ÍßÞóÌÛÕÒ Õ. ÞÇÙóÍÊóÒÜóÔ ÒÜóÚÑÎ. Ú± : µ² ²¹ º Ô ²¼»²¾± ¹ Ð:»¼:µ. Ò±ª»³¾» îðïé

Transkript

1 ÍßÞóÌÛÕÒ Õ ÞÇÙóÍÊóÒÜóÔ ÒÜóÚÑÎ Ú± : µ² ²¹ º Ô ²¼»²¾± ¹ Ð:»¼:µ Ò±ª»³¾» îðïé

2 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Indholdsfortegnelse Side 2 af 112 INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejdsplads... 3 Jordarbejder Afvanding Stillads og form Slap armering Betonreparation Beton Bitumenbaseret fugtisolering Kunststofbaseret fugtisolering Brobelægning Andre arbejder Lejer Stålarbejde Vejrligsforanstaltninger Bilag 1 Telefon og adresseliste Bilag 2 Uheldsskema Bilag 3 Ledningsoplysninger følgesedler Bilag 4 Kommunalforskrift nr. 004 (miljøkrav) Bilag 5 Stilladsprojekt, udfyldte skemaer Bilag 6 AAB Kunststofbaseret fugtisolering, november 2017 Bilag 7 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, oktober 2010

3 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 3 af 112 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB-TEK) Arbejdsplads Supplerende bestemmelser til AAB Arbejdsplads. Forstærkningen omfatter en total omisolering inkl. forstærkning af brodækket, ny brobelægning, udskiftning af fugekonstruktioner, udskiftning af lejer, samt betonreparationer på undersiden af bygværket m.v.. Arbejdet udføres i seks overordnede etaper (jf. tegning /111/112): Etape 1 og 2: Sydbro, overside. Udføres i 2018 (samlet tilladt spærring af overside i 7 måneder) Etape 3 og 4: Nordbro, sydlige del, overside. Udføres i 2019 (samlet tilladt spærring af overside i 7 måneder) Etape 5 og 6: Nordbro, nordlige del, overside. Udføres i 2020 (samlet tilladt spærring af overside i 7 måneder) Hver etape forventes udført overordnet efter følgende fremgangsmåde: 1. Etablering af interimskonstruktioner til understøttelse af brodæk i forbindelse med nedbrydning 2. Etablering af trafikværn inkl. tæt skærm. 3. Etablering af trafikomlægning (kun 1 spor åbent, signalregulering af trafik) 4. Fjernelse af belægninger ned til betondæk (fræsning og behugning) samt eksisterende dilatationsfuger 5. Nedbrydning af brodæk excl. kantbjælker ved fræsning til overside armering (vandspuling tillades ligeledes). Kantbjælkerne forudsættes bibeholdt. 6. Yderligere nedbrydning af brodæk ved vandspuling i et passende omfang (total inkl. ovennævnte nedbrydning ca. 70 mm) for at skabe tilstrækkelig forbindelse mellem ny og eksisterende beton. Eksisterende armering fjernes. 7. Etablering af strittere, armering samt forskydningsdorne. 8. Udstøbning af ny beton med ca. 30 mm overhøjde. 9. Etablering af dilatationsfuger inkl. lejer 10. Etablering af fugtisolering og brobelægning. (Fugtisoleringen etableres enten som bitumenbaseret fugtisolering type Iva eller kunststofbaseret fugtisolering type V) 11. Genetablering af normal trafikafvikling inkl. fjernelse af trafikværn. Betonreparationer på undersiden kan generelt udføres iht. entreprenørens tidsplan, dog skal entreprenøren forvente at ca. 10 % af betonreparationerne skal udføres inden fræsning af beton påbegyndes på oversiden for den aktuelle etape, jf. tillige SAB Andre Arbejder, Nedbrydningsarbejder. Entreprenøren skal tillige i planlægningen og udførelsen tage hensyn til de aktuelle adgangsforhold.

4 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 4 af Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse For oversigtstegning over det berørte område med arbejdsarealer og adgangsveje henvises til tegning /111/112. Entreprenøren må selv gøre sig bekendt med forholdene ved arbejdsområdet Det skal bemærkes, at arealerne under broen betegnes som blødbundsområde/mosejord, at det normalt er vandlidende og har utilstrækkelig bæreevne til kørende materiel. I enkelte områder må det forventes, at jordens bæreevne er utilstrækkelig for almindelig personlast. Entreprenøren skal således etablere de nødvendige foranstaltninger for at udføre arbejdet, jf. afsnit 3.1 og iht. evt. krav henledt af, afsnit 7. Flere områder og i særdeleshed nord for Lindenborg Å kan stå under vand. Naturområderne omkring pæledækket er beskyttede mose-områder og vandløb og søer i området er ligeledes beskyttede. Der henvises til Figur 1. Nordligt pæledæk Slot og Voldsted Sydligt pæledæk Figur 1: Oversigt over beskyttede naturområder/søer/vandløb. Lindenborg Slot beliggende vest for det sydlige pæledæk er en fredet bygning og voldgraven omkring slottet er fredet som et fredet fortidsminde (Lindenborg Voldsted) Entreprisen forudsættes ikke at berøre det fredede slot og voldsted. Ved arbejder mod de beskyttede naturområder skal tages særlige hensyn for at undgå forurening af området. Der henvises til SAB Arbejdsplads, afsnit 7. Området er naturbeskyttet, og bygherre har ikke fået kendskab til arbejdsområder med forurenede arealer. Arbejdskørsel på eksisterende og nye belægninger må kun ske efter de bestemmelser (vægtbegrænsninger), der er gældende for offentlige veje. Særtransporter tungere end

5 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 5 af 112 færdselslovens bestemmelser må ikke forekomme. Bemærk i øvrigt vægtbegrænsninger på arbejdsområdet beskrevet i SAB Arbejdsplads, afsnit 3.3. Entreprenøren skal undgå alle former for skader på eksisterende kørebaner og adgangsveje. Forinden arbejdsområder og adgangsveje tages i brug, skal entreprenøren i samarbejde med bygherren og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage fotoregistrering af berørte arealer og naboejendomme. Dette gælder også for arealer som ikke brydes op i forbindelse med entreprisen. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse i marken fremgår af tegningsmaterialet. Eksisterende forhold: Konstruktioner: Broerne, Nord- og Sydbro, er opført i år Begge broer er pladebroer på søjleunderstøtninger med samlet længde på hhv. 312 m og 126 m. Samlet bredde mellem inderside kantbjælker er ca. 10,1 m. Broens overbygning er udført som "paddehattedæk" som udgør 72 slapt armerede betonfag af 6 m. Bropladen understøttes generelt på to slapt armerede pendulsøjler i hver søjlerække. Søjlernes højde varierer fra ca. 1,5 m til ca. 4,0 m. I længderetningen er søjleafstanden 6 m og i tværretningen er søjleafstanden mellem de to søjler 6,2 m. De to søjler i hver søjlerække bæres af et slapt armeret pæleåg med tilhørende pæle. Overside pæleåg er placeret tæt ved overside terræn i visse områder synlige, i andre områder usynlige. To steder på Nordbroen og centralt på Sydbroen er der etableret en dilatationspille i stedet for en søjlerække (mekaniske fuger). Nordbroen føres desuden hen over Lindenborg Å. Da spændvidden på faget er 12,3 meter, er overbygningen udført med OT-bjælker sammenstøbt med å-pillerne som en rammekonstruktion med stenfyldte fuger mod pæledækket. Broerne forløber stort set syd nord og er afsluttet i hver ende med dilatationsfuger (stenfyldte fuger). De to broer er adskilt af en ca. 380 m lang dæmning. Nedenfor er der angivet oplysninger om de eksisterende forhold. Belægningen: Belægningen på pæledækkene er generelt som følger fra undersiden og op (alle mål er ca. mål): Fugtisolering: Generelt: 2 lag bituminøs overfladebehandling Rabat: 2 lag bitumenplader (4 mm)

6 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 6 af 112 Drænlag: Generelt: mm åben asfaltbeton Rabat: mm åben asfaltbeton Drænkanal: Tjæreepoxybeton Bærelag: Generelt: 50 mm ABS Rabat: Varierende højde ABM Type A Slidlag: Generelt: 40 mm SMA Rabat: 40 mm AB 11t Belægningen på Åbroen bemærk, rabat er udført som på pæledækket og er således ikke gengivet nedenfor. Fugtisolering: Generelt: Bitumenmastix med glasvæv (10 mm pulverasfalt under) Drænlag: Generelt: 10 mm pulverasfalt Drænkanal: Uvist, forudsættes tjæreepoxybeton Bærelag: Generelt: 30 mm støbeasfalt samt variabelt tykkelse GAB I (evt. rest af AB fra tidligere slidlag) Slidlag: Generelt: 40 mm SMA Afvanding: Nordbroen: 23 broafløb i vestlige side med variabel afstand samt 2 vejbrønde uden for broen 90 dryprør i vestlige side med variabel afstand 6 dryprør i østlige side med variabel afstand. Sydbroen: 7 broafløb i vestlige side med variabel afstand samt 2 vejbrønde uden for broen 43 dryprør i vestlige side med variabel afstand Ingen dryprør i østlige side. Dilatationsfuger: E1, E2, E3, E3, Å1 og Å2: Stenfyldte fuger (Thorma-joint fuger) D1, D2 og D3: Mekaniske fuger (Maurer D80) Lejer: Alle lejer: Neoprenlejer Følgende nomenklatur er benyttet for lejer: Lodrette lejer: Optager lodrette laster (således vandret lejeflade) Sidestyrslejer: Kan optage vandrette laster i broens tværretning (således lodret lejeflade).

7 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 7 af 112 Endestoplejer: Kan optage vandrette laster i broens længderetning (således lodret lejeflade). Historik (begge broer): Nedenfor er angivet de større reparationer udført på broerne 1968 Opførelse 1977 Forstærkning af søjler og udskiftning af dilatationsfuger 1984 Omisolering samt udskiftning af dilatationsfuger og lejer 1994 Reparation af piller 2001 Udskiftning af kantbjælke og autoværn samt partiel omisolering langs kantbjælke. Tillige reparation af pille E4 Overført passage: Trafikken bliver ført over broerne i et spor pr. retning med maksimal tilladt hastighed på 80 km/t. Årsdøgnstrafikken er ca køretøjer (2017) heraf ca. 740 lastbiler (2017). Derudover benyttes strækningen også af landbrugskøretøjer samt af cyklister og gående. Underført passage: Under den sydlige ende af det sydlige pæledæk underføres privat vej tilhørende Lindenborg Slot, mens der i den sydlige ende af det nordlige pæledæk underføres Lindenborg Å. 1.1 Igangværende entrepriser og fremtidige arbejder Der er ingen igangværende arbejder på broerne. Der kan eventuelt i entrepriseperioden blive udført visse løbende drifts- og vedligeholdelsesopgaver, fx vintertjeneste. 1.3 Registrering af arealer og naboejendomme 2 Afsætning 2.1 Bygherrens afsætning Forinden etablering af arbejdsområder og adgangsveje, skal entreprenøren i samarbejde med bygherre og vejmyndighed og eventuelle lodsejere foretage en foto- eller videoregistrering, suppleret med nødvendig opmåling, af de berørte arealer, herunder offentlige og private veje. Efter behov udarbejdes tilstandsrapporter for arealer, der skal anvendes under udførelsen af entreprisen. Herudover skal entreprenøren tilsvarende foretage en foto- eller videoregistrering af naboejendomme, som kan blive påvirket af vibrationer i forbindelse med f.eks. anvendelse af vibrerende materiel, i forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse. Bygherren har foretaget en 3d laserscanning, som kan udleveres til entreprenøren, såfremt ønsket. Laserscanningen er udført i koordinatsystem DKTM2. Den nødvendige hovedafsætning er dog givet ved de eksisterende anlæg.

8 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 8 af Entreprenørens afsætning Eventuelle nivellementsbolte, som det viser sig nødvendigt at fjerne i forbindelse med arbejderne, skal erstattes med nye. Bygherren skal altid underrettes herom. Nivellement før demontering og efter retablering udføres af bygherren for bygherrens regning. Entreprenøren skal på følgende tidspunkter udføre opmåling og nivellement og om nødvendigt efter aftale med bygherren korrigere koter og belægningstykkelser: Efter frilægning af konstruktionsbeton på overside brodæk. Efter reparation af konstruktionsbeton og etablering af profileringsbeton på overside brodæk. Efter udlægning af hvert belægningslag. Ved tilslutninger ved broender når entreprisen er afsluttet. Nivellementspunkter skal udføres i samme stationeringer og placeringer som koter angivet på tegning /103. Afsætningen udføres på baggrund af kantbjælkens overside. Entreprenøren skal påregne, at skulle føre søjlernes plane placering op på oversiden (eksempelvis på kantbjælken). Samtlige nivellementspunkter skal fremsendes til bygherren til godkendelse inden igangsætning af efterfølgende arbejder. Bygherren skal have minimum 2 hele hverdage til evaluering af nivellementet. Nivellementspunkter skal placeres således, at disse er sammenfaldende ved alle nivellementer. Evt. nivellement i koordinatsystem skal udføres i DKTM2/DVR90. Brodækkes tykkelse efter støbning skal tillige verificeres ved 1-2 måling(er) pr meter i broens længderetning. Bygherren udpeger placering i både længde- og tværretning. 3 Arbejdsområde, anstillingsplads og adgangsveje I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. I det følgende er der angivet overtagelses- og frigivelsestidspunkter for arbejdsområder, arbejdsplads og adgangsveje. Der henvises til tegning /111/112 samt afsnit 3.1, 3.2 og 3.3. Arbejdsområder Overtagelses- og frigivelsestidspunkter er angivet i det følgende for arbejdsområder, som bygherren stiller til rådighed under entreprisen.

9 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 9 af 112 Etape Etape 1/ etape 2 Etape 3/ etape 4 Etape 5/ etape 6 Områder ved siden af broen (midlertidigt eksproprierede arealer) Overtagelse Tabel 1: Overtagelses- og frigivelsestidspunkter for arbejdsområder i terræn langs med broen, jf. projekttegninger. Frigivelse- Ibrugtagning Arbejdsplads Overtagelses- og frigivelsestidspunkter er angivet i det følgende for de arbejdspladsarealer, som bygherren stiller til rådighed under entreprisen. Tabel 2: Overtagelses- og frigivelsestidspunkter for arbejdsplads (gælder arealer for både nord- og sydbro, jf. projekttegningerne) Etape Overtagelse Ibrugtagning Etape 1/ etape 2 Etape 3/ etape 4 Etape 5/ etape Entreprenøren skal med opsætning af hegn fuldstændigt adskille midlertidigt eksproprierede arealer fra øvrige arealer. Adgangsveje: Markvejen, som er en privat vej, som føres under sydbroen, jf. tegning , er tilgængelig for etape 1 og 2 som tilhørende arbejdsområder ved siden af broen, angivet i Tabel 1. For de resterende etaper er der ikke fra bygherrens side allokeret adgangsveje. 3.1 Arbejdsområder Som arbejdsområder kan benyttes: Areal på overside brodæk. Arealer under bro. Yderligere arealer angivet på tegning /111/112. For adgangsveje, jf. afsnit 3.4. Entreprenøren skal være særligt opmærksom på følgende for overside brodæk:

10 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 10 af 112 at der inden nedbrydning påbegyndes og efter afhærdning af nystøbt beton gælder vægtbegrænsning iht. gældende færdselslov, dvs. max. 11,5 t akseltryk, max 19 t på 2 tætliggende aksler samt 26 t på 3 tætliggende aksler. Der tillades ikke passage af transporter, som er tungere end færdselslovens krav. at nedbrydning af eksisterende brodæk ikke må overstige 100 mm- Til sikring af dette skal entreprenøren indrette nedbrydningsarbejdet således, at der efter fjernelse af armeringen i brodækkets overside maksimalt fjernes 30 mm beton ad gangen.. at der er skærpede krav vedr. tørholdelse af brodæk efter opbrydning af eksisterende fugtisolering, under nedbrydning af eksisterende beton samt indtil nyt profileringslag er udstøbt, jf. SAB Afvanding, at der er vægtbegrænsning på broerne, så snart der påbegyndes nedbrydning af beton. Denne vægtbegrænsning er som følger og omhandler alene den del af broen, der arbejdes på, se følgende: o Under nedbrydning: Koncentreret last: Per fag som samtidig belastning af adskilte fag tillades maksimalt 5 ton fordelt over minimum 1 m 2, men kan fordeles over hele fagets areal (afgrænses af lejelinjer ved søjler/piller). Eksempelvis må fag 21, 23, 25 etc. belastes samtidig, men fag 21 og 22 må eksempelvis ikke. Herudover tillades ingen last ud over efterladt beton fra nedbrydning svarende til en maksimal fladelast på 10 cm nedbrudt beton samt normal adgang for personel. o Efter nedbrydning og indtil støbetidspunkt forudsat al nedbrudt beton fjernet fra brodækket: Tilfælde 1 v Koncentreret last: Ikke tilladt v Jævnt fordelt fladelast: 300 kg/m 2 Tilfælde 2 v Koncentreret last: Per fag som samtidig belastning af adskilte fag tillades maksimalt 5 ton fordelt over minimum 1 m2, men kan fordeles over hele fagets areal (afgrænses af lejelinjer ved søjler/piller). Eksempelvis må fag 21, 23, 25 etc. belastes samtidig, mens fag 21 og 22 omvendt ikke må. v Jævnt fordelt fladelast: 150 kg/m2. o Under støbning: Alene selve støbetrykket svarende til højest 130 mm beton med armering. Entreprenøren skal være særligt opmærksom på følgende for arbejdsarealer i terræn:: at der jf. afsnit 1 generelt er tale om blødbundsområde/mose jord, at det normalt er vandlidende og har utilstrækkelig bæreevne til kørende materiel. I enkelte områder må det forventes, at jordens bæreevne er utilstrækkelig for almindelig færden af personer. Entreprenøren skal derfor udarbejde forslag til tilsynets godkendelse for, midlertidig befæstelse af områderne i form af udlægning af eksempelvis opklodsning med paller,

11 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 11 af 112 plader, murestillads/platforme, m.m. Foranstaltningerne skal udføres oven på eksisterende underlag og fysisk adskilles fra underlaget eksempelvis med geotekstil. Samtlige materialer til foranstaltningerne skal fjernes igen, hvorved de naturbeskyttede arealer vil få mulighed for fuldstændig autoretablering. at der for arbejdsområder i terræn langs broerne skal etableres afspærring omkring hvert søjleåg, jf. afsnit 3.3. at der ved underføring af markvej for etape 1 og 2 skal etableres særlige foranstaltninger, jf. afsnit 3.3. Aftaler mellem entreprenøren og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje udover de af bygherren nævnte/anviste skal straks meddeles bygherren. Sådanne aftaler skal foreligge skriftligt, og det skal fremgå, at de er bygherren uvedkommende. Under arbejdets udførelse skal entreprenøren træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at der ikke sker beskadigelse af eller tilsmudsning af brokonstruktioner og andre konstruktioner og arealer. Arbejdet på og under broen skal tilrettelægges således, at der aldrig lægges hindringer for vejtrafik forbi arbejdspladsen. Trafikanterne må på ingen måde udsættes for risiko, skade, forurening eller andre ulemper som følge af arbejdets udførelse. Hvis entreprenøren forvolder skade på eksisterende vejarealer, tilstødende arealer eller ejendomme, skal disse omgående udbedres for entreprenørens regning. Ved udførelse af arbejder i 2018 og i 2019 syd for Lindenborg Å skal der etableres hegn/afskærmning mod Matrikel 1 æ og 1 ak, som angivet på Figur 2, i hele perioden, hvor entreprenøren arbejder på undersiden af broen, benytter adgangsveje langs broen el. lign.. Figur 2: Matrikelkort for nordlige (til venstre) og sydlige (til højre) pæledæk.

12 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 12 af 112 Entreprenørens fremføring af egne rør og kabler på tværs af kørebanen må ikke finde sted. Fastgørelse af rør og kabler på rækværker o.l. skal godkendes af bygherren. Der er ved nordbroen registreret kæmpe-bjørneklo som vist på Figur 3. Entreprenøren forestår rydning i det nødvendige arbejdsområde, således at et sikkert arbejdsmiljø kan opnås. Rydning gennemføres i henhold til BEK nr. 871 af juni 2016, Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Rydningen kan eksempelvis udføres som følger (der henvises i øvrigt til PSS og arbejdsgivers egen forpligtigelser i forhold til arbejdsmiljø): Buskrydning, hver gang planterne vokser op over ankelhøjde. Entreprenøren må forvente, at dette skal udføres mange gange i løbet af hver etape grundet plantens hurtige skydning, samt at rester fra planterne skal fjernes efter rydning. Udlægning af køreplader med løbende lugning mellem køreplader, såfremt planterne vokser op i mellem disse (højere end ankelhøjde). De terminale skud rodstikkes fra det tidlige forår og fire gange i løbet af en sæson, samt suppleret ned med slåning af de ikke-terminale skud, når de når op over ankelhøjde, som beskrevet ovenfor. Rydningsmetode skal fremlægges til godkendelse hos bygherren. På sydbroen er der ikke registreret kæmpe-bjørneklo, men entreprenøren er forpligtet til at orientere bygherren herom, såfremt kæmpe-bjørneklo registreres.

13 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 13 af 112 Cirka 200 m². Intet er placeret i arbejdsområdet. Cirka 10 m². Hele arealet er placeret i arbejdsområdet. Cirka 60m². Ca. 50 % er placeret i arbejdsområdet. Cirka 2x6m². Begge arealer er placeret i arbejdsområdet. Figur 3: Oversigt over kæmpe-bjørneklo i området. 3.2 Anstillingsplads Til anstillingsplads til skurby, opmagasinering m.v. kan entreprenøren disponere over arealer angivet på tegning /111/112. Entreprenøren er frit stillet med hensyn til indretning af anstillingspladsen, herunder placering af mandskabsskure. Der skal dog sikres tilstrækkelig plads til adskillelse af gående og kørende. En plan for indretningen skal fremsendes for bygherrens og arbejdsmiljøkoordinatorens bemærkninger inden etableringen. Anstillingspladsen må ikke anvendes til overnatning.

14 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 14 af 112 Entreprenøren er selv ansvarlig for fremskaffelse af vand og elektricitet til arbejdspladsen. Der kan forventeligt tilsluttes el (maksimalt 16 A) og vand ved Lindenborg Gods. Tilslutning af el skal ske med sikring for at strømforbruget ikke kan overstige 16 A. Tilsluttet vand kan alene benyttes til skurby og normalt vandforbrug. I forbindelse med vandspuling af beton (nedbrydning) skal entreprenøren påregne tilførsel af vand fra anden kilde. Bygherren skal orienteres om evt. aftaler indgået mellem entreprenøren og tredje part. Efter færdiggørelse af entreprisen skal entreprenøren fremskaffe erklæring om, at der ikke er udestående anliggender, som bygherren kan hæfte for. Entreprenøren sørger selv for de nødvendige mandskabsvogne, skure, containere mv. til materiel, materialer og personale med de velfærdsfaciliteter og det udstyr som kræves iht. de af offentlige myndigheder, herunder Arbejdstilsynet, stillede krav, overenskomster med organisationer og ansættelsesaftaler i øvrigt. Entreprenøren skal selv sørge for arbejdspladsens forsyning af arbejdsbelysning, varme, bade- og toiletforhold. Entreprenøren skal sørge for alle nødvendige myndighedstilladelser, herunder byggetilladelser, i forbindelse med etablering af alle midlertidige installationer og faciliteter samt for afmelding, fjernelse og retablering af alle installationer og områder efter endt brug - senest ved afslutningen af entreprisen. Entreprenøren skal sørge for, at områder, der er stillet til entreprenørens rådighed, holdes i ryddelig stand og renholdes under hele entreprisens gennemførelse. Affald, emballage og lign. må ikke henligge på arbejdsområdet, men skal opbevares og fjernes af entreprenøren. Orienteringsbelysning på anstillingspladsen og arbejdsområderne skal afskærmes og orienteres, så omgivelserne ikke generes, og slukkes dagligt ved arbejdes ophør. Det påhviler entreprenøren at overholde alle myndighedsbestemmelser samt Arbejdsmiljøloven vedr. arbejdsområdernes indretning og drift. Til brug for bygherren skal entreprenøren i tilknytning til entreprenørens kontor på arbejdspladsen stille kontor til rådighed, der opfylder følgende krav: Kontorpladser (kontorborde, kontorstole, belysning, opvarmning) til 4 personer. Kontoret skal være adskilt fra entreprenørens kontorer. Adgang til toilet og bad. Dataforbindelse, minimum som ADSL (minimum download/upload på 10/2 Mbit). Skal opfylde Arbejdstilsynets krav om indretning af arbejdsrum på faste arbejdssteder. Kontoret skal indeholde bad- og toiletfaciliteter, der opfylder Arbejdstilsynets krav om velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder. Faciliteterne skal have godkendt afløb til kloak eller tank.

15 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 15 af 112 Renholdelse og drift af tilsynskontoret påhviler entreprenøren. Kontoret skal være til bygherrens disposition fra senest 5 arbejdsdage efter arbejdets start til minimum 5 dage efter arbejdets afslutning. Entreprenøren skal stille fornødne rum til min. 10 personer inklusive opvarmning, belysning, rengøring mv. til rådighed for byggemøder. Det er op til entreprenøren om ovenstående rum til byggemøder forefindes i tilsynskontoret eller andetsteds på pladsen. Størrelsen på rummet kan dog ikke reduceres. Entreprenøren skal på arbejdspladsen råde over udstyr for tele- og datakommunikation ( , internet) mellem entreprenør og bygherren. Henstilling af materialer og materiel m.v. skal ske inden for områder afmærket i henhold til Vejregler for afmærkning af vejarbejder i gældende udgave. Materialer og materiel skal tilføres eller fjernes i takt med arbejdets udførelse således, at unødig oplagring undgås. Spild og affald skal løbende fjernes. Entreprenøren skal sikre sig, at alt materiel og alle materialer ikke kan løsrive sig i blæsevejr. For teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser henvises der til DS 476 Norm for teknisk forebyggelse mod kriminalitet på byggepladser. Entreprenøren træffer selv foranstaltninger til modvirkning af tyveri og hærværk, herunder opsætning af hegn. Evt. tyveri, skader og hærværk af enhver art, herunder også tyveri af bygherreleverancer på pladsen, er bygherren uvedkommende. For at forebygge hærværk i ubemandede perioder skal alle materialer og al materiel være forsvarligt låst inde på stillads eller i containere. Indhegning og afmærkning skal vedligeholdes således, at arbejdspladsen også uden for arbejdstiden - er effektivt afspærret. Indhegning og afmærkning skal genetableres efter hver ind- og udkørsel således, at uønsket trafik på arbejdsområdet undgås. Materialer og materiel, herunder skure, der henstilles i peroder hvor der ikke foregår arbejder skal placeres således at det ikke indebærer farer for trafikanterne. For henstilling af materiel og materialer, herunder skure, gælder at opstilling kun må finde sted inden for arbejdsområde begrænset mod trafik af trafikværn. Entrepriseledelsen, herunder formænd, skal kunne træffes på telefon indenfor normal arbejdstid (også når der arbejdes i flerholdskift) og i øvrigt, når der foregår arbejder på arbejdspladsen. Entreprenøren skal sørge for egen skiltning af pladsen så det tydeligt fremgår hvilke virksomheder der udfører arbejde på byggepladsen. Af skiltet skal fremgå virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer. Udenlandske virksomheder skal udover navn, adresse og CVR-nummer også skilte med deres RUT-nummer. Entreprenøren skal sørge for skiltning af påbudte værnemidler.

16 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 16 af Adgangsveje Adgangsveje til arbejdsområderne kan ske via adgangsveje direkte fra tilstødende offentlige veje. Ved hver ind-/udkørsel fra en anstillingsplads og adgangsvej etableres foranstaltninger for at undgå tilsmudsning af offentlig eller privat vej og skader på eksisterende belægningskanter. Adgang til brodækkets underside er forudsat foranstaltninger af minimum følgende omfang: Etape 1: Adgang via privat markvej. Vejen er åben i dagtimerne, men spærret med bom om aftenen og natten. Ejeren (Lindenborg Gods) skal til enhver tid have adgang til og passage på vejen. Etape 2: Adgang via privat markvej, jf. etape 1. Etape 3: Adgang via min. to trappetårne. Etape 4: Adgang via min. to trappetårne. Etape 5: Adgang via et trappetårn. Etape 6: Adgang via et trappetårn. Ovennævnte trappetårne etableres af entreprenøren. Iht. de på tegning /111/112 angivne arbejdsarealer langs broerne skal entreprenøren forestå etablering af afspærring omkring hvert pæleåg. Afspærringen skal placeres, således at der på alle steder er 1 meter fra den horisontale placering af den skrå afstivningskonstruktion (interimskonstruktion, jf. i øvrigt SAB Stillads og form) uanset højden heraf, se nedenstående skitser. Afspærringen udføres med N44 med forbundet med O45 spærrelægter som hånd- og knæliste.

17 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 17 af 112 Figur 4: Placering af afspærring ved søjler. Rød streg indikerer skråafstivning (interimskonstruktion), mens lyserød indikerer afspærring ved hver søjle. Entreprenøren skal selv etablere evt. yderligere adgangsveje inden for de anviste arbejdsområder, så der er en tydelige adskillelse mellem kørende og gående trafik fx med toppe og lægter, samt på jævnt og bæredygtig underlag. Hvis arbejdsvejen ikke er nærmere beskrevet eller fremgår af tegningsmaterialet og ikke anvendes til offentlig trafik, er det op til entreprenøren at fastlægge udførelsesmetoden, dog skal arbejdsvejen have en jævnhed der muliggør, at bygherren med sædvanlige køretøjer kan anvende arbejdsvejen. Krav angivet i SAB og AAB vil også gælde for evt. yderligere adgangsveje, jf. i øvrigt SAB 3.1 anførte ang. befæstelse af arbejdsarealer. Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedligeholdelsespligt: Fagtilsynet, bygherren og byggeledelse Repræsentanter for Aalborg og Rebild Kommuner Vejdirektoratet Ledningsejere og deres entreprenører efter aftale med entreprenøren Andre myndigheder, f.eks. Naturstyrelsen. For adgangsveje gælder følgende: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer efter nærmere aftale med vejmyndigheden.

18 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 18 af 112 Materiel- og materialekørsel til og fra arbejdsområdet skal ske under anvendelse af gult, roterende blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken. Til- og frakørsel skal altid ske i færdselsretningen. Bakning må kun ske bag afmærkningen ved ankomst til arbejdspladsen. Åbninger for til- og frakørsel skal placeres som angivet på trafikafviklings- og afmærkningsplan, eller som aftalt med vejmyndigheden. Entreprenørens adgangsveje til arbejdsområdet skal udenfor arbejdstid være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holdes afspærret så uvedkommende færdsel forhindres. Forskrifter og påbud fra vejbestyrelse, arbejdstilsynet og politi skal nøje overholdes, herunder ved etablering af ind- og udkørsel til offentlig vej. Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejen(e) til opretholdelse af dens/deres farbarhed påhviler entreprenøren. Særligt vedr. underført markvej på sydbroen Entreprenøren skal for hhv. etape 1 og 2 levere og opstille træinddækning (trærammer inkl. træbeklædning), som afgrænser det aktuelle fritrum, som angivet på nedenstående Figur 5. Træinddækning skal være kontinuerlig gennem samtlige interimskonstruktioner (jf. SAB Stillads og form) samt to meter på hver side heraf. Træinddækning skal være fuldstændig uafhængig af interimskonstruktionen, både geometrisk og statisk, men kan monteres i broen. Design heraf (tegningerne på skitseniveau som beregninger) skal fremsendes til bygherren for godkendelse. Træinddækning dimensioneres for egenlast samt vindlast og skal udformes således, at denne ikke beskadiger interimskonstruktionen ved påkørsel og i øvrigt iht. gældende DS/EN Fritrumsprofilet skal opmåles efter etablering af træinddækning i samråd med bygherren.

19 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 19 af 112 Figur 5: Illustration af træramme omkring interimskonstruktioner Entreprenøren skal ligeledes etablere højdeadvarsel 10 m fra broen i begge sider, evt. inden nærmeste tilstødende vej, som aktiveres, såfremt køretøjer der er højere end den aktuelle frihøjde (medindregnet ovenstående beskrevne trærammer) fratrukket 10 cm kører herunder. Højdeadvarslen skal tage højde for evt. ændring i underført vejs koter på positionen for højdeadvarslen i forhold til under broen. Højdeadvarslen skal udføres som en stålplade med rød og hvid markering (som O45). Stålpladen skal i bredden dække hele den underførte passage og understøtningen til højdeadvarslen. Pladens tykkelse skal være 2-3 mm. Entreprenøren skal tillige forestå sænkning af adgangsvejen, således at vejoverside er ca. 100 mm over interimskonstruktionens nedre element, jf. Figur 5 samt nedenfor. Entreprenøren skal tillige udføre sikring af det nedre element iht. entreprenørens forslag, eksempelvis ved placering af køreplader over det nedre element, således at det nedre element ikke belastes direkte ved passage af køretøj. Der henvises slutteligt til afsnit 5, Ledninger, idet der er placeret ledninger i markvejens trace samt på tværs heraf. Krav til sænket markvej: Den midlertidige markvej opbygges af det afgravede gruslag fra eksisterende trace (såfremt dette under udførelsen vurderes som værende ikke muligt, benyttes ca. 200 mm SGII iht. AAB Stabile grusbærelag. Dette skal aftales med bygherren). Entreprenøren skal forestå nødvendig afvanding af markvejen, som kan udføres ved tværfald mod nord og afgravning i 200 mm render til lavere punkter. Afvandingen skal dokumenteres ved indmåling. Maksimal hældning i vejens retning: 10 %. Herudover skal mængden af afgravning reduceret så vidt muligt.

20 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 20 af 112 Krav til retableret markvej: Markvejen retableres til oprindeligt niveau med samme faldforhold og med de afgravede materialer. De afgravede materialer indbygges iht. SAB Jordarbejder. Såfremt dette under udførelsen ikke vurderes som værende muligt, opbygges denne af 200 mm SGII iht. AAB Stabile grusbærelag på genindbygget råjord. Dette skal aftales med bygherren. Entreprenøren skal senest to uger inden påtænkt opstart af etablering samt senere nedtagning af interimskonstruktioner samt ovennævnte trækonstruktion ved markvejen koordinere med lodsejeren, idet denne bruger markvejen til transport. Entreprenøren kan forudsætte 2 dages afspærring af markvejen til hhv. etablering til etape 1, flytning fra etape 1 til etape 2 og nedtagning efter etape 2. Herudover skal lodsejeren have ubegrænset adgang til benyttelse af markvejen. Kontaktoplysninger fås via bygherren og bygherren skal af entreprenøren holdes orienteret om aftalen. 3.4 Aflevering af arbejdsområder og adgangsveje Entreprenøren skal ved arbejdets afslutning (herunder også efter afslutning hvert år) vederlagsfrit udbedre forvoldte skader. Alle skader på adgangsveje skal udbedres af entreprenøren. Dette gælder også skader på veje, entreprenøren har benyttet til materiel- og materialetransport under arbejdernes udførelse. Alle byggepladshegn fjernes og alle midlertidigt fjernede hegn o.l. skal retableres og bekostes af entreprenøren. Skader på broen efter demontering af tæt skærm (eksempelvis borehuller) skal repareres, som udgangspunkt med cementbaseret mørtel iht. DS/EN 1504 og være klasse R3. 4 Færdselsregulerende foranstaltninger 4.1 Alment I denne entreprise benyttes begreber, jf. definitioner i Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. Bestemmelserne i Instruktion: Råden over vejareal, Vejdirektoratet i gældende udgave, er gældende for entreprisen. Vejledning for afmærkning af vejarbejder i gældende udgave er ligeledes gældende for entreprisen. Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejderne respektere den etablerede afspærring og afmærkning. Ved færdselsregulerende foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der af entreprenøren udføres på vejarealer for den almindelige trafikafvikling, herunder foranstaltninger for trafiksikkerhed og markering af grænse eller længdeafspærring mellem arbejdsområder og trafikområder.

21 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 21 af Anlægslogistik Arbejdets omfang Entreprenøren skal forestå den almindelige drift og vedligehold af de færdselsregulerende foranstaltninger, der etableres i entreprisen. Eventuelle supplerende arbejdsmiljømæssige foranstaltninger til ovennævnte, bl.a. beskyttelsesmodul begrundet i entreprenørens metodevalg, skal vælges og placeres på en sådan måde at trafiksikkerheden for vejtrafikken ikke forringes. Ved arbejdsområder fastlægges art af supplerende foranstaltning efter arbejdsområdets karakter og faktiske konstruktionsarbejder, herunder disses afstand fra køresporsgrænsen, da forhold i arbejdsområdet, herunder hensyntagen til arbejdsmiljøet kan medføre andre sikringsforanstaltninger end de, der kræves for trafikken. Trafikområder administreres af pågældende vejmyndighed Vejdirektoratet eller kommunen der også forestår den almindelige drift og vedligehold inklusive beredskabsopgaver og vinterforanstaltninger i forbindelse med den offentlige trafik. Entreprenøren skal udføre arbejdet i henhold til fasebeskrivelse anført i SAB-Arbejdsplads afsnit 1 Arbejdet omfatter levering, opstilling, inspektion, drift, vedligehold og fjernelse af afspærringer og afmærkning samt etablering af interimsbelægning i henhold til tegninger. Arbejdet omfatter også beredskab samt samtlige forberedende arbejder nødvendige for samtlige etaper af udførelsen, herunder evt. andre afmærkninger som der er behov for i forbindelse med etablering af kørebaneafmærkning. Færdselsregulerende foranstaltninger i entreprisen fremgår af nærværende SAB samt følgende projekttegninger:

22 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 22 af Materialer Derudover vil der være behov for kortvarig afspærring af broen i begge retninger i forbindelse med løft til udskiftning af lejer, jf. SAB Lejer. Entreprenøren er ansvarlig for at søge og indhente nødvendige tilladelser af vejmyndigheden. Arbejder på broen udføres i 6 etaper, som beskrevet i indledningen i nærværende kapitel. Hastigheden forbi arbejdsområdet vil i samtlige etaper være begrænset til 50 km/t. Der skal i forbindelse med trafikafviklingen etableres interimsbelægninger uden for broerne. Der henvises til SAB Andre arbejder, afsnit 1 Vejbelægninger. I samtlige etaper opretholdes i 1 kørebane som skal deles mellem hhv. trafik mod nord og trafik mod syd. Trafikken reguleres vha. signalregulering med en omløbstid på som udgangspunkt sekunder. Signalet skal indstilles efter trafikstrømmen, dvs. længere grøntid i den dominerende trafiks retning om hhv. morgenen og eftermiddagen. Endelig indstilling udføres i samråd med bygherren, og det skal være muligt at ændre omløbstider løbende i byggeperioden. Levering, opsætning, forsyning, drift og vedligehold (inkl. beredskab) samt fjernelse af signalanlæg udføres af entreprenøren. Der skal leveres separat signalregulering til cykeltrafik. Signal til cykeltrafik skal kun give grønt lys de første 10 sekunder af signalet for bilister. Antallet af sekunder skal tillige kunne ændres. Signalet skal endvidere ifm. udrykninger kunne sættes på rødt i begge ender ved modtagelse af SMS-besked. Entreprenøren skal tilslutte blåt blink til anlægget, så entreprenørens folk og trafikanter adviseres om, at alle signaler sættes på rød. Entreprenøren skal i sin detailplanlægning benytte en entydig terminologi for de forskellige etaper, som går igen på trafikreguleringsplaner, tidsplaner mv. Entreprenøren skal i sin planlægning af etablering, omlægning og fjernelse af trafikafspærringer varsle evt. ledningsejere i tide. Som en del af arbejdet skal entreprenøren i hele perioden anvise en ansvarlig for drift og vedligehold af færdselsregulerende foranstaltninger samt en stedfortræder. En af disse skal kunne kontaktes på alle dage og i alle døgnets timer. Jf. endvidere SAB afsnit ang. beredskab/varsling. Information af offentligheden, herunder meddelelser om trafikomlægninger mv. via pressen og TC, forestås af bygherren. Entreprenøren bistår med nødvendige oplysninger Afspærrings- og afmærkningsmateriel inkl. signalanlæg leveres af entreprenøren. Materialer og materiel til afspærring og afmærkning skal opfylde krav i Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m. i gældende udgave. Det tillades ikke, at trafikafmærkninger, betonklodser, skærme og lignende udnyttes reklamemæssigt, dog skal materiellet mærkes tydeligt entreprisespecifikt med telefonnummer på ansvarlig vagt evt. i form af labels Midlertidig kørebaneafmærkning Der anvendes midlertidig hvid kørebaneafmærkning med RL som min. R3 iht. AAB - Kørebaneafmærkning.

23 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 23 af Udførelse Generelt Trafikværn Ved vejarbejder af længere varighed anvendes hvid termoplast i reduceret tykkelse, t=2 mm. Eksisterende kørebaneafmærkning fjernes med plantallerkenfræser, ved vandfræsning eller anden fræsemetode, som ikke skaber for trafikanten vildledende "ar" i asfaltbelægningen. Ved start af en omlægning indmeldes dette til trafikcentret (TC). Når en trafikomlægning er påbegyndt, kan den normalt ikke standses i andet end slutsituationen, alternativt startsituationen. Ved fare for ikke at kunne nå at gennemføre en påbegyndt trafikomlægning, eventuelt på grund af vejrforhold, tilkaldes bygherren straks, så nødvendige ændringer kan aftales, iværksættes og meddeles. Inden en trafikomlægning afsluttes, og trafikken frigives til omlagt situation, indhentes bygherrens accept hertil. Umiddelbart efter afslutning indmelder entreprenøren dette til TC. Alle kortvarige godkendte indgreb, dvs. hvor der foreligger godkendt rådighedstilladelse skal senest dagen før kl. 12 være varslet til vejmyndigheden. Eksisterende kørebaneafmærkning der ikke er på belægning, der fjernes ved fasens belægningsarbejder fjernes forud for opstart af trafikomlægningen. Det samme anbefales for nye striber for næste trafikfase i et arbejdsområde. Midlertidig annullering af tavler ved overstregning eller tildækning skal udføres i henhold til anvisninger og anbefalinger i Håndbog. Afmærkning af vejarbejder m.m. Trafikværn opsættes efter afsætningsdata angivet ved stationeringer på afmærkningsplaner for trafikafvikling og tværprofil for den aktuelle fase. Hvor der er testede overgangsstykker mellem forskellige typer af trafikværn skal disse overgangstykker anvendes. Trafikværn påbegyndes og afsluttes som anført i fabrikantens monteringsvejledning. Afstand mellem skråningskant og bagkant trafikværn skal være større end trafikværnets dynamiske arbejdsbredde. Trafikværn, benyttet af entreprenøren inde i arbejdsområdet for at kunne oplagre påkørselsfarlige materialer/genstande indenfor en afstand mindre end 3,00 m fra køresporkant eller for at yde beskyttelse for manuelt arbejde, skal ligeledes være T3, sikkerhedsklasse A. Under etape 5 skal det tilbageførte værn nær Fjellerad Bygade erstattes med koblede dæk jf. tegning Tæt skærm: Der skal etableres tæt skærm mod trafikken på det midlertidige trafikværn op mod arbejdsområdet samt på eksisterende brorækværk.

24 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 24 af 112 Tæt skærm mod trafikken skal være minimum 2 meter høj (målt fra belægningens overside). Tæt skærm på eksisterende broautoværn skal være mindst samme højde som autoværnet. I områder, hvor der udføres sandblæsning, højtryksspuling, og/eller nedbrydningsarbejder på brodæk, skal entreprenøren, af hensyn til risiko for løsrevne fragmenter, etablere en supplerende tæt skærm mod trafikken lokalt omkring arbejdsområdet. Denne afskærmning kan udføres flytbar skærm, som har en minimum udstrækning på minimum 2 meter fra spulehoved (eller tilsvarende) og er 1,2 meter høj placeret med indbyrdes afstand på 1,4 meter. Disse mål er minimumskrav, og skal såfremt der er behov skærpes, således at sikkerheden og/eller effektiv afskærmning for trafikken effektivt kan opnås. Entreprenøren forestår design af tætte skærme iht. gældende normer. Vindlasten tillades ikke nedsat med baggrund i årstidsvariationen. Omlægning af kørebanearealer: Inden vejtrafikken omlægges, skal entreprenøren etablere interimsbelægning i rabatter op mod den ensrettede færdsel iht. trafikafviklingstegningerne. Etablering af interimsbelægning skal udføres inden omlægningen af trafikken igangsættes. Interimsbelægning kan udføres under spærring efter Standardtegninger for afmærkning af vejarbejder L0201. Opbygningen af interimsbelægningen fremgår af SAB Andre arbejder, afsnit 1 Vejbelægninger. Vejtrafikken omlægges i hver etape, så der opretholdes én kørebane, der skal benyttes af både trafik mod syd og trafik mod nord. Trafikken lysreguleres. Omlægning af cykeltrafik: Cykeltrafikken omlægges på samme vis som biltrafikken, da cykeltrafikken afvikles på kørebanen. Cykeltrafikken skal have eget signal. Signal til cykeltrafik skal give grønt for cyklister de første 10 sekunder af signalet for bilister. Broen skal spærres for cyklister og gående under udførelsen af kunststofbaseret fugtisolering. Entreprenøren skal opsætte orienteringstavler på begge sider af broen ca. 200 m derfra ca. 14 dage før trafikomlægning til hvert år påbegyndes. Følgende tekst skal fremgå af orienteringstavlerne (på 4 linjer) for hhv. år 2018, 2019 og 2020: 2018: Broarbejde, april 2018 oktober 2018, Vis hensyn, : Broarbejde, april 2019 oktober 2019, Vis hensyn,

25 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 25 af : Broarbejde, april 2020 oktober 2020, Vis hensyn, Se i øvrigt SAB Styring og Samarbejde afsnit 8. Den endelige placering aftales med bygherren i forbindelse med det indledende møde ved entreprisens igangsættelse og i forbindelse med detailplan for trafikforanstaltninger. Spærretider: 4.4 Kontrol Der er ingen spærretider for den berørte strækning Kontrol og eftersyn af afmærkning Entreprenøren skal sikre, at afmærkningen er opstillet i overensstemmelse med rådighedstilladelsens afmærkningsplan og fungerer fejlfrit. Entreprenøren skal udføre et eftersyn af al afmærkning mindst 2 gange dagligt på hverdage og 2 gange dagligt på lør-, søn- og helligdage samt rette eventuelle opståede fejl. Alle eftersyn dokumenteres i logbog. På hverdage udføres 1. eftersyn mellem kl. 05:00 og kl. 6:30, 2. eftersyn mellem kl. 19:00 og kl. 21:00. På lør-; søn- og helligdage skal der være mindst 6 timer mellem de to eftersyn, og begge udføres mellem kl. 7:00 og kl. 18: Logbog Entreprenøren skal føre en daglig elektronisk logbog, der som minimum har følgende informationer: Hvem har forestået eftersynet og hvornår? Hvilke observationer er der gjort? Er der konstateret fejl/afvigelser? Sted (kilometrering, retning, GPS-koordinater). Hvad er rettet og hvornår. Er der foretaget andre foranstaltninger (fx indberetning af uhensigtsmæssige forhold)? Hvert eftersyn skal dokumenteres med det fornødne antal digitale billeder. Vedr. kortvarigt lån af kørebaneareal: Hvilke, hvor og hvornår er kortvarige ændringer af trafikområde udført. Hvem har udført ændring, hvorfor. Hvornår er indmeldinger herom givet til TC og af hvem. Det påhviler således entreprenøren straks at reagere ved mangelfuld afmærkning, idet entreprenøren vil blive gjort ansvarlig for færdselsuheld som følge af defekt afmærkning.

26 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 26 af Ledninger Eksisterende kendte ledninger er angivet på tegning /131. Der er ingen kabler i selve brodækket, men der er placeret en ledning hhv. ca. 3,5 meter nord for nordlige pæledæk samt 4,5 meter syd for sydlige pæledæk. Begge er ejet af TDC. I forbindelse med sænkning af markvejen under Sydbroen, skal der fra entreprenørens side tages særlig hensyn til ledninger placeret i selve markvejen, jf. tegning I selve markvejen føres et lavspændingskabel ejet af HEF, mens der skråt i dele af markvejen samt på langs af broen føres et styrekabel samt højspændingskabel. På førnævnte tegning er det angivet, at et telekabel, som er ejet af TDC, føres under broen i markvejen. Dybde af kablet blev målt til ca. 45 cm fra jordoverfladen. Figur 6: Markering af telekabel, som føres under broen syd for markvejen. Der er herudover udført følgende dybdemålinger lokalt ved markvejen, se desuden Figur 7. HEF Lavspændingskabel: Ca cm fra jordoverfladen HEF Højspændingskabel: Ca. 90 cm fra jordoverfladen HEF Styrekabel: Ca. 70 cm fra jordoverfladen

27 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 27 af 112 Figur 7: Markering af højspændingskabel (inkl. styrekabel) samt lavspændingskabel som føres under broen i markvejen. Entreprenøren skal umiddelbart efter kontraktindgåelse tage kontakt til ledningsejere, således at det sikres, at evt. omlægning kan udføres, samt at evt. ledningsforlægning ikke har konsekvens for tidsplanen. Det understreges, at de på tegningerne viste placeringer alene er til orientering. Anførte ledningstracéer kan omfatte flere typer og antal ledninger og kabler. Entreprenøren skal indhente oplysninger om eksisterende ledninger i arbejdsområdet, før arbejdet påbegyndes. Såfremt de indhentede oplysninger ikke er tilstrækkelige for genfinding af ledningerne, skal ledningsejerne anmodes om at påvise deres ledninger og kabler. Opmærksomheden henledes på, at oplysninger fra LER kun er gældende i en meget begrænset periode, hvorfor der kan være behov for, at entreprenøren indhenter oplysninger flere gange. Før arbejdet påbegyndes i nærheden af eksisterende ledninger eller kabler, skal entreprenøren give besked til ledningsejerne indenfor den aftalte tidsfrist. Blotlægges ikke kendte ledninger ved anlægsarbejdet, skal entreprenøren orientere ledningsejerne og bygherrens tilsyn for en klarlæggelse af ejerforhold. Nøjagtig ledningsplacering skal fastlægges ved håndgravning. Arbejdskørsel over ledninger må kun ske, hvor de er tilstrækkeligt beskyttede. Såfremt der sker skade på ledninger, vil betalingsspørgsmålet skulle afklares mellem entreprenør og ledningsejer.

28 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 28 af Verifikation af eksisterende ledninger 5.2 Sikring Når entreprenøren har lokaliseret ledningen eller ledningsejeren har påvist ledningen, skal entreprenøren ved håndgravning blotlægge alle eksisterende ledninger og kabler, som berøres af arbejdet og som bevares under arbejdets gennemførelse, inden der maskingraves på stedet. De af ledningsejerne opstillede betingelser for at arbejde i nærheden af ledningerne skal overholdes. Såfremt der under gravning findes ledninger eller kabler, som ikke fremgår af de indhentede oplysninger, underrettes ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Disse ledninger registreres og indmåles (x, y, z) af entreprenøren, hvorefter entreprenøren fortsætter arbejdet efter ledningsejernes anvisninger. Entreprenøren skal sikre, at ledninger og kabler ikke lider overlast, og til formålet udarbejde arbejdstegninger for interimskonstruktioner eller -foranstaltninger. Ved undergravning af eksisterende ledningsanlæg skal den fritliggende installation afstives mod brud og beskyttes mod beskadigelse under arbejdets udførelse. Den påtænkte afstivnings- eller sikringsmetode skal forelægges ledningsejer til accept samt for bygherrens tilsyn til orientering, inden arbejdet påbegyndes. Afhængig af hvorledes entreprenøren vælger at tilrettelægge anlægsarbejdet, kan det være nødvendigt at udlægge køreplader til beskyttelse af ledninger og kabler mod overlast fra kørsel med maskiner med stort akseltryk. Den pågældende beskyttelse skal udføres efter nærmere aftale ledningsejerne og bygherrens tilsyn. Ledningsprotokollerne kan indeholde sådanne bestemmelser. 6 Laboratoriefaciliteter Det påhviler entreprenøren at lade udføre prøvning ved specielle prøveanstalter som angivet i SAB samt AAB. Betonarbejder Til kontrol af betonarbejder kræves ikke oprettelse af et stationært betonlaboratorium, men entreprenøren sikrer, at der på anstillingspladsen kan gennemføres de i SAB og AAB for betonbroer foreskrevne kontroller af betonen, herunder: Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål. Den friske betons luftindhold bestemt ved Pressurmetermetoden. Udstøbning af betonprøvecylindere (d = 150 mm, h = 300 mm). Den friske betons temperatur. 7 Miljøforhold Rebild og Aalborg har udstedt enslydende miljøkrav i forbindelsen med nærværende entreprise. Således vil der være de samme krav for udførelse i begge kommuner. Disse

29 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 29 af Alment krav er angivet i SAB bilag 4 Kommunalforskrift nr Forskriften er i denne entreprise gældende for begge kommuner. Entreprenøren skal minimum 15 arbejdsdage før iværksættelse af arbejder, der trods planlagte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt m.v., orientere bygherren, således at bygherren kan advisere naboer, der forventes berørt af generne. Entreprenøren skal senest 10 arbejdsdage før arbejdets udførelse anmelde arbejdet til Aalborg Kommune og Rebild Kommune via det elektroniske anmeldelsesskema på Aalborg Kommunes hjemmeside: Arbejdet skal ikke anmeldes til Rebild Kommune, idet denne kommune orienteres via Aalborg Kommune. Entreprenørens skal løbende orientere arbejdsmiljøkoordinatoren (AMK-B) om alle miljømæssige forhold og hændelser af betydning, herunder klager fra naboer eller lign. Hvis entreprenøren under udførelsen af et delarbejde kan forudse eller konstatere at et miljøkrav ikke kan overholdes, skal bygherren straks orienteres. 7.2 Støjgener Entreprenøren skal, ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger, sikre, at omgivelsernes støjgener ved anlægsaktiviteterne mindskes. Entreprenøren udarbejder og vedligeholder løbende en liste over støjende aktiviteter. Listen skal give bygherren mulighed for at informere de involverede kommuners kontaktpersoner om entreprenørens indmeldinger om støjende aktiviteter senest 2 uger før de støjende aktiviteter igangsættes. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener. Der henvises herudover til krav i bilag 4 Kommunalforskrift nr Vibrationsskader og vibrationsgener 7.4 Støvgener Der henvises til krav i bilag 4 Kommunalforskrift nr Der må ikke spredes støv fra arbejdsområder, så der forekommer synligt støv i luften uden for arbejdsområdernes afgrænsning. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges. Såfremt der på trods heraf opstår støvgener, skal entreprenøren bekæmpe disse. Dette skal inkludere overvejelser omkring max. tilladelige vindhastigheder under visse arbejder. Dette kan eventuelt ske ved valg af på- og aflæsningsmetoder, der begrænser emission af støv samt planlægning af arbejdstidspunkter

30 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 30 af 112 Entreprenøren skal gennem sin egenkontrol som minimum gennem daglig inspektion kontrollere, at der ikke forekommer støvgener fra entreprisens aktiviteter. Der henvises til krav i bilag 4 Kommunalforskrift nr Forurening på tilstødende veje Entreprenøren skal drage omsorg for, at de tilstødende konstruktioner, herunder broer, autoværn og rækværker, brønde og afløbsledninger m.v., ikke tilsmudses unødvendigt under og i forbindelse med arbejdets udførelse. Eventuelle tilsmudsninger skal hurtigst muligt fjernes omhyggeligt med midler og metoder, der kan godkendes af vejmyndighed/ejer. Brønde og riste med flydende karm, som entreprenøren i forbindelse med belægningsarbejdet har håndteret, skal oprenses for nedfaldne materialer. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke metoder og udstyr der påtænkes anvendt ved rengøring af køretøjer og ved renholdelse af eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt ved bekæmpelse af støvgener. 7.7 Beskyttelse af dyre- og planteliv Arealerne på begge sider af landevejen nord for Lindenborg Å er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Entreprenøren skal sikre, at der er fri passage for vandet under broen samt for grødeskæringsbåde og drivende grøde. 7.8 Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Udledning af vand: Nedenfor er angivet retningslinjer for udledning af spildevand hidrørende fra betonnedbrydning. Det er alene entreprenørens ansvar at udforme og få godkendt dispensation fra miljølovens 28 således at spildevand kan udledes til Lindenborg Å. I forbindelse med vandspuling af brodæk kan entreprenøren etablere kar på undersiden af broen under de aktuelle steder, hvor vandet udledes (eksempelvis afløb, dryprør eller af entreprenøren borede huller) for at forhindre forurening af Lindenborg Å samt områder under og omkring broen. Større betonrester, der ikke kan udledes til kar, fjernes manuelt fra brodækket og bortskaffes til godkendt deponi. Karrene samt udledningen til Lindenborg Å skal som minimum opfylde følgende krav, hvilket tillige må forventes beskrevet i ansøgningen: Vand og slam fra karrene skal pumpes op i egnede beholdere/containere Det samlede volumen af beholdere/containere skal være så stort at alt procesvand fra en arbejdsdag kan opbevares Procesvand skal bundfældes ind til det suspenderede stof er under grænsen (se nedenfor). Tiden herfor afhænger af partikelstørrelsen af det nedbrudte beton. Der må ikke være synlige spor i vandet ved udledningen. Udledt spildevand skal have en ph-værdi på mellem 6-9.

31 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 31 af 112 Mængden af suspenderet stof må ikke overstige, de af myndighederne stillede krav. Bundfældet slam skal bortskaffes til godkendt deponi. Følgende må som minimum forventes indarbejdet i ansøgningen: Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal iværksættes, således at der ikke er risiko for, at der udledes forurenet vand til de beskyttede arealer (eksempelvis hvad der vil ske såfremt et kar brister (inkl. hvor vandet vil løbe hen) samt hvorledes et kar fastholdes således at det ikke sejler væk i tilfælde af oversvømmelse af Lindenborg Å eller arealer under og omkring broen). Udledning af spildevand aftales med Aalborg Kommune.. Uanset om entreprenøren vælger at udlede til Lindenborg Å, skal entreprenøren udarbejde en arbejdsprocedure, hvori følgende som minimum beskrives: Hvorledes det sikres at der ved uheld ikke udledes vand til hhv. 3 arealer eller vandløb. 7.9 Affaldshåndtering og -bortskaffelse I forbindelse med gennemførelse af entreprisen vil der forekomme opbrydning, nedbrydning, opsamling og produktion af affald. Håndtering af affald herunder anmeldelse skal ske i overensstemmelse med affaldsregulativer i Aalborg Kommune. Med hensyn til anmeldelse af evt. bygge- og anlægsaffald skal det ske via med angivelse af den pågældende adresse i Aalborg Kommune. I forbindelse med anmeldelsen skal der foreligge en vurdering/screening af, om byggeaffaldet indeholder miljøfremmede stoffer (asbest, bly, PCB m.m.). Alle nedbrudte materialer skal bortskaffes til godkendte modtageanlæg. Det skal bemærkes, at der i dybdelinjen på begge broer er benyttet tjæreepoxybeton, jf. også PSS. Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive: Hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse Hvordan der holdes orden og ryddeligt på arbejdsområdet og på arbejdspladsen Kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ Containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold Oprydning og rengøring ved de forskellige etapers afslutning Entreprenøren skal oplyse affaldsmængder og oplysninger og bortskaffelse Entreprenøren skal på forlangende aflevere kopi af køre- vejesedler fra transportør samt kvitteringer fra modtager erlægges.

32 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 32 af 112 Entreprenørens affaldshåndtering vil være et fast punkt på dagsordenen for byggemøder. 9 Vinterforanstaltninger Foranstaltninger, der udføres for at gennemføre arbejdet i vinterperioden 1. november 31. marts, omfatter både vejrligsbestemte og årstidsbestemte vinterforanstaltninger. Ved de årstidsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, som er nødvendige at iværksætte uafhængig af det aktuelle vejrlig. Ved de vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der iværksættes i vinterperioden, så det aktuelle vejrlig ikke volder skade på materialer og konstruktioner før, under og efter arbejdets udførelse. For betonarbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der ved betonstøbninger iværksættes hele året til hindring af skadelige temperaturforskelle og dem der iværksættes i vinterperioden grundet det aktuelle vejrlig. Ved andre arbejder skelnes mellem de foranstaltninger, der udføres grundet aktuelle vejrlig i vinter- og sommerperioden. Entreprenøren skal - som biydelser til de i øvrige SAB er beskrevne arbejder i vinterperioden - udføre nedenstående: Årstidsbestemte vinterforanstaltninger Opbrydning af frossen jord med en frostskorpe på mindre end 100 mm Udførelse af simpel tørholdelse jf. SAB Jordarbejder Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger ved de arbejder, der er undtaget i bekendtgørelsen, men udføres jf. entreprisens arbejdsplan. Arbejdets omfang Arbejdet omfatter: Udarbejdelse af en plan for de vinterforanstaltninger inkl. vinterberedskab, der planlægges udført/iværksat for arbejder jf. entreprisens arbejdsplan. Etablering af nødvendige vinterforanstaltninger på anstillingspladser så som orienteringsbelysning, frostsikring af installationer, interimsveje, inddækning m.v. af arbejdssteder, afvandingsforanstaltninger. Udførelse af årstidsbestemte vinterforanstaltninger for aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområder Udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger for de aktuelle arbejder/aktiviteter i arbejdsområderne Grundlag: Vejledning om bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts VEJ nr af Vinterstøbning af beton. Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 125

33 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 33 af Materialer 9.3 Udførelse Til glatførebekæmpelse anvendes grus eller tøsalt. Til opvarmning af konstruktioner eller i telte anvendes afhængig af varmebehov varmeblæser eller varmekanon. Varm beton skal bestå af beton blandet af forvarmede tilsætningsmaterialer ved blanding på værk. Generelle krav Inden den 1. oktober årligt - afleveres den i AAB - Styring og samarbejde afsnit 3.2 nævnte plan for vejrligsforanstaltninger. De i planen beskrevne vinterforanstaltninger udføres til sikring af: At arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang. At der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejde. At arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav. At arbejdet umiddelbart igen kan optages, såfremt ekstreme vejrforhold har medført standsning. Betonarbejder Ved lufttemperaturer under -5 C eller hvis støbeskellene, der skal støbes mod, er under 0 C, må betonstøbning kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat. Således skal al sne og is være fjernet fra den konstruktionsdel, der skal støbes imod. Nødvendig isoleringsdækning og eventuel forvarmning skal udføres. De i AAB - Beton krævede målinger af betontemperaturen i konstruktioner under afbinding og hærdning, skal i vinterperioden foretages frem til betonen er frostsikker. Ved lufttemperaturer ned til 5 C udføres afdækning af nyudstøbt beton med presenninger, vintermåtter eller skumplastmåtter. Særlige foranstaltninger (ved lufttemperaturer under 5 C) omfatter eksempelvis overdækning af arbejdssteder med telte. Brug af varm beton vil normalt være nødvendig. Asfaltarbejder Asfaltmaterialer, der anvendes i vinterperioden, skal holdes varme frem til udlægningsstedet ved brug af isolerede og overdækkede vognlad. Asfaltarbejder må kun udføres, når nødvendige særlige foranstaltninger er iværksat for det aktuelle vejrlig, herunder udførelsesprocedurer til sikring af, at udlægning af asfalt udføres med den nødvendige asfalttemperatur indtil tromling og komprimering er afsluttet. Fugtisoleringsarbejder

34 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Arbejdsplads Side 34 af Kontrol Såfremt krav til vejrforhold under udførelse, herunder temperatur- og fugtkriterier, ikke kan overholdes, skal der iværksættes nødvendige foranstaltninger, som f.eks. inddækning med opvarmet telt. Vejrligsbestemte foranstaltninger for gennemførelse af arbejder i vinterperioden er i øvrigt beskrevet i de respektive AAB og SAB. Generelt Der skal for hvert arbejdsområde udføres daglig logbog, af hvilken det som minimum fremgår: Hvilke foranstaltninger er udført og for hvilke arbejder/aktiviteter. I hvilke mængder er foranstaltningerne udført. Vejrprognose for evt. forebyggende foranstaltninger. Kopi af denne logbog skal afleveres til bygherrens tilsyn ved udgangen af hver uge og senest den efterfølgende tirsdag. Entreprenørens byggepladsforanstaltninger skal omfatte alle foranstaltninger for at opretholde drift af arbejdspladsen i fuldt omfang i vinterperioden, herunder bl.a., men ikke begrænset til nedenanførte foranstaltninger: Afvanding af byggepladsens arbejdsområde, Etablering og drift af forsyningsledninger nødvendige for arbejdets udførelse herunder sikring af disse mod frost, Etablering, vedligehold og fjernelse efter endt brug af befæstede arealer for færdsel og oplag, Belysning af byggepladsen og dennes befærdede arealer, Eventuel inddækning af skure, oplag, stillads mv. Forstærkning af færdselsarealer og oplagspladser (stabilisering, interimsbelægning på geotekstil, nedtromling af sten, jernplader etc.), Frostsikring af bygherrens og egne installationer, Afdækning af forarbejdede materialer Foranstaltninger til sikring mod frosthævning af stilladsfundamenter. Snerydning og glatførebekæmpelse på veje, pladser og stier langs med og inden for arbejdsområdet, der er taget i brug af den offentlige trafik, udføres ved bygherrens foranstaltning. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig ulemper fra sne mv. hidrørende fra denne rydning og henlagt langs med færdselsarealerne. Snerydning inden for arbejdsområdet skal udføres af entreprenøren som vejrligsbestemt vinterforanstaltning. Entreprenøren skal i vinterperioden mobilisere nødvendigt materiel til snerydning og grusning af arbejdsområder. Vejrligsforanstaltninger for gennemførelse af arbejder i vinterperioden er i øvrigt beskrevet i de respektive AAB samt i SAB Vejrligsforanstaltninger.

35 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Jordarbejder Side 35 af 112 Jordarbejder 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Jordarbejder. Vedr. SAB Jordarbejder, afsnit 8 og 9 henvises der endvidere til hhv. "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for bundsikring af sand og grus" og "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus. Arbejderne omfatter Jordarbejder ved broender Jordarbejder under broen i forbindelse med etablering af interimskonstruktioner Jordarbejder ved sænkning af markvej (etape 1+2), jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 3.3. Rydning i nødvendig grad Evt. jordarbejder i forbindelse med befæstelse af arbejdsarealer, jf. afsnit Forberedende arbejder 2.1 Rydning Arbejder omfatter: Rydning af evt. bevoksning og anden vegetation under bro i forbindelse med indretning af arbejdsområder, jf. tillige SAB Arbejdsplads, afsnit 3.1. Rydning af kæmpe-bjørneklo, jf. tillige SAB Arbejdsplads, afsnit 3.1. For midlertidig inddragede arealer til arbejdsplads/arbejdsområder aftales rydningens omfang med bygherren og lodsejer. Før rydningen af beplantning startes op skal de anviste arealer gennemgås af entreprenøren i fællesskab med bygherren, jf. tillige SAB Arbejdsplads, afsnit 3. 3 Muldjords- og blødbundsarbejder 3.1 Muldjord Arbejdet omfatter: Afgravning af muld i forbindelse med interimsbelægning.

36 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Jordarbejder Side 36 af Råjordarbejder 5.1 Afgravning af jord Arbejdet omfatter: Afgravning af grus og fyldjord ved broende i henhold til projekttegningerne. Afgravning af grus til sænkning af markvej under bro Bortskaffelse af de afgravede materialer Afgravning af jord (jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 3.3), herunder vandlidende Afgravning af jord i forbindelse med interimsbelægning Afgravning af råjord omkring markvej under bro Der henvises til oplysninger om eksisterende ledninger beskrevet i SAB Arbejdsplads, afsnit 5. Ved afgravning af grus og fyldjord ved broender udgraves ca. 1 m ud fra broenden og ca. 1 m i dybden. Det præcise omfang aftales nærmere med bygherren på stedet. Ved udgravning ved broende kan der blive behov for etablering af afstivning af udgravningen pga. meget trænge pladsforhold i forhold til trafikomlægningen og placering af trafikværn. Det er entreprenørens ansvar at projektere og udføre evt. nødvendige midlertidige afstivninger af udgravningerne, jf. arbejdstilsynets regler. Entreprenøren har ansvar for gravning, håndtering, prøvetagning, analyser, anmeldelse og bortskaffelse af al jord/grus. Entreprenøren har desuden ansvaret for at tilrettelægge arbejdet, således at der løbende er kapacitet for evt. oplægning af materialer på pladsen, som er stillet til rådighed for projektet. Arbejdet med opgravede materialer skal ske som angivet i anmeldelsesbekendtgørelsen for flytning af jord (Bekendtgørelse nr af om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord). Ved bortskaffelse af afgravede materialer ved broenderne skal disse betragtes som værende forurenede, svarende til klasse 4, mens afgravede materialer fra under broen betragtes som klasse 3. I forbindelse med bortskaffelsen kan myndigheder eller modtager stille krav om sortering og opdeling i fraktioner, hvilket skal være indarbejdet i entreprenørens håndtering af disse materialer. 8 Bundsikring af sand og grus 8.1 Alment Særlig arbejdsbeskrivelse for bundsikring af sand og grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for bundsikring af sand og grus". Arbejdet omfatter:

37 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Jordarbejder Side 37 af 112 Levering og indbygning af bundsikringsgrus for tilfyldning ved broender. 8.2 Materialer Bundsikringsmaterialet skal opfylde kravene til kvalitet BL II. 9 Stabilt grus 9.1 Alment Særlig arbejdsbeskrivelse for stabilt grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus". Arbejdet omfatter: Levering og indbygning af stabilt grus for retablering af vejkasse ved broender, interimsbelægning uden for broen samt evt. i nødvendig omfang til markvej, jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 3.3. Levering, indbygning samt afgravning og bortskaffelse af stabilt grus til midlertidig befæstelse af arealer i terræn under og langs med bro. 9.2 Materialer 9.3 Udførelse Komprimering 9.4 Kontrol Komprimering Stabilt grus skal overholde de stillede krav til stabilt grus, kvalitet II (SG II 0/31,5). Gruset skal endvidere opfylde følgende supplerende krav: Tabet ved kogning i henhold til prvi metoden må maksimalt være 1,2%. Entreprenøren skal dokumentere, at de anførte krav er opfyldt, såvel til den forudgående godkendelse som til senere kontrolprøvning. Der skal udføres minimum 1 komprimeringskontrol pr. etape.

38 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Afvanding Side 38 af 112 Afvanding Supplerende bestemmelser til AAB Afvanding. 1 Alment Afvandingsarbejder skal udføres i følgende etaper: Etape 1 og 2: Afvandingsarbejder på sydligt pæledæk Etape 3 og 4: Afvandingsarbejder på den sydlige del af det nordlige pæledæk Etape 5 og 6: Afvandingsarbejder på den nordlige del af det nordlige pæledæk Nødvendig afvanding af sænket markvej (jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 3.3) 1.1 Omfang Af projekttegningerne fremgår de af bygherren kendte eksisterende afvandingsledninger, idet deres placering i plan og højde er behæftet med nogen usikkerhed. Udover de i AAB nævnte biydelser, hører følgende biydelse til afvandingsarbejdet: Friholdelse af ledningsgrave for overfladevand samt vand fra overgravede påviste kloak-, dræn- og forsyningsledninger. Endvidere lænsning af ledningsgrav for indsivet vand i den udstrækning, dette kan ske med 2 dykpumper. Arbejdet omfatter: Nedtagning/udboring og bortskaffelse af eksisterende afløbsskåle (udføres iht. SAB Andre arbejder, afsnit 4). Levering og indbygning af nyt broafløb inkl. boring af huller i eksisterende brodæk, jf. projekttegning Etablering af højtliggende dræn: Ø100 mm plastdræn på tværs af overført vej ved begge broender af begge pæledæk inkl. gennemboring af fløjvægge. Tørholdelse af brodæk efter opbrydning af eksisterende fugtisolering, under nedbrydning af eksisterende beton samt indtil nyt forstærkningslag er udstøbt, Boring af huller gennem fløjvægge / eksisterende brodæk samt forsegling af disse som angivet i nærværende SAB. Arbejderne skal i øvrigt tilrettelægges under hensyn til, at det til enhver tid er sikret, at broens overflade kan afvandes, således at skadelig vandopstuvning på eller i dele af konstruktionen undgås. Eksisterende forhold Både nordbro og sydbro har dybdelinje i den vestlige rabat, således med tværfald over begge kørebaner. Længdefaldet varierer over broernes længde både i fald samt retning heraf. På nordbroen over en strækning på ca. 200 meter er der længdefald på under 5 promille.

39 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Afvanding Side 39 af Materialer 2.2 Dræn Plastdrænrør 2.3 Tætte ledninger Andre materialer 3 Udførelse 3.1 Generelt Der er placeret afløb samt dryprør på den vestlige side af broen, dog er der lokalt dryprør i den østlige side (rabatareal). Både dryprør og afløb afvander direkte til undersiden. Afvandingen af Åbroen er umiddelbart udført hen over fugen, og der er ingen synlige dryprør eller afløb på denne del af broen. Antallet af afløb og dryprør fremgår af SAB Arbejdsplads, afsnit 1. Plastdrænrør skal være dobbeltvæggede, fuldslidsede rør af PP eller PE i ringstivhedsklasse minimum SN 8 (8 kn/m 2 ). De på projekttegningerne viste brodræn skal lægges i et filter med mål 0,40 x 0,40 m. Afvandingsrør til broafløb skal leveres med fals. Afvandingsrør skal udføres i rustfri syrefast stål. Monteringsbeslag og befæstelser for afvandingsrør skal være i rustfri syrefast stål. Ledninger og kabler, hvis tilstedeværelse på forhånd er angivet, og som ved afvandingsarbejder frilægges, skal ved afstivning, ophængning og eventuel isolering sikres mod beskadigelse og frost. Inden den egentlige opgravning oplægges overfladebefæstelser, muldjord og øvrige materialer, som skal genanvendes, i bunker hver for sig til senere retablering. Ved gravning forbi træer skal der vises skånsomhed, idet trærødder kun i mindst muligt omfang må overhugges. Såfremt der graves dybere, end det er angivet i de gældende lægningsbestemmelser, skal bunden opfyldes til rigtig højde med groft sand eller grus, som komprimeres omhyggeligt. Tørholdelse af brodæk I forbindelse med arbejdet er det væsentligt, at den eksisterende beton (efter nedbrydning af den øverste del) ikke udsættes for vand. Længerevarende vandbelastning vil medføre en forhøjet risiko for, at vandet siver ned i betonen, og dette indbyggede vand vil have vanskeligt ved at slippe ud af betonen igen, grundet det tætte profileringslag. Indbygget vand vil således medføre øget risiko for skader efter forstærkningen, hvilket skal undgås.

40 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Afvanding Side 40 af 112 Til sikring mod unødvendigt forekomst af vand skal entreprenøren foretage fuld afdækning af brodækket med presenning umiddelbart efter den enkelte aktivitets/dagsproduktions er foretaget herunder når: Eksisterende belægningen er fjernet og efterfølgende nedbrydning ikke umiddelbart påbegyndes Nedbrydning til armeringsniveau er gennemført og efterfølgende nedbrydning til endelig nedbrydningsdybde ikke umiddelbart påbegyndes Nedbrydning er gennemført til fuld nedbrydningsdybde. Etablering af ankre Etablering af nyt armeringslag for profileringsbeton 3.2 Dræn Endvidere skal entreprenøren til enhver tid forestå initiativer, som sikrer at der ikke står frit vand på brodækket i form af lunker el. lign. Såfremt lunker el.lign. opstår, hvilket må forventes ifm. nedbrydningsarbejdet, skal entreprenøren forestå fjernelse af vandet uden unødigt ophold. Frit vand fjernes ved blæsning. Kravet om at sikre mod vand på brodækket gælder også i weekender/helligdag, hvor entreprenøren ikke i øvrigt er til stede på broen. I forbindelse med nedbrydningen af øverste del af brodækket ved vandspuling skal entreprenøren af samme årsag forestå fjernelse af procesvand umiddelbart efter nedbrydning er udført i det pågældende areal. Det tillades således ikke, at der i længere tid står frit vand på dækket herefter. Procesvand fjernes ligeledes ved blæsning. Entreprenøren skal følge bygherrens anvisninger, såfremt bygherren vurderer, at der er behov for yderligere tørholdelse end det af entreprenøren udførte. Drænrørene trykkes helt sammen, så fugerne bliver mindst mulige. Alle retningsændringer og tilslutninger til rør udformes af formstykker, om nødvendigt af andet fabrikat og materiale end drænrørene. Dræn føres gennem boret hul i fløjvægge. Når drænet ligger korrekt forsegles mellemrummet mellem drænrør og hulkant. Forseglingen foretages med egnet metode iht. forslag fra entreprenøren og må ikke finde sted før bygherren har godkendt drænets placering. Ved tilslutning til præfabrikerede brøndbunde uden præfabrikeret tilslutningsmulighed skal dræn tilsluttes brønden i hul boret med kernediamantbor. Filtermaterialet skal indbygges således, at det danner et sammenhængende homogent system med dimensioner, der mindst svarer til de forudsatte. Iblanding af andet materiale må ikke finde sted. Drænrøret anbringes centralt i filteret. Tilfyldning af filteret over rørene må først finde sted, når det er accepteret af bygherren.

41 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Afvanding Side 41 af 112 Filtermaterialet skal komprimeres for at imødegå sammensynkninger. Tilfyldning og komprimering skal ske på en sådan måde, at filtermateriale og drænrør ikke beskadiges. Udgravning ved broender før lægning af dræn skal udføres med hældning lig det for drænet krævede, jf. AAB. Faldet skal udføres mod vest og entreprenøren skal foretage midlertidige foranstaltninger mellem hhv. etape 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6, således at afvandingen er i funktion. 4 Kontrol 4.2 Materialekontrol Filtergrus til dræn 4.3 Udførelseskontrol Filtergrusets kornkurve skal kontrolleres med mindst 1 sigtekurve pr. 50 m 3 leveret materiale. Dokumentation i form af sigtekurve for filtergrus skal angives på følgesedler Registrering og indmåling Fyldestgørende dokumentation omfatter nivellement af drænledning, når filtergrus er udlagt. Drænledninger skal indmåles (placering og koter) og angives på Som udført tegninger.

42 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stillads og form Side 42 af 112 Stillads og form 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Stillads og form. I det følgende er stillads tillige ensbetydende med interimskonstruktioner. Arbejdet omfatter fremstilling, opstilling og nedtagning af de af bygherren designede interimskonstruktioner, der skal anvendes som understøtning fra påbegyndelse af nedbrydning af brodækket indtil profileringslag er støbt og hærdet. Overordnet set vil stilladset kunne genbruges fra etape til etape, dog med nogle modifikationer. Der vil dog være områder (f.eks. ved endevederlag, dilatationspiller, Åbroen, m.m.), hvor der skal udføres specialløsninger, som kun er gældende på denne lokalitet. Følgende tabel angiver forventet nødvendig stålmængde pr. år inkl. genbrug fra sidste år. Genbrugt stål i tabellen herunder kan genbruges direkte uden nye tildannelser. Tabel 3: Oversigt over omtrentlige stålmængder pr. år, herunder omtrentlig genbrug fra tidligere år. Se også tegning Samlet mængde Heraf genbrug Samlet mængde Heraf genbrug Samlet mængde Heraf genbrug ~27,5 t N/A ~25,0 t ~13,5 t ~31,5 t ~23,5 t Tillige omfatter dette mindre formarbejder i forbindelse med støbning af profileringslag og udskiftning af lodrette lejer (optager lodret last) samt ved kantbjælker i forbindelse med støbning efter lokal nedbrydning ved mekaniske dilatationsfuger. Arbejdet omfatter desuden: Levering og indstøbning af diverse dele som f.eks. trækrør, foringsrør, ankerbolte, broafløb, dryprør, nivellementsbolte som det fremgår af beskrivelsen og projekttegningerne. Entreprenøren skal basere sit arbejde på Tilsynshåndbog for støbestilladser. Vedlagt som bilag 5 (Stilladsprojekt, udfyldte skemaer) er følgende skemaer udfyldt af bygherren som værende projekterende part: Skema B3: Projekteringsgrundlag Skema E: Stilladsprojekt Skema F: Funderingsprojekt Entreprenøren varetager udfyldelse af de øvrige skemaer inkl. tilhørende aktiviteter. Bygherren vil forestå stilladstilsynet.

43 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stillads og form Side 43 af Dokumentation 1.3 Projektering Generelt Entreprenøren projekterer og dokumenterer alle stillads- og formkonstruktioner, herunder sikkerhedsværn, afskærmninger (tæt skærm), adgangsveje og evt. interimsramper. Dog eksklusiv stålinterimskonstruktioner på undersiden angivet på projekttegningerne, som er designet af bygherren. Således er nedenstående krav til dokumentation opdelt for hhv. de af bygherren designede interimskonstruktioner og evt. andre for arbejdet nødvendige interimskonstruktioner designet af entreprenøren. Det skal understreges, at ingen nedbrydning af konstruktionsbetonen må igangsættes, før bygherrens godkendelse af den ved yderligere interimskonstruktioner fremsendte dokumentation og det færdige stillads (inkl. de af bygherrens designede interimskonstruktioner) foreligger. Se i øvrigt Tilsynshåndbog for støbestilladser. De af bygherren designede interimskonstruktioner Det på projekttegningerne ( ) viste design af interimskonstruktioner er fastlagt under hensyntagen til bl.a. styrke- og stivhedsforhold af både selve de midlertidige understøtninger samt den skadede og delvist nedbrudte (hvor overbetonen er spulet bort) eksisterende overbygning. Såfremt entreprenøren ønsker at ændre eller modificere de i udbudsmaterialet viste interimskonstruktioner, skal entreprenøren udarbejde alle relevante beregninger og tegninger hørende til dette, herunder eventuelt også eftervisning af overbygningens kapacitet, materialeparametre samt eftervisning af deformationer. Alle eventuelle ændringer og/eller alternative forslag af de interimsunderstøtninger skal godkendes af bygherren. Bygherrens (og dennes rådgivers) udgifter til tidsforbrug til kontrol, godkendelse, evt. egne supplerende beregninger, m.m. skal afholdes af entreprenøren. Ansvaret for evt. ændringer i beregninger som beskrevet ovenfor ligger uanfægtet af bygherrens kontrol/godkendelse m.v. hos entreprenøren. Evt. andre interimskonstruktioner Såfremt entreprenøren har behov for yderligere interimskonstruktioner end de på projekttegninger angivne, skal entreprenøren selv udføre beregninger og anden relevant dokumentation herfor, som skal godkendes af bygherren. Som følge af ovenstående beskrivelse af de af bygherren designede interimskonstruktioner, så vil evt. yderligere interimskonstruktioner som udgangspunkt ikke tillades, såfremt de griber ind i det statiske system af de af bygherren designede interimskonstruktioner. Senest 25 dage før stillads- og formarbejder er planlagt påbegyndt, skal entreprenøren fremsende komplette tegninger, beskrivelser og beregninger af samtlige stillads- og formkonstruktioner til bygherren. Medmindre stilladsprojektet er komplet og gennemarbejdet, vil det, uden kommentering, blive returneret til entreprenøren for opretning. Der ydes hverken tidsfristforlængelse eller betaling som følge af, at entreprenørens projekt ikke har kunnet godkendes ved første fremsendelse. Entreprenøren skal blandt andet dokumentere, at det samlede stillads- og formsystem har den fornødne stivhed, således at kravene til betonoverflader jf. AAB Betonbro - Beton, afsnit 3.2 overholdes.

44 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stillads og form Side 44 af 112 Evt. yderligere stilladskonstruktioner, herunder til udskiftning af lejer, skal henregnes til CC3. Vindlasten tillades ikke nedsat med baggrund i årstidsvariationen. 1.4 Afskærmninger på broer og stilladser 2 Materialer 2.1 Stillads 2.2 Form 3 Udførelse 3.1 Stillads Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være iht. Bek. Nr om bygge- og anlægsarbejde (byggepladser) og bek. Nr om anvendelse af tekniske hjælpemidler, AT-vejledning 2.4.1, "Fald fra højden på byggepladser", marts Alle fastgørelser til den eksisterende konstruktion udføres som limankre i kvalitet A4 stål, der ved arbejdets afslutning og nedtagning af stillads og form skæres af ved betonoverfladen. Alternativt kan der anvendes kvalitet A4 inserts. Materialer til de af bygherren designede interimskonstruktioner er beskrevet i SAB Stålarbejde. Trekantlister skal mættes fuldstændig med formolie, før de monteres. Dette kan udføres ved, at trekantlisterne pakkes ind i plastik i minimum 2 døgn og samtidig smøres flere gange om dagen. Form ved lejestøbning for lodrette lejer Entreprenøren angiver forslag til form, herunder behov for skum m.v. Det skal sikres, at lejets funktion ikke hæmmes på baggrund af formarbejdet og forslaget skal godkendes af bygherren. Evt. efterladt form skal klarlægges for bygherren og godkendes heraf. Entreprenøren skal være opmærksom på, at broens frie bevægelse ikke må hindres. Der henvises desuden til SAB Lejer. Entreprenøren skal udarbejde procedure for opstilling og nedtagning, samt arbejdsmiljørisici af interimskonstruktioner. Stillads skal fjernes helt efter endt brug, herunder understopninger m.v. Samtlige huller skal udstøbes med egnet cementmørtel, jf. SAB Betonreparationer. Andre udførelseskrav til de af bygherren designede interimskonstruktioner er beskrevet i SAB Stålarbejde. Jf. dog følgende: Alle huller hidrørende fra fastgørelser af de af bygherren designede interimskonstruktioner og/eller andre stilladser skal skæres ca. 2 mm bag betonens overflade og svummes med elastisk acrylmodificeret cementsvummebehandling (system 93-6) iht. AAB for Overfladebehandling (betonbroer). Formålet er at reducere rustudvikling på enderne af gevindstængerne.

45 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stillads og form Side 45 af Fundering 3.2 Form Vedr. opsætning og nedtagning af interimskonstruktioner ved markvejen for etape 1 og 2, henvises til SAB Arbejdsplads, afsnit 3.3 for krav til koordinering med lodsejer. Eventuelle midlertidige fundamenter og renselag for stilladser og andre interimskonstruktioner skal fjernes helt efter brug Tæthed og udformning Alle hjørner langs kantbjælker, mastefundamenter, kantstensopspring mv. hvor der skal monteres klemskinner, skal udstøbes med hulkehl i forbindelse med udstøbning af profileringslaget. Efterfølgende opbygning af hulkehl i mørtel tillades ikke. Ved formsætning af overflader, der ligger i samme plan som overflader i en eksisterende konstruktion, skal formen anordnes således, at der umiddelbart inden støbning påbegyndes kan foretages en tæt tilspænding til den eksisterende konstruktion med henblik på at minimere risikoen for spring i overfladen og afsætning af mørtel i størst muligt omfang. Formkonstruktioner skal fjernes helt efter brug med mindre andet er aftalt med bygherren, jf. afsnit 2.2 vedr. særligt lejeudskiftning Overfladebehandling af forme Forskallingstræ skal inden støbning være fugtigholdte, så det ikke er sugende. Vand til vanding af form skal være af kvalitet som støbevand. Samlinger mellem formflager på synlige flader skal spartles Indstøbninger og udsparinger Blivende indstøbningsdele: Broafløb (brønde) Dryprør (isolationsdræn) Alle indstøbte dele leveres af entreprenøren. Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse: Ikke skader betonen eller armeringen o Herunder også ved boring igennem eksisterende betondæk for etablering af afløb, hvor placeringen af afløbene tilpasses, således at der ikke sker overboring af undersidearmering. Ikke medfører skader på betonens overflade. Ikke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen Afformning Betonen skal omkring dryprør og brønde afrettes omhyggeligt, således at de foreskrevne højder og faldforhold nøjagtigt er til stede efter betonens hærdning.

46 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stillads og form Side 46 af Kontrol Hvis der anvendes overforskalling, skal denne fjernes efter afsluttet vibrering af betonen, således at betonen kan efterpudses/afrettes vådt i vådt. Interimskonstruktionerne (stillads) kan tidligst påregnes tilladt fjernet, når betonen har opnået en trykstyrke på 80 % af den krævede karakteristiske styrke bestemt ud fra modenhedsudviklingen målt på konstruktionen. Interimskonstruktionerne må i øvrigt ikke fjernes, før der foreligger en godkendelse hertil af bygherren. Der tillades ingen nedbrydning af eksisterende beton, før end bygherren har godkendt montagen af de af bygherren designede interimskonstruktioner. Dette krav er også gældende for evt. andre interimskonstruktioner.

47 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Slap armering Side 47 af 112 Slap armering 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Slap armering. Kontrol og kvalitetssikring af slap armering skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i: Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder, august Arbejdet omfatter: Etablering af ankre og armering ved profileringsbeton på brodæk Etablering af ankre nedefra ved udførelse af sprøjtereparationer i dybder bag eksisterende armering. Etablering af ankre M16 for fastgørelse af nye stålkonstruktioner for tværgående og langsgående lejer/styr. Iborede forskydningsdorne i form af M16 gevindstænger i bropladen omkring mellemunderstøtninger samt vederlag. 1.1 Referencer Der tilføjes: DS/EN 13670:2011ISO :2007 DS/EN 10025: Dokumentation 2 Materialer Krav til armeringskvalitet fremgår af Generalnoten. Rundjern S235 leveres iht. DS/EN 10025:2004. Alt stål leveres og indbygges som nyt stål med kun uvæsentlige rustangreb, dvs. maksimalt rustgrad B iht. ISO :2007 Koblere til hovedarmering i forstærkningslag skal leveres i tilsvarende dimension og styrkeklasse som hovedarmeringen i forstærkningslaget. M16 forskydningsdorne skal være varmforzinkede gevindstænger i kvalitet 8.8. Længden varierer alt afhængigt af placering på brodækket, jf. tegning Forskydningsdorne forsynes med de på projekttegningerne viste skiver og møtrikker. Krav til materialer og udførelse, som ikke er angivet her, er angivet på projekttegningerne.

48 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Slap armering Side 48 af Bindetråd Der skal benyttes rustfri bindetråd til binding af rustfri armering samt mellem rustfri og almindelig sort armering. 2.4 Materiale for faststøbning af ankre Faststøbning af ankre i eksisterende beton udføres med en færdigmørtel egnet for faststøbning af ankre, hvor hul for anker bores nedad (skråt eller lodret). Ankermørtel skal være en højstyrke cementbaseret frostbestandig ankermørtel egnet til forankring af iborede gevindstænger / armering. Herudover er krav som angivet i DS/EN , klasse R4. Hvor hul for anker bores vandret eller opad, anvendes en klæbemasse egnet for faststøbning af ankre. Til forankring af ny armering i eksisterende tilstødende konstruktionsdele kan anvendes: Enten en ekspanderende flydemørtel, egnet for faststøbning af ankre. Eller klæbepatroner. 2.5 Afstandsholdere 3 Udførelse 3.1 Generelt Ved udførelse af faststøbning af ankre skal producenternes anvisninger følges. Afstandsholdere skal opfylde de krav til miljøklasse og trykstyrke, som modsvarer den beton de anvendes i. Den på tegningerne viste armering er at opfatte som princip for armeringsudformningen. Dette betyder, at entreprenøren for visse dele må udarbejde detaljerede armeringstegninger for afklaring af armeringsføringen. Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger samt fuldstændige bukkelister til bygherren. Materialet skal være bygherren i hænde én uge inden tilvirkning af armering påbegyndes. Al armering skal opbevares, således at den ikke udsættes for saltvand eller sprøjt af saltvand eller anden væske, som hindrer vedhæftning. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand. I alle etapeskel, jf. projekttegningerne, skal der af hensyn til pladsmangel benyttes armeringskoblere for at forbinde hovedarmeringen i top og bund af forstærkningslaget. Stødjern udført som iborede armeringsstænger eller ved hjælp af armeringskoblinger må kun anvendes, når det fremgår af projektet eller efter aftale med bygherre. Ved udsparinger, hvor speciel armeringstegning ikke er udarbejdet, overklippes armeringen, og der suppleres ved siden af udsparingen med stødjern med tilsvarende areal og

49 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Slap armering Side 49 af 112 ført en stødlængde forbi udsparingen. Denne fremgangsmåde kan alene anvendes for ikke kraftfordelende konstruktionsdele, medmindre andet aftales særskilt. Sikkerhed mod faldulykker skal etableres, for eksempel ved afdækning af udragende armeringsstænger og / eller ved afspærring, samt øvrige forhold angivet i PSS. Forskydningsdorne ved søjler og piller Inden boring af huller til forskydningsdorne skal eksisterende undersidearmering lokaliseres med covermeter og/eller prøvebehugninger. Placeringen af armeringen skal optegnes ved samtlige søjler og endevederlag, således bygherren har mulighed for at vurdere opmålingerne. Entreprenøren skal udføre et prøvefelt med etablering af forskydningsdorne efter aftale med bygherre, hvor det kontrolleres at den opnåede placering af forskydningsdorne er tilfredsstilende. Grundet usikkerhed om den eksisterende armerings placering, så kan entreprenøren ikke påregne, at en udarbejdet skabelon kan benyttes omkring alle søjler. Undersidearmeringen må ikke bores over. Såfremt der rammes et armeringsjern, skal borearbejdet stoppes og bygherren kontaktes. Entreprenøren skal ved hver sølje samt pille udføre mindst to gennemboringer af huller til forskydningsdorne nedefra for at justere placeringen af skabelon på oversiden, således at undersidearmeringen ikke bores over. Derefter kan entreprenøren selv vælge at bore huller til forskydningsdorne oppe fra eller nede fra. Såfremt der bores fra oversiden, så skal der udføres en stikprøvekontrol af borehullernes placering i forhold til optegnet armering efter ca. 5% og igen efter ca. 25 % af forskydningsdornene er boret for den pågældende søjle/endevederlag. Formålet med stikprøverne er, at entreprenøren således kan tilpasse skabelonens placering, såfremt borehullerne er nær ved armeringen, hvorved risikoen for at ramme et armeringsjern minimeres. Bygherre skal kunne kontrollere, hvor undersidearmeringen ligger placeret inden der bores. Entreprenøren skal derfor have foranstaltninger til rådighed således at bygherren kan komme op til broundersiden. Dimensionen af huller for forskydningsdorne skal være i henhold til leverandørens (af ankermørtel) anvisninger. Huller til forskydningsdorne skal udelukkende udføres med kernebor. Entreprenøren skal i forbindelse med boring udvise stor forsigtighed, således at der ikke afskaller unødvendigt store emner fra undersiden. Evt. afskalninger skal udbedres iht. SAB Betonreparation på entreprenørens regning. Forskydningsdorne skal forspændes til 100 Nm og afsluttes med kontramøtrik på undersiden. Såfremt forskydningsdorne skæres, skal enderne overfladebehandles iht. SAB Andre arbejder, afsnit 7. Den indstøbte del skal være varmforzinket. Det påhviler entreprenøren at sikre, at de varmforzinkede dorne ikke er i elektrisk kontakt med den slappe armering i brodækket.

50 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Slap armering Side 50 af 112 Ved markvejen skal der påregnes tilskæring af samtlige forskydningsdorne på undersiden. Skæring skal udføres ca. 2 gevindstigninger under ydre møtrik. Der er udført prøveboringer på emner fra Lindenborg Pæledæk. Erfaringer heraf viser en AKR-skadet beton på MPa, og den må som udgangspunkt siges at være relativt blød ift. at gennemføre borearbejder i betonen. Entreprenøren kan dog ikke alene på denne baggrund påregne, at boretiden er reduceret ift. andre betonkonstruktioner af samme type. Entreprenøren må tillige påregne afskalninger på undersiden ved udførelse af borearbejdet. Størrelsen af afskalning samt boretiden afhænger af om der anvendes slag- eller kernebor. Armeringsankre Der skal drages omsorg for, at borehullets diameter m.v. nøje svarer til den foreskrevne armeringsdimension, jf. projekttegninger, og leverandørens anvisninger, der i øvrigt altid nøje skal følges. Såfremt leverandørens anvisninger vedr. borehullets diameter afviger fra det på tegningerne anførte, skal leverandørens anvisninger følges. Fremstilling/tilpasning af ankre må først foretages, når behugningsarbejdet for de tilhørende overflader er accepteret af bygherren, og beliggenheden af de behuggede overflader dermed kendes, således at ankrenes endelige længde kan bestemmes. I det omfang, der foreligger anvisninger fra leverandøren af flydemørtel/klæbemasse på, hvordan ankre monteres, skal disse følges. I modsat fald skal ankrene monteres efter følgende retningslinjer: Der bores et hul med diameter iht. leverandørens anvisninger med en dybde på som vist på projekttegningerne ind i den konstruktive beton. Borehullets sider skal være ru. Hullet blæses rent for vand og boremel fra bunden ved hjælp af en slange. Hullet renses med flaskerenser efterfulgt af fornyet renblæsning. Hullet fyldes fra bunden med mørtel/klæbemasse ved hjælp af en slange eller lignende. Placering af anker. Der skal sikres en fuldstændig omhylning af ankerstangen og fyldning af borehullet med mørtel/klæbemasse. Der stilles ikke krav om benyttelse af kernebor i forbindelse med iboring af armeringsankre, dog skal leverandørens anvisninger til enhver tid følges. Iborede gevindstænger til stålkonstruktioner for sidestyr og endestoplejer Inden boring af huller til forskydningsdorne skal eksisterende undersidearmering lokaliseres med covermeter og/eller prøvebehugninger. Placeringen af armeringen skal optegnes, således bygherren har mulighed for at vurdere opmålingerne. Generelt skal udførelse inkl. dimensionen af huller for gevindstænger være i henhold til leverandørens (af ankermørtel) anvisninger.

51 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Slap armering Side 51 af Dæklag og armeringsafstande Dæklagskrav for armeringen fremgår af Generalnoten. 3.5 Forankringer og stød Der skal for stød og forankringer ikke vist på projekttegningerne generelt anvendes forankrings- og stødlængder som foreskrevet i DS/EN , afsnit 8. Bygherren kan forlange stødarmering i støbeskel suppleret med: Borede huller med ankre Klæbeankre Stød af oversidearmering ved kunstigt rendestensfald Langsgående samt tværgående oversidearmeringen skal stødes under hvert lavpunkt i profileringsbetonen. Minimum stødlængde på 500 mm fremgår af nedenstående skitse. Figur 8: Stødlængde for oversidearmering ved kunstigt rendestensfald. 3.7 Varmepåvirkning af armering Manuelt svejste armeringsenheder skal overholde kravene angivet i DS/EN 10080:2006 samt DS/EN Den visuelle kvalitet skal som minimum opfylde kvalitet C i henhold til ISO Svejsning af armeringsjern, herunder hæftesvejsning, er kun tilladt, hvor der på projekttegningerne er angivet svejsbart armeringsstål eller vist svejsninger. Entreprenøren udarbejder arbejdsprocedure og kontrolplan for svejsearbejdet iht. DS/EN 10080:2006. Maskinelt svejste armeringsjern skal efter svejsning opfylde kravene anført i afsnit 1.2.

52 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Slap armering Side 52 af Kontrol Hæftesvejsninger der indgår i den færdige svejsning skal opfylde de samme krav som svejsningen. Til overside armering af nyt profileringslag på overside brodæk tillades anvendt maskinsvejste armeringsnet med et akkrediteret produktcertifikat i henhold til DS/EN 10080:2006. I forbindelse med etablering af ankre mellem eksisterende brodæk og sprøjtebetonreparationer på undersiden af brodækket, samt mellem eksisterende beton og profileringslag skal entreprenøren udføre trækforsøg på 1 % af de monterede ankre, dog minimum 1 anker pr. reparation på undersiden. Ankre til trækprøveforsøg udvælges af bygherre. Der må ikke ske brud ved trækprøvningen. Trækkraften under trækprøvning skal som minimum være: 30 kn for Y16 ankre 15 kn for Y12 ankre Inden støbning af profileringsbeton skal entreprenøren dokumentere dæklag ved mindst 3 målinger pr. støbesektion. I tvivlstilfælde kan bygherren forlange måling vha. covermeter efter hærdning. Entreprenøren skal kontrollere, at hver enkelt leverance er påført korrekt overensstemmelsesmærke og anføre dette i kontroljournaler. Prøvning skal udføres på anerkendt prøveanstalt.

53 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Betonreparation Side 53 af 112 Betonreparation 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Betonreparation. Arbejdet er planlagt til udførelse over 6 etaper fordelt over 3 år. Der arbejdes på Sydbroen i 2018 og på Nordbroen i 2019 samt Der henvises dog til SAB Arbejdsplads vedr. udførelsesrækkefølge samt krav hertil. Arbejdet omfatter: Håndudsætning af evt. mindre betonskader på kantbjælker, broender samt dilatationsog åpiller Håndudsætning, flydestøbning eller sprøjtebetonreparation af betonskader på søjler Sprøjtebetonreparation af betonskader på undersiden af brodækket Håndudsætning af evt. mindre betonskader på undersiden af brodækket, herunder eksisterende borekernehuller samt nye ved annullering af broafløb og dryprør. Støbning af kantbjælkereparation efter lokal nedbrydning ved mekaniske dilatationsfuger. Betonreparationer for evt. skader/lunker i betonoverfladen i profileringslaget Reparation udføres i henhold til DS/EN og DS/EN De reelle omfang på de enkelte konstruktionselementer, herunder også søjler, aftales dog først endeligt med bygherren i forbindelse med udførelse af nedbrydnings- og behugningsarbejder jf. SAB Andre Arbejder, afsnit 5. Opretning af betonoverflader udføres med én af følgende reparationstyper: Færdigblandet cementmørtel eller beton Polymermørtel eller -beton Følgende konstruktionsdele repareres/opstøbes med sprøjtebeton (reparationsprincip 3, metode 3.3 i henhold til DS/EN ): Brodæk underside Endevederlag (såfremt entreprenøren vurderer sprøjtebeton er mere hensigtsmæssig sammenlignet med traditionel håndudsætning eller flydestøbning) Dilatations- og åpiller (såfremt entreprenøren vurderer sprøjtebeton er mere hensigtsmæssig sammenlignet med traditionel håndudsætning eller flydestøbning) Søjler (såfremt entreprenøren vurderer sprøjtebeton er mere hensigtsmæssig sammenlignet med traditionel håndudsætning eller flydestøbning)

54 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Betonreparation Side 54 af 112 Følgende konstruktionsdele repareres/opstøbes med beton/mørtel (reparationsprincip 3, metode 3.2 i henhold til DS/EN ): Støbning af kantbjælkereparationer 2 Materialer Valg af reparationsmetode, herunder største stenstørrelse og udførelsesmetode skal tilpasses den aktuelle reparation. Materialer og udførelsesmetoder skal forelægges bygherren for godkendelse senest 5 arbejdsdage før arbejdet iværksættes inklusiv datablade, evt. forprøvning og arbejdsprocedure. Krav til materialer fremgår af DS/EN , klasse R3 med mindre andet er anført på projekttegningerne eller i de respektive SAB/AAB for det pågældende arbejde. Særlige funktionskrav udover de i DS/EN anførte er følgende: Der stilles ikke krav til skridsikkerhed. Der stilles ikke krav til kontrolleret svind/ekspansion. Termisk kompatibilitet skal dokumenteres vha. del 1, 2 og 3. Alle tre dele skal opfyldes. Varmeudvidelseskoefficient skal kun dokumenteres ved anvendelse af polymermørtel/-beton. 2.1 Delmaterialer Andre delmaterialer Primer/grunder Primer til reparationsmørtel og -beton skal være: Fri for opløsningsmidler. Tyndtflydende. Fri for pigmenter. Ufølsom overfor fugt. Ældningsbestandig. Alkalibestandig. Primeren skal have stor indtrængningsevne i hulrum og mikrorevner og skal kunne spænde og dække jævnt over underlaget. 2.2 Produkternes sammensætning 2.4 Blanding Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning Mørtelens styrkeparametre må ikke være ringere end underlaget (konstruktionsbetonen) og skal indgå i en varig og holdbar forbindelse med underlaget. Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning

55 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Betonreparation Side 55 af Fibre 3 Udførelse 3.1 Blanding Satsen skal blandes af hele portioner af komponenterne, således som de leveres. Satsen må ikke være større end at den med de aktuelle temperaturforhold kan anbringes på reparationsstedet, før afbindingen begynder. Reparationsmateriale, der ikke er anvendt før afbindingen indtræder, må ikke genopblandes, men skal kasseres. Entreprenøren skal i metodebeskrivelsen redegøre for, hvorledes fibrene iblandes så det sikres at fibrene dispergeres effektivt uden at de sammenklumpes. Krav til udførelse af reparationer ekskl. sprøjtebetonarbejder, i henhold til metode 3.1 og 3.2 fremgår af DS/EN Krav til udførelse af sprøjtebetonarbejder, fremgår af DS/EN Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning: Udførelsesmetoden for cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning fastlægges i henhold til anvisninger fra produktleverandøren. Udførelsesmetoden skal dog som minimum tilgodese følgende krav: Reparationsmørtelen skal anbringes vådt i vådt. Mørtelen skal komprimeres omhyggeligt i reparationsstedet. Udfyldningen skal ske i én arbejdsoperation eller i de af leverandøren anviste lagtykkelser med rugjorte flader i mellemlagene. Der afsluttes med en filtset overflade. Reparationsstedet skal være udfyldt fuldstændigt med reparationsmørtel. Svindrevner må ikke forekomme og komprimeringen skal være tilfredsstillende. Reparationsmørtelen skal afrettes i plan med den tilstødende betonoverflade (uden mørtelspild på denne). Efterbehandling udføres i henhold til leverandørens anvisninger. Der må ikke anvendes forseglingsmiddel, hvor beton senere skal overfladebehandles. Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval, dog altid mellem +5 o C (døgnets koldeste tidspunkt) og 20 o C. Den færdige overflade må ikke afsmitte væsentligt. Forebyggelse af arbejdsmiljørisici for ansatte og tredjepart, samt forhold angivet i PSS. 3.3 Støbeprogram Entreprenøren skal forud for reparationsarbejdernes opstart redegøre for metoder, materiel, materialer, dokumentation iht. AAB for Betonbro Beton, afsnit 1.2. Støbeprogrammet skal indeholde beskrivelse af efterbehandling, beskyttelse i hærdeperioden, beskyttelse imod frost, mv. Støbeprogrammet skal være bygherren i hænde senest 5 arbejdsdage inden planlagt opstart af reparationsarbejder.

56 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Betonreparation Side 56 af Støbning Ved tæt armerede områder med dårlige pladsforhold bag armeringen kan ud til niveau med armeringen anvendes sprøjtebeton med reduceret indhold af fibre (ca. 1/3 af udgangsrecepten). Tæt armerede områder skal afklares med bygherren. 3.8 Efterbehandling af ikke hærdnede betonoverflader 3.9 Efterbehandling På overflader, hvor der er anvendt fiberarmeret sprøjtebeton eller -mørtel, afsluttes sprøjtearbejdet med et 2 3 mm tykt lag sprøjtemørtel med reduceret fiberindhold (ca. 1/3 af udgangsrecept) eller eventuelt uden fibre. Der må ikke forekomme revner ved benyttelse af cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning. Tildækning af sprøjtebetonreparationer tillades fjernet efter 24 modenhedstimer, såfremt overfladen påføres betonforsegling umiddelbart herefter Hærdnet beton, overflade Den færdige overflade må ikke afsmitte væsentligt ved benyttelse af cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning. 4 Kontrol 4.1 Alment Kvalitetskontrol af reparationsprodukter og reparationer med disse er angivet i DS/EN , DS/EN , DS/EN og DS/EN Kvalitetskontrol inkl. krav til forprøvning af sprøjtebeton og -støbning er angivet i DS/EN og DS/EN , idet inspection category for det aktuelle arbejde er 3. De under DS/EN , tabel 4 prøvninger og observationer før, under og efter reparationsarbejdet skal udføres og dokumenteres igennem entreprenørens kvalitetskontrol. Dette gælder for alle de egenskaber, som er for "alle tilsigtede anvendelser". Af øvrige egenskaber i tabel 4 skal der prøves følgende: Visuel kontrol af underlagets ruhed forud for hver reparation. Luftindhold for frisk beton, mindst en prøve fra hver sats. Visuel kontrol af armeringsplacering. Vandgennemtrængelighed for reparationsmaterialet, en gang i forbindelse med prøvestøbning. 4.2 Forprøvning af materialer Kontrol udføres i henhold til DS/EN med tilhørende annekser.

57 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Betonreparation Side 57 af Produkternes sammensætning 4.3 Prøvestøbning Krav til substrat og ydeevne af reparationer er angivet i DS/EN , DS/EN og DS/EN samt for sprøjtebetonreparationer i DS/EN og DS/EN For sprøjtebetonarbejde og mørtelreparationer gælder følgende: Indledningsvist vil der blive udpeget et felt til prøvestøbning. Afretning og efterbehandling skal gennemføres som forudsat ved den aktuelle opgave. På feltet udføres min. 3 vedhæftningsprøver i henhold til DS/EN På feltet udføres prøvning for vandgennemtrængelighed. Der udbores 3 borekerner. Prøvestøbningen gentages ved ændringer i recept, arbejdsmetode og materieltyper. Prøvestøbninger kan efter reparation indgå i den blivende konstruktion. Bygherren beslutter hvor prøvestøbninger skal placeres. På hver borekerne skal der kun udføres en luftporeanalyse i henhold til DS/EN I forbindelse med prøvestøbningen udtages repræsentative prøver af de til beton anvendte delmaterialer, som udleveres til bygherren som fremtidig reference. 4.4 Produktionsprøvning af materialer Betonens sammensætning Der skal foretages en måling af luftindholdet af hvert læs/blanding reparationsbeton. 4.5 Udførelseskontrol For overflader, der skal overfladebehandles og fugtisoleres, skal vedhæftning af såvel underlaget som reparationer udført af mørtler eller sprøjtebeton overholde følgende krav ved prøvning i henhold til DS/EN 1542: Der skal for hvert kontrolafsnit - dog mindst for hver påbegyndt 100 m2 - overflade udføres 5 prøvninger Hvis trækstyrken af eksisterende beton er mindre end 1,5 N/mm2, kan bygherren træffe beslutning om særlige foranstaltninger. Gennemsnitsværdien af reparationsmørtelens eller sprøjtebetonens vedhæftningsstyrke for 5 efter hinanden opnåede enkeltværdier skal være mindst 1,0 N/mm2, eller bruddet skal ske i den underliggende beton.

58 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Beton Side 58 af 112 Beton Supplerende bestemmelser til AAB Beton 1 Alment Arbejdet omfatter: Støbning af forstærkningslag (profileringslag) på oversiden af eksisterende brodæk efter nedbrydning. 1.2 Dokumentation 2 Materialer 2.1 Delmaterialer Cement Tilslag Klassifikation af betontyper opdelt på konstruktionsdele er angivet i Generalnoten. Betonen til de på brostedet støbte betonkonstruktioner skal leveres fra en betonfabrik, som er certificeret iht. DS/EN 206:2013 og DS 2426 EN 206-1:2011, og dermed er 3. parts overvåget af godkendt certificeringsorgan. Fabrikken skal tillade, at bygherren aflægger uanmeldt besøg, når leverancer finder sted. Bygherren skal have adgang til kontrolresultater fra mindst seks måneders betonproduktion forud for arbejdets påbegyndelse. Den anvendte cement skal være klassificeret med høj sulfatbestandighed (HS). Klassificering af cement skal ske iht. DS/INF 135:2015. Som tilslag skal anvendes granit Andre delmaterialer 3 Udførelse 3.2 Tolerancer Ud over de til betonen krævede egenskaber, dokumenterer entreprenøren, at tilsætningsstofferne ikke medfører miljømæssige påvirkninger. Anvendelse af øvrige delmaterialer skal godkendes af bygherren. Entreprenøren skal være opmærksom på at der på en delstrækning på nordbroen etableres kunstigt rendestensfald, jf. projekttegninger. Efter grunding i forbindelse med udførelse af fugtisolering med bitumenpladeisolering skal betonoverfladens tekstur, jf. AAB for Bitumenbaseret fugtisolering afsnit , målt i henhold til DS/EN opfylde følgende krav:

59 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Beton Side 59 af 112 Alle enkeltværdier skal ligge i intervallet fra 0,4 til 1,3 mm Middelværdien skal endvidere ligge i intervallet fra 0,5 mm til 1,0 mm. 3.3 Støbeprogram 3.5 Støbeskel Entreprenøren har metodefrihed til at opnå den krævede jævnhed ved valg af afretningsmetode af betonoverfladen kombineret med udbedring af uacceptable ujævnheder ved slibning/finfræsning/afretning/skrabespartling. I støbeprogram for støbning af forstærkningslag skal blandt andet redegøres for hvordan overholdelse af de krævede længde- og tværprofiler, faldforhold og måletolerancer sikres. Metode for udstøbning og vibrering af forstærkningslag samt den valgte afretnings- og profileringsmetode skal beskrives i entreprenørens støbeprogram. Entreprenøren kan ikke påregne, at der må udføres andre støbeskel end de langsgående mellem hhv. etape 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6. Støbningerne afgrænses mellem de enkelte fuger. Alle støbeskel skal være ru. Rugøring kan ske ved eksempelvis sandblæsning. Støbeskel skal før støbning af den efterfølgende konstruktionsdel være opfugtet, så betonen er vandmættet men overfladetør på støbetidspunktet. Vandrette støbeskel tillades ikke (ud over mellem ny og eksisterende beton). 3.7 Behandling af ikke hærdede betonoverflader 3.8 Efterbehandling Krav Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed, må der ikke vibreres med stavvibrator i dæklag mod formsatte overflader. Hvis entreprenøren vælger at anvende overforskalling, skal denne fjernes efter færdigvibrering af betonen. Tidspunkt for fjernelse af overforskallingen skal fastlægges således, at f.eks. der ikke finder en yderligere sætning af betonen i konstruktionsdelen sted, men dog således, at kontrabanketten kan færdigafrettes vådt i vådt. Umiddelbart derefter skal den krævede udtørringsbeskyttelse etableres. I umiddelbar fortsættelse af afretningen afdækkes overside af betonen med plastfolie. Indstøbningsdele må ikke hindre fremføring af bjælkevibrator mv. Ved sammenstøbning må forskellen mellem middeltemperaturen i de to dele ikke overstige 15 C.

60 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Beton Side 60 af Foranstaltninger Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af beregninger af de forventede temperatur- og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af bygherren, før arbejdet udføres. For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af tilstødende, nystøbte betondele skal entreprenøren iværksætte de nødvendige foranstaltninger som nævnt i DS/EN og DS Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Nystøbninger skal afdækkes effektivt med plastfolie, så hurtigt det kan lade sig gøre uden at beskadige den udførte beton, dvs. senest når de første tørre pletter viser sig på overfladen. Plastfolie skal sikres på betryggende vis, for eksempel ved afdækning med PVCpresenninger fastholdt af lægter. 3.9 Hærdnet beton, overflader Betonoverflader, der skal påføres fugtisolering, skal renses fuldstændigt for cementslam. Entreprenøren træffer i forbindelse med udstøbning foranstaltninger til imødegåelse af løbere på allerede udstøbte betonoverflader. Skulle disse alligevel forekomme, skal de afrenses øjeblikkeligt. 4 Kontrol 4.1 Generelt 4.3 Prøvestøbning Fabriksbeton i henhold til DS/EN 206:2013 og DS 2426 EN 206-1:2011, vil normalt kunne anvendes. Konstruktionsdele klassificeres alle som udgangspunkt som betydende. Entreprenøren skal under udførelse af profileringsbeton udstøbe 6 stk. prøvelegemer, som opbevares med hærdebetingelser svarende til den udstøbte profileringsbeton (afdækgning, temperatur mv.). Trykprøvning af prøvecylindre anvendes i samråd med tilsynet som udgangspunkt for vurdering af, om profileringsbetonen har opnået tilstrækkelig styrke til, at interimskonstruktionen kan nedtages. 4.4 Produktionsprøvning af materialer og udstyr Betonens sammensætning Der skal foretages en måling af luftindholdet og konsistensen af hvert læs/blanding beton på pladsen.

61 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Beton Side 61 af Udførelse Tolerancer Såfremt recepten ændres i løbet af støbningen, nulstilles krav til kontrol på betonfabrikken, således at de tre første læs efter ændring af betonrecept skal undergå kontrol af luftindhold og konsistens. Herefter pr. 25 m3 leveret. Såfremt der ikke anvendes drikkevand fra vandværk, skal det dagligt ved hjælp af simple, men sikre identifikationsprøver dokumenteres, at vandets ph samt chlorid- og alkaliindhold ikke afviger væsentligt fra de egentlige prøvninger. Resultaterne skal føres i journal. Entreprenøren skal udføre tre aftræksforsøg pr. 100 m2 på eksisterende beton efter nedbrydning af hensyn til den efterfølgende vedhæftning af profileringsbeton. Prøven udføres iht. DS/EN Hvis trækstyrken af eksisterende beton er mindre end 1,0 N/mm2, kan tilsynet træffe beslutning om særlige foranstaltninger. Opmåling af overside forstærkningslag for verificering af tolerancer jf. afsnit 3.2 i AAB for Betonbro Beton samt SAB Arbejdsplads, afsnit Overflader, der skal fugtisoleres og/eller belægges med asfalt, eller som skal fungere som uisoleret brodæk Underlaget skal overholde følgende krav ved prøvning i henhold til DS/EN 1542: - Der skal for hvert kontrolafsnit - dog mindst for hver påbegyndt 100 m2 - overflade udføres 5 prøvninger. - Hvis trækstyrken af profileringsbeton er mindre end 1,5 N/mm2, kan bygherren træffe beslutning om særlige foranstaltninger.

62 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Bitumenbaseret fugtisolering Side 62 af 112 Bitumenbaseret fugtisolering 1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Bitumenbaseret fugtisolering, august Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal for type IVa udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning, oktober (vedlagt som bilag 7) Forstærkning af Lindenborg Pæledæk omfatter enten udførelse af den i nærværende afsnit beskrevne bitumenbaserede fugtisolering type IVa eller kunststofbaseret fugtisolering beskrevet i efterfølgende afsnit. Arbejdet omfatter fugtisolering af pæledækkene: Bitumenbaseret fugtisolering type IVa på brodæk inkl. klemskinneinddækninger ved kantbjælker, dryprør, broender, dilatationsfuger og etapeskel som vist på projekttegningerne samt tegningsbilag til Projekteringsregel for bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning. Hvis entreprenøren vælger kunststofbaseret fugtisolering, udgår nærværende afsnit. I stedet udføres fugtisoleringsarbejdet i henhold til SAB Kunststofbaseret fugtisolering. 3 Udførelse 3.1 Alment Fugtisolering af brodæk skal tilrettelægges således, at belægningsarbejderne udføres i umiddelbar fortsættelse af fugtisoleringsarbejdet. Ved etapegrænser mellem de forskellige etaper skal fugtmembranen beskyttes ved effektiv overdækning i form af midlertidigt påsvejste bitumenplade jf. projekttegning. Krav til dokumentation af opbygning af fugtisoleringssystemet som anført i AAB udgår Krav til opbygning af fugtisoleringstype I, IVa og IVc Entreprenøren skal dokumentere, at der ikke er kompatibilitetsproblemer mellem den kunststofbaserede mørtel anvendt til af-/opretning af brodækket og grunder. Kompatibiliteten eftervises ved DS/EN 13596, hvor kravet er 1,5 MPa. Afprøvningen foretages på to sæt prøveemner med tre rondeller pålimet inden lagring 3 måneder ved 50 ± 2 C indpakket i lufttæt folie. Funktionskrav BB77, optrængning af bitumen i drænlag, anses for opfyldt, hvis tykkelsen af overtræksmassen over indlæg i topmembran er 0,2 mm. 3.2 Polymerbitumenpladeisolering type I, IVa og IVc Grunding, forsegling og skrabespartling Som grunder skal anvendes hærdbar grunder, der påføres i 2 lag i form af en forsegling.

63 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Bitumenbaseret fugtisolering Side 63 af Inddækninger, afslutninger mv. Inddækning ved banket og over dybdelinje skal udføres iht. projekttegningerne. Afslutning og overlap ved etapegrænser udføres i henhold til tegningerne. 4 Kontrol 4.2 Modtagekontrol af materialer Grundere til fugtisoleringstype I og IV Grunderen kontrolleres ved følgende metoder, der også udføres ved samlinger: Holiday detection: anvendes til at scanne hele det grundede areal for porer (pin holes) og evt. helligdage. Tykkelsesmålinger af grunder med NDT. Holiday detection: 4.4 Udførelse Bitumenplader Den grundede overflade scannes (ASTM D4787 eller leverandørens egen metode) 100 % for lokalisering af pin holes og helligdage. Samtlige gennemslag skal udbedres Som forprøvning for fugtisolering udføres 1 afrivningsforsøg pr. etape. Der udføres løbende 1 afrivningsforsøg pr 300 m 2 fugtisoleret overflade.

64 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Bitumenbaseret fugtisolering Side 64 af 112 Kunststofbaseret fugtisolering SAB for fugtisolering er supplerende, særlige arbejdsbeskrivelser til Almindelige Arbejdsbeskrivelser (AAB) "Betonbro - Fugtisolering, november 2017, vedlagt som bilag 6. Forstærkning af Lindenborg Pæledæk omfatter enten udførelse af nærværende afsnit beskrevne kunststofbaseret fugtisolering eller bitumenbaseret fugtisolering type IVa beskrevet i forrige afsnit. Kontrol og kvalitetssikring af fugtisolering skal udføres i relevant omfang efter metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i "Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning" vedlagt som bilag Alment Beskrivelsen omfatter følgende arbejder: Etablering af kunststofbaseret fugtisolering type V, på profileringsbeton. Etablering af klæbelag oven på fugtisolering Klargøring til fugtisolering herunder slyngrensning, støvsugning og evt. skrabespartling For afslutning af kunststofbaseret fugtisolering anvendes krav som vist på tegningsbilag til Projekteringsregel for bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning for følgende forhold: Afstanden, isoleringen føres op af den lodrette kantbjælkeinderside Afstanden, isoleringen føres ned over den lodrette broende. Afstanden, isoleringen føres ind under dilatationsfugeinddækningen. Hvis entreprenøren vælger bitumenbaseret fugtisolering, udgår nærværende afsnit. I stedet udføres fugtisoleringsarbejdet i henhold til SAB Bitumenbaseret fugtisolering. Der kræves forventet levetid på mere end 25 år, hvorfor krav i ETA-dokumentet, samt nedenstående krav, skal være opfyldt: Krav ved forlænget levetid for fugtisoleringstype V. Egenskaber Fugtisoleringstype Lagringsbetingelser Prøvningsmetode Enhed Krav V 3 mdr., 23 C, 100 % RH Ældning DS/EN MPa 1,5 MPa

65 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Bitumenbaseret fugtisolering Side 65 af 112 Krav ved forlænget levetid for fugtisoleringstype V. Egenskaber Fugtisoleringstype Lagringsbetingelser Prøvningsmetode Enhed Krav V 3 mdr., 50 C, 50 % RH Ældning DS/EN MPa 1,5 MPa Va, Vb, Vc, Vd DS/EN 1296 (12 uger, 70 C) Holdbarhed, varmeældning - Flexibilitet, lav temperatur DS/EN 1109 C -15 Fugtisoleringssystemet skal være type Vb bestående af: Grunder Kunststofbaseret fugtisolering Klæbelag iht. leverandørens anvisning Jævnhed Pytdannelser må generelt ikke forekomme i dybderender, dog med undtagelse af ganske lokale vandansamlinger af maksimalt 2 mm s dybde eller ved tværsamlinger. Dette er også gældende, hvor længdefald er under 5. 2 Materialer 3 Udførelse 2.3 Kunststofbaseret fugtisolering type V For ung beton, hæves kravet i AAB, Figur 4, punkt 5 "Bond strength to Support" jf. ETAG ref DS/EN P3, S0, T5 til 2,0 MPa, gældende for hele brodækket. 3.1 Alment Fugtisoleringen må først påføres, når underlaget er godkendt af leverandøren for fugtisoleringen og accepteret af bygherrens tilsyn Påføring af kunststofbaseret fugtisolering kræver, at underlaget er tørt og befinder sig under klimakriterier anført i AAB og angivet af leverandøren, for at kunne udføres konditionsmæssigt.

66 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Bitumenbaseret fugtisolering Side 66 af 112 Inden arbejdet påbegyndes, skal konstruktionsdele og andre overflader afdækkes forsvarligt med egnet tæt afdækning. Såfremt der alligevel kommer fugtisolering på andre overflader, skal dette rengøres og fjernes grundigt Systemtest for kunststofbaseret fugtisolering Der skal være dokumenteret kompatibilitet mellem skrabespartling og fugtisoleringssystem Arbejdsprocedure Entreprenøren skal, udover dem der er angivet i AAB, udarbejde nedenstående arbejdsprocedurer. Entreprenøren skal redegøre for identifikation af behov, samt for gennemførelse af uddannelse og træning af personale, der udfører aktiviteter, som kan have indflydelse på den tekniske kvalitet, miljø, arbejdsmiljø samt trafiksikkerhed og -afvikling. Beskrivelsen skal også omfatte hvorledes afdækning udføres, samt hvordan støj- lugt og øvrige emissionsgener for 3. person minimeres. 3.2 Underlag Klargøring af betonoverflader Vandprøve Kravene til pytdannelse skal kontrolleres ved vandprøver. Opretning ved skrabespartling og/eller kunststofmørtel mv. Arbejdet udføres i henhold til leverandørens anvisninger. Leverandørens anvisninger skal være i overensstemmelse med kravene givet i ETAG 033 " Liquid applied Bridge deck waterproofing kits". Leverandørens anvisninger skal endvidere være i overensstemmelse med krav fra de danske miljømyndigheder. Leverandør og arbejdspladsbrugsanvisning på de anvendte produkter skal være tilgængelig på arbejdsstedet. 3.4 Udlægning Den kunststofbaserede fugtisolering udføres iht. leverandørens anvisning. Den kunststofbaserede fugtisolering afdækkes iht. leverandørens anvisninger. 3.6 Trafik på fugtisoleringslag Fugtisolering af brodækket skal tilrettelægges således, at belægningsarbejderne udføres i umiddelbar fortsættelse af isoleringsarbejdet. Trafik på isoleringslaget må kun finde sted i henhold til leverandørens anvisninger.

67 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Bitumenbaseret fugtisolering Side 67 af Kontrol Entreprenørens arbejdsprocedure skal redegøre for entreprenørens egenkontrol i forbindelse med gennemførelsen af arbejdet. Entreprenørens egenkontrol skal bl.a. omfatte: Kontrol af underlag Kontrol af betonens aftrækningsstyrke Kontrol af lagtykkelser af fugtisolering Kontrol af vedhæftning af fugtisolering Klimakontrol under udførelse Kontrol af tætheden af fugtisoleringen. (Holiday detection) Kontrollen udføres iht. AAB afsnit Entreprenørens egenkontrol skal, i relevant omfang, gennemføres i henhold til Vejdirektoratets tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. I forbindelse med gennemførelsen af projektet vil bygherrens tilsyn gennemføre kontrol med udførelsen. Tilsynet skal have fremsendt materialeprøver 10 uger inden udførelse. Entreprenøren skal fremsende følgende til tilsynet: Modtagekontrol Udførelsesdokumentation, herunder fotos for hvert påført lag 4.2 Modtagekontrol For bindemiddel til skrabespartling udtages og undersøges mindst 1 repræsentativ prøve pr. batch eller pr. 7 tons produceret materiale. Krav til analysedata fremgår af nedenstående tabel. Kravene skal uden hensyn til prøvningsusikkerheden være opfyldt. Tolerancekrav til skrabespartling Egenskaber Komponent Prøvningsmetode Tolerance Viskositet, 23 C A og B DS/EN ISO 3219, Annex A MDV ± 20 % eller 1) Densitet, 23 C A og B DS/EN ISO ) MDV ± 3 % Epoxyækvivalent A DS/EN MDV ± 5 % Amintal B DS/EN MDV ± 6 % Sigtekurve Afstrøning DS/EN GTC10 3)

68 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Bitumenbaseret fugtisolering Side 68 af 112 Tolerancekrav til skrabespartling Egenskaber Komponent Prøvningsmetode Tolerance Sigtekurve Tilslag DS/EN Som MDV 1. Såfremt leverandørens specificerede værdi er mindre end 50 mpa s anvendes en tolerance på ± 10 mpa s. 2. DS/EN ISO 3675:1998 eller DS/EN ISO tillades anvendt som ligeværdig metode. 3. Krav i henhold til DS/EN Udførelse Betonoverflader Der skal udføres i alt 50 aftrækningsprøver iht. DS/EN 1542 jævnt fordelt over brodækket. Krav til aftrækningsstyrke fremgår af AAB afsnit Det er kravene for nystøbt beton der er gældende for entreprisen. Placering af aftræksforsøg og teksturmålinger samt målte værdier skal dokumenteres med Identificering af aftrækningsprøven ved angivelse af identifikationsnummer (prøvnings-id) Beskrivelse af placering Foto af aftrækningsprøvning, med tydelig angivelse af prøvnings-id. Resultat af aftrækningsprøve Samtlige prøveresultater samles i én rapport Færdig fugtisoleringsopbygning Vedhæftning Der udføres minimum 50 aftræksforsøg iht. DS/EN 1542 af hele fugtisoleringssystemet. Forsøgene placeres jævnt fordelt ud over hele brodækket. Den endelige placering aftales nærmere med tilsynet. Kravet til vedhæftningsstyrken anses for opfyldt, når middelværdien af tre enkeltmålinger x 2,0 MPa prøvet på fuldt hærdet beton. For enkeltværdier skal tillige opfyldes, at x 1,5 MPa, eller, at bruddet sker i betonunderlaget.

69 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Brobelægning Side 69 af 112 Brobelægning 1 Alment For afsnit 1-6: Supplerende bestemmelser til AAB Brobelægninger Samlet vedligehold 2013 inkl. bilag og revisionshæfte. For afsnit 7 og 10: Supplerende bestemmelser til AAB Brobelægninger inkl. bilag og revisionshæfte. Kontrol og kvalitetssikring af brobelægning skal udføres med metoder og brug af formularer og tilhørende vejledningstekster beskrevet i Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. Den overordnede afsnitsnummerering 11 benyttet i AAB er undladt i nedenstående SAB tekst. Således svarer eksempelvis afsnit 1 nedenfor til afsnit 11.1 i AAB en. 1.1 Entreprenørens ydelser Brobelægningerne opbygges som vist på projekttegningerne og består af følgende lag nævnt nedefra og opefter. Overalt på kørebaner: Drænlag (ÅAB 8), projekteret tykkelse 20 mm Beskyttelseslag (ABM type c), projekteret tykkelse 45 mm Slidlag (SMA 11B), projekteret tykkelse 40 mm. Kontrabanketter, jf. projekttegninger: Drænlag (ÅAB 8), projekteret tykkelse 20 mm Beskyttelseslag (ABM type c), projekteret tykkelse 45 mm Slidlag (SMA 11B), projekteret tykkelse 40 mm. Brobelægningerne skal udføres således, at det eksisterende længde- og tværprofil generelt opretholdes herunder placering af toppunkt og vippeforløb for tværprofilet på broen, jf. projekttegningerne. Entreprenøren skal være opmærksom på at der skal etableres kunstigt rendestensfald på et område af nordbroen, jf. projekttegningerne. Trafikken på broen fordeler sig som følger: ÅDT: ca (begge retninger tilsammen, 2017) Lastbil pct.: ca. 740 (2017) Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være opmærksom på evt. sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for evt. klæbere og belægningsmaterialer.

70 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Brobelægning Side 70 af Funktionskrav Profil Projekteret hastighed er 80 km/t. Belægningstykkelsen holdes konstant, mens faldforhold udføres i profileringslaget. Dræn- og slidlag skal udlægges med en tykkelsestolerance på ± 5 mm målt på middelværdier fra nivellementer i forhold til den projekterede tykkelse. Der skal inden for hvert kontrolafsnit (f.eks. etape) udlægges mindst den fastsatte gennemsnitsmængde for den samlede belægningsopbygning. Afvigelser målt ved nivellementer må ikke: for dræn- og slidlag være systematiske, hverken i længde- eller tværretning af broen, for den samlede belægningstykkelse have undertykkelser større end 5 mm i forhold til den projekterede belægningsopbygning. 2 Materialer 2.1 Råmateriale Hvor det resulterende fald er større end 8, kan bygherren forlange lunker oprettet. I de tilfælde, hvor retskedekravet er opfyldt, kan entreprenøren forlange særlig godtgørelse for opretningen. Afvigelsen fra det foreskrevne tværfald må ikke på noget sted være større end Bindemidler og klæbemidler I beskyttelses- og profileringslag anvendes polymermodificeret bitumen eller specialbindemiddel med dokumenterede forbedrede egenskaber med hensyn til sporkøringsresistens. 2.2 Varmblandede asfaltmaterialer Lyst tilslag 3 Udførelse 3.4 Udlægning De i AAB vejledende værdier for Marshall stabilitet, Marshall deformation samt hulrum i stenmaterialet er gældende. For slidlag (inkl. interimsbelægning) skal refleksionsfaktor for ubelyste veje opfyldes. Belægning skal så vidt muligt maskinudlægges. Såfremt dette ikke vurderes muligt grundet faldforhold med kunstigt rendestensfald udenfor kørebanen (i banket) skal procedure og materiale aftales med bygherren.

71 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Brobelægning Side 71 af Kanter, samlinger og dæksler og lignende 3.6 Komprimering 4 Kontrol 4.1 Alment Alle længdesamlinger tilbageføres med mindst 100 mm ved rulleskæring eller fræsning, med mindre udlægningen udføres "varmt i varmt" svarende til parallelkørsel med en afstand mindre end 50 m mellem de to udlæggeres strygejern. Alle etapesamlinger fræses. Alle kolde samlinger klæbes og genopvarmes med infrarød opvarmning. Alle kolde samlinger afsluttes med overfladeforsegling af samlingen i minimum 300 mm`s bredde med emulsion. Blivende bitumenmængde minimum 400 g/m². Belægningen må ikke belastes med trafik herunder arbejdspladstrafik, før der er opnået temperaturligevægt med omgivelserne. Efter udlægning af hvert asfaltlag (hhv. drænlag og beskyttelseslag) skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de geometriske krav og krav fra asfaltanalyser er overholdt. De geometriske krav (tykkelse) skal bekræftes på samme positioner, som koten af betonoversiden er kontrolleret ved hjælp af totalstation m.v., jf. SAB Beton, afsnit 4. Den samlede dokumentation skal være accepteret af bygherre inden næste lag kan påbegyndes. 4.3 Kontrol af brobelægninger Forholdsregler ved prøvninger Der udtages Sa-prøver langs kolde samlinger i slidlaget. Der udtages mindst 2+2 Sa-prøver i hver side ved én kold kant af udlægningsbanen (parvis på hver side af samlingen). Samlingsprøver i bærelaget udtages kun i det omfang, de kan opnås i kombinerede kerner. Kontrolresultater vedrørende blødhedspunkt for genindvundet bindemiddel og for Marshall-hulrum af ÅAB og ABM skal forelægges og være accepteret, inden næste lag udlægges. I modsat fald kan entreprenøren risikere, at alle efterfølgende belægninger kasseres sammen med den ikke-konditionsmæssige belægning. Entreprenøren skal inden belægningsarbejdet påbegyndes fremsætte forslag til principiel placering af borekerner på broen. Såfremt udtagning af borekerner afviger fra den planlagte placering skal bygherren orienteres om afvigelsen og årsagen til denne. Resultater fra de enkelte borekerne skal angive entreprisenr. og/eller bro nr. og betegnes med: Udlægningsdato Lag Kernelagtykkelse Vedhæftning til underliggende asfaltlag Asfaltdensitet.

72 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Brobelægning Side 72 af Tolerancer Hvor der anvendes modificerede bindemidler udgår teksten i 3. blok under Bitumens hårdhed må hærdningen ikke overskride de af entreprenøren specificerede værdier og erstattes af må hærdningen og den elastomermodificerede elastiske tilbagegang ikke overstige de af entreprenøren specificerede værdier, jf. afsnit punkt Geometrisk kontrol Entreprenøren skal, inden belægningsarbejdet påbegyndes, udføre et fladenivellement på fugtisoleringen i et net med langsgående linjer ved kantbjælker, i hvert knækpunkt, 3 steder i hvert kørespor, (ydersider og midte) og i broens centerlinje. I broens længderetning nivelleres mindst pr. 1 m. Hvor disse nivellementer udviser særlige behov for opretning, skal opretning udføres efter nærmere aftale med bygherren. Entreprenøren skal på bygherrens forlangende forelægge afsætningsdata inden udlægningen. Efter udlægning af hvert enkelt belægningslag dokumenteres overfladens korrekte beliggenhed ved et fornyet fladenivellement. Dette fladenivellement udføres i et net med langsgående linjer ved kantbjælker, ved alle knækpunkter samt i broens centerlinje. I broens længderetning nivelleres mindst pr. 3 m. 6 Overfladebehandling Arbejdet omfatter: Overfladeforsegling af kontrabanketter Overfladeforsegling ved stenfyldte fuger samt ved samling af ny og eksisterende belægning ved mekanisk fuge D2, jf. projekttegningerne Entreprenørens ydelser Overfladebehandlingen skal udføres med polymermodificeret bitumen og afsluttes med afstrøning med stenmateriale i finkornet fraktion 1/3 mm i farvenuance svarende til den resterende belægning. For overfladeforsegling af samling ved midlertidig situation ved D2 samt over stenfyldte fuger, benyttes dog friktionsskærver, fraktion 2/5 mm i farvenuance svarende til den resterende belægning. Alle materialer til overfladebehandling skal forelægges til accept hos bygherren. 7 Åben kunststofbeton 7.1 Alment Særlig arbejdsbeskrivelse for åben kunststofbeton er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for betonbro Åben kunststofbeton.

73 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Brobelægning Side 73 af 112 Der skal udføres drænkanaler af ens kornede stenmaterialer som klæbes sammen med bindemidlet epoxy på den udlagte fugtisolering. Arbejdet omfatter: Drænkanal i dybdelinen på vestlige kørebane. 7.3 Udførelse Drænkanaler ved fuger med fald væk fra fugen afsluttes/startes ved fugen, jf. tegningerne. Drænkanaler ved fuger med fald ind mod fugen afsluttes ved dryprør nærmest fugen. 10 Stenfyldte fuger 10.1 Alment Arbejdet omfatter Udskiftning af eksisterende stenfyldte fuger type D ved endepille E1, E2, E3 og E4 samt Åpille Å1 og Å2, jf. projekttegningerne. Den valgte fuge skal opfylde krav iht. ETAG 032, herunder for Flexible Plug Expansion Joints (ETAG 032-3) Udførelse Ved udførelse af hhv. etape 1, 3 og 5, skal der indledningsvis ikke etableres stenfyldte fuger. Der skal derimod udføres en bitumenfuge som beskrevet på tegning Under udførelse af hhv. etape 2, 4 og 6, skal entreprenøren udføre den stenfyldte fuge som angivet på førnævnte tegning på den under den givne etape modsatte kørebane (dvs. ved udførelse af etape 2, skal entreprenøren tillige udføre stenfyldt fuge for 1 osv.). Entreprenøren vil være ansvarlig for at ansøge og etablere nødvendige trafikale foranstaltninger for udførelse af dette arbejde.

74 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 74 af 112 Andre arbejder 1 Vejbelægninger Supplerende bestemmelser til AAB Varmblandet asfalt. I SAB er indført et 1 i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. 1.1 Alment Arbejder omfatter: Udførelse af belægninger på kørebaner, og i siderabatter samt tilpasning af slidlag til eksisterende med afslutning ved opbrydningsgrænser på både sydlig og nordlig bro. 1.2 Materialer Opbygning af vej ved broender er angivet på projekttegningerne. Opbygningen er gældende for både vejareal og rabat (ekskl. interimsbelægning, jf. nedenfor). Entreprenøren skal udføre en udjævning af vejens længdeprofil uden for broen, således at der bliver en jævn overgang mellem bro og de tilstødende vejbelægninger, jf. tegning Der oprettes med GAB0 og afsluttes med slidlag, der udføres med skærvemastiks (SMA). Ved start af opretningen længst væk fra broen nedfræses bærelaget, så der opnås en min. tykkelse på ca. 20 mm. Den præcise udførelse og omfanget af udjævningen aftales med bygherren baseret på entreprenørens nivellementer samt baseret på observationer foretaget under opbrydningsarbejdet, jf Hvor den eksisterende vejbelægning er bevaret, skal udjævningen udføres med skærvemastiks (SMA). Entreprenøren skal udføre interimsbelægning i rabatter som anført på trafikplanerne. Ved nedløbsbrønde udføres belægning tragtformet. Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse, jf. AAB Styring og samarbejde, være opmærksom på sikkerhedsforanstaltninger angivet i PSS. SMA uden for broender skal leveres med samme specifikationer som krævet i SAB Brobelægninger. GAB 0 leveres iht. AAB Varmblandet asfalt. Interimsbelægningen skal bestå af følgende materialer: 250 mm Stabilgrus iht. SAB Jordarbejder, afsnit mm GAB0 leveres iht. AAB Varmblandet asfalt 40 mm AB11t leveres iht. AAB Varmblandet asfalt

75 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 75 af Udførelse 1.4 Kontrol SMA uden for broen håndteres som brobelægning. Selve omfanget af slidlagstilpasning aftales på stedet med bygherren efter nedbrydning, idet dette afhænger af den aktuelle belægningstykkelse ved broenderne. Den færdige belægning skal fremstå plan og uden lunker, pytdannelser m.v. Belægningen må ikke belastes med trafik - herunder arbejdspladstrafik - før dagen efter udlægningen. Efter udlægning skal entreprenøren aflevere dokumentation for, at de aftalte geometriske krav er overholdt. Entreprenørens egenkontrol af belægnings- og fugematerialer skal foreligge senest 2 uger efter udlægning af slidlaget for hver etape. 2 Fugekonstruktioner 2.1 Alment Arbejdet omfatter: Opbrydning og fjernelse af kloprofil på eksisterende mekaniske dilatationsfuger ved dilatationspiller (herunder lokal nedbrydning af kantbjælke ved fugerne, jf. nedenfor). Afvaskning for salte og fedt samt mekanisk rensning af gravrust på frie sider af de tilbageblivende fugeskinner. Demontering og midlertidig deponering af afdækningsplader på kantbjælker samt retablering heraf. Levering og indbygning af mekanisk fugekonstruktion til påsvejsning på eksisterende indstøbte fugedele i henhold til ETAG no , som illustreret på tegningerne (samt retablering af kantbjælke ved fugerne, jf. nedenfor). Andre typer end beskrevet i ETAG tillades ikke. Nedbrydning og reparation af kantbjælke i forbindelse med fugeudskiftning Krav til udførelse af arbejdet er beskrevet i: SAB Stillads og form SAB Betonreparationer SAB Andre arbejder, afsnit Referencer Nedenfor nævnte standarder er gældende for arbejdet med de tilføjelser og fravigelser, som fremgår af nærværende beskrivelse samt det øvrige projektmateriale.

76 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 76 af 112 DS/EN Stålkonstruktioner Del 2 Stålbroer (Annex B, Technical specifications for expansion joints of roads) inklusive dansk NA EN ISO 9001:2000 Kvalitetsstyringssystemer Systemkrav ETAG No. 032 Guideline for European Technical approval of Expansion joints for road bridges Dokumentation Ved CE-mærkning af fuger efter ETAG 32 anvendes attesteringsniveau 1. Der er i projektet forudsat installeret en fugetype i henhold til projekttegningerne. Hvis entreprenøren ønsker at benytte en anden type, skal dette oplyses ved tilbuddet og fugekonstruktionen skal godkendes af bygherren. Der skal i så fald være særlig fokus på afvandingen grundet profileringslaget. Entreprenøren skal senest 1 måned inden indbygningstidspunkt fremsende dokumentation for fabrikat inklusive produktspecifikationer og referencer for fugekonstruktionen. Fugekonstruktionen skal godkendes af bygherren. Entreprenøren skal anvende typegodkendte fugekonstruktioner, som er certificeret (CEmærket) i henhold til den for fugekonstruktionstypen gældende ETAG No , samt sikre at der foreligger en gyldig ETA-godkendelse udarbejdet af et akkrediteret institut. Dokumentation herfor skal fremsendes til bygherren. Entreprenøren skal sikre, at produktionen af fugekonstruktionen er overvåget af et akkrediteret institut. Entreprenøren skal endvidere sikre, at fugekonstruktionen er dimensioneret for de regningsmæssige belastninger og bevægelser, der gælder i henhold til de danske vejregler, herunder sneplove m.v.. Dokumentation herfor skal fremsendes til bygherren. Entreprenøren skal på basis af det udleverede projektmateriale udarbejde (alene gældende for den nye del af fugen): detaljerede produktionstegninger samt detailberegninger af fugekonstruktionen teknisk dokumentation, der viser, at de foreskrevne funktionskrav er overholdt, herunder at belastninger og bevægelser kan optages af fugekonstruktionerne samt levere gyldige certifikater og tekniske typegodkendelser for fugekonstruktioner fra akkrediterede institutter arbejdsprocedurer for indbygning af fugekonstruktionen, herunder montering, indstøbning, afvanding og tilslutning af fugtisolering og bro- og vejbelægninger 1 Indtil fabrikanter kan levere fugekonstruktioner, der er certificeret i henhold til ETAG No. 032, skal entreprenøren sikre, at der er et gyldigt certifikat fra en anerkendt europæisk national godkendelsesordning for broer, og at produktionen er overvåget af et akkrediteret institut. Entreprenøren skal endvidere sikre, at fugekonstruktionen er dimensioneret for de regningsmæssige belastninger der gælder i henhold til de danske vejregler.

77 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 77 af 112 Dokumentation for kvalitetssikringen af ydelserne. Produktionstegninger, teknisk dokumentation og arbejdsprocedurer skal forelægges og godkendes af bygherren forud for bestilling af fugekonstruktioner. Entreprenøren skal afsætte 10 arbejdsdage til bygherrens godkendelse forud for bestilling af fugekonstruktionen. Entreprenøren skal endvidere udarbejde en vedligeholdelsesmanual på dansk med: procedure for vedligeholdelse af fugekonstruktionen, retningslinjer for eftersyn tegninger, der viser hvordan fremtidig udskiftning af fugekonstruktionsdele udføres Funktionskrav Nedenfor er specificeret funktionskrav for fugekonstruktionen iht. DS/EN Annex B, afsnit B.2.2 Expansion joint schedule: Dilatations fuge D1 Dilatationsfuge D2 Dilatationsfuge D3 1. Geometrisk data Ref. tegn. nr Brugerkategori Vejtrafik 3. Ordning af dilatationsfuge Ref. tegn. nr Last ved dilatationsfuge a. Longitudinal flytning 1) +25,9/-31,4 +24,9/-30,3 +19,4/- 23,6 b. Vertikal differential flytning +2/-2 c. Vinkeldrejning af transvers akse 1.50E-03 d. Transvers flytning +2/-2 e. Pålagt direkte belastning Klasse 50 køretøj, iht. Annex A til DS/EN NA: Lastmodeller for klassificering og bæreevnevurdering f. Miljøforhold C5-M iht. DS/EN Installation a. Preindstilling Ikke relevant b. Tilpasningsforanstaltninger Ikke relevant c. Endevederlag Ikke relevant d. Tid til det løsner sig Ikke relevant

78 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 78 af 112 e. Tid til støbning Ikke relevant 6. Andre betingelser Minimum levetid skal være 35 år. 1) Der henvises tillige til tegningsmaterialet vedr. betonafstanden. Alle fuger skal være samme type. Ved indbygning af fugekonstruktionen skal temperaturen måles, og fugekonstruktionen justeres derefter, jf. projekttegningerne. Polymerbeton Den hærdede mørtel skal kunne fungere som fugtisolering og belægning, og den skal være skridsikker, slidstærk og tåle hårde belastninger. Herudover skal den have god vedhæftning til både stål og beton. Endelig skal den opfylde følgende funktionskrav: Vandtæthed under alle ovennævnte forhold. Dette gælder også ved alle kanter, afslutninger og inddækninger m.v. på hele det fugtisolerede område. Mekanisk stabilitet og styrke til at modstå trafikpåvirkninger i form af tryk- og forskydningskræfter, også i kurver og under bremsning og acceleration. Modstandsevne mod revnedannelse eller lagvis adskillelse såvel under trafikpåvirkninger som ved bevægelser i underlaget. Bevarelse af de vandtættende og styrkemæssige egenskaber under normal påvirkning, f.eks. fra trafik, vejrlig, glatførekemikalier og andre nedbrydende faktorer. Kompatibilitet mellem de enkelte delmaterialer og med de materialer, fugtisolering og belægning er i berøring med. Evne til at modstå termiske og mekaniske påvirkninger under udførelsen af det eller de påfølgende lag i konstruktionen. 2.2 Materialer Generelt Stål Jf. tillige materialekrav beskrevet i afsnit Alle leverede fugematerialer skal på arbejdspladsen beskyttes mod vejrlig og mod overlast og opbevares tørt. Skadede produkter skal kasseres. I øvrigt skal leverandørens forskrifter for behandling, transport og opbevaring overholdes. Konstruktionsdele i stål skal fremstilles og leveres i henhold til AAB for Stålarbejde. Boltevarer mindre end M12 skal udføres i rustfri kvalitet A4 i henhold DS/EN/ISO 3506 Såfremt den leverede fugekonstruktion ikke er rustfast, skal ståldele males. Al overfladebehandling skal opfylde krav til korrosionskategori C5-M, høj holdbarhed. Arbejdet skal udføres iht. SAB Andre arbejder, afsnit 7.

79 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 79 af Kunststoffer Afdækningsplader på kantbjælker genbruges. Såfremt dette ikke er muligt udføres disse i syrefast stål, kvalitet AISI 316. Ankre til fastholdelse af afdækningsplader udføres som M10 i syrefast stål kvalitet A4/70, fastgøres iht. leverandørens anvisninger. Kunststofmaterialer (herunder fugebånd) skal fremstilles og leveres i henhold til: ISO 7619 Rubber, vulcanized or thermoplastic Determination of indentation hardness. ISO 37 Rubber, vulcanized or thermoplastic Determination of tensile stressstrain properties. ISO 188 Rubber, vulcanized or thermoplastic Accelerated ageing and heat resistance tests. ISO 471 Rubber Temperatures, humidities and times for conditioning of testing Beton 2.3 Udførelse Polymerbeton Polymerbeton skal have en trykstyrke på minimum 20 MPa, elasticitetsmodulet MPa og brudforlængelse > 8 %. Kantbjælker Retablering af kantbjælker udføres med cementbaseret mørtel iht. DS/EN , R Planlægning og udførelse Entreprenøren skal planlægge sit arbejde i henhold til leverandørens anvisninger. Planlægningen skal omfatte alle aktiviteter i tilknytning til leverancen, herunder udarbejdelse og godkendelse af produktionstegninger, teknisk dokumentation, arbejdsprocedurer, vedligeholdelsesvejledning og kontroldokumentation, samt bestilling og levering af fugekonstruktionerne. Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse, jf. AAB Styring og samarbejde, være opmærksom på sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for anvendte materialer samt bestemmelser i SAB Arbejdsplads for affaldshåndtering. Fugearbejde må kun udføres i tørt vejr eller under overdækning. Hele året skal arbejdsprocesser tilgodese, at betonoverfladens temperatur, især i klart vejr, kan være lavere end lufttemperaturen. Indbygning af fugekonstruktioner under ekstreme varme- og kuldeperioder bør undgå. Mekaniske fugekonstruktioner justeres ved forudindstilling for aktuel indbygningstemperatur. Det nye profil skal overholde broens tvær- og længdeprofil.

80 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 80 af 112 I god tid før arbejdets påbegyndelse - og senest ved det forberedende møde - skal der til bygherren fremsendes følgende dokumentation: Materialedata: o Tekniske datablade. o CE-mærkninger med tilhørende dokumentation for FPC for anvendte materialer o QC-dokumentation for værkstedsfabrikerede ståldele. Entreprenørens arbejdsprocedure skal som minimum beskrive: o Krav til vejrforhold under udførelse herunder temperatur- og fugtkriterier. o Foranstaltninger, som vil blive truffet på grund af vejrlig (såvel sommer- som vinterperiode). o Afvanding af fugekonstruktion, jf. projekttegningerne. o Tilslutning til fugtisolering og brobelægning, jf. projekttegningerne. o Montage af mekanisk fugekonstruktion inkl. forudindstilling. o Arbejdsmiljøforhold i forbindelse med udførsel Indbygning og montage Fjernelse af eksisterende overdel ned til de indstøbte L-profiler skal ske således, at de sidste min. 2 mm ned til grundmaterialet, der skal bevares, skal ske ved slibning. Genbrugt ståldel afrenses til afrensningsgrad Sa2,5/St3 inden påsvejsning af ny fugekonstruktion. Nye fugeoverdele skal kunne monteres i variabel højde for at kunne tilpasses eksisterende forhold. Ny belægningsoverflade placeres generelt ca. 30 mm højere end eksisterende, hvorfor nye fugedele generelt skal være højere end eksisterende. Montage af fugekonstruktioner skal udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger og som angivet på projekttegninger. Stålarbejder på såvel afdækningsplader som fugeskinner udføres i henhold til DS/EN , EXC 3. Svejsearbejder såvel længde- som tværstød skal udføres af certificerede svejsere. Det skal dokumenteres ved kontrol, at svejsningerne overholder kvalitetskrav til EXC 3, jf. DS/EN Ligeledes skal dokumenteres ved magnetofluxkontrol at fjernelse af eksisterende overdel ikke har medført revnedannelse i grundmaterialet. Arbejdet skal udføres af personale, som af fabrikanten eller dennes agent er godkendt til at udføre arbejdet. Fugekonstruktionens overkant skal placeres 2 mm under bro- og vejbelægningens overside, hvorimod flexible fugekonstruktioner skal indbygges i niveau. Indbygningstolerance +0/-2 mm. Bygherren skal adviseres inden mekaniske fugekonstruktioner indstøbes. Indmåling og afsætning skal ske med landmåler eller tilsvarende uddannet personale. Fugekonstruktionerne skal indbygges med tvær- og længdefald svarende til brodækkets tvær- og længdefald.

81 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 81 af 112 Fugebåndet skal monteres i én arbejdsgang og tillades ikke vulkaniseret på stedet, Afsluttende arbejder Ved arbejdets afslutning skal alt uvedkommende materiale fjernes og der skal laves en generel rengøring. Hvis der er skader fra transport eller montage af fugekonstruktionen: skal entreprenøren udarbejde arbejdsprocedurer for reparation af skader skal skaderne udbedres så krav til den færdige konstruktion, herunder korrosionsbeskyttelse, er overholdt 2.4 Kontrol Generelt Arbejdsprocedurer for reparation af skader skal godkendes af bygherren før udbedring af skader. Krav til kvalitetskontrol fremgår af ETAG 032. Følgende egenskaber skal dokumenteres før indbygning: Overfladebehandling af ståldele i fugekonstruktion Tvær- og længdefald på fugen skal godkendes af byggeledelse/tilsyn inden indstøbning af fugen Forudindstilling af fugekonstruktion Tilsynet skal have lejlighed til at gennemgå de færdige forberedelsesarbejder, før den videre indbygning eller reparation påbegyndes Certificering og kontrol Kontrol med fremstilling af fugekonstruktion og arbejdets udførelse skal være i henhold til den for ETA-certificeringen udarbejdede kontrolplan. Forud for levering skal fugekonstruktionerne ved entreprenørens foranstaltning kontrolleres med hensyn til anvendte materialer, funktionskrav og de i projektet specificerede krav. Kontroller skal dokumenteres. Der kan anvendes nedenstående "Kontrolskema for indbygning af fugekonstruktion". Inden fugekonstruktionen indbygges i konstruktionen, skal bygherren tilkaldes for at udføre fornøden kontrol på byggepladsen. Kontrollen omfatter dokumentation, geometri, beskadigelser mv.

82 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 82 af 112 Kontrolskema for indbygning af fugekonstruktion Bygværksidentifikation: Kunde: Projektnr.: Fugeplacering: Fugeleverandør: Reference til tegningsnr: Fugetype: Indbygningsdato: Der er overensstemmelse mellem tegninger, beskrivelser og det leverede produkt. Forudindstilling af fugekonstruktion ved levering d = mm Forudindstilling af fugekonstruktion ved indbygning d = mm Fugeåbning s = mm Indbygningstemperatur t = oc Bemærkninger: Visuel kontrol af korrosionsbeskyttelse samt af renhed af indbygningsområdet Stikprøvekontrol af lagtykkelse på korrosionsbeskyttelse Kontrol af fugekonstruktionens indbygningshøjde og fald i vejens længderetning Indstøbning foretaget dato Bemærkninger: Kontrolleret af (firma og navn): Dato:

83 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 83 af Geometrisk kontrol Under og efter montage skal entreprenøren, ved landmåler eller tilsvarende uddannet personale, udføre en geometrisk kontrol af fugekonstruktionens placering i forhold til den færdige konstruktion, herunder kontrol af at de krævede tolerancer er overholdt. Entreprenøren skal registrere fugekonstruktions stilling efter indbygning til brug for fremtidig registreringer og vurdering af fugebevægelser. Registrering skal tilstræbes udført i en periode ved tilnærmelsesvist konstant temperatur i overbygningen. Temperatur og vejrforhold skal ligeledes registreres. 3 Elastiske fuger 3.1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Elastiske fuger samt bilag til AAB Brobelægninger. I SAB er indført et 3 i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Arbejdet omfatter: Type A og B ved inddækning ved kantbjælker Type A ved inddækning ved broafløb Type A, tværgående ved mekaniske fuger 3.3 Udførelse Generelt Klæbebryder skal anvendes i fuger ved kantbjælker. Fugeudsparinger der har stået åbne i længere tid inden fugning skal efter tørring bundforsegles med akrylbaseret membranmateriale. Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse og Plan for sikkerhed og sundhed være opmærksom på: at der til grunding for elastiske fuger anvendes faremærket produkter (faremærket produkter skal substitutioners til mindst farlige stoffer). sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for primere og fugemasser type A og B, samt øvrige forhold angivet i PSS skal til enhver tid følges. Entreprenøren må påregne at skulle udføre fugearbejdet med anvendelse af de samme vinterforanstaltninger i vinterperioden, som de der er forudsat for fugtisolerings- og belægningsarbejdet, se SAB Styring og samarbejde samt SAB Fugtisolering og SAB Brobelægninger. Udstyr til opvarmning/tørring af fugespalter henregnes ikke under vinterforanstaltninger men som almindeligt materiel til udførelse af fugearbejder.

84 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 84 af Forberedende arbejder Grunding 3.4 Kontrol Fugesider af rustfrit stål skal klargøres ved affedtning og efterfølgende sandsvirpning. Nye fugespalter skal etableres ved skæring. Inden skæringen skal belægningen være afkølet. Hvor fugemassen skal udføres mod eksisterende betonkonstruktioner blæserenses inden udførelse. Grundingen eftergås, så fuld dækning er sikret. Tilstødende synlige flader skal beskyttes mod utilsigtet påføring af grunder. Kopi af identifikationsprøvning af den anvendte batch skal afleveres til bygherren sammen med evt. bemærkninger til prøvningen. Der ønskes til bygherrens stikprøvekontrol udtaget 1 prøve af såvel fugemasse som grunder pr. etape. Ved udtagning af prøver til identifikationsprøvning udtages prøve såvel fra kogeren som fra ubrudt emballage. 4 Opbrydningsarbejder 4.1 Alment Arbejdet omfatter: Opbrydning og fjernelse af brobelægning inkl. fugtisolering på kørebane og i siderabatter på både sydlig og nordlig bro. Inkl. samtlige bløde fuger. o Herunder drænkanal udført med tjæreepoxybeton. Opbrydning og fjernelse af elastiske fuger Opbrydning og fjernelse af overdele af mekaniske fuger Opbrydning af eksisterende vejbelægning på kørebaner samt i rabatter ved broender. Opbrydning og fjernelse af eksisterende broafløb og dryprør. Inden opbrydning af belægning skal entreprenøren opmåle og registrere den nuværende kørebaneafmærkning og indrapportere dette til bygherren. Alle opbrudte materialer fjernes ved entreprenørens foranstaltning. Ved fjernelse af belægninger har entreprenøren det fulde ansvar for at asfalt- og bitumenmaterialer deponeres efter gældende miljøforskrifter. I henhold til oprindelig beskrivelse/tegninger består den eksisterende belægning og fugtisolering af lagene beskrevet i SAB Arbejdsplads, afsnit 1.

85 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 85 af Udførelse Entreprenøren skal, inden opbrydningsarbejdet påbegyndes, udarbejde arbejdsprocedure, indeholde beskrivelse af håndtering af miljø, sikkerhed og sundhed, kvalitetskontrol samt oplysning om sortering og bortskaffelse af materialer. Inden opbrydningsarbejdet igangsættes samt under og efter det, skal de i SAB Arbejdsplads, afsnit 2 anførte målinger være udført. Inden opbrydningsarbejdet igangsættes samt under og efter det, skal de i SAB Arbejdsplads beskrevne beskyttelsesforanstaltninger være etableret og vedligeholdt. Ved opbrydningen skal der drages omsorg for at områder og/eller lag der skal bevares ikke beskadiges, herunder særligt kantbjælker. Såfremt områder og konstruktionsdele beskadiges utilsigtet skal disse repareres uden omkostninger for bygherren. Det konkrete omfang af opbrydning og metoder skal fastlægges i samråd med bygherren. Inden opbrydning af asfalt uden for broerne skal der skæres et lodret snit vinkelret på kørselsretningen for at sikre at asfalten brydes i et rent og lige snit. Det samme gælder for den langsgående opbrydningsgrænse langs trafikværn. Der skal anvendes en diamantklinge egnet til skæring i asfalt. Entreprenøren skal være opmærksom på, at fugedele opbrydes på tværs af etaper, dvs. at kloprofiler skal opbrydes i to dele, hhv. etape 1/3/5 og 2/4/6. Den eksisterende klemskinne og tilhørende bolte fjernes som angivet på tegning Huller fra fjernede afløb, dryprør og bolte udstøbes iht. SAB Betonreparationer. 5 Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder 5.1 Alment Arbejderne er planlagt til udførelse over 3 perioder fordelt over 3 år, hvor hver periode indeholder 2 etaper. Samtlige etaper er ens mht. arbejdsbeskrivelse. Arbejdet omfatter: Grovfræsning af dæklag på overside brodæk i ca. 30 mm dybde (til oversidearmering) Dette kan alternativt udføres som vandspuling, såfremt dette ønskes. Yderligere nedbrydning og fjernelse af skadet beton i brodæk ved vandspuling til en total dybde inkl. ovennævnte grovfræsning på mm. Delvis nedbrydning af kantbjælker iht. projektmateriale Behugning og fjernelse af skadet beton via traditionel behugning med luftværktøj på søjler Behugning og fjernelse af skadet beton via traditionel behugning med luftværktøj på underside brodæk Fjernelse og bortskaffelse af eksisterende oversidearmering.

86 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 86 af 112 Nedbrydning af eksisterende styre- og endestoplejer, jf. SAB Lejer for udførelsesrækkefølge. Nedbrydning af beton ved lodrette lejer, jf. SAB Lejer. Nedbrydning af kantbjælke ved mekaniske dilatationsfuger. Entreprenøren skal inden nedbrydningsarbejdet påbegyndes udarbejde arbejdsprocedure, indeholdende beskrivelse af håndtering af miljø, sikkerhed og sundhed, kvalitetskontrol, samt oplysning om bortskaffelse af materialer. Oversidearbejder: Efter opbrydning af eksisterende brobelægning inklusiv fugtisolering på brodækkets overside, jf. SAB Andre Arbejder, afsnit 4, udføres nedbrydning af betonoverfladen ved vandspuling og evt. fræsning for at fjerne skadet beton. Specielt skal entreprenøren være særligt opmærksom på følgende: At der er vægtbegrænsning på broen efter påbegyndelse af nedbrydning af eksisterende brodæk, jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 3.1. Forhåndsregler til at imødegå evt. faldulykker og nedfald af materialer og materiel Opsamling/bortledning af vand fra brodæk, når broafløb, dryprør og fuger opbrydes At al vand efter nedbrydning af overside brodæk skal fjernes straks, således at der ikke ophobes vand på brodækket, jf. SAB Afvanding vedr. tørholdelse. At der er miljøkrav for udledning af procesvand i forbindelse med nedbrydningen, jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 7.8. Entreprenøren skal sikre, at nedbrydningen på intet tidspunkt overstiger 100 mm (svarende til 210 mm resttykkelse). Metodebeskrivelse fremsendes til bygherren for accept. Når den eksisterende oversidearmering er frilagt og/eller fjernes skal nedbrydningen foregå i dybdeinterval, således at tilsynet kan vurdere nedbrydning og resterendes betons tilstand. Som udgangspunkt skal entreprenøren påregne, at nedbrydning i niveau dybere end den eksisterende oversidearmering (dvs. dybere end ca mm) skal foretages på en sådan måde at der ikke fjernes mere end max. 30 mm pr arbejdsgang.efter de 30 mm nedbrydning aftale med tilsynet, om det er nødvendigt at fortsætte nedbrydningen. Tilstandseftersyn af overside brodæk gældende for hver etape: Arbejdet omfatter en detaljeret gennemgang af beton og armering sammen med bygherren, når brodækket er blevet frilagt efter opbrydningsarbejderne i alle etaper. Dette skal medvirke til at fastlægge det endelige behov for nedbrydning. Eftersynet omfatter: Visuel gennemgang af overside brodæk

87 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 87 af 112 Bistand i forbindelse med udtagning af boremel til kloridprøver af fem trin i tre borehuller. I alt 36 stk. fordelt over samtlige etaper. Udførelse af borekerner Ø110 mm efter bygherrens anvisning lodret igennem betondækket. I alt 18 fordelt over samtlige etaper. Eventuelt yderligere eftersyn aftales med bygherren baseret på resultater af ovennævnte. Undersidearbejder: Entreprenøren skal, inden nedbrydnings- og fjernelsesarbejderne påbegyndes, udarbejde arbejdsprocedure, indeholdende beskrivelse af håndtering af miljø, sikkerhed og sundhed, kvalitetskontrol samt oplysning om bortskaffelse af materialer. Eftersyn af underbygning og underside brodæk: Arbejdet omfatter en detaljeret gennemgang af beton og armering sammen med bygherren i forbindelse med opstart på nedbrydningsarbejderne på underbygningen og brodækkets underside. Dette skal medvirke til at fastlægge det endelige behov for nedbrydning. Disse eftersyn skal udføres ved opstart af hvert år. Mængder i det følgende er totalt for entreprisen. Eftersynet omfatter: Visuel gennemgang af underside brodæk samt underbygning Et antal ophugninger til armering efter bygherrens anvisning. I alt 5 stk. fordelt over brodæk og underbygning. Bistand i forbindelse med udtagning af boremel til kloridprøver af fem trin i tre borehuller. I alt 15 stk. fordelt over brodæk og underbygning Udførelse af borekerner Ø110 mm efter bygherrens anvisninger i underside af brodæk (neden op) samt på søjler/piller (siden ind). I alt 10 stk. på underside brodæk og 6 stk. på søjler/piller. Eventuelt yderligere eftersyn aftales med bygherren baseret på resultater af ovenstående. Etablering af adgangsforhold ved alle fire ender af Åpiller ind mod Lindenborg Å, således at bygherren kan inspicere område som vist på Figur 9. Arealet er 0,6 meter bredt og 1,0 meter højt. Adgangsforhold skal påregnes etableret i minimum 2 dage pr. sted. Der er ikke krav om, at alle fire områder skal være tilgængelige på samme tid.

88 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 88 af 112 Figur 9: Angivelse af areal, som skal gøres tilgængeligt for bygherren i forbindelse eftersyn Grundlag Nedbrydning af eksisterende styre- og endestoplejer Entreprenøren skal, inden nedbrydnings- og fjernelsesarbejderne påbegyndes, udarbejde arbejdsprocedure, indeholdende beskrivelse af håndtering af miljø, sikkerhed og sundhed, kvalitetskontrol samt oplysning om bortskaffelse af materialer. Disse procedurer skal udarbejdes i samråd med bygherren og godkendes heraf og omfatte samtlige lejer. Entreprenøren skal i planlægningen og udførelsen af nedbrydningsarbejdet tage hensyn til de relevante bestemmelser for nedrivnings- og nedbrydningsarbejder, herunder bl.a.: Nedbrydning. AT-vejledning D.2.15 SBI anvisning 171 om nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996 (NMK 96) Kvalitetssikring for nedbrydere (KSN 96) Planlægningsguide, Forebyggelse af ulykker ved nedbrydningsarbejder, Dansk Byggeri Tjekliste til nedbrydningsarbejder, Arbejdstilsynet 5.2 Materialer / metoder Valg af fremgangsmetode skal generelt foretages i samråd med bygherren under hensyntagen til armering mv. Nedbrydning af brodækkets overside skal dog påregnes udført ved vandspuling i områder, som ligger dybere end overside af eksisterende armering (dvs. fra ca. 30 mm under overside af eksisterende konstruktionsbeton). Ved brug af højtryksspuling (vandspuling) skal der tages særlig hensyn til miljøkrav jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 7.8. Højtryksspuling skal udføres af entreprenør med dokumenteret erfaring med denne type arbejde. Arbejdet skal udføres med materiel der kan yde et tryk på op til ca bar. Det

89 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 89 af 112 endelige trykniveau fastsættes på stedet i samarbejde med bygherren og afhænger bl.a. af betonens kvalitet og nedbrydningsdybden. Entreprenøren skal sikre at det anvendte udstyr har tilstrækkelig kapacitet. Entreprenøren skal fremlægge udførlig beskrivelse af udstyr og arbejdsprocedurer for bygherren, før arbejdet må påbegyndes. Heri skal der bl.a. men ikke eksklusivt beskrives hvordan særlige krav angivet i afsnit 5.1, Oversidearbejder overholdes Nedbrydning af eksisterende styre- og endestoplejer For vigtig udførelsesrækkefølge vedr. nedbrydning af lejer, jf. SAB Lejer. Efter nedbrydning af samtlige lejer skal der opnås minimum 25 mm frigang i hele lejefladens areal. Denne frigang kan eksempelvis opnås ved at hovedparten af de eksisterende ca. 40 mm tykke lejer fjernes, evt. i kombination med hel eller delvis nedbrydning af betonplint jf. beskrivelse herunder. Nedbrydningen af styrelejerne kan eksempelvis udføres ved udboring udført under broen. Nedbrydning af endestoplejer ved endepiller samt åpiller kan ligeledes udføres ved udboring udført fra oversiden efter fjernelse af belægning og fuger. Nedbrydningen af de eksisterende endestoplejer ved dilatationspille D1, D2 og D3 kan udføres ved eksempelvis boring og/eller vandspuling fra oversiden igennem dilatationsfugen efter fjernelse heraf, idet dele af den eksisterende betonplint placeret mellem brodækket på hver side af pille tillades nedbrudt. Plinten har ingen funktion efter nedbrydningen, dog skal overfladen afsluttes med så vidt muligt fald væk fra plintens centerlinje, og armering, som kan kappes, skal kappes og fjernes. Nedbrydningen må ikke ske dybere end angivet på figuren nedenfor. Figur 10: Maksimal nedbrydningsgrænse for endestoplejer for dilatationspille D1, D2 og D3 markeret med rødt Prøvefelt

90 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 90 af Udførelse Der skal udføres et prøvefelt til demonstration af den valgte nedbrydningsmetode overfor bygherren. Prøvefeltet skal have en udstrækning på mindst 1x1 m. Nedbrydningsarbejdet skal udføres omhyggeligt, således at konstruktionsdele, der skal bevares, ikke beskadiges. Særligt, men ikke begrænset hertil, henledes opmærksomheden på følgende: Zinkfræsning af eksisterende beton tillades ikke nærmere end 1,0 meter fra eksisterende fuger. o Entreprenøren skal ligeledes være opmærksom på, at der i en afstand på cm fra hhv. fuger og kantbjælker er indstøbt fladstål til overside beton. Der henvises til eksisterende tegning LIND-1968-OPFOR-Opfoerelse_af_bygvaerket-Teg- 002 samt LIND-1984-REPAR-Generel_reparation-Teg-005 til 007. Nedbrydning på underside brodæk skal udføres under hensyntagen til tilstand af den omkringliggende beton, således at der ikke nedbrydes større omfang end nødvendigt. Før fræsning af brodæk iværksættes (i fald denne metode benyttes), skal aktuelle dæklag bestemmes ved lokale ophugninger og/eller dæklagsmålinger. Før udførelse af nedbrydningsarbejder, sandblæsning og højtryksspuling skal der foretages afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele mv. og af hensyn til forurening af omgivelser. Afskærmning mellem arbejdsområde og trafikanter skal påregnes at udføres helt tæt, jf. SAB Arbejdsplads, afsnit 4. Trafikerede arealer skal renses mindst en gang dagligt og altid ved arbejdstidens ophør. I nødvendigt omfang og senest ved arbejdets afslutning skal entreprenøren rense terræn, tilstødende konstruktioner mv. for nedbrudte materialer, sandblæsningssand, mv. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles bygherren og udbedres efter bygherrens anvisning uden udgift for bygherren. Nedbrydningen skal ske i nøje overensstemmelse med beskrivelse og projekttegninger samt i øvrigt efter bygherrens anvisninger. Det endelige omfang aftales på stedet mellem entreprenør og bygherren bl.a. på baggrund af tilstandseftersyn, jf. SAB Andre Arbejder, afsnit 5.1. Sunde konstruktionsdele, der ved uagtsomhed nedbrydes eller beskadiges i større omfang end bestemt af bygherren og accepteret af entreprenøren, skal entreprenøren retablere vederlagsfrit. Dersom der i nedbrydningssnittet forekommer armering parallelt med dette, skal sådanne armeringsstænger løshugges helt, hvis de under nedbrydningen af defekt beton er frilagt på mere end 50 % af omkredsen, eller hvis de er rustne. Eventuel rusten armering skal renses for løs rust, dog først efter at rusttærede jern er frihugget. Endvidere skal armering, som er mangelfuld (f.eks. grubetæret), erstattes med ny.

91 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 91 af 112 Armeringen skal afrenses som følger: Jernene afrenses til Sa 2,5 med sandblæsning Jernene skal herefter henstå 1 døgn ubeskyttet Jernene inspiceres. Hvis jernene anløber med sorte rustdannelser, gentages rensningen. Alternativt udskiftes jernene efter nærmere aftale med bygherren. 5.4 Kontrol Krav til forberedelse af beton ved rensning/oprivning/fjernelse af beton samt forberedelse af armering ved rensning fremgår af DS/EN og for sprøjtebetonreparationer endvidere af DS/EN Rensningen skal ske ved behugning, sandblæsning, vandblæsning eller kombination heraf. Til sandblæsning anvendes skarpt lerfrit natursand bestående af stærke uforvitrede korn. Vandblæsning udføres som trykspuling med et tryk på minimum 40 MPa (400 bar). Til afrensning af overflader, imod hvilke der skal støbes, må trykluft kun anvendes, hvis den er renset, så der ikke sætter sig oliefilm på overfladen. Tilstødende konstruktioner og trafikerede arealer skal renses for sandblæsningssand mindst en gang dagligt og altid ved arbejdstidens ophør. I nødvendigt omfang og senest ved arbejdets afslutning skal entreprenøren rense tilstødende konstruktioner m.v. for nedbrudte materialer og sandblæsningssand. Betonflader, imod hvilke der skal støbes, skal opfylde kravene til støbeskel, jf. SAB Beton. Yderligere vedr, nedbrydning af eksisterende styre- og endestoplejer Bygherren skal senest 5 dage inden udførelse oplyses om tidspunkt for nedbrydning af lejerne, således at denne kan overvære nedbrydningsarbejderne. Bygherren skal have lejlighed til at gennemgå/syne nedbrydnings- og behugningsarbejdet løbende samt afslutningsvis, før det videre arbejde påbegyndes. 6 Kørebaneafmærkning 6.1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Kørebaneafmærkning. I SAB er indført et 6 i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Kørebaneafmærkning mv. udføres umiddelbart forud for åbning af trafikken på broen efter færdiggørelse af hhv. etape 2, etape 4 og etape 6. Afmærkningen skal udføres både

92 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 92 af Omfang 6.2 Materialer på og udenfor broen i et omfang afhængigt af udligningen udenfor broen, jf. SAB Andre Arbejder, afsnit 1. Afmærkning skal udføres som den eksisterende. Entreprenøren er ansvarlig for klarlæggelse heraf inden opbrydning af belægning. Entreprisegrænser aftales med bygherren forud for arbejdets påbegyndelse. Omfang af kørebaneafmærkning fremgår af tilbudslisten, jf. dog SAB Andre Arbejder, afsnit 4. Entreprenøren skal efter kontraktskrivning, oplyse om materialets fabrikat, refleksperler, udlægningstemperatur og udlægningsmængder kg/m² m.m Refleksionsegenskaber 6.3 Udførelse Al hvid kørebaneafmærkning skal udføres med refleksperler, med mindre andet er angivet i TBL. Refleksionsegenskaberne for hvid kørebaneafmærkning skal opfylde krav til klasse Q2/R3 i AAB figur 1 (tabel 1). Entreprenøren forestår de nødvendige spærringer til udførelsen af kørebaneafmærkningen, idet omfang kørebaneafmærkningen ikke kan udføres iht. de vedlagte trafikplaner, jf. tegning /121/ Kørebaneafmærkning generelt Slidlag: Al afmærkning udføres normalt som plan afmærkning. Kantlinjer udføres som profileret afmærkning. 6.4 Kontrol Generelt Det påhviler entreprenøren at sikre, at den udførte kørebaneafmærkning overholder funktionskravene som angivet i AAB Kørebaneafmærkning. 7 Overfladebehandling af stål 7.1 Alment Supplerende bestemmelser til AAB Overfladebehandling. I SAB er indført et 7 i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Arbejdet omfatter: Varmforzinkning af stålkonstruktioner til nye sidestyr- og endestoplejer lejer. Overfladebehandling af kloprofil til nye dilatationsfuger.

93 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 93 af 112 Overfladebehandling af skårede gevindstænger ved zinkrig maling. Ståldele til dilatationsfuger skal være korrosionsbeskyttet iht. korrosionskategori C5-M efter DS/EN ISO Der stilles ingen krav vedr. overfladebehandling til de interimskonstruktioner. Dog kan entreprenøren for egen regning benytte valgfri overfladebehandling for dermed at sikre mulighed for genanvendelse i senere etaper. Malingssystemer tillades benyttet til fugekonstruktioner. Entreprenøren skal påse, at alle sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige forhold, herunder krav fra Arbejdstilsynet / bygherren, bliver tilgodeset under arbejdets udførelse. Alle til entreprisens gennemførelse nødvendige arbejdstilladelser skal indhentes af entreprenøren. Nærværende beskrivelse omhandler værksteds- og pladsarbejder. Det bemærkes dog, at der kun accepteres udført reparationsarbejder på pladsen, og dette skal sikres begrænset mest muligt. Underlaget: 7.2 Materialer Det forudsættes, at produktionsprocessen for stålelementer tilgodeser, at ingen overflader har en rustgrad større end B i henhold til DS EN/ISO før påføring af overfladebehandling Metalliske belægninger 7.3 Udførelse Varmforzinkning Zinkrig maling skal leveres iht. krav DS/EN 1461, afsnit 6.3. Følgende konstruktionsdele/emner skal varmforzinkes til minimum lagtykkelse, jf. DS/EN ISO 1461 pkt , efter DS/EN ISO 1461: Ståldele til sidestyr- og endestoplejer: 150 µm Reparationer på varmforzinkning ved boring af huller i stålkonstruktioner for sidestyr- og endestoplejer udføres iht. DS/EN 1461, afsnit 6.3 og tillades udført ved brug af zinkrig maling. Varmforzinkede konstruktionselementer udføres tillige efter DS/EN ISO 1461 samt ISO Etablering af dryprør

94 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 94 af Alment 8.2 Materialer 8.3 Udførelse Entreprenøren etablerer dryprør på opstrøms side ved samtlige afløb samt de på projekttegningerne viste nye dryprør. Tillige skal entreprenøren forestå annullering af eksisterende dryprør, som udføres iht. afsnit 4 i nærværende SAB (Andre arbejde). Dryprør udføres i rustfrit og syrefast stål (AISI 316) med tykkelse t=2,5 mm, VA godkendt. Inden boring af huller skal entreprenøren fastlægge placeringen af armeringen, således at der ikke overbores undersidearmering. Dryprør etableres i det nye profileringslag iht. projekttegningerne. Dryprør sættes i epoxymørtel efter støbning af profileringslag. Studs udføres som vist på projekttegninger. Hvor rør er ført gennem boret hul fastholdes røret med O-ring. Hvor rør er ført gennem boret hul fastholdes røret ved injicering eller lignende som supplement til O-ring. Etablering af dryprør må først ske umiddelbart før etablering af brobelægning. Efter etablering af dryprør må der ikke ske færdsel på den del af broen, hvor dryprørene er etableret. Svejsninger i rustfrit dryprør skal efterbehandles ved bejdsning eller slibning efter nærmere aftale med bygherren. Dryprør på Åbroen På Åbroen placeres dryprør forskudt fra dybdelinje grundet OT-bjælkernes placering. Således skal drænkanalen lokalt udvides ved dryprøret. Detaljen udføres som illustreret på nedenstående skitser: A Drænkanal Lokal udvidelse af drænkanal omkring dryprør Kantbjælke A Figur 11: Åbro Lokal udvidelse af drænkanal, plan

95 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Andre arbejder Side 95 af 112 Figur 12: Åbro Lokal udvidelse af drænkanal, snit A-A Boring til dryprør skal udføres fra undersiden, idet det skal sikres, at liner i OT bjælkerne ikke overbores i unødvendigt omfang. Dryprøret skal placeres centrereret omkring en fuge mellem OT-bjælkerne. I broens længderetning, skal dryprørene placeres ca. 0,5 meter fra endevæg. Bygherren skal have mulighed for at deltage i selve udboringen og udpegelse af korrekt placering.

96 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Lejer Side 96 af 112 Lejer Supplerende bestemmelser til AAB Lejer. 1 Alment I det følgende er nærværende definition benyttet: Lodrette lejer: Optager lodrette laster (således vandret lejeflade) Sidestyrslejer: Kan optage vandrette laster i broens tværretning (således lodret lejeflade). Endestoplejer: Kan optage vandrette laster i broens længderetning (således lodret lejeflade). Arbejdet omfatter: Udskiftning af eksisterende lodrette lejer, herunder midlertidige foranstaltninger til løft af broen Levering og montering af elastomerlejer til nye styre- og endestoplejer på stålkonstruktioner iht. projekttegningerne. Vedr. nedbrydning af eksisterende lejer, jf. SAB Andre Arbejder, afsnit 5. Vedr. stålkonstruktioner til sidestyr og endestoplejer, jf. SAB Stålarbejde. Lejedefinition af indre og ydre lodrette lejer er som følger for yderligere lejedefinition jf. tegning : Indre lejer Ydre lejer Figur 13: Definition af indre og ydre lodrette lejer 1.2 Dokumentation Entreprenøren skal designe lejerne ud fra nedenstående rammer. Evt. ændringer af lejets opbygning skal godkendes af bygherren. Lodrette lejer De lodrette lejer udføres som Type C-PSP/D iht. DS/EN (dvs. hhv. type C-PSP i den ene side og D den anden side af lejet), jf. projekttegningerne, hvor dette er angivet samt nedenstående skitser. Indre lejer:

97 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Lejer Side 97 af 112 o Dimension: 200 mm x 150 mm. o Elastomerlag: To o Elastomertykkelse: 6,0 mm o Ubelastet indbygningshøjde (inkl. stålplader, ekskl. gevindstænger): 50 mm Figur 14: Lodrette lejer, indre lejer top af leje Figur 15: Lodrette lejer, indre lejer lejeopbygning (snit A-A på Figur 14) Figur 16: Lodrette lejer, indre lejer lejeopbygning (snit B-B på Figur 14) Ydre lejer: o Dimension: 200 mm x 250 mm. o Elastomerlag: To o Elastomertykkelse: 6,0 mm o Ubelastet indbygningshøjde (inkl. stålplader, ekskl. gevindstænger): 50 mm

98 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Lejer Side 98 af 112 Figur 17: Lodrette lejer, ydre lejer top af leje Figur 18: Lodrette lejer, ydre lejer lejeopbygning (snit A-A på Figur 17) Figur 19: Lodrette lejer, ydre lejer lejeopbygning (snit B-B på Figur 17) Nedenfor er angivet skema, hvorefter de leverede lejer skal dimensioneres.

99 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Lejer Side 99 af 112 Tabel 4: Lejeskema iht. DS/EN for lodrette lejer. NSd Indre lejer Ydre lejer ULS max 438 kn ULS max 637 kn Lodret kraft Permanent 29 kn Permanent 115 kn ULS min -1 kn ULS min 70 kn Sx,Sd Vandret kraft max - kn max - kn Sy,Sd Vandret kraft max - kn max - kn vx,sd vy,sd αy,sd αx,sd Forskydning Forskydning Rotation om y-aksen Rotation om x-aksen ULS max 20 mm ULS max 20 mm ULS min -24 mm ULS min -24 mm SLS max 13 mm SLS max 13 mm SLS min -16 mm SLS min -16 mm max - mm max - mm min - mm min - mm max 3.50E-03 rad max 4.50E-03 rad min 5.00E-04 rad min 5.00E-04 rad max 1.50E-03 rad max 1.50E-03 rad min -3.00E-04 rad min -3.00E-04 rad Sidestyr- og endestoplejer Lejerne er angivet på tegning /162. Samtlige lejer udføres som Type B/C iht. DS/EN (dvs. hhv. type C i den ene side og B den anden side af lejet). Sidestyrslejer: o Dimension: 200 mm x 150 mm. o Elastomerlag: Fire o Elastomertykkelse: 8,0 mm o Ubelastet indbygningshøjde: 61.5 mm o Stålplade (type C side): 10 mm Endestopslejer: o Dimension: 200 mm x 150 mm. o Elastomerlag: To o Elastomertykkelse: 8,0 mm o Ubelastet indbygningshøjde: 39.5 mm o Stålplade (type C side): 10 mm

100 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Lejer Side 100 af 112 Tabel 5: Lejeskema iht. DS/EN for sidestyr- og endestoplejer lejer. Note, lodret last er ortogonalt på lejefladen Sidestyrlejer Endestoplejer ULS max 171 kn ULS max 322 kn NSd Lodret kraft Permanent 0 kn Permanent 0 kn ULS min % (løft) kn ULS min % (løft) kn Sx,Sd Vandret kraft max - kn max - kn Sy,Sd Vandret kraft max - kn max - kn ULS max 20 mm ULS max 2 mm vx,sd Forskydning i vandret plan ULS min -24 mm ULS min -2 mm SLS max 13 Mm SLS max 1 mm SLS min -16 Mm SLS min -1 mm vy,sd Forskydning i lodret plan max - Mm max - mm min - Mm min - mm αy,sd Rotation om vandret akse max - rad max - rad min - rad min - rad αx,sd Rotation om lodret akse max - rad max - rad min - rad min - rad 3 Udførelse 3.1 Generelt Lodrette lejer Lejerne indbygges i samme placering som de eksisterende, og i øvrigt som angivet på projekttegningerne. Udskiftning af eksisterende lodrette lejer skal tidsmæssigt udføres som følger: Sydbroen, lejelinje E4/D3/E3: Før etablering af interimskonstruktioner i fag ved piller (nærmere end 6 m fra lejelinje) for etape 1 og 2. Interimskonstruktioner kan opsættes på resterende fag, jf. dog afsnit 3.5.

101 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Lejer Side 101 af 112 Nordbroen, lejelinje E2/Å1/Å2 samt sydlige side af D2: Før etablering af interimskonstruktioner i fag ved piller for etape 3 og 4. Interimskonstruktioner kan opsættes på resterende fag, jf. dog afsnit 3.5. Nordbroen, sydlige side af D2 samt lejelinje D3/E1: Før etablering af interimskonstruktioner i fag ved piller for etape 5 og 6. Interimskonstruktioner kan opsættes på resterende fag, jf. dog afsnit 3.5. Sidestyrs- og endestoplejer Placeringen af lejerne er overordnet angivet på projekttegningerne, men den endelige placering skal afklares i samråd med bygherren. Følgende udførelsesrækkefølge skal overholdes: Etape 1/3/5: Kun eksisterende endestoplejer på vestlige side af broen (2 pr. lejelinje) fjernes i forbindelse med udskiftningen af dilatationsfugerne. Nye sidestyrs- og endestoplejer monteres på undersiden af broen og justeres ind ved samtlige lejelinjer i den pågældende etape. Efter nye sidestyrs- og endestoplejer er monteret og justeret ind, kan samtlige sidestyrslejer og resterende endestoplejer i etapen fjernes. Sidstnævnte gøres i forbindelse med udskiftningen af dilatationsfugerne. 3.2 Tolerancer 3.4 Afsætninger 3.5 Montage Lejer, som bærer lodret last skal indbygges vandret, og entreprenøren skal ved indbygning af lejerne sikre sig, at kraftfordelingen mellem lejerne er som forudsat i projektmaterialet. Karakteristisk permanent last (til beregning af sammentrykning) er angivet i afsnit 1.2. For de lodrette lejer er afsætningen styret af de eksisterende konstruktioner og nye elastomerlejer placeres på samme sted som eksisterende. Sidestyr- og endestoplejer afsættes som angivet på projekttegningerne og i øvrigt med samråd med bygherren. Lodrette lejer For at fjerne de eksisterende lejer, forudsættes broen løftet (aflastning af lejerne). På følgende skitse er det angivet, hvordan dette påtænkes udført.

102 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Lejer Side 102 af 112 Entreprenøren skal sikre, at der ikke er trafik på broen, når selve aflastningen af lejerne udføres, jf. tillige SAB Arbejdsplads, afsnit 4. Teoretisk samlet kraft per understøtningslinje som skal løftes varierer fra ca kn. Årsag til dette skyldes dels stor variation i belægningstykkelse samt usikkerhed vedr. broens stivhedsforhold. Entreprenøren skal sikre, at de midlertidige understøtninger af donkraftene/kontaktpunkterne har tilstrækkelig robusthed til, at disse kan optage en vandret kraft på 10 kn som kan virke i vilkårlig retning samt i vilkårlig højde. Såfremt entreprenøren vælger at understøtte hvert understøtningspunkt på lodrette stålsøjler kan disse eksempelvis udføres som RHS 150 x 150 x t (hvor t fastsættes af entreprenøren), samt der ibores 4 stk. M12/M16 ankre gennem fodplade ned i fundaments overside, hvor stålsøjle, fodplade og ankre skal dimensioneres for et moment på 10 kn x søjlens højde. Såfremt søjlerne sikres iht. ovenstående er der ikke krav om vandret fastholdelse til brodækkets underside. Vedr. Åpillerne skal det bemærkes, at oversiden af fundamentet er under åens vandspejl. Det foreslås således, at søjlerne understøttes af midlertidige konsoller monteret på pillens vægside for at undgå udgravning i dette vådområde. Dette er dog entreprenørens valg. Løft af broen skal udføres på baggrund af følgende funktionskrav Entreprenøren skal udforme sit løftearrangement således, at de 3 donkrafte pr. broside kobles i serie, således at hver donkraft leverer samme kraft. Løftearrangement med donkrafte skal udformes på en sådan måde, at differensflytning i lodret retning mellem østlige og vestlige side aldrig overskrider 2 mm. Metodebeskrivelsen skal bl.a. redegøre for at dette krav til alle tider kan overholdes. Løftearrangement inkl. donkrafte skal have en samlet kapacitet på minimum 600 kn jævnt fordelt. Den maksimalt tilladte løftehøjde er 15 mm, bemærk dog følgende: o Den samlede flytning skal reduceres til maksimalt 5 mm inden der åbnes for trafik på broen. Den maksimalt tilladte samlede løftekraft pr understøtningslinje er 600 kn.

103 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Lejer Side 103 af 112 Betonens karakteristiske trykstyrke kan sættes til 20 MPa for både fundament og vægge. Yderligere informationer iht. tegninger af eksisterende forhold. Lastnedførelsen skal alene projekteres til og med konstruktionens aflevering af kræfter i fundamentets overside (eller væggens side for å-piller) Som hjælp for entreprenørens planlægning af løftet af broen kan endvidere oplyses følgende: Broens gennemsnitlige egenvægt inkl. belægning er ca kn/m Når de 4 eksisterende lejer er aflastet og al vægt er på donkraftene, er broens teoretiske stivhed ca kn/mm, såfremt der ikke er type B interimskonstruktioner i tilstødende fag (dvs. ca meter fra lejelinje), jf. tillige afsnit 3.1. o Såfremt der er type B interimskonstruktioner i tilstødende fag, så vil den teoretiske stivhed stige til ca kn/mm, jf. tillige afsnit 3.1 Sidestyrs- og endestoplejer Montage af nye styrelejer og endestoplejer på stålkonstruktion skal udføres i samråd med bygherren. Bygherren skal have mulighed for at deltage i den endelige indstilling af disse lejer, som skal udføres således, at frigang for sidestyr er ca. 1 mm, mens frigang for endestoplejer varierer med indbygningstemperaturen Faststøbning og understopning 4 Kontrol Undersiden af de lodrette lejer forventes faststøbt som angivet på projekttegningerne. Oversiden af de lodrette lejer skal underløbes, således at det sikres, at der er en tæt omstøbning af lejets indbygningsdele samt selve pladens overside. Inden montage af de lodrette lejer skal entreprenøren i samråd med bygherren gennemgå i hvilke af de forborede gevindhuller, der monteres gevindstænger som angivet i projekttegningerne. Gevindhuller skal ikke smøres inden indstøbning. Entreprenøren skal udarbejde arbejdsbeskrivelse til godkendelse hos bygherren inden udførelse og bygherren skal have mulighed for at deltage i prøvestøbningen, jf. AAB for Lejer. Arbejdet udføres herudover iht. SAB Betonreparationer. 4.2 Geometrisk kontrol Målinger iht. AAB skal fremsendes til bygherren inden arbejdet fortsættes.

104 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stålarbejde Side 104 af 112 Stålarbejde Supplerende bestemmelser til AAB Stålarbejde. 1 Alment Arbejdet omfatter: Levering og montering af stålkonstruktioner til nye sidestyr- og endestoplejer Levering og montering af de af bygherren designede interimskonstruktioner inkl. nedtagelse samt opsætning. Arbejdsbeskrivelse vedr. påsvejsning af nye fugedele er beskrevet i SAB Andre Arbejder, afsnit 2. Generelle krav vil være gældende for både permanente konstruktioner samt for de af bygherren designede interimskonstruktioner, mens krav gældende for de af bygherren designede interimskonstruktioner alene er gældende herfor. Disse krav vil normalt være slækning af krav ift.de generelle krav. Hvor det i nærværende afsnit ikke er specifikt angivet, om kravet enten er generelt gældende eller alene for de af bygherren designede interimskonstruktioner, er kravet gældende generelt. Der henvises til projekttegningerne. Det skal bemærkes, at de udførte tegninger ikke er produktionstegninger, og at entreprenøren derfor i nødvendigt omfang skal udarbejde sådanne til brug for værkstedsforarbejdningen. Bygherren skal have lejlighed til at følge udførelsen og kontrollen af konstruktionerne, herunder hvis produktionen udføres i udlandet. Tidspunkter hvor materiale skal fremsendes til bygherren og hvor bygherren skal tilkaldes eller hvor procedurer mv. skal forelægges bygherren fremgår af nærværende afsnit og af AAB. Entreprenøren skal projektere visse interimskonstruktioner herunder midlertidige hjælpekonstruktioner, transportbjælker, løftepunkter mv. Der kan ikke påregnes brug af varme arbejder (flammeskæring, vinkelslibning, svejsning mv.) i forbindelse med demontage/fjernelse af løftepunkter. Som grundlag for entreprenørens projektering benyttes DS/EN , udførelse af stål- og aluminiumskonstruktioner Del 2: Teknisk krav til stålkonstruktioner DS/EN , Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 2: Broer DS/EN , Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1 til 1-12 Projekteringsmateriale og -dokumentation skal have en sådan form, at det kan indgå direkte eller med kun uvæsentlige redaktionelle ændringer i det materiale, der tilgår

105 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stålarbejde Side 105 af 112 myndighederne. Endvidere skal materialet som tillæg til denne arbejdsbeskrivelse indeholde de fornødne supplerende specifikationer for fremstilling og udførelse og vedligehold af konstruktionsdelene. Ovennævnte dokumentationsmateriale fremsendes til bygherren senest 15 arbejdsdage før fremstilling påbegyndes, og fremstilling må ikke påbegyndes, før bygherrens accept af materialet foreligger. Hvis kommentarer mm. medfører ændringer til ovennævnte dokumentationsmateriale, fremsendes en revideret udgave. 1.2 Udførelsesspecifikation Generelt Udførelsesklasser Inden og under bearbejdningen af de enkelte konstruktionsdele påhviler det entreprenøren at undersøge om materialet generelt og specielt på bearbejdnings- og samlingsstederne har afvigelser i dimensioner, former og struktur eller har andre fejl der kan blive til skade for konstruktionen. Konstaterede afvigelser og fejl skal straks meddeles bygherren. Såfremt bygherren afgør, at konstaterede fejl og afvigelser ikke kan udbedres med tilstrækkelig sikkerhed, skal de omhandlede materialer kasseres og straks fjernes fra arbejdspladsen. Disse ydelser skal være indeholdt i entreprenørens arbejde. Værkstedstegninger skal fremsendes til gennemsyn for bygherren før produktionen påbegyndes. Udførelsesklassen er EXC3 iht. DS/EN Bearbejdningskvaliteter Overfladekvalitet for stålplader skal være klasse B, underklasse 3 i henhold til DS/EN Geometriske tolerancer Entreprenøren skal i rette tid opmåle placeringen af stålkonstruktionerne og om nødvendigt justere stålkonstruktionernes geometri. Såfremt det bliver nødvendigt at justere geometrien, så skal dette forelægges og accepteres af bygherren. 1.3 Den udførendes dokumentation Krav til kvaliteter er anført på projekttegningerne Sikkerhed ved montage af konstruktioner Entreprenørens montageprojekt skal være godkendt af bygherren jf. procedure i AAB før transport og montage iværksættes. Der henvises i øvrigt til frist mv. i AAB afsnit

106 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stålarbejde Side 106 af Materialer Såfremt montagesamlinger er vist på projekttegningerne og placeringen ønskes ændret, skal ændringen accepteres af bygherren og i øvrigt fremgå af værkstedstegningerne. 2.3 Konstruktionsstål Profil- og pladestål skal leveres som S355J2 i henhold til DS/EN med certifikat 3.1 i henhold til DS/EN 10204, med mindre andet er angivet på projekttegningerne. De af bygherren designede interimskonstruktioner Profil- og pladestål skal leveres som S355J2 eller bedre i henhold til DS/EN med certifikat 3.1 i henhold til DS/EN 10204, med mindre andet er angivet på projekttegningerne. Der stilles ikke krav til overfladebehandling, men entreprenøren skal sikre, at der ikke er sket betydelig rustudvikling, såfremt profil- og pladestål m.v. genbruges til efterfølgende etaper. 2.6 Mekaniske samlingselementer Alle boltevarer inkl. gevindstænger skal være varmforzinkede, kvalitet 8.8 iht. ISO 4014 med mindre andet er angivet på projekttegningerne. Skiver leveres iht. ISO 7089 mens møtrikker leveres iht. ISO Samlet styrke for samlinger skal opfylde ISO De af bygherren designede interimskonstruktioner Alle boltevarer inkl. gevindstænger i kvalitet 8.8, men der stilles ikke krav om varmforzinkning. Der stilles ikke krav til overfladebehandling, men entreprenøren skal sikre, at der ikke er sket betydelig rustudvikling, såfremt boltevarer genbruges til efterfølgende etaper. 2.8 Understøbningsmaterialer 3 Udførelse 3.1 Generelt Understopning af interimskonstruktioners skal udføres med cementbaseret svindfri færdigmørtel med kvalitet CE-mærket EN Mørtel skal udføres iht. DS/EN 1504 og være klasse R4. Der skal benyttes en finkornet mørtel efter entreprenørens forslag, som sikrer kontakt over hele fladen. Der skal til stadighed på arbejdsstedet forefindes materiel og mandskab af fornøden kvalitet og kapacitet, samt ekstra materiel i et sådan omfang at arbejdet med sikkerhed kan gennemføres.

107 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stålarbejde Side 107 af 112 Udvalgte foto af lokal forstærkning ved søjle S36 vest udført efterår Forstærkning er udført efter samme princip som påtænkes anvendt som interimsunderstøtninger jf. tegning Søjle S36 er beliggende ca m nord for Lindenborg Å, dvs i det område som erfaringsmæssigt er beliggende i et de mest vandpåvirkede områder. Billeder er taget ultimo september 2017.

108 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stålarbejde Side 108 af Fremstilling og samling 3.3 Svejsning De enkelte konstruktionsdele skal tildannes således, at de uden tvang kan bringes i korrekt indbyrdes stilling og med tilstrækkelig nøjagtighed til at opnå den nødvendige kvalitet med den foreskrevne samlingsmetode. Tildannelsen skal endvidere tage fornødent hensyn til de forandringer i form af deformationer m.v. som den pågældende samlingsmetode erfaringsmæssigt vil medføre. Svejsearbejdet skal udføres i henhold til EN , EXC3. Svejsesignaturer er anført i henhold til DS/EN ISO Ikke angivne kantsømme skal udføres med a = 5 mm. Ikke angivne Y-sømme udføres med a-mål = godstykkelsen fratrukket 2 mm. Svejsesømme udføres i henhold til DS/EN og skal udføres med jævn overflade og om fornødent eftergås således, at de ikke fremtræder væsentligt afvigende fra de øvrige overflader. Svejsesømmenes form skal svare til den på tegningerne angivne, de skal derfor eventuelt afslibes - enten i plan med tilstødende overflader eller (ved ud- og indadgående hjørner) med passende afrundingsradier. Svejsningen skal udføres således, at svejsespændinger, svejsedeformationer, hærdning etc. Ikke opstår i skadeligt omfang. Svejsesømmens materiale skal udfylde fugen helt og gå jævnt over i grundmaterialet. Alle svejsninger lukkes (med mindre andet specifikt er vist på projekttegningerne) og alle hulrum skal udføres lufttætte med mindre de skal varmforzinkes. Ved montagesvejsning skal der drages omsorg for, at arbejdsstedet er tilstrækkeligt beskyttet mod vejrliget. Afdækning, forvarmning og andre nødvendige foranstaltninger for opnåelse af den krævede kvalitet skal indarbejdes i entreprenørens svejse- procedurer. Svejseelektroder skal opbevares således, at de ikke lider skade. De enkelte konstruktionsdele skal udføres med overlængder til kompensation for krympning og eventuelt med forbukninger eller lignende til imødegåelse af kastninger. Før svejsningen skal de enkelte konstruktionsdele bringes i indbyrdes korrekt stilling ved fastspænding eller hæftesvejsning på en sådan måde, at svejsespændinger og svejsedeformationer så vidt muligt undgås og således, at de enkelte konstruktions- dele får den færdige form uden efterfølgende rettearbejde. Entreprenøren skal aflevere dokumentation for, at de foreskrevne svejsekarakterer er opnået, og bygherren skal have lejlighed til at følge produktionen i alle faser (både tildannelse, opspænding og svejsning) og derved få indtryk af arbejdets kvalitet. Bygherren forbeholder sig desuden ret til såvel under som efter svejsearbejdets udførelse at lade foretage supplerende NDT-undersøgelser. Disse undersøgelser vil, såfremt svejsearbejdet viser sig at være konditionsmæssigt, blive bekostet af bygherren. I modsat

109 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stålarbejde Side 109 af 112 fald skal de pågældende udgifter afholdes af entreprenøren, lige- som denne efter bygherrens nærmere bestemmelser og anvisninger er pligtig for egen regning at foretage de nødvendige reparationer samt bekoste de fornyede undersøgelser af disse. 3.4 Mekaniske samlingselementer Generelt Anlægsflader i boltesamlinger skal være plane. Afvigelsen skal være mindre end 2 af fladens korte led. Afvigelsen er defineret som totalafstanden mellem to parallelle, begrænsende planer. Alle samlinger skal tilspændes iht. afsnit 3.4.3, med mindre andet er angivet på projekttegningerne Tilspænding af ikke-forspændte bolte Bolte skal monteres med skiver under både møtrikker og boltehoveder. Alle bolte skal tilspændes således at der sikres mod løsdrejning, hvilket normalt kan opnås ved en tilspændingskraft på ca. 30 % af fuld tilspænding. I følgende tabel er værdier for fuld tilspænding anført. Tilspændingsmomenter for forskydningspåvirkede bolte, varmeforzinkede (vfz) bolte Bolte dim. Usmurte (Udnyttelsesgrad 81 % af kar. flydelast) Bolte 8.8 Bolte 8.8 Smurt med MoS2 (Udnyttelsesgrad 76 % af kar. flydelast) Mmax (Nm) Fmax (kn) Fmin (kn) Mmax (Nm) Fmax (kn) Fmin (kn) M M M M M M M Montage Inden der foretages endelig tilspænding af bolte skal bygherren godkende opstillingen inden de afsluttende arbejder udføres.

110 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Stålarbejde Side 110 af 112 Entreprenøren tager ansvar for alle interimsforanstaltninger. Bygherren skal godkende løftemetode og løftepunkter efter anvisning fra entreprenøren, før montage og løftearbejdet må påbegyndes Understøtninger, forankringer og lejer Detaljeret arbejdsbeskrivelse for understopning af topplade mod kantbjælkernes underside, jf. AAB for betonbroer afsnit 9.2.5, skal forelægges bygherren før arbejdet påbegyndes. For beskrivelse af lejer henvises til SAB Lejer Montage og arbejde på byggepladsen (9.6) 4 Kontrol 4.1 Generelt Stålkonstruktioner for sidestyr- og endestoplejer kræver boring af huller på pladsen. Beskadiget varmforzinkning udbedres iht. SAB Andre arbejder, afsnit 7. Sporbarhed på udførende samt kontrollant af svejsesamlinger og forspændte boltesamlinger skal dokumenteres og indgå i kontroljournalen.

111 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Vejrligsforanstaltninger Side 111 af 112 Vejrligsforanstaltninger 1 Alment Entreprisen gennemføres i henhold til Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse BEK nr. 477 af 18. maj 2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november 31. marts, 4, hvorfor alle vejrligsforanstaltninger i hele anlægsperioden skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Der henvises til SAB Arbejdsplads afsnit 9 for definitioner af begreber relateret til vejrligsforanstaltninger samt til omfang af byggepladsforanstaltninger for nærværende entreprise. Udførelsen af de påregnede vejrligsforanstaltninger skal sikre: At arbejdet holdes i gang i det for arbejdets fremdrift fornødne omfang, At der ikke sker skade på udført eller igangværende arbejder, At arbejdet kan udføres i overensstemmelse med de stillede krav, At arbejdet umiddelbart igen kan optages, såfremt ekstreme forhold har medført standsning. 3 Udførelse Med hensyn til adgangsveje, arbejdspladser og øvrige byggepladsforhold er krav til eventuelle vejrligsforanstaltninger anført i SAB Arbejdsplads afsnit 9. Uanset eventuelle vejrligsforanstaltninger har entreprenøren ansvaret for, at der ikke sker skader på det udførte arbejde samt for, at arbejdet kvalitetsmæssigt opfylder de stillede krav. I forbindelse med udarbejdelse af plan for vejrligsforanstaltninger skal entreprenøren ud fra projektets udbudstidsplanog hans egen arbejdsplan fastlægge hvilke arbejder der er følsomme over for evt. vejrlig. I efterfølgende afsnit er for hver enkelt type arbejde nævnt, hvilke typer vejrligsforanstaltninger entreprenøren skal påregne at udføre. Beton: Foranstaltninger for hindring af skadelige temperaturforskelle i beton ved betonstøbning er nærmere beskrevet i AAB Beton, afsnit 3.8. Ved lufttemperatur under +5 C må betonstøbning kun finde sted, når særlige foranstaltninger er aftalt og godkendt af bygherren. Entreprenøren skal ved temperatursimuleringer for forskellige klimadata dokumentere behov for foranstaltninger for, at temperaturudvikling under hærdning og krav til temperaturdifferencer i SAB opfyldes ved udetemperaturer ned til 15 C. Anvendelse af tømidler på forme, armering eller færdigstøbte konstruktioner må ikke finde sted bortset fra evt. varm vanddamp.

112 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk SAB Vejrligsforanstaltninger Side 112 af 112 Med hensyn til udførelse af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger henvises til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 125, "Vinterstøbning af beton". Disse foranstaltninger omfatter bl.a.: afdækning af form- og armeringsarbejde med presenninger, opvarmning af støbeskel før støbning, støbning med varm beton, afdækning af nystøbte flader med vintermåtter 4 Kontrol Ud over ovennævnte kan evt. anvendes accelerator i betonen, såfremt dette indgår i forprøvningen af betonen. Hvis der ikke i anden anledning er foretaget målinger, skal entreprenøren foretage regelmæssige målinger af betontemperaturen i konstruktionen under afbinding og hærdningen, indtil betonen har opnået fornøden styrke, jf. DS/EN 13670:2011 og DS EN 13670:2011, afsnit 8.5. Hvis foranstaltningerne ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Fugtisolering: Entreprenøren skal påregne at skulle udføre tørring/opvarmning af underlaget (vejrligsbestemt foranstaltning) for at kunne udføre arbejdet konditionsmæssigt. Entreprenøren skal i forbindelse med vejrlig mobilisere nødvendigt materiel til tør-ring/opvarmning af underlaget. Anvendte vejrligsbestemte foranstaltninger skal dokumenteres med dagrapporter.

113 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB-TEKNIK) Bilag BILAG I DOKUMENTET

114 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB-TEKNIK) Bilag 1 Telefon og adresseliste Bilag 1 Telefon og adresseliste

115 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk, SAB-Teknik, Bilag 1 Entreprise Forstærkning af Lindenborg Pæledæk, Bro nr / Stationering Start Slut Vejdirektoratet Entreprenør Telefon- og adresseliste VD TIC Vagt Navn Adresse Telefon Mobiltelefon Privat Fax / Entreprenør Pladsing. Pladsformand Vagt uden for arbejdstid Rådgiver Tilsyn SAB Bilag 1 - Telefon_og_kontakt.xlsx Side 1 af 1

116 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB-TEKNIK) Bilag 2 Uheldsskema Bilag 2 Uheldsskema

117 Lindenborg Pæledæk Forstærkning UHELDSSKEMA SAB 18 - Særlige Arbejdsbeskrivelser, Bilag 2 Udfyldes ved færdselsuheld i forbindelse med vejarbejde Sendes retur til tilsynet med entreprise BYG-SV-ND-LIND-FOR Vejdirektoratet Uheldsdato: Uheldssted: Vejnavn: Ålborgvej Uheldstidspunkt: Stednavn: Adm. vejnr 505 Kilometrering: Rutenr: 507 Retning (n,s,ø,v): Hændelsesforløb (kort - evt. skitse vedlægges): Afmærkning i henhold til trafiktegning nr.: eller specifikt godkendt afmærkning: Antal digitale foto vedlagt: Uheldsart: Skadevolder: Personskadeuheld: Materielskade: I Personbil: Hyrevogn: Varebil: Lastbil: I Lastbil m/hænger: Bus: Motorcykel: I Registreringsnummer: Vejtype: Hastighedsskøn: Kollisionspunkt: Motorvej: Motortrafikvej: Rampe: I 2 sporet landevej: 3 sporet landevej: I Km/t: Tilladte hastighed: I Foran: Højre side: Venstre side: Bagud: I Føret: Sigtforhold: Lysforhold: Vejrforhold: Vejbelysning: Tørt: Vådt: Glat: I Sigtbart: Nedsat sigt: Dagslys: Tusmørke: Mørke: I Ingen nedbør: Tegn: Tåge: Sne-slud-hagl: I Stærk blæst: I Findes ikke: Tændt: Ikke Tændt: I Underskrift SAB Bilag 2 - Uheldsskema.xls Side 1 af 1

118 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB-TEKNIK) Bilag 3 Ledningsoplysninger - følgesedler Bilag 3 Ledningsoplysninger følgesedler Nærværende bilag indeholder følgesedler med kendte instrukser leveret fra ledningsejere i forbindelse med udbuddet. Entreprenøren skal sikre, at de på gravetidspunktet gældende instrukser følges.

119 Ú( ¹»»¼¼» Í ¹ ² òæ ïíìïíðì ó ÔÛÎ ² òæ ïðëéîíð ÎßÓÞHÔÔ ÜßÒÓßÎÕ ßñÍ Ø ²²»³ ²² ß 7 ëí îíðð Õ(¾»² ª² Í Ì ºòæ ëï êï ïð ðð Ú æ ß æ ß²¼» Þ( ¹ Î ³² Ì ºòæ Ú æ Ù ª»»¼æ λ¾ ¼ çîêð Þ» ª ÔÛÎò ß ¾± ¹ çîêð Þ» ª ÔÛÎò ß ¾± ¹ çîêð Þ» ª ÔÛÎò ó Í» ª»² ¹ ²:» ¼» Þ»³: µ² ²¹æ ˼¾«¼ º± º± : µ² ²¹ Ü»»»²¼ æ ïé ²» Ð;ª ² ²¹ ¾» æ Ò» ˲¼» µ º æ ß«±³ µ «¼»ª»» Ú»³»²¼ æ ðçóðëóïê Ù ¼ ¹»¼ ïèð ¼ ¹» Ú( ¼» ¹ ª» Þ» µ ¼ ¹»» ت ¼» «²¼» ¹ ª» ¾» ¼» µ» µ ¼» ; µ ¾» ñµ ¾» ²» ô»» ¼² º± ³±¼² ²¹» ±³ô ª ¼» ª:»»¹»² ²»»» ±³¹;»²¼»»»»²ª»²¼»» ª±»» ª ½»½»²» ;»»º±² èð îð ïð ììò Ù»±¹ º µ» µ ¾» ²» ÌÜÝ Ð ²«¼»ª» ²¹ «¼»ª»»»¼² ²¹ ± ² ²¹» ±³ ÌÜÝù ô DZ«Í»»ù ±¹ ª» ²¼»»¼² ²¹»»» µ ¾» ò Õ ¾» ²» ª µ ª:» ª ; ³³» ²ò ت ¼»» µµ»» ¹: ¼»²¼» ó ª ¼» ¾ ª» «¼»ª»» º»» ²» ô ±³ µ ¾»²» ¼»± ¼²» ô ¼ ¼» ª» º± ¹ ¹ ª» ± ² ²¹» ±³ ¼» º± µ» ¹» µ ¾» ¾» ¹¹»²»¼ò Ð; ¼» ²»»»»» º»» µ ¾»»² ª» ¼» ²± ³ µ«² ²¹ ª» ³»¼»²»¹ ø ½7 ô ³»¼»² ¹»²»» ³; : ² ²¹ ¾ ¹² ²¹ô µ» ô µ ²»²ô º µ ²»» ª» ³ ¼»ò Í µµ ¾» ¾ ¹² ²¹» ²¹ ±¹ «²¼» ª» ª µµ» ¼ ª:» ª ò Ì ª» ½»» ª µµ ¾» ²» ²± ³ µ«² ª:» ª «³ ¼¼» ¾»º» µ» ò Ü» ³; µµ» ± ¹» ³; ;»¹² ²¹»² ó ¾»² ¼»² ª» ³; : ² ²¹ò λ²¼»¼ ¾¼» Ô ²¹ ª» ½»» µ ¾» ²» ²± ³»² ¼ ¾¼» º ðôìëóïôîë ³ô ³»² ¾;¼» (» ±¹ ³ ²¼» ¼ ¾¼» µ ² º±»µ±³³»ô ºò»µ ò ª± ¼»» º±» ¹» ±ª» º ¼»»¹ ²¹ò Ü«µ ² ¼» º± µµ»»¹²» ³»¼ ²±¹»² µ±º ¹ ª»¼ ¾¼»ò Í µµ»»¼ º ²¼ Ü» µ»¹²» ³»¼»² µµ»»¼ º ²¼ ; ðôë³ ª» ¼» º ¼» ³;» ½7 ½» ²¹» ò Ê»¼ «²¼» ± ¼ µ» º± ¼»»»ñ ¼ ² ²¹» µ ¼»»¹²» ³»¼»² (» µµ»»¼ º ²¼ò» º: ¼» µ ¼» ;²¼¹ ª» (ª» º±»¼º:» ¼»² µ » ½» ²¹ô ²¼»² ¼» ² ¹» ¹ ª» ¾» ¼» ;¾»¹ ²¼» ò Õ ¾» ;ª ² ²¹ ª ª º: ¼» µ ² µ ¾» ²» ;ª» ; ¹ ª»»¼» ô ª ¼»»²ª»²¼»»» ±³»²» í ¾» ¼ ¼ ¹» º( ¾» ¼» ;¾»¹ ²¼» ò Ð;ª ² ²¹»² ª ²± ³» »»²»¹² ²¹ô ¼ ÌÜÝ ±³ «¼¹ ²¹ «²µ ¹» ¾» ²¹ º± ;ª ² ²¹ò Õ«² ¼» «±²» ô ª± ÌÜÝ» ª ª: ¹» ;ª»»» ± ² ²¹» ²» ;»¹² ²¹»²» ³ ²¹» º«¼»ô ª ¼» µ«²²» µ»»² ;ª ² ²¹ «¼»² ¾»»¹² ²¹ò ܱ¹ ;ª» µµ ¾» ; ª ½» µµ»ò Ì»¹² ²¹»²» º»³» ²»¼² ²¹ º»² µ±²µ»»²ª»²¼»»ô ±¹ ³; µ«² ¾»²» ¼»» º± ³; ò Ì»¹² ²¹ ±¹ ¼»²²» µ ª»» µ º±»º ²¼» ; ¾» ¼ ¼»²ô ¼ ¼»»» ¼ ² ¼±µ«³»² ±² º± ô ¼«º±» «¹ ± ÌÜÝò ت ¼»» «¼» ±¹ µ ¾» ¹ ª» ±ª» á ²¹ èð îð ïð ìì ߺ»²¼» æ ÌÜÝ Ð ²«¼»ª» ²¹ Í ¼» ï º î

120 Ú( ¹»»¼¼» Í ¹ ² òæ ïíìïíðì ÎßÓÞHÔÔ ÜßÒÓßÎÕ ßñÍ Ì ºòæ ëï êï ïð ðð Ú æ Õ±² µ» ±²æ ß²¼» Þ( ¹ Î ³² Ì ºòæ Ú æ Ù ª»»¼æ øº± º º± ¹» ¼» ß ¾± ¹ ß ¾± ¹ ß ¾± ¹ λ¾ ¼ λ¾ ¼ λ¾ ¼ λ¾ ¼ λ¾ ¼ λ¾ ¼ λ¾ ¼ λ¾ ¼ ß ¾± ¹ ß ¾± ¹ ß ¾± ¹ çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò çîêð Þ» ª ÔÛÎò ߺ»²¼» æ ÌÜÝ Ð ²«¼»ª» ²¹ Í ¼» î º î

121

122 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB-TEKNIK) Bilag 4 Kommunalforskrift nr. 004 (miljøkrav) Bilag 4 Kommunalforskrift nr. 004 (miljøkrav) Nedenstående kommunalforskrift er for nærværende entreprise gældende for arbejder både i Ålborg og Rebild Kommune.

123 Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby miljoe@aalborg.dk Kommunal forskrift nr Forskrift for miljøregulering af visse bygge- og anlægsarbejder, samt nedrivnings- og renoveringsarbejder i Aalborg Kommune. Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 20 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter 1 og 110 stk. 3 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som er ændret ved lov nr af 21. december Vedtaget af Aalborg Byråd den Ajourført november 2013 med tekniske rettelser som følge af ændringer i lovgivningen og ny forvaltningsstruktur. Definitioner 1. Ved bygge- og anlægsarbejde forstås alle midlertidige støj-, støv- eller vibrationsfrembringende aktiviteter i forbindelse med nyopførelse, vedligeholdelse eller ombygning af bebyggelse, nedrivningsaktiviteter, tagrensning og bygningsfacadebehandling. 2. Normal arbejdstid er tidsrummet på hverdage fra mandag til fredag mellem kl og Gyldighedsområde 3. Forskriften gælder i Aalborg Kommune. 4. Forskriften gælder ved offentlige og private bygge- og anlægsarbejder. Stk. 2. Forskriften omfatter støj-, støv- eller vibrationsfrembringende bygge- og anlægsarbejder. Stk. 3. Miljø- og Energiforvaltningen afgør i tvivlstilfælde, hvad der henregnes til bygge- og anlægsarbejder. Stk. 4. Forskriften gælder ikke selvbyggeri og renovering af egen bolig, hvor det er ejeren selv, der udfører arbejdet. Stk. 5. Nedknusning af bygningsmaterialer, pilotering og særlige funderingsmetoder er ikke omfattet af denne forskrift men skal anmeldes særskilt til Miljø- og Energiforvaltningen. 5. Forskriften gælder ikke, hvor akut indsats er påkrævet. Anmeldelse og lovgrundlag 6. Den, der vil foretage støj-, støv- eller vibrationsfrembringende bygge- og anlægsarbejder, skal anmelde dette til Miljø- og Energiforvaltningen. Stk. 2. Pligten til anmeldelse af visse midlertidige aktiviteter herunder aktiviteter reguleret af denne forskrift reguleres af 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter. Stk. 3. Anmeldelsen skal være Miljø- og Energiforvaltningen i hænde senest 14 dage før arbejdet påbegyndes. Stk. 4. Anmeldelsen skal ske på et særligt anmeldelsesskema, som findes på Aalborg Kommunes hjemmeside eller rekvireres hos Miljø- og Energiforvaltningen. Støj og vibrationer 7. Den, der udfører bygge- og anlægsarbejde, skal overholde en grænseværdi for støj på 70 db(a), målt som det ækvivalente korrigerede støjniveau udendørs ved beboelse udenfor skel. 1 Forskriften omfatter aktiviteter jf. 2, pkt. 5, 7 og 9 i bekendtgørelsen.

124 8. Den, der udfører anmeldt bygge- og anlægsarbejde, skal overholde grænseværdierne for vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder udenfor skel. Grænseværdien ved erhvervsbebyggelse og beboelse er 85 db, angivet som KB-vægtet accelerationsniveau. 9. Miljø- og Energiforvaltningen kan ved klage forlange, at den, der udfører bygge- og anlægsarbejde, for egen regning foretager støj- og/eller vibrationsmåling i forbindelse med en anmeldt bygge- og anlægsaktivitet. Målingerne skal udføres efter retningslinjerne i de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. 10. Uanset bestemmelsen i 8 og 9 skal valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af arbejdspladsen ske, så omgivelserne generes mindst muligt af støj og vibrationer. Støv 11. Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af arbejdspladsen skal ske, så omgivelserne påvirkes mindst muligt af støv. Stk. 2. Ved facadebehandling, herunder sandblæsning og tagrensning, skal arbejdsområdet sikres, således at støv og affald holdes indenfor området. Stk. 3. Ved støvgener eller risiko for støvgener skal der foretages afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af vanding, tildækning og lignende. Stk. 4. Miljø- og Energiforvaltningen afgør i tvivlstilfælde omfanget af tilstrækkelig afværgeforanstaltning for afhjælpning af støvgener. 12. I forbindelse med nedrivning og ved læsning af affald skal der foretages tildækning og eventuelt vanding, og containere holdes lukkede, så støvudvikling begrænses mest muligt. Arbejdstider 13. Aktiviteter reguleret efter denne forskrift skal udføres inden for normal arbejdstid. Dispensation og yderligere krav 14. Miljø- og Energiforvaltningen kan tillade efter dispensationsansøgning - at bygge- og anlægsarbejder, som ikke kan overholde grænseværdierne for støj indenfor normal arbejdstid, kan udføres i et begrænset tidsrum inden for normal arbejdstid. Stk. 2. Miljø- og Energiforvaltningen kan i særlige tilfælde fravige grænseværdierne for støj og vibrationer uden for normal arbejdstid, fx når bygge- og anlægsarbejder pga. sikkerhed, trafikale forhold eller byggetekniske forhold, kun kan finde sted i disse tidsrum. 15. Miljø- og Energiforvaltningen kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger end angivet i denne forskrift, jf. 20. stk. 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter. Tilsyn 16. Miljø- og Energiforvaltningen fører tilsyn med, at bygge-, anlægsarbejder udføres i overensstemmelse med miljølovgivningen og reglerne i denne forskrift. Afgørelser og klage 17. Afgørelser, som er truffet efter denne forskrift, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. 22, stk. 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter. Ikrafttrædelse 18. Forskriften træder i kraft den 17. juni /2

125 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB-TEKNIK) Bilag 7 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Bilag 5 Stilladsprojekt, udfyldte skemaer Iht. Tilsynshåndbog for støbestilladser er nedenstående udfyldte skemaer vedlagt udbuddet: Skema B3: Projekteringsgrundlag Skema E: Stilladsprojekt Skema F: Funderingsprojekt

126 Projekteringsgrundlag Stillads inkl. fundering Bilag, Skema B3 Version nr.: 0 Entreprise nr.: Bronr. : - Bronavn: Lindenborg Pæledæk Entreprenør: Dato: Bygherre: Dato: Stilladskoordinator: Dato: Stilladstilsyn: Dato: 1. Projekteringsgrundlag består af nedenstående dokumenter Dokument Indhold Dato Version Bemærkning , -171, -172, -173, -174, Tegninger , Koncept for stilladsopbygning og fundering For støbning af profileringslag benyttes eksisterende brodæk som form. Under opbrydning af eksisterende beton og støbning af nyt profileringslag, er der behov for ekstra understøtningspunkter under brodæk indtil ny beton er hærdet, da eksisterende oversi de armering ligeledes fjernes. Der etableres derfor midlertidige konstruktioner af stål for at understøtte brodækket, primært under det spærrede spor, men også under det åbne spor for at broen i dens eksisterende tilstand kan klare en omlægning af trafikken ud til kantbjælken. Se tegning for overordnet opbygning af midlertidige konstruktioner. Mellem hvert pæleåg placeres to gitterkonstruktioner, for at give fire ekstra understøtningspunkter på langs i hvert fag. Gitterkonstruktionerne består af to skråstænger, der fører lodret last fra brodækket ned til pæleåg. Melle m skråstængerne er der i toppen placeret en trykstang, til at optage den vandrette trykkomposant, og ved bunden af skråstængerne er mo nteret en vandret trækstang. Se tegning På tværs under brodækket er der ved hvert pæleåg placeret to lodrette støtter mellem betonsøjlerne, og til at understøtte kantbjælkerne er der placeret en skråstang, som fører lodret last til pæleåg. Vandret last fra skråstang under kantbjælke føres via en trækstang ind til eksisterende søjler. Se tegninger og Vandret masselast og vind antages at blive optaget i den permanente konstruktion. Gitterkonstruktioner stabiliseres på tværs af vandrette UNP-profiler, som fastgøres til de vandrette trykstænger mellem to nabogitre. Ved endepiller, dilatationspiller og åpiller benyttes særligt udformede konstruktioner til understøtning af brodækket efter samme principper. Se tegninger , , Interimkonstruktioner funderes udelukkende på eksisterende pæleåg. Se endvidere tegninger til Norm- og regelgrundlag DS 2427 / (EN 13670:2011): Udførelse af betonkonstruktioner (Regler for anvendelse af EN i DK) AAB Betonbro Stillads og form, August 2012 DS/EN 12812:2008, Afstivninger - Ydeevnekrav og konstruktion DS/EN 1990:2007, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner inkl. DK NA DS/EN 1991:2007, Last på bygværker inkl. DK NA DS/EN 1992:2008, Betonkonstruktioner inkl. DK NA DS/EN 1993:2007, Stålkonstruktioner inkl. DK NA DS/EN A1:2011 SAB-TEKNIK - Stillads og form + Arbejdsplads 4. Sikkerhedsklasse CC3 Høj konsekvensklasse. 5. Geoteknisk projekteringsgrundlag Interimkonstruktioner funderes udelukkende på eksisterende pæleåg, og da pæleågene ikke belastes hårdere end i den permanente situation, eftervises fundering ikke yderligere. November 2015 side 1 af 3

127 Projekteringsgrundlag Stillads inkl. fundering Bilag, Skema B3 Version nr.: 0 6. Materialeparametre Partialkoefficienter: Stål: M0 = 1,1 bruttotværsnit, normalkraft og moment M1 = 1,2 elementer, søjler M0 = 1,35 samlinger 7. Belastninger og belastningskombinationer Interimkonstruktionen er eftervist for det kritiske tilfælde, hvor spor 1 (vest) er under renovering og spor 2 (øst) fortsat består af dengamle bro, men med trafikken omlagt til at køre langs den østlige kantbjælke. Spor 2 (øst) belastes som hidtil af permanentlast + køretøjer jf. færdselsloven, mens spor 1 (vest) har følgende lastmuligheder: a) Nedbrydningstilfælde: Total 300mm beton, samt 5 ton lokal last over min. 1m 2. b) Støbesituation: Total 330mm beton, heraf 130mm flydende beton. Se i øvrigt beskrivelse af udførelsestakt og laster på broen i afsnit 3.1 i SAB Arbejdsplads. Beton: 25 kn/m 3, f = 1,4. Lastkombinationer jf. EN 12812: LK2: KFI x (1,0 x Q1 + 1,4 x (Q2 + Q4)) 8. Tolerancer Der er følgende tolerancer for placering: Elementer B + C placeres med tolerance på ±100mm i broens tværretning. Elementer A,B,C,D placeres med en maksimal forskydning i broens længderetning på ±30mm. 9. Nedbøjninger Lodret nedbøjning i hvert understøtningspunkt for permanente laster skal begrænses til maksimalt 2 mm aht. begrænsning af revnedannelse i eksisterende dæk. 10. Særlige forhold Et spor skal holdes åbent, dette omlægges til at køre langs kantbjælken. 11. Indholdsfortegnelse, beregninger, tegninger og beskrivelser - November 2015 side 2 af 3

128 Projekteringsgrundlag Stillads inkl. fundering Bilag, Skema B3 Version nr.: Stilladstilsynets bemærkninger Koncept for stilladsopbygning og fundering Norm- og regelgrundlag Konsekvensklasse Geoteknisk projekteringsgrundlag Materialeparametre Belastninger og belastningskombinationer Tolerancer Nedbøjninger Andet November 2015 side 3 af 3

129 UDBUD TILSYNSHÅNDBOG FOR STØBESTILLADSER Stilladsprojekt Bilag, Skema E Version nr.: 0 Entreprise nr.: Bronr. : Bronavn: Lindenborg Pæledæk Entreprenør: Dato: Bygherre: Dato: Stilladskoordinator: Dato: Stilladstilsyn: Dato: 1. Stilladsprojektet består af nedenstående dokumenter: Dokument Indhold Dato Version Bemærkning Interimkonstruktioner, layout Tegning Interimkonstruktioner, standardelement A og D Tegning Interimkonstruktioner, standardelement B Tegning Interimkonstruktioner, standardelement C Tegning Interimkonstruktioner, specialløsning åpiller Tegning Interimkonstruktioner, specialløsning dilatationspiller Tegning Interimkonstruktioner, specialløsning endepiller Tegning Interimskonstruktioner, dimensioner og mænger Tegning (tabeller) 2. Projekteringsgrundlag Der henvises til skema B3. 3. Særlige forhold Et spor skal holdes åbent, dette omlægges til at køre langs kantbjælken. 4. Nedføring af kræfter Midlertidige stålkonstruktioner etableres til at føre lodret last fra brodæk til pæleåg. Den ændrede lodrette last stammer de ls fra støbning af profileringslag, dels fra ændret statisk system og reduceret bæreevne for brodækket idet overside armering fjernes. Mellem hvert pæleåg placeres to gitterkonstruktioner, for at give fire ekstra understøtningspunkter på langs i hvert fag. Gitterkonstruktionerne består af to skråstænger, der fører lodret last fra brodækket ned til pæleåg. Mellem skråstængerne er der i toppen placeret en trykstang, til at optage den vandrette trykkomposant, og ved bunden af skråstængerne er monteret en vandret trækstang. Se tegning På tværs under brodækket er der ved hvert pæleåg placeret to lodrette støtter mellem betonsøjlerne, og til at understøtte kantbjælkerne er der placeret en skråstang, som fører lodret last til pæleåg. Vandret last fra skråstang under kantbjælke før es via en trækstang ind til eksisterende søjler. Se tegninger og Vandret masselast og vind antages at blive optaget i den permanente konstruktion. Gitterkonstruktioner stabiliseres på tværs af vandrette UNP-profiler, som fastgøres til de vandrette trykstænger mellem to nabogitre. 5. Beregningsdokumentation Dokumentation består af tegningsmaterialet beskrevet i pkt Geometri af færdig betonkonstruktion Der henvises til tegninger. 7. Tegningsdokumentation Se pkt. 1. November 2015 side 1 af 2

130 UDBUD TILSYNSHÅNDBOG FOR STØBESTILLADSER Stilladsprojekt Bilag, Skema E Version nr.: 0 8. Beskrivelse af materialer og komponenter RHS-profiler i S355J2, pladestål i S355J2. Bolte og gevindstænger i kvalitet Beskrivelse af udførelse 1) Fundering udføres på eksisterende pæleåg. 2) Kantbjælke-støtter under østlig kantbjælke (D) skal monteres inden trafikken må omlægges ifm. opstart af arbejde i vestligt spor (etape 1,3,5). 3) Kantbjælke-støtter under vestlig kantbjælke (A), gitterkonstruktioner (B x2) og lodrette søjler (C x2) skal monteres inden konstruktiv beton i brodækket fjernes i vestligt spor (etape 1,3,5). 4) Ved omlægning af arbejdet i østligt spor (etape 2,4,6) skal interim-konstruktionerne placeres som følger: - Kantbjælke-støtte under vestlig kantbjælke (A) kan nedtages efter afsluttet arbejde i vestligt spor. - Gitterkonstruktioner (B x2) flyttes til tilsvarende placeringer for østligt spor. Dvs. gitter (B x2) placeres hhv. 400 mm og 3900 mm fra østlig betonsøjle. - Lodrette søjler (C) ændres ikke - Kantbjælke-støtter under østlig kantbjælke (D) ændres ikke 5) Ved montage udlægges våd mørtel mellem hhv. interim-konstruktioner samt opklodsning, og pæleåg, kantbjælker, betonsøjler og dæk, for at sikre fuld kontakt. Alle kontaktflader skal mindst være 200*200 mm. 6) Efter afhærdning af mørtlen efterspændes alle gevindstænger, således at interim-konstruktionerne er forspændte. 10. Stilladstilsynets evaluering Min. krav til evalueringsniveau Anvendt evalueringsniveau Udført, dato og initialer Evt. bemærkninger anføres Beregningsforudsætninger og belastninger inkl. forudsatte tolerancer Særlige forhold Godkendelse Godkendelse Beregningsdokumentation Godkendelse Nedføring af kræfter Godkendelse Geometri af færdig betonkonstruktion (overhøjder, stivheder og justeringsmuligheder) Tegningsdokumentation Godkendelse Godkendelse Beskrivelse, materialer og komponenter Godkendelse Beskrivelse, udførelse Godkendelse Stilladsprojekt som helhed Godkendelse Andet Godkendelse November 2015 side 2 af 2

131 UDBUD TILSYNSHÅNDBOG FOR STØBESTILLADSER Funderingsprojekt Bilag, Skema F Version nr.: 0 Entreprise nr.: Bronr. : Bronavn: Lindenborg Pæledæk Entreprenør: Dato: Bygherre: Dato: Stilladskoordinator: Dato: Stilladstilsyn: Dato: 1. Funderingsprojektet består af nedenstående dokumenter: Dokument Indhold Dato Version Bemærkning Interimkonstruktioner, layout Tegning Interimkonstruktioner, standardelement A og D Tegning Interimkonstruktioner, standardelement B Tegning Interimkonstruktioner, standardelement C Tegning Interimkonstruktioner, specialløsning åpiller Tegning Interimkonstruktioner, specialløsning dilatationspiller Tegning Interimkonstruktioner, specialløsning endepiller Tegning Interimskonstruktioner, dimensioner og mænger Tegning (tabeller) 2. Geoteknisk projekteringsforudsætninger Interimkonstruktioner funderes udelukkende på eksisterende pæleåg eller fastgøres til eksisterende piller. Interimkonstruktioner placeres centralt på pælåg, eller så tæt på permanente søjler som muligt, for at undgå excentrisk belastning af pæleåg. Da broen i øvrigt ikke belastes hårdere end i den permanente situation, foretages der ikke yderligere eftervisning af fundering. 3. Særlige forhold - 4. Beregningsdokumentation Pæleågenes bærevne regnet som armeret betonbjælke er undersøgt for den ændrede placering af lasterne fra interimkonstruktionerne ift. den permanente situation. 5. Tegningsdokumentation Se pkt Beskrivelse af udførelse 1) Ved montage udlægges våd mørtel mellem hhv. interim-konstruktioner samt opklodsning og pæleåg for at sikre fuld kontakt. Alle kontaktflader skal mindst være 200*200 mm. 2) Længde- og tværarmering i pæleåg, kantbjælker og dæk må ikke bores over ved boring til ankre. 7. Planlagt udførelseskontrol - November 2015 side 1 af 2

132 UDBUD TILSYNSHÅNDBOG FOR STØBESTILLADSER Funderingsprojekt Bilag, Skema F Version nr.: 0 8. Stilladstilsynets Evt. bemærkning anføres evaluering Beregningsforudsætninger og belastninger Min. krav til evalueringsniveau Godkendelse Anvendt evaluerings niveau Udført, dato og initialer Særlige forhold Godkendelse Beregningsdokumentation Godkendelse Tegningsdokumentation Godkendelse Beskrivelse, udførelse Godkendelse Planlagt udførelseskontrol Godkendelse Funderingsprojekt som helhed Andet Godkendelse Godkendelse November 2015 side 2 af 2

133 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB-TEKNIK) Bilag 7 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Bilag 6 AAB Kunststofbaseret fugtisolering

134 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB UDBUD NOVEMBER 2017

135 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT Kunststofbaserede fugtisoleringstyper Funktionskrav Jævnhed Fugtisoleringssystemets vedhæftning 7 2 MATERIALER Alment Generelle krav til leverandører for ikke CE-mærkede systemer Emballage og mærkning Transport og opbevaring Skrabespartling Kunststofbaseret fugtisolering type V 10 3 UDFØRELSE Alment Systemtest for kunststofbaseret fugtisolering Arbejdsprocedure Betonunderlag Betonstyrke Klargøring af betonoverflader Temperatur og fugt Udlægning Beskyttelsesbeton Drænlag Ballasteret spor, type Vc Støbeasfalt Inddækninger og afslutninger Trafik på fugtisoleringslag Reparationer Renfejning af færdig fugtisolering 19 4 KONTROL Alment Modtagekontrol af materialer Delkomponenter Færdig fugtisoleringsopbygning Kontroljournal Udførelse Betonoverflader Færdig fugtisoleringsopbygning 21 2

136 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB 1 ALMENT Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for kunststofbaseret fugtisolering omfatter hærdbare kunststofbaserede fugtisoleringssystemer, der påføres i flydende form ved f.eks. påsprøjtning eller påført manuelt på anden måde f.eks. ved svabning og er overdækket med et belægningslag til anvendelse på trafikerede arealer på bygværker (broer og tunneler) af beton. På uoverdækkede trafikerede arealer henvises til AAB Kunststofbelægning, dog dækker denne arbejdsbeskrivelse også kunststofbaserede fugtisoleringssystemer, hvor der kun er gående og cyklister. Fugtisoleringssystemer til brug under ballasteret og fast befæstet spor er omfattet af denne arbejdsbeskrivelse. Med passende modifikationer kan arbejdsbeskrivelsen også anvendes på underlag af stål. De i AAB anførte materialekrav og egenskaber til kunststofbaseret fugtisolering, er i overensstemmelse med: ETAG 033 Liquid Applied Bridge Deck Waterproofing Kits. Funktionskravene i afsnit 1.2 er absolutte krav, mens system-, materiale- og udførelseskrav er rammekrav, der skal overholdes for de enkelte fugtisoleringsmaterialer og medvirke til, at funktionskravene opfyldes ud over mangelansvarsperioden. Arbejdsbeskrivelsen omfatter fremstilling, levering, udførelse samt kontrol af kunststofbaserede fugtisoleringer, der indgår i følgende typer: Standardtype V (romertal fem) opdelt i typer Va, Vb, Vc og Vd. Typerne I og IV er beskrevet i AAB Bitumenbaseret fugtisolering. Anvendelsesområdet for de ovennævnte standardtyper er angivet i figur 2. Kunststofbaseret fugtisolering benævnt fugtisolering type V - kan bestå af følgende lag: evt. en grunder (udlagt i et eller flere lag). fugtisoleringslag (udlagt i et eller flere lag, evt. med et indlæg). evt. et beskyttelseslag. evt. et klæbelag. 3

137 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Følgende terminologi og forkortelser er anvendt i denne AAB i tillæg til det, der er anført i Vej- og trafikteknisk ordbog. Figur 1. Terminologi og forkortelser Term Af-/opretning Batch Beskyttelseslag Belægningsopbygning på bro Belægningslag Brugskategori Ordforklaring Afretning udføres ved behov for at udjævne udførelsestolerancer i betonunderlaget. Opretningslag fastlægges under projektering for at oprette fald på eller absolutte koter i betonunderlaget. Flydende varer (f.eks. grunder) eller sækkevarer (f.eks. friktionsmateriale): En bestemt mængde af et ensartet materiale, bestående af én råvare eller flere råvarer, der i én operation er sammenblandet til ét homogent materiale. Ét eller flere lag udlagt oven på fugtisoleringen for at beskytte denne mod fysiske, mekaniske og/eller kemiske påvirkninger. Betegnelse for samlet overbygning på brodæk bestående af en fugtisoleringstype og belægningslag normalt bestående af bituminøse asfaltlag. Betegnelse for laget som påføres direkte oven på det samlede system (fugtisoleringssystem og evt. beskyttelseslag), designet til at modtage kørende trafik, yde beskyttelse eller give en ekstra fugtisolerende funktion. A: Fugtisoleringssystem med et belægningslag beregnet til brug for kørende trafik. Der henvises til ETAG-033 LIQUID APPLIED BRIDGE DECK WATERPROOFING KITS, afsnit for beskrivelse af brugskategori A.1 til A.4. B: Fugtisoleringssystem uden et belægningslag (uoverdækket) og alene beregnet til brug for fodgængere og cyklister. Denne kategori er behandlet i AAB Kunststofbelægning. Forarbejdningstid Friktionsmateriale Fugtisoleringssystem C: Fugtisoleringssystem uden et belægningslag (uoverdækket) og beregnet til brug på ikke-trafikerede arealer (inkl. særlige tilfælde af ikke ballasterede jernbanebroer). Periode et en- eller flerkomponent materiale er bearbejdeligt insitu. Perioden afhænger af den anvendte materialemængde samt de klimatiske forhold. Stenmateriale anvendt til afdækning/afstrøning af slutlag for etablering af friktion. Fugtisoleringsopbygning bestående af mindst 2 separate materialer jf. nedenstående materialer: evt. en grunder (udlagt i et eller flere lag) et fugtisoleringslag (udlagt i et eller flere lag, evt. med et indlæg) evt. et beskyttelseslag 4

138 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Figur 1. Terminologi og forkortelser Term Hærdbar Indentation Indlæg Klæbelag Skrabespartling Forkortelser DoP NDT Figur 1. Terminologi og forkortelser. Ordforklaring evt. et klæbelag. Kemisk hærdende kunststof med bindemiddel af f.eks. epoxy, akryl, polyuretan eller kombinationer heraf. Hårdheden af et materiale i forhold til deformation. Indentation er modstanden af et materiale mod indtrykning, når materialet udsættes for tryk med et hårdt spids eller afrundet værktøj (indtrykningsdybde). Spunbonded (uvævet) tekstil af syntetisk materiale, glasfiber eller andet materiale anvendt som en komponent indarbejdet i fugtisoleringslaget for at give forbedrede fysiske egenskaber. Et lag påført ovenpå fugtisoleringssystemet og som forbedrer vedhæftningen mellem det samlede fugtisoleringssystem og belægningslaget Metode til udjævning af teksturdybder op til 5,0 mm i betonunderlag med en flydende kunststofmørtel blandet i specificeret forhold af en hærdbar grunder og ovntørret kvartssand med en specificeret kornkurve. Ordforklaring Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance) Non-destruktiv testmetode. 1.1 Kunststofbaserede fugtisoleringstyper Såfremt en kunststofbaseret fugtisolering er CE-mærket og hermed har en teknisk vurdering i form af en ETA skal en sådan være foretaget iht. ETAG 033. Såfremt et system ikke er CE-mærket, skal det overholde samme krav og dette skal dokumenteres jf. krav i afsnit 2. Det skal dokumenteres, at krav jf. afsnit 2 er overholdt for en eller flere af følgende brugskategorier: Fugtisoleringstyper Type Fugtisolering type Va Fugtisolering type Vb Anvendelsesområde Vejbærende broer Vejbærende broer Type af belægningslag Drænlag, ÅAB og overliggende belægningslag Brugskategori iht. ETAG 033 Systemtest jf A.1 Ja Støbeasfalt, SA A.2 Ja 5

139 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Fugtisoleringstyper Type Fugtisolering type Vc Fugtisolering type Vd Anvendelsesområde Dybtliggende tunneldæk eller ballasteret spor Ikke-trafikerede arealer eller fast befæstet spor Figur 2 Fugtisoleringstyper, opbygning. Type af belægningslag Beskyttelsesbeton, offerlag, stålplader, støbeasfalt eller andet beskyttelseslag Brugskategori iht. ETAG 033 Systemtest jf A.4 Ja Ingen C Ja 1.2 Funktionskrav Kunststofisolering og belægning skal betragtes som ét hele under de forekommende belastningsog vejrforhold, herunder ekstreme vejrforhold som stærk varme, solbestråling, kulde og lignende og opfylde følgende funktions-krav: Vandtæthed under alle forhold. Kravet gælder også ved alle kanter, afslutninger og inddækninger mv. på hele det fugtisolerede område. Mekanisk stabilitet og styrke til at modstå trafikkens påvirkninger i form af tryk- og forskydningskræfter, også i kurver og under bremsning og acceleration. Modstandsevne mod revnedannelse eller lagvis adskillelse såvel under trafikpåvirkninger som ved bevægelser i underlaget. Bevarelse af de vandtættende og styrkemæssige egenskaber under normal påvirkning, for eksempel af trafik, vejrlig, glatførekemikalier og andre nedbrydende faktorer. Den kunststofbaserede fugtisolering må ikke indeholde kemisk ubundne delkomponenter, som kan migrere, efter produktet er færdig hærdet. Kompatibilitet mellem de enkelte delmaterialer og med de materialer, fugtisoleringen er i berøring med. Fugtisoleringssystemet skal kunne repareres. Senere udlagte lag skal have en vedvarende vedhæftning til tidligere udlagte lag. Evne til at modstå termiske og mekaniske påvirkninger under udførelsen af det eller de påfølgende lag i konstruktionen. Drænlagets funktion må ikke blokeres af klæber fra overside af underliggende fugtisolering. Enkelte af ovenstående funktionskrav relateret til udførelsen kræves særskilt dokumenteret ved vikarierende prøvning som nærmere anført i afsnit Ud over ovennævnte funktionskrav til den samlede opbygning er efterfølgende stillet supplerende specifikke rammekrav til henholdsvis materialer og udførelse, hvor krav skal dokumenteres overholdt i forbindelse med arbejdet. 6

140 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Jævnhed Generelt Kunststofisoleringens overside afvandes til dryprør, afløb eller broender, idet faldet på oversiden overalt skal være mod disse. På broer med resulterende fald større end 20 på betonens overside, må pytdannelse ikke forekomme. På broer med resulterende fald mellem 20 og 10 må pytter kun undtagelsesvis forekomme (maks. 3 pr. 100 m 2 ) og kun i lokale områder mindre end 0,5 m 2. Pytternes maksimale dybde må ikke overstige 1 mm. På broer med resulterende fald mindre end 10 tillades pytdannelse i samme omfang som tilladt på betonens overside. På broer med længdefald under 5 må pytdannelser i dybderender ikke forekomme med undtagelse af ganske lokale vandansamlinger af maksimalt 2 mm s dybde eller ved tværsamlinger. Fugtisolering type Vd Tværfald En 1 m retskede lagt parallelt med tværprofilet må intet sted imellem understøtningspunkter vise større afstand mellem sin underkant og fugtisoleringssystemets overflade end 3 mm. Længdefald Pytdannelse i dybdelinjer må kun fremtræde med en maksimal 0,2-0,3 m lang pyt pr. 5 meter Fugtisoleringssystemets vedhæftning Ved arealer større end 100 m 2 kræves vedhæftningsstyrken af fugtisoleringssystemets (eksklusiv evt. klæbelag) eftervist ved minimum 3 aftræksforsøg pr. påbegyndt 100 m² i henhold til DS/EN For nystøbt beton anses kravet til vedhæftningsstyrken for opfyldt, når middelværdien af tre enkeltmålinger x 2,0 MPa prøvet på fuldt hærdet beton. For enkeltværdier skal tillige opfyldes, at x 1,5 MPa, eller, at bruddet sker i betonunderlaget. For eksisterende beton anses kravet til vedhæftningsstyrken for opfyldt, når middelværdien af tre enkeltmålinger x 1,5 MPa. For enkeltværdier skal tillige opfyldes, at x 1,2 MPa, eller, at bruddet sker i betonunderlaget. Hvis trækstyrken af eksisterende beton er mindre end 1,2 MPa, kan tilsynet træffe beslutning om særlige foranstaltninger. Placering af aftrækforsøg og teksturmålinger samt målte værdier dokumenteres. På broer med længdefald på mindre end 10 i dybderender skal, inden svejsning af bitumenplader påbegyndes, udføres vandprøve. Vandprøve og evt. uacceptable lunker skal dokumenteres med beskrivelse og fotos. 7

141 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB 2 MATERIALER 2.1 Alment Generelle krav til leverandører for ikke CE-mærkede systemer Fremstilling af fugtisoleringsmaterialer og modtagekontrol af de dertil benyttede råvarer skal være underkastet en effektiv kvalitetsstyring. Dette indebærer, at firmaet til sin produktionskontrol skal anvende et kvalitetsledelsessystem svarende til DS/EN ISO 9001, og at firmaet skal have rådighed over eller være tilknyttet et laboratorium med kvalificeret arbejdskraft og udstyret med det nødvendige apparatur. Resultater af firmaets produktionskontrol for de leverede færdigvarer sammen med reaktioner på evt. afvigelser skal være tilgængelige for bygherren Emballage og mærkning Emballagen skal være mærket i henhold til gældende lovgivning på området Transport og opbevaring Materialerne skal forsendes i egnet emballage, således at der ikke sker skader under transport og opbevaring. Alle leverede materialer skal på arbejdspladsen beskyttes mod vejrliget og mod overlast og opbevares i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Skadede produkter skal kasseres. I øvrigt skal leverandørens forskrifter for behandling, transport og opbevaring overholdes. 2.2 Skrabespartling Afstrøningsmateriale til hærdbare grundere herunder skrabespartling skal være ovntørret kvartssand med en nominel kornstørrelse på maksimum 1,0 mm. For delkomponenter til skrabespartling kræves følgende: Hærdbare materialer må ikke som færdigt hærdet produkt indeholde kemisk ubundne delkomponenter. Kunststofmørtel anvendt til skrabespartling skal fremstilles af en med fugtisoleringssystemet kompatibel grunder og tilslagsmateriale af ovntørret kvartssand med en absolut kornstørrelse på maksimum 2,0 mm. For skrabespartling skal de i nedenstående figur 3 anførte krav dokumenteres i henhold til del 1, 2 og 3. Såfremt skrabespartling skal anvendes på ung beton, skal krav angivet i del 4 herudover eftervises. Dokumentationen må maksimalt være 5 år gammel. Krav til skrabespartling Egenskaber Komponent Prøvningsmetode Enhed Krav DEL 1 - Identifikationstest Viskositet, 23 C A og B DS/EN ISO 3219, Annex A mpas MDV Densitet, 23 C A og B DS/EN ISO ) g/cm 3 MDV Epoxyækvivalent A DS/EN g/mol MDV 8

142 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Krav til skrabespartling Egenskaber Komponent Prøvningsmetode Enhed Krav Amintal B DS/EN mol/kg MDV Sigtekurve AFS DS/EN G F85, 2) f 3 Sigtekurve Tilslag DS/EN MDV DEL 2 Typetest for grunding Ikke krydsbundne andele, hærdet, - 14 døgn ved laveste temperatur A+B DS/EN ISO ) vægt-% 11 Vandabsorption, 1mm, A+B DS/EN Standardprøve 4) 4) 5) Tekstur Skrabe- Vedhæftning til beton 5) - Standardprøve 4) - Lagrede prøver 6) DEL 3 Typetest for skrabespartling Konsistens, - Ingen tyndtflydende konsistens - Ingen luftindeslutninger 2 mm vægt-% 2,5 DS/EN mm 0,5-1,0 DS/EN 1542 TP-BEL-EP, MPa MPa 2,0 1,5 - bestås - bestås - Ingen tydelig separation - bestås - Diameter af udbredelse mm 300 DEL 4 Typetest for påføring på ung beton Vedhæftning til ung beton 5) 7) - Standardprøve 4) A B Tilslag Skrabespartling spartling Skrabespartling Skrabespartling Skrabespartling DS/EN 1542 Delkomponent A svarer til harpiks. Delkomponent B svarer til hærder. Kvartssand anvendt til skrabespartling. Bindemiddel afstrøet med kvartssand. MPa 2,0 1. DS/EN ISO 3675:1998 eller DS/EN ISO tillades anvendt som ligeværdig metode. 2. Krav i henhold til DS/EN Som ektraktionsmiddel anvendes ethanol for epoxy, ekstraktionstid 16 timer. 4. Prøve hærdet ved 23 C, 50% RH i 7 døgn. 5. Betonemner fremstilles i henhold til DS/EN 13375, clause 5 6. Afprøvningen foretages på to sæt prøveemner med tre rondeller pålimet inden lagring 3 måneder ved hhv. 50 C/50 % RH og 23 C/prøveemner halvt neddyppet i vand og overdækket med lufttæt folie. 7. Beton hærdet 3 modenhedsdøgn. Figur 3 Krav til epoxygrunding og skrabespartling. 9

143 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB 2.3 Kunststofbaseret fugtisolering type V Lagene i fugtisoleringssystemet skal visuelt kunne skelnes fra hinanden samt underlaget og leveres farvede dog ikke i mørke eller betongrå kulører. Fugtisoleringssystemet skal opfylde de i efterfølgende figur 4 anførte krav. Test Nr. Essentielle egenskaber ETAG Fugtisolerings-type Prøvningsmetode Forsøgsbetingelser Krav 033 ref. 1 Bond strength to Support V DS/EN P1, S0, T5 2,0 MPa 2 Bond strength to Support V DS/EN P1, S3, T5 1,5 MPa 3 Bond strength to Support V DS/EN P2, S0, T5 2,0 MPa 4 Bond strength to Support Va, Vb, Vc DS/EN P1, S1.X, T5 2,0 MPa 5 Bond strength to Support V DS/EN P3, S0, T5 1,5 MPa 6 Bond strength to Support V DS/EN P4, S0, T5 2,0 MPa 7 Capacity to bridge cracks Va, Vb, Vc DS/EN P1, S1.X, S2, T2 Bestå ved -20 C 8 Capacity to bridge cracks Vd DS/EN P1, S4, T2 Bestå ved -20 C 9 Resistance to shear Va, Vb, Vc DS/EN P1, S1.X, T5 1,3 MPa (Support) 10 Resistance to shear (Overlay) Va, Vb, Vc DS/EN P1, S1.2, T5 0,4 MPa 11 Bond strength to overlay Va, Vb, Vc DS/EN P1, S1.X, T5 0,5 MPa 12 Water tightness Va, Vb, Vc DS/EN P1, S0, T5 Bestå 13 Water tightness Vd DS/EN P1, S4, T5 Bestå 14 Resistance to compaction Va, Vb, Vc DS/EN metode P1, S1.3, T5 Bestå 2 15 Slipperiness Vd DS/EN P1, S0, T5 45 1) 16 Change of microhardness V ISO 48 metode M P1, S5.1, T5 10% (Water) 17 Change of microhardness V ISO 48 metode M P1, S5.2, T5 10% (Alkali) 19 Change of microhardness Va, Vb, Vc ISO 48 metode M P1, S5.3, T5 10% (Bitumen) 19 Change of mass (Alkali) V EN ISO 175 P1, S5.2 2,0% 20 Change of mass (Water) V DS/EN P1, S5.1 2,5% 21 Change of tensile strength / Va, Vb, Vc DS/EN P1, S1.X, T5 10% Elongation 22 Change of tensile strength / Va, Vb, Vc EN ISO P1, S2, T5 10% Elongation 23 Change of tensile strength / Vd EN ISO P1, S4, T5 10% Elongation characteristics 24 Abrasion/wear Vd PD CEN/TS P1, S0, T : Resistance to flow V ETAG 033 / Annex E P1, S0, T5 Bestå 26 Resistance to perforation V EOTA TR 006 P1, T5 (Steel) Bestås ved I4- indentor P-Kategorier: Pi: Kategorier til prøveforberedelses forhold P1: Normale udførelsesforhold ved 23 C og 50% relative fugtighed. P2: Kritiske udførelsesforhold for minimums- og maksimumstemperaturer og maksimum relative fugtighed oplyst af producenten. P3: Højt fugtindhold i betonprøven. 10

144 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB P4: Overlappende områder: dagsamlinger og etapesamlinger. S-kategorier: Si: Stresspåvirkningskategorier. S0: Ingen påvirkning før test. S1. X: Varme påvirkning: S1.1: Udlægning af støbeasfalt ved en temperatur 220 C op til 250 C, foreskrevet af producenten og / eller S1.2: Udlægning af lavtemperatur støbeasfalt ved en temperatur <220 C, foreskrevet af producenten og/eller S1.3: Komprimering af en åben bituminøs blanding ved 160 C. S2: Varmeældning ved 70 C i 28 dage. S3: Frost-tø påvirkning. S4: UV-bestråling. S5: Materialer i kontakt. S5.1: Vand. S5.2: Alkali. S5.3: Bitumen T-kategorier: Ti: Temperaturpåvirkningskategorier. T1: Ekstrem lav temperatur (-30 C). T2: Kritisk lav temperatur (-20 C). T3: Lav temperatur (-10 C). T4: Moderat lav temperatur (-0 C). T5: Normal temperatur (23 C). T6: Høj temperatur (40 C) Noter 1) Kun gældende for gangarealer Figur 4 Krav til kunststofbaseret fugtisolering fugtisoleringstype V. 3 UDFØRELSE 3.1 Alment I god tid før arbejdets påbegyndelse - og senest ved det forberedende møde - skal der til bygherren fremsendes følgende dokumentation: For CE-mærkede systemer ETA-dokument der efterviser overholdelse af krav i Figur 4 for anvendt system på dansk eller engelsk. Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance/DoP) på dansk eller engelsk. Brugsanvisning på dansk (jf. AAB afsnit 3.1.2) Sikkerhedsinformation på dansk. For øvrige materialer og systemer Tekniske datablade der som minimum efterviser overholdelse af krav i Figur 4. Tekniske datablade skal være på dansk eller engelsk. Arbejdsprocedurer der i omfang minimum svarer til ETAG 033 afsnit på dansk. Analysedata fra systemtest på det aktuelle system. Sikkerhedsinformation på dansk Produktionskontrol inklusiv 3. parts overvågning fra / af et akkrediteret og notificeret organ 11

145 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Senest i forbindelse med leveringen af materialer på arbejdspladsen skal entreprenøren medlevere følgende materialedata: Analysedata fra modtagekontrol jf. afsnit 4.2 af aktuelle batch for samtlige delkomponenter som indgår i systemet. Med mindre entreprenøren kan dokumentere (erklæring fra leverandøren), at han og hans mandskab har erfaringer med udlægning af det pågældende produkt, kan det forlanges, at leverandørens egne specialister udfører eller overvåger, at arbejdet udføres forskriftsmæssigt. Denne overvågning kan indstilles efter nærmere aftale med tilsynet Systemtest for kunststofbaseret fugtisolering Nedenstående systemtest skal dokumenteres overholdt inden fugtisoleringsarbejdets udførelse. Dokumentationen må maksimalt være 5 år gammel. Det skal eftervises ved anvendelse af type Va - at drænlag ikke forurenes og tilstoppes unødigt af klæbelaget i forbindelse med udlægning samt at der er tilstrækkelig vedhæftning mellem klæbelag og drænlag. Unødig tilstopning af drænlag kan eftervises som angivet nedenfor. Ved anvendelse af type Va (belægningslag med drænlag, ÅAB) skal der foretages en teoretisk vurdering af maksimal optrængning af klæbelaget i det overliggende drænlag. Den teoretiske maksimale optrængning beregnes ved at antage at 100% af det udlagte klæbelag udfylder drænlag med den angivne hulrumsprocent. Den teoretisk optrængning beregnes som tykkelse af overtræksmasse over indlæg i mm divideret med typisk hulrumsprocent i drænlaget (tykkelse af overtræksmasse over indlæg i mm divideret med 0,21 pga. krav til hulrumsprocent mellem 0,18 og 0,24.) Hvis den beregnede teoretiske maksimale gennemsnitlige optrængning overstiger 2 mm skal der udføres en prøvning af det anvendte klæbelag og anvendte drænlag før anvendelse. Denne prøvning skal dokumentere at den maksimale gennemsnitlige optrængning i praksis ikke overstiger 2 mm. Prøvning skal udføres ved udlægning af minimum 10 m² af fugtisoleringslag, klæbelag og drænlag efter samme princip og efter samme arbejdsprocedure som der anvendes i projektet. Der skal udtages minimum 10 prøver i form af ø80 mm borekerner og gennemsnitlig optrængning pr. borekerne skal bestemmes ud fra 5 punktmålinger hvor optrængning bestemmes med en nøjagtig på minimum 0,25 mm. Den gennemsnitlige optrængning for hver enkelt kerne må ikke overstige 3 mm og gennemsnit af alle 10 prøver (borekerner) må ikke overstige 2 mm. Tilstrækkelig vedhæftning mellem klæbelag og drænlag kan eftervises som angivet nedenfor. Der skal udføres vedhæftningsforsøg jævnfør DS/EN 13596, som viser en vedhæftning mellem fugtisoleringssystemet og drænlag udlagt ved en temperatur på 115 ± 5 C på minimum 0,4 MPa. Hvis bruddet sker i drænlaget før opnåelse af 0,4 MPa, betragtes kravet at være opfyldt. Kompatibilitet mellem kunststofbaseret fugtisoleringssystem og tilstødende afretningsmateriale bestemmes iht. DS/EN på prøveemner lagret i 3 mdr. ved 50 C (indpakket i alu-folie). Kravet til vedhæftningen mellem de to systemer 1,5 MPa. Kravet er kun gældende hvis der ikke anvendes 12

146 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB samme bindemiddel Arbejdsprocedure Entreprenørens arbejdsprocedurer/brugsanvisning skal som minimum beskrive: Generelle data Beskrivelse af anvendt systemopbygning inkl. delkomponenter og lagtykkelser af de enkelte lag herunder tolerancer (herunder angivelse af type af klæber og belægningslag samt angivelse af min. og max. udlægningstemperatur for belægningslag). Liste over materiel og udstyr inkl. inspektions- og prøvningsudstyr herunder type af udstyr til måling af overfladefugt på beton, f.eks. elektrisk modstandsmåleudstyr. Krav til vejrforhold under udførelse samt krav til temperatur- og fugtkriterier herunder krav til måleværdier bestemt ved det specificerede måleudstyr til måling af overfladefugt. Beskrivelse af foranstaltninger, som vil blive truffet på grund af vejrlig (såvel sommer- som vinterperiode) herunder evt. teltoverdækning. Beskrivelse af klargøring af brodæk (skal beskrive metoder for mekanisk rensning, rengøring, evt. slibning). Beskrivelse af krav til underlag (herunder fugtindhold, jævnhed, tekstur, reparation af revner osv.). Liste over egnede materialer til reparation af betonunderlag (herunder materialer til skrabespartling og af-/opretningsmørtler. Arbejdsbeskrivelse for evt. skrabespartling og kunststofmørtelaf-/opretning med hensyn til type (bindemidler og tilslagsmaterialer) inkl. beskrivelse af blandingsforhold og blandingsmetode samt areal- eller tykkelsesmæssige begrænsninger for udlægning. Arbejdsbeskrivelse for påføring af de enkelte lag i fugtisoleringssystemet (herunder overmalingsintervaller, overlap, max. hældning, kontrolmetoder til tæthed og lagtykkelse). Arbejdsbeskrivelse for blanding af materialer herunder: homogenisering af delkomponenter, blandingsforhold og sammenblanding af komponenter. Ved omrøring af delkomponenter undersøges disse for tilstedeværelse af udkrystalliserede komponenter, sedimenterede komponenter eller lignende utilsigtet separation. Hvis sådanne forhold registreres, skal behandling af produktet udføres i overensstemmelse med producentens anvisning alternativt kasseres. Entreprenøren skal overholde den af leverandøren angivne metode herunder blandetid, omrørehastighed samt størrelsen af de portioner, der blandes ad gangen. Produktets bearbejdningstid skal altid overholdes. For materialer der blandes i forbindelse med påsprøjtning beskrives hvorledes nedenstående forhold håndteres: o justering af udstyr anvendt ved blanding, o justering af blandeforhold eller additiver relateret til temperatur og fugt, o justering af tryk relateret til viskositet af materialerne mm. Reparationsprocedurer af færdig fugtisolering. Projektspecifikke data Beskrivelse af koordineringen med færdiggørelse af evt. tilstødende arbejder inkl. redegørelse for transportveje under arbejdets udførelse. Placering og orientering af samlinger (etapeopdeling) med hensyntagen til aktuelle faldforhold, (broender, dybderender mv.). Inddækninger og afslutninger (kantbjælker, dybderender, broafløb, fuger, broender, støbeskel mv.) herunder anvendelse af evt. tixotroperingsmidler i fugtisoleringslag og slidlag. 13

147 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Entreprenøren skal ved sin arbejdstilrettelæggelse, jf. AAB for styring og samarbejde, være opmærksom på sikkerhedsforanstaltninger nævnt i sikkerhedsdatablade for kunststofmaterialer samt bestemmelser omkring håndtering af farligt affald. Herudover skal sikkerhedsforanstaltninger om påsprøjtning/påsmøring af kunststofmaterialer også respekteres, herunder beskyttelse af tredjepart under arbejdernes udførelse. 3.2 Betonunderlag Betonstyrke Betonunderlaget skal være sundt, stærkt og afhærdet i henhold til leverandørens bestemmelser. Nystøbt beton skal opfylde følgende styrkekrav til aftrækningsstyrke målt efter 28 modenhedsdøgn: Middel af 3 enkeltværdier 2,0 MPa. Minimumsværdi 1,5 MPa. Eksisterende beton skal opfylde følgende styrkekrav: Middel af 3 enkeltværdier 1,5 MPa. Minimumsværdi 1,2 MPa. Ovennævnte krav bestemmes ved in-situ prøvning i henhold til DS/EN Såfremt minimumskravene ikke kan overholdes, skal eventuelle betingelser for fravigelse af styrkekravet fastlægges i samråd med tilsynet herunder også styrkekrav, såfremt styrken af nystøbt beton måles, før betonen har opnået en modenhed på 28 modenhedsdøgn Klargøring af betonoverflader Klargøring af betonoverflader omfatter: En overdragelsesprocedure inkl. beskrivelse af forberedende arbejder herunder kontroller og rengøring før inspektion. Evt. skrabespartling og mørtelopretning. Verificering af betonoverflader efter op-/afretning og før udlægning af fugtisoleringssystem. Overdragelsesprocedure I god tid før kunststofisoleringsarbejdet påbegyndelse skal entreprenøren sikre sig, at de i AAB for beton, afsnit 3.2 under pkt. 2, Brodæks højdebeliggenhed mv. og de under pkt. 5, Betonoverfladers lokale jævnhed og tekstur nævnte krav til For overflader, som skal fugtisoleres med påsvejste bitumenplader plus supplerende krav til For brodæk, hvor der skal udlægges kunststofbelægninger, er opfyldt. I forbindelse med overdragelsesforretningen skal der foreligge et fladenivellement af betonoverfladen (i absolutte koter) for afdækning af evt. behov for op-/afretning. Nivellementet skal mindst udføres i et net med langsgående linjer ved kantbjælker, i hvert hjulspor og i broens centerlinje. I broens tværretning nivelleres mindst pr. 5 m. Overdragelsen af betonoverflader fra betonentreprenøren til fugtisoleringsentreprenøren skal ske i forbindelse med en overdragelsesinspektion sammen med bygherrens tilsyn. Forud for inspektionen skal alle støbefejl og stenreder være udbedret og eventuelle grater borthugget eller bortslebet. Derudover skal alle betonoverflader være rengjort indledningsvis for 14

148 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB evt. forureninger (olie, fedt, jord mv.), hvorefter de er afrenset mekanisk med blæse-/slyngrensning eller højtryksspuling eller tilsvarende effektiv metode ved fuldstændig fjernelse af cementslam, curingmembran, løse skaller på fræsede overflader mv. ind til sund overflade. Der afsluttes med rengøring for løse partikler ved omhyggelig støvsugning. Såfremt fugtisoleringssystemet ikke indeholder en grunder skal alle enkeltværdier for teksturdybden ligge i intervallet 0,4 mm til 1,3 mm. Hvis der anvendes grunder er maksimalværdien 1,5 mm. Krav til tekstur skal eftervises i henhold til DS/EN Hvis der ved inspektionen findes fejl i form af ujævnheder (herunder for stor teksturdybde), lunker og porer aftales det ved overdragelsesinspektionen, hvorledes fejlene skal udbedres i form af fræsning/slibning og/eller skrabespartling eller udlægning af kunststofmørtel eller cementbaserede produkter. Mindre ujævnheder og lunker (teksturdybde indtil 1,5 mm i henhold til DS/EN og porer Ø 5 mm) tillades oprettet i fugtisoleringsopbygningen. Overdragelsesinspektionen gentages efter eventuel udbedring. Ved hver inspektion udarbejdes en protokol med angivelses af omfang og metoder til evt. udbedring. Afrenses og påføres fugtisoleringen ikke umiddelbart efter, efterbehandlingen af den nystøbte betonoverflade er afsluttet, skal der ventes med afrensning til umiddelbart før fugtisoleringsarbejdet påbegyndes. Vandprøve Krav til pytdannelse skal på tilsynets forlangende eftervises ved en vandprøve. Opretning ved skrabespartling og/eller med kunststofmørtel mv. Hvor betonoverfladen ikke overholder krav til jævnhed, profil eller tekstur af-/oprettes efter følgende retningslinjer efter nærmere aftale med tilsynet: Teksturdybde i intervallet 1,5-5 mm og porer > Ø 5 mm udjævnes med skrabespartling med et bindemiddel, som er kompatibel med fugtisoleringssystemet, eller evt. med ekstra fugtisoleringslag. Ujævnheder mellem 5 og 10 mm af-/oprettes med kunststofmørtel i områder mindre end 1 m 2 - jf. AAB for betonreparationer. Arealer større end 1 m 2 af-/oprettes med cementbaseret mørtel - evt. kunststofmodificeret, hvis lagtykkelsen er mellem 10 og 75 mm - jf. AAB for betonreparationer. Lagtykkelser større end 75 mm oprettes i henhold til AAB for beton med armeret opretningslag. Såfremt betonoverfladen afrettes med kunststofmørtel eller skrabespartling, skal man være opmærksom på, at overliggende kunststofisoleringslag evt. kan opløse visse olieagtige bestanddele i den underliggende afretning. Såfremt bindemidlet i kunststofmørtlen eller skrabespartlingen ikke er det samme, som den grunder der indgår i fugtisoleringssystemet, skal kompatibilitet mellem lagene eftervises. Det overlades til byggesagens parter særskilt at vurdere risiko for inkompatibilitet baseret på aktuelt anvendte produkter, idet der ikke vil være tid til forsøgsmæssig eftervisning, medmindre opretning baseres på forhåndsafprøvede produkter 15

149 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Skrabespartling udføres i to arbejdsomgange begyndende med grunding efterfulgt af en skrabespartling med samme bindemiddel vådt i vådt med efterfølgende afstrøning. Vedhæftningsstyrken af afrettede overflader skal eftervises i henhold til DS/EN Kravet til vedhæftningsstyrken svarer til kravene som er angivet i afsnit Verificering af overfladetekstur efter op-/afretning og før udlægning af fugtisoleringssystem Overfladens tekstur efter skrabespartling mv. og før påføring af fugtisoleringssystem skal være egnet hertil dvs., at alle enkeltværdier for teksturdybden skal ligge i intervallet fra 0,4 mm til 1,3 mm, jf. DS/EN Middelværdien skal endvidere ligge i intervallet fra 0,5 mm til 1,0 mm. Krav til teksturdybde gælder også for fugtisoleringssystemer som i henhold til systemopbygningen ikke skal grundes. 3.3 Temperatur og fugt Betonens fugtighed og temperaturforhold under udlægningen er meget afgørende for fugtisoleringssystemets vedhæftning til betonen, ligesom fugtighed og temperaturforhold under udlægning af de enkelte fugtisoleringslag er afgørende for hele fugtisoleringssystemets samlede vedhæftning. Følgende forhold ud over leverandørens anvisninger skal være opfyldt: Betonunderlagets modenhed og dets fugtindhold skal overholde leverandørens anvisning angivet i arbejdsbeskrivelsen. Underlagets fugtindhold: A) Betonens kapillærer vandmætningsgrad i en udhugget materialeprøve må ikke overstige 90% RH (målt efter ASTM D4263), eller B) det absolutte vandindhold på en udhugget prøve skal være mindre end 5 vægt-% (målt efter ASTM D4263, eller C) krav til måleværdier bestemt ved måling af overfladefugt skal være i overensstemmelse med de af leverandøren specificerede værdier. Underlagets overfladetemperatur skal være mindst 4 C. Underlagets overfladetemperatur må ikke overstige 30 C. Underlagets overfladetemperatur skal være mindst 3 C over dugpunktet. Underlagets overfladetemperatur må ikke være stigende under udførelse af første fugtisoleringslag. Luftens relative fugtighed må ikke overstige 90% RH. Fugtisoleringen bør ikke udføres i direkte stærk solvarme. Arbejdsstedet bør i så fald lægges i skygge. Fugtisoleringsarbejdet må ikke udføres under regn, dugfald eller tåge. Fugtisoleringen må ikke få regn inden for den af leverandøren foreskrevne periode. Fugtisoleringssystemet må ikke påføres efterfølgende lag før hærdningsbetingelser angivet af leverandøren er opfyldt. Såfremt arbejdet af uopsættelige grunde skal udføres under ugunstige vejrforhold, skal der efter nærmere aftale med tilsynet træffes foranstaltninger til at sikre en konditionsmæssig udførelse. Mindre fugtmængder skal fjernes efter leverandørens anvisninger til betonoverfladen er tør. Hele året skal arbejdsprocessen tilgodese den aktuelle overflades temperatur, især i klart vejr, kan denne være lavere end lufttemperaturen. 16

150 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB 3.4 Udlægning Når betonunderlaget er godkendt ved den under afsnit nævnte overdragelsesinspektion og temperatur- og fugtbetingelserne er opfyldt, kan udlægningen af fugtisoleringssystemet udføres. I efterfølgende afsnit er udlægning af materialer opdelt efter om materialerne påføres ved påsprøjtning eller påføres manuelt dvs. hvor materialerne fordeles på overfladen ved svabning/rulning. De enkelte lag i fugtisoleringsystemet påføres som beskrevet i arbejdsbeskrivelsen, med egnet udstyr i jævne lag i den foreskrevne lagtykkelse, så der i størst mulig grad sikres mod dannelse af pinholes, sikres en god indarbejdning i overfladen og som tilgodeser jævn fordeling uden pytdannelse eller helligdage. Alle porer skal lukkes med grunder og/eller skrabespartling afhængig af størrelse, antal og fordeling. Pinholes skal undgås ved at lukke alle porer med grunder, skrabespartling eller første fugtisoleringslag. Dette skal kontrolleres visuelt og med" holiday detector". Den grundede overflade skal efter grunderens hærdning fremtræde med ensartet udseende. På lodrette flader påføres grundere i den specificerede mængde af mindst 3 påføringer eller til den specificerede mængde er påført. På vandrette flader kan grunder evt. afstrøs med en specificeret mængde afstrøningsmateriale. På lodrette flader afstrøs grundere til de er dækket. Såfremt der i arbejdsbeskrivelsen er specificeret afstrøning af grunderen, må der ikke findes blanke overflader med grunder uden afstrøning. Til hjælp til at opnå den krævede tørfilmtykkelse for fugtisoleringslagene kan vådfilmtykkelsen kontrolleres stikprøvevis under påføringen og før afstrøning med f.eks. kammåler. Såfremt der skal afstrøes med friktionsmateriale istrøes friktionsmateriale i den i arbejdsbeskrivelsen foreskrevne kvalitet, mængde og kornstørrelse. Friktionsmaterialet skal fordeles ensartet. Samlinger i fugtisoleringslag skal udføres mindst 50 mm forskudt for samlinger i underliggende lag - alternativt udføres med overlæg på ligeledes 50 mm Beskyttelsesbeton Beskyttelsesbeton skal leveres i styrkeklasse C35 /45 til eksponeringsklasse XS2, XD1 og XF3, jf. AAB Beton. Beskyttelsesbetonens tykkelse, armering samt detaljer vedrørende inddækning og forankring fremgår af tegningerne. Såfremt armeringen udføres som et krydsarmeret net, skal armeringsjernene sammenbindes i mindst hvert andet krydsningspunkt. Dersom entreprenøren måtte ønske det, kan sammenbundne net erstattes af byggestålvæv med samme eller mindre maskevidde og med samme værdi af produktet af tværsnitsareal pr. meter og garanteret flydespænding, eller 0,2 % spænding. Armeringens korrekte placering i den udstøbte beton skal sikres på passende måde inden udstøbning. Armering udføres gennemgående i støbeskel. For sporbærende broer tillades beskyttelsesbetonen for fugtisolering type V ændret fra en 75 mm armeret beton til en 60 mm fiberarmeret beton. Beskyttelsesbeton skal armeres med a) enten med minimum 4 kg/m 2 Ø 4 mm med identifikation N, K, Y og Z, jf. AAB Slap Armering. Indstøbte L-ankre skal være rustfrie, jf. AAB Slap Armering 17

151 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB b) eller stål eller makroplastfibre i henhold til nedenstående. Fiberarmering Stålfibre skal være produceret i henhold til DS/EN Plastfibre skal være produceret i henhold til DS/EN som klasse II makrofibre. Entreprenøren skal foreslå egnet fibertype, -geometri og -dosering til tilsynets godkendelse forud for arbejdets gennemførelse. Dokumentation for fibre skal indeholde producentens deklarering af mindste fiberdosering, der opfylder kravene til rest-bøjetrækstyrke anført i /-2 afsnit 5.8. Der må ikke anvendes mindre fiberdosering end den deklarerede værdi. Fiberdosering i beskyttelsesbeton skal vælges således, at fiberbetonen opfylder følgende krav til rest-bøjetrækstyrken: fr,1 og fr,2 skal være mindst 4 MPa fr,4 skal være mindst 2 MPa hvor notationen svarer til den, der anvendes i prøvningsmetoden for rest-bøjetrækstyrken (DS/EN 14561). Overensstemmelsesvurdering for deklareret fiberdosering skal udføres i henhold til AAB Beton Støbeskel i beskyttelsesbetonen skal forelægges tilsynet til accept for så vidt angår placering og arrangement. Det skal tilstræbes at udføre beskyttelsesbetonen i så store felter som muligt Drænlag Drænlag skal udføres i henhold til AAB for Brobelægning Ballasteret spor, type Vc Ved brug af kunststofbaseret fugtisolering type Vc, på dybtliggende tunneldæk og under ballasteret spor, skal fugtisoleringen beskyttes mekanisk med et beskyttelseslag. Dette beskyttelseslag kan være: 1. En traditionel beskyttelsesbeton med armering eller fibre jf Et offerlag udført sammen med den kunststofbaserede fugtisolering 3. Stålplader 4. Støbeasfaltlag Støbeasfalt Støbeasfalt skal overholde DS/EN /AC: Inddækninger og afslutninger For at forebygge revner og fraslag i hulkehler og afslutning af opkanter skal følgende minimums- og maksimumslagtykkelser overholdes: Lodrette flader påføres alle lag i fugtisoleringssystemet. Fugtisoleringslaget (påføres evt. af flere påføringer) og ved afstrøning af friktionsmateriale afstrøs til dækning med et afstrøningsmateriale. Maksimumslagtykkelse for hulkehler er den specificerede fugtisoleringslagtykkelse på flader. 3.6 Trafik på fugtisoleringslag 18

152 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Materialeopmagasinering på isolerede flader må ikke finde sted, heller ikke under arbejdets udførelse. Under og efter, fugtisoleringsarbejdet må der kun foregå den for dette arbejde nødvendige trafik på det pågældende areal, og arbejdet skal tilrettelægges sådan, at denne trafik ikke kan beskadige eller tilsmudse udlagt materiale. Den af leverandøren foreskrevne hærdningstid før ibrugtagning skal nøje overholdes. Dette er gældende for alle lag i fugtisoleringsopbygningen. 3.7 Reparationer Skader i kunststofisoleringen må ikke forekomme, men skulle de alligevel opstå, skal de afhjælpes som anført i producentens vejledning hurtigst muligt. Hvis der skal udføres reparation er kravet til vedhæftning 1,4 MPa testet ift. DS/EN Den af leverandøren anviste metode til reparation skal følges. Reparation skal altid udføres med overlab efter leverandørens anvisning. Ved større sammenhængende områder med skader (indbyrdes afstande afstand <2 m) skal der foretages en omisolering af sammenhængende områder. Ingen reparation må foretages uden forudgående meddelelse til bygherren, og der må til reparationer ikke uden bygherrens godkendelse anvendes materialer af anden beskaffenhed end dem, der er benyttet i den oprindelige fugtisoleringsopbygning. Reparationsomfang og tidspunkt skal forelægges tilsynet for accept. Reparationer skal efter grundig afrensning udføres med samme systemopbygning og lagtykkelse som den øvrige fugtisolering afhængig af, hvor bruddet er sket i den aktuelle systemopbygning. For at reetablere vandtætheden omkring reparationer skal der være overlap. Såfremt der kræves opretningsarbejder og skrabespartling i betonen skal der for at sikre en korrekt systemopbygning skabes arbejdsrum ved at udføre en ca. Ø120 mm affræsning af fugtisoleringen omkring aftræksarealet før opretning og fugtisoleringsopbygning udføres. 3.8 Renfejning af færdig fugtisolering Overskydende friktionsmateriale for fugtisolering type Vd fejes op, når fugtisoleringen er afhærdet. 4 KONTROL 4.1 Alment Det påhviler entreprenøren at dokumentere, at anvendte materialer og udførelse af fugtisoleringsarbejdet er i overensstemmelse med kravene i AAB. Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning. Entreprenøren skal i samarbejde med bygherrens tilsyn anvende og udfylde de heri angivne skemaer på en måde, der følger den angivne vejledning. 19

153 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB I afsnit 4.2 og 4.4 er beskrevet prøvningsomfang gældende for udførelse af kunststofbaseret fugtisolering på betonbroer. Prøver skal være sporbare og mærkes entydigt og uforgængeligt med entreprise nr. og/eller bro nr., udtagningssted på broen, materialetype og lagtype, batch nr., tidspunkt (dato og klokkeslæt) og rekvirent(bygherre/rådgiver/entreprenør). Lodrette og vandrette områder skal betragtes som to separate kontrolafsnit. 4.2 Modtagekontrol af materialer For bygværker, hvor den samlede overflade af fugtisolering er større end 500 m 2 skal entreprenøren udføre modtagekontrol med dokumentation for, at de aktuelt anvendte batches, som indbygges, overholder de efterfølgende krav til tolerancer Delkomponenter Leverandøren skal angive tolerancer for hvilke produktet skal overholde. Tolerancer skal angives efter samme princip og på samme niveau som Tabel 3 i ETAG Færdig fugtisoleringsopbygning Såfremt ikke andet er angivet i arbejdsbeskrivelsen skal samtlige lag i fugtisoleringsopbygningen udlægges i den angivne lagtykkelse med en tolerance inden for hvert kontrolafsnit på: + 20/-0 % for hvert enkelt lag bestemt på udlægningsmængde på grunder og fugtisoleringslag. 80/20% 1 acceptkriterium ved NDT- eftervisning af specificeret tørfilmstykkelse. ± 25 % for enkeltværdier af fugtisoleringslag målt på aftræksemner. Der tillades ingen systematiske afvigelser i hverken længde- eller tværretning. 4.3 Kontroljournal Mindst hver 3. time samt ved arbejdets start, ved arbejdsskift og ved vejrforandringer skal entreprenøren dokumentere klimadata. Målingerne skal påbegyndes før start af arbejdet og skal fortsættes indtil materialerne ikke mere er fugtfølsomme. Målefrekvensen skal øges, når temperaturen ligger tæt på grænseværdien for dugpunktskriteriet. Alle udførelsesmæssige relevante forhold under afretning, skrabespartling, og fugtisoleringsarbejder skal dokumenteres, herunder: Udførelsesdato og vejrkarakteristik. Modenhed/målt fugtindhold i betonunderlag (kerne- eller overfladefugt). Målte temperaturer (herunder materialets, betonens og luftens temperatur), luftfugtighed og beregnede dugpunktstemperaturer (fra blandetidspunkt til produktet tåler vand/fugt). Udlægningsperiode (overholdelse af forarbejdningstid/overmalingsinterval). 1 80/20%-reglen anvendes som angivet i forord til DS/EN : Udførelse af stålkonstruktioner. 20

154 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Materialeforbrug for hvert enkelt delmateriale med angivelse af batch nr. med tilhørende opmålte arealer inden for enkelte kontrolafsnit. Pr. arbejdsstop, max 500 m 2. Placering af teksturmålinger på underlag samt målte værdier. Placering af aftræksforsøg på underlag samt målte aftræksværdier med tilhørende fotos og beskrivelse af brudflader og evt. begrundelse for den valgte placering. Registrering af lunker ved evt. vandprøve. Lagtykkelsesmålinger, tørfilmtykkelse (min per 5 m 2 ). Tidspunkt for ibrugtagning. 4.4 Udførelse I det følgende er specificeret krav til: Betonoverflader uden - og med skrabespartling/op- afrettede flader. Færdig fugtisolering Betonoverflader Betonoverflader gennemgås omhyggeligt med retskede. Pytdannelser konstateres ved vandprøve. Omfang aftales med bygherren. Overflader skal kontrolleres for aftræksstyrke af overfladen. Der udtages 1 aftrækningsprøve i henhold til DS/EN 1542 pr. påbegyndt 100 m 2 broareal dog mindst 3 pr. bro. Krav til aftrækningsstyrke fremgår af afsnit Overfladetekstur måles ved mindst 6 jævnt fordelt enkeltmålinger pr. påbegyndt 500 m 2 overflade i henhold til DS/EN Krav til overfladetekstur fremgår af afsnit Placering af aftræksforsøg og teksturmålinger samt målte værdier skal dokumenteres. Måling af overfladefugt på beton. Der udføres 6 målinger pr. påbegyndt 100 m 2. Målingerne skal fordeles jævnt i områder, hvor der erfaringsmæssigt optræder størst fugtighed, og værdierne skal ligge inden for leverandørens acceptkriterier. Måling af kernefugt. Der skal på 3 lokaliteter udhugges materialeprøver á min. ½ kg pr. 500 m 2. Værdier skal ligge inden for acceptkriterier som angivet i afsnit 3.4. Betonoverflader med skrabespartling, op- eller afrettede overflader I forbindelse med skrabespartling eller anden opretning kræves vedhæftningsstyrken eftervist ved min. 3 aftræksforsøg i henhold til DS/EN 1542 pr. påbegyndt 100 m 2. Målingerne skal være jævnt fordelt. Krav til aftrækningsstyrke fremgår af afsnit Overfladetekstur måles ved mindst 6 jævnt fordelt enkeltmålinger pr. påbegyndt 500 m 2 grundet overflade klargjort til underlag for fugtisoleringslag - i henhold til DS/EN Krav til overfladetekstur fremgår af afsnit Placering af aftræksforsøg og teksturmålinger samt målte værdier skal dokumenteres Færdig fugtisoleringsopbygning Entreprenøren skal efter påføring af første lag fugtisoleringslag indkalde tilsynet til gennemgang af det udførte arbejde. Efter denne gennemgang udarbejdes protokol for eventuelle mangler. Efter mangeludbedring fortsættes arbejdet med næste fugtisoleringslag. 21

155 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Samme procedure skal følges, når entreprenøren har færdiggjort udførelse af efterfølgende lag. Entreprenøren skal færdigmelde til tilsynet. Kunststofisoleringer kontrolleres ved følgende metoder, der også udføres ved samlinger: Holiday detection: anvendes til at scanne hele det fugtisolerede areal for porer (pin holes) og evt. helligdage. Tykkelsesmålinger af fugtisoleringslag (inkl. grunder) med NDT. Aftræksforsøg: anvendes stikprøvevis på udvalgte områder evt. udvalgt efter holiday detection eller tykkelsesmålinger. Holiday detection: Den kunststofisolerede overflade scannes (ASTM D4787 eller leverandørens egen metode) 100% for lokalisering af pin holes og helligdage. Samtlige gennemslag skal udbedres Scanningen udføres på den kunststofisolerede overflade, før der kommes eventuel klæbelag på. Tykkelsesmåling: Der udføres min. 1 måling pr 5 m 2 eller i alt mindst 20 målinger pr kontrolafsnit, hvor den specificerede lagtykkelse inkl. grunder skal eftervises opnået ved anvendelse af 80/20% acceptkriterium. Friktion og jævnhed. Fugtisoleringsoverfladen vurderes med hensyn til friktion (hvor relevant), jævnhed i længderetningen og overfladen gennemgås omhyggeligt med retskede. Pytdannelser konstateres ved vandprøve. Omfang aftales med bygherren. Krav til friktion, jævnhed og profil fremgår af 1.2.1, og Vedhæftning Fugtisoleringssystemet skal kontrolleres for vedhæftningsstyrke. Aftræksforsøg, efter DS/EN 1542, udføres dels som forprøvning og dels som løbende kontrol af kunststofisolering. Tilsynet skal varsles og være til stede ved aftræksforsøg. Ved forprøvning anvendes samme arbejdsprocedurer og materialebatches som planlægges anvendt til den løbende produktion. Ved forprøvningen udføres 3 aftræksforsøg af systemopbygningen (eksklusiv evt. klæbelag) på et areal a min. 1 m 2. Der udføres til løbende kontrol et aftræksforsøg pr. påbegyndt 300 m 2 kunststofisolering, dog minimum en prøve per dagsproduktion og minimum 3 prøver per bro. For hver vedhæftningsprøve angives tillige målte tykkelser for hver lag i fugtisoleringsopbygningen og den samlede lagtykkelse samt gennemsnit af målinger. Endvidere angives ved hver vedhæftningsprøve en brudbeskrivelse herunder bruddets placering, udseende og evt. afvigende farve eller konsistens. Placering af aftræksforsøg aftales med henblik på at afsløre systematiske påføringsfejl. For aftræksforsøg på vandrette og lodrette flader på tunneler gælder krav som ovenfor anført dog ikke over fuger mellem præfabrikerede tunnelelementer eller over in situ udstøbning af udsparinger. 22

156 UDBUD BETONBRO KUNSTSTOFBASERET FUGTISOLERING AAB Aftræksforsøg skal dokumenteres med beskrivelse af placering, brudbeskrivelse og -kraft samt fotos. I tilfælde af vedhæftningsproblemer udføres supplerende aftræksforsøg for afgrænsning af ukonditionsmæssige områder. 23

157 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: XXX

158 Forstærkning af Lindenborg Pæledæk Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB-TEKNIK) Bilag 7 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Bilag 7 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning

159 UDBUDSFORSKRIFT BROER BETONBROER Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning KVALITETSSYSTEM FOR BYGHERRETILSYN OG ENTREPRENØRKONTROL Aktivitetsområder Fugtisolering Drænkanaler Brobelægninger Bløde fuger Kunststofbelægninger nger HISTORISK DOKUMENT Oktober 2010 Erstatter Januar 2008 Vejregelrådet

160 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 0. TILBLIVELSE 3 1. INDLEDNING 4 2. ORGANISATION 5 3. PLANLÆGNING 5 4. UDFØRELSE, KONTROL OG DOKUMENTATION 6 5. TILSYNSHÅNDBOGENS SKEMAER 7 FUGTISOLERING Bilag 1 8 BROBELÆGNINGER OG DRÆNKANALER Bilag 2 23 BLØDE FUGER Bilag 3 45 KUNSTSTOFBELÆGNINGER Bilag 4 53 EFTERKONTROL Bilag 5 61 HISTORISK DOKUMENT5

161 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning 0. TILBLIVELSE Denne tilsynshåndbog er en del af udbudsforskriften for betonbroer til brug ved fugtisolerings- og belægningsarbejder på betonbroer. Tilsynshåndbogen er udarbejdet af Vejdirektoratets afdelinger for Vejdrift og Vejanlæg som en vejregelforberedende rapport af en ad hoc gruppe pe med følgende sammensætning: Vibeke Wegan, Vejdirektoratet, formand Arne Henriksen, Vejdirektoratet Jan Gerberg Skals, Cowi A/S Kåre Abrahamsen, Vejdirektoratet Mikael Thau, LOTCON, sekretær. Den har derefter været forelagt, kommenteret og godkendt i arbejdsgruppe U.32, fugtisolering g og brobelægning, der har følgende sammensætning: Vibeke Wegan, Vejdirektoratet, ratet, formand: Vagn Jensen, RAMBØLL, sekretær Erik Stoltzner, Vejdirektoratet Otto Bach Ulstrup, Banedanmark J. Blumensen, COWI Mikael Thau, LOTCON Palle le Bisballe, LMK-VEJ Mogens Bøhm, MB Projekt K. Stovgård, Phønix Trelleborg a/s. Arbejdsgruppen godkendte på sit møde d. 4. november 2005 udbudsforskriften til udsendelse. Vejregelsekretariatet besluttede at udsende den som vejregelforberedende rapport til erfaringsopsamling i perioden fra marts 2006 til sept Erfaringsopsamlingsperioden medførte ingen ændringer i tilsynshåndbogen. Vejregelrådet besluttede på sit møde den 15. november 2006 at udsende tilsynshåndbogen som endelig udbudsforskrift. Nærværende udgave er ajourført redaktionelt efter revision af AAB 10 i oktober HISTORISK DOKUMENT 3 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

162 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning 1. INDLEDNING Denne tilsynshåndbog omhandler de aktiviteter, som er nødvendige til sikring af, at fugtisolerings- og belægningsarbejder udføres korrekt og optimalt i henhold til entreprisekontraktens bestemmelser. Tilsynshåndbogen indeholder en række skemaer til brug for henholdsvis formøde, entreprenørens egenkontrol og tilsynets efterkontrol. Skemaerne er organiseret ret i 5 bilag, hvor de første 4 bilag opdeler aktiviteterne for henholdsvis fugtisolering, brobelægning, bløde fuger og kunststofbelægning. Bilag 5 Efterkontrol er fælles for de fire aktiviteter. Tilsynshåndbogen indeholder er ikke et samlet sæt kontrolskemaer til at anvende ved fugtisolering type I, som bl.a. anvendes på sporbærende re broer. Kontrol af fugtisolering type I kan dog udføres ved at anvende kontrolskemaerne for grunding og fugtisolering. Kontrol af beskyttelsesbetonen sesbe forudsættes dokumenteret i henhold til bestemmelserne melserne i AAB betonbroer afsnit 8, beton. Tilsynshåndbogen indeholder ligeledes heller ikke formularer r til brug ved evt. overdragelse af betonunderlaget til efterfølgende entreprenør. Ved anvendelse på den enkelte broentreprise skal tilsynets og entreprenørens aktiviteter tilpasses den aktuelle kontrakt herunder entreprenørens bemanding og arbejdsmetoder. Tilsynshåndbogen er udarbejdet til at blive anvendt på broentrepriser for anlægs- eller reparationsarbejde, hvori fugtisolerings- og belægningsarbejderne indgår som en væsentlig del af entreprisen, hvorimod den normalt ikke forudsættes anvendt ved vedligeholds- eller driftsarbejder. Tilsynshåndbogen indgår som en del af udbudsmaterialet, når det specifikt er nævnt i udbudsgrundlaget, herunder i SB (Særlige Betingelser) eller i udbudsbrev. HISTORISK DOKUMENT 4 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

163 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Der er lagt vægt på et effektivt samspil mellem bygherretilsyn i det følgende benævnt "TILSYN" og entreprenør-egenkontrol, følgende benævnt "ENTREPRENØRKONTROL". 2. ORGANISATION For hver broentreprise udpeges en ansvarlig hos hver part. Parterne afholder forberedende møde og udarbejder protokol for forberedende møde. Tilsynet overvåger, at entreprenørkontrollen rkontrollen er i orden, herunder at kontrolskemaer udfyldes. Tilsynet angiver med sine bemærkninger på skemaerne en vurdering af den udførte entreprenørkontrol. 3. PLANLÆGNING Det er nødvendigt forud for tilsyns- og entreprenørkontrolarbejdet at planlægge dette i forhold til tidsplanerne for arbejdets udførelse. Grundlaget for planlægning af tilsyn og entreprenørkontrol er: * Kontrakt (herunder specifikke beskrevne betingelser og beskrivelser, f.eks. vedr. anvendelse af typegodkendte materialer/systemgodkendte opbygninger etc.) * Udbudsmaterialet * Entreprenørens arbejdsplan (herunder arbejdsprocedure, kontrolplaner m.v.) Nøje projektgranskning er et krav til begge parter (tilsyn og entreprenør). HISTORISK DOKUMENT I god tid dog senest 14 dage før de aktuelle aktiviteter påbegyndes, afholdes et møde mellem tilsyn og entreprenør inkl. involverede underentreprenører, hvor emnerne omfattet af "Protokol for forberedende møde", skema A gennemgås og de nødvendige aftaler indgås. Ved formødet aftales endvidere i detaljer procedure for 5 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

164 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning inspektion af, om underlaget er klargjort og levering af evt. udestående ydelser i forbindelse hermed som f.eks. udestående arbejder, afhjælpning af mangler eller dokumentation for underlagets beskaffenhed eller afhjælpningsmetoder. Formødet holdes typisk før evt. overdragelse af underlaget til efterfølgende entreprenør. renør. Tilsynet skal inden igangsætning modtage og acceptere ceptere entreprenørens arbejdsprocedurer, specifikationer, er, kontrol- og arbejdsprocedurer, (se vejledningen en til skema A). Tilsynet skal sikre, at entreprenøren ren afleverer den krævede dokumentation for anvendte ndte materialer i henhold til kontrolplanerne og at trafikafmærkningsplanen afmærkn foreligger og er godkendt. 4. UDFØRELSE, KONTROL OG DOKUMENTATION Arbejdet må ikke påbegyndes, før de i skema A rubrik Aktion på mangler inden opstart angivne mangler er udført og accepteret af tilsynet. Tilsynet og entreprenøren skal udfylde de i bilag 1-5 vedlagte skemaer. Kontrolskemaernes (skema B s) punkter kan erstattes med entreprenørens KS-dokumentation ved henvisning hertil i skemaets rubrikker. Dagrapport (bilag 2, skema D), laboratorieskema (bilag 2, skema E) samt sammenligning af krav i AAB med specifikation og kontroller (skema F) er til frivillig brug. Entreprenøren skal løbende og ufortøvet aflevere alle relevante dokumenter og dokumentation for udført kontrol til tilsynet, som dette er beskrevet i udbudsmaterialet og aftalt på formødet. Tilsynet skal føre journal over tilsynets observationer. HISTORISK DOKUMENT Efter arbejdets afslutning skal tilsynet godkende udfyldelse af dokumentationsmaterialet samt udfylde efterkontrolskemaet, skema C i bilag 5. 6 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

165 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Tilsynet modtager og vurderer ovennævnte dokumentation, jf. skemaerne i bilagene 1-4. Disse og evt. andre observationer efter afslutning af arbejdet danner grundlag for aflevering og afregning. 5. TILSYNSHÅNDBOGENS SKEMAER Bilag 1-5 indeholder tilsynshåndbogens skemaer. Skemaerne anvendes som beskrevet ovenfor og i tilhørende vejledningsbilag. DOKUMENT 7 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

166 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Bilag 1: FUGTISOLERING Bilag 1 for fugtisolering indeholder nedenstående skemaer med tilhørende vejledninger. Kontrol af grunding og fugtisolering udføres dagligt af entreprenøren på skema B1: Kontrolskema - grunding og på skema B2: Kontrolskema - fugtisolering eller på tilsvarende dokumentationsmateriale med henvisning hertil i skemaernes rubrikker. Efterkontrol af fugtisolering udføres af tilsynet og føres på skema C: Efterkontrolskema broentrepriser. er. Skema C med tilhørende vejledning findes i bilag 5. Skema A: Protokol for forberedende møde - fugtisolering Vejledning i udfyldelse af skema A Skema B1: Kontrolskema - grunding Vejledning i udfyldelse lse af skema B1 Skema B2: Kontrolskema - fugtisolering Vejledning i udfyldelse af skema B2 HISTORISK DOKUMENT 8 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

167 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Protokol for forberedende møde - fugtisolering Bilag 1: Skema A Side 1 Entreprise nr.: Bronr. / reg. nr.: Bronavn: Hovedentreprenør: Fugtisoleringsentreprenør: Bygherre: Dato: Entreprenørkontrol: Tilsyn: Fugtisoleringsopbygning: Fugtisoleringstype: Grunder (inkl. afstrøning): Evt. skrabespartling: Evt. afretningsmørtel: Mellemstrygning: Bundmembran: Topmembran: Beskyttelsesbeton: Bemærkninger: 1. Tegningsbilag/ Udbudsmateriale Tynd isolation: 1. lag: Grunder: 2. lag: Isoleringsmasse: Afdækningsmateriale: Klemskinner: Klemskinneprofil: Grunder (beton / stål): Fugemasse: type: B Klæbebrydende folie: A. Klemskinneinddækning langs kantbjælker: B. Samlinger af PMB-plader på dybderender/krumokument flader/i dybderender/krumme broer: C. Afslutning ved broender: D. Inddækning ved fugekonstruktion: E. Brønde og dryprør r (f.eks. placering og dimension under hensyn til evt. kabler): F. Støbeskel (herunder også støbefelter i beskyttelsesbeton: G. Evt. opretning/koteplan/faldforhold herunder nivellement af underlag: H. Andet: 2. Af- eller fravigelser fra Afvigelser fra underlag eller planlagt anvendte materialer: udbudsmateriale Fravigelser: STOet: 3. Arbejdsprocedurer dur Accepteret af tilsynet Ja Nej Bemærkninger: Generelle - Koord. tilst. arb. og transportveje - Materiel og udstyr - Temperatur- og fugtkriterier - Vejrligsforanstaltninger Klargøring af brodæk Grunding/skrabespartling - Klargøring af underlag - Påføring Fugtisolering type I, IVa/c - Svejsning/samlinger - Inddækninger - Foranstaltninger mod buler /blistre - Forholdsregler ved lgd. fald < 8 Tynd isolation Fuge type B HISTORISK DOKU 9 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

168 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Protokol for forberedende møde - fugtisolering Bilag 1: Skema A Side 2 4. System-/typegodkendelse af materialer,tekniske datablade, samt evt. CE-mærke 5. Egenkontrol: - Analysedata -- Deklarationer 6.Udførelseskontrol: Accepteret version Typegodkendelser Frivillig god. CE-mærke Tekniske datablade Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Fugtisol.-system type I/IVa/IVc: Skrabespartling Afretningsmørtel Grunder: Mellemstrygning: Bundmembran: Topmembran: Fugemasse/grundersystem Fugemasse DS/EN , klasse C: Grunder EN , type PRH, PRC-s, PRC-m: Klemskinne: Elastisk folie: Tynd isolation: Beskyttelsesbeton Bundmembran iht. DS/EN Topmembran iht. DS/EN Fugemasse iht. DS/EN Grunder for fugemasse iht. DS/EN Bundmembran iht. DS/EN Topmembran iht. DS/EN Fugemasse iht. DS/EN Grunder for fugemasse iht. DS/EN Deklaration af råvarer til PMB-plader Grunder til PMB-plader: Evt. mellemstrygning: Grunder til tynd isolation: Isoleringsmasse til tynd isolation: Evt. systemer stem uden frivillig godkendelse: Fugtisoleringssystem type I, IVa/IVc - Indspændingsprøvning: - Peelingstyrke: - Brudbeskrivelse: Fugemassegrundersystem type B - Vandfortrængningsevne: - Alkalibestandighed: - Lagringsstabilitet: Entreprenøren sender kopi af analysedata til Vejteknisk Institut: Vedhæftningsstyrke underlag: - Antal prøvninger: Overholdes ITT AABs krav Ja Nej Ja Nej Overholdes pro- FPC duktions tolerancer Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej D Analysedata fra Overholdes pro- aktuel batch duktions tolerancer Ja Nej Ja Nej Analysedata fra Overholdes aktuel batch AAB`s krav Ja Nej Ja Nej HISTORISK DOKUMENT Bemærkninger: Teksturmålinger: - Betonoverflader: Antal prøvninger: (kan evt. udelades) - Grundede overflader: Antal prøvninger: Vandprøve: Udføres Ja Nej Afrivningsforsøg: Forprøvning: antal forsøg - Overvåges af tilsynet: Ja Nej Bemærkninger: Løbende egenkontrol for bundmembran: - Frekvens: pr... m 2 eller pr. dag / pr. etape - Overvåges af tilsynet: Ja Nej Løbende egenkontrol for evt. topmembran 10 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

169 NT Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning - Frekvens: pr... m 2 eller pr. dag / pr. etape - Overvåges af tilsynet: Ja Nej Bemærkninger: 7. Bygherrekontrol: - Materialeprøver Der afleveres prøver af: Anfør omfang: Ja Nej Grunder:... x 2 kg Afstrøning for grunder:... x min. 5 kg (i ubrudt emballage) Mellemstrygning:... x 2 kg Bundmembran:... x 1 rulle Topmembran:... x 1 rulle Grunder til tynd isolation:... x 2 kg Isoleringsmasse til tynd isolation:... x 5 kg Grunder til fugemasse:... x 2 kg Fugemasse:... x 2 kg Afleveres direkte til tilsynet Entreprenøren sender prøver til Vejteknisk Institut 8. Trafikafvikling Fremsendt Godkendt i anden entreprise Afmærkningsplan 9. Arbejdstidsindskrænkninger Andet: Hvis Ja: Ja Nej Der må ikke arbejdes indenfor følgende tidsrum: 10. Miljøforhold Ja Nej Bemærkninger: Foreligger plan for sikkerhed og sundhed: APV: Andet: 11. Uddannelseskrav Personel der svejser: Ja Nej Antal 12. Særlige forhold 13. Aktion på identificerede mangler Underskrift - Uddannet tagdækker - Modul: Tagdækning udførelse af bromembraner mbr Entrepriseledere: Ja Nej - Modul: Tagdækning udførelse e af bromembraner - Fugtisolering ing og brobelægning tilsyn HISTORISK DOKUM mbrdok KUMENT Hovedentreprenørens underskrift: Tilsynets underskrift: Fugtisoleringsentreprenørens underskrift: 11 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

170 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Vejledning i udfyldelse af skema A: Protokol for forberedende møde - fugtisolering Udfyldes af tilsyn og entreprenør Hoved Navnet på entreprenørens arbejdsleder (entreprenørkontrol) og navnet på tilsynet anføres. Endvidere beskrives fugtisoleringens opbygning og delmaterialer som angivet i skemaet. 1. Tegningsbilag/ udbudsmateriale 2. Af- eller fravigelser fra udbudsmateriale 3. Arbejdsprocedurer 4. System-/type godkendelse af materialer, tekniske datablade, samt evt. CE-mærke 5. Egenkontrol: - Analysedata - Deklarationer Detaljer vedrørende fugtisoleringsarbejdet diskuteres på grundlag af en projektplan eller andet tegningsmateriale. Under punkterne A H angives aftaler, der træffes under det forberedende møde med tegningsidentifikation i fornødent omfang. I tilfælde af der opstår behov for afretnings- opretningsmørtel angives fabrikat og type samt anvendt grunder og dokumentation for kompatibilitet f.eks. ved referencer. I det tilfælde der forekommer afvigelser i forhold til beskrivelsen i udbudsmaterialet, som eventuelt kan medføre konsekvenser, anføres dette her. Fravigelser fra projektet ønsket af entreprenøren og accepteret af tilsynet noteres også her. Arbejdsprocedurerne skal som minimum beskrive de i AAB anførte punkter samt forholdsregler ved fald < 8, jf. AAB Her angives om evt. dokumenter for typegodkendelse, else, frivillig systemgodkendelse eller, tekniske datablade og evt. CE-mærker er gældende og afleveret er til tilsynet, og om der er eventuelle mangler i den afleverede dokumentation. on. Hvis nej i frivillig godkendelsesordning for polymerbitumenplader og elastiske fuger, skal leverandøren levere data fra AABs anførte systemtest for hver kombination af hver enkelt batch polymerbitumenplade/grunder eller fugemasse/grunder, se pkt. 5. Hvis nej for øvrige materialer anføres manglen under pkt. 12. Her skal tilsynet sammenholde e leverandørens ens produktionskontrol med kravene til produktionskontrol i dokument for frivillig lig tiltrådt systemgodkendelsesordning/typegodkendelse eller med kravene i AAB, hvis godkendelser ikke foreligger. DOKUMENT For produkter produceret efter en EN-standard sammenlignes data fra ITT T med AABs krav ved at se om MDV-værdier på CE-mærket falder inden for specificeret intervaller i AAB (skema 9 i AAB 10 og tabel 3 i AAB 11.9), FPC med AABs krav. Hvor acceptkriteriet i AAB er anført som MDV +/- PT findes MDV og PT fra CE-mærket eller fra det tekniske datablad. Resultat af udfald af sammenligning af analysedata fra aktuel batch og specificerede produktionstolerancer ons ol ved godkendelsesdokumentet (type-/system-/ce-mærke) anføres i sidste 2 kolonner. Udfald af systemtest for polymerbitumenplader og elastiske fuger anføres kun såfremt disse ikke er underkastet en frivillig systemgodkendelse. 6.Udførelseskontrol Her aftales omfang og procedure for udførelseskontrol, herunder prøvning for modtagekontrol af betonoverflade og grundet overflade. For afrivningsforsøg aftales bl.a. om tilsynet ønsker at overvære forsøgene, og om de skal udføres på alle lag. Generelt bør udføres minimum 3 afrivningsforsøg ved evt. forprøvning. Ved løbende kontrol udføres minimum ét forsøg pr. 300 m 2. Det bør overvejes om, det er mere hensigtsmæssigt, at udføre afrivningsforsøg på bundmembran efter 1. produktionsdag end at udføre forprøvning, som typisk forsinker processen 1 arbejdsdag. For broer med fald mindre end 10 aftales procedure for vandprøve. 7. Bygherrekontrol Her angives aftale om bygherrekontrol af materialer. Der gøres opmærksom på, at materialeprøver ikke er et krav, men kan aftales ved særligt ønske om stikprøveudtagning. Tilsynet bør aftale dette med bygherren inden det forberedende møde. 12 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

171 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning 8. Trafikafvikling Her anføres aftaler om trafikafvikling samt om afmærkningsplan. 9. Arbejdstidsindskrænkninger 10.Miljøforhold Her anføres begrænset eller unormal arbejdstid betinget af f.eks. myldretidstrafik eller støjrestriktioner. Her anføres relevant dokumentation om miljø- og arbejdsmiljøforhold f.eks. plan for sikkerhed og sundhed, jf. AAB Styring og samarbejde. 12.Særlige forhold 11. Uddannelseskrav 13.Aktion på identificerede mangler Her anføres personale ressourcers aktuelle kapacitet for kurser anført i AAB pkt Her kan andre forhold af betydning for fugtisoleringsarbejdet anføres. Kan eventuelt anføres på et bilag. Her anføres de mangler, som er identificeret ved det forberedende møde, og aktioner som er aftalt for at bringe alle forhold ajour inden opstart af fugtisoleringsarbejdet. sarbejdet. HISTORISK DOKUMENT 13 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

172 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Kontrolskema grunder Bilag 1: Skema B1 Side 1 Entreprise nr.: Bronr. / reg. nr/evt. etape.: Bronavn: Entreprenørkontrol: Dato: Entreprenørkontrol 1. Betonunderlag: - Inspektion Inspektion foretaget: Dato:.. Ja Nej Bemærkninger: Tilsyn deltog: Udbedringer nødvendige: Antal modenhedstimer af betonoverfladen:...timer Fugtmåling underlag:. (Oplyses af betonentreprenør) (Oplyses af betonentreprenør) Accepteret af tilsynet Ja Nej Bemærkninger: r: Fald underlag/vandprøve:.. Jævnhed underlag:.... Vedhæftningsmålinger i MPa: Middel Min. Max. Evt. teksturmålinger (sandpletværdier) i mm: Middel Min. Max. Udbedringsbehov og metoder:. Aktion på eventuelle mangler: Grundingsentreprenøren overtog betonunderlaget: et: Dato:.. 2. Emballage, forsendelse Ja Nej Bemærkninger: og opbevaring Mærkning som foreskrevet: Opbevaring ur:risk som foreskrevet: 3. Vejret: Lufttemperatur: Stærk Svag Skiftende Ingen Luftfugtighed: Start C kl.: Vind Regn 4. Grunding: Betonoverfladens erfladens tilstand: For epoxygrunder skal betonoverfladens temperatur være mindst 3 o C over dugpunktstemperaturen. Betontemperatur: Lufttemperatur: Luftfugtighed: Dugpunktstemperatur: t (dugpunktsfstand) Start C Start C Start Start C C kl.: Hver 3. time C C C C kl.: C C C C kl.: HISTORIS SK DOKUMENT C C C C kl.: Slut C C Slut C C kl.: Udlægningsperiode Grundingens overflade før 2.lag/skrabespartling: Dato: 1. lag hærdet: Betontemperatur: Lufttemperatur: Luftfugtighed: Dugpunktstemperatur: t (dugpunktsfstand) Start C Start C Start Start C C kl.: Hver 3. time C C C C kl.: 14 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

173 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning C C C C kl.: C C C C kl.: Slut C C Slut C C kl.: Teksturdybde i mm efter grunding Ja Nej (sandpletværdier) : Middel Min. Max. Vedhæftningsmålinger i MPa.. Middel Min. Max. 5. Grunding/skrabespartling materialeforbrug 6. Bygherrekontrol - Materialer til stikprøver 7. Bemærkninger i øvrigt Underskrift Tilsynets bemærkninger: Dagrapporter: Dato Areal Forbrug Batch nr. Grunding 1. Lag (kg) - Grunder (kg) - Sand (kg) Grunding evt. 2. Lag (kg) - Grunder (kg) - Sand (kg) Evt. skrabespartling - Grunder (kg) - Sand (kg) Er grunder og anvendte mængder som aftalt og beskrevet i skema A: Ja nej Hvis kryds i Nej angives den anvendte grunder og mængder: Ja Nej Er materialeprøver udtaget som angivet i skema A punkt 7: Materialeprøver afleveret til: KUM Er grundingens almene tilstand i orden: (Pinholes, afstrøning, marmorering, kratere, hulkel) Bemærkninger i øvrigt: Grunderentreprenørens renørens underskrift: HISTORISK ISK Ja Nej DOKUM KUMENT ere, l)dok 15 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

174 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Vejledning i udfyldelse af skema: Kontrolskema - grunder Udfyldes af grundingsentreprenøren Generelt Kontrolskemaets punkter kan erstattes af entreprenørens kvalitetssikringsmateriale ved henvisning hertil i skemaets rubrikker. Hoved Navnet på entreprenørens arbejdsleder anføres (entreprenørkontrol). Entreprenøren skal ved afkrydsning i felterne Ja eller Nej angive om grunder og anvendte mængder er som aftalt på det forberedende møde (se skema A: Protokol for forberedende møde fugtisolering). Hvis kryds i Nej angives den anvendte grunder og mængder. 1. Betonunderlag Dato for inspektion noteres. Såfremt der konstateres behov for udbedringer dringer noteres dette samt aftalte metoder for udbedringen. Grundingsentreprenøren noterer r dato for hans overtagelse af betonunderlaget. (Skal ikke udfyldes ved fortløbende udførelse) 2. Emballage, forsendelse og opbevaring Her angives antallet af modenhedstimer/fugtindhold i betonen n har opnået forinden grundingen. Oplysning herom indhentes hos betonentreprenøren. ntreprenøren. Fugtindhold måles efter evt. metode anført i typegodkendelsesdokumentett for grunderen. (Skal ikke udfyldes ved fortløbende udførelse). Udfald af udført udførelseskontrol anføres og kontrolleres mod acceptkriterierne. Besvares med ja/nej. 3. Vejret Lufttemperatur aflæses ved opstart og ved udlægningens afslutning. Det noteres, om der er stærk, svag, skiftende e eller er ingen vind eller regn. Hvis vejret ændres væsentligt udfyldes et nyt skema. 4. Grunding Temperaturerne rne noteres i skemaet ved start og hver 3. time. For epoxygrundere skal betonunderlagets erlagets temperatur være mindst 3 o C over dugpunktstemperaturen. Relativ luftfugtighed ghed (RH/%), overfladetemperatur og dugpunkt bestemmes med særligt måleudstyr. Aktuel dugpunktsafstand anføres i kolonnen t ved at subtrahere dugpunktstemperaturen fra betonens overfladetemperatur. Her angives om underlagets teksturdybde efter grunding er overholdt. Gennemsnit for målte sandpletværdier samt minimum og maximumværdier noteres. 5. Grunding / skrabes spartling materialeforbrug 6. Bygherrekontrol ek - Materialer til stikprøver Her anføres løbende dugpunktafstande under udlægning samt aktuelt materialeforbrug HISTORISK DOKUMENT Der skal udtages materialeprøver til bygherrekontrol. Nødvendig prøveudtagning er aftalt på det forberedende møde (se skema A: Protokol for forberedende møde fugtisolering, rubrik 7). 7. Bemærkninger i øvrigt Her anføres om grundingens almene tilstand er i orden. Overfladen inspiceres for pinholes, kratere, manglende eller overskud af afstrøning, marmorering på grund af fugtpåvirkning inden afhærdning af epoxyen samt om hulkel er udformet korrekt. Endvidere kan andre forhold af betydning for grundingsarbejdet anføres. Kan eventuelt anføres på et bilag. TILSYNETS BEMÆRKNINGER Tilsynet angiver med sine bemærkninger en vurdering af, om den udførte entreprenørkontrol giver anledning til særlige aktioner. Hvis tilsynet ingen bemærkninger har noteres Ingen bemærkninger. 16 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

175 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning HISTORISK DOKUMENT 17 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

176 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Kontrolskema - fugtisolering Bilag 1: Skema B2 Side 1 Entreprise nr.: Bronr. / reg. nr/evt. etape.: Bronavn: Entreprenørkontrol: Dato: Er fugtisoleringens opbygning og anvendte mængder som aftalt og beskrevet i skema A: Ja nej Hvis kryds i Nej angives den anvendte opbygning og mængder: Entreprenørkontrol 1. Forprøvning Afrivningsforsøg ved forprøvning: Betonoverfladens ns temperatur:.. Godkendt 2. Emballage, forsendelse og opbevaring Brudbeskrivelse: Ja Nej - Afrivning 1: Bilag nr.,. - Afrivning 2: Bilag nr.,. - Afrivning 3: Bilag nr.,. Bemærkninger: Mærkning som foreskrevet: Opbevaring som foreskrevet: 3. Vejret: Lufttemperatur: Stærk Svag Skiftende Ingen Start C kl.: Slut C kl.: Vind Regn 4. Påsvejsning Bankeforsøg: Ja Nej Hule lyde Ja Nej Samlinger ved længdefald < 8. Bemærkninger:. Vandprøve foretaget: et: Ja Nej Bemærkniner: r: Afrivningsforsøg søg ved løbende kontrol: Betonoverfladens temperatur: - Afrivning 1: Foto nr.,. Bilag nr.,. - Afrivning 2: Foto nr.,. Bilag nr.,. - Afrivning 3: Foto nr.,. Bilag nr.,. - Afrivning 4: Foto nr.,. Bilag nr.,. - Afrivning 5: Foto nr.,. Bilag nr.,. - Afrivning 6: Foto nr.,. Bilag nr.,. n DO Godkendt Ja Nej Evt. bemærkninger: HISTORISK SK DOKUM KUMENT 5. Bygherrekontrol - Materialer til stikprøver Er materialeprøver udtaget som angivet i skema A punkt 7: Ja Nej Materialeprøver afleveret til: 18 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

177 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Kontrolskema fugtisolering Bilag1: Skema B2 Side 2 6. Særligt for klemskinneinddækning Vejledende moment knm: Metode til affedtning af klemskinner: Tilspænding udført, dato: Efterspænding udført, dato: Ved klemskinne efter tegning 6.2 / 7.2 / udfyldning af fugeudsparing: (dato, klokkeslæt) Foto: 2. udfyldning af fugeudsparing: (dato, klokkeslæt) 7. Særligt for tynd isolation 8. Bemærkninger i øvrigt Underskrift Tilsynets bemærkninger: Betonoverfladen: Ja Nej Hvis ja hvor / hvordan? - Er der foretaget forbehandling af betonoverfladen Gennemsnitligt materialeforbrug: - Grunder: g/m 2 - Isoleringsmasse: g/m 2 - Tykkelse: - Isoleringsmasse: mm min max middel Anvendt beskyttelse (sæt kryds): - Geotekstil: - Cementmørtel: Fabrikat: Støbeskel: - Type og bredde af bitumenplader anvendt over støbeskel: Bemærkninger: Ja Nej Er fugtisoleringens almene tilstand i orden: (Afslutninger, placering overlæg, udløb langs overlæg, blistre/buler t inkl. evt. reparation, pytdannelser, tilspænding af klemskinner, udfyldning af fugeudsparing g mv.) Bemærkninger i øvrigt: Fugtisoleringsentreprenørens eprenørens underskrift: HISTORISK SK DOKU OKUMENT 19 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

178 NT Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Kontrolskema I til bilag 1 skema B2 pkt. 4 Svejset fugtisoleringssystem type I eller IV (epoxygrunder) Afrivningsforsøg: Løbende kontrol Forprøvning Bro nr.: Navn: Lokalisering: Dato: Udfyldt af: Strimmel Overflade temperatur, C I indlæg, % Grænseflade indlæg/overtræksmasse, % Brudsted I overtræksmasse, % Grænseflade overtræksmasse/grunder, % I grunder, % Grænseflade grunder/beton, % I beton, % Afrivningskraft: Membranens beskaffenhed: I: Stor II: Middel III: Løst liggende gende IV: Jævn V: Ujævn I: God II: Middel III: Ældet, sprød Beskrivelse (f.eks. indlæggets gets beskaffenhed mm.) Prøver til Vejteknisk eknisk Institut Foto nr. III: ÆldRIS Marker udtagningssted/afrivningsfelt på planskitse Generelle bemærkninger (f.eks. vejrforhold): Afrivningsfelt nr.: HISTORISK DOKUMENT 20 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

179 NT Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Kontrolskema II til bilag 1 skema B2 pkt. 4 Svejset fugtisoleringssystem type I eller IV (opløsningsmiddelholdig grunder) Afrivningsforsøg: Løbende kontrol Forprøvning Bro nr.: Navn: Lokalisering: Dato: Udfyldt af: Strimmel Overflade temperatur, C I indlæg, % Grænseflade indlæg/overtræksmasse, % I overtræksmasse, % Brudsted Grænseflade overtræksmasse/mellemstrygning, % Grænseflade mellemstrygning/grunder, % I grunder, % Grænseflade grunder/beton, % I beton, % Afrivningskraft: I: Stor II: Middel III: Løst liggende IV: Jævn V: Ujævn Membranens beskaffenhed: I: God II: Middel III: Ældet, sprød Beskrivelse (f.eks. indlæggets beskaffenhed mm.) Prøver til Vejteknisk Institut Foto o nr. HISTORISK ÆldRIS Marker udtagningssted/afrivningsfelt på planskitse Bilag 1: Generelle bemærkninger (f.eks. vejrforhold): Afrivningsfelt nr.: DOKUMENT 21 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

180 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Vejledning i udfyldelse af skema B2: Kontrolskema - fugtisolering Udfyldes af fugtisoleringsentreprenøren Generelt Kontrolskemaets punkter kan erstattes af entreprenørens kvalitetssikringsmateriale ved henvisning hertil i skemaets rubrikker. Hoved Navnet på entreprenørens arbejdsleder anføres (entreprenørkontrol). Entreprenøren skal ved afkrydsning i felterne Ja eller Nej angive om fugtisoleringens opbygning og anvendte mængder er som aftalt på det forberedende møde (se skema A: Protokol for forberedende møde fugtisolering). Hvis kryds i Nej angives den anvendte opbygning og mængder. 1. Forprøvning Her angives resultatet af forprøvningens afrivningsforsøg for hver etape. Betonoverfladens erfl temperatur måles umiddelbart efter afrivningen. (Skal ikke udfyldes ved fortløbende udførelse indenfor samme etape) 2. Emballage, forsendelse og opbevaring Besvares med ja/nej. 3. Vejret Lufttemperatur aflæses ved opstart og ved udlægningens afslutning. Det noteres, om der er stærk, svag, skiftende eller ingen vind eller regn. Hvis vejret ændres væsentligt udfyldes et nyt skema. Udfald af udførelseskontrol af den fugtisolerede ede overflade anføres 4. Påsvejsning Det anføres, om der udføres vandprøve iht AAB Resultatet af afrivningsforsøg som løbende kontrol noteres sammen men med betonoverfladens temperatur, som måles umiddelbart efter afrivningen - fotoreferencer feren anføres. Der anvendes et af de to vedlagte kontrolskemaer I eller II for hhv. epoxygrunder eller opløsningsmiddelholdig grunder. 5. Bygherrekontrol - Materialer til stikprøver 6. Særligt for klemskinneinddækning 7. Særligt for tynd isolation 8. Bemærkninger i øvrigt Der skal udtages materialeprøver til tilsynets stikprøvekontrol. Nødvendig prøveudtagning er aftalt på det forberedende møde (se skema A: Protokol for forberedende møde fugtisolering, rubrik 7 ). Her angives det moment entreprenør med momentnøgle har fastsat som vejledende. Den anvendte e metode til affedning af klemskinner angives. Endvidere noteres tidspunkt for første og anden fyldning af fugeudsparing ved klemskinneinddækning efter tegning 6.2 / 7.2 / 10.2 og der tages et foto til dokumentation efter første fyldning. Såfremt der er foretaget forbehandling af betonoverfladen noteres dette. Ligeledes noteres det gennemsnitlige forbrug af grunder og isoleringsmasse samt anvendt beskyttelse af den tynde isolation. Type og bredde af bitumenplader over støbeskel noteres. HISTORISK DOKUMENT Her anføres om fugtisoleringens almene tilstand er i orden. Der henledes speciel fokus på afslutninger, baneforløb ved krumme broer, overlæg, blistre, buler, pytdannelser, tilspænding af klemskinner samt udfyldning af fugeudsparing m.v. Endvidere kan andre forhold af betydning for fugtisoleringsarbejdet anføres. Kan eventuelt anføres på et bilag. TILSYNETS BEMÆRKNINGER Tilsynet angiver med sine bemærkninger en vurdering af, om den udførte entreprenørkontrol giver anledning til særlige aktioner. Hvis tilsynet ingen bemærkninger har noteres Ingen bemærkninger. 22 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

181 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Bilag 2: BROBELÆGNINGER OG DRÆNKANALER Bilag 2 for brobelægninger og drænkanaler indeholder nedenstående skemaer eventuelt med tilhørende vejledninger. Kontrol af brobelægninger og drænkanaler udføres dagligt af entreprenøren på skema B1: "Kontrolskema brobelægning" og på skema B : Kontrolskema drænkanaler eller på tilsvarende dokumentationsmateriale med henvisning hertil i skemaernes rubrikker. "Dagrapport", skema D, og "Laboratorieskema", atorieskema" skema E, er eksempler til frivillig brug. Efterkontrol af brobelægninger m.m. udføres af tilsynet og føres på skema C: Efterkontrolskema broentrepriser. epriser Skema C med tilhørende vejledning findes i bilag 5. Skema A: Protokol for forberedende møde brobelægning m.m. Vejledning i udfyldelse af skema A Skema B1:Kontrolskema brobelægning Vejledning i udfyldelse delse af skema B1 Skema B2:Kontrolskema drænkanaler ale Vejledning i udfyldelse lse af skema B2 Skema D: Dagrapport port - brobelægning (Eksempel på skema til frivillig brug) Vejledning i udfyldelse af skema D Skema E: Laboratorieskema (Skema til frivillig brug) Skema F: Sammenligning af krav med specifikationer og kontroller.(skemaer til frivillig brug) HISTORISK DOKUMENT F1: Sammenligning krav, specifikation og kontroller F2: Sammenligning krav og komprimeringskontroller 23 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

182 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Protokol for forberedende møde brobelægning m.m. Bilag 2: Skema A Side 1 Entreprise nr.: Bronr. / reg. nr.: Bronavn: Hovedentreprenør: Belægningsentreprenør: Bygherre: Dato: Entreprenørkontrol: Tilsyn: Materialer, bitumentyper og lagtykkelser i mm : Slidlag: 1. lag: 2. lag: 3. lag: 4. lag: Drænkanaler: Bindemiddel: Skærver: 1. Tegningsbilag/ Udbudsmateriale 2. Afvigelser fra udbudsmaterialet A. Tværprofil: Indhold:..% Fraktion: B. Længdeprofil (evt. kunstigt rendestensfald): C. Kantbjælke /banketter/ kantstenslysning: sning: D. Udformning af tilslutninger ved entreprisegrænser: eprisegræn E. Brønde: F. Drænkanaler: G. Andet: 3. Arbejdsprocedurer Foreligger disse? Ja Nej Bemærkninger: Brobelægning Drænkanaler 4. Specifikationer for materialer og bindemidler Bemærkninger til plan for udtagning af borekerner: Foreligger disse? Ja Nej Bemærkninger: Belægninger Drænkanaler Entreprenøren sender kopi til Vejteknisk Institut Belyst: 0,095 Ubelyst: 0,080 Ingen krav HISTORISK DOKUMENT 24 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

183 NT Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Protokol for forberedende møde brobelægning m.m. Bilag 2: Skema A Side 2 5. Dagrapporter Ja Nej Anden aftale: Afleveres direkte til tilsynet 6. Egenkontrol: Brobelægninger: Ja Nej Bemærkninger: Afleveres direkte til tilsynet: Drænkanaler: Afleveres direkte til tilsynet: Entreprenøren sender kopi til Vejteknisk Institut: 7. Bygherrekontrol: Brobelægninger: Ja Nej Anfør omfang: - Materialeprøver - Komprimeringskontrol Drænkanaler: - Skærver Entreprenøren sender prøver til Vejteknisk Institut: 8. Trafikafvikling Fremsendt Godkendt Afmærkningsplan 9. Rådighedstilladelse og udførelsesperiode 10. Arbejdstidsindskrænkninger Andet: Foreligger rådighedstilladelse: Ja Nej Bemærkninger: Udførelsesperiode: Startdato: Slutdato: Ja Nej Hvis Ja: Der må ikke ark arbejdes indenfor følgende tidsrum: 11. Miljøforhold Ja Nej Bemærkninger: Foreligger plan for sikkerhed og sundhed: 12. Særlige forhold 13. Aktion på mangler inden opstart Underskrift Hkrif Andet: krifhistorisk H DOKUMENT Hovedentreprenørens underskrift: Tilsynets underskrift: Belægningsentreprenørens underskrift: 25 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

184 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Vejledning i udfyldelse af skema A: Protokol for forberedende møde brobelægning m.m. Udfyldes af tilsynet og entreprenøren Hoved Navnet på entreprenørens arbejdsleder (entreprenørkontrol) og navnet på tilsynet anføres. Materialetyper, lagtykkelser i mm og de foreslåede bindemiddeltyper beskrives (kan evt. erstattes af henvisning til tegningsmateriale), og om vejen er belyst / ubelyst. For drænkanaler beskrives bindemiddel og indhold samt skærver. 1. Tegningsbilag/ udbudsmateriale 2. Afvigelser fra udbudsmaterialet 3. Arbejdsprocedurer 4. Specifikationer for materialer og bindemidler Detaljer vedrørende brobelægningsarbejdet eller drænkanaler diskuteres på grundlag af en projektplan eller andet tegningsmateriale. Under punkterne A G angives aftaler, der træffes under det forberedende møde med tegningsidentifikation i fornødent omfang. I det tilfælde der forekommer afvigelser i forhold til beskrivelsen i udbudsmaterialet, som eventuelt kan medføre konsekvenser, anføres dette her. Arbejdsprocedurerne skal som minimum indeholde: Udførelse af belægninger, herunder anvendte materialer og lagtykkelser Forholdsregler og procedure for udførelse i flere etaper Forberedelse og rengøring af underlag Procedure og oplysninger om kontrol af mikstemperatur, lagertid, transport (type og isolering af lastbiler og anvendt slipmiddel) samt maksimum tid fra blanding til udlægning Udførelse af klæbning/priming imellem de enkelte belægningslag (typer og mængder skal oplyses) Maskinudlægning, procedure og materiel, el, herunder udlægningshastighed Håndudlægning, omfang og materiel Udførelse af kolde og varme samlinger Udførelse af kontrabanketter er Udførelse af forseglinger ge (samlinger, banketter) Plan for udtagning g af borekerner samt metode til retablering af borehuller (plan vurderes og kommenteres) es) Metode for udførelse af drænkanaler Her angives om specifikationer er afleveret til tilsynet, og om der er eventuelle mangler i den afleverede ede dokumentation. Herunder om materialespecifikationer er i overensstemmelse med udbudsmaterialets udsmaterialets krav. Endvidere om specifikationerne skal sendes til Vejteknisk Institut. Såfremt der anvendes modificeret bindemiddel vedlægges dokumentation for bindemidlets forbedrede de egenskaber. 5. Dagrapporter r Her angives om dagrapporter skal afleveres direkte til tilsynet eller anden aftale indgås. 6. Egenkontrol ntrol Her angives om færdigvarekontrol af asfaltmaterialer, komprimeringskontrol samt evt. registrering af asfalttemperatur skal afleveres direkte til tilsynet. Ligeledes angives forholdene for drænkanaler. Endvidere om dokumentation af egenkontrol skal sendes til Vejteknisk Institut. HISTORISK DOKUMENT 7. Bygherrekontrol Her angives aftale om bygherrekontrol af borekerner samt af materialer for drænkanaler (antal prøver, prøvningsomfang og budget aftales med bygherren). Prøvestørrelse for skærver afhænger af kornstørrelse og udtagningspraksis. Der henvises i øvrigt til DS/EN Der gøres opmærksom på, at prøver af borekerner og materialer til drænkanaler ikke er et krav, men aftales ved ønske om stikprøveudtagning. Tilsynet bør aftale dette med bygherren inden det forberedende møde. 8. Trafikafvikling Her anføres aftaler om trafikafvikling samt om afmærkningsplan. 26 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

185 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning 9. Rådighedstilladelse Udførelsesperiode 10. Arbejdstidsindskrænkninger 11.Miljøforhold Her angives om rådighedstilladelse foreligger samt startdato og slutdato for udførelsen. Her anføres begrænset eller unormal arbejdstid betinget af f.eks. myldretidstrafik eller støjrestriktioner. Her anføres aftaler om miljø- og arbejdsmiljøforhold f.eks. plan for sikkerhed og sundhed. 12.Særlige forhold Her kan andre forhold af betydning for brobelægningsarbejdet anføres. Kan eventuelt en anføres på et bilag. 13.Aktion på Her anføres de mangler, som er identificeret ved det forberedende møde, og som det er aftalt mangler inden bringes ajour inden opstart af belægningsarbejdet. opstart HISTORISK DOKUMENT 27 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

186 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Kontrolskema brobelægning Bilag 2: Skema B1 Side 1 Entreprise nr.: Bronr. / reg. nr.: Bronavn: Entreprenørkontrol: Materiale: Er brobelægningens opbygning og anvendte mængder som aftalt og beskrevet i skema A: Ja nej Dato: Hvis kryds i Nej angives den anvendte opbygning og mængder. Kan anføres på bilag eller på bagside. Entreprenørkontrol 1. Underlag Ja Nej Bemærkninger: Egnet til udlægning Nivellement udført og godkendt Klæbning udført og godkendt Klæbningstidspunkt kl.: 2. Vejret Lufttemperatur: Stærk Svag Skiftende Ingen Start C kl.: Slut C kl.: Vind Regn 3. Materialer Uensartede Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Temperatur i udlægger C Kl.: Separat temperaturskema Ja Nej 4. Udlægning Udførelse jf. arbejdsprocedure: Ja Nej Varme længdesamlinger Forskydning af længdesamlinger: cm Ekstra længdesamlinger Kontrabanket og dybdelinie Slipmidler - anvendt type: Driftstop Afvigelser i udførelsen fra arbejdsproceduren noteres her: Færdiggørelse: Ja Nej Bemærkninger: Rensning af dæksler/riste/evt. ste/evt. sandfang Nivellement/profilmålinger udført Forsegling ngersk af samlinger 5. Egenkontrol Ja Nej Bemærkninger: CE-mærket efter DS/EN (Asfaltbeton) 6. Bygherrekontrol rekon ol - Materialer r til stikprøver CE-mærket efter DS/EN (Skærvemastiks) Prøve udtaget ved udlægning Komprimeringskontrol bestilt Færdigvareanalyse bestilt Er materialeprøver udtaget som angivet i skema A punkt 7: Ja Nej Materialeprøver afleveret til: HISTORISK erlæhist FæORIS DOKUMENT JaUM 7. Overlæs Ja Nej Vejeseddel nr.: Overlæs Ja NeNKUM 8. Bemærkninger i øvrigt Er brobelægningens almene tilstand i orden: Ja Nej (Samlinger, profil, jævnhed, rivninger, åbne partier, fede pletter) Bemærkninger i øvrigt: Underskrift Entreprenørens underskrift: Tilsynets bemærkninger anføres på bagsiden eller på bilag. 28 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

187 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Vejledning i udfyldelse af skema B1: Kontrolskema brobelægninger Udfyldes af belægningsentreprenøren Generelt Kontrolskemaets punkter kan erstattes af entreprenørens kvalitetssikringsmateriale ved henvisning hertil i skemaets rubrikker. Hoved Navnet på entreprenørens arbejdsleder (entreprenørkontrol). Der udfyldes separat skema for hver materialetype. Entreprenøren skal ved afkrydsning i felterne Ja eller Nej angive om brobelægningens opbygning og anvendte mængder er som aftalt på det forberedende møde (se skema A: Protokol for forberedende møde brobelægninger m.m.). Hvis kryds i Nej angives den anvendte opbygning og mængder. 1. Underlag Besvares med ja/nej. Under ja-/nej-rubrikkerne kan anføres ved, hvilke stationer der er mangler. Tidspunkt for klæbning noteres. 2. Vejret Lufttemperatur aflæses ved opstart og ved udlægningens afslutning. Det noteres, om der er stærk, svag, skiftende eller ingen vind eller regn. Hvis vejret ændres væsentligt udfyldes et nyt skema. 3. Materialer Besvares med ja/nej. For hvert læs noteres den aktuelle temperatur for materialet i udlægger. Såfremt der anvendes separat skema for registrering ing af asfalttemperatur, lagertid og transporttid vedlægges dette. 4. Udlægning Afvigelser i forhold til arbejdsproceduren anføres med ja/nej. j Forskydning af længdesamling i cm noteres. Type af slipmiddel noteres. Øvrige forhold under udlægningen, som afviger fra arbejdsproceduren noteres. Det noteres endvidere, om der efter færdiggørelsen er foretaget rengøring af dæksler og brønde, og hvis der er tabt materiale i nedløbsbrønde, at dette er fjernet. 5. Egenkontrol Besvares med ja/nej. Under ja/nej-rubrikken noteres, om der er udtaget materialeprøver og/eller bestilt opboring oring af borekerner. Denne kontrol føres på skema E eller tilsvarende (Laboratorieskema). 6. Bygherrekontrol - Materialer til stikprøver Der skal udtages materialeprøver til tilsynets stikprøvekontrol. Nødvendig prøveudtagning fremgår r af udbudsmaterialet dsma eller er aftalt på det forberedende møde (se skema A: Protokol for forberedende møde brobelægninger m.m., rubrik 7 ). 7. Overlæs Vejeseddel de nr. anføres. Overlæs besvares med ja/nej. Til kontrol med evt. overlæs noteres bilens registreringsnummer og den påskrevne maximalt tilladte vægt. Kontrol føres på vejesedlerne. 8. Bemærkninger i øvrigt TILSYNETS S BEMÆRKNINGER Her anføres om brobelægningernes almene tilstand er i orden. Endvidere kan andre forhold af betydning for arbejdet anføres. Kan eventuelt anføres på et bilag. HISTORISK DOKUMENT Tilsynet angiver med sine bemærkninger en vurdering af, om den udførte entreprenørkontrol giver anledning til særlige aktioner. Hvis tilsynet ingen bemærkninger har noteres Ingen bemærkninger. 29 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

188 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Kontrolskema drænkanaler Bilag 2: Skema B2 Side 1 Entreprise nr.: Bronr. / reg. nr.: Bronavn: Entreprenørkontrol: Dato: Er drænkanalernes opbygning og anvendte mængder som aftalt og beskrevet i skema A: Ja nej Hvis kryds i Nej angives den anvendte opbygning og mængder: Entreprenørkontrol NT 1. Klargøring: Inspektion foretaget: Dato:.. Ja Nej Bemærkninger: Tilsyn deltog: Udbedringer nødvendige: Overflader rengjort: Dimensioner: Højde:. mm Bredde: de:. mm 2. Emballage, forsendelse og opbevaring Aktion på eventuelle mangler: Mærkning som foreskrevet: Opbevaring som foreskrevet: Ja Nej Bemærkninger: 3. Vejret Lufttemperatur: Stærk Svag Skiftende Ingen Start C kl.: Slut C kl.: Vind Regn SK 4. Egenkontrol Ja Nej Bemærkninger: Prøve udtaget og indleveret til laboratoriet: 5. Bygherrekontrol Ja Nej - Materialer til Er materialeprøver eprøver udtaget som angivet i skema A punkt 7: stikprøver Materialeprøver aleprøver afleveret til: 6. Bemærkninger i øvrigt Underskrift Tilsynets bemærkninger: Ja Nej Er drænkanalernes almene tilstand i orden: (Blanding, sammenhæng, udlægning, tilstødende belægning) Bemærkninger i øvrigt: B OR HISTORISK ISK DOKUMENT Entreprenørens underskrift: 30 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

189 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Vejledning i udfyldelse af skema B2: Kontrolskema drænkanaler Udfyldes af udførende entreprenør Generelt Kontrolskemaets punkter kan erstattes af entreprenørens kvalitetssikringsmateriale ved henvisning hertil i skemaets rubrikker. Hoved Navnet på entreprenørens arbejdsleder (entreprenørkontrol). Entreprenøren skal ved afkrydsning i felterne Ja eller Nej angive om drænkanalernes opbygning og anvendte mængder er som aftalt på det forberedende møde (se skema A: Protokol for forberedende møde brobelægninger m.m.). Hvis kryds i Nej angives den anvendte opbygning og mængder. 1. Klargøring Dato for inspektion noteres. Såfremt der konstateres behov for udbedringer er noteres es dette samt aftalte metoder for udbedringen. Drænkanalernes dimensioner er noteres af entreprenøren. 2. Emballage, forsendelse og opbevaring Besvares med ja/nej. 3. Vejret Lufttemperatur aflæses ved opstart og ved udlægningens afslutning. Det noteres, om der er stærk, svag, skiftende eller ingen vind eller regn. Hvis vejret ændres væsentligt udfyldes et nyt skema. 4. Egenkontrol Under ja-/nej-rubrikken noteres, om der er udtaget materialeprøver og om disse er indleveret til laboratoriet. 5. Bygherrekontrol - Materialer til stikprøver 6. Bemærkninger i øvrigt TILSYNETS BEMÆRKNINGERNGER Der skal udtages materialeprøver til tilsynets stikprøvekontrol. Nødvendig prøveudtagning fremgår af udbudsmaterialet ale eller er aftalt på det forberedende møde (se skema A: Protokol for forberedende møde brobelægninger m.m., rubrik 7). Her anføres om drænkanalernes naler almene tilstand er i orden. Endvidere kan andre forhold af betydning for arbejdet anføres. Kan eventuelt anføres på et bilag. Tilsynet angiver med sine bemærkninger en vurdering af, om den udførte entreprenørkontrol giver anledning til særlige aktioner. Hvis tilsynet t ingen bemærkninger har noteres Ingen bemærkninger. HISTORISK DOKUMENT 31 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

190 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Dagrapport - brobelægning Bilag 2: Skema D Side 1 Entreprise nr.: Udlægningsdato: Bronr. / reg. nr.: Bronavn: Hovedentreprenør: Belægningsentreprenør: Mængde: 1. Lag (sted på bro, materiale) 2. Lag (sted på bro, materiale) Udlagt antal tons 1. Lag t Udlagt antal tons = leveret antal tons fratrukket spild og returlæs 2. Lag t Udlagt antal tons = leveret antal tons fratrukket spild og returlæs Udlægningsareal 1. Lag m 2 Se eventuel skitse RIS 2. Lag m 2 Se eventuel skitse Gennemsnitsforbrug 1. Lag kg/m 2 2. Lag kg/m 2 Klæbemængde kg/m 2 Note: Vejesedler vedlægges dagrapporten. Dato: HISTORISK SK DOKUMENT m 2DOK Entreprenørens underskrift: 32 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

191 Vejledning i udfyldelse af skema D: Dagrapport brobelægning Udfyldes af belægningsentreprenøren Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Generelt Dagrapportskemaet er et eksempel til frivillig brug. Skemaet kan erstattes af entreprenørens kvalitetssikringsmateriale, såfremt dette er dækkende. Hoved Mængde: Udfyldes som angivet. Navnet på entreprenørens arbejdsleder anføres under Belægningsentreprenør. De anvendte materialer og deres placering på broen anføres. Udlagte mængder og de respektive arealer noteres. Gennemsnitsforbruget noteres. Vejesedler vedlægges skemaet. HISTORISK DOKUMENT 33 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc

192 Tilsynshåndbog for fugtisolering og brobelægning Laboratorieskema Bilag 2: Skema E Side 1 Entreprise nr.: Udtaget den: Kl. Bro nr./reg. Nr.: Udtagningssted: Bygherre: Modtaget lab. den: Materiale: Prøve nr.: Lab nr. Materialeprøve Stendensitet: Mg/m 3 Bitumen: Vægt %: Refleksionsfaktor: V B /V S: Marshallprøve Stabilitet: N Deformation: mm H S : % Asfaltdensitet: Mg/m 3 Hulrum H M: Vol. % Bit. Fyldning : Vol. % Sigteanalyse Sigte Gennemfald. mm % 31,5 22, ,2 8 5, ,5 0,25 0,125 0,075 0,063 Komprimeringskontrol Udlagt den: Borekerner: Station Asfaltden. V L K. 3 Mg/m % % Komponenter: På flade (K-, M-, S-kerner): r): Middel: Tolerance: I samlinger (Sa-kerner): Middel: Tolerance: Reference: Asfaltdensitet Mg/m 3 Bitumen % Stendensitet Mg/m 3 Underskrift: HISTORISK Recept nr. Bitumen: kg/ton stenmat. Type: Bemærkninger: ENT 34 VRA-U44-v2_THB_Fugtisolering_(pub).doc