Titel: Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960 erne. Tema: Virkelighed og modeller. Projektperiode: 6. oktober til 17.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960 erne. Tema: Virkelighed og modeller. Projektperiode: 6. oktober til 17."

Transkript

1

2 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Byggeri og Anlæg Strandvejen Aalborg Tlf Fax Titel: Reducering af varmebehovet for enfamiliehuse fra 1960 erne Tema: Virkelighed og modeller Projektperiode: 6. oktober til 17. december 003 Projektgruppe: B147 Synopsis: Deltagere: Allan Filskov Jørgensen Jakob Lyngs Jens Kresten Nørgaard Madsen Kenneth Daugaard Terkelsen Martin Møller Per Kjærsgaard Andersen Rune Christensen Vejledere: Hovedvejleder: Mogens Steen-Thøde Bi-vejleder: Jannick Schmidt Oplagstal: 15 Sideantal: 79 Bilagsantal og -art: Ingen Afsluttet den: 17. december 003 Det overordnede emne i P1-perioden er virkelighed og modeller, og denne rapport vil omhandle forbedringer af varmebehovet i parcelhuse fra 1960`erne. Parcelhuse udgør en væsentlig del af de husstande, der ikke lever op til nutidens standarder angående varmetab. Som referencehus anvendes der i rapporten et typehus fra 1960 erne. Til at belyse reduceringsmulighederne for husets varmetab inddrages beregnings- og isoleringsmetoder, der vil give et indblik i, hvilke effekter forbedringerne og de forskellige isoleringsmaterialer udgør. Derudover opstilles en forsimplet livscyklusvurdering, MEKA, som giver indblik i udvalgte isoleringsmaterialers miljøpåvirkning gennem hele materialets levetid. Der konkluderes på, i hvilket omfang det er muligt at opnå en varmetabsreducerende effekt ved forbedringer i referencehuset. Vha. BV95 er husets varmebehov efter de tænkte forbedringer beregnet til 314,13 MJ/m. Dette energiforbrug er dog ikke lavt nok til at efterleve kravene for energirammen i BR-S98. Desuden viser det sig ud fra MEKA-vurderingen, at Papiruld er det mest miljøvenlige produkt af de fire produkter, rapporten omhandler, hvorimod EPS er det mindst miljøvenlige.

3 Forord Denne rapport er produktet af gruppe B147 ved Aalborg Universitets som P1-projekt, gennemført i perioden til , med eksamen d Rapporten henvender sig til de studerende på Teknisk Naturvidenskabeligt fakultet ligeledes på Aalborg Universitet. Det overordnede emne for projekt-perioden er Virkelighed og modeller hvor denne rapport omhandler de mange enfamiliehuse som blev opført i 1960 erne, og disses varmebehov. Der bliver i rapporten taget udgangspunkt i et specifikt typehus, hvorpå der udføres beregninger efter DS-418, ligesom der gøres økonomiske overvejelser ud fra BV-95. Rapporten omhandler ligeledes det miljømæssige aspekt der er omkring efterisolering af disse huse. Kildehenvisningerne er angivet i parentes, og står i alfabetisk orden i litteraturlisten, hvor der er nærmere oplysninger omkring kilden. Gruppen har i forbindelse med projektet været i universitetets fysiklaboratorium på Badehusvej, og vil i den forbindelse takke ingeniørassistent Carsten Jørgensen, der har været behjælpelig med udstyr og lokaler til det udførte forsøg. Ligeledes vil vi takke hovedvejleder, lektor Mogens Steen- Thøde, og bi-vejleder, amanuensis Jannick Schmidt, der gennem hele perioden har været engagerede og givet gode svar på de spørgsmål gruppen har stillet. 1

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5. Hvorfor reducere energiforbruget? 7.1 Problemstilling 7 3. Introduktion af 60 er huset ernes boligbyggeri Referencehuset Krav til varmeisolering i byggeri BR BR-S Hvordan reduceres varmebehovet? Varmebehov Indsatsområder Efterisolering Ændringer i husets facade Udskiftning af vinduer Genanvendelse af energi Problemformulering og -afgrænsning Efterisoleringsmetoder Hulmursisolering 0 7. Udvendig efterisolering Indvendig efterisolering Fordele og ulemper Efterisolering af lofter 7.6 Dampspærre 7.7 Vindtæt lag 8. Rapportens isoleringsmaterialer Stenuld 3 8. Glasuld Papiruld EPS Skematisk oversigt 5 9. Varmeteori Hvad er varme? 6

5 9. Varmebalance Varmetransport Varmeledning Konvektion Stråling Transmissionskoefficient Transmissionskoefficient for vinduer Kuldebroer Varmetab Korrektion af transmissionskoefficient Husets dimensionerende varmetab før forbedring Glaspartiernes transmissionskoefficient Transmissionskoefficient for yderdøre Varmetab gennem glaspartier og yderdøre Tung ydervægs transmissionskoefficient Varmetab gennem tung ydermur Lette ydervægges transmissionskoefficienter Varmetabet gennem lette ydervægge Gulvets transmissionskoefficient Varmetabet gennem gulvet Loftets transmissionskoefficient Varmetab gennem loft Varmetab gennem samlinger omkring vinduer og døre Det naturlige ventilationstab Samlet varmetab før forbedring Husets dimensionerende varmetab efter forbedringer Varmetabet gennem glaspartier Varmetab gennem tung ydervæg Loftets varmetab Samlet varmetab Delkonklusion Økonomisk perspektiv Afgrænsning Prisopgørelse for materialeindkøb 46 3

6 13.3 Redegørelse for beregning af varmebehov Beregning af varmebehov Beregning af tilbagebetalingstid Delkonklusion MEKA vurdering Produkternes ydelse MEKA vurdering af isoleringsmaterialer Afgrænsning Ekspanderet polystyren (EPS) Glasuld (Isover) Stenuld (Rockwool) Papiruld Delkonklusion Konklusion Kildefortegnelse Kildekritik Fagtekniske udgivelser Internet Lærebøger Vejledere 66 Appendiks 67 Appendiks A Eksempler på varmeledningsevne 67 Appendiks B Forsøg 67 B.1 Formål 67 B. Apparatur 68 B.3 Fremgangsmåde: 68 B.4 Resultater 69 B.5 Fejlkilder 71 B.6 Vurdering 73 B.7 Konklusion 74 Appendiks C Formel for varmestrøm gennem ét materialelag 74 Appendiks D Formel for varmestrøm gennem flere lag 75 4

7 1. Indledning Af Danmarks samlede energiforbrug i 00 udgjorde energiforbruget i husholdninger ca. 30 %, hvoraf energiforbruget til rumopvarmning udgjorde ca. 83 % (ens.dk 00). Det er således store mængder energi, som årligt bruges til at opvarme de danske boliger ca. 5 % af det samlede energiforbrug. Tallene i sig selv gør det interessant at undersøge, hvor og hvorledes energiforbruget til boligopvarmning kan reduceres med henblik på at opnå størst mulige besparelser. Som Tabel 1 viser, udgør parcelhuse i dag en forholdsvis stor del af det samlede danske husstandsantal Antal husstande Parcelhuse Flerfamiliehuse Række-,kæde- og dobbelthuse Stuehuse til landbrugsejendomme Kollegier Sommerhuse Anden helårsbeboelse Fælleshusholdninger Type Figur 1 Fordeling af Danmarks husstande efter hustype (DST, 003) 1960 ernes parcelhuse har desuden vist sig at have svært ved at holde på varmen. Parcelhusene er derfor et potentielt område for energibesparelser, hvilket ligger til grund for, at rapporten fokuserer på netop disse. Ovenstående graf fortæller imidlertid ikke noget om, hvor stort et varmetab parcelhusene har, og er således kun interessant ud fra et kvantitativt synspunkt. Som Tabel viser, blev størstedelen af parcelhusene bygget i 1960 erne og 1970 erne. 5

8 Antal parcelhuse Før Byggeår Figur Fordeling af Danmarks parcelhuse efter byggeår (DST, 003) I 1960 erne var der ikke nævneværdige krav til parcelhusenes maksimale årlige energiforbrug, og derfor blev disse ikke isoleret efter de standarder, som anvendes i dag. I 1970 erne blev kravene skærpet pga. oliekriserne (Byggecentrum, 003) ernes parcelhuse bruger således forholdsvis store mængder energi til opvarmning, hvilket bl.a. bidrager til Danmarks samlede CO - udledning og dermed den globale miljøbelastning. Samtidig koster det boligejere dyrt at opvarme deres huse, og der eksisterer således både private og samfundsmæssige interesser i at reducere parcelhusenes energiforbrug til opvarmning. En måde, hvorpå energiforbruget kan mindskes, er at efterisolere disse huse. Umiddelbart må der forventes store besparelser, da der ifølge producenter af isoleringsmaterialer er tale om årlige økonomiske besparelser på gennemsnitligt kr. (Isover, 003), og årlige miljømæssige besparelser på lidt over kg CO (Rockwool, 003) pr. husstand. Desuden skønnes, at 5-10 % af Danmarks samlede CO -udledning kan henledes til ældre ruder og dårligt konstruerede vinduer (Vestergaard, 001), hvorfor disse også udgør et stort potentiale. Udover en økonomisk og miljømæssig forbedring, lover isolerings- og vinduesfabrikanterne desuden forøget sundhed som følge af et markant bedre indeklima (Rockwool, 003a) og (velfac.dk, 003). 6

9 Ud fra de nævnte problemstillinger og hertil potentielle løsningsmuligheder, formuleres rapportens initierende problem: Hvordan kan varmeforbruget i et enfamiliehus fra 1960 erne reduceres, og af hvilken størrelse er de potentielle besparelser? Med udgangspunkt i det initierende problem vil der i rapporten blive undersøgt, specifikt hvilke krav der var til byggeri af parcelhuse i 1960 erne samt hvilke krav, der er i dag. Herudfra vil potentielle muligheder for reducering af energiforbruget i husene blive vurderet på baggrund af varmetabsberegninger for et specifikt parcelhus. Da rapporten bl.a. omhandler de miljømæssige følger af parcelhusenes manglende isolering, vil der blive vurderet, om de miljømæssige konsekvenser, der følger produktionen af varmetabsreducerende materialer, kan opvejes af en reducering af varmeforbruget. Ligeledes vil der med udgangspunkt i parcelhusejernes økonomiske interesser blive beregnet, hvor lang tilbagebetalingstiden for en sådan investering er.. Hvorfor reducere energiforbruget? I tiden efter. verdenskrig oplevede den vestlige verden et opsving i velfærden. Samtidig ændrede de kulturelle mønstre sig meget, bl.a. gjorde et stort antal kvinder deres debut på arbejdsmarkedet. Tilsammen medførte dette, at den danske befolkning fik et større økonomisk råderum og således mulighed for erhvervelse af flere forbrugsgoder. Perioden blev startskuddet til opførelsen af parcelhuse, idet en større del af den danske befolkning flyttede ud af de små lejligheder, for i stedet at bygge parcelhuse i udkanten af byerne. Resultatet af denne udflytning taler sit tydelige sprog, idet der i årene fra blev opført ca nye familieboliger, hvoraf langt hovedparten var parcelhuse (Haue 1993, s. 178)..1 Problemstilling Grundet højkonjunktur og en relativ lav oliepris, var kravene til danskernes energiforbrug ikke særlig store i 1960 erne. Dette er netop grunden til, at 1960 ernes parcelhuse generelt er dårligt isolerede sammenlignet med nutidens nybyggeri. Der er altså i realiteten tale om, at der blev opført boliger, som havde et meget stort energiforbrug. På daværende tidspunkt blev det dog ikke anset for værende et problem, idet miljødebatten endnu ikke havde slået igennem, og olieprisen som sagt var lav (boligtorvet.dk, 003). 7

10 I 1973 indtraf imidlertid den første oliekrise, da prisen på råolie steg markant. En række konflikter mellem visse olieproducerende lande og de internationale olieselskaber resulterede i, at olieprisen steg fra 1,8 dollar pr. tønde i slutningen af 1960 erne til 5,11 dollar i oktober I oktober 1975 var olieprisen godt 600 % højere end niveauet i 1970 (Den store danske encyklopædi, opslag: Olie). Ydermere bidrog den anden oliekrise i 1979 til yderligere prisstigninger. I 1960 erne anvendtes stort set kun olie til opvarmning (ens.dk, 00), hvorfor de voldsomme prisstigninger satte dybe økonomiske spor i den danske nationaløkonomi. For at nedbringe omkostningerne til opvarmning, blev kravene til boligernes varmetab skærpet. Siden 1973 er der løbende blevet gennemført en serie af stærkt øgede krav til bygningers energiegenskaber (isoleringskrav), hvilket i dag afspejler sig i både BR-95 og BR-S 98 (EFS, 000). Derforuden var stigende interesse for at forbedre miljøet også årsag til, at kravene blev skærpet..1.1 Miljø Op gennem 1960 erne skete en stigning i udledningen af 80000, ,0 CO-udledning i Danmark 1000 tons 60000, , , ,0 0000, ,0 0, Figur 3 Udledningen af CO i Danmark fra 1960 til 1980 (UNEP, 003) År 1998 drivhusgassen CO, hvilket ses på Tabel 3. Som konsekvens af stigende CO -udledning, forøgedes motivationen for at reducere denne. Både fra national og international side blev der fremsat ønsker om at nedbringe udledningen (se afsnit.1.). Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut tilstræbes disse reduceringer også i dag, især fordi det skønnes, at kuldioxid er ansvarlig for ca. halvdelen af det samlede bidrag til drivhuseffekten (SBI 19, 000, s.4). Eftersom CO netop dannes ved bl.a. forbrænding af fossile brændstoffer såsom olie og kul, er det ønskeligt at reducere boligers varmetab for at skåne miljøet. Ved forbrænding af fossile brændstoffer afgives også andre miljøbelastende stoffer såsom SO og NO x. Fokus vil i denne rapport dog være rettet mod det generelle energiforbrug. De lovmæssige krav der i dag er til bygningers varmetab, er et resultat af de sidste mange års politiske tiltag, som er gennemført på baggrund af ønsker om både økonomiske og miljømæssige forbedringer. 8

11 .1. Politiske tiltag Som umiddelbar konsekvens af oliekrisen i 1973 udgav den daværende regering af 1976 Danmarks første energiplan, Dansk Energiplan Hovedtemaet var her at øge den nationale forsyningssikkerhed gennem omlægning af brændselsforbruget, dvs. gøre Danmark mindre afhængig af international olieforsyning, samt mindske det samlede energiforbrug. De første grønne afgifter blev indført i 1977, hvor der bl.a. blev lagt afgift på strømforbruget i form af øre/kh. Da den anden oliekrise indtrådte i 1979, var Danmarks afhængighed af importeret olie siden 1973 faldet fra 9 % til 76 %, hvilket dels skyldtes energibesparelser, og dels at elproduktionen i højere grad var baseret på kul (ens.dk, 00). Den danske regering forhøjede på ny energiafgifterne med henblik på energibesparelser både i 1979 og Efter 1970 ernes oliekriser vedtog Folketinget i 1981 Lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger (Lovtidende, 1981, s. 779). Samme år fremlagde regeringen Energiplan 81, hvis hovedtema var en flerstrenget energiforsyning og effektiv energianvendelse med henblik på bl.a. forsyningssikkerhed. Op gennem 1980 erne forhøjedes afgifterne på kul og el næsten årligt, og i 198 introduceredes naturgas fra Tyskland for første gang i Sønderjylland, hvor også lov om statstilskud til energibesparelser i bygninger blev indført. To år senere indgik oliekrise regeringen og Socialdemokratiet forlig Dansk energiplan 1976" - Øge forsyningssikkerhed 1976 om at støtte efterforskningen af naturgas; og udbygningen af naturgasforsy- - Mindske det samlede forbrug 1977 Introduktion af grønne afgifter oliekrise ningen fik endnu et skub, da VKRregeringen og Socialdemokratiet i Energiplan 81" Lov om begrænsning af flerstrenget energiforbruget i bygninger energiforsyning 1990 blev enige om at øge anvendelsen af kraftvarme, naturgas og andre anvendelsen af Lov om statstilskud til 1981 energibesparelser i bygninger Enighed om at øge Energi 000" miljøvenlige brændsel miljøvenlige brændsler. Samme år - opnå fald i energiforbruget og CO-udledningen fremlagde regeringen en ny energiplan, Lov om normer for Energi 000, hvis målsætning var, at energiforbrugende udstyr - Lov om begrænsning af 1994 opnå et fald i energiforbruget og CO - elopvarmning emissionen på hhv. 15 og 0 % frem til Energi 1" Realisering af de overordnede Kyoto-protokollen målsætninger i Energi 000" år 005 i forhold til 1988-niveauet. - Reducering i udledningen af 1994 drivhusgasser Blot to år senere, i 199, fremlagde Danmark selvforsynende 1996 med energi regeringen et nyt energiskærpende initiativ i form af CO -pakken. Hermed indførtes CO -afgifter på hus- Figur 4 Kronologisk oversigt over dansk energihistorie 9 CO-pakken - CO-afgifter på husholdninger og virksomheder - tilskud til energibesparelse i erhvervslivet - færdiggørelse af fjernvarmenettet

12 holdninger og erhvervsliv, samt elproduktionstilskud og tilskud til energibesparelser i erhvervslivet. Pakken omfattede også renovation og færdiggørelse af fjernvarmenettet, samt omstilling af ældre boliger til kraftvarme. Året efter fremlagde energiministeren en opfølgning til Energi 000, og parallelt hermed blev der fremsat lovforslag om normer for energiforbrugende udstyr, samt begrænsning af elopvarmning m.v. Disse blev dog først vedtaget i I 1995 skærpede regeringen igen kravene til energiforbrug i erhvervslivet med Erhvervene og energien, der bl.a. strammede de grønne afgifter samt CO -afgiften (ens.dk, 00) blev året, hvor regeringen fremsatte en ny samlet energihandlingsplan Energi 1 med henblik på at realisere de overordnede målsætninger i Energi 000 om reduktion af CO - emissionen. Året efter underskrev Danmark Kyoto-protokollen, og forpligtede sig sammen med 37 andre industrilande således til at reducere udledningen af drivhusgasser med 5, % i perioden i forhold til I 1998 vedtog EU s miljøministre, at EU som led i Kyoto-protokollens realisering skulle forpligtes til en reduktion på 8 %, mens Danmark forpligtede sig til en reduktion på 1 %. Samme år blev Danmark selvforsynende med energi (ens.dk, 00). Denne energihistorie er sammenfattet på Figur Introduktion af 60 er huset I dette afsnit beskrives baggrunden for boligbyggeret i 1960 erne, og datidens typiske konstruktioner gennemgås. For beskrivelse af lovkravene henvises til afsnit 4. Dernæst udvælges et typisk 60 er typehus som referencehus, på hvilket der senere i rapporten bliver gennemført varmeteoretiske beregninger ernes boligbyggeri Før 1960 blev mange nybyggerier af enfamiliehuse finansieret vha. statslån. For at få statslån måtte et byggeri opfylde en række krav, bl.a. med hensyn til størrelse, pris og indretning. F.eks. var badeværelse et krav. Dette medførte, at mange huse stort set var ens, selvom de var tegnet og opført individuelt. Sidst i 50 erne systematiserede man Figur 5 Referencehuset, Type B (Arkitekternes Typehuskontor) dette, og opførte egentlige typehuse, som hurtigt indtog markedet. Fordelene ved de næsten ens huse var mange: Arkitekt var en engangsudgift; mange af komponenterne kunne masseproduceres 10

13 centralt; prisen var kendt på forhånd, og som bygherre kunne man udpege det ønskede hus i et katalog over færdige huse. I 1958 blev Arkitekternes Typehuskontor, som har tegnet denne rapports referencehus, oprettet, og mange mindre firmaer fulgte hurtigt efter. Det gængse typehus var et etplans længdehus med lavt saddeltag. I 60 erne begyndte man at bygge i moduler som medførte, at mange af typehusene blev opført som lette konstruktioner med bærende indervægge af letbeton eller lægter. Som klimaskærm muredes udenpå en halvstens skalmur, der ofte kun blev ført op til vinduernes underkant. Derover, og på gavltrekanterne, blev der i stedet dækket af med brædder, såkaldte snedkerpartier (Nygaard, 003). Den mængde isolering der normalt blev brugt på lofterne, øgedes omkring 1960 fra 5 mm til 80 mm, og isolering i væggene blev i samme tidsrum mere udbredt (SBI 106, 1977). 3. Referencehuset Rapportens energiberegninger tager udgangspunkt i et konkret referencehus fra 1960 erne. Valget er faldet på et Type B, som er et etplans parcelhus på 1 m bebygget areal og 110 m Figur 6 Plantegning over Type B (Arkitekternes Typehuskontor) boligareal. Det er tegnet af Arkitekternes Typehuskontor, og ses på Figur 5 og Figur 6. Huset er udført med lavt saddeltag beklædt med bølgeeternit. Ydermuren er ikke en let væg, men opført som 9 cm uisoleret hulmur med snedkerpartier mellem vinduerne. Disse er tolags termoruder med trærammer i to størrelser. De fem vinduer i stuen måler hver 10 x 140 cm, hvor- 11

14 af glasset måler 100 x 10 cm. De resterende 14 vinduer måler hver 10 x 10 cm, hvoraf glasset måler 100 x 100 cm. Gulvet består af mm brædder på strøer uden isolering mellem gulv og kælderdækket (SBI 106, 1977), hvoraf sidstnævnte er et klaplag Krav til varmeisolering i byggeri Kravene til varmeisolering i byggeri har som tidligere nævnt ændret sig meget fra 1960 erne og til i dag. Præcis hvordan og hvor store disse ændringer er, gennemgås i det følgende, der tager udgangspunkt i bygningsreglementerne BR-66 samt BR-S98. Det skal her bemærkes, at der i dag findes to gældende bygningsreglementer, BR-95 og BR-S98, som hhv. er gældende for byggeri generelt (BR-95) og for småhuse (BR-S98). Hovedkravet i såvel BR-66 som BR-95 og BR-S98 er, at bygninger skal varmeisoleres, så unødvendigt energiforbrug undgås. I BR-95 og BR-S98 er det desuden et krav, at der samtidig sikres gode sundhedsmæssige forhold. Skærpelserne fra BR-66 til BR-S98 betragtes i det følgende til dels som ændringer i kravene til U-værdier for de respektive bygningsdele. Et materiales U-værdi er et udtryk for dets varmeledningsevne. En lav U-værdi er ensbetydende med god isoleringsevne; se Appendiks A for eksempler på U-værdier. Med til dels menes her, at hovedkravet i BR-S98 kan efterleves på anden vis, end ved blot at overholde kravene til U-værdier. Dette beskrives i det følgende. 4.1 BR-66 Kravene til varmeisolering kunne i 1966 udelukkende opfyldes ved at overholde den for hver enkel bygningsdel givne U-værdi. Af Tabel 1 ses de ifølge BR-66 krævede U-værdier: 1 Et tyndt lag beton lagt direkte ovenpå afrettet jord. 1

15 0,40 Bygningsdel U-værdi [/m K] Ydervægge af teglsten i bygninger med etager og derunder, bortset fra kælder 0,85 Ydervægge af teglsten i andre bygninger 1,10 Andre ydervægge med vægt over 100 kg/m 0,85 Ydervægge med vægt under 100 kg/m 0,50 Ydervægge af glas som for vinduer Skillevægge mod tagrum som for ydervægge Skillevægge mod uopvarmede rum 1,70 Gulvkonstruktioner direkte på terræn nyttelast under 400 kg/m nyttelast over 400 kg/m 0,60 Gulve over ventilerede kryberum 0,50 Etageadskillelser over det fri (portrum og lign.) 0,40 Etageadskillelser mod uopvarmede rum 0,50 Etageadskillelser mod delvis opvarmede rum (kælderrum med fritliggende varmerør) 0,70 Etageadskillelser mod særligt varme rum (kedelrum, bagerier og lign.) 0,50 Lofts- og tagkonstruktioner, der begrænser opvarmede rum 0,40 Vindueskarmlysningsarealet mindre end 60 % af ydervægsarealet 3,00 Vindueskarmlysningsarealet mere end 60 % af ydervægsarealet,70 Døre 3,00 Tabel 1 U-værdikrav ifølge BR-66 for forskellige bygningsdele 4. BR-S 98 I Bygningsreglementet for Småhuse, BR-S98, der er gældende i dag, kan hovedkravet opfyldes på tre forskellige måder. For småhuse, der opvarmes til mindst 18 C, er mulighederne: Overholde U-værdikrav til de enkelte bygningsdele og begrænse arealet af vinduer og yderdøre til % af det opvarmede etageareal. Overholde varmetabsrammen for bygningen med ændrede U-værdier og arealer af vinduer og yderdøre. Overholde energirammen for bygningens varmebehov til opvarmning og ventilation. (SBI 190, 1997) 4..1 U-værdikrav At overholde U-værdikravene vil sige, at de enkelte bygningsdele ikke må overstige de i Tabel givne U-værdier. 13

16 Bygningsdel U-værdi [/m K] Ydervægge med vægt under 100 kg/m 0,0 Ydervægge med vægt over 100 kg/m og kældervægge mod jord 0,30 Skillevægge og etageadskillelser mod delvist opvarmede eller uopvarmede rum 0,40 Terrændæk, kældergulve og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum 0,0 Terrændæk, kældergulve og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum, hvor der er gulvvarme 0,15 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,15 Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,0 Vinduer og yderdøre, ovenlys og glasvægge samt lemme (gælder ikke ventilationsåbninger mindre end 500 cm ) 1,80 Tabel U-værdikrav ifølge BR-S98 for forskellige bygningsdele 4.. Varmetabsramme At overholde varmetabsrammen vil sige, at bygningens U-værdier og vinduesarealer kan ændres, hvis det samlede varmetab derved ikke bliver større, end hvis de givne U-værdier i Tabel opfyldes. Bygningens enkeltdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdierne i Tabel 3. Bygningsdel U-værdi [/m K] Ydervægge med vægt under 100 kg/m 0,30 Ydervægge med vægt over 100 kg/m og kældervægge mod jord 0,40 Skillevægge og etageadskillelser mod delvist opvarmede eller uopvarmede rum 0,60 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum uanset om der er gulvvarme eller ej 0,30 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge 0,5 Flade tage og skråvægge direkte mod tag 0,5 Vinduer og yderdøre, ovenlys og glasvægge samt lemme (gælder ikke ventilationsåbninger mindre end 500 cm ),90 Tabel 3 Mindste U-værdikrav ifølge BR-S98 for forskellige bygningsdele 4..3 Energiramme At overholde energirammen vil sige, at bygningens vindues- og dørarealer kan vælges frit og U- værdier ændres, hvis blot det samlede årlige varmebehov til rumopvarmning samt ventilation ikke overstiger 80 MJ/m pr. år for etplanshuse. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdierne i Tabel 3. 14

17 5. Hvordan reduceres varmebehovet? Det følgende kapitel omhandler potentielle områder, hvor varmetabet kan reduceres. Der vil være en gennemgang af de hyppigst anvendte samt alternative metoder. 5.1 Varmebehov For at opfylde BR-S98 vha. energirammen kræves som ovenfor nævnt, at bygningens samlede varmebehov er mindre end et nærmere specificeret forbrug angivet i MJ. Varmebehovet defineres som det beregnede årlige nettovarmebehov til rumopvarmning og ventilation. I definitionen af varmebehovet indgår således ikke eventuelt forbrug til produktion og fordeling af varmen (SBI 190, 1997, s. 6). For at forenkle projektering vha. energirammen blev PC-programmet Bygningers Varmebehov 95 udgivet sammen med BR-95. Dette program, som i daglig tale kaldes BV95, gør det nemmere at gennemføre beregning af varmebehov, og bruges i denne rapport i afsnit Indsatsområder I det følgende bliver fire hyppigt anvendte metoder til reduktion af varmebehovet i et enfamiliehus belyst: Efterisolering Ændringer i husets facade Udskiftning af vinduer Genanvendelse af energi 5.3 Efterisolering Ved efterisolering forstås yderligere isolering af en given konstruktionsdel eller et helt hus. Inden for efterisolering af enfamiliehuse er tre af de hyppigst anvendte metoder: Indvendig efterisolering, udvendig efterisolering og hulrumsindblæsning. Hvilken af metoderne der anvendes, afhænger af husets konstruktion, og naturligvis af den pågældende husejers investeringslyst. Da der til hver af metoderne hører både fordele og ulemper, sker valget derfor også ud fra en opvejning heraf. En mere detaljeret redegørelse for efterisoleringsmetodernes fordele og ulemper er at finde i afsnit

18 5.3.1 Produkter på markedet Til isolering/efterisolering findes en lang række produkter med forskellige egenskaber og priser. De fleste af disse produkter kan bruges til hver af de tre tidligere nævnte efterisoleringsmetoder. Det mest anvendte materiale er mineraluld, i form af glasuld og stenuld. Foruden mineraluld anvendes også ekspanderet polystyren (EPS), der dog er væsentligt dyrere. Af andre alternativer kan nævnes Perlite, Papiruld og letklinker, der alle har stort set samme isoleringsevne som mineraluld. Disse produkter er ofte tilsat en række kemiske forbindelser for at forbedre brandegenskaberne (Teknologisk Institut 1999, s.14). 5.4 Ændringer i husets facade De seneste år er der blevet eksperimenteret meget med at mindske energiforbruget til opvarmning ved at forøge mængden af tilført gratisvarme. Dette lader sig hovedsageligt gøre gennem ændringer i husets facade i form af bl.a. store sydvendte vinduespartier, som forøger mængden af solindfald og dermed tilført gratisvarme. Dog er en sådan facadeændring forholdsvis dyr, hvilket giver anledning til overvejelser omkring tilbagebetalingstiden. Foruden opførelse af sydvendte vinduespartier, kan en facadeændring også omfatte hel eller delvis udskiftning af en eksisterende husfacade. Denne løsning forøger ikke nødvendigvis mængden af tilført gratisvarme, men reducerer varmeudslippet gennem facaden grundet bedre isolering. Igen skal nævnes, at en sådan facadeændring er forholdsvis dyr, hvorfor der bør overvejes, hvor lang tid det tager, før varmebesparelsen dækker omkostningerne til facadeændringen. Både opførelse af sydvendte vinduespartier og udskiftning af en eksisterende facade er direkte ændringer i husets konstruktion, hvorimod en mere indirekte løsning kunne være anlæggelse af en nordvendt jordvold omkring huset. Her forsøges jordvarmen udnyttet i efterårs- og vintermånederne, idet jorden er længere tid om at blive afkølet end den atmosfæriske luft. Til gengæld er jorden også længere tid om at blive opvarmet i forårs- og sommermånederne, hvorfor denne indsats virker mere som en tilnærmelsesvis udligning af årstiderne. Dette kan dog også betragtes som en fordel, da varmebehovet er forholdsvist lille i sidstnævnte periode der eksisterer nærmere et kuldebehov i sommermånederne, som jordvolden hjælper med at opfylde (Jespersen, 00, s.4). 5.5 Udskiftning af vinduer Fra 1960 erne og til i dag er der sket en udvikling indenfor vinduers isoleringsevne. I 1960 erne anvendtes typisk -lags termoruder med en U-værdi på ca. 3,0 /m K. Der bliver til stadighed udviklet nye og væsentlig forbedrede ruder, som f.eks. superlavenergiruder med U-værdi på 1,0 /m K (Jespersen, 00, s. 67). Varmeudslippet gennem en vindueskonstruktion fra 1960 erne er 16

19 typisk forholdsvist stort pga. de mange kuldebroer, se afsnit 9.9, og vil derfor være et centralt indsatsområde for reducering af varmetabet. Tabel 4 viser U-værdier for forskellige rudetyper: Materiale: 1-lags rude -lags gammeldags -lags energitermo- Superlavenergirude termorude rude med argon med krypton U-værdi: 5,9 / m K,9 / m K 1,3 Tabel 4 U-værdier for forskellige rudetyper (Jespersen, 00, s. 67) / m K 1,0 / m K Det skal bemærkes, at U-værdierne kun gælder for selve glasset og ikke for vinduet som helhed. For hele vinduet medtages U-værdier for samtlige materialer i konstruktionen. Foruden det tredje glaslag i superlavenergiruder, er disse forsynet med en usynlig metalbelægning på glasset, en såkaldt lavemissionsbelægning, samt argon- eller kryptongas, der isolerer bedre end normal luft. Disse faktorer tillader solstråling at slippe gennem ruden, og reflekterer samtidig en stor del af den indvendige stråling, så det samlede varmeudslip reduceres (nilsenvinduer.dk, 003). 5.6 Genanvendelse af energi For at mindske ventilationstabet, se afsnit 9.10, kan der installeres ventilationssystem med varmeveksler. Systemet fungerer ved, at den opvarmede indeluft føres ud i varmeveksleren via ventilationsanlæggets kanaler, og forbi den kolde udeluft, som ventileres ind. Således opvarmes den indventilerede udeluft af den varme indeluft, se Figur 7. Systemet kræver, at huset er tilnærmelsesvis tæt, da effektiviteten afhænger af, hvor megen indtrængende luft der opvarmes. Af samme årsag sætter systemet derfor også en begrænsning for, hvor ofte døre og vinduer må åbnes, for at systemet bibeholder den ønskede effekt. Afkastning Udeluft Varmegenvinding Indblæsning Udsugning Figur 7 Varmeveksler (Efter DS 418, 1986) 6. Problemformulering og -afgrænsning Fokus i rapporten er lagt på det store antal enfamiliehuse, der blev opført i løbet af 1960 erne, og som ikke er blevet forbedret energimæssigt siden. Grunden hertil er, at disse i overvejende grad er utidssvarende isoleret, og udgør således en stor potentiel energibesparelse. 17

20 Der findes adskillige og meget forskelligartede løsningsmodeller til at reducere enfamiliehuses varmetab, men det vil i denne rapport kun være mulighederne for efterisolering i vægge og loft samt udskiftning af vinduer, der bliver belyst. Rapporten afgrænses til de tre isoleringstyper: Mineraluld (Rockwool og Isover), EPS (polystyren) og Papiruld. Valget af mineraluld og EPS er sket, fordi de er meget udbredte løsninger, og har været på markedet i mange år - for mineralulds vedkommende siden 1930 erne. Der fokuseres på Papiruld, da det er repræsentant for de mange nye isoleringsmaterialer, der er kommet på markedet i de seneste ti år (Jespersen, 00). Til beregning af bygningers dimensionerende varmetab benyttes DS 418. Det dimensionerende varmetab er indført for at have et standardiseret sammenligningsgrundlag for bygningers varmetab, og for at kunne dimensionere opvarmningsanlæg. Her regnes med faste dimensionerende inde- og udetemperaturer, og der tages ikke højde for bygningens orientering. Teorien bag disse beregninger gennemgås og anvendes til bestemmelse af referencehusets varmetab før og efter de opstillede forslag til forbedring. Formålet med dette afsnit er, at sammenholde det beregnede energibehov med kravet til energirammen for småhuse i BR-S98. Som grundlag for de økonomiske beregninger benyttes computerprogrammet BV95 (Bygningers Varmetab 95), som er udgivet af Byggeforskningsinstituttet i Programmet udregner en bygnings årlige energiforbrug til opvarmning, som derefter kan bruges til beregning af de økonomiske besparelser ved en given investering. Programmet medtager de i DS 418 krævede varmetabsberegninger, samt en række yderligere faktorer som f.eks. bygningens orientering og de svingende temperaturer over året. Dette afsnit tjener til at eftervise, hvorvidt det realistisk set kan betale sig at investere i efterisolering og udskiftning af vinduer, afhængig af tilbagebetalingstidens længde. Denne er netop motiverende for, om en forbedring bliver udført eller ej. Med hensyn til beregningerne på husets varmetab, bliver disse jf. DS 418 afgrænset til kun at behandle endimensionale varmestrømme. Forudsætningen for de endimensionale varmestrømme er, at de materialer, som varmen gennemstrømmer, er homogene og planparallelle med en varmestrøm, som står vinkelret på materialerne. Disse forhold er i praksis ikke opfyldt, og varmestrømmene foregår da i flere dimensioner. Da teorien ikke tager hensyn til dette, er beregningerne på de flerdimensionale varmestrømme udeladt. Reducering af energiforbruget til opvarmning vurderes også i et miljømæssigt perspektiv. Her undersøges, om der eksisterer en positiv nettomiljøgevinst ved at vurdere, hvorvidt miljøomkostningerne ved produktion kan genvindes under brugs- og bortskaffelsesfasen. For at undersøge dette, udarbejdes en livscyklusvurdering efter MEKA-princippet (Materialer, Energi, Kemikalier, 18

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!!

Varmeisolering. Isolering, hvorfor egentlig isolering. Varme er energi, og energi koster penge!! Følgende er et forsøg på at samle nogle begreber omkring isolering. Materialet er baseret på forskellige ældre materialer, og er ikke nødvendigvis korrekt. Derfor vil jeg med glæde modtage korrektioner

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 56 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006061 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solbjerg Hovedgade 67 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Om at holde hus med energien

Om at holde hus med energien Om at holde hus med energien Af Allan Aasbjerg Nielsen Det kan lade sig gøre at bygge huse, der er så tætte og velisolerede, at de kun forbruger omkring en sjettedel af det normale varmeforbrug. Varmebalance

Læs mere

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre PAPIRISOLERING Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med papirisolering Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre MILJØRIGTIGT KVALITET ERFARING GARANTI HÅNDVÆRK Et

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Knastvænget 9A - 9B Knastvænget 9A 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. februar 2013 Til den 6. februar 2023.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arsenalvej 41 Postnr./by: 9800 Hjørring BBR-nr.: 860-10049 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nikolaikirkestræde 3 Postnr./by: 6800 Varde BBR-nr.: 573-029887 Energikonsulent: Mikael Roskjær Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Grønne

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Farvergårdsvej 13 Postnr./by: 3200 Helsinge BBR-nr.: 270-018476 Energikonsulent: Jan Chrillesen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Consult-88

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

257.122 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

257.122 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 10 Adresse: Skovroysvej 42 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Boligforeningen Enggaarden Afd. 16A, B-fløjen Sygehusvej 5 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. september 2012

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Østergade 27A 4050 Skibby Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2015 Til den 6. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ikast- Brande kommune Svalehaven 20 7430 Ikast Bygningens energimærke: Gyldig fra 15. november 2012 Til den 15. november 2022.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Geerslettevej 8A 3600 Frederikssund Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. oktober 2013 Til den 29. oktober 2020. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse Læs let til Dæk 14 19 (2015 årsrevision) Ref.: Dæk 14 Beskrivelse Før/efter Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Terrændækket (belægning eller trægulv på strøer på beton med drænlæg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Væggerløsevej 7 4873 Væggerløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. januar 2013 Til den 22. januar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hulemosevej 5 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. marts 2013 Til den 11. marts 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gustav Thostrups Vej 1-38 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-097473 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernvej 84 8643 Ans By Bygningens energimærke: Gyldig fra 23. november 2012 Til den 23. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere