BOG START SPROG. sprogstimulering & litteratur
|
|
- Merete Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BOG START & SPROG START Et biblioteksperspektiv på børn, sprogstimulering & litteratur 1
2 BAGGRUND Med bogstart til sprogstart Kulturstyrelsen gav i september 2014 tilskud til kursusprogrammet Med Bogstart til sprogstart, der blev udarbejdet af Centralbibliotekerne i Odense og Vejle og afsluttet 1. april Målet med programmet var at udbrede bibliotekernes gode erfaringer med at fremme læselysten og den opsøgende formidling. Programmet var henvendt mod bibliotekskommuner, der ønsker at skabe bedre livsmuligheder for udsatte børn og børn i udsatte boligområder. I kurserne har der især været fokus på, hvordan folkebibliotekerne på nye måder kan styrke små børns sprog og møde med børnelitteraturen. Denne folder er baseret på deltagernes erfaringer med sprogstimulering og er tænkt som inspiration for det videre arbejde i kommunerne. Den viser, hvordan biblioteker allerede i dag fremmer læselysten og stimulerer børns sprog. Desuden tydeliggør den, hvordan samarbejde, partnerskaber og kompetenceudvikling kan bidrage til at sætte retning for fremtidige initiativer og projekter i kommunerne. Bogstart Det overordnede formål med Bogstart er at: give børn og deres forældre gode fælles oplevelser med bøger fremme barnets kærlighed til bøger styrke forældrene i at støtte deres børns sproglige udvikling opmuntre familier med små børn til at benytte bibliotekets tilbud Forskningen viser en klar sammenhæng mellem tidlig sprogtilegnelse og senere læse- og skrivefærdigheder. Forældrene spiller en stor rolle, når det gælder om at styrke barnets sprog- og læsefærdigheder. Derfor er et af Bogstarts væsentlige formål netop at komme i dialog med forældrene om, hvor vigtige tidlige sprogaktiviteter for barnets møde med skolelivets udfordringer er. Med Bogstart til sprogstart er udarbejdet af arbejdsgruppen: Najat Bahij, Bogstartsformidler og pædagog, Odense Centralbibliotek Katrine Bjærge Skøtt, Bibliotekar og Bogstartsformidler, Vejle Bibliotekerne Jette Blåstedt, projektleder, Odense Centralbibliotek Lillan Grützmeier, Bibliotekar og Bogstartsformidler, Vejle Bibliotekerne Mogens Wind Jensen, Bibliotekar, Odense Centralbibliotek Kurserne er tilrettelagt i samarbejde med og faciliteret af Frederikke Winther, Aalborg Universitet København og Hans Elbeshausen, IVA, Københavns Universitet Udgiver Odense Centralbibliotek og Vejle Bibliotekerne Redaktion Hans Elbeshausen og Bodil Christensen, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet og Jette Maria Blåstedt, Odense Centralbibliotek. Design Make 2015 ISBN Oplag stk. 2
3 AT FREMME LÆSELYST For børnebiblioteket har læselysten altid været et grundlæggende princip: Man ønskede at fremme lysten til at læse hos barnet med henblik på at skabe motiverede og kompetente læsere. Biblioteket fulgte ingen pædagogisk dagsorden, ingen læreplaner men kun det levende ord og de arrangementer, der formidler glæden og nytten ved at læse. Den pædagogiske tilgang til læsning var forbeholdt skolen, og det var skolebiblioteket, der støttede op om den. Læselyst og læsepligt hænger tæt sammen. Men er læselyst et resultat af de anstrengelser, den enkelte elev og skolen gør sig for at skabe kompetente læsere? Eller er læselysten en forudsætning for, at elevens og skolens anstrengelser lykkes, nemlig at uddanne kompetente læsere? Mere læsning er betinget af en tilpas høj læsekompetence og drives af den enkeltes motivation. At opleve at kunne mestre læsningens udfordringer frigør mod og energi til også at give sig i kast med de vanskelige læseopgaver. I løbet af de sidste to årtier er der især hos politikerne opstået bekymringer. Læsefærdighederne menes ikke længere at slå til. Når eleven oplever egne færdigheder som begrænsede, forsøger han fremover at undgå udfordringer. Der er ikke frit valg på alle livets hylder men kun på nogle af de nederste, som professor Carsten Elbro formulerer det i bogen Læsevanskeligheder fra På nationalt og kommunalt plan har man derfor igangsat forskellige initiativer, der skal sikre en god læse- og sprogkultur i hjemmet og daginstitutionerne. Grundtanken er at lade tilegnelsen af læse- og sprogfærdigheder starte allerede ved fødslen og følge op på dem ved hjælp af pædagogiske handleplaner. At udvide sproglig læring til førskolealderen betyder, at biblioteker må tage stilling til, hvordan læselyst fremover formidles. Sammenhæng mellem læselyst og læsepligt skal revurderes. Denne folder viser, hvordan biblioteker fremmer læselysten og udvider børns læsekompetencer. På baggrund af projektet Med bogstart til sprogstart, der har været gennemført i Århus og Odense i 2014 og 2015, gengives erfaringer fra bibliotekarens praksis med sproglig læring og personlig kompetenceudvikling. Kan vi bruge erfaringerne og lade os inspirere af dem? Hvordan får vi fokus på det vigtige samarbejde mellem forskellige faggrupper og fagligheder? Hvad enten du er biblioteksleder, pædagog, tale-hørepædagog, familierådgiver, dagplejemor, bibliotekar, sundhedsplejerske eller kommunal beslutningstager, så læs folderen og døm selv. 3
4 AT ARBEJDE 4
5 MED LÆSELYST Biblioteker har i dag mange forskellige tilbud, der understøtter børns sprogtilegnelse og udvikling af læsefærdigheder. Nogle tilbud formidles på biblioteket og i bogbussen, andre gange tager bibliotekaren på besøg i skoler og børnehaver eller inviterer til forældre- eller barselscafeer. Målgruppen er forældre, personale i daginstitutioner, sundhedsplejersker og lærere. 5
6 1 Sprogtrolden Projektet Sprogtrolden fra Brønderslev Bibliotek henvender sig til børn i privat og kommunal dagpleje. Det afholdes i dagplejernes legestuer og består af to dele: Man starter med sange, musik, rim og remser samt dramatisering af eventyr for børn og dagplejere. Anden del består af en faglig samtale med dagplejerne, der drejer sig om sprogkufferter, sprogstimulering gennem børnebøger og vigtighed af et stort ordforråd for børnenes udvikling. Eksempler fra biblioteker i hele landet 2 Læseøer og biblioteker i børnehaver Børnebibliotekarerne har et stort materialekundskab. Med den viden indretter de læseøer og biblioteker i børnehaver og kommer med jævne mellemrum forbi med friske forsyninger af motiverende og stimulerende læse- og lyttestof. Ved den lejlighed giver de en kort orientering om dialogisk læsning eller de nyeste udgivelser af børnebøger. Pointen er, at sprogstimulering giver bedre resultater, når materialet er af høj kvalitet. 3 Oplysnings- og aktivitetsrum Periodevis forvandles børnebiblioteket til et oplysnings- og aktivitetsrum. Når der inviteres til barselscafé, kan vordende og nybagte forældre få svar på mange af de spørgsmål, de har i forbindelse med børneopdragelse. Bibliotekaren organiserer de lokale videnressourcer og inviterer sundhedsplejersker, sexologer og tandlæger på biblioteket, hvor bibliotekaren selv fortæller om pegebøger og sprogstimulering. Der arrangeres også en del andre aktiviteter på biblioteket: f.eks. gratis baby-rytmik og babyswing for forældre og børn samt indretning af særlige læseøer med afholdelse af læse- og fortælletimer for børn i forskellige aldre. I oplæsningsteater gøres litteratur levende, og der spilles også teater med tekster, der er tilpasset tosprogede børn. 6
7 4 Partnerskaber Bibliotekarer arbejder sammen med andre faggrupper om at stimulere læsningen og fremelske læselysten hos børn, allerede før de begynder i skole. Bibliotekaren og sundhedsplejersken har i Vejle Kommune udviklet projektet Eventyrlig leg med sproget. Projektet er for de 0 6- årige og blev gennemført ved at inddrage mange frivillige, der skulle motivere forældrene til at lege og synge med deres børn samt læse og fortælle for dem. Formålet var at skabe et godt sprogmiljø i hjemmet. Brønderslev Kommune har igangsat projektet Familieiværksætterne, som er et tværfagligt samarbejde mellem offentlige og private aktører i kommunen. Ideen bag projektet er at hjælpe nye forældre med at skabe gode muligheder for deres familie. Sprogstimulering er et af de mange temaer, som bliver berørt på møderne for Familieiværksætterne. Bibliotekarer bidrager med informationer om sprogstimulering, dialogisk læsning og valg af godt læsestof. 5 Foredrag Børnebibliotekarer er flittige foredragsholdere. De afholder kurser og underviser blandt andet om læsefærdigheder, læselyst og dialogisk læsning. Målgruppen er pædagoger og tosprogspædagoger, SOSUstuderende eller kursister på Familieliv-kurserne, hvor man blandt andet lærer om vigtigheden af at stimulere sit barn. 6 Opsøgende formidling Opsøgende formidlingsarbejde i tilknytning til Bogstart: Biblioteksansatte i udsatte boligområder besøger på aftalte tidspunkter småbørnsforældre. De tager en boggave med og taler med forældrene om, hvordan man stimulerer sit barns sprog, og hvorfor sprogstimulering er vigtig for barnets kognitive, sociale og motoriske udvikling. 7
8 AT FREMME Sprogstimulering kan angribes fra mange vinkler. Bibliotekarens tilgang baserer sig på det udvidede materialekendskab samt den opsøgende og relationsskabende formidling. Disse kompetencer skaber muligheder men medfører også begrænsninger. Bibliotekets materialer og arrangementer er et tilbud til alle. Den rette (dvs. brugerorienterede) formidling lukker op for de potentialer, der gemmer sig i de mange fysiske og digitale medier og er med til at motivere lysten til at bruge dem. Men bibliotekaren kan ikke foretage sprogvurderinger eller opstille handleplaner, der fremmer barnets sproglige og sociale udvikling. Det kan til gengæld tale-hørepædagoger og lærere. SAM- ARBEJDET OM LÆSE- LYSTEN 8
9 S K Q G E A H C R Tværfaglighed At kunne tilbyde gode rammer for barnets sproglige udvikling er også betinget af, at de mange færdigheder, der skal til for at udvikle barnets sprog- og læsefærdigheder, spiller fint sammen. Derfor er det vigtigt med et udvidet samarbejde. I dag findes der mange samarbejdsrelationer på tværs i kommunen. Bibliotekets samarbejdspartnere er for eksempel tale-hørepædagoger, lærere i folkeskolen og i musikskolen, ergoterapeuter, jordemødre, dagplejemødre, skolebibliotekarer, sundhedsplejersker, familiekonsulenter eller den frivillige lektiehjælper. B Kompetencenetværk Et udvidet samarbejde hviler på, at man kender til hinandens specialer og er indstillet på at bruge dem til at styrke barnets læseevne og udvikle dets læseglæde. Et udvidet samarbejde fører til en samling af viden og færdigheder i kompetencenetværk eller kompetencecentre, som styrker specialisternes kommunikation. Videndeling og erfaringsudveksling på tværs af fag højner kompetenceniveauet generelt, tilvejebringer afstemte sprogkoncepter, effektiviserer det praktiske arbejde og styrker udviklingen af innovative løsninger. Et kommunalt kompetencenetværk kan med fordel suppleres med et fagligt netværk for de bibliotekarer, der arbejder med sprogstimulering, sprogtilegnelse og bogstart. Kurset Med bogstart til sprogstart har netop været et godt eksempel på, hvordan ekspertise fra andre fag har tilført bibliotekarerne ny viden og nye perspektiver på sprogstimulering og den opsøgende formidling. På samme måde kan kompetencenetværk på tværs bidrage til at udvide det enkeltes fags syn på sprogstimulering. 9
10 AT FÅ MERE VIDEN OM LÆSELYST OG SPROG- TILEGNELSE En vigtig del af kurset Med Bogstart til Sprogstart bestod af fem inspirerende foredrag med forskellige emner lige fra hjernens udvikling til rimkommunikation og mange andre elementer med betydning for børns sprogtilegnelse og udvikling af glæden ved at dele oplevelser gennem litteratur. 10
11 Børnelitteratur, der udvikler Lektor Caroline Sehested Børnelitteratur udfordrer barnet gennem fortællingens form og indhold. Derfor skal tekst og billede fange barnets opmærksomhed og invitere til dialogisk læsning. Dialogen er kilden til gode oplevelser og hygge (rekreativt), den fremmer barnets sprogudvikling (didaktisk) og skaber en læse- og bogkultur i hjemmet og institutionen (æstetisk). Bogstart: En personlig beretning om bibliotekets rolle Journalist ved Politiken Tarek Omar Børn med indvandrerbaggrund har ikke den nærmest naturgivne forbindelse til dansk kultur i form af sange, fortællinger og bøger. Deres forældre er ikke vejledere, når det gælder uddannelse. Derfor har børnene brug for en anerkendende voksen. Bogstartere hjælper dem i gang, de udviser empati og har forventninger til forældrene. Børn, sprog og hjerne hjerneforskning og sprogtilegnelse Forfatter og foredragsholder Ann Elisabeth Knudsen Hjerner udvikler sig, når de stimuleres. De aktiveres gennem leg, sprog eller sang, og det forøger antallet af forbindelsestråde imellem hjernecellerne. Børns læring er betinget af både hjernens stimulering, hjernebjælkens størrelse, dens modning og kønshormonerne. Der kan være halvanden års forskel i hjernemodning på piger og drenge. Sprog smitter ikke! Om familiens aktive rolle i udviklingen af børns sprog Skoleleder Lene Vagtholm I videnssamfundet erstattes mekanisk og individuel læring med social læring. Literacy er livslang læring og sætter én i stand til at opnå personlige mål, udvikle viden og deltage i fællesskaber. Sprog smitter ikke, og sproglig viden skabes sammen med andre. Derfor skal færdigheder stimuleres og afprøves i forskellige sociale og kulturelle kontekster. Hvordan sætter jeg mig selv i spil i den opsøgende formidling Forfatter og foredragsholder Lotte Salling Fysisk aktivitet fremmer læring. Bøger skal gøres levende ved at stimulere kroppen, sanserne og motorikken. Fagter understøtter læring og logisk tænkning. Rim og remser danner basis for børns talesprog. Formidleren skal være begejstrende og autentisk, han iscenesætter bogen, viser sanserne og demonstrerer de bevægelser, som bogen rummer. 11
12 AT FOR- MIDLE LÆSE- LYST PÅ NYE MÅDER 12
13 Bogstartprojektet kan ikke fungere uden den opsøgende formidling. Bibliotekaren skal måske både ringe på døren og etablere direkte kontakt til forældre, der kommer på biblioteket, og mange føler dette udfordrende i forhold til fagets professionsetik. Fra et være neutral formidler, der stiller materialer til rådighed, ændrer rollen sig, så man nu skal være opsøgende og udfordre sig selv. Nu har den biblioteksansatte en mission: At formidle et konkret budskab om værdien af sprogstimulering for de helt små børn. Kursisterne udarbejdede fortællinger om hjemmebesøg i udsatte boligområder, opsøgende arbejde ved et lokalt børnecirkusarrangement og afhentning af bogpakken på biblioteket. Skuespillerne gennemspillede på kursisternes forslag alternative handlingsforløb, og dilemmaer blev udfordret og diskuteret undervejs. Det interaktive Forumteater gjorde udfordringerne konkrete og håndgribelige og sikrede et stort og bredt engagement og der kom mange overraskende løsningsforslag fra deltagerne. Samtidig var arbejdsformen underholdende og skabte fælles refleksion og læring. Forumteater For at arbejde konkret med de nye dilemmaer og udfordringer blev en del af kurset gennemført med hjælp fra det interaktive teater Forumteatret, der kan beskrives som en metode, der fremmer reflekteret handling. Et hold skuespillere præsenterer scener fra besøg, hvor biblioteksansatte skal formidle deres viden og skabe kontakter uden for det traditionelle biblioteksrum. Følordning Som en del af kursusforløbet Med Bogstart til sprogstart har kursusdeltagerne kunnet tilmelde sig en følordning i henholdsvis Vejle og Odense. Følordningen er en slags sidemandsoplæring, hvor erfarne bogstartsformidlere i praksis demonstrerer, hvordan hjemmebesøg forberedes, gennemføres og bliver fulgt op på. Følordningen giver mulighed for at udveksle ideer, erfaringer, arbejdsmetoder og viden og er udviklende for både afsender og modtager. 13
14 AT SKABE RESUL- TATER Sprogstart og bogstart i udsatte boligområder er også et kommunalt anliggende. Mange steder har man formuleret en særlig politik eller udarbejdet handlingsplaner for området. Sprogstimulering og sprogtilegnelse set fra barnets og forældrenes perspektiv er en langstrakt proces, der kræver vedvarende opmærksomhed. Allerede i dag bidrager biblioteker med særlig viden og specifikke færdigheder til at udvikle en god sprogkultur i kommunen. Dette bidrag kan blive mere synligt og indgå som et aktiv i både handleplaner og sprogpolitikker. SAMMEN MED BIBLIO- TEKERNE 14
15 En hjælp til at prioritere Bogstart, den opsøgende formidling og sprogstimuleringens mange formidlingsformer har udvidet biblioteksrummet. Det er ikke længere selve biblioteket, men også brugernes hjem, samarbejdspartnernes institutionelle og fysiske rammer og offentlighedens mange rum, der udgør formidlingens arenaer. Med sprogarbejdet i det udvidede biblioteksrum kommer andre opgaver og arbejdsformer i fokus. Tilvalget af nye børnebøger kan nu i endnu højere grad ske med et bestemt formål for øje, nemlig at understøtte den stimulerende læsning og at skabe æstetiske oplevelser gennem litteraturen. Samarbejdet med sprogpædagogen kan føre til en gensidig kvalificering af de sprogstimulerende initiativer i kommunen. Og dialogen med børnehavepædagogen om leg, læring og udvikling i de pædagogiske læreplaner kan understøtte sprogarbejdet på biblioteket. Samarbejde på tværs Et øget samarbejde med andre faggrupper og den opsøgende formidling forudsætter andre og mere differentierede dialogformer. Dialogen med brugeren om sproget er aktiv formidling. Samarbejdet med andre faggrupper hviler på professionel kommunikation. Det afføder et behov for supplerende viden og færdigheder, der understøtter bibliotekets sprogarbejde. Sprogstimulering og bogstart i det nye biblioteksrum hviler på en samlet kvalifikationsprofil og kræver en vision og mission, der modsvarer disse opgaver. Ildsjæle Der er en god og lang tradition for ildsjæle i bibliotekssektoren. Mange udviklingsprojekter startede som en ide. Den enkelte bibliotekar eller faggruppe fik ideen, da man for tredje gang skulle lægge øre til det samme brugerønske. Ønsket gav anledning til at finde på nye løsninger, skabe nye koncepter og reorganisere kendte praksisser. Der skulle findes ressourcer og ressourcepersoner, konceptet kunne udvikles sammen med. I Med Bogstart til Sprogstart-projektet beretter kursisterne om deres idérigdom, når det gælder sprogstimulering og opsøgende formidlingsarbejde. Det er vigtigt at støtte op om denne drivkraft. Men der efterlyses også en praksis, der gør det muligt at udvikle sprog- og bogstartsaktiviteter på en mere formaliseret måde. Det kunne være gennem systematiske evalueringer, interne temamøder eller et udviklingssamarbejde med de eksterne samarbejdspartnere i kommunen. 15
16 BOGSTART I 2009 lancerede Kulturstyrelsen programmet Bogstart, der skal give børn i udsatte boligområder et bedre udgangspunkt for at lære at læse. Barnet får 4 gratis bogpakker, inden det fylder 4 år. De biblioteksansatte besøger familier og daginstitutioner, og familien inviteres på biblioteket; der tales om sprogets betydning og glæden ved at dele børnelitteratur. SPROGSTART Sprogstart betegner den sprogstimulerende praksis, der foregår i biblioteksregi. Det kan for eksempel være dialogisk læsning, indretning af biblioteker i børnehaver, sang og leg på biblioteket eller i daginstitutioner, forældre-børncafeer på biblioteket, læselyst-aktiviteter m.v. KOMMENTARER FRA BIBLIOTEKARER, DER DELTOG I KURSET Jeg ser det som helt naturligt, at biblioteket påtager sig rollen som opsøgende formidler. Vi kan møde folk med vores faglighed uden at være en del af de sociale myndigheder. Forstået på den måde, at vi er neutrale og i forvejen gode til at skabe relationer. I vores bibliotek arbejder vi med sprogstimulering hele vejen rundt som en integreret del af bibliotekets samlede indsats. Vi integrerer arbejdet med materialevalg, tilgængelighed i forhold til præsentation, åbningstider og formidling, personale med specialviden, markedsføring og samarbejde i relevante netværk. 16
Sprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereLokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen
Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet
Læs mereMed bogstart til sprogstart
Med bogstart til sprogstart Evaluering Hans Elbeshausen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet ISBN: 978-87-7415-332-0 05-07-2015 Indhold Indledning... 3 Med bogstart til sprogstart...
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereBogstartseminar 2012. - de tre formidlingsrum
Bogstartseminar 2012 - de tre formidlingsrum Hvem er vi? Maja Vestbirk, Cand. soc i Socialvidenskab og Pædagogik & Uddannelsesstudier, Roskilde Universitet Børns rettigheder og børnekultur, Stockholm Universitet
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereHorsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Læs mereDAGTILBUDSKATALOG BIBLIOTEKETS TILBUD TIL DAGPLEJERE, VUGGESTUER OG BØRNEHAVER
DAGTILBUDSKATALOG BIBLIOTEKETS TILBUD TIL DAGPLEJERE, VUGGESTUER OG BØRNEHAVER 2019 Bibliotek Dagtilbud Samarbejde Leg, læs & lær samarbejde mellem dagtilbud og bibliotek VELKOMMEN TIL VEJLE BIBLIOTEKERNES
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereBogstart. - et fundament for early literacy. Gentofte den 2. feb. 2016, Kamma Kirk Sørensen
Bogstart - et fundament for early literacy Gentofte den 2. feb. 2016, Kamma Kirk Sørensen 1 Agenda i fire punkter 1. Kort om Bogstart og baggrunden for programmet 2. Forskning inden for tidlig sprogstimulering
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereHandlingsplan for 2015-2017
Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereLotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz
Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling
Læs mereBYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!
BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! Bydelsmødrene Vollsmose Bibliotek - Bente Weisbjerg og Najat Bahij Medborgercentre og Bydelsmødre Status, inspiration og muligheder Temadag den 19. september 2013
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mere21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?
Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereTak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed
Læs mereBIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.
Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereBedre sprog giver et bedre børneliv
Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereInput til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave
Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereVollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ
Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Erfaringer og arbejdsmetoder Familieklubben Vollsmose Bibliotek Strategi, arbejdsmetode og målgruppe - ved Bente Weisbjerg Overvejelser i forbindelse med arrangementer
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Digitalisering...11
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder september 2014 til juni 2016... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mereFaktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....
Læs mereOplæg i Gentofte mandag den 1. oktober v. Rikke Østergaard Hansen
Oplæg i Gentofte mandag den 1. oktober 2018 v. Rikke Østergaard Hansen Dagens oplæg 1. Den styrkede læreplan Kommunikation og Sprog 2. Bibliotekernes Sprogspor 3. Herning Bibliotekernes lokale samarbejde
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereVirksomhedsplan 2014
Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur
Læs mereFuck bøger vi gider ikke læse! Hvad skal litteraturen egentlig på en skole?
Fuck bøger vi gider ikke læse! Hvad skal litteraturen egentlig på en skole? Ved ph.d. Anette Øster, Leder Viden og Oplevelse, Roskilde biblioteker og Borgerservice Hvem er jeg Cand.mag. i litteraturvidenskab
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereBibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek
Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereKULTURKATALOGET 2014 2015. Dagtilbud
KULTURKATALOGET 2014 2015 Dagtilbud Til dagtilbuddene fra Børnebibliotekerne Velkommen på børnebibliotekerne i Helsingør Kommune. Hver eneste dag året rundt er der flere børnebiblioteker, der har åbent
Læs mere2. Indsamling af viden og metoder der kan udbredes til hele Køge Kommune, for at forbedre alle børns sproglige forudsætninger.
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og unge Sekretariatet Evaluering af projekt Fælles sprog, fælles fremtid I perioden 2013 til 2014 har der i Moseengens Børnehus været et projekt om fælles
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:
Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler
Læs mereUddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereHandlingsplan for
Handlingsplan for 2016-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag og de fire værdier; identitet, relationer, tilgængelighed og læring. Det handler om at omsætte disse
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS
KUNDBY BØRNEHUS INTEGRERET DAGINSTITUTION TRØNNINGEVEJ 11 B-C, KUNDBY, 4520 SVINNINGE KONTOR 72 36 72 10 BØRNEHAVE 72 36 76 13 FRITTER 72 36 76 18 DAGPLEJEN 72 36 76 16 E-MAIL: KUNDBYBOERNEHUS@HOLB.DK
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereSamarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud
P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i
Læs mereSprog og læsehandleplan 0-6 år:
Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereProjekt Familielæsning
Projekt Familielæsning Starten Kulturstyrelsens udviklingspulje bedre læsefærdigheder hos unge og voksne Nationalt Videncenter for Læsning - Caroline Sehested Hillerød Bibliotekerne - børnebibliotekarerne
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mere2010: Proceskonsulentudd. fra Copenhagen Coaching Center
Om mig 2000: Bibliotekar DB. 2007: IntegrationsBibliotekar ved KøgeBibliotekerne 2010: Proceskonsulentudd. fra Copenhagen Coaching Center 2015: Cand.scient.bibl. Speciale: Dansk kulturpolitik og kulturinstitutioners
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereFanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan
Fanø kommunale dagpleje Pædagogiske læreplan 1 Indholdsfortegnelse: Personlig udvikling...s. 3 Sociale kompetencer...s. 4 Krop og bevægelse...s. 5 Sprog... s. 6 Natur og natur fænomener...s. 7 Kultur og
Læs mereDialogisk læsning med fokus på barneperspektivet
Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet Efteråret 2018, Børnehus Indledning Vi vil med denne dokumentation beskrive, hvordan vi arbejder med børneperspektivet gennem dialogisk læsning med styrkelse
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mere2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord
2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd
Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er
Læs mereBog & kultur i Dagplejen en kulturel multipakke til sprogudvikling og stimulering af læselyst for børn i alderen 0 3 år.
Til Styrelsen for bibliotek og medier Att. Børnebibliotekskonsulent og projektleder for Læselyst Anne Enemark Brandt Afrapportering af projekt: Bog & kultur i Dagplejen en kulturel multipakke til sprogudvikling
Læs mere