Rutevalg. - Otto Anker Nielsen
|
|
|
- Valdemar Skov
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rutevalg - Otto Anker Nielsen
2 Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport
3 Landstrafikmodellens struktur 3 DTU Transport
4 Separate del-modeller Biltrafik (vejvalg) Separat og på sigt som tilbringertransport til tog (parkér og rejs) Kollektiv trafik Cykel og gang I regionale modeller og som tilbringertransport til kollektiv trafik 4 DTU Transport
5 Input til vejvalgsmodel (på sigt) Personbilmatricer fra efterspørgselsmodellen Tilbringer til lufthavne Parkér og rejs Lastbiler fra godsmodellen Preloadede busruter Rutevalg for biltrafik 5 DTU Transport
6 Eksempel fra den Europæiske Transtoolsmodel Afgangslufthavn Start zone Centroide Tilbringer Transport d1 Flyforbindelse t a1 Centroide d2 d3 t Dobbelt transit lufthavn t a2 Frabringer transport Til zone t Single transit lufthavn a3 Ankomst lufthavn 6 DTU Transport
7 Eksempel fra TransTools Fra zone Connector fra zone til jernbanenet Rute i jernbanenet Connector fra jernbanenet til lufthavn Tilbringerkant d2 Afgangs lufthavn Connector fra zone til vejnet Rute i vejnet network Connector fra vejnet til lufthavn 7 DTU Transport
8 Sammenhæng med net og matricer Rutevalgsmodeller afhænger af net, zoner og zoneophæng Matrixjusteringer sammenligner trafikudlagt med rutevalgsmodeller på net med tællinger Dvs. arbejdsprocessen er som følger Etablering af net, inkl. tællinger Zoner og zoneophæng Estimation af funktionsudtryk Etablering af basismatricer Kalibrering af rutevalgsmodel Justering af matricer mod tællinger (kalibrering) 8 DTU Transport
9 Principper for zonestruktur, niveau Helt overholdt Overholder kommunegrænser Overholder tællesnit Få steder, særlige Aalborg og Århus, har det haft betydning Ikke skære gennem bygninger 9 DTU Transport
10 Principper for zonestruktur, Niveau 2 & 3 (1) 1. Første prioritet Nogenlunde homogene zonestørrelser Adresser, befolkning, arbejdspladser Statistisk minimum (Danmarks Statistik) Store kommuner er splittet op på niveau 1 Stationsoplande Større stationer/stationsbyer, ca adresser, niveau 2 (f.eks. Hadsten) Alle stationer, niveau 3 (ikke alle trinbrætter på lokalbaner) Entydigt ophæng til vejnet Oplande afgrænset af jernbaner, motorveje, lokalvejnet, søer, åer, skove, fjorde, Land/by Byzoner, landzoner (hvis muligt inden for zonestørrelserne) Byer med ca adresser, niveau 2 Byer med ca adresser, niveau 3 Specielle trafikterminaler Lufthavne, havne, transportcentre (Taulov, Høje Taastrup) Niveau 1, 2 eller 3 afhængig af betydning Øer med færgeforbindelser Mindre størrelsesgrænse end andre zoner 10 DTU Transport
11 Principper for zonestruktur, Niveau 2 & 3 (2) 2. Anden prioritet Homogen arealanvendelse af byzoner Industri, tæt/høj (etageboliger, bykerne), lav (villakvarterer) 11 DTU Transport
12 Principper for zonestruktur, Niveau 2 & 3 (3) 3. Tredje prioritet Fælles grænser med tidligere administrative inddelinger, i prioriteret rækkefølge 1. Gamle OTM-zoner (af hensyn til overførsel af OTM 4.0 matricer 2. Gamle kommunegrænser (af hensyn til historiske statistiske data) 3. Gamle Amtsgrænser 4. Sognegrænser OTM; For mange zoner i den indre by, for få uden for Motorringvejen Ændret arealanvendelse (Byzoner er blevet større) Ændrede kommunegrænser Gamle administrative grænser Små lommer hvor grænser er justeret Uhensigtsmæssige i forhold til første og anden prioritet 12 DTU Transport
13 Om arbejdsprocessen Skulle alle mål opfyldes fuldt ud, ville det resultere i alt for mange zoner Det har været en ret arbejdskrævende iterativ proces at definere zonestrukturen 13 DTU Transport
14 Modelniveauer Modelniveau Zoner Vejnet (ca.) Vejkanter i model (skøn) Niveau Niveau 2 (nationalt) Niveau 3 (regionalt) DTU Transport
15 Modelniveauer Samme model på flere niveauer Zonestruktur og vejklasse afgør detaljeringsgrad Fjernelse af pseudoknuder giver hurtig regnetid i den nationale model Matrix thinning muliggør rimelig performance 15 DTU Transport
16 Eksempel, niveau 1 (skitsemodel) 16 DTU Transport
17 Eksempel, niveau 2 (national model) 17 DTU Transport
18 Eksempel, niveau 3 (regional model) 18 DTU Transport
19 Zoom in, niveau 3 19 DTU Transport
20 Vejvalgsmodellen, data Omfattende arbejde med etablering af digitalt vejnet Navteq Kombination af forskellige andre kilder (attributdata) Data, generel model (bl.a.) Vejtyper Antal kørespor Hastighed By/land Tællinger Svingrestriktioner Specielle data om færger (betaling, frekvens, ventetid) Vejklasse afgør modellens detaljeringsgrad SP og GPS data kan måske på sigt benyttes til reestimering af modellen (version 2) 20 DTU Transport
21 Vejvalgsmodel, version ½ Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner (tidsværdier, betalingsvilje, trængsel) for forskellige turformål Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Vejtypeafhængige speed-flow kurver Herunder forskel på 2- og flersporede veje Grov fordeling over døgnet Estimering Eksisterende nyttefunktioner baseret på tidligere studier Kalibrering på Storebæltssnit og færger Data Grove matricer Valideret vejnet Få tællinger (Vejdirektoratet, Københavns Kommune,?) 21 DTU Transport
22 Fordeling af fri flow tidsværdi Frequency ,00% 100,00% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00%,00% VoT 22 DTU Transport
23 Vejvalgsmodel, version 1 Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner (tidsværdier, betalingsvilje) for forskellige turformål Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Vejtypeafhængige speed-flow kurver Herunder forskel på 2- og 4-sporede veje Pseudodynamisk assignment Estimering Nykalibrerede nyttefunktioner Data Nye matricer Valideret vejnet Flere tællinger Måske; Svingrestriktioner og grove krydsforsinkelser 23 DTU Transport
24 Vejvalgsmodel, version 2 Undersøgelse af mulighed for forbedring af speedflow kurver (pt. ikke budgetlagt) Undersøgelse af muligheder for fuldt krydsmodellering (pt. ikke budgetlagt) Undersøgelse af muligheder for dynamisk assignment (pt. ikke budgetlagt) Tilbagestuvning af køer fra flaskehalse Traditionelle optimale (korteste) vejs algoritmer skal justeres 24 DTU Transport
25 Kollektiv trafik Forskellige ønsker Frekvensbaseret Hurtig vurdering af scenarier Undgår at skulle kode eksakte køreplaner Undgår at skulle justere køreplaner for hele busnettet ved beregninger af baneprojekter Køreplansbaseret Mere nøjagtig Konkret behov ved brug af modellen til vurdering af køreplaner Stort kodearbejde, stor regnetid Aggregeret nationalt niveau Detaljeret regionalt niveau Løsning på sigt; Både og 25 DTU Transport
26 Eksempel på ønskelige konfigureringer Modelniveau Jernbaner Regionale busser og store busruter Lokale busser National Frekvensbaseret Zoneophæng Zoneophæng Køreplansbaseret Frekvensbaseret Zoneophæng Regional Frekvensbaseret Frekvensbaseret Zoneophæng Køreplansbaseret Frekvensbaseret Frekvensbaseret Køreplansbaseret Køreplansbaseret Frekvens- eller køreplan 26 DTU Transport
27 Kollektiv trafik, data Generel model Køreplaner baseret på rejseplanen.dk Forskellige data om skiftemuligheder Forskellige data om parkér og rejs faciliteter Busruter linkes til vejnet Tællinger fra flere kilder Rutevalg Nye TU (Transportvaneundersøgelsen) rummer information om rutevalg Sekvens af tilbringertransport og linjer i den kollektive trafik 27 DTU Transport
28 Kollektiv model, version ½ Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner for forskellige turformål Bus, tog, tilbringertransport, skjult ventetid, ventetid, skiftetid, skiftestraf Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Tilbringertransport som zoneophæng Køreplansbaseret Fordeling over døgnet Estimering Eksisterende nyttefunktioner baseret på tidligere studier Data Grove matricer Nationalt niveau 28 DTU Transport
29 Kollektiv model, version 1 Metode Stokastisk brugerligevægt Forskellige nyttefunktioner (tidsværdier, betalingsvilje) for forskellige turformål Fordeling af tidsværdier inden for et turformål Tilbringertransport som diskret valgmodel Køreplansbaseret Fordeling over døgnet Estimering Re-estimerede nyttefunktioner baseret på TU Data Nye matricer Nationalt og regionalt niveau (1 konfiguration for hvert af de to niveauer) 29 DTU Transport
30 Eksempel på håndtering af tilbringertransport, rutevalg Tilbringer Transport Frabringer transport 30 DTU Transport
31 Og modellering valg af tilbringertransport Fra zone Connector fra zone til busnet Rute i busnet Connector fra busnet til station Tilbringerkant d2 Station Cykel og gang Connector fra zone til vejnet Rute i vejnet Connector fra vejnet til station 31 DTU Transport
32 Kollektiv model, version 2 Fleksibel køreplans- og frekvensbaseret model Modellering af gangnet ved skift Måske (pt. ikke budgetlagt) modellering af forsinkelser 32 DTU Transport
33 Cykelmodel Kun i regionale modeller Og som tilbringertransport Formentligt baseret på andet digitalt kort Stokastisk model Nyttefunktioner afhængigt af personkarakteristika, baseret på tidligere studier 33 DTU Transport
Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
LTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen
LTM 0.1 - Vejvalgsmodel - Otto Anker Nielsen Aggregeringsniveauer - Zonestruktur, vejnet og zoneophæng 2 DTU Transport Kommuneniveau 98 Zoner 3 DTU Transport Zoneniveau 1 - Strategisk model 176 Zoner 21000
Landstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1 - Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier og turformål Kalibrering af modellen Rutevalg
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.0. -Otto Anker Nielsen -Mette Haugsted Johansen
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.0 -Otto Anker Nielsen -Mette Haugsted Johansen Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1 -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Om indlægget Generelle principper i rutevalgsmodellen Datagrundlag og arbejde Digitale net og zoneophæng Tællinger
Landstrafikmodellen. Seminar 4. maj 2010
Landstrafikmodellen Seminar 4. maj 2010 Formiddagens program 2 DTU Transport Eftermiddagens program 3 DTU Transport Landstrafikmodellen - rammer og anvendelse Tine Lund Jensen, Transportministeriet Camilla
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems [email protected]
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems [email protected] Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen
Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1.1 -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen Om indlægget Generelle principper i rutevalgsmodellen Datagrundlag og arbejde Digitale net og zoneophæng Tællinger
Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Landstrafikmodellen version 2.0. Jeppe Rich Professor, Transport Modelling Group DTU
Landstrafikmodellen version 2.0 Jeppe Rich Professor, Transport Modelling Group DTU Indhold 1. Overblik over forbedringer 2. Hvad modelleres? 3. Det nye vejrutevalg 4. De nye udlandsmodeller 5. De nye
Trafikmodeller, kapacitet og cykling
Biografteatret Trafikmodeller, kapacitet og cykling Cykelkonferencen 2018 Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet og Henrik Paag, MOE Tetraplan Kapacitet på cykelsti, Trafitec 2015 Thomas Buch og Poul Greibe
Landstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed
Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, [email protected] Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet
Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS
Iterativ beregningsproces foretaget med OTM Christian Overgård Hansen COH ApS OTM Trafikmodellen for Hovedstadsområdet siden midten af 1990 erne: Første version 1994/95 til brug for systemvalg (OTM 1.0)
Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt. Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport
Landstrafikmodellen - efterspørgsel på langt og kort sigt Camilla Riff Brems, DTU Transport Jeppe Rich, DTU Transport Langsigtet efterspørgsel Primære problemstillinger Hidtidige metode for fremskrivninger
Behandling af kollektiv trafik i trafikmodeller
Behandling af kollektiv trafik i trafikmodeller Camilla Riff Brems, Institut for Planlægning, DTU 1 Introduktion En række egenskaber ved det kollektive trafiktilbud adskiller dette fra den individuelle
Movia Rejsekort Analyse System. Opbygning af et driftssystem
Movia Rejsekort Analyse System Opbygning af et driftssystem About Rapidis Software developers and consultants in Logistics, Transport and Public Transportation. All products and solutions are based on
Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
KØBENHAVN-RINGSTED TRAFIKMODELLEN
KØBENHAVN-RINGSTED TRAFIKMODELLEN Otto Anker Nielsen, Dorte Filges, Majken Vildrik Sørensen, Banestyrelsen Rådgivning Jens Brix, Banestyrelsen Plan & Miljø 1. INDLEDNING I 1998 gennemførte Banestyrelsen
Trafikale tilgængelighedsanalyser. Jesper Nordskilde COWI A/S
MapInfo Konference 2007 - Syn for sagen... Kolding, 18. september Jesper Nordskilde COWI A/S 1 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse? Overblik over rejsemuligheder Rejsetid for forskellige transportmidler
Den Europæiske Transtools Trafikmodel
Den Europæiske Transtools Trafikmodel, oan@cttdtudk Technical University of Denmark (DTU) Centre for Traffic and Transport (CTT) Den Europæiske Transtools Trafikmodel Disposition Baggrund og introduktion
Analyse af etableringen af en letbane i Århus
Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI [email protected] 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger
Rejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017
Rejsetidsvariabilitet på veje Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017 Baggrund Rejsetidsvariabilitet -> mulighed for at forudsige rejsetider Risiko for forsinkelse tage for tidligt af sted
Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater
Dato 15. februar 2019 Navn Mail Telefon Dokument Side 1/6 Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater Grundlæggende forudsætninger Hvilken trafikmodel er der anvendt til beregningerne?
Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Nye danske tidsværdier
Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling
Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, [email protected].
Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, [email protected] Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid
Bedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata. Carsten Jensen
Bedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata Carsten Jensen ([email protected]) Klassiske passagertællinger Registrering af påstigere/afstigere pr. stop pr. tur på en given linje Automatiske eller manuelle
' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!
'(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede
Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: [email protected] Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:
Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen
Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Af Christian Overgård Hansen ([email protected]), COH ApS, Toldbodgade 7A, 1253 København K Carsten Sachse ([email protected]), Vägverket
KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4
REGION HOVEDSTADEN KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk LOKALISERING VED PRØVESTENSCENTRET
Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø
Titel: Bilrejseplanen Forfattere: Birgitte Lomholt Woolridge, Rejseplanen. Sine Dyreborg, Vejdirektoratet Nøgleord: Kollektiv transport, bilrejser, rejsetid, kombineret transport, trængsel, miljø Abstract:
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk
Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel
Trafikmodeller. Arbejdsnotat til Infrastrukturkommissionen. Notat
Trafikmodeller Arbejdsnotat til Infrastrukturkommissionen Notat 3 2007 Camilla Brems, Mogens Fosgerau, Danmarks TransportForskning Christian Overgård Hansen, Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport
Tilbringertrafik er i denne sammenhæng busser og lokalbaner. TØF d. 1.10.2015. Lykke Magelund Chefkonsulent Tetraplan / MOE. lm@tetraplan.
Tilbringertrafik er i denne sammenhæng busser og lokalbaner TØF d. 1.10.2015 Lykke Magelund Chefkonsulent Tetraplan / MOE [email protected] Tilbringertransport Fra et togperspektiv Bus er et vigtigt tilbringertransportmiddel
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen [email protected]
HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen [email protected] Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport
Vejnetsdata- og editering
Praktisk kursus i Landstrafikmodellen, 04.01 2016 Vejnetsdata- og editering Søren Hasling Pedersen, DTU Transport Program Grundlæggende introduktion Demonstration af vejnetseditering Gennemgang af vejnetsdata
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel
Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel Jakob Høj, Tetraplan A/S Projektets formål Opdrag for Region Skåne Udarbejde et aktuelt tilgængelighedsatlas
- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU
Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er