National godstrafikmodel vers. 1.0
|
|
- Pernille Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 National godstrafikmodel vers. 1.0 Christian Overgård Hansen, DTU Transport, Bygning 116B, 2800-Kongens Lyngby Abstrakt Artiklen beskriver den første version af en dansk national godstrafikmodel. Modellen omfatter udover nationale, internationale og transittransporter også transporter, som er potentielt relevante for en ny Femern Bælt forbindelse. Der er siden modeludviklingen blev initieret i 2009 indsamlet data, som er benyttet til beskrivelse af varestrømme for basisåret 2010 og estimation af modellen. Artiklen omtaler dataindsamling og fremgangsmåde ved konstruktion af matrix med varestrømme, som benyttes til pivotering af de beregnede resultater. Modellen er opbygget af tre typer af delmodeller, som er handelsmodel, logistikmodel og rutevalgsmodeller. Deres funktion og indbyrdes afhængighed beskrives overordnet i artiklen. Modellen er på indeværende tidspunkt endnu ikke implementeret, hvorfor artiklen ikke indeholder resultater fra modelberegninger. 1. Indledning Artiklen beskriver godstrafikmodellen, der indgår som en del af den kommende nationale trafikmodel. Artiklen fokuserer på data- og modelgrundlag, da beregningsresultater endnu ikke foreligger. Afsnit 2 præsenterer formål og segmenteringer i modellen. Afsnit 3 beskriver kort indsamling af data, som bl.a. er benyttet til opstilling af godsmatrix. Den overordnede fremgangsmåde benyttet i opstilling af godsmatrix for basisåret 2010 omtales i afsnit 4. Afsnit 5 indeholder en beskrivelse af modellens opbygning. 2. Formål Det er Danmarks første generelle landsdækkende godstrafikmodel, idet tidligere modeller primært har været korridor-modeller (Storebælt, Øresund og Femern Bælt), formålsspecifikke modeller f.eks. GORM (Holmblad, 2008) og Senex (Transport- og energiminsteriet, 2005) eller modeller for lastbiltrafik f.eks. LDK (TetraPlan, 2004). Den nye godstrafikmodel (GTM) skal kunne svare plausibelt på et bredt spektrum af spørgsmål eksempelvis konsekvenser af: Forventet økonomisk udvikling Infrastrukturudbygning (f.eks. nye veje, havne og baner, nye større terminaler og lagre og en ny fast forbindelse over Femern Bælt) Transportpolitik (f.eks. vejafgifter og ændring af transportomkostninger inkl. lager- og distributionsomkostninger) Nye typer af service (f.eks. nye færge- og containerruter og introduktion af modulvogntog). Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
2 For at kunne belyse effekter af ovenstående tiltag skal alle typer af godstransport relateret til Danmark beskrives, hvilket omfatter: i) nationale transporter indenfor Danmarks grænser, ii) internationale transporter mellem Danmark og udlandet, iii) iv) transit transporter igennem Danmark og transporter som potentielt kan blive overflyttet til transit igennem Danmark f.eks. ved en fast forbindelse over Femern Bælt. Resultaterne i form af konsekvensberegninger vil dels foreligge som belastning i transportmiddel opdelte net (f.eks. lastbiler på vejnettet, tonkm, eller godsmængde med skibsruter) og dels som godsmængder mellem geografiske områder opdelt på varegrupper. Modellen vil således kunne belyse ændringer i den geografiske og varemæssige sammensætning af godstransport og fordeling på transportmiddel. Modellen vil derimod ikke kunne belyse detaljerede godsbevægelser i f.eks. terminalområder. Modellen anvender en opdeling af Danmark i 176 zoner svarende til underopdelinger af kommuner. Europa udenfor Danmark opdeles i 119 zoner med den største detaljering i Nordtyskland og Sydsverige. Den øvrige del af verden inddeles i 56 portzoner, så modellen i alt anvender en opdeling i = 351 zoner. Modellen anvender en opdeling i 21 varegrupper baseret på NST2007, som fremgår af tabel 1. Modellen omfatter godstransport med varebil, lastbil, tog og skib. Derimod medtages flytransport ikke, da det udgør meget små mængder. Der anvendes en underopdeling i 5 lastbiltyper (sololastbil under 12 ton, sololastbil over 12 ton, lastbil med anhænger, sættevognstog og modulvogntog). Tilsvarende anvendes en underopdeling i 4 forskellige typer af tog (kombineret transport og tre typer af ikke-containeriseret transport) og 5 forskellige skibstyper (ro/ro, container og tre konventionelle skibstyper). Figur 1 Zonesystem i GTM Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
3 Tabel 1 Vareklasssifikation i GTM ID Beskrivelse 1 Produkter fra landbrug, jagt og skovbrug; fisk og fiskeprodukter 2 Stenkul og brunkul 3 Metalmalm samt uran og thorium 4 Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter 5 Tekstiler og beklædningsartikler; læder og lædervarer 6 Træ og varer af træ og kork (undtagen møbler) papirmasse, papir og papirvarer 7 Koks og raffinerede mineralolieprodukter 8 Kemiske produkter og kemofibre (undtagen gødningsstoffer); gummi- og plastprodukter 9 Andre ikke-metalholdige mineralske produkter 10 Metal; færdige metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr 11 Maskiner og udstyr i.a.n.; kontormaskiner og computere; elektriske maskiner og apparater 12 Transportmidler 13 Møbler; andre færdigvarer i.a.n. 14 Sekundære råmaterialer; kommunalt affald og andet affald 15 Breve, pakker 16 Udstyr og materiel til godstransport 17 Gods, der flyttes i forbindelse med privat flytning og kontorflytning 18 Samlegods: En blanding af forskellige typer gods, som transporteres samlet 21 Råolie og naturgas 22 Gødning (naturligt og kemisk) 23 Sten, sand, grus, ler, tørv, salt og andre produkter fra råstofudvinding i.a.n. 3. Datagrundlag Udvikling af en godstrafikmodel kræver mange forskellige typer af data. Data kan eksempelvis opdeles i følgende typer: Net Handels- og transportstatistik Efterspørgselsdata Operationelle data Opstilling af net til GTM har omfattet opstilling af skibs- og banenet, idet vejnettet er etableret fælles for det samlede landstrafikmodelsystem. Skibsnettene (bulk, ro/ro og container) er opstillet på basis af Farvandsdirektoratets GPS-registereringer af skibspassager i dansk farvand og downloads fra Port Arrivals ( Da der til GPS-registeringerne er tilknyttet information om skibstype samt fra- og til havn, har det især været en værdifuld kilde. Det kombinerede banet er opstillet på basis af oplysninger fra baneoperatører, mens det konventionelle banenet er opstillet med udgangspunkt i den europæiske trafikmodel Trans-Tools. Der er fra Danmarks Statistisk via forskerordningen indhentet detaljeret statistik for godstransport med bane og skib, som er benyttet i opstilling af godsmatrix. Udenrigshandelsstatistikken fra Danmark, Norge og Sverige er indhentet og i et vist omfang benyttet til opstilling af international godsmatrix. Det er dog ved afvigelser mellem transportstatistikken og udenrigshandelsstatikken generelt valgt at basere modellen på transportstatistikken, da udenrigshandelsstatikken i nogle tilfælde afspejler transaktion mellem sælger og køber på f.eks. børs frem for faktisk varestrøm. Det har været en stor udfordring at opstille godsmatrix for basisåret Tabel 2 viser de data, som er benyttet til opstilling af godsmatrix. Der er gennemført nye dataindsamlinger i form af tællinger og interview på 49 lokaliteter i Danmark (Tønning og Overgård, 2010), interview af lastbilchauffører i havne Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
4 samt et mindre antal interview af lastbiler ved Storebælt. Det har ikke været juridisk muligt at interviewe trafikken ved den grønne landegrænse mellem Danmark og Tyskland, hvorfor der er anvendt eksisterende datakilder f.eks. NUTRADA (ITS, 2007), som har kortlagt transittrafik på basis af nummerskrivningsanalyser. Afsnit 4 beskriver nærmere, hvorledes data er anvendt i opstilling af godsmatrix. Der er gennemført SP-interview med virksomheder i Danmark, Sverige og Tyskland, hvor respondenterne vælger mellem forskellige hypotetiske transportløsninger. Data herfra benyttes til estimation af model og belysning af adfærd ved etablering af ny fast forbindelse over Femern Bælt. Der blev forsøgt gennemført interview med transportvirksomheder for at kortlægge lastbiltransporter i Danmark, idet mange transportører har omfattende materiale vedrørende deres transporter. Det viste sig imidlertid umuligt at gennemføre. For det første ønskede flere virksomheder ikke at bruge tid på undersøgelsen. For det andet viste det sig ofte vanskeligt at træffe den rigtige person i virksomheden. For det tredje ønskede mange transportvirksomheder ikke at udlevere data, og andre krævede betaling for data. Resultatet er derfor alene nogle overordnede nøgletal baseret på interview blandt 43 virksomheder eksempelvis brug af terminaler i forbindelse med godstransport. Tabel 2 Eksisterende data Nye data Efterspørgselsdata anvendt i opstilling af GTM Datakilder Beskrivelse Anvendelser GORM Eksisterende godsmatricer Samgods TØI ITD tællinger NUTRADA VFU 2009 Kørebog Trafikanalyse Lastbiller over den grønne landegrænse mellem Danmark og Tyskland og transit igennem Danmark Varestrømsundersøgelse i Sverige fra 2009 Stikprøveundersøgelse af kørsel med danske lastbiler Tælling og interview af vare- og lastbiler til og fra 49 lokaliteter i Danmark Havneanalyser Interview af lastbilchauffører i havne langs Østersøen Analyse ved Store Bælt Interview af lastbilchauffører i manuelle baner og internet-baseret spørgeskema til BroBizz-kunder SP-analyse Hjemmeinterview hos virksomheder indeholdende hypotetiske valgspil Virksomhedsinterview Interview af transportvirksomheder Validering Godsmatrix (int. godsmatrix for Sverige, Norge og Finland) Godsmatrix (int. godsmatrix for lastbil) Godsmatrix (transport til og fra Sverige) Validering og kalibrering Godsmatrix (national vare- og lastbiltransport) Godsmatrix (int. lastbilmatrix) og modelestimation Godsmatrix (int. lastbiltrafik via Storebæltsbroen) Estimation og belysning af fast forbindelse over Femern Bælt De operationelle data omfatter kortlægning af terminaler i Danmark og udland samt enhedsomkostninger. Lokalisering af private terminaler i Danmark er som nævnt ovenfor bl.a. baseret på virksomhedsinterview. Lokalisering af terminaler er udenfor Danmark baseret på oplysninger fra den svenske godstrafikmodel - Samgods. Enhedsomkostningerne for lastbil (Dkr pr. km og time) er baseret på Vejdirektoratet rapport vedrørende lastbilomkostninger vægtet sammen til modellens lastbilytyper (Overgård, 2012). Enhedsomkostningerne ved brug af terminaler/lagre og transport med bane og skib er baseret på erfaringstal fra Sverige og Norge samt oplysninger fra operatører. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
5 4. Opstilling af godsmatrix for basisår Typer af matricer Der er opstillet godsmatricer for 2010 (basismatricer). De benyttes i pivot-point korrektioner, således at de beregnede resultater justeres i forhold til basismatricerne. Basismatricerne omfatter: OD-matrix som beskriver lastbilture pr. lastbiltype mellem zonepar OD-matrix som beskriver godsmængder pr. varegruppe opdelt på transportmiddel mellem zonepar PC-matrix som beskriver godsmængder pr. varegrupper retningsorienteret fra produktionszone til forbrugszone OD-matrix beskriver de enkelte deltransporter i en transportkæde f.eks. opløses transportkæden lastbilbane-lastbil i tre deltransporter lastbil, bane og lastbil. PC-matrix beskriver godsmængder for den samlede transportkæde. Derudover er varestrømmen retningsorienteret fra produktionssted (P) til forbrugssted (C), da det bedre repræsenterer den økonomiske handelsrelation, som er grundlaget for varetransport OD-matricer Trafikanalyserne i Danmark er benyttet til opstilling af turrater og turlængdefordelinger, som er benyttet til opstilling af gravitationsmodel til beregning af vare- og lastbilture mellem zoner i Danmark. De er dernæst korrigeret ud fra tællinger i en matrix-justeringsproces. De internationale lastbilture er opstillet primært på basis af havneanalyserne, hvor der er indsamlet oplysninger om godt lastbiltransporter mellem Norden og Det europæiske Kontinent (EUC). Det har som tidligere nævnt ikke været muligt at gennemføre interview ved den grønne landegrænse. International Transport Danmark (ITD) gennemfører regelmæssige lastbiltællinger, som er benyttet til fastlæggelse af trafikken over den grønne landegrænse. Trafikken er geografisk fordelt ved hjælp af NUTRADA (transittrafik), analyse af lastbiltrafik ved Storebælt og Trans-Tools. Lastbiltrafikken via den grønne landegrænse er derfor i høj grad syntetisk beregnet, hvilket medfører en ekstra stor usikkerhed her. OD-matrix for bane og skib er opstillet på basis transportstatistikken suppleret med data fra andre kilder f.eks. GORM. Banegods er skønsmæssigt fordelt på konventionel og kombineret transport, og skibsgods er tilsvarende skønsmæssigt fordelt på ro/ro, container og konventionel transport. Da transportstatistikkens varegrupper ikke svarer til GTM s klassifikation, har det også været nødvendigt at foretage skøn i fordeling af godsmængder over varegrupper PC-matrix Det er ikke muligt at konstruere en PC-matrix ved simpel sammenlægning af de transportmiddelopdelte godsstrømme. Det skyldes, at OD-matrix kan beskrive deltransporter ud af en længere transportkæde. PCmatrix er derfor opstillet ved hjælp af beregning, hvor deltransporter i OD-matrix kombineres til transportkæder, suppleret med datakilder fra Norge og Sverige, som direkte beskriver PC-varestrømme. Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at skelne mellem følge fem typer af transportrelationer: 1. Nationale transporter indenfor Danmark samt internationale transporter mellem Danmark og EUC 2. Transporter mellem Sverige og Danmark samt mellem Sverige og EUC 3. Transporter mellem Norge og Danmark samt mellem Norge og EUC 4. Transporter mellem Finland og Danmark samt mellem Finland og EUC 5. Transporter til oversøiske destinationer (portzoner) I det første tilfælde er varestrømme i OD-matrix kombineret til transportkæder, så de resulterende beskriver PC-varestrøm. Eksempelvis kan en international varestrøm i OD-matrix udgøre et ben i den samlede transport. Hvis det er tilfældet, skal den knyttes sammen med en varestrøm i den nationale ODmatrix for Danmark. Det er potentielt muligt, hvis den internationale varestrøm starter eller slutter i zone med en eller anden type af terminal. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
6 I beregningen forudsættes: At sammenknytning af deltransporter kun gennemføres i Danmark, hvilket omfatter kombination af rene nationale transporter og kombination af international transport med en transport indenfor Danmark. At der maksimalt er tre ben i en transportkæde. At kun lastbil benyttes til før og eftertransport. At der kan knyttes en sandsynlighed til zoner som værende P eller C indenfor en maksimal afstand fra terminal baseret på antal arbejdspladser idenfor relevant brancher. At konventionel banetransport ikke er forbundet med før- eller eftertransport i Danmark. At sammenknytningen kan foretages varegruppeopdelt. At 5 ud fra 21 varegrupper ikke har før- og eftertransport. De 5 varegrupper er: 2 (stenkul og brunkul), 3 (metalmalm), 16 (udstyr og materiel til godstransport), 18 (samlegods) og 21 (råolie og naturgas). Derudover ses bort fra distributionskørsel med varebil, da det viste sig vanskeligt at indarbejde indenfor tidsrammen af projektet. Det kan forsvares, da det mængdemæssigt kun udgør en lille del af den samlede godstransport. I det andet tilfælde anvendes matrix fra Samgods (Edwards, 2008) til beskrivelse af PC-varestrømme mellem Sverige og Danmark samt mellem Sverige og EUC. Matrix fra Samgods beskriver PC-varestrømme for 2008, som er opskrevet til 2010 på basis af udenrigshandelsstatistikken. Da zonestrukturen i GTM er mere detaljeret i Danmark end Samgods, er den svenske varestrømundersøgelse fra 2009 (Trafikanalys, 2010 og 2011) benyttet til geografiske detaljering af varestrømmene. Da Samgods er baseret på NST/Rklassifikationen, er der ikke kompatibilitet mellem varegrupper. Udenrigshandelsstatistikken er derfor benyttet ved relativ fordeling over varegrupper i GTM. En lignede fremgangsmåde er benyttet for transporter mellem Norge og Danmark samt mellem Norge og EUC, idet PC-matrix fra den norske nationale godsmodel er anvendt. Der er bedre overensstemmelse i vareklassifikationerne, mens zonestrukturen i den internationale godsmatrix for Norge er meget grov. Der er eksempelvis kun to zoner i Danmark. Det har derfor været nødvendigt at nedbryde PC-matrix til zoner i GTM på basis af arbejdspladser, hvilket introducerer usikkerhed. Der er juni 2012 udarbejdet en ny norsk PC-matrix, som anvender en finere zoneopdeling. Det har dog indenfor tidsrammen af GTM vers. 1.0 ikke været muligt at benytte den. PC-varestrømme mellem Finland og Danmark samt mellem Finland og EUC er primært dannet på basis af fremskrivning af matrix fra GORM. Det skønnes derfor behæftet med større usikkerhed end for de øvrige relationer. Det vurderes dog i praksis ikke at have større betydning, da kun mindre godsmængder benytter eller i fremtiden vil benytte dansk infrastruktur. Varestrømme mellem Danmark og lande udenfor Europa er tilknyttet portzoner og principielt behandlet svarende til transporter mellem Danmark og EUC. Mens varestrømme mellem de øvrige nordiske lande og lande udenfor Europa er baseret på fremskrivning af GORM-matricer. Det sidste omfatter dog ikke alle varestrømme, idet eksempelvis transporter mellem Finland og Rusland er irrelevante i nærværende sammenhæng. Tabellerne 3 og 4 viser varestrømme i PC-matrix angivet som ton pr. hverdagsdøgn opdelt på landerelationer og varegrupper. Den store godsmængde mellem Norge og EUC skyldes olie og naturgas. Træ, malm og olieprodukter bidrager til de store mængder mellem Sverige/Finland og EUC. Det fremgår af tabel 3, varegrupperne 21, 7 og 6 står for 40% af den totale godsmængde mellem P og C. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
7 Tabel 3 PC-varestrømme 2010 opdelt efter geografi (ton pr. hverdagsdøgn) PC-relation Ton Nationalt indenfor Danmark Denmark Sverige Denmark Norge Danmark Finland Danmark - EUC Sverige EUC Norge EUC Finland EUC Denmark - oversøiske lande Sverige/Norge/Finland oversøiske lande I alt Tabel 4 PC-varestrømme 2010 opdelt efter varegruppe (ton pr. hverdagsdøgn) ID Description Ton 1 Produkter fra landbrug, jagt og skovbrug; fisk og fiskeprodukter Stenkul og brunkul Metalmalm samt uran og thorium Fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter Tekstiler og beklædningsartikler; læder og lædervarer Træ og varer af træ og kork (undtagen møbler) papirmasse, papir og papirvarer Koks og raffinerede mineralolieprodukter Kemiske produkter og kemofibre; gummi- og plastprodukter Andre ikke-metalholdige mineralske produkter Metal; færdige metalprodukter, undtagen maskiner og udstyr Maskiner og udstyr i.a.n.; kontormaskiner og computere; elektriske apparater Transportmidler Møbler; andre færdigvarer i.a.n Sekundære råmaterialer; kommunalt affald og andet affald Breve, pakker Udstyr og materiel til godstransport Gods, der flyttes i forbindelse med privat flytning og kontorflytning Samlegods: En blanding af forskellige typer gods, som transporteres samlet Råolie og naturgas Gødning (naturligt og kemisk) Sten, sand, grus, ler, tørv, salt og andre produkter fra råstofudvinding i.a.n I alt Figur 2 viser som eksempel produktion og forbrug (ton pr. hverdagsdøgn i 2010) indenfor varegruppe 13 (færdigvarer) opgjort for zoner i Danmark. Det viser, at forbruget af færdigvarer er størst i byområder, mens produktionen ikke er særlig knyttet til byområder. Figuren omfatter både nationale og internationale varestrømme. Eksempelvis kan forbruget i figuren stamme fra produktion udenfor Danmark. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
8 Figur 2 PC-varestrømme for varegruppe 13 (færdigvarer) til og fra zoner i Danmark Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
9 5. Modelstruktur GTM indeholder overordnet set tre delmodeller: handelsmodel, logistikmodel og rutevalgsmodeller. De afvikles i en sekvens som illustreret i nedenstående figur. Figur 3 Beregningsproces i GTM Convertering af LOS Rutevalg (LOS) Initial logistikmodel Handelsmodel Logstikmodel Rutevalg, udlægning Initial PC-matrix Convertering af PC-matrix Convertering af OD-matrix Der beregnes initialt transporttider og -omkostninger (LOS) for hvert transportmiddel ved hjælp af net og rutevalgsmodeller. Dernæst afvikles logistikmodellen, som producerer vægtet mål for tilgængelighed (logsum) til brug for handelsmodellen. Handelsmodellen beregner på basis af økonomiske forudsætninger og logsum varestrømme mellem zonepar. Det fødes til logistikmodellen, som beregner transportmiddelopdelte transportkæder mellem zonepar. Det ombrydes til OD-matrix pr. transportmiddel, som udlægges i net Handelsmodel Handelsmodellen beregner for prognoseår varestrømme mellem P og C. Det omfatter fire beregningstrin: 1. Beregning af samlet produktion og forbrug 2. Fordeling af varestrømme mellem lande 3. Nedbrydning af varestrømme til modellens zoner 4. Pivotering i forhold til PC-matrix for basisår Der beregnes for hver varegruppe en samlet produktion og forbrug for prognoseåret, som afhænger af prognoseåret, den forudsatte økonomiske udvikling (BNP) og udvikling i værditæthed. Det fordeles i det andet beregningstrin mellem lande ved hjælp af en gravitationsmodel, som anvender BNP for de to lande og en afstandsfunktion baseret på logsum fra logistikmodellen. Det nedbrydes i et separat beregningstrin til modellens zonesystem ved hjælp af regionaliserede BNP-værdier. Endeligt foretages en pivotering i forhold til PC-matrix for basisåret, så viden om varestrømmene i basisåret udnyttes. Det er således i den første version af GTM en forholdsvis simpel handelsmodel, hvor varestrømmene primært drives af den forudsatte økonomiske udvikling. Den er endvidere primært estimeret på basis af udenrigshandelsstatistikker, da andre datakilder ikke har været tilgængelige på tidspunktet for udvikling af modellen. Der er derfor et mål at forbedre modellen til den næste version af GTM, så den inddrager flere forklarende variabler Logistikmodel Grundlæggende følger logistikmodellen i den første version af GTM principperne i den svenske og norske nationale godsmodel. Den er dog udvidet til også at omfatte valg af overfart over Østersøsnittet f.eks. en ny fast forbindelse over Femern Bælt. Logistikmodellen får PC-matrix som input fra handelsmodellen og producerer OD-matricer til rutevalgsmodellerne. Logistikmodellen omfatter fire beregningstrin: A. Disaggregering af PC-varestrømme til firmaniveau B. Model for logistiske valg på firmaniveau C. Beregning af overfart over Østersøen D. Aggregering af transporter fra firmaniveau til OD-matricer Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
10 Figur 4 viser beregningsgangen fra aggregeret til disaggregeret niveau og tilbage til aggregeret niveau. Figur 4 Beregningstrin i logistikmodel Aggregeret niveau A Disaggregering PC-matrix D Aggregering OD-matrix Assignment Disaggregeret niveau F2F-matrix Forsendelser Overfartsmodel (C) B Logistisk beslutning I beregningstrin A disaggregeres PC-matrix fra handelsmodellen til firma-til-fima (F2F) varestrømme, så den logistiske adfærd kan modelleres på beslutningsniveauet. Det er en deterministisk model, hvor varemængder mellem to zoner underopdeles på basis af oplysninger fra erhvervsregister om antal virksomheder og deres ansatte opdelt på brancher. Der er således ikke tale om en reel observeret kortlægning af varestrømme mellem firmaer, men en syntetisk underopdeling til brug for disaggregeret logistisk beslutningsmodel. Da der i Danmark er knap registrerede virksomheder, vil der alene med få relationer pr. virksomheder være millioner af F2F-relationer. Der anvendes derfor en sample enumeration, hvor en stikprøve af F2F-relationer opregnes. Derudover forudsættes, at der for hver PCrelation kun findes en virksomhed udenfor Danmark. Beregningstrin B omfatter beslutninger vedrørende: Forsendelsesstørrelse og transporthyppighed Valg af lastbæreenhed f.eks. container Anvendelse af distributionscenter, terminal og havne Beregning af transportmiddelvalg for hver deltransport i transportkæden Det forudsættes, at lokalisering kendes, så modellen alene bestemmer brugen af dem. Brugeren kan derfor i scenarier undersøge forskellig placering af distributionscentre, terminaler og havne. Det er af hensyn til tidsplanen valgt at benytte samme metode, som anvendes i godsmodellerne i Sverige og Norge. Det vil sige, at de logistiske beslutninger modelleres på basis af en deterministisk minimering af de samlede logistiske omkostninger inklusiv omkostninger forbundet med brug terminaler og oplagring af gods (Overgård, 2010). Det er valgt, selvom erfaringer fra Sverige og Norge viser, at metoden kan risikere at beregne ulogisk store logistiske effekter af selv små ændringer i omkostninger og infrastruktur. I den næste version af modellen implementeres derfor en stokastisk beregning af de logistiske beslutninger, som vil forhindre sådanne uhensigtsmæssige effekter. For de internationale transporter over Østersøsnittet fra den grønne landegrænse til Swinoujscie anvendes en overfartsmodel i tilknytning til logistikmodellen (beregningstrin C). Den integreres, så logistikmodellen beregner forsendelsesstørrelse, hvorefter overfartsmodellen beregner valg af transportmiddel og overfart. I beregningstrin D aggregeres til OD-matricer på basis af resultater fra beregningstrin B og C. Det vil sige matricer, som beskriver unimodale deltransporter mellem zoner. Dertil beregnes og tillægges tomkørsel med lastbil. OD-matricerne pivoteres i forhold til matricer for basisåret, før de udlægges i net. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
11 5.3. Rutevalgsmodeller Formålet med rutevalgsmodeller er at udlægge de unimodale deltransporter fra logistikmodellen i net og beregne tider og omkostninger. Indenlandske vare- og lastbilture udlægges simultant med person- og varebiler fra persontrafikmodellen. De internationale lastbilture udlægges ved hjælp af en restriktiv rutevalgsmodel, hvor logistikmodellen benyttes til beregning af valg mellem fast forbindelse f.eks. over Femern Bælt og sæt af mulige færgeruter. Figur 5 illustrer, hvorledes de to modeller kombineres. Rutevalgsmodellen beregner samtidigt omkostninger og tider for overfartsalternativerne. Der fravælges af hensyn til kompleksitet og beregningstid at tage hensyn til trængsel på veje, således at tider som fødes fra rutevalgsmodellen til logistikmodellen ikke indeholder trængsel på vejene. Figur 5 Metode ved udlægning af internationale lastbilture Danmark - Sverige/Norge/Finland Danmark - EUC Sverige/Norge/Finland - EUC Logistikmodel: Grønne grænse Færge Fast forbindelse Transit Direkte færge Rutevalgsmodel: Assignment Assignment Assignment Assignment Assignment Assignment lastbiler lastbiler lastbiler lastbiler lastbiler lastbiler Der skelnes mellem kombineret banetransport, som typisk følger faste køreplaner, og konventionel banetransport, som tilrettelægges ud fra efterspørgsel. Gods med konventionel bane udlægges i net på basis af resultatet fra logistikmodellen, mens godsmængder mellem kombinerede baneterminaler følger direkte fra logistikmodellen. Det samme gælder skib, idet logistikmodellen beregner godsmængder mellem havne. 6. Referencer Edwards, Henrik (2008). Update of Samgods base matrices Institut for Transportstudier (2007). Transittrafik meld lastbil Resultater fra tælling af lastbiltrafik ved grænserne maj Holmblad, Mikal (2008). En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1. Model og beregninger. Trafikdage i Ålborg Overgård, Christian (2010). National godsmodel. Trafikdage i Ålborg 2010 Overgård, Christian (2012). Truck transport unit costs rev. B Transport- energiminsteriet (2005). Fremtidens godsstrømme delprojekt 1. Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter. TetraPlan (2004). National godsmodel. Modelopstilling og kalibrering. Dok _001 af den Trafikanalys (2010). Varuflödesundersökningen Statistik 2010:16, af den Trafikanalys (2011). Metodrapport. Varuflödesundersökningen Statistik 2010:13 af den Tønning, Anders og Overgård, Christian (2010). Dataindsamling til den nationale godsmodel. Trafikdage i Ålborg Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
National godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen
National godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem, vareklassifikation og transportmidler 3. Opstilling af gods- og varestrømme for 2010 4. Godstrafikmodel 5. Status
Læs mereLTM VERS Titel: Dokumentation af godsmodel. Dok. nr.: Rev.: 0. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 18. november 2015.
LTM VERS. 1.1 Titel: Dokumentation af godsmodel Dok. nr.: 35245-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 18. november 2015 Kontrolleret: COH Godkendt: COH Indhold 1 Indledning... 2 2 Krav og begrænsninger...
Læs mereUdvikling af national godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen
Udvikling af national godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem og vareklassifikation 3. Modellering af godstransport 4. Tids- og aktivitetsplan 2 Trafikdage Formål
Læs mereLandstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel. Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport
Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport Godsmodel 1. Formål med godstrafikmodel 2. Tids- og aktivitetsplan 3. Dataindsamlinger
Læs mereBILAG. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation)
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.9.2017 COM(2017) 545 final ANNEXES 1 to 8 BILAG Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation)
Læs mereBILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om statistik over jernbanetransport (omarbejdning)
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.6.2017 COM(2017) 353 final ANNEXES 1 to 10 BILAG til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om statistik over jernbanetransport (omarbejdning) DA DA
Læs mereMODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN
MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis
Læs mereGodsmodel for Øresundsregionen. GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan
Godsmodel for Øresundsregionen GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan Godsmodel for Øresundsregionen Om modellen Baggrund for beregningerne Forudsætningerne Resultaterne Anvendelse
Læs mereFaktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd
LT VERS. 1.0.8.3 Titel: Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd Dok. nr.: 35243-003 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH Godkendt:
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereEn godstrafikmodel for Øresundsregionen
En godstrafikmodel for Øresundsregionen Mikal Holmblad Danmarks TransportForskning Knuth Wintherfeldts Allé, bygn. 116 Vest DK-2800 Lyngby 1. Indledning I dette papir præsenteres en lille del af det igangværende
Læs mereLandstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Læs mereEn godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger
En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger Mikal Holmblad DTU Transport, Bygningstorvet 116 Vest, 2800 Kgs. Lyngby mhb@transport.dtu.dk Resume Dette papir gennemgår summarisk
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereDataindsamling til den nationale godsmodel
Dataindsamling til den nationale godsmodel Af Anders Tønning, Tetraplan og Christian Overgård Hansen, DTU Transport Indledning I forsommeren 2010 har Tetraplan A/S på foranledning af DTU Transport og Transportministeriet
Læs mereTrafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen
Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Af Christian Overgård Hansen (coh_aps@mail.dk), COH ApS, Toldbodgade 7A, 1253 København K Carsten Sachse (carsten.sachse@vv.se), Vägverket
Læs mereNotat om trafikudvikling til URS.
6. oktober 2008 /Lad Notat om trafikudvikling til URS. Baggrund Udviklingsråd Sønderjylland, URS, har anmodet Lars Dagnæs, FORCE Technology, om belysning af følgende to spørgsmål: 1. Den regionale fordeling
Læs mereData om international lastbiltrafik i Danmark
Data om international lastbiltrafik i Danmark August 06 Lars Dagnæs Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen
Læs mereStatistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereLandstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen
Læs mereLandstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012
Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne
Læs mereLandstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems
Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen
Læs mereGodstransport og klima i Danmark
5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereEn national godstrafikmodel
En national godstrafikmodel Delrapport 4: Arbejdsprogram Notat 6 2003 Mogens Fosgerau, Otto Anker Nielsen, Christian Overgaard Hansen, Mikal Holmblad En national godstrafikmodel Delrapport 4: Arbejdsprogram
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereNational godsmodel. Af Christian Overgård Hansen, DTU Transport. Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN
National godsmodel Af Christian Overgård Hansen, DTU Transport 1. Indledning Transportministeriet iværsatte i 2009 udviling af et nationalt trafimodelsystem som beslutningsstøtteværtøj for politiere og
Læs mereEn national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau
En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov Mogens Fosgerau Projektet 1. Behovsanalyse 2. Datagrundlag 3. Metodisk grundlag 4. Anbefalinger og arbejdsprogram Institutioner Trafikministeriets departement
Læs mereGodsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark
Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27
Læs mereEtablering af basismatricer for godstransport til En national godstrafikmodel og En godstrafikmodel for Øresundsregionen
Etablering af basismatricer for godstransport til En national godstrafikmodel og En godstrafikmodel for Øresundsregionen Mikal Holmblad Forsker, Ph.D., Cand. Polyt. Danmarks TransportForskning, Knuth-Wintherfeldts
Læs mereI det følgende behandles fase 2 af projektet nærmere.
Trafikdage på AUC 95 Side 1 Af Christian Overgård Hansen, 1 BAGGRUND OG FORMÅL Den stigende gods- og persontrafik har medført voksende kapacitets- og miljøproblemer på vejnettet i Europa. Der er derfor
Læs mere1 Indledning. 2 Godsmatricer. 3 Datagrundlag iøvrigt
til belysning af transportmiddelvalg og rutevalg for den internationale godstransport der berører Danmark. Trafikdage 2003 Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 4. august 2003 1 Indledning I forbindelse
Læs mereTidsværdi for gods. Rapport. Transport- og Bygningsministeriet
Rapport Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Den svenske metode 4 2.1 Tidsværdi for gods i Sverige 4 2.2 Specifikt om forsinkelsestidsværdi for gods 6 3 Tilpasning til
Læs mereBilag 4: Godstrafikken
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport Bilag 4.i: Godstrafikken generelt Trafik med lastbil på det danske vejnet er sammensat af national, international og transit-trafik. Denne trafik fordeler sig
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/974 af 4. juli 2018 om statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation)
L 179/14 16.7.2018 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/974 af 4. juli 2018 om statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereNationalt trafikmodelsystem
Nationalt trafikmodelsystem Centerleder Camilla Riff Brems, cab@transport.dtu.dk Modelcenter, DTU Transport Abstract Med udspring i Infrastrukturkommissionens anbefaling om etablering af et nationalt trafikmodelsystem
Læs mere, , ,89...
Tabel 4 Ind- og udbetalinger i 2013 Indbetaling Kommune 1.189.087.991,91 946.379.397,85 432.767.200,00 26.340.268,80 10.436.079,76 38 Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; genbrug 110.875,23....
Læs mereMønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs
Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer
Læs mereInstitut for Transportstudier
Fysisk tælling af den internationale transittrafik gennem Danmark Forfatter Direktør Palle Egebjerg, Institut for Transportstudier Indhold 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Alle registreringer 4. Den
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereLandstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Læs mereJyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018
Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN
Læs mereGodsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Læs mereEn godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1: Model og beregninger
En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1: Model og beregninger Mikal Holmblad Outline Modelstruktur PC-implementering Resultater Dokumentation: www.modelcenter.dk : Projekter Øresundsgodsmodel
Læs mereModellering af efterspørgsel
Modellering af efterspørgsel Indhold 1. Overblik over model 2. Fremskrivning og regionalisering af BNP 3. Fremskrivninger af arbejdspladser 4. Befolkningsfremskrivning og syntese 5. Bilejerskab og efterspørgselsmodel
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereCopyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden
Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene
Læs mereTrafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt
Trafikministeriet Tredje kontor Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Trafikministeriet Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Dokument nr.: 1100741_001 Revision nr.:
Læs mereUdvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport
Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport Forfattere: Richard Kristensen, International Transport Danmark (ITD) Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier
Læs mereNye turmatricer for Hovedstadsområdet
Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen, oan@ctt.dtu.dk Christian Overgård Hansen, coh@ctt.dtu.dk (CTT) Disposition Justering af zonestruktur Fremgangsmåde Datagrundlag Justering af bilmatricer
Læs mereKortlægning og vurdering af godsdata
Kortlægning og vurdering af godsdata Af Christian Overgård Hansen, Center for Trafik og Transport, DTU 1. Indledning I år 2003 gennemførte Danmarks TransportForskning (DTF) og Center for Trafik og Transport
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereEn national godstrafikmodel klarlæggelse af behov
En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning Indledning Danmarks TransportForskning (DTF) gennemfører i øjeblikket et forprojekt vedrørende en national
Læs mereForudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater
Dato 15. februar 2019 Navn Mail Telefon Dokument Side 1/6 Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater Grundlæggende forudsætninger Hvilken trafikmodel er der anvendt til beregningerne?
Læs mereCertificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 9001
Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 9001 ISO 9001:2015 indenfor sektorerne specificeret i nedenstående tabel. Specifikation af akkrediteringsområde iht. Forordning (EF) nr. 1893/2006
Læs mereStatus for udviklingen af Landstrafikmodellen. Camilla Riff Brems
Status for udviklingen af Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Ønsker/krav til Transportsystemet som helhed (TRM, andre ministerier) Effektberegning af infrastrukturprojekter Kvaliteten og tilgængeligheden
Læs merePorten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland
Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens
Læs mereVejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1 -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Om indlægget Generelle principper i rutevalgsmodellen Datagrundlag og arbejde Digitale net og zoneophæng Tællinger
Læs mereMetodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1
Metodebilag Side Analysens datakvalitet... 1 Undersøgelsens målgruppe og metode... 1 Dataindsamlingen... 3 Deltagelse og frafaldsanalyse... 4 Repræsentativitet... 5 Analysens datakvalitet I dette afsnit
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereOTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen
OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereKvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata
LTM VERS. 1.0.8.3 Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: 35243-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH
Læs mereRutevalg. - Otto Anker Nielsen
Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER
Læs mereIterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS
Iterativ beregningsproces foretaget med OTM Christian Overgård Hansen COH ApS OTM Trafikmodellen for Hovedstadsområdet siden midten af 1990 erne: Første version 1994/95 til brug for systemvalg (OTM 1.0)
Læs mereTrafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs mereDelrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik
Startside Forrige kap. Næste kap. Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Konsekvenserne af en fast forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland
Læs mereNyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden
1 2 3 4 5 6 7 8 Fig. 8.1 Eksempel på en lang distributionskæde. 1 2 3 Fig. 8.2 Eksempel på kort distributionskæde. Fig. 8.3 Eksempel på transportzoner. Transportmarked Traditionelt Moderne Indsatsområde
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere1 Baggrund og formål
Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader
Læs mereGODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN?
GODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN? MULIGHEDER OG ERFARINGER FRA ARBEJDET MED AT BRUGE STATISTIK Lars Dagnæs Institut for Transportstudier Hærvejen 11 C 6330 Padborg, Baggrund Uden måling er alt
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereDen havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005
Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Input til overvejelser vedrørende specialisering Kilde:
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereLandstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport
Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport Langsigtet efterspørgsel Primære problemstillinger Hidtidige metode for fremskrivninger
Læs mereUdviklingen i godstransporten i Danmark og EU
Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet
Læs mereDen Sjællandske Tværforbindelse
CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs mereFremtidens godsstrømme
Fremtidens godsstrømme International godstransport til, fra og gennem Danmark Rapport 1 2005 Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, Mogens Fosgerau, Ole Kveiborg og Niels Buus Kristensen Fremtidens godsstrømme
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereTransport- og energiministeriet Planlægningskontoret. Fremtidens godsstrømme. Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter
Transport- og energiministeriet Planlægningskontoret Fremtidens godsstrømme Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter September 2005 Transport- og energiministeriet Fremtidens godsstrømme
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereTrafikmodelberegninger for havneområdet i Svendborg
Notat Dato: 02.10.2018 Projekt nr.: 100-9520 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Trafikmodelberegninger for havneområdet i Svendborg Emne: Scenarier for vejløsninger 2025 Notat nr.: 01 Rev.: 2 1 Indledning
Læs mereLandstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010
Landstrafikmodellen Seminar 4. maj 2010 Formiddagens program 2 DTU Transport Eftermiddagens program 3 DTU Transport Landstrafikmodellen - rammer og anvendelse Tine Lund Jensen, Transportministeriet Camilla
Læs mereTrafik ind og ud af danske havne. Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne
Trafik ind og ud af danske havne Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne jks@danskehavne.dk Havnen som transportcenter Tegning: Jens Hage Danske Havne Vi ved hvad der
Læs mereØresund-Femern som grøn logistik korridor
Øresund-Femern som grøn logistik korridor Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland/IBU-Øresund Trafikdage på Aalborg Universitet 23.-24. august 2010, Aalborg 1 IBU Øresund Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereFREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT
VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. 29. oktober 212 21-3373 Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis
Læs mereJernbanetransport af farligt gods i Danmark
Jernbanetransport af farligt gods i Danmark Af N.O.Jørgensen IVTB Danmarks Tekniske Universitet. Baggrund Dette konferencebidrag resumerer en delrapport inden for et projekt, som har haft til formål at
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere