Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Transkript

1 Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013

2 Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Disposition Kritiske stoffer i forhold til overfladevand Grundvandskriterier Miljøkvalitetskrav Risikoscreening af V1 og V2 lokaliteter i DK-jord Hvilke stoffer blev der målte for? Hvilke brancher forurener og hvilke stoffer? Hvilke aktiviteter forurener og hvilke stoffer? Udfordringer

3 Kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforureninger vurderes i forhold til risiko over for grundvand og nu efter ændring i JFL er der kommet mere fokus på overfladevand Grundvandskriterier Miljøkvalitetskriterier Kvalitetskrav Generelt VKK - kroniske effekter Korttidskrav KVKK - akutte effekter Ferskvand Marin (saltvand) Effekter på følsomme grupper Alger Krebsdyr Fisk F.eks. VKK som et årligt gns. og KVKK i 24t én gang om måneden

4 Grundvandskriterier Grundvandskvalitetskriteriet er udarbejdet for magasiner, som kan udnyttes til drikkevandsforsyning. Udgangspunktet er, at grundvandet efter en simpel traditionel vandbehandling vil kunne opfylde drikkevandskravene. Kvaliteten af grundvandet skal tilstræbes renest muligt.der må ikke forurenes op til de fastlagte drikkevandskrav. Miljøstyrelsen. Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Opdateret juni og juli, 2010

5 Drikkevandskriterier iht. menneskers sundhed NOAEL LOAEL No Observed Adverse Effect Level Lowest Observed Adverse Effect Level UF I Mennesker mere følsomme end forsøgsdyr sættes normalt til 10 UF II Mere følsomme (f.eks. børn, gravide, ældre, svækkede, kronisk syge) sættes normalt til 10 UF III Manglende datakvalitet/relevans sættes fra Miljøstyrelsen Vejledning nr. 5 om Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden.

6 Drikkevandskriterier TDI f Tolerabelt dagligt indtag (mg/ kg lgv/d) er den procentdel af TDI, der allokeres til indtagelse af drikkevand E drikkevand Daglig eksponering for drikkevand typisk 0,08 liter/ kg lgv/d (svarende til 95 percentilen) for 1-10 årige børn. Anvendes i forbindelse med akutvirkende stoffer Miljøstyrelsen Vejledning nr. 5 om Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden.

7 Miljøkvalitetskriterier for vandområder Vandkvalitetskriteriet (VKK) er det højeste koncentrationsniveau, hvor det skønnes, at der ikke vil forekomme skader på vandøkosystemer. at alle livsstadier hos vandlevende organismer tilgodeses at der ikke skabes ugunstige betingelser, som får disse organismer til at undgå dele af levesteder, hvor de ellers naturligt ville være tilstede at der ikke sker ophobning af stoffer som kan skade levende organismer (inkl. mennesket) hverken via fødekæden eller på anden måde at der ikke skabes betingelser, der ændrer økosystemets funktion Miljøstyrelsen. Principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 2004

8 Kvalitetskriterier for overfladevand Den laveste koncentration (EC xx ), hvor der forekommer effekter på følsomme vandorganismer skal identificeres Miljøstyrelsen. Principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 2004

9 Kvalitetskriterier for overfladevand Korttidskriterier (KVKK) tager højde for akutte effekter ved kortvarig eksponering Miljøstyrelsen. Principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 2004

10 Miljøkvalitetskriterier og grundvandskvalitetskriterier Miljøkvalitetskrav (1022) ift. grundvandskriterier (GVK) Antal stoffer Stoffer med generelle kvalitetskrav i 1022 Stoffer med korttidskvalitetskrav i 1022 Stoffer med GVK NB. Sammenligning er ikke præcis, da lister anvende forskellige samleparametre og stofgrupper Miljøstyrelsen. Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Opdateret juni og juli, Miljøministeriet. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Nr af 25/

11 Antal problematiske stoffer iht. CLP forordning sammenlignet med antal stoffer med kvalitetskriterie Antal stoffer

12 Typiske jordforureninger og sammenligning mellem grundvandskriterier og miljøkvalitetskriterier F.eks. GKK VKK fersk VKK Marin KVKK Fersk KVKK marin Benzen MTBE TCE ,3 dimethylphenol 0,5 13,1 1, Nonylphenol 20 0,3 0, ,2-dibromethan 0,01 0,002 0,002 0,02 0,02 LAS vinylchlorid 0,2 0,05 0,05 0,5 0,5 Kviksølv 1 0,05 0,05 0,07 0,07 Cadmium 2 0,08 0,2 0,45 0,45 DDT 0,1 0,002 0,002

13 Risikoscreening af V1 og V2 lokaliteter i DK-jord delprojekt 1 Potentielt forurenede lokaliteter I DK-jord databasen findes data for V1- og V2-kortlagte lokaliteter om De fundne kemiske stoffer Miljøkvalitetskriterier Stoflisten Aktiviteter Aktivitetslisten Stoffer Brancher Branchelisten Stoffer

14 Stoflisten antal af registrering i DK-jord I DK jord er der oprettet stofparametre, men kun en mindre antal af disse parametre er registreret på V1 og V2 lokaliteter

15 Stoflisten I DK-jord er der oprettet mange forskellige samleparametre og gruppebetegnelse

16 Stoflisten Men henblik på risikoscreening er stoflisten på parametre reduceret til en nettostofliste

17 Stoflisten Description Screening AkvatKrit Fersk AkvatKrit Marin Screeningskode 1 Screeningskode 2 Screeningskode 3 Screeningskode 4 AkvatKrit Fersk Korttids AkvatKrit Marin Korttids StofGruppe Betegnelse Modelstof Nettostofliste Bruttostofliste Resterende stoffer i DK-jord Modelstof BE Polære opløsningsmidler MTBE 1022 m.iltf. COD, total Lossepladsparameter Kem.iltf. COD, total Bud nzen BTEX er og lignende Benzen 1022 sen 1 4,3 0, ,1 Metaller Arsen 1022 anid Cyanid Cyanid DVK loroform 1 2,5 2,5 2,5 2,5 Chlorerede opløsningsmiddel Chloroform 1022 chlorethylen Chlorerede opløsningsmiddel Trichlorethylen 1022,1 trichlorethan , Chlorerede opløsningsmiddel 1,1,1 trichlorethan 1022 S Overfladeaktivestoffer 4 Nonylphenol 1022 H (sum af 9 PAH) 2 0,1 0,1 0,1 0,1 PAH Fluoranthen GVK H (sum af 16) 2 0,1 0,1 0,1 0,1 PAH Fluoranthen GVK dichlorethan Chlorerede opløsningsmiddel 1,1,1 trichlorethan 1022 fatiske kulbrinter Olie og benzinprodukter Dieselolie GVK C10 kulbrintefraktion BTEX er og lignende Benzen GVK 0 C25 kulbrintefraktion Olie og benzinprodukter Dieselolie GVK 5 C35 kulbrintefraktion Olie og benzinprodukter Dieselolie GVK C35 kulbrintefraktion Olie og benzinprodukter Dieselolie GVK tracen 2 0,1 0,1 0,4 0,4 PAH Fluoranthen 1022 ren 2 0,0046 0,0017 0,023 0,023 PAH Fluoranthen 1022 D 2 0,1 0,1 0,1 0,1 Pesticider Phenoxysyrer Mechlorprop GVK Grundlagfo riteriet

18 Stoflisten - usikkerheder 36 stoffer fra bekendt ikke medtages, da de ikke findes oprettet i DK-jord Visse stoffer fra bekendt ikke medtages på nettostoflisten, fordi de ikke er konstateret på V1 og V2 lokaliteter Flere stoffer er problematiske over for overfladevand, men der endnu ikke findes miljøkvalitetskrav, jf. de mange stoffer akvatiske toksiske stoffer under CLP-forordning Ved udarbejdelse af basistilstandsrapport for virksomheder underlagt krav iht IED vil der være behov for analyse af en række stoffer som ikke medtages ved de traditionelle V2- undersøgelser

19 Aktivitetslisten Baseret på erfaring, Miljøstyrelsens branche-vejledninger og miljøprojekter, branchebeskrivelser fra Videncenter for Jordforurening og andre tilgængelige kilder er der allokeret stoffer til alle aktiviteter på bruttoaktivitetslisten Herudover udpeges 35 aktiviteter som anses som meget forurenede f.eks. aktiviteter associeret med kortlægningsvejledningens 14 kritiske brancher.

20 Aktivitetslisten antal af registrering i DK-jord Antal af registreringer

21 Aktivitetslisten - Usikkerheder Svært at vurdere hvilke stoffer kan have været anvendt og risikoen for jordforurening baseret på en aktivitet. F.eks.: 026 Kemikalier, produktion af 025 Aktiviteter vedr. kemiske processer og produkter (undtagen olieprodukter, kode 1) 029 Kemikalier, anvendelse af Alle 3 aktiviteter kan omfatte anvendelse af mange forskelige kemikalier Der kan være sikkerhedsprocedurer/foranstaltninger som forhindrer forurening.

22 Branchelisten Baseret på erfaring, Miljøstyrelsens branche-vejledninger og miljøprojekter, branchebeskrivelser fra Videncenter for Jordforurening og andre tilgængelige kilder er der allokeret stoffer til alle brancher på bruttobranchelisten Herudover udpeges 55 brancher som vurderes at medføre en høj sandsynlighed for forurening.

23 Branchelisten antal af registrering i DK-jord Antal af registreringer

24 Branchelisten - Usikkerheder Svært at vurdere hvilke stoffer kan have været anvendt og risikoen for jordforurening baseret på en branche, idet forurening er også afhængig af en forurenede aktivitet. Da listen omfatter kun branchekode uden historik, er allokering af stoffer meget usikkert. På den aktuelle lokalitet kan der være sikkerhedsprocedurer/foranstaltninger som forhindrer forurening.

25 Udfordringer Ændring af fokus fra de typiske stoffer iht. jordforureningsager mod nye stoffer Screening for flere stoffer herunder anvendelse af ikke-akkrediterede metoder Historisk redegørelse skal også omfatte vurdering om mulighed for forurening med stoffer som kan påvirke det akvatiske miljø Behov for udvikling af analyseteknikker Behov for nye undersøgelses/ prøvetagningsteknikker Behov for udvikling af flere kvalitetskriterier eller angivelse af niveauer for stofgrupper? Tiltag ift. indberetning i DK-jord?

26 Tak for opmærksomhed ueline Falkenberg