Præsentation. Ansat i Roskilde Kommune siden 2007

Transkript

1

2 Præsentation Ansat i Roskilde Kommune siden 2007 Aktuel uddannelse: Master Public Governance fra CBS Kandidat i Socialt Arbejde fra Ålborg Universitet Skriver pt. speciale med VIA-projektet som undersøgelsesfelt Grunduddannelse: Socialrådgiver 1992 Arbejdserfaring: 5 år sagsbehandling i områderne Beskæftigelse + Børn og Unge 3 år udviklingsmedarbejder i Socialforvaltning Ledelseserfaring : : Børn og Unge. Siden 2007: Beskæftigelse og Integration

3 Baggrund for udvikling af pilotprojektet VIA 2011 Klager fra boligselskabet over flygtningefamiliers adfærd i et lokalområde. Direktionsbeslutning om en tværsektoriel målgruppeundersøgelse i kommunen. Særligt udsatte flygtningefamilier: Familier, som lever af overførselsindkomster, ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, og hvor der ofte er mange børn, hvor der opleves uhensigtsmæssige gentagelsesmønstre fra større søskende til mindre søskende ift. manglende skolegang og uddannelse, kriminalitet mv. Familierne har kontakt til kommunen via flere afdelinger. Skøn: omkring særligt udsatte flygtningefamilier i Roskilde Kommune.

4 Kortlægning af 4 flygtningefamilier Indsamling af sagsoplysninger fra alle sektorer, systematisering i kortlægningsskema: Familiesammensætning Økonomiforhold (skematisk oversigt + trangsvurdering) Boligforhold Helbredsforhold Beskæftigelsesforhold Børns vilkår, udvikling og trivsel, skolegang, kriminalitet mv. Hidtidig indsats (foranstaltninger og samarbejdet med familien) Kortlægningsmøde og indsatsplan i hver sag med sagsbehandlere + 2 sprogskonsulent De skriftlige oplysninger i kortlægningsskemaet blev afstemt/suppleret Familiens situation blev drøftet Forslag til indsatsplan blev indarbejdet nederst i kortlægningsskemaet Tværfagligt statusmøde i hver sag efter en aftalt periode.

5 Evaluering af undersøgelsesprocessen Positive tilbagemeldinger på kortlægningsmodellen : Fælles viden og forståelse for familiernes situation Reduceret mellemkollegiale frustrationer Styrket det tværfaglige samarbejde med nye indbyrdes aftaler MEN... De konkrete indsatsplaner i de 4 familier var ikke blevet omsat til handling. Ny viden i organisationen: Problemgraden og problemkompleksiteten hos målgruppen Karakteristika ved kommunens indsats Dilemmaer i forhold til sagsbehandlingen Fund testet på et større udsnit af sager (10 familier) Bl.a. flyttemønstre, kommunens udgifter i sagerne mv.

6 Problemgrad og problemkompleksitet i flygtningefamilierne Dårlig økonomi og ringe levestandard Dårlige boligforhold ift. familiernes størrelse Fysiske og psykiske helbredsproblemer (traumer) Kognitive vanskeligheder analfabetisme/kort skolegang/ingen uddannelse Dårlige danskkundskaber Ingen eller ringe kontakt til arbejdsmarkedet Vold, overgreb, kriminalitet - uro i familien og negativ synlighed i lokalområdet Dårlig trivsel og udvikling, negativ adfærd, dårlige skolekundskaber hos børnene

7 Dilemmaer i forhold til sagsbehandlingen Familiernes problemer kræver handling > < i børnerige familier er traditionelle løsninger ressourcekrævende - og hvad er den gode løsning? Sagerne kræver vedholdende kontakt og aktivitet > < sagsbehandlerne har tendens til at nedprioritere så tunge sager i perioder, hvor de rør mindre på sig. Familiernes lave motivation eller brud på regler > < sanktioner rammer børnene. Behovet for at inddrage familierne aktivt > < oplevelsen af modstand og tåler familierne at blive udsat for yderligere pres? Kommunens opfattelse af familiens situation > < familiernes egen opfattelse.

8 Karakteristika ved kommunens indsats Mange sektorer og skiftende sagsbehandlere omkring familierne. Usammenhængende og ukoordinerede indsatser - det tværfaglige samarbejde sporadisk og tilfældigt. Ingen rangordning af familiernes problemer - ingen prioritering af indsatser mellem de forskellige sektorer. Kommunens tiltag virker som spredt punktpres på familierne: Ingen kontinuitet og vedholdenhed i kontakten og der iværksættes on and off foranstaltninger ofte over en lang årrække. Hyppig bevilling af enkeltydelser og eksterne skoletilbud til børn. Familiernes problemer vedbliver at eksistere og konsekvenserne videreføres til de næste børn i rækken.

9 Tidslinje 2011 Målgruppeundersøgelse kvartal Afrapportering af undersøgelsesresultatet kvartal Udvikling af ny tværsektoriel projektmodel (med LG Insight som proceskonsulenter) December Politisk beslutning om VIA 2årigt pilotprojekt og finansiering 2013 Opstart VIA - projektet April maj Juni > Indretning af lokaler, rekruttering til projektkernen, udvælgelse af familier Indskrivning af familierne

10 2årigt tværsektorielt pilotprojekt VIA Skoler og Klubber Børn og Unge Beskæftigelse og Integration Voksen og Handicap Sundhed og Forebyggelse Jobcenter 6 afdelingschefer er VIA s styregruppe Formål med pilotprojektet Afprøve en ny tværfaglig samarbejdsmodel Udvikle nye samarbejdsformer - procedurer - metoder indsatser Inddrage netværk og civilsamfund fx i form af samarbejde med frivillige etniske foreninger. Fælles familieorienteret fokus blandt alle aktører: at forbedre familiernes trivsel og integration med det sigte, at øge børnenes mulighed for at klare sig i det danske samfund.

11 VIA s projektdesign Målgruppe og normering 9 særligt udsatte flygtningefamilier - også nytilkomne familier Organisering Fysisk ramme projektenhed Normering en projektkerne der inddrager de øvrige professionelle Metode og tværfaglighed Masterplan i hver familie som grundlag for den tværfaglige indsats Inddragelse af familierne Fælles metode - Signs of safety og den løsningsfokuserede tilgang Kompetenceudvikling af professionelle

12 Resultat mål for VIA 1. En generel oplevelse af øget trivsel i familierne hos familierne selv og blandt de professionelle. 2. At familiernes børn i skolealderen i højere grad kan klare sig i folkeskole og ikke har behov for placering i eksterne skoletilbud. 3. At familiernes unge udover folkeskolealderen er i uddannelse/beskæftigelse. 4. At der i mindst én af de deltagende familier er tilknyttet frivillig mentor, som støtter op om, at børn eller unge deltager i det almindelige fritidsliv i kommunen

13 VIA s projektmodel Projektkerne - Nære professionelle - Perifere professionelle Projektkernen (3 fuldtidsstillinger) Samler aktørerne, koordinerer indsatsen, følger op - og tilbyder aktiviteter og støtte til familien. Projektkernen ind Nære professionelle Øvrige professionelle Øvrige professionelle Fx SSP, Boligselskabet, Sprogcenter 1 projektleder (deltid) 3 Projektkoordinatorer De nære professionelle Har en direkte andel i familiernes masterplan. Fx Sundhedsplejerske Sagsbehandlere 2sprogskonsulent Skole Institution klub.

14 Den første projektperiode i VIA Indskrivningsproces fra juni Intromøde i VIA hvor de professionelle introduceres til projektet. 2. Intromøde med familien som introduceres til projektet. 3. Netværksmøde i VIA med familien og de professionelle. 4. Arbejdet med familiens masterplan igangsættes De første erfaringer Positiv modtagelse af VIA både blandt familier og professionelle Vanskeligt at samle de mange professionelle Kendskabet til familierne i det professionelle netværk er vidt forskellig Behovet for planlægning og koordinering er på detailniveau Mange alvorlige konsekvenser af sprogproblemer (børn og voksne) Forældrene mangler basal viden om børns udvikling og stimulering til skoleparathed i Danmark. En stor udfordring - også for VIA selv - at ændre på den traditionelle tilgang.

15 Ingen universelløsning Virker VIA?.. projektet er for nyt til at spå om resultater - men det kan VIA: Samle aktører, planlægge og koordinere indsatser (på detailniveau) og følge tæt op. Inddrage familierne tæt og vedholdende. Medvirke til at udfylde videnshuller både blandt de professionelle og i familierne. Skabe handling i det professionelle netværk og i VIA s projektenhed - alle venter på det Engagere de professionelle i at som udgangspunkt ligger løsninger og aktiviteter ikke udenfor men i det nære professionelle netværk omkring familien. Identificere og synliggøre showstoppere eller behov for ny udvikling i organisationen

16 En case Familie 2 voksne og 3 børn på ½ år, 2 år og 4 år. Far er arbejdsløs og går på sprogskole. Mor på barsel med mindste barn, der trives godt. Problemer på indskrivningstidspunkt Truende boligudsættelse pga. naboklager over støj i lejligheden (børn og gæster) Økonomiske problemer Kommunikationsproblemer - forældrene er analfabeter og taler ikke dansk. De 2 ældste drenge er ikke alderssvarende, har stort set intet sprog og mistrives Fælles familieorienteret fokus: At forbedre familiernes trivsel og integration 1. Afværge boligudsættelse: Mæglingsmøde sammen med boligsocial medarbejder 2. Hjælp til kommunikation (sprog og læsning): Tolk tilknyttet 2 timer om ugen 3. Gennemgang af familiens økonomi sammen med sagsbehandler i Ydelsescenter.. med det sigte, at øges børnenes mulighed for at klare sig i samfundet. 4. Program for stimulering af de 2 drenges udvikling (til skoleparathed) og vejledning af forældre. Progressionsmåling. Daginstitutioner, sundhedsplejerske og VIA m.fl.