Titel: Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960 erne. Tema: Virkelighed og modeller. Projektperiode: 6. oktober til 17.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960 erne. Tema: Virkelighed og modeller. Projektperiode: 6. oktober til 17."

Transkript

1

2 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Byggeri og Anlæg Strandvejen Aalborg Tlf Fax Titel: Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960 erne Tema: Virkelighed og modeller Projektperiode: 6. oktober til 17. december 003 Projektgruppe: B147 Synopsis: Deltagere: Allan Filskov Jørgensen Jakob Lyngs Jens Kresten Nørgaard Madsen Kenneth Daugaard Terkelsen Martin Møller Per Kjærsgaard Andersen Rune Christensen Vejledere: Hovedvejleder: Mogens Steen-Thøde Bi-vejleder: Jannick Schmidt Oplagstal: 15 Sideantal: 79 Bilagsantal og -art: Ingen Afsluttet den: 17. december 003 Det overordnede emne i P1-perioden er virkelighed og modeller, og denne rapport vil omhandle forbedringer af varmebehovet i parcelhuse fra 1960`erne. Parcelhuse udgør en væsentlig del af de husstande, der ikke lever op til nutidens standarder angående varmetab. Som referencehus anvendes der i rapporten et typehus fra 1960 erne. Til at belyse reduceringsmulighederne for husets varmetab inddrages beregnings- og isoleringsmetoder, der vil give et indblik i, hvilke effekter forbedringerne og de forskellige isoleringsmaterialer udgør. Derudover opstilles en forsimplet livscyklusvurdering, MEKA, som giver indblik i udvalgte isoleringsmaterialers miljøpåvirkning gennem hele materialets levetid. Der konkluderes på, i hvilket omfang det er muligt at opnå en varmetabsreducerende effekt ved forbedringer i referencehuset. Vha. BV95 er husets varmebehov efter de tænkte forbedringer beregnet til 314,13 MJ/m. Dette energiforbrug er dog ikke lavt nok til at efterleve kravene for energirammen i BR-S98. Desuden viser det sig ud fra MEKA-vurderingen, at Papiruld er det mest miljøvenlige produkt af de fire produkter, rapporten omhandler, hvorimod EPS er det mindst miljøvenlige.

3 Forord Denne rapport er produktet af gruppe B147 ved Aalborg Universitets som P1-projekt, gennemført i perioden til , med eksamen d Rapporten henvender sig til de studerende på Teknisk Naturvidenskabeligt fakultet ligeledes på Aalborg Universitet. Det overordnede emne for projekt-perioden er Virkelighed og modeller hvor denne rapport omhandler de mange enfamiliehuse som blev opført i 1960 erne, og disses varmebehov. Der bliver i rapporten taget udgangspunkt i et specifikt typehus, hvorpå der udføres beregninger efter DS-418, ligesom der gøres økonomiske overvejelser ud fra BV-95. Rapporten omhandler ligeledes det miljømæssige aspekt der er omkring efterisolering af disse huse. Kildehenvisningerne er angivet i parentes, og står i alfabetisk orden i litteraturlisten, hvor der er nærmere oplysninger omkring kilden. Gruppen har i forbindelse med projektet været i universitetets fysiklaboratorium på Badehusvej, og vil i den forbindelse takke ingeniørassistent Carsten Jørgensen, der har været behjælpelig med udstyr og lokaler til det udførte forsøg. Ligeledes vil vi takke hovedvejleder, lektor Mogens Steen- Thøde, og bi-vejleder, amanuensis Jannick Schmidt, der gennem hele perioden har været engagerede og givet gode svar på de spørgsmål gruppen har stillet. 1

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5. Hvorfor reducere energiforbruget? 7.1 Problemstilling 7 3. Introduktion af 60 er huset ernes boligbyggeri Referencehuset Krav til varmeisolering i byggeri BR BR-S Hvordan reduceres varmebehovet? Varmebehov Indsatsområder Efterisolering Ændringer i husets facade Udskiftning af vinduer Genanvendelse af energi Problemformulering og -afgrænsning Efterisoleringsmetoder Hulmursisolering 0 7. Udvendig efterisolering Indvendig efterisolering Fordele og ulemper Efterisolering af lofter 7.6 Dampspærre 7.7 Vindtæt lag 8. Rapportens isoleringsmaterialer Stenuld 3 8. Glasuld Papiruld EPS Skematisk oversigt 5 9. Varmeteori Hvad er varme? 6

5 9. Varmebalance Varmetransport Varmeledning Konvektion Stråling Transmissionskoefficient Transmissionskoefficient for vinduer Kuldebroer Varmetab Korrektion af transmissionskoefficient Husets dimensionerende varmetab før forbedring Glaspartiernes transmissionskoefficient Transmissionskoefficient for yderdøre Varmetab gennem glaspartier og yderdøre Tung ydervægs transmissionskoefficient Varmetab gennem tung ydermur Lette ydervægges transmissionskoefficienter Varmetabet gennem lette ydervægge Gulvets transmissionskoefficient Varmetabet gennem gulvet Loftets transmissionskoefficient Varmetab gennem loft Varmetab gennem samlinger omkring vinduer og døre Det naturlige ventilationstab Samlet varmetab før forbedring Husets dimensionerende varmetab efter forbedringer Varmetabet gennem glaspartier Varmetab gennem tung ydervæg Loftets varmetab Samlet varmetab Delkonklusion Økonomisk perspektiv Afgrænsning Prisopgørelse for materialeindkøb 46 3

6 13.3 Redegørelse for beregning af varmebehov Beregning af varmebehov Beregning af tilbagebetalingstid Delkonklusion MEKA vurdering Produkternes ydelse MEKA vurdering af isoleringsmaterialer Afgrænsning Ekspanderet polystyren (EPS) Glasuld (Isover) Stenuld (Rockwool) Papiruld Delkonklusion Konklusion Kildefortegnelse Kildekritik Fagtekniske udgivelser Internet Lærebøger Vejledere 66 Appendiks 67 Appendiks A Eksempler på varmeledningsevne 67 Appendiks B Forsøg 67 B.1 Formål 67 B. Apparatur 68 B.3 Fremgangsmåde: 68 B.4 Resultater 69 B.5 Fejlkilder 71 B.6 Vurdering 73 B.7 Konklusion 74 Appendiks C Formel for varmestrøm gennem ét materialelag 74 Appendiks D Formel for varmestrøm gennem flere lag 75 4

7 1. Indledning Af Danmarks samlede energiforbrug i 00 udgjorde energiforbruget i husholdninger ca. 30 %, hvoraf energiforbruget til rumopvarmning udgjorde ca. 83 % (ens.dk 00). Det er således store mængder energi, som årligt bruges til at opvarme de danske boliger ca. 5 % af det samlede energiforbrug. Tallene i sig selv gør det interessant at undersøge, hvor og hvorledes energiforbruget til boligopvarmning kan reduceres med henblik på at opnå størst mulige besparelser. Som Tabel 1 viser, udgør parcelhuse i dag en forholdsvis stor del af det samlede danske husstandsantal Antal husstande Parcelhuse Flerfamiliehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Stuehuse til landbrugsejendomme Kollegier Sommerhuse Anden helårsbeboelse Fælleshusholdninger Type Figur 1 Fordeling af Danmarks husstande efter hustype (DST, 003) 1960 ernes parcelhuse har desuden vist sig at have svært ved at holde på varmen. Parcelhusene er derfor et potentielt område for energibesparelser, hvilket ligger til grund for, at rapporten fokuserer på netop disse. Ovenstående graf fortæller imidlertid ikke noget om, hvor stort et varmetab parcelhusene har, og er således kun interessant ud fra et kvantitativt synspunkt. Som Tabel viser, blev størstedelen af parcelhusene bygget i 1960 erne og 1970 erne. 5

8 Antal parcelhuse Før Byggeår Figur Fordeling af Danmarks parcelhuse efter byggeår (DST, 003) I 1960 erne var der ikke nævneværdige krav til parcelhusenes maksimale årlige energiforbrug, og derfor blev disse ikke isoleret efter de standarder, som anvendes i dag. I 1970 erne blev kravene skærpet pga. oliekriserne (Byggecentrum, 003) ernes parcelhuse bruger således forholdsvis store mængder energi til opvarmning, hvilket bl.a. bidrager til Danmarks samlede CO - udledning og dermed den globale miljøbelastning. Samtidig koster det boligejere dyrt at opvarme deres huse, og der eksisterer således både private og samfundsmæssige interesser i at reducere parcelhusenes energiforbrug til opvarmning. En måde, hvorpå energiforbruget kan mindskes, er at efterisolere disse huse. Umiddelbart må der forventes store besparelser, da der ifølge producenter af isoleringsmaterialer er tale om årlige økonomiske besparelser på gennemsnitligt kr. (Isover, 003), og årlige miljømæssige besparelser på lidt over kg CO (Rockwool, 003) pr. husstand. Desuden skønnes, at 5-10 % af Danmarks samlede CO -udledning kan henledes til ældre ruder og dårligt konstruerede vinduer (Vestergaard, 001), hvorfor disse også udgør et stort potentiale. Udover en økonomisk og miljømæssig forbedring, lover isolerings- og vinduesfabrikanterne desuden forøget sundhed som følge af et markant bedre indeklima (Rockwool, 003a) og (velfac.dk, 003). 6

9 Ud fra de nævnte problemstillinger og hertil potentielle løsningsmuligheder, formuleres rapportens initierende problem: Hvordan kan varmeforbruget i et enfamiliehus fra 1960 erne reduceres, og af hvilken størrelse er de potentielle besparelser? Med udgangspunkt i det initierende problem vil der i rapporten blive undersøgt, specifikt hvilke krav der var til byggeri af parcelhuse i 1960 erne samt hvilke krav, der er i dag. Herudfra vil potentielle muligheder for reducering af energiforbruget i husene blive vurderet på baggrund af varmetabsberegninger for et specifikt parcelhus. Da rapporten bl.a. omhandler de miljømæssige følger af parcelhusenes manglende isolering, vil der blive vurderet, om de miljømæssige konsekvenser, der følger produktionen af varmetabsreducerende materialer, kan opvejes af en reducering af varmeforbruget. Ligeledes vil der med udgangspunkt i parcelhusejernes økonomiske interesser blive beregnet, hvor lang tilbagebetalingstiden for en sådan investering er.. Hvorfor reducere energiforbruget? I tiden efter. verdenskrig oplevede den vestlige verden et opsving i velfærden. Samtidig ændrede de kulturelle mønstre sig meget, bl.a. gjorde et stort antal kvinder deres debut på arbejdsmarkedet. Tilsammen medførte dette, at den danske befolkning fik et større økonomisk råderum og således mulighed for erhvervelse af flere forbrugsgoder. Perioden blev startskuddet til opførelsen af parcelhuse, idet en større del af den danske befolkning flyttede ud af de små lejligheder, for i stedet at bygge parcelhuse i udkanten af byerne. Resultatet af denne udflytning taler sit tydelige sprog, idet der i årene fra blev opført ca nye familieboliger, hvoraf langt hovedparten var parcelhuse (Haue 1993, s. 178)..1 Problemstilling Grundet højkonjunktur og en relativ lav oliepris, var kravene til danskernes energiforbrug ikke særlig store i 1960 erne. Dette er netop grunden til, at 1960 ernes parcelhuse generelt er dårligt isolerede sammenlignet med nutidens nybyggeri. Der er altså i realiteten tale om, at der blev opført boliger, som havde et meget stort energiforbrug. På daværende tidspunkt blev det dog ikke anset for værende et problem, idet miljødebatten endnu ikke havde slået igennem, og olieprisen som sagt var lav (boligtorvet.dk, 003). 7

10 I 1973 indtraf imidlertid den første oliekrise, da prisen på råolie steg markant. En række konflikter mellem visse olieproducerende lande og de internationale olieselskaber resulterede i, at olieprisen steg fra 1,8 dollar pr. tønde i slutningen af 1960 erne til 5,11 dollar i oktober I oktober 1975 var olieprisen godt 600 % højere end niveauet i 1970 (Den store danske encyklopædi, opslag: Olie). Ydermere bidrog den anden oliekrise i 1979 til yderligere prisstigninger. I 1960 erne anvendtes stort set kun olie til opvarmning (ens.dk, 00), hvorfor de voldsomme prisstigninger satte dybe økonomiske spor i den danske nationaløkonomi. For at nedbringe omkostningerne til opvarmning, blev kravene til boligernes varmetab skærpet. Siden 1973 er der løbende blevet gennemført en serie af stærkt øgede krav til bygningers energiegenskaber (isoleringskrav), hvilket i dag afspejler sig i både BR-95 og BR-S 98 (EFS, 000). Derforuden var stigende interesse for at forbedre miljøet også årsag til, at kravene blev skærpet..1.1 Miljø Op gennem 1960 erne skete en stigning i udledningen af 80000, ,0 CO-udledning i Danmark 1000 tons 60000, , , ,0 0000, ,0 0, Figur 3 Udledningen af CO i Danmark fra 1960 til 1980 (UNEP, 003) År 1998 drivhusgassen CO, hvilket ses på Tabel 3. Som konsekvens af stigende CO -udledning, forøgedes motivationen for at reducere denne. Både fra national og international side blev der fremsat ønsker om at nedbringe udledningen (se afsnit.1.). Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut tilstræbes disse reduceringer også i dag, især fordi det skønnes, at kuldioxid er ansvarlig for ca. halvdelen af det samlede bidrag til drivhuseffekten (SBI 19, 000, s.4). Eftersom CO netop dannes ved bl.a. forbrænding af fossile brændstoffer såsom olie og kul, er det ønskeligt at reducere boligers varmetab for at skåne miljøet. Ved forbrænding af fossile brændstoffer afgives også andre miljøbelastende stoffer såsom SO og NO x. Fokus vil i denne rapport dog være rettet mod det generelle energiforbrug. De lovmæssige krav der i dag er til bygningers varmetab, er et resultat af de sidste mange års politiske tiltag, som er gennemført på baggrund af ønsker om både økonomiske og miljømæssige forbedringer. 8

11 .1. Politiske tiltag Som umiddelbar konsekvens af oliekrisen i 1973 udgav den daværende regering af 1976 Danmarks første energiplan, Dansk Energiplan Hovedtemaet var her at øge den nationale forsyningssikkerhed gennem omlægning af brændselsforbruget, dvs. gøre Danmark mindre afhængig af international olieforsyning, samt mindske det samlede energiforbrug. De første grønne afgifter blev indført i 1977, hvor der bl.a. blev lagt afgift på strømforbruget i form af øre/kh. Da den anden oliekrise indtrådte i 1979, var Danmarks afhængighed af importeret olie siden 1973 faldet fra 9 % til 76 %, hvilket dels skyldtes energibesparelser, og dels at elproduktionen i højere grad var baseret på kul (ens.dk, 00). Den danske regering forhøjede på ny energiafgifterne med henblik på energibesparelser både i 1979 og Efter 1970 ernes oliekriser vedtog Folketinget i 1981 Lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger (Lovtidende, 1981, s. 779). Samme år fremlagde regeringen Energiplan 81, hvis hovedtema var en flerstrenget energiforsyning og effektiv energianvendelse med henblik på bl.a. forsyningssikkerhed. Op gennem 1980 erne forhøjedes afgifterne på kul og el næsten årligt, og i 198 introduceredes naturgas fra Tyskland for første gang i Sønderjylland, hvor også lov om statstilskud til energibesparelser i bygninger blev indført. To år senere indgik oliekrise regeringen og Socialdemokratiet forlig Dansk energiplan 1976" - Øge forsyningssikkerhed 1976 om at støtte efterforskningen af naturgas; og udbygningen af naturgasforsy- - Mindske det samlede forbrug 1977 Introduktion af grønne afgifter oliekrise ningen fik endnu et skub, da VKRregeringen og Socialdemokratiet i Energiplan 81" Lov om begrænsning af flerstrenget energiforbruget i bygninger energiforsyning 1990 blev enige om at øge anvendelsen af kraftvarme, naturgas og andre anvendelsen af Lov om statstilskud til 1981 energibesparelser i bygninger Enighed om at øge Energi 000" miljøvenlige brændsel miljøvenlige brændsler. Samme år - opnå fald i energiforbruget og CO-udledningen fremlagde regeringen en ny energiplan, Lov om normer for Energi 000, hvis målsætning var, at energiforbrugende udstyr - Lov om begrænsning af 1994 opnå et fald i energiforbruget og CO - elopvarmning emissionen på hhv. 15 og 0 % frem til Energi 1" Realisering af de overordnede Kyoto-protokollen målsætninger i Energi 000" år 005 i forhold til 1988-niveauet. - Reducering i udledningen af 1994 drivhusgasser Blot to år senere, i 199, fremlagde Danmark selvforsynende 1996 med energi regeringen et nyt energiskærpende initiativ i form af CO -pakken. Hermed indførtes CO -afgifter på hus- Figur 4 Kronologisk oversigt over dansk energihistorie 9 CO-pakken - CO-afgifter på husholdninger og virksomheder - tilskud til energibesparelse i erhvervslivet - færdiggørelse af fjernvarmenettet

12 holdninger og erhvervsliv, samt elproduktionstilskud og tilskud til energibesparelser i erhvervslivet. Pakken omfattede også renovation og færdiggørelse af fjernvarmenettet, samt omstilling af ældre boliger til kraftvarme. Året efter fremlagde energiministeren en opfølgning til Energi 000, og parallelt hermed blev der fremsat lovforslag om normer for energiforbrugende udstyr, samt begrænsning af elopvarmning m.v. Disse blev dog først vedtaget i I 1995 skærpede regeringen igen kravene til energiforbrug i erhvervslivet med Erhvervene og energien, der bl.a. strammede de grønne afgifter samt CO -afgiften (ens.dk, 00) blev året, hvor regeringen fremsatte en ny samlet energihandlingsplan Energi 1 med henblik på at realisere de overordnede målsætninger i Energi 000 om reduktion af CO - emissionen. Året efter underskrev Danmark Kyoto-protokollen, og forpligtede sig sammen med 37 andre industrilande således til at reducere udledningen af drivhusgasser med 5, % i perioden i forhold til I 1998 vedtog EU s miljøministre, at EU som led i Kyoto-protokollens realisering skulle forpligtes til en reduktion på 8 %, mens Danmark forpligtede sig til en reduktion på 1 %. Samme år blev Danmark selvforsynende med energi (ens.dk, 00). Denne energihistorie er sammenfattet på Figur Introduktion af 60 er huset I dette afsnit beskrives baggrunden for boligbyggeret i 1960 erne, og datidens typiske konstruktioner gennemgås. For beskrivelse af lovkravene henvises til afsnit 4. Dernæst udvælges et typisk 60 er typehus som referencehus, på hvilket der senere i rapporten bliver gennemført varmeteoretiske beregninger ernes boligbyggeri Før 1960 blev mange nybyggerier af enfamiliehuse finansieret vha. statslån. For at få statslån måtte et byggeri opfylde en række krav, bl.a. med hensyn til størrelse, pris og indretning. F.eks. var badeværelse et krav. Dette medførte, at mange huse stort set var ens, selvom de var tegnet og opført individuelt. Sidst i 50 erne systematiserede man Figur 5 Referencehuset, Type B (Arkitekternes Typehuskontor) dette, og opførte egentlige typehuse, som hurtigt indtog markedet. Fordelene ved de næsten ens huse var mange: Arkitekt var en engangsudgift; mange af komponenterne kunne masseproduceres 10

13 centralt; prisen var kendt på forhånd, og som bygherre kunne man udpege det ønskede hus i et katalog over færdige huse. I 1958 blev Arkitekternes Typehuskontor, som har tegnet denne rapports referencehus, oprettet, og mange mindre firmaer fulgte hurtigt efter. Det gængse typehus var et etplans længdehus med lavt saddeltag. I 60 erne begyndte man at bygge i moduler som medførte, at mange af typehusene blev opført som lette konstruktioner med bærende indervægge af letbeton eller lægter. Som klimaskærm muredes udenpå en halvstens skalmur, der ofte kun blev ført op til vinduernes underkant. Derover, og på gavltrekanterne, blev der i stedet dækket af med brædder, såkaldte snedkerpartier (Nygaard, 003). Den mængde isolering der normalt blev brugt på lofterne, øgedes omkring 1960 fra 5 mm til 80 mm, og isolering i væggene blev i samme tidsrum mere udbredt (SBI 106, 1977). 3. Referencehuset Rapportens energiberegninger tager udgangspunkt i et konkret referencehus fra 1960 erne. Valget er faldet på et Type B, som er et etplans parcelhus på 1 m bebygget areal og 110 m Figur 6 Plantegning over Type B (Arkitekternes Typehuskontor) boligareal. Det er tegnet af Arkitekternes Typehuskontor, og ses på Figur 5 og Figur 6. Huset er udført med lavt saddeltag beklædt med bølgeeternit. Ydermuren er ikke en let væg, men opført som 9 cm uisoleret hulmur med snedkerpartier mellem vinduerne. Disse er tolags termoruder med trærammer i to størrelser. De fem vinduer i stuen måler hver 10 x 140 cm, hvor- 11

14 af glasset måler 100 x 10 cm. De resterende 14 vinduer måler hver 10 x 10 cm, hvoraf glasset måler 100 x 100 cm. Gulvet består af mm brædder på strøer uden isolering mellem gulv og kælderdækket (SBI 106, 1977), hvoraf sidstnævnte er et klaplag Krav til varmeisolering i byggeri Kravene til varmeisolering i byggeri har som tidligere nævnt ændret sig meget fra 1960 erne og til i dag. Præcis hvordan og hvor store disse ændringer er, gennemgås i det følgende, der tager udgangspunkt i bygningsreglementerne BR-66 samt BR-S98. Det skal her bemærkes, at der i dag findes to gældende bygningsreglementer, BR-95 og BR-S98, som hhv. er gældende for byggeri generelt (BR-95) og for småhuse (BR-S98). Hovedkravet i såvel BR-66 som BR-95 og BR-S98 er, at bygninger skal varmeisoleres, så unødvendigt energiforbrug undgås. I BR-95 og BR-S98 er det desuden et krav, at der samtidig sikres gode sundhedsmæssige forhold. Skærpelserne fra BR-66 til BR-S98 betragtes i det følgende til dels som ændringer i kravene til U-værdier for de respektive bygningsdele. Et materiales U-værdi er et udtryk for dets varmeledningsevne. En lav U-værdi er ensbetydende med god isoleringsevne; se Appendiks A for eksempler på U-værdier. Med til dels menes her, at hovedkravet i BR-S98 kan efterleves på anden vis, end ved blot at overholde kravene til U-værdier. Dette beskrives i det følgende. 4.1 BR-66 Kravene til varmeisolering kunne i 1966 udelukkende opfyldes ved at overholde den for hver enkel bygningsdel givne U-værdi. Af Tabel 1 ses de ifølge BR-66 krævede U-værdier: 1 Et tyndt lag beton lagt direkte ovenpå afrettet jord. 1

15 0,40 Bygningsdel U-værdi [/m K] Ydervægge af teglsten i bygninger med etager og derunder, bortset fra kælder 0,85 Ydervægge af teglsten i andre bygninger 1,10 Andre ydervægge med vægt over 100 kg/m 0,85 Ydervægge med vægt under 100 kg/m 0,50 Ydervægge af glas som for vinduer Skillevægge mod tagrum som for ydervægge Skillevægge mod uopvarmede rum 1,70 Gulvkonstruktioner direkte på terræn nyttelast under 400 kg/m nyttelast over 400 kg/m 0,60 Gulve over ventilerede kryberum 0,50 Etageadskillelser over det fri (portrum og lign.) 0,40 Etageadskillelser mod uopvarmede rum 0,50 Etageadskillelser mod delvis opvarmede rum (kælderrum med fritliggende varmerør) 0,70 Etageadskillelser mod særligt varme rum (kedelrum, bagerier og lign.) 0,50 Lofts- og tagkonstruktioner, der begrænser opvarmede rum 0,40 Vindueskarmlysningsarealet mindre end 60 % af ydervægsarealet 3,00 Vindueskarmlysningsarealet mere end 60 % af ydervægsarealet,70 Døre 3,00 Tabel 1 U-værdikrav ifølge BR-66 for forskellige bygningsdele 4. BR-S 98 I Bygningsreglementet for Småhuse, BR-S98, der er gældende i dag, kan hovedkravet opfyldes på tre forskellige måder. For småhuse, der opvarmes til mindst 18 C, er mulighederne: Overholde U-værdikrav til de enkelte bygningsdele og begrænse arealet af vinduer og yderdøre til % af det opvarmede etageareal. Overholde varmetabsrammen for bygningen med ændrede U-værdier og arealer af vinduer og yderdøre. Overholde energirammen for bygningens varmebehov til opvarmning og ventilation. (SBI 190, 1997) 4..1 U-værdikrav At overholde U-værdikravene vil sige, at de enkelte bygningsdele ikke må overstige de i Tabel givne U-værdier. 13

16 Bygningsdel U-værdi [/m K] Ydervægge med vægt under 100 kg/m 0,0 Ydervægge med vægt over 100 kg/m og kældervægge mod jord 0,30 Skillevægge og etageadskillelser mod delvist opvarmede eller uopvarmede rum 0,40 Terrændæk, kældergulve og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum 0,0 Terrændæk, kældergulve og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum, hvor der er gulvvarme 0,15 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,15 Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,0 Vinduer og yderdøre, ovenlys og glasvægge samt lemme (gælder ikke ventilationsåbninger mindre end 500 cm ) 1,80 Tabel U-værdikrav ifølge BR-S98 for forskellige bygningsdele 4.. Varmetabsramme At overholde varmetabsrammen vil sige, at bygningens U-værdier og vinduesarealer kan ændres, hvis det samlede varmetab derved ikke bliver større, end hvis de givne U-værdier i Tabel opfyldes. Bygningens enkeltdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdierne i Tabel 3. Bygningsdel U-værdi [/m K] Ydervægge med vægt under 100 kg/m 0,30 Ydervægge med vægt over 100 kg/m og kældervægge mod jord 0,40 Skillevægge og etageadskillelser mod delvist opvarmede eller uopvarmede rum 0,60 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum uanset om der er gulvvarme eller ej 0,30 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,5 Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,5 Vinduer og yderdøre, ovenlys og glasvægge samt lemme (gælder ikke ventilationsåbninger mindre end 500 cm ),90 Tabel 3 Mindste U-værdikrav ifølge BR-S98 for forskellige bygningsdele 4..3 Energiramme At overholde energirammen vil sige, at bygningens vindues- og dørarealer kan vælges frit og U- værdier ændres, hvis blot det samlede årlige varmebehov til rumopvarmning samt ventilation ikke overstiger 80 MJ/m pr. år for etplanshuse. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdierne i Tabel 3. 14

17 5. Hvordan reduceres varmebehovet? Det følgende kapitel omhandler potentielle områder, hvor varmetabet kan reduceres. Der vil være en gennemgang af de hyppigst anvendte samt alternative metoder. 5.1 Varmebehov For at opfylde BR-S98 vha. energirammen kræves som ovenfor nævnt, at bygningens samlede varmebehov er mindre end et nærmere specificeret forbrug angivet i MJ. Varmebehovet defineres som det beregnede årlige nettovarmebehov til rumopvarmning og ventilation. I definitionen af varmebehovet indgår således ikke eventuelt forbrug til produktion og fordeling af varmen (SBI 190, 1997, s. 6). For at forenkle projektering vha. energirammen blev PC-programmet Bygningers Varmebehov 95 udgivet sammen med BR-95. Dette program, som i daglig tale kaldes BV95, gør det nemmere at gennemføre beregning af varmebehov, og bruges i denne rapport i afsnit Indsatsområder I det følgende bliver fire hyppigt anvendte metoder til reduktion af varmebehovet i et enfamiliehus belyst: Efterisolering Ændringer i husets facade Udskiftning af vinduer Genanvendelse af energi 5.3 Efterisolering Ved efterisolering forstås yderligere isolering af en given konstruktionsdel eller et helt hus. Inden for efterisolering af enfamiliehuse er tre af de hyppigst anvendte metoder: Indvendig efterisolering, udvendig efterisolering og hulrumsindblæsning. Hvilken af metoderne der anvendes, afhænger af husets konstruktion, og naturligvis af den pågældende husejers investeringslyst. Da der til hver af metoderne hører både fordele og ulemper, sker valget derfor også ud fra en opvejning heraf. En mere detaljeret redegørelse for efterisoleringsmetodernes fordele og ulemper er at finde i afsnit

18 5.3.1 Produkter på markedet Til isolering/efterisolering findes en lang række produkter med forskellige egenskaber og priser. De fleste af disse produkter kan bruges til hver af de tre tidligere nævnte efterisoleringsmetoder. Det mest anvendte materiale er mineraluld, i form af glasuld og stenuld. Foruden mineraluld anvendes også ekspanderet polystyren (EPS), der dog er væsentligt dyrere. Af andre alternativer kan nævnes Perlite, Papiruld og letklinker, der alle har stort set samme isoleringsevne som mineraluld. Disse produkter er ofte tilsat en række kemiske forbindelser for at forbedre brandegenskaberne (Teknologisk Institut 1999, s.14). 5.4 Ændringer i husets facade De seneste år er der blevet eksperimenteret meget med at mindske energiforbruget til opvarmning ved at forøge mængden af tilført gratisvarme. Dette lader sig hovedsageligt gøre gennem ændringer i husets facade i form af bl.a. store sydvendte vinduespartier, som forøger mængden af solindfald og dermed tilført gratisvarme. Dog er en sådan facadeændring forholdsvis dyr, hvilket giver anledning til overvejelser omkring tilbagebetalingstiden. Foruden opførelse af sydvendte vinduespartier, kan en facadeændring også omfatte hel eller delvis udskiftning af en eksisterende husfacade. Denne løsning forøger ikke nødvendigvis mængden af tilført gratisvarme, men reducerer varmeudslippet gennem facaden grundet bedre isolering. Igen skal nævnes, at en sådan facadeændring er forholdsvis dyr, hvorfor der bør overvejes, hvor lang tid det tager, før varmebesparelsen dækker omkostningerne til facadeændringen. Både opførelse af sydvendte vinduespartier og udskiftning af en eksisterende facade er direkte ændringer i husets konstruktion, hvorimod en mere indirekte løsning kunne være anlæggelse af en nordvendt jordvold omkring huset. Her forsøges jordvarmen udnyttet i efterårs- og vintermånederne, idet jorden er længere tid om at blive afkølet end den atmosfæriske luft. Til gengæld er jorden også længere tid om at blive opvarmet i forårs- og sommermånederne, hvorfor denne indsats virker mere som en tilnærmelsesvis udligning af årstiderne. Dette kan dog også betragtes som en fordel, da varmebehovet er forholdsvist lille i sidstnævnte periode der eksisterer nærmere et kuldebehov i sommermånederne, som jordvolden hjælper med at opfylde (Jespersen, 00, s.4). 5.5 Udskiftning af vinduer Fra 1960 erne og til i dag er der sket en udvikling indenfor vinduers isoleringsevne. I 1960 erne anvendtes typisk -lags termoruder med en U-værdi på ca. 3,0 /m K. Der bliver til stadighed udviklet nye og væsentlig forbedrede ruder, som f.eks. superlavenergiruder med U-værdi på 1,0 /m K (Jespersen, 00, s. 67). Varmeudslippet gennem en vindueskonstruktion fra 1960 erne er 16

19 typisk forholdsvist stort pga. de mange kuldebroer, se afsnit 9.9, og vil derfor være et centralt indsatsområde for reducering af varmetabet. Tabel 4 viser U-værdier for forskellige rudetyper: Materiale: 1-lags rude -lags gammeldags -lags energitermo- Superlavenergirude termorude rude med argon med krypton U-værdi: 5,9 / m K,9 / m K 1,3 Tabel 4 U-værdier for forskellige rudetyper (Jespersen, 00, s. 67) / m K 1,0 / m K Det skal bemærkes, at U-værdierne kun gælder for selve glasset og ikke for vinduet som helhed. For hele vinduet medtages U-værdier for samtlige materialer i konstruktionen. Foruden det tredje glaslag i superlavenergiruder, er disse forsynet med en usynlig metalbelægning på glasset, en såkaldt lavemissionsbelægning, samt argon- eller kryptongas, der isolerer bedre end normal luft. Disse faktorer tillader solstråling at slippe gennem ruden, og reflekterer samtidig en stor del af den indvendige stråling, så det samlede varmeudslip reduceres (nilsenvinduer.dk, 003). 5.6 Genanvendelse af energi For at mindske ventilationstabet, se afsnit 9.10, kan der installeres ventilationssystem med varmeveksler. Systemet fungerer ved, at den opvarmede indeluft føres ud i varmeveksleren via ventilationsanlæggets kanaler, og forbi den kolde udeluft, som ventileres ind. Således opvarmes den indventilerede udeluft af den varme indeluft, se Figur 7. Systemet kræver, at huset er tilnærmelsesvis tæt, da effektiviteten afhænger af, hvor megen indtrængende luft der opvarmes. Af samme årsag sætter systemet derfor også en begrænsning for, hvor ofte døre og vinduer må åbnes, for at systemet bibeholder den ønskede effekt. Afkastning Udeluft Varmegenvinding Indblæsning Udsugning Figur 7 Varmeveksler (Efter DS 418, 1986) 6. Problemformulering og -afgrænsning Fokus i rapporten er lagt på det store antal enfamiliehuse, der blev opført i løbet af 1960 erne, og som ikke er blevet forbedret energimæssigt siden. Grunden hertil er, at disse i overvejende grad er utidssvarende isoleret, og udgør således en stor potentiel energibesparelse. 17

20 Der findes adskillige og meget forskelligartede løsningsmodeller til at reducere enfamiliehuses varmetab, men det vil i denne rapport kun være mulighederne for efterisolering i vægge og loft samt udskiftning af vinduer, der bliver belyst. Rapporten afgrænses til de tre isoleringstyper: Mineraluld (Rockwool og Isover), EPS (polystyren) og Papiruld. Valget af mineraluld og EPS er sket, fordi de er meget udbredte løsninger, og har været på markedet i mange år - for mineralulds vedkommende siden 1930 erne. Der fokuseres på Papiruld, da det er repræsentant for de mange nye isoleringsmaterialer, der er kommet på markedet i de seneste ti år (Jespersen, 00). Til beregning af bygningers dimensionerende varmetab benyttes DS 418. Det dimensionerende varmetab er indført for at have et standardiseret sammenligningsgrundlag for bygningers varmetab, og for at kunne dimensionere opvarmningsanlæg. Her regnes med faste dimensionerende inde- og udetemperaturer, og der tages ikke højde for bygningens orientering. Teorien bag disse beregninger gennemgås og anvendes til bestemmelse af referencehusets varmetab før og efter de opstillede forslag til forbedring. Formålet med dette afsnit er, at sammenholde det beregnede energibehov med kravet til energirammen for småhuse i BR-S98. Som grundlag for de økonomiske beregninger benyttes computerprogrammet BV95 (Bygningers Varmetab 95), som er udgivet af Byggeforskningsinstituttet i Programmet udregner en bygnings årlige energiforbrug til opvarmning, som derefter kan bruges til beregning af de økonomiske besparelser ved en given investering. Programmet medtager de i DS 418 krævede varmetabsberegninger, samt en række yderligere faktorer som f.eks. bygningens orientering og de svingende temperaturer over året. Dette afsnit tjener til at eftervise, hvorvidt det realistisk set kan betale sig at investere i efterisolering og udskiftning af vinduer, afhængig af tilbagebetalingstidens længde. Denne er netop motiverende for, om en forbedring bliver udført eller ej. Med hensyn til beregningerne på husets varmetab, bliver disse jf. DS 418 afgrænset til kun at behandle endimensionale varmestrømme. Forudsætningen for de endimensionale varmestrømme er, at de materialer, som varmen gennemstrømmer, er homogene og planparallelle med en varmestrøm, som står vinkelret på materialerne. Disse forhold er i praksis ikke opfyldt, og varmestrømmene foregår da i flere dimensioner. Da teorien ikke tager hensyn til dette, er beregningerne på de flerdimensionale varmestrømme udeladt. Reducering af energiforbruget til opvarmning vurderes også i et miljømæssigt perspektiv. Her undersøges, om der eksisterer en positiv nettomiljøgevinst ved at vurdere, hvorvidt miljøomkostningerne ved produktion kan genvindes under brugs- og bortskaffelsesfasen. For at undersøge dette, udarbejdes en livscyklusvurdering efter MEKA-princippet (Materialer, Energi, Kemikalier, 18

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport AFD 9 BOGÅVEJ Bogøvej 1 6430 Nordborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2012 Til den 13. juli 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Højstrupvangen 1 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-556779-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sydskråningen 2 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bodil Støvring og Claes Dyrbye Tornevænget 6 3460 Birkerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. december 2015 Til den 4.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport 4129 Kroggårdsskolen - Bolig Smedebakken 26 5270 Odense N Bygningens energimærke: Gyldig fra 7. august 2013 Til den 7. august

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre PAPIRISOLERING Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med papirisolering Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre MILJØRIGTIGT KVALITET ERFARING GARANTI HÅNDVÆRK Et

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: SIDE 1 AF 50 Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-568891-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 3,00 MWh fjernvarme

Årlig besparelse i energienheder. 3,00 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sandved 31A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-024430-001 Energikonsulent: Carl Bock Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Hvad er det så vi skal huske?

Hvad er det så vi skal huske? Hvad er det så vi skal huske? Hvilken udgift skal ikke være indeholdt i investeringsomkostningerne Miljøomkostninger f.eks. Bortskaffelse af affald Timeløn for professionelle håndværkere Myndighedsgebyrer

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Primulavej 9 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. marts 2016 Til den 11. marts 2026. Energimærkningsnummer 311164053

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tunderup Strandvej 14 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-024367 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport AFD 9 MANØVEJ Manøvej 1-12 6430 Nordborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. juli 2012 Til den 16. juli 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Jan Hovmand Larsen Mylius Erichsens Alle 2 2900 Hellerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 7. maj 2015 Til den 7. maj 2022.

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestensborg Alle 23 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønningen 22 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005100 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Ryttermarken 4 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-025195-001 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd 12 Enøvej Enøvej 1-10+12+14+16 6430 Nordborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2012 Til den 13. juli 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sletteager 66 2640 Hedehusene Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. april 2013 Til den 18. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning nr.: 100120457 Gyldigt 5 år fra: 14-05-2009 Energikonsulent: Lars Petz Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jaruplundvej 14 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003419 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-028683-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stensbækvej 5 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001211 Energikonsulent: Henry Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: INTSCICON ApS

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diskovej 6 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-00393 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport NAB Afd. 20 13-15-17-19-21-23-2527-29-31 Ved Vandtårnet 13-15-17-19-21-2325-27-29-31 6400 Sønderborg Bygningens energimærke:

Læs mere

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger 10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger På grafen nedenfor ses energiforbruget pr. kvadratmeter for energimærkede bygninger fra 1900 og så til nu. Der er et kæmpe potentiale

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Træfib. helt naturlig isolering

Træfib. helt naturlig isolering Træfib helt naturlig isolering Det isolerer bedre, det giver et sundere indeklima, det lydisolerer, og det virker brandhæmmende. Kan man ønske sig mere af et isoleringsmateriale? Vi tegner et portræt af

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Syrenvej 17 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. september 2015 Til den 4. september 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport for ejendommen Styrmandsvænget 149 6710 Esbjerg V Bygningens energimærke: Gyldig fra 1. februar 2013 Til den 1. februar 2023.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Thorvaldsvej 1A - 1D Thorvaldsvej 1A 5471 Søndersø Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. februar 2013 Til den 14. februar

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Hvis du overvejer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Energimærkning Eskemosevej 20 4892 Kettinge Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. juli 2012 Til den 4. juli 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere