Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning

Transkript

1 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning Natur i Assens Kommune Assens Renseanlæg Holmehave Renseanlæg Aarup Renseanlæg

2 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 2 af 28 Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 Klient: Assens Kommune Forsyningen Indre Ringvej Aarup Telefon: Telefax: Rådgiver: EnviDan Vejlsøvej Silkeborg Telefon: Telefax: [email protected] Projektnr.: Projektleder: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Jens Jørgen Schmidt

3 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 3 af 28 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING PROJEKTGRUNDLAG Projektafgrænsning STATUS FOR SPILDEVANDSRENSNING Opbygning og struktur Belastning Recipienter og opfyldelse af målsætning Slambehandling TILSTANDSVURDERING Renseanlæg med op til 20 års levetid Renseanlæg med op til 15 års levetid Renseanlæg med op til 10 års levetid Renseanlæg med op til 5 års levetid Renseanlæg med 0 års levetid Opsummering FREMTIDIG BELASTNINGSFORHOLD Generel belastningsudvikling i assens Kommune LØSNINGSMODELLER Model 0 Decentral struktur med 10 renseanlæg Økonomiske konsekvenser Model 1 Centralisering omkring 5 hovedrenseanlæg Økonomiske konsekvenser Model 2 Centralisering omkring 3 hovedrenseanlæg Økonomiske konsekvenser Model 3 Centralisering omkring 2 hovedrenseanlæg Økonomiske konsekvenser Model 4 Centralisering omkring Assens Renseanlæg Økonomiske konsekvenser SAMMENHÆNG MELLEM AFLØBSSYSTEM OG RENSNING Uvedkommende vand og decentral rensestruktur Uvedkommende vand og transportanlæg SAMMENSTILLING OG ANBEFALING Sammenstilling af økonomi Anbefaling ved valg af spildevandsstruktur Tids- og investeringsplan Bilag 1: Bilag 2: Følsomhedsanalyse (økonomisk model) Slamdisponering

4 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 4 af 28 1 INDLEDNING På baggrund af kommunesammenlægning har Assens Kommune ønsket at tage den nuværende spildevandsstruktur op til nærmere revision med henblik på at få fastlagt den fremtidige spildevandsstruktur i Assens Kommune. Spørgsmålet er naturligvis om der blot skal fortsættes som hidtil, således at der reelt set arbejdes videre med de 6 oprindelige spildevandsstrukturer i de gl. kommuner. En centralisering medfører på sigt besparelser, hvorfor det er hensigtsmæssigt at betragte hele kommunen fra helikopterperspektiv med henblik på, om der kan etableres en ny spildevandstruktur i Assens Kommune. Målet vil naturligvis være at opnå en driftsbesparelse ved en bedre rensning på større renseanlæg samtidigt med at miljøet skånes mest, så man kan få mest miljø for pengene. I forbindelse med den fremtidige spildevandsstruktur står Assens Kommune overfor store anlægsinvesteringer til opretholdelse af den nuværende decentrale spildevandsrensning baseret på 10 renseanlæg med meget varierende anlægskapacitet ( PE). På denne baggrund har Assens Kommune ønsket at få en vurdering af mulige alternativer til den fremtidige spildevandsstruktur. Denne vurdering udføres med henblik på samlet set at sikre den mest fordelagtige spildevandsstruktur i kommunen såvel økonomisk som driftsmæssigt og samtidigt tilgodeser den forventede byudvikling (bolig og erhverv). I den indledende fase er forskellige løsningsmodeller (15 stk.) blevet vurderet og drøftet med Forsyningen og driftspersonalet. Modellerne er opstillet på baggrund af anlægsbesøg samt drøftelser med Forsyningen og driftspersonalet. Løsningsmodellerne har dækket spektret fra den decentrale struktur baseret på 10 renseanlæg til en komplet centralisering, hvor spildevandsrensningen fra hele kommunen håndteres på kun et renseanlæg. Resultatet ved de indledende drøftelser er, at der er udvalgt 4 forskellige løsningsscenarier til den fremtidige spildevandsstruktur som alternativer til den nuværende struktur: Uændret decentral spildevandsrensning baseret på 10 renseanlæg Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 5 renseanlæg placeret ved Assens, Vissenbjerg, Holmehave, Haarby og Helnæs Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 3 hovedrenseanlæg placeret ved Assens, Vissenbjerg og Haarby Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 2 hovedrenseanlæg placeret ved Assens og Vissenbjerg Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 1 hovedrenseanlæg placeret ved Assens Området omkring Grønnemose afskæres i dag til Gelsted Renseanlæg i Middelfart Kommune. I nærværende rapport er det valgt, at alt spildevand omkring Grønnemose håndteres indenfor kommunegrænsen på et af kommunens renseanlæg. Der er ligeledes undersøgt, om det vil være hensigtsmæssigt at håndtere spildevand fra Nr. Broby Renseanlæg placeret i Faaborg-Midtfyn Kommune, da der indenfor få år vil være nødvendigt at etablere et nyt renseanlæg. Nærværende rapport indeholder en overordnet teknisk og økonomisk vurdering af de opstillede løsningsmodeller med henblik på at opstille det nødvendige beslutningsgrundlag for valg af den fremtidige spildevandsstruktur i Assens Kommune, således at det sikres, at den mest optimale spildevandsstruktur økonomisk såvel som driftsmæssigt opnås. Ved opstillingen af de enkelte løsningsmodeller er der ligeledes lagt vægt på at få en fremtidig spildevandsstruktur, der i videst muligt omfang tilgodeser vand- og arbejdsmiljøet samt forsyningssikkerheden.

5 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 5 af 28 2 PROJEKTGRUNDLAG Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af følgende materiale: Driftsdata inkl. de seneste 2 års spildevandsanalyser Rapporten Assens Kommune Assens Renseanlæg Kapacitetsvurdering, oktober 2007 Drøftelser/møder med Forsyningen og driftspersonale Anlægsbesøg den 18. september 2007 Regionplan for Fyns Amt Basisanalyse for Fyns Amt 2.1 PROJEKTAFGRÆNSNING På de indledende møder er Forsyningen samt driftspersonalet blevet præsenteret for en række forskellige løsningsmodeller til den fremtidige spildevandsstruktur i Assens Kommune. Ved præsentationen er der lagt vægt på fordele og ulemper samt økonomi for de enkelte løsninger. Der er på denne baggrund udvalgt 5 forskellige scenarier inkl. statussituationen, der er nærmere analyseret og vurderet i denne rapport. Den økonomiske vurdering er baseret på en række forudsætninger. De forudsætninger, der anvendes i forbindelse med opstilling af økonomien, er blevet drøftet og er baseret på EnviDan s erfaringer fra lignende projekter. Da den økonomiske del er altafgørende er der lavet en følsomhedsanalyse på de væsentligste parametre for derigennem at sikre, at den bedste løsning for den fremtidige spildevandsstruktur i Assens Kommune anbefales. Vedrørende det tidsmæssige perspektiv ved udførelsen af tiltagene i de enkelte løsningsmodeller, er der anvendt følgende opdeling: Planperiode: Perspektivperiode: Vision: Efter 2016 Ved beregning af fremtidige kapaciteter for nye renseanlæg eller ved udbygning af eksisterende renseanlæg er der taget udgangspunkt i den gennemsnitlige stofbelastning over de seneste 2 år under hensyntagen til den forventede by- og erhvervsudvikling i kommunen. I den økonomiske vurdering af løsningsforslagene er der medtaget de nødvendige investeringer på renseanlæggene og etablering af eventuelle transportanlæg. Udgifter til forbedring af kloaksystemerne i de enkelte byer i form af omlægning fra fælles til separat kloak, sanering, afskæring af uvedkommende vand etc. indgår ikke i de økonomiske vurderinger af de enkelte løsninger, da denne post med nærværende grundlag ikke kan fastsættes. Da dette er nogle tiltag, som skal udføres vil dette i de fleste tilfælde være ens i alle modeller. Er der særlige forhold, der adskiller sig fra dette i de enkelte modeller medtages dette i den økonomiske vurdering.

6 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 6 af 28 3 STATUS FOR SPILDEVANDSRENSNING I nærværende kapitel opsummeres forholdene vedrørende spildevandsrensningen i Assens Kommune. 3.1 OPBYGNING OG STRUKTUR Spildevandsrensningen i Assens Kommune er baseret på en decentral struktur bestående af 10 renseanlæg. Det største renseanlæg er Assens Renseanlæg ( PE), mens det mindste er Helnæs Renseanlæg med en godkendt kapacitet på 900 PE. 3.2 BELASTNING I Tabel 1 er den stofmæssige og hydrauliske belastning på renseanlæg i Assens Kommune angivet. Yderligere er vandmængden pr. PE beregnet, da denne anvendes i forbindelse med opstilling af løsningsscenarier. Anlæg Anlægstype Godkendt kapacitet [PE] Dim. kapacitet [PE] Stofmæssig belastning [PE] Hydraulisk belastning [m³/år] Vandmængde pr. PE [l/pe/d] Assens MBNDK ) ) Å Strand MBNDK Aarup MBNDK Haarby MBNDK Gummerup MBNDKL Holmehave MBNDKL Vissenbjerg MBNDKL Tommerup St. MBNDK Ørsted MBNKL Helnæs MBNK Tabel 1: Den gennemsnitlige stofmæssige og hydrauliske belastning på renseanlæg i Assens Kommune. Gennemsnittet er baseret på analysedata (slammængder og oplyst årsflow) for ) Den angivne værdi er baseret på kapacitetsvurdering beskrevet i rapporten Assens Kommune Assens Renseanlæg Kapacitetsvurdering, oktober ) Er beregnet i rapporten Assens Kommune Assens Renseanlæg Kapacitetsvurdering, oktober 2007, da slammængden er misvisende. Stofmæssig belastning Som det fremgår af Tabel 1 er der konstateret en overbelastning af Assens, Holmehave, Vissenbjerg og Tommerup St. Renseanlæg, når analyserne for perioden betragtes. Den aktuelle belastningen på Assens Renseanlæg er forbundet med en vis usikkerhed, da der i forbindelse med kapacitetsvurderingen af renseanlægget er konstateret, at den interne belastning ved en fejl blev ledt tilbage til indløbet umiddelbart før prøvetageren. Der er derfor lavet en vurdering af den reelle belastning, som kan verificeres ved de efterfølgende prøvetagninger. Holmehave og Vissenbjerg Renseanlæg er kun overbelastet i forhold til den godkendte kapacitet, men da de begge er dimensioneret til en højere belastning giver dette ikke umiddelbart anledning til driftsproblemer.

7 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 7 af 28 De øvrige renseanlæg kan betegnes som værende lavt til mellembelastede anlæg. Betragtes specielt Å Strand og Helnæs Renseanlæg er der en stor sæsonbestemt variation i belastningen af renseanlæggene. I kloakoplandet til Å Strand Renseanlæg er der en campingplads og størstedelen af kloakoplandet til Helnæs Renseanlæg er sommerhuse/spredt bebyggelse. Hydraulisk belastning I separatkloakerede områder, hvor uvedkommende vand kan negligeres, vil en typisk vandmængde opgjort pr. PE ligge omkring 200 l/pe/d. I områder, hvor vandmængden er mindre end ca. 350 l/pe/d, er der på den baggrund ikke medregnet yderligere behov for kloakeringstiltag forinden afskæring af spildevand til central rensning. Som det fremgår af Tabel 1 er der enkelte områder, hvor der er meget uvedkommende vand. I forbindelse med en eventuel centralisering af spildevandsrensningen skal der ske en forbedring af kloaksystemerne i de byer, hvorfra spildevand skal afskæres til central rensning. Denne forbedring kan enten være en udbedring af eksisterende kloaksystemer eller en omlægning til separatkloakering. Det er specielt Aarup og Helnæs Renseanlæg, hvor vandmængden opgjort pr. PE er betydeligt højere end normalt. Ved en centralisering af spildevandsrensningen bør det dog være kloakeringen i kloakoplandet til Aarup Renseanlæg, der bør fokuseres på. Det er i dette område, hvor den største udgift til en opgradering af kloaksystemet vil være. Betragtes vandmængden pr. PE på Assens Renseanlæg synes denne meget lav, hvilket dog hænger sammen med den høje stofmæssige belastning fra industrien. Det kan derfor reelt godt vise sig, når der foreligger nye analyser af den stofmæssige belastning på Assens Renseanlæg, at vandmængden pr. PE reelt bliver højere og derved tilnærmer sig normale forhold. 3.3 RECIPIENTER OG OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNING De recipienter, hvortil der sker udledning af renset spildevand er opstillet i Tabel 2 med henblik på at synliggøre om de stillede målsætninger for de enkelte vandløb er overholdt. Anlæg Vandløb Afstrømning Målsætning/DVFI Miljøstatus Målopfyldelse Assens Lillebælt Lillebælt Nej Å Strand Åkrog Bugt Lillebælt Nej Aarup Brende Å Brende Å A/7 5 Ja Haarby Haarby Å Haarby Å B1-B2/5 5 Ja Gummerup Haarby Å Haarby Å B1-B2/5 5 Ja Holmehave Holmehave Bæk Odense Å B1-B2/5 5 Ja Vissenbjerg Brende Å Brende Å A/7 5 Ja Tommerup St. Brende Å Brende Å B3/5 5 Ja Ørsted Puge Mølle Å Puge Mølle Å B1-B2/5 5 Ja Helnæs Helnæs Bugt Lillebælt Nej Tabel 2: Angivelse af recipienter, hvortil der udledes renset spildevand. Målsætningen og den nuværende status og dermed opfyldelse af målsætningerne er angivet i tabellen. Renseanlæggene i Assens Kommune overholder de gældende udlederkrav for de enkelte renseanlæg med en rimelig margin. Som det fremgår af Tabel 2 er målsætningen for de enkelte vandløbsrecipienter opfyldt. Vandløbenes tilstand og fortsatte opfyldelse af målsætningen ved en øget centralisering af spildevandsrensningen og derved nedlæggelsen af renseanlæg og transport af spilde-

8 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 8 af 28 vand til et større renseanlæg og/eller recipient vil indgå som en væsentlig parameter i forbindelse med fastlæggelsen af den fremtidige spildevandsstruktur i Assens Kommune. Målsætningen for Lillebælt er ikke opfyldt som følge af diffuse kilder (primært landbrug) og spildevandsudledningerne fra renseanlæg. Ved en centralisering af spildevandsstrukturen kan der opnås en bedre drift og spildevandsrensning til gavn for vandmiljøet. 3.4 SLAMBEHANDLING Slamhåndtering i Assens Kommune samt de oplyste årlige slammængder er vist i Tabel 3. Anlæg Metode Produceret slam Opnået %-TS Slammængde [m³/år] 1) [t TS/år] Assens Centrifuge ,3 Å Strand Slammineralisering ,9 Aarup Sibåndspresse 331 2) 13 42,1 Haarby Sibåndspresse ,1 Gummerup Sibåndspresse ,4 Holmehave Slammineralisering ,7 Vissenbjerg Slammineralisering 3) ,0 Tommerup St. Slammineralisering ,7 Ørsted Slammineralisering ,7 Helnæs Slammineralisering ,1 1,3 Tabel 3: Slamhåndtering og oplyste slammængder i Assens Kommune. 1) Værdien er gennemsnittet af den årlige slammængde for perioden ) En mindre del (2 %) af slammet afhentes af landmand. 3) Der er fortsat monteret en centrifuge, som kan bringes i drift igen. På 6 ud af de 10 renseanlæg er slamhåndteringen baseret på slammineralisering. Det skal dog bemærkes, at anlæggene på Å Strand, Ørsted og Helnæs Renseanlæg kun består 1-3 bede og meget små anlæg. Slammineraliseringsanlæggene på de øvrige renseanlæg (Holmehave, Vissenbjerg og Tommerup St. Renseanlæg) består af 6 bede. Disse anlæg er velfungerende med god vækst i bedene. På de resterende 4 renseanlæg er slamhåndteringen baseret på afvanding i centrifuge eller sibåndspresse. Kendetegnede for sibåndspresserne er, at de er af typen VL-8 og af ældre dato. På Assens Renseanlæg er slamhåndtering baseret på afvanding i centrifuge. Slam fra de enkeltejendomme i det åbne land håndteres og bortskaffes af entreprenør og bidrager derfor ikke til en forøgelse af slambelastningen på de enkelte renseanlæg. I Bilag 2 er der lavet en slamdisponeringsplan, hvor forskellige scenarier belyses med henblik på at opstille en anbefaling på den mest fremtidssikre og ikke mindst driftsøkonomiske løsning på håndtering af slam i Assens kommune.

9 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 9 af 28 4 TILSTANDSVURDERING I dette kapitel gennemgås renseanlæggene med henblik på at afdække behovet for kommende investeringer. Vurderingen af renseanlæggenes restlevetid og nødvendige renoveringstiltag er baseret på anlægsbesøg samt drøftelser med driftspersonalet. I Tabel 4 er angivet definitionen på, hvordan restlevetiden i rapporten er anvendt. Restlevetid Beskrivelse af generel tilstand 25 Nyt anlæg eller væsentligste anlægsdele er nye 20 Delvist nyt anlæg, hvor eksisterende anlæg er renoveret og generelt fremstår i meget god stand 15 Eksisterende anlæg, der løbende er blevet vedligeholdt og derved fremstår i god stand 10 Eksisterende anlæg, hvor enkelte anlægsdele trænger til en gennemgribende renovering/udskiftning 5 Anlæg, hvor store dele af anlægget eller hoveddele (eks. procestank) trænger til en gennemgribende renovering/udskiftning 0 Nedslidt anlæg, der bærer præg af mange års drift og som bør udskiftes snarest Tabel 4: Opdeling af restlevetid med en generel beskrivelse af renseanlæggets tilstand. I Tabel 5 er restlevetiden for renseanlæggene i Assens Kommune angivet. Anlæg Alder Restlevetid [år] Seneste tiltag Aarup 1978/92/05 20 Procestank, efterklaringstank, Meva steprist, sandvasker, on-line Helnæs 2000 Nyt anlæg etablereret Assens 1985/90 15 Haarby 1980/2001 Procestank, sandvasker Holmehave 1978/91/98 Slammineralisering, Procestank, efterklaringstank, ombygning af ringkanal til DN-tank, Meva steprist Gummerup 1985/93/99 10 Meva steprist, fjernelse af midterkanal, PLC Tommerup St. 1991/1998 Slammineraliseringsanlæg, Meva steprist Å Strand 1979/ Rotor og styring udskiftet Vissenbjerg 1978/90/99 Slammineralisering Ørsted Tabel 5: Renseanlæggenes alder og vurderet restlevetid. Ved fastsættelse af restlevetiden for renseanlæggene forudsættes det, at der på de enkelte renseanlæg sker en løbende vedligeholdelse. Denne vedligeholdelse er prissat i den økonomiske vurdering af de opstillede løsningsforslag. 4.1 RENSEANLÆG MED OP TIL 20 ÅRS LEVETID Den seneste udbygning på Årup Renseanlæg er sket i 2005, hvor de væsentligste anlægsdele er renoveret samtidigt med en udbygning af renseanlægget. Der er etableret ny procestank og efterklaringstank. I denne forbindelse er der integreret on-line styring baseret på ammoniummåler, mens der er opsat en fosfatmåler til overvågning. Derudover er der installeret en Meva steprist samt sandvasker. Den eksisterende procestank er ligeledes blevet renoveret (beton, rotor og bro). Den mekaniske del af renseanlægget (sandfang og koncentreringstank) er fra anlæggets etablering i 1978, hvorfor denne del står overfor en udskiftning.

10 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 10 af 28 Slamhåndteringen baseres på sibåndspresse af typen VL-8. Denne er af ældre dato og står overfor en snarlig udskiftning. Slammet bortkøres til kompost i Middelfart. Denne del er ensbetydende med, at levetiden af renseanlægget reduceres, hvorfor det kan diskuteres, hvorvidt anlægget skal vurderes til en restlevetid på 15 eller 20 år. Helnæs renseanlæg er et nyt renseanlæg etableret i På trods af dets størrelse er anlægget opbygget med 2 parallelle linier. Renseteknologien er baseret på biofilm. Da kloakoplandet hovedsageligt består af sommerhuse, er der en meget varierende belastning hen over året svingende fra stort set ingen belastning til fuld belastning. Dette er ensbetydende med, at det kan være vanskeligt at få optimeret driften. Renseanlægget kan stort set betragtes som et nyt renseanlæg. 4.2 RENSEANLÆG MED OP TIL 15 ÅRS LEVETID Restlevetiden for Assens, Aarup, Haarby og Holmehave Renseanlæg er op til ca. 15 år. Generelt fremstår anlæggene i god stand, hvor væsentlige anlægsdele har gennemgået en gennemgribende renovering/udbygning. Assens Renseanlæg er kort gennemgået i rapporten Assens Kommune Assens Renseanlæg Kapacitetsvurdering, oktober Selve renseanlægget fremstår generelt i en god stand, der er dog som beskrevet i rapporten en række anlægs- og procestekniske forhold, som ikke er optimale. Risten er ikke inddækket tilstrækkeligt, hvilket kombineret med placering af blæserinstallationen i samme rum giver anledning til dårligt arbejdsmiljø (lugt) samt kondensering af bl.a. svovlbrinteforbindelser på alle installationer i risterummet. SRO og El-siden står overfor en snarlig udskiftning. Derudover sammenblandes ristegods og afvandet sand i samme container, hvilket ikke er normal praksis. Slamhåndtering baseres på afvanding i centrifuge, hvor der opnås ca % TS, hvilket ikke er tilfredsstillende. Derudover er det nødvendigt, at centrifugen er i drift i 24 timer på alle hverdage. Haarby Renseanlæg har gennemgået en renovering samt udbygning i , hvor der bl.a. er etableret ny procestank samt en gennemgribende renovering af store dele af det øvrige anlæg. Der er dog behov for en snarlig udskiftning af PLC. Sandfanget er fra anlæggets oprindelse. Der er periodevist problemer med aflejringer og efterfølgende tilstopninger. Der er installeret sandvasker, som fungerer tilfredsstillende. Slam afvandes i sibåndspresse (VL-8) af ældre dato. Holmehave Renseanlæg er løbende blevet renoveret. I 1998 blev slammineraliseringsanlægget anlagt. Den seneste udbygning af renseanlæg er sket i 1991, hvor den eksisterende ringkanal er ombygget til DN-tank (fortsat mulighed for beluftning), samtidigt med at anlægget blev udbygget med en ny procestank og efterklaringstank. Derudover er der installeret Meva steprist. 4.3 RENSEANLÆG MED OP TIL 10 ÅRS LEVETID Renseanlæg med en anslået restlevetid på ca. 10 år er anlæg, hvor enkelte anlægsdele er ved at være nedslidte, og anlæggene trænger til en gennemgribende renovering eller opgradering. Dette har dog ikke indflydelse på renseanlæggenes evne til at rense spildevandet. Gummerup Renseanlæg er blevet opdateret med ny PLC samt Meva steprist. Derudover er der naturligvis sket løbende vedligeholdelse af maskinelt udstyr. Anlægget er bygget i 1985, allerede et par år efter blev det udbygget med endnu en ringkanal samt efterklaringstank. I 1993 blev procesvoluminet udvidet ved at fjerne midterkanalerne, hvor der ligeledes skete en kontrol/renovering af kanalerne.

11 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 11 af 28 Slam afvandes i sibåndspresse (VL-8) af ældre dato. Efter afvanding opbevares slammet på overdækket lagerplads på renseanlægget. Selve forbehandlingsdelen og slamhåndteringen står overfor en gennemgribende renovering. Tommerup St. Renseanlæg er løbende blevet vedligeholdt. De seneste tiltag på renseanlægget er etablering af slammineraliseringsanlæg i 1998 og opsætning af Meva steprist i Da Tommerup St. Renseanlæg generelt set fremstår i en god stand, kan restlevetiden godt sættes til 15 år. Der er dog valgt en restlevetid på 10 år, da de øvrige renseanlæg med en vurderet restlevetid på 15 år har fået foretaget renovering, opgradering eller udbygning af en del af de væsentligste anlægsdele. Dette er ikke sket på Tommerup St. Renseanlæg. Som følge af kloaksystemet kan der ved regn være store hydrauliske problemer med deraf øget aflastning til recipienten. 4.4 RENSEANLÆG MED OP TIL 5 ÅRS LEVETID Renseanlæg med en restlevetid på mindre end 5 år, er typisk ældre anlæg, hvor væsentlige anlægsdele er nedslidte og bør renoveres/udskiftes indenfor de næste 5 år. Generelt fremstår renseanlægget i dårlig stand, og der er på de fleste anlæg ikke foretaget væsentlige tiltag, som kan være med til at forlænge restlevetiden på renseanlæggene markant. Å Strand Renseanlæg blev etableret i Det eneste, der er sket siden etableringen, er udskiftning af rotor og styring, som er udført indenfor de seneste par år. Hele forbehandlingsdelen bræger præg af mange års drift og er præget af tydelig korrosion som følge af svovlbrinte. Der er et lille og ikke optimalt bygget slammineraliseringsanlæg, som ikke har en tilstrækkelig størrelse til at håndtere alt slammet fra anlægget. En mindre del af slammet afhentes af lokal landmand. Vissenbjerg Renseanlæg er vurderet til en restlevetid på 5 år. Der kan godt argumenteres for, at denne øges til 10 år, da der i 1990 skete en væsentlig renovering samt etablering af efterklaringstank samt udligningstank. Efterklaringstanken er udført som en firkantet tank uden kædeafskrabning af slam i bunden, hvilket giver anledning til slamaflejringer og dermed driftsproblemer. Derudover er der en række andre ting som trækker restlevetiden nedad. Det er ikke muligt at servicere omrørerne i procestanken uden kran. Hele forbehandlingsdelen er for lille, og det er nødvendigt, at der bygges stort set en helt ny forbehandlingsdel. El- og SRO-delen står ligeledes overfor en snarlig udskiftning. Denne er baseret på det udgåede fabrikat Texas og den allerførste version af SYS2000 uden mulighed for opgradering. Slammet oppumpes på slammineraliseringsanlægget, som blev etableret i Anlægget fungerer tilfredsstillende. 4.5 RENSEANLÆG MED 0 ÅRS LEVETID Renseanlæg med en restlevetid på 0 år, er typisk mindre anlæg med mange års drift, hvor størstedelen af anlægsdelene er nedslidt og bør derfor snarest nedlægges. Ørsted Renseanlæg er et traditionelt A-kanals anlæg, hvor der dog lige er opsat en Meva steprist. Derudover er der ikke sket forbedringer af anlægget. Der er ved anlægsbesigtigelsen konstateret store sætningsskader samt omfattende nedbrydning af beton. Ved en bibeholdelse af renseanlægget er det påkrævet, at der snarligt etableres et nyt renseanlæg.

12 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 12 af OPSUMMERING I forbindelse med vurdering af renseanlæggene og fastsættelse af restlevetider er det væsentligt at pointere, at denne er baseret på de nuværende forhold på renseanlæggene konstateret ved inspektionen af de enkelte renseanlæg. Restlevetiderne for anlæggene kan ofte forlænges ved at foretage mindre renoverings- og vedligeholdelsestiltag. Men for at kunne opstille en økonomisk vurdering er der taget udgangspunkt i de i nærværende kapitel anslåede restlevetider på renseanlæggene. Under de enkelte renseanlæg er kun nævnt de væsentligste tiltag, der er blevet udført, som har medført en forlængelse af restlevetiden på det pågældende renseanlæg.

13 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 13 af 28 5 FREMTIDIG BELASTNINGSFORHOLD Løsningsforslagene i efterfølgende kapitel er baseret på en række forudsætninger vedr. den fremtidige udvikling i belastningen. De overordnede forudsætninger er præciseret i det nærværende kapitel. 5.1 GENEREL BELASTNINGSUDVIKLING I ASSENS KOMMUNE Der er i opstillingen af de enkelte løsningsmodeller taget udgangspunkt i, at der ved gennemførelsen af en centralisering af spildevandsrensningen skal sikres, at der på det pågældende renseanlæg, hvorpå rensningen skal ske skal være en reservekapacitet svarende til ca. 10 %. Reservekapaciteten skal tilgodese en yderligere udvikling udover den der allerede er kendt i de enkelte bysamfund med hensyn til befolkningen og erhvervet. Der er taget udgangspunkt i en generel fremskrivning af belastningen svarende til en tilvækst på 1 % pr. år. Plan- og perspektivperioden er for en 4-årig periode, mens visionsperioden er baseret på en 25-årig horisont. Den forventede by- og erhvervsudvikling i Assens Kommune er gengivet i Tabel 6. Anlæg Aktuel belastning 2007 Belastning i planperiode ) Belastning i perspektivperiode ) Belastning i visionsperiode Efter ) Assens 2) Å Strand Aarup Haarby Gummerup Holmehave Vissenbjerg 2) Tommerup St Ørsted Helnæs Tabel 6: Forventet bolig- og erhvervsudvikling i plan-, perspektiv- og visionsperioden. 1) Den angivne belastning er belastningen ved udgangen af den pågældende periode. 2) Der er oplyst forventet udvikling i dette område, som udover tilvæksten på 1 % pr. år er tillagt. Den største byudvikling forventes at ske ved Assens og Vissenbjerg/Aarup (motorvejen), hvilket primært vil være erhvervsudvikling. Der er allerede planlagt placeret et mejeri i oplandet til Vissenbjerg Renseanlæg, som forventes at bidrage med en belastning på ca PE i løbet af I forbindelse med Aarup er der i planperioden medtaget belastningen fra Grønnemose, som er estimeret til PE. Det er i alle de opstillede modeller forudsat, at spildevandet fra dette område afskæres til et renseanlæg i Assens Kommune i stedet for som i dag til Gelsted Renseanlæg i Middelfart Kommune.

14 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 14 af 28 6 LØSNINGSMODELLER Ved opstilling af mulige løsningsmodeller for den fremtidige struktur for spildevandsrensningen i Assens Kommune er der opstillet mange forskellige modeller. Indledningsvist er alle modellerne blevet præsenteret for og diskuteret med Forsyningen samt driftspersonalet for derigennem at få klarlagt, hvilke løsningsmodeller, der ønskes fokuseret på. Der er blevet præsenteret modeller lige fra den nuværende decentrale og uændrede struktur til den centrale spildevandsstruktur, hvor alt spildevand håndteres på et fælles renseanlæg, der er placeret ved Assens. Der er på denne baggrund valgt at fokusere på følgende løsningsmodeller: Decentral spildevandsrensning - den nuværende struktur med 10 renseanlæg bibeholdes Delvis centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 5 renseanlæg placeret ved Assens, Vissenbjerg, Holmehave, Haarby og Helnæs Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 3 hovedrenseanlæg placeret ved Assens, Vissenbjerg og Haarby Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 2 hovedrenseanlæg placeret ved Assens og Vissenbjerg Centralisering af spildevandsrensningen, som baseres på 1 hovedrenseanlæg placeret ved Assens I det følgende vil modellerne blive beskrevet med henblik på at opstille de tekniske og økonomiske konsekvenser af den pågældende løsningsmodel. Der er valgt at betragte en restlevetid på 20 år som rimeligt for et eksisterende anlæg, der har undergået løbende renoveringer og enkelte udbygninger. For et nyt anlæg er levetiden sat til 25 år. Transportanlæg har en levetid på 75 år, hvor pumperne har en levetid på 20 år. Driftsudgiften er baseret på de reelle driftsudgifter for perioden 1. januar 31. juli Driftsudgiften baseres på det pågældende renseanlægs størrelse og varierer i intervallet 1,75-10,00 kr./m 3 jo større anlæg des lavere driftsudgift pr. m 3. Den laveste udgift opnås, såfremt slammet håndteres på et slammineraliseringsanlæg. Denne m 3 -pris dækker alt lige fra arbejdsløn, el, kemikalier, analyser, slamhåndtering etc. Der afsættes ligeledes et beløb til løbende vedligeholdelse af nye og eksisterende renseanlæg. Vedligehold er indlagt som 1-2 % af anlægsværdien, idet 1 % er anvendt for nye eller nyere anlæg, mens 2 % er anvendt for eksisterende anlæg. For transportanlæg afsættes et beløb svarende til 1 % af anlægsværdien. Diskonteringsrentesatsen fastsættes til 4,5 %. I bilag 1 er der udført en følsomhedsanalyse for udvalgte parametre, således det sikres, at det er den rigtige struktur, som anbefales. 6.1 MODEL 0 DECENTRAL STRUKTUR MED 10 RENSEANLÆG Denne model baseres på strukturen i de 6 gl. kommuner, således at den nuværende struktur med 10 renseanlæg opretholdes. Model 0 er vist på Figur 1.

15 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 15 af 28 Figur 1: Model 0 Decentral struktur bestående af de nuværende 10 renseanlæg. Model 0 Plan: Perspektiv: Vision: 2016 I denne model baseres den fremtidige spildevandsstruktur sig på de nuværende 10 renseanlæg i Assens Kommune. Der vil på Assens og Vissenbjerg Renseanlæg være behov for en udbygning, for at kunne håndtere en forøgelse af belastningen i forbindelse med byudviklingen, da renseanlægget på nuværende tidspunkt er overbelastet. Der er ikke behov for kapacitetsforøgelser på de øvrige renseanlæg i plan- eller perspektivperioden. Der er i denne model ikke lagt op til, at der sker en yderligere centralisering af spildevandsstrukturen i visionsperioden.

16 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 16 af 28 Slammineraliseringsanlæggene på Vissenbjerg, Holmehave og Gummerup Renseanlæg bibeholdes, mens de 3 resterende nedlægges Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af model 0 er præsenteret i Tabel 7. Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [mio. kr.] ,0 16,1 16,3 2,9 35,3 Efter 2016 (ses over 25 år) 310,0 20,9 20,6 3,1 44,6 Tabel 7: Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af model 0. Anlægsomkostningen for transportanlæg og renseanlæg udgør i denne model henholdsvis 0 mio. kr. og 134 mio. kr. over de næste 8 år. Betragtes denne model over en tidshorisont på 25 år vil den samlede anlægsinvestering være i størrelsesordnen 310 mio. kr. fordelt på transportanlæg og renseanlæg med henholdsvis 0 mio. kr. og 310 mio. kr. Den største udvidelse af kloakoplandene forventes at ske omkring motorvejen, hvilket vil medføre en forøgelse af belastningen på Vissenbjerg Renseanlæg. Anlægget er allerede på nuværende tidspunkt fuldt belastet og der vil i 2008 ske en tilslutning af et mejeri med en belastning på ca PE. Dette kan ikke håndteres på Vissenbjerg Renseanlæg uden en udbygning, hvilket er medtaget i den økonomiske vurdering. Alternativt kan alt spildevand fra de nye kloakoplande omkring motorvejen afskæres til Aarup Renseanlæg, da dette har rigeligt reservekapacitet, hvorved en udbygning af Vissenbjerg Renseanlæg kan udskydes. Økonomisk set medfører dette en reduktion af de årlige omkostninger på ca. 0,3 mio. kr. primært som følge af en lavere afskrivning. De årlige driftsudgifter er ens ved de 2 modeller. 6.2 MODEL 1 CENTRALISERING OMKRING 5 HOVEDRENSEANLÆG Denne model tager udgangspunkt i, at der sker en afskæring af spildevand fra erhvervsområdet ved Vissenbjerg afskæres i et nyt transportanlæg til Aarup Renseanlæg, da der ikke er kapacitet til at håndtere dette på Vissenbjerg Renseanlæg uden en udvidelse af renseanlægget. Aarup Renseanlæg har tilstrækkelig reservekapacitet til at håndtere spildevandet fra det nye erhvervsområde ved Vissenbjerg og området omkring Grønnemose, der i dag afskæres til Gelsted Renseanlæg i Middelfart Kommune. Yderligere afskæres spildevand fra Ørsted til Aarup Renseanlæg. På længere sigt vil Tommerup St. afskæres til Vissenbjerg Renseanlæg. Gummerup og Å Strand Renseanlæg nedlægges og spildevandet afskæres til henholdsvis Haarby og Assens Renseanlæg. Helnæs og Holmehave Renseanlæg bibeholdes som hidtil. Model 1 er vist på Figur 2.

17 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 17 af 28 Figur 2: Model 1 Centralisering omkring 5 hovedrenseanlæg. Model 1 Plan: Perspektiv: Vision: 2016 I planperioden afskæres Å Strand og Ørsted Renseanlæg til henholdsvis Assens og Aarup Renseanlæg, hvorved de mest nedslidte renseanlæg nedlægges. I perspektivperioden afskæres spildevand fra Gummerup og Tommerup St. Renseanlæg til henholdsvis Haarby og Vissenbjerg Renseanlæg. Da Assens Renseanlæg på nuværende tidspunkt allerede er overbelastet, vil der være behov for en anlægsudvidelse. Aarup Renseanlæg kan håndtere den øgede belastning i plan- og perspektivperioden uden anlægsudvidelser. Derudover vil der ligeledes være kapacitet til rådighed til at håndtere det spildevand fra den nordvestlige del af kommunen, som i dag afskæres til Gelsted i Middelfart Kommune.

18 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 18 af 28 Der etableres en transportledning, hvor alt spildevand fra de nye udstykninger omkring Vissenbjerg afskæres til Aarup. Dette er ensbetydende med, at reservekapaciteten på Aarup Renseanlæg udnyttes og den væsentlige udbygning af Vissenbjerg Renseanlæg kan udskydes. Det etablerede transportanlæg kan genbruges, når spildevandet i visionsperioden skal afskæres fra Aarup til nyt renseanlæg omkring Vissenbjerg. Haarby Renseanlæg skal udvides i forbindelse med den øgede belastning fra Gummerup Renseanlæg. I visionsperioden afskæres spildevand fra Aarup, så at Aarup Renseanlæg nedlægges og alt spildevand afskæres til Vissenbjerg. Transportledningen som blev etableret i forbindelse med afskæring af spildevand fra den nordlige del af Vissenbjerg, kan genanvendes Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af model 1 er præsenteret i Tabel 8. Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [mio. kr.] ,5 14,2 15,6 2,5 32,3 Efter 2016 (ses over 25 år) 282,4 18,4 19,8 2,8 41,0 Tabel 8: Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af model 1. Anlægsomkostningen for transportanlæg og renseanlæg udgør i denne model henholdsvis 34,1 mio. kr. og 119 4mio. kr. over de næste 8 år. Betragtes denne model over en tidshorisont på 25 år vil den samlede anlægsinvestering ved en centralisering omkring Assens, Vissenbjerg, Holmehave, Haarby og Helnæs Renseanlæg være i størrelsesordnen 282 mio. kr. fordelt på transportanlæg og renseanlæg med henholdsvis 40 mio. kr. og 242 mio. kr. I denne løsning er der ligeledes undersøgt, hvilken økonomisk konsekvens en afskæring af spildevand fra henholdsvis Helnæs og Nr. Broby Renseanlæg i Faaborg-Midtfyn kommune har på den endelige vurdering. Ved at nedlægge Helnæs Renseanlæg, kan der opnås en yderligere årlig besparelse på ca. 0,3 mio. kr. En samdrift af spildevandsrensningen på tværs af kommunegrænsen er umiddelbart ikke en fornuftig løsning uanset om renseanlægget placeres i Assens eller Faaborg-Midtfyn Kommune. Deles anlægsinvesteringen og driftsudgifter i forhold til den forventede belastning, vil dette medføre, at de årlige omkostninger øges med ca. 0,9 mio. kr. i visionsperioden. Der blev i 1991 ansøgt om tilladelse til at afskære spildevand fra Tommerup St. Renseanlæg til et andet renseanlæg, men det er blevet afvist af Fyns Amt under henvisning til, at recipienten i givet fald periodevist om sommeren kan blive tørlagt. Såfremt Tommerup St. Renseanlæg bibeholdes i stedet for Holmehave, som eksempelvis afskæres til Tommerup St. Renseanlæg, vil det umiddelbart resultere i ca. 3,1 mio. kr. forøgelse af de årlige driftsomkostninger. 6.3 MODEL 2 CENTRALISERING OMKRING 3 HOVEDRENSEANLÆG Denne model tager udgangspunkt i model 1, hvor der er lagt op til en yderligere centralisering af spildevandsrensningen omkring Assens, Vissenbjerg og Haarby Renseanlæg. Model 2 er vist på Figur 3.

19 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 19 af 28 Figur 3: Model 2 Centralisering omkring 3 hovedrenseanlæg. Model 2 Plan: Perspektiv: Vision: 2016 Denne model beskriver en centralisering, hvor spildevand på sigt afskæres til Assens, Vissenbjerg og Haarby Renseanlæg. Plan- og perspektivperioden svarer til Model 1, hvor det er de samme renseanlæg som bibeholdes. Som følge af afskæring af spildevand fra Holmehave i visionsperioden, vil der blive behov for at etablere et større renseanlæg i Vissenbjerg i forhold til model 0. I visionsperioden sker der yderligere en afskæring af spildevand fra de øvrige renseanlæg. Det vil sige, at spildevand fra Holmehave afskæres til Tommerup St., hvorfra det pumpes videre til Vissenbjerg Renseanlæg. Helnæs Renseanlæg nedlægges ligeledes og afskæres til Å Strand og videre til Assens Renseanlæg.

20 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 20 af 28 Der vil være behov for at udvide den stofmæssige og hydrauliske kapacitet på alle renseanlæggene Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af model 2 er præsenteret i Tabel 9. Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [mio. kr.] ,0 15,2 16,1 2,8 34,1 Efter 2016 (ses over 25 år) 277,9 17,8 20,3 2,8 40,9 Tabel 9: Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af model 2. Anlægsomkostningen for transportanlæg og renseanlæg udgør i denne model henholdsvis 37,6 mio. kr. og 87,4 mio. kr. over de næste 8 år. Betragtes denne model over en tidshorisont på 25 år vil den samlede anlægsinvestering være i størrelsesordnen 278 mio. kr. fordelt på transportanlæg og renseanlæg med henholdsvis 57 mio. kr. og 221 mio. kr. Der er derfor ligeledes lavet en vurdering af, hvilken økonomisk betydning en bibeholdelse af Holmehave Renseanlæg vil have. Det vil umiddelbart kun medføre en forøgelse af den årlige omkostning på ca. 0,2 mio. kr. 6.4 MODEL 3 CENTRALISERING OMKRING 2 HOVEDRENSEANLÆG Denne model tager udgangspunkt i model 1 og 2, hvor der er lagt op til en yderligere centralisering af spildevandsrensningen omkring Assens og Vissenbjerg Renseanlæg. Model 3 er vist på Figur 4.

21 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 21 af 28 Figur 4: Model 3 Centralisering omkring Assens og Vissenbjerg Renseanlæg. Model 3 Plan: Perspektiv: Vision: 2016 Denne model beskriver en centralisering, hvor alt spildevand på sigt afskæres til Assens og Vissenbjerg Renseanlæg. Plan- og perspektivperioden svarer til Model 1 dog med den undtagelse, at Gummerup Renseanlæg ikke nedlægges i planperioden. I visionsperioden sker der yderligere en afskæring af spildevand fra de øvrige renseanlæg, således at spildevand fra Gummerup og Haarby afskæres i fælles transportanlæg til Assens Renseanlæg. Yderligere afskæres spildevand fra Holmehave til Tommerup St., hvorfra det pumpes videre til Vissenbjerg Renseanlæg. Helnæs Renseanlæg nedlægges ligeledes og afskæres til Å Strand og videre til Assens Renseanlæg.

22 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 22 af 28 Centraliseringen medfører, at Assens og Vissenbjerg Renseanlæg skal udvides Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af model 3 er præsenteret i Tabel 10. Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [mio. kr.] ,3 14,3 14,9 2,6 31,8 Efter 2016 (ses over 25 år) 291,3 18,2 18,4 2,9 39,5 Tabel 10: Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af model 3. Anlægsomkostningen for transportanlæg og renseanlæg udgør i denne model henholdsvis 33,6 mio. kr. og 50,7 mio. kr. over de næste 8 år. Betragtes denne model over en tidshorisont på 25 år vil den samlede anlægsinvestering være i størrelsesordnen 291 mio. kr. fordelt på transportanlæg og renseanlæg med henholdsvis 91 mio. kr. og 200 mio. kr. Der vil ligeledes være behov for en anlægsudvidelse af Assens og Vissenbjerg Renseanlæg. 6.5 MODEL 4 CENTRALISERING OMKRING ASSENS RENSEANLÆG Denne model tager udgangspunkt i model 1, 2 og 3, hvor der er lagt op til en yderligere centralisering af spildevandsrensningen, således at alt spildevand afskæres til Assens Renseanlæg. Model 4 er vist på Figur 5.

23 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 23 af 28 Figur 5: Model 4 Centralisering omkring Assens Renseanlæg. Model 4 Plan: Perspektiv: Vision: 2016 Denne model beskriver en centralisering, hvor alt spildevand på sigt afskæres til Assens Renseanlæg. Plan- og perspektivperioden svarer til Model 1 dog med den undtagelse, at Gummerup Renseanlæg ikke nedlægges i planperioden. I visionsperioden sker der yderligere en afskæring af spildevand fra de øvrige renseanlæg, således at spildevand fra Holmehave, Gummerup og Haarby afskæres i fælles transportanlæg til Assens Renseanlæg. Spildevand fra Vissenbjerg, Aarup, Tommerup St. og Ørsted Renseanlæg afskæres til Assens Renseanlæg.

24 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 24 af 28 Helnæs Renseanlæg nedlægges ligeledes og afskæres til Å Strand og videre til Assens Renseanlæg. Dette medfører, at kapaciteten på Assens Renseanlæg skal øges til ca PE Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af model 4 er præsenteret i Tabel 11. Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [mio. kr.] ,6 13,7 14,7 2,6 30,9 Efter 2016 (ses over 25 år) 391,6 24,0 11,9 3,9 39,8 Tabel 11: Økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af model 4. Anlægsomkostningen for transportanlæg og renseanlæg udgør i denne model henholdsvis 18,6 mio. kr. og 80,0 mio. kr. over de næste 8 år. Betragtes denne model over en tidshorisont på 25 år vil den samlede anlægsinvestering være i størrelsesordnen 392 mio. kr. fordelt på transportanlæg og renseanlæg med henholdsvis 150 mio. kr. og 242 mio. kr. I forbindelse med centraliseringen er der afsat midler til at opgradere hele slambehandlingen på Assens Renseanlæg. Der er lagt op til, at der etableres slamminimering (rådnetank).

25 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 25 af 28 7 SAMMENHÆNG MELLEM AFLØBSSYSTEM OG RENSNING Kloaksystemet behandles ikke dybdegående i nærværende rapport, men der er nogle bemærkninger, som er væsentlige at inddrage. For mere detaljerende og uddybende beskrivelse af kloaksystemet henvises til den kommende spildevandvandsplan for Assens Kommune. 7.1 UVEDKOMMENDE VAND OG DECENTRAL RENSESTRUKTUR I oplande, hvor størstedelen af oplandet er fælleskloakeret, kan medføre problemer både hydraulisk og rensemæssigt på renseanlæggene. For at sikre en stabil drift af renseanlæg tilstræbes det, at mængden af uvedkommende vand reduceres mest muligt, hvorved risikoen for en hydraulisk overbelastning af renseanlæg mindskes. Ligeledes vil det også forbedre spildevandsrensningen, at få fjernet så meget uvedkommende vand som muligt, da opholdstiden i renseanlægget derved øges og spildevandet bliver mere koncentreret. Dette vil samlet set give en bedre renseeffektivitet. Principielt kan der foretages en markant reduktion i både indsivning og regnvand ved en fuldstændig separering og fornyelse af kloaksystemet. Det er dog ofte hensigtsmæssigt at målrette indsatsen mod enkelte strækninger, hvor TV-inspektioner eller indsivningsundersøgelser afslører, at der er kraftig indsivning. Kommunen kan derved for et begrænset beløb foretage renoveringer, der afskærer betragtelige vandmængder. De driftsøkonomiske besparelser ved reduktion af uvedkommende vand kan dog næppe alene forrente en udskiftning af store ledningsstrækninger, med mindre der er tale om meget store vandmængder. Udskiftning og fornyelse af kloaksystemer anbefales derfor at ske som en del af en helhedsorienteret kloakfornyelsesplan. 7.2 UVEDKOMMENDE VAND OG TRANSPORTANLÆG Skal der derimod foretages en fremtidig transport af spildevandet over lange strækninger, vil ledningsanlæggene udgøre en ganske væsentlig investering, der vokser mere end proportionalt med vandmængden. I dette tilfælde bør der foretages en konsekvensanalyse af samspillet mellem kloakseparering/ renovering og ledningsdimensioner på et transportanlæg. Forudsætningen for dette analysearbejde er imidlertid et dyberegående kendskab til kloaksystemet med hensyn til opmagasineringsevne, reelle afløbskoefficienter mv. Store mængder uvedkommende vand er ligeledes ensbetydende med, at der periodevist aflastes store mængder opspædet spildevand til recipienterne. I takt med den stadige skærpelse af krav til aflastede mængder (mængde og koncentrationer), vil dette på sigt afføde et betydeligt investeringsbehov for at reducere mængden af uvedkommende vand i kloaksystemet. Der bør derfor uanset valg af løsningsmodel for den fremtidige rensestruktur i Assens Kommune afsættes et årligt beløb til udførelse af renoveringstiltag i kloaksystemet. Beløbets størrelse kan være væsentligt at fastsætte, da der eksempelvis i et område som nævnt kan opnås en betydelig reduktion af det uvedkommende vand for små midler, mens det i et andet område kan andrage anseelige beløb. Det anbefales derfor at iværksætte nærmere undersøgelser af kloaksystemerne for at afdække det fremtidige investeringsbehov samt opstille en prioritering og planlægning på dette område.

26 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 26 af 28 8 SAMMENSTILLING OG ANBEFALING Igennem den indledende fase er der i alt udvalgt 5 forskellige scenarier for den fremtidige spildevandsstruktur i Assens Kommune, som skal sikre den mest hensigtsmæssige struktur både med hensynet til borgerne, recipienterne og driften. Overordnet set tager Model 1 og Model 2 udgangspunkt i Model 0, som er den struktur der kan udledes af de gældende spildevandsplaner og allerede planlagte tiltag i forbindelse med en optimering af spildevandsstrukturen. 8.1 SAMMENSTILLING AF ØKONOMI I Tabel 12 er den økonomiske vurdering for modellerne sammenstillet. Investering Afskrivning Drift Vedligehold Sum [mio. kr.] Model 0: ,0 16,1 16,3 2,9 35,3 Model 1: ,5 14,2 15,6 2,5 32,3 Model 2: ,0 15,2 16,1 2,8 34,1 Model 3: ,3 14,3 14,9 2,6 31,8 Model 4: ,6 13,7 14,7 2,6 30,9 Model 0: Efter ,0 20,9 20,6 3,1 44,6 Model 1: Efter ,4 18,4 19,8 2,8 41,0 Model 2: Efter ,9 17,8 20,3 2,8 40,9 Model 3: Efter ,3 18,2 18,4 2,9 39,5 Model 4: Efter ,6 24,0 11,9 3,9 39,8 Tabel 12: Sammenstilling af økonomiske vurdering af de opstillede løsninger. Betragtes økonomien for de opstillede modeller er den overordnede vurdering, at en stigende grad af centralisering af spildevandsstrukturen på sigt vil resultere i en reduktion af de årlige omkostninger (afskrivning af investering, drift og vedligeholdelse). Dette er naturligvis ensbetydende med, at model 0 vil være den dyreste løsning. I forbindelse med fastsættelsen af driftsudgifterne er der anvendt en lav enhedspris på de anlæg, hvor slammet håndteres i slammineraliseringsanlæg. I forbindelse med en tømning vil der være bortskaffelsesudgifter, som ikke er medtaget. Dette vil betyde, at model 0 reelt set vil blive dyrere end angivet i tabellen. Betragtes modellerne over en 25 år tidshorisont vil Model 3 med 2 renseanlæg blive den mest fordelagtige model. Det der er ulempen ved en komplet centralisering er, at der behov for meget store transportsystemer. Såfremt spildevandet skal afskæres fra Vissenbjerg, Gummerup og Haarby vil der blive behov for en rørdimension på Ø500. Det kan dog vælges at lægge 2 rør med en mindre dimension. Model 2 og model 3 med henholdsvis 2-3 renseanlæg vil være mest attraktiv i plan- og perspektivperioden, da denne giver en væsentlig besparelse i de årlige omkostninger i forhold til udgangspunktet. Derudover er det nogle mere rimelige størrelser på transportanlæggene. I visionsperioden vil det være hensigtsmæssigt at basere renseanlægsstrukturen på model 3, da der ved denne model er en besparelse i de årlige omkostninger på ca. 4 mio. kr. i forhold til model 0. Det kan vurderes, hvorvidt spildevandsrensningen skal baseres på et renseanlæg placeret ved Assens (Model 4). Umiddelbart er denne løsning dog dyrere, hvilket primært skyldes, at der er afsat et beløb til opgradering af hele slamdelen, således at der etableres rådnetank. Vælges det ikke at etablere en rådnetank på Assens Rense-

27 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 27 af 28 anlæg vil en komplet centralisering på lang sigt være den mest attraktive løsning da de årlige omkostninger reduceres med ca. 3,5 mio. kr. som følge af en mindre afskrivning. 8.2 ANBEFALING VED VALG AF SPILDEVANDSSTRUKTUR Ved gennemførelsen af model 3 opnås følgende fordele: En dynamisk struktur, som giver mulighed for at handle hurtig, hvis det viser sig, at et eller flere af de mindre renseanlæg skal nedlægges, så er der mulighed for det Der bliver mulighed for over de næste 5-10 år at gennemføre de planlagte saneringsprojekter i byerne, så disse på sigt kan afskæres til et større renseanlæg Serviceniveauet for borgerne kan opretholdes på nuværende niveau Forsyningssikkerheden forbedres Nedslidte renseanlæg nedlægges Centraliseringen medfører et forbedret arbejdsmiljø Fuld udnyttelse af allerede udførte investeringer Den planlagte centralisering giver mulighed for en væsentlig reduktion i driftsudgifter dels på grund af bedre og mere stabil drift på renseanlæggene og dels på grund af reduktion af transportafstandene for driftspersonalet Udledninger til de følsomme recipienter fjernes på sigt, da spildevand afskæres fra de mindre renseanlæg til større renseanlæg, hvor der samtidigt opnås en bedre rensning og dermed samlet set en mindre belastning af miljøet Med udgangspunkt i ovenstående fordele anbefales det, at den fremtidige spildevandsstruktur i Assens Kommune i plan- og perspektivperioden baseres på Model 3, da denne løsning sikrer følgende: 1. By og erhvervsudvikling i Assens Kommune tilgodeses 2. Ingen unødige investeringer og god tid til den videre planlægning 3. Fjernelse af udledninger til små recipienter 4. Forbedring af arbejdsmiljøet Med denne struktur opnås en meget fleksibel og dynamisk struktur, som giver mulighed for fremtidige justeringer afhængigt af de fremtidige krav til håndteringen af spildevand i Assens Kommune, således at der efter plan- og perspektivperioden kan foretages en ny vurdering med henblik på en yderligere centralisering af spildevandsstrukturen, når hovedrenseanlæggene står overfor en renovering for derigennem at reducere de årlige omkostninger yderligere.

28 / Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 28 af TIDS- OG INVESTERINGSPLAN Ved gennemførelsen af model 3 kan der opstilles en overordnet tidsplan med angivelse af en økonomisk ramme for udførelsen af tiltagene beskrevet i model 3. Tids- og investeringsplanen er vist i Tabel 13. Poster Plan Perspektiv Vision Renseanlæg Efter 2020 Assens 3,0 3,0 4,0 5,0 30,0 71,0 Vissenbjerg 6,0 4,0 15,0 16,0 41,4 Øvrige renseanlæg (slam) 3,0 4,0 4,0 Transportanlæg Ørsted Aarup 6,4 Å Strand Assens Vissenbjerg Aarup 6,9 Tommerup St. Vissenbjerg 8,1 Helnæs Å Strand 4,1 Holmehave Tommerup St. 9,5 Aarup Vissenbjerg 6,2 Gummerup Flemløse 6,1 Haarby Flemløse 5,7 Flemløse Assens 26,2 Sum 22,3 18,1 20,2 24,0 55,5 154,5 Tabel 13: Tids- og investeringsplan ved udførelsen af model 3. 12,2 EnviDan A/S 30. november 2007/Revideret 22. februar rp1907A - Hovedrapport.doc/CLK