Formalia ved opgaveskrivning

Transkript

1 Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)... 7 Formalia i større opgaver I en hvilken som helst større opgave er der en række formelle krav, du skal sørge for at opfylde. Her følger en liste over disse krav og en forklaring på hvordan du opfylder kravet korrekt: Forside: Din opgave skal altid indeholde en forside/et titelblad, hvor du oplyser faktuelle ting. Din forside vil derfor indeholde oplysninger om: - opgavens titel - dit navn og den klasse du går i - din(e) vejleder(e)s navn(e) - din skole - hvilken type opgave, der er tale om - den godkendte/udfærdigede opgaveformulering, du har lavet en besvarelse af Hvis du har lyst til at lave en kreativ forside, må du meget gerne det, men den kan ikke erstatte den officielle forside. Indholdsfortegnelse: Din opgave skal indeholde en oversigt over opgavens enkelte hovedafsnit. Indholdsfortegnelsen kan genereres automatisk i de fleste skriveprogrammer. Læs nedenfor om at generere indholdsfortegnelse i Microsoft Word og se i øvrigt hvordan den fungerer i denne håndbog. Sidetal: Der skal altid indsættes "sidetal" og "sidetal af" i din opgave - så giver indholdsfortegnelsen også mere mening! Læs nedenfor om sidetal i Word og se også her hvordan angivelsen af sidetal fungerer i denne håndbog.

2 Indledning/konklusion: Din indledning og konklusion er rammen omkring din opgave. Det er her læseren kan få et indtryk af hvad opgaven indeholder af problemstillinger og konklusioner. Det er en god hovedregel mht. indledning og konklusion, at de skal kunne læses uafhængigt af selve opgaven. Tilsammen skal de altså danne rammen omkring opgaven og være nok til at give læseren et indtryk af hvad der bliver undersøgt (indledning) og hvad svarene er (konklusion). Se nedenfor for flere detaljer om de to dele af rammen: Indledning Formålet med indledningen er at gøre din læser interesseret og trække vedkommende ind i opgaven. Indledningen skal gerne give læseren en idé om opgavens indhold, men ikke afsløre for meget. Du kan vælge at starte indledningen på flere forskellige måder: - redegør kort for de vigtigste temaer og evt. undertemaer - slå tekstens tema an gennem nogle generelle overvejelser, der efterfølgende snævrer sig ind til at behandle netop dette materiale (som en tragt) - brug et centralt citat fra den tekst eller artikel, du arbejder med, til at slå tonen an Husk altid at indledningen skal indeholde oplysninger om udgangspunktet for din opgave. Det kan være en tekst, hvor du husker at nævne forfatterens navn, tekstens titel, årstallet for udgivelsen og evt. den tekstsamling, teksten er taget fra. Det kan også være de forskningsresultater eller de antagelser, du bygger din opgave på. Konklusion Formålet med konklusionen er at samle op og afrunde opgavens centrale pointer. Konklusionen skal gøre det helt klart hvilke slutninger/konklusioner, opgaven kan drage om det behandlede emne og evt. sparke bolden videre. Overordnet set skal konklusionen besvare spørgsmålet: hvad skal læseren vide når opgaven er læst? Du kan skrive konklusionen på flere forskellige måder: - svar eksplicit på de spørgsmål/den opgave, du stillede i indledningen - saml de vigtigste tråde sammen fra opgaven og bred dem ud fra noget meget konkret til noget mere abstrakt eller generelt (det modsatte af tragt-indledningen) - indled gerne konklusionen med afslutningsvis kan det altså siges at eller det kan konkluderes at Citater: Det er vigtigt at du underbygger din analyse og fortolkning med observationer i det materiale, du arbejder med. Indimellem kan det være mest effektivt at citere direkte fra teksten. Når du citerer er der nogle ting, du skal være opmærksom på: 1) Brug altid citationstegn (" --- ") ved ordrette citater 2) Hvis du laver længere citater (dvs. 3 linjer eller derover), så fremhæv dem ved at springe en linje over, lave indrykning og enkelt linjeafstand i hele afsnittet 3) Marker overspringelse af dele af et citat med prikker (...) 4) Husk at citere pinligt korrekt og at bevare stavemåden 5) Husk altid at lave en henvisning til citatet (læs om henvisninger nedenfor) Side 2 af 9

3 Henvisninger: Du skal lave henvisninger til din kilde når du citerer ordret (se ovenfor) eller når du med dine egne ord refererer fra en eller flere kilder. Du skal altså altid dokumentere hvor du har dine oplysninger fra i den litteratur, du har arbejdet med. Henvisninger laves nemmest ved at indsætte en fod- eller slutnote. Henvisningen skal indeholde de præcise oplysninger om kilden til din viden, dvs. forfatter, titel på artikel/tekst/bog, hvilken bog, du har fundet teksten i, udgiver, årstal og sidetal for oplysningen. Oplysningerne gives i den nævnte rækkefølge, eks.: Thorkild Borup-Jensen, Klaus Rifbjerg. En kanonforfatter. Dansklærerforeningens Forlag, 2008, s. 46. Når du laver henvisninger er det vigtigt at du kender følgende regler for at angive oplysninger: - hvis der er tale om en redigeret bog med flere indlæg, så skriver man (red.) bag navnet/navnene på redaktørerne - hvis der er mere end to forfattere/redaktører på den bog, så skriver man navnet på den første (altid alfabetisk), fulgt af "et al." - hvis der er tale om en bogtitel, skriver man titlen i kursiv - hvis der er tale om en del af en bog, dvs. en artikel, et digt, en novelle osv., så skrives titlen med citationstegn "---" - hvis man henviser til flere på hinanden følgende sider kan man vælge at skrive side eller side 23ff (det betyder "side 23 og de følgende sider") - hvis det er to på hinanden følgende sider skriver man enten side eller side 23f (det betyder "side 23 og den følgende side") Der er en automatisk funktion til fod-/slutnoter i Word, og den instruks kan du læse nedenfor. Litteraturliste/fodnoter: Din litteraturliste er en samlet oversigt over den litteratur, du har brugt til din opgave. Du skal medtage både primær- og sekundærlitteratur. Primærlitteratur er den litteratur, du har analyseret på. I dansk er det noveller, digte, artikler, mens det i historie er kilder osv. Sekundærlitteratur er den litteratur, du har brugt til at forstå baggrunden for det fænomen eller den begivenhed, du har undersøgt. I dansk er sekundær litteratur for eksempel Dansk Litteratur fra Runer til Graffiti. Både primær og sekundærlitteratur er noget, du har citeret fra og lavet henvisninger til. Din litteraturliste skal indeholde de samme oplysninger, som dine henvisninger, dvs. forfatter/redaktør, titel på teksten, titel på den bog, teksten er trykt i, udgiver og årstal. Litteraturlisten er altid organiseret alfabetisk efter efternavn og har efternavnet først. Det er aldrig muligt at lave en fuldstændig liste, da der findes mange forskellige teksttyper, man kan trække på i sine opgaver. De mest almindelige er dog dem, der er opstillet nedenfor. Hvis du er i tvivl om hvordan du skal gøre, så spørg din lærer/vejleder. Eks. Bøger (skønlitteratur og faglitteratur med én forfatter) Side 3 af 9

4 Forfatternavn, Titel. Forlag, Årstal. Eks.: Jakob Ejersbo, Liberty. Gyldendal, Noveller fra novellesamlinger: Forfatternavn, "Titel", i: Samlingens titel. Forlag, Årstal. Eks.: Helle Helle, "Film", i: Rester. Noveller. Gyldendal, 1996 Digte fra digtsamlinger Forfatternavn, "Titel", i: Digtsamlingens titel. Forlag, Årstal. Henrik Nordbrandt, "Ved indgangen", i: Ormene ved himlens port. Digte. Gyldendal, Kapitel af bøger, hvor en række bidragsydere er samlet: Navnet på bidragsyder, "Titel", i: redaktør(er)s efternavne (red.), Bogens titel. Forlag, Årstal. Thomas Bredsdorff, "Hvorfor læses litteratur?", i: Fogt & Thurah (red.), Ny litteraturdidaktik. Gyldendal, 2010 Artikler fra aviser/blade Navn på journalist, "Titel", i: Titel på blad/avis, dato Trine Munk-Petersen, "Man kan ikke snyde kærligheden", i: Berlingske Tidende, 3/ Hjemmesider Evt. navn på bidragsyder, "Titel", evt. dato, URL-adresse, dato hvor siden er fundet. (Line Petersen), "Sproglig tolerance og gang i sproget", indlæg 16/ på fundet 24/ I fodnoten skriver du som ovenfor og slutter af med henvisning til den side, den pågældende oplysning står på. Når du laver litteraturlisten bagerst i opgaven, skal du huske at opstille den alfabetisk efter forfatterens efternavn (dvs. efternavnet først). Eks. Ejersbo, Jakob, Liberty. Gyldendal, Side 4 af 9

5 Tjekliste til formalia Formalia Forside med nødvendige oplysninger Indholdsfortegnelse m/ sidetal Indledning - præsenteres emnet? - er der en problemformulering? - præsenteres fremgangsmåden? Får man lyst at læse videre? Konklusion - besvares problemformuleringen? - rundes opgaven af, eks. med perspektivering til videre studie el. lign.? Citater - hvor mange? - overholdes regler om citater? Henvisninger - overholdes regler om henvisninger? Sidetal - er der sidetal med? Sidetal af? Litteraturliste - overholdes regler om litteraturliste? Status (ja/nej/ikke tilfredsstillende) Side 5 af 9

6 Funktioner i Word Microsoft Word har en række genveje til at udføre nogle af de funktioner, der er formelle krav i en større skriftlig opgave. Ideen med dette afsnit er altså at give jer præcise anvisninger på hvordan I laver en indholdsfortegnelse, sidetal og fod-/slutnoter. Alle beskrivelserne henviser til opsætningen i Word Indholdsfortegnelse: For at kunne lave en indholdsfortegnelse skal du beslutte hvilke af dine overskrifter, der skal med i indholdsfortegnelsen. Du kan også medtage underoverskrifter, hvis du vil det. Det vigtige er at du er konsekvent når du markerer dem som overskrift 1, overskrift 2, osv. Du skal altså have en klar strategi for om der er tale om en hovedoverskrift eller en underoverskrift. Det gør du i fanebladet "Startside" ved "Typografier", hvor der er en standardindstilling til visse typografier. Når du har markeret alle dine overskrifter som den overskriftstype, du ønsker, skal du placere musen på den side, du vil have indholdsfortegnelse på (det er en god idé at lave indholdsfortegnelsen på en tom side, hvor der er lavet sideskift til siden før og siden efter, for så rykker den ikke ved alle de andre afsnit). Nu gør du sådan her: 1) Vælg fanebladet "Referencer" og herunder "Indholdsfortegnelse". 2) Åbn rullegardinet og vælg "Indsæt indholdsfortegnelse". 3) Du kan selv vælge indstillinger for indholdsfortegnelsen. Standard er at den medtager tre overskriftsniveauer (hvis der er tre) og at den laver prikker mellem overskriften og sidetallet i selve fortegnelsen. Det kan du roligt beholde. 4) Tryk til sidst "Ok" i dialogboksen. Nu danner Word din indholdsfortegnelse. Du kan altid opdatere indholdsfortegnelsen (hvis du skulle finde på at fjerne/tilføje et afsnit eller hvis teksten skulle rykke sig) 5) Højreklik, når du står inde i indholdsfortegnelsen 6) Vælg derefter "Opdater felt" 7) Ved den næste dialogboks klikker du i "Opdater alt" og "Ok", så retter det hele sig automatisk. Sidetal: Du kan automatisk indsætte sidetal ved at vælge fanebladet "Indsæt" og derefter funktionen "Sidetal". Hvis du klikker på pilen nederst på funktionen, så kan du selv bestemme placeringen af sidetallet. Vælg altid funktionen "side X af Y" (nederst i rullegardinet). Sidetallene opdateres automatisk. Henvisninger, funktionen fod-/slutnoter: Du kan automatisk indsætte henvisninger, eller fod-/slutnoter, som vi også kalder dem, ved at vælge fanebladet "Referencer" og derefter "Indsæt fodnote" eller "Indsæt slutnote". Vælg enten fodnote eller slutnote for den enkelte opgave, så der er konsekvens. Fodnoten vil blive placeret nederst på den side, den hører til, mens slutnoten placeres til sidst i opgaven. Fodnoten vil automatisk flytte sig med, hvis du flytter et citat eller hvis siderne skulle rykke sig. Side 6 af 9

7 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora) Enhver opgave, du skriver, vil indeholde forskellige niveauer. Vi kalder også disse niveauer for taksonomier. For hver taksonomi, der findes, er der nogle regler, som du forventes at overholde. Det drejer sig om: - indholdet i det materiale, du arbejder med - måden, du bearbejder materialet på - anvendelsen af de resultater og den viden, du har opnået Nedenfor finder du en kort forklaring på de enkelte taksonomier. Det er vigtigt at du husker, at det er det, du, din klasse og jeres lærer altid gør når I bearbejder tekster, materiale og resultater i den daglige undervisning. Der er altså ikke tale om noget nyt, fint begreb - det er bare et finere ord, end du måske er vant til at bruge! Også her skal du være klar over at de enkelte fag har deres egne traditioner (som det blev nævnt om dispositionen). Det er vigtigt at du er afklaret omkring de taksonomiske krav i det fag, du skriver en opgave i. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl. Afsnittet nedenfor er skrevet over "ABC om at skrive" fra Heltberg & Kock (red.), Skrivehåndbogen. Gyldendal Undervisning, Redegørelse Redegørelse betyder en struktureret gennemgang af en eller flere tekster, styret af en problemstilling. Det er derfor vigtigt at man læser spørgsmålsformuleringen meget grundigt og gør sig klart hvilken problemstilling man bliver bedt om at redegøre for og derudfra fokuserer på det centrale. I dansk skal man helst undgå for lange og detaljerede redegørelser. I matematik og naturvidenskabelige fag er det vigtigt at man laver en grundig redegørelse. I samfundsfag skal man bruge sin viden og faglige begreber til at bearbejde teksten med og karakterisere et økonomisk synspunkt ud fra en bestemt teori. Eller ved at placere en argumentation i forhold til de politiske ideologier. Analyse Analyse er et græsk ord, der betyder opløsning, dvs. at opdele en sag eller genstand i sine bestanddele. Selvom ordet betyder opløsning, så er det ikke ensbetydende med at man bare splitter tingen ad. Man prøver at finde en tings enkelte dele og egenskaber for at forstå den bedre. Man ønsker at få et overblik over tingen, gennemskue dens opbygning; man vil gerne vide hvad der er de enkelte deles funktion, og når man har forstået det, kan man måske bedre forstå hvad der er hele tingens funktion og særpræg. I litterære tekster er enkeltdelene, man opløser i eks. fortælleteknik, komposition, personkarakteristikker, miljø osv. I sagprosa-tekster opløser man i budskab og argumentation. I samfundsfag bruger vi ikke begrebet analyse men undersøgelse/påvisning. I undersøgelse/påvisning går man videre end i redegørelsen. Man skal i højere grad end i redegørelsen sortere og gøre nedslag i materialet som kan være både tekster og tabeller/figurer. Dvs. der er et dokumentationskrav. Formålet med undersøgelsen kan være at teste et synspunkt fx et citat og se om der er belæg for det i materialet, at påvise en bestemt politisk grundholdning i teksten, uddrage nogle centrale talstørrelser, der kan Side 7 af 9

8 belyse en problemstilling, påpege en udvikling i tid, påvise sammenhæng mellem to/flere variable eller efterprøve hypoteser. Fortolkning En fortolkning er en sammenfattende udlægning af en tekst/analyse/undersøgelse, hvor man skriver, hvordan man mener teksten kan eller skal forstås - man skal altså finde en betydning i teksten, som ikke umiddelbart er synlig i den. Det er især litterære tekster, man gør til genstand for fortolkning, men man kan også fortolke på videnskabelige forsøg eller undersøgelser. En fortolkning er baseret på en analyse. Man kan ikke fortolke en tekst uden at undersøge dens enkeltheder og deres indbyrdes sammenhæng. Analyse og fortolkning er altså to led i samme proces: Når man analyserer, gør man iagttagelser. Når man fortolker, prøver man at forstå teksten, og forståelsen er baseret på iagttagelser, man har gjort. Det vigtigste råd om fortolkning er: Underbyg din fortolkning med henvisninger til teksten/materialet/forsøget. Diskussion At diskutere vil sige at se en sag fra flere sider. Når man diskuterer, vejer man forskellige synspunkter mod hinanden og forklarer hvorfor nogle synspunkter og nogle argumenter er mere holdbare end andre. Selvom man er enig med den ene side i en diskussion og uenig i med den anden, så er det vigtigt at man lader begge eller alle sider komme til orde, at man altså ser sagen fra flere vinkler end ens egen. Til sidst er det vigtigt at komme frem til en eller anden konklusion, hvor man tager et forsigtigt, nuanceret standpunkt. Vurdering At foretage en vurdering vil sige at tage stilling til værdien af noget. Man kan vurdere synspunkter og argumentation, man kan vurdere en teksts eller nogle resultaters kvalitet. Man kan også vurdere forskellige muligheder for fortolkning og forklare hvorfor man vælger én fortolkning og afviser en anden. Perspektivering Ordet kommer af et latinsk udtryk for at se igennem. At perspektivere vil sige at se på noget fra andre, evt. større synsvinkler, at se det i andre, evt. mere principielle sammenhænge. En episode fra en undervisningstime kan perspektiveres, så den kaster lys på autoritære og antiautoritære opdragelsessystemer. Et digt kan sættes i relation til den periode, det er digtet i, osv. Et naturvidenskabeligt forsøg kan perspektiveres til andre forsøg, som har anvendt samme metode eller er kommet frem til lignende resultater. I samfundsfag kan man perspektivere fx identitetsdannelsen i det senmoderne samfund til identitetsdannelsen i det moderne samfund. HUSK altid: at de enkelte taksonomier er afhængige af hinanden. Det skal forstås på den måde, at de oplysninger/resultater du inddrager i et afsnit, skal bygge videre på noget, du har skrevet/nævnt før. Det er derfor vigtigt at du i din analyse bygger videre på oplysninger, du har givet i redegørelsen, og at du i fortolkningen bygger videre på de resultater/delkonklusioner, du kom frem til i analysen. Når du arbejder med de enkelte dele af opgaven, de enkelte taksonomier, skal du huske at anvende din Side 8 af 9

9 opgaveformulering som GPS, altså spørge dig selv, om og hvordan de enkelte oplysninger er relevante for din samlede besvarelse. Side 9 af 9