Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier

Transkript

1 Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier Ansøger Kommune Roskilde Kommune Projektansvarlig enhed Beskæftigelse og Integration i direktørområdet Økonomi og Beskæftigelse Navn og titel på projektansvarlig Afdelingschef Maria Tvarnø Telefonnummer på projektansvarlig / Mailadresse til projektansvarlig mariatv@roskilde.dk Kort beskrivelse af projektet Giv en kort beskrivelse af projektet, herunder: Projektets formål Roskilde Kommune gennemførte i 2011 en tværsektoriel undersøgelse af kommunens indsats overfor særligt udsatte flygtningefamilier. Undersøgelsen bestod i indsamling af oplysninger i alle sektorer fra 4 udvalgte familiers personsager og en efterfølgende behandling af oplysningerne i tværfaglige fora med alle involverede sagsbehandlere omkring de enkelte familier. Undersøgelsen havde fokus på 1) familiernes problemer og behov for støtte, 2) kommunens hidtidige indsats 3) forslag til indsats fremadrettet i denne type familier. Undersøgelsen blev suppleret med indsamling af data på et lidt større udsnit af målgruppen (10 familier) som bl.a. viser familiesammensætning, flyttemønstre og kommunens udgifter over tid i denne type sager. Resultatet af undersøgelsen, som er beskrevet i en rapport i august 2011, har vist, at Roskilde Kommune står overfor en stor udfordring. Samlet tegnede alvorsgraden og problemkompleksiteten i de særligt udsatte flygtningefamilier en stærkt bekymrende prognose for de enkelte familiemedlemmer og især for børnenes fremtidige muligheder for, at kunne klare sig i det danske samfund. Rapporten konkluderede, at kommunens hidtidige indsats ikke havde haft tilstrækkelig effekt og at mulighederne for at hjælpe disse familier med en traditionel myndighedsindsats med brug af de sædvanlige arbejdsmetoder og foranstaltninger er yderst ringe. Rapporten konkluderede også, at den strukturelle ramme omkring kommunens indsats ikke fungerede og at behovet i forhold til målgruppen var en helt anderledes samlet og koncentreret helhedsindsats fra de forskellige myndighedsområder både social,- sundheds,-, kultur,- uddannelses- og beskæftigelsesfaglige områder. Her pegede rapporten desuden på at det er afgørende for, at det kan blive muligt at opnå en anderledes effektfuld indsats end hidtil, at alle myndighedsområderne, uanset faglig retning, arbejder ud fra den samme fælles målsætning. Som direkte følge af resultatet af målgruppeundersøgelsen blev projektbeskrivelsen til VIA projektet udarbejdet, og i december 2012 besluttede Roskilde Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg at bevilge 4,1 mio. kr. til VIA som et 2-årigt pilotprojekt for de særligt udsatte flygt-

2 ningefamilier med sammen målgruppedefinition som i undersøgelsen. VIA projektet skal i tæt samarbejde med familierne selv og de professionelle samarbejdspartnere afprøve nye samarbejdsformer, metoder og løsninger. Formålet er at undersøge, om det er muligt at opnå en anderledes effektfuld indsats i de særligt udsatte flygtningefamilier end hidtil, hvis alle kommunale aktører, uanset faglig retning, samarbejder ud fra samme fælles formål; at forbedre familiernes trivsel og integration med det sigte, at øge børnenes mulighed for at klare sig i det danske samfund, med særligt fokus på fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Desuden har projektet fokus på inddragelse af netværk og civilsamfund med henblik på at fremme integration for eksempel gennem samarbejde med frivillige i familierne. Projektets har base i VIA-huset som ligger i et socialt boligområde, hvor koncentrationen af flygtninge indvandrere er stor og flere af familierne i projektet bor i dette lokalområde. VIA projektet er ansvarlig for at etablere et tillidsbaseret samarbejde med familierne og oprette et netværk af de professionelle, der er/bør være involveret i løsning af familiernes problemer. Projektets metodiske referenceramme er den løsningsfokuserede tilgang og Signs of Safety og projektet benytter processuelle netværksmøder. I netværksmøder mellem familierne og de professionelle identificeres familiernes problemer og der udarbejdes en Masterplan for indsatsen i den enkelte familie. VIA står for koordinering af indsatserne og den tætte opfølgning både i forhold til familien og det professionelle netværk. De første familier blev indskrevet juni 2013 og erfaringerne fra de første måneder har tydeliggjort nogle af projektmodellens styrkesider: Signs of Safety som metodisk referenceramme styrker projektets fundament, med en rammesætning af projektudviklingen, arbejdsformen og ikke mindst tilgangen til samarbejdet med både familierne og de professionelle. De første erfaringer viser at ikke kun sproglige men også kognitive vanskeligheder i flere af familierne. Det medfører bl.a. at en præmis i samarbejdet er, at forældrene ikke har den samme begrebsforståelse som de professionelle. Når kommunikationen ikke er jævnbyrdig er risikoen, at der opstår uligeværdighed i samarbejdet mellem familien og de professionelle, og det øger let den asymmetri, der i forvejen eksisterer i relationen, på grund af kommunens myndighedsrolle. Her er Signs of Safetymetodens stærke principper om, at undersøgelsen skal være forståelig, transparent og meningsfuld for forældrene, og at de professionelle skal have en up front ærlig attitude omkring balancering af familiernes problemer og ressourcer vigtige, fordi denne tilgang medfører at professionelle altid vil tilstræbe en kommunikation med familien, der giver størst mulig ligeværdighed i samarbejdet.

3 De første måneders erfaringer viser, at VIA projektet har ganske mange muligheder for at skabe større ligeværdighed i samarbejdet mellem familierne og de professionelle, eksempelvis sikrer projektets mødeform (netværksmøder med familierne) at familierne kommer til orde, og at de er vel informeret om de professionelles vurdering af deres problemer. Ikke mindst har projektet ressourcer til, at lytte og spørge ekstra ind for at sikre den gensidige forståelse. Projektet benytte tolkebistand i den udstrækning der er behov for det. Med projektets arbejdsform har det vist sig at være muligt at indlede et tillidsbaseret samarbejde med de fleste af familierne til trods for at deres problemer er alvorlige og nogle af familier har haft negative forventninger til samarbejdet med kommune. Flere af familierne er selv meget opsøgende i forhold til VIA-huset. Projektets mødeform medvirker til at familiens problemer og ressourcer bliver beskrevet og nuanceret. Formen medvirker samtidig til at der bliver etableret en høj grad af enighed mellem familierne og de professionelle både om problemernes karakter og enighed om prioritering af løsning af disse. Møderne tilvejebringer dermed et stærkt udgangspunkt for den videre planlægning af indsatsen i netværket og i samarbejde med familien. Introduktions- og netværksmøder og de forberedende samtaler med familierne betyder, at der helt fra start bliver etableret et fundament af fælles viden i netværket omkring familien. Familiens tilstedeværelse på netværksmøderne betyder, at informationer bliver bekræftet, uddybet og korrigeret til et mere retvisende billede af deres situation og problemer. I projektets første levetid er der samtidig blevet identificeret nogle barrierer for succesfuld implementering VIA projektmodellen: Forskellige institutionelle rutiner og traditionelle tilgange, som er indlejret i kommunernes siloorganisering, er en udfordring for udviklingen af det tværsektorielle projektsamarbejde som VIAs projektmodel tilsigter; de professionelle kan have vanskeligt ved at slippe deres hverdag for at træde ind i den nye projektmodel som forpligter alle til at bidrage anderledes aktivt til det tværfaglige samarbejde i netværket omkring hver familie. VIA projektet har oplevet en tendens til at uoverensstemmende indbyrdes forventninger mellem fagpersonerne på forskellig vis flytter de professionelles energi og fokus væk fra den fælles aktivt forpligtende indsatsplan. Derudover har erfaringerne vist, at mange professionelle kan opleve det vanskeligt at afsætte de fornødne ressourcer til VIA projektets arbejdsform som er tidskrævende, bl.a. pga. tolkebrug og særligt i den opstartende fase, hvor hver familie indskrives med: 1 Introduktionsmøde for de professionelle 2 Kontaktetablering til familierne 3 Netværksmøde

4 De første projekterfaringer viser omvendt, at de mange professionelles viden om familien er yderst forskellig, når de møder i projektet. Behovet for vidensdeling mellem de professionelle er derfor stort, og da de udsatte familiers situation og problemer ændres vældig hurtigt, øger det behovet for løbende videndeling i netværket idet det er afgørende for fremdrift i indsatsen. Den første projektperiode har vist, at der især er behov for at intensivere samarbejdet mellem VIA projektet og familierådgiverne, så familierådgiverne får mulighed for at arbejde tættere på projektet og kan bruge ekstraordinære ressourcer på den sociale indsats i familierne. Behovet, er at der til VIA projektet er tilknyttet faste familierådgivere fordi det kræver et særligt tæt samarbejde mellem dem og projektkernen at etablere de nødvendige skabe forandringsprocesser i forhold til de professionelle netværk. Disse erfaringer er baggrunden for, at Roskilde Kommune ansøger om midler til VIA-projektet i en version 2, der har til formål at forlænge arbejdsperioden for VIAprojektet, og samtidig bruge de skabte rammer og den eksisterende organisation som laboratorium for udviklingen af arbejdsgange og metoder, der kan modvirke de identificerede barrierer. Målet er således at styrke den eksisterende projektmodel i VIA for en helhedsorienteret indsats og derved skabe et mere handlekraftigt netværk af fagpersoner med klart definerede roller. Når processen viser sig at være så krævende skyldes det bl.a. også at de enkelte netværk skabes med udgangspunkt i den enkelte familie dvs. forskellige netværk fra familie til familie hvor den enkelte fagperson skal indtænke ekspertise og ressourcer fra egen organisation. Konkrete projektmål i VIA-projektet: 1) En generel oplevelse af øget trivsel i familierne hos familierne selv og blandt de professionelle 2) At familiernes børn i højere grad kan klare sig i folkeskole frem for placering i eksterne skoletilbud. 3) At familiernes unge udover folkeskolealderen er i uddannelse/beskæftigelse. 4) At der i mindst tre af de deltagende familier er tilknyttet frivillig mentor, som støtter op om at børn eller unge fra familien deltager i det almindelige fritidsliv i kommunen 5) At fagpersonerne omkring de udsatte familier bliver aktive og ligeværdige deltagere i VIA-projektets indsatser for familien, der bidrager med ekspertise og ressourcer fra egen organisation.

5 Projektorganisationen 1) Beskrivelse af projektorganisationen Projektet etableres med udgangspunkt og basis i det eksisterende pilotprojekt VIA. Kernen i VIAprojektet er en gruppe bestående af en leder og pt. 3 projektmedarbejdere, der søges opnormeret til 4. VIA-projektet og projektkernen er organisatorisk forankret i afdelingen Beskæftigelse og Administration og projektlederen refererer til afdelingschefen. VIA- Projektet er forankret i afdelingen Beskæftigelses og Integration, som muliggør et tæt samarbejdet med Jobcenterets integrationsteam og virksomhedsservice omkring de voksnes danskuddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Den tværsektorielt sammensatte styregruppe der består af: Margit Næsby, Chef Børn og Unge Lars Hansen, Chef Skole og Dagtilbud Henrik Abildtrup, Vicedirektør, Voksen og Handicap Anne Haarløv, Jobcenterchef, Jobcenter Jakob Skriver, Vicedirektør Dagtilbud Maria Tvarnø, Chef, Beskæftigelse og Integration Projektleder i VIA Derudover er der etableret en følgegruppe bestående af VIA s projektleder og de to afsnitsledere fra Familieafdelingen

6 Arbejdet i VIA-projektet er organiseret efter nedenstående model (som er en udbygning af den eksisterede projektmodel): Én projektkerne der inddrager de øvrige professionelle Projektet normeres med 3,7 medarbejdere som udgør projektkernen. Herudover er projektet er først og fremmest baseret på udvikling af et nyt tværfagligt samarbejde iblandt de professionelle, der allerede i dag arbejder med familierne. Udover de projektansatte medarbejdere, projektkernen, inddeles i henholdsvis nære eller perifere professionelle, alt efter den rolle som de forventes at spille i indsatsen omkring familierne. Projektkernen består udover 1 projektleder og 5 indsatskoordinatorer med forskellige fagligheder indenfor det sociale område (fx folkelærer, socialrådgiver osv.) De er til daglig fast tilknyttet VIAhuset. Projektlederen varetager daglig projektledelse, drift og økonomi. Projektkernen er ansvarlig for

7 tilrettelæggelse af indsatsen i de enkelte sager (udarbejdelse af Masterplaner) herunder inddragelse af de professionelle samt koordinering og opfølgning. Herudover udfører projektkernen pædagogiske opgaver i familierne og står for udvikling af det tværfaglige miljø i huset. Projektkernen er ansvarlig for den løbende resultatmåling og slutevaluering af pilotprojektet Nære professionelle er de professionelle, der er eller bør være direkte involveret i den enkelte families program (Masterplan). De er ikke fysisk placeret men udfører deres arbejde i/fra projektenheden, i den udstrækning det er relevant, og samarbejder tæt med projektkernen. De respektive sektorer bidrager med finansiering af de nære professionelle i pilotprojektet ud af deres eksisterende ramme. Det har dog vist sig at det har været en del af udfordringerne i pilotprojektet at sikre optimale arbejdsbetingelser og dette søges bl.a. sikret ved at de tilknyttede familiesagsbehandler ikke skal behandle sagerne forskelligt alt efter om der er tale om VIA-sager eller almindelige familiesager Perifere professionelle er de professionelle, som kun perifert er i berøring med familierne, og som ikke indgår direkte i familiens program (Masterplan) Hvorvidt en professionel er nær eller perifer kan være vekslende i de enkelte familier afhængig af fx relationer og behov for indsats. De nye elementer i VIA projektets version 2: 1) At VIA projektet defineres som metodelaboratorium som afprøver nye metoder til at nedbryde barrierer i det tværfaglige netværkssamarbejde omkring udsatte familier, hvor alvorsgraden og problemkompleksiteten er stor. 2) At 2 dedikerede familiesagsbehandlere fast tilknyttes projektet. 3) At VIA projektet kernetilbud udvides med en Ungdomsguide (deltid) som skal støtte sær ligt de unge i familierne til at få tilknytning til foreningslivet, fritidsaktiviteter og fritidsjobs uddannelse mv., herunder opdyrker samarbejdet med de frivillige kræfter. 4) At VIA projektets levetid forlænges og dermed muliggør arbejdet med de beskrevne forandringsprocesser.

8 Målgruppen for projektet (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) Antal familier i målgruppen som kommunen forventer Projektet udvides til løbende er med i projektet: familier dvs. over 100 individer De nuværende 9 indskrevne familier omfatter ca.70 personer Heriblandt antal borgere på kontanthjælp: Anslået ca I de 9 familier der pt. er tilknyttet VIA, er 19 personer over 18 år hvoraf 11 er på kontanthjælp. Derudover er 1 lønmodtager, 2 modtager a- dagpenge, 4 er førtidspensionister og 1 er uden offentlig ydelse. 1) Karakteristik af målgruppen Projektet er rettet mod familier, der lever af overførselsindkomster, ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, hvor der ofte er mange børn, hvor der opleves uhensigtsmæssige gentagelsesmønstre fra større søskende til mindre søskende ift. fejludvikling og manglende skolegang og uddannelse, kriminalitet mv. familierne har kontakt til kommunen via flere afdelinger, særligt Jobcentret, Familie og Børn, Pension og Voksenservice, men også daginstitutioner samt skole og klub. Familier med børn i førskolealderen eller tidlig skolealder prioriteres, idet VIA projektet i særlig grad fokuserer på børnenes fremtidige mulighed for uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Sproglige barrierer, problemgrad og kompleksitet samt et meget stort antal af samarbejdspartnere i de enkelte netværk om hver familie er årsagen til, at Roskilde Kommune finder det mest hensigtsmæssigt at forslå at antallet af indskrevne familier begrænses til afhængig af familiernes størrelse. 2) Visitation Beskriv hvordan projektet vil screene og visitere familierne til projektet, herunder visitationskriterier, samt hvordan projektet vil sikre den løbende visitation

9 De 9 familier der i dag er indskrevet i VIA er udvalgt fra en bruttoliste på familier som de medvirkende sektorer har bidraget til. Familierne er visiteret fra denne liste i et tværfagligt forum af repræsentanter fra alle sektorer: Afsnitslederen fra familieafdelingen, sundhedsplejerske, 2-sprogskonsulent en repræsentant fra Jobcentrets integrationsteam samt repræsentanter fra VIA-huset. Listen revideres løbende og nye familier vil blive visiteres fra samme liste. Beskrivelse af hvordan projektet lever op til de centrale elementer i den helhedsorienterede familieindsats (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) Organisering af en helhedsorienteret indsats 1) Enstrenget forankring på alle niveauer i organisationen Beskriv hvilken proces der i projektets opstart tænkes gennemført for at sikre en tværgående politisk forankring af projektet, herunder de nødvendige beslutninger, hvilket fagudvalg der skal inddrages samt en tids- og procesplan for forankringen med hensyntagen til det forestående kommunalvalg og nykonstituering af politiske udvalg. I december 2012 godkendte Roskilde Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg pilotprojektet VIA og finansieringen på 4,1 mio. kr., hvoraf 3.6 mio. kr. var overskydne midler fra likvidation af Roskilde Sprogcenter. Samtidig blev sagen forelagt Skole- og Børneudvalget samt Forebyggelses- og Socialudvalget. Projektet har haft stor politisk bevågenhed og udvalget har besøgt VIA-huset i forbindelse med deres udvalgsmøde. Fra januar 2014 er de 3 politiske udvalg sammenlagt til nu 2 udvalg: Social- og Beskæftigelsesudvalget og Skole- og Børn udvalget. Projektet kan omfatte medarbejdere og indsatser i 4 sektorer: Børn og Unge, Skole og dagtilbud, Voksen og Handicap samt Beskæftigelse og Integration. Alle bidrager med medarbejderressourcer til det tværfaglige samarbejde i projektet ud af deres eksisterende budgetramme. Projektets styregruppe og følgegruppe vil fastholde deres møder. Derudover vil etableringen og den politiske forankring ske efter følgende tidsplan: Primo 2014: De nye udvalg: Social- og Beskæftigelsesudvalget, Skole- og Børnudvalget samt Sundheds- og Velfærdsudvalget orienteres om projektet herunder behov for midler Udpegning af 2 familiesagsbehandlere der tilknyttes familierne der er indskrevet i VIA. Disse

10 sagsbehandlere vil fortsat referere til afsnitsledere i Familie- og Børn, men vil udelukkende skulle arbejde med familier tilknyttet VIA-projektet. Primo/medio 2014: Ansættelse af indsatskoordinator og samfundsguide i VIA. Kommunale midler til drift af projektet indarbejdes endeligt i kommunens budget for 2015/2016. Beskriv hvordan projektet vil sikre forankring i alle led af kommunens eksisterende administrative praksis, samt etablere fælles administrativ ledelse. VIA- Projektet er forankret i afdelingen Beskæftigelses og Integration. Den tværsektorielt sammensatte styregruppe der består af: Margit Næsby, Chef Børn og Unge Lars Hansen, Chef Skole og Dagtilbud Henrik Abildtrup, Vicedirektør, Voksen og Handicap Anne Haarløv, Jobcenterchef, Jobcenter Jakob Skriver, Vicedirektør Dagtilbud Maria Tvarnø, Afdelingschef, Beskæftigelse og Integration Projektleder i VIA Derudover er der etableret en følgegruppe bestående af VIA s projektleder og de to afsnitsledere fra Familieafdelingen 2) Èn projektleder Beskriv hvordan projektet vil sikre en fast projektleder, hvor denne er forankret, samt hvilke ansvarsområder, opgaver mv. VIAs projektleder varetager det daglige administrative og koordinerende arbejde i projektenheden samt drift og økonom. Projektlederen står for planlægning, koordinering og opfølgning af indsatsen herunder mødeaktiviteter i forhold til familierne og de professionelle. Projektlederen skal i samarbejde med indsatskoordinatorerne, de professionelle (og familierne) udvikle metoder, indsatser og samarbejdsformer, ligesom projektlederen stå for etableringen af de fælles kompetenceudviklende forløb. Projektlederen sparrer løbende på ugentlige møder med afdelingschefen for Beskæftigelse og Integration og er ansvarlig for sekretariatsbetjening af styregruppen samt indgår i følgegruppen.

11 Tværfaglighed i udredning og indsats 1) Metodefastlæggelse Beskriv hvilke metoder projektet vil anvende for at skabe helhedsorienteret familieindsats. VIA-projekts metodiske referenceramme er den løsningsfokuserede tilgang og Signs of safety, som Roskilde Kommune har positive erfaringer med indenfor børn og ungeområdet. Metoden hjælper den professionelle til at beskrive de bekymringer, som f.eks. skolen, institutionen og evt. øvrige professionelle har for barnet, på en måde som kan præsenteres for familien med en meget specifik beskrivelse af problemerne og en konkretisering af, hvad forvaltningen behøver at se ske. Beskrivelsen af bekymringer og farer afbalanceres af en samtidig beskrivelse af sikkerhed og ressourcer i familien og der opstilles konkrete, specifikke mål, som gør at den professionelle har noget at styre efter og at familien ved, hvad der forventes, for at sagen kan afsluttes. Sammen med familien måles arbejdet kontinuerligt ved at undersøge: Hvad går bedre? Hvad sker der, som er tegn på, at tingene går i den rigtige retning? Hvad har det krævet af jer for at nå dertil? Hvordan gjorde I? Redegør og begrund valget af metoder. De hidtidige erfaringer har vist at de metodiske principper i Signs of Safety understøtter at samarbejdet med familierne i VIA projektet, sker med udgangspunkt i familiernes individuelle forståelse og forudsætninger, og dette er især vigtigt fordi problemer og ressourcer i familierne er så vidt forskellige. Bl.a. har der været eksempler på at kommunikative begrænsninger i familierne kan være en vanskelig præmis for et ligeværdige samarbejde, og netop derfor er Signs of Safetymetodens stærke principper om et nært samarbejde, der så vidt muligt sker på familiens betingelser, med fokus på en up front ærlig attitude og ligeværdighed i relationen, særlig relevante i samarbejdet med de særligt udsatte flygtningefamilier. Ikke alene sproglige problemer men også kognitive vanskeligheder optræder i nogle af familierne og kommunikationsproblemerne, som det medfører, kan let øge den magtasymmetri i samarbejdet mellem familien og de professionelle, der i forvejen eksisterer på grund af kommunens myndighedsrolle. Beskriv hvordan de valgte metoder understøtter inddragelse af relevante fageksperter. Indtil videre har projektet vist at Signs of Safety metoden styrker projektets fundament, med en rammesætning af projektudviklingen, arbejdsformen og ikke mindst tilgangen til samarbejdet med både familierne og de professionelle. Når netværksmøderne tager udgangspunkt i denne metode hjælper det både de professionelle

12 og familierne til at beskrive familiens problemer og ressourcer og det har vist sig at denne arbejdsform frembringer et godt oplyst grundlag som fælles udgangspunkt for handling. Da Signs of Safety er overvejende praksisorineteret det dog nødvendigt at VIA projektet i forløbet udvikler et mere eklektisk teori. og metodevalg, fx teori om børns udvikling, PTSD mv. Hvilke kompetencer der vil være til rådighed i projektet samt hvordan det sikres, at eventuelle øvrige nødvendige kompetencer tilvejebringes. De projektansatte er uddannet socialrådgiver, lærer, kandidat i mellemøstlige studier, Cand. Scient pol. Mv. En de nuværende ansatte har en efteruddannelse i traumebehandling og processuelle netværksmøder. Der er desuden sproglige kompetencer i projektet (tyrkisk og arabisk). Projektleder og indsatskoordinatorer er alle uddannede i den løsningsfokuserede tilgang og Signs of Safety metoden. Projektet trækker herudover på en række faglige kompetencer i kommunens sektorer fx 2- sprogskonsulent, sundhedsplejerske, kommunens inklusionscenter (fx psykolog) lægekonsulent mv. Projektet bruger tolkebistand efter behov. I forhold til de voksne kan benytte lægekonsulent, hvis det er behovet. Inddragelse af civilsamfund, netværk og virksomheder 1) Inddragelsen af civilsamfund, netværk og virksomheder Beskriv hvordan projektet vil inddrage fx idrætsorganisationer, sociale foreninger mv. Beskriv hvordan projekterne via et samarbejde/partnerskab med virksomheder aktivt kan medvirke til etablere fritidsjob til børnene i familierne. Roskilde Kommune har generelt som mål at udsatte børn og unge skal være en del af fællesskabet i de almindelige tilbud. Indsatserne til udsatte børn og unge skal ydes tæt på barnets hverdag og i samarbejde mellem de kommunale sektorer. En tidlig indsats skal medvirke til at vanskeligheder kan afhjælpes i hjemmet og i det nære miljø i øvrigt. For at inkludere børnene og deres forældre i deres nære miljø er det vigtigt med målrettede indsatser og samarbejder med civilsamfund til netop denne målgruppe, som dette projekt omhandler. Roskilde Kommune har erfaringer fra andre samarbejder, som kan anvendes I udviklingen af samarbejder med civilsamfundet for denne målgruppe. I projektet identificeres de områder, hvor det vil være mest relevant med inddragelse af civilsamfundet, vil det f.eks. være relevant med et frivilligt mentorkorps til de unge, tilbud om støtte til uddannelse/arbejde eller på hvilke områder er det mest relevant at styrke samarbejdet. I forbindelse med projektet ansættes en Ungdomsguide (samfundsguide), der skal guide de unge (i alderen år) til en tættere kontakt til civilsamfundet i form af fx deltagelse i foreningslivet eller fritidsjob, men også giver støtte til at påbegynde/blive fastholdt i uddannelse.

13 Rollen som Ungdomsguide kunne fx varetages af en af Jobcentrets jobkonsulenter, der blev frikøbt til denne opgave. I Roskilde Kommune findes en lang række tilbud i frivillige foreninger og organisationer, projekter m.m. der kan indarbejdes som del af den enkelte families Masterplan : - Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet med underafdelingen Frivilligegruppen der har til formål er at være brobygger mellem flygtninge/indvandrere og det danske samfund, og derved bidrage til integrationen i Danmark. - En lokalafdeling af foreningen TEAM SUCCES er under etablering i Roskilde. Deres formål er at yde hjælp til unge til at opnå succes i både skolen og privatlivet gennem bl.a. lektiecafé kurser i værktøjer, som kan styrke dem i at strukturere og organisere deres skoleforløb, udvikling af personlige kompetencer m.m. - Roskilde Kommune har igangsat projektet Brandkadetter, som er et forebyggende projekt der udmønter målene i den sammenhængende børnepolitik om tidlig, lokalt forankret og tværfaglig indsats. Teoretisk undervisning, fysisk træning, Praktiske øvelser som førstehjælp, brandbekæmpelse og ulykkeshåndtering. De unge tilknyttes en frivillig mentor gennem hele forløbet.fritidsjob i brandkadetregi i samarbejde med virksomhedskonsulent fra jobcentret. Projektet har to målgrupper: Unge i alderen år, der gennemfører et forløb som brandkadetter. Unge i alderen år, der gennemfører et forløb som frivillige brandmænd. - Roskilde Kommunes fritidspasordning, Like my Life, hjælper børn og unge, der ønsker at prøve en fritidsaktivitet. Støtten består dels af vejledning fra fritidsvejlederne, der står til rådighed med viden om fritidstilbuddene i kommunen. Derudover gives der kontingentstøtte i op til et halvt år til opstart i den forening som barnet ønsker at afprøve - Fritidsjobbank hvor Roskilde kommune samarbejder med erhvervslivet om fritidsjob til unge og hvor der blandt andet afholdes fritidsjobkurser i samarbejde sammen med Ungdomsskolen, Boligselskabet Sjælland og Ungdommens uddannelsesvejledning. Erfaringerne herfra kan bruges som inspiration til dette projekt. - Ikke mindst har Roskilde Kommune igennem de seneste år opbygget et stærkt samarbejde med mange af kommunens frivillige etniske foreninger. Kommunens integrationsindsats er forankret i samme afdeling som projekt VIA og der er gode muligheder

14 for at inddrage frivillige etniske foreninger i projektarbejdet og flere af VIA projektets familier har tilknytning til de etniske foreninger. Arbejde med én familieplan 1) Familieplanen Beskriv hvordan projektet vil sikre en fælles tværgående udredning og samlet familieplan. Herunder anvendelse af familieplanen som værktøj i den helhedsorienterede indsats. VIAs projektmodel indebærer at projektenheden i samarbejde de med den enkelte familie og de professionelle udarbejder en Masterplan som skal udgøre selve grundlaget for kommunens tværfaglige indsats i de særligt udsatte flygtningefamilier og planen skal sikre: At indsatsen bliver og koordineret mellem de professionelle og på tværs af alle sektorer At indsatsen planlægges, tilrettelægges, udføres og følges op på i et tæt tværfagligt samarbejde At familiernes problemer rangordnes og indsatser og aktiviteter prioriteres og times i de forskellige sektorer. At kommunens tiltag bliver sammenhængende, koncentreret, konsistent, og kontinuerligt vedholdende (gælder både kontakt og aktiviteter). Masterplanen skal desuden sikre at målet om forbedre familiernes trivsel og integration med det sigte, at øge børnenes mulighed for at klare sig i det danske samfund holdes for øje igennem hele forløbet. Den tværfaglige proces omkring udvikling af Masterplanen. 1) Projektkernen identificerer de nære professionelle ift. familien, og disse indkaldes til et introduktionsmøde, hvor de introduceres til projektmodellen. 2) Familien introduceres til projektet af en indsatskoordinator fra VIA sammen med en af nære professionelle, der bedst kender familien 3) Der afholdes et netværksmøde med deltagelse af familien, VIA-ansatte og de nære professionelle. På dette møde beskrives familiens problemer og ressourcer og problemerne rangordnes i overensstemmelse med projektets målsætning. Mulige just do it løsninger drøftes og herefter aftales videre samarbejde og opfølgning i netværket. 4) Projektkernen mødes herefter individuelt (eller gruppevis) med de forskellige fagpersoner blandt de nære professionelle om konkrete elementer i Masterplanen 5) Projektkernen udarbejder udkast til Masterplanen 6) Projektkernen inddrager familierne på den måde, at de præsenteres for udkastet til deres Masterplan og de har mulighed for at komme med ønsker til justering. 7) Hvis der er tale om store justeringer inddrages de berørte professionelle igen om den endelige Masterplan. 8) Der afholdes løbende opfølgningsmøder med familien og det samlede netværk af fagperso-

15 ner med Masterplanen som udgangspunkt Masterplanen indeholder: En udførlig plan for indsatsen i den samlede familie og for det enkelte familiemedlem Et program som giver familien mulighed for at orientere sig om det forløb de skal igennem En tidsplan for aktiviteter Arbejdet med Masterplanen skal gøre familierne bekendt med den tværfaglighed der ligger i projektet og at der sker både vidensdeling mellem de professionelle og en fælles prioritering af indsatsen. Planen udarbejdes med individuelle hensyn til familiens samlede situation og de enkelte familiemedlemmers behov, men altid med klart sigte på at opfylde projektets formål og resultatmål. Projektets erfaring er allerede nu at det forpligtende tværfaglige samarbejde er afgørende for kvaliteten af Masterplanerne Samfundsøkonomiske gevinster 1) Opgørelse af samfundsøkonomiske gevinster Beskriv hvordan projektet løbende vil sikre opfølgning på de økonomiske gevinster der skabes for de enkelte familie og for indsatsen som helhed ved brug af de udviklede økonomiværktøj. Projektet skal gøre brug af den allerede udviklede investeringsmodel (se projektbeskrivelsen). I ansøgningen skal beskrives, hvordan projektet vil anvende modellen og hvem der har ansvaret for, at der bliver gjort brug af modellen? I den forudgående målgruppeundersøgelse blev kommunens udgifter i familierne i den samlede sagsperiode kortlagt. Hensigten er på samme vis at følge kommunens udgifter i de indskrevne familier. Projektlederen har ansvaret for at de samfundsøkonomiske gevinster opgøres i det udviklede økonomiværktøj. For de familier der allerede er indskrevet i projektet påbegyndes opgørelsen i 1. Kvartal 2014 ved at indhente de nødvendige oplysninger fra de nære professionelle i den enkelte families netværk. For nye familier påbegyndes opgørelsen senest i forbindelse med udarbejdelsen af den enkelte families Masterplan. De samfundsøkonomiske gevinster opgøres derefter løbende i forbindelse med justeringer af planen og ved afslutning af indsatser/aktiviteter. Styregruppen vil 2 gange årligt blive orienteret om resultatet af opgørelserne.

16 Monitorering og videndeling (Se kravspecifikation og projektbeskrivelse for inspiration) 1) Beskrivelse af den interne monitorering af projektet Giv en beskrivelse af monitoreringen i projektet, herunder hvem der påtænkes at være ansvarlig for den løbende registrering og monitorering Projektlederen er ansvarlig for monitorering i projektet og kan efter behov trække på hjælp fra afdelingens økonomikonsulent og specialkonsulenter. 2) Erfaringsopsamling og videndeling Evaluering i 2014 og 2016 Beskriv hvordan projektet vil arbejde med videndeling og formidling af projektets resultater. Videndeling projektrelateret Den interne vidensdeling vil i høj grad foregå på netværksmøderne i VIA-huset med indsatskoordinatorerne som centrale aktører. Det er også hensigten at det øgede fokus på at gøre det naturligt for fagpersonerne at bringe viden om og inspiration til tværfagligt samarbejde ind i egne organisationer og på den måde modvirke den kommunale sektoropdeling og forøge graden af tværfaglige indsats bl.a. i arbejdet med børn/familier, der ikke er tilknyttet VIA-projektet.For at understøtte denne proces vil VIA et par gange om året invitere til fyraftensmøder med emner af tværfaglig interesse. VIA-huset stilles også til rådighed i forbindelse med andre relevante arrangementer som fx afholder en gruppe sundhedsplejesker aktuelt forældrekurser for vordende forældre i VIA-huset om aftenen. Vidensdeling i øvrigt Roskilde Kommune blev besøgt af Social og Integrationsministeriets Taskforce om integration, som havde ønsket at få målgruppeundersøgelsen og projektmodellen for VIA præsenteret. Ministeriet bad efterfølgende kommunen om, at holde oplæg på KLs og Beskæftigelsesministeriets årlige Integrationstræf i Flere deltagere har siden kontaktet kommunen for at få tilsendt projektbeskrivelsen, og 2 kommuner har valgt at besøge Roskilde for at høre mere om projektet. I den opstartende fase er VIA projektet blevet brugt af den projektansvarlige afdelingschef som case ifb. med udarbejdelse af speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde på AAU og undersøgelsen har i høj grad medvirket til, at udfordringerne i forhold til projektimplementeringen, og handlemuligheder i forhold til disse, er blevet identificeret så relativt hurtigt i den projektets opstartende fase. Roskilde Kommunen vil gerne tilbyde at formidle hovedpointer fra undersøgelsesresultaterne fx som inspiration til andre projektdeltagende kommuner i deres opstartende fase.

17 Roskilde Kommune er meget indstillet på at vidensdele og formidle opdagelser/erfaringer fra laboratoriearbejdet med at skabe handlekraftige professionelle netværk om de udsatte familier. Endelig videreformidles resultater i evalueringer foretaget hhv. ved afslutningen af det oprindelige pilotprojekt og ved afslutningen af det forlængede projekt ultimo Evaluering af projektet Beskrivelse af projekternes selvevaluering I projektbeskrivelse for VIA er defineret 4 konkrete resultatmål, der skal afprøve, hvorvidt projektet fører til forbedring af familiernes trivsel og integration og børnenes mulighed for at klare sig i det danske samfund: 1. En generel oplevelse af øget trivsel i familierne hos familierne selv og blandt de professionelle 2. At familiernes børn i højere grad kan klare sig i folkeskole frem for placering i eksterne skoletil bud. 3. At familiernes unge udover folkeskolealderen er i uddannelse/beskæftigelse. 4. At der i mindst én af de deltagende familier er tilknyttet frivillig mentor, som støtter op om at børn eller unge fra familien deltager i det almindelige fritidsliv i kommunen Projektet evalueres kvalitativt med en model inspireret af BIKVA modellen (brugerinddragelse i kvalitetsvurdering), som er særlig anvendt til at evaluere kommunale tilbud og brugen af tilbud for socialt udsatte og brugerens syn på tilbuddet. Kvantitativt overvåges målopfyldelsen gennem tilgængelige data i kommunen omkring børnenes tilknytning til skole, forældres beskæftigelsesgrad, kommunens udgifter mv. Opfølgning på målopfyldelse sker i øvrigt i 2. del af projektperioden og dokumenteres via oplysninger, registreret i Familie og Børn, PPR, Jobcenter og UU. Inddragelse af netværk og civilsamfund dokumenteres i evalueringen. Roskilde Kommune er indstillet på, at gennemføre de udmeldte krav i projektbeskrivelsen til evaluering af VIA projektet.

18 Økonomi 1) Angiv det samlede ansøgte beløb til projektet Specificeret budget vedlægges i budgetskabelonen kr. Roskilde kommune ansøger om kr. til videre førelse og udvidelse af det allerede etablerede VIA-projekt. Det oprindelige VIA-projektet er fuldt finansieret til og med april 2015 Det nuværende VIA-projekt er finansieret til og med april Herefter er udgiften indregnet i det ansøgte beløb fra maj 2015 til dec. 2016: 1 projektleder (18,5 timer) 4 indsatskoordinatorer ansat (hhv. 30, 30, 21, 18,5 timer svarende til 2,7 fuldtidsstilling) For hele projektperioden gælder at udvidelsen til familier og udvidelsen af projektmodellen med metodelaboratoriet til udvikling af handlekraftige professionelle netværk forudsætter at projektet skal opnormeres med: ½ projektleder, 1 fuldtids indsatskoordinator, 1 ungdomsguide (18,5 timer ugentligt) og 2 familiesagsbehandlere Derudover ansøges om midler til supervision og kompetenceudvikling primært rettet mod projektkernen og de nære fagpersoner. Endelig ansøges om midler til frikøb af projektudvikler/projektejer Maria Tvarnø til medvirken i delevaluering og i udarbejdelse af den endelige slutevaluering (3 mdr. i den samlede projektperide).

19