Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg. Rekvirent. Rådgiver. Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen Otterup

Transkript

1 Rekvirent Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen Otterup Telefon: post@nordfynskommune.dk Rådgiver Orbicon A/S Byggeri og Miljøteknik Munkehatten Odense SØ Telefon: bda@orbicon.dk Sag Projektleder Benny Damsø Kvalitetssikring Lars Bendixen Revisionsnr. 0 Godkendt af Lars Bendixen Udgivet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg 1/38

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Projektgrundlag Status for spildevandsrensning Opbygning og struktur Belastning Overholdelse af udlederkrav og recipientforhold Slambehandling Besigtigelse og overordnet tilstandsvurdering Søndersø Renseanlæg Hoveddata Tilstandsbedømmelse og restlevetid Bogense Renseanlæg Hoveddata Tilstandsbedømmelse og restlevetid Otterup Renseanlæg Hoveddata Tilstandsbedømmelse og restlevetid Hårslev Renseanlæg Hoveddata Tilstandsbedømmelse og restlevetid Hofmansgave Renseanlæg Hoveddata Tilstandsbedømmelse og restlevetid Opsummering Fremtidige belastningsforhold Løsningsmodeller (scenarier) Økonomiske forudsætninger Anlægsudgifter Driftsudgifter Sammenligning af alternativer Løsningsmodel 1: Struktur med 5 renseanlæg (Eksisterende struktur bevares, dog nedlægges små mekaniske anlæg.) Løsningsmodel 2: Struktur med 4 renseanlæg (Hofmansgave Renseanlæg samt små mekaniske anlæg nedlægges.) Løsningsmodel 3: Struktur med 3 renseanlæg (Renseanlæg i Bogense, Hårslev og Hofmansgave samt små mekaniske anlæg nedlægges.) Konklusion og handlingsplan...37 Bilag: 1. Belastning af renseanlæg (Egenkontrol) 2. Anlægsoverslag for transportledninger 3. Notat Vurdering af recipientkvalitet 2/38

3 1 Indledning Ved sammenlægningen af Søndersø, Bogense og Otterup kommuner til én kommune er det besluttet, at der som led i spildevandsplanlægningen - skal ses nærmere på den fremtidige spildevandsrensning i Nordfyns Kommune. Der er over de seneste årtier foretaget en centralisering af spildevandsrensningen, sådan at hovedparten af spildevandet renses på de 3 større renseanlæg i Bogense, Søndersø og Otterup. Udover disse anlæg findes 6 mindre renseanlæg i kommunen. Formålet med strukturplanen er at afklare, hvordan spildevandsrensningen på kortere og længere sigt skal foregå, idet der skal tages hensyn til recipientpåvirkning, forsynings- og driftssikkerhed samt økonomi. Der skal opstilles og belyses relevante scenarier for den fremtidige spildevandsrensning med forskellige grader af centralisering. 3/38

4 2 Projektgrundlag Som grundlag for udvælgelse og belysning af forskellige scenarier for den fremtidige spildevandsrensning er der anvendt følgende baggrundsmateriale: Oplysninger om afløbssystemer og renseanlæg: Spildevandsplan for Søndersø Kommune Spildevandsplan for Otterup Kommune Spildevandsplan for Bogense Kommune Udledningstilladelser for eksisterende renseanlæg Udledningstilladelser/belastningsopgørelser/dimensioneringskapacitet for de eksisterende anlæg (i det omfang oplysninger findes). Tilsynsrapport 2005 for renseanlæg i Søndersø, Otterup og Bogense Kommuner, udarbejdet af Fyns Amt Egenkontrol (til- og afløbsanalyser) Oplysninger om recipienter: Regionplan Basisanalysen del 2 Vurdering af udledning af renset spildevand i forhold til recipienter er foretaget med baggrund i Regionplan og Basisanalyse. Resultatet af vurderingen vedlægges som bilag 3. Projektafgrænsning: Ved vurderingen af alternative scenarier for den fremtidige rensestruktur er der medtaget fordele og ulemper ved de forskellige løsningsforslag, herunder konsekvenser for anlægs- og driftsøkonomi. Ved de økonomiske sammenligninger er der opstillet nogle forudsætninger, der er anvendt i analysen. Udover udgifter til investeringer i renseanlæg er også medtaget udgifter til etablering af pumpestationer og afskærende ledninger. Derimod har udgifter til forbedringer af kloaksystemer i oplandene (f.eks. reduktion af uvedkommende vand) ikke indgået i vurderingen. Ved etablering af afskærende ledninger fra fælleskloakerede oplande, hvor kapacitet af pumper/afskærende ledning er mindre end tilløbet til eksisterende renseanlæg, er der afsat et beløb til etablering af supplerende sparebassinvolumen. 4/38

5 3 Status for spildevandsrensning 3.1 Opbygning og struktur Spildevandsrensningen i Nordfyns Kommune foregår på 9 renseanlæg, se figur 3.1. BOGENSE BÅRDESØ UGGERSLEV SÆRSLEV SKAMBY OTTERUP HÅRSLEV SØNDERSØ ØSTRUP KLINTEBJERG VEFLINGE MORUD Figur 3.1: Placering af de renseanlæg i Nordfyns Kommune Det drejer sig om følgende mek.-biol.-kemiske renseanlæg: Bogense Renseanlæg Søndersø Renseanlæg Otterup Renseanlæg Hårslev Renseanlæg Hofmansgave Renseanlæg Derudover er der følgende mindre mekaniske renseanlæg: Rækkehuse Svenstrup Nørreby Hals Flyvesandet Camping (nedsivning) I den efterfølgende gennemgang af renseanlæg og opstilling af scenarier for fremtidig rensestruktur er det forudsat, at de mekaniske renseanlæg i Rækkehuse, Svenstrup og Nørreby Hals under alle omstændigheder skal nedlægges, 5/38

6 og at nedsivningsanlægget for Flyvesand Camping bevares. Disse anlæg er derfor ikke vurderet nærmere, men i relevant omfang medtaget i belastningsgrundlaget for de beskrevne scenarier. I afsnit er redegjort for belastningsforhold, overholdelse af udlederkrav og relaterede recipientforhold samt slambehandling. 3.2 Belastning Oplysninger om godkendt kapacitet og belastning ( ) af renseanlæg fremgår af tabel 3.1. Renseanlæg Hydraulisk belastning (tørvejr) Vandmængde pr. PE (tørvejr) Udnyttelsesgrad (stofbelastning) Stofbelastning 85 % fraktil 60 % fraktil 60 % fraktil 60 % fraktil/kap. PE PE PE m3/d m 3 /PE/d % Bogense ,44 63 Søndersø ,21 58 Otterup ,28 79 Hårslev ,27 85 Hofmansgave ,76 15 Rækkehuse Svendstrup Nørreby Hals Flyvesandet Camping Godkendt kapacitet Egenkontrol Samlet Tabel 3.1: Belastningsdata for renseanlæg i Nordfyns Kommune. Det bemærkes, at Søndersø Renseanlæg i 2004 er udbygget til en kapacitet på PE. Nordfyns Kommune planlægger på den baggrund at søge om en ny udledningstilladelse, således at den godkendte kapacitet kommer til at stemme overens med dimensioneringen. Ved sammenligning af aktuel belastning og godkendt kapacitet (udnyttelsesgrad) er benyttet 60 % fraktil af stofbelastninger, målt i Stofmæssig belastning: Det fremgår, at stofbelastningen (opgjort som 60 % fraktil) generelt er mindre end den godkendte kapacitet. Særligt på anlæggene i Søndersø og Bogense er der en ret betydelig reserve. Belastningen af Otterup Renseanlæg varierer meget, og der forekommer i perioden flere belastninger, der overskrider den godkendte kapacitet. Hydraulisk belastning: Tørvejrsvandføringerne i tilløbet til Hofmansgave Renseanlæg er ofte meget store sammenlignet med stofbelastningerne. Dette indikerer, at der sker stor 6/38

7 indsivning af uvedkommende vand, idet spildevandsmængden fra en PE normalt er ca. 0,15 m 3 /d. I oplandet til Hofmansgave Renseanlæg skal mulighederne for at reducere mængden af uvedkommende vand undersøges, forinden eventuel etablering af en afskærende ledninger til et andet renseanlæg. 3.3 Overholdelse af udlederkrav og recipientforhold I tabel 3.3 er oplyst, hvilke recipienter der udledes til, ligesom målsætninger for recipienter er medtaget. Endvidere er anført, hvilke overordnede krav, der er til rensning af spildevandet. Renseanlæg Rensekrav iht. udledningstilladelse Recipient / målsætning Bogense Søndersø Otterup Hårslev Hofmansgave MBNDK MBNDK MBNDK MBK MBK Rensekrav: MBN: Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation MBNK: Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, fjernelse af P MBNDK: Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, fjernelse af N og P Tabel 3.3: Recipienter og vilkår i udledningstilladelser Generelt er udlederkrav for alle anlæg overholdt i 2005, jf. tilsynsrapporter udarbejdet af Fyns Amt. (Bortset fra en enkelt overskridelse af et vejledende krav til ammonium-n i udløbet fra Otterup Renseanlæg.) Recipientmålsætninger og -vurderinger Efterfølgende er resumeret oplysninger om recipienter for renseanlæg i Nordfyns Kommune. Oplysninger stammer fra regionplan og basisanalyse II. Odense Fjord: Orbicon har rettet en henvendelse til Miljøcenter Odense om forventninger til fremtidige rensekrav i forbindelse med udledning til Odense Fjord. Miljøcentret / Fyns Amt har tidligere opstillet et scenarium, hvor de 12 største renseanlæg med udledning til Odense Fjord udbygges med UV-/ozon-anlæg. Hensigten skal i givet fald være at reducere udledningen af miljøgifte. Der foreligger dog ikke noget konkret, og et evt. krav vurderes først at komme temmelig langt ude i fremtiden. Der er ikke planer om at skærpe kravene til næringssaltfjernelse. 7/38

8 Det forudsættes, at der optages nærmere drøftelser med Miljøcenter Odense om eventuelt skærpede krav eller andre nødvendige tiltag som følge af Miljømålsloven i relation til de primære recipientsystemer. Samlet oversigt over recipienternes målsætning I skemaet nedenfor ses en samlet oversigt over målsætningerne for recipienterne: Renseanlæg Recipient Regionplan målsætning Søndersø Holme bæk F/G; Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand Otterup Horsebæk F/G; Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand Hårslev Storå E; Skal være egnet som gyde og/eller opvækstområde for laksefisk Bogense Lillebælt Det kystnære område skal være referenceområde for naturvidenskabelige studier Hofmansgave Odense Fjord Basisanalysen Ia: Regionplanmål nås med sikkerhed IIb: Regionplanmål nås sandsynligvis ikke, kvaliteten af data kan forbedres Ib: Regionplanmål nås sandsynligvis, kvaliteten af data kan forbedres Målopfyldelse forventes ikke i 2015 Målopfyldelse forventes ikke i 2015 I regionplanen/basisanalysen er noteret I oplandet til Lillebælt er der 37 større renseanlæg, og på de største vurderes rensningen at være så god i dag, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion af udledningen af organisk stof og næringsstoffer i de kommende år. De 32 renseanlæg i oplandet til Odense Fjord anses i dag for at være så gode, at man ikke kan forvente en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer. 3.4 Slambehandling På renseanlæggene i Bogense, Søndersø, Otterup, Hårslev og Hofmansgave afvandes overskudsslammet i sibåndspresse. På anlæggene bortset fra Bogense Renseanlæg - forefindes 9 måneders lagerkapacitet. For afvandet slam fra Bogense Renseanlæg anvendes eksternt lager. Afvandet slam fra alle anlæggene udbringes på landbrugsjord. Slambehandling har tidligere været drøftet i de tidligere kommuner Bogense, Søndersø og Otterup. 8/38

9 I rapporten Fremtidig behandling af spildevandsslam (år 2000) med tillæg (år 2001) Er vurderet forskellige former for behandling af spildevandsslam: Slamtørring Slamforbrænding Slammineralisering Slamkompostering RGS 90 Konklusionen blev, at det var økonomisk mest fordelagtigt at fortsætte med den hidtidige behandlingsform lokal afvanding med slutdisponering på landbrugsjord helt i tråd med Miljøministeriets holdning til udnyttelse af slammets gødningsegenskaber. Der er dog forskellige initiativer i gang på landsplan for f.eks. at forhindre udbringning af slam i områder med særlige drikkevandsinteresser. Her foreslås afgiften for forbrænding nedsat så det bliver mere attraktivt at finde en forbrændingsløsning. Indtil videre fastholdes den eksisterende slambehandling. Der skal i fremtiden holdes fokus på alternative former for slamhåndtering og slamdisponering. 9/38

10 4 Besigtigelse og overordnet tilstandsvurdering Som led i strukturplanlægningen er der den 14. november 2007 foretaget en besigtigelse og overordnet tilstandsvurdering af renseanlæggene i Nordfyns Kommune, dog ikke af de mindre mekaniske renseanlæg, idet disse under alle omstændigheder planlægges nedlagt. For hvert renseanlæg er der foretaget en overordnet tilstandsbedømmelse af hovedanlægsdele (mekanisk rensedel, procesteknisk del, slambehandling, eltavler og SRO, mandskabsfaciliteter), opdelt på bygningsdel/maskindel/el-sro med angivelse af en karakter 1-4, jf. tabel 4.1: Bedømmelse, Beskrivelse karakter 1 Ny eller nyere anlægsdel i meget god stand 2 Anlægsdele, der fremstår overvejende god stand 3 Anlægsdele, der fremstår i relativ god stand, men som bærer præg af alder/slitage. 4 Anlægsdele i gennemgående dårlig stand Tabel 4.1 Tilstandsbedømmelse af anlægsdele Det skal understreges, at der ikke er foretaget en detaljeret vurdering/undersøgelse af de enkelte komponenter, men alene en overordnet visuel bedømmelse. På baggrund af den overordnede tilstandsbedømmelse af der skønnet en samlet / vægtet restlevetid for hvert anlæg. Efterfølgende er angivet definitionen på, hvordan restlevetiden i rapporten er anvendt. 10/38

11 Restlevetid [år] Beskrivelse af generel standard 25 Nyt anlæg eller væsentligste anlægsdele er nye. 20 Delvist nyt anlæg, hvor eksisterende anlæg er renoveret og generelt fremstår i meget god stand. 15 Eksisterende anlæg, der løbende er blevet vedligeholdt og dermed fremstår i god stand. 10 Eksisterende anlæg, hvor enkelte anlægsdele trænger til en gennemgribende renovering/udskiftning. 5 Anlæg, hvor store dele af anlægget eller hoveddele (f.eks. en proces- eller efterklaringstank) trænger til en gennemgribende renovering/udskiftning. 0 Nedslidt anlæg, der bærer præg af mange års drift og som snarest bør uskiftes Tabel 4.2: Restlevetider, beskrivelser. I forbindelse med fastsættelsen af restlevetiden for renseanlæggene er det forudsat, at der på det enkelte renseanlæg pågår en løbende vedligeholdelse af dette. 11/38

12 4.1 Søndersø Renseanlæg Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Søndersø Renseanlæg. Hoveddata for renseanlæg: Recipient - Navn Holmebækken (Lunde å Odense Fjord) - Målsætning Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand - Opfyldelse af målsætning Regionplanmål nås med sikkerhed. Anlægstype MBNDK Anlægsår Anlægget etableret i 1990, udbygget i 2000 (ekstra ringkanaler) og 2004 (supplerende beluftning) Godkendt kapacitet PE Belastning (egenkontrol ) - Stofbelastning 60 % fraktil: PE 85 % fraktil: PE - Vandmængde (tørvejr) 60 % fraktil: m 3 /d - Vandmængde pr. PE (tørvejr) 0,21 m 3 /(PE x d) Vurderet restlevetid 15 år 12/38

13 4.1.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Søndersø Renseanlæg. Anlægsdel Mekanisk del: Indløbspumpestation Forbehandling m. automatisk finrist Beluftet sand- og fedtfang Procesteknisk del: Kemikalietank Selektor Ringkanaler (2 + 2) Efterklaringstank Laguner Iltningstrappe Slambehandling: Slamkoncentreringstank Slamafvanding (sibåndspresse) Slamlagerhal El-tavler og SRO Mandskabsbygning Bemærkninger Betonbygværk med 2 snekkepumper. Beton i relativ god stand, snekkepumper renoveret Rist (1990) opstillet i bygning, inkl. opsamling i endeløse poser. Velfungerende. Bygning i god stand. Betonbygværk med mindre skader, i øvrigt velfungerende. Sand afvandes i sandafvander, der planlægges udskiftet med sandvasker i Glasfibertank, tilstand ikke nærmere vurderet. Betonbygværk med omrører, relativ god stand. 2 stk. kanaler fra 1990 og 2 stk. kanaler fra Beton i god stand. Rotorer og omrører i ældre kanaler ikke nærmere undersøgt, men må pga. alder formodes at have begrænset restlevetid. Elementtank, beton i relativ god stand. Tørtopstillede retur- og overskudsslampumper i god stand. Tilstand ikke nærmere vurderet. Betonbygværk, relativ god stand. Betonelementank med omrører, god stand. Ældre (fra 1990), men velfungerende sibåndspresse opstillet i bygning i god stand. Overdækket hal, tilbygget God stand. El-tavler af varierende alder. SRO er fra God stand, opfylder krav i kloakbekendtgørelsen til fast samlingssted. 13/38

14 Samlet tilstandsbedømmelse: Søndersø Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende og godt vedligeholdt anlæg. Dele af maskinudrustning er dog af ældre dato og skal påregnes renoveret eller udskiftet indenfor en begrænset tidshorisont (5-10 år). Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO samlet Restlevetid [år] Mekanisk rensedel 2(-3) 2(-3) - Procesteknisk del 2 2(-3) - Slambehandling El-tavler og SRO - - 2(-3) Mandskabsbygning Samlet vurdering (-3) Planlagte tiltag Sandafvander udskiftes med sandvasker i Arbejdsmiljø Ingen bemærkninger. Nærmiljø Anlægget er beliggende i erhvervsområde i Søndersø og medfører ikke gener i forhold til nærmiljøet. 14/38

15 4.2 Bogense Renseanlæg Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Bogense Renseanlæg. Hoveddata for renseanlæg: Recipient - Navn Lillebælt - Målsætning Det kystnære område skal være referenceområde for naturvidenskabelige studier - Opfyldelse af målsætning Målopfyldelse forventes ikke i 2015 Anlægstype MBNDK Anlægsår Anlægget etableret i 1980, udbygget i 1992/1993 Godkendt kapacitet Belastning (egenkontrol ) PE - Stofbelastning 60 % fraktil: PE 85 % fraktil: PE - Vandmængde (tørvejr) 60 % fraktil: m 3 /d - Vandmængde pr. PE (tørvejr) 0,48 m 3 /(PE x d) Vurderet restlevetid 15 år 15/38

16 4.2.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Bogense Renseanlæg. Anlægsdel Mekanisk del: Udligningstank Indløbspumpestation Forbehandling m. automatisk rist Beluftet sand- og fedtfang Procesteknisk del: Kemikalietank Procestank Efterklaringstank Slambehandling: Slamkoncentreringstank Slamafvanding (sibåndspresse) Slamlagerhal El-tavler og SRO Mandskabsbygning Bemærkninger Ældre betonbygværk i relativ god stand m. spulepumpe. Betonbygværk (fra 1980) med 3 stk. dykpumper. Bygværk såvel som pumper bærer præg af alder. Ældre rist (1992/1993) monteret i kanal i driftsbygning, opsamling af ristestof i container. Mulighed for optimering ved overdækning af ristekanal / opsamling i endeløse poser. Driftsbygning i god stand. Betonbygværk og installationer i relativ god stand, og i øvrigt velfungerende. Sand opsamles i container, der planlægges udskiftet med sandafvander fra Søndersø Renseanlæg i Glasfibertank, tilstand ikke nærmere vurderet. Elementtank (1993) opdelt i 2 tanke (recirkulationsanlæg) med omrører og bundbeluftning. Relativ god stand svarende til alder. 3 stk. blæsere (fra 1992/1993) opstillet i bygning. Elementtank (1992/1993), beton i god stand. Tørtopstillede retur- og overskudsslampumper i god stand, opstillet i ombygget rådnetank. Betonelementank med omrører, god stand. Sibåndspresse (1992/1993), opstillet i driftsbygning. Velfungerende. Afvandet slam opbevares i eksternt lager. El-tavler overvejende fra ombygning af anlægget i 1992/1993. SRO er fra God stand, opfylder krav i kloakbekendtgørelsen til fast samlingssted. 16/38

17 Samlet tilstandsbedømmelse: Bogense Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende og godt vedligeholdt anlæg. Dele af maskinudrustning må påregnes renoveret eller udskiftet indenfor en begrænset tidshorisont (5-10 år). Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO samlet Mekanisk rensedel Procesteknisk del 2-3 2(-3) - Slambehandling El-tavler og SRO Mandskabsbygning Samlet vurdering 2(-3) (-3) 15 Restlevetid [år] Planlagte tiltag Sandcontainer udskiftes med sandafvander i Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø i risterum bør forbedres med overdækning af ristekanal m.m.. Nærmiljø Anlægget er beliggende omgivet af boligområder i Bogense by, hvorfor der kan forekommer klager fra de omkringboende. Der er ingen (eller kun meget ringe) muligheder for at udbygge anlægget. 17/38

18 4.3 Otterup Renseanlæg Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Otterup Renseanlæg. Hoveddata for renseanlæg: Recipient - Navn Horsebæk - Målsætning Æstetisk tilfredsstillende samt muligt egnet som fiskevand - Opfyldelse af målsætning Regionplanmål nås sandsynligvis ikke Anlægstype MBNDK Anlægsår Anlægget etableret i 1970, udbygget i 1990 med efterklaringstank og senest med ny forbehandling i 2004 Godkendt kapacitet PE Belastning (egenkontrol ) - Stofbelastning 60 % fraktil: PE 85 % fraktil: PE - Vandmængde (tørvejr) 60 % fraktil: m 3 /d - Vandmængde pr. PE (tørvejr) 0,38 m 3 /(PE x d) Vurderet restlevetid 15 år 18/38

19 4.3.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Otterup Renseanlæg. Anlægsdel Bemærkninger Mekanisk del: Udligningstank Ældre cirkulær betontank (gl. efterklaring), der fremstår i ret god stand. Indløbspumpestation Indløbspumpestation med tørtopstillede pumper i kælder (integreret del af nyt forbehandlingsafsnit 2004) Forbehandling m. automatisk rist Nyt forbehandlingsafsnit med rist og ristegodspresse / opsamling i endeløse poser, sammenbygget med sand- og fedtfang. I bygning endvidere sandvasker + container samt ældre sibåndspresse. Beluftet sand- og fedtfang Nyt beluftet sand- og fedtfang (2004). Procesteknisk del: Kemikalietank Procestank Efterklaringstank Lagune Iltningstrappe Slambehandling: Slamkoncentreringstank Slamafvanding (sibåndspresse) Slamlager El-tavler og SRO Mandskabsbygning Glasfibertank fra 1994, tilstand ikke nærmere vurderet. 2 ringkanaler med rotorbeluftning og omrøring (1974). Beton i relativ god stand, dog mindre sætningsskader. Ældre/oprindelig maskinudrustning. Insitustøbt tank (1990), beton i god stand. Smede- og maskinudrustning ikke nærmere vurderet. Tilstand ikke nærmere vurderet. Betonbygværk, rimelig stand. Ældre betontank, beton / bygværk bærer præg af alder/slitage. Sibåndspresse (1990), opstillet i ny forbehandlingsbygning. Velfungerende. Afvandet slam transporteres til udendørs lager med sider af betonelementer. God stand. El-tavler med varierende alder. SRO er fra God stand (renoveret/2004), opfylder krav i kloakbekendtgørelsen til fast samlingssted. 19/38

20 Samlet tilstandsbedømmelse: Otterup Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende og godt vedligeholdt anlæg. Dele af maskinudrustning må påregnes renoveret eller udskiftet indenfor en begrænset tidshorisont (5-10 år). Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO samlet Mekanisk rensedel Procesteknisk del 2(-3) 2(-3) - Slambehandling El-tavler og SRO Mandskabsbygning Samlet vurdering 2 2(-3) 2 2(-3) 15 Restlevetid [år] Planlagte tiltag Ingen. Arbejdsmiljø Ingen bemærkninger. Nærmiljø Anlægget er beliggende udenfor Otterup by, og har ikke givet anledning til klager fra omkringboende. 20/38

21 4.4 Hårslev Renseanlæg Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Hårslev Renseanlæg. Hoveddata for renseanlæg: Recipient - Navn Stor Å (Båring Vig) - Målsætning Skal være egnet som gyde og/eller opvækstområde for laksefisk - Opfyldelse af målsætning Regionplanmål nås sandsynligvis Anlægstype MBNK Anlægsår Godkendt kapacitet Anlægget etableret i 1980 og ombygget i PE Belastning (egenkontrol ) - Stofbelastning 60 % fraktil: 940 PE 85 % fraktil: PE - Vandmængde (tørvejr) 60 fraktil: 253 m 3 /d - Vandmængde pr. PE (tørvejr) 0,26 m 3 /(PE x d) Vurderet restlevetid 10 år 21/38

22 4.4.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Hårslev Renseanlæg. Anlægsdel Mekanisk del: Indløbspumpestation Forbehandling m. automatisk rist Beluftet sand- og fedtfang Procesteknisk del: Kemikalietank Procestank Efterklaringstank Lagune Iltningstrappe Slambehandling: Slamkoncentreringstank Slamafvanding (sibåndspresse) Slamlager El-tavler og SRO Mandskabsbygning Bemærkninger Ældre betonbrønd med 2 dykkede pumper. (1980) Forbehandlingsbygning med nyere finrist (2004) og opsamling af ristegods i endeløse poser. Bygning i relativ god stand. (1988) Betonbygværk og installationer i stand svarende til alder (1988). Glasfibertank i ristebygning, tilstand ikke nærmere vurderet. (1988) Ældre insitustøbt tank med bundbeluftning, ca Har tidligere været utæt. Forstærket med stålbånd. Ældre procesblæser (1 stk.), opstillet i let tilbygning til forbehandlingsbygning. Endvidere supplerende luftningstank, p.t. ude af drift (elementtank). Elementtank, beton i god stand, dog utæthed ved fuger /afskalninger i hammer. Smede- og maskinudrustning ikke nærmere vurderet. Slampumper, god stand, opstillet tørt i pumpebrønd. (1988) 3 stk. laguner. Tilstand ikke nærmere vurderet. Betonbrønd, relativ god stand. Elementtank med stakitomrører, tilstand ikke nærmere vurderet. (Dog umiddelbare tegn på korrosion i overdækning) Sibåndspresse (1988), opstillet i slamafvandingsbygning. Velfungerende, men på formodes at have begrænset restlevetid. Bygning i relativ god stand. Slamlager med sider af beton, en del revner i betonelementer. El-tavler, fra medio / ultimo 80 erne. SRO er etableret i Mindre bygning med kontor/tavlerum samt toilet/brus. Bygning i relativ god stand. 22/38

23 Samlet tilstandsbedømmelse: Hårslev Renseanlæg fremstår samlet set som et velfungerende anlæg. Væsentlige dele af anlægget bærer dog præg af alder, herunder må centrale dele af maskinudrustning påregnes renoveret eller udskiftet indenfor en begrænset tidshorisont (5-10 år). Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO samlet Mekanisk rensedel 2-3 2(-3) - Procesteknisk del Slambehandling El-tavler og SRO Mandskabsbygning Samlet vurdering Restlevetid [år] Planlagte tiltag Ingen. Arbejdsmiljø Ingen bemærkninger. Nærmiljø Anlægget er beliggende udenfor Hårslev by, og har ikke givet anledning til klager fra omkringboende. 23/38

24 4.5 Hofmansgave Renseanlæg Hoveddata Efterfølgende er givet hoveddata for Hofmansgave Renseanlæg. Hoveddata for renseanlæg: Recipient - Navn - Målsætning - Opfyldelse af målsætning Anlægstype Anlægsår Godkendt kapacitet MBNK Anlægget etableret i 1964 og udbygget med ekstra ringkanal i Sandfang er fra PE Belastning (egenkontrol ) - Stofbelastning 60 % fraktil: PE 85 % fraktil: PE - Vandmængde (tørvejr) 60 % fraktil: 933 m 3 /d - Vandmængde pr. PE (tørvejr) 0,88 m 3 /(PE x d) Vurderet restlevetid 5 år 24/38

25 4.5.2 Tilstandsbedømmelse og restlevetid I efterfølgende skema er givet en overordnet vurdering af tilstanden af Hårslev Renseanlæg. Anlægsdel Mekanisk del: Indløbspumpestation Forbehandling m. automatisk rist Beluftet sand- og fedtfang Procesteknisk del: Kemikalietank Procestank Efterklaringstank Iltningstrappe Slambehandling: Slamkoncentreringstank Slamafvanding (sibåndspresse) Slamlager El-tavler og SRO Mandskabsbygning Bemærkninger Ældre betonbrønd med 2 dykkede pumper. Betonbygværk med overdækket rist. Begrænset hydraulisk kapacitet. Derfor bypass es spildevand udenom rist/forbehandling til procesdel. Overdækket betonelementtank, etableret i Glasfibertank i ristebygning, tilstand ikke nærmere vurderet. 2 ældre ringkanaler med rotorbeluftning. Beton bærer præg af alder, og maskinudrustning er af ældre dato med formodet begrænset restlevetid. Ældre insitustøbt tank med beton i rimelig stand, men hvor maskin- og smedeudrustning fremstår præget af alder og delvist korroderede. Dykkede returslampumper i betonbygværk, der bærer præg af alder. Betonbrønd, relativ god stand. Betonbygværk, ikke nærmere vurderet. Ældre mobil sibåndspresse. Slamlager med sider af beton, relativ god stand. Ældre el-tavler. SRO er fra Mindre bygning med lille værksted, toilet/brus samt kontor/tavlerum. Bygning i relativ god stand. Samlet tilstandsbedømmelse: Hofmansgave Renseanlæg fremstår som et ældre anlæg, hvor væsentlige anlægsdele trænger til renovering / udskiftning indenfor en kortere årrække. Samtidig vanskeliggøres driften af en meget varierende belastning og især periodevis endog meget stor hydraulisk belastning på grund af indsivning af grundvand i kloaksystemet. 25/38

26 Samlet tilstandsbedømmelse Anlægsdel Byg Maskin El/SRO B/M/El/SRO samlet Mekanisk rensedel (2)-3 (2)-3 - Procesteknisk del Slambehandling El-tavler og SRO Mandskabsbygning Samlet vurdering Restlevetid [år] Planlagte tiltag Ingen. Arbejdsmiljø Ingen bemærkninger. Nærmiljø Anlægget er beliggende i et sommerhusområde, og kan periodevis bevirke nabogener (lugt og støj), men dette er dog delvis afhjulpet i de senere år med interimistiske foranstaltninger. (Låg og vintermåtter.) 26/38

27 4.6 Opsummering De enkelte renseanlæg er gennemgået sammen med Nordfyns Kommune. I den forbindelse er anlæggene bedømt på følgende punkter: Overordnet tilstandsvurdering Restlevetid Tilstandsvurderingen er foretaget på følgende dele: Væsentlige bygningsdele Væsentligt maskinudstyr El- og SRO-anlæg Ud fra tilstandsvurderingen på disse anlægsdele, er restlevetiden for de pågældende renseanlæg efterfølgende fastsat ved et samlet skøn. Overordnet er det vurderet, at de større renseanlæg i Søndersø, Bogense og Otterup er i overvejende god stand. Anlæggene kan derfor ud fra en tilstandsog funktionsmæssig betragtning forventes at have en relativ lang restlevetid, anslået 15 år. Det bemærkes, at Bogense Renseanlæg er beliggende i Bogense by, omgivet af boligbebyggelse. Denne beliggenhed er ikke ideel, og der er ikke disponibelt areal til at udvide anlægget, f.eks. med et slamlager. Renseanlægget i Hårslev er af ældre dato, og selv om anlægget er velfungerende, må det påregnes, at centrale dele af procesudrustning samt visse bygværker har en begrænset restlevetid. Hofmansgave Renseanlæg er et ældre anlæg, der ud fra en tilstands- og funktionsmæssig vurdering bør nedlægges indenfor en kortere årrække. Anlæg Årstal for opførelse Restlevetid [år] Søndersø 1990 / Bogense 1980 / Otterup 1970 / 1990 / Hårslev 1980 / Hofmansgave 1964 / Tabel 4.2: Restlevetider for renseanlæg 27/38

28 5 Fremtidige belastningsforhold Stofbelastning: Mht. fremtidig stofbelastning tages der udgangspunkt i den eksisterende belastning, jf. afsnit 3.2. For de fremtidige scenarier regnes med, at der på de renseanlæg, der indgår i løsningsforslagene, skal være (alternativt tilvejebringes) en reservekapacitet på min. 25 %. Hydraulisk belastning: Som det fremgår af afsnit 3.2, sker der i oplandet til Hofmansgave Renseanlæg en meget stor tilstrømning af uvedkommende vand. Det forudsættes efterfølgende, at der forud for eventuel etablering af transportsystemer foretages nødvendig fornyelse af afløbssystemer, herunder reduktion af mængder af uvedkommende vand. For så vidt angår dimensionering af afskærende ledninger med tilhørende pumpestationer er der ved separat kloakerede oplande forudsat en ydelse/kapacitet fastlagt som: Q p, tørvejr = 1,5 [2,4 spildevandsmængden (150 l/pe/døgn) + uvedkommende vand], Uvedkommende vand fastsættes som forskellen mellem målt døgnvandmængde i tørvejr fratrukket spildevandsmængde (150 l/pe/døgn), dog regnes maksimalt med 150 l/pe/døgn (= 100 % indsivning) for oplande (Bogense, Hofmansgave), hvor der i er meget store mængder uvedkommende vand, idet disse forudsættes reduceret ved kloakfornyelse. For fremtidige/nye oplande forudsættes, at der ikke sker indsivning i kloakken. Faktoren 1,5 er en sikkerhedsfaktor, mens faktoren 2,4 er en døgnfaktor. Ved fælleskloakerede oplande fastsættes en pumpeydelse/kapacitet, der beregnes som: Q p, regn = Q p, tørvejr + Q regnvejrstillæg, hvor Q regnvejrstillæg = 3 x spildevandsmængden (150 l/pe/døgn.) For antal PE benyttes den stofbelastning, der er fastlagt som beskrevet i nærværende afsnit. Dimensioneringsgrundlag: Forslag til dimensioneringsgrundlag fremgår af tabel 5.1. De angivne vand- og stofmængder er anvendt til vurdering af anlægs- og driftsudgifter for transportanlæg og ved etablering/udbygning af renseanlæg. 28/38

29 Ligeledes danner dimensioneringsgrundlaget udgangspunkt for vurdering af udgifter til fornyelse af eksisterende renseanlæg. Opland Belastning Tillæg 25 % Dimensionering (60 % fraktil) (60 % fraktil) Tørvejr: Qp tørvejr Qp regn PE PE PE m3/d l/s l/s Bogense Søndersø Otterup Hårslev Hofmansgave Rækkehuse? Svendstrup? Nørreby Hals? Flyvesandet Camping? I alt Tabel 5.1 Fremtidig belastning fra oplande Det bemærkes, at der for stofbelastning er anvendt 60 % fraktil svarende til grundlast af renseanlægget. (Iltningskapacitet m.m. skal dimensioneres for maksimalbelastninger, typisk anvendes 85 % fraktil.) 29/38

30 6 Løsningsmodeller (scenarier) Efterfølgende er beskrevet forskellige scenarier for den fremtidige spildevandsrensning i Nordfyns Kommune. 6.1 Økonomiske forudsætninger Anlægsudgifter Renseanlæg: Med hensyn til vurdering af anlægsudgifter (genanskaffelsespriser) er der anvendt erfaringstal. For så vidt angår de renseanlæg, som i de enkelte scenarier bevares, er det forudsat, at der foretages en investering i opgradering af disse anlæg. Udgifterne til denne opgradering er vurderet ud fra genanskaffelsespris og bedømmelse af nuværende restlevetid. Efter opgradering forudsættes anlæggene beregningsmæssigt at have en ny restlevetid på 25 år. Pumpestationer / afskærende ledninger: Der er ikke indregnet udgifter til fornyelse af kloaksystemer, men det er ved de økonomiske beregninger forudsat, at store mængder af uvedkommende vand (se afsnit 3.2) nedbringes forud for etablering af afskærende ledninger. Ved etablering af afskærende ledninger fra fælleskloakerede oplande, hvor kapacitet af pumper/afskærende ledning er mindre end tilløbet til eksisterende renseanlæg vil der normalt være behov for etablering af supplerende sparebassinvolumen. Et detaljeret kendskab til funktion af afløbssystemer, tilsluttede oplandsarealer m.m. er nødvendigt for en nærmere vurdering af behovet for supplerende sparebassiner. Derfor er der indledningsvis uden dette detailkendskab medtaget en investering på 1,0 mio. kr. til etablering af udligningsvolumen i forbindelse med hvert renseanlæg, der nedlægges. Beregning af anlægsoverslag for transportledninger fremgår af bilag Driftsudgifter Drift af renseanlæg: Udgifter til drift af renseanlæg er vurderet med udgangspunkt i erfaringstal/nøgletal i henhold til DANVA s rapport Driftsforhold og nøgletal for spildevandsrenseanlæg Der er anvendt følgende udgifter til rensning af 1 m 3 spildevand (totaludgift, inkl. slamhåndtering): 5 kr./m 3 for små anlæg (belastning < PE), 4 kr./m 3 for mellemstore anlæg (belastning PE) og 3 kr./m 3 for store anlæg (belastning > PE). Drift af pumpestationer / afskærende ledninger: For drift af pumpestationer/afskærende ledninger anvendes en enhedspris på kr./år pr. pumpestation. 30/38

31 Vedligeholdelsesudgifter: Til løbende vedligeholdelse af renseanlæg og transportanlæg medtages desuden udgift på 1 % af genanskaffelsesværdien Sammenligning af alternativer Der forudsættes gennemsnitlige levetider (grundlag for beregning af afskrivninger) på 75 år for transportsystemer og 25 år for nye renseanlæg. For eksisterende renseanlæg tages udgangspunkt i restlevetider jf. afsnit 4. For sammenligning af totaløkonomi ved forskellige scenarier anvendes annuitetsmetoden, så investeringer i anlæg med forskellige levetider kan sammenlignes. Som rentefod anvendes 5 % p.a. 31/38

32 6.2 Løsningsmodel 1: Struktur med 5 renseanlæg (Eksisterende struktur bevares, dog nedlægges små mekaniske anlæg.) Figur 6.1: Struktur med 5 renseanlæg (princip) Løsningen indebærer, at driften af de 5 mek.- bio.-kemiske anlæg opretholdes, og at der løbende foretages en fornyelse af anlæggene. De små mekaniske anlæg i Nørreby Hals, Svenstrup og Rækkehuse nedlægges. Der er ikke medtaget udgifter til etablering og drift af de afskærende ledninger fra Nørreby Hals, Svenstrup og Rækkehuse. Disse omkostninger er nogenlunde ens uanset fremtidig hovedstruktur og påvirker derfor ikke sammenligningen. Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 1 fremgår af efterfølgende oversigt. Post Levetid Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [år] [mio. kr.] [mio. kr./år] [mio. kr./år][mio. kr./år] [mio. kr./år] Transportanlæg 75 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renseanlæg 25 54,5 3,9 9,7 0,5 14,2 Sum 54,5 3,9 9,7 0,5 14,2 Tabel 6.1 Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 1. 32/38

33 6.3 Løsningsmodel 2: Struktur med 4 renseanlæg (Hofmansgave Renseanlæg samt små mekaniske anlæg nedlægges.) P Figur 6.2: Struktur med 4 renseanlæg (princip) De små mekaniske anlæg i Nørreby Hals, Svenstrup og Rækkehuse nedlægges. Desuden nedlægges Hofmansgave Renseanlæg, og der etableres en afskærende ledning til Otterup Renseanlæg. Det forudsættes, at der forinden er gennemført kloakfornyelse i oplandet til Hofmansgave Renseanlæg, og at de store mængder af uvedkommende vand derved er reduceret væsentligt. På længere sigt kan det overvejes at etablere en udløbsledning fra Otterup Renseanlæg til Kattegat i samme tracé som den afskærende ledning. Dette bør særligt overvejes i forbindelse med evt. kommende skærpelser af krav til udledning af spildevand til Odense Fjord. Løsningen indebærer i øvrigt, at driften af renseanlæggene i Otterup, Bogense, Søndersø og Hårslev opretholdes, og at der løbende foretages en fornyelse af disse anlæg. Det bemærkes, at Otterup Renseanlæg med de gjorte forudsætninger, dvs. tilslutning af Hofmansgave og generelt 25 % s belastningstilvækst vil få en fremtidig belastning (60 % fraktil = grundlast) på PE, hvor kapaciteten af det eksisterende anlæg er oplyst til PE. Det indikerer, at der mulig- 33/38

34 vis kan blive behov for udbygning af anlæggets kapacitet. Bl.a. skal kapaciteten af ringkanalanlægget vurderes nærmere. Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 2 fremgår af efterfølgende oversigt. Post Levetid Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [år] [mio. kr.] [mio. kr./år] [mio. kr./år] [mio. kr./år] [mio. kr./år] Transportanlæg 75 4,0 0,2 0,1 0,0 0,3 Renseanlæg 25 48,4 3,4 9,1 0,5 13,0 Sum 52,4 3,6 9, ,3 Tabel 6.2 Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 2. Hvis løsningen med etablering af havledning fra Otterup renseanlæg (løsningsmodel 2a) vil omkostninger kunne opgøres til: Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 2a Post Levetid Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [år] [mio. kr.] [mio. kr./år] [mio. kr./år] [mio. kr./år] [mio. kr./år] Transportanlæg 75 14,0 0,7 0,2 0,1 1,0 Renseanlæg 25 48,4 3,4 9,1 0,5 13,0 Sum 62,4 4,1 9,2 0,6 14,0 Tabel 6.3 Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 2a. 34/38

35 6.4 Løsningsmodel 3: Struktur med 3 renseanlæg (Renseanlæg i Bogense, Hårslev og Hofmansgave samt små mekaniske anlæg nedlægges.) P P P Figur 6.2: Struktur med 3 renseanlæg (princip) De små mekaniske anlæg i Nørreby Hals, Svenstrup og Rækkehuse samt Hofmansgave Renseanlæg nedlægges (som ved løsningsmodel 2). På lidt længere sigt nedlægges også renseanlæggene i Bogense og Hårslev, og der etableres et nyt renseanlæg, kapacitet PE, til erstatning for disse. Placeringen af et nyt renseanlæg skal overvejes nærmere. Det kan f.eks. placeres et sted mellem Hårslev og Bogense. Som begrundelse for etablering af et nyt renseanlæg er allerede påpeget, at Bogense Renseanlæg har en strategisk dårlig placering på længere sigt (anlægget ligger klemt i Bogense omgivet af boligområder), mens Hårslev Renseanlæg er et ældre anlæg med begrænset restlevetid. 35/38

36 Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 3 fremgår af efterfølgende oversigt. Post Levetid Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [år] [mio. kr.] [mio. kr./år] [mio. kr./år] [mio. kr./år] [mio. kr./år] Transportanlæg 75 10,5 0,5 0,1 0,1 0,8 Renseanlæg 25 58,4 4,1 8,5 0,6 13,2 Sum 68,9 4,7 8,7 0,7 14,0 Tabel 6.4 Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af løsningsmodel 3. 36/38

37 7 Konklusion og handlingsplan Der er belyst 3 forskellige modeller for den fremtidige rensning af spildevandet Nordfyns Kommune. De økonomiske konsekvenser ved de 3 modeller fremgår af efterfølgende tabeloversigt. Model: Investering [mio. kr.] Årlig omkostning [mio. kr./år] Heraf driftsudg. [mio. kr./år] Model 1: 54,5 14,2 9,7 Model 2: 52,4 13,3 9,1 Model 3: 72,9 14,3 8,7 Tabel 7.1: Økonomisk sammenligning af alternative modeller. Model 2 (Hofmansgave Renseanlæg nedlægges) og model 3 (renseanlæg i Hofmansgave, Hårslev og Bogense nedlægges) indebærer begge en videregående centralisering af spildevandsrensningen i kommunen. Fordelene ved at centralisere spildevandsrensningen er især: Mere effektiv drift lavere driftsudgifter Lavere vedligeholdelsesudgifter Mere robust løsning i forhold til belastningsudsving Bedre mulighed for driftsoptimering (renseeffektivitet) Kun få anlæg at udbygge/renovere ved fremtidige skærpelser af rensekrav o.l. Ulemper kan være: Lange transportledninger kan medføre svovlbrintedannelse El-forbrug til pumpning af spildevandet Model 1 (bevarelse af eksisterende struktur dog med nedlæggelse af små mekaniske renseanlæg i Svendstrup, Rækkehuse og Nørreby Hals) indebærer opretholdelse af en meget decentral rensestruktur. Fordelene er især: Mindre udgifter til etablering af afskærende ledninger Optimal udnyttelse af foretagne investeringer i eksisterende renseanlæg Af ulemper vil bl.a. være: Behov for betydelige investeringer indenfor en kortere årrække på grund af begrænset restlevetid og skærpelser af rensekrav m.m. Store drifts- og vedligeholdelsesudgifter Sårbarhed overfor belastningsudsving Vanskeligt at optimere renseeffektivitet på mange små/mindre renseanlæg 37/38

38 Mange anlæg at udbygge/renovere ved fremtidige skærpelser af rensekrav o.l. Konklusion og tidsplan: Det vurderes samlet, at den mest optimale løsning på længere sigt er at centralisere spildevandsrensningen dvs. gennemførelse af løsning 3. Det anbefales, at løsningen implementeres i følgende rækkefølge: Der gennemføres fornyelse af kloakken i oplandet til Hofmansgave Renseanlæg (0-5 år) Hofmansgave Renseanlæg nedlægges, og der etableres afskærende ledning til Otterup Renseanlæg (5-10 år) På længere sigt (10-15 år) nedlægges renseanlæggene i Hårslev og Bogense, og spildevandet fra oplandene til disse renseanlæg pumpes i stedet til et nyt renseanlæg. Dertil kommer, at de små mekaniske renseanlæg i Svenstrup, Rækkehuse og Nørreby Hals nedlægges inden for en kortere årrække. 38/38