Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune
|
|
- Katrine Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 28. februar 2012
2 Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: Web: Mail:
3
4 Dagsorden Mad og måltider for de 1-6 årige børn Fokus på madpakker Morgenmad og mellemmåltider Mad som pædagogisk aktivitet Rollemodeller Kræsenhed / overspisning / maddannelse Hvordan kan I vejlede kollegaer og forældre i forhold til sund mad?
5 Mad og måltider for de 1-6 årige er vigtig fordi: Sunde mad- og spisevaner læres i barndommen. Børn spiser omkring halvdelen af deres kost i daginstitutionen. Mætte børn kan lettere koncentrere sig. Skærper børnenes nysgerrighed, hvad angår nye smagsvarianter og råvarer. Jævn tilførsel af vitaminer, mineraler og energi er vigtig for trivsel og humør.
6 Sund mad har stor betydning for Vækst og udvikling Risiko for sygdom Fedmeudvikling Risiko for livsstilssygdomme senere i livet Udvikling af kræsenhed og præferencer Børns viden om og erfaringer med sund mad Kostvaner senere i livet Mindske social polarisering mht. kostvaner
7 Typiske måltider i løbet af en dag for et barn er: Morgenmad hjemme eller i institutionen (20-25%) Mindre mellemmåltid i institutionen ( 5-10%) Frokost i institutionen (25-35%) Større mellemmåltid i institutionen ( 5-10%) Mindre mellemmåltid hjemme eller i institutionen ( 5-10%) Aftensmad hjemme (25-35%) I teorien er det lige meget, hvornår måltiderne placeres. Det vigtigste er, at der ikke går mere end 2-3 timer imellem
8 Overvægt blandt danske børn og unge 1 ud af 5 børn er overvægtige i 1. klasse 70 procent af dem er stadig overvægtige som voksne Seks ud af ti børn i alderen 4-14 år spiser for meget sukker Tre ud af fire spiser en kost med mere end 30 procent fedt
9 Kostrådene gælder generelt for alle over 3 år 60 minutter for børn
10 Den kolde frokosthånd
11 Frugt og grønt Hvorfor er frugt og grønt vigtigt? Frugter og grøntsager bidrager med sunde stoffer, som vitaminer, mineraler og kostfibre. Der er en klar sammenhæng mellem indtag af frugt og grønt og beskyttelse mod livsstilssygdomme.
12 Frugt og grønt Bør indgå i hvert måltid. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens varer. Det skal hovedsageligt være grønsager, heraf halvdelen grove typer. Giver maden farve.
13 Frosne bær: Kog frosne bær Koges pga. risiko for virusinfektionen (roskildesyge). Ved anvendelse til smoothies, dessert, på yoghurt mv. Friske frugter: Virus svækkes ved sollys og opbevaring ved stuetemperatur. Husk! At skylle frugt og grønt
14 Begræns rosiner Begræns rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Tørret frugt herunder figenpålæg kan sagtens indgå i en sund og varieret kost. Tørret frugt indeholder dog meget energi, ca. 6-7gange mere energi end i frisk frugt.
15 Vær opmærksom på At der ikke skal serveres hele nødder, mandler, popcorn, kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse ingredienser kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede.
16 Kartofler, ris eller pasta Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end ris og pasta. Spis gerne kartofler og varier med fuldkornsris og fuldkornspasta til frokostmåltidet, fx i salater.
17 Fuldkorn Fuldkornsbrød er bagt på mel, hvor alle dele kornet er taget med. Det er nemlig her de fleste fiber, vitamin- og mineraler sidder. Fuldkorn er med til at give en god fordøjelse og mætter både hurtigere og i længere tid end varianterne uden fuldkorn.
18 Fisk Fisk er rige på næringsstoffer som D- vitamin, selen, jod og n-3 fedtsyrer (fiskeolier), som er svære at få fra andre madvarer. Fisk har et højt indhold af næringsstoffer, lavt indhold af energi og mættet fedt. Varier mellem fede og magre typer. Forslag til madpakker: sild, tun, makrel (røget/i tomat) fiskefrikadeller, sildepostej og torskerogn.
19 Kød og æg Kød, æg og indmad er vigtige kilder til bl.a. protein, jern og B-vitaminer. Fødevarestyrelsen anbefaler magert kødpålæg med max 10 g fedt pr.100 g. Server mindst en slags kødpålæg eller æg. Varier brugen af kød og æg. Forslag til madpakker: hamburgerryg, saltkød, pastrami, skinke, kylling og kalkun.
20 Mælk og mælkeprodukter Magre mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium i danskernes mad, men er også en kilde til protein og D-vitamin. 3 ½ -5 dl mager mælkeprodukt (inkl. surmælksprodukter) hører med til en sund daglig kost, fra barnet fylder 1 år og fremefter. Vejledende mængde er ca. (1,25 dl) 1,5 dl pr. dag for et (vuggestue) -børnehavebarn Brug de magre oste med et fedtindhold på maks. 30+/17 % til pålæg.
21 Fedtstoffer Brug det umættede fedt, som findes i planteolier, plantemargariner, minariner, humus, avokado, fisk, kerner, nødder og mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter og kød.
22 Fedtstoffer Til brødet anbefales smørelse som plantemargarine, minarine eller mayonnaise. Brug også avocadomos, humus, smørepålæg lavet af kød eller fisk eller en mager friskost som smørelse. Kold frokost: Ca. 2-3 g pr. 1 skive brød. Vuggestuebarn Ca. 2-4 g pr. 2 skiver brød. Børnehavebarn
23 Så meget fedt er der i fastfood fedt i fastfood 55 g fedt 6474 KJ 56 g fedt 4009 KJ 22 g fedt 1670 KJ g fedt 4580 KJ 29 g fedt 2460 KJ
24 Sukker Det anbefales, at tilsat sukker højest udgør 10% af kostens energiindhold. Det svarer til max 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn Sukker er tomme kalorier og optager pladsen for det sunde Ingen studier har vist, at et højt sukkerindtag medfører hyperaktivitet
25 Kunstigt sødet drikkevarer: er med til at vænne børn til, at alt skal smage sødt er syreholdige og skader tandemaljen
26 4.3 Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 3-6 år
27 6,00 kr. VIDSTE DU, AT 7,00 kr. 960 kj = 230 kcal 955 kj = 230 kcal To mælkesnitter indeholder næsten samme antal kalorier som en madpakke, som vist på tallerkenen. Landbrug & Fødevarer
28 VIDSTE DU, AT 7,50 kr. 6,50 kr kj = 340 kcal 1480 kj = 350 kcal 100 g vingummibamser indeholder flere kalorier end to pizzasnegle, som vist. Landbrug & Fødevarer
29 Den kolde frokosthånd
30 Madpakken Mindre børns appetit kan svinge rigtig meget. Det er vigtigt, at maden hver dag passer til den gode appetit. Der må hellere komme noget retur, end der må være for lidt. Rugbrød med leverpostej og rødbede, rugbrød med laks og peberfrugtstave. Mad til senere: Sandwich m. kvark og mandarin.
31 Madpakken Nem at spise Se lækker ud - også efter udpakning Indpakning Rester fra aftensmaden økonomisk, madspild Den lille overraskelse
32 Rejehop med pastaskruer og grovbolle. Salat med rejer, pastaskruer, ærter og tomat. Grovbolle med avocado og chorizo pølse. Riskiks og melonbåd
33 På tur Pitabrød med tunsalat, asparges, minifrikadeller, agurk, blomkål og blomme
34 Pizzaboxen Pizzaslice, rugbrød med torskerogn, gulerødder, majs og vindruer
35 Fire flade Rugbrød, sildepostej med tomat, kalkunbryst, kartofler, gulerod og ½ frugtstang. Mad til senere: Rugbrød med æble og rosiner.
36 Tosprogede børn og madpakker Madpakker en dansk tradition Hvordan kan andre madkulturer forenes i madpakken? Erstatning for rugbrød: - ris, pasta, bulgur o. lign. - pitabrød - wraps - fladbrød Som oftest i varianter med fuldkorn. Bælgfrugter i form af humus, linsesalat, falafler mv.
37 Morgenmad Udvalg af fx øllebrød og/eller havregrød, havregryn, minimælk (til børnehavebørn) eller letmælk (til vuggestuebørn), frisk frugt og/eller grønt, fuldkornsbrød, plantemargarine og evt. mager ost
38 Mellemmåltider Til alle måltider serveres grønsager og/eller frugter Vuggestuebørn har brug for brødtyper med et lavere indhold af kostfibre end større børn og voksne. Det anbefales, at vuggestuebørn spiser fuldkornsfranskbrød fx grahamsbrød og børnehavebørn fuldkornsrugbrød/fuldkornsbrød til mellemmåltidet om eftermiddagen. Giv børnene vand at drikke suppleret med mælkeprodukter.
39 Børneinstitutioner med begrænset madlavning Børneinstitutioner, som kun serverer frisk frugt, mælkeprodukter og lignende og udleverer drikkevarer til børnenes egne madpakker, hører under bagatelgrænsen. Børneinstitutioner, der behandler fødevarer uden henblik på egentlig forplejning, fx daglig servering af morgenmad og eftermiddagsmad, samt bagning og anden begrænset madlavning, hører under bagatelgrænsen. Serveringen må ikke erstatte en madordning med daglig eller jævnlig tilberedning af frokost eller middag, men der kan være tale om supplement til madordningen.
40 Mellemmåltider i institutioner med begrænset madlavning Børneinstitutioner, som ikke er registrerede, må lave begrænset madlavning til en lukket kreds af personer. Der må serveres morgenmad og mellemmåltider hver dag. Kogning af havregrød, risengrød og øllebrød Bagning af brød, kager, pandekager, æbleskiver og lignende Udskære og servere f.eks. frisk frugt og grønt, brød og kager samt ost Tilberede grønsagsupper Tilberede enkle salater, f.eks. råkostsalat, grøn salat eller pastasalat Servere pitabrød og tacoskaller med snittet grønt og helkonserverede fødevarer som tun, makrel i tomat eller lignende Servere diverse fødevarer, f.eks. drikkevarer, mælkeprodukter og morgenmadsprodukter hver dag (inkl. havregrød)
41 Vejledninger Vejledning for hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner januar Vejledning nr af 9. februar 2011 om privatsfære og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen.
42 Det madglade barn (madglad?) Oliver elsker mad al slags. Han kan spise kæmpe portioner. Hans far fortæller gerne at Oliver kan spise lige så meget som han selv gør. Oliver vejer helt tydeligt for meget og hvis han keder sig lidt søger han altid ud i køkkenet for at se om der ikke er lidt ekstra han kan få. Hvad betyder det, i forhold til barnets selvopfattelse, at barnet har fået en rolle?
43 Mad som pædagogisk aktivitet Ved at lade børnene deltage i madlavningen, tilegner de sig viden om mad og færdigheder i at tilberede den. Det er god læring at tale med børnene om: hvor maden kommer fra hvad de godt kan lide hvad sund mad er, og hvordan det smager.
44 Børneboxen Teori om sundhed, trivsel og sundhedsfremme Eksempler aktiviteter med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner Ideer til lege og bevægelse Opskrifter på sund mad Aktiviteter hvor Tikki Tot er på sundhedssjov
45 Før I går i køkkenet med børnene, er det vigtigt, at I vurderer - hvordan det kan foregå hygiejnisk forsvarligt - om der er så meget plads i køkkenet, at I kan holde råvarer og færdig mad adskilt - hvor mange børn der kan deltage i aktiviteterne - hvilke aktiviteter der egner sig til at børnene deltager
46 Børn med i køkkenet Børnene er med til at løse en fælles opgave, de føler at de gør nytte og er betydningsfulde. Børnene får lyst til at spise mere. Børnene kan fx være med til: - at rense og udskære frugt og grønt, - at bage, at dække bord og - at blande ingredienser.
47 Børn med i køkkenet Børnene skal instrueres i og hjælpes til at gøre arbejdet på en hygiejnisk forsvarlig måde. Husk at vaske hænder: Før madlavningen Imellem urene og rene processer Efter toiletbesøg Efter nysen og hosten Forkølede børn må ikke være med til at lave mad.
48 Rollemodeller Mig selv Kollegaer Børnene Hæng rygsækken med dine personlige holdninger og følelser udenfor døren
49 Ansvar som professionel At give børnene et sprog - tale med børnene om mad Spis / smag på det der serveres eller spis din sunde madpakke når du er sammen med børnene The little one follows the big one s example. At inddrage børnene i forskellige pædagogiske aktiviteter om mad At sikre tid, ro og nærvær i forbindelse med måltidet ML-K Photo: Finnish Heart Association
50 Maddannelse Alt det som børnene, ud over sund mæthed, får med sig fra det fælles måltid, kan kaldes for maddannelse. Hvad er det for en mad vi spiser og drikker til måltiderne? Tal med børnene om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan maden er tilberedt, og hvordan den smager. Hvordan serverer vi maden? Hvordan sidder vi sammen og spiser? Skal børnene inddrages i pædagogiske aktiviteter omkring maden og måltidet?
51 Alt om kost Nyttige links Hjemmesiden, Alt om Kost (her kan man også tilmelde sig nyhedsbrevet) Glad mad i børnemaver rside.htm Glad mad i børnemaver. Inklusiv 6 børnehæfter: "Madens historier Frugtfest Madpakkeideer Små film om mad og pædagogiske aktiviteter (
52 Hvordan kan I vejlede kollegaer og forældre i forhold til sund mad? Gælder jeres lokale mad- og måltidspolitik mad medbragt hjemmefra? Gælder den også personalet? I en institution hvor man er enig om ikke at blande sig i børnenes madpakker, siger en pædagog. Vi synes, at det er forældrene, som skal bestemme. Det er bedre, at vi oplyser forældrene om sund mad, f.eks. ved en personlig snak, og vi pædagoger gør også meget ud af at fungere som rollemodeller for børnene Hvad er jeres holdning til udtalelsen? Føler du dig ansvarlig for børnenes sundhed i børnehaven? I så fald føler du dig kompetent nok til at opfylde dette ansvar? Hvordan handler du, hvis nogle forældre eller en kollega har brug for vejledning i forhold til en sund madpakke?
53 Give hinanden input til jeres udfordringer Sid i grupper med 4-5 personer 1. I hver gruppe skal I nu bestemme hvem der skal have sparring = fokusperson 2. Nu har fokuspersonen 3 minutter til at fortælle om sin problemstilling eller udfordring. I andre lytter og stiller evt. korte afklarende spørgsmål, men I må IKKE komme med forslag til løsning 3. Alle bruger 2 minutter i stilhed til at finde 1-3 forslag til løsninger til personen i fokus 4. Til sidst får hver deltager et ½ minut til at fremlægge sine forslag til løsning af problemstillingen for fokuspersonen, som ikke må kommentere 5. Valgfrit: Fokuspersonen kan fortælle om hvordan hun/han vil gribe udfordringen an
Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune
Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 27. februar 2012 Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: 7227 6900 Web: www.altomkost.dk
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Læs mereMadkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution
Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereMadpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune
Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune...3 Formål med madpolitikken...5 Måltidet og dets opbygning...6 Måltider i dagplejen...9 Hvad får
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereMad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse
Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har
Læs mereKostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereDIGTERHUSETS KOSTPOLITIK
DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereHvorfor en kostpolitik? Vores målsætning: Råd til en god start på dagen: Børnegårdens Kostpolitik
BØRNEGÅRDENS KOSTPOLITIK REVIDRET 1 FEBRUAR 2012 Børnegårdens Kostpolitik Hvorfor en kostpolitik? I Børnegården mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet
Læs mereHvad spiser du i løbet af dagen?
Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereMad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Læs mereKostpolitik i Klokkefrøen juli 2012
Kostpolitik i Klokkefrøen juli 2012 Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereTallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en
Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en god balance mellem næringsstofferne. Dagkostforslag
Læs mereKostpjece Den centrale dagpleje
Kostpjece 2017 Den centrale dagpleje Indholdsfortegnelse Forord... 3 Mad- og måltidspolitik... 4 Mål for kosten i dagplejen... 6 Mad er andet end mad... 6 Kost og samarbejde.... 6 Daglige måltider....
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereMad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune
Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereMad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen
Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereRetningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre
Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereKOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS
KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje
Læs mereMad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse
Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse Indledning. Vi ved, at det har betydning for børns udvikling og trivsel i hverdagen, at de via ernæringsrig kost får brændstof til krop og hjerne, så de har
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereKostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers
Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Læs mere1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereLanghøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.
Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at
Læs mereDagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune
Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,
Læs mereMad- og måltidspolitik
Børnehusene Buldervang Mad- og måltidspolitik BØRNEHUSENE BULDERVANG Hvorfor en Mad- og Måltidspolitik? Hvorfor en Mad- og Måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget og nedskrevet
Læs mereKost og måltidspolitik i Daginstitutionen Tved, musik- og idrætsbørnehaven
Kost og måltidspolitik i Daginstitutionen Tved, musik- og idrætsbørnehaven Hvad vil vi med måltidet? Måltidet (specielt frokosten) er i Daginstitutionen Tved ét af de steder, hvor den faste gruppe samles,
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereØkologisk Mad i Dagplejen
Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mere