Oversigt over ændringer. forslag til kommuneplan

Transkript

1 Oversigt over ændringer forslag til kommuneplan

2 Oversigt over opbygning og struktur i Kommuneplan Afsnit Afsnit fra tidl. hovedstruktur 0. Vision Fakta om Hørsholm Afsnit fra tidl. Revision retningslinjer - Afsnit med vision, politikker og samarbejder samt forhold til Planstrategi 2015 tilføjet Nye retningslinjekort 1. Bosætning og byudvikling Boliger og byliv 1.1 boliger 1.3 blandede boliger og erhverv 1.6 Stationsnære arealer Fakta om Hørsholm opdateret med materiale fra planstrategi Fortætningsstrategi udarbejdet, inkl. mål, redegørelse, retningslinjer. Planstrategi og nye målsætninger indarbejdet Forslag til retningslinjekort for fortætning. 2. Erhverv og turisme Erhvervslivet 1.2 erhvervsområder Øvrige afsnit revideret let ift fortætningsstrategien Turisme indarbejdet fra planstrategi Greater Copenhagen indarbejdet Planstrategi og nye målsætninger tilføjet 3. Detailhandel Detailhandel 1.4 centerområder 1.5 detailhandel Skærpelse af snitfladen mellem mål og retningslinjer Redegørelse opdateret Retningslinjer forenklet og struktureret efter typer Forslag til retningslinjekort for detailhandel revideres. Anbefalinger til revision af rammer udarbejdet Planstrategi og nye indsatsområder indarbejdet 4. Kulturarv Kulturværdier 3.1 bygninger 3.2 kulturhistorie Skærpelse af snitfladen mellem mål, indsatser og retningslinjer Afsnit omstruktureret Skærpelse af snitfladen mellem mål og retningslinjer Forslag til retningslinjekort for kulturmiljøer revideres så afgrænsninger svarer til eksisterende overskrifter i afsnittet. 2

3 Ændringsforslag til bevaringsværdige bygninger indarbejdet Planstrategi og nye målsætninger indarbejdet 5. Offentlig service Børn og familie, Ældre og seniorer 1.7 offentlige formål Tilføjelse af Retningslinjer til sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier Nyt afsnit Velfærd frem for mursten indarbejdet 6. Landskab og Natur Natur og miljø 2.1 landskabet 2.2 geologi 2.3 biologi 2.4 lavbundsarealer 2.5 jordbrug 2.6 skovrejsning Afsnit omstruktureret Planstrategi og nye indsatsområder indarbejdet Natur- og fritidsplan indarbejdet 7. Den grønne struktur og friluftsliv Natur og miljø 4.1 Rekreative områder 4.2 Friluftsområder 4.3 Friluftsanlæg 4.4 Koloni- og nyttehaver Skærpelse af snitfladen mellem mål, indsatser og retningslinjer Afsnit omstruktureret Redegørelse for grønt danmarkskort indarbejdet. Natur- og fritidsplan indarbejdet Planstrategi og nye indsatsområder indarbejdet Forslag til for Grønt Danmarkskort; Består af Områder med biologiske værdier kerneområder Spredningskorridor Potentiel spredningskorridor Grønne kiler indre kiler og kystkiler Grønne kiler Ydre kiler 8. Den blå struktur og klima Natur og miljø Klima 5.1 kystnærhedszonen 5.2 vandløb og søer 9.1 klima Skærpelse af snitfladen mellem mål, indsatser og retningslinjer Afsnit omstruktureret Planstrategi og nye målsætninger indarbejdet Forslag til for vandløb og søer er tilføjet, består af åbeskyttelseslinje og søbeskyttelseslinje 3

4 9. Infrastruktur og tekniske anlæg Trafik og transport 6.1 vejanlæg 6.2 regionale stier 6.3 kollektiv trafik 7.1 vindmøller 7.2 solceller 7.3 affaldsanlæg 7.4 biogasanlæg 7.5 forurenet jord 10. Støj støj 8.2 støjende friluftsanlæg Målsætninger revideret efter Klimapolitik og Klimatilpasningsplan Natur- og fritidsplan indarbejdet Redegørelse og retningslinjer for vandløb og søer er tilføjet Redegørelse og retningslinjer for Grundvand og drikkevand er tilføjet Redegørelse og retningslinjer for klimatilpasning indarbejdet på baggrund af Klimatilpasningsplanen Skærpelse af snitfladen mellem mål, indsatser og retningslinjer Afsnit omstruktureret Skærpelse af snitfladen mellem mål og retningslinjer Redegørelse og retningslinjer for antennemaster tilføjet Afsnit omstruktureret Skærpelse af snitfladen mellem mål, indsatser og retningslinjer Forslag til retningslinjer og for klimatilpasning og risikoområder, afgrænses som i klimatilpasningsplanen. Forslag til retningslinjer og for Grundvand og drikkevand Består af statens udpegninger vedr. : Grundvands oplande Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder med drikkevandsinteresser Boringsnære beskyttelsesområder Forslag til retningslinjer for antennemaster. 4

5 Oversigt over retningslinjer og ændringer - forslag til Kommuneplan Forkortelser: U: Uændret Æ: Ændret F: Fjernes N:Ny Eksisterende retningslinjer U Æ F N Ny placering Nye retningslinjer / bemærkninger 1.1 Boliger 1.4 Boliger Der udlægges områder til boligformål, som vist på kortet (link til rammekort) Erhvervsområder 2.1. Erhverv Der udlægges områder til erhvervsformål, som vist på kortet (link til rammekort) Det stationsnære kerneområde omkring Kokkedal Station kan der planlægges for etablering af større kontor og serviceerhverv af regional karakter I de stationsnære arealer omkring Kokkedal Station kan der planlægges for etablering af større kontor- og serviceerhverv under visse betingelser. (se redegørelse i afsnit om stationsnære områder) Blandede boliger og erhverv 1.5 Blandet bolig og erhverv Der udlægges områder til blandede bolig- og erhvervsformål, som vist på kortet (link til rammekort) I blandede bolig- og erhvervsområder beliggende i det stationsnære kerneområde omkring Rungsted Kyst Station, kan der planlægges for intensive byfunktioner af regional karakter Centerområder 3.1 Detailhandel og centerstruktur Kortet er tilrettet ift. ændringer beskrevet i rammedelen, 1.C1, 1.C2,1.C3 udgør Bymidten. 1.C4 og 2.C1 udgør to bydelscentre, og 1.C5, 1.C6, 1.C7, 1.C8, 2.C2 udgør 5 lokalcentre. 1.E1 og 1.E2 udgør pladskrævende varegrupper Kommunens centerstruktur består af Hørsholm Bymidte. De to bydelscentre Rungsted Bytorv og Ådalsparkens Center, seks lokalcentre samt et område til særligt pladskrævende varer i Kokkedal erhvervsområde. Sammenlægning af to retningslinjer. Ny formulering " Kommunens center- og detailhandelsstruktur består af Hørsholm Bymidte, de to bydelscentre Rungsted og Kokkedal, fem lokalcentre samt 2 områder til særligt pladskrævende varer i Kokkedal erhvervsområde og Usserød Kongevej Beliggenhed og afgrænsning af de forskellige områder fremgår af kortet Centerstruktur og detailhandel. " Beliggenhed og afgrænsning af bymidten, bydelscentre og lokalcentre fremgår af kortet over centerområder. Indlemmet i retningslinje Bymidten 5

6 Hørsholm Bymidte omfatter Hovedgaden, Hørsholm Midtpunkt, en del af Usserød Kongevej og Kongevejs-Centret. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidten er fastsat til m². Sammenlægning af to retningslinjer. Ny formulering "Hørsholm Bymidte omfatter Hovedgaden, Hørsholm Midtpunkt, en del af Usserød Kongevej og Kongevejs-Centret (rammeområderne 1.C1, 1.C2 og 1.C3) Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidten er fastsat til m². I Hørsholm Bymidte må størrelsen af den enkelte butik maksimalt være m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Der må i Hørsholm Bymidte desuden etableres møbelbutikker med en maksimal størrelse på m2 bruttoetageareal for den enkelte butik." I Hørsholm Bymidte må størrelsen af den enkelte butik maksimalt være m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. (gælder ikke alle rammeområder inden for bymidteafgrænsningen) Indlemmet i retningslinje Bydelscentre Rungsted Bytorv og Ådalsparkens Center er bydelscentre. Begge bydelscentre ligger i de stationsnære kerneområder omkring Kokkedal og Rungsted Kyst stationer, og der kan planlægges for større intensive byfunktioner. Ingen ændring af retningslinjen, blot en sammenlægning af to retningslinjer. Ny formulering "Bydelscentrene er Rungsted (rammeområde 2.C1) og Kokkedal (rammeområde 1.C4), som også ligger i de stationsnære kerneområder omkring Kokkedal og Rungsted Kyst stationer. De maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i bydelscentrene er fastsat til m² for hvert center. For Rungsted må størrelsen af den enkelte butik maksimalt være m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. For Kokkedal må størrelsen af den enkelte butik maksimalt være m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 500 m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker." De maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i bydelscentrene er fastsat til m². Derudover findes en række mindre lokalcentre: Dronninghus, Bolbrovej/ Solbakken, Alsvej/Ørbæksvej, Alsvej/Bolbrovej, Pennehave og Rungsted Havn. Dele af retningslinjen er indlemmet i Lokalcentre De maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i lokalcentrene er fastsat til m². Butikker med særligt pladskrævende varegrupper kan etableres i erhvervsområder med rammebetegnelserne 1.E 1 Kokkedal Industripark og 1.E 2 Usserød Kongevej Møbelbutikker må kun etableres i bymidten. Lokalcentrene omfatter: Dronninghus (rammeområde 1.C5), Bolbrovej/ Solbakken(rammeområde 1.C6), Alsvej/Bolbrovej (rammeområde 1.C7), Pennehave (rammeområde 1.C8) og Rungsted Havn(rammeområde 2.C2). De maksimale bruttoetagearealer til butiksformål i lokalcentrene er fastsat til m² for hvert center. For lokalcentrene Bolbrovej/ Solbakken, Alsvej/Bolbrovej må størrelsen af den enkelte butik maksimalt være m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 500 m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. For lokalcentrene Dronninghus, Pennehave og Rungsted Havn må størrelsen af den enkelte butik maksimalt være 300 m² bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 300 m² bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker Maksimale butiksstørrelser for de enkelte butikker i områderne fremgår af tabel, se skema for nybyggeri, omdannelse til butiksformål samt maksimale butiksstørrelser. Udgår og er indskrevt i retningslinjerne 6

7 3.1.5 Enkeltstående butikker Enkeltstående butikker til nærområdets forsyning kan placeres i områder til blandet bolig og erhverv og i boligområder, såfremt de kan fungere uden væsentlige gener for de omkringliggende boliger. Maksimale butiksstørrelser fastlægges til 150 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og 150 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Efter en konkret vurdering og lokalplanlægning kan der i visse tilfælde muliggøres dagligvarebutikker på op til 300 m2 bruttoetageareal (herunder matr.nr. 33c Usserød by, Hørsholm) Som udgangspunkt vil nye enkeltstående dagligvarebutikker på over 150 m2 ikke kunne etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning med et butiksareal på over 150 m I tilknytning til stationer for offentlig transport, tankstationer, idrætsfaciliteter, turistattraktioner, uddannelsesinstitutioner og lignede faciliteter kan der etableres butikker til brug for de kunder, der besøger anlægget på grund af dets primære funktion Salg fra produktionsvirksomheder I erhvervsområder med produktionsvirksomheder kan der ved lokalplanlægning gives mulighed for salg af egne produkter. Salg af egne produkter må kun udgøre en mindre del af virksomhedens omsætning. Undtaget herfra er dog planteskoler og lignende. Butikkens størrelse skal vurderes i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed producerer Pladskrævende varegrupper Butikker med særligt pladskrævende varegrupper kan etableres i erhvervsområderne med rammebetegnelserne 1.E 1 Kokkedal Industripark (rammeområde 1.E1) Usserød Kongevej (rammeområde 1.E2). Det maksimale bruttoetageareal til pladskrævende varegrupper er fastsat til m². For Kokkedal Industripark må størrelsen af den enkelte butik maksimalt være m² bruttoetageareal (for matr.nr. 10eæ, Usserød by, Hørsholm dog maks m2 bruttoetageareal!) 1.5 Detailhandel x Se 1.4 Ingen retningslinjer Særligt for møbelbutikker gælder, at de kun må placeres inden for Hørsholm Bymidte, og den enkelte butik maksimalt må være m2 bruttoetageareal. 1.6 Stationsnære arealer 1.3 Stationsnære områder - Staionsnære områder Rammeområde 1.B24 - Kokkedal Nord ( Axel Heidesvej) foreslås at udgå som stationsnært område. Området er fuldt udbygget med en tæt -lav boligbebyggelse De stationsnære kerneområder og de stationsnære områder omkring Kokkedal Station og Rungsted Kyst Station afgrænses som vist på retningslinjekort Rammeområde 1.R11 - Hørsholm Idrætspark foreslås at indgå i det stationsnære område

8 Udbygning og omdannelsen i de stationsnære kerneområder og de stationsnære områder skal ske under hensyntagen til de landskabelige, arkitektoniske og kulturhistoriske interesser Ved fremtidig planlægning i de stationsnære områder (uden for kerneområderne) ved Kokkedal og Rungsted Kyst Station, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med angivelse af supplerende virkemidler. NY 1.2 Fortætningsstrategi Fortætningsområderne afgrænses som vist på kortet Forud for vedtagelse af planlægning, der har til formål at muliggøre fortætning af området, skal følgende spørgsmål omkring byarkitektur og kulturhistorie være belyst gennem tegningsmateriale, der viser området i sammenhæng med omgivelserne: Hvordan arbejdes der med bæredygtighed i bebyggelsen? Hvordan understøtter bebyggelsens arkitektoniske idé, udformning og kvaliteter den bymæssige beliggenhed? Hvordan tilpasser bebyggelsen sig eksisterende bebyggelsesmønstre, skala og typologier, herunder særligt bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer inden for området eller i omgivelserne? Findes der visuelle forbindelser på tværs af byen samt mod sigtepunkter og landskab, der er identificeret og sikret i bebyggelsen? Forud for vedtagelse af planlægning, der har til formål at muliggøre fortætning af området, skal følgende spørgsmål omkring byrum og bevægelse være belyst gennem tegningsmateriale, diagrammer og beskrivelser: Hvordan udformes bebyggelsen, så opholdsarealer, grønne rum og byrum får optimal kvalitet, gode solforhold, og indgår i samspil med eksisterende byrum? Hvordan understøtter bebyggelsens fordeling af anvendelser og tilgængelighed bylivet? Hvordan sikres rekreative forbindelser, forbindelser for gående til grønne områder og centrale byrum? Hvordan sikres forbindelser gennem området for bløde trafikanter? Forud for vedtagelse af ny planlægning, der har til formål at muliggøre fortætning af området, skal følgende forhold omkring trafik belyses gennem trafikale analyser: Hvilken trafikal belastning afføder området? Hvordan håndteres trafikken internt i området og hvordan sikres der ordentlige adgangsforhold til eksisterende overordnet vejnet? Hvordan sikres det, at trafikken kan afvikles sikkert, og at det overordnede vejnet har kapacitet til at håndtere belastningen? Hvordan sikres tilstrækkelig og velplaceret parkering, der ikke påvirker byrum, opholdsarealer og rekreative områder unødigt? Forud for vedtagelse af ny planlægning, der har til formål at muliggøre fortætning af området, skal det særligt belyses, hvordan kravene i de generelle rammer omkring parkering, støj og opholdsarealer imødekommes. 1.7 Offentlige formål 5. Offentlig Service Der udlægges områder til offentlige formål, som vist på kortet (link). 8

9 1.7.2 I det stationsnære kerneområde omkring Kokkedal Station kan der planlægges for etablering af større kontor- og serviceerhverv af regional karakter I det stationsnære område omkring Kokkedal Station kan der planlægges for intensive byfunktioner, herunder større kontor- og serviceerhverv under visse betingelser. (Se redegørelse i afsnit om stationsnære områder). Udgår, er under afsnit Landskabet 6.1 De landskabelige værdier Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Nødvendige bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområderne skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver vurdering af virkningerne på miljøet (VVM ), foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, natur- og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og små biotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens 3. Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med Museumsloven Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab. Flyttes til afsnit 4.3 Kulturmiljøer i landområderne 9

10 2.1.7 I landsbyen, Sjælsmark skal de karakteristiske, oprindelige træk søges bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og naturmæssige træk, herunder sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Flyttes til afsnit 4.3 Kulturmiljøer i landområderne 2.2 Geologi 6.2 Geologiske interesser Inden for de geologiske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug eller skovbrug. Der kan normalt ikke gives tilladelse til råstofgravning, terrænregulering eller større beplantninger. 2.3 Biologi 6.3 Naturinteresser og spredningskorridorer Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder Lavbundsarealer 6.4 Lavbundsarealer På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng Jordbrug 6.5 Jordbrug De særligt værdifulde landbrugsområder skal søges opretholdt til landbrugsformål Når landbrugsarealer inddrages til byformål, tekniske og rekreative anlæg mv. skal der i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsmæssige forhold, såsom de berørte ejendommes arrondering, investeringsniveau og størrelse samt mulighederne for jordfordeling Det skal sikres, at der er en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny miljøfølsom anvendelse som fx boliger og rekreative anlæg, så miljøkonflikter undgås både af hensyn til de nye boliger og rekreative anlæg og af hensyn til landbrugets produktionsvilkår Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL -områder) søges landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende tilskudsordning til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Skovrejsning 6.6 Skovrejsning Området mellem Isterød vejen og Grønnegade er fredet område, afgrænsningen skal redigeres i forhold til dette

11 De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes skov Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov Kulturmiljøer 4. Kulturarv 3.1 Bygninger 4.1 Bevaringsværdige bygninger Bygninger udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen må ikke nedrives før kommunalbestyrelsen offentligt har bekendtgjort nedrivningen i mindst 4 uger. Kommunalbestyrelsen kan herefter vælge at ikke at nedlægge forbud mod nedrivning eller nedlægge et 14 forbud med henblik på at udarbejde en bevarende lokalplan Bygninger udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen er undtaget bygningsreglementets energikrav ved ændringer på klimaskærmen. 3.2 Kulturhistorie 4.2 Kulturmiljøer i byerne Der er foretaget en konkret afvejning og navngivning af hele kulturmiljøudpegningen og området er underinddelt i 5 områder. Der er i Kulturmiljøet ved Slotsbyen udtaget matrikel 22c og 22e, Hørsholm By, Hørsholm, da det vurderes ikke at være en del af kulturmiljøet Inden for de udpegede kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier Inden for de udpegede kulturmiljøer skal væsentlige udsigts- og oplevelseslinjer i forhold til den omgivende bebyggelse og forskellige landskabselementer bevares Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede kulturmiljøer, skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. 4.3 Kulturmiljøer i landområderne Inden for de udpegede kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier I de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug og skovbrug og fiskeri, eller bygninger og anlæg, hvis det ikke forringer, men derimod harmonerer med de særlige kulturværdier. 11

12 4.3.3 Flyttet fra I landsbyen, Sjælsmark skal de karakteristiske, oprindelige træk søges bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og naturmæssige træk, herunder sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade Flyttet fra Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab. 4. Fritid 7. Den grønne struktur og friluftsliv Det Grønne Danmarkskort fremgår af kortet. (nyt kort) Indenfor det Grønne Danmarkskort skal der skabes mere natur og gode sammenhænge mellem eksisterende værdifulde naturområder Indenfor det Grønne Danmarkskort skal indsatsen for at sikre optimale levesteder for vilde dyr og planter have særlig prioritet Der udlægges rekreative områder, som vist på kort over rammer Den grønne struktur omfatter Fingerbyens grønne kiler og ringe, kystlinjen, åbne kystkiler mellem by- og sommerhusbebyggelse, kileforlængelser samt landområdet i øvrigt, som ligger uden for den grønne strukturs regionale friluftsområder Den grønne struktur skal søges fastholdt og styrket gennem forbedring af de landskabelige og rekreative værdier og gennem forlængelsen af de grønne kiler og etablering af den 4. grønne ring med en gennemgående regional sti. Forbedringer skal ske ved, at der plantes ny, rekreativ og bynær skov, foretages naturgenopretning og etableres naturstier og lign. Adgangs- og opholdsmuligheder skal søges forbedret både i de regionale friluftsområder og i landområdet i øvrigt, herunder i områder med bynær beliggenhed og i de dele af de udpegede beskyttelsesområder, som rummer særlige landskabs-, natur- og kulturværdier af væsentlig rekreativ betydning, og som kan tåle rekreativ benyttelse De regionale friluftsområder omfatter dels Fingerbyens fastlagte grønne kiler, ringe og kystkiler, dels Fingerbyens kileforlængelser og den 4. grønne ring. De regionale friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration af retningslinjer, herunder opfølgning gennem anden lovgivning, skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative funktion

13 Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål Åbne, ubebyggede arealer i byzone, der indgår som regionale friluftsområder i Fingerbyens grønne kiler og ringe samt kystkilerne som en del af den regionale grønne struktur, skal friholdes for bebyggelse Befolkningens adgang til Fingerbyens grønne kiler og ringe, kyst og kystkiler skal opretholdes og forbedres, fx ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter Fingerbyens grønne kiler og ringe administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler Uden for de udpegede lokaliseringsområder til friluftsanlæg kan der etableres mindre anlæg til det almene friluftsliv og tillades begrænset udvidelse af eksisterende friluftsanlæg, hvis det efter en konkret vurdering ikke er i konflikt med øvrige interesser Den 4. grønne ring skal rumme en gennemgående regional rekreativ sti og sikre en grøn forbindelse fra Rungsted Kyst til Karlstrup Mose. Hvor den grønne ring alene består af stiforløbet, er udpegningen af mere principiel karakter. Kileforlængelserne skal forbinde de allerede eksisterende grønne kiler med den nye grønne ring. Arealerne i kileforlængelserne og den nye grønne ring kan bruges til udbygning af den grønne struktur og forbedring af friluftslivets muligheder, herunder mulighederne for det organiserede friluftsliv. Arealerne skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Arealernes landskabs-, natur- og kulturværdier, fredninger, lavbundsarealer, råstofindvindingsområder og beskyttelseslinjer skal respekteres. På arealer med beskyttelsesinteresser kan friluftslivets muligheder kun forbedres, såfremt det kan ske uden at forringe de værdier, der er årsag til udpegningen I landområdet uden for de regionale friluftområder kan kommunen nærmere afgrænse og planlægge for lokale friluftsformål i en bynær zone omkring byområder i Fingerbyen. Der kan planlægges for konkrete arealer og anlæg til overvejende almene, ikke-bymæssige lokale friluftsformål, der naturligt kan indgå i landområdet, samt anlæg til det overordnede stinet i landområdet. Den bynære rekreative zone omfatter områder, der som udgangspunkt ligger inden for en afstand af ca. 1 km fra byranden. Kommunen kan foretage en nærmere afgrænsning, som medtager yderligere konkrete områder, såfremt de ligger inden for daglig gang- og cykelafstand og naturligt kan knyttes til byområdet samt indgår i den landskabelige helhed

14 Som forudsætning for anvendelse af større dele af den bynære zone til lokale friluftsformål skal kommunen gennemføre en samlet kommuneplanlægning, som tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier, sikrer en klar grænse mellem by og land og samlet konkretiserer placeringen af nødvendige friluftsområder og anlæg. Landzonestatus fastholdes Friluftsanlæg 7.4 Friluftsanlæg Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige grunde ikke kan placeres i byområdet, kan placeres i landområdet uden for de regionale friluftsområder under hensyntagen til beskyttelsesområdernes landskabs-, natur og kulturværdier. Nyanlæg og udvidelser af eksisterende friluftsanlæg i kystnærhedszonen kan kun ske på baggrund af sammenhængende turistpolitiske overvejelser Friluftsanlæg skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet ved oplevelsesmuligheder i de regionale friluftsområder langs kysten og i landområdet, når det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang og tilgængelighed iøvrigt. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultureller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv Naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde kan etableres i zone 3. I zone 2 kan naturskoler, fritidscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygnings-anlæg etableres eller indrettes i eksisterende bygninger, når anvendelsen efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne. Zonerne 1, 2 og 3 fremgår af kort for friluftsanlæg I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende kan udvides under forudsætning af, at landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområder ikke forringes, og der tages hensyn til Helhedsplanens øvrige retningslinjer I zone 3 kan nye golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides i områder uden beskyttelsesinteresser

15 Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang. Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Golfbaner, der ligger inden for kildepladszoner og nitratfølsomme områder, skal drives miljøvenligt, hvilket betyder, at banerne etableres og drives med et minimalt forbrug af gødning og pesticider. Vanding skal så vidt muligt ske ved brug af overflade- eller genbrugsvand Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet med bl.a. primitive teltpladser og anløbsbroer for kanoer og kajakker langs kysten, og hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresserne Der kan generelt etableres nye badestrande langs kysten, såfremt det er foreneligt med beskyttelsesinteresser og andre planmæssige interesser. Konkret kan der langs kysten anlægges eller udvides badestrande ved Mikkelborg Strandpark. På eksisterende og nye badestrande kan der etableres støttepunkter for friluftslivet med mindre bygninger til betjening af badegæsterne Overflødiggjorte landbrugsbygninger, der ikke ligger i de regionale friluftsområder, kan indrettes med indtil 10 værelser/ferielejligheder på maks. 40 m², så længe ejeren eller en anden person tager fast bopæl på ejendommen, eller på en anden landbrugsejendom, som ejeren er ejer eller medejer af Primitive teltpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader beskyttelsesinteresser. Turistcampingplads kan etableres som vist på kort for friluftsanlæg Nye vandrerhjem kan indrettes i eksisterende bygninger i landområdet, såfremt det ikke forringer landskabs-, natur- og kulturværdier inden for beskyttelsesområderne Mindre anlæg af lokal betydning (kultur- og naturformidling med tilknytning til det åbne land) kan efter konkret vurdering tillades indrettet i eksisterende bygninger Koloni- og nyttehaver 7.5 Koloni- og nyttehaver Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nytte-haver o.l.). Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af den grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden Arealer til overnatningshaver kan udlægges i byområdet og i landområdet. Eventuel landzonestatus skal opretholdes. Arealerne skal ligge i cykelafstand, højst 4 km fra en station og med god adgang for cyklister

16 Nye havelodder må i gennemsnit ikke være større end 400 m², og må ikke anvendes til helårsbosætning. 5.1 Kystnærhedszonen 8.1 Kystområdet Kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I 3 km kystnærhedszonen må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering I de kystnære dele af byområdet (dvs. byzonearealer og arealer, der som en del af byområdet kan overføres til byzone), der ligger ud til kysten eller indgår i et samspil med kystlandskabet, skal der ske en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, at: ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed. I kystzonen må ikke opføres erstatningsbyggeri/nybyggeri, hvor dette efterfølgende forudsætter etablering af kystbeskyttelse, der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og at offentligheden sikres adgang til kysten. Bortset fra anlæg, der er underlagt VVM -pligt, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonen, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. 5.2 Vandløb og søer 8.2 Vandløb, åer og søer Består af allerede åbeskyttelseslinje og søbeskyttelseslinje NY (Ingen retningslinjer i KP ) Myndighedernes administration af vandområdet sker efter direktiver, lovgivning og vandplanernes retningslinjer Vandplanerne indeholder retningslinjer for myndighedernes administration af miljølovgivningen og koordinering af vandplaner. NY 8.3 Grundvand og drikkevand Bestå af: Grundvands oplande Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder med drikkevandsinteresser Boringsnære beskyttelsesområder NY Grundvandet skal beskyttes mod forurening, så nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer sikres bedst muligt Nedsivning af tagvand fra tage, som består af metal der kan forurene (såsom zink og kobber), bør ikke tillades indenfor grundvandsdannende områder. Ved nedsivning af tagvand kan man f.eks. indenfor indvindingsopland eller BNBO stille vilkår om ingen brug af pesticider eller midler mod mos og alger på taget. 6.1 Vejanlæg 16

17 Det overordnede vejnet skal have god fremkommelighed og være trafiksikkert, kombineret med et pænt udseende Trafiksikkerhedsplanen danner grundlag for det videre arbejde med trafiksikkerhed i kommunen Kommuneplanen giver mulighed for at etablere nedenstående nyanlæg og ombygninger på det overordnede vejnet. Statslige arealreservationer: 1. Ring 5, Isterød Helsingørmotorvejen 2. Isterødvej, 3 spor, nødspor 3. Udvidelse af Helsingørmotorvejen, Øverød- Isterød,6 spor, inkl. ombygning af eksisterende tilslutningsanlæg (frakørsel 9). 4. Ring 5, Sjælsmarkvej, kapacitets- og sikkerhedsforbedringer. Kommunal arealreservationer: 1. Forlængelse af Ådalsvej Tilslutning til motorvejen Forud for etablering af nye veje eller ombygning af eksisterende veje gennemføres trafikanalyser, der vurderer betydning og konsekvenser. 6.2 Regionale stier Ved nyanlæg af større bolig- og erhvervsområder skal der sikres tilslutning til det lokale eller/og regionale stinet Kommunen vil i samarbejde med nabokommuner, Naturstyrelsen og private grundejer udbygge det eksisterende stinet, hvor det er muligt Trafikstierne skal indarbejdes i planlægningen for at sikre stinettets gennemførelse Der skal sikres sammenhæng mellem det regionale trafikstinet og det regionale rekreative stinet Strækninger, der er en del af det regionale trafikstinet, skal generelt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, fx vha. en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til biltrafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, fx ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne Ved forbedring af terminaler skal det sikres, at der er cykel-parkering i tilstrækkeligt omfang og placeret bedst muligt i forhold til terminalernes skiftemuligheder På strækningen mellem Blovstrød og Rute 19, der er udpeget som»missing links«i Regionplan 2005, er der planer om anlæg af en trafiksti. I byområdet udgøres trafikstinettet af en række lokale stier, der ikke er vist på kortet med regionale stier. 17

18 Det regionale rekreative stinet består af dels det overordnede regionale rekreative stinet og dels det øvrige regionale rekreative stinet Kommunen vil medvirke til planlægning af linjeføringer og manglende strækninger (»missing links«) af de overordnede regionale rekreative stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten, i ringstier i det åbne land på tværs af byfingrene og på tværs af de radiale stier i kilerne Kommunen vil i samarbejde med nabokommunerne indarbejde det overordnede rekreative stinet og derved sikre muligheden for stiernes etablering Stier i det overordnede rekreative stinet bør (og skal ved nyanlæg) have sikrede skæringer, om nødvendigt niveaufri, over eller under barrierer, som veje, baner og vandløb, så stiernes oplevelsesværdi, sikkerhed og sammenhæng tilgodeses Kommunen vil i samarbejde med nabokommunerne sikre sammenhæng mellem det overordnede rekreative stinet. 6.3 Kollektiv trafik Det skal sikres, at statens nuværende jernbanenet og stationer kan opretholdes Ved nyanlæg af større bolig- og erhvervsområder skal der sikres tilslutning til det kollektive trafiknet De større busstoppesteder skal have god tilgængelighed, og cykelparkeringsmuligheder skal forbedres Vindmøller 9.5 Energi Der udlægges ikke områder til placering af store vindmøller i kommunen Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme. Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m høje Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke forringes Husstandsvindmøller må ikke placeres i kystnærhedszonen samt i Fingerbyens grønne kiler og ringe. Placering vil afhænge af en konkret vurdering. 18

19 Oversigt over rammeområder og ændringer - forslag til Kommuneplan B - Boligområder Plannr Plannavn Anvendelse Ændringer 1.B1 Gasværksvej, Ørbæksvej, Bybjergvej Boligområde Matrikel 4p, 4z, 4q, 4r, 4s, 4t, 4u, 4v, Usserød By, Hørsholm udgår af 1.B1 og indlemmes i 1.C2 1.B2 Johannevej, Selmersvej m.fl. Boligområde Uplanlagt område. For en overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser vedr. højder i åben-lav boligområder, samt større arkitektnisk råderum, foreslås det maksimale antal etager ændret fra 1 etage + udnyttet tagetage til 2 etager. Der vil fortsat være servitutter der indskrænker mulighederne. 1.B3 Opnæsgård, Bakkehave, Hørsholm Boligområde Ingen ændring 1.B4 Birkevej m.fl. Boligområde Ingen ændring 1.B5 Ahornvej, Ellevej m.fl. Boligområde Matrikel 2f og 2e, Usserød By, Hørholm udgår af 1.B5 og indlemmes i 1.C2 1.B6 Ahornvej, Mortenstrupvej m.fl. Boligområde Ingen ændring 1.B7 Ahornparken Boligområde Ingen ændring 1.B8 Hækkevej, Egevej m.fl. Boligområde Ingen ændring 1.B9 Reichhardtsti Boligområde Ingen ændring 1.B10 Ved Højmosen Boligområde Ingen ændring 1.B11 Kammerrådensvej, Rådhusparken, Boligområde Ingen ændring Birkeparken, Byporten 1.B12 Ørbækgård - Mariehøj Boligområde Ingen ændring 1.B13 Mariehøj Boligområde Ingen ændring 1.B14 Bøgebakken, Rungstedvej Boligområde Ingen ændring 1.B15 Bel Colles Allé, Parkvej Boligområde Ingen ændring 1.B16 Gl. Vallerødvej m.fl. Boligområde Ingen ændring 1.B17 Kirstineparken Boligområde Ingen ændring 1.B18 Fredensvej - Louis Petersensvej, Boligområde Ingen ændring m.fl. 1.B19 Nattergalevej - Kokkedalsvej - Kystbanevej Boligområde Ingen ændring 1.B20 Nord for Rungstedvej Boligområde Matrikel 9ga og 9gb af Vallerød by, Rungsted indlemmes i 1.O6 da det er en del af Rungsted Privatskoles ejendom 1.B21 Lange Müllers Alle m.fl. Boligområde Ingen ændring 1.B22 Mikkelborg Park Boligområde Ingen ændring 1.B23 Mikkelborg Allé m.fl. Boligområde Ingen ændring 1.B24 Kokkedal Nord Boligområde Ingen ændring 1.B25 Lågegyde, Slotsbakken Boligområde Ingen ændring 1.B26 Ådalsparken Boligområde Ingen ændring 1.B27 Skovkanten Boligområde Ingen ændring 1.B28 Egebakken Boligområde Ingen ændring 1.B29 Boelsvang - Ådalen Boligområde Ingen ændring 1.B30 Christianshusvej Boligområde Ingen ændring 1.B31 Nygaards-vængerne Boligområde Ingen ændring 1.B32 Breelte - Syd Boligområde Ingen ændring 1.B33 Bloustrødvej, Stampevej m.fl. Boligområde Ingen ændring 1.B34 Hasselparken Boligområde Ingen ændring 1.B35 St. Svenstrup Boligområde Ingen ændring 1.B36 Rungstedvej - Frihedsvej Boligområde Ingen ændring 1.B37 Kokkedal Vest Boligområde Ingen ændring 19

20 1.B38 Dalvej, Olgasvej Boligområde Ingen ændring 1.B39 Lågegyde Boligområde Ingen ændring 2.B1 Møllevænget Boligområde Ingen ændring 2.B2 Jægerparken Boligområde Ingen ændring 2.B3 Dianas Have Boligområde Ingen ændring 2.B4 Gøgevangs-kvarteret Boligområde Uplanlagt område. For en overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser vedr. højder i åben-lav boligområder, samt større arkitektnisk råderum, foreslås det maksimale antal etager ændret fra 1 etage + udnyttet tagetage til 2 etager. Der vil fortsat være servitutter der indskrænker mulighederne. 2.B6 Ulvemosen Boligområde Ingen ændring 2.B7 DSB boliger - Østre Stationsvej Boligområde Ingen ændring 2.B8 Piet Heins Vej Boligområde Ingen ændring 2.B9 Karen Blixens Vej Boligområde Ingen ændring 2.B10 Strandtofteparken Boligområde Ingen ændring 2.B11 Hannelundsvej - Piniehøj Boligområde Ingen ændring 2.B12 Sømandshvile Boligområde Ingen ændring 2.B13 Christiansgave Boligområde Ingen ændring 2.B14 Helleholm Boligområde Ingen ændring 2.B15 Fuglevangsvej Boligområde Ingen ændring 2.B16 Fredheimvej, Egtoftevej, Boligområde Ingen ændring 2.B17 Smidstruplund m.m. Boligområde Ingen ændring 2.B18 Elmevej Boligområde Ingen ændring 2.B19 Fagerhøj Boligområde Ingen ændring 2.B20 Deputatvænge Boligområde Ingen ændring 2.B21 Østre Stationsvej Boligområde Ingen ændring BE - Blandede bolig- og erhvervsområder Plannr Plannavn Anvendelse Ændringer 1.BE1 Usserød Kongevej, Tjørnevej Bolig og erhverv 1.BE1 indlemmes i 1.C2 - Centerområde. Rammen udgår 1.BE2 Udgået 1.BE3 Dronningehus, Rungstedvej, Selmersvej Bolig og erhverv Matrikel 3aa, 3es,3ad,3am,3cm, 3fp,3cg af Hørsholm By, Hørsholm udgår af ramme 1.BE3 og en ny C-ramme oprettes - 1.C5 1.BE4 Pennehave Bolig og erhverv Rammeafgrænsning ændret, en del er indlemmet i nyt lokalcenterområde 1.BE5 Usserød Kongevej, Højmosen Bolig og erhverv Ingen ændring 1.BE6 Udgået 2.BE1 Heiberggården og Slotsgården Bolig og erhverv Ingen ændring 2.BE2 Gammel Hovedgade Bolig og erhverv Ingen ændring 2.BE3 Rungstedvej, Barakstien m.fl. Bolig og erhverv Ingen ændring 2.BE4 Område ved Ulvemosen Bolig og erhverv Ingen ændring 2.BE5 Udgået 2.BE6 Rungstedvej, Rungsted Strandvej Bolig og erhverv Ingen ændring 3.BE1 Grønnegade Bolig og erhverv Ingen ændring E - Erhvervsområder Plannr Plannavn Anvendelse Ændringer 1.E1 Kokkedal Industripark Erhvervsområde Ingen ændring 1.E2 Usserød Kongevej Erhvervsområde Ingen ændring 1.E3 Kærvej, Ambolten m.fl. Erhvervsområde Ingen ændring 1.E4 Ved Klædebo Erhvervsområde Ingen ændring 1.E5 Christianshus Erhverv Erhvervsområde Ingen ændring 1.E6 Breelte Erhverv Erhvervsområde Ingen ændring 20

21 1.E7 Ådalsvej, Usserød Kongevej Erhvervsområde Ingen ændring 1.E8 Slotsmarken Erhvervsområde Ingen ændring 1.E9 Den Militære Klædefabrik Erhvervsområde Ingen ændring 1.E10 Sophienberg Erhvervsområde Ingen ændring 1.E11 Usserød Bryggeri Erhvervsområde Ingen ændring 1.E12 Kokkedal Slotsområde Erhvervsområde Ingen ændring 1.E13 Breeltegård Erhvervsområde Ingen ændring 1.E14 Lågegyde Erhvervsområde Ingen ændring 2.E1 Rungstedgård Erhvervsområde Ingen ændring O - Offentlige områder Plannr Plannavn Anvendelse Ændringer 1.O1 Selmersbo Offentlige områder Ingen ændring 1.O2 Hørsholm Skole Offentlige områder Ingen ændring 1.O3 Skt. Ansgars Kirke Offentlige områder RAMMEN UDGÅR, området er bebygget med boligbebyggelse i dag. Rammeområdet indlemmes i 1.B2 1.O4 Hørsholm Lilleskole Offentlige områder Ingen ændring 1.O5 Hannebjerg Offentlige områder Ingen ændring 1.O6 Runsted Private Realskole Offentlige områder Ingen ændring 1.O7 Rungsted Kirke Offentlige områder Ingen ændring 1.O8 Vallerødskolen Offentlige områder Ingen ændring 1.O9 Rungsted Gymnasium Offentlige områder Ingen ændring 1.O10 Breelteparken Offentlige områder Ingen ændring 1.O11 Rådhus Offentlige områder Ingen ændring 1.O12 Kokkedal Kirke Offentlige områder Ingen ændring 1.O13 Sophielund Offentlige områder Ingen ændring 1.O14 Sygehus Offentlige områder Ingen ændring 1.O15 Usserød Skole Offentlige områder Ingen ændring 1.O16 Louiselund Offentlige områder Ingen ændring 1.O17 Hørsholm Idrætspark Offentlige områder NY RAMME. Da anvendelsen af området er til offentlige formål, overgår rammen fra at være en rekreativ ramme (1.R11) til at være et område til offentlig anvendelse 2.O1 Hørsholm Kirke Offentlige områder Ingen ændring 2.O2 Museumsområde Offentlige områder Ingen ændring 2.O3 Hørsholm Kirkegård Offentlige områder Ingen ændring 2.O4 Arboretet Offentlige områder Ingen ændring 2.O5 Rungsted Skole Offentlige områder Ingen ændring 2.O6 Magrethelund Offentlige områder Ingen ændring 3.O1 Sjælsølund Efterskole Offentlige områder Ingen ændring 3.O2 Isterød Højskole Offentlige områder Ingen ændring C - Centerområder Plannr Plannavn Anvendelse Ændringer Genbrug af rammenummer /Nyt navn 1.C1 Hovedgaden Midtpunkt Centerområde Udvidet med 1.C7, matrikel 3d, Usserød By, Hørsholm udgår af rammen og indlemmes i 1.C2 1.C2 Vest for Usserød Kongevej Centerområde Udvidet med 1.C5, 1.C9, 1.BE1 samt del af 1.B1, og del af 1.B5, samt matrikel 3d, Usserød By, Hørsholm 1.C3 Kongevejscentret Centerområde Udvidet med 1.C6 og 1.C8 21

22 1.C4 Ådalsparkcentret NYT Navn; Kokkedal 1.C5 Usserød Kongevej, Hørsholm Alle. NYT navn; Lokalcenter Dronninghus 1.C6 Usserød Kongevej,Syrenvej. NYT navn; Lokalcenter Bolbrovej/Solbakken Centerområde Matriklerne 179b, 8 g, 7000v, samt del af 7000bs og 7000æ, alle af Usserød By, Hørsholm er indlemmet i området. Afgrænsning er i øvrigt i overensstemmelse med bydelscenterafgrænsning i detailhandelsstrukturen. Forslag til nyt navn; Kokkedal. Centerområde 1.C5 er indlemmet i 1.C2 Ny ramme: Lokalcenter Dronninghus. Består af matriklerne 3aa, 3es,3ad,3am,3cm, 3fp,3cg af Hørsholm By, Hørsholm Centerområde 1.C6 er indlemmet i 1.C3 Ny ramme: Lokalcenter Bolbrovej/Solbakken. Består af matriklerne 12ep, 12y af Vallerød By, Rungsted 1.C7 Midtpunkt. NYT navn; Lokalcenter Alsvej/Bolbrovej 1.C8 Usserød Kongevej, Ahornvej. NYT navn; Lokalcenter Pennehave Centerområde 1.C7 er indlemmet i 1.C1 Ny ramme: Lokalcenter Alsvej/Bolbrovej. Består af matrikel 5ev Usserød by, Hørsholm Centerområde 1.C8 er indlemmet i 1.C3 Ny ramme: Lokalcenter Pennehave. Består af matriklerne 14v, 14y, 14ø, 14 ah, 14ai, 14aa, 14ac, 14u, 7000ad, 14f, 14d, 14z, 14g, 14b. Alle af Vallerød By, Rungsted. 1.C9 Usserød Kongevej, Bybjergvej Centerområde Indlemmet i 1.C2 Rammenummer udgår 2.C1 Rungsted Bytorv, Rungstedvej, Vestre Stationsvej Centerområde Ingen ændring 2.C2 (ny ramme) Lokalcenter Rungsted Havn Centerområde Lokalcenter Rungsted havn består af matrikel 29b,29r,29k,29l, 29i, 29o, 29c, 29d Rungsted by, Rungsted og udgår af 2.R7. Bebyggelsesprocent på 80 samt maksimal højde på 1 + udnyttet tagetage er hentet fra gældende lokalplan R - Rekreative områder Plannr Plannavn Anvendelse Ændringer 1.R1 Dronningedam Rekreativt område Ingen ændring 1.R2 Mariehøj - friarealer Rekreativt område Ingen ændring 1.R3 Mark og eng v. St. Svenstrup og MoRekreativt område Ingen ændring 1.R4 Kolonihaver Rekreativt område Ingen ændring 1.R5 Åbredden ved Usserød Skole Rekreativt område Ingen ændring 1.R6 Omkring den Militære Rekreativt område Ingen ændring Klædefabrik og Usserød Å 1.R7 Breelte Skov Rekreativt område Ingen ændring 1.R8 Eng ved Nattergalevej Rekreativt område Ingen ændring 1.R9 Tennisbanerne i Rungsted Rekreativt område Ingen ændring 1.R10 Rungsted Eng (Bolbroengen) Rekreativt område Ingen ændring 1.R11 Hørsholm Idrætspark Rekreativt område RAMMEN UDGÅR. På grund af områdets anvendelse til offentlige formål, herunder idrætsfaciliteter, foreslås det at rammen overgår til en ny O ramme - 1.O17 1.R12 Golfbane, hestefolde, skov Rekreativt område Ingen ændring 1.R13 Mikkelborg Strandpark Rekreativt område Ingen ændring 1.R14 Mikkelborg Skov Rekreativt område Ingen ændring 1.R15 Område vest for Lågegyde Rekreativt område Ingen ændring 22