Tegnsætning 2: Store og små bogstaver Punktummer og andre gode tegn

Transkript

1 Ret & Rigtigt 3 Tegnsætning 2: Store og små bogstaver Punktummer og andre gode tegn 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor (emeritus), cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, forår Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug. Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf

3 Oversigt Håndbøger igen, igen Store og små bogstaver Blandede problemer: overskrifter, hilsener, datoer og lign., punktopstillinger mv. Forkortelser. Punktum... Udeladelsestegn og tøvetegn 3 : Kolon ; Semikolon

4 Oversigt 2? Spørgsmålstegn! Udråbstegn Mellemrum, indrykning og mellemslag Tankestreg - Bindestreg ' Apostrof Accenttegn ( ) [ ] { } < > Parenteser 4 " " ' '» «Citationstegn / anførselstegn

5 Oversigt 3 / Skråstreg \ Backslash & Og-tegn Paragraftegn % Procenttegn Promilletegn * Asterisk (stjerne) = Lighedstegn Gangetegn og + - ± / < = > m.fl. kr. Valutategn, herunder også, $, og Snabel-a

6 Håndbøger 6 Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. Kbh. : Alinea / Aschehoug. 3. udg [Fra 4. oplag, 2005, med reviderede kommaregler!] [Især s , samt register s. 739ff.] < Dansk Sprognævn: Bilag 1. Principielle normændringer [Planlagte ændringer af regler om brug af bindestreger, apostroffer, store og små bogstaver i forkortelser, samt stavning af gymnasium / gymnasie og lign.] < Dansk Sprognævn: Rigtigt kort. Anbefalede forkortelser. Redigeret af Jørgen Nørby Jensen og Marianne Rathje. Kbh.: Gyldendal. 3. udg s. [Digital udgave <

7 Håndbøger Henrik Galberg Jacobsen & Peter Stray Jørgensen: Tegnsætning. I: Håndbog i nudansk. Kbh. : Politikens Forlag. 5. udg S [Se også artikler om de enkelte tegn: Apostrof, Bindestreg mv.] Celine Haastrup & Anne Riber Petersen: Politikens bog om Tegn og tegnsætning. Kbh. : Politikens Forlag s. 7

8 Engelsk 8 The Oxford Guide to Style. Ved R.M. Ritter. Oxford : Oxford University Press. 2. udg s. John Kirkman: Punctuation Matters: Advice on Punctucation for Scientific and Technical Writing (Routledge Study Guides). London & New York: Routledge. 4. udg s. Lynne Truss: Eats, Shoots and Leaves: The Zero Tolerance Approach to Punctuation. London: Profile s. Vejledninger fra MLA, APA, MHRA, Chicago Manual of Style (CMS) og Thurabian. Se plancher fra 1. kursusgang.

9 Niels Erik Wille Store og små bogstaver 9

10 Store og små bogstaver Det danske skriftsprog anvender 2 parallelle alfabeter Store bogstaver ( versaler / majuskler): A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å Små bogstaver (minuskler): a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å De to alfabeter var oprindelig adskilte skriftformer. Først i slutningen af middelalderen fandt man på at bruge en blanding i samme tekst for at markere særlige funktioner og betydninger. 10

11 Store og små bogstaver 2 Hovedregel: Man skriver med små bogstaver medmindre der er en særlig grund til at skrive med stort. Med stort begyndelsesbogstav markeres starten på noget nyt: Efter punktum. Ved nyt afsnit. Første ord i en tekst. Der kom en soldat marcherende [...]. 11 I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. [ ] Og Gud sagde: Der blive lys! Og der blev lys.

12 Store og små bogstaver 3 12 Med stort begyndelsesbogstav markeres navne. Statsministeriet Peter Nielsen Anne-Sofie Jensen Navne på offentlige institutioner skrives med stort: Folketinget Østre Landsret Det Kongelige Teater Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kælenavne skrives også med stort: Uddannelsesministeriet (men bemærk ministeriet)

13 Store og små bogstaver 4 Man kan nøjes med at skrive første ord med stort: Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Brugen af store bogstaver viser dog tydeligere hvor langt navnet er. Denne form er også korrekt: Det kongelige Bibliotek Men ikke *det kongelige Bibliotek 13

14 Store og små bogstaver 5 I navne med sammensatte ord skrives principielt kun første bogstav i ordet med stort store bogstaver inde i et ord er ikke korrekt på dansk: (*) Roskilde Universitets Center (*) Roskilde UniversitetsCenter Roskilde Universitetscenter 14

15 Store og små bogstaver 6 I visse sammensætninger er det dog tilladt, nemlig når sammensætningen består af et navn og selv er et navn (bemærk bindestregen): Storm P.-Museet Max Planck-Instituttet 15

16 Store og små bogstaver 7 16 Sammensatte ord med navne og afledninger af navne skrives normalt med småt: folketingsvalg danmarkshistorie waleskringle tychobrahesdag amagermad Men følgende undtagelser accepteres: Oslorejse / oslorejse Gentofteborger / gentofteborger

17 Store og små bogstaver 8 Ved hjælp at stort begyndelsesbogstav kan man markere at et ord eller udtryk skal opfattes som et navn: Faget Dansk kan f.eks. skelnes fra sproget dansk Og fænomenet kommunikation fra faget Kommunikation Københavns Havn (navnet på havnen) Københavns havn (havnen i København) 17

18 Store og små bogstaver 9 På dansk skrives betegnelser for måneder og ugedage med småt: januar, februar, marts, april... mandag, tirsdag, onsdag, torsdag På engelsk skrives betegnelser for måneder og ugedage med stort: January, February, March, April... Monday, Tuesday, Wednesday, Thursday... 18

19 Store og små bogstaver 10 På dansk skrives betegnelser for højtider og helligdage mv. med småt: fastelavn, påske, pinse, sankthans, allehelgen, jul, nytår palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2.påskedag, store bededag, sankthansaften, halloween, juleaften, juledag, 2.juledag Men 19 Det sker Kristi himmelfartsdag (altid med stort K = egennavn)

20 Store og små bogstaver 11 I (bog)titler skrives det første ord med stort: Pigen med den blå cykel Mange foretrækker den engelske stil med mere betydningsfulde ord med stort: Pigen med den Blå Cykel Man kan altid skrive bogtitler på samme måde som forfatteren: e.e. cummings: selected poems

21 Store og små bogstaver Stort bogstav er høflighedsmarkør i: Hendes Majestæt Dronningen Hendes Majestæt Dronning Margrethe Deres Majestæt Deres Kongelige Højhed Men: Dronning Margrethe / dronning Margrethe Til Dronningen / Til dronningen majestæten kronprinsen

22 Store og små bogstaver 13 Husk stort bogstav i disse tiltaleord: De Dem Deres I Husk lille bogstav i: du dig din jer jeres eder eders hr. (= herre) fru frk. fr. (= frøken / fru) 22

23 Store og små bogstaver 13 Reglerne om små og store bogstaver er samlet i (s ). Om navne, se 12 (s ) og 61 (s. 736f). Invester gerne i et nøjere studium af Retskrivningsordbogens regler og anbefalinger i forbindelse med brugen af store og små bogstaver i navne og navnelignende udtryk, samt sammensætninger med og afledninger af navne (jf. ovenfor). 23

24 Niels Erik Wille Blandede problemer 24

25 Overskrifter Overskrifter med lutter store bogstaver (versaler) regnes for dårlig typografisk skik: MAND BIDER HUND I ARRIGSKAB En overskrift med store og små er mere læselig: Mand bider hund i arrigskab Hvis overskrifter skal fremhæves, bruges Større skrift Afvigende skrifttype og/eller 25 Fed skrift

26 Tegnsætning ved overskrifter Hovedregel: Der sættes ikke tegn efter overskrifter undtagen? og! Mand bider hund i arrigskab Stormflod i Vestjylland? Hos bedste må man det hele 26 Mange bedsteforældre ser gennem fingre med strikse regler hos dem får børnebørnene deres vilje

27 Adresser I adresser der deles over flere linjer, sættes der ikke tegn (hverken komma eller punktum) efter de enkelte linjer: Roskilde Universitet Postboks Roskilde 27

28 Datoer Der sættes ikke tegn efter datoangivelser der står selvstændigt: eller Roskilde, 28. februar 2012 Roskilde 28. februar 2012 Bemærk: Valgfrit komma efter stedet. 28

29 Datoer Datoangivelser skrives normalt i rækkefølgen: ugedag dato måned år. Men ellers er mange varianter mulige: mandag den 27. februar 2012 ma. d. 27. feb / /02/2012 Om forkortelser af ugedage og måneder se planche 47f 29

30 Andre tidsangivelser 30 Klokkeslet: :15 Årtier: 30'erne 1930'erne Århundreder: 1800-tallet Det 19. århundrede

31 Hilsener Der sættes ikke tegn i indlednings- og afslutningshilsener: Kære Bente Carlsen Med venlig hilsen Anders Jensen 31

32 Punktopstilling Der sættes ikke tegn efter de enkelte led i en punktopstilling: For det første For det andet For det tredje Man kan dog eventuelt afslutte med et punktum: 32 For det første For det andet For det tredje.

33 Punktopstilling 2 Andre markeringer: - For det første - For det andet - For det tredje 1) For det første 2) For det andet 3) For det tredje. 33

34 Punktopstilling 3 [Fortsat] 1. For det første For det andet For det tredje... a. For det første... b. For det andet... c. For det tredje... 34

35 Punktopstilling 4 Der bruges stort eller lille begyndelsesbogstav afhængigt af optakten: Der er følgende muligheder: For det første... For det andet... For det tredje 35 De har pligt til at sikre at for det første... for det andet... for det tredje...

36 Punktopstilling 5 [Fortsat] De har pligt til at sikre at for det første... at for det andet... at for det tredje... 36

37 Niels Erik Wille Forkortelser 37

38 Store og små bogstaver i forkortelser Sprognævnet har annonceret visse ændringer i reglerne for brug af store og små bogstaver i forkortelser. Se <her> og <her>. 38

39 Forkortelser 1 39 Forkortelser anvendes som erstatning for lange og/ eller hyppigt gentagne ord eller udtryk, herunder visse navne: Forkortelser der udtales forkortet som de staves: DSB, EU, pc, dvd, BA, PR Forkortelser der udtales forkortet, men som almindelige ord: aids, hiv, a.m.b.a. cand.mag. Nogle forkortelser findes i begge former: NATO / Nato; UNESCO / Unesco; SAS; RUC Forkortelser der udtales uforkortet: m.fl. o.m.a. dagl. mio. kg g Kbh. Logogrammer:, %, +,

40 Forkortelser 2 Forkortelser af egentlige navne skrives med store bogstaver: PH SAS DSB RUC EU HK NATO (eller Nato) UNESCO (eller Unesco) NB! Der anvendes ikke forkortelsespunktum! Forkortelser af visse indarbejdede betegnelser skrives også med stort selvom de ikke er egentlige navne: ATP BNP FM ISBN 40

41 Forkortelser 3 Bemærk også brugen af store bogstaver eller en blanding i en række andre faste forkortelser: HD MF OL A/S (men også A/s) NB (eller nb.) BA BSc A-menneske A-hold B-film C-vitamin D-dur Des-dur men a-mol as-mol F-nøgle E-streng (men g-streng) I-jern T-shirt U-rør V-udskæring vej-t H He Na Cl NaCl ph-værdi 41

42 Forkortelser 4 Forkortelser af almindelige ord skrives derimod (normalt) med små bogstaver: edb pc dvd tv it ikt tap vip aids epo p-pille bh NB! Der sættes ikke punktum i disse forkortelser! NB! NB! Disse ord udtales som forkortelser, eller i den forkortede form: tap vip aids epo NB! NB! NB! Efter punktum og lign. skrives kun første bogstav med stort: Edb Pc Dvd It Tap Vip Aids P-pille Bh 42

43 Forkortelser 5 I den kommende Retskrivningsordbog (2012) bliver det tilladt at skrive visse forkortelser af almindelige ord med store bogstaver: EDB PC DVD TV IT IKT Og visse forkortelser som tidligere skulle skrives med store bogstaver kan på samme måde skrives med småt: atp bnp Begrundelsen er at selv gode sprogbrugere ikke overholder disse regler 43

44 Forkortelser 6 Forkortelser af almindelige ord med forkortelsespunktum skrives normalt med småt: afs. dvs. mfl. osv. tlf. tsk. f.eks. (men fx) NB! Disse udtryk udtales (normalt) uforkortet! mfl. = med flere f.eks = for eksempel Undtagelse: a.m.b.a. Bemærk følgende måleenheder uden punktum: cm m km g kg dl l khz V A W 44

45 Forkortelser 7 Forkortelser af akademiske titler og grader skrives med små bogstaver og forkortelsespunktum: stud.comm. cand.mag. mag.art. ph.d. dr.phil. dr.med.vet. Men: BA og BSc 45

46 Dobbeltformer Retskrivningsordbogen har hidtil accepteret nogle få dobbeltformer med stort henholdsvis lille: CV eller cv CPR-nr. eller cpr-nr. NB eller nb. PS eller p.s. [post scriptum] PR eller pr [public relations] Som nævnt bliver der flere i den nye udgave, f.eks.: 46 IT eller it PC eller pc

47 Andre dobbeltformer 47 En række gængse forkortelser har dobbeltformer: c. ca. dvs. ɔ: e.l. el.lign. o.l. og lign. f.eks. fx iht. i henh. til m.fl. mfl. m.v. mv. mhp. m.h.p. mht. m.h.t. Men osv. (*o.s.v) Bemærk også: evt. [eventuelt] e.v.t. [efter vor tidsregning] dvs. (*d.v.s.)

48 Ugedage 48 Der kan anvendes 2 bogstaver (anbefalet, men ikke krævet af Sprognævnet) og 3 bogstaver (ret udbredt): ma. ti. on. to. fr. lø. sø. man. tir. ons. tor fre. lør. søn.

49 Måneder RO indeholder autoriserede forkortelser af en række månedsnavne (maj, juni og juli forkortes aldrig): jan. feb. mrs. apr. maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec. 49

50 Bøjning og lign. Forkortelser kan i visse tilfælde bøjes eller afledes ved tilføjelse af en endelse. Hvordan det sker, afhænger af forkortelsen: en pc; pc'en; flere pc'er; alle pc'erne HK'erne DJØF'er en PH'sk satire 2 cm's mellemrum Cd-rom'en eller cd-rommen aids'en eller aidsen 50

51 Bøjning 2 Ved forkortelser uden forkortelsespunktum der skal sættes i genitiv (ejefald) anvendes apostrof + s når forkortelsen udtales som en forkortelse, ellers blot s: RUC's = /r. u. c. s/ RUCs = /ruks/ DSB's USA's men SAS' (begge udtaler; særregel for ord der ender på s-lyd) 51

52 Bøjning 3 Man sætter ikke apostrof når der anvendes forkortelsespunktum: Det Kgl.s program Kbh.s trængselsproblemer kbh.ere er i flertal Cand.mag.ernes beskæftigelsessituation Et 10-pkt.s-program 52

53 Afledning Ved tunge afledningsendelser (suffikser) anvendes ikke apostrof, men bindestreg: SF-agtig tv-mæssig edb-ficere DJØF-isering men også djøfisering 53

54 Personnavne Bemærk skrivemåden i følgende personnavne som normalt skrives i forkortet form: H.C. Andersen Johannes V. Jensen Storm P. (Robert Storm Petersen) PH (Poul Henningsen) 54

55 Ordenstal Forkortelsespunktum anvendes for at markere at et tal skal forstås som ordenstal: Frederik 9. den 11. september 2001 den 2. verdenskrig men Frederik IX Margrethe II 55

56 Niels Erik Wille Punktum og andre skilletegn 56

57 Punktum Punktum er det mest markante skilletegn. Det markerer afslutningen af en helhed, f.eks. en helsætning eller en sammenhængende kæde af helsætninger. Punktum kan også anvendes ved ufuldstændige sætninger med selvstændig funktion: Solen står op kl. 6:30. Så tager vi afsted. Solen står op kl. 6:30, og så tager vi afsted. I morgen rejser vi. Klokken halv syv. 57 NB! Punktum sættes uden mellemrum lige efter et bogstav eller andet tegn.

58 Punktum 2 Mellem to helsætninger sættes punktum, alternativt komma eller semikolon (jf. kommareglerne). Efter sætningspunktum skrives første ord med stort. Det gælder også når den sidste helsætning indledes med og eller men : Vi rejser i morgen klokken halv syv. Men du er nødt til at være her allerede klokken fem. Vi rejser i morgen klokken halv syv. Og du er nødt til at være her allerede klokken fem. 58

59 Punktum 3 Der sættes ikke punktum efter en helsætning hvis den ender med? (spørgsmålstegn),! (udråbstegn), : (kolon) eller (tankestreg) Vi rejser i morgen klokken halv syv! Men du er nødt til at være her allerede klokken fem. Kommer du? Nu kan vi ikke vente længere. 59 Så siger vi det Men så skal det være slut. Bemærk brugen af stort bogstav efter? og!

60 Punktum og forkortelser Punktum udelades som sluttegn i sætninger der ender med et forkortelsespunktum:... indsend rejsebilag og lign. 60

61 Punktum udelades Ved indlejrede citater: Man ligger som man har redt er et rammende udtryk i denne situation. Se mere om tegnsætning ved citater nedenfor under anførselstegn/citationstegn (planche 105f) 61

62 Andre anvendelser af punktum Punktum bruges også i følgende sammenhænge: Datoer og andre tidsangivelser (planche 28ff) Forkortelser (planche 39-55) Udeladelsestegn og tøvetegn (planche 64) Ordenstal (planche 55) Store tal og decimaltal (planche 65) 62

63 Niels Erik Wille 63

64 Udeladelsestegn og tøvetegn Man kan anvende tre prikker... til at markere udeladt tekst, typisk i citater. Det kan kombineres med firkantet parentes: [...]. Tre prikker kan også bruges til at markere en vis tøven hos en talende person: Hvis jeg ellers kan hjælpe... med noget... Det kan også bruges til at markere noget uafsluttet (som ovenfor). 64

65 Komma og punktum i tal På dansk sætter vi komma foran decimalfraktioner og punktum som tusindtalsadskiller: 1.000,25 På andre sprog, f.eks. engelsk, er det omvendt: 1,

66 Niels Erik Wille 66

67 : Kolon Kolon : anvendes som indledningstegn, f.eks. foran en opremsning: Han så: skibe fra nær og fjern, eksotiske laster, sømænd i alle farver... Eller en forklaring: Det forholder sig på denne måde: Alle skal registreres når... Kolon sættes i almindelig tekst uden mellemrum efter et bogstav eller tegn! Jf. dog brug i referencer og tal. 67

68 Kolon 2 Efter kolon kan der anvendes både stort og lille bogstav, afhængigt af sammenhængen: Dresscode: kjole og hvidt eller smoking. Der kan kun være én forklaring: Alt er afsløret! 68

69 Kolon 3 I (litteratur)henvisninger: Ole Munch: Samlede tanker : Et udvalg i utide. Kbh.: Eget Forlag Praksis varierer fra system til system! 69

70 Kolon 4 Mellem tal: 1:4 (målestoksforholdet 1 til 4) 22:30 (klokken halv elleve) 14 : 2 = 7 (fjorten divideret med to lig syv) 70

71 ; Semikolon Semikolon ; anvendes på samme måde som komma eller punktum mellem helsætninger. Det markerer en større sammenhæng mellem sætningerne end punktum. Det blæser op til storm; nu bliver det farligt! Semikolon sættes uden mellemrum efter et bogstav eller tegn. Semikolon kan sættes efter forkortelsespunktum: og lign.;... 71

72 Semikolon 2 Semikolon kan også i visse tilfælde anvendes i en opremsning i stedet for komma. Deltagerne deles i grupper på tre: Anne, Celine, Erik; Laurids, Nikolaj, Kirsten; Pia, Leif og Lotte. Man målte vandstanden til 14,4 m; 17,2 m; 19,8 m og 21 m. 72

73 Semikolon 3 Man begynder altid med lille bogstav efter semikolon. Han var køn; men han var ikke særlig kvik. 73

74 Niels Erik Wille 74

75 Spørgsmålstegn og udråbstegn Spørgsmålstegn? sættes efter et udtryk eller en ytring for at markere at det er et spørgsmål. Udråbstegn! sættes efter ord og udtryk der har karakter af udråb. Og efter ytringer der markerer en holdning. Der skal ikke mellemrum før? og!, men altid bagefter. Der sættes ikke, ; eller. sammen med! eller? Undtagelse: forkortelsespunktum: og lign.? 75

76 Niels Erik Wille 76

77 Mellemrum Mellemrum sættes mellem ord, og efter skilletegn. På dansk skrives der ikke mellemrum i sammensatte ord: Sovse jævner er noget andet end sovsejævner [Eventuelt: Sovse-jævner] Ringe toner er noget andet end ringetoner 77

78 Mellemrum 2 Typiske fejl: * empiri indsamling skal være empiriindsamling Eventuelt: empiri-indsamling * dybde interview * kommunikations plan 78 Mere om sammenskrivning og særskrivning af ord i 4. kursusgang

79 Mellemrum 3 Bemærk brugen af mellemrum i følgende udtryk: H.C. Andersen a c. [a conto] jan juli % 15 5 g 15 l 25 km 80 km/t = = 4 men = : 2 = = 7 x(a + b) = y ab eller a b eller a b 79

80 Indrykning Indrykning bruges efter linjeskift (tvunget linjeskift) for at markere begyndelsen af et nyt afsnit. Indrykningen bør være tydelig, men ikke overtydelig. Brug tabulatoren (tab-tasten) til at fastlægge indrykningen, ikke mellemrumstasten. Første linje i en tekst, et kapitel og efter en overskrift har aldrig indrykning. 80

81 Hængende indrykning Ved en hængende indrykning er den første linje i et afsnit uden indrykning, mens anden og følgende linjer rykkes ind. Formen bruges ofte i bibliografier: Munch, Ole: Samlede tanker: Et udvalg i utide. Kbh.: Eget Forlag s. 81

82 Mellemslag Mellemslag er en tom linje mellem to afsnit. Der anvendes ikke indrykning efter mellemslag. Hvis der iøvrigt ikke anvendes indrykning ved nyt afsnit, markerer den tomme linje blot et nyt afsnit. Hvis der normalt anvendes indrykning ved nyt afsnit, markerer mellemslag (uden indrykning) et større skift i teksten en ny sammenhæng begynder. 82

83 Niels Erik Wille 83

84 Tankestreg og bindestreg En tankestreg sættes mellem ordene. En bindestreg - sættes inde i et ord eller ved orddeling ved linjeskift. Bindestregen er kort, tankestregen lidt længere. 84 I praksis kan en bindestreg omgivet af mellemrum bruges i stedet for en tankestreg. Men alle gængse tekstbehandlingsprogrammer har en rigtig tankestreg.

85 Tankestreg Tankestreg betegner et ophold i teksten. Den kan bruges ved indskud og tilføjelser. NB! Ved indskud skal tankestregerne optræde parvis:... indskud... Tankestreg kan anvendes i punktopstillinger ( pinde ): For det første... For det andet... For det tredje... 85

86 Tankestreg 2 Tankestreg kan bruges til at markere indledningen til en replik: Kommer du? Tankestreg anvendes også i betydningen fra... til : jan juli Bindestreg kan anvendes på samme måde, men normalt uden mellemrum: stykker

87 - Bindestreg Bindestreg, uden mellemrum, kan (som nævnt ovenfor) bruges til at angive et interval (fra... til): Kl Ved komplekse udtryk kan der dog indsættes mellemrum (jf. tankestreg): Den 23. jan febr. 87

88 Bindestreg 3 Bindestreg bruges når to ord har fælles endelse: binde- og tankestreg Man kan også bruge bindestreg ved fælles begyndelse: murersvende og -lærlinge. Men det regnes ikke for god typografisk skik. 88 Bindestreg bruges i sammensatte navne der skal behandles som ét navn: Hans-Jørgen Bonde-Petersen

89 Bindestreg 4 Dansk Sprognævn er normalt imod brugen af bindestreg i sammensatte ord, men der er en række vigtige undtagelser. Bindestreg kan bruges til tydeliggørelse af sammensætningens led: integrations-foranstaltninger empiri-indsamling trainee-ophold pensions-lovgivning 89

90 Bindestreg 5 Her vil en bindestreg bestemt gøre godt: Danmark er ved at blive en attraktiv skidestination. Politiken, febr

91 Bindestreg 6 Bindestreg skal bruges ved sammensatte ord når delene har forskellig karakter: SAS-fly ph-værdi 1800-tallet 2-tal S-tog D-vitamin Bemærk følgende: H.C. Andersen-selskabet Salvador Dali-plakat Max Planck-Instituttet New York-rejse 91

92 Bindestreg 7 92 Tildigere accepteredes følgende: -adresse S-togs-station D-vitamin-mangel 1600-tals-huse RO12 ændrer det til: adresse S-togsstation D-vitaminmangel 1600-talshuse

93 Bindestreg 8 Flere bindestreger var tidligere ikke velset: her og nu-salg ikke *her-og-nu-salg Med RO12 bliver det valgfrit: væg-til-væg-tæppe / Væg til væg-tæppe face-to-face-interview / nej-tak-svar / 93

94 Bindestreg 9 Når ord er for lange til at stå sidst i en linje, kan de ofte deles. Reglerne for orddeling ved linjeskift bliver behandlet i 4. kursus-gang. Der sættes en bindestreg sidst i linjen for at markere at der er tale om ét ord der er delt. Der sættes kun én bindestreg uanset om der allerede er en bindestreg hvor ordet deles. 94

95 Bindestreg 10 De fleste tekstbehandlingssystemer kan skelne mellem bløde bindestreger som kun kommer frem når ordet skal deles ved linjeskift, og hårde bindestreger som altid skal være der. I Word hedder funktionen conditional hyphen og man bruger CTRL + HYPHEN (Ctrl + bindestreg). I Open Office hedder funktionen blød bindestreg den indsættes også med CTRL + HYPHEN (Ctrl + bindestreg). I WordPerfect hedder den soft hyphen den indsættes via menuen for linjeformatering andre koder. (Man kan dog kopiere koden og indsætte den med CTRL + V.) 95

96 Niels Erik Wille 96

97 Parenteser Der findes flere slags parenteser: (... ) Runde parenteser [... ] Firkantede parenteser; klammer {... } Krøllede parenteser ; Tuborg <... > Skarpe parenteser; vinger Runde parenteser anvendes i almindelig tekst til at markere parentetiske indskud som alternativ til kommaer og tankestreger. 97

98 Parenteser 2 Skilletegn i forbindelse med parenteser: Punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn sættes inden for parentesen hvis de hører sammen med indholdet i parentesen: Kommer du igen for sent? (Det sker aldrig for mig.) De sættes efter parentesen hvis de tilhører den helhed parentesen indgår i: Han så godt ud (men var dum som en dør). 98

99 Parenteser 3 En enkelt rund højreparentes kan anvendes sammen med tal i punktopstillinger: 1) For det første... 2) For det andet... 3) For det tredje... 99

100 Parenteser 4 Vinger bruges i nogle referencesystemer til at afgrænse WWW-adresser: < Vingerne er især nyttige når URL'en skal brydes ved linjeskift: 100 < /god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/>

101 Parenteser 5 Firkantede parenteser anvendes hyppigt til at markere redaktionelle tilføjelser og udeladelser i citater og lign.: Det fremgik af sagen at klagerens ægtefælle [...] afgik ved døden den 5. august 1999, og at den af ham drevne sykkelforretning [sic!] blev afhændet ca. 14 dage før dødsfaldet. [sic!] (latin: bemærk ) anvendes til at markere at en ejendommelig form faktisk står i den originale tekst. 101

102 Niels Erik Wille 102

103 Citationstegn Citationstegn, anførselstegn eller gåseøjne findes i flere udgaver: "... " '... '»... « Normalt skelner man mellem dobbelte citationstegn "... " og enkelte citationstegn '... '. Der er ingen principiel forskel mellem dobbelte og enkelte citationstegn. Men de kan anvendes til at differentiere mellem forskellige former for citat. 103

104 Citationstegn 2 Citationstegn anvendes til at markere egentlige citater. Man kan bruge og ' til at markere citater i citater og lign.:... '... '... Der opstår typisk problemer med placering af skilletegn i forbindelse med citater (se næste planche). 104

105 Lad det blive mellem os to, sagde hun, for resultaterne vil først blive offentliggjort i næste uge. Eller: Citationstegn og andre tegn Lad det blive mellem os to, sagde hun, for resultaterne vil først blive offentliggjort i næste uge. Sprognævnet accepterer disse to muligheder for placering af skilletegn i forbindelse med citationstegn. Jf. Retskrivningsordbogen 48 (5) og 59 (4) 105

106 Citationstegn og andre tegn I alle andre tilfælde følger man den tommelfingerregel at tegn der tilhører teksten inden for citationstegnene, placeres før det afsluttende citationstegn, mens tegn der tilhører den omgivende tekst, sættes bagefter. Mener du det?, spurgte hun. Har han fået solgt et af sine kunstværker? 106

107 Citationstegn 5 Citationstegn bruges også til at markere ord eller vendinger der anvendes på en usædvanlig måde, f.eks. ironisk eller afstandtagende. Kursiv kan anvendes som alternativ til citationstegn ved ord og vendinger der er specielle, f.eks. fagudtryk eller fremmedord. 107

108 Niels Erik Wille 108

109 Apostrof På dansk danner man aldrig genitiv (ejefald) med apostrof + s i almindelige ord og navne. Ikke: * Marianne's håndtaske Men: Mariannes håndtaske 109 Fejlen er måske en afsmitning fra engelsk. Men kan også forklares som et ønske om at adskille navnet fra den tilføjede endelse, altså markere at s'et ikke er en del af navnet, jf. senere om apostrof som endelsesmarkør.

110 Apostrof 2 Apostrof kan dog anvendes i forbindelse med genitiv (ejefald), men kun i særlige forbindelser: Et hus' grundplan Karl Marx' teorier Ordene ender på en s-lyd. Bemærk der sættes blot apostrof, ikke apostrof + s. 110

111 Apostrof 3 Apostrof anvendes iøvrigt når danske endelser sættes utraditionelle ord: café au lait'en frisbee'en yankee'er Men RO12 indfører følgende ændringer: succes'en / succesen succesen Bouquet'en / bouqueten bouqueten Portier'en / portieren portieren 111

112 Apostrof 4 Om brug af apostrof ved bøjning og afledning af forkortelser, se planche

113 Apostrof 5 Apostrof kan anvendes for at angive en særlig udtale i ord som: Hva' si'r han? Hva' sku' det være? Her markerer apostroffen udeladelse af bogstaver som retskrivningen ellers kræver 113

114 Niels Erik Wille 114

115 Accenttegn Accenttegn (accent aigu) anvendes i navne og i fremmedord, i overensstemmelse med normal praksis for det pågældende navn eller sprog: Honoré de Balzac Allé. Armé. Entré. Puré. Accenttegnet er det eneste accenttegn som anvendes i danske eller fordanskede ord. Der er ingen ord på dansk der kræver accenttegn. 115

116 Andre accenttegn Andre accenttegn ` (accent grave) (trema) ^ (circumflex) anvendes kun i navne og i ord på andre sprog, i overensstemmelse med normal praksis i det pågældende sprog: Tête-à-tête (men dansk: tete-a-tete) Citroën Rôtisserie (men dansk: rotisseri) OBS! Det hedder ikke længere 5 stk. à 7 kr. men 5 stk. a 7 kr. 116

117 Accenttegn 3 Accenttegn anvendes også for at markere en særlig udtale, f.eks. emfase: Fór ud ad døren. De stód op. Manér. Én én 117

118 Niels Erik Wille 118

119 / Skråstreg Skråstreg / anvendes bl.a. til at markere alternativer: Mælk/fløde m/k Skråstreg kan også bruges i betydningen og: s/h t/r Det kan bruges som skilletegn i datoer: 02/02/2002 Som divisionstegn: 16/4 = 4 ½ ⅓ ¼ 119

120 Skråstreg 2 Skråstreg anvendes i visse forkortelser: A/S a/s c/o ( care of ) I/S S/M eller SM A/B eller AB ( andelsboligforening ) Skråstreg anvendes i betydningen per i visse forkortelser: km/t m/s eller m/sek 120

121 \ Omvendt skråstreg Den omvendte skråstreg \ bruges normalt ikke i danske tekster. Den kaldes på engelsk for backslash (og den almindelige skråstreg kaldes for slash ). 121

122 Niels Erik Wille Logogrammer 122

123 & Og-tegn Og-tegnet & kan anvendes i stedet for og i bestemte sammenhænge, f.eks. ved angivelse af forfatterskab: Jensen, Peter, Anne Knudsen & Peter Larsen (red.): Uforgribelige tanker. Kbh Tegnet er en ligatur (sammenskrivning) for det latinske ord et (og). Betegnelsen ampersand anvendes på engelsk. 123

124 Paragraftegn Paragraftegn anvendes i dag mest i juridiske tekster retsregler: 1, stk, 2. Hjhkhk bnb giui Tidligere blev tegnet også brugt til opdeling af en faglig tekst i mindre afsnit med hver deres paragrafnummer. (eng. pilcrow) er et gammelt paragraftegn som markerer et nyt afsnit. Dukker undertiden op i edbprogrammer. 124

125 % Procenttegn og lign. Procenttegn % bruges typisk i matematiske og statistiske tekster. Det betyder per hundrede. Et alternativ er pct.. Promilletegnet betyder per tusinde. Bemærk mellemrummet: 15 % 15 pct promille 125

126 * Asterisk Asterisk eller stjerne * anvendes i sprogvidenskaben til at markere uacceptable eller konstruerede former. Asterisk anvendes også til fodnoter inden for samme side: *), **), ***). Listen fornys for hver ny side. Skal der bruges flere noter går man over til ), ) og ) samt ), ) og ) Asterisk anvendes i computerprogrammer som gangetegn. 126

127 Lighedstegn Lighedstegn = anvendes mest i matematiske udtryk og i beregninger. Husk der skal mellemrum på begge sider: = 4 127

128 Gangetegn Det normale gangetegn på dansk er i dag et midtstillet punktum: 5 10 Tidligere brugte man også et tegn der ligner et x : 5 10 er også det internationale gangetegn. 128

129 Regnetegn og lign plus minus [ forældet som minus] ± plus-minus * gange / : dividere < = > NB! Husk mellemrum:

130 130 Valuta kr. DKK danske kroner NOK norske kroner SEK svenske kroner EUR euro GBP engelske pund $ USD amerikanske dollars JPY japanske yen generelt valuta-tegn

131 @ - snabel-a er et helt nyt tegn i dansk. Det er kommet ind i sproget via Internettet og e-post. Det hedder egentlig på engelsk commercial at og bruges i forretningssprog til at markere en pris, svarende til det danske 5 kg kartofler a 1,50 kr. I edb-sprog er det blevet fortolket som angivelse af en lokalitet, en adresse: new at ruc.dk new@ruc.dk Det kan kun bruges humoristisk uden for e-postens 131

132 132 Slut