Mobilitetspolitik. Januar 2015

Transkript

1 Mobilitetspolitik Januar

2 Indledning Byrådet har i juni 2014 vedtaget Vision For at fastholde og gennemføre visionerne skal der udarbejdes 12 visionspolitikker herunder en mobilitetspolitik. På baggrund heraf er der udarbejdet en ny Mobilitetspolitik Politikken er en udbygning af den tidligere godkendte Mobilitetspolitik En visionspolitik skal konkretisere de politiske målsætninger og strategier for hvordan Byrådet vil nå målene i visionen. Visionspolitikkens formål er at være retningsgivende for beslutninger om indsatsområder, handlinger og prioriteringer inden for politikkens område. Visionspolitikken danner baggrund for de budgetmæssige prioriteringer. I Mobilitetspolitikken skal der opstilles forslag til, hvordan man kan forbedre samspillet mellem de forskellige transportformer. Der skal fokuseres på transportens miljøbelastning med henblik på at nedsætte denne, f.eks. ved at reducere transportbehovet eller ved at overflytte transport til mere miljømæssige transportformer. Fremtidens trafik- og transportsystemer skal etableres på sådan måde at der tages hensyn til en reduktion af den miljømæssige belastning fra trafikken, befolkningens sundhed og emissioner af CO2, partikler m.v. Mobilitetspolitikken skal indeholdes den overordnede politik og det overordnede grundlag for udarbejdelse/revision af andre sektorplaner, infrastrukturplan, stiplan, kollektiv trafikplan m.v. 2

3 Formål og vision Mobilitetspolitikken indeholder den overordnede politik og det overordnede grundlag for udarbejdelse/revision af andre planer inden for vej- og trafikområdet infrastrukturplan, stiplan, kollektiv trafikplan m.v. Byrådet har i Vision 2021 vedtaget følgende punkter, der skal indarbejdes i Mobilitetspolitikken: Randers Kommune arbejder offensivt for godt vejnet og optimale busforbindelser for borgerne i de mindre samfund Randers Kommune sikrer trygge transportløsninger for borgerne i udsatte positioner Borgerne i lokalområderne etablerer fællesskaber/smartløsninger, der sikrer fælles transportmuligheder på alle måder. Randers er eksperimentarium på området Det kommunale cykelstinet (udbygget med 100 km i forhold til 2014) er suppleret med 50 km nyt cykelnet mellem landsbyerne Østbroen som betalingsbro er etableret Borgere og gæster, der kommer med kollektiv trafik oplever, at der er en let og smidig sammenhæng til bycentrum og boligområder Letbanen til Randers indgår i den statslige/regionale planlægning Randers kommune er en offensiv aktør i sikring af en bæredygtig Aarhus Lufthavn Randers kommune er en offensiv aktør i forhold til den Kattegatbro, der er på det nationale investeringsprogram Vision 2021 indeholder tillige en række punkter, der er primære i andre politikker, men også har betydning for Mobilitetspolitikken: Bycentrum er blevet udvidet med forbindelse til overdækket center fra busterminalen til Slotscentret Sløjfen er bilfri Randers kommune ligger i den øverste tredjedel i regionens sundhedsundersøgelse I Randers er det attraktivt at drive virksomhed Indsatsområder Med udgangspunkt i ovennævnte visionspunkter er der i det følgende beskrevet 6 indsatsområder (i uprioriteret rækkefølge): 1. Sundhed, livskvalitet og klima 2. Samspil mellem trafikarter 3

4 3. Kollektiv trafik 4. Cykel og gangtrafik 5. Biltrafik m.v. 6. Havnen 4

5 Indsatsområde 1 - Sundhed, livskvalitet og klima Den måde vi transporterer os på har stor betydning for klimaet, livskvalitet og sundhed. Derfor tænker vi sundhed og klima sammen med mobilitet. Mennesker har godt af at bevæge sig ved egen drift. Daglig fysisk aktivitet forebygger hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og sygdomme i bevægeapparatet. En nem måde at integrere fysisk aktivitet i dagligdagen er at have mulighed for at cykle til skole eller arbejde. Det skal være nemt at være cyklist, så cykling er et reelt alternativ til bil og bus. Det betyder, at vi skal have gode cykelveje uden forhindringer, sikre cykelstier til skole og sport, oplyste cykelstier hvor det er nødvendigt, bycykler og ladestationer til el-cykler. Randers by har en størrelse hvor cykelafstand mellem de fleste mål er under 30 minutter. Det skal være lettere at kombinere cykel med offentlige transportmidler. Der skal være fokus på transportløsninger for alle borgere herunder også borgere i udsatte positioner. For at begrænse partikelforurening og støj skal kommunen gå forrest og investere i hybridog elbiler, når udviklingen har nået et acceptabelt stade. Vi skal tilgodese cyklister, elbiler, delebiler og hybridbiler. Trafikstøjen kan reduceres ved at anvende støjreducerende asfalt og ved at reducere antallet af biler specielt lastbiler. Det skal være attraktivt at færdes som fodgænger og cyklist i midtbyen. Derfor er der behov for at biltrafikken reduceres specielt i den ensrettede city-sløjfe (Slotsgade- Rådhusstræde Torvegade Sct. Mortensgade Burschesgade). Der skal etableres et overdækket butikscenter ved rutebilstationen for yderligere at forbedre midtbyens attraktion. Det vil vi Vi vil arbejde for at reducere generne fra biltrafikken ved anvendelse af støjreducerende asfalt og ved nærmere at vurdere, hvor man kan reducere omfanget af den gennemkørende trafik især den tunge trafik Vi vil arbejde for at reducere biltrafikken i midtbyen og etablering af et overdækket butikscenter på rutebilstationen. Vi vil gøre sløjfen bilfri Følge udviklingen i forurening i Randers midtby og løbende vurdere, om der skal igangsættes yderligere initiativer til reduktion af forureningen 5

6 Vurdere alle mobilitetstiltag i forhold til påvirkningerne på borgerens sundhed med henblik på at Randers kommune skal ligge i den øverste tredjedel i regionens folkesundhedsundersøgelse. Følge udviklingen i trafikstøj i Randers midtby og løbende vurdere, om der skal igangsættes yderligere initiativer til reduktion af trafikstøjen Alle skoler har udarbejdet en trafikpolitik senest ved udgangen af

7 Indsatsområde 2 - Samspil mellem trafikarter. For at etablere et bæredygtigt trafiksystem er det vigtigt at sikre, at mest mulig trafik overflyttes fra de mere miljøbelastende områder biltrafik - til de mere miljøvenlige områder kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik. Der skal derfor arbejdes for et godt samspil mellem de forskellige trafikarter, således at trafikanterne tilskyndes til at benytte de mere miljøvenlige transportformer, hvor det er muligt. Specielt skal der fokuseres på overflytning til gang- og cykeltrafik, som både er miljøvenlig og resulterer i mere motion og frisk luft alt i alt en forbedring af befolkningens sundhed. Omstigningsmuligheder Det skal være nemt og attraktivt at skifte mellem de forskellige trafikarter. Det betyder at der ved større omstigningssteder skal etableres parkeringsmuligheder for cykler og andre faciliteter, ligesom stinettet skal indrettes således at der er god forbindelse til disse knudepunkter. Knudepunkterne omfatter først og fremmest rutebilstationen og banegårdene i Randers og Langå, men også større omstigningssteder for bybusser og rutebiler. Der skal arbejdes på at etablere gode parkeringspladser i periferien af Randers by. Pladserne skal forbindes med centrum med direkte cykelruter og busser. Dette kan medvirke til at reducere trafikken i centrum. Disse pladser kan også bruges i forbindelse med samkørsel. Der er i dag etableret 3 samkørselspladser ved motorvejens tilslutninger, men der er behov for yderligere pladser. På internettet er der etableret tjenester hvor man kan søge partnere til samkørsel. Randers kommune vil støtte udviklingen og udbrede kendskabet til disse tjenester. Randers kommune vil endvidere opfordre til, at der i lokalområder kan etableres fællesskaber/smartløsninger, der sikrer fælles transportmuligheder. Planlægning I kommuneplanen fastlægges placering af nye boligområder, erhvervs- og serviceområder samt nye veje og stisystemer. Placeringen heraf har stor betydning for brugen af transportmidler. Ved planlægningen af nye områder skal der tages hensyn til at der gives mulighed for at transporten til og fra nye bolig- og erhvervsområder kan tilrettelægges på en sådan måde at de mest miljøvenlige transportformer kan benyttes. Ved omdannelse af ældre områder fra erhverv til beboelse skal der også være fokus på god tilgængelighed via stisystemer og kollektiv trafik 7

8 Virksomhedsplaner Større virksomheder kan gå aktivt ind i en planlægning af trafikken til og fra virksomheden, således at trafikkens miljøbelastning minimeres. Der er også mulighed for at der kan laves en samlet planlægning for et større antal virksomheder i et erhvervsområde. Randers kommune vil gennemføre kampagner for at opfordre virksomhederne til at have fokus på sagen og gå aktivt ind i et samarbejde med relevante virksomheder. Randers kommune vil understøtte virksomhedernes behov for god mobilitet for at medvirke til, at det er attraktivt at drive virksomhed i Randers. Det vil vi: Vi vil gennemføre en koordineret planlægning, hvor vi sikrer at der skabes sammenhæng i trafiksystemerne så der sikres omstigningsmuligheder Vi vil samarbejde med staten og Midttrafik med henblik på udvikling af banegårdene i Randers og Langå samt busterminalen Vi vil arbejde for at forbedre mulighederne for samkørsel og opfordre til, at der i lokalområderne etableres fællesskaber/smartløsninger for at sikre fælles transportmuligheder Vi vil i arealplanlægningen have fokus på mulighederne for at trafikbetjeningen kan etableres på en miljørigtig måde Vi vil samarbejde med virksomheder om at tilrettelægge trafikken og transporten til de enkelte virksomheder på en miljørigtig måde og understøtte virksomhedernes behov for mobilitet 8

9 Indsatsområde 3 - Kollektiv trafik Busser Byrådet vedtog i 2009 en Kollektiv trafikplan for Randers Kommune. Planen, der er udarbejdet i samarbejde med Midttrafik, beskriver 4 indsatsområder, som skal være styrende for de prioriteringer, der foretages i den kollektive trafik: servicemål, fremkommelighed, miljø og information. Bustrafikken er rygraden i den kollektive transport i Randers. Bustrafikken skal tilrettelægges således at alle bysamfund i kommunen tilbydes en ensartet service, som opfylder nogle minimumsstandarder for betjeningen afhængig af byernes størrelse. Bustrafikken skal gøres mere attraktiv ved at der inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed, arbejdes med prispolitik, frekvens og sammenhæng i bussystemet. Hvor der er mange pendlere skal der f. eks. oprettes direkte ruter. Busserne skal prioriteres frem for den øvrige trafik på vejnettet. Dette kan gøres ved at der i større lyssignalanlæg indbygges busprioritering og ved at etablere busbaner på indfaldsvejene f. eks. Århusvej. På Århusvej kan busbanerne eventuelt etableres som en forløber for en kommende letbane eller alternative løsninger. I dag foregår 4% af de ture, som beboerne i Randers foretager sig, med kollektiv trafik. Målsætningerne er, at denne andel stiger til 6 % i 2016 og 8 % i 2020 Letbane m.v. En vigtig del af den kollektive trafikbetjening i den østjyske region er etablering af en letbane. Det er besluttet at etablere en 1. etape af letbanen i Århus. Denne etape er færdig i 2017 og omfatter en ny strækning fra Århus H via Skejby til Lystrup, som skaber forbindelse med de eksisterende jernbaner til Odder og Grenå. I de kommende år forventes de næste etaper af letbanen at blive etableret mod Brabrand og Hinnerup. På sigt er det ønskeligt, at der etableres yderligere etaper bl. a. til Randers. Som alternativ til en letbane til Randers kan andre muligheder overvejes f. eks. en BRT-løsning. I Randers forventes letbanen eller alternative løsninger primært etableret som en nordsyd-gående forbindelse til Århus. Internt i Randers kan der dog også etableres en østvest-gående forbindelse fra Hornbæk til Dronningborg via banegården. Jernbaner I 2009 indgik et stort flertal af folketingets partier aftalen En grøn transportpolitik. Heri indgår at togtrafikken skal opgraderes ved bl.a. at indføre en timemodel for togtrafikken mellem København og Aalborg dvs. en transporttid på 1 time mellem hhv. København- Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg. Det er ikke kun på den østjyske længdebane, det er aktuelt med en opgradering, som tillader højere hastighed. På 9

10 sidebanerne f. eks. Langå-Struer er det også muligt at opgradere banen, således at man kan opnå højere hastighed og kortere rejsetid. I forbindelse med den politiske aftale om Togfonden i 2013 blev der afsat midler til implementering af Timemodellen inklusiv en beslutning om at Randers indgår som et stop på timemodel-ruten, hvilket gør det endnu mere attraktivt at benytte toget til og fra Randers. Timemodellens implementering betyder bl.a. at strækningen Fredericia-Lindholm skal elektrificeres og hastighedsopgraderes. Den indledende projektering er gået i gang med henblik på at planlægningen kan være færdiggjort i 2016/2017, hvorefter etableringen kan påbegyndes Det vil vi: Vi vil arbejde for, at den kollektive transport styrkes således at den bliver et bedre alternativ til biltrafikken, jf. de fire indsatsområder i den kollektive trafikplan Vi vil arbejde for optimale busforbindelser til de mindre samfund Vi vil arbejde for, at andelen af ture med kollektiv trafik stiger fra 4% i 2012 til 6% i 2016 og 8% i 2020 Vi vil sørge for at sikre plangrundlaget og mulighederne for at der etableres letbane eller alternative løsninger fra Århus til Randers samt internt i Randers by Vi vil samarbejde med staten om en god togbetjening af Randers og Langå herunder elektrificering og opgradering af jernbanen med henblik på højere hastighed Vi vil i samarbejde med Midttrafik og staten arbejde for, at trafikforholdene tilpasses de ændrede vilkår som følge af letbanen i Aarhus og gennemførelse af timemodellen Vi vil arbejde for, at der fortsat vil være mulighed for afvikling af godstrafik på jernbanenettet 10

11 Indsatsområde 4 - Cykel og gangtrafik Byrådet har i 2010 vedtaget en cykel- og stipolitik samt en cykel- og stiplan. Heri er der beskrevet 5 indsatsområder, som sætter rammerne for de aktiviteter og tiltag, der skal få flere borgere til at bevæge sig mere og til at benytte de eksisterende og nye faciliteter. Formålet med politikken er at gøre cyklen til borgernes primære transportmiddel på alle ture under 5 km samt skabe trygge forhold til alle der benytter stierne både i forbindelse med transport til og fra arbejde/skole og i forbindelse med fritidsaktiviteter. I cykel- og stipolitikken er der inden for de 5 indsatsområder opstillet resultatmål primært med mål for hvad der skal der være opnået i 2016 og Endvidere er der i Vision 2021 opstillet mål for udbygning af cykelstinettet frem til Dette kræver, at der sker en udbygning og en fortsat forbedring af stinettet både stier langs eksisterende veje og selvstændige stier. I cykel- og stiplanen er der skitseret hvordan stinettet og rutenettet kan udbygges, så der kommer bedre sammenhæng og der er redegjort for hvordan kvaliteten, trygheden og trafiksikkerheden kan forbedres på stierne. Randers kommune har igangsat mange initiativer bl. a. Randers Cykelby, hvor der har været speciel fokus på Hornbæk og Dronningborg. I forbindelse med projektet er der etableret nye stier og der er gennemført mange kampagner og arrangementer for at sætte fokus på cykling. Der vil tillige i forbindelse med Randers cykelby også blive indført bycykler og pendlercykler. Frivilligt arbejde og lokal medfinansiering kan medvirke til realisering af projekter, især inden for stier og trafiksikkerhed. Randers kommune vil aktivt støtte frivillige initiativer. Det vil vi: Vi vil arbejde for at initiativerne og projekterne i cykel- og stiplanen gennemføres Vi vil arbejde efter de resultatmål, der er vedtaget i cykel- og stipolitikken, f. eks at andelen af alle korte ture med cykel øges fra 18% i 2009 til 25% i 2016 og 30% i Vi vil supplere det kommunale cykelstinet (udbygget med 100 km i forhold til 2014) med 50 km cykelnet mellem landsbyerne 11

12 Vi vil fortsat søge at få tilskud fra div. puljer til at udbrede ideerne og initiativerne i Randers cykelby i kommunen Vi vil støtte frivillige initiativer til forbedring af forholdene for cykel- og gangtrafik 12

13 Indsatsområde 5 - Biltrafik Infrastrukturplan I Infrastrukturplan for Randers kommune (2008) er der redegjort for hvilke nye veje, der skal bygges, og hvilke eksisterende veje, der skal udbygges inden Planen indeholder også forslag til hvilke veje staten bør etablere herunder en østlig Randers fjord forbindelse. Selv om der arbejdes mod at overflytte trafik til kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik vil biltrafikken fortsat være vigtig. Der skal derfor fortsat arbejdes på at vejnettet udbygges så fremkommelighed og kapacitet opretholdes. Investeringsoversigten i Infrastrukturplanen er udarbejdet på grundlag af de forventninger man i 2008 havde til trafikvækst og byudvikling. Trafikudviklingen har siden 2008 været mindre end forventet og der er også i dag andre forventninger til byudviklingen. Der vil derfor være behov for at opdatere infrastrukturplanlægningen. I første halvdel af 2015 gennemføres en foranalyse Byen til vandet. I denne foranalyse forventes det, at der vil blive peget på yderligere forslag til ændringer af infrastrukturen omkring midtbyen. Statsvejene Statsvejvejnettet er en vigtig del af det samlede vejnet. Det er vigtigt at staten udbygger den nationale del af vejnettet, så det er nemt at komme til og fra Randers. En opgradering af E45 i form af udvidelse til 6 spor på strækningen syd for Randers har derfor høj prioritet. Randers kommune støtter tillige, at der arbejdes videre med planerne om en Kattegatforbindelse for at forbedre forbindelsen mellem den nordlige del af Jylland og Sjælland. Infrastrukturplanen peger endvidere på udbygning af det statslige vejnet i og omkring Randers. Ringvej Syd er etableret og åbnet for trafik i september Randers kommune arbejder for at der skabes mulighed for at etablere en østlig Randers Fjordforbindelse. Infrastrukturplanen peger endvidere på en udbygning af Viborgvej. Dette er vigtigt for at skabe en god forbindelse mellem E45 og trafikmål i Randers by. ITS (Intelligente Transport Systemer) Det er ikke realistisk, at man i fremtiden kan fortsætte med en udbygning af vejnettet for at tilgodese en stigende biltrafik. Der skal derfor arbejdes på at udnytte det eksisterende vejnet bedre ved brug af elektroniske løsninger. Der skal fortsat arbejdes med at skabe en bedre sammenhæng og trafikstyring af lyssignalanlæg for at øge kapaciteten. Der er i dag etableret et elektronisk vejvisningssystem til parkeringspladser i Randers by. Der kan også arbejdes med andre elektroniske vejvisningssystemer, som adviserer og vejviser trafikanterne, hvis der er kødannelser på vejnettet. Der sker i dag en hurtig udvikling af 13

14 mange elektroniske systemer (ITS), og Randers kommune vil følge udviklingen tæt med henblik på at afprøve og implementere nye systemer. Aarhus Lufthavn Randers kommune er medejer af Aarhus Lufthavn. Det er vigtigt at lufthavnen fortsat kan eksistere på et bæredygtigt grundlag for at sikre gode flyforbindelser fra den østjyske region Det vil vi: Vi vil arbejde for at projekterne i Infrastrukturplanen gennemføres, når der er behov for dem herunder også projekter, der vil blive peget på i foranalysen Byen til Vandet Vi vil samarbejde med staten med henblik på etablering af en østlig Randers Fjord forbindelse Vi vil arbejde for, at der etableres en Kattegatbro Vi vil aktivt arbejde for, at der indføres de nyeste elektroniske løsninger til styring af trafikken på vejnettet Vi vil i 2014/2015 udarbejde en ny Mobilitetsplan, der baserer sig på en trafikvækst, der tager hensyn til overflytning af trafik til andre transportformer, og indarbejder projekter til elektronisk styring af trafikken Vi vil arbejde for, at Århus Lufthavn kan opretholdes på et bæredygtigt grundlag 14

15 Indsatsområde 6 - Havnen Havnen er en vigtig del af infrastrukturen. Transport af gods via søvejen er mere miljøvenlig end transport med lastbiler. Byrådet har i 2009 vedtaget at havnen skal udflyttes til en placering syd for fjorden øst for den eksisterende havn, og der er reserveret arealer til havneudvidelsen i kommuneplanen. Udflytningen åbner mulighed for en forbedring af de trafikale forhold i midtbyen. Planlægningen af den nye havn er langt fremme og der er udarbejdet et forslag til VVMredegørelse for den nye havn. I forbindelse med etablering af den nye havn er der planlagt en ny vejforbindelse fra Grenåvej, således at den tunge trafik kan ledes uden om centrum. VVM-redegørelsen med tilhørende kommuneplantillæg er vedtaget i november 2014 Det vil vi: Vi vil medvirke til bl. a. ved at søge tilskud fra div. puljer - at etablere en ny vej til havnen Vi vil fortsætte samarbejdet med Randers havn om udbygningen og udviklingen af havnen 15