Byudvikling ved Fasanvej Station Referat fra orienteringsmøde for naboer den kl

Transkript

1 Byudvikling ved Fasanvej Station Referat fra orienteringsmøde for naboer den kl Deltagere Fra Frederiksberg Kommune: Ulrik Winge, By- og Miljødirektør (mødeleder) Lotte Schiøttz, projektleder Martin Thue Jacobsen Sara Aasted Paarup Fra CBS: Peter Jonasson Pedersen, Universitetsdirektør CBS Charlotte Felumb, projektleder Lisbeth Røgind Fra Gehl Architects: Louise Kielgast Fra Rambøll: Ann-Sofie Højbjerre Jakobsen, referat og fotos. I salen: Ca. 40 naboer deltog i orienteringsmødet. Alle slides fra orienteringsmødet kan findes på 2.Velkomst v/ulrik Winge, By- og Miljødirektør i Frederiksberg Kommune Ulrik Winge bød velkommen til orienteringsmødet og opridsede formålet med mødet og baggrunden for projektet: CBS er i en rivende udvikling og har behov for at udvide. Frederiksberg Kommune og CBS arbejder sammen om udviklingen af området og udskriver en konkurrence. Vi er på et tidligt sted i processen og planerne for, hvad der skal ske på CBS områder, er endnu ikke konkrete. Vi kan ikke vise jer skitser eller streger på et stykke papir. Det er en lang proces, vi sætter i gang. Kommunen ønsker at indlede en tidlig dialog med naboerne for at få en god og tryg start på en lang proces.

2 Formålet med mødet er derfor at orientere naboerne om processen og give et overblik over, hvornår man som nabo kan få information, og hvornår man kan gøre sin indflydelse gældende. Projektets visioner er forankret i Frederiksberg Strategien 2012 og Kommuneplan Projektet tager på denne måde udgangspunkt i bl.a. Frederiksberg Kommunes mål om at være en vidensby. Frederiksberg vokser - det er populært at bo i storbyen og kommunen har mange uddannelsesinstitutioner ca studerende befinder sig på Frederiksberg hver dag. Frederiksberg skal være en bæredygtig kommune. Ulrik Winge afsluttede med at gennemgå programmet og gav derefter ordet til Universitetsdirektør for CBS Peter Jonasson Pedersen. 3.CBS visioner og udviklingsbehov, v/peter Jonasson Pedersen, Universitetsdirektør CBS Peter Jonasson Pedersen præsenterede kort CBS, gennemgik CBS visioner og behov for at udvide. CBS er en af de største undervisningsinstitutioner i Danmark og en af de største virksomheder på Frederiksberg. CBS er et stort, internationalt universitet med et internationalt campusmiljø med mange udenlandske studerende og forskere. CBS har oplevet stor vækst de sidste syv år: fra studerende i 2005 til studerende i CBS lokaler er spredt ud over flere adresser på Frederiksberg for at kunne rumme de mange studerende de nyeste undervisningssteder er lokaler ved Flintholm Station og det tidligere Hamlet Hospital. Solbjerg Campus skal udvikles og udvides, men målet er ikke at samle alt på Solbjerg Campus. De øvrige lokaliteter vil blive beholdt. CBS er glade for at være på Frederiksberg, da de bynære rammer er et vigtigt parameter i forhold til at tiltrække blandt andet udenlandske studerende og forskere. CBS vision er at skabe et byintegreret campus: Forskning, undervisning og læring skal integreres med byen omkring. Campus skal være arkitektonisk spændende, integreret med byen, fleksibelt, bæredygtigt og internationalt synligt. Nøgleord for udviklingen af projektet er parkering, bevarelse af det grønne, gode trafikforbindelser, gode forhold til naboer og åbenhed over for den omkringliggende by, så vi kan være sammen om at bruge faciliteterne. CBS har et godt samarbejde med Frederiksberg Kommune og vil bidrage til visionerne i Frederiksberg Strategien. Spørgsmål fra salen: Der er mange brugere af de grønne arealer. Det er dejligt, at området bliver brugt, men mange er ikke gode til at rydde op efter sig der ligger kapsler og glasskår. Hvem har ansvar for at renholde arealerne? Peter Jonasson Pedersen (PJP): Det er CBS ansvar. Vi står for at renholde områderne. Det problem må vi se på. Spørgsmål fra salen: Hvor kommer bygningerne til at ligge henne? Ulrik Winge (UW): Det er for tidligt at svare på. Det er noget af det, som konkurrencen skal give et svar på. 2

3 Spørgsmål fra salen: Hvem kan parkere på arealerne pt.? CBS eller FRB? PJP: Lige nu er det en offentlig parkeringsplads. Den bliver brugt af både studerende, håndværkere til Frederiksberg Centeret mv. Spørgsmål fra salen: Er hundelufterpladsen bag ved vandtårnet en del af campus? Lisbeth Røgind (LR): Ja, det er CBS område og en del af campus. Spørgsmål fra salen: Området ligger højere end vores grunde. Hvordan vil I dræne området? Det er vigtigt ikke bare at tænke 10 år frem. Ulrik Winge: Vi har stort fokus på lige præcis det emne - ikke mindst efter 2. juli 2011, også selvom arbejdet med regnvandshåndtering allerede var i gang inden. Vi arbejder netop nu med skybrudsplaner for hele kommunen i samarbejde med Københavns Kommune. Nogle af de spørgsmål der tages fat på er: Hvor meget vand skal vi kunne håndtere?, Hvor henne?, Hvor skal vandet ledes hen? og Hvor skal det tilbageholdes?. Regnvandshåndtering skal være en del af alle projekter, og det skal selvfølgelig også indgå i konkurrencen. Spørgsmål fra salen: Området der støder op til vores grund ligger over i niveau. Der er løbende blevet fyldt på med grus og græs. Murværket som støder op til kan snart ikke stå presset og er ved at vælte. Det er efterhånden en stor sikkerhedstrussel. Hvem ejer den mur? Lisbeth Røgind (LR): Det spørgsmål tager vi med tilbage. Det skal vi undersøge. Ulrik Winge afsluttede spørgerunden med en opfordring til at tale med repræsentanterne fra kommunen og CBS i pausen og være klar til at stille flere spørgsmål i plenum efter de to sidste oplæg. 4.Pause I pausen var der mulighed for at tale med deltagerne fra Frederiksberg Kommune, CBS og Gehl Architects med udgangspunkt i luftfotos, matrikelkort og tidsplaner, som var placeret på bordene. 5.Byrumsanalyse ved Louise Kielgast, Gehl Architects Louise Kielgast præsenterede hovedtrækkene i byrumsanalysen for CBS. Byrumsanalysen kortlægger kvaliteter og funktioner på CBS område og på området, der umiddelbart grænser op til CBS. Analysen har fokuseret på et byintegreret campus og set på CBS relation til byen og CBS som byområde. Særlige karakteristika for området: - Området er placeret midt i Frederiksbergs hjerte og rummer vigtige byfunktioner som biograf, bibliotek, gymnasium og Metrostationer. - Del af byens trafikale netværk med kollektiv transport. - Den hårde trafik er i kanten af området, mens der inde på området er blød trafik med fodgængere og cyklister. - Områdets historie som et gammelt jernbanetracé betyder, at det er gemt lidt af vejen. De omkringliggende bygninger vender sig væk og der er nogle steder hegn omkring området. Området kan opleves som utilgængeligt. 3

4 Adgang og ankomst til området: - Der er mange indgange fra syd, øst og vest, men området er lukket mod nord. - De ydre ankomstpunkter til campus er lidt usynlige og præget af infrastruktur og parkering. - De fleste kommer ind og ud af området ved Frederiksberg Centeret. De øvrige indgange bliver ikke brugt særligt meget. Forbindelser og ophold: - Fokus på bløde trafikanter. - Ramblaen og den grønne sti giver en klar bevægelse gennem området fremstår inviterende for folk udefra. - Manglende forbindelser nord/syd der er meget lidt bevægelse på tværs. Langs nordsiden er der hegn og ingen indgange. Der er stier, der ikke fører nogen steder hen. - Der er et fint passagelandskab, som bliver brugt af mange aldersgrupper til mange aktiviteter. - Få mennesker tager ophold arealet er åbent og grønt, men mangler intime, tætte steder. Invitationen til at sætte sig mangler - Brugerne af området er primært unge, men også andre så som hundeluftere. Louise Kielgast sluttede af med at opridse et forslag til hvilke principper for området, man kan arbejde videre med i fremtiden: - Mere åbne bygninger. - Tydeligere ankomstpunkter. - Bedre bevægelsesmuligheder mellem nord og syd. - Zoner i det grønne som inviterer til ophold. - Invitationer rettet mod andre aldersgrupper til ophold langs den grønne rute. - Nedbryde skala skabe mindre rum, som inviterer til ophold. - Styrke synergimuligheden med omkringliggende funktioner. 6.Om konkurrencen og processen ved Lotte Schiøttz, Frederiksberg Kommunes projektleder Lotte Schiøttz præsenterede konkurrencen om byintegreret campus, processen og mulighederne for information og dialog. CBS ejer størstedelen af området, men Frederiksberg Kommune, Metroselskabet og Frederiksberg Forsyning ejer også dele af området. Derfor skal vi kigge på området som en helhed. CBS, Frederiksberg Kommune, Metroselskabet og Realdania arbejder sammen om konkurrencen, der kommer til at koste 3 mio. kr. Konkurrencen løber i hele arkitektfirmaer, landskabsarkitektfirmaer og byplanvirksomheder skal give et bud på et koncept og en masterplan for området. I december 2014 skal der findes en vinder, og projektet udstilles herefter, så borgerne kan kommentere på det. Vi er i gang med at udarbejde konkurrenceprogrammet nu. Det er en lang proces, vi sætter i gang. Efter konkurrencen skal der udarbejdes lokalplan, CBS skal fundraise midler, og der skal være en arkitektkonkurrence om bygningerne. Først derefter skal projektet udbydes. Byggeriet går tidligst i gang i

5 Der vil være mulighed for information og dialog undervejs, fx når vinderprojektet bliver udstillet, og når lokalplanen kommer i høring. 7. Spørgsmål og svar fra salen v/ulrik Winge Efter det sidste oplæg opfordrede Ulrik Winge naboerne til at stille spørgsmål til projektet, og ordet blev givet frit. Ca. 15 borgere stillede spørgsmål. Spørgsmål og svar er gengivet tematisk herunder. 7.1 Proces Spørgsmål fra salen: Hvornår går byggeriet konkret i gang? Peter Jonasson Pedersen: Jeg kan ikke sige det helt præcist endnu. Sandsynligvis et sted mellem Tidligst i Der er flere elementer i det, så jeg kan endnu ikke sige det mere præcist. Vi har først konkurrencen, som løber i hele Derefter skal der laves en lokalplan i 2015, og vi skal fundraise. Først derefter kommer der en egentlig arkitektkonkurrence på bygningerne altså, en konkurrence for hvordan de skal se ud. Herefter skal projektet projekteres og udbydes. Det er altså en lang tidshorisont, vi arbejder med. Det er derfor, jeg ikke kan være mere præcis om, hvornår byggepladsen kommer. Spørgsmål fra salen: Regner I med, at jeres vækstrater fortsætter? Peter Jonasson Pedersen: Vi regner med at væksten fortsætter, men ikke helt så voldsomt som hidtil. Det er derfor, vi har lejet lokalerne på Hamlet. De vil kunne dække vores kapacitetsbehov frem til 2020 sammen med ombygninger og andre lejede lokaler. Det tager tid inden vi bygger. Spørgsmål fra salen: Kommer der en ny lokalplan, som er tilpasset planerne? Bliver den gamle sat ud af kraft, så man faktisk kan risikere, at man har købt katten i sækken? Ulrik Winge: Der skal laves en ny lokalplan. Det er rigtigt, at lokalplanen bliver ændret for at give mulighed for ny udvikling i området. Med det nye lokalplansforslag følger også en offentlighedsfase, hvor man kan indgive høringssvar. Men når vi når dertil, er der jo meget, som allerede ligger ret fast. Det er derfor, vi allerede nu gerne vil have naboerne så meget med som muligt. Nu hørte jeg fx i pausen et spørgsmål om lyd og akustik i forhold til jer, der bor herovre. Sådan noget tager vi jo med tilbage. Så jo mere vi kan få med nu, og når vi udstiller vinderprojektet i begyndelsen af 2015, jo bedre. 7.2 De nye bygninger og campusområdet Spørgsmål fra salen: Da borgmesteren og rektor gav hånd på projektet, forstod jeg det sådan, at arealerne mellem de eksisterende bygninger skal holdes fri. Er det stadig sådan? Peter Jonasson Pedersen: Vi har ikke lagt os fast på en konkret placering af bygningerne. Det ligger fast, at området fortsat skal være grønt. Masterplanen for område skal besvare spørgsmålet: Hvordan giver vi mulighed for at der kan bygges så og så mange m2, mens vi samtidigbibeholder det grønne?. Selvfølgelig kan der ikke være lige så mange m2 grønt, som der er nu, men måske kan vi gøre de grønne områder bedre, som 5

6 Louise også talte om. Masterplanen skal give visioner for området, og derfor vil vi gerne have en vis frihed i konkurrencen. Spørgsmål fra salen: Hvor mange m2 skal der bygges? Peter Jonasson Pedersen: Det skal masterplanen svare på. Vi har behov for at udvide, og der kommer til at blive bygget på området, men der skal bygges på en god måde. Det skal kunne lade sig gøre på en ordentlig måde. Spørgsmål fra salen: Opstilles der i konkurrenceprogrammet kriterier for hvor på grunden, der kan bygges? Det kunne man jo godt gøre altså opstille begrænsninger på, hvor på området, der må bygges. Ulrik Winge: Vi vil ikke udelukke noget på forhånd, så vi lægger op til, at det skal være åbent. Vi ønsker, at konkurrencen skal give flere muligheder. Bemærkning fra salen: Det som nok bekymrer os er den slags rygter, der kan opstå. Fx har vi på et tidspunkt hørt et rygte om, at vandtårnet skal bruges som fredagsbar. Så den slags rygter, der kunne opstå, er at der nu kommer en stor firkant, som bokser vores gårdmiljøer inde. Så det, vi spørger om, er: Kan man friholde arealer i konkurrenceoplægget? Spørgsmål fra salen: Hvor meget er nok? Peter Jonasson Pedersen: Vi ønsker ikke, at der skal bygges mere end området kan bære og samtidig skal vi bevare de kvaliteter, det har. Vi skal bruge konkurrencen til at få belyst de muligheder, der er, og få eksperter til at sige, hvordan fremtiden kan være. Vores studerende er rigtig glade for at være her. Det har også at gøre med, hvor vi er. Det er et konkurrenceparameter for os i forhold til at tiltrække udenlandske studerende bygningerne skal have høj arkitektonisk kvalitet, og det skal være et flot område. Spørgsmål fra salen: Hvorfor ikke inkludere gårdmiljøer? Hvorfor skal det være os mod dem? Ville det ikke give en interaktion mellem CBS og byens borgere, hvis man åbnede op? Ulrik Winge: Svaret på det er nok, at de fleste naboer ønsker at have fred i deres private gårde. Men det er da et interessant spørgsmål, om det kunne være en mulighed at åbne op enkelte steder. Spørgsmål fra salen: Har I overvejet at bygge nedad? Jeg har set eksempler på op til 18 etager under jorden. Ulrik Winge: Vi kan ikke afvise, at der kan være noget under jorden. Det skal konkurrencen vise. I hvert fald er parkering en mulighed. Vi har jo allerede en del under jorden her fx fjernevarme og Metro. Jeg har faktisk set et eksempel fra konkurrencen om det nye museumsbyggeri i Botanisk Have, hvor en stor del var placeret under jorden for at kunne bevare det grønne over jorden. Spørgsmål fra salen: Vil der være offentligt tilgængelige faciliteter? Fx i en stueetage. Peter Jonasson Pedersen: Der vil være udadvendte, offentlige funktioner ligesom nu. Vores kantine og café er fx offentligt tilgængelige og er drevet af en tredje part. Det er ikke os selv, der driver kantinen. Spørgsmål fra salen: Kan der etableres udendørs motionsområder, som man ser det i fx Kina? Måske allerede nu? 6

7 Mange af de studerende efterspørger det. Der er også fokus på det i kommunen. Vi vil gerne have mere karakter i de udendørs rum. 7.3 Parkeringsforhold Spørgsmål fra salen: Der er allerede utroligt mange cykler på området, og de holder ikke i cykelparkeringen. Kunne man overveje at gøre noget ved det, før man bygger? Peter Jonasson Pedersen: Der skal være plads til cykelparkering - også til det nye byggeri. Vi skal se på, hvordan cykelparkering skal håndteres ved de nye bygninger. Hvordan vi kan skabe en god, ikke-kaotisk cykelparkering, som bliver brugt. I forhold til cykelparkering i dag, er der flere ting i det: Vi har cykelparkering, men reglerne bliver desværre ikke fulgt. Cyklister er anarkistiske og foretrækker at parkere lige uden for døren. Vi arbejder fortsat med det og vi har måske heller ikke været hurtige nok til at følge med det store antal studerende, vi har fået. Spørgsmål fra salen: Bilparkering er et stort issue her på Frederiksberg. Hvordan håndterer I det? Der er et stort parkeringsbehov på Frederiksberg. Aktuelt er dette en politisk diskussion, der fylder meget, og det diskuteres, hvilke løsninger man kan finde, der både tilgodeser beboernes behov og gæsternes behov. Spørgsmål fra salen: Kan der indgå et parkeringshus? Der er krav om at vi skal bygge flere parkeringspladser. Når man bygger nyt, skal der følge et vist antal p-pladser med. Vi ved endnu ikke om det bliver et hus, under jorden eller over jorden. Spørgsmål fra salen: Hvor meget bliver p-kældrene brugt? Parkeringsbehov og hvem, der bruger p-pladserne, er noget af det, vi undersøger. Spørgsmål fra salen: Hvorfor blev den gamle grusparkering fjernet? Lisbeth Røgind: Vi fik en del naboklager over brugen af den. Desuden gik det faktisk op for os, at arealet slet ikke var udlagt til parkering. Spørgsmål fra salen: Kan vi så regne med at der bliver ved med at være græs på den tidligere parkeringsplads? Lisbeth Røgind: Vi planlægger at blive ved at holde arealet som en græsplæne. Frederiksberg Forsyning skal hen over efteråret lave et anlægsarbejde, som betyder, at de skal grave op langs med bygningen. I den forbindelse har vi lovet dem, at de kan etablere en byggeplads på en del af det areal, men den kommer ikke til at fylde det hele. 7.4 Andet Spørgsmål fra salen: Der er kun en enkelt låge på nordhegnet. Vi har faktisk søgt om at lave en låge ind til CBS arealer, men det har vi fået afslag på af CBS? Lisbeth Røgind: Det er ikke noget, jeg kender til. Men jeg vil tage det med tilbage. Bemærkning fra salen: Vi har været i dialog med jer om et skraldeskur, vi har fået etableret. Det vil vi gerne have tegnet ind, så det ikke bliver inddraget i konkurrenceområdet. 7

8 Bemærkning fra salen: Der er en årsag til, at der er plankeværk. Vi vil ikke have gennemgang i de private arealer mod nord og vest. Vi har haft problemer med ubudne gæster, der springer over plankeværket på flugt fra politiet. Spørgsmål fra salen: Hvorfor er man så forhippet på at udvikle lige det her område? Hvorfor ikke bygge i fx Ørestad? Peter Jonasson Pedersen: Vi vil gerne blive på Frederiksberg. Det har altid været tanken, at vi skulle bygge videre i området her. Man kan sige, at vi har lavet en slags grøn byggemodning i området indtil vi er klar til at bygge her. Nu skal vi finde en god måde at udbygge på uden at ødelægge det grønne. Vi skal se på, hvad mulighederne er for at integrere det grønne i campus. 8.Afrunding og tak for i aften Ulrik Winge gennemgik mulighederne for information under processen. Man kan altid kontakte Frederiksberg Kommunes projektleder på losc5@frederiksberg.dk, hvis man har spørgsmål eller kommentarer. Gerne indenfor de næste 14 dage, hvis der er noget i forhold til konkurrenceprogrammet. Der ligger sedler på bordene, hvor man kan skrive sig på en nyhedsmail-liste. Derudover kan man følge med på og Ulrik Winge rundede af og takkede for det store fremmøde og den gode debat. 8