Dansk-historieopgaven i 1.g
|
|
- Margrethe Mathiasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk-historieopgaven i 1.g Udarbejdet af: Lars Tølbøll Pedersen & Henrik Nyvang
2 Indholdsfortegnelse I. Hæftets formål... 3 II. Opgavens karakter... 3 III. Fagenes retorik... 4 IV. Formelle retningslinjer og opgavens overordnede struktur... 5 V. Taksonomiske niveauer... 7 V.1. Redegørelse... 8 V.2. Analyse... 9 V.3. Diskussion/Vurdering... 9 VI. Citationsteknik, henvisninger og noter VI.1. Citater VI.2 Henvisninger og noter VII. Mundtlig evaluering VIII. Litteraturliste
3 I. Hæftets formål I gymnasiet skal man skrive en del store opgaver. Én af dem er dansk-historieopgaven, som skal skrives i 1.g. Hensigten med dansk-historieopgaven er, at man skal lære at skrive opgaver, at man skal lære noget fagligt, og at man skal lære at bruge faglige metoder. Noget af det, man skal lære, er en række formelle færdigheder; man skal kunne citere, henvise, lave litteraturliste osv. Det er disse færdigheder, dette hæfte drejer sig om. II. Opgavens karakter Det er meget vigtigt, at man lærer at skrive opgaver, bl.a. fordi næsten alle får brug for det i senere uddannelsesforløb. Derfor kan man sige, at opgaveskrivningen er et led i den direkte studieforberedende del af gymnasieuddannelsen; her kan den videnskabelige del af uddannelsen begynde. De fleste vil nok mene, at de har skrevet opgaver i folkeskolen, og det er sandt, men netop kravene om en form for videnskabelighed adskiller folkeskolens og de videregående uddannelsers opgaveskrivning. Derfor er der nogle ting, man skal mærke sig. I gymnasiet skal man ikke skrive om sin egen arbejdsproces, altså ikke noget med "det har været svært at skrive opgaven, men jeg mener, at jeg har klaret det tilfredsstillende". Man må heller ikke takke nogen. Det ser man nogle gange i forordet til en bog, men det er ikke velset i opgaver, uanset om opgaven "ikke var blevet til uden hjælp og støtte fra mor". Det er vigtigt at have et solidt grundlag for det, man skriver. Det vil sige, at man i de fleste tilfælde arbejder ud fra skriftligt materiale, men illustrationer og tabeller med mere kan også inddrages og behandles i opgaven. De fleste vil gerne udtrykke meninger om emnet, men man skal ikke skrive noget om sine følelser; det er irrelevant for en opgave om fx slavehandel, om man synes, det er synd for slaverne. 3
4 III. Fagenes retorik De større skriftlige opgaver skal udarbejdes i et klart sprog. Lange og knudrede sætninger virker meningsforstyrrende, og man bør derfor skrive i kortere sætninger med et præcist ordvalg. I skemaet nedenfor er der en oversigt over nogle forhold om fagenes retorik, som man skal være opmærksom på, når man skriver en dansk-historieopgave. Substantiver Brug fagterminologi. Man må ikke bruge fornavn om forfattere/skribenter. Brug hele navnet, efternavn eller forkortelse Verber Når man i dansk skriver om fiktion, skriver man i præsens eller perfektum. Eks: Eventyret handler om en ælling, der går meget ondt igennem, men bliver lykkelig til sidst. Præsensformerne skal opfattes som en slags "altid". H.C. Andersens eventyr "Den grimme ælling" handler om en ælling, der ser anderledes ud. I andegården opfattes den som styg og bliver kanøflet. Hvis I refererer en fiktionstekst i præteritum, lyder det som om I forveksler fiktion og virkelighed, og det er en alvorlig fejl. Man skriver også i præsens, når man skriver om andre tekster eller præsenterer nogle forfatteres synspunkter. Eks: Artiklen beskriver forholdene i Egypten, eller Rudi Thomsen påpeger i sin fremstilling Ang. faktiske begivenheder skriver man i præteritum. Den fortidige virkelighed opfattes i denne sammenhæng som faktiske begivenheder. Eks: Folketinget behandlede et forslag, og H.C. Andersen rejste flere gange Man skal undgå passivvendinger, hvis det er muligt. Adjektiver Man skal overveje anvendelsen af stærke og farvede adjektiver. I fremstillingen og dokumentationen af sagen er det hensigtsmæssigt at anvende et neutralt sprog. Pronomener Det skal altid fremgå klart, hvem der gør hvad, og hvem der mener hvad. Det er ikke tilladt at bruge du i stedet for man. I historieopgaver er det meget vigtigt, at man præciserer hvis synspunkter på den historiske virkelighed, man præsenterer. Vær derfor meget forsigtig med at anvende man i historieopgaver. Det er i orden at bruge jeg, hvis man udtrykker en vurdering eller fortolkning. Eks: Jeg opfatter solen som et symbol på og Jeg er enig med Rudi Thomsen i opfattelsen af romernes motiver Man må ikke bruge vi, hverken om læreren og jeg eller om personers forhold til tekster, f.eks. er det forbudt at skrive: Vores eventyr handler om Sammenhæng Vigtigt. Både mellem ord, sætninger og afsnit. Brug f.eks.: altså, derfor, til trods for, derimod, hvorefter o.l. 4
5 IV. Formelle retningslinjer og opgavens overordnede struktur Omfang: Hvis du skriver opgaven alene, skal den som minimum have et omfang på 5 normalsider og maksimalt 8 normalsider. Skriver du i en gruppe på 2, skal opgaven fylde 9-12 normalsider, hvor hver elev i gruppen hæfter for minimum 3 sider, der indeholder både dansk- og historiefaglige elementer. I optællingen af opgavens antal normalsider skal indholdsfortegnelse, illustrationer, henvisninger/noter, litteraturliste og bilag ikke medtælles. En normalside er en A4 side med anslag. Brug ordtællefunktionen i Word. Med undtagelse af titelbladet (se nedenfor) anføres der sidetal på alle sider i opgaven. Arbejdsform: Opgaven udarbejdes individuelt eller i grupper på 2. Opgavernes overordnede struktur: a. Forside/titelblad, der indeholder dels opgavens titel, der skal være i nøje overensstemmelse med indholdet, dels navn og klasse. b. Indholdsfortegnelse, hvor alle afsnit og underafsnit opstilles med henvisning til, på hvilken side i opgaven afsnittene findes. Teksten skal stå til venstre og sidetallene til højre. Der skal være fuldstændig overensstemmelse mellem indholdsfortegnelsen og afsnittene i opgaven. c. Indledning, der indeholder en kort introduktion til og præsentation af opgavens problemstilling(er); det vil sige de spørgsmål, som opgaven forsøger at besvare. Indledningen kan også indeholde en præsentation af, hvordan opgaven er disponeret, ligesom emnemæssige afgrænsninger, eksempelvis i forhold til tid og sted, har sin plads her. Endelig skal indledningen indeholde en kort beskrivelse af det væsentligste materialegrundlag for opgaven. d. Hovedafsnit, der er inddelt i kapitler og underafsnit. Hovedafsnit vil sige de redegørende, analyserende og vurderende afsnit (se s. 7 ff.), hvori opgavens emne behandles. De enkelte større afsnit kan afrundes med en kort sammenfatning af afsnittets hovedpointe(r), således at sammenhængen mellem afsnittet og det problem, der behandles, klart fremgår. e. Konklusion. Her understreges de faglige resultater, der er nået igennem 5
6 udarbejdelsen af opgaven. Sørg altid for, at der er overensstemmelse mellem det, der sættes spørgsmålstegn ved i indledningen og det, der svares på i konklusionen. I konklusionen må der ikke inddrages helt nye momenter eller synspunkter; konklusionen må dog meget gerne sætte opgavens indhold ind i et større perspektiv, eksempelvis ind i en aktuel sammenhæng. f. Litteraturliste, der opstilles alfabetisk efter forfatternes efternavne. De enkelte titler forsynes desuden med oplysninger om forlag/trykkested og udgivelsesår. Kun det materiale, der er henvisninger til i opgaven, anføres i litteraturlisten. Eksempler: Bender, Johan & Hans-Kurt Gade (1989): Stormagtspolitikken belyst ved kilder, Munksgaard Bryld, Carl-Johan (2010): Verden før i dansk perspektiv, Systime Ditlevsen, Tove (1948): Tårer, i: Noveller, Gyldendal Hansen, Ib Fischer (1981): Litteraturhåndbogen, Gyldendal Jørgensen, Per Willemoes (1974): De store opdagelser, Gyldendal Vandborg, Lise (2011): Dette burde skrives i nutid af Helle Helle, Litteratursiden, (besøgt d. 10/4 2018) Materiale fra Internettet: Artikler eller lignende anføres på samme måde som papirudgaver og afsluttes med angivelse af webadressen samt dato for anvendelse. Vær opmærksom på, at der i opgaven ikke må henvises til oplysninger fra de elektroniske leksika Wikipedia og leksikon.org. I historieopgaver skelnes der i litteraturlisten ikke mellem kilder og fremstillinger. I danskopgaver kan det i nogle sammenhænge være relevant at skrive en liste over henholdsvis primær- og sekundærlitteratur. 6
7 g. Eventuelle bilag. Bilag kan eksempelvis være kort, tabeller, boganmeldelser og kildetekster, der har haft stor betydning for udarbejdelsen af opgaven. Der skal altid refereres til de vedlagte bilag i opgaveteksten. V. Taksonomiske niveauer I opgaven skal der indgå forskellige taksonomiske niveauer. De enkelte niveauer udgør dels en enhed i opgaven, dels fundamentet for at bevæge sig videre til det næste niveau. De enkelte niveauer kan illustreres således: DISKUSSION/ VURDERING; herunder fortolkning ANALYSE; herunder karakteristik og sammenligning REDEGØRELSE; herunder resumé, beskrivelse, belysning, skitsering Opgaven skal indledes i pyramidens nederste del. Opgaver, der kun bevæger sig på ét af niveauerne vil normalt ikke accepteres som tilfredsstillende. De enkelte niveauer skal dog ikke have lige stort omfang i opgaven. Analysedelen udgør opgavens væsentligste del og skal derfor omfangsmæssigt udgøre den største del af opgaven, det vil sige minimum 50 % af teksten. Redegørelsen og diskussionen/vurderingen deler som hovedregel de resterende sider mellem sig. Begreberne redegørelse, analyse og diskussion/vurdering fungerer i opgaveprocessen som arbejdstitler på opgavens enkelte dele. I den færdige opgave skal I give afsnittene overskrifter, der fortæller noget om indholdet heri. 7
8 V.1. Redegørelse At gøre rede for hovedsynspunkter i en tekst, et historisk fænomen, et udviklingsforløb eller nogle strukturelle forhold betyder, at man med sine egne ord giver en ordnet, forklarende fremstilling. En redegørelse behøver ikke følge forlæggets opbygning, men opgaveskriverens egne vurderinger og stillingtagen til materialet indgår ikke i redegørelsen. Ofte lægger redegørelsen op til senere diskussion eller tolkning. Igennem sit valg af oplysninger fra materialet udtrykker man dog allerede i opgavens redegørende del en selvstændig synsvinkel på og vægtning af elementer inden for opgavens emne. Et eksempel: Eventyret handler om en grim ælling, der går meget ondt igennem, men til slut bliver en smuk svane. Eller: Eventyret handler om en ælling, der bliver forfulgt af de andre i andegården. Derfor må den flygte, den går meget ondt igennem, men får det godt til slut. I eksemplet ses to forskellige resuméer, der hver især udtrykker opgaveskrivernes synsvinkel. De to opgaver vil ikke blive ens, idet der allerede i redegørelsen fokuseres på forskellige elementer i historien. Redegørelsen er reproducerende, det vil sige, at opgaveskriveren forholder sig refererende/ resumerende til det materiale, som danner grundlag for redegørelsen; normalt tekster. At give et referat af en tekst betyder, at man neutralt og kortfattet gengiver tekstens tankegang. Referatet skal følge tekstens opbygning og kun medtage det, der er nødvendigt for forståelsen af tankegangen. I en opgave på gymnasialt niveau vil man sjældent bede om referat, men bemærk forskellen mellem referat og resumé. At give et resumé af en tekst betyder, at man giver en kort, neutral sammenfatning af dens hovedtankegang. Man behøver ikke følge forlæggets opbygning. Resumé kan bruges til at give et kort overblik over en vanskeligt tilgængelig tekst eller til at komme i gang med tekstarbejdet. I nogle opgaveformuleringer vil der stå skitsér. Det betyder næsten det samme som at resumere. 8
9 V.2. Analyse Analysen er den materialebearbejdning, der fører frem til fortolkningen eller diskussionen/vurderingen. Bearbejdningen tager udgangspunkt i det eller de faglige problemer, man ønsker besvaret og foretages ved hjælp af fagenes metoder. I opgavens analysedel går man i dybden med sit emne. Ordet analyse kommer fra græsk og betyder opløsning eller at opløse, og det er netop dette, man her skal gøre med sit emne: Det skal opløses på en sådan måde, at emnets og tekstens enkelte dele - dens byggesten - træder frem og bliver synlige. Man går i dybden og undersøger, hvilke elementer de analyserede tekster består af, og hvilken betydning disse elementer har for helheden. Historiefagligt vil man her fx fokusere på årsager til og konsekvenser for den givne historiske begivenhed, som man undersøger. Man vil herved oftest arbejde kildekritisk og blandt andet forholde sig til kildens type, ophav, formål, tendens mm. Danskfagligt vil man fokusere på både tekstens indhold og form. Uanset om det er en skønlitterær tekst eller en sagprosatekst, fx en tale, vil man i analysen undersøge, hvordan tekstens genre, forskellige stilistiske virkemidler og komposition påvirker dens tematikker eller emne. Det er i analysen helt afgørende, at man undersøger og overvejer effekten og betydningen af de iagttagelser, man gør sig om teksten. V.3. Diskussion/Vurdering En diskussion er en behandling af forskellige synspunkter på det problem, der er arbejdet med i analysen. Diskussionen kan også være udtryk for opgaveskriverens egne overvejelser over analyseresultaterne. Vurderingen indebærer en selvstændig stillingtagen til det problem, opgaven behandler. Vurderingen bygger på den faglige argumentation, der fremkommer i diskussionen. En fortolkning repræsenterer ligesom en vurdering det øverste niveau i pyramiden, jvf. s. 7. Det er hér, at man på baggrund af analysen giver et samlet bud på, hvordan et emne eller en tekst skal forstås. I arbejdet med skønlitterære tekster i dansk er det i fortolkningen, man kommer ind på, hvad teksten vil sige på et dybere og mere abstrakt plan. 9
10 VI. Citationsteknik, henvisninger og noter VI.1. Citater Et citat er en ordret gengivelse fra en tekst (det kan i andre sammenhænge være fra et mundtligt udsagn). Man skal altid citere helt præcist, bl.a. skal man bruge tekstens retskrivning. Der skal være kolon før citatet, og der skal være citationstegn ("gåseøjne") omkring det citerede. Det er nødvendigt at anvende citater i sin opgave. Det viser, at opgaveskriveren er i stand til at påpege og behandle centrale elementer i teksterne. Citaterne skal dog altid kommenteres og indgå som et naturligt led i opgavens fremstilling af væsentlige forhold. Et danskfagligt eksempel fra Ditlevsens Taarer. Det er tydeligt, at moderen har magt over sin søn, og på trods af hans forsætter aner man allerede midt i novellen, hvordan det vil gå: "Gråden trængte ind i hans eget sind og stemte ham for struben. Ruths ansigt gled ud i tåge for ham..." (Ditlevsen, 1948, s. 45, l ). Almindeligvis gør man sådan, at citater på tre linjer eller derunder skrives i brødteksten, mens citater på mere end tre linjer fremhæves og indrykkes. Man kan også på andre måder adskille citater fra den øvrige tekst, f. eks. ved at anvende en anden skrifttype eller - størrelse. Kolon og anførselstegn skal naturligvis stadig være der. De tre prikker til slut angiver, at sætningen ikke er afsluttet på dette sted, men man springer over resten, da det ikke er nødvendigt i denne sammenhæng. I kan undlade noget af den oprindelige tekst et hvilket som helst sted i teksten ved hjælp af en parentes med tre prikker ( ), men pas på, at tekstens mening ikke fordrejes. Et eksempel fra historiefaget kunne se således ud: I sin afskedstale påpeger MacArthur således hvordan der var flere årsager til USA s militære engagement i Korea: Alt dette blev forandret ved vor sejr i Stillehavet. Vor strategiske grænse ændredes da til at omfatte hele Stillehavet, som blev en vældig 10
11 fæstningsgrav, der vil beskytte os, så længe vi fastholder den. 1 VI.2 Henvisninger og noter Henvisninger er en uundværlig del af en opgave, da alle oplysninger i opgaven skal kunne kontrolleres i det anvendte materiale. Det er svært at sige, hvor mange henvisninger, der skal være i en opgave; det afhænger bl.a. af emnet, materialet og dets anvendelse. Det er også vanskeligt at lave gyldne regler for, hvor man skal anbringe sine henvisninger i opgaven, men en tommelfingerregel siger, at når man er færdig med et afsnit, laver man en henvisning. Hver gang man refererer eller på anden måde gengiver noget fra materialet, som man arbejder med, skal man henvise. Man skal fortælle læseren, hvorfra omtalen stammer. Man kan komme i den situation, at flere bøger skriver det samme. Så kan man vælge at henvise til dem alle, eller man kan nøjes med at henvise til dem, der har størst betydning for opgaven. I henvisningen anføres der sidetal på, hvor i materialet den gældende oplysning kan findes. Undlad at lave henvisninger til et omfattende antal sider i materialet; henvis ikke til mere end to sider pr. bog i en henvisning - det gælder om at henvise præcist. I dansk anføres almindeligvis henvisninger som parenteser i brødteksten umiddelbart efter, de er anvendt. I historie anføres henvisninger derimod i fodnoter (se eksemplet med fodnoten på denne side). Da Dansk-historieopgaven er tværfaglig, er det vigtigt, at der er konsekvens i henvisningssystemet. Man kan derfor vælge at benytte fodnoter som henvisningsform i begge fag i hele opgaven. Man kan også vælge at henvise i parentes til primærteksterne i dansk og indsætte de resterende henvisninger i fodnoter. Hvis man benytter sidstnævnte system, bør man kort gøre opmærksom på det i opgavens indledning. Et eksempel: jeg er i gang med en opgave om J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe og skriver: Samspillet mellem natur og menneske er klar fra begyndelsen. Den naturvidenskabelige tænkemåde er karakteristisk for Jacobsen. (Hansen, 1981, s. 176). 1 MacArthurs afskedstale 19. april 1951, citeret fra Bender & Gade (1989), s
12 I eksemplet her står ikke alle oplysninger om kilden i henvisning. Normalt skriver man forfatterefternavn, udgivelsesår samt side- og eventuelt linjetal. Hvis der er tvivl, f.eks. hvis samme forfatter har skrevet to bøger samme år, kan man tilføje titlen. I litteraturlisten anfører man i en parentes den forkortelse, man anvender i henvisningerne. Når der henvises til kilder i fx kildesamlinger, skal kildens titel, afsender og tilblivelses-/udgivelsesår anføres først, og dernæst skal der skrives, hvilken bog kilden er citeret fra. Et eksempel: Christopher Columbus Brev af 15. februar 1493, udgivet i april 1493, citeret fra Jørgensen (1974), s. 88. Et eksempel på henvisning til en artikel fra en hjemmeside: jeg skriver om Helle Helles forfatterskab, og jeg vil i den forbindelse omtale romanen Dette burde skrives i nutid: Denne tematik er også at finde i Dette burde skrives i nutid, hvor Dorte langsomt er ved at gå i opløsning, og hvor overfladen krakelerer. (Vandborg, 2011) Af litteraturlisten fremgår alle relevante oplysninger. Dvs. artiklens titel, datering, hjemmesidens adresse, forfatter og dato for brug af hjemmesiden. 12
13 VII. Mundtlig evaluering I forlængelse af den skriftlige opgave skal du til en mundtlig prøve, hvor du bl.a. præsenterer opgavens hovedpointer, materialer og metoder. Denne prøve er individuel også selvom du har udarbejdet opgaven sammen med en anden elev. Du får én samlet karakter for opgaven og den mundtlige prøve, som har samme status som en årsprøve/eksamen. Denne karakter tæller med i dit gennemsnit for 1.g. Forud for den mundtlige prøve skal du forberede en præsentation af din opgave på 3-4 minutter, herefter følger en dialog om opgaven mellem dig og dine vejledere. I alt er der 24 minutter til rådighed pr. elev til præsentation, dialog, vejledernes votering og feedback. Som en del af vejledernes feedback får du et ark med kommentarer til din opgave. Efter den mundtlige prøve skal du skrive lærernes feedback ind i kommentarfeltet til opgaven i Lectio, så du har dem til SRO i 2.g. Nedenfor finder du to tjeklister til din egen evaluering af din DHO og den efterfølgende mundtlige evaluering, som du også skal forberede dig til og deltage i: 2 Tjeklister formalia og faglighed Formalia 1. Stemmer oplysningerne på forsiden og det evt. sidehoved? 2. Passer indholdsfortegnelsen med indholdet af den faktiske opgave? 3. Er afsnitsoverskrifterne præcise og relevante? 4. Passer sidetalsangivelserne? 5. Er citaterne gengivet korrekt og stemmer henvisningerne? 6. Har du skrevet alting selv og udryddet evt. elementer af plagiering? 7. Er litteraturlisten alfabetisk, systematisk, korrekt og overskuelig? 8. Har opgaven det rette omfang? Faglighed 1. Besvarer opgaven problemformuleringen? 2. Handler opgaven om andet eller mere end det, som opgaveformuleringen og/eller indledningen lægger op til? 3. Indeholder opgaven en skønlitterær/danskfaglig tekst og en historisk kilde? 4. Bruger du begge fags metodiske tilgange? 5. Hvad er forskellene imellem de to fag og hvad er lighederne? 6. Hvad kan du forbedre, undersøge eller udforske frem til den mundtlige evaluering? Husk Husk at medbringe din opgave, dine primære tekster og kilder med understregninger og noter samt et talepapir. På den måde kan du vise, at du har arbejdet analytisk i bund med netop tekster og kilder og du og dine lærere har noget konkret at diskutere ud fra. 2 Tjeklisten er hentet fra Jørgensen (2018), s
14 VIII. Litteraturliste Bender, Johan & Hans-Kurt Gade (1989): Stormagtspolitikken belyst ved kilder, Munksgaard Bryld, Carl-Johan (2010): Verden før i dansk perspektiv, Systime Ditlevsen, Tove (1948): Tårer, i: Noveller, Gyldendal Hansen, Ib Fischer (1981): Litteraturhåndbogen, Gyldendal Jørgensen, Mikael Skou Hougaard (2018): Dansk og historie. Storby og provins og derimellem, Systime Jørgensen, Per Willemoes (1974): De store opdagelser, Gyldendal Vandborg, Lise (2011): Dette burde skrives i nutid af Helle Helle, Litteratursiden, (besøgt d. 10/4 2018) 14
15 15 Forfatterne, forår 2018
Historieopgaven i hf Efterår 2018
Historieopgaven i hf Efterår 2018 Indholdsfortegnelse I. Hæftets formål... 3 II. Opgavens karakter... 3 III. Fagets retorik... 4 IV. Formelle retningslinjer og opgavens overordnede struktur... 5 V. Taksonomiske
Læs mereDansk-historieopgaven i 1.g
Dansk-historieopgaven i 1.g Udarbejdet af: 1 Lars Tølbøll Pedersen & Henrik Nyvang Indholdsfortegnelse I. Hæftets formål... 3 II. Opgavens karakter... 3 III. Fagenes retorik... 4 IV. Formelle retningslinjer
Læs mereStudieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven
Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens
Læs mereDansk- og historieopgaven i 1g
Vejledning til opgaven i dansk og historie på Virum Gymnasium 2018 Du skal foråret 2018 skrive en opgave i dansk og historie. Rammerne for opgaven beskrives i det følgende: FORMÅL: Opgaven skrives i dansk
Læs mereDansk-historieopgaven i 1.g
Dansk-historieopgaven i 1.g Udarbejdet af: Aase Graae-Michelsen & Charlotte Hauberg Indholdsfortegnelse: I. Hæftets formål s. 3 II. Opgavens karakter s. 3 III. Fagenes retorik s. 4 IV. Formelle retningslinjer
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.
Læs mereOM PROJEKTOPGAVER GENERELT
1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereDansk og/eller historieopgaven i 1g
Vejledning til Opgaven i dansk og/eller historie på Virum Gymnasium 2017 Du skal foråret 2017 skrive en opgave i dansk og/eller historie. Rammerne for opgaven beskrives i det følgende: FORMÅL: Opgaven
Læs mereDansk-historieopgave
Dansk-historieopgave Vejledning CG 2018 Opgaven i historie og dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den indgår som en del af den 3-årige, flerfaglige progression, der slutter
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereIndividuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00
Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant
Læs mereDansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.
Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag
Læs mereForside Her skal du anvende det udleverede officielle ark med opgaveformuleringen. Andet er ikke nødvendigt.
Praktiske råd vedrørende udformningen af DHO Hvordan laver jeg fodnoter? Skal indholdsfortegnelsen stå før indledningen? Når du skal i gang med at skrive din DHO, vil du sikkert opleve, at du har en masse
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereInformation om Da/Hi-opgaven DHO
Information om Da/Hi-opgaven DHO Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Dansk-Historieopgaven (DHO) 2 1.1 Formålet med DHO 2 1.2 Tidsplan og omfang 3 Opgavens indhold 3 2.1 Titelforsiden 3 2.2 Indholdsfortegnelsen
Læs mereDansk-historie-opgaven (DHO) Tårnby Gymnasium & HF
Dansk-historie-opgaven (DHO) Tårnby Gymnasium & HF Denne orientering indeholder følgende: En kort orientering om rammerne for opgaven En vejledning i opgavens indhold Indhold Rammerne for opgaven... 3
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereElevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet
Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereHistorie-/danskopgaven i 2g
2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige
Læs mereMunkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE
Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE AT BELYSE EN FAGLIG PROBLEMSTILLING Opgaven: 1. trin i en tretrinsraket med indbygget progression Efterår 2012: En opgave i en faglig
Læs mereVejledning til større skriftlige opgaver
Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens
Læs mereDansk-historie-opgave
Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt Formalia ved opgaveskrivning Indhold 1 Formalia ved opgaveskrivning... 3 2 Layout... 3 3 Opbygning... 3 4 Aflevering... 5 5 Sanktioner... 5 6 Litteraturliste...
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN
Læs mereMunkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN
Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN AT BELYSE EN FAGLIG PROBLEMSTILLING Opgaven: 2. trin i en tretrinsraket med indbygget progression Efterår 2011: En opgave i en faglig problemstilling
Læs mereAALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING
AALBORGHUS GYMNASIUM TIL SKRIFTLIGE OPGAVER & AKADEMISK SKRIVNING Indhold Formål... 2 Layout... 2 Hvordan laver man citater?... 2 Kortere citater... 2 Længere citater... 3 Når man udelader ord og sætninger
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g
TÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g Studieretningsopgaven (SRO) i 2g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSRO 2017 SRO 2G
SRO 2G 2017 1 Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) Studieretningsopgaven i 2.g er en individuel skriftlig opgave i to af de fag, der udgør studieretningen. Til udarbejdelse af opgaven er der afsat 15 elevtimer.
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereFormalia KS på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med
Læs mereTekniske retningslinjer for opgaveskrivning
Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er
Læs mereSSO-OPSKRIFTEN. Alle dele er lige vigtige for at lave den perfekte kagedej. Indhold
SSO-OPSKRIFTEN I SSO-opskriften kan du læse om de forskellige ingredienser, som du skal bruge for at lave din større skriftlige opgave i forbindelse med din HF. Alle dele er lige vigtige for at lave den
Læs merekast-brande Gymnasium SSO: Skoleåret Elevmanual til Større skriftlig opgave 2. Hf,
kast-brande Gymnasium Elevmanual til Større skriftlig opgave 2. Hf, 2018-2019 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om og forløbet s. 3 II. Datoliste for SSO 2018-2019 s. 7 III. Generelt om en større skriftlig
Læs mereDanskopgaven skriftlig årsprøve
Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.
Læs mereSkrivevejledning for Kulturstudier juli 2017
Skrivevejledning for Kulturstudier juli 2017 Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler. Bidraget må ikke være publiceret tidligere eller på samme tid være indsendt til et andet
Læs mereFormalia ved opgaveskrivning
Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...
Læs mereElevvejledning HF. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2008 3. udgave Indholdsfortegnelse 1. Placering af opgaverne s. 2 2. Den større skriftlige opgave s. 2 3. Generel vejledning til
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel
Læs mere- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om
Læs mereSRP STUDIERETNINGSPROJEKTET
STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven
Læs mereInformation om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19
Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19 Køreplan for SSO forår 2019 Uge Dato Begivenhed Sted Ansvarlige 5 Mandag 28/1 Valg af fag og område Lectio Elever senest kl. 11:45 5 Onsdag 30/1
Læs mereSTUDIERETNINGSOPGAVEN - SRO I 2G 2019 FF5: Forårssemester i 2g FF7: Formativ evaluering af opgaven: maj og juni
STUDIERETNINGSOPGAVEN - SRO I 2G 2019 FF5: Forårssemester i 2g FF7: Formativ evaluering af opgaven: maj og juni AZ/PG/dec/2018 1 FF5/FF7: Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) 2019 Opgavens formål: Formålet
Læs mereDansk og/ eller historieopgaven i 2g
Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning
Læs mereElevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereSSO-OPSKRIFTEN. Alle dele er lige vigtige for at lave den perfekte kagedej. Indhold
SSO-OPSKRIFTEN I SSO-opskriften kan du læse om de forskellige ingredienser, som du skal bruge for at lave din større skriftlige opgave i forbindelse med din HF, og hvad kravene til ingredienserne er. Alle
Læs mereDansk og/eller Samtidshistorieopgaven
Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen
Læs mereSSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs merePraktiske råd vedrørende udformningen af SRP
Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne UCN act2learn Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs merePraktiske råd vedrørende udformningen af SRO
Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at
Læs mereRapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.
Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at
Læs mereOpgavemanual til DHO SRO SRP
Opgavemanual til DHO SRO SRP I løbet af dine 3 år på STX skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: dansk-historie-opgave (DHO) i slutningen af 1. år, studieretningsopgave (SRO)
Læs mereVejledning til større skriftlige opgaver
Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Opgavens opbygning... 1 2.1. Om forside... 1 2.2. Om abstract... 1 2.3. Om indholdsfortegnelse... 2 2.4. Om opgavens indledning...
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Dansk-historieforløb
Dansk-historieforløb Dansk-historieforløb Introduktion og uddybning af nye rammer og regler herfor Ikke fokus på stilladsering af det skriftlige produkt() DHO i kontekst historie A: I slutningen af 1.g
Læs mereStørre skriftlig opgave (SSO)
Håndbog til Større skriftlig opgave (SSO) 17/18 Styrelsen for It og Læring Indhold Hvad er større skriftlig opgave?... 1 Tidsplan... 2 Formalia... 3 Disposition af større skriftlig opgave... 3 Forside/titelblad...
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereSTANDARD FOR OPGAVESKRIVNING. VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers
STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers August 2010 Normalside Omfang Skrifttype Opsætning Indholdsfortegnelse Opbygning En normalside er defineret som 2400
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereElevvejledning til SRO
Elevvejledning til SRO Introduktion I løbet af din gymnasietid skal du have en række tværfaglige forløb, der på forskellig måde skal forberede dig til at skrive dit studieretningsprojekt (SRP) i 3. g.
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereI løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren:
I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren: historie-opgave (HiO) i det 1. år Større skriftlig opgave (SSO) på 2. år. Begge opgaver er individuelle. HiO
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereElevvejledning STX. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave
NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2008 3. udgave Indholdsfortegnelse 1. Placering af opgaverne s.2 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.2 3. Studieretningsprojektet
Læs mereWorkshop 1: Dokumentarfilmen som værk i dansk v. Mette Wolfhagen (B21)
Workshops Workshop 1: Dokumentarfilmen som værk i dansk v. Mette Wolfhagen (B21) Workshop 2: Sociale medier + skriftlighed = digital dannelse v. Katrine Haaning (B22) Workshop 3: Kreativ skrivning v. Peter
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs merePraktiske råd vedrørende udformningen af SRP
Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du
Læs mereREDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING
REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3
Læs mereRetningslinjer for opgaveskrivning Oktober 2018
Retningslinjer for opgaveskrivning Oktober 2018 INDHOLD Generelle krav... 2 Formelle krav til opgaven... 2 Opgavens forside... 2 Forbeholdserklæring... 2 Opgavens sidelayout... 3 Kildehenvisninger... 3
Læs mereVejledning til Større Skriftlig Opgave 2015/16
Vejledning til Større Skriftlig Opgave 2015/16 Onsdag 7. okt. kl. 11.15 Fredag d. 23. oktober Torsdag d. 29. okt. kl. 12.00 Tirsdag d. 10. november Fredag d. 27. november Torsdag d. 3. dec. kl. 12.00 Torsdag
Læs mereForslag til opgavestruktur, typografi og layout
Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen
Læs mereProgressionsplan for skriftligheden på ÅSG
Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG Siden sommeren 2010 har alle 1. g'ere afviklet en del af deres elevtid på skolen. Fra 2011 gælder det også 2. g'erne, og fra skoleåret 2012-2013 har alle skolens
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereHåndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B
Side 1 af 5 Håndbog til prøveform B Mundtlig prøve i dansk prøveform B Forløb, indhold, krav og gode råd Forløbet i prøveform B 1. Overblik over årets opgivelser i klassen 2. Udarbejdelse af fordybelsesområder
Læs mereStørre skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold
Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...
Læs mereElevmanual. Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)
Elevmanual Intern flerfaglig prøve i kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) 2p, Vintereksamen 2018/2019 2 Indhold: I. Generelt den interne flerfaglige prøve og det forberedende forløb s. 4 II. Vejledning
Læs mereOpgavemanual til DHO SRO SRP
Opgavemanual til DHO SRO SRP I løbet af dine 3 år på STX skal du skrive 3 større skriftlige opgaver inden for rapportgenren: dansk-historie-opgave (DHO) i slutningen af 1. år, studieretningsopgave (SRO)
Læs mereHistorieopgaven 1. HF
Historieopgaven 1. HF Opgavevejledning til kursister Opgaveaflevering: 14. april, kl. 14.00 på kontoret Historieopgave 1hf 2010-2 1. Generelt om historieopgaven Historieopgaven skrives og afleveres individuelt
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereStørre Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018
Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018 Større Skriftlig Opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, som SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HF-eksamen. Opgaven tæller med en selvstændig
Læs mereDANSK-HISTORIEOPGAVEN
1 DANSK-HISTORIEOPGAVEN FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereKildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger
Kildehenvisninger - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Af: Emil Madsen Slotshaven Gymnasium d.12/12 2016 Indhold Hvorfor overhovedet kildehenvise?:... 1 Hvad er en kildehenvisning så?:...
Læs mere