L&F svækker økobudskaber Hamp til modenhed Grøn Fokus til Afrika. Otte af Nyborggaards 80 ha er sået til med hamp. Det

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L&F svækker økobudskaber Hamp til modenhed Grøn Fokus til Afrika. Otte af Nyborggaards 80 ha er sået til med hamp. Det"

Transkript

1 L&F svækker økobudskaber Hamp til modenhed Grøn Fokus til Afrika - om økologi. Otte af Nyborggaards 80 ha er sået til med hamp. Det med en almindelige mejetærsker. på jagt efter økologiske samarbejdspartnere i Tanzania og på Zanzibar 2 MENNESKER & MENINGER 21 MARK & STALD 11 MARKED & MAD 30. august 2013 nr årgang Økologiske landmænd går forrest KLIMA: Økologisk Landsforening tager positivt imod en række forslag i regeringens klimaplan og -katalog Af Irene Brandt - - Den rummer en række me- - - fortsætter: - ender i jorden og ikke i atmosfæren. Klimaplanen skal i langt højere grad spille sammen med strategien for naturen og landbrugets kon- forbrugere som landmænd direkte i løsningerne. at i det store spil er det en brug skal importere foder sælge animalske produkter. - dens befolkning. Mindre kød, mere engagement større sammenhæng mellem regeringens klimapla- og reformtanker på land- befalingerne fra Natur- & Landbrugskommissionen og Økologisk Landsforening foreslår som supplement til gementet rummer et stort potentiale. - Landmænd kan gøre meget for klimaet med æn- række økologiske mælke- - den hos landmanden fører klimaet. Bl.a. øget kulstof- - som et generelt tiltag i land- fortsætter: - Som forbrugere kan - til klimamålene. Kød er den folkningen kan engageres i at nyde en mere grøn kost den og pengepungen. - turbo på de haltende indsatser for mere biogas. Især nye biomasse- og biogasløs- produktion og produktion af - basis for et langt større øko- Arne e enne et n e end B er e ne ed a ne e tatet e en red t n af e end en d r ent e tatet e n et enne f r e e t ta fra eta er n af e ean t t d n e ner n af er t rten e n Handlingsplaner reducerer klimabelastning med 26% litikerne fra Økologisk Landsforening. grundlag for de politiske forhandlinger. og mange af tiltagene går hånd i hånd med økonomiske hensyn. skyttelse. Konkurrenceparameter landbrug til at bruge kli- - Dermed er klimaindsatsen - - Inden for økologien har sætte barren højt og gå til kan også gøres på klimaom- Læs mere om Klimaplanen og -kataloget side kulstofbinding i planter og jord og gennem etablering af - klimakonsulenter i de lokale landboforeninger. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 30. august 2013 nr. 528 Af: Per Kølster Formand Økologisk Landsforening Klimaet er kommet for at blive Vi har modtaget: L&F svækker økobudskaber MENNESKER MENINGER I sidste uge kom regeringens klimaudspil, hvor landbruget er tiltænkt en central rolle. Med baggrund i dèt der i 2009 hed COP15, altså det verdensomspændende topmøde i København om klimaet, udarbejdede Økologisk Landsforening en klimastrategi. Vel at mærke en strategi, som ikke i snæver forstand handler om vind og vejr, men som ser på, hvordan det økologiske landbrug og levevis kan og skal indrettes for at blive klimavenligt. I et øøkologisk landbrug tager biologien over. Udviklingen af jordens frugtbarhed er uløseligt forbundet med at recirkulere biomasse og deponere kulstof. Der produceres energi baseret på planter - det vil sige solens fotosyntese af biomasse; og i selve driften er der plads til natur og sund husholdning med nærings- Strategien foreslår løsninger, som ser landbrug, fødevarefremstilling og -forbrug som et uløseligt forbundet hele, og at klimaløsninger skal indgå som en integreret del i denne helhed. Derfor er det en logisk følge, at vi skal omtænke vores forbrugsvaner. Vi skal ikke alene lære at genbruge og recirkulere. Nej det handler også om, hvad og hvordan vi spiser. Mindre rødt og mere grønt. Udvikler vi dette system til fuldkommenhed, genskaber vi også den renhed og dermed frugtbarhed, har kemien heller ingen plads, og absolut heller ikke alt det andet forurenende, som ligger uden for fødevaresystemets ansvarsområde. Og interessant nok falder brikkerne på plads. Klimaet går hånd i hånd med at genrejse naturen med dens myriader af livsmuligheder; med at reducere risikoen for klimakatastrofer og med samtidig at sikre en tilstrækkelig, sund og ikke mindst velsmagende madkultur. Men og ak: Udfordringen er, at vi lever med et samfund, menhængende, langsigtede og konstruktive løsninger. Når alle interesser skal høres og tilgodeses, bliver det nem middelmådigheden, som vinder. Et lidt kedeligt ord - så lad mig i stedet bruge det mere konstruktive ord - set med demokratiske briller - konsensus. Vores privilegium som økologer er, at vi selv tager skeen i egen hånd og vil videre. Vi vil gå foran med det gode eksempel og med den skabende kraft, der gør, at vi kan vise, at det er muligt. En vanskelig og krævende lettere. Men omvendt, så er der utroligt meget at hente i at udfordre os selv. Vores stolthed og troværdighed vokser, og dermed skabes der de særlige kræfter, der skal til at løfte og løse. Det er en historisk rolle vi har taget på os, vi skylder os selv at turde blive ved, og vi kan være helt rolige, fordi det omgivende samfund forstår at belønne vores initiativer. Der forventes noget af os, og med vores klimastrategi har vi endnu engang tænkt os om og byder ind med muligheder. Læs den og artiklerne i bladet. Og spørg dig selv hvad du kan gøre. Thise er for tiden i gang med at arbejde med klimahandlingsplaner, andre er på vej og nogen har allerede gjort det, og en ting er sikkert: Der kommer endnu mere og bedre økologi ud af det. Thise har i øvrigt 25 års jubilæum når bladet udkommer. Til lykke med pionerånden, den løfter os alle! Ja, den skaber et godt klima! Af Paul olmbeck direktør Økologisk Landsforening. I Økologisk Landsforening har vi i vores kommunikation med forbrugere fokus på de positive budskaber - økologi er godt for dig, dyrene og miljøet. I modsætning til i andre lande, pe- landmænd. Vores landmandsmedlemmer vil heller spille kort med naboen end skændes om, hvad vores foreninger siger om hinandens produktioner. Men hvis vi vil have et marked for økologiske varer, er vi nødt til at bruge en tydelig kommunikation om økologi. Vi skal synliggøre de markante forskelle i produktionsformen, som de økologisk : Karen Hækkerup vil hellere være overambitiøs end at fedtspille Af Jakob Brandt Økologien har fået en ny minister i skik- partifællen Mette Gjerskov i forbindelse med den seneste ministerrokade. Som ny uger haft travlt med at sætte sig ind i de mange komplekse sager i Fødevareministeriets regi. I sidste uge holdt hun sit første møde med repræsentanter fra Økologisk Landsforening. I den forbindelse spurgte Økologi & Erhverv om ministerens er hendes svar: egeringen fører en meget o ensi økologi olitik orfor er det igtigt - Jeg synes, at det er vigtigt, at vi kan få varer, hvor der er gjort noget ekstra for dyrevelfærden, og hvor der bliver tænkt lidt ekstra over miljøbelastningen, selvom Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag Tryk Skive Folkeblad ISSN Redaktør (ansv.) Irene Brandt landmænd og virksomheder knokler hver dag for at skabe. Uden merværdi, ingen forbrugerinteresse og intet marked for økologi. På det seneste oplever vi, at Landbrug & Fødevarer arbejder imod markante budskaber om økologi, f.eks. modsætter foreningen sig formuleringer som du støtter bedre dyrevelfærd eller du sparer dig selv for sprøjtegift. Det er meget forståeligt, at Landbrug & Fødevarer har behov for at kommunikere, at der er god dyrevelfærd i al dansk landbrug, og ikke ønsker omtale af gift i grundvand eller fødevarer. Men kæden hopper af, når de konventionelle interesser overskygger behovet for en tydelig kommunikation om økologi. Fem hurtige til ministeren vi generelt har høje miljøkrav i Danmark. Desuden har mange økologer været gode til at udvikle nye produkter med et lokalt præg, så jeg synes, at den økologiske bølge har været med til at udvikle vores madkultur. il d forts tte den o ensi e lin e Ja, i forhold til økologi, så kommer jeg til at lægge samme ambitiøse linje som min forgænger. ordan kommer økologerne til at m rke at d er ble et deres minister - Jeg kommer til at følge det spor, som Mette Gjerskov lagde, for det synes jeg var fornuftigt, så økologerne kommer nok ikke til at mærke den store forskel på vores holdninger. ordan kan økologien efter din o fattelse f ngere som en løftestang for d iklingen i landdistrikterne - Landbrug ligger jo mest i landdistrikterne, og her har vi set, at økologiske virksomheder har skabt arbejdspladser, der Redigerende / annoncer Arne Bjerre Journalist Jakob Brandt Journalist Karen Munk Nielsen Det er ikke økologernes interesser man varetager her. økologiske varer, skal der være en tydelig kommunikation om den forskel økologi gør og den merværdi forbrugeren får, for den merpris de betaler. Vi har f.eks. et aftagende salg af øko mælk. Et af de store forskelle på konventionelle og økologiske køer er, at økokøer kommer på græs. Så nytter det ikke så meget at L&F igen og igen siger til pressen at køerne har det lige så godt inde, eller måske bedre! Dels er det fagligt noget nonsens. Dels undergraver de økologiske mælkeproducenters mulighed for at sælge deres mælk og få en merpris for det. bygger på lokale råvarer, så på den måde tror jeg, at økologien kan være med til at løfte landdistrikterne. De seneste år er omlægningen næsten gået i stå r det stadig realistisk at a e en ambition om en fordobling af arealet i Ja, det er det, men jeg indrømmer, at det går lidt langsommere, end vi havde håbet, og at det er et meget ambitiøst mål. Men jeg vil hellere være overambitiøs end at fedtspille. ad er dit eget for old til økologi - ad er økologiprocenten i ministerens husholdning - Det holder jeg ikke regnskab med, men basisvarer som æg, mælk og gulerødder er altid økologiske, men jeg køber også både økologisk kød, brød, mejeriprodukter, grøntsager og alt muligt andet. Men er økologiske, og jeg farer ikke hele byen hvis ikke de lige har det i mit lokale supermarked. Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

3 30. august 2013 nr Indhold: AKTUELT Landdistriktsprogrammet skal løfte økologien 4-5 Regeringens Klimaplan og katalog: Klimakatalog får blandet modtagelse Thise Mejeri never sleeps - Klima er et centralt fokusområde i økologien Hvad skal der forhandles om? MARKED & MAD MARK & STALD 6-7 Pensions & Fonde 8 På markedet: Økologien går mod øst 8 Food Festival får mere økologi på menuen 9 Store muligheder på det svenske marked 9 Økologien fylder mere på Anuga 10 Irma holder fast i det nordiske tema Økologisk pensionskasse er en god ide Merkur har taget de første skridt Økologien bør have sin egen fond 10 Danskerne rynker på næsen af Ny Nordisk Mad UNDERSØGELSE: Ambitionen om at sælge mere dansk økologi under det 11 Madens skueplads - fødevarer med holdninger 11 Grøn Fokus retter blikket mod Afrika 12 Så er der æg og yngel til alle - 13 Frontløber: Det er ikke kun hønsene der er glade 14 Fagligt talt: Få styr på kvælstof og klima 14 Overdækning er god ide - 15 Lupin med 40 procent protein 15 Jord på roerne ødelægger ikke ensilagen 16 Igler kan også lindre husdyr 16 Sidste chance for teknologi-tilskud robuste sorter til æblehaven 17 Nye sygdomme breder sig - 19 Frontløber: Carsten lukker kredsløb 21 Nyt fra ICROFS: Vælg den rigtige æblesort ØKOBASEN 12 Økobasen bygger bro mellem producenter og kunder Til kamp for hamp For dyrt til dyr FORÆDLING: Oliekager er godt proteinfoder til husdyr, men Nyborggaard AKTUELT Betaling for kontrol forenkles KONTROL: Fremover skal danske landmænd kun betale ét fast beløb om året for dyrevelfærdskontrol, også dyrearter. For helt små besætninger vil kontrollen stadig være gratis. Kontrollen bliver dog dyrere end forventet I juni kontaktede Økologisk taget højde for besætnings og 40 dyr skal betales Simpel model - - og i slutningen af august udsendte den nye minister en pressemeddelelse, som bekræfter, at der fra 2014 kun dukker ét girokort op om De tidligere regler ramte af pressemeddelelsen, at de nye regler betyder to forskellige takster afhængigt Landmænd, der har be- Landmænd, der har be- og 40 dyr (for fjerkræ op til Landmænd, der har be- sammen, at en landmand, dyr, kun skal betale afgiften arter, fastsættes betalingen ud fra den dyreart, man har problemet, konstaterer Jens Krogh, næstformand i Øko- fortsætter: uhensigtsmæssige regler,

4 4 30. august 2013 nr. 528 Forskning i bæredygtigt landbrug frem mod 2050 Forskere og eksperter fra Det Økologiske Råd, Københavns Universitet og Aarhus Univer- tige scenarier for fremtidens danske landbrug. i Danmark frem mod I projektet bliver der udarbejdet en række konkrete forslag til, tet og rentabilitet bliver tilgodeset. Målet er at inspirere landmænd, forskere, studerende, organisationer og beslutningstagere til at tage aktivt del i debatten om landbrugets rolle i fremtiden. Projektet løber over tre år fra august 2012 til august 2015 og er støttet af Velux Fonden. Lovende ministermøde For fødevareminister Karen Hækkerup er det vigtigt hurtigt at lære branchens vigtigste aktører at kende, og i den forbindelse inviterede hun i sidste uge Økologisk Landsforening til møde i København. Efter mødet var det en meget positiv Paul Holmbeck, direktør i ØL, som kunne op- som ville noget med økologien, siger Paul Holmbeck. AKTUELT Landdistriktsprogrammet skal løfte økologien LANDDISTRIKTSPRO- GRAM: Økologisk Landsforening spiller ud med en række konkrete økologiindsatser, der skal gør det kommende danske landdistriktsprogram til en løftestang for økologisk afsætning og udvikling. - Økologisk landbrug og fødevarevirksomheder fungerer som en løftestang for landdistrikterne med bidrag til høj værdiproduktion, jobskabelse, renere natur og drikkevand og et levende landskab og lokalsamfund. Derfor skal det danske landdistriktsprogram også fortsat være en løftestang for økologi, bakke de økologiske producenter op og bidrage markant til økologiens vækst og udvikling, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Udviklingsmuligheder Økologisk Landsforening har stillet en række forslag til det kommende landdistriktsprogram. Forslagene understøttes af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger og skal vækst, jobs og udvikling i landdistrikterne. Blandt ØLs forslag er: Fastholdelse af ordning til fremme af økologisk afsætning, eksport, uddannelse og mere Tilskudsordningen til Ekstensivt Landbrug udvikles som stærkere redskab for landbrug, der gør en ekstra indsats for natur, klima og miljø. Ordningen omdøbes til Ordning for Bære- er klart, hvad den betegnelse dækker over, siger Per Kølster. Støtte til økologisk biogas anlæg - herunder plantebasseret biomasse til produktion af øko-gødning. Større økologisk produktion i samspil med naturpleje. Frivillig modulation i Danmark med fuld tilbageførsel til landmænd for miljøindsatser. Task force der bakker op om lokalt jordfordelingssamarbejde, som kan skabe bedre forhold for landbruget og naturen. sig. Økologipolitik virker og sammenhængende økologipolitik som en del af det nuværende landdistriktsprogram, er den bedste i EU. Det fremgår klart af forskning og af en EUevaluering. - Den danske økologipolitik virker, og økologi må stå helt centralt i det kommende landdistriktsprogram, hvor grøn skal fremmes. Økologi er en kvalitetsproduktion med en underskov af landbrug, innovative, mindre, økologiske virksomheder, køkkener osv. Desuden har Danmark med både verdens største økologiproducerende mejeri og slagterivirksomheder markedet. Det skal vi forstå at Læs alle Økologisk Landsforenings prioriterede forslag til det danske Landdistriktsprogram her: www. okologiogerhverv.dk Klimakatalog får blandet modtagelse KLIMA: Inden for landbruget går Økologisk Landsforening enegang i sin positive modtagelse af regeringens klimaplan og det tværministerielle katalog med klimatiltag Af Irene Brandt Formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, var ret alene inden for landbruget, da han tog imod regeringens klimaplan med ordene: - Det er positivt, at regeringen gerne vil videre på klimaområdet, og derfor hilser vi klimaplanen velkommen. Landbrug og Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt, var ikke begejstret: - De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at gennemføre klimaplanen er massive, og hvis man overvælter alle de her udgifter på landbruget, så lukker man en del af fødevarepro- udlandet, og så har vi skudt os selv og klimaet foden, udtalte han i en pressemeddelelse fra Landbrug og Fødevarer, hvori han kommenterer, at regeringen med sin målsætning om 40 procents CO 2 -reduktion i 2020 er dobbelt så ambitiøse som EU, der generelt ønsker at reducere med 20% i 2020 især har Lars Hvidtfeldt svært ved at når ministeren i klimaplanen skriver, at evnen i landbruget. Landbrug og Fødevarer får støtte fra professor Jørgen E. Olesen, som har været medforfatter til den rapport, der ligger til grund for klimakatalogets anbefalinger på landbrugsområdet. De samlede anbefalinger på landbrugsområdet kan give en reduktion på cirka to millioner ton CO 2- ækvivalenter i Udledningen af drivhusgasser er et globalt problem, som påvirker vores fælles miljø. Derfor bør erhvervslivet i forskellige lande have de samme regler. Hvis dansk landbrug oplever reducerede nettoindtægter i Danmark som følge af skærpede krav, vil det bedre svare sig at investere i udlandet, hvor der er helt andre, lavere krav. I bedste fald vil det føre til den samme udledning og i værste fald en højere udledning, udtaler Jørgen E. Olesen.. Jørgen E. Olesen peger på tre forslag, der reducerer drivhusgasudledningen fra landbruget, men alle tre kræver store investeringer. Første mulighed er at udvikle biogas andet kan man tage lavbundsarealer ud af landbrugsproduktionen, men landmændene skal have kompensation for, anlæg, der kan tåle forsuringen. Madspild Adjunkt Jon Fuglsang fra Institut for Rehabilitering og Ernæring på Professi- tag i klimakataloget over for madspild. - Klimaplanen fokuserer meget lidt FAKTA: CO 2 -ækvivalenter på, hvad detailbranchen og forbrugerne selv kan gøre for at nedbringe udslippet af CO 2. Det er ærgerligt, da man kan opnå store gevinster på CO 2 -regnskabet ved i højere grad at inddrage de to parter til at nedbringe madspild, siger Jon Fuglsang. DN begejstret - Det er rigtig godt at få sparket gang i debatten om klimaudfordringen igen. Og det er dejligt, at der er mod til at pege på sektorer, der hidtil har været friholdt fra at bidrage til at dæmme op for CO 2 udslippene. Særligt positivt er det, at regeringen peger på virkemidler, der udover at gavne klimaet også boner rent ud på natur- og miljøområdet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, DN. Foreningen hæfter sig særligt ved, at regeringen konkret peger på at tage ha jorder ud af landbrugsdriften. Det bakker DN op om. Det danske klimamål er blandt verdens mest ambitiøse. Det be- samme retning og påtager sig nationale CO 2 reduktionsmålsætninger, der går videre end landenes internationale forpligtelser. Af eksempler kan nævnes: Norge vil være drivhusgasneutral i 2050 (bl.a. ved køb af klima- international aftale. Sverige vil reducere drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer med 40% i 2020 ift UK har en ambition om at reducere drivhusgasudledningen med 34% i 2020 nationalt uden køb af klimakreditter i udlandet. UK vedtog i 2008 en klimalov, inden for hvilken de nationale klimareduktionsmål vedtages. Senest har UK vedtaget en betinget målsætning om at reducere med ca. 50% i 2025 under forudsætning af, at Kilde: Regeringens klimaplan - På vej mod et samfund uden drivhusgasser. August Enhed for den vægtede sum af forskellige drivhusgasser. Gasserne CO 2, hvorfor 1 ton metan = 21 ton CO 2 -ækvivalenter.

5 30. august 2013 nr Økologisk Landsforening anser klimaet og vores CO 2 -udledning for at være vor tids største fælles udfordring. Hvis vi ikke nedbringer CO 2 - udledningen kan vi se frem til lange tørre somre, hvor regnen kommer i store mængder på én gang. Foto: Kasper Nymann, Colourbox. Klima er et centralt Hvad skal der forhandles om? fokusområde i økologien KLIMA: Økologisk Landsforening anser klimaet og vores CO 2 -udledning for at være vor tids største fælles udfordring Af Irene Brandt Økologisk landbrug udleder mindre CO 2 pr. hektar end konventionelt landbrug. Til gengæld producerer økologien i vores del af verden mindre pr. hektar. Det betyder, at forskellen mellem økologiske og konventionelle landbrugsprodukters klimatryk pr. kg færdige fødevarer ikke er så stor - og i enkelte tilfælde er der slet ingen forskel eller lavere klimabelastning pr. kg konventionelt dyrket fødevare. For eksempel udleder de økologiske marker 30% mindre CO 2, men produktionen af en liter økologisk mælk udleder eksempelvis kun 10% mindre CO 2 end produktionen af en liter konventionel mælk. Derfor er det en udfordring for økologien at hæve udbytterne og dermed producere mere pr. hektar med en fortsat lavere klimabelastning. En anden udfordring er at producere energi i forbindelse med fødevareproduktionen. Økologisk biogas er et af værktøjerne. Et økologisk biogasanlæg og husdyrgødning til lugtfri og effektiv plantegødning og strøm. Gødningen giver højere udbytter på marken, og energiproduktionen reducerer gårdens afhængighed af fossil energi. Handling på vej I dag er klimaet og CO 2 -udledningen et centralt fokusområde for tiltag, som Økologisk Landsforening præsenterede sidste efterår: Frugtbar jord er klimavenlig jord En bar jordmark udleder masser af lattergas, som er en kraftig drivhusgas. Derfor sørger økologiske landmænd for at have afgrøder på markerne, året rundt. Dernæst sørger sædskiftet i økologisk landbrug for, at planterne fanger en stor mængde kulstof fra CO 2 i luften og binder det i jorden. Det giver både en mere frugtbar jord og en mere klimavenlig jord. Kulstofskolen Økologiske landmænd får i dag rådgivning om, hvordan de gennem sædskiftet og andre tiltag binder mest mulig CO 2 i jorden og sparer mest mulig energi. Små gårdvindmøller popper på ny op i det danske landskab, og solceller sydvendte tagarealer på gårdene. Fossilfri økologi i 2025 Økologiske landmænd i Danmark har tilsluttet sig Økologisk Landsforenings Klimastrategi, hvor en central målsætning er udfasning af brugen af fossil energi inden Klimahandlingsplaner Økologisk Landsforening laver klimahandlingsplaner for økologiske landmænd. De første 16 gårde reducerede som følge heraf deres klimabelastning med 26% i gennemsnit. I løbet af 2012 og 2013 har Økologisk Landsforenings Fagligt Team lavet klimahandlingsplaner for de 80 økologiske mælkeproducenter, der leverer mælk til Thise. Økologisk Landsforening har derudover også uddannet klimakonsulenter for de lokale landboforeninger, som kan bistå landmændene i arbejdet med klimahandlingsplaner. Endelig arbejder foreningen for, at klimahandlingsplaner bliver en obligatorisk del af økologisk landbrug i Danmark. Læs Økologisk Landsforenings klimastrategi her: media/102561/klimastrategi-web. pdf KLIMA: Regeringen har offentliggjort sin klimaplan, og en tværministeriel arbejds- katalog med 78 forslag til klimaforbedrende indsatser transport, miljø og landbrug. Forslagene skal nu forhandles i Folketinget Af Irene Brandt Af regeringens klimaplan fremgår det, at Danmark er kommet langt i forhold til at realisere målet om 40% reduktion i 2020 i forhold til Der vil dog stadig være en betydelig opgave forbundet med at nå målet. Fremskrivningen af de samlede drivhusgasudledninger viser, at udledningerne i 2020 uden yderligere klimatiltag forventes at være på ca. 46,4 mio. ton CO 2 -ækvivalent. Med udgangspunkt i centralskønnet for udledningerne i 2020 resterer der en reduktion i størrelsesordenen 4 mio. ton CO 2 - ækvivalent årligt i Af Klimaplanen fremgår det også, at landbrugets udledninger af metan og lattergas er på ca. 9 mio. ton CO 2 ækvivalent årligt eller ca. 15% af Danmarks samlede udledninger. Dertil kommer godt 3 mio. ton CO 2 ækvivalent fra jorder og græsmarker. Stor andel Med udgangspunkt i den nuværende indsats i landbruget forventer regeringen, at der kun kan forventes en mindre reduktion i udledningerne frem mod Udledningerne af metan stammer især fra de drøvtyggende dyrs fordøjelsessystemer, som med ca. 3½ mio. ton CO 2 ækvivalent er den største enkeltkilde til metan. En anden meget væsentlig kilde til metan er husdyrgødning. Siden 1990 har udledningerne af metan været næsten konstante. Lattergas stammer især fra anvendelsen af handels- og husdyrgødning. Vandmiljøplan I-III har gennem markante reduktioner af mængden af kvælstof på 40-50% fra landbruget været medvirkende til at reducere lattergasudledningerne fra markerne med ca. 30% i perioden 1990 til Det er dermed landbrugets hidtil største bidrag til at mindske udledningerne af drivhusgasser. CO 2 -udledningen fra jord stammer fra omsætningen af organisk stof i landbrugsjorden - især i forbindelse med intensiv dyrkning af kulstofholdige lavbundsjorder. meside, kan du se den tværministerielle arbejdsgruppes forslag til klimatiltag inden for landbruget, hvor meget forslagene vil påvirke klimaet, og hvad de betyder økonomisk for landbruget..

6 6 30. august 2013 nr. 528 Bertel Hestbjerg er en af de mange økologer, som allerede har en pensionsordning, men han ser det som en oplagt ide at etablere en Økologisk Pensionskasse, som udelukkende investerer pengene i den økologiske sektor. AKTUELT Landmænd: Økologisk pensionskasse er en god ide PENSION: EN økologisk pensionskasse - ideen blev præsenteret i sidste nummer af Økologi & Erhverv. Pensionskassen skal udelukkende invester etisk korrekt, så pengen kommer natur, dyr og mennesker til gavn Af Jakob Brandt En rundringning til et udvalgte økologer fra forskellige produkti- ger allerede har en pensionsopsparing. Flere oplyser til Økologi & deres penge, hvis 'Den Økologiske Pensionskasse' bliver en realitet. Og hvis den giver et rimeligt afkast. Men de færreste har sat sig grundigt ind i, hvor deres pensionspenge bliver investeret. Danmarks største økologiske svineproducent, Bertel Hestbjerg, er en af dem. - Vi sparer lidt op hvert år, og i de gode år sætter vi lidt ekstra ind afhængig af skattereglerne. Han erkender, at han har valgt den nemme løsning og i det daglige er for 'doven' til at sætte sig ind i, hvad hans pensionspenge bliver investeret i. Derfor ser han det som en oplagt ide at etablere en økologisk pensionskasse, der kan fungere som garant for, at pengene bliver investeret økologiske projekter. - Jeg synes, ideen er god - også når man tænker rent økonomisk, fordi økologien er et område med fortsat vækst. Så jeg kunne godt han. Løgavler støtter ideen Nogenlunde samme holdning møder avisen hos hvidløgsavler Lotte Lei fra Fakse. Selv om hun har rundet 50 år, har hun kun indbetalt til Og i lighed med Bertel Hestbjerg har hun ikke haft overskud eller energi til at sætte sig ind i, hvordan pengene bliver investeret. - Jeg synes, det er en ide, vi bør arbejde videre med, og jeg ville penge, hvis der kom en økologisk pension, siger Lotte Lei. Bedre at afdrage på gælden gørelse over økologernes pensionsforhold, og mange driver forskellige former for deltidslandbrug, hvor det med det nuværende renteniveau giver langt bedre mening at afdrage på gælden frem for at sætte penge til side på en pensionsordning. Det gælder blandt andet for den tidligere formand for Kødudvalget i Økologisk Landsforening, Lars Qvist Ibsen fra Viuf. - Min pensionsordning er friværdien i gården. Jeg har ikke råd til at betale ind på en pensionsordning, men jeg synes, tanken om en Økologisk Pensionskasse er god. Som tidligere gymnasielærer har han pension i baghånden, men lige nu er der ingen pensionsordning, som tilbyder en rente, der kan konkurrere med besparelsen ved at nedbringe kassekreditten. De daglige udgifter sluger alt Samme billede tegner sig for ægproducent Fleming Hougaard, som i lighed med en del kolleger er kommet sent ind i erhvervet, og derfor har haft store investeringer i en sen alder. - Når man er 57 år, skal man i mursten, og vi har lavet en ordning, hvor vi kan sætte lidt ind, når vi har råd. I takt med at friværdien er blevet udhulet, er behovet for en pensionsordning vokset, men som situationen ser ud for landbruget lige nu, peger Fleming Hougaard på, at det formentlig er de færreste, som har råd til at investere i pensioner. - Lige nu har vi nok at gøre med at klare de daglige udgifter, siger Danæg-leverandøren fra Bolderslev i Sønderjylland. Har sparet op i 20 år Per Vestergård, mælkeproducent fra Dronninglund, står formentlig bedre rustet til den tredje alder - Vi sætter lidt ind hvert år. Det har vi gjort i 20 år. Vi skal jo have noget at leve af, når vi stopper, og det med friværdien på jorden skal vi vist ikke regne med, siger den 50 årige mælkeproducent. Indtil videre har han overladt det til pensionsselskabet at sikre det bedst mulige afkast. Samtidig erkender han, at han jo nok burde tænke mere over, hvad pensionspengene bliver investeret i. Merkur har taget de første skridt PENSION: Via et nyt samarbejde med AP Pension tilbyder pengeinstitut Merkur Andelskasse sine kunder Ansvarlig Pension via FSS-samarbejdet Af Jakob Brandt Før sommerferien indgik Merkur en aftale med AP Pension. Dermed har Merkur Andelskasse taget de første skridt i retning af en grønnere pensionsordning, som måske på sigt kan udvikles til også at omfatte en ren økologisk pensionspulje, som den Kim Qvist, forstander på Kalø Økologiske Landbrugsskole, efterlyser. - Merkur er et pengeinstitut med holdning til det, der sker omkring os. Det afspejler sig i vores udlån, hvor størstedelen placeres hos miljømæssigt og socialt bæredygtige virksomheder og institutioner. Som kunde hos os er man med til at påvirke udviklingen og udformningen af fremtidens samfund og dermed gøre en forskel. Set som en helhed er det også det mest økonomisk fornuftige ikke at efterlade omkostninger til andre eller til eftertiden. Derfor lægger vi også stor vægt på at tilbyde vores kunder et bredt udvalg af bæredygtige og etisk screenede investeringer, sagde adm. direktør i Merkur Andelskasse, Lars Pehrson, da samarbejdet blev præsenteret. Han oplyser, at Merkurs kunder i dag har mio. pensionskroner anbragt i banken, men han håber, at aftalen med AP Pension vil Midt i indkøringsfase Hos AP Pension oplever salgsdirektør Jytte Vadmand Adelmark interesse for den nye aftale med Merkur, men hun oplyser, at det endnu er for tidligt at give et bud på, hvor mange kunder der vil benytte de nye investeringspuljer. - Vi er stadig i en indkøringsfase, hvor vi er ved at implementere samarbejdet med bl.a. Triodos fondene, som tilbyder investeringer inden for vedvarende energi, mikrolån og etisk screenede aktier og virksomhedsobligationer. Det er hollandske fonde, som Merkur i forvejen arbejder sammen med, og hverken Merkur eller AP Pension vil afvise, at det på et tidspunkt vil være en mulighed at supplere de nuværende investeringspuljer med en decideret økologisk pulje. Behov for analyse Danske pensionsmidler har allerede kurs mod landbruget, men der er dog næppe tvivl om, at det vil være for risikabelt udelukkende at investere i en niche som økologisk landbrug. Der er formentlig behov for at sprede risikoen, lyder den fælles vurdering fra Merkur og AP Pension. - Men det vil kræve en nærmere analyse, siger Jytte Vadmand Adelmark. Hun minder i den forbindelse om, at mange forbrugerundersøgelser har dokumenteret, at der ofte er stor forskel på holdninger og handlinger, og selv om der ikke er lavet tilsvarende undersøgelser på pensionsområdet, vil hun ikke blive overrasket, hvis den samme tendens gør sig gældende, når danskerne køber pensioner.

7 30. august 2013 nr Finanslov med grønne løfter mio. kroner til en øget miljø-, klima-og naturindsats. Pengene skal deles mellem Klimaministeriet, Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Fødevareminister Karen Hækkerup (S) vil bruge en del af pengene til at sætte ekstra skub i den økologiske eksport, som formentlig bliver nøglen til at nå regeringens mål om en fordobling af det økologiske areal i Vi arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser i hele fødevaresektoren, ved at gøre sektoren endnu mere moderne og miljøbevidst. For mig er det vigtigt at vi investerer i økologi, så Danmark hele tiden er i front til at matche nutidens og fremtidens efterspørgsel efter bæredygtigt producerede fødevarer, siger Hækkerup. Good chat inspirational House of Food - lots to learn for Scotland, skriver Richard Lochhead, den skotske miljø- og landdistriktsminister på twitter, efter Landsforening. AKTUELT Økologien bør have sin egen fond KAPITAL: Økologien bør have sin egen fond, mener Kalø-forstander Kim Qvist Af Jakob Brandt I forrige avis lancerede Kim Qvist ideen om at etablere en økologisk pensionskasse, som skal investere pensionsmidlerne i økologisk fødevare- økologiske sektor, men hans til økologien stopper ikke her. Nu lancerer han ideen om at oprette 'Den Økologisk Fond', hvor afkastet er øremærket økologien. Han har præsenteret ideen for bestyrelsen i Økologisk Landsforening, ØL, men indtil videre står tankerne bag fonden for hans egen regning. Han ser en økologisk fond som en mulighed for at blive mindre afhængig af de årlige slagsmål om penge fra landbruges fonde. - I øjeblikket er vi i meget hård konkurrence med Land- Merkur Fonden viser vej Med egen fond, vil udviklingen af økologien blive mindre afhængig af beslutninger, som træ es uden for Økologiens Hus. andre om midlerne. På den måde lever vi hele tiden med en stor usikkerhed, siger bestyrelsesmedlemmet i ØL. Behov for egne midler Kim Qvist peger på, at det i længen er en uholdbar situation at leve med den store usikkerhed, som det giver at være så afhængig af midler fra diverse fonde og tilskudsordninger, som det er tilfæl- to ud af tre kroner stammer fra fonde eller ankommer til Økologiens Hus i form af projektmidler fra staten eller EU. - I øjeblikket er foreningen meget afhængig af, hvordan fondenes bestyrelser ser på vores ansøgninger. Vi har behov for penge, som vi selv råder over, siger forstanderen for den jyske landbrugsskole. På nuværende tidspunkt har han ikke kig på en stor pose penge, som er lige til at suge op i en ny fond, men når en forening som Kattens Værn kan rejse penge, bør det også til økologien, lyder hans vurdering. Mange bække små - Pengene kan komme via donationer fra private eller stamenterer deres penge til Merkur Fonden, og brugte kr. fra sit 1997-overskud som det første bidrag til den almennyttige fond. Fonden er et tilbud til dem, der ønsker at donere eller testamentere en mindre eller større sum penge, og som samtidig gerne vil udnytte Merkurs kendskab til de konkrete behov på miljøområdet, de sociale eller kulturelle områder. Fondens formål er at støtte almenvelgørende formål, herunder - men ikke begrænset hertil - at yde og formidle støtte til sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, samt til forskningsmæssige, sundhedsfremmende, humanitære, undervisningsmæs- årlige bestyrelsesmøder. De seneste år er det blevet til godt en halv mio. kr. Erfaringerne fra de første år viser, at det er vigtigt meget præcist at forklare, hvad pengene bliver brugt til. Hvis Den Økologiske Fond bliver en realitet, kunne det eksempelvis være: Frikøb af landbrugsjord Gamle husdyrracer Projekter om øget biodiversitet Støtte til den brune bi fonden. Det skal være et sted, hvor folk med sindsro kan placere deres penge, siger Kim Qvist. Ligesom olieselskabet OK støtter den lokale sport, kunne man forestille sig, at de økologiske fødevareproducenter donerede et lille beløb til fonden for hver solgt enhed, eller at detailhandlen Sikkerhed, erfaring og kvalitet Læs mere på i forbindelse med kampagner bidrager til fonden. Få fradrag for gaver I løbet af efteråret forventer Kim Qvist i samarbejde med ØL at få afklaret de praktiske udfordringer i forhold til at etablere en fond. Det er allerede i dag muligt at testamentere penge til Danish Agro økologi ØL, men på grund af reglerne i Ligningslovens 8A om retten til at modtage fradragsberettigede gaver bliver det mere attraktivt at lade pengene gå til en almennyttig fond, som gør det muligt at fradrage beløb op til årligt. Økologisk såsæd - stærkt sortiment Vårbyg: Propino, Evergreen, Quench og Sortsblanding Dominik (nematoderesistent)og Symphony Dublet og Amarillo Javlo (helsæd) og Equip Fuego og Taifun Økologisk foder - optimal produktionsøkonomi råvarer, mineraler og vitaminer. en kompetent, faglig sparring. Ring og hør nærmere på tlf

8 8 30. august 2013 nr. 528 MARKED MAD Konference om grøn nytænkning Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) inviterer alle interesserede til konference den 10. september i København. Konferencen byder på eksempler på grøn nytænkning og bidrag til vækstskabende idéudvikling. Den nyeste viden på forarbejdningsområdet og om nye vækstmuligheder for erhvervet opdateres, og deltagerne får mulighed for at networke og udvikle idéer med potentielle samarbejdspartnere. Læs mere på naturerhverv.dk PÅ MARKEDET MARKED & MAD Food Festival får mere Af Mikkel Grønlykke, markedskonsulent i Landbrug & Fødevarer økologi på menuen Økologien går mod øst I en tid, hvor det danske marked for økologi er blevet et mere modent marked, er det nødvendigt for de ambitiøse danske økologiproducenter at kigge ud over landets grænser, hvis væksten ikke skal gå i stå. Dertil kommer, at en voksende eksport har afgørende betydning for, at det danske landbrug opnår den andel økologi, som regeringen ønsker. I vores nabolande er økologien stadig på vej op, men også her ses der tendenser af, at markederne har et mætningspunkt. Hvorfor så ikke kigge mod øst? Disse ufatteligt store markeder med købelystne forbrugere, forsyningsunderskud og fødevareskandaler. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det er det nu ikke, men vejen til østen er ikke uden sten og huller. Først og fremmest må vi gøre os klart, hvor langt der egentlig er til et land som Kina. Kultur, forretningsmetoder og smag er ikke sammenligneligt med noget vi kender fra Vesten. Et fokus på de asiatiske markeder er derfor ikke noget, man bare kan gøre med venstre hånd. De erfaringer, vi har gjort os i Europa, er desværre ikke direkte overførbare til Kina. Interesse for danske økologiprodukter møder vi overalt i verden, men hvad gør man som producent, når varerne står på en havn i Shanghai, afvist af tolden af årsager, man ikke kan forstå? Mangler vi en godkendelse, er det et politisk spørgsmål, eller er det korruptionen, der blokkerer for den gode handel? Det asiatiske marked kræver engagement, kendskab og tålmodighed. For økologiens vedkommende er der ydermere handelsbarrierer ved en individuel kontrol og godkendelse af produktionsanlægget. En anseelig ekstra omkostning der pålægges producenten. Godkendelsen kan kun opnås, hvis kategorien, man sælger, er anerkendt af de kinesiske myndigheder. I dag er det kun mejerivarer, der kan få denne godkendelse, mens svinekød er på vej. Østen kan blive det næste helt store eksporteventyr for økologien. Men for de virksomheder, der ikke har kræfterne til helhjertet at investere i Kina, anbefaler vi, erfarne samarbejdspartnere. Ingen tvivl om mulighederne er der, men det er ikke en nem løsning på vækstproblemerne, og Kina er bestemt ikke for alle. FESTIVAL: Tangkrogen danner de perfekte rammer om mødet mellem producent og forbruger Tekst og foto: Jakob Brandt Tangkrogen i Aarhus danner for andet år i træk rammerne om Nordens største madfestival, Food Festival, der afholdes i sidste weekend af Aarhus Festuge september. Sidste år gæstede mere end danskere festivalen, som havde en del økologiske udstillere, men i år er der endnu mere økologi på menuen, lover festivalchef Anna Lund. - Food Festival 2013 byder på endnu mere økologi end sidste års festival, og de røde Ø-mærker vil være Mejeri til Nordiske Dråber. I sidstnævnte områder kan gæsterne blandt mange andre møde brygger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, som tager til Aarhus for at promovere de øl, han brygger hjemme på gårdbryggeriet på Krogerup. Økologi i alle kategorier Det glæder Anna Lund, at så mange økologer i år har valgt at troppe op på Tangkrogen. - Forbrugerne kan opleve, at uanset om de smager på anter i hvert område. Food Festival viste sig sidste år at være et sted, hvor forbrugerne giver sig tid og ro til en længere snak med de forskellige producenter. Derfor er der også tid til at fortælle forbrugerne om baggrunden for de særlige regler, der ligger bag produktionen af varer med det røde Ø, siger festivalchefen. Meget mere end et marked Food Festival er meget mere end et madmarked. Der er omkring halvtreds forskellige workshops, otte debatarrangementer og en helt ny kokkescene, hvor madmennesker underviser, demonstrerer og debatterer ting, der har med fødevarer at gøre. I år udvider festivalen Bag Festivalen Sidste år trak Food Festival madinteresserede mennesker til Tangkrogen. Med mere økologi på menukortet håber festivalen at komme tættere på målet om at blive et folkeligt og professionelt samlingspunkt for alle madentusiaster i Norden. velser, og Planteriget - festivalens største område - tilbyder i år et gratis madværksted med ren økologi. I samarbejde med Økologisk Landsforening bliver der desuden hver dag en masse aktiviteter for festivalens yngste gæster. Fredag lancerer KBH Madhus og Aarhus Kommune deres plan for omlægning af Aarhus offentlige måltider, og lørdag afvikler Økologisk Landsforening DM i hø. Food Festival arrangeres af Food Organisation of Den- ganisationer, som bl.a. tæller Økologisk Landsforening. Festivalmagasinet, Food Festival Magazine, har 10 siders tema med historier om økologi og økologiske aktører. Læs meget mere på

9 30. august 2013 nr Anuga-messen er stadig primært en konventionel fødevaremesse, men et voksende antal danske producenter benytter Køln-messen til at komme i kontakt med indkøbere fra de store detailkæder, som ikke kommer på BioFach. MARKED & MAD Dansk økologieksport fordelt på lande i 2011 Det er de nære markeder, som er langt de vigtigste for den danske økologi-eksport, hvor Holland, tyskland, Frankrig og Sverige tilsamme modtager 80 pct. af den danske eksport 7 % 3 % 18 % 13 % Kilde: Danmarks Staistik 4% 9 % EKSPORT: Et tæt samarbejde med de svenske kæder kan åbne døren for danske varer Selv om det ikke tager mange minutter at kører over Øresundsbroen, kan vejen til det svenske detailmarked ofte virke temmelig lang, for de danske producenter, som selv forsøger at banke døren ind hos indkøberne i de svenske kæder. I et forsøg på at øge den danske eksport til Sverige, som er det næst vigtigste eksportmarked, har Økologisk Landsfor- at skabe gode relationer til de svenske dagligvarekæder. Foreningens eksportchef, Helene Birk, har i den forbindelse både besøgt Axfood, ICA og i sidste uge Coop Sverige, og hun håber, at det vil føre til husmesser med danske produkter hos alle tre. - Det svenske detailsalg af cent, mens vi næsten er oppe på otte, så svenskerne kigger meget mod Danmark for at 46 % Holland Frankrig Tyskland Sverige GB Øvrige Europa Uden for Europa Svenskerne har et godt øje til dansk økologi lære af vores erfaringer med at sælge og markedsføre økologi, siger Helene Birk. Viden og gode cases I Sverige er det Coop, som har den økologiske førertrøje, men salget er stagneret, og derfor vil Helene Birk forsøge at sammensætte et forslag til danske produkter i de kategorier, hvor hun ser huller i Coop-sortimentet. Axfood er især interesseret i at øge økologisalget i discountkæden Willys, og Helene Birk vurderer, at svenskerne med fordel kan kopiere erfaringerne fra de mange danske økologikædekoncepter. Det gælder Økologi fra Gram Slot, der udelukkende sælges i Rema 1000, og Løgismose Udvalgte, som kun er tilgængelig for Nettos kunder. - Jeg tror, at den viden og de gode cases, vi har i Danmark, kan fungere som en døråbner til det svenske marked, siger Helene Birk, som glæder sig til at præsentere mere dansk økologi på den anden side af Øresund. Økologien fylder mere på Anuga MESSE: Masser af dansk ost, juice, kød og chokolade skal fange indkøberne på Verdens største fødevaremesse i Køln Af Jakob Brandt Det har været sagt og skrevet mange gange, at det er nødvendigt at få mere gang i økologieksporten, hvis regeringen skal nå i mål med ambitionen om at fordoble det økologiske areal i Kigger man på listen over producenter, som har tilmeldt sig den økologiske hal på verdens største fødevaremesse, kunne noget tyde på, at de danske producenter har lyttet til signalerne. Aldrig tidligere har der været så meget dansk økologi på messen i Køln, og ifølge Mikkel Grønlykke, markedskonsulent i Landbrug & Føde- danske virksomheder har fået øjnene op for potentialet på de store, konventionelle fødevaremesser. - I takt med at mere og mere økologi rykker ind i den brede detailhandel, er det blevet vigtigere for økologerne at deltage på de brede messer, hvor de kategoriansvarlige indkøbere fra de største konventionelle detailkæder kommer, lyder det samstemmenede fra Mikkel Grønlykke og Helene Birk. ØL følger udviklingen For at få mest muligt ud af eksportstøtten, har L&F og ØL i år lavet en fælles stand, og eksportchef i Økologisk Landsforening, Helene Birk, er spændt på, hvordan udbuddet af økologi vil udvikle sig på førende messer som Sial, PLMA og Anuga i de kommende år. I 2011 tiltrak Anuga næsten gæster. Knap en tredjedel af dem besøgte hallen med økolo- det samlede antal gæster på verdens største øko-messe BioFach, som afvikles hvert år i februar i Nürnberg. Efter hendes vurdering vil der dog formentlig være god grund til at være til stede både i Nürnberg og på en el- messer, da mixet af indkøbere er meget forskelligt på messerne. To økologiske fællesstande på Anuga Hovedparten af de danske udstillere af økologiske fødevarer på Anuga fordeler sig på to fællesstande i hal 5. Økologisk Landsforenings og Landbrug & Fødevarers fælles stand stiller med 12 virksomheder. Og eksportfællesskabet Bio Aus Dänemark har 12 øko- Bio Aus Dänemark har desuden en lille seafoodstand, hvor Dansk Akvakultur og Musholm A/S vil promovere danske produkter. Fællesstand L&F og ØL: Rynkeby Foods Sunprojuice.dk JuicOrganic Løgismose St. Clemens Skee Ismejeri Thise Mejeri Eurodan Poultry Aalbæk Specialiteter Urtekram International Sophus Choice Oialla Bio Aus Dänemark Eksportsamarbejdet Bio Aus Dänemark med Malene Aaris i spidsen deltager for tredje gang med en stand på Anuga. - Messen er et godt sted at opdyrke nye markeder, siger Malene Aaris, som første gang besøgte Anuga i På det tidspunkt var der stort set ingen økologi i messehallerne i Køln, men selv om det har ændret sig siden, er der stadig langt færre konkurrenter til de danske øko-producenter end på BioFach. Ud over de to danske fællesstan- vareproducenter med egne stande i de konventionelle haller, selv om de også har en større økologisk produktion. Det gælder bl.a. Lantmännen Unibake, Danish Crown/Friland samt Hedegaard Foods og Danæg. Bio Aus Dänemark har desuden en lille stand med seafood, som p.t. kun tæller Dansk Akvakultur og Musholm, som bl.a. sælger økologiske ørreder fra Bisserup Havbrug. Anuga i tal I 2011 havde Anuga udstillere fra 97 lande. Udstillingsareal: kvm. Gæster: fra 185 lande. I år er messen endnu større, og økologien deler en hal sammen med kategorien chilled & fresh food, som bl.a. omfatter delikatesser, convenienceprodukter inden for frugt og grønt Bio Aus Dänemark: Woodshade Hanegal Ørbæk Naturmælk Tebstrup Gedeosteri Peters Is Janica Herrens Mark Sejrø Gæs Chocolate and Love Sealand BIRK

10 august 2013 nr. 528 Det nordiske madkoncept har haft mere end vanskeligt ved at nå ud over dørtrinnet på landets toprestauranter og hjem til de private forbrugere. Foto: Peter Nordhom Andersen MARKED & MAD Irma holder fast i det nordiske spor UNDERSØGELSE: Selv om kunderne har vanskeligt ved at forstå det nordiske koncept, bliver Coop-kæden på det nordiske spor Af Jakob Brandt Irma er den dagligvarekæde, I hans verden er der ikke end nordisk oprindelse, som - Nye vaner kræver mere tid Giv kunderne mere tid Danskerne rynker på næsen af Ny Nordisk Hverdagsmad UNDERSØGELSE: Ambitionen om at sælge mere dansk økologi under det madkoncept ligner en vanskelig mission Af Jakob Brandt - og madmagasiner i en grad, som Betydelige barrierer Nordisk madding uden bid Selleri med skrårem

11 30. august 2013 nr MARKED & MAD Fødevarer med holdninger FOODSERVICE: Messe inviterer til verdenspremiere på Green Menu Planner, som er et indkøbsredskab, der er skræddersyet til storkøkkener, som vil omlægge til økologi Af Jakob Brandt - når AB og BC Catering sammen - med holdning. Der er tale om to inspirations- center udstiller deres produkter Dansk Cater Academy lokker om omlægning til økologi. - madplanlægningssystem Green Menu Planner. - Vi åbner kundernes øjne Ifølge direktør Jimmi Nielsen fra - - økologi, er det et ideelt system, siger han. - - er der nogen, som er nødt til at tage skeen i den anden hånd. Jeg skal ikke omlægge nogen til de, der har lyst til at gå en anden Økologien har fået tyngde - han hører fra Roskilde. har fået så meget tyngde, at der - han. - kan hente oplysninger om forde- Baren er opstået i et samar- sen, Økologisk Landsforening, - spisemærker. Ny minister på visit - reminister, Karen Hækkerup (S), håndfuld økologiske spisemærker. Blandt oplægsholderne i Ros- fortæller om det anderledes og utraditionelle spisekort, mens Johanne Sønderlund Birn, inno- - Direktør Kenneth Christensen fra CH Interfrugt håber sammen med Laila Venø Bendsen og Mogens Jensen fra datterselskabet røn Fokus at få kontakt til økologiske producenter i Østafrika, så de selv kan importerer ka e, krydderier og forskellige former for frisk frugt og grønt. Grøn Fokus retter blikket mod Afrika AFRIKA: Danida har givet grossisten Grøn Fokus penge til at gå på jagt efter økologiske samarbejdspartnere i Tanzania og på Zanzibar Tekst og foto: Jakob Brandt Økologisk frugt og grønt fra Syd- - lander i Holland eller Tyskland, og kunder er næppe optimal i forhold hed. Men det er ikke den eneste årsag til, at Slagelse-grossisten Grøn rekte kontakt til afrikanske økolo- - leder Laila Venø Bendsen fra Grøn får en del lighedspunkter med Sol- Logisk konsekvens Grøn Fokus har fået tilsagn fra Danida om støtte til den opsøgende - Laila V. Bendsen ser frem til at - komme med mere præcise meldin udlandet. Ideen om at engagerede sig i lægge først hele Danmark og siden resten af Verden. økologiske producenter i netop Østafrika, hænger det ikke mindst sammen med, at lokale kræfter i ytret ønske om at omlægge hele - - En anden årsag er, at Per Rasmussen, ulandskoordinator i Økologisk Landsforening, med mange gode kontakter i det østafrikanske - Vi skal ned og møde potentiel- - - siger Per Rasmussen tere. så længe det er økologisk, siger rier men også marmelade og andre lagte importemner. stikken, og der er i det hel taget et der på hylderne i Slagelse.

12 august 2013 nr. 528 Deltag i det økologiske marked lillebror i skikkelse af Det Økologiske Marked. Det er et marked som kun omfatter økologiske varer, men hvor der også er plads til nonfoodprodukter. Igen i år danner Maritimt Centers stemningsfulde pakhus rammen om markedet, som åbner på havnen september. Ud over fødevarer kan gæsterne gå på jagt blandt tøj, plejeprodukter og bæredygtige byggematerialer. Aktuelt er der tilmeldt 20 udstillere, men for to dage. MARKED & MAD Økobasen bygger bro mellem producenter og kunder DATABASE: Knap fem procent af økologerne har på kort tid registreret sig på økologiens nye datingsite, og nye kommer til hver uge Af Jakob Brandt Siden Økobasen blev lanceret i foråret, har 120 af landets økologer benyttet sig af muligheden for at plotte sig ind på økologiens nye datingsite, som skaber kontakt mellem økologiske producenter og indkøbere fra detailhandlen og foodservicesektoren. Med etableringen af Økobasen er det Økologisk Landsforenings ambition at parre efterspørgslen økologer, som enten allerede producerer dem, eller som har tilkendegivet, at de har lyst til at etablere den pågældende produktion. Markedsbase - hvor bonde møder kunde. Sådan introducerer ØL databasen, som indeholder alle autoriserede økologiske landmænd. Konsulent Peder Bligaard fra foreningen glæder sig over den positive modtagelse i branchen. Databasen giver grossister, butikker, køkkener og restauranter mulighed for at søge efter brede produktkategorier som kød, planteavl, frugt, bær og grønt benyttet muligheden for at registrere supplerende information om deres produktion. ste kategori, men ifølge Peder Bligaard kommer der hver uge nye til, og man behøver ikke at være medlem af ØL for at benytte Økobasen som sit udstillingsvindue. ØKOBASEN Økobasen ligner et ideelt værktøj for butikker, køkkener og grossister, som er på jagt efter økologiske råvarer i lokalområdet. Nye producenter popper op Umiddelbart lyder 120 registrerede producenter måske ikke af så meget, men Peder Bligaard er sikker på, at antallet vil vokse i takt med, at Økobasen bliver mere kendt. Omvendt peger han også på, at mange økologer allerede har afsat deres produkter. mælkeproducenter, som leverer deres mælk til et mejeri. Derfor har de ikke behov for at lade sig registrere lige nu, men hvis de begynder at sælge mejeriprodukter eller kød hjemme fra gården, kan også de få gavn af det nye tilbud, center frem i lyset. - Vi er i færd med at systematisere nogle ting, og der er dukket aldrig tidligere havde hørt om, siger Peder Bligaard. Han forventer, at Økobasen stille og roligt vil vokse sig større, og at den dermed vil være med til at efterkomme den voksende efterspørgsel efter lokale fødevarer. Det er netop hele grundideen bag basen, som handler om at gøre producenterne mere synlige ikke mindst de mange små producenter, som ønsker mere direkte salg af specialprodukter, men som ikke selv har en hjemmeside og derfor Det er desuden håbet, at databasen kan danne grobund for nye lokale netværk af producenter, som kan støtte hinanden. Torben Bloch, projektleder i Foodserviceafdeling i ØL, har allerede benyttet Økobasen i forbindelse med et leverandørtræf hos Inco, og han har store forventninger til det nye værktøj, som efter hans vurdering kan være med til at promovere danske råvarer på bekostning af importvarer. større værdi får databasen, fastslår Torben Bloch. Her hvor syltesæsonen snart står for døren, peger han på, at Økobasen kan bidrage til at slå bro mellem mange af landets producenter af frugt og grønt og det voksende antal køkkener, som genoptager den gamle danske tradition med at sylte. Så er der æg og yngel til alle FISK: Hallesø Dambrug ved Nr. Snede bliver Danmarks største økologiske avlsdambrug Økologiske dambrugsejere har fået et nyt sted at købe yngel. Ifølge Dansk Akvakultur er Hallesø Dambrug netop blevet godkendt til produktion af økologiske øjen- blik på salg til økologiske produktionsdambrug i ind- og udland. Dambruget, der har et tilladt årligt foderforbrug på 46 ton, er nu godkendt af Fødevarestyrelsen til dermed nr. ni i rækken af danske økologiske ferskvandsdambrug. Omlægningen af Hallesø Dambrug er med til at sikre, at der er tilstrækkelige mængder af dansk, landets økologiske ferskvandsdambrug. Ejeren, Ove Ahlgreen, der også Troutex, glæder sig over, at omlæg- kan levere avlsmateriale hele året i til det stadigt stigende antal økologiske dambrug. vet en støt stigende efterspørgsel efter økologiske øjenæg og yngel fra kunder i både ind- og udland. Med omlægningen af Hallesø Dambrug til økologi er der taget et vigtigt skridt mod sikring af tilstrækkelige mængder af økologisk yngel og sætte sk til de danske økologiske ferskvandsdambrug. Foto: Villy Larsen, Dansk Akvakultur.

13 30. august 2013 nr SK FRONT- LØBER Niels og Grete Riis er kandidater til Økologisk Frontløber 2013 for med stor succes at have formået at skabe deres eget koncept for produktion og salg af økologiske æg. MARKED & MAD Det er ikke kun hønsene, der er glade Efter Niels og Grete Riis startede eget koncept med færre høns og gårdpakkeri, er arbejdsglæden vokset markant på trods af øget arbejdsmængde Tekst og foto: Morten Telling Temperaturen nærmer sig 30 grader, og sommeren er for alvor kommet til Danmark denne dag sidst længst taget på sommerferie, men den slags er der ikke tid til på Hinge Søgaard lidt nord for Hadsten, hvor Niels og Grete Riis har travlt med at passe deres høns og pakke æg. der jo ferie nu. Vi havde ellers lige fået fat i en, der kunne hjælpe os, men hun har fået dårlig ryg, så nu er vi lidt pressede, siger Niels med et smil, som antyder, at det nok er træls, men ikke værre end det nok skal løse sig. Det store spring Niels og Grete tog det store spring i efteråret 2012, hvor de opsagde deres faste kontrakt med Hedegaard Foods og startede deres helt eget koncept med langt færre høns og eget gårdpakkeri. Forinden var der gået et års tid med at udvikle konceptet og få lavet aftaler med nye kunder. - Vi havde længe gået og overvejet, hvordan vi kunne gøre tingene anderledes, forklarer Niels. - Vi befandt os i en situation, som efterhånden er velkendt inden for dansk landbrug, hvor det hele tiden handlede om at producere mere og mere, for at få økonomien til at hænge sammen. Presset blev større og større på både dyrene og os selv. Vi havde over ikke den vej, vi ønskede at gå. Efter et par tilløb endte vi med at få etableret et samarbejde med Økologisk Landsforening, en designer udviklet det nye koncept og konkretiseret ideerne. Da først konceptet var på plads, og der kunne fremvises design og emballage, gik Niels, der har erfaring med salgsarbejde fra sit tidligere job, i gang med at kontakte potentielle kunder. Det endte med en aftale med Dansk Supermarked, der var villig til at aftage størsteparten af Niels og Gretes produktion. - Det har været lidt som at springe et bungy jump, fortæller Niels. - Vi var noget nervøse for at tage springet, da vi endelig skulle gøre det. Indtil da havde vi jo bare haft nogle forestillinger om, hvad der skulle ske, og havde uden risiko kunnet drømme om fremtiden og lægge store planer. Nu var det pludselig alvor. Vi ved en masse om høns og æg, men ikke så meget om, hvad der skal til for at sælge varen til den moderne forbruger. Økologisk Landsforening var med til at vise os vejen og styrke os i troen på, at det var rigtigt, det vi havde gang i. Havde vi ikke fået den hjælp, havde vi måske satset helt forkert. Langt større arbejdsglæde Noget kunne tyde på, at Niels og Grete har satset rigtigt. I alt fald er deres indtjening ikke blevet ringere, selv om hønseholdet er halveret. Snarere tværtimod. Samtidig er arbejdsglæden vokset, selv om der også er en del mere at lave end før. skellige arbejdsopgaver end tidligere, fortæller Grete. - De mange småopgaver kan godt vokse sig store, når de lægges sammen. Nu skal vi jo selv håndtere emballage, fakturere, påsætte labels, pakke paller og så videre. Det er blevet sjovere og ind i mellem også lige sjovt nok, men samlet set oplever vi en markant større arbejdsglæde i det daglige i forhold til før. Nødt til at skille sig ud Ud over den øgede arbejdsglæde passer det nye koncept også meget bedre ind i Niels og Gretes idé om, hvordan de gerne vil producere økologiske æg. - Når man starter sådan noget som det her, er man nødt til at skille sig ud fra de andre, forklarer Niels. - Vi synes, der er gang i en industrialiserende udvikling inden for den økologiske ægproduktion, med blandt andet indførelsen af etageanlæg, som vi er meget betænkelige ved, og som vi ikke kan se os selv være en del af. Vores kolleger er meget interesserede i vores koncept, men samtidig skeptiske over for, hvad vi gør så meget anderledes, end de selv gør. Vi tror på, at høns har det bedst, når de får mulighed for at udfolde deres oprindelige adfærd, og det mener vi, de får mulighed for under de forhold, vi kan tilbyde dem. Niels og Gretes koncept bygger på delse, friskhed, bæredygtighed og sundhed. Ikke mindst ønsket om at fortælle og informere om æggenes oprindelse, og hvordan de er produceret, spiller en væsentlig rolle i konceptet. Det sker dels med små tekststykker med fakta på emballagen, dels i indlæg og opdateringer på Niels og Gretes hjemmeside og Facebook-side. - Vi får ofte spørgsmål fra folk om, hvordan økologiske æg egentlig produceres, og hvilke vilkår vores økologiske høns vokser op under, forklarer Grete. - Det har været en stor glæde for os, at vi har kunnet fortælle åbent om, hvordan vi gør tingene og få en dialog med kunderne. Det styrker dels kundernes tillid til os, for de får pludselig et ansigt på producenten, men det er også med til at skabe gejst og motivation for os selv, når vi modtager spørgsmål, ros eller forslag til forbedringer direkte fra vores kunder. Tidligere hørte vi aldrig fra vores kunder. Ingen Morten Korch Selv om emballagen og hjemmesiden udstråler lækkert design og en lille snert landbrugsromantik, er Niels og Grete meget bevidste om, hvor grænsen går. - Vi vil ikke tegne et Morten Korch-billede af vores produktion. Det er jo reelt en industriproduktion, vi har med høns, men vi adskiller os alligevel, blandt andet ved at vi håndterer og pakker æggene i hånden. Der er alt for mange forbrugere, der ikke ved, hvordan deres fødevarer produceres. Vi vil gerne give vores kunder et realistisk billede af, hvordan vores æg produceres. BLÅ BOG Niels og Grete Riis købte Hinge Søgaard i Lagde om til økologi Niels er uddannet ingeniør og Grete tidligere advokatsekretær. De høns af racen Lohmann White producerer ca. 5,6 mio. æg om året. Æggene leveres til Dansk Supermarked og Solhjulet. På de 200 ha jord dyrkes foderkorn og grovfoder. Markdriften varetages af lokal maskinstation. Læs mere på

14 august 2013 nr. 528 MARK STALD UGENS TAL 10,1-10,6 % Det er det senest opgjorte tal for dødelighed blandt økologiske æglæggere. Tallene FAGLIGT TALT MARK & STALD Overdækning er god ide Af økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Få styr på kvælstof og klima ÆBLER: Det er dyrt, men det virker: et lille tag over æblerækken beskytter æblerne mod bl.a. skurv. En avler vil nu prøve systemet i praksis Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Seniorforsker Marianne Bertelsen Tørre blade i længere tid der tag. Ifølge Marianne Bertelsen har det dog - - Det er jo heller ikke gratis at køre Avler dækker 0,5 ha - Skurv i Rød Elstar med og uden tag Resultater fra usprøjtet parcel i Træ nr. 6 til 9 var overdækket, mens træ nr. 10 ikke var. Træ nr. 6 stod nærmest en sprøjtet (S) parcel. % af æbler Træ 6 Træ 7 Træ 8 Træ 9 Træ 10 Ingen skurv Lidt skurv Kassabel pga. skurv tioner. og tages af. - ger han. Rubens er en modtagelig sort, man normalt ikke vil bruge i en økologisk plantage. Her kan man imidlertid se, at den med overdækning (th) faktisk præsterer ret pæne æbler. Resultatet uden overdækning ses t.v.

15 30. august 2013 nr Lektor Sven-Erik Jacobsen (th) viser Andes-lupinen - L. mutabilis - frem for lektor Åse Hansen, Københavns Universitet, og økologikonsulent Sven Hermansen, Økologisk Landsforening. Lidt jord på roerne ødelægger ikke ensilagen Lupin med 40 procent protein PROTEIN: En lupin fra Andesbjergene overrasker med uhørt højt indhold af fedt og protein i frøene Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Den er stor og kraftig og ligner nærmest en havelupin. Den stammer fra Andesbjergene, men nu gror den i en forsøgsmark i Tåstrup. Og det gør den rigtig godt. - Den bliver kaldt Indian soja, fortæller lektor Sven-Erik Jacobsen, Københavns Universitet. Han er manden bag universitetets forsøg med glutenfri afgrøder, og Andes-lupinen er en af de mere interessante. Ikke fordi den er glutenfri, men fordi analyser af frø fra sidste års høst viser et overraskende højt indhold af protein og fedt sammenlignet med andre lupiner. Ifølge Åse Hansen, Institut for Fødevarevidenskab, var indholdet af protein sidste år hele 41,4 procent, og fedtindholdet blev målt til 14,4 procent, hvilket er tre gange så meget som foderlupinen Iris indeholder. Sælges som snack Lupin er normalt ikke en human det forholder sig anderledes med Andes-lupinen er endnu ikke helt klarlagt. Dens frø er foreløbigt analyseret for næringsindhold og de vigtigste mineraler men endnu ikke for eventuelle gift- og bitter- - Og vi har heller ikke smagt på dem endnu, siger Åse Hansen. Men det er der andre, der har. Ifølge Sven-Erik Jacobsen bliver frøene solgt på gaden som snacks i Bolivia. Føde eller foder Men skulle de vise sig ikke at behage danskernes smagsløg, kan planten stadig være interessant som foderafgrøde til svin og fjerkræ. Det er dog afgørende, at den kan afmodne og høstes. Lupinen har forgrenet vækst og er meget sen. - Jeg troede faktisk ikke, den kunne modne herhjemme, men vi Jacobsen, som brugte nogle af frøene som udsæd i år. Han har gode erfaringer med at forædle sig til tidligere modning. Det har han gjort med quinoa. ENSILERING: Højt sukkerindhold og god mælkesyreforgæring forhindrer opformering af clostridier i ensilagen, viser svensk undersøgelse Selv om der følger noget jord med roerne, skal man ikke være bekymret for at samensilere dem med majs. Det konkluderer en svensk undersøgelse fra Hushållningssälskapet Halland. Man kunne ellers godt frygte for kvaliteten, for normalt er jord bandlyst i ensilage. Men det er altså ikke altid tilfældet med roer. Årsagen er roernes høje sukkerindhold. Det fører til en markant sænker ph og hindrer opformering af Clostridie-bakterier, skriver Stiftelsen Lantbruksforskning i sit nyhedsbrev. Forekomsten af mælkesyrebakterier var størst i ensilage, grovhakkede. Der var generelt kun lidt jord på roerne, der blev taget op i tørt vejr, renset mekanisk og lagt på lager et par dage inden ensilering. Eksperterne understreger, at man skal bestræbe sig på at få mindst muligt jord med i ensilagen og eventuelt vaske roerne før ensilering. Konklusioner fra forsøget Man kan læse rapporten (på svensk) på Trods en vis andel jord kan man opnå høj ensilagekvalitet uden tilvækst af clostridier eller varmedannelse Roernes sukker øger mælkesyredannelse og giver lavt ph, hvilket øger ensilagens stabilitet Mekanisk rensning efter optag kan være tilstrækkeligt på lette jorder under tørre forhold Findeling af roer øger tab af tørstof og råprotein

16 august 2013 nr. 528 Fremover skal EU s pesticid-eksperter i EFSA ikke kun vurdere hvert enkelt sprøjtemiddel hver for sig men også se på skriver FoodCulture. I første omgang vil der være fokus på pe- pesticider gradvist inddrages i vurderin- DN: Forbyd sprøjtegifte før høst Up før høst. - Det er etisk og miljømæssigt uforsvarligt at sprøjte markerne før høst. Vi ønsker sælge det. MARK & STALD Igler kan også lindre husdyr MEDICIN: Igler anvendes indimellem til behandlinger af mennesker. Tysk forsøgsgård bruger igler til at behandle blodsamlinger og pattesår på køer fektioner og lindre smerter hører ikke kun åreladningernes fjerne Igler kan også anvendes på hus- tændelser og sår. Det praktiserer man i den økologiske malkekvægs- forskellige lidelser med igler og ste nr. af Bioland. tesår og har gode erfaringer med det. Pattesår er smertefulde for køerne og kan lede til andre lidelser lettere malke. Brug og smid væk forsøge at fjerne dem. Bidsåret renser såret. ikke igler. Nyt på teknologilisten Den såkaldte teknologiliste er opdateret forud for ansøgningsrun- Automatisk strøelse Mælketaxa Tørring af spiseløg Opsamling af ukrudtsfrø v. høst Teknologitilskud fordelt på brancher FødevareErhverv har på forhånd fastsat en ramme for fordelingen Branche Mio. kr. Branche Mio. kr. Slutspurt på Teknologistøtteordningen 18. september er deadline for denne runde. Alle økologer med mere end 830 normtimer på bedriften kan komme i betragtning. Medlemmer af Økologisk Landsforening kan benytte Fagligt Team og Projektservice til sparring og udarbejdelse af ansøgningen. Der er tidligere søgt og bevilget støtte til radrensere, frisk-græs-systemer, drivveje, lugerobotter, drikkevandssystem til svin og meget andet. Listen er meget længere, den dækker alle produktionsgrene. Hvis behovet er der, er der gode muligheder for at få op til 40 % tilskud til investeringer, der fremmer økologien på din gård. Der skal tages tilbud hjem, og ansøgningen skal motiveres, så det er nu, der skal rykkes. Kontakt Else Torp, Projektservice mob Sven Hermansen, Fagligt Team mob Sidste chance for teknologi-tilskud INNOVATION: Den populære tilskudsordning sætter 24 mio. kr. på højkant i den foreløbigt sidste ansøgningsrunde i september fodertildeling og frostfrit vand til til. man vil have en chance for at kom- skudt i gang med ansøgningsfrist er en del af det landdistriktspro- pulære tilskudsordning eller noget Planteavlskonsulent i Økologisk opfordrer til at se listen igennem men også til at være realistisk i for- procent af investeringen. - Man skal selvfølgelig ikke op- er faktisk gode teknologier på li- den i stalden og øge præcisionen eksempler.

17 30. august 2013 nr Minister svarer på spørgsmål om æg Fødevareminister Karen Hækkerup måtte onsdag svare på 22 spørgsmål fra Venstres Erling Bonnesen, da ministeren var kaldt i samråd med Folketingets Fødevareudvalg. Bonnesens spørgsmål handler blandt andet om forholdene for økologiske høns, dødelighed og forurening med kvælstof fra økologiske hønsegårde samt ministerens syn på buræg fra de nye såkaldt berigede bure. Samrådet var ikke afholdt ved avisens deadline, men spørgsmål og svar kan ses på Folketingets hjemmeside. MARK & STALD Det nye katalog præsenterer mangfoldigheden blandt gamle æblesorter i ord og billeder. 60 robuste sorter til æblehaven NYT HÆFTE: Gamle sorter er en guldgrube af forskellige smags- og farveoplevelser, som blandt andet kan udnyttes i mostproduktion og ved lokalt salg Når økologer vælger æblesorter, har modstandskraft mod skurv og sygdomme i det hele taget høj prioritet. De senere år er en del sorter markedsført som skurvresistente, men der er mange eksempler på, at resistensen bliver brudt efter en kort årrække. Derfor er sorter, som ikke er decideret resistente men blot robuste, interessante. Nu har to af landets eksperter i æblesorter Maren Korsgaard og Torben Toldam-Andersen, Køben- beskrevet 60 gamle æblesorter, som både smager godt og i en eller anden grad er robuste over for angreb af sygdomme og skadedyr. Det er der kommet et lille farvestrålende hæfte ud af. Historien kan ikke kopieres De 60 sorter indgår i de usprøjtede sortssamlinger på Gl. Estrup og i Anton Pedersens æblesamling i Rødding i Salling. - De gamle sorter repræsenterer en enorm variation i størrelse, form, farve, sæson og smag, fortæller Maren Korsgaard, der fortalte om arbejdet med at registrere robusthed i de gamle sorter på Århus Universitets temadag om økologisk kernefrugt i sidste uge, et arbejde, der blev påbegyndt i 2006 og netop er afsluttet. - Jeg vil ikke stå her og opfordre se sorter, men prøv i mindre skala. Måske viser det sig, at de kan noget særligt, lød opfordringen til de omkring 50 fremmødte. - De gamle sorter har den store fordel, at de har en lokal historie. Den kan ikke kopieres af udenlandske producenter, fortsatte Maren Korsgaard og gav nogle få eksempler på lokale sorter: Brostrøm Guldreinet fra Viborg, Maren Nis fra Sønderjylland, Ringkloster Kammerjunker fra Horsens og fynske Filippa. Hvad siger reglerne? Når man køber podekviste af de gamle sorter, bliver man gjort opmærksom på, at de ikke må bruges til kommerciel brug. Maren Korsgaard slog koldt vand i blodet på de avlere, der var bekymrede for, om de overtrådte nogle regler ved at plante dem. - Sorterne er ikke på EU s sortsliste. Vi har diskuteret det med NaturErhverv og er nået frem til, at man gerne må sælge æblerne men ikke podekviste. Gode gamle æblesorter til haven kan købes for 50 kr., når Pometet i Tåstrup holder åbent hus 29. september, eller i Anton Pedersens Æblesamling i landsbyen Rødding i Salling. Hæftet vil også senere blive tilgængeligt på internettet. Omkring 40 avlere og andre æbleentusiaster beså Forskningscenter Årslevs mange markforsøg og hørte om sorter, ukrudtsbekæmpelse, og indsats mod skurv og andre sygdomme.. Nye sygdomme breder sig ÆBLER: Økologiske æbleavlere får ikke fred. De seneste par år er der registreret to nye sygdomme i Danmark Gummiråd, sommersortråd og Topazplet hedder tre sygdomme, som er begyndt at brede sig i danske plantager især økologiske. Gummiråd blev første gang observeret i Årslev i Sygdommen er lusket, fordi den ikke kan ses på træerne men udvikler sig under lagringen. Smittekilden er frugtmumier, der ikke fjernes fra træerne. Paradisæblet Golden Hornet, som ofte anvendes som bestøversort, er næsten altid smittet. - Fjern mumierne, og fjern måske også paradisæblerne, lød opfordringen fra konsulent Maren Korsgaard, da hun fortalte om sygdommen på en temadag om økologisk kernefrugt i Årslev. Sommersortråd ses som små sorte prikker på æblerne. Den er indtil videre mindre udbredt end gummiråd, men rådet er det samme: fjern alle frugtmumier og destruer dem. - Og meld gerne tilbage, hvis I gaard. Topaz-plet skyldes svamp Topaz-plet er ikke helt ny. Den blev fundet første gang i 2000 i sorten Topaz. Den angriber imidlertid en lang række sorter, blandt andet er Rød Aroma, som er en af hovedsorterne i økologiske plantager, meget følsom. Hidtil har man ikke kendt årsagen til de hvide pletter med sort kant, men nu har eksperter vha. DNAanalyser slået fast, at der er tale om en svampesygdom og fundet den svamp, der forårsager den. Hvad den hedder, er dog endnu en hemmelighed, men det gør ikke den store forskel, for der er tale om en svamp, som der er meget lidt viden om, oplyser økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning. Næste skridt er derfor at forske i svampens livs- Topaz-plet kan bekæmpes med svovl.

18 august 2013 nr. 528 Klaus hakkelsen MARK & STALD TEKNIK: Den første danmarksmester i hø har udviklet et modulopbygget høtørringsanlæg i grønhavre til hestefoder Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Om et par måneder kommer et nyt høtørreri på markedet. Det hedder Hay-Dry og er dansk, nærmere betegnet fra Thy. Her går den økologiske planteavler Klaus Holt og eksperimenterer med at lave supergodt hestefoder. Det er der nu kommet et høtørringsanlæg ud af. Undervejs i arbejdet med hestefoderet blev han interesseret i hø og høtørring og stiftede bekendtskab med østrigske Lasco Heutechniks hjemme har investeret i. - Jeg syntes, Lasco var for dyr, og desuden er deres anlæg ikke står det der permanent, lyder Klaus Holts forklaring på, at han for nogle år siden begyndte at banke sit eget balletørringsanlæg sammen ude i laden. Et anlæg, der i øvrigt førte til, at han vandt det første danmarksmesterskab i hø, da det blev afviklet i Jeg byggede i træ, men det er noget bøvl. Alle samlinger skal skummes op, og det er ikke til at få tæt. Derfor gik jeg over til glas- uddannede vindmøllesælger, der fordele. de store spillere på markedet med sin egen version, som han kalder Hay-Dry. Samles uden værktøj Hay-Dry består af korte moduler, der hver passer til en rundballe. De er designet, så de kan klare vægten af et par store, tunge rundballer, men selv vejer de ikke mere, håndkraft, pointerer Klaus Holt. Modulerne samles uden brug af værktøj. I perioder, hvor man ikke bruger anlægget, kan det skilles og sættes til side, forklarer han. Anlægget i Klaus Holts lade er rundballer på hvert hul og et glas- tvunget ud gennem siden på ballerne. Det er blæseren for enden Klaus Holt tørrer grønhavre på balletørringsanlægget Hay-Dry. Det sættes sammen af korte glas bermoduler, der er nemme at skille og samle. Havren er iøvrigt sort havre, som skulle være særlig god til heste. af anlægget, der bestemmer hvor mange moduler, man kan bygge på. Klaus Holts målgruppe er mindre bedrifter med heste, kalve, får eller geder. - Folk, som gerne selv vil have styr på kvaliteten af deres grovfoder, understreger han. Videnkupon til hakkelse sig for grovfoder til heste, et område hvor han mener, der er plads til forbedringer. Resultatet af hans eksperimenter står på tørreriet i laden. Otte baller tørret grønhavre. Havren er høstet på forskelligt udviklingstrin punkt, hvor strået indeholder mest energi. Klaus trækker en tot ud af den nærmeste balle og udløser en regn af kerner, der falder til jorden. Ballen er den senest høstede. - Den blev høstet, da kernerne var ved at miste den mælkede konsistens. Det er nok for sent. Den forrige portion smuldrede slet ikke, fortæller han. Han kalder foderet for hakkelse inspireret af fortidens hestefoder. Hakkelse er det nu ikke, En videnkupon giver små og mellemstore virksomheder tilskud til køb af viden og projektsamarbejde med videninstitutioner. Formålet er at give virksomhederne mulighed for at udnytte de muligheder, der ligger i at anvende institutionernes viden. for stråene er ikke snittet bortset fra den behandling, de har fået af en cropcutter på presseren. Sammenligningen holder så langt, at det er havre, det er strå, og det er til heste. - Og de er vilde med det. Det er den tilbagemelding, jeg har fået Videnkupon på kr. til at udvikle sin ide. Glad for havre i sædskiftet Som økologisk planteavler vil Klaus Holt gerne have havre i sit sædskifte, men der er ikke mange, der er interesseret i at købe kornet. Det kan havrehøet måske råde bod på. - På denne måde kan jeg sælge både kerner og strå, få et godt sædskifte og udnytte tørreriets kapacitet bedre, siger Klaus Holt, der omlagde gårdens 40 ha til økologi i Se mere på Lavt brændstofforbrug - 4 liter pr. ha Høj kapacitet ha pr. time Rensning mellem korn giver en gennemskæring på 72 % Mineralisering af jorden giver op til 15 kg N pr ha Lave vedligeholdelsesomkostninger OBS! 40 % tilskud kan søges indtil den 18. september DEN rigtige LØSNING Hjemmesideadresse:

19 30. august 2013 nr SK FRONT- LØBER Økologisk Frontløber Carsten Jacobsen, planteavler og kandidat til prisen som Økologisk Frontløber Begrundelsen er hans nytænkning om økologisk gødningsproduktion baseret på planterester og afgrøder. Årets frontløber udpeges på Økologikongres 2013 i november. MARK & STALD Blå bog indenfor: Samproduktion af gødning og bioethanol Sortsudvikling til økologisk landbrug Tekniske løsninger til ukrudtsbekæmpelse Bæredygtig natur Højere økologiske udbytter Carsten lukker kredsløb Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Det syder og bobler i Carsten Jacobsens lade. Virvaret af ståltanke forbundet af rør, ledninger og transportører, som han selv og kompagnonen Lars Sørensen har udtænkt og skruet sammen, kan omdanne økologiske frø, kerner og andet plantemateriale til gødning og grøn benzin. Og taler man med den garvede ved Silkeborg, kan man ikke lade være med at tænke, at det også syder og bobler i hans hjerne. Han er konstant i gang med at udvikle re gårdens økologiske markdrift og skabe sammenhæng mellem produktion og ressourceforbrug. Der er kredsløb, der skal lukkes, og ressourcer, der skal udnyttes til sidste dråbe. Prototype I den sammenhæng er det ingen til at makke med teknik og maskiner, som Carsten har. Det har taget mange år med allehånde eksperimenter at nå frem til den prototype, som nu står i laden, og som Carsten Jacobsen håber at kunne producere og sælge til andre øko- Det er dog endnu ikke sket. Til De gav 70 hkg, og når noget giver højt udbytte, må prisen falde, tænkte jeg. Altså kunne jeg godt tillade mig at kværne 25 hkg og smide dem tilbage på jorden og på den måde tilføre 100 kg N. gengæld producerer han gødning på livet løs. - Vi kan sælge alt, hvad vi kan producere, og nu begynder vi også at få forespørgsler fra hollandske gartnere, siger Carsten Jacobsen. Han er derfor i øjeblikket på jagt efter leverandører af råvarer til anlægget, gerne hestebønner. - Og de behøver ikke være høstmodne. Det er nok at nogle af kernerne er, tilføjer han. Fra spild til gødning Ideen med anlægget er at omdanne afgrøder og spildprodukter fra marken til nyttig gødning, ethanol, foder eller måske sågar forædlede fødevarer. Indtil videre koncentrerer Carsten og Lars sig dog om gødningsproduktionen. Metoden består i at malte spiredygtige kerner, mæske dem, tilsætte gær og lade det hele stå og boble i en uges tid, ganske som hvis man ville brygge øl. Resultatet af enzymernes og gærcellernes arbejde er en halvvåd masse, der brugt som gødning udmærker sig ved en plantetil- 80 pct. Altså en meget præcis og hurtigvirkende gødning. separeres i en tør og en våd fraktion med forskellige egenskaber og næringsindhold. rigt ved at være meget sur med ph på 3,5. Den kan derfor modvirke manganmangel og bruges til at forsure almindelig husdyrgylle. To vækstsæsoner på ét år Sideløbende med ideen om at bygge et gårdbaseret etanol- og gødningsanlæg har Carsten Jacobsen udviklet markdrift og sædskifte, så det er passer til ideen om at recirkulere overskydende næ- og år til år. Vellykkede mellem- og efterafgrøder er helt centrale i den forbindelse, og Carsten praktiserer i dag et rækkedyrkningssystem med 36 cm rækkeafstand og dermed ekstra god plads til efterafgrøder mellem rækkerne. - Jeg kan vente med at så efterafgrøden til midt i juni og vælge en kraftigt voksende efterafgrøde uden at risikere, at den overgror kornet. Og omvendt risikerer jeg ikke, at efterafgrøden bliver kvalt, fortæller Carsten Jacobsen, der utallige gange har oplevet, at det enten er hovedafgrøden eller efterafgrøden, der lykkes, sjældent dem begge. Det vil han lave om på. Sparer vanding Som en behagelig sidegevinst ved rækkedyrkningen har han opdaget, at den sparer ham for en del markvanding. Der er fugt nok i jorden mellem rækkerne til afgrøde nr. to. Carsten Jacobsen har eksperimenteret med en lang række arter - stubturnips, kålroer, bederoer, cikorie, rødkløver, byg/ært og hvede for eksempel - men den endegyldige løsning har han endnu ikke. - Korn i et kornsædskifte duer ikke. Cikorie og kålroer har givet 55 hkg tørstof pr. ha, men roer er ikke den mest oplagte økologiske efterafgrøde, selv om den indeholder meget energi. I år prøver jeg med vikke, gul sennep og hestebønner, opsummerer Carsten Jacobsen sine eksperimenter, der alle har det for øje, at mellemafgrøden skal kunne indgå i gødningsproduktionen. Innovation Hestebønner spiller en særlig rolle i historien om Carsten Jacobsens innovative tilgang til gødning og energiproduktion. I 2004 dyrkede han vinterhestebønner for første gang. - De gav 70 hkg, og når noget giver højt udbytte, må prisen falde, tænkte jeg. Altså kunne jeg godt tillade mig at kværne 25 hkg og smide dem tilbage på jorden og på den måde tilføre 100 kg N, fortæller han. Her kunne tankerækken være stoppet, men det gjorde den ikke. - Stivelsen ville gå tabt på den måde, og jeg syntes, det kunne være sjovt at opkoncentrere den og udnytte den. Hvorfor ikke prøve at lave ethanol? fortæller Carsten Jacobsen, der siden har kastet sig over at forædle vinterhestebønnerne til de lokale vækstforhold på gården. Han har blandet forskellige sorter, der har bestøvet hinanden, dyrket frøene og udvalgt de planter, der har overvintret og vokset bedst.

20 august 2013 nr. 528 Bivenlige planter er giftige for bier Forskere i USA har fundet de såkaldte nicotinoider i planter, som over for haveejere markedsføres som bi-venlige. Syv af 13 undersøgte planter indeholdt nicotinoider i et omfang, som enten kunne skade eller slå bier ihjel. Selv små doser nicotinoider anses for at være skadelige for bier, og EU har netop midlerti- anvendes som bejdsemidler. Det er organisationen Friends of the Earth, der står bag undersøgelsen, skriver Weed s News. Haner bliver til høns Forskere og avlsindustri har fundet en metode, hvormed man kan gøre hanekyllinger til hønekyllinger, inden ægget klækkes. Metoden kan få stor økonomisk betydning for fjerkræbranchen, hvis den tages i brug, fordi man dermed kan forhindre, at halv- Dansk Erhvervsfjerkræ. Metoden består i at indsprøjte et særligt RNA-molekyle i de befrugtede æg. Er æggets foster af hankøn, ændres det til hunkøn. Der er ikke tale om gensplejsning, pointerer australske Poultry MARK & STALD Noteringen Til kamp for hamp Svin Basisnotering (70,0-86,9) uge 35 12,10 kr. Friland A/S giver i uge 34 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./ kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 34: 5,25 kr./ kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 35: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 804,76 kr. (-1,81). Kgregulering: kg: 13,66 kr kg: 14,25 kr kg: 16,50 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 34: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene tetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. HAMP: Johannes Jensen dyrker hamp til frø. Målet er at presse økologisk spiseolie af de små hvidgule-grå-brune kerner Tekst og foto: Karen Munk Nielsen Tredje gang er lykkens gang, siger man. Hvis det holder stik, venter der en god oplevelse forude for Korna og Johannes Jensen på Nyborggaard. Det er nemlig tredje gang, de forsøger sig med at dyrke hamp til modenhed på gården ved Herning. Det er lykkedes at høste nogle få hundrede kg. frø pr. ha de foregående år, så hidtil har olieproduktionen været begrænset. Forhåbentlig bliver det bedre i år. Trods de små mængder er produktionen af hampeolie kommet godt i gang. Den sunde olie supplerer salget af hørfrøolie, som er gårdens hovedprodukt. - Hampeolie har den mest optimale sammensætning af alle i forhold til vores behov, fordi den indeholder GLA - gammalinolensyre, forklarer Johannes Jensen. Den eneste måde at dyrke den på er faktisk gennem hamp. Dyrker på rækker Tanken om at dyrke hamp til modenhed har rumlet siden 2003, men først i 2010, da han så et markforsøg med hamp til moden- at prøve selv. Hampen dyrkes på rækker med 25 cm imellem. Johannes har valgt at så relativt sent, dvs. i maj, når jordtemperaturen 8-10 grader, for at få en hurtig fremspiring. Han har givet marken 35 ton gylle og holder den ren med radrensning. Svær at høste Høsten er en udfordring for sig slår en lille latter op, da talen falder på høst. - Første år havde vi en meget Første år høstede de 400 kg/ha og andet år 200. I år håber Korna og Johannes, at udbytte vil kravle op omkring kg. dage og tre mejetærskere at få den høstet, fortæller Johannes. - Vi skårlagde den, men stænglerne var for lange og satte sig fast i kerneudskilleren og valsen på skærbordet. Nu har vi fået lavet nogle blændplader til mejetærskeren, og vi høster på roden med skærbordet så højt som muligt. Sidste år klarede vi det på en dag, fortsætter han. Det var 10. oktober, og de måtte opgive to hektar, fordi jorden var blevet for blød. Også i år er der et hjørne af marken, der allerede på nuværende tidspunkt er afskrevet pga. dårlig etablering, men ellers står der en pæn afgrøde, vurderer Korna og Johannes ud fra planternes frøstande. Oliehamp og -hør på 50 ha Med spiseolie som speciale og med en ambition om selv at producere alle råvarer kan markplanen nogle gange komme til at se lidt underlig ud. Det er blandt andet tilfældet i år, hvor hør og hamp optager 50 af gårdens 80 ha. Den fordeling er ikke normal, men fordi de mistede 12 ha hør sidste år til regnen, må de skrue ekstra op for dyrkningen i år. - Vi er nødt til hele tiden at tænke to år frem. Vi skal have råvarer nok, hvis høsten af en eller anden grund glipper, forklarer Johannes Jensen, som tilsyneladende tager helt roligt, at næsten to tredjedele af markerne er dækket af sene højrisiko-afgrøder. Markdrift på Nyborggaard Korna og Johannes Jensen driver et økologisk planteavlsbrug vest for Herning. Her har de specialiseret sig i at dyrke olieplanter og producere spiseolie, som de sælger under eget mærke. Areal 80 ha Markplan 2013: 4 ha vinterrug 11 ha vårhvede, blanding af Vinjett og Leguan 15 ha grynhavre 8 ha hamp, Uso og Finola 42 ha oliehør Blandhvede til brød Også gårdens korn er konsumafgrøder. Havren sælges til grynproduktion, mens rug og hvede formales, pakkes og sælges fra gården. Hveden er en blanding af to sorter, Vinjett og den ældre Leguan, der har stak. Korna og Johannes har gode erfaringer med at lave mel af netop denne blanding. - Så vi begyndte at dyrke dem i blanding. Det fungerer godt. Den gav 35 hkg. sidste år, og det var godt sammenlignet med naboernes udbytter, fortæller Johannes, som oprenser en del af høsten til udsæd. Leguan er nemlig ikke på markedet længere.

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE

PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE PROGRAM ØKO-SHOWS PÅ DEN ØKOLOGISKE SCENE COPENHAGEN FOOD FAIR 2015 SØNDAG D. 22/2 2015 10.30 Tea2You, Q Kaffe og Kakao: Kom til morgenkaffe- og teceremoni med stort Ø for Økologi. 11.30 Them Andelsmejeri,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

økologisk din vej til... faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne

økologisk din vej til... faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne økologisk LANDSFORENING din vej til... faglig udvikling, butikshylderne, forbrugeropbakning og politikerne Økologisk Landsforening - din vej til faglig udvikling og fagpolitisk indflydelse Tæt på forbrugerne

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus

Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus Appetit på Forandring Food Festival 2012 Aarhus En bred kreds af partnere skaber i 2012 en festival for alle de mennesker, kokke, producenter, udviklere og avlere, der forbedrer og udvikler den danske

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Prospekt for Nepal 2010!

Prospekt for Nepal 2010! Prospekt for Nepal 2010! Indledning: Hvad er ideen med at ville lave et prospekt, altså en mere kommerciel tilgang til et velgørenhedsprojekt? På mange måde ligner velgørenhedsbranchen forretningsverdenen,

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere:

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Dagsorden 1. Niels Halberg: Økologien som redskab til at brødføde verden Notat/referat Kommer fra

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Høringssvar til Landdistriktsprogrammet

Høringssvar til Landdistriktsprogrammet 14. februar 2014 NaturErhvervstyrelsen Center for Projekttilskud Høringssvar til Landdistriktsprogrammet Økologisk Landsforening har gennemgået det udsendte landdistriktsprogram og vil gerne meddele vore

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

INVITATION TIL PEJ GRUPPENS 2016-2019 KØBENHAVN 2. SEPTEMBER 14 OSLO 4. SEPTEMBER 14 HERNING 9. SEPTEMBER 14

INVITATION TIL PEJ GRUPPENS 2016-2019 KØBENHAVN 2. SEPTEMBER 14 OSLO 4. SEPTEMBER 14 HERNING 9. SEPTEMBER 14 INVITATION TIL PEJ GRUPPENS 2016-2019 KØBENHAVN 2. SEPTEMBER 14 OSLO 4. SEPTEMBER 14 HERNING 9. SEPTEMBER 14 FREMTIDENS FØDEVARER SKABES NU Fremtidsbegrebet har altid været omgærdet af mystik, lidt spænding

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere