Rudersdal Kommune. Uanmeldt tilsyn Elleslettegård

Transkript

1 Uanmeldt tilsyn Elleslettegård Maj 2009

2 Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET TILSYNSRAPPORTENS OPBYGNING METODE TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET TILSYNETS VARSLING OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET AKTUELLE TILSYN TILSYNETS VURDERING OPLYSNINGER OM TILBUDDET OPFØLGNING FRA SIDSTE TILSYN FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD...12 BDO KR Side 1

3 1 Formål med tilsynet Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16 at varetage kommunens forpligtelse til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel der leveres fra hver enkelt institution. Formålet med tilsynet er 1 at påse, at borgerne får den hjælp de har ret til efter loven og efter de beslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, samt at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet handler med andre ord om at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning og gældende praksis og at sikre sammenhæng mellem tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte institutioner. Tilsynet involverer et centralt fokus på hverdagslivet for beboere/brugere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og evt. pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres vurdering heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. Indgår, efter aftale med Rudersdal Kommune ikke, i BDO KR s tilsyn. Endelig skal BDO KR henlede opmærksomheden på, at tilsynet alene, ikke er nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. Tilsynet udgør et øjebliksbillede af dialog, udsagn og observationer, der sammenholdt med det foreliggende baggrundsmateriale samt gennemgang af BDO Kommunernes Revisions tilsynsmanual, udgør rammen for det enkelte tilsyn. 2 Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med en vurdering af tilsynet. Herefter følger tilsynets opfølgning fra det seneste tilsyn med hensyn til evt. anbefalinger, bemærkninger og pålæg. Endelig følger en beskrivelse af tilsynets observationer og vurderinger 1 Jf. vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område pkt. 362 BDO KR Side 2

4 inden for de tre områder: Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis, de organisatoriske og personalemæssige forhold samt de fysiske rammer. 3 Metode BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens 15 og 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observation, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, skal giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rettelser af faktuelle fejl. 4 Tilsynets tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Kort opstartsmøde med leder/medarbejder af tilbuddet, hvor det konkrete tilsyn planlægges Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv. Dialog med Leder/ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere 5 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra Rudersdal Kommunes hjemmeside. Materialet indeholder blandt andet tidligere tilsynsrapporter, virksomhedsplan og kvalitetsstandarder. Endelig har oplysninger fra Tilbudsportalen samt oplysninger fra Institutionens hjemmeside indgået i det konkrete tilsyn. BDO KR Side 3

5 6 Tilsynets varsling Da tilsynet er uanmeldt er tilbuddets leder ikke orienteret om tilsynsbesøget. Programmet for det konkrete tilsyn er blevet drøftet og endelig fastlagt på dagen for det konkrete tilsyn. 7 Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg: Mandag d.4. maj 2009 kl Dato for seneste tilsyn Ved rundvisning: Tilsynet blev vist rundt af en beboer, som på vejen fortalte tilsynet om en række forhold som tilsynet spurgte til. Tilsynet talte desuden med flere andre beboere undervejs Observation i forhold til det sociale liv og samspil Er observeret ved den fysiske gennemgang og ved dialogmøde med medarbejdere og beboere. Ved dialog med medarbejdere og ledere Tilsynet talte med flere medarbejdere undervejs herunder Linda Rostrup (socialformidler) som tilsynet mødte indledningsvist og sidenhen med 2 medarbejdere og en nattevagt. Ved dialog beboere Tilsynet havde et lille møde på knap 3 kvarter med 3 unge fra en af afdelingerne. Mødet fandt sted mens de spiste aftensmad. Fra KR Rådgivning: Christina Kaae Simonsen (Cand.scient. og socialrådgiver) og Helen Hilario Jønsson (Cand. Pæd., PD og socialpædagog) BDO KR Side 4

6 7.1 Tilsynets vurdering Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at Elleslettegård tilbyder gode rammer og betingelser for personlig udvikling og for afklaring af ressourcer samt fremtidig bo - og støtte behov for målgruppen. Kombinationen og sammenhængen mellem dag og døgnfunktion og det indbyrdes samarbejde, der eksisterer her, synes eleverne/de unge at drage stor nytte af. Det er tilsynets indtryk, at den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i brugbare principper med hensyn til botræning, at dagsstrukturen følges nøje, og at der er fokus på udvikling af selvstændighed og styrkelse af de unges praktiske, sociale og personlige kompetencer. Elleslettegård fungerer tydeligvis også som et sted, hvor den unge kan knytte venskaber og danne relationer, hvilket synes at have en helt afgørende betydning hos de unge. De unge oplever reelt at være med i fællesskaber, som på forskellig vis understøttes af personalegruppen. De unge giver udtryk for at modtage den omsorg og personlige støtte som de oplever at have brug for i hverdagen. Der er en god stemning på denne almindelige hverdag, hvor tilsynet kommer uanmeldt; de unge er alle vegne og er beskæftiget med små aktiviteter, de hygger sig i fællesrummene eller færdes rundt omkring på området. Et par er ovre i stalden for at se til hestene. Og de hold der har til opgave at tilberede aftensmaden er i fuld gang. Elleslettegård kan med fordel undersøge, hvorvidt deres indbyrdes vikardækning ved sygdom fungerer hensigtsmæssigt, og om belastningen med fordel kan fordeles mere ligeligt, således, at det ikke hovedsaligt er bofunktionen der dækker ind. 7.2 Oplysninger om tilbuddet Oplysninger om tilbuddet Tilbud: Elleslettegård (botilbud), Gøngehusvej 162, 2950 Vedbæk. Leder: Arne F. Ptak. Juridisk grundlag: SEL 107 Antal pladser: Botilbuddet har 30 pladser. Målgruppe: Elleslettegård er et revalideringstilbud for unge med særlige behov for støtte og fungerer som et hjem, en uddannelsesinstitution samt arbejdsplads for 40 unge ml år. Elleslettegård beskæftiger desuden ansatte i beskyttede stillinger. Det aktuelle tilsyn omhandler Botilbuddet. De unge er sent udviklede eller psykisk umodne og har intellektuelle udfordringer. De unge har behov for træning i at bo, arbejde og uddanne sig under forhold, der er tilpasset deres særlige situation. BDO KR Side 5

7 7.3 Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn og evt. nye kvalitetstiltag Ved seneste tilsyn blev der givet anbefaling om genindførelse af regelmæssige MUS samtaler samt pålæg om, at Elleslettegård skal overholde Kommunens ryge og alkoholpolitik. Vedr. anbefaling om MUS: Jf.7.3 er der udarbejdet en plan for gennemførelse af MUS. Disse er netop gennemført og skal fremover afholdes en gang om året. Vedr. ryge og alkoholpolitik: De tre personaler som tilsynet talte med, var alle enige om, at kommunens politik på området bliver overholdt. Rygning er ikke tilladt på fællesarealer, men den unge må gerne ryge inde på sit eget værelse. Det er tilladt at ryge udenfor, såfremt man anvender de spande, der er stillet i nærheden af husene og fungerer som askebæger. Vedr. alkohol oplyser medarbejderne, at praksis i dag er således, at alkohol forbudt i dagtimerne, men tillades ellers så længe det foregår på eget værelse og så længe den unge ikke drikker sig fuld. Alkoholindtag er baseret på aftaler mellem ung og medarbejder. Ifølge såvel personale som de unge overholdes de ovenfor gældende regler, og adspurgt om, hvor tit nogle finder på at drikke i hverdagen lyder svaret hele vejen rundt, at dette sker yderst sjældent. 7.4 Fysiske rammer og rundvisning Fysiske rammer og observation Elleslettegård er placeret i Vedbæk og består af en ældre, moderniseret gård. Flere andre bygninger er placeret på det store areal, herunder forskellige værksteder og undervisningslokaler samt et stort ridehus med 18 egne heste og 32 heste på pension, der således både giver mulighed for ridning til eget brug, men også kapacitet til privat udlejning. Elleslettegårds boafdeling består af 4 selvstændige ens huse med plads til 6 unge i hvert hus, samt et hus med tre selvstændige lejligheder, der rummer de 3 udslusningspladser. Kontorfaciliteter og møderum til personalet på boafdelingen findes i en selvstændig bygning i tilknytning til de boafdelingerne. Tilsynet møder indledningsvist op i administrationsbygningen, hvor vi møder socialformidler og jobkonsulent Linda Rostrup. Hun er på vej hjem, men vi taler kort med hende om hendes funktion, hvorefter hun sørger for at etablere kontakt til personalet i boafdelin- BDO KR Side 6

8 gerne. Tilsynet taler herefter med de to personaler, der er på aftenvagt, og tilsynsbesøget tilrettelægges. En ung vil gerne påtage sig opgaven med at visetilsynet rundt. Vi starter i udslusningsboligerne, hvor en beboer gerne vil vise os sin lejlighed frem. Boligen består af soveværelse samt stue/køkken/alrum. Badeværelset er småt og der er ingen brusekabine, men en bruser hænger på væggen midt i rummet, uden afskærmning til resten af badeværelset. Beboeren har et ønske om at have et toilet og bad der er adskilt evt. ved et gardin, men er ellers godt tilfreds med sin lejlighed. Når man bor i udslusningsafdelingen, og gerne vil på besøg i et af de andre huse, skal man være inviteret, og de andre i det pågældende hus skal desuden give deres accept af besøget medmindre besøget udelukkende foregår på eget værelse. Samme regel er desuden gældende for de øvrige huse. Ifølge den unge fra udslusningsafdelingen som tilsynet talte med, fungerer denne ordning vældig fint, hvilket desuden bekræftes af flere af de unge under undervejs. Han mener desuden, at aftalen er rimelig og vigtig, hvilket muligvis også er medvirkende til, at der faktisk aldrig er problemer i den henseende. Herefter besøger vi de 4 huse, hvor de fysiske rammer er ens og består af: et stort, aflangt rum bestående af køkken - alrum samt stue. Langs dette rum er placeret 3 x 2 værelser med en lille mellemgang imellem hver sektion. I mellemgangen er placeret toilet og badefaciliteter, som således deles af de beboere fra de to værelser. Der er endvidere et fælles vaskerum i hvert hus. I køkkenalrummet er der en opslagstavle med forskellige oplysninger om bl.a. husmøder, dagsordner og dagsstruktur, beboernes pligter og individuelle planer. Det store rum giver mulighed for forskellig slags aktiviteter og ophold én var fx i gang med at lægge puslespil, hvilket sagtens kunne lade sig gøre uden at flytte det pga. spisning. Såvel medarbejdere som de unge giver udtryk for, at de er tilfredse med rammerne, og at de finder dem hyggelige og rare. Adspurgt oplyser de unge, som tilsynet taler med undervejs, at indretningen og inddelingen af værelser samt toilet og badefaciliteter fungerer fint. De unge og personalet står selv for rengøringen i husene. Der pænt ryddet op i husene, og det er tilsynets indtryk, at der er en fin rengøringsstandard. De fysiske rammer synes efter tilsynets indtryk at være funktionelle og særdeles egnede til målgruppen. Det er tilsynets indtryk, at der er en hyggelig og rar stemning i alle husene. Der er dels mulighed for at fungere i mindre grupper, med mulighed for fokus på personlig udvikling og botræning og dels er der rig mulighed for at knytte venskaber i og på tværs af husene, hvilket efter tilsynets vurdering er ideelt for målgruppen i denne fase, hvor de både skal knytte kontakter, afgrænse sig og udvikle større selvstændighed og blive afklarede i deres behov og færdigheder. Og endelig bemærker de fleste af de beboere som tilsynet taler med, at de udendørs fysiske rammer og faciliteter har stor betydning for beboerne og at de sætter pris på: den smukke natur ( ) rolige omgivelser, ( ) og så er det rigtig rart at det er så langt fra en storby, bemærker en ung. BDO KR Side 7

9 Tilsynets observationer undervejs Det er tilsynets overvejende indtryk at, vi møder ind i en hverdag, der fungerer godt for målgruppen. Der er en tydelig struktur som alle beboere synes at have stor gavn af, idet de henviser - og støtter sig til den flere gange undervejs. Der er en god stemning blandt beboerne, de hygger sig, går på besøg hos hinanden. De griner og ved også, hvad de skal sige til hinanden for at drille hinanden og få hinanden til at grine. Tilsynet bemærker en respektfuld og åben kommunikation mellem personale og beboere. Det er tilsynets indtryk, at de unge henvender sig en del til personalet omkring større og mindre ting og for at blive vejledt. I alle 4 huset dufter der af mad, og tilsynets kan konstatere, at der spises præcis kl og at middagen sluttes kl , ligesom det er anført i planen, der findes på husenes opslagstavler. 7.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Rammer for arbejdet De overordnede rammer for arbejdet på Elleslettegård udgøres foruden Rudersdal kommunes overordnede politikker på området af flere forskellige perspektiver som fx lovgivningen på området, herunder loven om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Her udover er der en personalehåndbog som dels indeholder skriftlige procedure og vejledninger for arbejdet med de unge, men som fx også indeholder overordnede rammer for arbejdet samt retningslinjer for introduktion af nye medarbejdere. Kvalitetsstandarder og metoder - Fokus på kvalitetsstandarder og pædagogiske metoder Tilsynet kan konstatere at Elleslettegård ikke har udarbejdet kvalitetsstandarder for deres arbejde. Men på boafdelingen, som tilsynet omhandler, oplyses det, at de pædagogiske metoder hovedsalig består af botræning og støtte i relation til den enkeltes personlige udvikling. Personalet forestår bl.a. bogruppeundervisning fra 8-12 hver dag. Her undervises i meget forskelligt lige fra kost, hygiejne, økonomi og seksualvejledning. Dette fordrer viden og indsigt i de unges begrænsninger og ressourcer samt en grundlæggende forståelse for den unges problematik således, at den unge gennem opnåelse af små delmål undervejs, kan opnå evner og færdigheder til at flytte videre i et egnet bo-tilbud efter ca. 3 år. Personalet anvender bo-støtte-koncepter og individuelle pædagogiske handleplaner i det pædagogiske arbejde, og der er desuden en fast struktur for kontakttid (tid for unge og kontaktperson) og for opfølgning på mål og delmål i forhold til den unge. Der anvendes bovurderingsskemaer i arbejdet med den unge med henblik på at sætte og nå bestemte mål. BDO KR Side 8

10 I forbindelse med indflytning vurderes de unge af en neuropsykolog med henblik på at opnå en dybere forståelse for, hvordan der kan arbejdes med den enkeltes problematikker. I den forbindelse skal det nævnes, at også det fastansatte personale modtager undervisning gennem et fast tilrettelagt kursus i neuropsykologi. De pædagogiske handleplaner/behandlingsplan fokus på medindflydelse på egen handleplan Personalet oplyser, at alle unge har en opdateret pædagogisk handleplan, der er udformet i samarbejde med dagværksted, bosted og den unge. Pårørende inviteres med til mødet, såfremt den unge tillader/ønsker dette. Handleplanen følges op hvert år til et såkaldt handleplansmøde, hvor også socialrådgiver og kommunens sagsbehandler deltager. Der laves desuden særskilte, individuelle pædagogiske handleplaner, hvis der eksempelvis opstår en problematik i forhold til den unge, som vurderes at kunne løses gennem en konkret handleplan. Handleplanen drøftes på et teammøde med deltagelse af den unge, socialrådgiver samt værksteds - og boafdelingsrepræsentanter. Planen befinder sig efterfølgende i den unges egen mappe. Det kan eksempelvis være hvis en elev har problemer med at komme op om morgenen. Tilsynet vil gerne gennemse handleplaner, men kan ikke få adgang til elevernes mapper, da de befinder sig i administrationsbygningen, som er aflåst på det tidspunkt, hvor tilsynet finder sted. De unge bekræfter, at de er med til at udforme deres pædagogiske handleplan, og at denne følges løbende op på kontaktmøderne (Beboer og kontaktperson). De unge oplever den pædagogiske handleplan som en samlet helhed, der dels rummer døgnafdelingens mål med hensyn til bo-træning og bo-støtte, men også at målene for uddannelse/og værksted opleves som en integreret del af handleplanen. De unge oplever kontaktmøderne som en vigtig funktion, idet der her er mulighed for at drøfte, hvordan det går med én, hvorfor nogle mål kan være svære at følge og om målet evt. er opfyldt således, at der skal findes nye. Aktiviteter og praksis på stedet Eleverne starter med et 12 ugers afklaringsforløb, men alle skal igennem et botræningsforløb, et uddannelses og et arbejdsforløb. I dagligdagen er alle således beskæftiget, heraf er nogle i perioder beskæftiget i bo-træningsforløb i deres hus. Bo-træning A omhandler, at stå op, lave morgenmad til de andre, rydde af, gøre rent, lave indkøbsseddel, købe ind, økonomistyring mv. Botræningsforløb B omhandler stort set de samme ting, blot for eftermiddags og aftentimerne. Dagsprogrammet for en ung slutter først eller sidst på eftermiddagen. BDO KR Side 9

11 Fritiden kan bestå af flere ting og kan være såvel eksterne som interne aktiviteter. Eksternt er der skønne naturarealer som indbyder til udendørs leg og boldspil samt strand. Der er desuden mulighed for at gå til aktiviteter som svømning, fodbold og roning. Internt er der bl.a. mulighed for billard, ridning, IT, musikøvelokale og aftenklub. Flere unge er tilmeldt eksterne aktiviteter som fx fodbold. De unge betaler selv kontingent mv. I aftentimerne åbnes aftenklubben, som nattevagten tager sig af at åbne kl. 20. Den er placeret i en bygning tæt ved afdelingerne. Her snakkes, spilles, leges, hygges mv. Og nattevagten har, ifølge de unge og nattevagten selv, ofte gode forslag til aktiviteter. Både nattevagten og de unge giver udtryk for, at de unge for det meste går derover om aftenen. Det skal samtidig nævnes, at det øvrige faste personale går hjem kl. 20. Tilsynet spørger til, hvordan aftenen forløber kun med én aften og nattevagt- og her svarer såvel nattevagten som de unge, at det forløber fint og at der meget sjældent opstår konflikter eller uenigheder, der kan gøre det utrygt. Af faste aktiviteter nævnes derudover idræt, hver tirsdag og torsdag De unge oplever, at de har gode muligheder for forskellige aktiviteter, og for at slappe af. Flere bruger desuden deres egne værelser, hvor flere har computer. Jeg kommer altid i aftenklubben der kan jeg godt li` at være. Én giver imidlertid udtryk for, at han godt kunne ønske sig flere udflugter og en anden ung, som har boet der i 1½ år giver udtryk for at han ind imellem finder det lidt kedeligt og lidt langt fra hans hjemkommune, men han understreger, at det ikke har noget med Elleslettegård at gøre Jeg skal bare snart videre, siger han. Tryghed og trivsel - støtte og vejledning Medarbejderne beskriver, at trivsel for de unge bemærkes tydeligt, når de unge knytter og har gode venskaber, når de oplever sig lyttet til, og når de får den omsorg og støtte som de oplever at have brug for i deres hverdag. Medarbejderne kan måle denne trivsel gennem opmærksomhed på i hvor høj grad ovenstående er opfyldt samt gennem struktur, dagsprogrammer og opfølgning på planer og aftaler, som har lige så stor betydning for de unges trivsel. Kærester og venskaber betyder rigtig meget for de unge, - og selvom eller fordi - det ikke altid går som de gerne vil have det, så anser personalet det som meget vigtigt, at der i dagligdagen er plads til at snakke om, hvordan det går. Dette felt er også et parameter på trivsel. De unge bekræfter personalets beskrivelser, og de oplyser adspurgt, at de får den hjælp og støtte som de oplever at have brug for. Megen hjælp går på praktiske færdigheder som fx hjælp til oprydning og madlavning, men flere giver også udtryk for, at det er den personlige udvikling som de gennemgår i sin helhed på Elleslettegård, der har afgørende stor BDO KR Side 10

12 betydning for dem. Flere af de unge understreger endvidere, at det er fællesskabet, etablering af venskaber samt de aktiviteter der findes på Elleslettegård, som har en afgørende betydning for, at de trives så godt. Dette sammenholdt med stedets omgivelser gør, at der, adspurgt om noget kunne gøres bedre, ikke er mange bud; men én nævner dog, at han kunne ønske sig flere ture ud af huset Sprogbrug og omgangsformer Der arbejdes med respektfuld kommunikation, og der tales generelt ordentligt til hinanden såvel i kommunikationen mellem personale og de unge som ung og ung imellem. De unge bekræfter på forskellig vis denne antagelse, hvilket tillige demonstreres undervejs i tilsynet, idet tilsynet bemærker, at der er en omsorgsfuld omgangsform overfor hinanden. De unge fortæller at der bliver snakket meget om sproget og bandeordene. I et hus ses det tydeligt, at to af de unge ikke helt kan overkommer hinandens opførsel/kommunikation, og selv her foregår dette således, at de skiftes til at trække sig fra fællesskabet eller fra diskussionen. De får desuden støtte til at takle situationen fra den medarbejder, der er tilstede. Brugerindflydelse Som det fremgår tidligere er der ifølge de unge og medarbejderne en tilfredsstillende medindflydelse på såvel handleplaner som de pædagogiske handleplaner. Anden indflydelse som fx indflydelse på aktiviteter, udflugter og madplaner mv. foretages på det ugentlige husmøde. Tilsynet kan konstatere, at dagsordenen for næste husmøde hænger på opslagstavlen i de forskellige huse. De unge har intet at udsætte på demokratiets spilleregler, og fortæller med glæde og tilfredshed, hvordan de opnår indflydelse i hverdagen. Elleslettegård har et brugerråd. Sundhed; hygiejne, medicin og kost - fokus på kost Adspurgt om hvordan man forholder sig til sundhed, kost og motion oplyser personalet, at det er et område der vægtes stort. Elleslettegård har en kostpolitik, som ifølge medarbejderne indeholder masser af grønt, fisk mv. Da størstedelen af det faste personale har en kost og ernæringsuddannelse er der ingen tvivl om, at kostpolitikken og hverdagskosten følges hensigtsmæssigt såvel i forhold til hvordan det går, men også i forhold til eventuelle nye kostråd og nye inspirerende, sunde retter. I forhold til de unge arbejdes der med motivation, undervisning, oplysning og medbestemmelse. Der arbejdes med at give de unge sunde vaner og med at der altid skal være sunde valgmuligheder. Motion er der masser af, og betydningen heraf bliver ikke undervurderet i dagligdagen. Medicin de fleste unge klare at dosere selv, men der er tilbud om hjælp. Hjælpen er tilrette- BDO KR Side 11

13 lagt således, at man fx kan sætte sig sammen med den unge over på kontoret, mens den unge selv dosere. Hvorvidt den unge kan klare det selv er lægens vurdering. Personalet udleverer ikke medicin. Personalet bemærker her, at det er vigtigt at holde fast i, at de unge er selvhjulpne og således skal motiveres og støttes, men ikke fratages ansvaret. De unge bekræfter ovenstående, og giver udtryk for, at de i det hele taget godt kan li` at lave mad, og at den er god og sund. 7.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde; kommunikation og trivsel Personalet giver overordnet udtryk for at de har en god arbejdsplads, hvor såvel arbejdsopgaver som det indbyrdes samarbejde hænger godt sammen. Personalet giver udtryk for at de er gode til at hjælpe hinanden i bo-tilbuddet det gælder både med hensyn til faglig sparring, men også med hensyn til opgaver. Der har for nylig sket en kapacitetstilpasning, hvor det oplyses, at der er skåret i normeringen på dagtilbuddet (værksteder) med en ud af fire medarbejdere. Dette kan ifølge personalet ikke undgå også at påvirke indadtil i bofunktionen. Selvom hverdagen fungerer fint, så oplever personalet ikke, at der for tiden er den samme opmærksomhed og ledelsesmæssige bevågenhed på bofunktionen. Der er 1 områdeleder, 4,4 værkstedsassistenter og 4 faste fritids/nattevagter samt tilkaldevikarer tilknyttet tilbuddet. Der er altid to værkstedsassistenter på vagt frem til kl. 20, og kl møder fritids/nattevagten ind på arbejdet således at der er en overlapning på 2,5 time hvoraf den sidste ½ time er et overlapningsmøde. Denne bemanding bevirker, at hver medarbejder skal have overblikket over to huse, hvoraf et er primært (her spiser medarbejder) og det andet er sekundært /(her holder medarbejder øje og hjælper til) - og modsat når de to andre medarbejdere er på arbejdet. Endelig bliver det nævnt, at det ind i mellem kan være et problem, at der ikke er vikarer tilknyttet. Ved sygdom mv. dækker man enten hinanden ind indbyrdes, eller man forsøger at få nattevagten ind. Eksternt samarbejde - Fokus på samarbejdet mellem dag og døgntilbud Personalet giver overordnet udtryk for, at de har en god arbejdsplads, hvor såvel arbejdsopgaver som det indbyrdes samarbejde hænger godt sammen. På trods af den mentale afstand (dag og døgn) mellem boafdelingerne og værksteder/uddannelsesområdet er det personalets oplevelse, at man hjælper hinanden, og frem for alt arbejder godt sammen om at opnå de fælles mål for og med den unge. BDO KR Side 12

14 Der afholdes fælles personalemøde for alle en gang ommåneden. Personalet peger dog på et dilemma, som de godt kunne ønske sig en bedre løsning på. Det drejer sig om at botræningsdelen selve undervisningen fra 8-12 der foregår sammen med den unge i husene ikke altid vægter i lige så høj grad som de andre områder, når der er sygdom. Fx kan botræningsdelen blive bedt om at holde en ung hjemme, hvis der er sygdom på værkstedet. Det får indflydelse på den undervisning, der i øvrigt er tilrettelagt i botræningen. Selvom botilbuddet på den ene side rummer omsorg, udvikling og læring ligesom i en almindelig familie, så giver personalet udtryk for, at husmorfunktionen skal bære lige lovlig meget lige på dette område. Adspurgt oplyses det, at der er et tæt og godt samarbejde med de pårørende. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Efter en tid, hvor der har været flere personaleudskiftninger opleves der nu større grad af stabilitet og kontinuitet i personalegruppen Kompetenceudvikling MUS er genoptaget og er afholdt i marts/april måned og sammenholdt med et nystartet supervisionsforløb giver dette ifølge personalet en god ballast og målretning. Supervisionen er tilrettelagt hver 14 dag og skal foregå over et forløb på foreløbig 10 uger. Desuden er der kurser i neuropsykologi for alle nystartede medarbejdere, andre medarbejdere kan også deltage, ligesom Rudersdal Kommune udbyder flere relevante kurser, som personalet oplever at have fri adgang til. Sammenhæng mellem kompetencer, målgruppe og rammer Undervejs og ved forskellige direkte spørgsmål vurderer personalet, at der er en meget god overensstemmelse i forhold til, hvad målgruppen har brug for og hvad personalet i botilbuddet, og generelt på Elleslettegård kan tilbyde. BDO KR Side 13