marts 2015 // nr. 1 Tema: DEMENS Lisbet Dahl har været med til at nedbryde tabuer om demens Aarhus kommune

Transkript

1 marts 2015 // nr. 1 Tema: DEMENS Lisbet Dahl har været med til at nedbryde tabuer om demens Aarhus kommune

2 Hjemmeplejen aarhus Kommune altid I nærheden Hjemmeplejen aarhus Kommune tilbyder kompetent og omsorgsfuld hjælp. På dine præmisser. Vi holder til på dit lokalcenter og er altid i nærheden. Menneskeligt nærvær betyder meget for os ansatte. Derfor har vi valgt at arbejde i Hjemmeplejen aarhus Kommune. Her er trygge rammer for både dig og os. Lægger du vægt på personlig hjemmehjælp, er du i gode hænder. I Hjemmeplejen aarhus Kommune arbejder vi tæt sammen i teams, og der er altid en hjemmehjælper, der kender din situation. Vi er mange faggrupper, som samarbejder om at give den bedste hjælp på et højt fagligt niveau. Din hjemmehjælper kan altid spørge vore sygeplejersker, terapeuter og øvrige ansatte til råds på dine vegne. Vi er her for dig og planlægger hjælpen ud fra dine ønsker. Kontakt det nærmeste lokalcenter, hvis du vil vide mere. Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig, så ring på hverdage mellem kl. 9-11:

3 Vital udsendes til alle borgere over 60 år og til førtidspensionister i Aarhus Kommune INDHOLD Tema: Demens kan forebygges 6 Tema: Kun en overgang 22 Sundhedstilbud.dk 36 Få styr på dine apps 46 Faste sider Bibliotekaren anbefaler 44 Frit valg 50 Førtidspensionist 52 Nyt fra Aarhus Kommune 54/56/ Oplag: Udgivet af: Aarhus Kommune, Afdeling for Sundhed og Omsorg Redaktion: Allan Witte Bjarke Østergaard (Ansvarshavende) Pernille Bonne Ingrid Terkelsen Thomas Chemnitz Henvendelse om redaktionelt stof: Sundhed og Omsorg, Vital, Rådhuset, 8100 Aarhus C, Tlf.: alw@aarhus.dk Henvendelse om annoncer: Line Bluhme tlf lbb@bording.dk Grafisk Produktion: Circle Line Graphic Design Tryk: Bording A/S Næste nr. udkommer d. 5. maj 2015 Demens det er da noget vi forebygger Skuespiller Lisbet Dahl fik demens ind på livet, da hun spillede hustru til den demensramte Christian i tv-serien Sommer. Det førte blandt andet til en rolle som ambassadør for Alzheimerforeningen og en foredragsrække, der var med til at nedbryde nogle af de tabuer, der eksisterer omkring demens. Mens fokus hidtil har været på at diagnosticere, hjælpe den demente og aflaste familie og venner, så er demens nu også noget, vi forebygger. Hele livet. Kort sagt gælder det om at holde krop og hjerne sunde. Du kan møde Lisbet Dahl og få mere at vide om demens og forebyggelse i det ene tema i dette nummer af Vital. I det andet tema ser vi på overgange. Fra en del af tilværelsen til en anden. Blandet andet på overgangen fra et liv på arbejdsmarkedet til en lang periode udenfor. Men der findes også andre overgange, som vi skal forholde os til - fx overgangen fra at være på hospitalet til at komme hjem Svanemærket tryksag God fornøjelse Redaktionen Vital nr. 1 marts

4 99% af borgerne er tilfredse med hjælpen fra Aleris hjemmepleje Hjemmepleje fra Aleris Aleris har i flere år med stor succes drevet Aleris-Hamlet Hospitaler i Aarhus og vi glæder os nu til, at tilbyde hjemme pleje til borgerne i Aarhus pr. 1. maj I Aleris er vi optaget af, at du skal opleve en forskel. Derfor har vi service mindede og kompetente medarbejdere, som har fokus på dig og aldrig går på kompromis med kvaliteten. Aleris prioriterer en respektfuld og åben dialog med dig, dine pårørende og kommunen. Har du lyst til at høre mere om Aleris Omsorg kan du kontakte: Kvalitetschef Karin Kappel tlf , mail karin.kappel@aleris.dk Leder Bitten Hansen tlf , mail bitten.hansen@aleris.dk Aleris Omsorg og Aleris-Hamlet Hospitaler udgør tilsammen en af Danmarks største virksomheder inden for pleje og behandling. Aleris Omsorg har de seneste 15 år drevet både hjemmepleje, plejecentre, genoptrænings centre og handicapbotilbud i flere andre danske kommuner.

5 QUIZ Lige NU Kend din by Hvor godt kender du i grunden Aarhus? Det får du lejlighed for at teste i denne lille quiz, hvor du kan konkurrere med familier og venner. 5 Vi har denne gang valgt fem markante skulpturer fra Aarhus kan du sige hvad de hedder eller hvem de forestiller og hvor de er opstillet? Hvad hedder eller forestiller skulpturerne og hvor i Aarhus finder du dem? Se svarene side 58 Vital nr. 1 marts

6 TEMA Demens tema Demens det er da noget vi forebygger danskere lever med demens. Mange flere har sygdommen tæt inde på kroppen - som ægtefæller, børn eller venner til et menneske med demens. Nogle mennesker får sygdommen tidligt i livet, de fleste først i en høj alder og mange slet ikke. Demens er med tiden blevet mindre tabubelagt og er efterhånden noget, vi snakker åbent om. Samtidig bliver vi hele tiden klogere: Mens fokus hidtil har været på at diagnosticere, afhjælpe den demente og aflaste familie og venner, så er demens nu også noget, vi forebygger. Hele livet. Kort sagt gælder det om at holde krop og hjerne sunde. 6 Vital nr. 1 marts 2015

7 Som pårørende til et menneske med demens er det vigtigt at passe godt på sig selv. Udover mindfulness, motion og tid i kolonihaven, mødes Birthe Højlund Finger hver torsdag med veninderne i strikkeklubben på Café Hos Sophie s Forældre. Vital nr. 1 marts

8 TEMA Demens Demens smitter jo ikke, men Når man lever med et menneske med demens, er det vigtigt at passe godt på sig selv. Demens smitter ikke, men det kan være hårdt at være pårørende og kan føre til stress og depression. Derfor giver det god mening at tale om decideret forebyggelse, når ens ægtefælle bliver syg. Tekst: Pernille bonne foto: Lars aarø Jeg var på kælkebakken med en flok af børnene forleden. Der kunne jeg virkelig mærke, hvor godt det er at få pulsen op. Jeg blev helt høj og glad af det. Birthe Højlund Finger, 56, er pædagog og arbejder til daglig med børn i en skolefritidsordning i Aarhus. Hun er mor til to voksne børn og gift med Kaj Finger, der fik konstateret Alzheimers demens for to år siden. Diagnosen var en lettelse, og familien har brugt den til at lægge frustrationerne bag sig og i stedet fokusere på alt det gode i livet: Til at søge nærværet med hinanden og gøre alt det, der for mange andre bliver ved snakken rejse sammen, gå i teatret, pakke en picnickurv. Alt det, der gør glad. Før Kaj fik stillet diagnosen, blev jeg enormt vred, når han ikke kunne huske aftaler og beskeder, selvom jeg havde givet dem fem gange. Nu ved jeg hvorfor, og så kan jeg bedre håndtere det. I stedet for at blive frustreret, fokuserer vi begge på det positive og lever i nuet, siger Birthe Højlund Finger og fortsætter: Men selvfølgelig er der også sorte dage. Og jeg kunne ret hurtigt mærke, at hvis jeg skulle kunne passe godt på min mand, skulle jeg også passe godt på mig selv. Forståelse og forebyggelse Det har hun gjort gennem psykologsamtaler, ved at dyrke mindfulness og gøre gode ting for sig selv. For eksempel at tage en tur i kolonihaven og ordne ukrudtet, gå i strikkeklub og være sammen med familie og gode venner. Og så er hun gået i gang med et uddannelsesforløb for pårørende hos DemensHjørnet, som er et af Aarhus Kommunes tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Her er hendes mand kommet i et år, flere gange om ugen, til træning og samvær med ligesindede. Og Birthe Højlund Fingers uddannelse for pårørende består langt hen ad vejen af de samme elementer som hans. Netværk, fysisk træning og ikke mindst træning af hjernen, så den bevarer mest muligt af sin styrke. Og det er helt bevidst, at træningsforløbene er de samme, fortæller Tina Normann Andersen, leder af DemensHjørnet: Gennem træningen oplever de pårørende, hvad deres partner eller familiemedlem går igennem, og de lærer, hvordan de kan være med til at holde udviklingen af sygdommen på af- 8 Vital nr. 1 marts 2015

9 Før Kaj fik stillet diagnosen, blev jeg enormt vred Vital nr. 1 marts

10 TEMA Demens Vi tager en dag ad gangen og nyder nuet stand. Samtidig tager de ejerskab over behandlingen ved at opleve den på egen krop og kan på den måde være med til at støtte op om den andens træning og forebyggelse. At det virker, kan Birthe Højlund Finger skrive under på. Vi lavede for eksempel en gruppeøvelse, hvor man skulle skiftes til at løse en opgave. Alle i gruppen kunne se opgaven, men man måtte ikke sige noget, selv om man havde regnet opgaven ud. Man måtte bare vente til den, der havde opgaven, havde løst den. Det kunne jeg overføre direkte: Jeg har nok haft en tendens til at tage over; hjælpe, hvis der er noget min mand er lidt lang tid om. Det øver jeg mig i at lade være med nu, for jo længere tid, han kan holde fast i de ting, han kan, jo bedre. Så pyt med, at jeg må vente lidt, siger hun og fortsætter: Og så er det rart at kunne snakke med om det, han oplever dernede spillene i Vidensbrønden (DemensHjørnets kognitive træningsredskab, red.), den fysiske træning og den glæde, det giver ham. Bjørnetjeneste Tilbuddet om pårørendeundervisning er relativt nyt. Vi startede tilbuddet op med to formål. Dels kunne vi se, at sygdommen forværres hurtigere hos de mennesker med demens, hvis pårørende tager over og ordner alting for dem. Hvis man ikke øver sine færdigheder, forsvinder de hurtigt, og en ægtefælle kan derfor let komme til at gøre både sig selv og sin kære en bjørnetjeneste. Lad ægtefællen selv finde tøjet frem om morgenen, selv om det tager lidt længere tid; lad dem selv klare så mange gøremål som muligt, siger Tina Normann Andersen. Det andet formål er at styrke de pårørende psykisk og fysisk. Pårørende til mennesker med demens udvikler oftere end andre psykiske lidelser som stress, depression og angst og har også en højere dødelighed. Det kan vi forebygge gennem træningen, fordi det styrker deres robusthed, giver velvære og overskud, fortæller Tina Normann Andersen. Pyt med nullermændene Den forskel mærker Birthe Højlund Finger tydeligt. Og hun står også tidligere op om morgenen, end hun gjorde før i tiden. Min mand har brug for nærvær, siger hun og fortæller, at både tiden sammen og tiden til sig selv, er blevet langt vigtigere end vasketøjet og nullermændene i krogene. Ægteparret har for nylig været på fem ugers rejse sammen med børnene og planlægger hele tiden nye oplevelser sammen. Vi tager en dag ad gangen, siger Birthe Højlund Finger og tilføjer: Vi nyder nuet. 10 Vital nr. 1 marts 2015

11 Gratis forundersøgelse! Værdi kr. 300* * Gælder t.o.m. den 31/ Oplys venligst koden Vital ved bookning af forundersøgelse. Vil du vide mere om øjenoperationer? Spørg en golfspiller. Hvert år får mere end personer i Norden lavet en øjenoperation hos os. Golfspilleren Ulf er en af dem. Overvejer du et liv uden briller og linser? Spørg Ulf eller en af vores andre kunder. For det er kun dem, som har fået lavet en øjenoperation, der kan fortælle, hvordan det virkelig føles. De og vores øjenspecialister venter på dig, på memira.dk

12 TEMA Demens Fakta og perspektiv status på demens 2015: Demensår i Aarhus En demensvenlig by, hvor børn helt ned i førskolealderen kender til demens og ved, hvordan de kan forebygge det. En by, hvor demens er helt naturligt, og hvor personalet i butikker og restauranter, buschauffører, taxachauffører og helt almindelige borgere kan genkende og hjælpe en dement, der prøver at betale sine varer med Gajoler, eller som er gået ud og ikke kan finde hjem igen. Tekst: pernille bonne I nogle lande bliver demente fortsat betragtet som galninge. De bliver gemt væk, låst inde og er i nogle tilfælde overladt til sig selv hele dage, imens familien er på arbejde, fortæller demenschef i Aarhus Kommune Lissie la Cour. Dén virkelighed er langt fra den, vi oplever i Danmark, hvor der længe har været fokus på demens, behandling, støtte og nu også forebyggelse. Aarhus er, med blandt andet DemensCentrum Aarhus og Demensklinikken på Aarhus Universitetshospital, langt fremme på demensområdet. Men står det til sundhedsrådmand i kommunen Jette Skive skal vi endnu længere. Hun har udråbt 2015 til demensår, og med en række ambitiøse målsætninger går kommunen nu i gang med nye indsatser og initiativer. Antallet af mennesker med demens vokser støt hvert år, og vi kan simpelthen ikke gøre nok for at både forebygge og støtte dem, der får det og ikke mindst deres familier, venner og netværk. Derfor sætter vi alle sejl til, siger Jette Skive. Demensvenlig by Demens er gennem flere år blevet tænkt ind i alle leder og kanter af ældreområdet, lige fra indretningen af pleje- og ældreboliger, i visitationen af hjælp til borgere, i indsatser til større tryghed blandt andet ved hjælp af gps er, i uddannelse af plejepersonale og meget, meget mere. Men vi vil meget mere endnu. Mennesker med demens skal kunne færdes på lige fod med andre borgere gå til frisøren, på restaurant, ud at handle og så videre, uden at risikere at ende i ydmygende situationer, fordi de for eksempel har glemt, hvordan man betaler for varerne, eller hvordan de finder hjem igen fra en gåtur. Mange mennesker ved ikke, hvordan de skal reagere, når de støder på et menneske med demens, men det kan de lære. Derfor har vi en målsætning om, at Aarhus bliver Danmarks demensvenlige by, siger Jette Skive og peger på udlandet, hvor blandt andet den belgiske by Brügge med lignende initiativer er erklæret demensvenlig. Gode vaner fra barnsben Noget af det helt nye på demensområdet er tidlig indsats. Meget tidlig indsats. Vi er i gang med at udvikle undervisningsmateriale i børnehøjde, som skal kunne bruges i børnehaver og skoler. Man kan sagtens tale med børn om, hvorfor farmor lægger nøglerne i køleskabet, siger Lissie la Cour og understreger, at fokus i materialet mindst lige så meget vil være på sund livsstil og gode vaner, som på selve sygdommen. Vi vil gerne være med til at give børnene nogle gode vaner, der holder resten af livet, forklarer hun. Litteratur, der vækker minder Fortællinger kan hjælpe demente, begyndende demente og dem, der gerne vil undgå demensen med at holde fast i minderne. Eksempler på skønlitteratur Tv-serien Sommer Tv-serien Krøniken Danmarks Historie Paul Hammerichs dvdserie fortæller 100 års Danmarkshistorie i levende billeder. Danskernes egen historie Dokumentarserie på bøger og dvd er om danskerne og hverdagslivet i Danmark fra år 1900 og frem. Tilbage til 60 erne (og 70 erne og 80 erne) Bøger af Ove Dahl Eksempler på faglitteratur om metoder til at samle livshistorier ind Livshistorien en erindringshåndbog Bente Schwartz Reminiscens og livshistorie lad livets fortællinger blomstre Jonas Havelund og Anders Møller Jensen (Red.) Det levede liv. En håndbog om minders betydning i arbejdet med ældre Britta Løvendahl Livets fortællinger en bog om livshistorier og identitet Marianne Horsdal 12 Vital nr. 1 marts 2015

13 Hvor går jeg hen? hvis jeg er bange for, om jeg, et familiemedlem eller en god ven er ved at blive dement? hvis jeg gerne vil i gang med at træne krop og sind og forebygge demensen? hvis jeg bare gerne vil vide mere om demens? hvis jeg gerne vil holde fast i minderne mine egne eller en jeg holder af? Demenshjørnet Et godt sted at starte er DemensHjørnet, som er en del af Demens- og Hjernecentrum Aarhus. Åbningstider mandag, tirsdag, onsdag og fredag 9 til Torsdag 9 til Demenshjørnet, Kannikegade 18, 8000 Aarhus C Læs mere på EriNDringslejlighED DEN Gamle By I Den Gamle Bys erindringslejlighed, bliver besøgende taget en tur tilbage til 50 ernes Danmark. Lejligheden er en totaloplevelse, hvor personalet sætter gang i både snakken og i minderne på deres rundvisning i lejligheden, over kaffebordets sirupslagkage i spisestuen og med fællessang i den fine stue. Lejligheden er åben for grupper efter aftale. Læs mere på Læs mere: Demens gennem tiden Der er først i nyere tid kommet fokus på demens som en ikke-normal tilstand. Tidligere blev demens uløseligt forbundet med alderdom. Man mente, at det var en naturlig konsekvens af at blive gammel. Derfor talte man i mange år om senil-demens, og demens har gennem tiden haft mange forskellige betegnelser, blandt andre: Gammelmandståbelighed, alderdomssløvsind, forrykthed, senil afsindighed, præsenil psykose, forkalkning og gåen i barndom. I 1907 opdagede den tyske læge Alois Alzheimers nogle mikroskopiske forandringer i hjernebarken hos en midaldrende kvinde, der var død med svære demenssymptomer. Der kom nu opmærksomhed på, at demens ikke skyldes alderdom. Andre sygdomme, der forårsager demens, er bl.a. vaskulær demens, Lewy Body, parkinsonisme, frontotemporel demens og Huntingtons Sygdom. Det er dog først i løbet af 1990 erne, at demens bliver mere og mere adskilt fra alderdom, da man i højere grad begynder at omtale det slet og ret som demens. Kilde: Udstilling hos DemensHjørnet Vital nr. 1 marts

14 TEMA Demens Forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse Hold kroppen og hjernen i gang hele livet. Og drik gerne alkohol i små mængder. Det er relativt nyt at tale om forebyggelse af demens, men det giver god mening. Meget tyder nemlig på, at demens, på lige fod med (andre) livsstilssygdomme, kan forebygges gennem sunde vaner. Tekst: pernille bonne Alt, hvad der er godt for hjertet, er også godt for hjernen. Så kort kan det siges, ifølge overlæge og klinikchef på Demensklinikken, Aarhus Universitetshospital, Hans Brændgaard. Mens fokus i forhold til demens i mange år har været på udredning, hjælp til at klare hverdagen med sygdommen samt støtte til de pårørende, er forskerne nu begyndt at drage konklusioner på årelange forskningsprojekter, der blandt andet tyder på, at det nytter at motionere krop og hjerne. og følg kostrådene Egentlig er det lidt kedeligt, for der er ikke så meget nyt under solen, hvad angår rådene til livsstil. Det er nemlig de samme, som forebygger diabetes, hjertekar- og andre livsstilssygdomme: Følg Sundhedsstyrelsens kostråd, få pulsen op minimum en halv time to-tre gange om ugen, lad være med at ryge og drik kun alkohol i små mængder. Lidt godt nyt er der dog at hente, for forskningen tyder også på, at lidt alkohol faktisk er bedre end ingenting. Træn hjernen Ligesom kroppens muskler, skal også hjernen trænes. Populært sagt skyldes demens aflejringer på hjernen, der forhindrer signalerne til hjernen i at gå rent ind. Ved hele tiden at udfordre hjernen, holder vi den i form og kan forhindre, eller i hvert fald forsinke dannelsen af aflejringer. Bridge, sudoku og andre spil er udmærkede, men det gælder om hele Fakta om demens tiden at udfordre hjernen. Øv dig i at huske mobilnumre og navne. Læs varedeklarationerne på engelsk, tysk eller fransk og se om du kan oversætte. Læg tal sammen i hovedet i stedet for på lommeregneren. Tal med andre mennesker; lyt til, hvad de siger; reflekter og diskuter. Søg hjælp Selv når demensen er ved at få fat, kan du stadig forebygge og forsinke udviklingen. Har du mistanke om, at du eller en, du kender, har begyndende demens, skal du søge hjælp. Du kan gå til din egen læge, eller du kan lægge vejen forbi DemensHjørnet i Kannikegade i centrum af Aarhus, hvor du kan få råd og vejledning. Demens- Hjørnet tilbyder blandt også træning og undervisning til både mennesker med demens og, som noget nyt, til pårørende. Demens er et fælles navn for en gruppe sygdomme i hjernen. Symptomerne, som typisk opstår hos personer over 70, består af hukommelsessvigt, svigtende handlingsevne, svigtende sprogfunktion, ændringer af personlighed og af adfærd. Der findes en lang række forskellige typer af demenslidelser. De to mest almindelige er Alzheimers og vaskulær demens. Demens kan endnu ikke kureres, men kan behandles med medicin, som sammen med forskellige former for hjælpeforanstaltninger kan mildne symptomerne og udskyde sygdommen, også når den er konstateret. Kilde: sundhed.dk 14 Vital nr. 1 marts 2015

15 R OPGRADER DIN SØVN med magpur R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter SPAR kr ,- Køb nu og få en gratis magpur-pude med i købet (værdi kr. 748,-) INTRO-TILBUD FULD KOMFORT uanset sovestilling Med Magpurs topmadras giver du din søvn et kvalitets- løft. Madrassens klinisk dokumenterede memory skum letter belastning af muskler, led og ryg og giver følelsen af komfort og balance. Under den quiltede overfl ade bidrager i alt 725 magnetfelter til en bedre søvnkvalitet gennem veldokumenteret smertelindring. Læs mere på Magpur.dk og bestil vores brochure på eller magpur@magpur.dk. Madras: 90 x 200 cm Vejl. pris kr ,- Into pris kr ,- tlf

16 TEMA Demens Det skal du ikke være 16 Vital nr. 1 marts 2015

17 ked af Med sin rolle i tv-serien Sommer var skuespillerinde Lisbet Dahl med til at øge opmærksomheden på, hvad det vil sige at være pårørende til en ægtefælle med Alzheimers demens. Rollen og serien var med til at nedbryde tabuer og gøre det nemmere for familier og venner til demente at tale åbent om sygdommen og livet med den. TEKST: Pernille BoNNE Foto: Jens Astrup Gud, er det rigtigt? Jeg elsker østers; jeg er helt vild med østers! Skuespillerinde Lisbet Dahl er ikke fanatisk, hverken hvad angår træning eller kost. Så nyheden om et forskningsstudium, der tyder på, at østers og champagne kan have en forebyggende effekt i forhold demens, falder i god jord. Hjernen holder hun så rigeligt i gang i sit job som skuespiller, instruktør og revy-chef for Cirkusrevyen, så den er hun ikke så bekymret for. Jeg arbejder på højtryk, og det tror jeg, er rigelig træning af hjernen. Motion går jeg ikke så højt op i - men jeg er ikke noget langsomt menneske, siger hun. Enhver der har set Lisbet Dahl folde sig ud på film og på de skrå brædder på teatret, i Cirkus- og andre revyer, er ikke i tvivl om, at hun har ret. Seerne og publikum kender hende som energisk, sprudlende, smilende, med evigt friske kinder og altid i gang. Undervejs i interviewet bevæger hun sig rundt i hjemmet, skramler lidt i køkkenet, kommanderer med hundehvalpen Alma, der gerne vil op i sofaen, og konverserer lidt med barnebarnet Christian om noget med en ipad. Med til at nedbryde et tabu I 2008 tonede Lisbet Dahls ansigt hver søndag i to sæsoner op på skærmen i DR s tv-serie Sommer, der hver uge fik omkring 1,7 millioner seere til at interesssere Vital nr. 1 marts

18 TEMA Demens sig for, hvad der sker med en familie, når et medlem af den udvikler Alzheimers demens. I rollen som Sofia Sommer spillede Lisbet Dahl hustru til den praktiserende læge Christian Sommer (spillet af Jesper Langberg), der i en alder af 65, og meget mod sin vilje, fik konstateret sygdommen. Jesper (Langberg, red.) måtte lære en masse om Alzheimers og sætte sig ind i, hvordan man reagerer og opfører sig med i takt med, at sygdommen udvikler sig. Som pårørende bliver man jo hele tiden overrasket over de nye sider af ens ægtefælles personlighed, så på den måde behøvede jeg ikke gøre et stort stykke research. Jeg skulle bare følge med rollen, fortæller Lisbet Dahl. I forlængelse af serien blev hun i en periode og for anden gang - ambassadør for Alzheimerforeningen og rejste rundt i landet og holdt foredrag om sin rolle i serien. Sammen med skuespiller Karsten Jansfort, som havde haft sygdommen meget tæt inde på livet i form af en svært dement far. Både Alzheimerforeningen, læger og andre fagfolk, der arbejder med demens, var glade for opmærksomheden. De kunne fortælle, at mange flere gik til lægen med symptomer i tiden omkring serien, der også fik telefonerne til at gløde hos Alzheimerforeningens demenslinje. Lisbet Dahl er ikke selv i tvivl om, at de var med til at gøre en forskel. Både Sommer og vores foredragsrække var med hundrede procents sikkerhed med til at nedbryde et tabu. Jeg har turneret med andre foredrag, og der var bare en helt anden stemning, når vi var ude at tale om Alzheimers. Publikum var meget alvorligt, og mange kom jo, fordi de selv var pårørende. Der var så meget skyld og dårlig samvittighed. Folk var flove over, at de ikke havde støttet deres ægtefæller mere og spurgte os, hvad de skulle stille op. De kunne for Lisbet Dahl spillede i 2008 rollen som lægefrue i familien Sommer i serien af samme navn, der var med til at prikke hul på et tabu og give helt almindelige mennesker indblik i og viden om, hvad det vil sige at leve med demens. 18 Vital nr. 1 marts 2015

19 El-scooter eksempel sige: Jeg er så ked af, jeg skældte min kone sådan ud og den slags. Det var rystende, så fortvivlede folk var, fortæller hun og fortsætter: Vi er jo ikke læger, men måtte svare som helt almindelige mennesker, at det skal du ikke være ked af; du vidste jo ikke bedre. Gør noget ved det og nyd livet Noget af det, der overraskede skuespillerinden i forbindelse med seriens lancering, var hvor lidt almindelige mennesker vidste om sygdommen, og hvor stort et tabu det kan være at have demens i familien. Jeg oplevede for eksempel, at mange ikke vidste, at man kan gøre noget ved Alzheimers. Men det kan man jo. Skynd dig at gå til læge, hvis du synes, der er noget, der driller. Man kan jo få alt mulig medicin, der kan sænke udviklingen af sygdommen. Så man skal ikke gå og putte med det og lade som om intet er galt, siger hun med henvisning til serien, hvor Christian Sommer i lang tid lykkedes med at skjule en masse fejl i sit arbejde som læge. Hendes 68 år har på ingen måde fået Lisbet Dahl til at sætte farten ned. Heller ikke, når hun taler. Selv om det tætteste hun kommer på fast motion, er regelmæssig reflekszoneterapi, har hun en udstråling af noget kernesundt over sig. Måske det kan tilskrives glæden ved livet, arbejdet, familien, vennerne og, hvem ved: en forkærlighed for østers. Jeg har faktisk tolv liggende i mit køleskab, der bare venter på at blive spist! slutter Lisbet Dahl af med et grin. Moderne el-scootere i nyeste design Service og reparation altid på din bopæl Bestil katalog Tandproteser fra fagfolk -din tryghed På klinikken fremstilles og indsættes alle typer tandproteser. Tilretning af nuværende tandproteser. Reparationer udføres samme dag. Tryklåsproteser -tandprotesen som sidder fast. Hjemmekonsultation. Tand abonnement kr. 0,00 i rente. kr. 0,00 i gebyr. Overenskomst med Aarhus kommune. Fri parkering ved begge adresser. Tidsbestilling tlf Klinisk tandtekniker, Anne-Mette Benetsen Otte Rudsgade 84, 8200 Aarhus N. Bystævnet 1, 8520 Lystrup (onsdag) Vital nr. 1 marts

20 Kunst Det var rigtig sjovt at følge Plejehjemmet på Hedevej i Risskov blev udsmykket med beboere og pårørende som interesserede tilskuere Tekst og foto: Allan Witte Badegæster, der nyder solen ved Den Permanente, mose- og eng-landskaber og et forelsket par i et sommerlandskab det er nogle af de motiver, der møder gæsterne inden døre i de nye plejeboliger på Hedevej i Risskov. Udendørs er boligernes stiområde omkranset af 40 granitskulpturer, der også tager afsæt i områdets natur. Al denne kunst blev indviet ved en fernisering torsdag den 22. januar. Billeder på fem etager Kunstneren bag den indendørs udsmykning er Søren Martinsen, der har udsmykket hver af de fem etager på plejehjemmet med et stort panoramabillede malet direkte på væggen og mindre delmotiver, der spiller sammen med det store vægmaleri. Søren Martinsen og hans assistenter malede billederne efter at beboerne var flyttet ind og det var for mange af beboerne og pårørende spændende at følge med i den proces. Det var rigtigt sjovt at følge. Det var et større projekt, Søren havde gang i med masser af maling og pensler, og det varede næsten et år, inden han og hans folk blev færdige, siger Rita Lund Rasmussen, der har boet på Hedevej i næsten halvandet år. Det samme siger Jens Kristian Jakobsen, der er formand for beboer- og pårørenderådet på plejehjemmet. Min mor bor her, og vi havde tit fornøjelse af at gå rundt og kigge på, hvordan skabelsen af kunstværket skred frem. 20 Vital nr. 1 marts 2015

21 Rita Lund Rasmussen foran det af Søren Martinsens malerier, som hun holder mest af. Beboer- og brugerrådsformand Jens Kristian Jakobsen ved Palle Daugaards skulptur Den Jyske. Den udendørs udsmykning er lagt i hænderne på fire medlemmer af Granitgruppen: Eigil Madsen, Torben Bøgh Hansen, Palle Daugaard og Steen Djervad. De har hugget, skåret og slebet 40 figurer, der er placeret langs de 400 meter lange stiarealer. 85 plejeboliger Det er Billedkunstudvalget i Aarhus kommune, der har peget på tre kunstnere, der er blevet indbudt til at udarbejde hver deres udsmykningsforslag til den indendørs udsmykning. Herefter har et lokalt kunstudvalg bestående af 6-8 personer fra personalet, brugerrådet og Bygningsafdelingen valgt Søren Martinsens forslag. Det udendørs granitprojekt er valgt af Bygningsafdelingen og byggeudvalget i fællesskab uden udbud og konkurrence. Plejehjemmet Hedevej 50 består af 85 plejeboliger, som blev færdigbygget og taget i brug i marts Byggeriet består af 3 huse, opført i naturlige materialer i henholdsvis 1- og 2-plans byggeri, og som forbindes med hinanden via en fælles glasgang. Vital nr. 1 marts

22 Tema Kun en overgang Det er bare en overgang Livet er fuldt af overgange fra en del af tilværelsen til en anden. Fra barn til voksen fra single til gift og forælder og ikke mindst fra et liv på arbejdsmarkedet til en lang periode uden for. Men der findes også andre overgange, som vi skal forholde os til fx overgangen fra at være på hospitalet til at komme hjem og måske skulle have hjælp af hjemmeplejen eller til at flytte i en plejebolig. Læs mere om overgange i dette tema. 22 Vital nr. 1 marts 2015

23 tema Vital nr. 1 marts

24 Tema Kun en overgang Så længe det er spændende, bliver jeg ved Anne Lise Hansen har ikke planer om at forlade det, hun mener er Danmarks bedste arbejdsplads Tekst: Allan Witte Foto: Niels Åge Skovbo Her ser man ikke på alderen som noget specielt Når jeg om morgenen kører ned ad alléen og ser det ny, smukke Moesgård Museum på venstre side og den gamle herregårds hovedbygning forude, sker det tit, at jeg tænker: Velkommen til Danmarks dejligste arbejdsplads. Anne Lise Hansen taler begejstret om sin arbejdsplads og sit arbejdsliv. Hun er direktionssekretær og meget mere på Moesgård og fyldt 65 år, men har ikke overvejet at forlade hverken Moesgård eller arbejdsmarkedet. En rummelig arbejdsplads Dertil er mit arbejde alt for spændende, siger Anne Lise og beretter om en arbejdsplads, der er rummelig, har masser af afvekslende arbejdsopgaver, og hvor der er et godt socialt miljø mellem 24 Vital nr. 1 marts 2015