til klimatilpasningsplanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "til klimatilpasningsplanen"

Transkript

1 Plan- og Erhvervsudvikling Teknik og Miljø Maj 2014 til klimatilpasningsplanen offentlighedsfase 6. januar 3. marts 2014

2 1. Indhold 1. Indhold Indledning Resume af indkomne høringssvar Behandling af høringssvar / tematisk Overordnede prioriteringer og finansiering Konklusion og indstillinger Høringssvar / scannede originaler Kobæk Nørrestrand Grundejerforening Vagn Nielsen Erling Stuhr Inge og Jens Kristiansen Grundejerforeningen Småland, Bisserup

3 /O.F. Frølunde Lisbeth Nielsen m.fl Leena Jensen Margit og Tue Dybkjær Steen Rytter Preben Jensen Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 Havørreden Kim Schrøder Ålauget for Lindes Å, Seerdrup Å og Bjerge Å med tilløb Landboforeningen Gefion Vandløbslauget for nedre Tude Å og Vårby Å Halsskov Lokalråd Skælskør Lokalråd Lars Birger Nielsen, Bisserup SK Forsyning Danmarks Naturfredningsforening, Slagelse Jan Delff Andersen Digegrupperne 1, 2 og 3 på Halsskov

4 2. Indledning Forslag til Klimatilpasningsplan med tilhørende handleplan har været i offentlig høring i perioden 6. januar - 3. marts Vi har modtaget 25 høringssvar. Cirka halvdelen af høringssvarene er indgivet af grundejerforeninger, lokalråd og interesseorganisationer, mens resten af høringssvarene kommer fra borgere som privatpersoner. Omkring halvdelen af høringssvarene handler om klimatilpasning ift. kystområdet. Borgernes opmærksomhed på netop udfordringerne ved kysterne er givetvis blevet skærpet af stormen Bodil i december 2013, som medførte oversvømmelser flere steder i kommunen. Klimatilpasningsplanen viser også, at den største udfordring på klimaområdet findes i vores kystnære områder. Mange af høringssvarene indeholder forslag til konkrete handlinger og relaterer sig derfor til handleplanen. Så selvom høringssvarene ikke direkte giver anledning til ændringer i selve klimatilpasningsplanen, så har de stor værdi for os, og det videre arbejde med at klimatilpasse kommunen. Under sloganet Klædt på til uvejr i kamp for klimaet har vi gennemført en anderledes kommunikationsindsats i forbindelse med høringsperioden. Gennem møder med interessenter, udstillinger på kommunens biblioteker, tre artikler i Ugenyt, en kort film, 20 skilte med funfacts om klimatilpasning i kommunen og en hjemmeside, har vi sat fokus på klimatilpasning og opfordret til en debat om, hvordan vi sammen ruster Slagelse Kommune til fremtidens klima. Formålet har været at møde borgerne der, hvor de er, i deres travle hverdag, og minde dem om, at klimatilpasning foregår mange steder, og på den ene eller anden måde berører os alle. Som et element i kommunikationsindsatsen, har vi opfordret borgerne til at sende deres personlige oplevelser med oversvømmelse sammen med fotografier. Data fra slagelse.dk viser, at godt 300 (fratrukket Slagelse Kommunes medarbejdere) har læst klimatilpasningsplanen, knap 200 personer har besøgt slagelse.dk/klimatilpasning én eller flere gange, og klimatilpasningsfilmen er indtil nu blevet vist 430 gange ifølge youtube. 4

5 3. Resume af høringssvar I kap. 3 er opført resumé af alle indkomne henvendelser originalbilag ses i kap. 7 1/Kobæk Nørrestrand Grundejerforening Grundejerforeningen beskriver stormfloden i 2006 og 2013 og mulighederne for kystsikring. Grundejerforeningen henviser til, at klimatilpasningsplanen beskriver risikoen for oversvømmelse i Kobæk som maksimal. Grundejerforeningen mener, at kommunen burde indkalde grundejerne til møde, hvor kystsikring af Kobæk drøftes. 2/Vagn Nielsen Vagn Nielsen har indsendt indsigelse og forslag til vandhandleplanerne. Vagn Nielsen gør indsigelse imod 10 meter bræmmer, forsumpning og grødeskæring af vandløb. 3/Erling Stuhr Erling Stuhr kommer med forslag til etablering af sluser og diger i Skælskør og Korsør til sikring mod oversvømmelser ved stormflod. 4/Inge og Jens Kristiansen Inge og Jens beskriver 2 skybrudshændelser i 2001, hvor regnvandsbassinet ved Lillevangsvej i Slagelse løb over og oversvømmede deres hus. Ligeledes beskrives de tiltag, som SK Forsyning har foretaget for at minimere risikoen for oversvømmelse. Inge og Jens er dog ikke trygge, da flere skybrudshændelser har betydet, at regnvandsbassinet har været tæt på at oversvømme deres hus igen. Inge og Jens kommer med forslag til løsninger og vil gerne i dialog med Slagelse kommune og SK Forsyning. 5/Grundejerforeningen Småland, Bisserup Grundejerforeningen anmoder kommunen om at undersøge, om der er interesse og grundlag for et kystprojekt /O.F. Frølunde 5

6 Foreningen har vedhæftet en beskrivelse af stormfloden i 2006, samt korrespondance med Slagelse kommune. Foreningen ønsker, at Slagelse kommune hjælper med at løse opgaven om at forhøje Tjokholmdiget. Ligeledes ønsker foreningen et samarbejde med kommunen om lokal afledning af regnvand. Foreningen er uforstående overfor finansieringen af klimatilpasningen. 8/Lisbeth Nielsen m.fl. Flere grundejere på Hyacintvej ved Næsby Strand beskriver konsekvenserne ved stormfloden i 1993 og 2006 Slagelse kommune ligger øverst på listen over anmeldte skader. Grunderne beskriver deres frustration over, at Slagelse kommune ikke har været samarbejdsvillig i forhold til kystsikring, hvilket gav oversvømmelse i De beskriver også de udfordringer de har i forhold til finansiering af skader efter seneste stormflod. Grundejerne kommer med forslag til, hvordan kystsikringen af Næsby Strand kan finansieres. 9/Leena Jensen Leena Jensen oplyser, at kystbeskyttelsesloven beskriver, at det overordnede ansvar for kystbeskyttelse bl.a. ligger hos kommunen, sekundært grundejerne. Endvidere at kommunen har glemt at vedligeholde diget ved Halsskov. 10/Margit og Tue Dybkjær Margit og Tue beskriver de oversvømmelser, som har været på Næsby Strand, konsekvenserne og deres frustration over, at Slagelse kommune ikke har været samarbejdsvillig i forhold til kystsikring. De beskriver også de udfordringer, de har i forhold til finansiering af skader efter seneste stormflod. 12/Steen Rytter Steen Rytter stiller spørgsmålstegn ved, om der i klimatilpasningsplanen er taget højde for afledning af regnvand ved nye befæstelser kan eksisterende rørsystemer og vandløb håndtere vandet. Steen Rytter mener, at der mangler et afsnit om dette i klimatilpasningsplanen. Ligeledes mangler der et afsnit om det åbne land. 13/Preben Jensen Preben Jensen oplyser, at kommunen ikke har vedligeholdt diget ved Broholmvej, Frølunde Fed og beskriver problemerne ved stormfloden i Preben Jensen mener, at kommunens ressourcer bør anvendes til kystsikring frem for unødvendig kloakering. 14/Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 Havørreden 6

7 UVF 95 gør opmærksom på, at et velfungerende vandmiljø er meget afhængig af et jævnere afledningsmønster, en det som ses i dag. Dette skal tilgodeses i klimatilpasningsplanen. 15/Kim Schrøder Kim Schrøder opfordrer til at prioritere kystsikring frem for kloakering, at der etableres diger, og at eksisterende dige vedligeholdes i kommunens kystområder, der er omfattet af klimazonen, ikke mindst Frølunde Fed. En hændelse ved den seneste stormflod beskrives. 16/Ålauget for Lindes Å, Seerdrup Å og Bjerge Å med tilløb Ålauget er ikke enig i Klimatilpasningsplanens henvisning til vandrammedirektivet, og mener at de indsatser, som hidtil er foretaget i vandløbene medfører oversvømmelser og forsumpning af landbrugsarealer. Desuden mener ålauget, at kommunen skal prioritere indsatsen overfor udledning af urenset spildevand i vandløbene meget højt. 17/Landboforeningen Gefion Gefion er ikke enig i klimatilpasningsplanens miljøvurdering. Gefion mener, at planen vil få store konsekvenser for landskab og fauna. Gefion er også uforstående overfor at naturområder og landbrugsarealer ikke skal beskyttes. Gefion finder, at det er en god idé at parkere vandet langs åerne, bl.a. ved Skidenrenden. De mener ikke, at der i planen er taget hensyn til, at jorden kan absorbere 200 mm nedbør. Ligeledes fremstår kommunens forklaring på byernes afstrømningspåvirkning af det åbne land udokumenteret og unuanceret. Ydermere forurener kommunens rensningsanlæg vandløbene ved store nedbørsmængder. Gefion er ikke enig i planens værdikortlægning. Gefion mener, at landbrugsjord repræsenterer en meget stor samfundsværdi og værdisætningen af landbrugsjord ved oversvømmelse er mangelfuld. Det er Gefions opfattelse, at der er et stort behov for, at kommunerne retter fokus på vandløbene og deres evne til afledning af vand. Gefion kommer med forslag til, hvordan der både kan tages hensyn til naturen og vandløbenes afledningsevne ved konkrete tiltag. 18/Vandløbslauget for nedre Tude Å og Vårby Å Vandløbslauget mener, at klimatilpasningsplanen ikke tager klimaforandringernes påvirkning af det åbne land alvorligt. Lauget mener, at der i planen ikke er løsningsforslag til udfordringerne i det åbne land, og at planen kun forholder sig til byen. 7

8 Vandløbslauget er ikke enig i planens værdikortlægning. Lauget mener, at landbrugsjord repræsenterer en meget stor samfundsværdi og værdisætningen af landbrugsjord ved oversvømmelse er mangelfuld. Vandløbslauget foreslår, at klimatilpasningsplanen skal indeholde krav om overholdelse af vandløbsregulativer. Lauget kommer med forslag til, hvordan dette kan kontrolleres. Det er laugets opfattelse, at der er et stort behov for, at kommunerne retter fokus på vandløbene og deres evne til afledning af vand. Lauget kommer med forslag til hvordan der både kan tages hensyn til Naturen og vandløbenes afledningsevne ved konkrete tiltag. 19/Halsskov Lokalråd Halsskov lokalråd finder planen for videnskabeligt skrevet og savner at være indkaldt til borgermøde. Det bemærkes, at der er nedsat 3 digegrupper, og at lokalrådet fremadrettet gerne vil indkaldes til møder, inden konkrete projekter igangsættes. 20/Skælskør Lokalråd Lokalrådet beskriver de økonomiske konsekvenser stormfloder har og mangel på vilje til at løse problemerne hos myndighederne. Lokalrådet mener, at planen ikke beskriver tiltag, som klimasikrer Skælskør. Lokalrådet ønsker handling frem for undersøgelser. Lokalrådet undrer sig over, at der ikke anvendes penge på kystsikring, men at der anvendes penge på klimasikring i Tude Å, Skovrejsning og Skidenrenden. Lokalrådet beskriver problemer med faskiner og kloakledninger, hvilket betyder, at der står vand i folks haver. 21/Lars Birger Nielsen, Bisserup Lars Birger Nielsen beskriver det eksisterende digebyggeri i Bisserup, de fremtidige perspektiver og kritiserer Slagelse Kommunes passivitet og mangel på finansiering af digeprojekter. Han peger på Kystinspektoratets midler til kystsikring og mener at kommunen skal være mere aktiv. 22/SK Forsyning SK Forsyning finder, at det er nødvendigt at gennemføre mange af de beskrevne tiltag i planen. Herudover beskriver forsyningen en række klimatiltag, som er iværksat og som har løst en række problemer. 8

9 SK Forsyning redegør for spildevandsplanens omkostninger og spildevandstaksterne. Forsyningen gør opmærksom på, at man ikke ser sig i stand til at finansiere klimatilpasningsplanens projekter og opfordrer kommunen til at indgå i forhandlinger om prioriteringerne på spildevandsområdet med SK Forsyning. SK Forsyning opfordrer kommunen til at udstede påbud om separering af spildevand på egen grund og er enige i kravet om lokal afledning af regnvand ved nybyggeri. Desuden er forsyningen enig i at fastholde kravet om max. 2 l/s pr. ha ved udledning af overfladevand. Forsyningen finder, at der ikke skal udarbejdes beredskabsplaner, da de eksisterende er tilstrækkelige. Forsyningen opfordrer kommunen til at sikre, at vejbrønde tømmes jævnligt, da de ofte er årsag til oversvømmelse. 23/Danmarks Naturfredningsforening, Slagelse DN finder det positivt, at naturen indgår i visionen. Det er DN s holdning, at naturområder ikke skal indgå i kystsikringsprojekter, hvis der findes alternative placeringsmuligheder. DN er enig i, at naturområder ikke skal beskyttes ved klimaforandringer, og at kystlandskabets egen dynamik skal kunne udfolde sig. DN er enig i, at oversvømmelserne langs vore vandløb primært skyldes de meget store afstrømninger fra hele vandløbsoplandet, og at bidraget fra byerne sjældent har betydning for vandløbene. DN opfordre Slagelse Kommune til naturgenopretning og pleje af moser og enge langs vandløbene. DN finder det positivt, at Slagelse Kommune arbejder på alternative løsninger til håndtering af regnvand i byerne. DN fremhæver, at man finder det positivt, at handleplanen indeholder projekter, som også giver mere mulighed for mere natur og større oplevelser. 24/Jan Delff Andersen Jan Delff Andersen pointerer, at sikring fra Tudeå-området ved stormflod er vigtigst. Herudover kommer Jan Delff Andersen med forslag til løsninger, som sikre Næsby Strand-området mod stormfloder. Han finder det positivt, at kommunen vil tillade digebyggeri på strandengen. 25/Digegrupperne 1, 2 og 3 på Halsskov Digegrupperne mener, at den største klimaudfordring findes i kystområderne i de tæt bebyggede områder. 9

10 Digegrupperne kommer med forslag til, hvordan der kan sikres mod klimaudfordringer, så der samtidig skabes nye oplevelser, særligt med fokus på Korsør og Halsskov. Digegrupperne redegør for den kystsikringsproces, som er gennemført med bl.a. Slagelse kommune, og roser kommunen for processen og forslaget til en helhedsplan, hvor kommunen med et økonomisk bidrag også ville kunne få støtte fra fonde m.fl. Digegruppen har vedlagt et konkret projekt for, hvordan kystsikringen kunne se ud i de 3 områder på Halsskov. 4. Behandling af høringssvar / tematisk Der er kommet en del høringssvar til klimatilpasningsplanen og handleplanen, som giver anledning til handlinger på forskellig vis, men høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i klimatilpasningsplanen. I handleplanen er der tilføjet enkelte redaktionelle ændringer i skemaet med oversigt over fokusområderne, ligesom oversigtsskemaet er prioriteret med farverne rød, gul og grøn. På et enkelt punkt er handleplanen præciseret, så det tydeligt kan ses, at kystsikring i Skælskør vil blive taget op på samme måde, som det sker i Halsskov/ Korsør, som det er anført med rødt nedenfor i kolonnen handlinger Tema Høringssvar hvor tema indgår Besvarelse Handlinger Kystbeskyttelseslovens ansvarsfordeling. 9, 20, 21 Efter kystbeskyttelsesloven ligger ansvaret for sikring af private værdier hos den enkelte ejer. Hvis en kreds af grundejere kan henvende sig til kommunen og få hjælp til at gennemføre en sag om kystbeskyttelse. Temaet omkring et større statslig ansvar i forhold til kystbeskyttelse er taget op af Slagelse Kommune og 10 andre kommuner på Sjælland, og der er indledt en dialog med miljøministeren. Holdningen om, at staten og kommunen burde løfte mere ift. kystbeskyttelse er et konkret tema, som kræver en lovændring. Ingen af de anførte forhold er temaer, som kan 10

11 behandles i en klimatilpasningsplan. Ønske om møde i forhold til kystbeskyttelse Næsby Strand og samarbejdet med Slagelse Kommune Halsskov, kommunal vedligeholdelse af dige Sluser i Korsør og Skælskør Broholmvej, Frølunde Fed og vedligeholdelse af kystsikring 1, 5, 6, 7, 8, 11, 20 Som procesmyndighed har kommen til opgave at behandle borgergruppers ønsker om kystbeskyttelsesanlæg. Slagelse Kommune deltager gerne i møder, hvor borgergrupper har ønske om at etablere kystbeskyttelsesanlæg. 8, 10 Slagelse Kommune har holdt indtil flere møder med digegruppen ved Næsby Strand, hvor der er redegjort for den rolle kommunen har som procesmyndighed i forhold til lov om kystbeskyttelse. Sagen er trukket ud fordi Slagelse Kommune ikke var villig til at lade diget ligge på kommunal jord. Kommunen har nu åbnet mulighed for, at digegruppen eventuelt kan overtage et areal umiddelbart op til sommerhusene til placering af et dige. 9 Kystbeskyttelse ved Granskoven skal indgå i et samlet kystbeskyttelsesprojekt ved Halsskov. Indtil da skal vedligeholdelsen af det nuværende afklares. 3 Forslaget om at bygge sluser som kystbeskyttelse i Korsør og Skælskør vil indgå i arbejdet omkring kystbeskyttelse af de to bysamfund. 13 Vedligeholdelsen af støtte væggen ved Broholmvej er etableret for at sikre, at vejen ikke skyller væk i en oversvømmelsessituation. Slagelse Kommune vedligeholder denne væg, så den har en beskaffenhed, der lever op til dette Kommunikationen omkring kystbeskyttelse vil gå begge veje. I tilfælde hvor en borgergruppe selv ønsker at rejse en kystbeskyttelsessag, kan man henvende sig til kommunen. Slagelse Kommune har taget kontakt til grundejerne for at genoptage digesagen. Projektet ligger som en af indsatspunkterne i handleplanen Slagelse Kommune afklarer vedligeholdelsesforpligtigelsen på diget ved Granskoven, Korsør Sluser indgår som mulighed i arbejdet med kystsikring af Korsør og Skælskør Høringssvaret giver ikke anledning til yderligere handlinger 11

12 formål. Prioritering af kystbeskyttelsen i Korsør versus Skælskør Kystbeskyttelse versus kloakering og prioritering af kommunens knappe resurser 20, 23, 25 Kortlægningen i forbindelse med kystplanen og klimatilpasningsplanen og faktiske hændelser efterlader ingen tvivl om at Korsør er den mest udfordrede by i Slagelse Kommune i forhold til risikoen for oversvømmelser fra havet. Korsør er desuden udpeget efter oversvømmelsesdirektivet. De truede områder omfatter store værdier, mange fastboende og mange arbejdspladser. Kommunen går derfor aktivt ind i en proces, for at sikre området mod oversvømmelser fra havet. Klimatilpasningsplanen angiver desuden Skælskør som et område hvor der bør sættes ind og det ligger da også som en indsats der skal gennemføres i forlængelse af arbejdet i Halsskov/ Korsør. 13, 15 Både kystbeskyttelse og kloakering er brugerfinansierede områder, som kommunen ikke som sådan anvender penge til. Kommunen er myndighed på spildevandsområdet, og procesmyndighed i forhold til lov om kystbeskyttelse. Et stop for kloakering ville ikke levne flere midler til kystbeskyttelse. Uanset om et område er udfordret af klimaforandringerne kan man ikke tilsidesætte krav efter anden lovgivning herunder miljøbeskyttelsesloven. Arbejdet med kystbeskyttelse i Halsskov/ Korsør er allerede i fuld gang. Arbejdet i Skælskør vil være i forlængelse af dette arbejde. Høringssvarene giver anledning til at handleplanens pkt. 39 tilføjes Som procesmyndighed vil kystsikring i Skælskør By blive taget op på samme måde som det sker i Korsør/ Halsskov lige nu. Arbejdet med kystbeskyttelsestiltag i Skælskør forventes at starte i forlængelse af det tilsvarende arbejde i Korsør/ Halsskov. I en kystbeskyttelsessag vil forsyningen ofte være lodsejer på lige fod med alle andre. Hvis forsyningen kommer til at nyde godt af et kystbeskyttelsesanlæg, vil de derfor komme til at stå som partshaver på lige fod med private lodsejere og dermed også være medfinansierende. 12

13 Kystsikring af Skælskør versus klimasikring på andre områder fx Tude Å og skovrejsning Vedligeholdelse af eksisterende diger i klimazonen 20 Slagelse Kommune kan ikke gå ind i et klimatilpasningsprojekt alene med det formål at beskytte private interesser. Til gengæld kan klimatilpasning godt gå hånd i hånd med projekter som tjener kommunale formål i øvrigt, fx naturgenopretning, rekreative interesser sikring af kommunale ejendomme, besparelser ift. varme og CO 2 mv. Som procesmyndighed kan kommunen af egen kraft tage problemstillinger op, som det fx sker i Korsør/ Halsskov lige nu. Som ejer af offentlige ejendomme vil Slagelse Kommune være en part i et eventuelt kystbeskyttelsesanlæg, og kommunen vil også kunne gå ind med midler, hvis man kan kombinere en beskyttelse med andre kommunale interesser fx rekreative. Det er netop derfor at klimatilpasningsplanen har en vision der hedder at Vi håndterer klimaudfordringer, så der skabes nye oplevelser. SK-Forsyning A/S kan tilsvarende indgå med medfinansiering i projekter der har synergi med de interesser forsyningen skal varetage. Som procesmyndighed kan kommunen stå i forskud med forundersøgelser. Der er også mulighed for at kommunen kan yde garanti på lån der optages til kystbeskyttelsesanlæg. 15 Slagelse Kommune kan oplyse, at det er de eksisterende digelags ansvar at vedligeholde et dige også i klimazonen. Klimatilpasningsplanen forpligtiger kommunen og private bygherrer at se efter synergi med fx rekreative interesser eller naturinteresser, hvis der er behov for at håndtere en klimaudfordring. Kystsikring i stedet for 20 Som en del af arbejdet med klimatilpasningsplanen er der lavet en række 13

14 undersøgelser Naturarealer og kystsikring modelberegninger, der viser hvor der er udfordringer. En konkret indsats kan ikke baseres på modelberegninger alene. Inden man beslutter en indsats i et område, er det nødvendigt at indmåle terræn, kende lokale afløbsforhold, vurdere de afledte konsekvenser af en indsats og herefter finde de mulige løsninger. Klimatilpasningsplanen giver et overblik over, hvor udfordringerne findes, men den angiver ikke løsningerne. 23 De fleste digeanlæg langs vores kyster placeres i områder, der er beskyttet på den ene eller den anden måde. Det er selvfølgelig vigtigt, at der sker en afvejning af alle interesser, når et digeanlæg skal placeres, herunder også hensynet til naturinteresserne. Slagelse Kommune har et ansvar som procesmyndighed og som grundejer. Det er kystdirektoratet, der i sidste ende godkender sager om kystbeskyttelse, herunder også naturbeskyttelse i forhold til placering og udformning af digeanlæg. Grundlæggende beskytter man ikke natur mod natur, så diger trækkes som udgangspunkt tilbage til det punkt, der skal beskyttes. Korsør, Nordens Venedig 25 Slagelse Kommune har modtaget forslag til kystsikring i Korsør i kombination med rekreative interesser/ strandpark sammen med forslag om samarbejde og ansøgning af fonde mv. Forslaget lægger sig fint op af Klimatilpasningsplanens ide om at skabe nye oplevelser samtidig med, at der kystsikres. Sagen tages op på Erhvervs- Plan- og Miljøudvalget, hvor der vil blive taget stilling til den videre proces og kommunens fremtidige rolle i et sådant projekt. 14

15 Klimatilpasning og vandhandleplanerne Vand fra de befæstede arealer i byerne og fra veje og følgeoversvømmelser i det åbne land 2, 16 Der er ikke direkte sammenhæng mellem klimatilpasningsplanerne og vandhandleplanen samt reglerne om bræmmer. Vandhandleplanerne handler om miljø og vandkvalitet, mens klimatilpasning handler om, hvordan vi imødegår konsekvenserne af klimaforandringerne. Det er rigtigt, at klimaforandringerne kan være medvirkende til øgede oversvømmelser herunder i det åbne land. Klimatilpasningsplanen belyser disse udfordringer. Det vil i vid udstrækning være lodsejerne langs de konkrete vandløb, der er udfordret, som skal være med til at løse udfordringerne med øget afstrømning som følge af klimaforandringer. 12, 14, 17 Klimatilpasningsplanen beskriver konsekvenserne af klimaforandringerne. I baggrundsmaterialet til klimatilpasningsplanen er konsekvensen af de befæstede arealer undersøgt meget nøje. Analysen viser, at de store befæstede arealer primært i Slagelse betyder en øget hyppighed af små og kortvarige oversvømmelser på få timer langs de nedstrøms ånære arealer i det åbne land. De mere alvorlige oversvømmelser, hvor landmænd risikerer tab af afgrøder kan ikke i målbar grad tilskrives de befæstede arealer, da bidraget er helt ubetydeligt set i forhold til den mængde vand, der kommer fra det åbne land. Disse alvorlige oversvømmelser opstår, hvor voldsom og langvarig regn er koblet med, at jorden er vandmættet. Senest blev denne situation meget tydelig på Sjælland i sommeren Hvis udfordringen skal tages op, kræver det - Konkret er gl. stadion i Slagelse ved at blive omdannet så det kan anvendes til midlertidig tilbageholdelse af regnvand. I forbindelse med projekt Campus ved stationsarealerne i Slagelse forventes håndteringen af regnvand også at blive indarbejdet i anlægsarbejdet på nye og innovative måder. I Lagunen ved Slagelse renseanlæg og andre bassiner i Slagelse by laves projekter, som bevirker at bassinkapaciteterne øges væsentlig. Begge projekter er med i 15

16 fælles indsats fra alle lodsejerne langs de udfordrede åstrækninger. handleplanen. En af klimatilpasningsplanens målsætninger er, at der løbende skal arbejdes på at tilbageholde vandet fra byerne med en lang række tiltag. Det skal ske både for at hindre oversvømmelser i byen og på landet, for at aflaste regnvandssystemerne, undgå overløb med urenset spildevand og for at sikre en rolig afstrømning til vandløbet af miljømæssige grunde. Handleplanen som følger med klimatilpasningsplanen beskriver eksempler på en række af disse tiltag, herunder fx anvendelse af gl. stadion til regnvand, som konsekvens af sygehusudbygningen mv. Kystbeskyttelse af natur- og landbrugsarealer 17 Grundlæggende er det Kystdirektoratets holdning, at man ikke beskytter natur mod natur i den forstand, at oversvømmelser eller erosion fra kysten betyder, at det der går tabt, erstattes af anden natur. Beskyttelse af landbrugets dyrkede arealer kunne være en mulighed, men det er den som nyder gavn der skal betale for kystbeskyttelsesanlægget. Normalt vil kystbeskyttelse af landbrugsjord alene ikke kunne nyde fremme. Miljøvurderingsscreening 17 Klimatilpasningsplanen vil ikke i sig selv få konsekvenser for landskab mv.. Planen giver alene et overblik over risikoen, prioriterer arbejdet og angiver en retning for arbejdet. Først i de faser, hvor der skal ske en egentlig handling vil der opstå situationer, som kan få konsekvenser, - 16

17 der vil kræve en egentlig miljøvurdering. Værditab på oversvømmede landbrugsarealer bør også omfatte drænanlæg og tekstur 17 I klimatilpasningsplanen baseres værditabet på tabet af afgrøde og ikke eventuelle drænanlæg, tekstur mv vurderes at være et rimeligt niveau til en beregning. Det er heller ikke et oplevet scenarie, at der har været behov for erstatninger af drænanlæg som følge af oversvømmelser; men selv med et væsentligt højere beløb fx til udbedring af drænanlæg, vil der stadig være tale om at værditabet på de dyrkede arealer vil være mindre end de, der er i byerne. Klimatilpasning og vandløbsvedligeholdelse/ vandføringsevne Der er i forundersøgelserne lavet et senarie, hvor landbrugsværdien sættes højt. Dette får dog meget lille betydning, da det er vægtningen af de menneskelige omkostninger, som slår igennem i risikokortlægningen. Hvis man vil se isoleret på de dyrkede eller ånære arealer i det åbne land, kan det være en ide at kontrollere oversvømmelserne, så de opstår der, hvor man kan leve med dem, men man vil ikke komme uden om, at der skal findes plads til vandet, når det kommer. Slagelse Kommune arbejder med tanken om at kunne parkere vandet eller tilbageholde det på relevante steder. 17, 18 Vandløbsvedligeholdelse reguleres ikke med klimatilpasningsplanen. Spørgsmålet om vandløbsvedligeholdelsen vil være et tema i vandplanerne og udarbejdelsen af de nye vandløbsregulativer. Man kan sige at vandløbsvedligeholdelsen skal håndtere normalsituationen, mens klimatilpasningsplanen beskriver ekstremsituationen, som vi fx oplevede I handleplanen er projekt nr 1, 21, 31, 32 eksempler på hvordan man kan arbejde med at tilbageholde vand, så man aflaster vandløbene nedstrøms. 17

18 den i Uanset hvordan vandløbsvedligeholdelsen kommer til at ske, er det meget svært at grave sig ud af klimaudfordringen. Modelberegningerne i klimatilpasningsplanen har forudsat nogle velfungerende vandløb rent afstrømningsmæssigt, men alligevel kan de langt fra håndtere de ekstreme regnhændelser. Derimod skal vi være indstillet på at leve med udfordringen, og være forberedt, når den kommer. Analysearbejdet i forbindelse med klimatilpasningsplanen beskriver, hvor man vil være udfordret, og også i det åbne land vil det det være muligt til en vis grad at styre oversvømmelserne, eller geare sit landbrug til de faktiske realiteter. Det er op til de enkelte lodsejere primært langs vandløbene, hvor meget arbejde og hvor store økonomiske resurser, man vil lægge i klimasikring af de dyrkede arealer. Klimatilpasning og spildevand Tude Å- projekt og slusen ved udløbet af Tude Å 18 Klimatilpasningsplanen beskæftiger sig ikke direkte med spildevandsudledningen i det åbne land eller fra byerne. Indirekte vil klimatilpasning dog få den effekt at håndtering og tilbageholdelse af regnvand kan sikre mindre udledning af urenset spildevand fra regnvandsbetingede overløb. Intelligent håndtering af regnvandet i vores byer kan få meget stor betydning for at få nedbragt denne forureningskilde. Spildevandsrensning i det åbne land har næppe nogen betydning i klimatilpasningssammenhæng. 18, 24 Projekt Tude Å har i udgangspunktet været et natur- og landskabsprojekt samt for en del også til gavn for reduktion af kvælstof til Musholm Bugt. Når projektet er udvidet med inddragelse af Projektet er beskrevet i handleplanens nr

19 vejlerne er det blandt andet fordi det kan give et væsentligt bidrag til håndteringen af klimatilpasning i området. Projektet imødegår problemer med en stigende havvandstand og den nuværende sluse, samtidig med at der genskabes et stort naturområde. Med projektet dannes et kæmpe vandreservoir i vejlerne med plads til 1,9 millioner m 3 vand, så vandet kan parkeres i forbindelse med høj havvandstand. Det vil give en væsentlig reduktion af oversvømmelser fra Tude Å. Klimatilpasning og Natur 23 Slagelse Kommune har mulighed for at deltage i klimatilpasningsprojekter fx i det åbne land, hvis de kan kobles med andre kommunale opgaver som fx naturgenopretning eller rekreative interesser. På samme måde kan spildevandsforsyningen deltage økonomisk, hvis de kan fremme forsyningens interesser. Handleplanen og gyldighedsperiode Tude Å projektet, Tjokholmdiget og eksisterende Pumpedigelag 23 Det er meningen, at handleplanen skal være et dynamisk redskab. Nye projekter kan fordre nye handlinger, som pt. ikke er indskrevet i handleplanen, og flere af de nævnte eksempler kan være hvilende, og altså sættes i værk fx når et anlægsprojekt gør en realisering mulig. 11 Slagelse Kommune er opmærksom på både Tjokholmdiget og eksisterende pumpedigelag afklares. Med den endelige vedtagelse er handleplanen prioriteret med grøn, rød, gul markering. Med den politiske behandling tages der samtidig beslutning om, at der skal arbejdes videre med den grønt markerede del. projekter der kræver særskilt økonomi vil blive behandlet politisk. I løbet af forsommeren 2014 bliver relevante interessenter involveret i spørgsmålet om Tjokholmdiget og pumpe 19

20 digelaget. Det delte ansvar for klimatilpasning 11, 9, 20, 21 Helt overordnet kan betalingen for klimatilpasning koges ned til, at hver betaler sit i forhold til den gavn man får. Regnvandsbassin Lillevangsvej Ansvaret for klimatilpasning ligger hos alle i vores samfund. Inden for de kloakerede områder har spildevandsforsyningen (brugerfinansieret område) en særlig forpligtigelse til at sikre håndteringen af regnvandet til et vist serviceniveau. Kommunen (det skattefinansierede område) skal deltage gennem planlægning eller som bygherre på store anlægsprojekter eller ved at stille veje og pladser til rådighed, så de kan håndtere regnvand. Klimaprojekter kan også løftes gennem naturgenopretningsprojekter eller rekreative projekter. På kystbeskyttelsesområdet er kommunen procesmyndighed. Private borgere (privat finansiering) skal håndtere regnvandet på egne arealer fx ved at tænke intelligent regnvandshåndtering i byggeri eller ved at sikre deres ejendom mod klimaudfordringen. Private borgere kan også stå for digeprojekter. Langs åerne vil det være nødvendigt at lodsejerne samarbejder, hvis man ønsker en bedre styring af overfladeafstrømningen. I mange projekter skal opgaven løftes i fællesskab mellem private kræfter, forsyningen, kommunen og eventuelt staten. 4 Slagelse Kommune og SK-Forsyning er opmærksom på problemet omkring regnvandsbassinet. Behov for løsning af klimaudfordringen på Lillevangsvej er allerede indarbejdet i handleplanen (nr. 15) med høj prioritet. 20

21 Høring og forståelse af Klimatilpasningsplanen 19 Det er rigtigt, at dele af klimatilpasningsplanen og datagrundlaget bagved er svært tilgængeligt stof for den almindelige læser. Planen har været præsenteret for interesseorganisationer, og er blevet formidlet i lettere forståelige termer bla. via film på kommunens hjemmeside (som fortsat kan ses), annoncer i dagspressen med fortællinger, en skiltekampagne i bybilledet mv.. Det blev vurderet, at man ville nå ud til flere borgere på denne måde end ved at afholde traditionelle borgermøder. Ikke desto mindre er der også afholdt møder omkring kystbeskyttelse af Korsør/ Halsskov, som jo er en helt konkret del af klimatilpasningsplanens udmøntning, allerede inden den er vedtaget. Tanken har været at bibringe forståelse og eftertanke om, at klimaforandringerne er noget, der på den ene eller den anden måde kommer til at påvirke os alle. Det vil ske enten direkte, eller indirekte, fx når vi møder nye måder at håndtere regnvand på i gadebilledet. Det er vigtigt at forstå, at klimatilpasningsplanen i sig selv ikke løser nogle af klimaudfordringerne. Klimatilpasningsplanen har afdækket, hvor der er udfordringer og beskriver desuden, hvordan de bør prioriteres set i forhold til de værdier, der er på spil. Klimatilpasningsplanen har opstillet retningslinjer for det arbejde, der ligger foran os. Handleplanen beskriver en række konkrete eksempler på handlinger. Arbejdet har sådan set været i gang længe, men med klimatilpasningsplanen er det meningen at Arbejdet med klimatilpasning vil fortsat blive fulgt op, både når kommunen går ind i Kystbeskyttelsessager som procesmyndighed, og når kommunen agerer som myndighed eller bygherre, eller i samarbejdet med SK-Forsyning A/S. 21

22 Omkostningsniveau på det brugerfinansierede område fokus skal rettes endnu mere på at få løst udfordringerne, når der bygges nyt, eller laves om på det gamle. 22 Klimaudfordringen og forsyningens udvidede forpligtigelse til at håndtere regnvandet inden for forsyningsområdet kan både betyde ekstra omkostninger til kloakrenovering mv., men hvis der etableres et tværgående samarbejde med kommune og private lodsejere kan der også hentes synergier, som fx kan spare forsyningen for at gennemføre dyre løsninger. Det er afgørende, at alle projekter afdækker, hvordan klimaudfordringen kan løses på en omkostningseffektiv måde. Klimatilpasningsplanen har dette helt fremme i visionsdelen, men også retningslinjerne forpligtiger fremtidige bygherrer til at tænke på kombinerede løsninger. Eksempler på løsninger der allerede er i gang er gl. stadionløsningen i Slagelse. Det er desuden meningen, at det kommende campus-projekt ved stationsområdet i den centrale del af Slagelse i høj grad skal indtænke forsyningsinteresser og regnvandshåndtering. Forsyningens rammebetingelser og prioritering af opgaver vil blive konkretiseret i den kommende spildevandsplan og projekter vil løbene blive behandlet i spildevandstillæg. Vejbrønde 22 Det er både i vejafdelingens og forsyningens interesse at dele informationer omkring håndtering af regnvandet og herunder vedligeholdelse af vejbrønde. Beredskabsplan 22 Det er rigtig fint at der er et godt samarbejde mellem forsyning og beredskab, men det er vigtigt at planen hele tiden tages op til revision, når nye opmærksomhedspunkter viser sig. Kystdirektoratet har udpeget Korsør som et særligt udsat område. For dette område stilles Slagelse Kommune vil tage initiativ til at emnet bringes op som tema i dialogen med forsyningen. Slagelse kommune foreslår, at eksisterende beredskabsplaner i fællesskab gennemgås, for at vurdere om den nye klimaviden, giver anledning til ændringer i beredskabsplanen. 22

23 Lokal afledning af regnvand særlige krav til beredskabsplaner. 6,7,11 Lokal afledning af regnvand (LAR) er et redskab til dels at holde regnvandet der hvor det falder. Hvis alle i fællesskab trækker samme vej kan LAR også være med til en bedre og billigere spildevandshåndtering eller mindske belastningen af et eksisterende ledningsanlæg. Hvilken LAR-løsning der passer lokalt afhænger helt af de lokale omstændigheder og muligheder. Både grundvandsforhold, jordbundsforhold, pladsforhold mv. har betydning. Nogen steder (særligt i Slagelse By) er nedsivning ofte ikke en mulighed, så her er det andre løsninger der skal tages i anvendelse. Slagelse kommune bistår gerne med erfaring og viden om lokal afledning af regnvand. Allerede i dag findes en del information på kommunens hjemmeside. 5. Overordnede prioriteringer og finansiering Prioritering Slagelse kommunes risikokortlægning viser, at de største udfordringer ligger i Korsør og Skælskør, og at udfordringen primært bunder i en stigende havvandsstand kombineret med sandsynligheden for kraftigere storme. Ellers ses der ikke at være væsentlige udfordringer i Slagelse Kommune på kort sigt. Konkret har Slagelse oplevet én regn svarende til en regn, der kun opleves én gang på 50 år, uden at det gav anledning til alvorlige problemer Om hundrede år - i vil der være større udfordringer, især i forhold til stigende havvandsstand. Analyser viser at der vil være områder, hvor der med fordel kan gøres en indsats for at forhindre skader. Det kan f.eks. være områder med meget vigtige installationer, hvor en ødelæggelse eller et funktionssvigt vil påvirke mange mennesker. 23

24 Det er nødvendigt at prioritere indsatsen, så det sikres, at der sættes ind, hvor det gør mest ondt. Slagelse kommunes har udpeget 46 fokusområder, hvor der kan eller skal ske en indsats. 4 af fokusområderne er udvalgt til at være fyrtårnsprojekter. De skal vise vejen for, hvordan vi i Slagelse Kommune finder de mest omkostningseffektive løsninger i samarbejde, og samtidig sætter fokus på, at projekter kan skabe merværdi, for eksempel i form af nye oplevelser. Det skal bringe os fra tanke til handling. Slagelse kommune har efter høringsperioden kommet med forslag til prioritering af de konkrete indsatser i handleplanen. Opgaver markeret med grønt er prioriteret øverst, og er enten i gang eller skal sættes i gang. De gule forventes gennemført, men afventer anden planlægning eller skal eventuelt gennemføres i sammenhæng med andre anlægsopgaver. De røde er der ikke umiddelbart planer for, men de kan blive aktualiseret af projekter, man måske ikke havde forudset. Prioriteringen og de konkrete indsatser er uddybet i handleplanen. Arbejdet med klimatilpasning er dynamisk i forhold til den virkelighed, vi arbejder under. Nye større anlægsprojekter kan derfor give behov for nye indsatser, eller måske gøre at allerede erkendte udfordringer bør prioriteres højere frem for andre. Finansiering Helt overordnet kan betalingen for klimatilpasning koges ned til, at hver betaler sit i forhold til den gavn man får. Ansvaret for klimatilpasning ligger hos alle i vores samfund. Inden for de kloakerede områder har spildevandsforsyningen (brugerfinansieret område) en særlig forpligtigelse til at sikre håndteringen af regnvandet til et vist serviceniveau. Kommunen (det skattefinansierede område) skal deltage gennem planlægning eller som bygherre på store anlægsprojekter eller ved at stille veje og pladser til rådighed, så de kan håndtere regnvand. Slagelse Kommune kan ikke gå ind i et klimatilpasningsprojekt alene med det formål at beskytte private interesser. Til gengæld kan klimatilpasning godt gå hånd i hånd med projekter som tjener kommunale formål i øvrigt, fx naturgenopretning, rekreative interesser sikring af kommunale ejendomme, besparelser ift. varme og CO 2 mv. Som procesmyndighed kan kommunen af egen kraft tage problemstillinger op, som det fx sker i Korsør/ Halsskov lige nu. Som ejer af offentlige ejendomme vil Slagelse Kommune være en part i et eventuelt kystbeskyttelsesanlæg, og kommunen vil også kunne gå ind med midler, hvis man kan kombinere en beskyttelse med andre kommunale interesser fx rekreative. Det er netop derfor, at klimatilpasningsplanen har en vision der hedder at Vi håndterer klimaudfordringer, så der skabes nye oplevelser. SK-Forsyning A/S kan tilsvarende indgå med medfinansiering i projekter der har synergi med de interesser forsyningen skal varetage. Både kystbeskyttelse og kloakering er brugerfinansierede områder, som kommunen ikke som sådan anvender penge til. Kommunen er myndighed på spildevandsområdet, og procesmyndighed i forhold til lov om kystbeskyttelse. 24

25 Klimaudfordringen og forsyningens udvidede forpligtigelse til at håndtere regnvandet inden for forsyningsområdet kan både betyde ekstra omkostninger til kloakrenovering mv., men hvis der etablere et tværgående samarbejde med kommune og private lodsejere kan der også hentes synergier, som fx kan spare forsyningen for at gennemføre dyre løsninger. Det er afgørende at alle projekter afdækker, hvordan klimaudfordringen kan løses på en omkostningseffektiv måde. Klimatilpasningsplanen har dette helt fremme i visionsdelen, men også retningslinjerne forpligtiger fremtidige bygherrer til at tænke på kombinerede løsninger. Eksempler på løsninger der allerede er i gang er gl. stadionløsningen i Slagelse. Det er desuden tanken, at det kommende campus-projekt ved stationsområdet i den centrale del af Slagelse i høj grad skal indtænke forsyningsinteresser og regnvandshåndtering. Prisen for klimatilpasning afhænger meget af de politiske beslutninger, men også af hvilke klimaløsninger som vælges, samt af over hvor langt et tidsperspektiv klimatilpasningen skal ses. Hvis vi f.eks. tror på, at klimaforandringerne slår voldsomt igennem, kan vi vælge den Hollandske model med høje diger langs vores kyststrækninger. Det bliver dyrt, men sikrer til gengæld vore kommende generationer mod oversvømmelse fra havet. Der kan ikke sættes et fast beløb på, hvad det vil koste Slagelse kommune, SK Forsyning eller borgerne at klimasikre. Men hvis der ikke gøres noget, kan det have store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Stormen Bodil er et aktuelt eksempel på dette. 6. Konklusion og indstillinger Høringssvarene er farvet af dem der svarer, og der er ingen tvivl om, at Bodil har aktualiseret udfordringerne særligt dem fra kysten. Der er ikke noget i høringssvarene der giver anledning til at selve klimatilpasningsplanen skal skrives om, men svarene giver alligevel et indtryk af de holdninger der er til området. Fra landbruget og det åbne land er der klart et ønske om at de dyrkede arealer får et større fokus. Fx ønskes det at kommunen aktivt skal bakke op om, at også dyrkede arealer skal kunne kystbeskyttes. Det er forsat et fokuspunkt for landbruget, at større overløb fra byerne så vidt muligt tilbageholdes, så vandløb nedstrøms ikke belastes. Selv om klimatilpasningsplanen klart viser at byernes bidrag er lille og at vandløbsvedligeholdelse ikke kan løse udfordringen, nævnes dette alligevel som et vigtigt punkt at sikre en bedre vandløbsvedligeholdelse. Datagrundlaget i klimatilpasningsplanen, eksisterende lovgrundlag inden for kystområdet imødekommer ikke, at der skulle være belæg for at give de dyrkede arealer yderligere fokus Sommerhusejere og folk i kystbyerne har også forventninger til, at kommunen er en mere aktiv spiller end i dag. Der er generelt et ønske om en hurtigere fremdrift i arbejdet, og Bodil aktualiserede desuden behovet for at staten i højere grad bør støtte digebyggeri i lighed med digerne langs 25

26 vestkysten. Forholdet om hvem der skal betale reguleres ikke med klimatilpasningsplanen, men analysearbejdet giver klart borgerne medhold i, at der er et behov for kystsikring langs flere af vores sommerhusområder. SK-Forsyning A/S er interesseret i et afbalanceret serviceniveau i forhold den afledning de skal stå for, fordi det er helt afgørende for deres dispositioner og økonomi. Disse forhold skal derfor aktualiseres i spildevandsplanen. På miljøsiden er der ønske om at kloaker og regnvand håndteres, så det ikke belaster vores vandløb fx pga. overløb af urenset spildevand. Samlet set kan klimatilpasningsplanen i sin form godt bruges som værktøj til at prioritere arbejdet med de mange interesser, der er på området, og høringssvarene giver ikke anledning til at ændre på det fremlagte forslag. Handleplanen er også fastholdt, men er prioriteret i forhold til den oprindeligt fremlagte plan. Enkelte projekter er redaktionelt præciseret, og konkret er det anført at arbejdet med kystsikring af Skælskør vil ske i forlængelse af det arbejde der er i gang i Halsskov/ Korsør. På den baggrund indstilles det, at både klimatilpasningsplan og handleplan godkendes. 7. Høringssvar / scannede originaler 1. Kobæk Nørrestrand Grundejerforening KOBÆK NØRRESTRAND GRUNDEJERFORENING Skælskør, den 10. januar 2014 til: Slagelse Kommune angående: 26

27 Kobæk strand I lokalavisen Uge Nyt nr. 2 af d. 8. januar 2014 er der en artikel på side 10 under overskriften Borgmester til kamp mod oversvømmelser. I artiklen opfordres kommunens borgere til at indsende deres egne oplevelser med oversvømmelse. Her følger vores: Stormflod d. 1. november 2006 Ved stormfloden d. 1. november 2006 blev sommerhusområderne ved Kobæk Strand oversvømmet. Værst stod det til for områderne Nørrestrand og Sønderstrand. I vores område (Nørrestrand) blev alle parceller vest for Stamvejen (som er asfaltvejen, der løber gennem vores område fra syd til nord, begyndende ved Kobæk Caféen ) oversvømmet, i gennemsnit med en halv meter havvand. Der var store skader til følge på 23 huse. I alt beløb skaderne sig til kr. 6,3 mil. Den samlede erstatning fra Stormrådet beløb sig til kr. 3,9 mil. Megen fotodokumentation foreligger og fremsendes naturligvis gerne. Efterfølgende udarbejdede Slagelse Kommune Kystplan 2009, bl.a. baseret på oplysninger om området fra Rådgivende Ingeniør M.S. Rosbæk (Svendborg), og hans anbefalinger. Her kan vi henvise til afsnittet om vores område (kapital 9.51). I 2009 havde vi kontakt med Kommunens Teknik og Miljø afdeling (Charlotte Jørgensen), og her kan henvises til afdelingens notat Kystbeskyttelse Kobæk Strand af 11. juni 2009, sagsid Kommunen meddelte os dengang, at for at indlede en sag om kystbeskyttelse for hele Kobæk Strand området (en såkaldt kapitel 1A-sag efter kystbeskyttelsesloven), skal mindst 2/3 af alle grundejerne ønske det. Et sådant flertal blandt alle grundejerne (alle fem grundejerforeninger) kunne ikke mønstres. Især grundejerne på Østre Strand var imod. Men de var jo heller ikke blevet oversvømmet. Stormflod d. 6. december 2013 Lørdag morgen d. 7. december kunne vi konstatere at havet havde oversvømmet hele stranden, helt op til skellet til sommerhusene her på Nørrestrand (fotodokumentation). 27

28 Man kunne forestille sig, at der i dag i vores grundejerforening ville være flertal for at undersøge mulighederne for at vi sikrer os mod fremtidige oversvømmelser af vores område. Fremtiden På side 16 (kortbilag 4.0 risikokort) i tillæg nr. 3 til Kommunens Klimatilpasningsplan beskrives risikoen for oversvømmelse her i Kobæk som maksimal (højeste grad af risiko). I den efterfølgende tekst læses: Klimaet ændrer sig, og med det vil havene stige og sammen med flere storme vil kysterne blive mere udfordrede. Videre hedder det i Redegørelse på side 18: Helt overordnet viser risikokortet at den største udfordring på klimaområdet skal findes i vores kystnære områder som følge af øget havvandsstand i kombination med storm og kraftig regn. Udfordringen fra havet kan få store menneskelige og materielle konsekvenser. Udfordringen er også konkret oplevet flere gange, så den ligger som en erindring for mange af vores borgere. Desuden på side 20 (Kortbilag 4.1 Klimazonen og oversvømmelsestruede kystområder) er Kobæk strand området markeret med det højeste, nemlig mørkeblåt oversvømmelse optræder hvert år til hvert 10. år. Myndighederne burde undersøge, om det ønskelige er: 1) enten sikring af hele Kobæk området, inkl. Kobæk Strand Konferencecenteret og sommerhusområdet Østre Strand, 2) eller om det vil være tilstrækkeligt udelukkende at lave sikring af sommerhusområderne Nørrestrand og Sønderstrand. Efterfølgende at indkalde til grundejerne til møde, med oplysning om: 1) hvor et dige kan etableres (samt dets højde og bredde) så investeringen kan bestemmes; 28

29 2) hvem der skal betale; 3) hvor stort flertal for et dige der skal være (behøver 2/3 fastholdes? hvorfor er et simpelt flertal ikke nok?) for at det kan udføres og tvinge alle (også nej-sigerne) til at betale. Venlig hilsen Nils Hovgaard Formand, Kobæk Nørrestrand Grundejerforening privat: Mågevej 7, Kobæk Nørrestrand, 4230 Skælskør Tlf Mobil:

30 30

31 2. Vagn Nielsen Fra: Lydia og Vagn Sendt: 11. januar :07 Til: Planhøring officielle postkasse Emne: Sender: INDSIGELSE OG FORSLAG TIL VANDHANDLEPLANERNE I SLAGELSE KOMMUNE Vi er jo i et land hvor embedsmændene bestemmer!! - så husk lige at læse grundloven, samt husk lige også at der endnu! - boer menesker ude på landet ( det er altså ikke alene byen det handler om ). Klimaforandringer er jo heller ikke nyt! ( for år siden var der skov i Storbælt ) Venlig hilsen Vagn Nielsen. Meddelelsen er klar til at blive sendt med følgende vedhæftede fil eller link: INDSIGELSE OG FORSLAG TIL VANDHANDLEPLANERNE I SLAGELSE KOMMUNE Angående Gudum å matr. no. 13 a Gudum sogn og 66 Slagelse markjorder Ejer Vagn Nielsen, Leragervej. 2. Gudum 4200.Slagelse - 1. EU + den tidligere regerings samt den nuværende regerings påbud om 10 meter bræmmer er grundlovsstridigt.!!!! - 73 i grundloven Stk. 1.- Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. - Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriations aktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 2. Af mit nuværende areal på m2 udgør vandløbet (Gudum å ) 2900 m2. Arealet ved åen er Skov Have Vedvarende græs. 3. Min ejendom Gudum Møllegård er tidligere vandmølle. Når vi ser på bræmmekortet er mit stuehus i bræmmen idet det ligger ca. halvanden meter fra åen. 4. Ser vi på Statens krav til Slagelse kommune ser jeg kun et formål, at omdanne landbrug til Sump, idet bræmmerne efter få år vil tilstoppe drænudløbene. Derfor vil påbud om spildevandsrensning på 1090 ejendomme på landet, intet fornuftigt formål have. 31

32 5. Slagelse kommunes Bufferbassin ved Nykøbing Landevej modsat Golfbanen ( der tager vandet fra den østlige del af Slagelse ) skabte oversvømmelse af ca. 1 ha på matr. 13 a sidste år hvor vi havde meget kraftig regn. Jeg har boet her i 55 år og det er aldrig sket tidligere. ( så Sumpen er på vej!! ) 6. Det vil være en god og positiv ide at forvaltningen tager kontakt til den enkelte lodsejer vedrørende screening af å løbet. Den strækning som berører mig er å løbet fra Holbækvej og til Nykøbing Landevej med et fald på ca. 4 meter. Her vil maskinel oprensning ikke være hensigtsmæssigt ; men manuel grødeskæring vil være rigtigt og naturligt. 7. I 1957 og en del år fremover, var det lodsejerne som vedligeholdte å løbene samt kontrollerede at det skete tilfredsstillende. På side 43 i høringsplanen, skriver I om vandløbsregulativer for 66 offentlige vandløb. Jeg vil gerne bemærke til dette, at Gudum å er indregnet i mit areal ( ud for mit areal naturligvis ), og hvis det er blevet offentligt - hvis jeg ikke mere bestemmer hvem der skal fiske i min å strækning, så vil jeg stille krav om fuld erstatning. ( Erstatningskrav er 2.5 million kroner ) Generelt set vil jeg mene at ingen ved om man opnår de miljømæssige fremskridt som der omtales. Nu er Danmark jo landet med Love Regler og Forordninger og den Sund fornuft (og måske også ejendomsretten ) - er jo akademisk afskaffet! - - Jeg syntes man bør tage kontakt til den enkelte lodsejere i langt højere grad end det sker nu. ( som tidligere medlem af Taksationskommissionen i Vestsjæll. Amt og følger man loven!! er der 2 folkevalgte + 2 embedsmænd + 1 dommer som besigtiger den enkelte lodsejers jord som skal eksproprieres, og som giver et økonomisk overslag.) Med venlig hilsen Vagn Nielsen. 32

33 3. Erling Stuhr Fra: Erling Stuhr Sendt: 11. januar :07 Til: Planhøring officielle postkasse Emne: stormflodssikring/skælskør/korsør/bydel Nu har jeg siden starten af 1970 set og oplevet oversvømmelser. Jeg er født og opvokset på Omø flyttede til Skælskør i 1982 På Omø har man med held og frivilligt arbejde formået at holde Omø som en ø ( der er stor fare for at øen kan blive delt ved Omø sø ligeledes kan vandet fylde mosen ved Omø Fyr ) nu er der da endelig derover påbegyndt diverse kystsikrings arbejde Mht Skælskør her har jeg oplevet oversvømmelser ca hvert 5 år ved havnen ( vi bor heldigvis selv højt i udkanten af byen mod Næstved ) men tænker da på dem der bliver ramt og hvad det koster af mill kr og her tænker jeg på hvor simpelt det kan laves hvis man retter blikket mod vest over til hhv Hvidesande og Thorsminde her startede man allerede i slutningen af 1800 tallet og man byggede sluserne ind til Rinkøbing fjord og Nissum bredning hvis der i dag ikke havde været sluser og diger havde de omkringliggende byer blevet total oversvømmet Her i Skælskør kunne der etableres en sluse ved Slagternæs det smalleste sted i sejlrenden i fjorden slusen kunne bygges som en slags side skyde sluse så der ved stormflodsvarsel bliver lukket af for skibstrafik når slusen lukkes på begge sider af slusen etableres der fremtidssikre diger med passende højde og brede vandet kunne der opsættes en dobbelt jernspuns med en brede på ca 2 meter og en højde over normal vandstand på ca 2 ½ meter der fyldes op med sand og bund materiel fra fjorden som pumpes op med en sandpumper Bredden er jo vigtig at tage hensyn til således at der kan køres ud til slusen og laves service på bredden begge sider etableres der ligeledes diger her kan der bruges jord som der så beplantes med passende lavetgroende busker som passer ind i terræn Slusebyggeriet vil her og nu koste et millionbeløb men i fremtiden sker der ingen oversvømmelser i Skælskør vi betaler jo alle en stormflods forsikring så der må her hvis politiker vil kunne hentes penge der jo spares en masse penge i fremtiden da der ikke længere sker oversvømmelser Jeg er sikker på at der i Korsør også kan bygges en sluse ved at indsnævre indsejlingen og sikre kysten samt stenmolen ved lystbådehavnen sydover er der jo de høje ler skrænter på halvskovsiden skal der etableres fremtidssikre jorddige Dette var nogle af de ideer jeg længe har gået med og talt med andre om jeg håber i kan bruge dem Mvh 33

34 Erling Stuhr Nysøgård Skælskør Inge og Jens Kristiansen Høringssvar i forbindelse med klimatilpasningsplanen i Slagelse Kommune Vores historie stammer fra 2001 hvor Slagelse blev ramt af to kraftige skybrud Lørdag d.4.august 2001 sad vi til familiekomsammen ved stranden, det regnede lidt og vi kunne høre det tordnede i det fjerne. Mobilen ringede. Det var naboen der sagde vi hellere måtte komme hjem. Da vi kom hjem mødte der os et syn vi aldrig havde drømt om, det fossede ind i vores have med vand, og til vores store skræk var vores børns to kaniner druknet, de stod på græsset i baghaven i et græsningsbur. Vores hus, som er et 1.planshus, var dengang bygget på strør, og med krybekælder og udluftningskanaler,- som vi kunne se var vandet lige akkurat ikke løbet ind i kanalerne. Vi var dybt rystede, vi havde aldrig set noget lignende, hele haven var fyldt med vand. Det viste sig at et regnvandsbassin på Lillevangsvej var løbet over. Skybruddet gav på kort tid lidt over 30 mm regn. Regnvandsbassinnet afvander Amerikakvarteret samt Japan/Kinavejs store parkerings- og tag- og vejarealer, hvilket det øjensynligt ikke kunne klare. Heldigvis hjalp Brandvæsnet os med at suge det meste vand væk, og resten tog vi selv med nogle dykpumper. Søndag d.19.august 2001 havde vejrudsigten igen varslet skybrud og vi var godt nervøse. Det skulle senere vise sig ikke uden grund. Ved tiden brød det løs, meget kraftig regn blev bare ved at sile ned, og pludselig kunne vi se det, 34

35 regnvandsbassinnet løb over igen, der skyllede en bølge af vand ned af vejen, og havnede selvfølgelig igen i vores have. Men denne gang nøjedes den ikke med at blive i haven, vandet løb ind af luftkanalerne. Vi stod inde i huset og kunne høre hvordan vandet løb under vores gulv, for til sidst at stige op ved revner og sprækker og efterlade mellem 5 og 10 cm vand i hele vores hus. Strømmen gik og det var bare kaos det hele. Der var ml. 70cm til 1 m vand i vores baghave, lidt mindre i forhaven. Det viste sig senere at der var kommet ca. 45 mm på 1½ time. Det var simpelthen frygteligt, en kæmpe følelse af afmagt. Heldigvis var der en god mand i kommunen, Preben Thomsen, som hjalp os, fik rekvireret pumper, som pumpede hele natten og fik tømt hele haven, men huset var totalt ubeboeligt, vi husker stadig den våde lugt af træ, gulvtæpper m.v. Ligeledes var vi heldige, at have gode naboer som hjalp os rigtig meget i den svære tid som fulgte efter. 4 mdr. efter en totalrenovering af huset, bl.a. støbning af nye gulve, så vandet ikke kunne løbe ind den vej en gang til, ja så flyttede vi ind i vores hus igen. MEN frygten for en gentagelse slipper os aldrig, og hver sommer når vejrudsigten varsler kraftig regn, så er vi på stikkerne, taper døre til og sikrer plæneklippe, havemøbler, grill, m.m. Vi er senere blevet klogere på hele situationen omkring regnvandsproblematikken ved Lillevangsvej og fulgt nøje med i de positive tiltag kommunen har gjort, dette er bl.a. Forøget kapaciteten i Lillevangs bassinet Forøget rørkapaciteten til afvanding af Lillevangs bassinet Etableret nyt åbent regnvandsbassin i Japan/Kinavej kvarteret Etableret nyt underjordisk regnvandsbassin ved atlantparken Er blevet mere opmærksom på oprensning af bassinet Til trods for disse fine tiltag så føler vi os ikke trygge, når der er varsel om store mængder regn. Er det så ikke fordi vi er pylrede? Nej det føler vi ikke, for vi har gennem årene set flere gange at regnvandsbassinet har været lige ved, 35

36 eller direkte er løbet over, heldigvis med mindre regnmængder og ikke ind i vores hus, men det skal lige siges at det da også er MEGET MEGET irriterende og ærgerligt at få ødelagt sin have af beskidt vand fra bassinet gang på gang. D. 8.juni 2003 løb regnvandsbassinet over og beredskabet måtte tilkaldes med pumper. Sommeren 2004 stod vandet tæt på kant 2 gange. Sommeren 2006 stod vandet tæt på kant 1 gang D. 4.august 2008 stod vandet 20 cm fra kanten Og sådan kan vi berette fra hvert år, når der har været skybrud omkring de 20-30mm på 1 time har vi hvert år været bekymrede. D løb regnvandsbassinet over igen, hvor vi igen fik MEGET vand i vores have - Og beredskabet måtte tilkaldes med pumper. Her fik vi 45 mm på 75 min. svarende til regnmængden i 2001, dog nu med adskillige nye tiltag og forbedringer fra kommunens side.??!! Senest løb regnvandsbassinnet over d , beredskabet måtte tilkaldes med pumper. Her fik vi 33mm på 3 timer. Vores ønsker vedr. regnvandsbassinet på Lillevangsvej Først og fremmest anerkender vi de foranstaltninger der indtil nu er foretaget i vores område, MEN vi anser det ikke som tilstrækkeligt Vi læser i jeres handleplan i oversigt over fokusområder nr. 15 hævning af mur på overfaldsbygværk (i skriver benediktevej???) Men yderlig hævning af mur på regnvandsbassin på Lillevangsvej kunne være en god ide. Det kunne måske afhjælpe overløb? Grundlæggende syntes vi, at man inden for en årrække bør medtænke, at regnvandsbassinet på Lillevangsvej skal være underjordisk, eller kun bruges som aflastning. Overfladevandet der kommer til dette område, bør kunne afledes den modsatte vej mod Tudeå og de grønne områder syd for Kina/Japanvej (jvf. LAR) 36

37 Så længe der er et regnvandsbassin på Lillevangsvej, bør der fortsat kalkuleres med beredskabsplan for området. VIGTIGT Hvorfor? Vores boligområde er fra sidst i 50ér og starten af 60érne og regnvandsbassinet blev etableret i 1975 altså etableret noget senere end boligområdet. Hvorfor skal et boligområde belastes af overflade vand fra et erhvervsområde, som intet har med vores område at gøre??? Intense regnskyl og skybrud vil være fremtiden og rammes vi af mere end de 45 mm på 1½t er vores oplevelser fra praksis, at så løber bassinet over igen. Så gøres der ikke noget alvorligt i forbindelse med regnvandsbassinnet på Lillevangsvej, vil vores grunde og huse helt sikkert oversvømmes igen inden længe.. I skriver som husejer har du ansvaret for at sikre dit hus mod skybrud og I kommer med mange gode forslag til os borgere, som faskiner, opsamling af regnvand, grønne tage og lign., tiltag som vi gerne vi tage del i og bruge MEN, i denne sag syntes vi, at vi står totalt magtesløse. Uanset hvor mange faskiner, opsamling af regnvand, grønne tage og andet, vil vi som beboere i dette område IKKE kunne løse dette problem. Det er et problem der kommer fra et erhvervsområde som til stadighed vil blive udbygget og dette bør løses kommunalt i samarbejde med det lokale område, og jvf. LAR Hvis vi skal sikre vores område mod skybrud skal der etableres høje diger, eller også skal området gøres til et rekreativt grønt område!!! Vi har gennem årene skrevet mange breve både til jer i kommunen og til Sk Forsyning, sværest har det været at komme i dialog med SK Forsyning, men vi vil rigtig gerne i dialog. Og vi kæmper stadig for at blive hørt og vores erfaringer tages alvorligt. Derfor syntes vi det er et super initiativ I her har taget med dette høringssvar og vi stiller gerne vores viden og oplevelser til rådighed. Dette er vores historie og ideer om regnvandsbassinet på Lillevangsvej, det skal dog også lige nævnes, at vores naboer på begge sider er næsten lige så hårdt ramt som os, når vejret står på skybrud. 37

38 Vi har masser af breve, avisartikler og videoklip fra perioden siden 2001, skulle I være interesserede, henvender I jer bare Med venlig hilsen Inge og Jens Kristensen Lillevangsvej 42, 4200 Slagelse 4.aug

39 19.aug.2001 haven og vores køkken 39

40 Haven naboernes Her kontoret oversvømmet aug.2001, men sådan s så hele huset ud 5. Grundejerforeningen Småland, Bisserup Grundejerforeningen Småland har med interesse læst den af kommunen udarbejdede klimatilpasningsplan med tilhørende handleplan. Da flere af foreningens grundejere iflg. planen vil være truet af stigende vandstand i havene, så anmoder vi hermed, på vegne af disse grundejere, kommunen om at undersøge, om der er interesse og grundlag for et kystprojekt. Grundejerforeningen ser ikke sig selv som part i et kystprojekt, da det er den enkelte grundejers ansvar, men mener med denne henvendelse til Slagelse kommune, at have varetaget medlemmernes interesse i denne sag. Grundejerforeningen har skrevet til de af vore medlemmer, som vi har vurderet vil være parter i et evt. kystprojekt, for at informere dem om forholdet, herunder klimatilpasningsplanen. Med venlig hilsen Jan Henrik Tiede 40

41 Enøvej 8 Bisserup 4243 Rude Formand for Grundejerforeningen Småland, Bisserup 41

42 /O.F. Frølunde Til Plan-Slagelse I henvisning til kommunens efterspørgsel i lokalpressen vedr. klimatilpasningsplan som forslag til handleplan. Skal vi hermed fremkomme med vores bidrag: 1. Vi blev sparet for oversvømmelse ved sidste stormflod ( grunde heldig vindretning samt udlægning af sandsække af beredskabsstyrelsen). 2. Vedhæftet historisk gennemgang af stormfold den Vi kan gøre opmærksom på at dige højden på Tjokholmdiget er 2 m over niveau og der anbefales 2,5 m 4. Vi har endnu ikke haft mulighed for at foretage nogle forbedringer. Og ser gerne kommunens aragement til i fællesskab at løse opgaven. 5. Som det er kommunen bekendt ligger vi i et område med høj grundvandstand og er afhængige af kystsikring samt afledning af overfladevand. Vi ser derfor frem til et samarbejde med kommunen ud fra lokal afledning af regnvand (LAR). Da det er vores opfattelse at der er forskellige muligheder for løsninger. 6. Vi er uforstående over for, at klimatilpasningen skal finansieres af både det brugerfinansierede og det skattefinansierede område og det private, samt at spildevandstaksten evt. skal hæves for at kunne finanser dette af SK- Forsyning. Med venlig hilsen O. F. Frølunde afd. lokal bestyrelse ved formand Palle Orth Brev til Merete Hvid Dalnæs Fra: Klubhuset Sendt: 19. januar :56 Til: Cc: O. F. hovedforening Til Merete Hvid Dalnæs Vedr.: Kystsikring ved Frølunde Fed. Efter anbefaling fra dig har vi afholdt et møde med grund ejer foreningen ved stranden den Der kom formanden og 2 medlemmer fra bestyrelsen. De gik ind for en form for strandskrabning. Vi krævede at dette projekt kunne godkendes af de relevante instanser. Hvor målet er at vi er kystsikrede så vi er forsikrings dækkede. De ville undersøge sagen, men vi har ikke fået noget svar. Vi skal derfor udbede os om et orienterende møde med dig så vi kan komme videre. På bestyrelsens vegne Joan Fischer, tlf. nr

43 Kopi sendt til F.U. O. F. Godtersgade 43

44 44

45 Kystplan, referat møde den

46 46

47 Stormflod Kort over oversvømmelsen OF Frølunde 47

48 48

49 Stormflod Storkevej Stormflod Skovskadelodden 7. O.F. Frølunde Fra: helmer christensen Sendt: 24. januar :09 Til: OF-Frølunde 49

50 Cc: Planhøring officielle postkasse Emne: Re: Stormflod O.F. Frølunde Læst Helmer. Den 24. jan kl skrev OF-Frølunde Til Plan-Slagelse I henvisning til kommunens efterspørgsel i lokalpressen vedr. klimatilpasningsplan som forslag til handleplan. Skal vi hermed fremkomme med vores bidrag: 1. Vi blev sparet for oversvømmelse ved sidste stormflod ( grunde heldig vindretning samt udlægning af sandsække af beredskabsstyrelsen). 2. Vedhæftet historisk gennemgang af stormfold den Vi kan gøre opmærksom på at dige højden på Tjokholmdiget er 2 m over niveau og der anbefales 2,5 m 4. Vi har endnu ikke haft mulighed for at foretage nogle forbedringer. Og ser gerne kommunens aragement til i fællesskab at løse opgaven. 5. Som det er kommunen bekendt ligger vi i et område med høj grundvandstand og er afhængige af kystsikring samt afledning af overfladevand. Vi ser derfor frem til et samarbejde med kommunen ud fra lokal afledning af regnvand (LAR). Da det er vores opfattelse at der er forskellige muligheder for løsninger. 50

51 6. Vi er uforstående over for, at klimatilpasningen skal finansieres af både det brugerfinansierede og det skattefinansierede område og det private, samt at spildevandstaksten evt. skal hæves for at kunne finanser dette af SK- Forsyning. Med venlig hilsen O. F. Frølunde afd. lokal bestyrelse ved formand Palle Orth 11. O.F. Frølunde Hej Carsten Sloth Møller Med henvisning til vores tidligere henvendelse af skal vi hermed tilføje følgende til behandling: Vi skal gøre opmærksom på, I følge Tudeådalsprojektet vil en del af Tjokholmdiget indgå i dette projekt. Vi skal have en afklaring omkring pumpe-digelaget Tjæreby Ydre Vejle og kommunens vedligeholdelsespligt. Det skal bemærkes at vi har en fast bestyrelsespost grundet vores anparter i Pumpelaget Tjæreby Ydre Vejle. P.B.V. Venlig hilsen Formand Palle Orth 8. Lisbeth Nielsen m.fl. Fra: Lisbeth Nielsen Sendt: 26. januar :28 Til: Planhøring officielle postkasse; Sten Knuth (Byråd); Villum Christensen (Folketinget) Emne: Klima tilpasning Hermed kommentar til "Klimatilpasningsplan" -da der ikke er et navn på modtageren, sendes det derfor også til Sten Knuth og Villum Christensen. Det er med stor frygt og sorg at læse "Klimatilpasningsplanen" for Slagelse Kommune. 51

52 Vi vil her gøre opmærksom på vores problem med vand. Vi synes selvfølgelig det er trist med vand i haver og kældre, men det er INTET i sammenligning med et hus som er ubeboelig efter at der har stået 70 cm. Å, hav og kloak vand i hele huset! Det er fint at Kommunen vil sikre Korsør og Halskov, men hvem skal betale for det? Og hvad med os? Vi bor i helårshuse/ sommerhuse ved Næsby Strand. Området omfatter ca. 108 husstande, hvoraf de fleste er sommerhuse, som igen og igen er blevet ødelagt for millioner af kroner. Det er det område som blev skadet for flest penge i hele landet i Slagelse Kommune ligger øverst på top ti listen, med 599 skader efter stormflod i I 1993 lå Slagelse Kommune også øverst med 311 skader. Vores område topper hver gang i hele kommunen, med flest/dyreste erstatninger! Tallene fremkommer fra Stormrådets " Stormflods skadestatistik - maj 2009". Vores område har den højeste risiko 3, i følge "Kystplan 2009, Slagelse Kommune" Vi fik samlet ødelagt for omkring 35.mill kr. i Igen i 2007 og nu igen i 2013, Skaderne er ikke gjort op endnu, men det bliver et betragteligt beløb, da skaderne er stort set de samme som i 2006! Da det ikke er første gang, bliver der trukket en selvrisiko på op til 23 %, dvs. at koster det kr. er der en egenbetaling på ca kr. Penge som skal skaffes for at huset igen kan blive beboeligt. En sikring for 3 mill. kunne have redet hele området! Vi har i området forsøgt at samle opbakning til en højvandessikring, men desværre var Kommunen ikke samarbejdsvillig på det tidspunkt. Vi fik at vide at " Kommunen ikke havde interesse i at sikre værdier i vores område." Med andre ord, " Sejl jeres egen sø". Vi skulle selv betale samt lægge jord til en sikring og det ville betyde, at de meget små og smalle grunde ville blive forringet i svær grad. En sikring på egen grund, skal være cm høj samt beslaglægge ca % af grunden. Vores forslag, som kommunen forkastede, var en placering på strandengen ( som i øvrigt er foræret til Slagelse Kommune for mere end 100 år siden og i mellem tiden er naturligt øget med 200 meter), en sådan sikring ville betyde en lille forhøjning på det højeste sted, mod vandet på cm. Samt en højvandsløsning ved Skudeløbet. Strandengen er i forvejen, til dels ufremkommelig pga. hyben roser som har bredt sig ukontrolleret. Folk i vores område er psykisk nedbrudt, uenige, magtesløse, deprimeret, usikre, aggressive, frustrerede og ikke mindst angste for hvad der vil ske! Vi frygter at området bliver forladt. Husene er usælgelige. De fleste huse er belånt "til op over skorstenen". Mange har "økonomiske hængepartier" fra de sidste stormfloder. Og med udsigt til en ny selvrisiko betaling samt supplerende betaling, da erstatningen langt fra dækker det ødelagte, er det svært at overskue. Vi har fornylig fået kloakering som også har betydet en kæmpe 52

53 udgift på op til kr. pr/hus. Kloaker som skulle være "tætte", men som forværrede oversvømmelserne, da vand væltede op i husene og pumperne gik i stå! Vi ville ønske at kommunen ville "ofre" det forholdsvis lille beløb på 3.mill. for at sikre hele vores område, som en samlet løsning i forbindelse med Tude Å projektet. Den næstbedste løsning ville være et afdrag over ejendomsskatterne, så fordelingen og tilbagebetaling var overskuelig. Den 6. dec. 2013, kunne vi kun se magtesløse på at vandet kom rullende ind over vores område fra Storebælt ind i Tude Å og videre gennem Skudeløbet. Der var folk som ringede til Beredskabet, men fik det svar at " de havde ikke tid til at hjælpe os, der er andre vigtige ting at gøre!" Vi hjalp hinanden med at sikre så meget som muligt, få folk ud af husene, køre biler væk og sikre så mange værdier som muligt, men der gik meget tabt alligevel Som de vedhæftede foto viser har vi hårdt brug for hjælp! Det er trist og sørgeligt at vi ikke repræsenterer nogen "værdi" for Slagelse Kommune. Vi kan kun håbe på, at med nye fornuftige og kompetente folk på pladserne i byråd og udvalg, vil der blive et samarbejde og løsning på vores område. Venlig Hilsen Beboer i Næsby Strand Kirsten Fischer Hyacintvej 7 ( matrikel nr.14cl G. Søndergaard M. Søndergaard Pedersen 53

54 Hyacintvej 15 ( matrikel 14 cg) Jan Delff Hyacintvej 10 ( matrikel nr.14bt) Tina Hundahl Hyacintvej 22 ( matrikel nr.14ad) Rolf Bross Hyacintvej 25 ( 4 matrikel nr.: 14q - 14ar- 14 ö - 14bf ) Bente Nielsen Hyacintvej 24 ( matrikel nr.: 14t) Conni Scheibel Hyacintvej 26 (matrikel nr. 14s) 54

55 Benjamin Nielsen Hyacintvej 32 ( matrikel nr. 14l) Lisbeth & Bjarne Nielsen Hyacintvej 34 ( 3 matrikel 14k - 14as- 18 dg ) Næsby Strand 4200 Slagelse

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

61 61

62 62

63 63

64 64

65 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 9. Leena Jensen KYSTSIKRINGSBETALING KLIMAFORANDRINGER Slagelse kommune vil nu give kystnære husejer forpligtelsen til at betale kystsikringen samt vedligeholdelsen af disse. Grundejerne skal dobbelt beskattes via statslige kystsikringer og de diger som skal bygges i kommunen. Politikerne har selv bevilget udstykningerne tæt ved vandet og ikke taget hensyn til planloven samt faren ved kystbebyggelsen. Det har jo givet økonomisk gevinst til kommunen ved salget af disse dyre grunde, men nu hvor problemerne opstår, skal grundejerne betale efter planen mange år i fremtiden. Kystbeskyttelsesloven fra 1988 siger at det overordnede ansvar primært er mellem kystdirektoratet, kommunen og miljøstyrelsen. Sekunderet lodsejerne. Efter oversvømmelserne i 1994 blev der i Halsskov bygget et dige, men kommunen har glemt at vedligeholde diget. Det er naturligt at diget bliver slidt, da strandarealet er offentlig, rekreativt område, hvor der kommer en del turister. D. v. s. at Slagelse kommune er parts indehaver af arealet. Danmark er jo en kystnation! Hvor er staten, regionerne og kommunerne og alle sidst vores lokale politiker, når alle danske kyster skal sikres? Loven skal laves om til at løse disse nye klimaproblemer! Vis nu at parolen før kommunevalget VI LØFTER I FLOK! bliver en realitet i Slagelse kommune. Fremtiden vil vise, hvem af de opstillede politikere tænker på sikring af de danske kyster? Hvad med EU? Med venlig hilsen Leena Jensen, Frejasvej 10, 4220 Korsør 73

74 10. Margit og Tue Dybkjær Vemmelev d Klimatilpasning Slagelse Kommune Som ejere af et stormflodsramt lille fritidshus ved Næsby Strand vil vi gerne bidrage med vores historie. Vi købte i 2008 et lille hus på 45 m2 i 3. række fra vandet. Dette hus blev stormflodsramt den 1. november 2006 og var på daværende tidspunkt ejet af en 92-årig mand, som blev reddet ud af huset i sidste øjeblik. Han døde nogle måneder senere, og vi købte huset i 2008 af arvingerne. Huset var da blevet renoveret, og vi glædede os til at nyde det lille badehus, som vi plejer at kalde det. Jeg (Margit) er født ved Næsby Strand, hvor min familie havde et hus i første række ud mod havet. Dette hus bebos nu af min nevø og hans familie, og jeg har flere familiemedlemmer, som bor i helårshuse i første række. Igennem vores barndom har vi flere gange været ude for, at hele området blev oversvømmet, og det har hver gang været meget tæt på, at vandet kom ind i huset. Da vi købte vores hus i 2008 tænkte vi selvfølgelig også på den mulighed, at vandet ville komme igen, men som man af og til gør i livet, så tager man nogle chancer, og samtidig havde vi en tro på og en forventning om, at politikerne ville være lydhøre overfor og behjælpelige med at få etableret et dige. Som alle vel efterhånden ved, så er det slet ikke gået sådan. Der har været afholdt utallige møder i digelag siden stormfloden i 2006, men planerne strandede, fordi Slagelse Kommune har sat sig for, at digerne skal ligge inde på de i forvejen små grunde i første række, uanset at det helt uden problemer kunne lægges på den fælles forstrand. De husejere, som har huse længere tilbage, er for fleres vedkommende ikke interesserede i at betale til et dige, da de mener, at sandsynligheden for at deres grunde vil blive oversvømmet, er meget lille. Fakta er så nu, at husejerne ved Næsby Strand er meget triste, opgivende og nervøse for, hvordan ens økonomi vil se ud. Vi er selv i den situation nu, at vi har en tømrer, en elektriker og en maler, som hver især har givet et tilbud på renovering af vores hus, men vi aner intet om, hvor meget erstatningen vil være på, og hvordan og hvornår vi vil være i stand til at betale håndværkerne. Det er beboerne selv, der skal lægge penge ud til håndværkerne, og nogle vil måske være nødt til at tage et banklån for at kunne betale. Der kommer så udgifter til etablering af et banklån, og denne udgift kan man sikkert ikke få dækket. I forvejen er alles økonomi belastet af udgifter til kloakering samt tilslutning. Det er udgifter, som for manges vedkommende har andraget mere end kr

75 I vores hus har der stået ca. 50 cm vand. Størstedelen af indboet blev ødelagt, og det var kun bestikket i øverste køkkenskuffe, som overlevede, så vi måtte for nogle dage siden køre de fleste af vores møbler og andet inventar til containerne på genbrugspladsen, efter taksatoren havde set det hele, og vi sidder tilbage med en følelse af afmagt og desværre også en følelse af, at man fra Slagelse Kommunes side slet ikke er interesseret i dette område. Det er mig en gåde hvorfor. Måske er der ingen politikere, der har sommerhus derude. Forhenværende borgmester Lis Tribler sagde på et tidspunkt, at man kun vil kystsikre de steder, hvor der er værdier at sikre. Det er en meget arrogant holdning, hvor hun faktisk siger, at der ikke er noget af værdi at sikre ved Næsby Strand. Der er så også nogle personer, der siger, at det ikke kan være kommunens opgave at være med til at bygge dige, for bor man inde i byen, har man ingen gavn af et dige bygget f.eks. ved Næsby Strand. I Uge Nyt i uge 2 kunne man så læse, at borgmester Stén Knuth selv har været ramt af oversvømmelse i sin kælder, og han kender den fornemmelse af afmagt, man står med, når vandet kommer. Man har kunnet læse, at der flere steder i Slagelse Kommune er etableret regnvandsbassiner, og vi kan så sige, at det har vi da ingen glæde af ved Næsby Strand. Vi er alle sammen Slagelse Kommune, og det skulle man naturligvis kunne mærke i den service, der gives borgerne. Sådan er det desværre ikke. Vi føler - og vist ikke helt uden grund - at man fra kommunens side ikke er særlig interesseret i at hjælpe os videre med digebyggeri o.s.v. Man hører derimod hele tiden om Omø, som har fået store tilskud fra både stat og kommune, og hvor der kun blev oversvømmet få huse, om Lilleø, for dér har Claus Meyer en plantage, og det er jo lidt interessant. Endvidere hører man om Reersø, hvor også kun ganske få huse blev oversvømmet og her hjalp Beredskabsstyrelsen meget hurtigt med at pumpe. Ved Næsby Strand er vi ca. 100 familier, som på den ene eller anden måde er blevet ramt af vandets indtrængen, men alligevel er man ikke specielt lydhør overfor vores problemer. En beboer fra Næsby Strand ringede meget hurtigt til Beredskabsstyrelsen, da vandet var kommet, men fik det svar, at man havde vigtigere ting at gøre. I Uge Nyt, uge 2, 2014 kunne man læse om oversvømmelser. Overskriften i artiklen er: Borgmester til kamp mod oversvømmelser, og nogle udpluk fra artiklen er: Fælles ansvar, frygten forsvinder ikke, og den frygt for den næste oversvømmelse, som rigtig mange borgere har, skal vi tage alvorligt, og det bliver kun værre. I Sjællandske d kan man læse og jeg kopierer her lidt af teksten: NÆSBY STRAND: Jeg forstår ikke, at kommunen har været så ufleksibel omkring etablering af et dige ved Næsby Strand. Det virker, som om borgerne har været oppe mod et»betonagtigt bureaukrati«, og jeg vil derfor tage sagen op igen på et af de allerførste møder i det nye år, siger Villum Christensen, folketingsmedlem og nyvalgt byrådsmedlem i Slagelse for Liberal Alliance, til avisen. 75

76 Dermed ser der ud til at være fornyet håb for beboerne i Næsby Strand, der i årevis forgæves har forsøgt at lave en aftale med kommunen om kystsikring. Her har vi et godt eksempel, hvor jeg er ret sikker på, at folk kommer til at mærke forskel på styret før og efter nytår. At få ødelagt sit sommerhus og sin økonomi er altså et større problem end at tage hensyn til naturen på strandengen, siger Villum Christensen. Nu skal man som bekendt være meget varsom med at stole på politikere, men vi vil alligevel tage chancen og have en forventning om, at man vil stå ved, hvad man for kort tid siden udtalte til de omtalte aviser, og vi skulle jo ikke gerne sidde tilbage med en følelse af, at I kun er interesserede i os, indtil I er blevet valgt. Der er vist ingen, der er i tvivl om, at der også har været oversvømmelse i Jyllinge Nordmark, og nu står politikerne fra Folketinget på nakken af hinanden for at komme disse beboere til hjælp. Det er åbenbart meget mere interessant at bringe reportager fra og tage på udflugt til disse velhaverkvarterer fremfor at besøge Næsby Strand, som bare bebos af en del pensionister og af borgere med lidt mere normale indtægter. Jeg har som barnefødt ved Næsby Strand i løbet af min opvækst flere gange oplevet, hvor tæt på vandet har været ved døren, og hvor vi har oplevet at sejle i en robåd i haven. I de senere år var der stormflod i 2006, i 2007 og nu igen i Det er sådan set ikke så usædvanligt, og tidligere, hvor folk bare havde en uisoleret bræddehytte, som de glædede sig til at besøge i week-ends og ferier, og hvor man, når man tog hjem fra fritidshuset, forinden havde løftet køleskab samt andet inventar op på bordet. Vandet kom ind i husene, det løb ud igen, og så luftede man grundigt ud, når man kom om foråret. Den naturlige udvikling har gjort, at folk bor længere tid i deres fritidshus, som man også har fået isoleret og har måske også fået opsat en varmepumpe eller brændeovn. Når vandet så kommer ind i husene, sker der meget større skader, for nu skal gulvbrædder fjernes, våd isolering skal fjernes m.m. I 2006 var vores område ved Næsby Strand det område i hele landet, som blev hårdest ramt af skader, og der blev samlet ødelagt for mere end 35 millioner kr. Skaderne fra sidste stormflod er ikke opgjort endnu, men kommer sikkert til at ligge på ca. samme niveau. Det er derfor meget grotesk at tænke på, at for ca. 3 millioner kroner kunne man have undgået disse sidste store ødelæggelser. Der vil nok blive modargumenteret, at det ikke er den samme kasse, men der findes nok ikke den stormflodsramte familie, som ikke har tænkt, at hvis man tilbageholdt et par milliarder kr. ulandsbistand, så kunne man komme et godt stykke vej med digebyggeri i hele landet. Danmark har km kystlinje, men alligevel får borgere i kystområder den ene gang efter den anden ødelagt for store summer og får i tilgift dårlige nerver, for vi ved allesammen, at vandet kommer igen, vi ved bare ikke hvornår. Der er desværre mere prestige i, at man fra dansk side betaler for en fertilitetsklinik i en afrikansk stat (den lader vi lige stå et øjeblik), end at hjælpe egne borgere. Det er sørgeligt. Uden at være specialist vil jeg mene, at klimaet har overhalet den regel om, at det er den enkelte borger, som skal betale for at beskytte sin ejendom. Det vil selvfølgelig være helt naturligt, at man fra statens side får lavet en helhedsplan for hele landet. Der er da lavet diger i Jylland, og det har vi som skatteborgere været med til at betale, så derfor virker det helt vanvittigt, at borgere i første række på Hyacintvej ved Næsby Strand skal afgive deres i forvejen små grunde til et dige, når der er en stor fælles strandeng til rådighed. 76

77 Vi er nu i den situation, at vi har et ødelagt hus, som skal splittes helt ad for at blive renoveret. Vi ved ikke, hvad vi får i erstatning og hvornår, og vi kan ikke sige til håndværkerne, at de må gå i gang med renoveringen. Ydermere har vi en grund, som intet er værd, og som ikke kan sælges. Kunne Slagelse Kommune evt. være interesseret i at købe vores grund? I kunne jo f.eks. dyrke risplanter på grunden. Hvis man fra Slagelse Kommunes side vil blive ved med at fastholde, at diget ikke kan blive bygget på forstranden, så må kommunen være indforstået med, at ejendomsskatten for hele området bortfalder, da grundene ikke er noget værd og er helt usælgelige. Med venlig hilsen Margit og Tue Dybkjær Bæltevej 7, Næsby Strand 4200 Slagelse Tlf.: , Matrikelnr.: 18 co Vedhæftet billeder fra Bæltevej 7, ude og inde. 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 84

85 85

86 12. Steen Rytter Februar 2014 Vedr. Klimatilpasningsplan for Slagelse kommune. Tillæg 3 i høring. 86

87 Ved gennemlæsning af klimatilpasningsplan (tillæg 3) er der oprullet mange visioner og handleplaner. Da disse hovedsagelig vedr. bortledning af vand fra byerne, vil det være nærliggende at kalde planen for regnvandsafledningsplan. Når dette så er anført, er det nærliggende at spørge, hvor skal vandet hen? Svaret er delvis givet; såsom afledning til bestående ledningsnet, dræn og vandløb. Ja vel, men kan disse tage det? Også det, som rigtigt er angivet, kommer fra nye befæstede arealer, (bl. a. nye omfartsvej og sygehusbyggeri), hvor overflade vand skal væk omgående. Det fører så hen til det egentlige problem. Ved at udlede til værende systemer, uden at udbygge disse, flytter man problemerne, i dette tilfælde til lodsejere, som skal tåle ekstra udledning og dermed risiko for oversvømmelse. Derfor må det være en forglemmelse, at der ikke er indføjet et afsnit vedr. vedligeholdelse og evt. udbygning af bestående rørsystemer og vandløb, samt kompensation til lodsejere, som måtte lide tab ved oversvømmelser. Da klimaplanen formentlig også gælder det åbne land, mangler der ligeledes et afsnit om afledning i det åbne land, som også nødvendiggøres af den formodede øgede regnmængde. (nævnt afsnit 1 i indledning). Hele problemet kan lignes med en vej, som bliver mere trafikbelastet og derfor må udbygges. At det er en udgift er klart for alle. Vandet skal væk. Opgaven er et fællesanliggende og kan ikke overlades til en gruppe lodsejere. Venlig hilsen Steen Rytter Vollerupvej Slagelse Mail: 13. Preben Jensen 87

88 88

89 14. Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 Havørreden Fra: Per Christensen Sendt: 26. februar :47 Til: Planhøring officielle postkasse Emne: Kommentarer til Slagelse Kommunes Klimatilpasningsplan Til Slagelse Kommune slagelse.dk/klimatilpasning Udsætningsforeningen Vestsjælland (herefter UFV 95 ) er en fælles organisation, bestående af Sports og Lystfiskerforeningerne på Vestsjælland, der har til formål, at udsætte laksefisk i Tude å og i de kystnære områder på Vestsjælland og efter evne og mulighed, at sikre vandløbene som gode fiske- og levesteder for ørreder. UFV 95 konstaterer, at Slagelse Kommunens vandløb i dag ikke har et naturligt vandafledningsmønster. Dette er allerede forstyrret på grund af effektiv dræning og en aggressiv og unaturligt afstrømning fra de snart meget store befæstede arealer. Dertil kommer nu klimapåvirkningerne. Et bare nogenlunde velfungerende vandmiljø er afhængig af et meget jævnere afledningsmønster end det vi ser i dag, med periodisk store afstrømninger og meget lille sommer vandføring i vandløbene. Derfor er det afgørende for anden planlægning og opnåelse af de biologiske mål for vore vandløb, at ovenstående behov tilgodeses effektiv i klimaplanen. Best regards/venlig hilsen på vegne af Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 Havørreden 89

90 Per Christensen Per Christensen Vardevej 8, 4200 Slagelse Denmark Mail; 90

91 15. Kim Schrøder 27. februar 2014 Slagelse Kommune Klimatilpasning Kommentar / Indsigelse. Godt initiativ af Slagelse kommune at give mulighed for input til kommunens klimaplan, tak for det. Min kone og jeg købte sidste år et lille sommerhus på Spættevej, Frølunde Fed, vi blev ifm handlen gjort opmærksom på, at der i området er planer for kloakering. En plan som senere er blevet debatteret en del i offentligheden og jeg er da også noget uforstående overfor at kommunen og sommerhusejere sammen, skal bruge en mindre formue på kloakering af et område, hvor det samlede forbrug/udledning er minimalt, sammenlignet med byer i kommunen. For kommunen, er der mange bekosteligt og presserende sager, at tage op og skarp prioritering er derfor strengt nødvendig. De seneste storme, med efterfølgende oversvømmelser fortæller i et klart sprog, at kystsikring er højeste prioritet, ellers er alle andre tiltag i udsatte områder spildt. I kystplan2009, kapitel 9 fra Slagelse Kommune, oplyses det at Sommerhus området ved Frølunde er beliggende i klimazonen og kotehøjden varierer fra 1 til 2,25. Endvidere er der indtegnet forslag til dige. Der hersker ikke tvivl om at området, bliver ramt af oversvømmelser, hvis ikke der kystsikres! Hermed opfordres til at prioritere kystsikring frem for kloakering! Link til kystplan: Når vi går ture i området ser det ud, som om der er etableret en form Tranevej og forbi den offentlige strand i den vestlige del af Feddet. Ved seneste Storm i 2013, som medførte store oversvømmelser i en Næsby Strand, trængte vandet igennem diget ud for den offentlige diget ud for Tranevej, kun en henvendelse fra en opmærksom for dige ud for husene langs del af Frølunde Fed og strand og vandet gik bag om sommerhusejer, fik hindret 91

92 at oversvømmelsen også fik katastrofale og økonomiske konsekvenser i området. Slagelse Kommune har et flot shelter område ved den offentlige strand og det vil ligeledes være en fornuftig prioritering, at passe på dette rekreative område, ved vedligeholdelse og tilstrækkelig opførsel af diger i området. I førstehjælpsundervisning lærer vi først at stoppe ulykken, før man går videre med at yde førstehjælp - er det ikke samme principper der gælder her? Jeg forventer at Slagelse kommune i kommende klima tilpasningsplan tager konsekvensen af de ændrede klimatiske forhold, som har medført kortere intervaller mellem kraftige storme/oversvømmelser og "stopper ulykken", ved at top prioritere opførsel og vedligeholdelse af diger i kommunens kystområder, der er omfattet af klimazonen, her tænker jeg naturligvis ikke mindst på Frølunde Fed, som derfor skal med i Slagelse Kommune Klima tilpasningsplan før det er for sent. Venlig hilsen Kim Schrøder Lerhøj Korsør 92

93 16. Ålauget for Lindes Å, Seerdrup Å og Bjerge Å med tilløb 93

94 94

95 Bilag til høringssvar 95

96 96

97 97

98 98

99 99

100 17. Landboforeningen Gefion 100

101 101

102 102

103 103

104 104

105 105

106 18. Vandløbslauget for nedre Tude Å og Vårby Å 106

107 107

108 108

109 19. Halsskov Lokalråd 109

110 110

111 Skælskør Lokalråd Høringssvar til klimatilpasningsplan. Svar afgivet af Skælskør Lokalråd. Skælskør den 01.marts Skælskør Lokalråd vil gerne hilse denne redegørelse velkommen. Det er på høje tid, at der fremlægges planer for, hvordan fremtidens miljø påvirkning af vores købstad og opland bør indtænkes i vores nutid. Vi kan alle se, hvordan det allerede nu er et problem af dimensioner, når en lille novemberstorm rammer vores kyster. Ca. 7 milliarder kr. på landsplan og skaderne i vores kommune udgør en pæn andel af dette beløb. Hvem skal så betale for det? Hele problemstillingen er gennemsyret af, at ingen kan eller vil betale for at forebygge! Det er enorme resurser, der årligt vil blive spildt på dette fænomen. Spildt som følge af manglende rettidig politisk handling og en samfundsøkonomisk hamrende uklog forvaltning, der primært består i kassetænkning. De fleste har tegnet en forsikring, men selskaberne vil ikke blive ved med at opretholde eller tilbyde disse risikofyldte forretninger til folk, der ofte rammes. De må så tage hele omkostningen selv, hvilket de færreste magter. For de mennesker, der rammes, er det ofte en katastrofe, og det kan tage mange år at komme igennem. Ofte med svære økonomiske følger. Har vi som samfund råd til at lade disse mennesker i stikken? Hvad koster de vores kommune som følge af nedsat betalingsevne, sygdom osv.? Har realkreditinstitutter og banker råd til, at deres dyreste mursten ikke kan handles pga. beliggenheden helt ude i første række med vandudsigt og vand i kælderen? Der er en del interessenter, der kan bringes sammen for at finde nogle holdbare løsninger, for hvis vi ikke snart begynder at tage aktion, bliver vi alle indhentet af virkeligheden. 111

112 Kommentarer til Slagelses kommunes klimatilpasningsplan. Formål: at skabe overblik over risikoen for oversvømmelser at prioritere indsatsen at udarbejde retningslinjer for det fremtidige arbejde med klimaudfordringen Udfordring Den udfordring, vi står over for, kan ses på klimatilpasningsplanens risikokort. Kortlægningen viser, at de største udfordringer ligger i Korsør og Skælskør, og at udfordringen primært bunder i en stigende havvandsstand kombineret med sandsynligheden for kraftigere storme. Ellers ses der ikke at være væsentlige udfordringer i Slagelse Kommune på kort sigt. Udfordringen langs vores kyster Korsør og Skælskør er udfordret særligt på grund af truslen fra kystsiden, ligesom en høj havvandstand i kombination med et skybrud kan forøge denne udfordring. Skælskør lokalråd læser med interesse de mange sider, hvor fremtidens klimaændringer kortlægges og risikovurderes. Som det tydeligt beskrives flere steder i planen, b.la. i ovennævnte afsnit, udgør vores område en væsentlig del af problemstillingen. Når det så komme til at prioritere indsatsen, er der stort set intet om Skælskør by ud over, at der skal installeres højtvandslukker på kloakudløb, så havvandsstigning ikke skaber oversvømmelser via kloaksystemet. Skal borgerne i Skælskør så forvente, at vi ikke oplever oversvømmelse mere, hvor hele havneområdet står under vand? Det fremgå også af planen, at der flere steder i området skal iværksættes undersøgelser for fremtidige problemer. Kommunen har de sidste år undersøgt og klarlagt, hvor der er problemer! Skal borgerne da fortsat vente på handling, mens der undersøges de næste mange år? Det fremgår, at det er grundejeren/lodsejeren, der skal kystsikre, da det er dem der nyder gavn af projekterne. Vi mener grundlæggende, det er en forkert formulering og direkte ansvarsfornægtelse. Hele det danske samfund nyder gavn af, at afgrøder, offentlige installationer, private værdier osv. ikke ødelægges og dette skal ses i en samfundsøkonomisk betragtning. Som lovgivningen er nu, sker der stort set intet mht. kystsikring. 112

113 Der er et paradoks i lovgivningen, som den udmøntes. Kommunen må/vil ikke bruge skattekroner på kystsikring, men når det handler om sikring mod oversvømmelser langs Tude å, skovrejsning og skidenrenden, forholder det sig anderledes. Projekterne har sin berettigelse, men der kunne godt være planlægning/midler for andre vandlidende opgaver også. Hvad hjælper det, at private grundejere pålægges, at nedgrave faskiner, omfangsdræn og vandhuller til opbevaring af regnvand, når de fyldes op af grundvand? Hvem skal de søge hjælp hos? SK forsyning afviser, at de har et medansvar. Deres rørledninger i Skælskør er dimensioneret efter reglerne til at kunne aftage 200 liter i timen pr. husstand. Det har allerede nu den konsekvens, at vandet ved et moderat skybrud flere steder står op af ledningsnettet og danner søer i folks haver og på byens veje. Vi håber, at vores høringssvar påpeger nogle problemstillinger, der foranlediger en revision af planen. Med venlig hilsen Skælskør lokalråd Steen Andresen Hans Henning Larsen 20. Lars Birger Nielsen, Bisserup Kommentarer til Slagelse Kommunes klimatilpasningsplan Bisserup 2. marts 2014 Mere aktiv handlen og økonomisk medvirken fra kommunen, når vi snakker om kystsikring. Det er dyrt at kystsikre, men det er langt dyrere at lade være. På landsplan har efterårsstormene Bodil og Allan kostet stormflodssikringen omkring 600 millioner og forsikringsselskaberne ca. 4,2 milliarder indtil dato. Det omfatter selvfølgelig ikke kun kystskader, men på kystsikringen kunne meget være sparet hvis der bare var brugt et mindre beløb på kyst- og højvandssikring. Det er godt, at Slagelse Kommune forsøger, at udarbejde en klimatilpasningsplan, der både omfatter truslen fra regnvand, åløb, kloarker og havet. 113

114 Som borger i Bisserup er jeg især interesseret i truslen fra havet med kommende højvandssituationer og truslen ved eventuelle skader på det dige Bisserup Digelag fik færdiggjort i Diget har en kote på 2 m, som Kystinspektoratet anbefalede i 1998, som gjorde, at vi dengang skulle være sikret mod det der kaldes en 100 års hændelse og de berørte grundejere i byen måtte betale af egen lomme. Når Kystinspektoratet skal anbefale højder på i diger i dag hedder anbefalingen 2,5 m. Forhåbentlig går der en del år endnu, førend det bliver nødvendigt, at forhøje Bisserupdiget. Med en årlig vandstandsstigning på ca 1,3 mm burde der være nogle år endnu. Måske kan vi trække den til år endnu, men vi må selvfølgelig forholde til den usikkerhed, der er ved klimaets udvikling. Men en ting er sikkert det blive formodentlig dyrere at lægge de sidste 50 cm på end det var at bygge de første 2 m. Det bliver også dyrt for de grundejere, der fx arbejder med digeprojekter (fyrtårne) i Korsør i øjeblikket. Når det går så trægt med at få bygget diger og kystsikre i Slagelse Kommune og andre kommuner ved de indre farvande er det fordi vi har en dybt forældet Kystbeskyttelseslov og kommuner ved de indre farvandes kyster, der er meget meget tilbageholdne med en egentlig planlægning af kystsikring og ikke ser det som kommunens opgave at bidrage økonomisk. De største problemer med højvande og nedbrydning af kyststrækninger er og kommer i de indre farvande og ikke mindst omkring Storebælt og Smålandshavet. Derfor kunne Slagelse Kommune lære meget af vestkystkommunerne, for mens Slagelse og andre indre farvandskommuner stort set ikke vil komme med penge til konkrete projekter, så indgår vestkystkommunerne, den ene flerårige aftale efter den anden med Kystinspektoratet om sikring af kyst og mod højvande. Vestkystkommunerne lægger penge på bordet, men de får vist mindst lige så meget fra Kystinspektoratets kasse og borgerne i kommunen er sikret. Det meste af Kystinspektoratets kasse bliver brugt på Vestkysten hvorfor laver Slagelse ikke sådanne aftaler? Slagelse kommune er nødt til at gå ind i en mere aktiv handlen også økonomisk, når byer og lokalsamfund langs kysten skal sikres mod klimaændringer ellers går det bare for langsomt og der skal udbetales enorme erstatningsbeløb for de skader, der vil opstå med manglende kystbeskyttelse. Kommunen går i dialog med beboere i nogle fyrtårsprojekter og kommunen skriver i planen, at beboerne skal være med til at betale for højvandssikring Jeg håber det skal tolkes positivt, så kommunen også skal og vil være med til at betale for kyst og højvandsikring fremover. 114

115 Med venlig hilsen Lars Birger Nielsen, Bisserup Havnevej 39, 4243 Bisserup, Rude 115

116 21. SK Forsyning 116

117 117

118 118

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Digesagen ved Næsby Strand

Digesagen ved Næsby Strand Til Digelag under Stiftelse (DuS) Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Digesagen ved Næsby Strand Orientering om interessetilkendegivelsen og den videre proces Slagelse

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej

Læs mere

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016 Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Kommunemøde november 2016 Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme;

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård

3. Nordsjællands Landboforening 4. Grundejerforeningen Jellerødgård NOTAT Karen Tommerup 22. juni 2014 Resume af høringssvar til Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-17 og Kommuneplantillæg 3 Klimatilpasning Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 og det tilhørende

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Spildevandsplanen

Spildevandsplanen Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur Indledning Aftalen indgås mellem Teknik og Miljøudvalget og Flemming Kortsen, Centerchef for Teknik og Miljø. Målet med aftalen

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Forslag

Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Forslag Tillæg nr. 1 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Forslag Natur- og Miljøafdelingen Xxx 2011 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Lovgrundlag... 2 3 Forhold til øvrig planlægning... 3

Læs mere

Oversendelse af klager til Transportministeriet

Oversendelse af klager til Transportministeriet Til Transportministeren Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København H trm@trm.dk lb@trm.dk Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Oversendelse af klager

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016 Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT Borgmester Joy Mogensen indledte mødet: Mødet i dag er en opfølgning på det første møde efter Bodil i januar. Bodil har givet os fire store kampe at

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2009-2016 Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg Vedtaget af Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold

Læs mere

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne v/advokat (H), lic.jur. Mogens Moe Ved DANVAs temadag om vandhandleplaner 4. oktober 2012 De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne 1. Rammen for

Læs mere

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri.

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri. Kapitel 10 10. Anbefalinger til kommunale beslutninger og tiltag Oversigt 10.1 Beredskab Eksisterende beredskabsplan revideres og tilpasses kystplanen. Første prioritet: Lavtliggende byområder (klasse

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Nr. Indsiger Indsigelse Forslag til svar 1 Danmarks Naturfredningsforening Greve Afdeling v/ Per Breddam

Nr. Indsiger Indsigelse Forslag til svar 1 Danmarks Naturfredningsforening Greve Afdeling v/ Per Breddam Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Indsigelse til Forslag til Strategi for Kommuneplan 2013 og Lokal Agenda 21 Nr. Indsiger Indsigelse Forslag til svar 1 Danmarks Naturfredningsforening Greve Afdeling

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020. Omø Renseanlæg

Teknik og Miljø 2012. Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020. Omø Renseanlæg Teknik og Miljø 2012 Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020 Omø Renseanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund...3 2 Tillæggets omfang...3 2.1 Erhvervelse af rettigheder...3 2.2

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune

Klimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Klimatilpasningsplan Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Forslag til klimatilpasningsplan Status Godkendt af Teknik og Miljøudvalg med få tilføjelser, Behandles i Økonomiudvalget

Læs mere

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.

Læs mere

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom. Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk

Læs mere

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Teknik og Miljø Plan og Byg August 2014 Planlægning November 2011 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 3 Til Kommuneplan 2013 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Metode og datagrundlag... 7 Værdikort...9

Læs mere

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag.

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag. Kapitel 8 8. Typisering af problemstillingerne 8.1 Risikovurdering Generelt. Nærværende tildelte risikoklasser skal kun anvendes til, rent praktisk, at adskille problemstrækningerne. Risikoklasse 1 er

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Vand og Forsyning 17-03-14 Workshop om stormflodsforebyggelse 1 Det er dit eget ansvar! Det er grundejeren, der har

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Separatkloakering af del af Leonora Christinas Vej og Ved Stadion i Maribo

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan Separatkloakering af del af Leonora Christinas Vej og Ved Stadion i Maribo Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2011-2021 Separatkloakering af del af Leonora Christinas Vej og Ved Stadion i Maribo Marts 2016 1 Lolland Kommune Tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2011-2021 Dette tillæg

Læs mere

Vandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne. V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning. Miljø & Natur 2016

Vandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne. V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning. Miljø & Natur 2016 Vandløbskapacitet og udledningstilladelser - Set med forsyningens øjne V/ Michael D. Nielsen, Assens Forsyning Miljø & Natur 2016 Indhold i oplægget: Baggrunden for at forsyningen interesserer sig for

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2012-2016 Campus Køge Februar 2015 Resumé Ændret belastning af recipienter og renseanlæg Indledning Plangrundlag Lovgivning Lokalplan Miljøvurdering Spildevandsplanen Status

Læs mere

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø

Notat. Bilag: Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: Industrimiljø Teknik & Miljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. juni 2012 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte 76 16 13 93 Sagsid 2012-9211 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. Tarp by Omhandlende: - Kommende

Læs mere

«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 9. juli 2015

«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 9. juli 2015 «Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 9. juli 2015 Høring om kystbeskyttelsesprojekt ved Nordre Strandvej sagen om retablering af Nordre Strandvej, der

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Plan- og Erhvervsudvikling Teknik og Miljø. November 2013. Forslag: Handleplan til klimatilpasningsplanen. Fra tanke til handling

Plan- og Erhvervsudvikling Teknik og Miljø. November 2013. Forslag: Handleplan til klimatilpasningsplanen. Fra tanke til handling Plan- og Erhvervsudvikling Teknik og Miljø November 2013 Forslag: Handleplan til klimatilpasningsplanen Fra tanke til handling INDHOLD Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk

Læs mere

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE DE JURIDISKE RAMMER FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Advokat, Line Markert Den 5. marts 2014 PROGRAM side 2 15.00: Velkomst 15.10: Den juridiske ramme Line Markert,

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere