HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?"

Transkript

1 HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen 5. Udvikling fra 2015 til Anvendelse af folkeskolelovens 16 b 7. Metode og repræsentativitet SIDE

3 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 3

4 INDLEDNING Introduktion til undersøgelsen Med folkeskolereformen blev det aftalt, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Der er en øvre grænse for undervisningstidens samlede varighed på et skoleår, men derudover er det op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, herunder hvor mange og lange skoledage eleverne skal have. Undervisningen skal dog foregå på hverdage mellem cirka kl og 16.00, undtagen i forbindelse med særlige arrangementer. For at følge folkeskolereformens realisering, herunder den længere skoledag, har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling anmodet Epinion om at gentage en kortlægning blandt alle landets folkeskoler om længden af skoledagen i klasse, herunder andelen af klasser i indskolingen, der har en længere skoledag end til kl. 14, andelen af klasser på mellemtrinnet, der har en længere skoledag end til kl , samt andelen af klasser i udskolingen, der har en længere skoledag end til kl. 15. Kortlægningen omfatter alene den almindelige skemalagte undervisning inklusiv eksempelvis understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse i uge 35 i skoleåret 2016/2017. Som et nyt element afdækkes ydermere anvendelse af folkeskolelovens 16 b, der giver hjemmel til at afkorte skoledagens længde med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Resultaterne er baseret på oplysninger fra 869 skoler. På næste side opsummeres kortlægningens centrale resultater. I afsnit 2 gennemgås, hvor udbredte lange skoledage er for klasserne i indskolingen, i afsnit 3 for klasserne på mellemtrinnet og i afsnit 4 for klasserne i udskolingen. Efter denne kortlægning præsenteres i afsnit 5 resultaterne vedrørende anvendelsen af folkeskolelovens 16 b. Endelig er metoden og datagrundlaget beskrevet i afsnit 6. 4

5 RESUMÉ Kortlægningens centrale resultater Det er for andet år i træk med denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel af klasserne der har lange skoledage. Der indgår 869 folkeskoler i kortlægningen, svarende til 80 pct. af alle landets folkeskoler. I indskolingen (1.-3. klasse) har cirka en fjerdedel af klasserne på alle tre klassetrin undervisning efter kl. 14 mindst én dag om ugen. Til sammenligning havde fire ud af 10 klasser i indskolingen i 2015 mindst én dag om ugen med undervisning efter kl. 14. Blot 1 pct. af klasserne på alle tre klassetrin har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen i Mellem 78 og 85 pct. af klasserne på mellemtrinnet (4.-6. klasse) har fri efter kl mindst én dag i løbet af ugen, mens mellem hver femte og hver fjerde klasse har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen. Til gengæld er skemalagt undervisning efter kl relativt sjælden (ca. 2 pct. af klasserne). Til sammenligning havde mellem ca. 75 og 80 pct. af klasserne på mellemtrinnet i 2015 mindst én dag om ugen med undervisning efter kl I udskolingen (7.-9. klasse) har cirka halvdelen af klasserne undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Til sammenligning havde mellem ca. 60 og 75 pct. af klasserne i udskolingen i 2015 mindst én dag om ugen med undervisning efter kl I 2016 har lidt mindre end en femtedel af klasserne undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Til gengæld er skemalagt undervisning efter kl relativt sjælden (ca. 2 pct. af klasserne). I indskolingen er de hyppigste årsager til, at eleverne har sent fri, at de møder senere end kl. 8, og at skemaerne tager højde for skolebusser og anden transport. På mellemtrinnet nævnes også hensynet til skolebus og anden transport, men oftere skyldes det et fleksibelt skoleskema, hvor eleverne kompenseres med kortere skoledage andre tidspunkter i løbet af ugen eller i løbet af skoleåret. I udskolingen skyldes de lange skoledage ligeledes et fleksibelt skoleskema, men også ofte skematekniske årsager såsom lektionslængden, lokalefordeling og skemalægning. 30 pct. af skolerne har benyttet folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin i indeværende skoleår. Det er især klasser på mellemtrinnet og i udskolingen, der har fået afkortet skoledagens længde ved hjælp af 16 b. Formålet er i langt de fleste tilfælde at understøtte elevernes faglige udvikling. 5

6 2 INDSKOLINGEN 6

7 HVILKE KLASSETRIN I INDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 14? Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer? Tabel 1: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14 mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 1. klasse 24,0% 76,0% klasse 24,6% 75,4% klasse 26,7% 73,3% klasse (n=421) 2. klasse (n=411) 3. klasse (n=418) Figur 1: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 72% 69% 69% 25% 25% 23% 2% 4% 6% Tabel 1 viser, hvor stor en procentdel af skolerne hvor mindst en klasse på de pågældende klassetrin har timer efter kl mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 1. klasse har timer efter kl. 14 mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle klasser på 1. klassetrin. For alle tre klassetrin i indskolingen er andelen omtrent den samme, nemlig omkring 25 pct. Det er altså cirka hver fjerde skole, hvor mindst en af klasserne på hvert af de tre klassetrin i indskolingen har undervisning efter kl i uge 35. Figur 1 viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter på hvert af de tre klassetrin i indskolingen. Igen er tendensen for de tre klassetrin i indskolingen ens. Der er dog en lille tendens til lidt længere undervisningsdage, jo højere klassetrinnet bliver, men der er kun meget få skoler, som siger, at den seneste time slutter efter % 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Efter kl Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 1 har timer efter kl er ikke helt identisk med tallene i Figur 1, fordi der ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 1 end i Figur 1. 7

8 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Indskolingen Der er ikke store regionale forskelle mellem skolerne. Dog er der en tendens til, at skolerne i Region Sjælland lidt oftere har undervisning efter kl Omvendt er der en lidt mindre andel af skolerne i Region Hovedstaden, som har undervisning efter kl end i de øvrige regioner. Figur 2: Hvilke klassetrin i indskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt på regioner Skolestørrelsen ser heller ikke ud til at have markant betydning for skoledagens længde. For 1. klasse og 2. klasse er forskellene meget små. For 3. klasserne er der en lille tendens til, at de meget små og meget store skoler lidt oftere har undervisning efter kl Figur 3: Hvilke klassetrin i indskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt efter skolestørrelse 35% 30% 25% 20% 31% 28% 25% 25% 25% 25% 24% 23% 21% 19% 32% 28% 26% 26% 23% 35% 30% 25% 20% 30% 29% 26% 27% 26% 26% 26% 26% 26% 23% 24% 24% 23% 23% 24% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 0% 1. klasse 2. klasse 3. klasse Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 0% 1. klasse 2. klasse 3. klasse Region Sjælland Region Syddanmark 1-9 klasser klasser klasser klasser 40 klasser eller derover 8

9 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? Indskolingen I Tabel 2-4 på de to næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne i indskolingen har timer efter kl (Tabel 2), kl (Tabel 3) og kl (Tabel 4). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole blevet udvalgt tre tilfældige klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. I indskolingen (1.-3. klasse) er det under 1 pct. af klasserne på alle tre klassetrin, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen. Der er også relativt få klasser, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen, nemlig ca. 3 pct. af 1. klasserne og ca. 5 pct. af 2. og 3. klasserne. Til gengæld er det ikke helt ualmindeligt, at klasser i indskolingen har undervisning efter kl Cirka en fjerdedel af klasserne på alle tre klassetrin har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. 9

10 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 14.30? Tabel 2: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl. 14) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 75,8% 2,1% 3,1% 3,9% 3,1% 12,1% klasse 72,8% 3,0% 3,4% 3,7% 3,7% 13,5% klasse 74,5% 3,4% 3,5% 4,9% 2,5% 11,2% 971 Tabel 3: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 96,9% 1,4% 1,0% 0,0% 0,4% 0,3% klasse 95,1% 2,8% 0,6% 0,1% 0,5% 0,8% klasse 95,2% 2,1% 1,2% 0,5% 0,8% 0,2%

11 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 4: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 99,5% 0,2% 0,0% 0,0% 0,3% 0,0% klasse 99,3% 0,5% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% klasse 99,5% 0,2% 0,0% 0,1% 0,2% 0,0%

12 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 14 Indskolingen Ifølge skolerne er den hyppigste årsag til, at de har undervisning efter kl i indskolingen, at eleverne til gengæld møder senere end kl. 8. På godt halvdelen af skolerne er dette tilfældet. 41% af skolerne siger, at de har undervisning efter kl , fordi de skal tage hensyn til elevernes skolebus eller transport. Omtrent en fjerdedel siger desuden, at eleverne kompenseres for den længere undervisningsdag med længere pauser. Figur 4: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser i indskolingen har undervisning efter kl. 14 (mulighed for flere svar) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Eleverne møder senere end kl. 8 (n=78) Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (n=62) Eleverne kompenseres ved længere pauser (n=39) Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre tidspunkter i løbet af skoleåret 2016/17 (n=34) Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling, skemalægning til at gå op eller lektionslængde) (n=27) Andre årsager (n=7) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=6) Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=5) Folkeskolen er helhedsskole (n=3) 5% 4% 3% 2% 18% 23% 26% 41% 52% 12

13 3 MELLEMTRINNET 13

14 HVILKE KLASSETRIN PÅ MELLEMTRINNET HAR TIMER EFTER KL ? Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer? Tabel 5: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 4. klasse 86,7% 13,3% klasse 88,8% 11,2% klasse 89,4% 10,6% 853 Figur 5: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 4. klasse (n=422) 5. klasse (n=412) 6. klasse (n=415) 14% 7% 13% 18% 10% 13% 50% 47% 49% 22% 25% 25% 2% 2% 3% Tabel 5 viser, hvor stor en procentdel af skolerne der har timer efter kl på de tre klassetrin på mellemtrinnet mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 6. klasse har timer efter kl mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle klasser på 6. klassetrin. Som det fremgår, er det langt hovedparten af skolerne, som har undervisning på mellemtrinnet efter kl for mindst en af klasserne på hvert af de tre klassetrin. Ca. 87 pct. af skolerne svarer, at mindst én af deres 4. klasser har undervisning efter kl , mens det samme gælder ca. 89 pct. af skolerne på 5. og 6. klassetrin. De tre klassetrin ligner også i høj grad hinanden, når der ses på, hvornår de seneste skemalagte timer slutter. Som det fremgår af Figur 5, er det mest hyppigt, at de seneste skemalagte timer slutter mellem kl og % 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Kl Efter kl Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 5 har timer efter kl , er ikke helt identisk med tallene i Figur 5, fordi der ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 5 end i Figur 5. 14

15 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Mellemtrinnet Ligesom ved indskolingen ser det ikke ud til, at der er store regionale forskelle. Igen er der dog en tendens til, at skolerne i Region Hovedstaden sjældnere har skoledage efter kl på mellemtrinnet. Der er ligeledes en meget svag tendens til, at lange undervisningsdage er lidt hyppigere i Region Syddanmark. Figur 6: Hvilke klassetrin på mellemtrinnet har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt på regioner Kun de største skoler med 40 klasser eller derover skiller sig lidt ud, ved at en mindre andel af de store skoler har undervisning efter kl sammenlignet med de øvrige skoler. Figur 7: Hvilke klassetrin på mellemtrinnet har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt efter skolestørrelse 100% 90% 80% 95% 93% 93% 90% 88% 90% 90% 91% 91% 88% 86% 87% 84% 82% 78% 100% 90% 80% 92% 89% 90% 90% 89% 90% 87% 87% 88% 89% 86% 81% 79% 79% 79% 70% 70% 60% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 50% 40% 30% 20% 0% 4. klasse 5. klasse 6. klasse Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 10% 0% 4. klasse 5. klasse 6. klasse Region Sjælland Region Syddanmark 1-9 klasser klasser klasser klasser 40 klasser eller derover 15

16 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? Mellemtrinnet I Tabel 6-9 på de to næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne på mellemtrinnet har timer efter kl (Tabel 6), kl (Tabel 7), kl (Tabel 8) og kl (Tabel 9). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole blevet udvalgt tre tilfældige klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin, der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. På mellemtrinnet (4.-6. klasse) er det ca. 2 pct. af klasserne på alle tre klassetrin, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen. Andelen af klasserne, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen varierer fra 20 pct. i 4. klasse til 26 pct. i 5. klasse. Der er dog relativt få klasser (ca. 1 pct.), der har undervisning efter kl enten 4 eller 5 dage om ugen. Det er til gengæld meget almindeligt, at klasser på mellemtrinnet har undervisning efter kl og efter kl Mellem 78 pct. og 85 pct. af klasserne på de tre klassetrin har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Relativt få klasser (3-5 pct.) har undervisning efter kl alle skoleugens 5 dage. Note: Eleverne på mellemtrinnet skal ifølge reglerne om undervisningstidens samlede længde have mindst timer på et skoleår, hvilket gennemsnitligt svarer til 33 timer om ugen eller 6,6 timer om dagen, hvis alle skoledage er lige lange og der tilrettelægges efter et skoleår, der består af 40 uger (de 40 uger er et kendt eksempel og ikke en lovreguleret årsnorm). Når der i undersøgelsen er en relativt stor andel af klasser på mellemtrinnet, der har dage, hvor eleverne har undervisning efter kl. 14:30, kan det således have sammenhæng med, at skoler for at opfylde årsnormen for de enkelte klasser planlægger med en eller flere dage, hvor undervisningen afsluttes efter kl. 14:30. 16

17 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 14.45? Tabel 6: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 21,9% 11,3% 14,6% 40,0% 8,9% 3,3% klasse 14,5% 8,8% 16,5% 42,3% 12,5% 5,4% klasse 16,1% 8,3% 16,4% 42,3% 13,5% 3,4% 959 Tabel 7: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 34,7% 11,0% 13,0% 35,2% 5,4% 0,7% klasse 31,9% 10,0% 13,4% 35,9% 7,4% 1,4% klasse 28,5% 9,9% 15,0% 38,1% 7,3% 1,2%

18 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 15.30? Tabel 8: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 79,8% 8,0% 2,5% 8,8% 0,9% 0,0% klasse 74,3% 8,7% 5,4% 10,6% 0,5% 0,4% klasse 75,6% 7,7% 5,9% 9,4% 0,8% 0,5% 959 Tabel 9: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 98,4% 0,8% 0,5% 0,0% 0,3% 0,0% klasse 97,6% 1,9% 0,1% 0,2% 0,2% 0,0% klasse 98,0% 1,6% 0,2% 0,5% 0,2% 0,2%

19 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL Mellemtrinnet Sammenlignet med indskolingen, er der relativt få skoler, som begrunder skoledage efter kl på mellemtrinnet med, at eleverne møder efter kl I stedet siger halvdelen, at de har undervisning efter kl på mellemtrinnet, fordi skoleskemaet er fleksibelt, så eleverne har kortere skoledage på andre tidspunkter i løbet af året. Desuden siger en tredjedel, at årsagen er, at der skal tages højde for skolebus og transport. Figur 8: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser på mellemtrinnet har undervisning efter kl (mulighed for flere svar) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre tidspunkter i løbet af skoleåret 2016/17 (n=296) Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (n=206) Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling, skemalægning til at gå op eller lektionslængde) (n=160) Eleverne kompenseres ved længere pauser (n=153) Eleverne møder senere end kl. 8 (n=109) Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=39) Folkeskolereformens krav om timetal (n=29) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=24) Andre årsager (n=15) Konfirmationsforberedelse (n=9) Ved ikke (n=6) Folkeskolen er helhedsskole (n=3) 7% 5% 4% 3% 2% 1% 1% 18% 27% 26% 35% 50% 19

20 4 UDSKOLINGEN 20

21 HVILKE KLASSETRIN I UDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 15? Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer? Tabel 10: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 7. klasse 55,3% 44,7% klasse 53,2% 46,8% klasse 53,9% 46,1% 648 Tabel 10 viser, hvor stor en procentdel af skolerne, der har timer efter kl på de tre klassetrin i udskolingen mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 8. klasse har timer efter kl mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle klasser på 8. klassetrin. Det fremgår, at godt halvdelen af skolerne siger, at de har undervisning efter kl for klasser i udskolingen, og denne andel er stort set den samme uanset klassetrin. 7. klasse (n=326) Figur 9: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 42% 36% 20% 2% Figur 9 viser, at de seneste skemalagte timer i udskolingen typisk enten slutter senest kl. 15 eller kl På op imod hver femte skole slutter de seneste skemalagte timer dog først kl Til gengæld forekommer skemalagte timer efter kl relativt sjældent, nemlig på ca. 2 pct. af skolerne. 8. klasse (n=304) 45% 37% 16% 2% 9. klasse (n=309) 45% 37% 16% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 10 har timer efter kl. 15 er ikke helt identisk med tallene i Figur 9, fordi der ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 10 end i Figur 9. Senest kl Kl Kl Efter kl

22 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Udskolingen Modsat indskoling og mellemtrin er der væsentlige regionale forskelle i udskolingen. I både Region Sjælland og Region Hovedstaden siger omtrent syv ud af ti skoler, at de har undervisning efter kl , mens dette gælder knap halvdelen i de øvrige regioner. Der var samme tendens i undersøgelsen i Figur 10: Hvilke klassetrin i udskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt på regioner Særligt de små skoler med under 10 klasser har relativt sjældent undervisning efter kl , mens det er mest udbredt på skoler med mellem 30 og 39 klasser. Figur 11: Hvilke klassetrin i udskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt efter skolestørrelse 80% 70% 60% 50% 40% 74% 73% 71% 69% 67% 65% 46% 46% 45% 46% 45% 44% 42% 44% 43% 70% 60% 50% 40% 65% 62% 63% 58% 56% 55% 56% 56% 56% 52% 49% 49% 41% 37% 30% 30% 27% 20% 20% 10% 10% 0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 0% 7. klasse 8. klasse 9. klasse Region Sjælland Region Syddanmark 1-9 klasser klasser klasser klasser 40 klasser eller derover 22

23 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? Udskolingen I Tabel på de to næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne i udskolingen har timer efter kl (Tabel 11), kl (Tabel 12) og kl (Tabel 13). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole blevet udvalgt tre tilfældige klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin, der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. I udskolingen (7.-9. klasse) har cirka halvdelen af klasserne undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Fra 15 til 19 pct. af klasserne på de tre klassetrin har også undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Det er dog relativt sjældent, at klasserne har undervisning efter kl mere end maksimalt to dage om ugen. Skemalagte timer efter kl er ligeledes relativt sjældent. Cirka 2 pct. af klasserne på hvert af de tre klassetrin har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. 23

24 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 15.30? Tabel 11: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse 46,8% 9,6% 12,8% 12,8% 8,8% 9,2% klasse 50,1% 11,8% 9,7% 11,7% 11,2% 5,6% klasse 51,5% 10,6% 12,0% 11,0% 8,4% 6,5% 837 Tabel 12: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse 80,8% 10,0% 7,5% 1,4% 0,2% 0,3% klasse 83,4% 10,9% 4,3% 0,5% 0,6% 0,2% klasse 84,6% 9,3% 4,5% 1,0% 0,6% 0,0%

25 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 13: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse 98,1% 1,3% 0,6% 0,0% 0,3% 0,0% klasse 98,0% 2,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% klasse 97,6% 2,2% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0%

26 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 15 Udskolingen Ligesom for mellemtrinnet, er den hyppigst nævnte årsag til, at klasser i udskolingen har undervisning efter kl , at skoleskemaet er fleksibelt, så eleverne har kortere dage på andre tidspunkter i løbet af året. Dette nævnes af 44 pct. Lidt mere end hver tredje angiver skematekniske årsager. Figur 12: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser i udskolingen har undervisning efter kl. 15 (mulighed for flere svar) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre tidspunkter i løbet af skoleåret 2016/17 (n=125) Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling, skemalægning til at gå op eller lektionslængde) (n=105) Valgfag er placeret sent (n=78) Eleverne kompenseres ved længere pauser (n=72) Eleverne møder senere end kl. 8 (n=72) Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (n=67) Konfirmationsforberedelse (n=67) Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=38) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=19) Ved ikke (n=6) Folkeskolereformens krav om timetal (n=4) Andre årsager (n=4) Folkeskolen er helhedsskole (n=1) 2% 1% 1% 0% 7% 13% 27% 25% 25% 24% 24% 37% 44% 26

27 5 UDVIKLING FRA 2015 TIL

28 HVILKE KLASSETRIN I INDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 14? Udvikling fra 2015 til 2016 Færre skoler har i 2016 mindst én klasse i indskolingen, der har undervisning efter kl. 14 mindst én dag om ugen, sammenlignet med Sammenligner man andelen af klasser i indskolingen, der har undervisning efter kl. 14, med sidste år, er andelen også blevet mindre. Som det fremgår på næste side, er andelen faldet fra ca. 37 pct. af klasserne i 2015 til ca. 25 pct. i Begge år er der kun små forskelle mellem de tre klassetrin. Tallene fra 2015 er kun baseret på hjemmesidesøgningen og er derfor behæftet med lidt større usikkerhed end tallene fra Tabel 14: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14 mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Ja Figur 13: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 1. klasse (2016) 1. klasse (2015) 61% 72% 31% 25% 6% 2% 1. klasse 24,0% 39,2 % 2. klasse (2016) 2. klasse (2015) 69% 61% 25% 30% 4% 6% 2. klasse 24,6% 39,4% 3. klasse (2016) 69% 23% 6% 3. klasse (2015) 58% 29% 9% 3. klasse 26,7% 42,5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Efter kl Note: tal fra 2015 er kun baseret på hjemmesidegennemgang. 28

29 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 15: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse (2016) 75,8% 2,1% 3,1% 3,9% 3,1% 12,1% klasse (2015) 61,9% 2,1% 7,3% 4,7% 3,2% 20,8% 341 Tabel 16: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 2. klasse (2016) 72,8% 3,0% 3,4% 3,7% 3,7% 13,5% klasse (2015) 63,1% 1,2% 6,3% 5,4% 2,7% 21,1% 331 Tabel 17: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 3. klasse (2016) 74,5% 3,4% 3,5% 4,9% 2,5% 11,2% klasse (2015) 62,8% 3,8% 4,9% 5,5% 2,6% 20,3% 344 Note: tal fra 2015 er kun baseret på hjemmesidegennemgang. 29

30 HVILKE KLASSETRIN PÅ MELLEMTRINNET HAR TIMER EFTER KL ? Udvikling fra 2015 til 2016 På mellemtrinnet ser der ikke ud til at være væsentlig forskel mellem 2015 og 2016, når der ses på andelen af skoler med mindst én klasse, der har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Sammenligner man andelen af klasser på mellemtrinnet, der har undervisning efter kl , med sidste år, er andelen dog blevet lidt større: fra ca. 75 pct. i 2015 til ca. 78 pct. i 2016 for 4. klasserne og fra ca. 80 pct. i 2015 til ca. 85 pct. i 2016 for klasserne (se tabeller på næste side). Når der ses på, hvornår de seneste skemalagte timer slutter, er der omvendt en tendens til, at en større andel i 2016 siger, at de slutter undervisningen senest kl. 15. Igen skal det nævnes, at resultaterne fra 2015 kun er baseret på hjemmesidesøgningen og derfor behæftet med lidt større usikkerhed end i Tabel 18: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Figur 14: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Ja klasse (2016) 14% 63% 22% 4. klasse (2015) 14% 47% 35% 4. klasse 86,7% 85,7 % 5. klasse (2016) 7% 65% 25% 5. klasse (2015) 12% 46% 37% 5. klasse 88,8% 88,3% 6. klasse (2016) 10% 62% 25% 6. klasse (2015) 10% 50% 38% 6. klasse 89,4% 90,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Efter kl Note: tal fra 2015 er kun baseret på hjemmesidegennemgang. 30

31 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 19: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse (2016) 21,9% 11,3% 14,6% 40,0% 8,9% 3,3% klasse (2015) 24,5% 5,9% 11,5% 39,2% 13,6% 5,3% 339 Tabel 20: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 5. klasse (2016) 14,5% 8,8% 16,5% 42,3% 12,5% 5,4% klasse (2015) 19,1% 5,1% 9,7% 42,6% 18,3% 5,1% 350 Tabel 21: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 6. klasse (2016) 16,1% 8,3% 16,4% 42,3% 13,5% 3,4% klasse (2015) 20,5% 3,3% 10,7% 40,2% 17,3% 8,0% 336 Note: tal fra 2015 er kun baseret på hjemmesidegennemgang. 31

32 HVILKE KLASSETRIN I UDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 15? Udvikling fra 2015 til 2016 Andelen af skoler, hvor mindst én 9. klasse har undervisning efter kl. 15 mindst én dag om ugen i uge 35, er stort set den samme i 2016 som i Til gengæld er der i 7. og 8. klasse lidt færre skoler, der har undervisning efter kl. 15 mindst én dag om ugen i 2016 sammenlignet med Sammenligner man andelen af klasser i udskolingen, der har undervisning efter kl. 15 med sidste år, er andelen ligeledes blevet mindre: fra omtrent tre ud af fire klasser i 2015 til cirka halvdelen i 2016 og fra ca. 59 pct. af 9. klasserne i 2015 til ca. 48 pct. i Samme tendens gør sig gældende, når der ses på, hvornår de lange skoledage slutter. Her er der en mindre forskel mellem årene, når der ses på 9. klasse, mens der er en tendens til, at skoledagene oftere slutter lidt tidligere i 2016 end i 2015, når der ses på 7. klasse og 8. klasse. Tabel 22: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 15 mindst én dag i uge 35? (Procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Ja Figur 15: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (Procentdel af skolerne) 7. klasse (2016) 7. klasse (2015) 33% 42% 35% 36% 29% 20% 7. klasse 55,3% 67,3 % 8. klasse (2016) 8. klasse (2015) 45% 36% 37% 37% 16% 25% 8. klasse 53,2% 64,1% 9. klasse (2016) 9. klasse (2015) 45% 45% 37% 33% 16% 19% 9. klasse 53,9% 56,2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Senest kl Kl Kl Efter kl

33 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 23: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse (2016) 46,8% 9,6% 12,8% 12,8% 8,8% 9,2% klasse (2015) 26,4% 16,8% 20,5% 12,2% 14,6% 9,4% 745 Tabel 24: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 8. klasse (2016) 50,1% 11,8% 9,7% 11,7% 11,2% 5,6% klasse (2015) 29,6% 13,3% 17,5% 14,5% 14,1% 11,1% 732 Tabel 25: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (Procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 9. klasse (2016) 51,5% 10,6% 12,0% 11,0% 8,4% 6,5% klasse (2015) 40,8% 10,5% 11,4% 17,5% 11,0% 8,7%

34 6 ANVENDELSE AF FOLKE- SKOLELOVENS 16 B 34

35 BENYTTER SKOLEN 16 B - OG HVIS IKKE HVORFOR? Omtrent 70 pct. af skolerne benytter ikke folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde for skoleåret 2016/2017. Af de skoler, der svarer, at de ikke har benyttet paragraffen, siger 74%, at de ikke mener, at det har været relevant at benytte den. 16% af de skoler, som ikke benytter paragraffen, siger dog, at de gerne ville, men at de har fået afslag på dette. 80% Figur 16. Har skolen benyttet folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin i indeværende skoleår 2016/17? 80% Figur 17. Hvad er årsagen til at 16 b ikke er benyttet til at afkorte skoledagens længde? 74% 70% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 30% 20% 10% 20% 10% 16% 10% 0% Ja Nej 0% Det har ikke været relevant for skolen at benytte 16 b Skolen har fået afslag på at benytte 16 b Ved ikke 35

36 HVILKE KLASSETRIN HAR FÅET AFKORTET SKOLEDAGEN? Blandt de skoler, der har afkortet længden af skoledagen i kraft af 16 b, er der en tendens til, at det særligt er på mellemtrinnet og i udskolingen, at klasserne får afkortet skoledagen. Når der ses på indskolingen, svarer omtrent hver tredje skole, at mindst én klasse på skolen har fået afkortet skoledagen. 80% På mellemtrinnet og i udskolingen varierer andelen af skoler, som siger, at de har afkortet skoledagen for mindst én klasse på klassetrinnet fra 56 til 69 pct. De højeste andele findes i 7. klasse (69 pct.) og 8. klasse (66 pct.). Figur 18. Har mindst én klasse på det pågældende klassetrin fået afkortet skoledagens længde ved hjælp af 16 b? (andel af skolerne) 70% 69% 66% 60% 57% 56% 59% 60% 50% 40% 36% 35% 32% 30% 20% 10% 0% 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 36

37 HVOR MEGET ER DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING AFKORTET? De fleste skoler, som benytter 16 b, har reduceret den understøttende undervisning med under 20 pct. (41 pct. af skolerne) eller med pct. (23 pct. af skolerne). Kun ganske få skoler har valgt at fjerne næsten al den understøttende undervisning ved brug af 16 b. Figur 19. Hvor meget har de klasser, der anvender 16 b i indeværende skoleår 2016/17, i gennemsnit per uge afkortet den understøttende undervisning? 0-19 % 41% % 23% % 14% % 5% 80% eller derover 3% Ved ikke 14% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 37

38 HVEM HAR GODKENDT ANVENDELSEN AF 16 B? En tredjedel af de skoler, som benytter sig af 16 b, siger, at det er kommunalbestyrelsen, som har godkendt anvendelsen af denne, mens knap seks ud af ti siger, at kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til at godkende brug af 16 b til anden side. Heraf er det oftest den enkelte skoleleder, som kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til (42 pct.). I knap hvert fjerde tilfælde er kompetencen delegeret til henholdsvis den kommunale forvaltning og den enkelte skolebestyrelse. Figur 20. Hvem har godkendt anvendelsen af 16 b til at afkorte skoledagens længde? Figur 21. Hvem har kommunalbestyrelsen givet kompetencen til at godkende anvendelsen af 16 b til? 45% 42% Ved ikke 8% 40% 35% 30% 25% 20% 24% 23% 15% Kommunalbestyrelse n har godkendt anvendelsen af 16 b 33% Kommunalbestyrelsen har givet kompetencen til godkendelse til anden side 59% 10% 5% 0% 8% 3% 1% 38

39 FORMÅL MED AT ANVENDE 16 B Godt tre ud af fire af skoler, som benytter sig af 16 b, siger, at de gør det for at understøtte elevernes faglige udvikling ved yderligere at differentiere undervisningen. Og godt seks ud af ti siger, at de benytter sig af paragraffen for at understøtte elevernes generelle faglige udvikling. Figur 22. Hvad er årsagen til at 16 b ikke er benyttet til at afkorte skoledagens længde? (mulighed for flere svar) Understøtte elevernes faglige udvikling ved yderligere differentieret undervisning 78% Lidt over halvdelen af skolerne siger, at årsagen er at sikre klassens trivsel. Lidt mere end hver tredje siger, at brugen af paragraffen giver skolerne mulighed for at løse specifikke problemstillinger, som fx mobning, fordi de kan have flere voksne i klassen. Understøtte elevernes generelle faglige udvikling Sikre klassens trivsel 56% 64% Endelig har en fjerdedel af skolerne angivet en anden årsag. En hyppigt nævnt årsag her er, at det giver rum for konfirmationsforberedelsen. En anden årsag, der nævnes af flere, er, at brugen af paragraffen sker af hensyn til elever med særlige behov. Understøtte løsning af specifikke problemstillinger (fx mobning, uro i klassen, sammenbragte klasser) som bedst afhjælpes ved at have flere voksne i klassen 37% De samme tendenser ses på tværs af skoler, der har anvendt 16 b til at afkorte skoledagen for mindst én klasse i henholdsvis indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen. Andet 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 39

40 PERSONALE DER ANVENDES VED FLERE VOKSNE I KLASSEN 93% af de skoler, som benytter sig af 16 b, siger, at der indgår lærere blandt de personalegrupper, der anvendes ved bemanding af flere voksne i klassen som følge af 16 b. Af de adspurgte skoler siger 43%, at de udelukkende benytter lærere. Samme andel siger, at de bruger lærere og pædagoger. Specielt for de skoler, der har afkortet skoledagens længde på baggrund af 16 b for mindst én klasse i indskolingen, anvendes både lærere og pædagoger ved den ekstra bemanding i klasserne. Omvendt anvender disse skole i mindre grad udelukkende lærere sammenlignet med de skoler, der har afkortet skoledagens længde for mindst én klasse på mellemtrinnet eller i udskolingen. 7% siger, at de både bruger lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer. Kun 5% af skolerne siger, at de udelukkende benytter pædagoger ved bemanding af flere voksne i klassen. Figur 23. Hvilke personalegrupper anvendes ved bemanding af flere voksne i klassen, når der er sket en afkortning af skoledagens længde på baggrund af 16 b? Udelukkende lærere Både lærere og pædagoger Både lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer Udelukkende pædagoger Både lærere og andet personale med relevante kvalifikationer Ved ikke 3% 3% 1% 2% 0% 1% 1% 1% 3% 3% 5% 9% 6% 7% 7% 10% 14% 41% 46% 43% 46% 41% 42% 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Skoler med afkortning af skoledagens længde for mindst én klasse i indskolingen (antal skoler=77) Skoler med afkortning af skoledagens længde for mindst én klasse på mellemtrinnet (antal skoler=140) Skoler med afkortning af skoledagens længde for mindst én klasse i udskolingen (antal skoler=141) Total (antal skoler=202) Note: Den samme skole kan indgå i resultater for indskoling, mellemtrin og udskoling. 40

41 7 METODE OG REPRÆSENTATIVITET 41

42 METODE Dataindsamling Populationen omfatter alle danske folkeskoler med undervisning på klassetrin, svarende til skoler. Skoler med flere undervisningssteder indgår én gang. Oplysningerne om, hvornår skoledagen slutter for de enkelte klasser, er indsamlet den 29. august-10. september 2016 med udgangspunkt i klasseskemaer for uge 35 gennem: 1. Et webbaseret spørgeskema, som alle skoler blev inviteret til at deltage i via en til skolens hovedpostkasse. 2. Søgning på skolens hjemmeside efter om skoleskemaer for samtlige klasser er tilgængelige her. 3. Telefoninterview med skoler, hvor skoleskemaerne ikke var tilgængelige på hjemmesiden. Spørgeskemaerne er besvaret af en repræsentant fra skolens ledelse, en administrativ medarbejder eller andre, der har overblik over skolens undervisningstid. Datagrundlag Datagrundlaget består af oplysninger fra 869 skoler, svarende til 80 pct. af populationen. I forhold til dataindsamlingsmetoder fordeler oplysningerne sig således: Tabel 26: Skoler opdelt på dataindsamlingsmetode Metode Antal skoler Procent Spørgeskema (web/telefon) ,9% Hjemmeside ,1% Total % For at reducere interviewlængden af hensyn til skolerne, blev der i spørgeskemaet (web/telefon) blot spurgt ind til tre klassetrin på skolen (én i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen). Undersøgelsens repræsentativitet er sikret ved tilfældigt at tildele skolerne i web- og telefonbesvarelserne en klasse på hvert trin. I hjemmesidesøgningen er oplysninger om alle klasser på alle trin indsamlet. Note: Enkelte skoler bryder med den klasseopdelte struktur (eksempelvis i form af aldersintegration eller anden sammenlægning af klasser), men er medtaget i undersøgelsen. Hvis en skole eksempelvis har slået 3. og 4. klasse sammen, indgår besvarelsen på begge disse klassetrin. 42

43 BESKRIVELSE AF SKOLERNE OG DERES REPRÆSENTATIVITET Der indgår som tidligere nævnt 869 skoler i undersøgelsen. Der indgår skoler fra alle landets 98 kommuner. Tabel 15 nedenfor viser skolernes fordeling på de fem regioner. 22 pct. af skolerne har under ti klasser, 31 pct. har klasser, 34 pct. har klasser, 9 pct. har klasser og de resterende 4 pct. af skolerne har 40 klasser eller flere. Tabel 27: Folkeskoler opdelt på region Region Stikprøve - Antal skoler Stikprøve - Procent Population - Antal skoler Population - Procent Difference Procentpoint Nordjylland ,9% ,4% 0,5% Midtjylland ,1% ,1% 2,0% Syddanmark ,4% ,9% 1,5% Repræsentativitet Med oplysninger fra 80 pct. af populationen er der tale om et særdeles omfattende datagrundlag. Skolernes regionale fordeling svarer i meget høj grad til skolernes faktiske fordeling i landet (gennemsnitlig afvigelse på 1,6 procentpoint). Den anvendte fremgangsmåde, herunder kombinationen af flere forskellige datakilder, giver desuden grundlag for at formode, at undersøgelsens resultater er repræsentative for alle landets folkeskoler med undervisning på klassetrin. Hovedstaden ,7% ,9% -3,2% Sjælland ,9% ,6% -0,7% Total ,0% ,0% 43

44 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS 1-3 DK AARHUS C T: E: W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017 ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017 INDHOLD 1. KONKLUSIONER 2. HÅRDE HVIDEVARER 1. Købsfrekvens 2. Forbrug 3. Loyalitet 4. Før og efter køb 5. Eksta ydelser 3. MINDRE HUSHOLDNINGSAPPARATER

Læs mere

MARKEDSANALYSE. Rapport 29 01 2015

MARKEDSANALYSE. Rapport 29 01 2015 MARKEDSANALYSE Rapport 29 01 2015 Indhold Sammenfatning Resultater 3 6 1 SAMMENFATNING I dette afsnit præsenteres analysens formål, metode og datagrundlag samt hovedkonklusionerne. 3 Sammenfatning Kort

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer.

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer. Notat Vedrørende: Afkortning af skoledagenes længde Sagsnavn: Skoledagens længde. Mulighed for kortere skoledage Sagsnummer: 17.00.00-G01-20-16 Skrevet af: Erik Kragelund Larsen/Jørn Sørensen/Torben Bugge

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Kommunernes skolestruktur

Kommunernes skolestruktur Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016

Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016 Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af Rejsekortet Rejsekortet 18. november 2016 Summary for brugerundersøgelsen Mulighed for at købe rejsekort, for at tanke op, tilgængeligheden af kortlæsere i busser

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392 Feltperiode: Den 3. juli til 29 juli2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i grundskolen Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1041 personer Stikprøven er uvejet Akkreditering:

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016

Borgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016 Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012 Feltperiode: Den 24. september - 12. oktober 2012 Målgruppe: Folkeskoler i Danmark Metode: Webinterviews (CAWI adhoc) Stikprøvestørrelse: 325 skoler, heraf

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Bevægelse i skoledagen 2016

Bevægelse i skoledagen 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden Oktober 2016 Bevægelse i skoledagen 2016 Populationsundersøgelse 2016 Udarbejdet af Oxford Research for Dansk

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b

Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b Børne- og ungdomsudvalget udsatte på sit møde den 27. april 2016 behandlingen af en række ansøgninger

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere