Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforureningers påvirkning af overfladevand"

Transkript

1 Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015

2 Titel: Jordforureningers påvirkning af overfladevand Forfattere: Sandra Roost, Orbicon Ellen Stærk Nicolajsen, Orbicon Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2015 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, som er finansieret af Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse 2 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

3 Indhold Indhold... 3 Forord Indledning og datagrundlag Datagrundlag Analyse af parametre, som indgår i forureningsfluxen Ændring i den maksimale overskridelsesfaktor V1 lokaliteter - Stoffer tilføjet/fjernet på brancher og aktiviteter Variationer i ændringer af arealet (V1 og V2) Ændring i areal på V1-kortlagte lokaliteter Ændring i areal på V2-kortlagte lokaliteter V2 lokaliteter - Ændring af defaultkoncentrationen Chlorerede opløsningsmidler Chlorerede opløsningsmidler ændring af defaultkoncentrationen Olieprodukter og BTEX Øvrige stoffer Variationer i ændringer af infiltrationen Opsamling i forhold til parametre, som indgår i forureningsfluxen Vandløb - Analyse i forhold til vandføring Lokaliteter med risiko fordelt på vandløbstype Betydning af defaultværdier for vandføringen Sammenhængen mellem forureningsflux, opblanding og overskridelse Anbefaling i forhold til defaultværdier for vandføring Opsamling på vandføringsdata Referencer Jordforureningers påvirkning af overfladevand 3

4 Forord Denne rapport er resultatet af et tillægsprojekt til projektet Parametervurdering i forbindelse med den bearbejdede screening for overfladevandstruende forureninger under Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening. Miljøstyrelsen har udarbejdet principper for regionernes screening af jordforureninger, der kan true overfladevand samt en tilhørende vejledning til at bearbejde data, der indgår i screeningen. Det er i forhold til denne bearbejdning af data, at de parametervurderinger, som er foretaget i nærværende projekt, skal anvendes. Tillægsprojektet har til formål at analysere udvalgte parameterværdier i Miljøstyrelsens screeningsværktøj til overfladevandstruende forureninger med henblik på at optimere regionens indsats. Desuden ønskes det, at der på baggrund af nærværende analyse defineres anbefalinger til ændringer i screeningsværktøjets defaultværdier. Datagrundlaget udgøres af erfaringer fra de bearbejdede screeninger, der er gennemført af regionerne i screeningsværktøjet. Tillægsprojektet er udført i samarbejde med de fem regioner og Orbicon (Sandra Roost og Ellen Stærk Nicolajsen) med sparring fra Miljøstyrelsen v. Jens Aabling og DTU Miljø v. Poul L. Bjerg. 4 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

5 1. Indledning og datagrundlag Miljøstyrelsen har fået udviklet et screeningsværktøj, som skal udvælge de forurenede lokaliteter, som potentielt kan udgøre en risiko for nærliggende overfladevand. I den forbindelse blev der defineret og udvalgt en række standardparametre og kriterier, som skal indgå i den første del af værktøjet, nemlig en automatisk screening af lokaliteter på baggrund af data fra DK Jord. Efter den automatiske screening, er det regionernes opgave at gennemføre en bearbejdet screening med udgangspunkt i mere lokalitetsspecifikke data. Regionerne har nu gennemført en række bearbejdede screeninger, som kan være udgangspunktet for en erfaringsopsamling på, hvor ofte og hvor meget der er justeret på de standardparametre, som indgår i den automatiske screening. Nærværende notat beskriver således en opsamling og analyse i forhold til forureningsfluxen samt analyse i forhold til data for medianminimumsvandføringen, herunder betydningen defaultværdi versus målt værdi. 1.1 Datagrundlag Der er foretaget et udtræk fra DK Jord, hvor der er gennemført en eller flere bearbejdede screeninger på 484 lokaliteter pr. 26. juni Dette udgør den bruttoliste med lokaliteter, hvor der foretages en opsamling på den seneste bearbejdede screening på den pågældende lokalitet. På grund af løbende tilretninger og justeringer i screeningsværktøjet, er der foretaget en manuel gennemgang af de bearbejdede screeninger med henblik på at sikre et så solidt datagrundlag som muligt. Det vurderes, at 74 af lokaliteterne ikke er egnede til den videre databehandling i denne analyse. Der er bl.a. sket en frasortering af de bearbejdede screeninger, der er gennemført før den 1. oktober 2014, da screeningsværktøjets officielt blev frigivet i drift den 18. september Der er kommet opdateringer af værktøjet efterfølgende, hvilket dog kun i begrænset omfang vurderes at have indflydelse på denne analyse, som tager udgangspunkt standardværdier, der er koblet på lokaliteten og vandføringen. Det vil sige parametre, hvor der ikke er sket ændringer efter frigivelsen i september På 63 lokaliteter var der oprettet en kladde, men ikke godkendt en bearbejdet screening. Disse vil ligeledes ikke indgå i nærværende analyse. Det betyder, at 347 lokaliteter med en bearbejdet screening vil indgå i nærværende analyse. Screeningsværktøjets samlede antal automatiske screeninger med en overskridelsesfaktor på 1 eller derover udgør ca lokaliteter. Dvs. at analysens datagrundlag repræsenterer godt 10 % af det samlede antal. De 347 lokaliteter fordeler sig med 63 lokaliteter på V1, 41 lokaliteter kortlagt på V1 og V2 samt 243 lokaliteter kortlagt på V2. På disse er der udskrevet og gemt en pdf-rapport af screeningen. Derudover er det noteret, hvilke ændringer, der er foretaget af standardparametrene i forhold til den forudgående automatiske screening. Alle oplysningerne er samlet i en Accessdatabase, som dermed indgår i den efterfølgende databehandling. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 5

6 2. Analyse af parametre, som indgår i forureningsfluxen Formålet med denne analyse er, at belyse om den bearbejdede screening har givet anledning til ændring af specifikt stof (fjernet/tilføjet på V1), areal, infiltration eller koncentration, som dermed har indflydelse på beregning af forureningsfluxen og den efterfølgende vurdering i forhold til overskridelse af kvalitetskravene i overfladevandet. Såfremt, der er justeret på standardparametrene er følgende noteret: Hvilket stof er fjernet/tilføjet på hvilken branche/aktivitet (kun V1-lokaliteter)? Hvad er arealet ændret til i forhold til defaultværdien for branche/aktiviteter (V1- lokaliteter) eller det kortlagte areal (V2-lokaliteter)? Hvad er infiltrationen ændret til i forhold til nettonedbøren? Hvad er koncentrationen ændret til og i forhold til hvilket stof (V2-lokaliteter) og evt. i forhold til hvilken branche/aktivitet? Er der anvendt det specifikke kvalitetskrav for de chlorerede i stedet for VC-kravet? For alle lokaliteter er lokalitetsnummer, kortlægningsstatus og hvilken overfladevandstype, der potentielt trues, endvidere noteret. Derudover noteres det for alle lokaliteter, hvad udgangspunktet for parameteren var før den bearbejdede screening. 2.1 Ændring i den maksimale overskridelsesfaktor Der er, som tidligere beskrevet, foretaget en bearbejdet screening på 347 lokaliteter, som indgår i denne analyse. Gennemgangen af de bearbejdede screeninger viser, at der i hver syvende bearbejdet screening ikke er ændret på standardparametrene, svarende til 50 lokaliteter. På de lokaliteter, hvor der er ændret i standardparametrene, ligger 59 lokaliteter uden for afstandskriterierne efter den bearbejdede screening. Derudover har 149 lokaliteter en overskridelsesfaktor på mindre end 1 efter den bearbejdede screening. Yderligere 20 lokaliteter udgår af screeningen, da der ikke vurderes at være en konkret risiko for det nærliggende vandløb. På 10 lokaliteter, som efter den automatiske screening enten lå uden for afstandskriteriet eller havde en overskridelsesfaktor på mindre end 1, er der efter den bearbejdede screening nu en potentiel risiko på grund af en overskridelsesfaktor på mere end 1. Der er ikke foretaget en yderligere vurdering af, hvad årsagen til at disse lokaliteter er blevet prioriteret til en bearbejdet screening. Det vil sige, at godt en tredjedel af lokaliteterne fortsat udgør en potentiel risiko efter en bearbejdet screening, svarende til 119 lokaliteter ud af de 347 lokaliteter med bearbejdede screeninger (se Figur 1). 6 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

7 FIGUR 1 FORDELING AF DEN VURDEREDE RISIKO FOR OVERFLADEVAND EFTER DEN BEARBEJDEDE SCREENING. DATAGRUNDLAGET UDGØRES AF 354 LOKALITETER. Figur 2 viser fordelingen af ændringen i den maksimale overskridelsesfaktor for de 119 lokaliteter med en potentiel risiko for nærliggende overfladevand. FIGUR 2 ÆNDRING I DEN MAKSIMALE OVERSKRIDELSESFAKTOR PÅ DE 119 LOKALITETER, SOM UDGØR EN POTENTIEL RISIKO FOR OVERFLADEVAND EFTER EN BEARBEJDET SCREENING. FIGUREN INDEHOLDER OGSÅ DE 50 LOKALITETER, HVOR DER EFTER DEN BEARBEJDEDE SCREENING IKKE ER ÆNDRET PÅ PARAMETRENE (ANGIVET MED GRØN). Mere end hver tredje af lokaliteterne har efter en bearbejdet screening en overskridelsesfaktor, der er mindre end den beregnede overskridelsesfaktor fra den automatiske screening (45 stk.), angivet med blå i Figur 2. Der er 20 af de 119 lokaliteter med risiko, som efter en bearbejdet screening får en højere overskridelsesfaktor end efter den automatiske screening, angivet med rød i Figur 2. De Jordforureningers påvirkning af overfladevand 7

8 resterende 50 lokaliteter har ikke en ændret overskridelsesfaktor efter den bearbejdede screening, angivet med grøn i Figur 2. I de efterfølgende afsnit gennemgås nogle af de ændringer af standardparametrene, som har givet ovenstående ændringer i den maksimale overskridelsesfaktor. 2.2 V1 lokaliteter - Stoffer tilføjet/fjernet på brancher og aktiviteter Denne del af analysen omhandler lokaliteter, som er kortlagt på V1. For V2 lokaliteterne har det ikke været muligt at skelne mellem, hvorvidt det er historiske oplysninger eller egentlige undersøgelser, som har været afgørende for, om et stof er fjernet eller tilføjet. Formålet med at tildele stoffer til brancher og aktiviteter i den automatiske screening, har været at koble forureningsdata på historiske oplysninger om hvad, der er/har foregået på lokaliteten. Der er foretaget en bearbejdet screening på 63 lokaliteter med en kortlægning på V1. På en tredjedel af disse er der fjernet et eller flere stoffer, svarende til 22 lokaliteter, heraf er der fjernet chlorerede opløsningsmidler på 18 lokaliteter. For alle lokaliteterne har de(t) fjernede stof(fer) resulteret i, at lokaliteten efter den bearbejdede screening ikke længere udgør en potentiel risiko, heraf ligger halvdelen uden for afstandskriteriet. Den branche, hvor der oftest er fjernet stoffer er Maskinindustri, hvor TCE er fjernet på 5 lokaliteter. Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer har gennemført en erfaringsopsamlingsprojekt, hvor der er gennemgået en række lokaliteter med branchen Maskinindustri. Der er dog foretaget en yderligere frasortering således, at der kun er foretaget en gennemgang af egentlige smedeværkstedet. Det vil sige, at der ikke er foregået overfladebehandling inkl. affedtning og lignende. Denne erfaringsopsamling viste, at såfremt der udelukkende er tale om et smedeværksted, så er sandsynligheden for forurening med chlorerede opløsningsmidler minimal /4/. Dette kan tages med i betragtningen, når der foretages bearbejdede screeninger på lokaliteter, der er har branchen, maskinindustri, som årsag til kortlægningen. Herefter kommer branchen, Ikke specificeret, hvor de fleste stoffer er fjernet på tre lokaliteter. Der er ikke i observeret lignende tendenser for aktiviteterne. Det vurderes dog at være et for spinkelt grundlag til at komme med anbefalinger om, hvorvidt der på specifikke brancher eller aktiviteter skal ske en ændring i de stoffer, der som standard er knyttet til. På 8 lokaliteter er der enten på grund af branchen eller aktiviteten tilføjet et ekstra stof. I forbindelse med den bearbejdede screening kan der ikke skelnes mellem om det er branchen eller aktiviteten, der er årsag til det nye stof. Der er ikke umiddelbart en tendens til, at der er tale om bestemte brancher eller aktiviteter, hvor der er tilføjet stoffer. Derfor vurderes det ligeledes ikke muligt at komme med anbefalinger til eventuelle brancher eller aktiviteter, som skal have yderligere stoffer tilknyttet ud over, dem som indgår som standard. 2.3 Variationer i ændringer af arealet (V1 og V2) Analysen er delt i to for henholdsvis lokaliteter kortlagt på V1 og kortlagt på V2. Dette skyldes, at grundlaget for, hvilket areal, der indgår i forureningsfluxen er forskellig for de to typer kortlægninger. Arealet på V1-kortlagte lokaliteter er defaultarealer, der er fastsat på baggrund af de brancher og aktiviteter, der har været på lokaliteten. Der er i alt anvendt 4 defaultarealer (7 m 2, 79 m 2 og 707 m 2, samt m 2 ). For de V2-kortlagte lokaliteter er der anvendt det faktiske areal af de(n) kortlagte polygon(er). 8 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

9 2.3.1 Ændring i areal på V1-kortlagte lokaliteter Defaultarealet, som er defineret på baggrund af brancher og aktiviteter er ændret på 23 lokaliteter, heraf 19 kortlagt på V1 og 4 kortlagt på V1 og V2. Det vil sige, at arealet ikke er ændret på de resterende 44 lokaliteter kortlagt op V1 og 37 lokaliteter kortlagt på V1 og V2, hvor der er gennemført en bearbejdet screening. På 15 af de 23 lokaliteter er arealet blevet større end defaultværdien. På en lokalitet kan der både være ændret et areal på en branche og en aktivitet. I alt er der ændret et defaultareal 48 gange fordelt på de 23 lokaliteter. Dette er illustreret i Figur 3. De gange, hvor arealet er blevet reduceret, er hovedsageligt på de brancher, hvor der er tildelt det højeste defaultareal på m 2, herunder bl.a. brancher og aktiviteter vedrørende tjærepladser og fiskeri. Det drejer sig dog om så få lokaliteter, at der ikke vurderes at være grundlag for forslag til ændringer af defaultarealerne på disse brancher og aktiviteter. Det høje defaultareal er kun hævet en enkelt gang med en faktor 2,5 på grund af branchen Lystbådehavn. Ellers fordeler det sig nogenlunde ligeligt med de tre andre defaultarealer (7 m 2, 79 m 2 og 707 m 2 ) i forhold til, hvor ofte de er blevet øget. FIGUR 3 ÆNDRING I DEFAULTAREALET PÅ 23 LOKALITETER, HVOR DER I ALT ER ÆNDRET PÅ 48 AREALER PÅ BAGGRUND AF KONKRET VURDERING AF BRANCHER OG AKTIVITETER PÅ LOKALITETERNE Defaultarealet på 79 m 2 og 707 m 2 er hovedsageligt øget på lokaliteter, hvor der har været oplysninger om maskinindustri og jern- og metalvareindustri med overfladebehandling eller lignende samt produktion af elektricitet. Arealerne er her hævet med en faktor 1,5 til 5 i forhold til defaultarealet. Ændringerne fordeler sig dog på flere forskellige kategorier af brancher og aktiviteter, at der ikke umiddelbart vurderes at kunne anbefales ændringer af disse to defaultarealer. Det mindste defaultareal på 7 m 2 er hovedsageligt øget på grund af aktiviteter vedr. benzin- og olieoplag (tanke mv.). Arealet er øget op til mellem 100 og m 2 og fordeler sig på 14 forskellige lokaliteter ud af de 39 lokaliteter, hvor der har været aktiviteter vedr. benzin- og olietanke. Det vil sige, at der på være tredje lokalitet, hvor der har været aktiviteter vedr. benzin- og olietanke er sket en ændring i defaultarealet. Der er tale om en ændring til væsentlig større arealer, hvorfor det Jordforureningers påvirkning af overfladevand 9

10 anbefales, at defaultarealet på de aktiviteter, der vedrører oplag af benzin- og olie, øges til enten 79 m 2 (mellem forurening) eller 707 m 2 (stor forurening) Ændring i areal på V2-kortlagte lokaliteter Arealet er blevet ændret på 51 lokaliteter, som er kortlagt på V2, ud af de 243 bearbejdede screeninger, der er udført på V2-kortlagte lokaliteter, svarende til ca. hver femte lokalitet. Andelen af lokaliteter, hvor arealet er henholdsvis øget og reduceret er vist i Figur 4. På de V2-lokaliteter, hvor arealet er øget, er dette typisk sket med en faktor 1,5-4. Der er dog to lokaliteter, hvor arealet er øget med henholdsvis en faktor 10 og 20. Over halvdelen af de lokaliteter, hvor arealet er blevet mindre, er det sket med en reduktion på mere end 80 % af det kortlagte areal, svarende 25 af 39 lokaliteter. Dette kan hænge sammen med, at der anvendes summen af de kortlagte polygoner såfremt, der er flere på én kortlagt lokalitet samt at det kortlagte areal kan indeholde flere forurenede områder med forskellige forureningskomponenter. Når der gennemføres en bearbejdet screening er det muligt at ændre på, hvilke og hvor mange polygoner, der skal indgå i arealet til beregning af forureningsfluxen. Det er typisk store kortlagte arealer på mere end 1000 m 2, hvor der sker en reduktion i arealet efter en bearbejdet screening. FIGUR 4 ANDEL AF LOKALITETER, HVOR AREALET ER BLEVET ÆNDRET EFTER EN BEARBEJDET SCREENING. DATAGRUNDLAGET UDGØRES AF 243 LOKALITETER KORTLAGT PÅ V2, HVOR DER ER GENNEMFØRT EN BEARBEJDET SCREENING Arealet på de V2-kortlagte lokaliteter er hovedsageligt blevet ændret på lokaliteter, hvor der er forurening med chlorerede opløsningsmidler, svarende til 43 af 51 lokaliteter med et ændret areal. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at det netop er disse lokaliteter, som der har været fokus på i forbindelse med regionernes bearbejdede screeninger indtil videre, da de skulle anvendes som input til et sideløbende projekt Test af screeningsværktøjet i praksis /1/. 2.4 V2 lokaliteter - Ændring af defaultkoncentrationen Grundlaget for at ændre på koncentrationen, som indgår i forureningsfluxen er størst, når der er gennemført en undersøgelse på lokaliteten. Det vil derfor kun i få tilfælde være muligt på lokaliteter, som er kortlagt på V1 på baggrund af historiske oplysninger. Derfor er der i denne del af analysen taget udgangspunkt i de lokaliteter, som er kortlagt på V2. På 135 ud af de 243 lokaliteter på V2, hvor der er gennemført en bearbejdet screening, er der sket en eller flere ændringer af defaultkoncentrationerne Chlorerede opløsningsmidler Størstedelen af de stoffer, hvor der er ændret på koncentrationen i forbindelse med den bearbejdede screening, tilhører stofgruppen, chlorerede opløsningsmidler, svarende til en ændring på 106 lokaliteter. Dette hænger naturligvis sammen med, at regionerne, som tidligere nævnt, har haft en 10 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

11 særlig fokus på lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler. På 44 lokaliteter, hvor der er gennemført en bearbejdet screening og hvor der er været chlorerede opløsningsmidler på, er der ikke foretaget en ændring i defaultkoncentrationen på de µg/l, heraf er der på 24 af lokaliteterne ikke ændret på nogen af parametrene i forbindelse med den bearbejdede screening. Det vil sige, at i 2 ud af de tre bearbejdede screeninger, hvor der er chlorerede opløsningsmidler sker der en eller flere ændringer i de chlorerede stoffer. For de chlorerede opløsningsmidler er der oftest ændret på koncentrationen for moderprodukterne (TCE og PCE) samt samlebetegnelsen Chlorerede opløsningsmidler. På 15 lokaliteter har regionen valgt, at chlorerede opløsningsmidler ikke skal indgå i den bearbejdede screening, selvom stoffet er indberettet på lokaliteten. En af årsagerne hertil er, at der f.eks. kun er fundet mindre indhold i poreluften, som ikke vurderes at kunne udgøre en risiko for overfladevand. På én enkelt lokalitet er koncentrationen for TCE øget i forhold til defaultværdien på µg/l til µg/l samt på to lokaliteter er koncentrationen for dichlorethan øget fra defaultværdien på 100 µg/l til henholdsvis 780 og µg/l. Det vil sige, at i 97 % af de bearbejdede screening, hvor koncentrationen ændres for chlorerede opløsningsmidler, er der tale om en reduktion af koncentrationen. Figur 5 viser, hvilken koncentration, som regionerne har indsat for moderprodukterne TCE og PCE samt samlebetegnelsen chlorerede opløsningsmidler efter en bearbejdet screening. Analysen viser således, jf. Figur 5, at ca. 65 % af koncentrationer ligger under µg/l og en medianværdi ligger på 160 µg/l efter en bearbejdet screening. Hvis der udelukkende medtages dem, hvor der er sket en ændring i koncentrationen ligger 80 % af koncentrationerne under 1000 µg/l. Der kan således være en tendens til, at koncentrationen for modelstoffet TCE er fastsat for højt, så der i langt de fleste tilfælde sker en overestimering af risikoen for lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler, som ligger inden for kritisk afstand til nærliggende overfladevand. Det anbefales at reducere defaultkoncentrationen, som anvendes i forbindelse med de automatiske screeninger. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 11

12 FIGUR 5 FORDELING AF DEN VURDEREDE KONCENTRATION FOR TCE, PCE OG "CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER" EFTER EN BEARBEJDET SCREENING I FORHOLD TIL DEFAULTKONCENTRATIONEN. DATAGRUNDLAGET UDGØRES AF 162 KONCENTRATIONER FORDELT PÅ 150 LOKALITETER. BEMÆRK LOGARITMISK Y-AKSE. På 17 lokaliteter er der ligeledes ændret på koncentrationen for vinylchlorid. På to lokaliteter er koncentrationen reduceret til henholdsvis og µg/l fra defaultværdien på µg/l. På de resterende ligger koncentrationen for vinylchlorid efter en bearbejdet screening på mellem 0,029 og 710 µg/l. I forbindelse med den bearbejdede screening er der mulighed for at vælge at sammenligne den opblandede koncentration med den specifikke kvalitetskrav for chlorerede opløsningsmidler i stedet for vinylchlorid, som er defineret som default. På 7 lokaliteter har regionerne valgt at sammenligne med det specifikke kvalitetskrav, heraf er fem kortlagt på V2, en på V1 samt en på V1 og V2. Der er i ingen af de bearbejdede screeninger angivet en begrundelse for, at der er sammenlignet med det specifikke kvalitetskrav i stedet for kravet for vinylchlorid. På den bagrund vurderes datagrundlaget for spinkelt til at foreslå ændringer i screeningsværktøjet i forhold til, hvilket kvalitetskrav der sammenlignes med for de chlorerede opløsningsmidler. 2.5 Chlorerede opløsningsmidler ændring af defaultkoncentrationen Fordelingen af screeningsværktøjets lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler (pr ), der har en overskridelsesfaktor større end eller lig med 1 er på Figur 6 fordelt ud på V1-, V2, samt V1/v2-lokaliteter. 12 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

13 FIGUR 6 FORDELING AF ANTAL LOKALITETER MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER, SOM EFTER EN AUTOMATISK SCREENING HAR EN OVERSKRIDELSESFAKTOR > 1. Status er, at der lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler, som udgør en potentiel risiko, når der anvendes en defaultkoncentration på µg/l. Der er derfor foretaget en analyse af, hvor meget en ændring af defaultkoncentrationen vil betyder for antallet af lokaliteter, som efter en automatisk screening har en overskridelsesfaktor på mere end 1. Dette er gjort ved at tage udgangspunkt i den beregnede overskridelsesfaktor for den enkelte lokalitet i screeningsværktøjet og reducere den med forholdet mellem en ny defaultkoncentration og den oprindelige defaultkoncentration, hvilket kan lade sig gøre da koncentrationen indgår lineært i beregningen af den opblandede koncentration og dermed overskridelsesfaktoren. I analysen er det antaget, at det er de chlorerede opløsningsmidler, som giver den maksimale overskridelsesfaktor efter den automatiske screening. Dette vurderes at være en acceptabel antagelse, da det er den tendens der oftest viser sig ved gennemgangen af de bearbejdede screeninger. Der er endvidere valgt en minimumskoncentration på 100 µg/l. Nedenstående Figur 7 viser, hvor mange lokaliteter, der vil have en overskridelsesfaktor større end 1 efter en automatisk screening ved nye defaultkoncentrationer. Som det fremgår af figuren flader kurven ud omkring den defaultkoncentration på µg/l, hvor omkring lokaliteter vil udgøre en risiko efter en automatisk screening. Erfaringer fra de bearbejdede screeninger har vist, at en stor del af koncentrationerne reduceres til under µg/l (se figur 5). Såfremt denne anvendes som defaultkoncentration, vil kun ca lokaliteter udgøre en risiko efter en bearbejdet screening, svarende til en reduktion på 52 %. I Figur 7 er der endvidere markeret en 75 % fraktil (1.823 lokaliteter og defaultkoncentration på µg/l) og en 90 % fraktil (2.187 lokaliteter og en defaultkoncentration på µg/l). Jordforureningers påvirkning af overfladevand 13

14 FIGUR 7 ANTAL LOKALITETER, SOM GIVER EN OVERSKRIDELSE AF KVALITETSKRAVET FOR CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER EFTER EN AUTOMATISK SCREENING VED ÆNDREDE/ NYE DEFAULTKONCENTRATIONER FOR MODELSTOFFER, TCE. Analysen viser således, at der skal markante ændringer til i defaultkoncentrationen for modelstoffet, TCE, før dette vil have afgørende indflydelse på antallet af lokaliteter, der kommer igennem en automatisk screening med en overskridelse i forhold til nærliggende overfladevand. Defaultkoncentrationen vil skulle reduceres til mindst µg/l før det vil have en mærkbar indflydelse på antallet af lokaliteter med risiko efter den automatiske screening. Med en så lav koncentration, vurderes screeningen ikke længere at være tilstrækkelig konservativ til at opfylde principperne i screeningsværktøjet. Derfor anbefales det ikke at ændre på defaultkoncentrationen for modelstoffet TCE, som indgår i den automatiske screening. I stedet anbefales det, at der i forbindelse med den bearbejdede screening af lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler, lægges vægt på, at der indgår en så retvisende koncentration herfor, som er gældende for den enkelte lokalitet Olieprodukter og BTEX Der er ændret på koncentrationerne for bl.a. olieprodukterne på 39 lokaliteter. Derudover er der ikke ændret i defaultkoncentrationen på µg/l på 56 lokaliteter med olieprodukter i forbindelse med en bearbejdet screening. Det vil sige, at der ud af 95 lokaliteter er ændret på koncentrationen for olieprodukter på 40 % af de bearbejdede screeninger. For hver fjerde bearbejdede screening er koncentrationen sat op. Fordelingen er vist i Figur 8. Der ses ikke samme variationer i forhold til defaultværdien for benzin- og olieprodukter, som det blev observeret for de chlorerede opløsningsmidler. Medianværdien ligger naturligvis på µg/l, da denne koncentration udgør størstedelen af koncentrationerne for olie- og benzin efter den bearbejdede screening. På baggrund af dette sammenholdt med koncentrationerne efter en bearbejdet screening, jf. Figur 8 og de konservative betragtninger der indgår i screeningsværktøjet, vurderes der ikke at være grundlag for at ændre defaultværdien for benzin- og olieprodukter. 14 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

15 FIGUR 8 FORDELING AF DEN VURDEREDE KONCENTRATION FOR BENZIN- OG OLIEPRODUKTER EFTER EN BEARBEJDET SCREENING I FORHOLD TIL DEFAULTKONCENTRATIONEN. DATAGRUNDLAGET UDGØRES AF 39 LOKALITETER MED ÆNDREDE KONCENTRATIONER OG 56 LOKALITETER MED UÆNDREDE KONCENTRATIONER. BEMÆRK LOGARITMISK Y-AKSE. Der er ændret på koncentrationerne for BTEX på 19 lokaliteter. Defaultværdien for BTEX erne er på 400 µg/l, men hvis der er servicestation på lokaliteten er defaultkoncentrationen sat til µg/l. Der er fire lokaliteter, hvor der har været servicestation, og hvor koncentrationen for BTEX erne er ændret. Efter de bearbejdede screeninger er koncentration øget til µg/l på en lokalitet og reduceret til 710 µg/l, 3 µg/l og 1 µg/l på lokaliteter med servicestationer. Der er derfor ikke umiddelbart en tendens vedr. defaultværdien for BTEX er på lokaliteter med servicestationer, som er grundlag nok til anbefalinger af mulige ændringer af defaultværdien. For de øvrige lokaliteter, hvor der har været andre brancher, er billedet lidt det samme som for olieog benzinprodukter, hvor der på lidt under en fjerdedel er sket en øgning i koncentrationen, mens de resterende er reduceret i koncentrationen for BTEX erne samt en mediankoncentration på en faktor 10 mindre en defaultværdien. Der er ligeledes heller ikke her grundlag for at ændre på defaultværdien for BTEX erne med benzen som modelstof Øvrige stoffer For de øvrige stoffer, hvor der er ændret på koncentrationen i forbindelse med den bearbejdede screening, er datagrundlaget ikke tilstrækkeligt til en videre analyse heraf. Det drejer sig om følgende stofgrupper: Metaller (arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kviksølv, nikkel, zink og tungmetaller, som samlebetegnelse), som er ændret på 8 lokaliteter. Lossepladsparametre (ammonium-n, NVOC og jern), som er ændret på 4 lokaliteter. Polære opløsningsmidler (2-propanol, acetone, methanol og MTBE), som er ændret på 4 lokaliteter. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 15

16 Phenoler (phenol og pentachlorphenol), som er ændret på 4 lokaliteter Pesticider (BAM, MCPP, simazin og samlebetegnelsen pesticider), som er ændret på 3 lokaliteter PAH er (tjære og samlebetegnelsen PAH), som er ændret på 2 lokaliteter 2.6 Variationer i ændringer af infiltrationen Der er forskellige praksis i de enkelte regioner for, hvor ofte og hvornår der ændres på infiltrationen. På 16 lokaliteter af de i alt 247 bearbejdede screeninger er der efter en bearbejdet screening sket en reduktion i nettonedbøren og dermed den infiltration, som indgår i forureningsfluxen. Det svarer til ca. hver tyvende bearbejdet screening (ca. 4,5 %). Der er ikke sket en øgning i infiltrationen i nogen af de bearbejdede screeninger. Fordelingen af, hvor meget infiltrationen er blevet ændret på de 16 lokaliteter er vist i Figur 9. FIGUR 9 ÆNDRING I INFILTRATIONEN FRA EN AUTOMATISK TIL EN BEARBEJDET SCREENING. DATAGRUNDLAGET UDGØRES AF 16 LOKALITETER UD AF 347 LOKALITETER, HVOR DER ER GENNEMFØRT EN BEARBEJDET SCREENING Der er en meget stor variation i, hvor meget infiltrationen er blevet reduceret. Der er sket en reduktion fra omkring 85 % ned til omkring 22 %. Reduktionen i infiltrationen er foretaget på én V2 lokalitet, som er svarer til den lokalitet med den største reduktion i infiltrationen. De øvrige lokaliteter er kortlagt på V1, hvormed det må antages at den reducerede infiltration skyldes historiske og fysiske oplysninger om lokaliteten såsom bebyggelse, belægning mv. Der skal ofte meget konkret viden til om lokaliteten før der kan tages stilling til infiltrationen. Der vurderes derfor ikke at være grundlag for anbefalinger til ændring af, at der i forbindelse med den automatiske screening anvendes nettonedbøren for en aktuelle kommune som input til infiltrationen i forureningsfluxen. 2.7 Opsamling i forhold til parametre, som indgår i forureningsfluxen Generelt anbefales det, at dele fra nærværende erfaringsopsamling gentages med en supplerende gennemgang af efterfølgende bearbejdede screeninger for at udbygge datagrundlaget vedrørende beregning af forureningsfluxen på lokaliteten. Dette gælder bl.a. hvilke stoffer, der fjernes/tilføjes og om der er sammenhæng mellem hvilke brancher/aktiviteter det foretages på. Derudover kan et bedre datagrundlag for ændringer i defaultarealerne koblet på brancher og aktiviteter giver en indikation på, hvorvidt disse er retvisende eller bør justeres. Her skal der dog gennemføres flere bearbejdede screeninger på lokaliteter med en V1-kortlægning. 16 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

17 For lokaliteter med en V2-kortlægning vil et øget datagrundlag for ændrede koncentrationer på stoffer, som ikke tilhører gruppen med chlorerede opløsningsmidler, være med til at vurdere, hvorvidt defaultkoncentrationerne på modelstofferne er retvisende eller bør justeres. Afhængig af, hvor ofte det foretages, kan der foretages en analyse af evt. ændringer i afstandskriterierne for modelstofferne. Endelig kan en evt. supplerende analyse sammenholdes med stikprøver i undersøgelsesrapporter eller interview med sagsmedarbejdere i regionerne for at give en indikation af, hvorvidt omfanget af modelstoffer er tilstrækkelig eller der skal ske en justering. Nedenstående Tabel 1 er en kort opsummering af resultatet af analysen for de enkelte parametre, som indgår i forureningsfluxen samt, hvorvidt der er anbefalinger til ændringer af standardparametrene, som indgår i den automatiske screening. TABEL 1 OPSAMLING PÅ KONKLUSIONER OG ANBEFALERINGER I FORHOLD TIL ERFARINGSOPSAMLING PÅ PARAMETRE, DER INDGÅR I FLUXBEREGNINGERN Parameter Konklusion Anbefaling Stoffer fjernet på V1- lokaliteter Stoffer tilføjet på V1- lokaliteter Ændret areal på V1-lokaliteter Der er fjernet stoffer på 22 af de 63 bearbejdede screeninger på V1- lokaliteter. Heraf er der på 18 lokaliteter fjernet chlorerede opløsningsmidler, hvor der kan være en tendens til at det er på branchen Maskinindustri. Der er ingen sammenhæng mellem de stoffer der fjernet og aktiviteterne på lokaliteterne På 8 lokaliteter er der tilføjet et stof i forbindelse med den bearbejdede screening. Der er ikke umiddelbart et mønster i forhold til, hvilket stof der tilføjes i forhold til branche/aktivitet på lokaliteten Arealet er øget på 15 af 23 lokaliteter på V1, hvor der er tildelt et defaultareal på baggrund af branche/aktivitet. Arealerne reduceres oftest, når der er tildelt det højeste defaultareal. For de to mellemste defaultarealer er der ikke umiddelbart nogle egentlige tendenser. For det mindste defaultareal, er dette ofte blevet øget, når det har været tildelt på grund af olie- og benzinoplag (tanke) på op til en faktor 430. Der vurderes ikke at være et tilstrækkeligt grundlag til anbefalinger Der vurderes ikke at være et tilstrækkeligt grundlag til anbefalinger For aktiviteter vedr. olie- og benzin oplag (tanke) anbefales et større defaultareal for ikke at risikere en underestimering af risikoen for lokaliteter med disse aktiviteter. For de øvrige arealer et det ikke umiddelbart grundlag for yderligere anbefalinger i forhold til de anvendte defaultarealer. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 17

18 Parameter Konklusion Anbefaling Ændret areal på V2-lokaliteter Efter bearbejdet screening på V2- lokaliteter er der sket en ændring i arealet på ca. hver femte lokalitet. Når arealet øges sker det typisk med en faktor 1,5-4. Mens arealerne reduceres mere markant, hvilke kan hænge sammen med, at det anvendes det samlede areal af alle polygoner på en kortlagt lokalitet. Det er typisk arealer på mere end m 2, der reduceres. Ændring af Koncentrationen er ændret på mere defaultkoncentration på V2- end halvdelen af de bearbejdede lokaliteter screeninger på V2-lokaliteter, heraf størstedelen i forhold til chlorerede opløsningsmidler. Der sker langt oftest en reducering i koncentrationen for de chlorerede opløsningsmidler blevet reduceret. I forhold til det samlede antal lokaliteter, hvor der er gennemført en bearbejder screening og hvor der er chlorerede opløsningsmidler, svarer det til, at 60 % får en koncentration på under µg/l. En videre analyse af, antallet af lokaliteter, der vil udgøre en risiko ved en reduceret defaultkoncentration for TCE viser, at der skal en væsentlig ændring til før det har indflydelse på antallet af lokaliteter med risiko efter en automatiske screening, hvilket ikke stemmer overens med de konservative betragtninger, som værktøjet bygger på. Der vurderes ikke at være et tilstrækkeligt grundlag til anbefalinger. Det anbefales ikke at ændre på defaultkoncentrationen for de chlorerede opløsningsmidler, som indgår i den automatiske screening. I stedet anbefales det at have fokus på justering af koncentrationerne i forbindelse med den bearbejdede screening. Defaultkoncentrationen for olieprodukter og BTEX er vurderes endvidere at være realistisk i forhold til de konservative betragtninger, der indgår i screeningsværktøjet. Ændring af nettoinfiltration Der er også flere ændringer af koncentrationerne for olieprodukter og BTEX er. Der er ikke umiddelbart markante afvigelser fra defaultkoncentrationerne på disse stofgrupper. I forbindelse med 16 bearbejdede screeninger er infiltrationen blevet reduceret. Det svarer til 4,5 % af alle de bearbejdede screeninger. Der er en tendens til, at dette ofte er foretaget på V1-lokaliteter. Der er ikke foretaget en øgning af infiltrationen. Det kræver ofte konkret viden at ændre på infiltrationen. Derfor vurderes det fortsat at nettonedbøren for infiltrationen vil være retvisende i forhold til den automatiske screening. 18 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

19 3. Vandløb - Analyse i forhold til vandføring I screeningsværktøjet er der indsamlet en del data vedr. medianminimumsvandføringer som er suppleret med defaultværdier, hvor der mangler faktiske værdier. I forbindelse med de bearbejdede screeninger er der enkelte gange foretaget en ændring i værdierne i screeningsværktøjet til mere lokalspecifikke værdier. Dette er gjort enten ved opslag i Kravværdier til medianminimumsvandføringen i sjællandske vandløb /7/ eller ved at se på en nærliggende målestation. På en enkelt lokalitet forelå der egentlige vandføringsmålinger. I et sideløbende teknologiudviklingsprojekt Parametervurdering i forbindelse med bearbejdet screening er der foretaget en opsamling på, hvilke målte værdier, der anvendes som medianminimumsvandføring i vandløb inddelt i type 1-3 iht. vandplanerne. Med målte data menes eksisterende data for vandføringen på baggrund af punkt- og synkronmålinger. På de vandløbsstrækninger, hvor der ikke fandtes målte værdier er der anvendt en defaultværdi med udgangspunkt i typiske medianminimumsvandføringer fra /3/. Målsatte vandløb er inddelt i 3 forskellige typer, baseret på den inddeling af vandløbene der findes i vandplanerne. Defaultværdier for vandføringen, samt range for vandløbsbredde og dybde for de forskellige vandløbstyper er estimeret i forbindelse med udarbejdelsen af screeningsværktøjet, delprojekt 4 /5/, se Tabel 2. TABEL 2 DEFAULTVÆRDIER FOR MEDIANMINIMUMSVANDFØRINGEN I FORSKELLIGE VANDLØBSTYPER I HHV. JYLLAND OG PÅ SJÆLLAND, FYN OG ØVRIGE ØER /5/. DEFINITION AF VANDLØBSTYPER FRA VANDPLANERNE: STØRRELSE AF OPLAND [KM 2 ], AFSTAND TIL VANDLØBETS UDSPRING (KILDEN) [KM] OG VANDLØBETS BREDDE [M] /6/. Størrelse af opland [km 2 ] Afstand til kilde [km] Vandløbs -bredde [m] Vandløbstype Medianminimumsvandføring [l/s] Default medianminimumsvandføring [l/s] Jylland Sjælland, Fyn og øer Type 1 <10 <2 < Type Type 3 >100 >49 > En sammenligning af indsamlede medianminimumvandføringer og defaultvandføringer har vist, at for type 1 vandløb er defaultvandføringen mindre end % af de indsamlede vandføringer, se Figur 10 og Figur 11. Det betyder, at risikoen kan bliver overestimeret ved brug af disse defaultværdier. Det modsatte er tilfældet for type 3 vandløb, hvor defaultvandføringen er større end % af de målte vandføringer, se ligeledes Figur 10 og Figur 11 /2/. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 19

20 FIGUR 10 FRAKTILDIAGRAM FOR MEDIANMINIMUMSVANDFØRINGER FOR TYPE 1, 2 OG 3 VANDLØB I JYLLAND. DEFAULTVANDFØRINGER ER VIST MED LODRETTE STREGER /2/. Vandløbstyperne, der er anvendt til inddeling af vandløb i de forskellige landsdele i kategorier, afspejler i sig selv ikke størrelsen af vandføringen i vandløbene, men nærmere vandløbets rolle i et å-system. Dette vanskeliggør at fastsætte en defaultværdi for hver vandløbstype, hvor risikoen ikke over- eller undervurderes. FIGUR 11 FRAKTILDIAGRAM FOR MEDIANMINIMUMSVANDFØRINGER FOR TYPE 1, 2 OG 3 VANDLØB PÅ SJÆLLAND, FYN OG DE ØVRIGE ØER. DEFAULTVANDFØRINGER ER VIST MED LODRETTE STREGER /2/. Nærværende analyse skal derfor belyse hvilken betydning over- og underestimering har for screeningsværktøjets vurdering af den potentielle risiko. I analysen er antallet af lokaliteter, der opfylder forskellige kriterier sammenlignet. Det skal bemærkes, at en lokalitet godt kan være tilknyttet flere vandløb og derved tælle med i flere forskellige analyser. Summen af lokaliteter vil derfor ikke altid stemme overens i de forskellige analyser imellem. 20 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

21 3.1 Lokaliteter med risiko fordelt på vandløbstype Dette afsnit er en analyse af antallet af lokaliteter, hvor overskridelsesfaktoren overstiger 1 fordelt på landsdel, type og hvor ofte der er anvendt en defaultvandføring. Ud fra screeningsværktøjet er det fundet, at i alt lokaliteter udgør en risiko for vandløb i Jylland og på Sjælland, Fyn og de øvrige øer lokaliteter udgør en risiko for type 1 vandløb, mens hhv og 223 lokaliteter udgør en risiko for type 2 og 3 vandløb. Dataene baserer sig på en kopi af DK Jord pr. 1. januar Datasættet er yderligere beskrevet i Tabel 3 og Tabel 4, hvor antallet af lokaliteter der er tilknyttet de forskellige vandløbstyper, samt hvor mange af disse der er vurderet i risiko, er beskrevet for hhv. Jylland og Sjælland, Fyn og øvrige øer. Desuden er antallet af lokaliteter tilknyttet et vandløb med en hhv. medianminimumsvandføring og defaultvandføring beskrevet, samt anden af disse der vurderes at udgøre en risiko. TABEL 3 JYLLAND: FORDELINGEN AF LOKALITETER FRA KOPI AF DK JORD PR. 1. JANUAR 2015 TILKNYTTET FORSKELLIGE VANDLØBSTYPER SAMT HVOR MANGE DER LOKALITETER DER VURDERES AT UDGØRE EN RISIKO FOR VANDLØB AT FORSKELLIGE TYPER. Lokaliteter tilknyttet vandløb Lokaliteter tilknyttet vandløb med medianminimumsvandføring Lokaliteter tilknyttet vandløb med default vandføring Antal total Antal i risiko % i risiko Antal total Antal i risiko % i risiko Antal total Antal i risiko % i risiko Type % % % Type % % % Type % % % For type 1 vandløb i Jylland udgør 51 % af lokaliteterne en potentiel risiko. Andelen af lokaliteter der vurderes at udgøre en risiko er mindre for vandløb tildelt en medianminimumsvandføring (45 %) og større for vandløb med en defaultvandføring (68 %). Samme tendens ses for både type 2 og 3 vandløb, men hvor andelen af lokaliteter, der udgør en risiko for type 2 vandløb (total 41 %, 37 % med medianminimumsvandføring og 49 % med defaultvandføring), er mindre for type 1 vandløbene. Type 3 vandløb udgør den mindste andel af lokaliteter, der udgør en risiko. TABEL 4 SJÆLLAND, FYN OG ØVRIGE ØER: FORDELINGEN AF LOKALITETER FRA KOPI AF DK JORD PR. 1. JANUAR 2015 TILKNYTTET FORSKELLIGE VANDLØBSTYPER SAMT HVOR MANGE DER LOKALITETER DER VURDERES AT UDGØRE EN RISIKO FOR VANDLØB AT FORSKELLIGE TYPER Lokaliteter tilknyttet vandløb Lokaliteter tilknyttet vandløb med medianminimumsvandføring Lokaliteter tilknyttet vandløb med default vandføring Antal total Antal i risiko % i risiko Antal total Antal i risiko % i risiko Antal total Antal i risiko % i risiko Type % % % Type % % % Type % % % For lokaliteter på Sjælland, Fyn og de øvrige ses den samme tendens, som i Jylland, med en enkelt undtagelse. For alle type 2 vandløbene er 45 % af lokaliteterne vurderet i risiko. Flest lokaliteter er fundet i risiko for vandløb med medianminimumsvandføring (53 %), mens færre er i risiko for vandløb tilknyttet en defaultvandføring (38 %). Forskellen i andelen af lokaliteter der udgør en risiko mellem de forskellige vandløbetyper er mindre udtalt for lokaliteter på Sjælland, Fyn og øerne end i Jylland. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 21

22 3.2 Betydning af defaultværdier for vandføringen For at undersøge konsekvensen ved at benytte defaultværdier som supplement for medianminimumsvandføringen, er overskridelsesfaktoren beregnet på baggrund af defaultværdier for alle lokaliteter. Analysen er udelukkende baseret på lokaliteter tilknyttet vandløb, hvor der er tilknyttet en målt værdi, da det er forskellen på at anvende målte værdier og defaultværdier, vi er interesserede i. Datagrundlaget i denne analyse er således beskrevet ved kolonne 4-6 i Tabel 3 og Tabel 4 lokaliteter tilknyttet vandløb med medianminimumsvandføring. I Figur 12 ses ændringen i antallet af lokaliteter for de forskellige vandløbstyper i Jylland, hvor det med grønne søljer er angivet antal lokaliteter med overfladevandsrisiko ved at anvende medianminimumsvandføringen, og det med gule søjler er angivet antal lokaliteter med risiko ved at anvende defaultværdi på de samme vandløb. For lokaliteter tilknyttet type 1 vandløb vil, brug af defaultværdi for vandføringen i stedet for medianminimum værdier, føre til en stigning i antallet af lokaliteter med risiko fra 46 % til 73 % af det samlede antal lokaliteter tilknyttet vandløb med medianminimum vandføringer. Dvs. en ændring på 27 %. FIGUR 12 PROCENTDEL OG ANTAL AF LOKALITETER TILKNYTTET VANDLØB MED MEDIANMINIMUM VANDFØRINGER, ANTALLET OG PROCENTDELEN AF LOKALITETER DER UDGØR EN RISIKO FOR VANDLØB BEREGNET PÅ HHV. MÅLTE OG DEFAULT VANDFØRINGSVÆRDIER. Hvis dette antages at være repræsentativt for alle type 1 vandløb med defaultværdier, kan man alene for Jylland forvente at mere end 600 lokaliteter vil falde uden for risiko, hvis medianminimumsvandføringer var tilgængelige. De 600 lokaliteter er beregnet ud fra det totale antal lokaliteter tilknyttet type 1 vandløb, se Tabel 3. Defaultværdien for type 1 vandløb i Jylland, vurderes derfor at overestimere risikoen i de vandløb, hvor vandføringen ikke er kendt. En mindre stigning i antallet af lokaliteter er forventet for vandløb inden for type 2 (Figur 10), hvor defaultvandføringen svare til 45 % fraktilen af de målte værdier, hvilket stemmer overens med en stigning fra 37 % til 41 % i antallet af lokaliteter, der udgør en risiko, jf. Figur 12. Det er således kun 4 % af lokaliteterne, hvor screeningsresultatet ændres ved anvendelse af defaultværdier. For type 3 vandløb i Jylland er defaultværdien højere end 90 % end de vandløb med medianminimums vandføringer, se Figur 10, hvorfor det forventes, at risikoen underestimeres ved at bruge denne defaultværdi. I analysen ses et fald af antallet af lokaliteter, der udgør en risiko fra 21 % til 17 %, jf. Figur 12. Hvis den samme fordeling antages gældende for lokaliteter tilknyttet 22 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

23 vandløb med defaultvandføring, svare dette til, at 14 lokaliteter, der er erklæret uden for risiko ved brug af defaultvandføringen, vil udgøre en risiko hvis der beregnes på målte vandføringsværdier. Derved er en undervurdering af risikoen ved brug af defaultvandføringen i type 3 vandløb bekræftet, men at konsekvensen er minimal, idet den kun påvirker 4 % af de lokaliteterne, der er koblet til type 3 vandløbene. For Sjælland, Fyn og de øvrige øer er defaultværdien for type 1 vandløb lav set i forhold til de tilknyttede medianminimumsvandføringer. Dette afspejles i en stigning af antal lokaliteter på 19 %, fra 55 % til 74 %, der påvirker denne type vandløb, når defaultvandføringen anvendes i stedet for den medianminimumsvandføringen (se Figur 13). Altså overestimeres risikoen og antal lokaliteter der potentiel truer vandløb med den nuværende defaultværdi. FIGUR 13 PROCENTDEL OG ANTAL AF LOKALITETER TILKNYTTET VANDLØB MED MEDIANMINIMUM VANDFØRINGER, ANTALLET OG PROCENTDELEN AF LOKALITETER DER UDGØR EN RISIKO FOR VANDLØB BEREGNET PÅ HHV. MÅLTE OG DEFAULT VANDFØRINGSVÆRDIER. For type 2 vandløb svarer defaultværdien til 80 % fraktilen af de vandløb med medianminimumsvandføringer, se Figur 11, hvorfor det kan forventes, at risikoen underestimeres i en stor del af tilfældene. Dette afspejles i et fald i antallet af lokaliteter, der udgør en risiko fra 53 % til 47 %. For type 3 vandløb på Sjælland, Fyn og de øvrige øer, svarer defaultværdien til en 70 % fraktil, hvorfor det ligesom for type 2 vandløb forventes, at antallet af lokaliteter, der udgør en risiko, underestimeres ved brug af defaultværdier. Det modsatte ses dog af analyse af lokaliteter tilknyttet vandløb med medianminimum værdier, hvor flere lokaliteter kategoriseres som værende i risiko for type 3 vandløb ved brug af defaultværdier end ved brug af medianminimum værdierne. En stigning på 8 % i antallet af lokaliteter blev set ved brug af default værdier, jf. Figur 13. For at tydeliggøre den egentlige effekt på lokaliteter tilknyttet vandløb med defaultvandføring udføres en lignende analyse på disse lokaliteter. Overskridelsesfaktoren for den beregnede koncentration i tilknyttede vandløb beregnes ved forskellige vandføringer og antallet af lokaliteter der udgør en risiko noteres. Antallet af lokaliteter der vurderes at udgøre en risiko beregnes for 20 %, 50 %, og 80 % fraktilen for medianminimumsvandføringerne, se Tabel 5 og Tabel 6 for værdier for hhv. Jylland og Sjælland, Fyn og de øvrige øer. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 23

24 TABEL 5 JYLLAND, VANDFØRINGER ANVENDT I ANALYSEN AF VANDFØRINGENS EFFEKT I ANTALLET AF LOKALITETER DER UDGØR EN RISIKO, BASERET PÅ LOKALITETER TILKNYTTET VANDLØB MED DEFAULTVÆRDIER. Defaultværdi 20 % fraktil 50 % fraktil 80 % fraktil Type Type , Type På Figur 14, ses resultaterne for vandløb i Jylland. Bemærk at der er stor forskel på antallet af lokaliteter tilknyttet vandløb med defaultværdier for de forskellige vandløbstyper, 821 lokaliteter er tilknyttet vandløb af type 1 med defaultvandføring, 541 er tilknyttet type 2 vandløb med defaultvandføring, mens 344 lokaliteter er tilknyttet type 3 vandløb med defaultvandføring. På figuren fremgår det at den største variation i antallet af lokaliteter, der vurderes at udgøre en risiko ses ved type 1 vandløb. Defaultværdien (svarende til 2 % fraktil) medføre at 68 % af lokaliteterne vurderes at medføre en risiko, mens dette tal ved at anvende en 80 % fraktil falder til 10 %. Der er for type 1 vandløb i Jylland en forskel på 37 % i anvendelse af 20 % eller 80 % fraktilen for medianminimumsvandføringen. For type 2 vandløb i Jylland, er antallet af lokaliteter der vurderes at udgøre en risiko mellem 56 % og 36 %, ved anvendelse af hhv. 20 % og 80 % fraktilen for medianminimumsvandføringen, svarende til en forskel på 20 %. For type 3 vandløb i Jylland, er variationen i antallet af vandløb endnu mindre. Her er antallet af lokaliteter der vurderes at udgøre en risiko ved anvendelse af 20 % og 80 % fundet til hhv. 46 % og 35 %, en variation på 11 %. Ændring i vandføringen i vandløb tilknyttet lokaliteter i Jylland, synes dermed at have den største effekt på type 1 vandløb. FIGUR 14 JYLLAND, PROCENTDEL OG ANTAL LOKALITETER DER VURDERES AT UDGØRE EN RISIKO BEREGNET MED FORSKELLIGE VÆRDIER FOR VANDFØRING, DEN EKSISTERENDE DEFAULT VÆRDI SAMT 20 %, 50 % OG 80 % FRAKTILEN FOR MEDIANMINIMUMSVANDFØRINGERNE. 24 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

25 Værdier for vandføringen anvendt i analysen af vandløb tilknyttet lokaliteter på Sjælland, Fyn og de øvrige ses i Tabel 6. TABEL 6 SJÆLLAND, FYN OG ØVRIGE ØER, VANDFØRINGER ANVENDT I ANALYSEN AF VANDFØRINGENS EFFEKT I ANTALLET AF LOKALITETER DER UDGØR EN RISIKO, BASERET PÅ LOKALITETER TILKNYTTET VANDLØB MED DEFAULTVÆRDIER. Defaultværdi 20 % fraktil 50 % fraktil 80 % fraktil Type Type , Type I Figur 15 ses resultaterne antallet af lokaliteter tilknyttet vandløb på Sjælland, Fyn og de øvrige øer. Bemærk at der er stor forskel på antallet af lokaliteter tilknyttet vandløb med defaultværdier for de forskellige vandløbstyper, 560 lokaliteter er tilknyttet vandløb af type 1 med defaultvandføring, 571 er tilknyttet type 2 vandløb med defaultvandføring, mens kun 60 lokaliteter er tilknyttet type 3 vandløb med defaultvandføring. FIGUR 15 SJÆLLAND, FYN OG DE ØVRIGE ØER, PROCENTDEL OG ANTAL LOKALITETER DER VURDERES AT UDGØRE EN RISIKO BEREGNET MED FORSKELLIGE VÆRDIER FOR VANDFØRING, DEN EKSISTERENDE DEFAULT VÆRDI SAMT 20 %, 50 % OG 80 % FRAKTILEN FOR MEDIANMINIMUMSVANDFØRINGERNE. Den største variation i antallet af lokaliteter, der vurderes at udgøre en risiko, afhængig af den anvendte vandføring ses for type 3 vandløb. For denne vandløbstype vurderes 73 % af de tilknyttede lokaliteter at udgøre en risiko ved brug af 20 % fraktilen og 40 % ved brug af 80 % fraktilen, en forskel på 33 %. Det skal tages med i betragtning af datasættet for denne vandløbstype er væsentligt mindre end for de øvrige. Variationen for lokaliteter tilknyttet type 1 vandløb på 61 % til 34 %, hvis man kigger på lokaliteter der vurderes at udgøre en risiko på baggrund af hhv. 20 % og 80 % fraktilen for Jordforureningers påvirkning af overfladevand 25

26 medianminimumsvandføringen. En variation på 27 %. Variationen i antallet af lokaliteter tilknyttet type 2 vandløb der vurderes at udgøre en risiko er væsentlig mindre. Her er det fundet at 49 % af lokaliteterne vurderes at udgøre en risiko ved anvendelse at 20 % fraktilen for medianminimumsvandføringen, mens 37 % vurderes at udgøre en risiko ved anvendelse af 80 % fraktilen. Ifølge denne analyse er lokaliteter på Sjælland, Fyn og de øvrige øer tilknyttet type 1 og 3 vandløb mest følsomme overfor ændringer af vandføringen. 3.3 Sammenhængen mellem forureningsflux, opblanding og overskridelse Forureningsfluxen, opblandingen og overskridelsesfaktoren er lineært afhængige. Men idet de forskellige faktorers værdier spænder inden for forskellige intervaller, kan betydningen af variationen i de forskellige værdier bedst forklares ved hjælp af eksempler. Der er derfor foretaget en beregning af den koncentration, der skal til for at opnå overskridelsesfaktoren 1. Koncentrationer større end denne vil således resultere i, at lokaliteten forventes at udgøre en risiko. C opblandet C krav = J Q = C lokalitet A N = 1 C Q lokalitet = Q 1 A N C lokalitet = Q k Copblandet er den opblandede koncentration i vandløbet, Ckrav er kvalitetskravet for de specifikke stof, J er forureningsfluxen, A er lig arealet, N er lig infiltrationen og Q er lig medianminimumsvandføringen i vandløbet. Eksemplet anvendt i denne del af analysen, bygger på de defaultværdier, der anvendes i beregning af forureningsfluxen på en lokalitet med begrænset viden. Eksemplet tager udgangspunkt i en lokalitet forurenet med chlorerede opløsningsmidler, se detaljer om testlokaliteten i Tabel 7. Der er anvendt et areal, som på baggrund af de bearbejdede screeninger vurderes at være repræsentativ for de arealer, der ændres. Dette gælder for både lokaliteter med en V1-kortlægning og/eller V2- kortlægning. Derudover er 20 %, 50 % og 80 % fraktilen for den målte vandføring samt defaultværdien for vandføring i de forskellige vandløbstyper anvendt i beregningen, se Tabel 8. For hver vandløbstype i Jylland er der på baggrund af parametrene i Tabel 7 og Tabel 8, beregnet den koncentration, Clokalitet, der skal til for at opnå overskridelsesfaktoren 1, jf. ovenstående ligning. TABEL 7 PARAMETRE ANVENDT I EKSEMPEL MED CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER Eksempel Parametre for testlokalitet med chlorerede opløsningsmidler Areal, A 500 m 2 Infiltration, N Kvalitetskriterium for vinylchlorid, Ckrav 350 mm/år 0,05 µg/l 26 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

27 TABEL 8 MÅLTE VÆRDIER FOR 20 %, 50 % OG 80 % FRAKTILEN JF. FIGUR 10 SAMT DEFAULT VÆRDIEN FOR VANDFØRING I DE FORSKELLIGE VANDLØBSTYPER I JYLLAND. Vandføring, Q [l/s] 20 % fraktil 50 % fraktil 80 % fraktil Default Type Type 2 74, Type På Figur 16 ses de resulterende koncentrationer for de tre vandløbstyper, ved brug af forskellige værdier for vandføringen i vandløbet. Koncentrationerne angivet i søjlediagrammet indikerer den mindste koncentration der skal til for, at lokaliteten i dette eksempel vil blive vurderet til at udgøre en risiko. FIGUR 16 JYLLAND. BEREGNEDE KONCENTRATIONER FOR AT OPNÅ OVERSKRIDELSESFAKTOREN 1 FOR DE FORSKELLIGE VANLØBSTYPER, PÅ BAGGRUND AF FORSKELLIGE VANDFØRINGER. EKSEMPLET ER BASERET PÅ DATA FRA TABEL 7 OG TABEL 8. KONCENTRATIONER HØJERE END KONCENTRATIONER ANGIVET VES SØJLEDIAGRAMMET VIL UNDER DE GIVNE OMSTÆNDIGHEDER RESULTERE I VURDERET RISIKO. DEN BLÅ STREG ANGIVER DEFAULTKONCENTRATIONEN FOR CHLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I SCREENINGSVÆRKTØJET. Det er tidligere vist, at risikoen i mange tilfælde overestimeres ved brug af defaultværdien for type 1 vandløb i Jylland, jf. afsnit 3.2. I dette eksempel baseret på værdierne fra Tabel 7 og Tabel 8 vil koncentrationer over 18 µg/l resultere i at lokaliteten vurderes som at udgøre en risiko for type 1 vandløb med defaultvandføring, mens koncentrationen skal være over µg/l hvis man anvender 80 % fraktilen for de målte vandløb. Der skal således ske en drastisk nedjustering af koncentrationen fra defaultværdien på µg/l før en ændring i vandføringerne vil have betydning for resultatet. For type 2 vandløb i Jylland vil den laveste koncentration, der udgør en risiko være ved brug af 20 % fraktilen, hvor koncentrationer over 672 µg/l vil resultere i risiko, mens den mest robuste løsning er ved 80 % fraktilen, hvor koncentrationer over µg/l vil resultere i risiko, jf. Figur 16. I eksemplet i ses det, som for type 1 vandløbene, at der for type 2 vandløb skal en stor nedjustering til før end forskellene i vandføring vil have indflydelse på afgørelsen. I afsnit 2.4 er det vist, at der efter en bearbejdet screening sker en nedjustering af koncentrationen for de chlorerede opløsningsmidler for en stor del af de bearbejdede screeninger. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 27

28 For type 3 vandløbene i Jylland ser billedet anderledes ud idet defaultvandføringen er større end 80 % fraktilen. Ved brug at defaultvandføringen i dette eksempel skal koncentrationen ved en bearbejdet screening hæves til over µg/l såfremt lokaliteten skal føre til overskridelse af kvalitetskriteriet. Ved vandløb med en høj målt vandføring, svarende til 80 % fraktilen, vil lokaliteten være tæt på at udgøre en risiko ved brug af defaultkoncentrationen µg/l. Dette understrejer den underestimering af risikoen, vi tidligere har observeret omkring defaultværdien for type 3 vandløb i Jylland. Det skal dog bemærkes, at kun 3 % af lokaliteterne, der reelt vurderes at være underestimerede ved brug af defaultvandføringen i stedet for medianminimumsvandføringen, jf. tidligere afsnit 3.2. Erfaringer fra de bearbejdede screeninger viser, at 5 ud af 118 lokaliteter hvor der er ændret i koncentrationen under den bearbejdede screening har en koncentration for de chlorerede opløsningsmidler på mere end µg/l, jf. afsnit 2.4 Figur 5, som er den koncentration, der skal give en overskridelse ved 20 % fraktilen i forhold til de målte værdier. På en enkelt lokalitet er koncentrationen hævet til µg/l, hvilket i nærværende eksempel vil kræve en vandføring på ca l/s for at ligge på en overskridelsesfaktor på 1. Den samme analyse laves på baggrund af målte vandføringer for de forskellige vandløbstyper på Sjælland, Fyn og de øvrige øer. Se 20 %, 50 % og 80 % fraktilen samt defaultvandføringen for de forskellige vandløbstyper på Sjælland, Fyn og de øvrige øer i Tabel 9. Den resulterende koncentration beregnes således på baggrund af værdierne fra Tabel 7 og Tabel 9. TABEL 9 MÅLTE VÆRDIER FOR 20 %, 50 % OG 80 % FRAKTILEN SAMT DEFAULT VÆRDIEN FOR VANDFØRING I DE FORSKELLIGE VANDLØBSTYPER PÅ SJÆLLAND, FYN OG DE ØVRIGE ØER. Vandføring [l/s] 20 % fraktil 50 % fraktil 80 % fraktil Default Type Type 2 4, Type I Figur 17 ses resultatet af analysen udført på vandløb på Sjælland, Fyn og de øvrige øer givet ved resulterende koncentrationer, der skal til for at give en overskridelsesfaktor på 1. Koncentrationer større end denne vil således resultere i at vandløbet vurderes i risiko. Ud fra denne figur, ses det tydeligt, at vandløb i denne landsdel generelt er væsentlig mindre end vandløb i Jylland. Dette resulterer i, at der skal langt lavere koncentrationer til for at give en overskridelse for alle tre vandløbstyper, samt at brug af defaultkoncentrationen for dette eksempel vil resultere i en risiko for alle vandløbstyper. 28 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

29 FIGUR 17 SJÆLLAND, FYN OG DE ØVRIGE ØER. BEREGNEDE KONCENTRATIONER FOR AT OPNÅ OVERSKRIDELSESFAKTOREN 1 FOR DE FORSKELLIGE VANLØBSTYPER, PÅ BAGGRUND AF FORSKELLIGE VANDFØRINGER. EKSEMPLET ER BASERET PÅ DATA FRA TABEL 7 OG TABEL 9. KONCENTRATIONER HØJERE END KONCENTRATIONER ANGIVET VES SØJLEDIAGRAMMET VIL UNDER DE GIVNE OMSTÆNDIGHEDER RESULTERE I VURDERET RISIKO. DEN BLÅ STREG ANGIVER DEFAULTKONCENTRATIONEN FOR CHLOREDE OPLØSNINGSMIDLER I SCREENINGSVÆRKTØJET. For at kunne se forskellene ved brug af de forskellige værdier er y-aksen skaleret i Figur 18. Her ses det, at der generelt skal lave koncentrationer til for at opnå en overskridelsesfaktor på 1 for både type 1 og 2 vandløb. Alle koncentrationer ligger under µg/l, hvilket også er den koncentration, som 80 % af lokaliteterne med ændrede koncentrationer får tildelt i forbindelse med den bearbejdet screening jf. se afsnit 2.4 og Figur 5. FIGUR 18 SJÆLLAND, FYN OG DE ØVRIGE ØER. BEREGNEDE KONCENTRATIONER [µg/l] FOR AT OPNÅ OVERSKRIDELSESFAKTOREN 1 FOR DE FORSKELLIGE VANDLØBSTYPER, PÅ BAGGRUND AF FORSKELLIGE VANDFØRINGER. EKSEMPLET ER BASERET PÅ DATA FRA TABEL 7 OG TABEL 9. KONCENTRATIONER HØJERE END KONCENTRATIONER ANGIVET VES SØJLEDIAGRAMMET VIL UNDER DE GIVNE OMSTÆNDIGHEDER RESULTERE I VURDERET RISIKO. DEN BLÅ STREG ANGIVER DEFAULTKONCENTRATIONEN FOR CHLOREDE OPLØSNINGSMIDLER I SCREENINGSVÆRKTØJET. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 29

30 For type 3 vandløb på Sjælland, Fyn og de øvrige øer med en vandføring svarende til de målte værdiers 80 % fraktil, kan den største koncentration på µg/l tillades. For 50 % af type 3 vandløbene kan en koncentration på µg/l tillades. Defaultvandføringen er anvendt på 40 % af type 3 vandløbene på Sjælland, Fyn og de øvrige øer, på disse lokaliteter vil der i dette eksempel kunne tilladels en koncentration på µg/l. Igen viser erfaringer fra de bearbejdede screeninger, at størstedelen af lokaliteterne, dermed den bearbejde screening får tildelt en lavere koncentration i forhold til defaultkoncentrationen på µg/l, samt at 93 % af lokaliteterne hvor koncentrationen ændres, har fået justeret koncentrationen for de chlorerede opløsningsmidler til under µg/l, jf. afsnit 2.4 og Figur 5). Ud fra analysen med en testlokalitet, ses det, at det specielt er type 3 vandløb, hvor der ses en stor forskel mellem medianminimumvandføringerne og defaultværdier, men samtidig er det høje koncentrationer, der skal til for at give en overskridelse af kvalitetskriteriet. Type 1 og 2 vandløb er generelt langt mere sårbare over for forurening, og det er derfor også ved disse vandløbstyper, at analysen viser at ændringer i forureningsfluxen, stoffer mm., har stor betydning for om lokaliteter udgør en potentiel risiko for vandløbene. 3.4 Anbefaling i forhold til defaultværdier for vandføring På baggrund af ovenstående analyse bør det overvejes, hvorvidt type 1 og 2 vandløb skal have en samlet defaultværdi for Jylland og en samlet værdi for Sjælland, Fyn og de øvrige øer. Der er stor sammenfald i fordelingen af medianminimumsvandføringer for de to vandløbstyper inden for de geografiske områder, jf. Figur 10 og Figur 11. Endelig skal det overvejes, hvorvidt der er hensigtsmæssigt, at der for type 2 vandløbene i Jylland anvendes en defaultværdi, som svarer til en mindre fraktil af de målte værdier end det gør sig gældende for Sjælland, Fyn og øerne. Inddelingen af vandløb er sket på baggrund af oplandsstørrelse, afstand til vandløbets udspring og vandløbets bredde. Disse parametre er ikke direkte forbundet med vandføringens størrelse, hvorfor defaultværdier i højere grad bør fastsættes på baggrund af fraktildiagrammer for de indsamlede medianminimumsvandføringer. På baggrund af disse fraktildiagrammer er der foretaget en vurdering af en ens defaultværdi for type 1 og 2 vandløb. I Tabel 10 er der foretaget en opsamling på anbefaling til ændring af defaultværdierne for medianminimumsvandføringen i vandløb, som indgår i den automatiske screening. Den anbefalede defaultvandføring for type 1 og 2 vandløb er fastsat med udgangspunkt i at lave et kompromis mellem 50 % fraktilerne for de to vandløbstyper. TABEL 10 OVERBLIK OVER ANBEFALINGER TIL ÆNDRING AF DEFAULTVÆRDIER FOR MEDIANMINIMUMSVANDFØRINGER I VANDLØB, SOM INDGÅR I DEN AUTOMATISKE SCREENING. FRAKTILEN ANGIVER FRAKTILEN I FORHOLD TIL DE KENDTE MEDIANMINIMUMSVÆRDIER. Jylland Eksisterende defaultværdi 50 % fraktil som defaultværdi Anbefaling til revideret defaultværdi [l/s] Fraktil [l/s] Fraktil [l/s] Fraktil Type % % 57 % 200 Type % % 55 % Type % % % Sjælland, Fyn og øerne Type % % 50 % 10 Type % % 40 % Type % % % 30 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

31 Trods den lille effekt på antallet af lokaliteter, der vurderes at udgøre en risiko, anbefales det at defaultværdien for type 3 vandløb fastsættes til tilnærmelsesvis samme fraktil af medianminimumsvandføringerne. Her er angivet værdier omkring 50 % fraktilen (se Tabel 10). Det anbefales endvidere at anvende heltal, idet det tydeliggør for brugeren at der ikke er tale om en eksakt værdi men et best guess. På Figur 19 og Figur 20 ses antallet af lokaliteter i forhold til de 3 vandløbstyper og som funktion af nuværende og anbefalede defaultværdier. Generelt ses den største forskel i antallet af lokaliteter for type 1 vandløb, hvor hhv. 274 og 104 færre lokaliteter vurderes at udgøre en risiko ved anvendelse af den nye defaultværdi i Jylland og på Sjælland, Fyn og de øvrige øer. FIGUR 19 ANTALLET OG PROCENTDEL AF LOKALITETER TILKNYTTET FORSKELLIGE LOKALITETER DER VURDERES AT UDGØRE EN RISIKO VED ANVENDELSE AF FORSKELLIGE DEFUAULTVANDFØRINGER. For type 2 i Jylland er der ingen ændring i antallet af lokaliteter, mens der for type 2 vandløb på Sjælland, Fyn og de øvrige øer ses en mindre stigning på 47 lokaliteter der vurderes at udgøre en risiko for vandløb af denne type. For type 3 findes en mindre stigning i antallet af lokaliteter for både Jylland og Sjælland, Fyn og øvrige øer på hhv. 27 og 3 lokaliteter. Jordforureningers påvirkning af overfladevand 31

32 FIGUR 20 ANTALLET OG PROCENTDEL AF LOKALITETER TILKNYTTET FORSKELLIGE LOKALITETER DER VURDERES AT UDGØRE EN RISIKO VED ANVENDELSE AF FORSKELLIGE DEFAULTVANDFØRINGER. Det bør overvejes om det er muligt at erstatte defaultværdierne med medianminimumværdier for type 1 og type 2 vandløbene, for på den måde at mindske sandsynligheden for overestimering af risikoen. Det er langs disse vandløb, at størstedelen af de potentielle lokaliteter ligger. Dette kan f.eks. være ved kontakt til kommuner mv. for at få adgang til dataene. 3.5 Opsamling på vandføringsdata Ovenstående analyse har vist, at der kan være stor forskel i overskridelsesfaktoren som en konsekvens af defaultvandføringer og indsamlede medianminimumsværdier for vandføringen. Nedenstående Tabel 11 viser en kort opsamling for de tre vandløbstyper samt anbefalinger til mulige ændringer i screeningsværktøjet. 32 Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6 Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Miljøprojekt nr. 1573, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon Screening af forureningsrisiko Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september John Pedersen / Orbicon Eksempler på geografisk placering 2 Ønsker til i forhold

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

Quick guide. Værktøj til screening af potentiel overfladevandstruende

Quick guide. Værktøj til screening af potentiel overfladevandstruende Quick guide Værktøj til screening af potentiel overfladevandstruende forureninger Titel: Quick guide Redaktion: Sandra Roost, Orbicon A/S Carsten Juel Andersen, Orbicon A/S Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade

Læs mere

Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand

Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand Indhold INDLEDNING... 4 Hvad er screening?... 5 Generelt om hvordan en jordforurening kan skade et vandområde... 6 Modelopfattelsen, der

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Jordforureningers påvirkning af overfladevand Jordforureningers påvirkning af overfladevand Parametervurdering i forbindelse med screening af overfladevandstruende forureninger Miljøprojekt nr. 1816, 2016 Titel: Parametervurdering i forbindelse med

Læs mere

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S Overfladevand og risikovurdering EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S Disposition Screening af lokaliteter Kriterier og parametre i den automatiske

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder

Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder Hans Chr. Loer Linderoth & Ole Frimodt Orbicon A/S Miljøprojekt Nr. 1263 2009 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening

Læs mere

Adresse Rangering 1) Bemærkning Indvindingsopland

Adresse Rangering 1) Bemærkning Indvindingsopland BILAG 3 Bilag 1. Region 3 Midt s kortlægning af forurenede grunde Region Midt har pr. 3/7 2017 oplyst følgende status for de kortlagte jordforureninger: Lokaliteter, hvor det skal undersøges, Lokaliteternes

Læs mere

Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser

Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser Bilag 1 Grænseværdier - jordklasser Klasse 0 Klasse ½ Klasse 1 Klasse 1½ Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 tørstof tørstof tørstof tørstof eluat Tørstof eluat tørstof eluat tørstof

Læs mere

Bilag 2 Tabel med kortlagte grunde

Bilag 2 Tabel med kortlagte grunde Bilag 2 Tabel med kortlagte grunde 259-00212 (V1) 51,700, øst for 11rf Køge Markjorder Autoreparation (1960-1999) Engroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv. (1962 1979) Regionstatus: V1-kortlagt

Læs mere

JAR Øvelse nr. 8. JAR-Manual, Version 1.0. Indsats i JAR. Regionsvejledning

JAR Øvelse nr. 8. JAR-Manual, Version 1.0. Indsats i JAR. Regionsvejledning JAR Øvelse nr. 8 Indsats i JAR Regionsvejledning JAR-Manual, Version 1.0 Version 2.1, april 2015 Øvelse ID: 8 Øvelsesemne: Indsats Øvelsesbeskrivelse: At gøre dig i stand til at udfylde indsatsområderne

Læs mere

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr. 1 2016 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1 Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1 Relevante stoflister og relationer til brancher/aktiviteter Miljøprojekt nr. 1564, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning af overfladevand,

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016 DTU Miljø: Poul L. Bjerg,

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN

UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN UNDERSØGELSE AF 400 LEGEPLADSER I KØBENHAVN Akademiingeniør Claus Vestergaard, GEO Akademiingeniør Susanne Boiesen Petersen Miljøkontrollen København ATV MØDE DIFFUS JORDFORURENING SCHÆFFERGÅRDEN 4. juni

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Udfordringer med diffusionstætte rør

Udfordringer med diffusionstætte rør Copyright 2013 Grontmij A/S CVR 48233511 Indsæt billede: : Klik på billedeikonet i midten af sliden 2. Browse efter dit billede. 3. Hvis billedet ikke passer, Shift + træk i billedets hjørner til rigtig

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Nulpunktsmåling - i elektronik. Miljøprojekt nr. 1703, 2015

Nulpunktsmåling - i elektronik. Miljøprojekt nr. 1703, 2015 Nulpunktsmåling - Informationskampagne om kemi i elektronik Miljøprojekt nr. 1703, 2015 Titel: Nulpunktsmåling - Informationskampagne om kemi i elektronik Redaktion: Mette Stensbek Christensen (EPINION)

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015.

Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015. Center for Regional Udvikling Enhed for Jordforurening Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Huskeliste for opdatering af JAR - Team V1 Ansvarlig: Annie Wejhe Simonsen Revideret: 18. maj 2015.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Udfordringer og erfaringer Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Vand i Byer Triple Helix stormøde 2-maj-2011 Baggrund Gamle havneområder i København Holmen,

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc: Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 26. april 2017 QA:

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk. Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede

Læs mere

Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser

Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i varigheden af indlæggelser i det somatiske

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Pumpeydelse Samlet vandmængde

Pumpeydelse Samlet vandmængde Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Tilladelse til midlertidig bortledning af indtil 141.120 m³ grundvand 05. oktober 2015 Billund Kommune meddeler hermed Billund Vand tilladelse til

Læs mere

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt 8, undersøgelser og indeklima Hvorfor er det vigtigt med grundige undersøgelser inden 8 tilladelser til nybyggeri for at kunne sikre indeklimaet: Afklare

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Miljøteknisk rapport Miljøscreening

Miljøteknisk rapport Miljøscreening Miljøteknisk rapport Miljøscreening GST Sag: J16.1405 Mylius Erichsensvej 32, Brande Salg af parcelhusgrund Horsens, den 14. december 2016 Rekvirent: Ikast-Brande Kommune post@ikast-brande.dk Rådhusstrædet

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Risikovurdering. Definition

Risikovurdering. Definition Risikovurderinger Definition Risikovurdering En risikovurdering er en vurdering af de miljø-og sundhedsmæssige konsekvenser af en forurening. Tager udgangspunkt i konkrete situationer og bygger på oplysninger

Læs mere

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop Horsens 1890-1978 1 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop træimprægnering Driftsperiode 1890-1978 Svelleimprægnering frem til 1970. Rüpingmetoden. Op til 400.000 sveller/år. Råd- og brandimprægnering

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere