LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M. M. VED BAUTASTENEN SVENSTRUP

Transkript

1 LOKALPLAN BOLIGOMRÅDE M. M. VED BAUTASTENEN SVENSTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING JANUAR 2000

2 Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, By og Miljø, Forstæder og Oplandsbyer Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Telefon Forsidebilledet viser lokalplanområdet med bebyggelsen langs Løngangen i baggrunden Aalborg Kommune

3 Redegørelse (grå sider) Indholdsfortegnelse Lokalplanens formål... 1 Lokalplan-området... 2 Lokalplan-områdets omgivelser... 2 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 3 Kommuneplanen... 3 Lokalplan Bolig- og befolkningsprognose... 3 Skole og institutioner... 3 Kollektiv trafik... 4 Tekniske anlæg (vand, kloak, el, varme m.m.)... 4 Miljøforhold (affaldsdepoter, spildevand, grundvand, støj m.m.)... 4 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... 4 Lokalplanen (hvide sider) 0.Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Parkering,stier og veje Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... 7 Forholdet til eksisterende lokalplan el. byplanvedtægt... 7 Forhold til deklaration... 7 Retsvirkninger... 8 Vedtagelse... 8 Tinglysning... 9 Bilag Matrikelkort... bilag 1 Arealanvendelse... bilag 2 Illustrationsplan... bilag 3 Erhvervskategorier... bilag 4 Støj fra erhverv... bilag 5 Støj fra trafik... bilag 6 Aalborg Kommune

4 Redegørelse Nord Hellekisten Gråstenvej Løngangen Bautastenen Langdyssen Bautastenen Godthåbsvej Oldstien Oldstien Tingstedet Højvangskolen Tingstedet Runddyssen m Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1:5000. Lokalplanens formål Lokalplanen er udarbejdet for at åbne mulighed for, at der kan opføres ny boligbebyggelse ved Bautastenen nord for Højvangscenterområdet. Tiden har vist, at der er udlagt for store arealer til egentlig centerformål. En del af arealerne til dette formål overføres derfor til boligformål. De fremtidige boliger skal kunne opføres enten som dobbelthuse eller som helt eller delvis sammenbyggede række-, kæde-, og gruppehuse (tæt-lav bebyggelse) eller etagebebyggelse. Den nye bebyggelse vil komme til at indeholde boliger, alt efter hvilken boligtype der vælges. januar 2000 Aalborg Kommune 1

5 Redegørelse Lokalplan-området Lokalplanområdet er afgrænset som vist på oversigtskort på forrige side. Det omfatter et ubebygget græsklædt 1,7 ha. stort areal. Området ligger i byzone. I nord-sydlig retning over området førerbautastenen frem til en del af et boligområde nord for lokalplanområdet. Ved lokalplanområdets vestlige afgrænsning løber kvarterets hovedsti, Løngangen. I den østlige del løber en lokalsti tværs over lokalplanområdet. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet ligger placeret mellem et udbygget boligområde og et ikke fuldt udbygget centerområde mod syd. Bydelen Højvangen er et nyt byområde, idet udbygningen først er begyndt efter Boligområdet nord for lokalplanområdet består overvejende af 1½ etages rækkehuse. Langs Løngangen ligger der dog 2 etagers bebyggelse. Områdets bebyggelsesprocent ligger på knap 40. Langs lokalplanområdets sydlige afgrænsning ligger en stor parkeringsplads, der er etableret i sammenhæng med en forventet centerudbygning. I dag er der i centerområdet etableret en tandlæge og en børnehave. Kommunens lokalkontor og bygninger, der rummer DUS-ordning i tilknytning til Højvangsskolen, er er ligeledes placeret i centerområdet syd for Oldstien. Bydelens boligområder er igennem et udbygget stisystem bundet sammen med skole og det øvrige Svenstrup og Godthaab. 2 Aalborg Kommune januar 2000

6 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplan Lokalplanområdet omfatter en del af rammeområdet C1, Højvangscenteret. Dette rammeområde fastlægger anvendelse til centerformål. Da lokalplanen udlægger området til boligformål, er den ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Der er derfor udarbejdet nye byplanrammmer for det nye boligområde. Området vil i rammebestemmelserne blive benævnt B4, Højvangscenteret. Byplanrammerne for det ændrede område findes i kommuneplantillæg Lokalplan Det aktuelle lokalplanområde er omfattet af lokalplan , Højvangscenteret, Svenstrup. Med vedtagelsen af den nye lokalplan , vil lokalplan blive ophævet for det område, som omfattes af nærværende lokalplan. Bolig og befolkningsprognose. I Aalborg Kommunes seneste boligprognose for perioden er det forudsat, at der inden for hele Svenstrup området vil blive bygget 270 nye boliger. Heri er der ikke indregnet et evt. boligbyggeri indenfor det aktuelle lokalplanområde, der ikke hidtil har været forudsat bebygget med boliger. Det skønnes, at der vil kunne opføres omkring 55 nye boliger indenfor lokalplanområdet, hvis boligerne opføres som tæt-lav bebyggelse. Heraf er det foreløbig planlagt, at 18 vil blive opført som seniorboliger og som ældre- handicapvenlige boliger, som kan være indflytningsklar i år Skoler og institutioner. Skolebørn, der kommer til at bo i den ny bebyggelse, kan benytte Højvangsskolen, der har undervisning fra børnehaveklasse til 10. klasse. På skolen er der DUS-skolefritidsordning. Endvidere er der i Sven- januar 2000 Aalborg Kommune 3

7 Redegørelse Tekniske anlæg Ny bebyggelse skal tilsluttes eksisterende fjernvarmeforsyning. Miljøforhold A. Grundvand Der stilles ikke særlige krav til sikring af grundvandet i forbindelse med en fremtidig anvendelse af området til boligbebyggelse m.m.. Bygningen, der tidligere husede Brugsen, ligger som point de vue for stikvejen fra Bautastenen strup fem daginstitutioner. Aktivitetscenter for ældre ligger centralt placeret i byen og tæt på lokalplanområdet. Trafik Området trafikbetjenes fra Bautastenen, der har forbindelse til Langdyssen. Syd for lokalplanområdet ligger en parkeringsplads med ca. 180 p-pladser. Den skal servicere centerområdet og dække behovet for parkering ved publikumsarrangementer i idrætshallen ved Højvangsskolen. Kollektiv trafik Kvarteret betjenes af 1 bybuslinie (Godthåb-Grindsted/Langholt) og 1 regionalbuslinie (Aalborg -Byrsted). Begge busforbindelser har stoppested på Langdyssen, så området lever op til Aalborg kommunes målsætning, der foreskriver en max. afstand på 400 m mellem bolig og busstoppested. B. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området seperatkloakeres. Spidevand ledes til rensning på Aalborg Renseanlæg Vest. Overfladevand skal udledes til Guldbækken. C Affaldsdepoter Aalborg kommune har ikke kendskab til, at der under lokalplanområdets terræn er deponeret affad, der kan indebære forureningsrisiko for omgivelserne. Tilladelse eller dispensationer fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling. (se færdselslovens 100). *** 4 Aalborg Kommune januar 2000

8 Matr. nr. 7ca m. fl. Sønder Svenstrup By, Svenstrup. Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf.: Planbestemmelser Nord Hellekisten Gråstenvej Løngangen Bautastenen Langdyssen Bautastenen Godthåbsvej Oldstien Oldstien Tingstedet Højvangskolen Tingstedet Runddyssen m Fig. 1: Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1:2000. Aalborg Kommune Boligområde m. m. ved Bautastenen, Svenstrup 0. Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. januar 2000 Aalborg Kommune 1

9 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre: at områdets anvendes til boliger med tilhørende fællesanlæg til brug for beboerne, at nye boliger opføres som åben-lav bebyggelse i én etage eller tæt-lav/etagebebyggelse i højst 2 etager, at ny bebyggelse får et udseende, der med hensyn til bebyggelsens form og materialer tilfører området karakter og identitet. 2. Område og zonestatus 2.1 matrikeloversigt Lokalplanen er afgrænset som vist på bilag 1 og 2. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Sønder Svenstrup by, Svenstrup Del af 7ca, 7cs, 7ct, 7cu og 7cø og del af offentlig vejareal "x", samt alle parceller, der efter den. 1. april 1999 udstykkes fra de nævnte ejendomme indenfor lokalplanens område. 2.2 delområder Lokalplanen deles op i områderne A, B og C, som angivet på bilag 2, Arealanvendelse. 2.3 zoneforhold Hele området ligger i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 anvendelse, område A * Boliger (tæt-lav/etagebebyggelse) * Institutioner # # Kun børne- og ældreinstitutioner. 3.2 anvendelse, område B * Boliger (åben-lav # /tæt-lav bebyggelse) * Institutioner ## # Kun dobbelthuse. ## Kun børne- og ældreinstitutioner. Anvendelsen er specificeret i skemaet: Erhvervskategorier, Bilag anvendelse, område C * Boliger (åben-lav # /tæt-lav bebyggelse) # Kun dobbelthuse. 3.4 anvendelse, fælles bygninger Inden for lokalplanens område kan der opføres enkelte mindre bygninger (fælleshuse, udhuse, m. m.) til fælles brug for beboerne. Sådanne anlæg kan anvendes til formål som: * Klinikker (dog ikke dyreklinik) * Kontorer * Service * Kulturelle formål * Fritidsformål * Undervisning * Rekreative formål * Tekniske anlæg 3.5 anvendelse, tekniske anlæg Inden for lokalplanens område kan der opføres transformerstationer og andre tekniske anlæg til områdets lokale forsyning. Anlæggene skal placeres og udformes under hensyntagen til bebyggelsen og de ubebyggede arealer. 2 Aalborg Kommune januar 2000

10 Planbestemmelser 4. Udstykning 4.1 udstykning åben-lav bebyggelse (dobbelthuse # ) Grundstørrelsen må ikke være mindre end 500 m 2 for dobbelthuse og ikke mindre end 250 m 2 for hver halvdel af dobbelthusene. Hver boligenhed skal dog opføres og placeres således, at den kan udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. # Ved dobbelthuse forstås huse opført på hver sin parcel, men sammenbygget lodret i naboskel. 4.2 udstykning tæt-lav bebyggelse Grunde til række-, kæde-, klyngehusbebyggelse og lignende må ikke udstykkes med en størrelse mindre end 65 m opholds- og fællesarealer Opholds- og fællesarealer skal udgøre en selvstændig ejendom, der tilskødes den eller de grundejerforeninger, der benytter og vedligeholder arealet. 5. Bebyggelsens placering og omfang. 5.1 bebyggelsesplaner Bebyggelsesplaner for de enkelte delområder skal udformes, så der opnås en god helhedsvirkning inden for hele lokalplanområdet. 5.2 område A. Bygninger, der opføres langs hovedstien skal opføres i den på bilag 2 viste byggelinie og skal opføres i 2 etager med en højde på maksimalt 10 m. Øvrige bygninger må ikke opføres med mere end én etage med udnyttelig tagetage og ikke med en større højde end 8,5 m over terræn. Afgrænsningen af boligområdet nord for lokalplanområdet ved Langdyssen 5.3 område B og C. Bygninger kan opføres med højst 1 etage med udnyttelig tagetage og ikke med en større højde end 8,5 m over terræn. Hvis bebyggelsen opføres som åben-lav bebyggelse i form af dobbelthuse, skal bebyggelsen placeres i princippet som vist på bilag 3, Illustrationsplan. Bebyggelse må ikke opføres nærmere end 20 m fra vejmidte langs Langdyssen, som angivet på bilag 2, Arealanvendelse. 5.4 åben-lav dobbelthuse, placering Ved åben-lav bebyggelse gælder, at den enkelte dobbelthus skal opføres med en afstand på minimum 2,5 m til skel mod nabobebyggelse og kan opføres i skel mod sti og vej inden for det enkelte delområde. januar 2000 Aalborg Kommune 3

11 Planbestemmelser 5.5 tæt-lav og etagebebyggelse, placering Ved tæt-lav og etagebebyggelse gælder at bebyggelsen kan opføres i skel mod intern vej, intern sti og intern nabobebyggelse inden for delområdet. Mindre bygninger, garager, udhuse, drivhuse og ligende kan opføres i skel mod sti og intern nabobebyggelse, men ikke nærmere vejskel end 2,5 m. Byggelinien langs Løngangen angivet på bilag 2, Arealanvendelse skal respekteres. 5.6 bebyggelsesprocenter Bebyggelsesprocenten må ikke overstige: 30 for den enkelte ejendom for åben-lavbebyggelse, 40 for tæt-lav bebyggelse, 50 for etagebebyggelse. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 udformning Ny bebyggelse skal indenfor de enkelte delområder udføres med ensartede materialer og med ensartet taghældning. 6.2 overflader Ydervægge skal udføres som blank mur i teglsten, der kan vandskures, males eller kalkes. Delpartier og mindre bygningsdele kan udføres i andet materiale som træ, eternitskifer, zink og lignende. Døre og vinduesrammer skal udføres i træ, metal eller en kombination heraf. Udvendig træværk, herunder vinduer og døre skal overfladebehandles, således, det ikke fremstår som ubehandlet eller trykimprægneret træ. 6.3 tage Tage må udføres med en hældning på Tage kan dækkes med tagsten af tegl eller beton, skifer, eternitskifer, eternitbølgeplader eller tagpap. 6.4 mindre bygninger Mindre bygninger til fælles brug for områdets beboere (redskabsskure, cykelskure, carporte, garager og lignende) skal udføres i tegl eller træ og gives et udseende, så de harmonerer med de omgivende bygningsmiljø. 4 Aalborg Kommune januar 2000

12 Planbestemmelser 6.5 skiltning Kun almindelig navne- og nummerskiltning er tilladt, yderligere skiltning og reklamering må kun ske efter godkendelse af Aalborg Kommune. 7. Ubebyggede arealer 7.1 beplantningsbælte Langs Langdyssen etableres beplantningsbælte som vist på bilag 2, Arealanvendelse. Beplantning skal bestå overvejende af løvfældende træer og buske. 7.2 opholdsarealer Der udlægges udendørs opholdsarealer til områdets beboere og ansatte efter bygningsrelementets regler. Fællesarealerne må ikke bruges til permanent oplag af nogen art, campering eller lignende. Der kan opføres enkelte mindre fælleshuse, hvis disse tilpasses den øvrige bebyggelse. 7.3 hegn Hegn i skel mod veje, stier, parkerings- og fællesarealer må kun bestå af levende hegn. Levende hegn skal plantes og vedligeholdes, så beplantningen holdes indenfor skellinien. Faste hegn (raftehegn, plankeværk m. m.) må kun opsættes i umiddelbar forbindelse med bebyggelse. 7.4 beplantning og befæstelse m.m. Beplantning og befæstelse skal udføres, så der opnås en god helhedsvirkning indenfor lokalplanens område. Beplantning og befæstelse skal udføres efter en samlet plan for hver storparcel, godkendt af Aalborg Kommune. 7.5 udendørs oplag Udendørs oplag må ikke placeres uden for tæt hegnede gårdarealer. 7.6 belysning Belysning af veje og stier og opholdsarealer skal udføres efter en samlet plan for hvert delområde og udformes, så der opnås en god helhedsvirkning for hele området. 8. Parkering, stier og veje 8.1 parkering Der udlægges parkeringspladser svarende til følgende: * Etagehuse 1 parkeringsplads pr. lejlighed * Rækkehuse, dobbelthuse og ligende. 1½ parkeringsplads pr. hus/lejlighed * Plejehjem, ældreboliger m.v. 1 parkeringsplads pr. 4 boligenheder og 1 parkeringsplads pr. 2 ansatte. * Daginstitutioner 4 parkeringspladser pr. 20 normerede pladser Parkeringspladserne kan etableres i fælles parkeringsanlæg. 8.2 stier Der udlægges areal til stiforløbet a-b og c-d som vist på bilag 2, arealanvendelse. Stiforløbet a-b udlægges i en bredde af 6 m. Øvrige stier udlægges i en bredde af 3 m. 8.3 vejadgang Vejadgang til område A,B og C skal ske fra Bautastenen som vist i princippet på bilag 2, Arealanvendelse. januar 2000 Aalborg Kommune 5

13 Planbestemmelser 8.4 interne veje Interne veje skal have tilslutning til Bautastenen og udlægges i en bredde af mindst 8 m. 9. Tekniske anlæg 9.1 kloakering Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal seperatkloakeres. 9.2 ledninger under terræn Elledninger, telefon- og TV-kabler og lignende må kun udføres som jordkabler. 9.2 antenneanlæg Der må ikke opsættes individuelle udvendige antenneanlæg, som er synlige fra sti og vej. 9.3 ledningstracé for fjernvarmeledning Ledningstraceet, der er udlagt i en bredde af 3m. centreret over ledningsføringen, skal respekteres ved fremtidige anlægsarbejder og byggeri. Ledningstraceet er angivet på bilag 2, Arealanvendelse. 9.4 deklarationsbælte for kloakledning Ledningstraceet, der er udlagt i en bredde på 4 m. centreret over ledningsføringen skal respekteres ved fremtidig anlægsarbejder og byggeri. Ledningstraceet er angivet på bilag 2, Arealanvendelse. 10. Miljø 10.2 støj fra Langdyssen Ny bebyggelse skal sikres mod støj fra Langdyssen. Bebyggelsen skal udføres på en måde, der sikrer, at støjniveauet fra trafikken ikke overstiger de værdier, der er nævnt i bilag 6, støj fra trafik. 11. Grundejerforening oprettelse af grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for området. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Aalborg Kommune kræver det vedtægter Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune grundejerforeningens vedligeholdelsesforpligtigelser Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af vej, stier, fællesanlæg m.m. inden for lokalplanens område sammenslutning af flere grundejerforeninger Grundejerforeningen skal efter krav fra Aalborg Kommune optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger miljøklassificering af virksomhed Inden for lokalplanens område må der kun etableres institutioner og tekniske anlæg i miljøklasse 1-2 (se bilag 4, Erhvervskatagorier). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag 6 Aalborg Kommune januar 2000

14 Planbestemmelser 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning fællesanlæg Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før der er indrettet parkeringspladser, fællesopholdsarealer, beplantning m.m. hørende til bebyggelsen jvf. pkt. 7.1, 7.2, 7.6 og 8.1. Forholdet til lokalplan Lokalplan ophæves med vedtagelsen af lokalplan indenfor denne lokalplans område. Forholdet til deklarationer Deklaration tinglyst d om benyttelse, veje, stier, fællesarealer m.v. ophæves med vedtagelsen af lokalplan indenfor denne lokalplans område. *** januar 2000 Aalborg Kommune 7

15 Planbestemmelser Retsvirkninger Lokalplanen Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod f.eks. ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Vedtagelse Forslaget til lokalplan er vedtaget af Aalborg Byråd den Henning G. Jensen Borgmester Jens Kristian Munk Kommunaldirektør Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planen har retsvirkning. Finn Nygaard planlægger 8 Aalborg Kommune januar 2000

16 Tinglysning januar 2000 Aalborg Kommune 9

17 Matrikelkort: Bilag 1 Nord 7cl Løngangen 7cæ Bautastenen 7da 7dc 7e 7ag 7dd 7cu 7cz Langdyssen 7ah 7ai 7ca 7ak 7cs 7ct 7cø 14cg x 7al 7cr 7ca Bautastenen am 50 m Signaturer: Lokalplangrænse 7cx Ejerlav: Sdr. Svenstrup By, Svenstrup 7cq 7db 7cp 7co 7cn 7cm 7bq 7bl TEKNISK FORVALTNING, BY OG MILJØ, Forstæder og Oplandsbyer DATO: Mål 1: bt

18 Arealanvendelse: Bilag 2 Nord c sti Løngangen byggelinie 3 m fra sti Bautastenen d a byggelinie 20 m fra vejmidte Langdyssen delområde delområde delområde A B C b m Bautastenen Signaturer: Lokalplangrænse Vejadgang Byggelinie Delområder ABC Fjernvarmeledning med 3 m bredt ledningstracé Kloakledning med 4 m bredt ledningstracé Beplantningsbælte TEKNISK FORVALTNING, BY OG MILJØ, Forstæder og Oplandsbyer DATO: Mål 1: 1000

19 Illustrationsplan: Bilag 3 Nord Løngangen Bautastenen sti Langdyssen Bautastenen TEKNISK FORVALTNING, BY OG MILJØ, Forstæder og Oplandsbyer DATO: Mål 1: 1000

20 Erhvervskategorier: Bilag 4 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter(i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter(i forhold til boliger) Klasse meter(i forhold til boliger) Klasse meter(i forhold til boliger) Klasse meter(i forhold til boliger) Klasse meter(i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. fortsætter næste side januar 2000 Aalborg Kommune side 1 - bilag 4

21 Bilag 4: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Store specialbutikker Bil/campingvognsalg o.l. 1-3 Byggemarked 1-3 Havecenter 1-3 Landbrugsmaskiner 1-3 Hotel/restaurant Bar 1-3 Diskotek 1-3 Hotel 1-3 Restauration o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Benzinsalg Benzinsalg (evt. m. tilhørende Ingen lakering og kiosk, vaskeanlæg, værksted) 2-4 undervognsbehandling Trykkerier Bogbinderi 2-3 Fotografisk virksomhed 2-3 Trykkerivirksomhed o.l. 2-5 bilag 4 - side 2 Aalborg Kommune januar 2000

22 Erhvervskategorier: Bilag 4 Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Sport 1-5 Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Kraftvarmeværker 3-6 Det forudsættes, at anlæggene Parkeringshus 1-4 kan indpasses på en harmonisk P-pladser 1-3 måde Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Engroshandel o.l. Aftapning/pakning/oplag 3-6 Engroshandel 2-6 Lagervirksomhed 2-6 Transport o.l. Biludlejning 2-3 Busterminal/remise o.l. 4-5 Flytteforretning 3-5 Fragtmand/budcentral 3-5 Hyrevogne 3-4 Redningsstation 2-5 Vognmand 3-5 fortsætter næste side januar 2000 Aalborg Kommune side 3 - bilag 4

23 Støj fra erhverv: Bilag 5 Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. fortsætter næste side januar 2000 Aalborg Kommune bilag 5

24 Støj fra trafik: Bilag 6 Støj fra vejtrafik Vejtrafikstøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtryksniveau over 24 timer L Aeq,24h. Eksisterende og planlagte veje Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet fra vejtrafikken overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål som f.eks. boliger. Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, der medfører øget trafik på eksisterende veje, må trafikstøjen ikke overskride de grænseværdier, der er angivet i skema 1. anvendelse udendørs indendørs støjniveau støjniveau rekreative formål & sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) (i det åbne land) rekreative formål (i byområde) 55 db(a) 30 db(a) boliger 55 db(a) 30 db(a) hotel 60 db(a) 35 db(a) klinikker (kun hospitaler) undervisning, institutioner 55 db(a) 35 db(a) klinikker (ikke hospitaler) kontorer, service, 60 db(a) 35 db(a) kulturelle formål Skema 1: Grænseværdier for støj fra trafik januar 2000 Aalborg Kommune bilag 6

25 Oversigtskort Mål 1: Aalborg Kommune