Kontrol. Vi har øjne at se med. Vi har ører at høre med. Og vi har adfærd at påvirke vor omverden. (Susan Friedman)

Transkript

1 Tekst og foto: Eva Bertilsson Kontrol at kunne påvirke sit miljø med sin adfærd At have kontrol er at kunne påvirke og forandre den verden man lever i. Det er netop det vi levende væsner gør med vor operante adfærd: vi agerer og får forskellige konsekvenser til at indtræffe. Og beroende på udfaldet justerer vi derefter vor adfærd. I situation A gør jeg B for da indtræffer C. Med min adfærd påvirker jeg min omverden. I denne artikel vil du få forskellige eksempler som viser hvor vigtigt det er for dyr at have kontrol. Du vil også få inspiration til ting vi hundeejere kan gøre for at give vore hunde så gode muligheder som muligt til at anvende sin adfærd til at påvirke sit miljø med. Vi har øjne at se med. Vi har ører at høre med. Og vi har adfærd at påvirke vor omverden med! (Susan Friedman) 20 Canis nr

2 Læring og velfærd Klikkertræning af håndtering Foto: Marita Kvia hvor dyret har kontrol. Her forberedes øjedrypning. egne opgaver, har mindre sygefravær og bedre trivsel. Babyer som selv kan styre et bevægeligt legetøj, ler mere og fastholder opmærksomheden længere end kontrolgruppebabyerne som kan se samme bevægelser men ikke styre dem selv. Klikkertrænere (af forskellige arter) ser ofte en forandring i kropssproget når dyret knækker koden til en bestemt øvelse. Man bliver glad af at lykkes! Der findes til og med et studie som viser at kvier som havde lært at trykke på en pal for at åbne døren til maden, opførte sig meget mere sprælsk end de kvier som fik døren åbnet for sig. Kontrol er afgørende for velbefindende Vi er alle tilpassede til at interagere med et komplekst og krævende miljø, hvor egen kompetence er afgørende for overlevelse. Det er derfor ikke mærkeligt at både mennesker og dyr har det bedst når de selv kan kontrollere situationer. Som dyreejere har vi her et særligt ansvar, eftersom det er os som i sidste instans kontrollerer alle aspekter af vore dyrs liv. Vi bør give kontrol tilbage så godt vi kan! Kontrol giver glæde Arbejdspladser hvor personalet har gode muligheder for at bestemme over Dyr vælger kontrol At agere og derigennem påvirke verden er desuden forstærkende i sig selv. I en eksperimentsituation trådte rotter oftere på en pal som bevægede sig og gav en klikkende lyd end på en fastmonteret pal hvor intet hændte (den eneste belønning var altså at palen bevægede sig). I et andet studie fik nataktive mus, som plejede at undvige stærkt lys, mulighed for at kontrollere en lyskontakt. Det viste sig at musene hurtigt lærte at slukke lyset men også at de valgte at tænde lampen, og vekslede mellem at tænde og slukke. At lyset ændredes, fungerede som forstærker, ikke kun fra lys til mørke men også fra mørke til lys. Små børn giver utallige eksempler på hvor forstærkende det er at kunne kontrollere sin verden; ryste ranglen så giver den lyd, tryk på lyskontakten så Canis nr

3 Tekst: Eva Bertilsson I leg er kontrollen gensidig. blinker lampen, og smid skeen på gulvet så samler en voksen den op. For ikke at tale om alle kan selv Kontrol er livseliksir! I visse situationer vælger dyr at arbejde for at få adgang til en ressource på trods af at den endda findes frit tilgængelig. Fænomenet kaldes contra-freeloading og er vist i eksperimenter med alle mulige dyrearter (ørkenrotter, kampfisk, krager og høns for at nævne nogle). Hunden som hellere spiser den mad som gives som belønning, end den som ligger gratis i skålen, er et andet velkendt eksempel. Der findes en rimelig evolutionær forklaring på hvorfor kontrol i sig selv fungerer som forstærker: Dyr som aktivt undersøger hvordan verden hænger sammen, og hvordan de selv kan påvirke den, har helt enkelt bedre chancer for at overleve og forplante sig. Kontrol som modpol til stress Stress er et begreb med en lang og broget historie, og uden nogen entydig definition. Det som de fleste ser ud til at være enige om, er at stress er en etiket som anvendes til at betegne organismens generelle svar på forskellige belastninger ( stressorer ). Så længe belastningerne er kortvarige og organismen klarer at håndtere dem og genoprette balancen, så er alt okay. Det er når belastningerne overstiger organismens kapacitet at der opstår negative effekter. Kroppen har nemlig et antal forskellige generelle systemer som aktiveres ved belastninger, og som kan føre til problemer i længden. For eksempel udskilles kortisol fra binyrebarken, hjerte-karsystemet anstrenges, appetitten bliver dårlig, kroppen bliver dårlig til at forsvare sig mod infektioner, og inflammatoriske processer øges (mavesår er et velkendt eksempel). At savne mulighed for kontrol er i sig selv en stor stressfaktor. Også adfærdsmæssige funktioner bliver påvirket eksempelvis kan indlæringsevne og hukommelse forringes, emotionelle responser kan blive overdrevne eller udeblive, med mere. Fascinerende nok findes der ikke nogen enkelt sammenhæng mellem graden af belastning og kroppens stressresponser. I stedet spiller forudsigelighed og kontrol en helt afgørende rolle. Dette gælder både mennesker og dyr: samme hændelse kan 22 Canis nr

4 Læring og velfærd færten og måske noget mere spændende. give helt forskellige effekter afhængigt af om individet har kontrol over situationen eller ikke. Noget man kan kontrollere, udgør slet ikke en lige så stor belastning. Og omvendt: at savne mulighed for kontrol er i sig selv en stor stressfaktor. Klassiske (men utiltalende) eksperimenter som viser dette, er for eksempel Jay Weiss forsøg med tre grupper af rotter som blev udsat for elektrisk stød. En gruppe fik stød uden forvarsel, en gruppe fik et varselssignal netop inden, og en tredje gruppe fik mulighed for at afbryde stødene ved at dreje på et hjul. Gruppen som ikke fik noget forvarsel, udviklede alvorlige mavesår. Gruppen som fik forvarsel, havde det betydeligt bedre. Og gruppen som havde kontrol og kunne undgå de elektriske stød, klarede sig næsten uden mavesår. Et andet velkendt eksempel er Martin Seligmans forsøg omkring indlært hjælpeløshed. Ikke nok med at dyrene som ikke kunne påvirke sin situation, gav helt op, og at denne opgivenhed blev tilbage også i nye situationer som faktisk var mulige at påvirke, så pådrog de sig desuden også de typiske fysiske stresssymptomer såsom mavesår og nedsat immunforsvar. Kontrol er livsvigtig! Forskning i velfærd I forskning og praktisk arbejde med dyrevelfærd er kontrol en af de vigtigste faktorer. Miljøberigelse, hvor man giver dyrene øgede muligheder for at anvende sine adfærd på en funktionel måde, mindsker stressrelaterede symptomer (adfærdsforstyrrelser, forhøjet kortisolniveau, med mere) og forbedrer helse, reproduktion og velbefindende. Og det er netop kontrollen som er afgørende: når miljøet bliver mere komplekst og interessant, får dyrene muligheder for virkelig at anvende sine adfærd. Det kan handle om at undersøge nye ting, krybe/klatre/balancere for at komme frem til forskellige ressourcer, løse problemer for at få fat på mad, kommunikere med andre dyr, og så videre. Interaktionen med mennesker er selvfølgelig et andet vigtigt område når det gælder dyrevelfærd, og også her er kontrol afgørende. At minimere anvendelse af ubehagelige overraskelser, tvang og ubehag, og i stedet arbejde med forudsigelighed og træning med positiv forstærkning giver dyrene øget kontrol, færre negative stresseffekter, og dermed forbedret velfærd. Størsteparten af stress- og velfærdsforskningen berører produktionsdyr (køer, grise etc.), dyr i laboratorier, og dyreparksdyr men naturligvis gælder samme principper også vore hunde. Kontrol forbedrer dyrevelfærden og fungerer som modpol til stress. Hvordan kan vi give vore hunde muligheder for kontrol? Vi dyreejere har den yderste kontrol over alt i vore dyrs liv. Det er et stort ansvar! For at vore hunde (og andre dyr) kan have det godt og have en god livskvalitet, må vi give dem et livsmiljø hvor de har rige muligheder for selv at kontrollere sin omverden. Hvordan kan vi gøre det? Her følger nogle eksempler: Lad hunden anvende sin adfærd til at påvirke omverdenen. Spred måltidet Canis nr

5 Tekst: Eva Bertilsson i haven eller i lejligheden i stedet for at servere i en skål, så skal hunden lede og finde. Server ben med kødrester så hunden må gnave og arbejde. Gem godbidder i et puslespil hvor hunden skal prøve sig frem for at finde det. Træn spor, rundering og feltsøg. Inddrag træning med positiv forstærkning i hverdagen. Arbejd med frivillige adfærd hvor hundens initiativ styrer (se f.eks. artiklen om Frivillig adfærd og stressniveau i bidearbejdet andet steds i dette blad). Leg og lav sjov sammen kommunikation er gensidig kontrol. Kort sagt, giv plads til aktiviteter hvor hunden kan tage egne initiativer og interagere med sin omverden! Variation og udfordringer. Her er det tilpas som gælder! Variation er nyttigt og sjovt men kan også være belastende, Det er hunden som gennem sin adfærd styrer klikket. og må derfor afbalanceres med forudsigelighed. Udfordringer bygges bedst op gradvis, så hunden får chancen for at udvikle sin kompetence. At lære at beherske nye udfordringer og løse nye problemer stimulerer hjernen og beriger livet. Valgmuligheder. Sørg for at hundens miljø indeholder mange muligheder for at vælge selv. Et eksempel kan være en så enkel ting som sovepladser: Kan hunden vælge om den vil ligge varmt eller svalt, blødt eller hårdt, højt og med udsigt eller mørkt og for sig selv? Og er det virkelig et reelt positivt tilvalg, eller lægger hunden sig under køkkenbordet fordi det er det eneste sikre sted? Et lidt tricky eksempel er socialt samspil: Tilbydes der forskellige muligheder så hunden har et realistisk valg? Eller er situationen så begrænset at hunden i praksis tvinges til et valg? Tag for eksempel hunden som sammen med sin ejer møder et fremmed menneske. Ud fra et menneskeligt perspektiv kan vi jo synes at hunden har et frit valg : at hilse eller gå væk, hvilket den ønsker. Men er valget realistisk? (Kan hunden reelt gå væk når det betyder at gå fra sin ejer?) Og findes adfærden på hundens repertoire? (Har den gjort det før, med godt resultat?) Desuden har vi mennesker tendens til at have meninger om hvilke adfærd vi synes er acceptable. Så her gælder det om at vi hjælper vore hunde så de kan lære mange forskellige måder at agere på for at opnå ønsket resultat (Fra hundens perspektiv: Hvis jeg vil slippe for kontakt med et menneske vi møder, kan jeg gå en omvej, eller se en anden vej, eller fokusere på far/ mor ). Svar på hundens signaler. Sprogsignaler er adfærd som er beregnet til at påvirke andre individer. Hvis det er vigtigt for hunden f.eks. at have sin mad i fred, eller holde en fremmed hund på afstand, så vil den anvende sit sprog for at opnå den ønskede effekt. Hvis hunden spænder sig op eller knurrer så lyt til den! Hvis vi ikke lytter til de fine signaler, lærer hunden desværre bare at gå over til grovere artilleri (eller muligvis helt at give op og blive passiv). Leg og lav sjov sammen kommunikation er gensidig kontrol. 24 Canis nr

6 Læring og velfærd Server ben med kødrester så hunden må gnave og arbejde. Træning i stedet for tvang. Af og til opstår der situationer hvor vi mennesker vil en ting, mens hunden vil noget helt andet. Det kan for eksempel handle om håndtering og pleje (som at klippe klør, se ned i halsen, eller lægge bandage), eller om at flytte sig til eller fra et bestemt sted (som at gå ind i et bur eller over et glat gulv). Her kan vi give hunden kontrol over situationen ved at træne de forskellige adfærd som behøves, i små trin og med positiv forstærkning. Tænk: Hvordan ville jeg gøre hvis det var en spækhugger?... Også i træning med negativ forstærkning (f.eks. vær stille, så slipper jeg dig ) giver selvfølgelig mere kontrol end ren tvang hvor hunden slet ikke kan påvirke situationen. Men da gælder det om at arbejde i så små trin at hunden faktisk kan opnå det ønskede resultat. Og da har hunden alligevel kun kontrol i den ene ende af situationen den kan styre afslutningen, men ikke begyndelsen. Lad hunden styre starten af øvelsen. En god måde at give hunden kontrol på, er at lade den tage initiativ til at påbegynde forskellige øvelser. På den måde bliver det hunden som giver startsignal. Dette er særligt vigtigt i træning som handler om at hunden skal udholde forskellige ting. F.eks. tage øjenkontakt for at indlede kloklipning, dytte næsen mod hånden som start på at børste tænderne, eller vende siden til som forberedelse til at blive løftet op. Når hunden styrer starten på øvelsen, får den også mulighed for at sige nej tak så det bliver op til os som trænere at tilrettelægge træningen så hunden faktisk vil melde sig ind. Giv forvarsel (så hunden kan slappe af resten af tiden). Nogle gange er ubehag uundgåeligt. Så kan det være en god hjælp at give et specifikt forvarsel som angiver at nu vil det der trælse ske. Det gælder særligt hvis hunden går og er mistænksom hele tiden et typisk eksempel er hunden som skal have behandling for noget tilbagevendende og begynder at gemme sig så snart mor eller far nærmer sig (også når det ikke er behandlingstid). Hvis man advarer de gange ubehaget faktisk vil indtræffe, så slipper hunden for at stresse unødigt resten af tiden. Værdsæt hunden for hvad den er! Efterhånden hæves flere dyreværnsrøster for at gøre opmærksom på at passive, flinke dyr ikke altid har det så godt. Det kan gælde rideskoleheste, familiehunde eller kælekaniner; dyr som stoisk udholder en hvilken som helst behandling uden at protestere men også uden direkte at engagere sig. De er måske lette at overvinde for os mennesker. Men bruger de deres adfærd funktionelt? Udøver de kontrol over deres omverden? Har de det egentlig godt? Dyr som har mere kontrol over sin situation, kræver måske lidt mere af os mennesker. Og det kan hænde at vi af og til må sætte vort eget kontrolbehov til side. Men til gengæld får vi muligheden for at opdage og værdsætte det komplekse og kompetente individ! Sammenfatning At have kontrol er at kunne påvirke og forandre den verden man lever i. Og det er netop det vi levende væsener har adfærd til. Så lad kreativiteten flyde, og giv hunden mange små og store muligheder for med sin adfærd at kontrollere sin verden! Læsetips: Fraser, D. (2008). Understanding Animal Welfare. Schneider, S. (2012). The Science of Consequences. Svartdal, F. & Flaten, M. A. (1998). Laeringspsykologi. Young, R. (2003). Environmental Enrichment for Captive Animals. Canis nr