Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning

Transkript

1 Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Viborg Kommune Juni 2008 / juli 2008 Klient: Viborg Kommune Teknisk Forvaltning Sct. Mogens Gade Viborg Telefon: Telefax: Rådgiver: EnviDan Vejlsøvej Silkeborg Telefon: envidan@envidan.dk Projektnr.: Projektleder: Rasmus Johansen Kvalitetssikring: Søren Brønd

2 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 2 af 34 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 RESUME INDLEDNING Projektgrundlag Projektafgrænsning STATUS FOR SPILDEVANDSRENSNING Opbygning og struktur Belastning Recipienter og opfyldelse af målsætning Eksisterende slambehandling TILSTANDSVURDERING Renseanlæg med op til 15 års levetid Renseanlæg med op til 10 års levetid Renseanlæg med op til 5 års levetid Opsummering FREMTIDIG BELASTNINGSFORHOLD Generel belastningsudvikling i Viborg Kommune SVOVLBRINTEDANNELSE I TRANSPORTANLÆG LØSNINGSMODELLER Model 0 Decentral struktur med 22 renseanlæg Økonomiske konsekvenser Model A Centralisering omkring 4 renseanlæg og overpumpning Økonomiske konsekvenser Model A1 Centralisering omkring 4 renseanlæg og overpumpning Økonomiske konsekvenser Model A2 Centralisering omkring 4 renseanlæg Økonomiske konsekvenser Model B Centralisering omkring 3 renseanlæg Økonomiske konsekvenser Model C Centralisering omkring 1 Centralrenseanlæg Økonomiske konsekvenser SAMMENHÆNG MELLEM AFLØBSSYSTEM OG RENSNING Uvedkommende vand og decentral rensestruktur Uvedkommende vand og transportanlæg SAMMENSTILLING AF ØKONOMI FORDELE OG ULEMPER VED LØSNINGSMODELLERNE ANBEFALING VED VALG AF SPILDEVANDSSTRUKTUR Tids- og investeringsplan...33 Bilag 1: Bilag 2: Strukturoversigt med scenarier Følsomhedsanalyse (økonomisk model)

3 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 3 af 34 1 RESUME Igennem den indledende fase er der i alt udvalgt 5 forskellige scenarier for den fremtidige spildevandsstruktur i Viborg Kommune, som skal sikre den mest hensigtsmæssige struktur både med hensyn til borgerne, recipienterne og driften. Betragtes modellerne over en 25 år tidshorisont vil Model A2/A3 med 4 renseanlæg (Bjerregrav, Karup, Viborg og Bjerringbro) blive den mest fordelagtige model. Industriafledningen til Bjerregrav Renseanlæg vil sandsynligvis medføre, at dette anlæg skal udvides inden for en kortere årrække. Derved vil det være oplagt, at Bjerregrav renseanlæg bliver nyt centralrenseanlæg for den nordlige del af kommunen. En yderligere centralisering svarende til Model B og Model C er ikke økonomisk attraktiv, idet der er behov for meget lange transportsystemer med store rørdimensioner. Forskellen mellem den billigste Model A2 og dyreste løsning Model C er ca. 60 øre/m 3. Ses der samlet på de miljø- og spildevandstekniske parametre både med og uden inddragelse af økonomi er der ikke stor forskel i den samlede vurdering af alle modeller udover eksisterende struktur. Med udgangspunkt i ovenstående fordele anbefales det, at den fremtidige spildevandsstruktur i Viborg Kommune baseres på Model A2. Ud over at være den mest favorable model økonomisk set, tilgodeser denne model også de miljømæssige og spildevandstekniske parametre. Derudover holdes spildevandsrensningen indenfor kommunegrænsen, hvilket i forhold til Model A1 gør løsningen attraktiv i forbindelse med fremtidige driftsudgifter. Afhængig af aftalen mellem Skive Kommune og Viborg Kommune vil modtageprisen af flere grunde kunne afvige betydeligt fra de forudsatte 3,5 kr./m 3 og dermed gøre løsningen dyrere. Ændres behandlingsprisen for transport af spildevand direkte til Skive Renseanlæg med 0,5 kr./m 3 medfører det en øget driftsudgift på knap 0,4 mio. kr./år. I Model A2 overpumpes spildevand fra Trevad, Stoholm, Daugbjerg og Lånum til Viborg Centralrenseanlæg - Bruunshåb, hvorved udledningen af renset spildevand til Limfjorden fra disse anlæg flyttes til Gudenåen / Randers Fjord.

4 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 4 af 34 2 INDLEDNING På baggrund af kommunesammenlægning har Viborg Kommune ønsket at tage den nuværende spildevandsstruktur op til nærmere revision med henblik på at få fastlagt den fremtidige spildevandsstruktur i Viborg Kommune. Spørgsmålet er naturligvis om der blot skal fortsættes som hidtil, således at der reelt set arbejdes videre med de 6 oprindelige spildevandsstrukturer i de gl. kommuner. En centralisering medfører på sigt besparelser, hvorfor det er hensigtsmæssigt at betragte hele kommunen fra helikopterperspektiv med henblik på, om der kan etableres en ny spildevandstruktur i Viborg Kommune. Målet vil naturligvis være at opnå en driftsbesparelse ved en bedre rensning på større renseanlæg samtidigt med at miljøet skånes bedst muligt. I forbindelse med den fremtidige spildevandsstruktur står Viborg Kommune overfor store anlægsinvesteringer til opretholdelse af den nuværende decentrale spildevandsrensning baseret på 22 renseanlæg med meget varierende anlægskapacitet ( PE). På denne baggrund har Viborg Kommune ønsket at få en vurdering af mulige alternativer til den fremtidige spildevandsstruktur. Denne vurdering udføres med henblik på samlet set at sikre den mest fordelagtige spildevandsstruktur i kommunen såvel økonomisk som driftsmæssigt og samtidigt tilgodeser den forventede byudvikling (bolig og erhverv). I den indledende fase er forskellige løsningsmodeller blevet vurderet og drøftet med Viborg Kommune og driftspersonalet. Modellerne er opstillet på baggrund af anlægsbesøg samt drøftelser med kommunen og driftspersonalet. Løsningsmodellerne har dækket spektret fra den decentrale struktur baseret på 22 renseanlæg til en komplet centralisering, hvor spildevandsrensningen fra hele kommunen håndteres på 1 renseanlæg. Resultatet ved de indledende drøftelser er, at der er udvalgt 5 forskellige løsningsscenarier til den fremtidige spildevandsstruktur som alternativer til den nuværende struktur: Model 0: Uændret decentral spildevandsrensning baseret på 22 renseanlæg Model A: Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 4 renseanlæg og overpumpning af spildevand til Skive Kommune. Der bibeholdes renseanlæg ved Viborg, Bjerringbro, Karup, og Skals Renseanlæg. Fra Skals Renseanlæg etableres udløbsledning til Lovns Bredning. Resen, Trevad, Daugbjerg, Lånum og Stoholm Renseanlæg overpumpes til Skive Kommune. Model A1: Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 4 renseanlæg og overpumpning af spildevand til Skive Kommune. Der bibeholdes renseanlæg ved Viborg, Bjerringbro, Karup, og Bjerregrav. Resen, Trevad, Daugbjerg, Lånum og Stoholm Renseanlæg overpumpes til Skive Kommune. Model A2: Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 4 renseanlæg. Der bibeholdes renseanlæg ved Viborg, Bjerringbro, Karup, og Bjerregrav. Spildevand fra Trevad, Daugbjerg, Lånum og Stoholm Renseanlæg overpumpes til Viborg Centralrenseanlæg mens spildevand fra Resen Renseanlæg overpumpes til Karup Renseanlæg. Model B: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 3 hovedrenseanlæg placeret ved Viborg, Bjerringbro, Karup. Model C: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 1 hovedrenseanlæg placeret ved Viborg. Nærværende rapport indeholder en overordnet teknisk og økonomisk vurdering af de opstillede løsningsmodeller med henblik på at opstille det nødvendige beslutningsgrundlag for valg af den fremtidige spildevandsstruktur i Viborg Kommune, således at det sikres, at den mest optimale spildevandsstruktur økonomisk såvel som driftsmæssigt opnås. Ved opstillingen af de enkelte løsningsmodeller er der ligeledes lagt vægt på at få en fremtidig

5 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 5 af 34 spildevandsstruktur, der i videst muligt omfang tilgodeser vand- og arbejdsmiljøet samt forsyningssikkerheden. 2.1 PROJEKTGRUNDLAG Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af følgende materiale: Driftsdata inkl. de seneste 2 års spildevandsanalyser Spildevandsplan Viborg Kommune. Rapporten Viborg Kommune - tilstandsbedømmelse af renseanlæg, september Rapporten Optimering af Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb, januar 2006 (EnviDan). Notatet Kapacitetsvurdering Stoholm Renseanlæg, februar 2007 (EnviDan). Bilag til Spildevandsplan Fremtidig løsning for renseanlæggene i Fiskbæk, Knudby og Borup. Drøftelser/møder med Forsyningen og driftspersonale. Anlægsbesøg den 23. april Basisanalyse del II Limfjorden. Basisanalyse del II Århus. 2.2 PROJEKTAFGRÆNSNING På de indledende møder er Forsyningen samt driftspersonalet blevet præsenteret for en række forskellige løsningsmodeller til den fremtidige spildevandsstruktur i Viborg Kommune. Ved præsentationen er der lagt vægt på fordele og ulemper samt økonomi for de enkelte løsninger. Der er på denne baggrund udvalgt 5 forskellige scenarier inkl. statussituationen, der er nærmere analyseret og vurderet i denne rapport. Den økonomiske vurdering er baseret på en række forudsætninger. De forudsætninger, der anvendes i forbindelse med opstilling af økonomien, er blevet drøftet og er baseret på EnviDan s erfaringer fra lignende projekter. Da den økonomiske del er altafgørende er der lavet en følsomhedsanalyse på de væsentligste parametre for derigennem at sikre, at den bedste løsning for den fremtidige spildevandsstruktur i Viborg Kommune anbefales. Vedrørende det tidsmæssige perspektiv ved udførelsen af tiltagene i de enkelte løsningsmodeller, er der anvendt følgende opdeling: Planperiode: Perspektivperiode: Vision: Efter 2016 Ved beregning af fremtidige kapaciteter for nye renseanlæg eller ved udbygning af eksisterende renseanlæg er der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige stofbelastning over de seneste 2 år under hensyntagen til den forventede by- og erhvervsudvikling i kommunen. I den økonomiske vurdering af løsningsforslagene er der medtaget de nødvendige investeringer på renseanlæggene og etablering af eventuelle transportanlæg. Udgifter til forbedring af kloaksystemerne i de enkelte byer i form af omlægning fra fælles til separat kloak, sanering, afskæring af uvedkommende vand etc. indgår ikke i de økonomiske vurderinger af de enkelte løsninger, da denne post med nærværende grundlag ikke kan fastsættes. Da dette er nogle tiltag, som skal udføres vil dette i de fleste tilfælde være ens i alle modeller.

6 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 6 af 34 3 STATUS FOR SPILDEVANDSRENSNING I nærværende kapitel opsummeres forholdene vedrørende spildevandsrensningen i Viborg Kommune. 3.1 OPBYGNING OG STRUKTUR Spildevandsrensningen i Viborg Kommune er baseret på en decentral struktur bestående af 22 renseanlæg. Det største renseanlæg er Viborg Centralrenseanlæg ( PE), mens det mindste er Knudby Rodzoneanlæg med en godkendt kapacitet på 70 PE. På Figur 1 ses den eksisterende spildevandsstruktur i Viborg Kommune, hvor renseanlæggenes placering er markeret. Figur 1: Eksisterende renseanlægsstruktur i Viborg Kommune. 3.2 BELASTNING I Tabel 1 er den stofmæssige og hydrauliske belastning på renseanlæg i Viborg Kommune angivet. Yderligere er vandmængden pr. PE beregnet, da denne anvendes i forbindelse med opstilling af løsningsscenarier.

7 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 7 af 34 Renseanlæg Anlægstype Godkendt kapacitet [PE] Dim. kapacitet [PE] Stofmæssig belastning [PE] Hydraulisk belastning [m³/år] Vandmængde pr. PE [l/pe/d] Viborg MBNDK ) Bjerringbro MBNDK ) Karup MBNDK Stoholm MBNDK ) Bjerregrav MBNDK Fiskbæk MBNDK Ørum MBNK Skals MBNDK Trevad MBNDK Hammershøj MBK Klejtrup MBNDK Løvel MBNDK Vammen MBNDK Vejrumbro MBK Tindbæk MBK Ulbjerg MB Daugbjerg Rodzone Resen MB Borup Rodzone Lånum Rodzone Roum Nedsivning skøn) Knudby Rodzone 70 ~ Tabel 1: Den gennemsnitlige stofmæssige og hydrauliske belastning på renseanlæg i Viborg Kommune. Gennemsnittet er baseret på analysedata (slammængder og oplyst årsflow) for , ) Den angivne værdi er baseret på kapacitetsvurdering beskrevet i rapporten Optimering af Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb. 2) Oplyst af driftsledelsen. 3) Notatet Kapacitetsvurdering Stoholm Renseanlæg, februar Stofmæssig belastning Som det fremgår af Tabel 1 er der ikke konstateret overbelastninger på nogle af anlæggene, når analyserne for perioden betragtes. Belastningen på Bjerregrav Renseanlæg er dog meget svingene pga. industri og der er registreret hændelser med belastninger over kapaciteten. De øvrige renseanlæg kan betegnes som værende lavt til mellembelastede anlæg Kapaciteten på PE gældende for Stoholm Renseanlæg er oplyst med fuld kvælstoffjernelse. Denne kapacitet vurderes, at kunne øges ved at opgradere kapaciteten af blæsere og diffusorfelter alene, i henhold til notatet Kapacitetsvurdering Stoholm Renseanlæg, februar Hydraulisk belastning I separatkloakerede områder, hvor uvedkommende vand kan negligeres, vil en typisk vandmængde opgjort pr. PE ligge omkring 200 l/pe/d. I områder, hvor vandmængden er mindre end ca. 350 l/pe/d, er der på den baggrund ikke medregnet yderligere behov for kloakeringstiltag forinden afskæring af spildevand til central rensning.

8 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 8 af 34 Som det fremgår af Tabel 1 er der enkelte områder, hvor der er meget uvedkommende vand. I forbindelse med en eventuel centralisering af spildevandsrensningen skal der ske en forbedring af kloaksystemerne i de byer, hvorfra spildevand skal afskæres til central rensning. Denne forbedring kan enten være en udbedring af eksisterende kloaksystemer eller en omlægning til separatkloakering. Det er specielt Daugbjerg, Ulbjerg, Tindbæk, Vejrumbro, Klejtrup Renseanlæg med flere, hvor vandmængden opgjort pr. PE er betydeligt højere end normalt. Betragtes vandmængden pr. PE på de fleste rodzoneanlæg synes denne meget lav, hvilket vurderes at hænge sammen med en usikker stofmæssig belastningsopgørelse. 3.3 RECIPIENTER OG OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNING De recipienter, hvortil der sker udledning af renset spildevand er opstillet i Tabel 2 med henblik på at synliggøre om de stillede målsætninger for de enkelte vandløb er overholdt. Anlæg Overholdelse af udlederkrav Vandløb Afstrømning Målsætning Målopfyldelse Viborg Ja Nørre Å Gudenåen B2 Nej (2007) Bjerringbro Ja Gudenåen Gudenåen B2 Nej (1989*) Karup Ja Karup Å Karup Å A Ja (2007) Stoholm Ja Jordbro Å Jordbro Å B2 Nej (2007) Bjerregrav Ja Grøft Skals Å -/B2 -/Ja (2007) Fiskbæk Ja Fiskbæk Møllebæk Hjarbæk Fjord B1/A Nej (1996*) Ørum Ja Morild Bæk Gudenå B3/B1 Nej (2007) Skals Ja Nørbæk Hjarbæk Fjord D/A Nej (2007) Trevad Ja Karup Å Karup Å A Nej (2007) Hammershøj Ja Mejerigrøften Gudenåen B3/B1 Ja (2007) Klejtrup Ja Klejtrup Møllebæk Skals Å B2 Nej (2007) Løvel Ja Løvel Enge Skals Å B3/B2 Ja (2007) Vammen Ja Vammen Afløbsgrøft Skals Å D/B2 Ja (2007) Vejrumbro Ja Afløbsgrøft Nørre Å -/B2 -/Nej (2007) Tindbæk Ja Nørre Å Nørre Å B2 Nej (2006) Ulbjerg Ja Mergelgrav Lovns Bredning -/A - Daugbjerg Ja Afløb Daugbjerg Jordbro Å B4/B2 Ja (2004) Resen Ja Resenbæk Karup Å B1/A Ja (2001) Borup Ja Hjarbæk Fjord A - Lånum Ja Afløb Lånum Jordbro Å B3 Ja (2004) Roum - - Nedsivning - - Knudby Ja Hjarbæk Fjord A - Tabel 2: Angivelse af recipienter, hvortil der udledes renset spildevand. Målsætningen og den nuværende status og dermed opfyldelse af målsætningerne er angivet i tabellen.* Gammel bedømmelse. Renseanlæggene i Viborg Kommune overholder de gældende udlederkrav for de enkelte renseanlæg med en rimelig margin. Som det fremgår af Tabel 2 er udlederkravene overholdt i Vandløbenes tilstand og fortsatte opfyldelse af målsætningen ved en øget centralisering af spildevandsrensningen og derved nedlæggelsen af renseanlæg og transport af spilde-

9 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 9 af 34 vand til et større renseanlæg og/eller recipient vil indgå som en væsentlig parameter i forbindelse med fastlæggelsen af den fremtidige spildevandsstruktur i Viborg Kommune. I henhold til Basisanalyse del II gældende for Limfjorden og Århus Amt opfylder renseanlæggene generelt de stillede krav i regionplanerne eller nationale krav og der er stor fokus på at nedbringe mængden af spildevand fra overløbsbygværker. Der er fokus på de få udledninger, der er årsag eller medvirkende årsag til, at målsætningen for vandområdet ikke er opfyldt. Der forventes ingen yderligere reduktion på stoftransporten af kvælstof og fosfor til vandområderne, som følge af krav i regionplanerne. For spildevandsudledninger, som forekommer i forbindelse med regnvejr, skal der inden 2009 etableres rensning (bassiner), således at disse udledninger ikke er til hinder for opfyldelse af kvalitetsmålene for de vandområder, udledningerne sker til. Kommunerne skal ajourføre en prioriteret liste over de nødvendige bassiner. Viborg Amt har retningslinier for etablering af bassiner. Ved overløbsbygværker må udledningen ikke give anledning til uæstetisk forurening i alle recipienter eller til iltsvind i B1- B3-vandløb (og store A-målsatte). Udløb fra regnvandskloakken må ikke give anledning til erosion eller oversvømmelse. Belastningen af søer fastsættes efter konkret vurdering. Ved udbygning af kloaksystemer / renseanlæg skal der især i Gudenåens opland være skærpet opmærksomhed på fosfortilførslen for kloakkernes overløb. Det anbefales at separatkloakere. Ud fra recipientmålsætningsopfyldelsen for alle recipienter er der i forbindelse med en fremtidig strukturmodel ingen særlige hensyn, der skal inddrages. 3.4 EKSISTERENDE SLAMBEHANDLING Slamhåndtering i Viborg Kommune samt de oplyste årlige slammængder er vist i Tabel 3.

10 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 10 af 34 Anlæg Metode Slammængde [t TS/år] Viborg Bjerringbro Afvandes / afbrænding på Måbjergværket eller deponi Revas Afvandes og tørres / Aalborg Portland eller deponi Revas Karup Afvanding / RGS Stoholm Behandles på Karup RA (92) Bjerregrav Koncentrering/landbrugsjord 56 Fiskbæk Behandles på Viborg CRA (31) Ørum Koncentrering/landbrugsjord 55 Skals Koncentrering/landbrugsjord 60 Trevad Behandles på Karup RA (44) Hammershøj Koncentrering/landbrugsjord 33 Klejtrup Koncentrering/landbrugsjord 20 Løvel Koncentrering/landbrugsjord 13 Vammen Koncentrering/landbrugsjord 11 Vejrumbro Koncentrering/landbrugsjord 10 Tindbæk Behandles på Bjerringbro RA (4) Ulbjerg Koncentrering/landbrugsjord 16 Daugbjerg Behandles på Trevad RA Ikke oplyst Resen Behandles på Karup RA Ikke oplyst Borup Deponi hos Revas ~ 0 Lånum Behandles på Karup RA via Stoholm RA Ikke oplyst Knudby Deponi hos Revas ~ 0 SUM ~1840 Tabel 3: Slamhåndtering og oplyste slammængder i Viborg Kommune. Værdien er gennemsnittet af den årlige slammængde for perioden / Tal i parentes er indregnet i mængden af slam behandlet på hovedrenseanlægget. Omkring 80 % - 85 % af slammet fra Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb afhændes til Måbjergværket. Der deponeres typisk mellem 15 % - 20 % af den samlede slammængde på deponi Revas. På Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb behandles også slam fra Fiskbæk Renseanlæg Slam fra Karup Renseanlæg afleveres i 2007 og 2008 til RGS 90. På Karup Renseanlæg afvandes også slammet fra renseanlæggene i Stoholm, Trevad og Resen. Slam fra Bjerregrav, Ørum, Skals, Hammershøj, Klejtrup, Løvel, Vammen, Vejrumbro, Ulbjerg Renseanlæg udbringes på landbrugsjord. Slamsiloer sikrer lagerkapacitet på mindst 9 måneder. Slam fra Bjerringbro Renseanlæg afvandes og tørres og afhændes til Aalborg Portland eller deponi Revas. Der deponeres kun en meget lille del svarende til omkring 5 %, når der er driftsstop på slamtørreanlægget. På Bjerringbro Renseanlæg behandles også slam fra Tindbæk Renseanlæg. Slam fra enkeltejendomme i det åbne land håndteres og bortskaffes af entreprenør og bidrager derfor ikke til en forøgelse af slambelastningen på de enkelte renseanlæg.

11 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 11 af 34 Eksisterende modtagepriser og transportudgifter samt årlige udgifter til slamdisponering fremgår af Tabel 4. Disponering Modtagepris [kr./t slam] Transport [kr./t slam] I alt [kr./t slam] I alt [mio. kr. /år] Måbjergværket ,8 Aalborg Portland Ikke oplyst Ikke oplyst ,7 Deponi Revas Viborg Bjerrringbro Landbrug Møldrup området Tjele området Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst RGS ,5 Intern transport Stoholm Karup Trevad Karup Fiskbæk - Viborg SUM 4,2 Tabel 4: Slamdisponering og bortskaffelsesomkostninger. Prisniveau er Modtagepris til Måbjergværket er inklusiv afgift i forbindelse med afbrænding på 330 kr./t slam. I forbindelse med udregning af udgifter til intern transport er forudsat opkoncentrering til 4 % TS som gennemsnit for opkoncentrering på alle tre anlæg ,4 0,1 0,3 0,2 0,1 0,05 0,05 4 TILSTANDSVURDERING I dette kapitel gennemgås renseanlæggene med henblik på at afdække behovet for kommende investeringer. Vurderingen af renseanlæggenes restlevetid og nødvendige renoveringstiltag er baseret på rapport Viborg Kommune - tilstandsbedømmelse af renseanlæg dateret samt anlægsbesøg og drøftelser med driftspersonalet. I Tabel 5 er angivet definitionen på, hvordan restlevetiden i rapporten er anvendt. Restlevetid Beskrivelse af generel tilstand 25 Nyt anlæg eller væsentligste anlægsdele er nye 20 Delvist nyt anlæg, hvor eksisterende anlæg er renoveret og generelt fremstår i meget god stand 15 Eksisterende anlæg, der løbende er blevet vedligeholdt og derved fremstår i god stand 10 Eksisterende anlæg, hvor enkelte anlægsdele trænger til en gennemgribende renovering/udskiftning 5 Anlæg, hvor store dele af anlægget eller hoveddele (eks. procestank) trænger til en gennemgribende renovering/udskiftning 0 Nedslidt anlæg, der bærer præg af mange års drift og som bør udskiftes snarest Tabel 5: Opdeling af restlevetid med en generel beskrivelse af renseanlæggets tilstand.

12 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 12 af 34 I Tabel 6 er restlevetiden for renseanlæggene i Viborg Kommune angivet. Anlæg Alder Restlevetid [år] Seneste tiltag Viborg Bjerringbro 1971/76/79/81/ 83-87/91-96/ /73/88/92/ 93/00/03/07 I 2001 etableres ny slamafvandingsbygning med centrifuger er SRO-anlæg løbende renoveret er der foretaget betonrenovering af de 3 efterklaringstanke. Forbehandling er renoveret/fornyet i Mellempumpestation er fornyet med tørtopstillede pumper i Stoholm 1973/89/06 I 2006 er der etableret ny efterklaringstank, nyt beluftningssystem samt diverse renoveringer. Fiskbæk 1986/2007 Karup 1977/87-89/94/97 Skals 1969/70/82/03/ I 2007 gennemføres totalrenovering af el- og automatikinstallationer samt etablering af SRO-anlæg med onlinestyring og med overvågning fra Bruunshåb. I 2003 er der etableret ny slamlagertank. I 2006 er der etableret nyt ristebygværk og sandfanget er optimeret Ulbjerg 1978/92/2003 I 2003 er der monteret ny el-tavle i ny bygning Hammershøj 1977/86/94/05 I 2005 er der etableret ny forbehandling Ørum 1974/91 Bjerregrav 1985/86/00 I er der etableret online styring med ammoniummålere. Trevad 1975/88/05 I 2005 er der monteret ny el-tavle og styring på anlægget. Resen 1990 Lånum 1987 Daugbjerg 1988 Løvel 1979/85 Vammen 1977/85 Tindbæk 1976/95 10 Knudby 80 erne skøn) 5-10 Borup 80 erne skøn Vejrumbro 1979/90/ Klejtrup 1979/80/87 0 Roum 80 erne skøn 0 Tabel 6: Renseanlæggenes alder og vurderet restlevetid. Ved fastsættelse af restlevetiden for visse af renseanlæggene forudsættes det, at der på de enkelte renseanlæg sker en løbende vedligeholdelse. Denne vedligeholdelse er kun prissat i den økonomiske vurdering af de opstillede løsningsforslag, hvor der i henhold til rapporten Viborg Kommune - tilstandsbedømmelse af renseanlæg, september 2007 er planlagte tiltag. I forbindelse med Viborg Centralrenseanlæg planlægges investeringer svarende til investeringerne beskrevet i rapporten Optimering af Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb, januar 2006.

13 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 13 af RENSEANLÆG MED OP TIL 15 ÅRS LEVETID Generelt fremstår anlæggene i god stand, hvor væsentlige anlægsdele har gennemgået en gennemgribende renovering/udbygning. Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb fremstår som et ældre men velholdt anlæg. Visse dele af anlægget trænger dog til renovering. Følgende investeringer er foreslået i rapporten Optimering af Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb, januar 2006 (EnviDan). Øget kapacitet og optimering af procesafsnit mm. - Fase 1 Forafvanding i ny bygning og ny udløbspumpestation Fase 2 Poleringstrin og sandvaskning Fase 3 Det skal påregnes at den samlede investering til gennemførelse af fase 1-3 overslagsmæssigt er omkring 40 mio. kr. prisniveau Der er tale om et groft overslag, da der ikke er udført skitseprojektering af fase 2 og fase 3. Der er frem til 2001 oplagret ca m 3 overskudsslam i tre bassiner, der planlægges tømt. I henhold til Spildevandsplanen for Viborg Kommune er der afsat 33 mio. kr. til tømning og ombygning af bassiner i perioden Bjerringbro Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende og godt vedligeholdt anlæg. Visse (mindre) dele af anlægget er dog af ældre dato og trænger til renovering. Dele af maskinudrustning må påregnes renoveret / fornyet indenfor år. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer i henhold til rapport Viborg Kommune - tilstandsbedømmelse af renseanlæg dateret Efter visuel inspektion af Bjerringbro Renseanlæg og samtale med driftsleder Kaj Lorenzen anbefales at afsætte ressourcer til renovering af procestanke og til en ny efterklaringstank. Der er periodevist konstateret en høj hydraulisk belastning på Bjerringbro Renseanlæg. Potentialet i en introduceret ARP (Aktiv Returslam Proces) anbefales undersøgt, idet processen er velegnet til at øge den hydrauliske kapacitet betydeligt. Der vælges i forbindelse med de økonomiske modeller at afsætte omkring 10 mio. til renovering af kanaler og til ny efterklaringstank. Karup Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende og godt vedligeholdt anlæg. Dele af anlægget er dog af ældre dato og vurderes at have begrænset restlevetid, bl.a. kanalanlægget og sandfanget. Følgende investeringer er planlagt: Forbehandling planlægges renoveret i 2007 (sandfang og sandafvander). Ringkanaler (beton) påregnes renoveret i Forbehandlingen er renoveret og medtages derfor ikke under fremtidige investeringer. Der er afsat ca. 1,6 mio. kr. til renovering af ringkanaler i Stoholm Renseanlæg fremstår efter udbygningen i 2006 som et velfungerende anlæg, hvor procesafsnittet er nyrenoveret/nyt. Indløbspumpestation og forbehandling er i meget dårlig stand, og disse dele af anlægget må påregnes fornyet snart. Følgende investeringer er planlagt: Indløbspumpestation og forbehandling (10,7 mio. kr. iht. skitseforslag fra 2006) Ulbjerg Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende anlæg, hvor der er foretaget løbende vedligeholdelse af procesudrustning. Væsentlige dele af anlægget er dog af

14 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 14 af 34 ældre dato og vurderes at have begrænset restlevetid. Dette gælder især forbehandling og ringkanaler. Funktion af forbehandling er ikke tidssvarende. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Skals Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende anlæg, hvor der er foretaget løbende vedligeholdelse af procesudrustning. Væsentlige dele af anlægget (herunder ringkanaler) er dog af ældre dato og trænger til renovering. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Ørum Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende anlæg, hvor der er foretaget løbende vedligeholdelse af procesudrustning. Dele af anlægget (særligt den ene kanal) er dog af ældre dato og trænger til renovering. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Hammershøj Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende anlæg, hvor der er foretaget løbende vedligeholdelse af procesudrustning. Dele af anlægget er dog af ældre dato, hvor der er foretaget reparationer af beton indenfor de seneste år. Det bemærkes, at kanaler blev tømt ved ombygning i 2005, og at betonen dengang vurderedes at være i god stand. Der må påregnes udskiftning/renovering af ældre dele af maskinudrustning indenfor de kommende år. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. 4.2 RENSEANLÆG MED OP TIL 10 ÅRS LEVETID Renseanlæg med en anslået restlevetid på ca. 10 år er anlæg, hvor enkelte anlægsdele er ved at være nedslidte, og anlæggene trænger til en gennemgribende renovering eller opgradering. Dette har dog ikke indflydelse på renseanlæggenes evne til at rense spildevandet. Bjerregrav Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende anlæg, hvor der er foretaget løbende vedligeholdelse af procesudrustning. Der er for nyligt etableret procesoptimering med on-line styring baseret på ammoniummåler. Væsentlige dele af anlægget er dog af ældre dato og vurderes at have begrænset restlevetid. Dette gælder især forbehandling, men også andre dele trænger til renovering. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Trevad Renseanlæg er et velfungerende anlæg. Hovedparten af anlægget er af ældre dato, men fremstår overordnet i relativ god stand, dog vurderes restlevetiden af især A- kanal inkl. procesudstyr at være begrænset. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Resen Reseanlæg er af ældre dato. Procesdelen er i relativ god stand, mens forbehandlingsdelen tilstands- men også funktionsmæssigt er i dårlig stand. Anlæggets renseevne er meget følsomt overfor forekommende belastningsudsving. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Lånum Rodzoneanlæg er umiddelbart i relativ god stand og funktion. Der er vanskeligheder med at overholde udlederkrav under stor hydraulisk belastning (fælleskloakeret opland), hvilket bør tages i betragtning, når den fremtidige spildevandsrensning skal vurderes. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Daugbjerg Rodzoneanlæg har ligesom Lånum rodzoneanlæg vanskeligheder med at overholde udlederkrav under stor hydraulisk belastning (fælleskloakeret opland), hvilket ligeledes bør overvejes, når den fremtidige spildevandsrensning skal vurderes.

15 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 15 af 34 Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Løvel Renseanlæg fremstår som et velfungerende anlæg. Forbehandling er utidssvarende (funktion og arbejdsmiljø). Maskinudrustning er generelt af ældre dato og må påregnes udskiftet indenfor en kortere periode, ligesom der også må påregnes renovering af bygværker/bygningsdele. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Vammen Renseanlæg fremstår som et velfungerende anlæg. Forbehandling er utidssvarende (funktion og uhygiejnisk arbejdsmiljø). Væsentlige dele af maskinudrustningen er af ældre dato og må påregnes udskiftet indenfor en kortere periode, ligesom der også må påregnes renovering af bygværker / bygningsdele. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Tindbæk Renseanlæg er tilstandsmæssigt i dårlig forfatning (ældre driftsbygning, slamsilo), ligesom tilstand/alder af procestank begrunder, at der må påregnes renovering af denne indenfor en kortere årrække. Renseeffektiviteten i Tindbæk Renseanlæg varierer meget, da procestanken ikke fungerer efter hensigten. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. 4.3 RENSEANLÆG MED OP TIL 5 ÅRS LEVETID Renseanlæg med en restlevetid på 0 år, er typisk mindre anlæg med mange års drift, hvor størstedelen af anlægsdelene er nedslidt. Renseanlæggene bør snarest nedlægges. Renseanlæg med en restlevetid på mindre end 5 år, er typisk ældre anlæg, hvor væsentlige anlægsdele er nedslidte og bør renoveres/udskiftes indenfor de næste 5 år. Generelt fremstår renseanlægget i dårlig stand, og der er på de fleste anlæg ikke foretaget væsentlige tiltag, som kan være med til at forlænge restlevetiden på renseanlæggene markant. I 2007 er det besluttet at nedllægge Roum nedsivningsanlæg og etablere transportledning til Møldrup, for rensning af spildevandet på Bjerregrav Renseanlæg. Klejtrup Renseanlæg fremstår som et nedslidt anlæg, hvor A-kanalen er i en meget dårlig forfatning. Forbehandlingen er utidssvarende. Øvrige bygningsdele og procesudrustning bærer præg af alder/slitage, og vurderes at have meget begrænset restlevetid. Anlægget bør snarest nedlægges. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. Vejrumbro Renseanlæg fremstår samlet som et anlæg, hvor centrale dele bærer præg af alder og derfor trænger til omfattende renovering eller udskiftning. Der er ikke planlægt anlægsinvesteringer. 4.4 OPSUMMERING I forbindelse med vurdering af renseanlæggene og fastsættelse af restlevetider er det væsentligt at pointere, at denne efter aftale er baseret på de nuværende forhold på renseanlæggene konstateret i forbindelse med udarbejdelse af rapporten Viborg Kommune - Tilstandsbedømmelse af renseanlæg. EnviDan deler ikke nødvendigvis denne prioritering. Restlevetider for Viborg, Borup, Knudby samt Fiskbæk Renseanlæg er vurderet i samarbejde med driftsledelsen og dels ud fra inspektion af anlæggene. Restlevetiderne for anlæggene kan ofte forlænges ved at foretage mindre renoverings- og vedligeholdelsestiltag. Men for at kunne opstille en økonomisk vurdering er der taget udgangspunkt i de i nærværende kapitel anslåede restlevetider på renseanlæggene. Under de enkelte renseanlæg er kun nævnt de væsentligste tiltag, der er blevet udført, som har medført en forlængelse af restlevetiden på det pågældende renseanlæg.

16 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 16 af 34 5 FREMTIDIG BELASTNINGSFORHOLD Løsningsforslagene i efterfølgende kapitel er baseret på en række forudsætninger vedr. den fremtidige udvikling i belastningen. De overordnede forudsætninger er præciseret i det nærværende kapitel. 5.1 GENEREL BELASTNINGSUDVIKLING I VIBORG KOMMUNE Der er i opstillingen af de enkelte løsningsmodeller taget udgangspunkt i, at der ved gennemførelsen af en centralisering af spildevandsrensningen skal sikres, at der på det pågældende renseanlæg, hvorpå rensningen skal ske skal være en reservekapacitet svarende til ca. 10 %. Der er dog aftalt en reservekapacitet på Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb og Bjerringbro Renseanlæg på 30 %. Reservekapaciteten skal tilgodese en yderligere udvikling udover den, der allerede er kendt i de enkelte bysamfund med hensyn til befolkningen og erhvervet. Der er taget udgangspunkt i en generel fremskrivning af belastningen svarende til en tilvækst på 1,5 % pr. år. Plan- og perspektivperioden er for en 4-årig periode, mens visionsperioden er baseret på en 25-årig horisont. Den forventede by- og erhvervsudvikling i Viborg Kommune er gengivet i Tabel 7. Anlæg Aktuel belastning Belastning i planperiode Belastning i perspektivperiode Belastning i visionsperiode ) ) Efter ) Viborg Bjerringbro Karup Stoholm Bjerregrav ) ) Fiskbæk Ørum ) ) Skals Trevad Hammershøj ) ) Klejtrup ) Løvel 720 1) 930 1) Vammen 660 1) 770 1) Vejrumbro 560 1) 660 1) Tindbæk Ulbjerg Daugbjerg Resen Borup Lånum Roum Knudby Tabel 7: Forventet bolig- og erhvervsudvikling i plan-, perspektiv- og visionsperioden. 1) Den angivne belastning er belastningen ved udgangen af den pågældende periode. 1 ) Oplyst af driftsleder Kaj Lorenzen.

17 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 17 af 34 6 SVOVLBRINTEDANNELSE I TRANSPORTANLÆG Opholdstiden vil være afhængig af trykledningens volumen og dermed af den valgte dimension. Denne må imidlertid også tage hensyn til passende vandhastigheder og reservekapaciteter. Mængden af opløst COD, opholdstiden og dermed den biologiske reaktionstid er afgørende for såvel iltforbrug som udvikling af eksempelvis svovlbrinte under iltfrie forhold. Der regnes for normalt spildevand med, at ilten er opbrugt efter meget kort tid, og at der herefter gradvist sker en stigende iltfri produktion af blandt andet svovlbrinte. Dette er i høj grad afhængig af ph, temperatur og mængden af mikroorganismer i spildevandet samt mængden af mikroorganismer i kloakhuden. Det er i denne forbindelse væsentligt, at spildevandet er så friskt som muligt, da opbevaring giver mulighed for opformering af mikroorganismer, der efterfølgende kan videreudvikles i trykledningssystemet. Svovbrintedannelse giver anledning til problemer, hvor de væsentligste er: Korrosion både metal- og betonkorrosion vil forekomme, når svovlbrinten afgives til atmosfæren på fugtige overflader. Korrosionen kan reducere betonrørs levetid fra de forventede år til ganske få år. Svovlbrinte, der selv ved små koncentrationer i luftfasen kan medføre lugtgener for beboere nær kloakanlæg. Sundhedsrisiko svovlbrinte er en særdeles giftig luftart, der tidligere har forårsaget dødsfald blandt kloakarbejdere. Svovlbrintedannelsen kan bekæmpes ved tilsætning af et iltningsmiddel, som for eksempel nitratholdige kemikalier. Det er væsentligt at balancere dosering og iltbehov så denitrifikationen bliver fuldstændig og kvælstofbelastningen på det efterfølgende biologiske renseanlæg dermed ikke øges. Dette giver naturligvis også den bedste driftsøkonomi. Bekæmpelsen af svovlbrinte kan også ske ved tilførsel af ilt via jævn dosering af atmosfærisk luft. Det er normalt mindre attraktivt, da ilttilførselen sandsynligvis ikke kan blive tilstrækkelig og da der periodevis vil være tale om store luftmængder og dermed stort behov for automatisk luftudladning. Der kan alternativt anvendes jævn dosering af ren ilt. Ren ilt kan købes og leveres i stålflasker eller tankvogn. Næsten ren ilt kan alternativt produceres lokalt i en iltgenerator. Hvilken løsning, der bør vælges vil være afhængig af en totaløkonomisk vurdering. En anden mulighed for at reducere specielt problemet med svovlbrinte er kemisk binding af svovl, så svovlbrinte ikke kan dannes, selv om der opstår iltfrie forhold. Til dette formål anvendes normalt jern- eller aluminiumsprodukter. Dette forhindrer dog ikke dannelse af andre iltfrie (og sandsynligvis lugtende) nedbrydningsprodukter såfremt spildevandets sammensætning giver mulighed herfor. Kemisk binding af svovl kan evt. kombineres med nitratdosering som nævnt ovenfor. Til dette formål kan der anvendes eksempelvis jernnitratopløsning, så der ikke skal håndteres 2 forskellige produkter. Hvis svovlbrinteudviklingen er af begrænset omfang kan en hensigtsmæssig løsning være anvendelse af korrosionsbestandige materialer samt etablering af udluftning og evt. lugtrensning. Yderligere anvendes ofte en mekanisk rensning/afskrabning ved hjælp af en såkaldt rensegris. Man bør dog være opmærksom på, at der selv efter mekanisk rensning kan være et tyndt lag af fastsiddende mikroorganismer tilbage på rørvæggen. Anvendelse af rensegris har ofte kun en effekt på svovlbrinteudviklingen i en periode på 1 til 2 uger.

18 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 18 af 34 7 LØSNINGSMODELLER Ved opstilling af mulige løsningsmodeller for den fremtidige struktur for spildevandsrensningen i Viborg Kommune er der opstillet forskellige modeller. Indledningsvist er alle modellerne blevet præsenteret for og diskuteret med Forsyningen samt driftspersonalet for derigennem at få klarlagt, hvilke løsningsmodeller, der ønskes fokuseret på. Der er blevet præsenteret modeller lige fra den nuværende decentrale og uændrede struktur til den centrale spildevandsstruktur, hvor alt spildevand håndteres på et fælles renseanlæg, der er placeret ved Bruunshåb. Der er på denne baggrund valgt at fokusere på følgende løsningsmodeller: Model 0: Uændret decentral spildevandsrensning baseret på 22 renseanlæg Model A: Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 4 renseanlæg og overpumpning af spildevand til Skive Kommune. Der bibeholdes renseanlæg ved Viborg, Bjerringbro, Karup, og Skals Renseanlæg. Fra Skals Renseanlæg etableres udløbsledning til Lovns Bredning. Resen, Trevad, Daugbjerg, Lånum og Stoholm Renseanlæg overpumpes til Skive Kommune. Model A1: Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 4 renseanlæg og overpumpning af spildevand til Skive Kommune. Der bibeholdes renseanlæg ved Viborg, Bjerringbro, Karup, og Bjerregrav. Resen, Trevad, Daugbjerg, Lånum og Stoholm Renseanlæg overpumpes til Skive Kommune. Model A2: Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 4 renseanlæg. Der bibeholdes renseanlæg ved Viborg, Bjerringbro, Karup, og Bjerregrav. Spildevand fra Trevad, Daugbjerg, Lånum og Stoholm Renseanlæg overpumpes til Viborg Centralrenseanlæg mens spildevand fra Resen Renseanlæg overpumpes til Karup Renseanlæg. Model B: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 3 hovedrenseanlæg placeret ved Viborg, Bjerringbro, Karup. Model C: Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 1 hovedrenseanlæg placeret ved Viborg. I det følgende vil modellerne blive beskrevet med henblik på at opstille de tekniske og økonomiske konsekvenser af den pågældende løsningsmodel. Der er valgt at betragte en restlevetid på 15 år som rimeligt for et eksisterende anlæg, der har undergået løbende renoveringer og enkelte udbygninger. For et nyt anlæg er levetiden sat til 25 år. Transportanlæg har en levetid på 75 år, hvor pumperne har en levetid på 20 år. Efter ønske fra Viborg Kommune er der i forbindelse med etableringsomkostninger til transportanlæg tillagt et ekstra beløb til håndtering af svovlbrinteproblematikker svarende til 10 % af den totale investering. Der er ikke taget stilling til om der bliver tale om forebyggende eller bekæmpende tiltag. Driftsudgiften er dels baseret på oplyste driftsudgifter og dels generelle erfaringsværdier for driftsudgifter på renseanlæg. Driftsudgiften baseres på det pågældende renseanlægs størrelse og varierer i intervallet 2,25 7,50 kr./m 3 jo større anlæg desto lavere driftsudgift pr. m 3. Den laveste udgift opnås, såfremt slammet håndteres på et nyt Viborg Centralrenseanlæg Brunnshåb. Denne m 3 -pris dækker arbejdsløn, el, kemikalier, analyser, slamhåndtering etc. Der afsættes ligeledes et beløb til løbende vedligeholdelse af nye og eksisterende renseanlæg. Vedligehold er indlagt som 1-2 % af anlægsværdien, idet 1 % er anvendt for nye

19 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 19 af 34 eller nyere anlæg, mens 2 % er anvendt for eksisterende anlæg. For transportanlæg afsættes et beløb svarende til 1 % af anlægsværdien. Diskonteringsrentesatsen fastsættes til 6 %. I bilag 1 er der udført en følsomhedsanalyse for udvalgte parametre, således det sikres, at det er den rigtige struktur, som anbefales. 7.1 MODEL 0 DECENTRAL STRUKTUR MED 22 RENSEANLÆG Denne model baseres på strukturen i de 6 gl. kommuner, således at den nuværende struktur med 22 renseanlæg opretholdes, jf. Figur 1. Der er ikke behov for kapacitetsforøgelser på nogle af renseanlæggene i plan- eller perspektivperioden. I forbindelse med reetablering af Bjerringbro Renseanlæg i visionsperioden nedjusteres kapaciteten til omkring PE svarende til en reservekapacitet på 30 %. Anlægget er i dag kun belastet med omkring 25 % stofmæssigt. På grund af ændret vedligeholdelsespraksis for Nørreå forventes højere fremtidig vandstand i Nørreå. Ved reetablering af Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb kalkuleres derfor med en flytning af det eksisterende Centralrenseanlæg til højere terræn inden for 500 meter fra eksisterende placering. Der vil være behov for en anlægsudvidelse af Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb. Der er i denne model ikke lagt op til, at der sker en yderligere centralisering af spildevandsstrukturen i visionsperioden Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af model 0 er præsenteret i Tabel 8. Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [mio. kr.] ,1 34,8 5,8 49,7 Efter 2016 (ses over 25 år) ,0 46,9 5,0 90,9 Tabel 8: Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af Model 0. Anlægsomkostningen for transportanlæg og renseanlæg udgør i denne model henholdsvis 0 mio. kr. og 116 mio. kr. over de næste 8 år. I plan og perspektiv-perioden forventes der at skulle iværksættes følgende større investeringer vedrørende renseanlæg: Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb Øget kapacitet, forafvanding, ny udløbspumpestation samt poleringstrin og sandvaskning ~40 mio. kr. Tømning og ombygning af slambassiner ~33 mio. kr. Bjerringbro Renseanlæg Ny efterklaringstank og renovering af proceskanaler ~10 mio. kr. Karup Renseanlæg Renovering af proceskanaler ~1,6 mio. kr. Stoholm Renseanlæg Ny Forbehandling ~12 mio. kr. Betragtes denne model over en tidshorisont på 25 år vil den samlede anlægsinvestering være i størrelsesordnen 500 mio. kr. fordelt på transportanlæg og renseanlæg med henholdsvis 5 mio. kr. og 495 mio. kr.

20 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 20 af MODEL A CENTRALISERING OMKRING 4 RENSEANLÆG OG OVERPUMPNING Denne model tager udgangspunkt i, at der sker en afskæring af spildevand fra Daugbjerg, Lånum og Stoholm Renseanlæg samt en afskæring af spildevand fra Resen og Trevad Renseanlæg med overpumpning til Skive Kommune. Der kalkuleres med transport af spildevand direkte til Skive Renseanlæg, hvor behandlingsprisen er sat til 3,5 kr./m 3. Det er forudsat, at spildevandet for de to områder har fælles ledning fra området ved Skive vandværk. Yderligere afskæres spildevand fra Roum, Klejtrup, Vammen, Bjerregrav, Løvel, Ulbjerg, Knudby, Borup samt Fiskbæk Renseanlæg med overpumpning til et nyt nordligt centralrenseanlæg beliggende ved og som erstatning for det nuværende Skals Renseanlæg. Der etableres udløbsledning til Lovns Bredning inkl. 1 km havledning. Karup, Viborg og Bjerringbro bibeholdes som hidtil, dog kalkuleres med en flytning af det eksisterende Centralrenseanlæg i Viborg til højere terræn inden for 500 meter fra eksisterende placering. Model A er vist på Figur 2. Model A: Plan: ( ) Perspektiv: ( ) Vision: (efter 2016) Figur 2: Model A Centralisering omkring 4 renseanlæg og overpumpning til Skive Kommune. I planperioden afskæres spildevand fra Roum og Klejtrup Renseanlæg ved overpumpning til Bjerregrav Renseanlæg, og spildevand fra Vejrumbro Renseanlæg afskæres ved overpumpning til Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb, hvorved de mest nedslidte renseanlæg nedlægges.

21 Viborg Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 21 af 34 I perspektivperioden afskæres spildevand fra Tindbæk samt Knudby og Borup Renseanlæg ved overpumpning til henholdsvis Hammershøj og Fiskbæk Renseanlæg. Herved nedlægges 2 rodzoneanlæg (Borup og Knudby) med dårlig rensning i specielt vinterperioden og ved høj hydraulisk belastning. I visionsperioden afskæres spildevand fra Resen, Trevad, Daugbjerg, Lånum og Stoholm Renseanlæg med overpumpning til Skive Kommune. Ligeledes afskæres spildevand fra Hammershøj og Ørum med overpumpning til Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb. Der vil være behov for en anlægsudvidelse af Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb. Der etableres et nyt nordligt centralrenseanlæg ved eksisterende Skals Renseanlæg med kapacitet til afskæring af det samlede spildevand fra Bjerregrav Renseanlæg samt Løvel, Ulbjerg og det samlede spildevand fra Fiskbæk Renseanlæg. I forbindelse med reetablering af Bjerringbro Renseanlæg i visionsperioden nedjusteres kapaciteten til omkring PE svarende til en reservekapacitet på 30 % Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af Model A er præsenteret i Tabel 9. Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [mio. kr.] ,2 33,6 5,9 48,7 Efter 2016 (ses over 25 år) ,2 39,8 5,8 88,8 Tabel 9: Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af Model A. Anlægsomkostningen for transportanlæg og renseanlæg udgør i denne model henholdsvis 25 mio. kr. og 97 mio. kr. over de næste 8 år. I plan og perspektiv-perioden forventes der at skulle iværksættes følgende større investeringer på eksisterende renseanlæg: Viborg Centralrenseanlæg Bruunshåb Øget kapacitet, forafvanding, ny udløbspumpestation samt poleringstrin og sandvaskning ~40 mio. kr. Tømning og ombygning af slambassiner ~33 mio. kr. Bjerringbro Renseanlæg Ny efterklaringstank og renovering af proceskanaler ~10 mio. kr. Karup Renseanlæg Renovering af proceskanaler ~1,6 mio. kr. Stoholm Renseanlæg Ny Forbehandling ~12 mio. kr. Betragtes denne model over en tidshorisont på 25 år vil den samlede anlægsinvestering ved en centralisering omkring Skals, Karup, Viborg, Bjerringbro samt overpumpning til Skive Kommune være i størrelsesordnen 579 mio. kr. fordelt på transportanlæg og renseanlæg med henholdsvis 156 mio. kr. og 423 mio. kr. Etableres model A uden afløbs- og havledning til Lovns Bredning bliver de årlige omkostninger ca. 87,4 mio. kr. /år altså 1,4 mio. kr./år billigere.