Slangerup Kommune. Vandforsyningsplan Forudsætningsdel. April 2006

Transkript

1 Slangerup Kommune Vandforsyningsplan Forudsætningsdel April 2006

2 Titelblad Rekvirent: Rådgiver: Rapport titel: Slangerup Kommune Teknisk Forvaltning Kongensgade Slangerup Watertech a/s Algade 52 DK-4000 Roskilde Tlf.: Fax: Vandforsyningsplan - Forudsætningsdel Dato: 12. april 2006 Sags nr.: 1347 Nøgleord: Grundvandsbeskyttelse, status, vandbehovsprognose Filnavn: Forudsætningsdel_Slangerup_vers03_april2006.doc Udarbejdet af: Jens Brandt Bering Annette R. Poulsen Kvalitetssikret af: Svend Sidenius

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Lovkrav Vandforsyningsplanlægning i Slangerup Kommune Aktuelle og mulige fremtidige problemstillinger Ændringer i forhold til tidligere vandforsyningsplan Planperiode Godkendelsesprocedure Planens opbygning og indhold af forudsætningsdelen Vandforsyningsplanens forudsætninger Vandforsyningsstruktur Privat vandforsyning Decentral struktur Planrammer Det planmæssige grundlag Amtets planlægning Regionplan Vandindvinding Grundvandsbeskyttelse, drikkevandsinteresser og grundvandets sårbarhed Indsatsplanområder Råstofindvinding Spildevand Erhvervsbyggeri, forurenende virksomheder og trafik Vådområder Dyre- og planteliv Affaldsbehandling og -deponering Strategi for grundvandsbeskyttelse og redegørelse om vandressourceplanlægning Kommunens planlægning Kommuneplan Generelle miljø mål Generelle mål for vandforsyningsområdet Spildevandsplan Øvrige planmæssige rammer EU s vandrammedirektiv NOVA 2004 (GEUS) Status Status for grundvandressourcer og sårbarhed Baggrund for grundvands- og sårbarhedskortlægning Generelt om sårbarhed, grundvandsbeskyttelse og forureningstrusler... 20

4 3.1.3 Geologiske og hydrogeologiske forhold i Slangerup Kommune Grundvandskemiske forhold i Slangerup Kommune Sårbarhed i Slangerup Kommune Vandindvinding til almene vandværker Indvindingstilladelser og mængder Vandindvindingens udvikling Enkeltindvindere Indvindingstilladelser og -mængder Beliggenhed og kvalitet Fordeling af indvindingen på anlægstyper Anlægskapacitet og forsyningsevne, almene vandværker Anlægskvalitet, almene vandværker Ledningsanlæg, almene vandværker Lækagetab og umålt forbrug Ledningsanlæggenes tilstand Vandleverance over kommunegrænsen Eksport af drikkevand Eksport af råvand Vandbehovsprognose Prognose for eksisterende forbrugere Prognose for forbrugskategorier Prognose for enhedsforbrug Forsyningsgrad Prognose for vandbehov Forsyningskrav til almene vandværker Opsummeret status for almene vandværker Hørup Vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Problemområder Grundvandsressource og vandindvinding Grundvandsbeskyttelse Enkeltindvindere Kapacitetsforhold Maskinel, bygningsmæssig og hygiejnisk standard Bygningsmæssig og maskinel stand Hygiejniske stand Drikkevandskvalitet Forsyningssikkerhed Forbrugere med egen brønd eller boring Små vandværker under pres... 58

5 5 Fremtidig forsyningsstruktur Bevare den nuværende decentrale struktur Decentral struktur med øget ansvar til primære vandværker Central struktur baseret på primære vandværker Prioritering af vandværker Kategorisering Primære vandværker Basisvandværker Referencer Tabeloversigt Tabel 3 1: Antallet af kortlagte forurenede matrikler i Slangerup Kommune medio Data fra Frederiksborg Amt bemærk at antallet ændres som følge af igangværende kortlægning Tabel 3 2: Fund af udvalgte miljøfremmede stoffer i rå- og rentvand Tabel 3 3: Sårbarhedkategorisering af vandværkernes indvindingsoplande Tabel 3 4: Indvindingstilladelser pr. år og aktuel indvinding i år Tabel 3 5: Vandindvinding enkeltindvindingsanlæg Tabel 3 6: Kapacitetsoplysninger for almene vandværker i Slangerup Kommune Tabel 3 7: Klassificering anvendt ved anlægsvurdering Tabel 3 8: Anlægsbedømmelse Tabel 3 9: Oversigt over vandtab på de almene vandværker (2004) Tabel 3 10 Eksport af drikkevand over kommunegrænsen Tabel 3 11 Enkeltindvindingsanlæg fordelt i forsyningsområderne Tabel 3 12 Prognose for enhedsforbrug Tabel 3 13: Prognose for vandbehov distribueret vand) Tabel 3 14: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov Tabel 3 15: Anvendte time- (ft) og døgnfaktorer (fd) Tabel 3 16: Forsyningskrav og evne Tabel 6 1: Vandværksbedømmelser... 60

6 Figuroversigt Figur 2-1: Forsyningsområder og placering af vandværker Figur 2-2: Grundvandsbeskyttelse. De mørkeblå afgrænsede områder er kildepladszoner (område A), områder med tæt rød raster er sårbare områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (område B), områder med tæt blå raster er områder med særlige drikkevandsinteresser (område C)... 8 Figur 2-3: Indsatsområde Slangerup (blå afgrænsning) Figur 2-4: Indvindingsområder for ler samt sand og grus i Slangerup Kommune Figur 2-5: Ejendomme uden fælleskloakering Figur 2-6: Vådområder og vandløb Figur 2-7: Interesseområder indenfor dyre- og planteliv Figur 3-1: Terrænkort (kote), udsnit af Frederiksborg Amts kort. Markering af vandværker med blå og større veje og byer med grå Figur 3-2: Koten af prækvartæroverfladen (Danien kalken), udsnit af Frederiksborg Amts kort. Markering af vandværker med rødt og større veje og byer med grå Figur 3-3: Konceptuel geologisk lagfølge i Slangerup Kommune ofte er de to nederste morænelerslag fraværende Figur 3-4: Letykkelseskort (meter ler over kalken), udsnit af Frederiksborg Amts kort. Vandværker er angivet med rød firkant og de formodede oplande med blå Figur 3-5: Udsnit af Frederiksborg Amts potentialekort fra Figur 3-6: Total indvinding på almene anlæg i Slangerup Kommune i perioden Figur 3-7: viser fordelingen af de 107private enkeltindvindere i Slangerup Kommune Figur 3-8: Fordeling af grundvandsindvindingen på anlægstyper Figur 3-9: Fordeling af forsyningskapacitet mellem Nybrovejens Vandværk og de øvrige almene vandforsyninger Figur 3-10: Procentuel fordeling af anlægsbedømmelse Figur 3-11: Oversigt over umålt forbrug (vandtab) i Figur 3-12 KE s indvinding i Slangerup Kommune Figur 3-13: Vandbehovets forventede udvikling frem til Bilagsoversigt Bilag 2.1 Bilag 3.1 Bilag 3.2 Teknisk gennemgang af almene vandværker. Prognoser for de enkelte forsyningsområder. Ressourcebilag til almene vandværker.

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Vandforsyningsplanlægning blev påbegyndt i Slangerup Kommune i 1960 erne med henblik på at angive hvorledes vandforsyningen i Slangerup Kommune skal tilrettelægges, således at alle forbrugere sikres nok og godt drikkevand. Slangerup Kommune har desuden medvirket i større fælleskommunale planlægningsarbejder i Nordsjælland, og deltager ligeledes aktivt i et fælles grundvandssamarbejde, som består af repræsentanter fra områdets aktører indenfor vandforsyning. Slangerup Kommunes seneste vandforsyningsplan blev vedtaget af Byrådet i Planen er godkendt af Frederiksborg Amt. Da Slangerup Kommune står overfor at skulle sammenlægges med Frederikssund, Jægerspris og Skibby Kommuner ønsker kommunen en revision af den gældende vandforsyningsplan Formål Slangerup Kommune betragter naturligt rent drikkevand som et selvfølgeligt gode. Kommunen vil beskytte nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer, så kommunens borgere altid kan forsynes med godt og uforurenet drikkevand, der overholder kvalitetskravene til drikkevand. Det er vandforsyningsplanens formål at opstille de planlægningsmæssige rammer for den offentlige administration af vandforsyningsområdet i Slangerup Kommune og som grundlag for vandforsyningernes egen planlægning Lovkrav Kommunerne skal jf. Vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 med efterfølgende tilføjelser) udarbejde vandforsyningsplaner. De nærmere krav til vandforsyningsplanens indhold fremgår af Bekendtgørelse og vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning, bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar Af bekendtgørelsen fremgår, at vandforsyningsplanen skal indeholde: Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper. Angivelse af placering, ydeevne og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg, deres kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. Angivelse af hvilke dele af kommunen der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke Side 1

8 almene anlæg, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene. Opstilling af en tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. 1.2 Vandforsyningsplanlægning i Slangerup Kommune Aktuelle og mulige fremtidige problemstillinger Ved udarbejdelse af den foregående vandforsyningsplan var det helt afgørende at få løst problemstillingen omkring fastlæggelse af forsyningsområder, således at alle borgere i kommunen kunne få vand fra et alment vandværk. I dag er løbende justering af forsyningsområder stadig en aktuel problemstilling, men der er også nye problemstillinger, som skal løses. De væsentligste problemstillinger i dag for vandforsyningen i Slangerup Kommune er knyttet til forurening af grundvandet, herunder at en række ejendomme i det åbne land med egen vandforsyning ikke har en acceptabel vandkvalitet. Vandressourcerne i Slangerup Kommune er truet af forskellige typer forurening afhængig af den geologiske beskyttelse samt indvindingsstedets beliggenhed i forhold til byområder, landbrugsarealer mv. Forurening med pesticider er dog foreløbigt et begrænset problem i kommunen. I Slangerup Kommune har de i alt 107 mindre enkeltindvindere analyseret vandet som påkrævet. Heraf af der ca. 40 %, som ikke overholder drikkevandskravene (uacceptabel vandkvalitet) Ændringer i forhold til tidligere vandforsyningsplan I forhold til forrige vandforsyningsplan fra 1996 er antallet af almene vandværker reduceret, idet det private Borgmarken Vandværk er blevet nedlagt, og forsyningen i området varetages i dag af Nybrovejens Vandværk. Der er i perioden sket en mindre udbygning af ledningsnettet i landområderne, så de fleste enkeltindvindere efterhånden er kommet inden for en rimelig afstand til almen forsyning. Der er dog forsat kun to af vandværkerne, som er blevet sammenkoblede via ledningsnettene, hvilket Side 2

9 generelt ellers forøger forsyningssikkerheden. Jørlunde Østre og Jørlunde By Vandværker har i 2005 etableret forbindelsesledning Planperiode Den sidste vandforsyningsplan havde en planperiode frem til år Denne vandforsyningsplan dækker perioden fra 2004 til Godkendelsesprocedure Vandforsyningsplanen er udarbejdet af Slangerup Kommune i samarbejde med de private almene vandforsyninger og Frederiksborg Amt. Watertech a/s har været tilknyttet som ekstern konsulent. Vandforsyningsplanen skal gennemgå nedenstående godkendelsesprocedure, som indledes med en høringsperiode forud for endelig vedtagelse i byrådet: Forslaget drøftes med de private almene vandforsyninger, Embedslægeinstitutionen og Frederiksborg Amt m.fl. og fremlægges for offentligheden til gennemsyn i mindst 3 måneder Eventuelle indsigelser til planen behandles Byrådet godkender herefter planen Planen offentliggøres og fremsendes til Frederiksborg Amt til orientering Planens opbygning og indhold af forudsætningsdelen Vandforsyningsplanen er opdelt i følgende: Del 1 - Vandforsyningsplanens plandel Del 2 - Vandforsyningsplanens forudsætningsdel Plandelen er det udadvendte dokument, som sammenfattende redegør for planens forudsætninger, Byrådets generelle politik på vandforsyningsområdet og beslutninger til realisering i planperioden. Forudsætningsdelen er den teknisk-faglige del af vandforsyningsplanen, som beskriver eksisterende forhold samt prognoser for det fremtidige vandforbrug. Som grundlag for arbejdet, er der udarbejdet et registreringsmateriale, som er den tekniske gennemgang af forholdene på de almene vandværker i kommunen. Ligeledes er der udarbejdet en gennemgang af grundvandsressourcen for de almene vandværker i kommunen. Registrerings- og grundvandsressourcematerialet indgår som bilag til forudsætningsdelen. Side 3

10 2 Vandforsyningsplanens forudsætninger 2.1 Vandforsyningsstruktur Privat vandforsyning Vandforsyningen i Slangerup Kommune er baseret på syv private almene vandværker samt ca. 107 anlæg, som forsyner enkeltejendomme i det åbne land (mindre enkeltindvindere). Hertil kommer 21 større enkeltindvindingsanlæg, hovedsageligt vanding, men også andre erhverv med egen indvinding Decentral struktur Vandforsyningen i Slangerup Kommune kan betragtes som decentral. Omkring 86 % af forsyningen varetages af private vandværker og de resterende ca. 14 % sker fra enkeltindvindingsanlæg inkl. erhverv, markvanding mv. Indvindingen er fordelt på otte kildepladser (Nybrovejens Vandværk har to kildepladser). Hertil kommer enkeltindvindere. De almene private vandforsyninger i Slangerup Kommune omfatter Hørup Vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Nuværende forsyningsområder Vandværkernes nuværende forsyningsområder samt placeringen af vandværkerne fremgår af Figur 2-1. En nærmere beskrivelse af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske gennemgang af de enkelte vandværker i Bilag 2.1. Side 4

11 Figur 2-1: Forsyningsområder og placering af vandværker. 2.2 Planrammer Det planmæssige grundlag Rammerne for vandforsyningsplanens indhold og udarbejdelse er givet af: Vandforsyningsloven (se afsnit 1.1.2), Slangerup Kommunes forrige vandforsyningsplan /1/, Regionplanen 2001 for Frederiksborg Amt /2/, Strategi for grundvandsbeskyttelse i Frederiksborg Amt /3/, Redegørelse om vandressourceplanlægning /4/, Kommuneplanen /5/, Spildevandsplanen /6/, samt øvrige relevante rapporter og direktiver, herunder specielt GEUS s NOVA 2004 /7/ rapport samt EU s Vandrammedirektiv /8/. Disse planers indflydelse på vandforsyningsplanen gennemgås i det følgende afsnit. Det skal bemærkes, at Regionplan 2005 udarbejdet af HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) er på vej. Planen har været i høring, men er på nuværende tidspunkt, midten af oktober, ikke blevet endelig godkendt. Vandforsyningsplanen skal udarbejdes således at planens intentioner og målsætninger er i fuld overensstemmelse med lovgivningen, regionplanen for Frederiksborg Amt samt Slangerup Kommunes øvrige planer. Der er ikke et lovmæssigt krav om revision af vandforsyningsplanen med faste tidsintervaller. Side 5

12 2.3 Amtets planlægning En række tiltag i den amtslige vandressourceplanlægning har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Slangerup Kommune. Det handler især om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Amtet er i denne sammenhæng blevet pålagt at udarbejde planer for grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet Regionplan Frederiksborg Amts regionplan fra 2001 /2/ indeholder de retningslinier, der er bindende for amtets og kommunernes planlægning og administration. Derfor sætter regionplanen også de overordnede rammer for Slangerup Kommunes vandforsyningsplan. I regionplanen er udpeget OSD-, indsatsplans-, nitratfølsomme-, råstofindvindings- og vådområder, som er af særlig vigtighed for Slangerup Kommunes vandforsyningsplan. Ligeledes sætter regionplanen sammen med kommuneplanen (se afsnit 2.4.1) planrammerne mht. fremtidig by- og erhvervsudvikling, udvikling af trafikanlæg, ferie- og fritidsanlæg, andre tekniske anlæg samt anvendelsen af det åbne land. I afsnit til præsenteres et udvalg af de vigtigste planforudsætninger fra regionplanen: - Vandindvinding - Grundvandsbeskyttelse, drikkevandsinteresser og grundvandets sårbarhed - Indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder - Råstofindvinding - Spildevand - Byggeri, erhverv og forurenende virksomheder samt trafik - Vådområder, vandløb, moser og søer - Dyre- og planteliv, herunder bl.a. EU-habitatområder og EUfuglebeskyttelsesområder - Deponering af affald og jord - Strategi for grundvandsbeskyttelse og redegørelse for vandressourceplanlægning Det foreliggende udkast til Regionplan 2005 afviger ikke væsentligt fra /2/ med hensyn til vandindvindingsinteresser, herunder forholdet til andre sektorinteresser Vandindvinding 1. Anvendelse af grundvandsressourcen sker efter følgende prioritering: a. Vand til befolkningens almindelige forsyning med drikkevand. b. Vand til opretholdelse af vandføring og vandstand i vådområder med henblik på at opfylde vandkvalitets- og naturbeskyttelsesmålsætninger. Side 6

13 c. Vand til øvrige formål, herunder erhvervsformål, markvanding mv. 2. I beskyttelsesområder omkring målsatte vandløb og søer samt værdifulde vådområder meddeles der som hovedregel ikke tilladelse til indvinding af grundvand. Der meddeles som hovedregel ikke tilladelse til indvinding af overfladevand bortset fra indvinding fra Arresø. 3. Tilladelse til indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning eller erhvervsformål, herunder også markvanding, meddeles i overensstemmelse med fastsatte enhedsforbrug og på visse vilkår. 4. Vanding af græsplæner er ikke tilladt, dog er idrætsanlæg samt udvalgte seværdigheder optaget på Turismens Fællesråds liste undtaget fra dette forbud Grundvandsbeskyttelse, drikkevandsinteresser og grundvandets sårbarhed 1. I henhold til jordforureningsloven skal offentligt finansierede oprydninger af grundvandstruende forureninger udelukkende ske i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplandene uden for disse. Inden for disse rammer prioriteres oprydning af grundvandstruende forureninger i kildepladszoner højest. 2. I område A, kildepladszonerne (beskyttelseszonerne omkring vandværksboringerne) må den nuværende arealanvendelse ikke ændres, medmindre det kan godtgøres, at den nye aktivitet ikke er mere grundvandstruende end den hidtidige anvendelse. Arbejdet efter miljølovene med regulering og tilsyn skærpes over for eksisterende grundvandstruende aktiviteter. I kildepladszonerne kan som hovedregel ikke meddeles tilladelse til nedgravede tanke. I kildepladszonerne må der endvidere ikke meddeles tilladelse til nedsivning af spildevand fra anlæg med mere end 30 PE (personenheder) medmindre det kan sandsynliggøres, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Grundvandstruende aktiviteter i kildepladszonerne skal søges afviklet. Kildepladszonerne skal optages i kommuneplanerne. 3. I område B (de sårbare grundvandsområder inden for områder med særlig drikkevandsinteresser) skal det ved ændringer i arealanvendelsen sikres, at dette sker under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen. Med hensyn til den nuværende arealanvendelse skal der gennem administration af miljølovene stilles skærpede krav om grundvandsbeskyttelse. Særligt grundvandstruende aktiviteter, virksomheder og anlæg må ikke placeres i de sårbare områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Grundvandstruende aktiviteter bør søges afviklet. 4. I område C (øvrige områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser) skal der ved administration af miljølovene stilles krav til grundvandsbeskyttelse. Side 7

14 5. I område D (områder med drikkevandsinteresser) skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes. Figur 2-2: Grundvandsbeskyttelse. De mørkeblå afgrænsede områder er kildepladszoner (område A), områder med tæt rød raster er sårbare områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (område B), områder med tæt blå raster er områder med særlige drikkevandsinteresser (område C). Drikkevandsområder i amtet For at målrette grundvandsbeskyttelsen er der udlagt områder med forskellige drikkevandsinteresser. 1. Område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Disse områder skal med en rimelig sikkerhedsmargin sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. 2. Område med drikkevandsinteresse (OD). Disse områder skal der sikres en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource til lokalt brug. 3. Område med begrænsede drikkevandsinteresser udgøres af områder, hvor grundvandet af kvalitetsmæssige årsager kun kan anvendes i begrænset omfang. Som det fremgår af Figur 2-2 er hele Slangerup Kommune udlagt til områder med særlige drikkevandsinteresser og indenfor dette område udgør de sårbare områder ca. 60 %. Grundvandets sårbarhed De nuværende områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplandene uden for disse dækker over halvdelen af det Side 8

15 samlede areal i amtet. Det ses af Figur 2-2 at denne andel er endnu højere i Slangerup Kommune. Derfor har amtet kortlagt sårbarheden af grundvandsmagasinerne. Denne kortlægning bygger på eksisterende viden om tykkelsen af lerlaget over grundvandsmagasinet og grundvandsmagasinets trykforhold. Jo tykkere lerlaget er, jo bedre beskyttelse. Magasiner, hvor grundvandet er under tryk (spændt magasin) er bedre beskyttet end magasiner med frit vandspejl. Den eksisterende viden om disse forhold opdateres løbende gennem bl.a. amtets detailkortlægning Indsatsplanområder Amtet har udpeget en række indsatsområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal jf. de statslige udmeldinger til regionplanrevisionen målrettes mod områder med særlige drikkevandsinteresser og de særligt sårbare områder. Således har de ovenstående udpegelser og kortlægninger af drikkevandsinteresser og sårbarhed været centrale i amtets udpegning af indsatsområder. Indsatsplanlægningen i amtet er opdelt i 35 områder, som er prioriteret tidsmæssigt af amtet på baggrund af indvindingsinteresser, naturlig grundvandsbeskyttelse, grundvandskvalitet, arealanvendelse og forureningskilder. En del af Slangerup Kommune er omfattet af et indsatsområde, som er vist. Figur 2-3: Indsatsområde Slangerup (blå afgrænsning) Råstofindvinding Der er enkelte større indvindingsområder for sand, sten og grus i den vestlige del af Slangerup Kommune. Områderne fremgår af Figur 2-4. Side 9

16 Figur 2-4: Indvindingsområder for ler samt sand og grus i Slangerup Kommune. Ifølge amtets retningslinier gives der ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i kildepladszoner. Desuden bør færdiggravede arealer som udgangspunkt efterbehandles til rekreative formål eller lignende, der ikke udgør risiko for grundvandsforurening Spildevand Amtets retningslinier for spildevandsrensning betinger, at det ved kommune- og lokalplanlægningen skal sikres, at der ikke opstår konflikter mellem spildevandsafledningen og de stedlige beskyttelsesinteresser. Ligeledes forventes det, at der vil blive etableret et betydeligt antal nedsivningsanlæg for husspildevand i det åbne land for at forbedre den eksisterende spildevandsrensning. Nedsivningsanlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser kan være problematisk pga. risiko for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stoffer til grundvandet. Nedsivningsanlæggene kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed for vandindvinding, da der gælder vejledende afstandskrav for afstanden mellem indvindingsboringer og nedsivningsanlæg. Større nedsivningsanlæg (>30 personækvivalenter), hvor amtet er myndighed, betragtes som en væsentlig grundvandstruende aktivitet. I Hørup, Sundbylille, Jørlunde, Lystrup, Uvelse og Slangerup er der fælleskloakeret, mens ejendomme udenfor disse byområder f.eks. har septiktank med nedsivningsanlæg. I områder med fælleskloakering er det ikke hensigtsmæssigt, at der tilledes spildevand til kloaksystemet i situationer med strømsvigt, da afledning og Side 10

17 rensning kræver at pumper og renseanlæg fungerer. Dette betyder, at nødstrømsanlæg ikke er en mulighed for vandværkerne, fordi der under situationer med strømsvigt ikke kan gennemføres afledning og rensning af det vand, som vandværkerne producerer. Figur 2-5: Ejendomme uden fælleskloakering Erhvervsbyggeri, forurenende virksomheder og trafik Ifølge Regionplanen skal det i den kommunale planlægning sikres, at der ikke opstår konflikter mellem erhvervsarealers anvendelse og de stedlige grundvandsinteresser, samt trafik, miljø- eller beskyttelsesmæssige konflikter i forhold til den nuværende og planlagte anvendelse af de tilstødende arealer. For erhvervsarealer i kildepladszoner og sårbare grundvandsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres, at grundvandstruende aktiviteter ikke finder sted. Inden for erhvervsarealer i kildepladszoner kan der ikke etableres nedgravede tankanlæg. Inden for erhvervsarealer i kildepladszoner må der heller ikke etableres nedsivningsanlæg over 30 PE (personækvivalenter), medmindre det i planen er sandsynliggjort, at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening af grundvandet. Grundvandstruende aktiviteter inden for erhvervsarealer i kildepladszoner skal søges afviklet Vådområder Side 11

18 Ved nye indvindingstilladelser er det amtet, som vurderer, om disse er i konflikt med målsætninger for vådområder (vandløb, søer og kystvande m.m.). Vandløb, A-målsat Vandløb, B0-målsat Vandløb, B1-målsat Vandløb, B3-målsat Vandløb, C-, D-, E-målsat Private vandløb i skove Figur 2-6: Vådområder og vandløb. Vandindvinding indgår som en trussel mod opfyldelse af de opstillede målsætninger, og derfor er det centralt at muligheder for eller effekter af vandindvinding vurderes i forhold til målsætninger for nærliggende vådområder. Omkring Gørløse Å (nordlig kommunegrænse), Græse Å (centralt gennem kommunen) og den nedre del af Jørlunde Å (sydlig kommunegrænse) ned til Sillebro Å er på hver side udlagt 500 m brede områder med særlig begrænsning på vandindvindingen. Inden for disse områder skal vandvindingen begrænses mest muligt af hensyn til naturinteresser Dyre- og planteliv Amtets målsætning med hensyn til dyre- og plantelivet er, at beskytte eksisterende naturområder og deres bestande af vilde planter og dyr både på landjorden og i de ferske og marine miljøer, at skabe forbindelse mellem naturområderne og at sikre og forbedre planters og dyrs spredningsmuligheder. Derfor er der udpeget såkaldte kerneområder og økologiske forbindelser, som udgøres af de væsentligste naturarealer i amtet. For at hindre forringelse af levesteder og spredningsmuligheder for de vilde planter og dyr må der indenfor kerneområderne og de økologiske forbindelser ikke foretages indgreb i form af byvækst og placering af tekniske anlæg. Kerneområderne indeholder tillige de internationale Side 12

19 naturbeskyttelsesområder, som i Frederiksborg Amt omfatter EUfuglebeskyttelsesområder og EU-habitatområder. Figur 2-7: Interesseområder indenfor dyre- og planteliv Affaldsbehandling og -deponering Lossepladser og lignende affaldshåndteringssteder kan udgør ofte en potentiel forureningstrussel overfor grundvandet. Derfor gælder det: at der i områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må placeres deponeringsanlæg for eller udføres bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3, at der i indvindingsoplandet omkring kildepladser og i sårbare områder ikke må lokaliseres affaldsdeponeringsanlæg, anlæg for biologisk behandling af organisk affald eller udføres bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 3, at der i de sårbare områder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser ikke må udlægges/genanvendes slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding, med mindre det kan godtgøres, at dette kan ske uden risiko for forurening af grundvandet, at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må udføres bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 2, og at kulslagge samt slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding ikke må udlægges i kildepladszoner. Side 13

20 Strategi for grundvandsbeskyttelse og redegørelse om vandressourceplanlægning Frederiksborg Amt har i 1998 udarbejdet en Strategi for grundvandsbeskyttelse /3/, der skal sikre, at tilstrækkelige grundvandsressourcer i amtet vedvarende gendannes og beskyttes mod forurening. På grund af gebyrlovgivningen fra 1998 vil beskyttelsen af grundvandet blive betydeligt styrket i de kommende år, dels pga. detailkortlægning og dels pga. gennemførelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Den omtalte gebyrlovgivning finansierer detailkortlægning af grundvandsressourcen samt udarbejdelse af indsatsplaner, men ikke de herved udpegede indsatser for grundvandsbeskyttelse. Strategien for grundvandsbeskyttelse skal ses i sammenhæng med regionplanen, og indeholder bl.a. også en del af de planrammer, der har betydning for Slangerup Kommunes vandforsyningsplanlægning. Amtsrådets formål med strategien for grundvandsbeskyttelse er følgende: At sikre tilstrækkelige mængder rent grundvand til vandforsyning nu og i fremtiden Dette formål er i tråd med den generelle drikkevandspolitik i Danmark om at vandforsyning skal baseres på rent grundvand. Frederiksborg Amts strategi for grundvandsbeskyttelse bygger på følgende hovedpunkter: Vandforsyningen i Frederiksborg Amt skal som hidtil være baseret på rent grundvand - ikke på renset grundvand. Grundvandsbeskyttelsen differentieres - nogle områder er mere betydningsfulde end andre. Fremtidige trusler mod grundvandet skal forebygges via en regulering af arealanvendelsen, således at arealanvendelsen afpasses efter grundvandets sårbarhed. Grundvandsbeskyttelsen skal være et samarbejde mellem amt, kommuner, vandværker, landbrug, borgere og øvrige interessenter. Baseret på et sådant samarbejde udarbejder amtet konkrete handlingsplaner for hvert enkelt vandværks indvindingsopland. Alle handlingsplaner og andre aktiviteter følges op med målrettet adfærdspåvirkende information. Oprydnings- og tilsynsindsatsen skal målrettes mod de prioriterede grundvandsområder. Amtet vil medvirke til at kontrollen af pesticidindhold og øvrige miljøfremmede stoffer i vandværkernes indvindingsboringer intensiveres og målrettes. Grundvandsinteresser skal fortsat indgå i udpegning af landbrugs områder, der er berettigede til støtte i forbindelse med braklægning og anden nedbringelse af gødnings- og pesticidforbruget. For hver enkelt trussel mod grundvandet udarbejdes et strategikatalog med detaljerede oplysninger om forureningsart, aktører, lovgrundlag og konkrete beskyttelsestiltag, herunder renere teknologi. Side 14

21 Med henblik på at vurdere indsatsen udarbejdes hvert år en status baseret på udvalgte indikatorer for en bæredygtig udvikling. De væsentligste midler til at føre denne strategi ud i livet er en differentiering der gør det muligt at målrette og intensivere grundvandsbeskyttelsen i de områder, der har særlig betydning for grundvandsindvindingen, at opbygge et samarbejde med kommuner og vandværker med henblik på at fjerne eller minimere alle trusler mod grundvandet. I denne samarbejdsproces vil det være hensigtsmæssigt at inddrage landbrug, borgere, erhvervsorganisationer og andre berørte, at integrere grundvandshensyn i alle vore handlinger, herunder i den fysiske planlægning, med henblik på at forebygge fremtidige forureningsmuligheder. Dette er i god overensstemmelse med amtets Lokale Agenda 21-arbejde, at koordinere de muligheder som eksisterende og fremtidig lovgivning medfører For at koncentrere og effektivisere indsatsen for grundvandsbeskyttelse har Frederiksborg Amt introduceret såkaldt differentieret grundvandsbeskyttelse, som har til hensigt at prioritere indsatsen således at de vigtigste grundvandsressourceområder har højest prioritet. Prioriteringen er som følger jf. Regionplan 2001: Højeste prioritet har område A (kildepladszonerne). Næsthøjeste prioritet har område B (sårbare grundvandsområder indenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser). Efterfølgende prioriteres område C (de resterende dele af områder med særlige drikkevandsinteresser). I de øvrige områder, område D, skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes. Amtet arbejder også med en tilsvarende inddeling i aktionszoner (1-3) for at målrette grundvandsbeskyttelsesindsatsen. Frederiksborg Amt har i deres redegørelse om vandressourceplanlægning fra marts 2004 /4/ tilkendegivet at strategien for grundvandsbeskyttelse trænger til en revidering. Dels er lovgrundlaget for grundvandsbeskyttelse og vandindvinding blevet ændret siden strategiens vedtagelse, og dels har man tilegnet sig ny viden siden vedtagelsen. Den nye viden er hovedsageligt tilvejebragt gennem den detailkortlægning af grundvandet, som amtet har udført på baggrund af Gebyrloven, hvor der gennem opkrævning af gebyrer på vandindvindingen sikres et økonomisk grundlag for grundvandsbeskyttelse. Det ændrede lovgrundlag skyldes hovedsageligt Vandrammedirektivet, som EU vedtog i år 2000, der har til formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (se 2.5.1). På trods af behovet for en revidering af Side 15

22 amtets strategi for grundvandsbeskyttelse fastholder amtet følgende tre meget centrale hovedmålsætninger: at vandforsyningen er baseret på indvinding af vand, der kun nødvendiggør en simpel vandbehandling. at sikre en koordineret og bæredygtig udnyttelse af vandressourcen, således at befolkningen sikres rent drikkevand i tilstrækkeligt omfang og af tilfredsstillende kvalitet under hensyntagen til naturinteresserne. at Vandplan-Sjælland-Samarbejdet videreføres og udbygges, og at der i den kommende planperiode sker en omlægning af den regionale vandindvinding på Sjælland via samarbejdet for at sikre den fremtidige indvinding og grundvandskvalitet under hensyntagen til naturinteresserne. Desuden indeholder Strategi for grundvandsbeskyttelse en beskrivelse af de indsatser, der forventes implementeret for at sikre rent grundvand, samt ikke mindst indikatorer for at grundvandsbeskyttelse giver de ønskede resultater. Følgende hovedpunkter kan nævnes: Handlingsplaner for vandværker og monitering af antal udarbejdede planer. Indsatser overfor kendte og potentielle kilder til forurening af grundvandet, og monitering af antal gennemførte forureningskortlægninger og tilhørende oprensning. Koordinering ved udbygning og placering af erhvervsområder og råstofgrave samt monitering af antal tilsyn på industrivirksomheder og lossepladser. Minimering af pesticidforbruget samt opførsel af grundvandsbeskyttende skovområder samt monitering af antal lukkede vandboringer pga. forurening, antal vandboringer med et givet nitrat og/eller pesticid indhold samt forbruget af pesticider og gødning Vandbesparende indsatser samt monitering af vandindvinding og forbrug pr. indbygger. 2.4 Kommunens planlægning Kommuneplan Af kommuneplanen /5/ fremgår den forventede byudvikling med hensyn til etablering af nye erhvervs- og boligområder. Sammenholdt med befolkningsprognosen for Slangerup Kommune danner dette grundlag for fastlæggelse af forsyningsområder og fremtidigt vandforbrug. I kommuneplanen indgår et nyudlæg til erhvervsformål i Slangerup Vest. Området er udlagt i tilknytning til det eksisterende erhvervsområde vest. Det nævnte erhvervsareal ligger ikke indenfor indvindingsoplande til nogen af de almene vandforsyningsboringer, og på det nuværende grundlag vurderes erhvervsområdet ikke at udgøre en trussel mod grundvandet. Side 16

23 Der er planlagt et samlet boligbyggeri på ca. 400 boliger i perioden fra 2005 til Boligudbygningen kommer primært til at foregå i Slangerup, hvor der udlægges to nye arealer ved Hillerødvej og ved Slagslundevej. Desuden forventes i mindre grad nybebyggelse i Uvelse og Jørlunde. Ifølge kommuneplanen arbejder kommunen på at udvikle sig på et bæredygtigt grundlag, hvilket betyder at kommunens arealer og ressourcer skal udnyttes samtidig med at forurening forebygges og naturværdierne bevares Generelle miljø mål De overordnede miljø mål er i Slangerup Kommune præget af tankerne bag Agenda 21, og Byrådet har besluttet at indarbejde bæredygtighed i de konkrete aktiviteter, der gennemføres af kommunen. Der er derfor vedtaget en række målsætninger, hvoraf de mest centrale er: 1. Mindskelse af miljøbelastningen. 2. Biologisk mangfoldighed 3. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening. 4. Aktiv indsats for beskyttelse af nuværende kildepladser Generelle mål for vandforsyningsområdet Byrådet har formuleret følgende målsætninger for vandforsyningsområdet: 1. Vandindvindingen skal så vidt muligt bevares på de nuværende kildepladser for de almene vandværker. 2. Alle husstande med egen indvinding tilstræbes at være tilsluttet et alment vandværk inden 2010 i det omfang, kvalitets- og indretningskrav ikke kan overholdes. Byrådet har uddybet betydningen af den første målsætning. Bevarelse af de nuværende kildepladser forpligter kommunen til gennem en aktiv indsats at søge de nuværende kildepladser beskyttet mod forurening. Forpligtelsen indebærer at kommunen opretholder et højt niveau på miljøtilsynet. Endvidere vil kommunen sammen med amtet søge at målrette indsatsen overfor allerede skete forureninger, således at indsatsen sker ud fra en helhedsbetragtning, som kan sikre ressourcerne anvendes der, hvor de kan gøre størst gavn. Helt konkret har kommunen taget følgende initiativer i forhold til grundvandsbeskyttelse: 1. Kommunen har indstillet brugen af pesticider 2. Der er gennemført kortlægning af forureningskilder 3. Der er udarbejdet handlingsplaner for Nybrovejens Vandværk og København Energis kildeplads i Hørup. 4. Tilsynsarbejdet er målrettet mod at opfange og forebygge grundvandsforureninger Side 17

24 5. Der er gennemført flere kampagner for at nedbringe pesticidforbruget i de private haver. 6. Der optages grundvandsbeskyttende vilkår i lokalplaner som omfatter kildepladszoner og sårbare områder Spildevandsplan Slangerup Kommune har i september 2001 vedtaget Spildevandsplan /6/. Tillæg for det åbne land er vedtaget i marts I områder, hvor der i henhold til spildevandsplanen kan etableres spredt nedsivning, skal afstandskravet på 300 meter mellem almene vandværkers vandindvinding og nedsivningsanlægget overholdes. Ved ikke-almene vandindvindinger kan afstandskravet dog nedsættes til 75 meter såfremt de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivning vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlægget. I Slangerup Kommune er der ca. 260 ukloakerede ejendomme, hvoraf ca. 40 % forventes at skulle have forbedret rensning. Kommunen er i gang med en omfattende registrering af afløbsforhold på ejendomme, som udleder spildevand samt ejendomme der har nedsivning uden at der er meddelt en nedsivningstilladelse, /6/. 2.5 Øvrige planmæssige rammer EU s vandrammedirektiv Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv /8/ fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det jo hidtil har været sådan, at de enkelte amter og kommuner hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet inden for egne grænser. Målet er, at der i 2017 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, og det er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyning i Danmark og dermed i Slangerup Kommune. I dansk lovgivning er det Lov Om Miljømål, som implementerer EU s Vandrammedirektiv. Side 18

25 2.5.2 NOVA 2004 (GEUS) NOVA-2004 /7/ står for Nationalt program for Overvågning af VAndmiljøet Formålet med NOVA-2004 er blandt andet at vurdere tilstanden, udviklingen og påvirkningerne af vandmiljøet, at dokumentere effekten af tiltag til beskyttelse af vandmiljøet, der er besluttet i Vandmiljøplanen, Vandmiljøplan II, Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget og de regionale vandområdeplaner at skabe et grundlag for at kunne beslutte eventuelle nye tiltag. NOVANA - Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen er en opfølgning på NOVA Programmet er startet 1. januar Side 19

26 3 Status Dette kapitel indledes med en gennemgang af de grundvandsressourcemæssige forhold i Slangerup Kommune, herunder en overordnet vurdering af sårbarheden af grundvandsmagasinerne overfor forurening. I de efterfølgende afsnit præsenteres en status for de vandværkstekniske forhold på vandværkerne i kommunen samt en vandbehovsprognose. Kapitlet rundes af med en sammenfattende beskrivelse af hvert alment vandværk i kommunen. 3.1 Status for grundvandressourcer og sårbarhed Den følgende status for grundvandsressourcerne og sårbarheden af grundvandet er baseret på Bilag 3.2, og der henvises hertil for detaljer. Kapitlet indledes med en generel indføring i forhold omkring grundvandsressourcer og sårbarhed Baggrund for grundvands- og sårbarhedskortlægning Siden ændringerne i Vandforsyningsloven i 1998 er en del af kortlægningen af grundvandsressourcen sket i forbindelse med amternes såkaldte gebyrkortlægning, hvor man i såkaldte indsatsområder kortlægger grundvandsressourcens forekomst og sårbarhed. Der arbejdes naturligvis forsat med grundvandskortlægning og beskyttelse udenfor indsatsområderne, men i indsatsområderne er indsatsen betydeligt intensiveret. I Slangerup Kommune arbejder man med gebyrkortlægning i et indsatsområde kaldet Slangerup, hvis udbredelse fremgår af Figur Generelt om sårbarhed, grundvandsbeskyttelse og forureningstrusler Grundvandets sårbarhed Hvorvidt grundvand kan betegnes som sårbart eller ikke sårbart afhænger primært af egenskaberne ved de jordlag, som det strømmende vand passerer, samt den tid det tager vandet at passere lagene. Jo længere tids kontakt med jordlagene, jo større mulighed er der for fjernelse og nedbrydning af forurenende stoffer. Sårbarheden af et grundvandsmagasin kan med tiden ændre sig, men i mange tilfælde vil systemet fra naturens hånd være udstyret med en kemisk buffer en kemisk overkapacitet som vil modvirke større ændringer og søge at genoprette en balance. Vurderingen af et områdes nitratsårbarhed vil være et godt udgangspunkt for sårbarhedsvurderingerne af et givent område, da nitrat er en velundersøgt stofparameter i forhold til vandmiljøet. Kendskabet til f.eks. de fleste olie- og benzinprodukters transport og nedbrydning i jordlagene er ligeledes godt. Dette gælder også for klorerede opløsningsmidler og benzintilsætningsstoffet MTBE, men disse stoffers egenskaber gør, at det Side 20

27 er nødvendigt at der foretages specielle vurderinger. Pesticider er en meget stor gruppe af stoffer, hvor vidensgrundlaget om stoffernes bevægelse og nedbrydning i jord og grundvand i dag stadig er begrænset trods omfattende igangværende forskning og erfaringsopsamling. Grundvandets sårbarhed overfor forskellige kemiske stoffer er ikke ens, da stoffernes fysiske og kemiske egenskaber varierer, og derfor vil en grundvandsressources sårbarhed overfor forskellige stoffer ikke være ens. Det nuværende vidensgrundlag er dog ikke tilstrækkeligt til at sårbarheden kan beskrives detaljeret for mange forskellige stoffer (se også Bilag 3.2). Derfor er det nødvendigt at beskrive sårbarheden så bredt som muligt ud fra kendskabet til den hydrogeologiske opbygning af det aktuelle område. Lertykkelsen over grundvandsmagasinerne anvendes derfor som en generel parameter for grundvandets naturlige beskyttelse overfor nedsivning fra jordoverfladen. En lille lertykkelse angiver mest sårbare områder, mens en stor lertykkelse angiver mindst sårbare områder. Desuden indgår grundvandets kemiske redoxtilstand og grundvandsmagasinets trykniveau som generelle sårbarhedsparametre. Afhængigt af sårbarheden af det aktuelle grundvandsmagasin kan der være behov for at ændre arealanvendelsen over grundvandsmagasinet. Problemstillinger med hensyn til miljøfremmede stoffer De mulige forureningskomponenter fra forskellige forureningskilder udgøres f.eks. af landbrugets anvendelse af gødning og sprøjtemidler, dvs. nitrat og pesticider, benzin- og olieprodukter fra f.eks. olietanke og servicestationer, opløsningsmidler fra industrigrunde og lossepladser samt næringssalte og miljøfremmede stoffer fra spildevandsnedsivning. Risikoen for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer er størst i områder med bymæssig bebyggelse. I landzonen er det primært landbrugets anvendelse af sprøjtemidler og gødning samt forekomsten af gamle affaldsdepoter, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Tabel 3 1: Antallet af kortlagte forurenede matrikler i Slangerup Kommune medio Data fra Frederiksborg Amt bemærk at antallet ændres som følge af igangværende kortlægning. Slangerup Kommune V1-grunde 23 stk. V2-grunde 70 stk. Langt de fleste kortlagte forureninger i Slangerup Kommune findes i og umiddelbart omkring Slangerup By. På V1 lokaliteter har man mistanke om forurening, mens man på V2 lokaliteter har kortlagt jord- og/eller grundvandsforurening. Side 21

28 Indsats overfor forurening af grundvandsressourcerne I Slangerup Kommune foregår der en løbende oprydningsindsats på de grunde, hvor forureningen udgør en trussel mod grundvandsinteresserne eller arealanvendelsen. Denne indsats varetages af Frederiksborg Amt jf. Jordforureningsloven. Stort set al anden indsats til beskyttelse af grundvandet handler om at forhindre, at forurening sker nu og fremover, og har dermed en forebyggende karakter. Slangerup Kommune og amtet fungerer som miljø- og driftstilsynsmyndighed på virksomhederne i kommunen, og har i den forbindelse mulighed for at påbyde virksomheder at foretage miljøforbedrende tiltag (jf. bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed). I Slangerup Kommune udgør nitrat ikke noget stort problem for de relativt dybe grundvandsressourcer, specielt i kalkmagasinet, da jordlagene typisk har en god kapacitet til omdannelse af nitrat (reduktionskapacitet) og delvist, specielt i den nordvestlige del af kommunen, er relativt velbeskyttet af overliggende lerlag. Der er dog risiko for problemer med nitrat i de dele af kommunen, hvor der kun i mindre eller ringe grad er naturlig beskyttelse i form af lerlag over grundvandsmagasinerne. Pesticider udgør pt. et lidt større problem end nitrat, dog uden på nuværende tidspunkt at være af generel betydning. Forurening med pesticider skyldes sandsynligvis primært punktkilder og i mindre omfang fladekilder. Ifølge Statusnotat for grundvandsbeskyttelse i Slangerup Kommune fra 1997 er de primære trusler mod grundvandet i kommunen nedsivning af hhv. husspildevand og pesticider fra både by- og landområder samt nedsivning af perkolat fra forurenede grunde primært i byområder. Gamle brønde og boringer kan udgøre en forureningstrussel, idet grundvandstruende stoffer via disse kan have mere eller mindre direkte adgang til grundvandet. Slangerup Kommune har arbejdet på at få sløjfet ubrugte gamle brønde og boringer i kommunen. Grundvandspuljen har siden 2002 suppleret den kommunale indsats ved at tilbyde sløjfninger af ubrugte boringer og brønde. Problemstillinger med hensyn til naturligt forekommende stoffer Ved indvinding fra dybe kalkboringer kan der trækkes saltvand op, men dette er ikke et aktuelt problem i Slangerup Kommune. Normalt vil der indstille sig en balance mellem det tungere, salte vand og det lettere, ferske vand, men når der oppumpes grundvand, vil balancen kunne forrykkes og saltindholdet vil stige i det oppumpede vand. I samme forbindelse kan grundvandsressourcen være sårbar overfor fluorid, som typisk findes i saltvandet i kalken. En påvirkning af grundvandskvaliteten kan også ske, hvis grundvandsstanden i et område sænkes. Dette kan enten være som følge af dræning af et område eller som følge af kraftig vandindvinding. Derved blotlægges og iltes jordlag, som førhen var vandmættede, med det resultat at vandet forsures, og kemiske stoffer så som sulfat og evt. nikkel frigøres. I denne forbindelse er pyritoxidation en central proces, og viser grundvandet tegn på tiltagende pyritoxidation, er det ofte indikation af, at der i stigende grad Side 22

29 indvindes yngre mere terrænnært grundvand, og hermed stiger risikoen for at få miljøfremmede stoffer i det aktuelle vandværks råvand. Der er aktuelt ikke problemer med nikkel som følge af forhøjet grundvandssænkning i Slangerup Kommune. Ligeledes kan grundvandsmagasiner fra naturens hånd indeholde høje koncentrationer af eksempelvis arsen, fluorid, methan, ammonium, NVOC og jern, hvilket kan give anledning til problemer i forbindelse med behandling af råvandet. Sidstnævnte problemstilling ses enkelte steder i Slangerup Kommune, hvor specielt ammonium kan volde problemer, mens der derimod ikke er betydelige problemer f.eks. fluorid, methan, NVOC eller arsen. Der er som nævnt heller ikke problemer med hverken saltvandspåvirkning, sulfat eller nikkel de to sidstnævnte parametre er ofte indikation på den omtalte pyritoxidation. Det er således aktuelt primært pesticider og andre miljøfremmede stoffer, samt en potentiel nitrat-trussel i nogle områder, som giver anledning til de forholdsvist få problemer der er med grundvandsressourcen i Slangerup Kommune Geologiske og hydrogeologiske forhold i Slangerup Kommune Den sidste istid har formet det landskab man ser i Slangerup Kommune. Terrændannelsen består overvejende af småbakket morænelandskab afbrudt af landskaber med dødisrelief og issøplateauer, ofte i form af større og mindre sø- og mosedannelser. Hertil kommer en række særlige dannelsesformer, herunder specielt området sydøst for Slangerup By. Her har israndslinier dannet et sydøst-nordvestgående system af parallelt løbende bakker og lavninger, såkaldte tunneldale. I flere af tunneldalene findes i dag vandløb /13/, eksempelvis Gørløse Å i den nordlige del af kommunen. Dette system af tunneldale er den nordvestlige del af det udbredte system af tunneldale, som præger området mellem Herlev og Slangerup /12/. Tunneldalene er dannet af smeltevandsfloder, som under iskappen har skåret sig ned i undergrunden. I den vestlige del af kommunen er terrænet mere præget af randmorænelandskab /12/. Umiddelbart nord for kommunen ligger Strø Bjerge, som er såkaldte issøbakker, der fremstår tydeligt i terrænet /13/. De beskrevne landskabsformer præger i den grad terrænet i Slangerup Kommune, og der ses en klar opdeling i en højtliggende østlig del (kote > +30) og en lavere liggende vestlig del (kote < +30). Specielt i Lystrup Skov, nordøst for Slangerup By, ligger terrænet nogle steder meget højt (kote > +50). Kommunen præges af landbrugsarealer og mindre byer samt et enkelt større skovområde, Lystrup Skov. Hertil kommer naturligvis Slangerup By, som er kommunens klart største By, og som ligger centralt placeret midt i Side 23

30 kommunen. Af mindre byer kan nævnes Uvelse i nordøst, Jørlunde og Sundbylille mod syd samt Hørup og Kvinderup mod hhv. vest og nord. Kvinderup Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Hørup Vandværk I/S Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Jørlunde Vandværk Jørlunde Østre Vandværk kilometer 0 Figur 3-1: Terrænkort (kote), udsnit af Frederiksborg Amts kort. Markering af vandværker med blå og større veje og byer med grå. I grundvandsmæssige sammenhæng er de interessante geologiske lag hhv. den prækvartære kalk, som udgør et sammenhængende lag under de kvartære aflejringer, samt det i stort omfang sammenhængende kvartære sand- og gruslag, som mange steder aflejret direkte ovenpå kalken. I nogle områder er kalken og det overliggende sand- og gruslag dog adskilt af en nedre morænelersaflejring. Med hensyn til kalken kan specielt den øvre del anvendes til grundvandsindvinding, da den ofte er brudt op i blokke (knoldekalk) /14/, som indeholder stærkt vandførende sprækker. Det er isens bevægelser ved sidste istid, der har brudt den øvre del af kalken op. I Slangerup Kommune er kalkoverfladen generelt meget jævn omkring kote 0 til kote -20. Kalkoverfladen falder svagt fra nord mod syd, mens der ikke synes at være nogen nævneværdig øst-vestlig tendens /13/. I et mindre område ved Sundbylille, i kommunens sydvestlige del, synes der at være en mindre dalstruktur i kalkoverfladen. Bemærk at koten af kalkoverfladen ikke er lig dybden til kalkoverfladen. Man kan få et indtryk af dybden til kalken ved at sammenligne med Figur Side 24

31 3-1, som angivet terrænkoten. Grundet de betydelige terrænmæssige variationer i kommunen varierer tykkelsen af den kvartære lagpakke over kalken betydeligt, ca m, dog normalt indenfor m. Dybden til kalken er størst i de områder, som er højt i terræn, dvs. i den østlige del af kommunen. Kvinderup Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Hørup Vandværk I/S Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Jørlunde Vandværk Jørlunde Østre Vandværk kilometer Koten for overfladen af kalk [meter] Figur 3-2: Koten af prækvartæroverfladen (Danien kalken), udsnit af Frederiksborg Amts kort. Markering af vandværker med rødt og større veje og byer med grå. De kvartære aflejringer (istidsaflejringer), som ligger ovenpå kalkoverfladen, består primært af grus, sand og ler. Aflejringerne er dannet ved isens fremstød og tilbagetrækning for ca år siden. Dybden til kalken er lig tykkelsen af disse lag og kan som sagt fås ved sammenligning af terræn- og prækvartærekoten. Som nævnt findes der betydelige kvartære sand- og grusaflejringer i kommunen, og i større områder synes disse at være hydraulisk sammenhængende samt i store dele af kommunen at være i hydraulisk kontakt med kalken. I disse områder udgør kalk- og sandmagasinerne ét samlet primært grundvandsmagasin. En anden generel tendens for de kvartære aflejringer er at der i det meste af kommunen findes en terrænnær morænelersaflejring. Nogle steder er den helt fraværende, mange steder er Side 25

32 den forholdsvist tynd og enkelte steder noget tykkere. Der er naturligvis talrige lokale variationer over disse tendenser, eksempelvis findes flere steder en nedre moræneler, som adskiller kalken fra sand- og grusaflejringerne. Det er også udbredt at sand- og grusmagasinet deles i en øvre og nedre del af indlejret moræneler. En skitse af den overordnede geologiske lagfølge i Slangerup Kommune er vist på Figur 3-3 og tykkelsen af lerlagene er illustreret på Figur 3-4. MLø DSø MLm m DSn MLn DK Figur 3-3: Konceptuel geologisk lagfølge i Slangerup Kommune ofte er de to nederste morænelerslag fraværende. ML: moræneler, DS: smeltevandssand, DK: Danien kalk, ø: øvre, m: mellem, n: nedre. Lerlag over grundvandsmagasinet vil ofte sænke nedsivningshastigheden og omdanne/tilbage holde uønskede stoffer. På denne måde betyder lerlag normalt, at der ikke dannes samme mængder grundvand, som hvis lerlaget var erstattet af sand, samt at grundvandet er bedre beskyttet mod forurening. Således må det formodes, at den største grundvandsdannelse sker i den østlige del af kommunen, hvor lertykkelserne generelt er mindst. Det skal dog bemærkes at sprækker i lerlag er velkendte, specielt i terrænnære oxiderede lag, og disse er med til at øge grundvandsdannelsen og mindske lerlagets beskyttende effekt. I hele Slangerup Kommune, med undtagelse af den nordvestlige del, ses tynde lag af moræne- og smeltevandsler over kalkmagasinet (< 15 meter). I den nord- og sydvestlige del er lertykkelsen større (15-30 m), mens den specielt øst og sydøst for Slangerup By samt i den nordøstlige del af kommunen er meget lille (< 10 m). Mægtigheden af moræneler varierer dog en del. Side 26

33 Figur 3-4: Letykkelseskort (meter ler over kalken), udsnit af Frederiksborg Amts kort. Vandværker er angivet med rød firkant og de formodede oplande med blå. Størstedelen af vandværkerne i kommunen indvinder fra den prækvartære Danien kalk. En række steder indvindes der dog også fra det overliggende sand- og gruslag, som, specielt i den østlige del af kommunen, formodentlig udgør et regionalt kvartært sandmagasin. Ressoucegrundlaget i kommunen er primært baseret på disse to magasiner, som i største delen af kommunen er i hydraulisk kontakt, og således udgør ét samlet magasin. For samtlige indvindinger fra kalken er der tale om spændte eller artesiske magasinforhold, hvilket betyder, at grundvandsspejlet står højere end oversiden af kalkmagasinet. Men de steder hvor kalk- og sandmagasinet er i hydraulisk kontakt ses tilfælde af frit vandspejl i sandmagasinet. Nedenfor er vist uddrag af Frederiksborg Amts regionale potentialekort for kalkmagasinet. Det fremgår, at den overordnede strømningsretning er fra øst mod vest. Ligeledes ses det, at der er kraftige gradienter på grundvandsspejlet i den nordlige og centrale del af kommunen, hvilket skyldes Københavns Energis indvinding på hhv. Strø og Hørup kildepladser. Strø kildeplads ligger langs Gørløse Å, som udgør den Side 27

34 nordlige kommunegrænse øst for Kvinderup, og Hørup kildeplads ligger langs Græse Å, som løber fra Slangerup By mod vest, sydom Hørup. Vandværkernes indvindingsoplande, som er vist på Figur 3-4omfatter det område af grundvandsmagasinet, hvor vandet vil bevæge sig hen mod vandværkets indvindingsboringer. Frederiksborg Amt har beregnet indvindingsoplandene for vandværkerne på baggrund af indvindingsmængder og kendskab til grundvandspotentialet. Der en del usikkerhed forbundet med indvindingsoplandenes placering. 6 7 Kvinderup Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Hørup Vandværk I/S Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Jørlunde Vandværk Jørlunde Østre Vandværk kilometer Figur 3-5: Udsnit af Frederiksborg Amts potentialekort fra Bemærk at ovenstående oplysninger om lertykkelse, potentialeforhold, beliggenhed af kalkoverfalden m.m. er baseret på en løbende dataindsamling i Frederiksborg Amt, og de viste kort vil derfor ændre sig efterhånden som der bliver indsamlet større viden om geologien og grundvandsressourcen i Slangerup Kommune. Ligeledes skal det bemærkes, at de viste kort er udarbejdet dels på baggrund af indsamlede data og dels på baggrund af vurderinger. Det er derfor ikke alle steder, at de viste oplysninger er lige sikre, og der må derfor tillægges en vis usikkerhed til oplysningerne. Side 28

35 3.1.4 Grundvandskemiske forhold i Slangerup Kommune Langt hovedparten af de 7 undersøgte vandværker i området indvinder fra kalken. Enkelte boringer er filtersat i det overliggende sand- og grusmagasin. Grundvandet overalt i området er af calcium-bicarbonat type. Vandet er generelt relativt hårdt og har en neutral ph-værdi. For langt de fleste vandværker ses en reduceret til stærkt reduceret vandtype (Vandtype C og D se definition af vandtyper i Bilag 3.2). Enkelte steder ses vandtype A og B (primært Jørlunde Østre Vandværk og delvist Sundbylille). Enkelte redox-aktive parametre omtales nedenfor: Nitrat: De reducerede vandtyper medfører, at nitrat ikke er særlig problematisk i området. Ud af 65 nitratmålinger i råvandet (i det aktuelle datasæt) er der kun fundet 7 tilfælde af nitrat >3 mg/l. Disse analyser vedrører alle 2 boringer med DGU-nr og tilhørende Jørlunde Østre Vandværk. Hermed vurderes det, at grundvandsmagasinerne i området generelt er velbeskyttede overfor nitrat baseret på jordlagenes tilsyneladende forsatte reduktionskapacitet. Sulfat: Der er tendens til at boringerne i kalken er stærkt reduceret med lavt sulfatindhold, mens boringer i det overliggende sandlag er mindre reducerede og ofte med stigende sulfatindhold, hvilket indikere påvirkning af pyritoxidation og stigende andel af yngre terrænnært grundvand i indvindingen. Dog ingen problemer med at overholde grænseværdien for sulfat. Metan: En del indvindingsboringer indeholder metan. Af de syv vandværker er det kun Hørup Vandværk, der ikke har indhold af methan i en af indvindingsboringerne. Methanindholdet ligger generelt i intervallet 0,01-2 mg/l. Der ses ikke ekstremt høje metankoncentrationer som ved visse andre steder på Sjælland. Jern: Jernindholdet i boringerne varierer mellem 0,1 og 5 mg/l. Jernindholdet stiller krav til vandværkernes filtre og skylleprocedurer, men der er ikke konstateret ekstremt høje værdier. I stærkt reducerede vandtyper andre steder i Nordsjælland, ses høje fluoridindhold i kalken, ofte i kombination med forhøjet NVOC. Det synes dog ikke at forekomme i det aktuelle område, hvor fluorid holder sig under 1 mg/l, som er sundhedsmæssigt ret optimalt. Der er heller ikke problemer med forhøjet NVOC, eller chlorid for den sags skyld, som ellers også ofte kan give problemer med den naturlige grundvandskvalitet. Overskridelser Side 29

36 af drikkevandskravet for arsen forekommer ikke i området. Der er heller ikke problemer med nikkel, formentlig fordi boringerne indvinder langt fra nitratfronten, hvor nikkel frigivelse normalt sker ved pyritoxidation. Der er dog tydelige tegn på tiltagende pyritoxidation i form af stigende sulfat i de øvre grundvandsmagasiner i området. Der er generelt ikke problemer med miljøfremmede stoffer på vandværkerne i Slangerup Kommune, om end miljøfremmede stoffer klart synes at være den største trussel mod en ellers tilfredsstillende vandkvalitet. Tabellen nedenfor viser udvalgte miljøfremmede stoffer i råvand og rentvand med angivelse af antal målinger og antal gange målingen overskred analysemetodens detektionsgrænse. Tabel 3 2: Fund af udvalgte miljøfremmede stoffer i rå- og rentvand. Parameter Råvand antal hits Råvand antal målinger Rentvand antal hits Rentvand antal målinger 2,6-dichlorbenzamid Atrazin Mechlorprop Benzen Toluen Xylen Trichlorethylen Tetrachlorethylen ,1,1-trichlorethan Råvandskvaliteten er således generelt god i Slangerup Kommune. Da råvandet er generelt er reduceret er der for størstedelen af vandværkernes vedkommende et behandlingskrævende indhold af jern, mangan, ammonium, metan og svovlbrinte. Desuden kan råvandet indeholde lidt for meget organisk stof (NVOC). Indholdet af jern og mangan skal primært nedbringes af æstetiske hensyn. Råvandets indhold af jern kan i nogle boringer være så høj, at det kræver særlig opmærksomhed i vandbehandling. For eksempel kan der kræves en særlig effektiv skylleprocedure eller særlig stor skyllefrekvens eller dobbeltfiltrering. Da ammonium kræver en vis opholdstid i filtersandet for at blive omdannet til nitrat, er ammoniumindholdet på flere værker en af årsagerne til, at der er valgt dobbeltfiltrering. Ammonium kræver ret store mængder ilt, hvormed vandets beluftning er afgørende for processen. Side 30

37 Indholdet af metan er i enkelte boringer så højt, at særlig opmærksomhed skal rettes til den indledende beluftning/afblæsnings proces på værket. Metanfjernelse kræver både en effektiv fjernelse samt en effektiv luftudskiftning over vandet. Der er som sagt generelt ikke problemer med uorganiske sporstoffer (som aluminium, arsen, nikkel, fluorid) eller udbredte problemer med miljøfremmede stoffer (som pesticider, chlorerede opløsningsmidler, oliestoffer) i området. For yderligere gennemgang henvises til /15/ Sårbarhed i Slangerup Kommune Hydrogeologiske forhold ved de enkelte vandværker I Bilag 3.2 er der samlet en række grundvandsressourcemæssige oplysninger for hvert af de 7 private almene vandværker i kommunen. Formålet med bilaget er at samle en række grundlæggende oplysninger om geologi, hydrogeologi og grundvandskemi ved de enkelte vandværker og herud fra vurderer sårbarheden i oplandet til vandværket. På baggrund af nævnte bilag er det muligt at inddele de 7 vandværkers grundvandsressource i følgende sårbarhedskategorier. - Yderst sårbar - Meget sårbar - Sårbar - Begrænset sårbar - Velbeskyttet - Særdeles velbeskyttet Ved denne inddeling kigges udelukkende på sårbarhed overfor nedsivende stoffer fra overfladen. Grundvandsressourcen kan nogle steder godt være sårbar overfor naturligt forekommende stoffer i magasinet, som eksempelvis fluorid, nikkel, NVOC, arsen, metan eller ammonium, men det er som nævnt ikke tilfældet i Slangerup Kommune. De anvendte sårbarhedsklasser svarer i betegnelse ikke direkte til Frederiksborg Amts, men den relative klassificering af vandværkerne indbyrdes vil være den samme. Vandværkerne inddeles i de nævnte kategorier hovedsageligt på baggrund af tykkelsen af beskyttende lerlag over det magasin, som der indvindes fra, samt råvandstypen og trykforholdene i magasinet. Desuden tages arealanvendelsen i oplandet samt antallet af kortlagte forureningskilder og eventuelle fund af miljøfremmede stoffer i betragtning. Med hensyn til baggrunden for nedenstående inddeling henvises til Bilag 3.2. Side 31

38 Tabel 3 3: Sårbarhedkategorisering af vandværkernes indvindingsoplande. Indvinding Lertykkelse (m) Arealanvendelse Magasintype Vandtype Miljøfremmerede stoffer Sårbarhed Kildeplads / Nært Fjernt Nært Fjernt V1 og V2 Spændt Vandværk boringer opland opland opland opland grunde / frit Jordart Fund Evt. hvilke Hørup Landbrug Landbrug Ingen Spændt Kalk C - - Begrænset sårbar - velbeskyttet Jørlunde By C <5-10 <5-10 Landbrug Landbrug Meget få Frit Kalk/sand C/D - - Begrænset sårbar (NO3), sårbar (miljøfrem.) Jørlunde Østre <5 < <5 <5-10 By / Landbrug Landbrug Frit Sand A + By / Én BAM, Atrazin (år )* Meget sårbar Landbrug Landbrug Frit Sand B - - Meget sårbar Kvinderup Landbrug Landbrug Ingen Spændt Kalk D - - Særdeles velbeskyttet Nybrovejen Nord Skov Skov Ingen Spændt Kalk D - - Velbeskyttet Syd <5-15 <5-15 By / industri Landbrug Adskillige Frit Kalk/sand C + Chlorerede opl., BTEX, BAM (år 2003)** Velbeskyttet (NO3), sårbar (miljøfrem.) < Landbrug Landbrug Spændt Sand B + Chlorerede opl. (år 2002)*** Meget sårbar Sundbylille < Landbrug Landbrug Én Spændt Kalk/sand C - BAM i rentvand (2004) Sårbar < Landbrug Landbrug Spændt Kalk D + 4-CCP, cyanazin og dicamba (2004)**** Velbeskyttet (NO3), begrænset sårbar Uvelse- Lystrup < Landbrug Landbrug Ingen Spændt Kalk C - - Begrænset sårbar * Analyser siden 1998 viser ikke fund af miljøfremmede stoffer ** Analyser fra 2004 (to boringer) viser ikke fund af miljøfremmede stoffer. *** Analyser fra 2005 viser ikke fund af miljøfremmede stoffer (begge boringer) **** Analyser fra 2005 viser ikke fund af miljøfremmede stoffer (begge boringer) I forhold til ovenstående skal der gøres opmærksom på følgende: Sårbarhedsvurdering bør foretages af de grundvandsdannende oplande, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med indvindingsoplandene. Specielt i tilfælde, hvor grundvandsdannelsen sker via lækage fra sekundære magasiner er denne sondering vigtig. I det aktuelle tilfælde kendes de grundvandsdannende oplande ikke, og derfor er indvindingsoplandene anvendt i sårbarhedsvurderingerne. Arealanvendelsen er ikke en sårbarhedsparameter på linie med de øvrige parametre, som indgår i sårbarhedsvurderingerne i Tabel 3 3. Sårbarhedsparametrene skal være robuste, dvs. naturgivne parametre, der har betydning for grundvandsmagasinets sårbarhed, og som ikke kan ændres ved indgreb. Arealanvendelsen er en vigtig parameter, når risikoen for forurening skal vurderes, men den er ikke en sårbarhedsparameter, da den som følge af f.eks. sårbarhedsvurderinger kan ændres. I denne sammenhæng skal det ligeledes bemærkes at Nybrovejens Vandværk, Kildeplads Syd, står for en meget stor del af kommunens eksisterende og fremtidige vandforsyning, og da netop Nybrovejens grundvandsressource samtidig potentielt er truet af forurening fra by- og erhvervsområder, er det vigtigt at der på sigt kortlægges reservekildepladser for vandværket. Dette arbejde er allerede indledt, i form af Kildeplads Nord, men bør forsætte, da Kildeplads Syd er truet. Alternativt skal grundvandsbeskyttelsen i netop dette område have høj prioritet. Det er en mulighed at vente med kortlægning af nye grundvandsressourcer indtil et eventuelt forureningsproblem måtte opstå, og det skal også bemærkes, at der pt. ikke findes sådanne akutte problemer på Kildeplads Syd. Men Side 32

39 ligeledes skal man være opmærksom på, at det kan være en langvarig og udgiftstung proces, at kortlægge og implementere nye grundvandsressourcer i vandforsyningen. 3.2 Vandindvinding til almene vandværker Indvindingstilladelser og mængder I Tabel 3 4 er angivet de 7 almene vandværkers aktuelle indvindingstilladelser samt indberettet indvinding for år Som det fremgår af Tabel 3 4 har størstedelen af de 7 almene anlæg tilstrækkelig indvindingstilladelse i forhold til indvindingsbehovet i Kvinderup Vandværk har 168 % ekstra indvindingstilladelse i forhold til indvindingen i 2004, hvilket er i overkanten af det nødvendige. Ved Hørup Vandværk, Jørlunde Østre Vandværk og Sundbylille Vandværk vurderes indvindingstilladelsen at være for lille i forhold til de aktuelle indvindinger. Det vurderes, at en ekstra indvindingstilladelse i forhold til forbruget på % er passende. Tabel 3 4: Indvindingstilladelser pr. år og aktuel indvinding i år Vandværk Aktuel indv [m³] Indv.tilladelse [m³] Indv.resserve [%] Hørup vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Sum Vandindvindingens udvikling Den totale vandindvinding på almene vandværker i Slangerup Kommune er vist på Figur 3-6. Indtil 1996 lå niveauet omkring m 3 pr. år, mens det i dag ligger omkring m 3 pr. år. Den totale indvinding for de almene anlæg er fra 1996 til 2003 faldet med ca. 22 %. På landsplan er der i samme periode sket et fald i vandindvindingen på ca. 17 %. Side 33

40 [m³/år] [år] Figur 3-6: Total indvinding på almene anlæg i Slangerup Kommune i perioden Enkeltindvindere Indvindingstilladelser og -mængder I Slangerup Kommune er der registreret 21 større enkeltindvindingsanlæg, som forsyner landbrug, erhverv og ikke almene anlæg. Disse anlæg har en samlet indvindingstilladelse på m³/år. På baggrund af enkeltindvindernes indberetninger til Frederiksborg Amt af det aktuelle vandforbrug, viser en opgørelse at den faktiske indvinding i 2004 var ca m³. Der er desuden 107 enkeltanlæg, som forsyner ejendomme i det åbne land (mindre enkeltindvindere) til indvinding af drikkevand m.v. fra egen brønd eller boring. Der er således i alt 128 enkeltindvindingsanlæg i Slangerup Kommune. De 107 enkeltindvindingsanlæg repræsenterer en samlet årlig indvinding på ca m³. Dette tal er anslået vha. normforbruget på 235 m 3 /år pr. husholdning. Af Tabel 3 5 fremgår vandforbruget i tilknytning til de større- og mindre enkeltindvindingsanlæg. Side 34

41 Tabel 3 5: Vandindvinding enkeltindvindingsanlæg Forbrugskategori Antal Indvinding 2004 [m³/år] Større enkeltindvindingsanlæg Indv.tilladelse [m³] Ikke almene anlæg Erhverv Landbrug Gartneri Andet Bortledning af grundvand* Sum større enkeltindvindingsanlæg Mindre enkeltindvindingsanlæg Sum enkeltindvindere * indvinding 2004 beregnet som gn. snit af indvinding Beliggenhed og kvalitet Vandforsyningen sker fra brønde og boringer, som kan være af meget varierende teknisk kvalitet. Ofte indvindes fra meget terrænnære lag, hvilket medfører at indvindingen er meget sårbar overfor forurening fra jordoverfladen. Normalt er brønde mest sårbare, mens boringer ofte ikke i samme omfang er sårbare overfor forurening. Figur 3-7: viser fordelingen af de 107private enkeltindvindere i Slangerup Kommune. Vandkvaliteten Vandkvaliteten hos enkeltindvindere med drikkevandsindvinding eller husholdningsforsyning skal undersøges hver 5. år. Side 35

42 I Slangerup Kommune har hovedparten af de mindre enkeltindvindere analyseret vandet som påkrævet. Heraf er der ca. 40 % ejendomme, som ikke overholder drikkevandskravene (uacceptabel vandkvalitet). Der ses typisk bakteriologisk forurening af drikkevandet, men der er også tilfælde af for højt indhold af fosfat og forhøjet nitratindhold. De bakteriologiske forureninger kan ved boringer ofte afhjælpes ved simple anlægstekniske ændringer. Vandet fra private brønde og boringer underlægges kun en forenklet kontrol af vandkvaliteten, hvorfor der kun analyseres for få udvalgte parametre. Der analyseres normalt ikke for miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticider. Vandindvinding fra brønde er typisk mere sårbart overfor forurening end indvinding fra boringer. I Slangerup Kommune har 22 af de mindre enkeltindvindere ladet råvandet analysere for pesticider ved halvdelen er der fundet indhold af pesticider. 3.4 Fordeling af indvindingen på anlægstyper I Slangerup Kommune var der i 2004 en samlet vandindvinding på ca m³, hvor de almene vandforsyninger har stået for ca m 3. På Figur 3-8 ses indvindingsfordelingen i Slangerup Kommune fordelt på anlægstyperne private almene vandværker samt større og mindre enkeltindvindere. Enkeltindvinderne står for ca. 14 % af kommunens indvinding ; 4% ; 10% ; 86% Private almene vandværker Mindre enkeltindvindere Større enkeltindvindere Figur 3-8: Fordeling af grundvandsindvindingen på anlægstyper. Side 36

43 3.5 Anlægskapacitet og forsyningsevne, almene vandværker Kapaciteten af de almene vandforsyningsanlæg er opgjort på baggrund af en registrering af anlæggene, jf. Bilag 2.1. Vandværk Tabel 3 6: Kapacitetsoplysninger for almene vandværker i Slangerup Kommune. Indvindingskapacitet [m3/t] Behandlingskapacitet [m3/t] Beholderkapacitet [m3] Udpumpningskapacitet [m3/t] Maksimal leveringskapacitet [m3/t] Maksimal døgnproduktion [m3/d] Hørup vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Sum Nøgletal for anlæggenes kapacitet fremgår af Tabel 3 6. Den aktuelle kapacitet er i afsnit 3.9 og 3.10 sammenholdt med de forsyningskrav, som kan beregnes på baggrund af prognosen for vandforbruget i år Figur 3-9 viser hvordan kapaciteten, beregnet som maksimal døgnproduktion og maksimal leveringskapacitet pr. time er fordelt mellem de almene vandforsyninger i kommunen. Nybrovejens Vandværk står for ca. 60 % af den totale forsyningskapacitet. [m³/t] Nybrov ejens Vandværk Øvrige private vandværker [m³/d] Maksimal leveringskapacitet [m³/t] Maksimal døgnproduktion [m³/d] Figur 3-9: Fordeling af forsyningskapacitet mellem Nybrovejens Vandværk og de øvrige almene vandforsyninger. Side 37

44 3.6 Anlægskvalitet, almene vandværker På grundlag af observationer under besigtigelse af de almene vandværker er der givet en bedømmelse af vandværkernes bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske tilstand. Bedømmelserne er foretaget efter klassificeringen som angivet i Tabel 3 7. Tabel 3 7: Klassificering anvendt ved anlægsvurdering. Bygningsmæssig stand 1 Særdeles god (typisk nyanlæg / nyrenoverede anlæg) 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparationer 4 Uacceptabel, total renovering er nødvendig Maskinel stand 1 Særdeles god (typisk nyanlæg / nyrenoverede anlæg) 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparation eller service på anlægget 4 Uacceptabel. Opfylder ikke vandforsyningslovens krav og er med hensyn til forsyningssikkerheden uforsvarlig Hygiejnisk stand 1 God. Vandværket og råvandsstationerne er rene og pæne og ingen vandkvalitetskrav overskrides 2 Acceptabel. Enkelte vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. 3 Uacceptabel. Flere vandkvalitetskrav overskrides, eller der skønnes at være fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renholdelse af boringer, værk m.v. Vurderingerne af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske registrering. Vurderingerne er sammenfattet i hhv. Tabel 3 8 og Figur Bygningsmæssig stand Anlægsbedømmelsen viser, at de bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer og beholderanlæg generelt er i god stand. Det er kun ved Jørlunde Østre og Kvinderup vandværker, at de bygningsmæssige anlæg trænger til forbedring. Maskinelle stand Anlægsbedømmelsen viser, at de maskinelle anlæg i form af pumper, rør, ventiler, diverse armaturer mv. generelt er i god stand. Ved Kvinderup Vandværk er flere af de tekniske anlæg imidlertid i en stand, så der indenfor en kortere årrække bør ske en renovering. Vandværkernes anlæg er generelt velholdte. Side 38

45 Hygiejnisk stand Anlægsbedømmelsen viser, at den hygiejniske stand ved alle vandværker, er i orden, hvilket vil sige, at der ikke er risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand og udformning, og vandkvaliteten i hygiejnisk henseende er god. Tabel 3 8: Anlægsbedømmelse. Vandværk Bygningsmæssig stand Maskinel stand Hygiejnisk stand Hørup vandværk 2(-3) 2(-3) 2 Jørlunde By Vandværk 2(-3) 2 2 Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk (2-)3 (2-)3 2 Nybrovejens Vandværk 2 2 1(-2) Sundbylille Vandværk 2(-3) 2(-3) 2 Uvelse-Lystrup Vandværk (1-)2 (1-)2 1 Antal med bedømmelse Antal med bedømmelse Antal med bedømmelse Antal med bedømmelse (-3) betyder en bedømmelse svarende til en klassifikation mellem 2 og 3, dog tættest på 2. Se Bilag 2.1 for yderligere kommentarer omkring anlægsbedømmelsen. Side 39

46 Bygningsmæssig stand Særdeles god God Acceptabel 0 Uacceptabel 0% 2 29% 0 0% 5 71% Maskinel stand Særdeles god God Acceptabel Uacceptabel 1 14% 0 0% 0 0% 6 86% Hygiejnisk stand God Acceptabel Uacceptabel 0 0% 2 29% 5 71% Figur 3-10: Procentuel fordeling af anlægsbedømmelse. Side 40

47 3.7 Ledningsanlæg, almene vandværker Ledningsanlæggets totale længde udgør for Nybrovejens Vandværk ca. 110 km. For de øvrige private vandværker er den totale længde ikke opgjort præcist men skønnes til ca. 44 km. De eksisterende forsyningsområder er generelt veludbygget med ledningsnet. I Bilag 2.1 er ledningsnettet optegnet for alle de private forsyningszoner. Ledningsanlægget i tilknytning til Nybrovejens Vandværk er overvejende opbygget som et ringforbundet system i byområder og som grensystem i det åbne land. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge lækagetabet i delområder, og for at begrænse risikoen for, at en forurening i ledningsnettet kan spredes ukontrolleret. Lækageovervågning er dog muligt ved sektionering. Ledningsnettet består overvejende af PVC og PE. Herudover er eternit, støbejern og andre materialer anvendt i et mindre omfang. Der er de senere år renoveret mange gamle ledninger af hhv. støbejern og eternit, og dette arbejde vil forsætte i fremtiden. Nyere ledninger etableres hovedsageligt som PE og PVC Lækagetab og umålt forbrug En mindre del af den vandmængde, der leveres fra vandværkerne, når ikke ud til forbrugerne. Den væsentligste del af tabet er lækagetab i ledningssystemet. Forbrug i forbindelse med udskylninger af ledningsanlægget og aftapninger i forbindelse med brug eller test af brandhaner indgår ligeledes som umålt forbrug. I Tabel 3 9 er det umålte forbrug (tabet) opgjort for de almene vandforsyninger. Tabet er opgjort som en procentdel af den samlede udpumpning. For de vandforsyninger hvor det har været muligt, er tabet ligeledes opgjort som specifikt tab (m³/km ledning/år). Bemærk at tabet angivet i m 3 /km/år er beregnet vha. de præcise ledningslængder og tab (m 3 /år), mens de øvrige tal er angivet i afrundet form. På Figur 3-11 er det umålte forbrug ligeledes illustreret, og der sammenlignes med landsgennemsnittet. Tabet angivet i % er ikke god til sammenligning af de enkelte vandværker, da tabet afhænger af antal kilometer ledningsnet i forhold til forbrugets størrelse, men den procentvise angivelse kan dog bruges som rettesnor for det enkelte vandværk. Tabet gjort op pr. km ledningsnet kan i højere grad bruges til at sammenligne ledningsnettenes tilstand. Dette billede kan dog også være misvisende, da antal tilsluttede forbrugere er af betydning. Opgørelserne er derfor ikke altid egnede til sammenligning, men kan bruges som rettesnor for det enkelte vandværk. Side 41

48 Vandværk Tabel 3 9: Oversigt over vandtab på de almene vandværker (2004) Ledningsnet [km] Udpumpning [m3/år] Hørup vandværk Jørlunde By Vandværk Tab [m3/år] Tab [%] Tab [m3/km/år] Jørlunde Østre Vandværk ,1 59 Kvinderup Vandværk Nybrovejens Vandværk ,6 218 Sundbylille Vandværk ,8 116 Uvelse-Lystrup Vandværk ,3 49 Landsgennemsnit ,7 657 Sum Gennemsnit Betragtes tabstallene angivet i procent for de private vandværker ses det at Sundbylille Vandværk ligger på ca. 13 %, hvilket er over landsgennemsnittet, som er på 6,7 % tab (DANVA, Vandstatistik 2004). Ved Hørup, Jørlunde By og Kvinderup vandværker har det ikke været muligt at opgøre tabet. Tab % 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Hørup vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Landsgennemsnit Tab m³/km/år 2003 Tab [%] Tab [m3/km/år] Figur 3-11: Oversigt over umålt forbrug (vandtab) i 2004 Kigger man på tabet opgjort i m 3 /km/år, er tabet ved de vandværker, hvor det har kunnet opgøres, under landsgennemsnittet, der er på 657 m³/km ledning/år. Ved vandforsyninger med højt lækagetab kan der være behov for en øget indsats i forhold til renovering af ledningsanlægget, således at ledningstabet reduceres Ledningsanlæggenes tilstand På baggrund af oplysninger om ledningsmaterialer samt vandtab vurderes ledningsanlæggene generelt at være i god stand. Ved vandværker med forhøjet lækagetab, kan der være behov for øget indsats i forhold til Side 42

49 renovering af ledningsanlægget/lækagesøgning, således at ledningstabet reduceres. 3.8 Vandleverance over kommunegrænsen I Slangerup Kommune foregår der en mindre eksport af drikkevand, hvorimod der ikke er ejendomme i Slangerup Kommune, der forsynes fra vandværker i nabokommuner. Herudover har Københavns Energi to kildepladser i Slangerup Kommune Eksport af drikkevand Tre vandværker i Slangerup Kommune forsyner ejendomme i nabokommuner, jf. Tabel Det drejer sig om Jørlunde By Vandværk, Jørlunde Østre Vandværk og Uvelse-Lystrup Vandværk. I 2004 var den samlede eksporterede vandmængde m 3. Tabel 3 10 Eksport af drikkevand over kommunegrænsen Eksport fra VV Eksport til kommune Antal forsynede ejendomme i nabo kommune Jørlunde By VV. Ølstykke 1 Jørlunde Østre VV. Allerød 1 Uvelse-Lystrup VV. Skævinge 9 Der er ikke planer om forsyning af yderligere ejendomme udenfor Slangerup Kommune Eksport af råvand Københavns Energi (KE) indvinder fra to kildepladser i Slangerup Kommune. Udviklingen i indvindingen i perioden 1998 til 2004 fremgår af Figur [m³] [år] Hørup Kildeplads Strø Kildeplads I alt Figur 3-12 KE s indvinding i Slangerup Kommune Som det fremgår af Figur 3-12 var KE s samlede årlige indvinding i Slangerup Kommune i 2004 ca. 2,7 mio. m³. Side 43

50 3.9 Vandbehovsprognose Med henblik på at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandforsyninger, er der udarbejdet en prognose for vandforbruget frem til Prognosen er udarbejdet for hvert enkelt af de eksisterende forsyningsområder med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosen er udarbejdet på baggrund af 3 delprognoser: Prognose for eksisterende forbrugere Prognose for udvikling inden for forskellige forbrugskategorier Prognose for enhedsforbruget i hver af forbrugskategorierne Almene anlæg For hvert enkelt af de almene vandværkers forsyningsområder viser prognosen det forventede vandforbrug i tilknytning til de almene vandforsyningsanlæg. Prognoseskemaer for de enkelte forsyningsområder er vedlagt som Bilag 3.1. Større enkeltanlæg Større enkeltanlæg, som kræver indvindingstilladelse efter Vandforsyningslovens 19 og 20, forventes bevaret som selvstændige anlæg. Vandforbrug til større enkeltanlæg angives samlet for hele kommunen. Mindre enkeltanlæg I prognosen forudsættes det, at alle mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) tilsluttes et alment vandværk inden Prognose for eksisterende forbrugere Det har ikke været muligt at foretage en opdeling på forbrugskategorier af de eksisterende forbrugere for alle de almene vandværker. Der er derfor udarbejdet en samlet prognose omfattende eksisterende forbrugere i tilknytning til de enkelte forsyningsområder. I Slangerup Kommune har forbruget i tilknytning til de almene forsyninger været uændret i de seneste 5 år. Det uændrede forbrug de seneste år vurderes at skyldes en positiv nettotilflytning til kommunen, og vurderes derfor ikke at være et udtryk for et uændret enhedsforbrug. Derimod vurderes det sandsynligt, at forbruget vil falde fremover. Der er derfor forudsat et fald i det eksisterende vandforbrug på 5 % i perioden Det faldende vandforbrug vurderes ud fra følgende faktorer: Forventning om fortsat stigning i vandpriserne Installation af stadig mere vandbesparende udstyr Befolkningens fortsatte bevidsthed om at spare på vandet. Side 44

51 3.9.2 Prognose for forbrugskategorier Der er udarbejdet en prognose for udviklingen (tilvækst eller nedgang) indenfor følgende forbrugskategorier: Parcelhuse Landbrug uden dyrehold Erhverv Parcelhuse Prognosen for tilvæksten i antallet af parcelhuse er lavet på baggrund af den forventede udvikling i boligbyggeri, som det er angivet i boligprognosen under befolkningsprognosen for Slangerup Kommune /10/. I kommunens boligprognose skelnes der mellem forskellige boligtyper (andelsboliger, ejerboliger, udlejningsbyggeri, tæt/lav og parcelhuse). I nærværende plans prognose regnes alle boliger som parcelhuse (med samme enhedsforbrug). Antallet af boliger er fordelt i henhold til boligprognosen for Slangerup Kommune /10/. Landbrug uden dyrehold Prognosen for tilvæksten i antallet af boliger er endvidere lavet på baggrund af oplysninger fra Slangerup Kommunes opgørelse over enkeltindvindere. Der er i prognosen forudsat en tilgang til almen vandforsyning i kategorien landbrug uden dyrehold, svarende til det eksisterende antal mindre enkeltindvindere. Fordelingen af de i alt 107 mindre enkeltindvindingsanlæg på de enkelte forsyningsområder er vist i nedenstående Tabel Tabel 3 11 Enkeltindvindingsanlæg fordelt i forsyningsområderne Forsyningsområde Antal enkeltindvindingsanlæg Hørup 9 Jørlunde by 7 Jørlunde Øst 10 Kvinderup 4 Nybrovejen 32 Sundbylille 15 Uvelse-Lystrup 30 Erhverv Der er ifølge oplysninger fra Slangerup Kommune ca. 14 ha disponible arealer til nye erhvervsformål indenfor Nybrovejen Vandværks forsyningsområde. Det forventede vandforbrug i tilknytning til disse erhvervsarealer er fordelt retlinjet fra 2004 til Prognosen for det fremtidige forbrug til erhvervsformål forudsætter et erhvervsforbrug på 7 m³/døgn pr. ha /11/. Side 45

52 3.9.3 Prognose for enhedsforbrug Ved fremskrivningen af enhedsforbrugene er der taget højde for et fald, som følge af de faktorer, der er nævnt under afsnit Der er forudsat et fald i vandforbruget på 5 % i perioden Der tages udgangspunkt i de faktiske enhedsforbrug under de almene forsyningsområder (år 2004). Enhedsforbrugene fremgår af Tabel Tabel 3 12 Prognose for enhedsforbrug. Forbrugskategori Parcelhuse Etageboliger Landbrug u. dyrehold Sommerhuse Kolonihaver Landbrug m. dyrehold Gartneridrift Erhverv og industri Erhverv (udlagte ha) Institutioner eller skoler Hotel & camping m³/år m³/år m³/år m³/år m³/år m³/år m³/år m³/år m³/år/ha m³/år m³/år Forsyningsgrad Forsyningsgraden er et udtryk for forholdet mellem det faktiske antal tilsluttede enheder og det totale antal enheder i forsyningsområder inden for de respektive forbrugskategorier. Da det ikke har været muligt at opgøre det faktiske antal tilsluttede forbrugere fordelt på de forskellige forbrugskategorier inden for alle forsyningsområder, kan de nuværende forsyningsgrader ikke angives. I vandbehovsprognosen er forsyningsgraden inden for alle forsyningsområder i 2017 sat til 100 %, selvom flere ejendomme formentlig stadig vil have deres egen vandforsyning. En forsyningsgrad på 100 % i 2017 er et udtryk for, at samtlige forbrugere i forsyningsområderne inden for den pågældende kategori skal have mulighed for tilslutning til et alment vandværk. Fremskrivningen er endvidere foretaget under forudsætning af: At alt nybyggeri til bolig og erhvervsformål tilsluttes almen vandforsyning At eksisterende større enkeltanlæg til markvanding, gartneridrift m.v. samt ikke-almene anlæg bevares som enkeltanlæg, samt at forbruget fra disse anlæg svarer til niveauet i Side 46

53 3.9.5 Prognose for vandbehov På baggrund af forudsætningerne beskrevet i de foregående afsnit, er der udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder og for hele kommunen. Prognoserne er udført for år 2008, 2012 og Fremskrivningen af vandbehovet i de enkelte forsyningsområder, for større enkeltanlæg og mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) fremgår af Tabel 3 13 Prognoserne for de enkelte forsyningsområder findes i Bilag 3.1 Det fremgår af Tabel 3 13, at der forventes et stigende vandforbrug gennem prognoseperioden i alle forsyningsområder. Ved de mindre vandværker skyldes stigningerne primært, at nuværende ejendomme med egen indvinding tilsluttes almen vandforsyning. Ved de øvrige vandværker skyldes stigningerne primært en forventning om tilslutning af nye boliger og nye erhvervsområder i henhold til de i kommuneplanen udlagte bolig- og erhvervsområder. Tabel 3 13: Prognose for vandbehov distribueret vand). Forsyningsområde 2004 [m³] 2008 [m³] 2012 [m³] 2017 [m³] Hørup Vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Øst Vandværk Kvinderup Vandværk Nybrovejen Vandværk Sundbylille Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk I alt almene vandværker Større enkeltanlæg Mindre enkeltanlæg Totalt vandforbrug Almene vandværker Det totale vandforbrugs forventede udvikling fremgår af Figur 3-13, og viser en moderat stigning på 7,2 % frem til 2012, hvorefter det forventede vandforbrug kun stiger svagt frem til 2017 med 2,1 %. Side 47

54 [1000 m³/år] [år] Figur 3-13: Vandbehovets forventede udvikling frem til Forsyningskrav til almene vandværker I Tabel 3 14 er angivet det forventede vandbehov i år 2017 beregnet på baggrund af vandbehovsprognosen i afsnit 3.9. Det årlige vandbehov er fastsat 5 % over det prognosticerede vandforbrug. Hermed er der taget højde for vandværkernes eget forbrug til filterskylning og uforudsete tab i ledningsnettet. Tabel 3 14: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov Vandværk Aktuel Indv. till. [m³/år] Vandbehov 2017 [m³/år] Indvindingsreserve [%] Hørup Vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Som det fremgår af Tabel 3 14 er der ikke tilstrækkelig indvindingsreserve ved vandværkerne Hørup, Jørlunde Østre og Sundbylille i forhold til det forventede forbrug. Ligeledes vurderes indvindingsreserven at være i underkanten ved Jørlunde By, Nybrovejens og Uvelse-Lystrup vandværker i forhold til det forventede fremtidige forbrug. Normalt vurderes en indvindingsreserve på % at være nok. Der ses således at være rigelig indvindingsreserve ved Kvinderup Vandværk. Vandværket bør derfor overveje at justere deres tilladelse. I Tabel 3 16 er der de forsyningskrav, som det fremtidige vandforbrug jf. prognosen for 2017 stiller til vandforsyningernes kapacitet. Til sammenligning er anført vandforsyningernes nuværende forsyningsevne. Side 48

55 Forsyningskravene er beregnet på basis af vandbehovsprognosen, som er omtalt i afsnit 3.9. Det maksimale time- og døgnforbrug for de enkelte vandværker er beregnet ud fra nedenstående forudsatte timefaktorer (ft) og døgnfaktorer (fd). Tabel 3 15: Anvendte time- (ft) og døgnfaktorer (fd). Vandværk ft fd Hørup Vandværk 1,9 1,7 Jørlunde By Vandværk 1,8 1,6 Jørlunde Østre Vandværk 1,8 1,6 Kvinderup Vandværk 1,9 1,7 Nybrovejens Vandværk 1,6 1,4 Sundbylille Vandværk 1,9 1,7 Uvelse-Lystrup Vandværk 1,7 1,5 Vandværk Tabel 3 16: Forsyningskrav og evne. [m3/t] Krav 2017 Evne 2004 Behandlings- Beholder- kapacitet [m³/t] Krav 2017 Evne 2004 kapacitet Krav 2017 Evne 2004 Indvindingskapacitet Udpumpningskapacitet Maksimal leveringskapacitet [m³/t] [m³/t] Krav 2017 Evne 2004 Krav 2017 Evne 2004 Maksimal døgnproduktion [m³/d] Krav 2017 Evne 2004 Hørup vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk [m³] Ved at sammenholde de fremtidige forsyningskrav med den nuværende forsyningsevne opnås et indtryk af, om der er anlæg eller anlægsafsnit, der bør udbygges for at sikre en god og sikker vandforsyning i planperioden Opsummeret status for almene vandværker I dette afsnit er foretaget en kort opsummering af status for hvert af almene vandværkers: ressourcemæssige forhold vandkvalitet kapacitetsforhold tekniske tilstand forsyningssikkerhed For yderligere detaljer, specielt vedr. vurderinger omkring teknisk stand og sårbarhed af ressourcegrundlaget, henvises til hhv. Bilag 2.1og Bilag 3.2. Side 49

56 Hørup Vandværk Grundvandsressource Den samlede indvindingstilladelse for Hørup Vandværk er ikke tilstrækkelig til at imødekomme det forventede fremtidige behov, jf. Tabel Indvindingstilladelsen er ligeledes ikke tilstrækkelig i forhold til det nuværende behov, hvorfor indvindingstilladelsen bør forøges. Det faktiske fremtidige behov vil dog afhænge meget af tilslutningstakten af enkeltindvindingsanlæg. Råvandskvaliteten er generelt god og kan karakteriseres som velbeskyttet til begrænset sårbar overfor forurening. Den naturlige grundvandskvalitet giver ingen betydelige problemer i vandbehandlingen. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i råvandet. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Det skal dog bemærkes, at nitrat har lukket vandværkets tidligere boring og der er udbredt landbrugsdrift i oplandet. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er generelt god. Der er dog ved flere tilfælde i rentvandet konstateret indhold af Coliforme bakterier og ammoniumindholdet har overskredet grænseværdien ved flere tilfælde. Der er ikke konstateret overskridelser af drikkevandskriteriet for de øvrige parametre i rentvandet. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 3 16, at vandværket har rigelig kapacitet i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske stand er god til acceptabel, jf. Tabel 3 8. Dele af vandværkets anlæg bør inspiceres, efterfulgt af reparationer og udskiftninger i nødvendigt omfang. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er ringe. Vandværket har kun én boring og har ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ikke beredskabsplan eller alarmsystem. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er også ringe, da vandværket ikke har nødforbindelser til andre almene vandværker Jørlunde By Vandværk Grundvandsressource Den samlede indvindingstilladelse for Jørlunde By Vandværk er jf. Tabel 3 14 lige netop tilstrækkelig til at imødekomme de fremtidige forventede behov. I følge vandbehovsprognosen forventes en stigning i vandforbruget frem til 2017 på ca. 20 %, jf. Tabel Stigningen er primært baseret på forventninger om opførelse af nye boliger i henhold til kommuneplanen. Side 50

57 Råvandskvaliteten er generelt god og kan karakteriseres som begrænset sårbar til sårbar overfor forurening. Den naturlige grundvandskvalitet giver ingen betydelige problemer i vandbehandlingen. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i råvandet. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Det skal dog bemærkes, at den naturlige beskyttelse i form af ler er meget ringe, og derfor er grundvandet sårbart overfor specielt miljøfremmede stoffer. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er generelt god og der er kun konstateret overskridelser af grænseværdien for ammonium i de seneste analyser. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 3 16, at vandværket har rigelig kapacitet i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske stand er god til acceptabel, jf. Tabel 3 8. Vandværkets bygning bør inspiceres for eventuel rengøring/vedligeholdelse. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er ringe. Vandværket har kun én boring og har ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ikke beredskabsplan eller alarmsystem. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er god, da vandværket har forbindelse til Jørlunde Østre Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Grundvandsressource Den samlede indvindingstilladelse for Jørlunde Østre Vandværk er ikke tilstrækkelig til at imødekomme det forventede fremtidige behov jf. Tabel Det bør overvejes at forøge indvindingstilladelsen. Det faktiske fremtidige behov vil dog afhænge af tilslutningstakten af enkeltindvindingsanlæg. Råvandskvaliteten er generelt god, men må karakteriseres som meget sårbar overfor forurening, specielt pga. en oxideret vandtype med lille reduktionskapacitet overfor nitrat samt en ringe naturlig beskyttelse i form af lerdæklag. Det ser dog ud til, at nitratfronten ikke er trængt helt ned til bunden af filtrene endnu. Der er i perioden fundet pesticider i vandværkets ene af to boringer disse fund er dog ikke bekræftet af senere analyser. Bemærk at boringerne står umiddelbart op ad hinanden. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et mindre acceptabelt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Det skal dog Side 51

58 understreges at vandværket i dag ikke har problemer med at overholde gældende grænseværdier og leverer uden problemer vand af god kvalitet. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er god og der er ikke konstateret overskridelser af nogen grænseværdier i den seneste analyse. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 3 16, at vandværket har rigelig kapacitet i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige og hygiejniske stand er acceptabel mens den maskinelle stand er god, jf. Tabel 3 8. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er rimelig god. Vandværket har to boringer, men har dog ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket en beredskabsplan og alarmsystem tilknyttet produktionen. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er god, da vandværket har forbindelse til Jørlunde By Vandværk Kvinderup Vandværk Grundvandsressource Den samlede indvindingstilladelse for Kvinderup Vandværk er jf. Tabel 3 14 rigelig til at i mødekomme de fremtidige behov. Det bør overvejes at reducere tilladelsen. Råvandskvaliteten er generelt god og kan karakteriseres som velbeskyttet overfor forurening. Der findes ikke kendte forurenede lokaliteter i oplandet. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i råvandet. Råvandet stiller ikke særlige krav til behandlingen om end den meget reducerede vandtype kan give problemer med f.eks. ammonium og methan. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er god og der kun konstateret overskridelser af ammonium i den seneste analyse. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 3 16, at vandværket har rigelig kapacitet i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er god til acceptabel, den hygiejniske stand er acceptabel, jf. Tabel 3 8. Vandværksbygningen og dele af vandværkets anlæg bør inspiceres, efterfulgt af reparationer og udskiftninger i nødvendigt omfang. Side 52

59 Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er ringe. Vandværket har kun én boring og har ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ikke beredskabsplan eller alarmsystem. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er ligeledes ringe, da vandværket ikke har nødforbindelser til andre almene vandværker Nybrovejens Vandværk Grundvandsressource Den samlede indvindingstilladelse for Nybrovejens Vandværk er jf. Tabel 3 14 lige netop tilstrækkelig til at imødekomme de fremtidige forventede behov. I følge vandbehovsprognosen forventes en stigning i vandforbruget frem til 2017 på ca. 16 %, jf. Tabel Stigningen er primært baseret på forventninger om opførelse af nyt bolig- og erhvervsbyggeri i henhold til kommuneplanen. Råvandskvaliteten er generelt god. På Kildeplads Nord vurderes grundvandsmagasinet at være velbeskyttet. På Kildeplads Syd karakteriseres grundvandsmagasinet også som velbeskyttet overfor nitrat, men derimod som sårbart overfor miljøfremmede stoffer primært pga. ringe naturlig beskyttelse i form af lerdæklag. Arealanvendelsen i det nære opland, som består af by- og industriområder, øger risikoen for forurening betydeligt. Der er således også fundet miljøfremmede stoffer i råvandet på Kildeplads Syd. Råvandets indhold af methan og ammonium stiller større krav til vandbehandlingen end normalt. Grundvandsressourcen på Kildeplads Nord vurderes derfor at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket, mens ressourcen på Kildeplads Syd mht. fremtiden må betegnes som mindre acceptabel, specielt set i lyset af vandværkets store betydning for kommunens vandforsyning. Det skal dog bemærkes at vandværket i dag på ingen måde har problemer med at levere vand af god kvalitet. Rentvandskvalitet Den seneste analyse viser ingen overskridelser af kvalitetskravene til drikkevand. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 3 16, at vandværket har rigelig kapacitet i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet, bortset fra krav til beholdervolumen. Det beregnede krav til beholdervolumen er et udtryk for det nødvendige volumen, for at vandværkets enkelte elementer er optimalt afstemt. Såfremt det forventede forbrug bliver en realitet, og der ønskes en optimal drift af anlægget, skal det samlede beholdervolumen i sektion 1 og 2 forøges. Side 53

60 Samlet set er der tilfredsstillende reservekapacitet på indvindings-, behandlings- og udpumpningsanlæggene i forhold til det fremtidige totale vandbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske stand er god, jf. Tabel 3 8. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er god. Vandværket har flere boringer og har parallelle proceslinier. Desuden har værket alarmsystem tilknyttet produktionen. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er mindre god, da vandværket ikke har forbindelse til andre almene vandværker. Vandværket har ikke en beredskabsplan Sundbylille Vandværk Grundvandsressource Den samlede indvindingstilladelse for Sundbylille Vandværk er ikke tilstrækkelig jf. Tabel 3 14 til at i mødekomme de fremtidige behov. Det bør overvejes at forøge indvindingstilladelsen. Det faktiske fremtidige behov vil dog afhænge meget af tilslutningstakten af enkeltindvindingsanlæg. Råvandskvaliteten er generelt god, men grundvandet må karakteriseres som sårbart til meget sårbart overfor forurening, specielt pga. den let oxiderede vandtype og et ringe lerdæklag i det nære opland. Der findes ikke kendte forurenede lokaliteter i det nære opland, men en enkelt lidt længere væk. Der blev i 2002 fundet spor af chlorerede opløsningsmidler i råvandet, men disse er ikke siden hen bekræftet i nye analyser. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et acceptabelt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er god og der er ikke konstateret overskridelser af grænseværdier i den seneste analyse. Dog er der påvist BAM under grænseværdien i Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 3 16, at vandværket har rigelig kapacitet i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er god til acceptabel. Den hygiejniske stand er acceptabel, jf. Tabel 3 8. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er mindre god. Vandværket har to boringer men har ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ikke beredskabsplan eller alarmsystem. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er ringe, da vandværket ikke har nødforbindelser til andre almene vandværker. Side 54

61 Uvelse-Lystrup Vandværk Grundvandsressource Den samlede indvindingstilladelse for Uvelse-Lystrup Vandværk er jf. Tabel 3 14 lige netop tilstrækkelig til at imødekomme de fremtidige forventede behov. I følge vandbehovsprognosen forventes en stigning i vandforbruget frem til 2017 på ca. 19 %, jf. Tabel Stigningen er primært baseret på forventninger om opførelse af nyt boligbyggeri i henhold til kommuneplanen samt en forventning om tilslutning af enkeltindvindingsanlæg. Råvandskvaliteten er generelt god og kan karakteriseres som velbeskyttet til begrænset sårbar overfor forurening. Der findes ikke kendte forurenede lokaliteter i oplandet. Råvandet stiller ikke særlige krav til behandlingen. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i råvandet, med undtagelse af pesticider på sporstofniveau i 2004 i den ene af to boringer. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket, dog giver det seneste fund at pesticider anledning til lidt bekymring. Rentvandskvalitet Rentvandskvaliteten er god og der er ikke konstateret overskridelser af grænseværdier i de seneste analyser. Tekniske anlæg Det fremgår af Tabel 3 16, at vandværket har rigelig kapacitet i forhold til det fremtidige vandbehov i forsyningsområdet. Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand er i meget god stand. Den hygiejniske stand er god, jf. Tabel 3 8. Forsyningssikkerhed Den tekniske forsyningssikkerhed er god. Vandværket har to indvindingsboringer og parallelle filteranlæg. Desuden har værket alarmer i tilknytning til produktionen, indbrudsalarmer samt en beredskabsplan. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er mindre god, da vandværket ikke har forbindelsesledning til andet alment vandværk. Side 55

62 4 Problemområder Der er i de foregående afsnit registreret en række problemstillinger i relation til vandforsyningen i kommunen. Nogle problemstillinger er generelle og gældende for flere vandforsyninger, mens andre problemstillinger kan relateres til enkelte eller få vandforsyninger i kommunen. Vandforsyningsplanen skal angive de planlægningsmæssige rammer for løsning af problemstillinger i relation til vandforsyningen i Slangerup Kommune. Da en række af problemstillingerne er komplekse og ikke umiddelbart enkle at løse, er det nødvendigt, at vandforsyningsplanen udarbejdes med fleksible rammer med mulighed for forskellige udviklingsscenarier. Efterfølgende er resumeret de væsentligste problemområder i relation til vandforsyningen i Slangerup Kommune, og i afsnit 5 er anført scenarier for den fremtidige forsyningsstruktur. 4.1 Grundvandsressource og vandindvinding Grundvandsbeskyttelse På baggrund af sårbarhedsvurderingen ved de almene vandværker i Slangerup Kommune kan det konkluderes, at der ved 3-4 af vandværkerne indvindes fra indvindingsoplande, som er vurderet potentielt sårbare. Her skal det bemærkes at den ene er hjørnestenen i kommunens vandforsyning. Truslerne kan være udvaskning af nitrat fra dyrkede landbrugsarealer, pesticider, punktkilder og ubenyttede brønde og boringer, der ikke er sløjfet. Hertil kommer at grundvandsressourcen er vurderet til at være potentielt begrænset sårbar på flere af kildepladserne i kommunen. Det vurderes derfor, at der kan være behov for gennemførelse af grundvandsbeskyttende tiltag i flere områder. Frederiksborg Amt udarbejder en indsatsplan, som angiver aktiviteter til beskyttelse af grundvandet. Planen indbefatter dog ikke Hørup, Kvinderup og Uvelse- Lystrup vandværker. Indsatsplanen gennemføres som udgangspunkt i de områder der er karakteriseret som særlige indsatsområder. Indsatsplanen ventes færdig i år Ligeledes arbejder vandværkerne i Slangerup Kommune sammen med Københavns Energi omkring grundvandsbeskyttelse i området. Dette arbejde foregår i vandværkssamarbejdet I/S Vandværksamarbejdet Grundvandspuljen Slangerup og blev oprettet i år Hertil kommer at vandværkerne og kommunen har et Vandværksforum, som koordineres af kommunen, og som også tager sig af bl.a. grundvandsbeskyttelse. Side 56

63 4.1.2 Enkeltindvindere Der er ca. 130 private brønde og boringer i Slangerup Kommune. Vandkvaliteten er kontrolleret i stort set alle disse anlæg. Analyserne viser, at vandkvaliteten i ca. 40 % af de private brønde og boringer ikke overholder drikkevandskravene. Der er typisk tale om bakteriologisk forurening samt for højt indhold af nitrat og fosfor. Den bakteriologiske forurening kan formentlig dels henføres til boringernes/brøndenes indretning dels de tekniske anlæg. Forekomsten af fosfor kan ligeledes være tegn på forurening, som følge af tilløb af overfladevand/spildevand, men kan også være geologisk betinget. I Slangerup Kommune er det kun ca. 20 % af enkeltindvindingsanlæggene, der er undersøgt for indhold af pesticider. Undersøgelser på landsplan viser, at ca. 30 % af alle private brønde og boringer kan være ramt af forurening med pesticider (undersøgelse af 600 brønde og boringer i 4 amter). 4.2 Kapacitetsforhold Alle de almene vandforsyningsanlæg har tilstrækkelig teknisk og behandlingsmæssig kapacitet i forhold til de fremtidige forsyningskrav. Kun ved Nybrovejens Vandværk kan den nuværende kapacitet vise sig for lille i forhold til de forventede fremtidige forsyningskrav. Flere vandværker kan få behov for at øge indvindingstilladelsen, da denne skønnes for lille i forhold til det forventede fremtidige vandbehov. 4.3 Maskinel, bygningsmæssig og hygiejnisk standard Bygningsmæssig og maskinel stand Vandværkernes bygningsmæssige og maskinelle anlæg er generelt i god eller acceptabel stand. Der er for hovedparten af vandværkerne ikke renoveringsbehov som overstiger normal vedligeholdelse og renovering Hygiejniske stand Den hygiejniske stand er på fem af vandværkerne bedømt som acceptabel. Bedømmelsen er begrundet i en for ringe renholdelse og vedligeholdelse af vandværket, boringer og installationer. På de øvrige to vandværker er den hygiejniske stand bedømt som god. Der er således behov for at forbedre den hygiejniske standard for hermed at sikre vandkvaliteten. 4.4 Drikkevandskvalitet Det overordnede billede af drikkevandskvaliteten viser, at der ved størstedelen af vandværkerne er en god vandkvalitet. Ved tre vandværker er der problemer med at overholde vandkvalitetskravene for ammonium på grund af utilstrækkelig vandbehandling. Indholdet af ammonium skal nedbringes gennem en justering af de enkelte vandbehandlingsanlæg. Ellers er der generelt ingen problemer med rentvandskvaliteten. Side 57

64 4.5 Forsyningssikkerhed Forsyningssikkerheden er vurderet i forhold til forureningssituationer og i forhold til hvor driftssikre vandværkerne er opbygget. Ved næsten alle vandværkerne er forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer dårlig. Der er to vandværker, der har forbindelsesledninger/nødforsyning til andre værker. Den tekniske forsyningssikkerhed er ved Nybrovejens og Uvelse-Lystrup vandværker god, da vandværkerne har mere end én boring, parallelle behandlingsanlæg, alarmer tilknyttet produktionen samt en beredskabsplan. Ved Jørlunde By og Jørlunde Østre vandværker er forsyningssikkerheden i forhold til forureningssituationer god, da der er forbindelsesledning mellem vandværkernes ledningsnet. Ved Hørup, Jørlunde By og Kvinderup vandværker er den tekniske forsyningssikkerhed vurderet som dårlig, da vandværkerne kun har én boring, ikke har parallelle behandlingsanlæg, ikke har alarmer tilknyttet produktionen samt ikke har en beredskabsplan. Ved Jørlunde Østre og Sundbylille vandværker er den tekniske forsyningssikkerhed vurderet som mindre god, da værkerne ikke har parallelle behandlingsafsnit men dog har to boringer. Jørlunde Østre har endvidere en beredskabsplan og alarmsystem tilknyttet produktionen Ved de vandværker, hvor forsyningssikkerheden er vurderet at være dårlig bør den forbedres. Der findes ingen alternative indvindingsmuligheder til de aktuelle kildepladser. Det bør overvejes at etablere forbindelsesledninger til andet vandværk. 4.6 Forbrugere med egen brønd eller boring Tilslutning af forbrugere, som aktuelt har egen brønd eller boring, kræver etablering af en del nye forsyningsledninger i det åbne land. 4.7 Små vandværker under pres De private vandværker pålægges i større omfang via lovgivning administrative opgaver. Samtidigt stiger forbrugernes krav til service, information og sikker vandforsyning. For en række mindre vandværker kan der blive behov for at indgå samarbejde med andre vandværker om lønnet administration og driftspersonale, m.v. Alternativt kan sammenlægning af vandværker blive aktuelt. Side 58

65 5 Fremtidig forsyningsstruktur I det efterfølgende er anført scenarier for den fremtidige vandforsyningsstruktur. Bevare den nuværende decentrale struktur Decentral struktur med øget ansvar til primære vandværker Central struktur baseret på primære vandværker De enkelte scenarier kan kombineres. 5.1 Bevare den nuværende decentrale struktur Den fremtidige vandforsyning i Slangerup Kommune kan baseres på de eksisterende vandværker eller hovedparten af disse. Dette vil kunne pålægge flere vandværker forpligtigelser mht. investeringer i renoveringer. Samtidig skal der investeres i forbindelsesledninger mellem vandværkerne af hensyn til forsyningssikkerheden. 5.2 Decentral struktur med øget ansvar til primære vandværker Den fremtidige vandforsyning i Slangerup Kommune kan baseres på en opdeling af de eksisterende vandværker eller hovedparten af disse i primære og basis vandværker. Basis vandværker opretholdes så længe vandværket selv ønsker det og kan leve op til myndighedernes krav. Hvis vandværket kommer i en situation, hvor det ønsker sig overtaget eller ønsker forsyning fra andet vandværk, sker dette fra et på forhånd defineret primært vandværk. Primære vandværker pålægges således nogle langsigtede og mulige forsyningsforpligtigelser, og udgør hermed fundamentet i kommunens vandforsyning. Dette vil give en fleksibel struktur. Investeringer i forbindelsesledninger vil på længere sigt kunne bruges til en permanent forsyning, hvis det ønskes. 5.3 Central struktur baseret på primære vandværker Den fremtidige forsyning i Slangerup Kommune kan baseres på forsyning fra et mindre antal primære vandværker, som udbygges og moderniseres svarende til kravene til moderne vandforsyning. Dette vil medføre, at en række almene vandværker skal sammenlægges. Større enheder vil give mulighed for mere professionel drift og administration. Løsningen vil på kort sigt formentlig være omkostningskrævende. Side 59

66 6 Prioritering af vandværker I nedenstående Tabel 6 1 er der lavet en sammenstilling af vandværkerne med hensyn til vandværksstand, grundvandsressource, kapaciteter og forsyningssikkerhed. Tabel 6 1: Vandværksbedømmelser Vandv ærk Hørup Jørlunde By Jørlunde Østre Kv inderup Ny brov ejens Sundby lille Uv else-ly strup Bedømmelseskategorier Vandv ærksstand By gning god (acc) god (acc) acc acc (god) god god (acc) Særdeles god (god) Maskinel god (acc) god god acc (god) god god (acc) Særdeles god (god) Hy giejne acc acc acc acc god (acc) acc god Grundv andsressource Sårbarhed (nitrat) Begrænset sårbarhed - velbeskyttet Begrænset sårbarhed Meget sårbar Særdeles v elbesky ttet Velbeskyttet Sårbar Velbskyttet - begrænset sårbarhed Sårbarhed (miljøfremmede stoffer) Begrænset sårbarhed - velbeskyttet Sårbar Meget sårbar Særdeles v elbesky ttet Sårbar (by nær kildeplads) Sårbar Begrænset sårbarhed BAM, atrazin miljøfremmede miljøfremmede Vandkv alitet (råv and) god god ( ) god stoffer (bynær kildeplads) stoffer ( ) god Vandkv alitet (rentv and) coli, ammonium ammonium god ammonium god BAM < gr. v ærd god Kapacitet ifht behov Indv indingskapacitet ok ok ok ok ok ok ok Behandlingskapacitet ok ok ok ok ok ok ok Beholderkapacitet ok ok ok ok ok ok ok Udpumpningskapacitet ok ok ok ok ok ok ok Indv indingstilladelse ej ok ok ej ok ok ok ok ok Forsy ningssikkerhed Teknisk ringe ringe rimelig god ringe god mindre god god Forureningssikkerhed ringe god god ringe god ringe ringe Vandværksstand: God (acc.) betyder en bedømmelse svarende til en klassifikation mellem god og acceptabel, dog tættest på god. Kapacitet: ok betyder, at vandværket har tilstrækkelig kapacitet indenfor vandværkets eget forsyningsområde i forhold til nuværende vandbehov (2004) og fremtidige prognosticerede vandbehov (2017). Teknisk forsyningssikkerhed: Ringe: én boring, ikke parallelle proceslinier Mindre god: mere end én boring Rimelig god: mere end én boring, alarmsystem, beredskabsplan God: mere end én boring, parallelle proceslinier, alarmsystem, beredskabsplan Forureningssikkerhed: Ringe: ingen forbindelsesledning til andet vandværk, én kildeplads God: forbindelsesledning til andet vandværk eller har mere end én kildeplads. Side 60

67 6.1 Kategorisering På baggrund af vurderingerne/bedømmelserne i Tabel 6 1, er de almene vandværker inddelt i følgende kategorier: Primære vandværker Basisvandværker De primære vandværker er som tekniske enheder tilstrækkeligt robuste til selv at kunne leve op til de fremtidige krav. De primære vandværker kan have behov for øget sikkerhed i form af etablering af forsyningsledning til andet vandværk eller udbygning af egne anlæg eller kildeplads. De primære vandværker pålægges langsigtede forsyningsforpligtigelser. Basisvandværker er anlæg som forventes bevaret inden for planperioden, men der ses et behov for at sikre vandværket mulighed for forsyning fra andet vandværk. Basisvandværker pålægges forsyningsforpligtigelser udover eget forsyningsområde. De almene vandværker i Slangerup Kommune foreslås ud fra en samlet vurdering kategoriseret således: Primære vandværker o Nybrovejens Vandværk o Uvelse-Lystrup Vandværk Basisvandværker o Jørlunde By Vandværk o Sundbylille Vandværk o Hørup Vandværk o Jørlunde Østre Vandværk o Kvinderup Vandværk Primære vandværker Nybrovejens Vandværk foreslås kategoriseret som et primært vandværk af følgende grunde: Vandværket er i god stand. Kapacitetsmæssigt det største vandværk i kommunen. Største antal forbrugere i kommunen. God forsyningssikkerhed. Vandværket anbefales at udgøre fundamentet i kommunens vandforsyning og forventes således at blive pålagt nogle langsigtede og mulige forsyningsforpligtigelser. Uvelse-Lystrup Vandværk foreslås kategoriseret som et primært vandværk af følgende grunde: Vandværket er i særdeles god stand. Kapacitetsmæssigt det andet største vandværk i Slangerup kommune. God teknisk forsyningssikkerhed. Gode indvindingsforhold. Side 61

68 Vandværkets forsyningsområde overgår dog til Hillerød Kommune i 2007 og vil dermed blive en del af Hillerød Kommunes vandforsyningsstruktur Basisvandværker De øvrige vandværker foreslås kategoriseret som basisvandværker, der indgår i den fremtidige forsyningsstruktur i det omfang værkerne lever op til forsyningspligt og kvalitetskrav. Side 62

69 7 Referencer /1/ Vandforsyningsplan , Slangerup Kommune. /2/ Regionsplan 2001, Frederiksborg Amt (2001). Tekst-rapport samt kortbilag. /3/ Strategi for grundvandsbeskyttelse, Frederiksborg Amt (1999). /4/ Redegørelse om vandressourceplanlægning , Frederiksborg Amt (2004). /5/ Kommuneplan , Slangerup Kommune (april 2005). /6/ Spildevandsplan , Slangerup Kommune (2001) inkl. tillæg for det åbne land af marts /7/ Ferskvandets kredsløb, Nova 2004 Temarapport, Danmarks og Grøndlands Geologiske Undersøgelse, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugs Forskning og Danmarks Meteorologiske Institut (2004). /8/ EU s vandrammedirektiv af d.22. december år /9/ Grundvandsatlas for Frederiksborg Amt, Frederiksborg Amt (2004) /10/ Slangerup Kommune. Befolkningsprognose /11/ Almene vandforsyningsanlæg. 2. udgave december Dansk Standard DS 442. /12/ Smed, P., Landskabskort over Danmark. Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm. Geografforlaget. /13/ Vandressourceundersøgelse i Slangerup-området, Modellering, vandkvalitet og sårbarhed tekstbind. Frederiksborg Amt. Udarbejdet af N&R Consult A/S. /14/ Regional vandindvindingsplan for Hovedstadsregionen Planlægningsdokument PD 473 (1989). /15/ Geokemisk kortlægning i indsatsområde 2001, oktober Frederiksborg Amt. Udarbejdet af Ramböll. Side 63

70 Slangerup Kommune Vandforsyningsplan April 2006 UDKAST

71 Kolofon Forord Udarbejdet af Redaktion: Tryk: Slangerup Kommune Teknisk forvaltning Kongensgade Slangerup Telefon: Web: komm.dk April 2006 Teknisk Forvaltning i samarbejde med Watertech, Roskilde. Watertech Vandforsyningsplan er udarbejdet af Slangerup Kommune efter drøftelser med de almene vandforsyninger i kommunen. Frederiksborg Amt har leveret data om vandressourcerne til planen Planen består af to dele, en plandel, som er dette hæfte, og en forudsætningsdel, der beskriver de eksisterende tekniske forhold og problemområderne for vandforsyningen i kommunen. Plandelen indeholder et resumé af de overordnede træk fra planens forudsætningsdel. Plandelen kan derfor læses selvstændigt uden den mere detaljerede forudsætningsdel. I forudsætningsdelen findes en nærmere gennemgang af lovkrav og øvrige regelsæt som bestemmer indholdet af planen. Som baggrund for planarbejdet er der udarbejdet en teknisk registrering af alle kommunens (almene) vandværker. Ord mærket med en stjerne [ord*] er uddybet i ordlisten bagest i hæftet. Forslag til vandforsyningsplan i offentlig høring Forslaget til Vandforsyningsplanen er vedtaget af Byrådet den xx. august 2006 og er efterfølgende behandlet i Sammenlægningsudvalget den xx.xx.xx. Vandforsyningsplanen fremlægges i offentlig høring i tre måneder fra den xx.xx.xx til den xx.xx.xx (3 mdr.) I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværke* og borgerne mulighed for at komme med bemærkninger til planen. Forslag til ændringer, indsigelser og bemærkninger til planen er behandlet af Byrådet, som har vurderet i hvilket omfang, bemærkningerne skal indarbejdes i den endelige plan. Det endelige planforslag skal godkendes af Frederiksborg Amt.

72 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Overordnede målsætninger Rammer for planlægningen Lovgrundlaget Frederiksborg Amts planlægning Kommunens planlægning EU s Vandrammedirektiv* Status Vandværker og oplande Grundvand og indvinding Vandværksanlæg Vandforbrug og distribution Forsyningssikkerhed Vandleverance over kommunegrænsen Fremtidigt vandforbrug Forsyningskrav Små vandværker under pres Vandforsyningsplan Planen for Slangerup Land Hørup Vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk Sundbylille Vandværk Planen for Slangerup By Nybrovejens Vandværk Planen for Uvelse-Lystrup Investerings- og tidsfølgeplan Kortbilag Forsyningsområder Kortbilag Ledningsanlæg Kortbilag Ordliste... 28

73 1 Indledning Rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er ikke længere en selvfølge. Vandværkerne i Slangerup Kommune indvinder grundvand af en generelt god kvalitet. Vandforsyningen er baseret på i alt 7 private vandværker. Der indvindes drikkevand på vandværkerne fra godt 15 boringer, som i alt forsyner ca mennesker. Ved en række vandværker er grundvandet påvirket af forhøjet indhold af jern, mangan, ammonium og metan. Disse stoffer er alle naturligt forekommende i grundvandet, og ingen af dem er sundhedsskadelige. Jern og mangan er uønsket i drikkevand af æstetiske grunde, da de kan resultere i hhv. rødbrun (okker) og sort misfarvning af vandet. Ammonium og metan er uønsket i drikkevand, da de fjerner ilt fra vandet, hvilket giver dårlig smag. Desuden kan de forårsage bakterievækst i rørinstallationer. Alle de nævnte stoffer fjernes normalt ved vandværkernes behandling af vandet. Enkelte vandværker i Slangerup kommune har konstateret miljøfremmede stoffer*, f.eks. pesticider*, i deres drikkevandsboringer, men ikke i koncentrationer, som er problematiske for vandkvaliteten. Det drejer sig kun om tre boringer, og de gjorte fund overvåges. Indvindingsboring ved Uvelse-Lystrup Vandværk. Drikkevandet fra nogle enkelte vandværker overholder ikke p.t. de gældende lovkrav vedrørende vandkvaliteten. Der ses overskridelser af grænseværdierne for ammonium. Der er tale om et stof, der kan fjernes ved normal vandbehandling. Vandkvaliteten kan derfor forbedres ved justeringer af vandbehandlingen på de enkelte vandværker dette arbejdes der allerede på. Ved 3 af vandværkerne i Slangerup Kommune indvindes grundvandet fra områder, som er vurderet at kunne være sårbare overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Der er derfor fokus på, hvordan grundvandet kan beskyttes. Frederiksborg Amt har det overordnede ansvar for regionens vandressourcer og fastlægger de overordnede rammer for, hvordan de beskyttes. Slangerup Kommunes Vandforsyningsplan er udarbejdet inden for disse rammer og med det formål at sikre, at kommunens borgere også i fremtiden kan forsynes med nok og godt drikkevand. Denne vandforsyningsplan er den sidste som udarbejdes af Slangerup Kommune og dermed kommunens indspil til de nye kommuner Hillerød og Frederikssund, som er en realitet efter 1. januar Planen tager højde for den kommende deling af Slangerup Kommune, hvor Uvelse-området sammenlægges med Hillerød og Skævinge kommuner og resten af kommunen sammenlægges med Skibby, Jægerspris og Frederikssund kommuner. Herudover har planen andre rent vandforsyningstekniske formål, idet der med planen sker en opdatering af plangrundlaget med den seneste viden om vandressourcen og sårbarheden i forhold til forureningskilder, hvilket sammen med de nyeste oplysninger om vandværkernes kildepladser*, lednings- og produktionsanlæg, er grundlaget for at give et bud på, hvordan vandforsyningen i Slangerup Kommune kan fortsætte sin gode udvikling til gavn for brugerne. Det er en ambition med planen, at kunne give et bud på hvordan de private vandforsyninger i Slangerup Kommune kan ruste sig til at løfte de opgaver som venter og de krav, som den generelle udvikling medfører: 1

74 Der vil blive stillet øgede krav til faglighed, service og information. Der vil blive stillet krav til, at værkerne er teknisk og økonomisk bæredygtige. Flere opgaver og dermed øget arbejdsbyrde til de frivillige bestyrelser. Rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer. Investeringer i forsyningssikkerhed. Fokus på sektoren med henblik på effektiviseringer og moderniseringer. Disse udfordringer vil være en væsentlig faktor for, hvordan sektoren udvikler sig, og denne plan vil udrede de strukturelle forhold i vandforsyningen og give forslag til den fremtidige organisering af området 2

75 2 Overordnede målsætninger Målsætningerne er formuleret inden for rammerne af Regionplan* 2001 for Frederiksborg Amt. Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand. Midler: Byrådet ønsker, at der udvises stor forsigtighed i alle kommunale beslutninger og handlinger af betydning for drikkevandsinteresserne i kommunen. Byrådet vil indarbejde regionplanens* retningslinier om grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i den kommunale planlægning. Samarbejdet mellem kommunens vandværker skal styrkes og udvides efter behov. Blandt andet skal samarbejdet omkring beskyttelse af grundvandet styrkes via I/S Vandværkssamarbejdet Grundvandspuljen Slangerup* og via vandværkernes og kommunens Vandværksforum.. Samarbejdet mellem vandværkerne om indvinding og distribution skal styrkes. Et styrket samarbejde omkring dette, skal sikre en bredere adgang til rene vandressourcer og en større forsyningssikkerhed. Konsekvenser: Indenfor en afstand af 300 meter (75 meter hvis de geologiske forhold tillader det) fra en eksisterende indvindingsboring vil kommunen som hovedregel ikke tillade nye nedsivninger af spildevand. Afgørelsen beror i de enkelte tilfælde på en konkret miljømæssig vurdering. Byrådet vil være særlig opmærksomme på miljøkravene til for eksempel oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olieprodukter og kemikalier. Byrådet vil i øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning med videre lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. Byrådet ønsker ikke rensning af grundvandet for indhold af miljøfremmede stoffer* som eksempelvis pesticider*. Indførelse af udvidet rensning* ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer, som med tiden skal erstattes af naturligt grundvand. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes fortsat efter gældende retningslinier. Der fokuseres på, at den tekniske indretning af vandforsyningsanlæg for såvel almene* som ikke almene* anlæg er hensigtsmæssig og tilstrækkelig grundvandsbeskyttende. Byrådet vil arbejde for, at omkostningerne ved at beskytte kommunens grundvandsressourcer bæres af flest mulige af kommunens vandforbrugere. Dette sikres bedst gennem samarbejde mellem vandværker eller egentlig sammenlægning af vandværker i færre selskaber. Ved tilslutning af enkeltindvindingsanlæg til vandværker (almen vandforsyning*) vil kommunen fortsat give påbud om, at eksisterende brønde og boringer sløjfes i henhold til gældende regler. Rentvandspumperne på Nybrovejens Vandværk kan levere op til 170 m³ drikkevand i timen. 3

76 Kommunens Vandforsyningsplan skal i videst mulig omfang sikre, at vandindvindingen bevares på de nuværende kildepladser* for de almene vandværker. Midler: Byrådet vil gennem en aktiv indsats søge de nuværende kildepladser* beskyttet mod forurening, således at der også fremover kan indvindes vand. Konsekvenser: Byrådet vil opretholde et højt niveau på miljøtilsynet, således at grundvandstruende aktiviteter holdes på et forsvarligt niveau og i øvrigt søges afviklet i særlige sårbare områder. Byrådet vil i samarbejde med øvrige miljømyndigheder søge at målrette indsatsen overfor allerede skete forureninger, således at forureningsopsporing, oprydninger og afværgeforanstaltninger sker ud fra en helhedsbetragtning, som kan sikre at ressourcerne anvendes der, hvor de gør størst gavn. Kommunen vil indarbejde de nødvendige hensyn i arealplanlægningen, i planen for det åbne land og i administrationen af miljøområdet i øvrigt. Nogle af de værktøjer der kan blive bragt i anvendelse er, at der kan erhverves jord eller indgås dyrkningsaftaler for at gennemføre den nødvendige indsats. Kommunens Vandforsyningsplan skal skabe rammerne for et styrket samarbejde mellem vandværkerne både administrativt og teknisk, og skabe mulighed for etablering af færre vandforsyningsselskaber. Midler: Byrådet vil i samarbejde med vandværkerne arbejde for, at antallet af vandforsyningsselskaber reduceres. Et reduceret antal selskaber er afgørende for bevarelse af effektive og konkurrencedygtige vandværker og hermed sikring af den decentrale struktur og god forsyningssikkerhed. Konsekvenser: Kommunens vandværker skal kunne sammenlægges i færre selskaber, hvor den decentrale tekniske struktur mht. indvinding, behandling og distribution i videst mulig omfang fastholdes. Udgangspunktet for sammenlægning af vandværker er de primære forsyningsområder, men sammenlægning af vandværker skal også kunne omfatte flere primære forsyningsområder. Kommunens vandværker skal kunne indgå samarbejde omkring administrative og driftsmæssige opgaver. Kommunens vandværker skal indenfor de primære forsyningsområder kunne indgå samarbejde om forsyning. Borgerne i Slangerup Kommune skal med den størst mulige forsyningssikkerhed sikres rent drikkevand, som overholder kravene til drikkevandskvalitet. Midler: Byrådet vil arbejde for, at skabe forståelse hos vandværkerne for nødvendigheden af at have en høj forsyningssikkerhed. Jørlunde By Vandværk Byrådet vil gennem vandforsynings- og beredskabsplanlægning stille krav til vandforsyningernes forsyningssikkerhed og beredskab. Konsekvenser: Kommunen vil aktivt arbejde på at bringe vandværkerne i nærmere samarbejde om alle opgaver, der kan løses i 4

77 fællesskab. Dette skal ske gennem kommunens deltagelse i konkrete projekter, som har væsentlig almen interesse. Vandforsyningerne skal opbygges med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mellem vandværkerne, så vandværkerne er robuste over for uheld, og forsyning hurtigt kan retableres. Slangerup Kommune ønsker som udgangspunkt ikke, at der etableres erstatningsboringer. Ud fra en konkret vurdering og individuel vurdering udstedes påbud om, at der ikke må etableres erstatningsboringer uden tilladelse. Hvis der er mulighed for tilslutning til almen vandforsyning, gives der ingen tilladelse til nye enkeltindvindingsanlæg samt udvidelse og vandbehandling på eksisterende enkeltindvindingsanlæg (gælder dog ikke erhvervsmæssige indvindinger). Der tillades almindelig udbedring af enkeltindvindingsanlæg indenfor tidsperioden fastsat i påbud, der omhandler forbedring af vandkvalitet. Der vil blive ensartede vilkår for tilslutning til alment vandværk* i hele kommunen, men ikke nødvendigvis ens priser, da forholdene er forskellige i de enkelte forsyningsområder. Vandværkerne skal, gerne i fællesskab, udarbejde og løbende vedligeholde beredskabsplaner, som beskriver vandforsyningernes beredskab i tilfælde af forurening på kildepladser* og i ledningsnettet, håndtering af driftsstop mv. Beredskabsplanerne skal være koordinerede med kommunens overordnede beredskabsplan. Vandværkerne skal ved optimering af vandbehandlingsanlæggene sikre, at drikkevandet overholder drikkevandskravene. Det skal være muligt for interesserede indenfor et vandværks forsyningsområde at blive tilsluttet et alment vandværk*. Midler: Kommunen vil gennem en aktiv indsats søge at gennemføre almen vandforsyning i landområderne, hvor der konstateres dårlig vandkvalitet. Kommunen vil i samarbejde med de almene vandværker* arbejde på ensartede takstblade. Kommunen vil sikre, at der er overensstemmelse mellem vandværkernes takstpolitik og investeringsbehov i forhold til nyanlæg og renovering. Konsekvenser: Kommunen vil gennemføre oplysningsvirksomhed og opfølgende tilsyn på enkeltanlæg, hvor der konstateres dårlig vandkvalitet. To ejendomme på Sundbylillevej som hidtil har været udenfor vandværkernes forsyningsområde, kommer nu med i forsyningsområdet for Frederikssund Kommunale Vandværk. Slangerup Kommune ønsker, at brugen af ukrudtsbekæmpelsesmidler reduceres, hvor brug kan udgøre en forureningstrussel mod vandmiljøet. Midler: Kommunen gennemfører kampagner for at nedbringe pesticidforbruget i de private haver. Kommunen kan indgå aftaler med kommunens grundejer/beboerforeninger om alternative ukrudtsbekæmpelses metoder. Herunder kan kommunen lave kampagner/kurser og udsende information om fx brugen af ukrudtsbrændere. Kommunen har indført forbud mod anvendelse af pesticider* på kommunale arealer. Kommunen indfører ved (gen) forhandling af forpagtningsaftaler vedrørende kommunal jord generelt forbud mod anvendelse af pesticider*. 5

78 Kommunen opfordrer ved udarbejdelse af lokalplaner* til at der generelt ikke anvendes pesticider*. Konsekvenser: Borgerne bliver bevidste om, hvor skadeligt for grundvandet det er at bruge pesticider*. Mængden af miljøfremmede stoffer*, der siver ned til grundvandet, mindskes. Slangerup Kommune ønsker, at erhvervsvirksomheder med stort vandforbrug, som ikke stiller krav om vand af drikkevandskvalitet, kan forsynes med vand af ringere kvalitet via egen indvinding eller forsyning af procesvand fra alment vandværk. Midler: Tilladelse til etablering af forsyning af erhvervsvirksomheder med vand, som ikke er af drikkevandkvalitet, vil kun kunne ske på baggrund af en individuel tilladelse og konkret vurdering. Ved vurdering af tilladelse til sådan vandforsyning ønsker byrådet, at der tages hensyn til de almene vandværkers interesser. Konsekvenser: Det sikres i højere grad, at grundvand af god kvalitet forbeholdes til produktion af vand, der kræver drikkevandskvalitet. Vandværkerne i Slangerup Kommune har godt styr på vandtab fra lækager i vandledningerne. 6

79 3 Rammer for planlægningen Kommunens planlægning af vandindvinding og forsyning sker inden for de rammer, som er afstukket i statens lovgivning og udformet i amtets regionplanlægning*. Desuden er vandforsyningsplanen udarbejdet indenfor rammerne af kommunens egen planlægning, for eksempel kommuneplan* og spildevandsplan*. 3.1 Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt og gengives i nedenstående tekstboks. 10-punkts program Regeringen offentliggjorde i 1994 et 10-punktsprogram for beskyttelse af grundvand og drikkevand. En række af programpunkterne er gennemført eller indarbejdet i regionplanens* retningslinier for kommunernes vandplanlægning. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: angive og lokalisere forventede behov for vand, redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg, angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg, beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger, redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen, angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene og opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. 3.2 Frederiksborg Amts planlægning Det overordnede ansvar for vandressourcerne i Frederiksborg Amt ligger hos amtet, og de aktuelle rammer for Slangerup Kommunes vandforsyningsplan er formuleret i Regionplan* 2005, der i hovedstadsregionen er udarbejdet af HUR, Hovedstadens Udviklingsråd*. Amtets hovedopgave er at kortlægge og prioritere drikkevandsressourcerne, så der i fremtiden er nok vand i regionen til at dække befolkningens behov og sikre, at ressourcerne beskyttes mod forurening. Områder med særlige drikkevandsinteresser Hele kommunens areal er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (såkaldte OSD-områder*). Frederiksborg Amt prioriterer undersøgelse og oprensning af forurenede grunde, som udgør en forureningstrussel mod grundvandet, inden for OSD-områderne*, og de udarbejder planer for, hvordan grundvandet kan beskyttes. Regionplanens* OSD-område* i Slangerup Kommune. Den røde farve angiver OSD-områder, som er sårbare overfor forurening fra jordoverfladen. De blå områder, er OSD-områder, som er mindre sårbare overfor forurening fra jordoverfladen. 7

80 Forureningsfølsomme indvindingsområder Frederiksborg Amt har udpeget de områder i amtet, hvor grundvandet er særligt sårbart overfor forurening som følge af nedsivning fra jordoverfladen. Store dele af OSDområdet i Slangerup Kommune er vurderet som sårbare områder (se foregående figur). Flere af indvindingsoplandene* til de almene vandværker* ligger inden for de sårbare områder. Indsatsområder Amtet har desuden udpeget indsatsområder, i hvilke der skal gøres en særlig og lokal indsats for at beskytte grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal i overensstemmelse med de statslige udmeldinger målrettes mod OSD-områder* og særligt sårbare områder. Amtets udpegning af indsatsområder er sammenfaldende med de udpegede OSD-områder* (se figur forrige side). Afgrænsningen mellem de enkelte indsatsområder er baseret på de forventede indvindingsoplande*. I store dele af landet udgør landbrugets brug af gødning og pesticider* en væsentlig kilde til grundvandsforurening. Det er i et vist omfang også tilfældet i Slangerup Kommune. Det vurderes dog, at erhvervs- og industri aktiviteter, specielt tidligere tiders aktiviteter, samt sprøjtning med bekæmpelsesmidler på private arealer udgør den største trussel mod grundvandet i kommunen. Ligeledes bidrager tidligere tiders brug af bekæmpelsesmidler på offentlige arealer også til forureningen. Råstofindvinding Amtet udpeger områder, hvor der må indvindes råstoffer som sand og grus. Der er to større råstofområder i Slangerup Kommune. Det ene råstofområde er beliggende vest for Hørup. Det andet område har lidt større udstrækning og ligger nord og vest for Sundbylille. Amtet har påset, at der ikke er konflikt mellem råstofområderne og indvindingsområderne. Vådområder Ved nye indvindingstilladelser er det amtet, som vurderer, om disse er i konflikt med målsætninger for vådområder (vandløb og søer m.m.). Målsætninger for vådområder fremgår af Regionplanen*. Vandindvinding indgår som en trussel mod opfyldelse af de opstillede målsætninger. Derfor er det centralt at muligheder for eller effekter af vandindvinding vurderes i forhold til målsætninger for nærliggende vådområder. Indsatsområde Slangerup Indsatsområde Slangerup dækker størstedelen af kommunen. Den øvrige del af kommunen ligger i indsatsområder i tilknytning til nabokommunerne. Der forventes at foreligge indsatsplaner* for indsatsområde Slangerup senest i år En indsatsplan* begynder med en grundig kortlægning af forholdene i området. Kortlægningen fører via drøftelser med vandværkerne og kommunen frem til en samlet plan for indsatsen mod forureningskilder i området. I Slangerup Kommune findes der mange smukke og bevaringsværdige naturområder med et rigt dyre- og planteliv. 8

81 I kommuneplanen* er der planlagt et samlet boligbyggeri på ca. 400 boliger i perioden fra 2005 til Boligudbygningen kommer primært til at foregå i Slangerup, hvor der udlægges to nye arealer ved Hillerødvej og ved Slagslundevej. Desuden forventes i mindre grad nybebyggelse i Uvelse og Jørlunde. Arealer med målsatte naturområder.lysegrønne områder er økologiske forbindelsesområder og mørkegrønne områder er kerneområder mht. dyre- og planteliv. Eksempelvis er området syd for Slangerup by ved Jørlunde Overdrev udpeget som kerneområde* mht. plante- og dyrelivet i amtet. Desuden findes der en række økologiske forbindelsesområder, specielt langs den sydvestlige del af kommunegrænsen og mellem Slangerup by og Lystrup, herunder Lystrup Skov. 3.3 Kommunens planlægning De overordnede træk i kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen* og detailreguleres i lokalplanerne*. Kommuneplanen* Via kommuneplanen* sikrer byrådet arealer til nye boligområder og erhverv. Byrådet kan derfor indirekte beskytte grundvandsressourcerne ved enten at undlade at planlægge nye bymæssige funktioner, hvor det kan true grundvandet, eller at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der ikke belaster vandmiljøet. I kommuneplanen* indgår et nyudlæg til erhvervsformål i Slangerup Vest. Området er udlagt i tilknytning til det eksisterende erhvervsområde vest. området ligger rammet ind mellem Frederiksborgvej og Frederikssundvej. Arealet er primært udlagt til håndværker- og fremstillingsvirksomheder med mulighed for engroshandel og detailhandelsvirksomhed. De nævnte erhvervsarealer ligger ikke indenfor indvindingsoplande* til nogen af de almene vandforsyningsboringer, og på det nuværende grundlag vurderes erhvervsområdet ikke at udgøre en trussel mod grundvandet. Ingen af de nyudlagte boligområder ligger indenfor indvindingsoplande* til vandværksboringer. Men da hele Slangerup Kommune er udlagt som OSD-område*, er det vigtigt, at byudviklingen planlægges under hensyntagen til grundvandet. Spildevandsplan* Ifølge amtets retningslinier for spildevandsrensning, skal det sikres, at der ikke opstår konflikter mellem spildevandsafledning og de stedlige beskyttelsesinteresser, når der laves kommune- og lokalplaner*. Nedsivningsanlæg* i områder med særlige drikkevandsinteresser kan være problematisk pga. risiko for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stoffer* til grundvandet. Nedsivningsanlæggene* kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed for vandindvinding, da der gælder vejledende afstandskrav for afstanden mellem indvindingsboringer og nedsivningsanlæg*. Der kan således kun etableres spredt nedsivning, såfremt et afstandskrav på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget* overholdes (hvis de geologiske forhold tillader det, kan afstanden nedsættes til 75 meter). I Slangerup Kommune er der 260 ukloakerede ejendomme, hvoraf ca. 150 ejendomme overholder gældende krav til rensning i det aktuelle opland. De resterende 110 ejendomme opfylder ikke rensekravene, og skal derfor udføre de fornødne forbedringer eller etablere nye anlæg, der overholder rensekravene. Kloaksystemet i byområderne og renseanlæggene er afhængige af strømforsyning for at kunne fungere. Dette indebærer at ved strømsvigt kan spildevandet ikke pumpes og renses. Det er derfor ikke ønskeligt at vandværkerne installerer nødstrømsanlæg som muliggør fuld forsyning i situationer med strømsvigt. 9

82 Miljøplanlægning Kommuneplanen* skal danne rammen for en bæredygtig udvikling. Byrådet har besluttet at indarbejde bæredygtighed i de konkrete aktiviteter, der gennemføres af kommunen. Slangerup kommune har opstillet en række mål for en bæredygtig udvikling. De målsætninger, der er særligt relevante for grundvandsindvindingen, er: Mindskelse af miljøbelastningen Fremme biologisk mangfoldighed Forebyggelse og bekæmpelse af forurening Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv* nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyningen i Danmark og dermed også i Slangerup Kommune. Der foreligger dog endnu ikke konkrete følgevirkninger af vandrammedirektivet for vandforsyningen i Slangerup. Aktiv indsats for beskyttelse af nuværende kildepladser* Disse målsætninger retter sig blandt andet mod forbruget af naturlige ressourcer, herunder grundvand, og forurening, for eksempel brugen af sprøjtegifte. Kommunen vil bl.a. i samarbejde med vandværkerne gøre en indsats for at motivere borgere, foreninger og virksomheder til dels at reducere vandforbruget, både gennem ændrede vaner og teknologiske løsninger, og dels at mindske brugen af sprøjtegifte i haver og på grønne områder i øvrigt. 3.4 EU s Vandrammedirektiv* Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv* fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder. Enhederne omfatter både grundvand og overfladevand, rækkende f.eks. fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. 10

83 4 Status Dette afsnit er en sammenfatning af den statusbeskrivelse, der findes i forudsætningsdelen. Der henvises til statusbeskrivelsen for uddybende oplysninger. 4.1 Vandværker og oplande Vandforsyningen i Slangerup Kommune har en decentral struktur bestående af 7 private almene* vandværker Der er ca. 110 husstande, som selv indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer ca. 20 større enkeltindvindere (erhverv og vanding). Tilsammen udgør vandindvindingen fra de almene vandværker mere end 86 % af den totale indvinding i kommunen. 4.2 Grundvand og indvinding Vandressourcen er truet af forskellige typer af forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse* af grundvandsressourcen. I Slangerup Kommune er det primært pesticider* og andre miljøfremmede stoffer*, samt en potentiel nitrat* trussel, som giver anledning til problemer med grundvandsressourcen. Vandværker og forsyningszoner. (To ejendomme på Sundbylillevej bliver forsynet fra Frederikssund Kommunale forsyning). 11

84 Naturligt forekommende stoffer I Slangerup kommune er den naturlige grundvandskvalitet stedvist påvirket af naturligt forekommende stoffer som jern og ammonium, der kan give anledning til problemer i forbindelse med behandling af råvandet*. Ved en række vandværker er grundvandet påvirket af forhøjet indhold af jern og ammonium. Såfremt råvandet* behandles korrekt på vandværket vil ammonium blive omsat. I rentvand i kemisk balance bør der ikke forekomme ammonium, da en eventuel ufuldstændig omsætning vil fortsætte ukontrolleret på ledningsnettet med nitritdannelse til følge. Et højt nitritindhold kan virke hæmmende på blodets iltoptagelse og er derfor uønsket i drikkevand. vand uden for indsatsområde Slangerup, vil kommunen tilbyde disse vandværker de samme tiltag. Enkeltindvindere Der findes i kommunen ca. 110 private husstande, som indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer ca. 20 anlæg til erhverv og vanding. Ca. 40 % af de 110 brønde og boringer overholder ikke kravene til drikkevandskvaliteten (status juli 2005). Dette skyldes dels grundvandets kvalitet og dels tekniske forhold omkring brønden eller boringen. Ejerne af disse anlæg arbejder på enten at forbedre vandkvaliteten eller på at få anden vandforsyning. Jern er uønsket i drikkevand af æstetiske grunde, da det kan resultere i rødbrun (okker) misfarvning af vandet. Jern fjernes normalt ved vandværkernes behandling af vandet. Forureningskilder Indvindingen i byområder er især truet af forurening med miljøfremmede stoffer* fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloaker og boringer. I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider*, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Hertil kommer påvirkning af grundvandet med udvaskning af nitrat*, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. I Slangerup Kommune er der et enkelt vandværk, som er påvirket af nitrat*. Derimod er der konstateret spor af forurening med miljøfremmede stoffer* ved i alt fire af vandværkerne. Grundvandsbeskyttelse Frederiksborg Amt arbejder i perioden med indsatsplaner* for beskyttelse af grundvandet i Slangerup Kommune. Planerne udarbejdes i samarbejde med kommunens almene vandværker* og Slangerup Kommune. Som udgangspunkt udarbejdes planerne for selve indsatsområdet. Planerne vil beskrive den konkrete indsats, der skal ske for at beskytte grundvandet i indvindingsoplandet* til det enkelte vandværk inden for indsatsområdet. Da flere af vandværkerne i Slangerup Kommune indvinder Nostalgisk, men ikke tidssvarende vandindvinding. Ca. 20 af de private brønde og boringer i Slangerup kommune er undersøgt for pesticider* og ved halvdelen er der fundet indhold af pesticider*. Normalt analyseres vandet i private brønde og boringer kun efter en forenklet kontrol, der ikke omfatter miljøfremmede stoffer* som eksempelvis pesticidnedbrydningsproduktet BAM*. BAM-forurening Forurening med BAM* stammer fra sprøjtning af juletræer, frugtplantager, gårdspladser, stier, private haver mv. Det er i dag forbudt at bruge produkter, der kan medføre forurening med BAM. Omfanget af pesticider* i de private brønde og boringer i Slangerup kommune kendes endnu ikke. Der arbejdes på at få et større antal af de private brønde og boringer undersøgt for pesticider*. Kommunen ønsker derfor at finansiere en yderligere undersøgelse af vandkvaliteten i de private brønde og boringer for bl.a. at få afdækket omfanget af pesticidproblemet. 12

85 Placering af private brønde og boringer i Slangerup Kommune. I alt ca. 110 stk. 4.3 Vandværksanlæg Alle vandværker er i forundersøgelserne til vandforsyningsplanens udarbejdelse nøje gennemgået og vurderet i samarbejde med værkerne selv. Kapacitet og forsyningsevne Hovedparten af vandværkerne vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme det fremtidige vandbehov. Kun ved Nybrovejens Vandværk kan den nuværende kapacitet vise sig for lille i forhold til de forventede fremtidige forsyningskrav. Vandværket vurderes således ikke at have nok beholdervolumen i forhold til det vandbehov, der kan forudses i planperioden. Da de fremtidige vandbehov er forbundet med en vis usikkerhed, anbefales dog ingen foreløbige anlægstekniske ændringer på vandværkerne. Det anbefales derimod, at vandværkerne støtter hinanden ved etablering af forbindelsesledninger mellem vandværkerne. Vandværkernes kapaciteter er meget forskellige. Nybrovejens Vandværk er størst med en kapacitet på over m³/døgn. Uvelse-Lystrup kan som det næststørste vandværk producere ca. 700 m³/døgn. Den samlede leveringskapacitet for alle 7 vandværker er ca m³/døgn. Uvelse-Lystrup Vandværk Sundbylille Vandværk Nybrovejens Vandværk Kvinderup Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Jørlunde By Vandværk Hørup vandværk 500 Oversigt over vandværkernes maksimale døgnproduktion (m³). Anlæggenes kvalitet Vandværksanlæggene er generelt af god kvalitet. Vandværkerne har løbende foretaget forbedringer af bygningsmæssige og maskinelle anlæg. Bygningsmæssigt er tilstanden i hovedtrækkene god. Ved to af vandværkerne blev det ved besigtigelsen vurderet at værkerne trænger til vedligeholdelse. De maskinelle anlæg, som omfatter pumper, rør, ventiler mv., er generelt i god stand på alle værker. Der er et enkelt vandværk, hvor de tekniske anlæg er delvist nedslidte, og hvor der inden for en kortere årrække må udføres renoveringer. 0 13

86 Enkeltindvindere En betydelig del af enkeltindvindernes problemer med vandkvaliteten skyldes formodentlig forkert indretning af boringer og brønde. Hermed kan der opstå bakteriologisk forurening ved indtrængning af overfladevand. Bakteriologiske problemer kan normalt løses ved forbedring af de tekniske anlæg. Et af de 7 almene vandværksanlæg i Slangerup Kommune - Kvinderup Vandværk. De hygiejniske forhold er vurderet at være gode på 2 ud af de 7 vandværker. På de resterende 5 er forholdene vurderet at være acceptable. Her er der behov for forbedringer. Vandkvalitet Af de i alt ca. 17 aktive indvindingsboringer er der fundet miljøfremmede stoffer* i over halvdelen af boringerne. Der er bl.a. fundet pesticidet BAM* i boringer ved Jørlunde Østre, Nybrovejens og Sundbylille vandværker. Koncentrationerne er dog lave. Ved Nybrovejen og Sundbylille vandværker er der endvidere påvist chlorerede opløsningsmidler*. Ved Uvelse-Lystrup Vandværk er der fundet indhold af forskellige pesticider*, som dog ikke har kunnet eftervises ved kontrolprøve. Alle fund er i koncentrationer under vandkvalitetskriteriet. Selv om der er fundet indhold af miljøfremmede stoffer* i råvandet* ved nogle af vandværkerne, lever drikkevandskvaliteten fra alle vandværker op til de gældende kvalitetskrav med hensyn til indhold af miljøfremmede stoffer*, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vandkvalitet. Det gælder generelt også mht. naturligt forekommende stoffer. Ved tre af de private vandværker er der dog fundet forhøjet indhold af eksempelvis naturligt forekommende ammonium* i det behandlede vand. På disse vandværker kræves en justering af vandbehandlingen, hvilket dog ikke giver anledning til problemer. Hovedparten af enkeltindvindere ligger indenfor eller tæt på vandværkernes nuværende distributionsområder. Hermed kan en del enkeltindvindere umiddelbart tilsluttes almen vandforsyning, uden at der skal etableres nye forsyningsledninger i det åbne land. Der er dog flere af forsyningsområderne, hvor ledningsnettet ikke er fuldt udbygget. Tilslutning af enkeltindvindere vil her kræve etablering af nye forsyningsledninger. 4.4 Vandforbrug og distribution Vandforbruget har været faldende på trods af et stigende befolkningstal. Den udpumpede vandmængde i Slangerup Kommune er faldet med ca. 22 % siden Det tilsvarende fald på landsplan er ca. 17 %. m³/år Antal indbyggere Indvinding Udvikling i den samlede grundvandsindvinding til almene vandværker* i Slangerup Kommune fra 1993 til 2004 i forhold til udviklingen i befolkningstallet i kommunen. Nuværende vandforbrug Vandforbruget i kommunens husstande ligger omkring landsgennemsnittet på 45 m³/pers pr. år. Det samlede forbrug i kommunen er opgjort til ca. 173 liter pr. døgn pr. person, men det er inklusiv forbrug på vandværker, i industrien og institutioner m.m. 86 % af forbruget leveres af de almene vandværker, hvoraf ca. halvdelen leveres af Nybrovejens Vandværk i Slangerup by. Befolkningstal

87 25.145; 4% landsgennemsnittet på ca. 700 m³/km ledning/år. Der arbejdes løbende på at nedbringe tabstallet ; 10% Ved vandforsyninger med højt lækagetab kan der være behov for en øget indsats med renovering af ledningsanlægget, så ledningstabet kan reduceres. Private almene vandværker Mindre enkeltindvindere ; 86% Større enkeltindvindere Fordeling af vandindvindingen i Slangerup Kommune i år 2004 (hhv. i m³/år og %). De 7 vandværker i kommunen leverer årligt godt m³ drikkevand. Større enkeltindvindere, som virksomheder, gartnerier mv. med egen indvinding samt markvanding, forbruger årligt ca m³, og ejendomme i det åbne land skønnes at indvinde ca m³/år. Vandtab og umålt forbrug* En del af det vand, vandværkerne producerer, når ikke ud til forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger og anlæg eller anvendes til brandslukningsformål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten for den del af det umålte* forbrug, som ligger over 10 % af den udpumpede vandmængde. Sundbylille Vandværk havde i år 2004 det højeste tab på ca. 13 % af den udpumpede vandmængde, efterfulgt af Nybrovejens Vandværk med ca. 7 %. I gennemsnit ligger de private vandværker på niveau med landsgennemsnittet, som er på 6-8 % tab. For Uvelse-Lystrup og Jørlunde Østre Vandværk er tabet og hermed lækagetabet meget lavt og under landsgennemsnittet. Ved Hørup, Jørlunde By og Kvinderup Vandværk har det ikke været muligt at opgøre tabet. Opgøres tabet pr. km ledningsnet, ligger alle vandværker betydeligt lavere end landsgennemsnittet. Det gennemsnitlige tab i kommunen er med betydelig usikkerhed opgjort til ca. 110 m³/km ledning/år, hvilket er et langt under Ledningsanlæg Forsyningsnettet for de almene vandforsyninger er opgjort til ca. 150 km. Ledningsnettets alder og kvalitet er varierende, men skønnes generelt at være af god kvalitet. Ledningsnettet består overvejende af plastmaterialer. Enkelte gamle ledninger er udført i støbejern og eternit. Ledningsanlægget i Nybrovejens Vandværks vandforsyningsområde er overvejende opbygget som et ringforbundet system i byområderne og som grensystem i det åbne land. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge lækagetabet i delområder, og for at begrænse risikoen for en ukontrolleret spredning af forurening i ledningsnettet. 4.5 Forsyningssikkerhed God forsyningssikkerhed er karakteriseret ved at et vandværk kan klare strømafbrydelse, renovering af anlægsdele samt forureningsproblemer uden forsyningsstop. Jo bedre forsyningssikkerhed, jo flere af følgende punkter skal en vandforsyning kunne opfylde: Kan indvinde fra flere selvstændige boringer eller kildepladser*, og har dermed ekstra ressourcekapacitet. Er opbygget med parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden dette medfører et totalt driftsstop for vandværket. Har nødforbindelsesledning til min. ét andet vandværk. Har beredskabsplan og kan hurtigt lokalisere lækager. I forbindelse med forureningssituationer vurderes 5 af de 7 vandværker at have utilstrækkelig forsyningssikkerhed, 15

88 da de ikke har forbindelsesledning/nødforsyning til andre værker. Jørlunde By og Jørlunde Østre vandværker vurderes at have en god sikkerhed mod forurening af boringer, da de i 2005 har etableret forbindelsesledning. Jørlunde Østre kan endvidere indvinde fra to boringer og har en beredskabsplan. Den tekniske forsyningssikkerhed er god ved to vandværker - Nybrovejens og Uvelse-Lystrup. Disse værker har mere end én boring, parallelle behandlingsanlæg, alarmer tilknyttet produktionen samt beredskabsplaner. Det vurderes, at vandværkerne Hørup og Kvinderup har en ringe teknisk forsyningssikkerhed, da vandværkerne kun har én boring, ikke har parallelle behandlingsanlæg, eller alarmer tilknyttet produktionen og heller ikke har en beredskabsplan. Ved Sundbylille vandværk er den tekniske forsyningssikkerhed vurderet som mindre god, da vandværket ikke har parallelle behandlingsafsnit men dog har to boringer Ved de vandværker, hvor forsyningssikkerheden er vurderet at være dårlig bør den forbedres. Det anses ikke realistisk at de små vandværker etablerer nye kildepladser og parallele behandlingsanlæg. Det er i stedet oplagt at undersøge mulighederne for at etablere forbindelsesledning til andet vandværk. Ved flere vandværker er der påvist miljøfremmede stoffer i vandindvindingsboringerne dog i koncentrationer under de gældende grænseværdier. Det er derfor vigtigt at der fortsat arbejdes på at kortlægge reserve- og erstatningskildepladser til den almene vandforsyning. Tre af vandværkerne har indvindingsoplande*, som er vurderet potentielt sårbare. Det ene vandværk er hjørnestenen i kommunens vandforsyning. Risici kan være udvaskning af nitrat* fra dyrkede landbrugsarealer, pesticider*, punktkilder og ubenyttede brønde og boringer, der ikke er sløjfet. Hertil kommer at grundvandsressourcen er vurderet til at være potentielt begrænset sårbar på flere af kildepladserne* i kommunen. Nødstrømsanlæg anses traditionelt som et godt bidrag til forsyningssikkerheden. I Slangerup indgår nødstrømsanlæg ikke som en mulighed, fordi der under situationer med strømsvigt ikke kan gennemføres afledning og rensning af det vand som vandværkerne producerer. 4.6 Vandleverance over kommunegrænsen I flere tilfælde er det nødvendigt at foretage eksport eller import af vand over kommunegrænsen for at få den samlede vanddistribution til at gå op. Københavns Energi står for en betydelig eksport af vand fra Slangerup til Københavns Kommune. I 2004 var eksporten på ca. 2,7 mio. m 3. Herudover er der enkelte ejendomme i Ølstykke, Skævinge og Allerød kommuner der forsynes af vandværker i Slangerup Kommune. 4.7 Fremtidigt vandforbrug Til vurdering af det fremtidige behov for vand frem til 2017 er der lavet prognoser for udviklingen af forbruget. Prognoserne er udarbejdet med udgangspunkt i vandforbruget for Prognosegrundlag Ved beregningerne er oplysningerne i Kommuneplan* for for Slangerup Kommune omkring udviklingen indenfor boliger, erhverv og institutioner i Slangerup kommune centrale. I beregningerne er det forudsat, at alle ejendomme indenfor vandværkernes forsyningsområder bliver tilsluttet almen vandforsyning. Dette behøver ikke at være tilfældet inden for planperioden, men det er naturligt at tage højde for fuld tilslutning af hensyn til udbygning af ledningsnettet. Det er specielt usikkert hvornår udbygningen af nye erhvervs- og boligområder vil ske. Det er forudsat, at større enkeltindvindere (gartnerier mv.) bevares uændret som selvstændige anlæg. Prognose for vandforbrug Der er udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder for hele planperioden med prognosetal for 2008, 2012 og Totalt set forventes en samlet stigning i vandforbruget for hele kommunen på ca. 9,5 % frem til

89 Vandforbruget forventes at stige i alle forsyningsområder. I Jørlunde By, Nybrovejen og Uvelse-Lystrup forsyningsområder forventes stigningen primært at ske som følge af forventninger til vækst i by- og erhvervsområder, jf. kommuneplanen*. I disse tre forsyningsområder forventes derfor en stigning i vandbehovet på hhv. ca. 20 %, 16 % og 19 % frem til år I de øvrige forsyningsområder er de forventede stigninger primært baseret på tilslutning af enkeltindvindingsanlæg. Stigningen i vandforbruget skyldes altså ikke et forventet merforbrug for den enkelte forbruger, men kommunens forventninger til udviklingen i aktiviteter og befolkningstallet. Enhedsforbruget pr. person forventes fortsat at falde. [1000 m³/år] Prognose for vandforbrugets udvikling i Slangerup Kommune. 4.8 Forsyningskrav På baggrund af prognosen for vandforbruget beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværkerne. Sammenholdes forsyningskravene til vandværkerne med den nuværende kapacitet ses det, at vandværkerne generelt har tilstrækkelig kapacitet til at klare den fremtidige forsyning. [år] Kun to af vandværkerne er forbundet med forsyningsledning indbyrdes. De øvrige vandværker bør enten etableres forbindelsesledninger til andet vandværk, eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med nødforsyning bør som minimum fremgå af en selvstændig beredskabsplan. 4.9 Små vandværker under pres De almene vandværker får via lovgivningen pålagt flere administrative opgaver. Samtidigt stiger forbrugernes krav til service, information og sikker vandforsyning. Regeringen har i oktober 2005 udsendt et idéoplæg omhandlende et serviceeftersyn (modernisering) af vandsektoren. Heri er præsenteret en række initiativer for vandsektorens udvikling: Ændret økonomisk regulering Benchmarking Indførelse af prisreguleringsmyndighed ( Vandtilsyn ) Beskatning af vandsektoren Miljøledelse Vandsektoren står således overfor store fremtidige udfordringer, som indebærer en omkostningseffektivisering. Der er lagt op til strukturændringer i vandsektoren der bygger på større driftsenheder og/eller driftsfællesskaber inden for både den kommunale og den private vandforsyning. Kun ved Nybrovejens Vandværk kan der blive behov for at udvide beholderkapaciteten. Da de fremtidige vandbehov er forbundet med en vis usikkerhed, anbefales dog ingen foreløbige anlægstekniske ændringer på vandværkerne. Flere af vandværkerne forventes at få behov for at øge indvindingstilladelsen, da den er lille i forhold til det forventede fremtidige vandbehov. 17

90 5 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen er beskrevet med udgangspunkt i de enkelte forsyningsområder. Vandforsyningsplanen er udarbejdet sideløbende med amtets aktiviteter med kortlægning og indsatsplanlægning og samtidig med, at enkelte vandværker undersøger mulighederne for etablering af nye kildepladser*. Vandforsyningsplanen fastlægger rammerne for den fremtidige forsyningsstruktur og hermed antallet af vandforsyningsselskaber og antallet af kildepladser* og vandværker i tilknytning hertil. Planen er lagt fleksibelt op med udgangspunkt i en basisplan, som suppleres med alternativer afhængig af den konkrete situation. Planens udgangspunkt Planen tager udgangspunkt i Byrådets overordnede målsætninger og herunder ønsket om, at den decentrale indvindings- og forsyningsstruktur skal bevares. Samtidig ønsker kommunen, at planen skaber grundlag for, at vandværkerne kan samles i færre juridiske enheder (vandforsyningsselskaber). Ressourcegrundlaget kan dog for nogle vandværker med tiden vise sig så problematisk, at værker må opgive egen indvinding og søge sammen med andre vandværker om etablering af fælles indvinding eller egentlig drikkevandsforsyning. De administrative og driftsmæssige opgaver kan for nogle vandværker være så omfattende, at vandværkerne med tiden ønsker samarbejde eller sammenlægning med andet vandværk. Vandforsyningsplanen åbner op for, at vandværker i fællesskab kan etablere og drive indvindings- og forsyningsanlæg, og at vandværkerne kan gå sammen om administrative opgaver eller helt sammenlægges. Slangerup Kommune ønsker at fremme samarbejdet mellem vandværkerne. Der eksisterer allerede et velfungerende vandværkssamarbejde i Slangerup Kommune med deltagelse af de 7 almene vandværker, Slangerup Kommune samt Københavns Energi (Grundvandssamarbejdet*). Hvis et vandværk overgår til forsyning fra et andet vandværk, vil det være op til vandværkerne at aftale, om de sammenlægges til et fælles vandværk, eller det forsynede vandværk fortsætter som ledningsforening. Det er en klar forudsætning for basisplanens gennemførlighed, at der kan lokaliseres tilstrækkelige og uforurenede grundvandsressourcer i tilknytning til værkerne. De eksisterende forsyningsområder inddeles i tre primære forsyningsområder, som vist på kortbilag 1 i kapitel 7. Inden for forsyningsområderne kan vandværkerne forsyne ejendomme, som har behov for etablering af vandforsyning fra alment vandværk. Tilslutning sker i henhold til vandværkernes takstblade og regulativ. Slangerup Kommune vil arbejde for, at udbygningen af ledningsnettet sker i henhold til den i vandforsyningsplanen skitserede udbygningstakt jf. afsnit 5.1 og 5.2. I den hidtidige planlægning har to ejendomme Sundbylillevej 48 og 50 været uden for forsyningsområde. Med denne plan optages ejendommene i forsyningsområdet for Frederikssund Kommunale Vandværk fra og med 1. januar 2007, hvor kommunesammenlægningen er en realitet. Planens kategorisering af vandværker De almene vandværker* i Slangerup Kommune kategoriseres ud fra en samlet vurdering således: Primære vandværker Basisvandværker Et primært vandværk er som teknisk enhed tilstrækkeligt robust til selv at kunne leve op til de fremtidige krav. Et primært vandværk kan få behov for øget sikkerhed i form af etablering af forsyningsledning til andet vandværk eller udbygning af egne anlæg. Et primært vandværk pålægges langsigtede og mulige forsyningsforpligtigelser. Basisvandværker er anlæg som ønskes bevaret, men der ses et behov for at sikre vandværket mulighed for forsyning fra andet vandværk. Basisvandværker pålægges ikke 18

91 forsyningsforpligtigelser udover de i vandforsyningsplanens skitserede forsyningsområder. De primære forsyningsområder fremgår af nedenstående figur. Primære forsyningsområder I vandforsyningsplanen grupperes de eksisterende forsyningsområder i Slangerup Kommune i tre primære forsyningsområder: Slangerup Land. Slangerup By og Uvelse-Lystrup. Oversigt over primære forsyningsområder og vandværkskategorier 19

92 5.1 Planen for Slangerup Land I det følgende gennemgås vandforsyningsplanen for de almene vandværker* i område Slangerup Land, som omfatter følgende vandværker: Hørup Vandværk Jørlunde By Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk Sundbylille Vandværk Området geografiske udstrækning fremgår af figur på forrige side og af kortbilag 1 i afsnit 7. Vandværkerne i Slangerup Land ønsker at arbejde for forbindelsesledninger til andet vandværk samt øget samarbejde i øvrigt. Dette er i tråd med Slangerup Kommunes ønske for området. Vandværkerne opfordres til at indgå i et samarbejde om vandforsyningen i området. Samarbejdet kan være såvel administrativt som teknisk og kan indebære at vandværkerne sammenlægges til en fælles juridisk enhed. Vandværket har en ringe forsyningssikkerhed, da der kun er én boring og der er ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ingen beredskabsplan eller alarmsystem. Vandværket har ikke forbindelsesledning til andet vandværk. Råvandskvaliteten* er generelt god og kan karakteriseres som velbeskyttet til begrænset sårbar overfor forurening. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Det skal dog bemærkes, at nitrat* har lukket vandværkets tidligere boring, og der er udbredt landbrugsdrift i oplandet. Basisplan Vandværkets hygiejniske stand bør forbedres. Indvindingstilladelsen bør opjusteres, da den ikke er tilstrækkelig i forhold til det nuværende behov og det forventede fremtidige behov. Der etableres forbindelsesledning til et andet vandværk. Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan Jørlunde By Vandværk Hørup Vandværk Jørlunde By Vandværk er et basisvandværk. Forsyningsområdet er uændret i forhold til forrige plan og fremgår af kortbilag 1. Hørup Vandværk er et basisvandværk. Forsyningsområdet er uændret i forhold til forrige plan og fremgår af kortbilag 1. Vandværket har en ringe teknisk forsyningssikkerhed, da der kun er én boring og der er ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ingen beredskabsplan eller alarmsystem. 20

93 Vandværket har en forbindelsesledning til Jørlunde Østre Vandværk. Råvandskvaliteten* er generelt god og kan karakteriseres som velbeskyttet til begrænset sårbart overfor forurening. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer* i råvandet*. Grundvandsressourcen vurderes derfor at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Basisplan Vandværkets hygiejniske stand bør forbedres. Basisplan Vandværkets bygningsmæssige stand bør forbedres ved gennemførelse af de nødvendige renoveringstiltag/reparationer. Vandværkets hygiejniske stand bør forbedres. Indvindingstilladelsen bør opjusteres, da den ikke er tilstrækkelig i forhold til det forventede fremtidige behov Kvinderup Vandværk Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan Jørlunde Østre Vandværk Kvinderup Vandværk er et basisvandværk. Forsyningsområdet er uændret i forhold til forrige plan og fremgår af kortbilag 1. Jørlunde Østre Vandværk er et basisvandværk. Forsyningsområdet er uændret i forhold til forrige plan og fremgår af kortbilag 1. Vandværket har to boringer men har ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket en beredskabsplan og alarmsystem tilknyttet produktionen. Vandværket har forbindelsesledning til Jørlunde By Vandværk. Råvandskvaliteten* er generelt god, men må karakteriseres som meget sårbar overfor forurening som nitrat* og pesticider*. Der er fundet pesticider* i vandværkets ene af to boringer. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et usikkert grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Vandværket har en ringe forsyningssikkerhed, da der kun er én boring og der er ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ingen beredskabsplan eller alarmsystem. Vandværket har ikke forbindelsesledning til andet vandværk. Råvandskvaliteten* er generelt god og kan karakteriseres som velbeskyttet overfor forurening. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer* i råvandet*. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Basisplan Vandværkets bygningsmæssige og maskinelle stand bør forbedres ved gennemførelse af de nødvendige renoveringstiltag/reparationer. Vandværkets hygiejniske stand bør forbedres. 21

94 Det bør overvejes at nedjustere indvindingstilladelsen, da indvindingsreserven er rigelig. Der etableres forbindelsesledning til andet vandværk. Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan Sundbylille Vandværk 5.2 Planen for Slangerup By Vandforsyningsplanen for område Slangerup By omfatter Nybrovejens Vandværk, som er det største vandværk i kommunen. Vandværket er et primært vandværk og kan således pålægges langsigtede og mulige forsyningsforpligtigelser. Vandværket udgør fundamentet i kommunens vandforsyning. Vandværket opfordres til samarbejde med vandværkerne i forsyningsområde Slangerup Land. Samarbejdet kan være såvel administrativt som teknisk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk er et basisvandværk. Forsyningsområdet er uændret i forhold til forrige plan og fremgår af kortbilag 1. Den tekniske forsyningssikkerhed er mindre god. Vandværket har to boringer men har ikke parallelle behandlingsanlæg. Desuden har værket ingen beredskabsplan eller alarmsystem. Forsyningssikkerheden i forbindelse med forureningssituationer er ringe, da vandværket ikke har forbindelsesledning til andre almene vandværker. Råvandskvaliteten* er generelt god, men grundvandet må karakteriseres som begrænset sårbart til sårbart overfor forurening. Der findes ikke kendte forurenede lokaliteter i det nære opland, men en enkelt lidt længere væk. Der blev i 2002 fundet spor af chlorerede opløsningsmidler* i råvandet*. Grundvandsressourcen vurderes at udgøre et acceptabelt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Basisplan Vandværkets hygiejniske stand bør forbedres. Der etableres forbindelsesledning andet vandværk Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan. Forsyningsområdet fremgår af kortbilag 1. Vandværket har en god forsyningssikkerhed, da der kan indvindes fra to kildepladser* og da værket har parallelle proceslinier. Desuden har værket alarmsystem tilknyttet produktionen. Vandværket har ingen beredskabsplan. Vandværket har ikke forbindelsesledning til andet vandværk. På Kildeplads Nord vurderes grundvandsmagasinet* at være velbeskyttet. På Kildeplads Syd karakteriseres grundvandsmagasinet* også som velbeskyttet overfor nitrat*, men derimod som sårbart overfor miljøfremmede stoffer*, ikke mindst pga. arealanvendelsen i det nære opland, som består af by- og industriområder. Der er så- 22

95 ledes også fundet miljøfremmede stoffer* i råvandet* på Kildeplads Syd. Grundvandsressourcen på Kildeplads Nord vurderes at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket. Basisplan Vandværket bør udarbejde en beredskabsplan. Der sikres mulighed for tilslutning af forbindelsesledninger fra vandværkerne i forsyningsområde Slangerup Land og til Uvelse-Lystrup Vandværk. Råvandskvaliteten* er generelt god og kan karakteriseres som velbeskyttet til begrænset sårbar overfor forurening. Der findes ikke kendte forurenede lokaliteter i oplandet. Der er fundet pesticider* på sporstofniveau i 2004 i den ene af to boringer, men fundet er ikke bekræftet ved kontrolprøve. Grundvandsressourcen vurderes fortsat at udgøre et godt grundlag for den fremtidige forsyning fra vandværket, dog bør det seneste fund at pesticider* følges nøje med hyppige analyser. Basisplan Der bør etableres forbindelsesledning til Nybrovejens Vandværk. Alternativ plan Såfremt der opstår vandressourcemæssige problemer, skal alternative indvindingsmuligheder lokaliseres. Nybrovejens Vandværk kan blive pålagt helt eller delvist at forsyne vandværkerne i forsyningsområde Slangerup Land. 5.3 Planen for Uvelse-Lystrup Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværks forsyningsområde fremgår af kortbilag 1. Vandværkets forsyningsområde bliver i 2007 en del af Hillerød Kommune. Den tekniske forsyningssikkerhed er god. Vandværket har to indvindingsboringer og parallelle filteranlæg. Desuden har værket alarmer i tilknytning til produktionen, indbrudsalarmer samt en beredskabsplan. Vandværket har ikke forbindelsesledning til andet vandværk. 23

96 6 Investerings- og tidsfølgeplan Investerings- og tidsfølgeplanen viser i skemaform de fremtidige aktiviteter med forventet tidspunkt og omkostning for udførelsen. Planen indeholder ikke udgifter til drift og almindelig vedligeholdelse af tekniske anlæg, bygninger og ledninger, samt byggemodning og tilslutning af nye forbrugere. Investerings- og tidsfølgeplanen er udarbejdet under forudsætning af, at den i vandforsyningsplanen skitserede udvikling i vandforbruget finder sted, og at basisplanen for kommunens fremtidige forsyningsstruktur gennemføres og fastholdes i planperioden. Priser er 2005 niveau og uden moms. Alle priser er overslagspriser, der primært angiver størrelsesordenen for kommende investeringer. En nærmere præcisering af investeringsbehovet kræver en mere detaljeret belysning og dimensionering af de enkelte projekter. Indsatsplanlægning Der forventes i forbindelse med amtets indsatsplaner* for arealer i Slangerup Kommune, at der bliver planlagt indsatser for at sikre grundvandet mod forurening. Som udgangspunkt har amtet ansvaret for indsatsplanlægningen, der finansieres via et årligt gebyr fra vandindvindere. Omkostningerne til indsatsplanlægning er derfor ikke medtaget i investeringsoversigten. Den forestående strukturreform, hvor amterne nedlægges betyder, at detailkortlægningen af grundvandsressourcerne overgår fra amt til staten. Ansvaret for den opfølgende udarbejdelse af indsatsplaner er ikke fastlagt endeligt endnu (Staten og/eller kommunerne), mens implementering af indsatsplanerne varetages af kommunerne. Alle almene vandværker* i kommunen opfordres til at bidrage til og deltage meget aktivt i dette arbejde. Grundvandsbeskyttelse Vandværkerne er allerede nu gået sammen om grundvandsbeskyttelsesopgaven i et etableret Grundvandssamarbejde*. Vandværkerne betaler et beløb hvert år til grundvandsamarbejdet. Pengene går til supplerende beskyttelse af grundvandet. Pengene afsættes ud over de beløb, som er afsat til amtets grundvandskortlægning. Dertil kommer selvfølgelig de opgaver der ifølge lovgivningen eller ved frivillig indsats udføres af myndighederne. Investerings- og tidsfølgeplanen medtager omkostninger til grundvandsbeskyttelse for alle almene vandværker, da vandets beskyttelse også er en fælles opgave for alle kommunens vandforbrugere. Samtidig ligger indvindingsoplandene* for vandværkerne alle indenfor områder, som af amtet er udpeget som indsatsområder. Omkostninger til grundvandsbeskyttelse er medtaget fra 2006 for alle vandværker. En mere nøjagtig udregning af de faktiske omkostninger kræver nærmere kendskab til den indsats, der faktisk gennemføres af vandværkerne. Ledningsanlæg Der er medtaget udgifter til etablering af forbindelsesledninger mellem vandværkerne, når det er anført i vandforsyningsplanen. De anførte udgifter er beregnet ud fra den situation at værkerne forbindes indbyrdes som angivet. I det tilfælde at det enkelte vandværk ønsker at forbinde sig til et andet vandværk holder overslaget ikke. Der er medtaget udgifter til etablering af supplerende forsyningsledninger indenfor forsyningsområderne. For de fleste vandværker er der kun brug for etablering af få nye ledningsstrækninger. Udgifter til nye ledninger til ejendomme, der p.t. har egen vandindvinding, må påregnes at skulle dækkes af tilslutningsbidragene. Omkostninger til forsyningsledninger og forbindelsesledninger er beregnet på baggrund af længderne af de foreslåede ledningstracéer, der er vist på kortbilag 2. De angivne forbindelser er forudsætningen for beregningen af omkostningerne, men er ikke udtryk for den endelige løsning som vandværket måtte vælge. Omkostninger til ledningsanlæg er beregnet på baggrund af prishåndbog i vandforsyning fra Miljø & Teknik fra forlaget Thomson.. 24

97 Slangerup Land Primære forsyningsområde Slangerup By Uvelse-Lystrup Aktivitet Omkostninger kr Hørup Vandværk Grundvandsbeskyttelse Forbindelsesledning til Kvinderup vandværk Forbindelsesledning til Sundbylille vandværk Forsyningsledninger i det åbne land Bemærkninger Skønnet til 0,25 kr. pr. m³ indvinding fra Ca. 0,9 km, Ø75 mm + trykreduktion + trykforøger Ca. 0,325 km, Ø75 mm Jørlunde By Vandværk Grundvandsbeskyttelse Forbindelsesledning til Sundbylille vandværk Forsyningsledninger i det åbne land Jørlunde Østre Vandværk Grundvandsbeskyttelse Forsyningsledninger i det åbne land Kvinderup Vandværk Grundvandsbeskyttelse Forbindelsesledning til Hørup Vandværk Forsyningsledninger i det åbne land Sundbylille Vandværk Grundvandsbeskyttelse Forbindelsesledning til Jørlunde By Vandværk Forbindelsesledning til Hørup Vandværk Forsyningsledninger i det åbne land I alt ca. 1,9 km, PE 63, PN 6,3 Skønnet til 0,25 kr. pr. m³ indvinding fra I alt ca.0,35 km, Ø75 mm I alt ca. 1,8 km, PE 63, PN 6,3 Skønnet til 0,25 kr. pr. m³ indvinding fra I alt ca. 1,7 km, PE 63, PN 6,3 Skønnet til 0,25 kr. pr. m³ indvinding fra Ca. 0,9 km, Ø75 mm + trykforøger + trykreduktion I alt ca. 0,84 km, PE 63, PN 6,3 Skønnet til 0,25 kr. pr. m³ indvinding fra I alt ca.0,35 km, Ø75 mm + trykreduktionsventil Ca. 0,325 km, Ø75 mm Nybrovejens Vandværk Grundvandsbeskyttelse Forsyningsledninger i det åbne land Uvelse-Lystrup Vandværk Grundvandsbeskyttelse Forbindelsesledning til Nybrovejens Vandværk Forsyningsledninger i det åbne land Forventede aktiviteter og tilhørende omkostninger ved de enkelte vandværker I alt ca. 2,1 km, PE 63, PN 6,3 Skønnet til 0,25 kr. pr. m³ indvinding fra 2006 Ca. 2 km, PE 110, PN 6,3 og ca. 6,8 km, PE 63, PN 6,3 Skønnet til 0,25 kr. pr. m³ indvinding fra I alt ca. 0,65 km, Ø110 mm + trykreduktionsventil I alt ca. 8,7 km, PE 63, PN 6,3 25

98 7 Kortbilag 7.1 Forsyningsområder Kortbilag 1 Kortet viser vandforsyningsplanens indhold med primære forsyningsområder samt eksisterende og nye forsyningsgrænser mellem de enkelte vandværker. Vandværkernes fremtidige forsyningsområder. 26

99 7.2 Ledningsanlæg Kortbilag 2 Kortet viser eksisterende og fremtidige forsyningsledninger i det åbne land, samt forbindelsesledninger. Detailplanlægning og design af ledningsanlæggets udbygning foretages af de respektive vandværker. Forbindelsesledningerne svarer til de beregnede eksempler i tabellen side 24. Eksisterende og fremtidigt ledningsnet i Slangerup Kommune samt markering af eksisterende enkeltindvindere. (Uvelse-Lystrup Vandværk ligger i Hillerød Kommune, og to ejendomme på Sundbylillevej forsynes fra Frederikssund kommunale forsyning). 27

100 8 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk med mindst 10 forbrugere. BAM (dichlobenil) Nedbrydningsprodukt fra pesticidprodukter som Prefix og Casoron. Tidligere anvendt til bekæmpelse af ukrudt. Forbudt i dag. Chlorerede opløsningsmidler Chlorerede kulbrinter (organiske chlorforbindelser el. chlorerede opløsningsmidler) er en stofgruppe, der består af halogenerede alifatiske kulbrinter. Chlorerede opløsningsmidler anvendes bl.a. i industrien. EU s Vandrammedirektiv Direktiv fra EU. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. Grundvandsmagasin Geologisk formation i undergrunden hvorfra der kan indvindes vand til vandforsyning. Typisk udbredte sandlag eller opsprækket kalk. HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) HUR varetager den overordnede regionale planlægning for Frederiksborg, Roskilde og Københavns Amt samt for Københavns og Frederiksberg Kommune. Indsatsplan Plan der tilstræber at regulere aktiviteter på arealer over et grundvandsmagasin, med formålet at beskytte grundvandet mod forurening eller forringelse af grundvandskvaliteten. Indvindingsopland Arealet over det grundvandsmagasin et vandværk indvinder vand fra. Grundvandet til vandværket dannes inden for indvindingsoplandet. Oplandets form bestemmes af geologien og indvindingens omfang. Kerneområde Større sammenhængende naturområde, der indeholder naturtyper, som er af særlig betydning for plante- og dyrelivet. Kerneområderne indeholder internationale naturbeskyttelsesområder, herunder EU s fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Kildeplads Område hvor et vandværks boringer til indvinding af drikkevand er placeret. Kommuneplan Byrådets samlede rammeplan for kommunens udvikling. Revideres hvert fjerde år og udarbejdes indenfor rammerne af regionplanen. Lokalplan En konkret plan for arealers anvendelse. En del af kommuneplanens virkeliggørelse sker gennem lokalplaner. Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer er en betegnelse for en meget stor gruppe af vidt forskellige stoffer, der er fundet i miljøet på steder og i koncentrationer som ikke forekommer naturligt. Miljøfremmede stoffer kan være naturligt forekommende, for eksempel et metal som kviksølv eller et organisk stof som benzen. Sådanne stoffer er miljøfremmede, når menneskelige aktiviteter giver anledning til unaturligt høje koncentrationer. Miljøfremmede stoffer kan også være menneskeskabte og ikke forekomme naturligt i miljøet i målelige mængder, for eksempel pesticider*. Nedsivningsanlæg Metode til rensning af spildevand uden for byområder. Faste partikler skilles fra vandet, som renses ved at sive gennem jordlagene. Nitrat Nitrat stammer typisk fra landbrugets gødning af marker. Nitrat bremser blodets evne til at transportere ilt til kroppens organer. Er især farlig for spædbørn. 28

101 OSD-områder Områder med Særlige Drikkevandsinteresser områder udpeget af amtet, hvor. I Frederiksborg Amt er OSDområderne sammenfaldende med områder hvor der udarbejdes indsatsplaner*. Overudnyttelse Et grundvandsmagasin overudnyttes, hvis der indvindes mere grundvand end der naturligt dannes. Hermed sænkes grundvandsstanden og ofte forringes vandkvaliteten. Pesticider Midler til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Regionplan Amtets overordnede plan for udviklingen i amtet. Råvand Betegnelse for ubehandlet grundvand. Normalt er kvaliteten god og behandling til drikkevand uproblematisk. Men fra naturens hånd kan kvaliteten også være kompleks og vanskelig at behandle til tilfredsstillende drikkvandskvalitet ved normale vandbehandling (iltning og simpel filtrering). Man taler også om dårlige råvandskvalitet, hvis grundvandet er forurenet med miljøfremmede* stoffer. Spildevandsplan En plan for hvordan spildevandsforsyningen tilrettelægges i Slangerup Kommune. Udvidet rensning Rensning af grundvand, som omhandler mere kompliceret vandbehandling end den normale (beluftning og filtrering på sandfiltre), som foregår på et vandværk. Vandtab / Umålt forbrug Forskellen mellem den mængde vand, vandværkerne pumper ud, og summen af den mængde vand, forbrugernes målere registrerer. Vandværkssamarbejdet Grundvandspuljen Slangerup Samarbejde imellem 5 af de almene vandværker* i kommunen og Københavns Energi. Samarbejdets formål er primært at udføre grundvandsbeskyttende tiltag. 28

102 Status og registrering Uvelse-Lystrup Vandværk Placering af vandværk og boring. Forsyningsområde og ledningsnet. Side 1

103 Status og registrering Uvelse-Lystrup Vandværk Foto af vandværk Foto af udpumpningsanlæg Side 2