PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Ringvejens Børnehave. Formål:

Transkript

1 PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Ringvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat deraf, blev der efterfølgende iværksat et større udviklingsprojekt, for at styrke den faglige indsats i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner har deltaget i projektet og det opfølgende tilsyn har til formål at sikre, om den nye viden er blevet implementeret, og om alle institutioner nu arbejder med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. 1

2 Den tilsynsførendes opgaver. Før tilsynsmødet. Den tilsynsførende har orienteret sig omkring institutionen via: Dagtilbuddets hjemmeside. Institutionens udviklingspunkter fra sidste tilsyn. Den indsendte statusrapport fra institutionen. Besøgt institutionen. Institutionernes forberedelse før det opfølgende pædagogiske tilsyn. Afrapportering med indhold, som beskrives i tilsendte skema. VIGTIGT. Skemaet sendes elektronisk på mail til den tilsynsførende mindst 10 dage før tilsynsbesøget. Mail: ml-consult@lite.dk Det opfølgende pædagogiske tilsynsmøde. Mødet afholdes i institution med en varighed af 2,5 time. Tilsynsførende er mødeleder. Efter tilsynsmødet, fremsender den tilsynsførende tilsynsrapporten. Deltagere på tilsynsmødet. Det anbefales, at institutionen repræsenteres bredt på opfølgningsmødet. Det giver mulighed for at skabe en spændende dialog og sammen sætte fremtidige pejlemærker for institutionens udvikling. Leder af institutionen (ved Landsby model deltager både skoleleder og pædagogisk leder) 1 repræsentant fra bestyrelsen 2 repræsentanter fra pædagoggruppen 1 repræsentant fra medhjælpergruppen 2

3 RAPPORT. Institution: Ringvejens børnehave. Institutionstype: Integreret institution. Adresse: Nordre Ringvej 5, 8550 Ryomgård. Hjemmeside: Telefon: Leder: Charlotte Thastum Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Antal pladser: Vuggestue: 12 vuggestuebørn Børnehave: børn i alderen 3-6 år Dato for tilsynsbesøg: Dato for tilsynsmøde: Tilstede ved mødet: Institutionsleder Charlotte Thastum, Pædagog Christina Elkjær Rump, Formand for forældrebestyrelsen Susan Babbel, Pædagogmedhjælper Jannie Bager. Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Merete Lorentsen 3

4 Institutionen har udarbejdet: Profil for pædagogisk praksis: X Værdigrundlag: X Samlet evaluering af indsatser i 2013: X Udarbejdet Årshjul: X Arbejder med læringshjulet: X Har en beskrevet læringsforståelse: X Mål og handleplaner for 2014: X Fokus på inklusion og læringsmiljø: X Opdateret Læreplan for Vuggestue: X Opdateret Læreplan for Børnehavegruppen: X Læreplan offentliggjort på hjemmesiden. X Tilsynsrapporter: Bliver lagt ud. Informativ og opdateret hjemmeside: X Deltaget i Rotation: X Indsatsområder: Inklusion, ICDP. Institutionens udviklingspunkter som fremkom ved sidste tilsyn var: 9 stk. stk. 2. (Se på evaluerings- og dokumentationsmetoder til de enkelte indsatsområder og efterfølgende følge op på hvilken effekt har været at spore på indsatsen. 8. Udarbejde læreplaner for børnegruppen 0-2 år. 8.stk 5. Sammentænkning af Læreplanen og BMV. 7.stk.4 Dagtilbud skal give børn medbestemmelse og forståelse for demokrati.. 1. Hvordan har institutionen arbejdet med deres udviklingspunkter? Som start på arbejdet med institutionens udviklingspunkter blev der afholdt en pædagogisk dag 12. januar 2013, hvor der blev arbejdet med revidering af institutionens oprindelige læreplan. Endvidere skulle institutionens læringsforståelse defineres, og medarbejderne skulle beslutte, hvordan institutionen ville dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis. Institutionen har efterfølgende gået systematisk til værks ved at gennemgå udviklingspunkterne på personalemøderne og i gruppearbejder med efterfølgende fælles opsamling. Resultatet foreligger nu med en meget beskrivende og fyldestgørende læreplan, og medarbejderne er ikke i tvivl om indhold og mål for deres arbejde. Der er skabt rum for mere videns deling medarbejderne imellem, og der er opmærksomhed på vigtigheden af at arbejde med bl.a. familiernes relationsmønstre og barnets rolle i familien. 4

5 Institutionen har erfaret, at der er et ønske og behov for, at der sættes ind omkring den tidlige indsats via en øget dialog med forældrene om deres forældrerolle og opgaver. I den forbindelse er der i øjeblikket et særligt samarbejde med PPR. Endvidere har de konsultative møder ca. 1 gang om måneden været en god prioritering. 2. Hvad er Status på jeres overordnede arbejde med læreplanerne? Der er udarbejdet læreplan for de 0-2 årige, og de er nu implementeret i den nye Læreplan. Alle 6 læreplanstemaer er gennemarbejdet, og derudover har der været fokus på institutionens værdier og principper, da der var behov for at få skabt et fælles fagligt sprog og forståelse for indholdet i Læreplanen. Læreplanen kan nu læses på institutionens hjemmeside. Som udgangspunkt i en mere målrettet tilgang til evaluering anvendes nu et evalueringsskema, som løbende udvikles og tilpasses efter behov. 3. Hvilken ny viden og erfaringer har I fået med læreplansarbejdet? Medarbejderne oplever, at der er opstået en større bevidsthed i at arbejde på at få Læreplanens indhold implementeret, som et aktiv i hverdagen. Personalet har fået ny viden via de indsamlede evalueringer, og de indgår nu som styringsredskab i lignende aktiviteter. Fastsættelse af mål tager nu udgangspunkt i børnegruppernes behov og børnesammensætning og i, hvad Læringshjulenes resultater viser. Det betyder nu, at der er mere overensstemmelse mellem børnenes behov og de opsatte mål. Før var der en tendens til at sætte målene for højt, men nu justeres målene undervejs i forløbet. Medarbejdernes evalueringer viser, at børnene trives bedst med korte forløb og med en større grad af forudsigelighed f.eks. i at informere børnene mere grundigt om f.eks. turens formål og indhold. Det har også vist sig, at ved at opdele børnene efter alder og kompetenceniveau bliver aktivitetens indhold højnet, børnenes motivation øget og dermed deres læring og forståelse. Medarbejderne er blevet mere fagligt bevidste i arbejdet med læreplanerne, og det er lykkedes bedre at inkludere børn med særlige behov. Der er bl.a. brugt mere tid på at se tilbage på et forløb og analysere forløbet, i stedet for som før at tage en hurtig mundtlig konklusion. Der er skabt øget viden og forståelse i personalegruppen, da alle har arbejdet bevidst med egen faglig udvikling ved at bruge forberedelsestid, læse artikler og brugt intern rotation. Målet er, at alle medarbejdere tager 1. modul i ICDP uddannelsen, og nogle medarbejdere tager vejlederuddannelsen. Kun en medarbejder mangler uddannelsen, så målet er snart nået. 5

6 4. Hvilke Pædagogiske Læreplansmål har I valgt at arbejde med og hvorfor? Herunder også valg af metoder/aktiviteter mv.. Institutionen har valgt at gå i dybden med to temaer om året, og i 2014 er der arbejdet med Sociale kompetencer og Natur og Naturfænomener. I arbejdet med de Sociale kompetencer er der lagt vægt på børnenes fællesskaber. Her har medarbejderne bl.a. med de kommende skolebørn brugt forskellige samarbejdsøvelser, så børnene fik øje på hinandens kompetencer. Indholdet gentages igen efter sommerferien, hvor nye børn skal danne grupper. Temaet Sociale kompetencer arbejdes der med kontinuerligt, da der løbende kommer nye børn til gruppen, som bevirker, at der sker opbrud af rollefordeling og i hierarkiet blandt børnene. I den forbindelse arbejdes der med børnenes relationskompetencer, og der gøres brug af relationsskemaer mv.. Personalet har erfaret, at det er godt at arbejde med korte og strukturerede forløb med aldersopdelte grupper, hvor de ældste fra vuggestuen er med i børnehavegruppen. Det er med til, at der sker medlæring børnene imellem og skaber tryghed for de børn, der skal rykke op fra vuggestuen til børnehaven. Temaet Natur og Naturfænomener blev afviklet i januar 2014,hvor der bl.a. blev arbejdet med Is skulpturer og med vejrkort, højtryk/lavtryk, at is kan /tø/fryse og noget om grader. Børnene løb i bare tæer i sneen for at fornemme kulde og frost. I vuggestuen blev der arbejdet med samme indhold, men på et niveau der var tilpasset børnenes alder og behov. Børnene er gennemsnitlig i institutionen i tre år, så derved sikres det, at alle børn kommer igennem de 6 læreplanstemaer i den tid, de er i børnehaven. I processen er personalet blevet gode til at justerer sig efter, hvad børnene interesserer sig for, og hvad de i øjeblikket er optaget af inden for de opsatte mål. 5. Hvilke evalueringsmetoder/redskaber er anvendt og hvilken ny viden og erfaringer har I fået? Institutionen har udarbejdet deres eget evalueringsskema, som de stadig arbejder på at gøre enkelt, funktionelt og overskueligt. Skemaet bruges som afslutning på hvert gennemført læreplanstema og sikrer, at der løbende bliver justeret på indhold og mål. Som supplement anvendes også Den hurtige evaluering, blomsten og 8. pkt. modellen. 6. Jeres dokumentationer (dataindsamlingerne) hvad fortæller de Jer? Den evaluering der er kommet tilbage fra medarbejderne fortæller, hvad der har været godt, og hvad der skal justeres på så næste temas indhold og mål opkvalificeres. Der er udarbejdet en ide bank, som indeholder alle de indsamlede evaluerings skemaer, som efterfølgende kan bruges som inspirationskilde til andre temaer. 6

7 7. Børn med særlige behov hvordan er der arbejdet med inklusion? Institutionen er opmærksom på, at måden medarbejderne taler og tænker om børnene på har stor betydning for relationsdannelsen. Til tider har udfordringerne været at få implementeret et ressourceorienteret sprog blandt medarbejderne, men ICDP hjælper og understøtter medarbejderne i at få udviklet et mere positivt sprog. Derfor anvendes bl.a. ICDP s principper i at vejlede og instruere børnene i problemløsningsstrategier, da det ofte er her, sproget får stor betydning for konfliktens forløb. Medarbejderne er bevidste om at de børn der kan have svært ved at deltage i samlingen, på grund af manglende tillid til voksne eller har sensomotoriske udfordringer, skal have særlige forudsætninger for at deltage. Medarbejderne er blevet mere bevidste og opmærksomme på relationernes betydning og blevet afklaret på, at det er de voksnes, der har ansvaret for relationerne og situationerne. For at optimere fagligheden omkring relationsarbejde og inklusion har personalet bl.a. læst bogen Godt for børn af Niels Elkjær Krog og Lotte Secher. Hvert kapitel er gennemgået og drøftet på personalemøder. Personalegruppen giver hinanden løbende feedback på om medarbejderne er blevet bedre til at anvende et anerkende sprogbrug om børnene. Samtidig har det også stor betydning, at alle reflekterer med sig selv og med sine kollegaer over de samtaler, der kan være om børnene. 8. Hvordan har I arbejdet med Børnemiljøet, herunder børns medbestemmelse set i et børneperspektiv? Underbyg med et par eksempler. Børnene kan bl.a. have medbestemmelse/indflydelse på, hvilken stue de gerne vil sidde og spise i, og hvad indholdet til samlingerne kan være. Det kan også være en aktivitet, som de voksne griber efter børnenes her og nu interesse. I perioder arbejdes der med samarbejdsøvelser for at styrke fællesskabet i gruppen. I institutionen er der en Falck kasse, som børnene bruger, når de hjælper andre børn, der evt. har slået sig og er kede af det. Det har givet børnene empati, og de lærer at håndtere følelser og hjælpe andre. På tur dagene ses meget tydeligt, at børnene er blevet mere selvhjulpne, ved at de selv har fået ansvar for at pakke egen rygsæk, huske madpakke mv.. Medarbejderne har talt om madpakkens betydning både i forhold til de følelser, der er knyttet til madpakken, men også den kultur der forbindes med at spise sammen. De konkluderer, at der her er tale om både det biologiske ur, en kultur at der spises på tur og at det er svært for børn at udsætte deres behov. 7

8 9. Hvilke demokratiske processer indgår børnene i? Underbyg med et par eksempler. F.eks. hvis en gruppe skal ud og cykle, bliver børnene inddraget i beslutningen om, der skal cykles til skolen eller fjernvarmeværket? Der cykles efterfølgende til det sted, hvor de fleste børn vil hen. Så de oplever en flertals beslutnings betydning. I børnenes egen leg forhandles der om, hvem der skal have hvilken rolle, og de lærer i situationen at gå på kompromis. I denne proces er medarbejderne opmærksomme på de demokratiske processer, og bl.a. er der udpeget bordformænd, når der spises. I øjeblikket er medarbejderne optaget af begrebet spejling, og hvordan metoden kan anvendes i udviklingen af empati og rummelighed for forskellighed. 10. Hvordan sikrer I medarbejdernes kompetence udvikling, så der skabes ligevægt mellem de faglige udfordringer og medarbejdernes faglighed? Alle medarbejdere har fået et fælles ICDP kompetenceløft. Derudover får medarbejderne små kurser, giver hinanden faglig sparring i dagligdagen, på personalemøderne er der læst faglitteratur som drøftes og med viden deling på de tværfaglige møder. Institutionen har haft en pædagogisk dag med GF psykologerne omhandlende ICDP èns udbygning, som hedder RARRT, og som står for arbejdet med Relationer, Anerkendelse, Ressourcer, Refleksion og Teori. 11. Giv et par eksempler på hvordan I konkret inddrager forældrene omkring barnets trivsel, udvikling og læring? Institutionen har 3 måneder efter barnets start i børnehaven en forældresamtale. Samtalen tager udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer, og Læringshjulet giver mulighed for at både institution og forældre kan beskrive, hvordan de oplever barnet. Derud fra afstemmes forventninger, og der skabes et fællesudgangspunkt for samarbejdet. I november måned afholdes samtaler med de forældre, som skal have børn i tidlig SFO i april måned. På disse samtaler handler det om at se på de områder, hvor barnet skal have et løft, så der sikres en god skolestart. I samarbejdet ses der på, hvad institutionen kan gøre, og hvad forældrene skal have fokus på. Derudover anvendes de konsultative samtaler efter behov, og som noget grundlæggende lægges der vægt på en tæt og tillidsfuld daglig kontakt. 8