Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune
|
|
- Elisabeth Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 27. februar 2012
2 Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: Web: Mail:
3
4 Rejseholdet Alt om Kost rejseholdet hjælper kommuner med at skabe sunde mad og bevægelsesvaner i børneinstitutioner skoler, og idrætshaller.
5 Dagsorden Sund mad til vuggestuebørn og børnehavebørn Fokus på sukker og fødselsdage Morgenmad og mellemmåltider Kræsenhed/overspisning Rollemodeller Børn i køkkenet/pædagogiske aktiviteter Maddannelse Gruppedrøftelse
6 Mad og måltider for de 1-6 årige er vigtig fordi: Sunde mad- og spisevaner læres i barndommen. Børn spiser omkring halvdelen af deres kost i daginstitutionen. Mætte børn kan lettere koncentrere sig. Skærper børnenes nysgerrighed, hvad angår nye smagsvarianter og råvarer. Jævn tilførsel af vitaminer, mineraler og energi er vigtig for trivsel og humør.
7 Sund mad har stor betydning for Vækst og udvikling Risiko for sygdom Fedmeudvikling Risiko for livsstilssygdomme senere i livet Udvikling af kræsenhed og præferencer Børns viden om og erfaringer med sund mad Kostvaner senere i livet Mindske social polarisering mht. kostvaner
8 Typiske måltider i løbet af en dag for et barn er: Morgenmad hjemme eller i institutionen (20-25%) Mindre mellemmåltid i institutionen ( 5-10%) Frokost i institutionen (25-35%) Større mellemmåltid i institutionen ( 5-10%) Mindre mellemmåltid hjemme eller i institutionen ( 5-10%) Aftensmad hjemme (25-35%) I teorien er det lige meget, hvornår måltiderne placeres. Det vigtigste er, at der ikke går mere end 2-3 timer imellem
9 Anbefalinger for fødevaregrupper Frugt og grønt (bælgfrugter) Kartofler, ris og pasta Brød og gryn Fiske og fiskepålæg Kød, kødpålæg og æg Fedtstoffer Ost og mælkeprodukter Drikkevarer
10 Pointer Anbefalingerne bygger både på teori og praksis, videnskab og erfaringer Anbefalingerne er retningslinjer, som skal bruges med omtanke Mængder for mad gælder tilberedt mad og ikke den rå fødevares vægt. Kostplanlægning/menuplaner!!
11 Frugt og grønt Hvorfor er frugt og grønt vigtigt? Frugter og grøntsager bidrager med sunde stoffer, som vitaminer, mineraler og kostfibre. Der er en klar sammenhæng mellem indtag af frugt og grønt og beskyttelse mod livsstilssygdomme.
12 Frugt og grønt Bør indgå i hvert måltid. Det er billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens varer. Det skal hovedsageligt være grønsager, heraf halvdelen grove typer. Giver maden farve. Frugt og grønt pr. institutionsdag, ca.150 g (40 g 60 g) 60 g 80 g pr. frokostmåltid
13 Frosne bær: Kog frosne bær Koges pga. risiko for virusinfektionen (roskildesyge). Ved anvendelse til smoothies, dessert, på yoghurt mv. Friske frugter: Virus svækkes ved sollys og opbevaring ved stuetemperatur. Husk! At skylle frugt og grønt
14 Begræns rosiner Begræns rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Tørret frugt herunder figenpålæg kan sagtens indgå i en sund og varieret kost. Tørret frugt indeholder dog meget energi, ca. 6-7gange mere energi end i frisk frugt.
15 Vær opmærksom på At der ikke skal serveres hele nødder, mandler, popcorn, kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse ingredienser kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede.
16 Kartofler, ris, pasta o.lign. Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end ris og pasta. Der bør serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af ugen Vejledende mængde: ( ca. 75 g) 100g
17 Brød Kold frokost: Der bør altid serveres brød og udelukkende rugbrød ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød Resten bør varieres mellem fuldkornbrød og lysere brødtyper Vejledende mængde: (45 g svarende til ca. 1 skive) 85 g svarende til 1 ½ - 2 skiver
18 Fuldkorn Fuldkornsbrød er bagt på mel, hvor alle dele af kornet er taget med. Det er nemlig her de fleste fiber, vitamin- og mineraler sidder. Fuldkorn er med til at give en god fordøjelse og mætter både hurtigere og i længere tid end varianterne uden fuldkorn.
19 Brød Anvendelsen af knækbrød, skorper, tvebakker og riskager bør begrænses. Meget tyggearbejde. Fylder meget i maven og mætter ikke særlig længe. Hvis de serveres så vælg fuldkornsvarianterne Varm frokost: Der bør altid serveres brød hvis der ikke serveres kartofler, ris eller pasta
20 Fisk Fisk er rige på næringsstoffer som D- vitamin, selen, jod og n-3 fedtsyrer (fiskeolier), som er svære at få fra andre madvarer. Fisk har et højt indhold af næringsstoffer, lavt indhold af energi og mættet fedt. Varier mellem fede og magre typer.
21 Fisk Der bør mindst serveres en slags fiskepålæg til det kolde måltid Vælg hovedsagelig fiskepålæg med min. 50 g fisk/100g F.eks. sild, tun, makrel (røget/i tomat) fiskefrikadeller, sildepostej og torskerogn Vejledende mængde: (15 g) 20 g /måltid (Koldt måltid) Vejledende mængde: (50 g) 65 g / måltid (Varmt måltid)
22 Kød Kød, æg og indmad er vigtige kilder til bl.a. protein, jern og B-vitaminer. Varm frokost: Mindst et måltid om ugen med kød, hvis der tilbydes varm frokost 3-5 gange/ugen Vejledende mængde, tilberedt: (50 g kød) 65 g svarende til 2 små frikadeller
23 Kød og æg Kold frokost: Der bør mindst serveres en slags kødpålæg Vælg hovedsageligt kød- og kødpålæg med max. 10g fedt/100g Vejledende mængde: (10g kødpålæg) 15 g eller ¼ æg Æg som pålæg bør tilbydes 1 gang/ugen ved 3-5 kolde måltider/uge
24 Ost Ost som pålæg bør serveres 1 gang/ugen ved 3-5 kolde måltider/uge På brød: max 17g fedt/100g (30+) I retter kan der engang imellem bruges ost med et højere fedtindhold Vejledende mængde som pålæg: ca. (5 g) 10 g ost
25 Fedtstoffer Brug det umættede fedt, som findes i planteolier, bløde plantemargariner, minariner, humus, avokado, fisk, kerner, nødder og mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter og kød.
26 Fedtstoffer Til brødet anbefales smørelse som plantemargarine, minarine eller mayonnaise. Brug også avocadomos, humus, smørepålæg lavet af kød eller fisk eller en mager friskost som smørelse. Kold frokost: Ca. 2-3 g pr. 1 skive brød. Vuggestuebarn Ca. 2-4 g pr. 2 skiver brød. Børnehavebarn
27 Drikkevarer Mælk Under 9 mdr.: Primært modermælkserstatning 9-12 mdr.: Modermælkserstatning eller sødmælk 1-3 år: Letmælk Over 3 år: Skummetmælk, minimælk og kærnemælk Vejledende mængder Vuggestuebørn: 1,25 dl. mælk pr. dag Børnehavebørn: 1,5 dl. pr. dag
28 Søde sager og desserter Is, kiks, slik og chokolade bør ikke tilbydes som en del af hverdagsmåltidet Erstat ikke sukker med kunstige sødestoffer Sukker og honning bør udelukkende anvendes som krydderi (minus honning til børn under 1 år)
29 Sukker Det anbefales, at tilsat sukker højest udgør 10% af kostens energiindhold. Det svarer til max 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn Sukker er tomme kalorier og optager pladsen for det sunde Ingen studier har vist, at et højt sukkerindtag medfører hyperaktivitet
30 Sødet drikkevarer: er med til at vænne børn til, at alt skal smage sødt er syreholdige og skader tandemaljen
31 Råderummet I en sund og varieret kost er der plads til lidt tomme kalorier
32 4.3 Ugentligt råderum til tomme kalorier for børn 3-6 år
33 4.2 Så meget sukker er der i slik, sodavand og kage
34 Eksempel påp anvendt råderum r i børnehaven 1 lille rund vanilleis > 40 % af råderummet opbruges her i børnehaven 1 glas saftevand 1 flødebolle
35 Morgenmad Udvalg af fx øllebrød og/eller havregrød, havregryn, minimælk (til børnehavebørn) eller letmælk (til vuggestuebørn), frisk frugt og/eller grønt, fuldkornsbrød, plantemargarine og evt. mager ost
36 Mellemmåltider Formiddag Alle dage Fx fuldkornsbrød med pålæg eller plantemargarine, frugt og/eller grønt
37 Mellemmåltider De større mellemmåltider Eftermiddagens mellemmåltid kan tilpasses efter frokosten. For at skabe variation er det en god ide at tilbyde en anden type mad om eftermiddagen, end børnene fik til frokost.
38 Mellemmåltider Til alle måltider serveres grønsager og/eller frugter Vuggestuebørn har brug for brødtyper med et lavere indhold af kostfibre end større børn og voksne. Det anbefales, at vuggestuebørn spiser fuldkornsfranskbrød fx grahamsbrød og børnehavebørn fuldkornsrugbrød/fuldkornsbrød til mellemmåltidet om eftermiddagen. Giv børnene vand at drikke suppleret med mælkeprodukter.
39 Det madglade barn (madglad?) Oliver elsker mad al slags. Han kan spise kæmpe portioner. Hans far fortæller gerne at Oliver kan spise lige så meget som han selv gør. Oliver vejer helt tydeligt for meget og hvis han keder sig lidt søger han altid ud i køkkenet for at se om der ikke er lidt ekstra han kan få. Hvad betyder det, i forhold til barnets selvopfattelse, at barnet har fået en rolle?
40 Give hinanden input til jeres udfordringer Sid i grupper med 4-5 personer 1. I hver gruppe skal I nu bestemme hvem der skal have sparring = fokusperson 2. Nu har fokuspersonen 3 minutter til at fortælle om sin problemstilling eller udfordring. I andre lytter og stiller evt. korte afklarende spørgsmål, men I må IKKE komme med forslag til løsning 3. Alle bruger 2 minutter i stilhed til at finde 1-3 forslag til løsninger til personen i fokus 4. Til sidst får hver deltager et ½ minut til at fremlægge sine forslag til løsning af problemstillingen for fokuspersonen, som ikke må kommentere 5. Valgfrit: Fokuspersonen kan fortælle om hvordan hun/han vil gribe udfordringen an
41 Hvem har ansvaret? Lederen af børneinstitutionen har ansvaret for fødevaresikkerheden af den mad, som institutionen tilbereder eller serverer for børnene og derfor også for, at indretning og drift af køkkenet lever op til reglerne.
42 I tilfælde, hvor køkkenpersonalet er fraværende pga. ferie, sygdom, kursus og lign. har institutionen ansvaret for, at det vikarierende køkkenpersonale har fået den nødvendige instruktion til at kunne varetage madlavningen de pågældende dage.
43 Gevinster ved at tage børn med i køkkenet Børnene kan bl.a. tilegne sig viden om: * Hvor maden kommer fra * Grundregler for at arbejde i et køkken * Hvad sund mad er og hvordan det smager Sanselege og smageworkshops
44 Børn med i køkkenet Børnene er med til at løse en fælles opgave, de føler at de gør nytte og er betydningsfulde. Børnene får lyst til at spise mere (madmod). Børnene kan fx være med til: - at rense og udskære frugt og grønt, - at bage, at dække bord og - at blande ingredienser.
45 Vær en tydelig voksen Vær konkret, når børnene organiseres og instrueres i de opgaver, de skal løse. Det er med til at sikre overskuelighed for børnene. Hvis børnene får klare instrukser, kan de indgå i de fleste processer
46 Før I går i køkkenet med børnene, er det vigtigt, at I vurderer - hvordan det kan foregå hygiejnisk forsvarligt - om der er så meget plads i køkkenet, at I kan holde råvarer og færdig mad adskilt - hvor mange børn der kan deltage i aktiviteterne - hvilke aktiviteter der egner sig til at børnene deltager
47 Børn med i køkkenet Børnene skal instrueres i og hjælpes til at gøre arbejdet på en hygiejnisk forsvarlig måde. Husk at vaske hænder: Før madlavningen Imellem urene og rene processer Efter toiletbesøg Efter nysen og hosten Forkølede børn må ikke være med til at lave mad.
48 Børneboxen Teori om sundhed, trivsel og sundhedsfremme Eksempler på aktiviteter med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner Ideer til lege og bevægelse Opskrifter på sund mad Aktiviteter hvor Tikki Tot er på sundhedssjov
49 Rollemodeller Mig selv Kollegaer Børnene Hæng rygsækken med dine personlige holdninger og følelser udenfor døren
50 Det at være professionel vil sige, at man: - kan skille personlige og professionelle holdninger ad - er bevidst om, at man er rollemodel - har indsigt og forståelse for mad og børn - er bevidst om råderummet - skaber de bedst mulige rammer for måltidet
51 Den sociale smag Hvis min ven Hugo spiser rugbrød, vil jeg også gerne smage Det der er tilgængeligt, er det vi lærer at spise Stimulere sanserne Skabe nysgerrighed for ny mad Tilbydes børnene kun den mad de foretrækker, lægges grunden til kræsenhed Interesse for hinandens madvaner og kulturer
52 Maddannelse Alt det som børnene, ud over sund mæthed, får med sig fra det fælles måltid, kan kaldes for maddannelse. Hvad er det for en mad vi spiser og drikker til måltiderne? Tal med børnene om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan maden er tilberedt, og hvordan den smager. Hvordan serverer vi maden? Hvordan sidder vi sammen og spiser? Skal børnene inddrages i pædagogiske aktiviteter omkring maden og måltidet?
53 Gruppearbejde Hvad ønsker vi at opnåmed en mad-og måltidspolitik? Hvilke retningslinjer skal der være i forbindelse med fødselsdage der fejres henholdsvis i institutionen og hjemme hos det enkelte barn? Eks. Skal der være regler for hvilken slags mad og drikke der måserveres og er råderummet forbeholdt forældrene?
54 Gruppearbejde Hvordan kan vi voksne styrke hinanden i at være gode rollemodeller? The little one follows the big one s example. Hvordan kan vi som pædagogisk personale inddrage maden og måltidet som pædagogisk aktivitet? Eks. Borddækning, afrydning, præsentation af maden m.v. ML-K Photo: Finnish Heart Association
55 Alt om kost Nyttige links Hjemmesiden, Alt om Kost (her kan man også tilmelde sig nyhedsbrevet) Glad mad i børnemaver rside.htm Glad mad i børnemaver. Inklusiv 6 børnehæfter: "Madens historier Vegetarkost de.htm Små film om mad og pædagogiske aktiviteter (
Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune
Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 28. februar 2012 Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: 7227 6900 Web: www.altomkost.dk
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereKostpjece Den centrale dagpleje
Kostpjece 2017 Den centrale dagpleje Indholdsfortegnelse Forord... 3 Mad- og måltidspolitik... 4 Mål for kosten i dagplejen... 6 Mad er andet end mad... 6 Kost og samarbejde.... 6 Daglige måltider....
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereMad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereDe 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereKostpolitik i Klokkefrøen juli 2012
Kostpolitik i Klokkefrøen juli 2012 Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereMadpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune
Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune...3 Formål med madpolitikken...5 Måltidet og dets opbygning...6 Måltider i dagplejen...9 Hvad får
Læs mereMadkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution
Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET INDHOLD INDLEDNING... 2 BØRN, MAD OG MÅLTIDER... 4 FAKTA OM SUKKER... 5 FAKTA OM SALT... 6 FAKTA OM MEJERIPRODUKTER... 7 Ugentlig råderum til tomme kalorier for børn 3-6
Læs mereKostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
Læs mereKOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole
KOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole 1. Baggrund Hvorfor en kostpolitik i børneinstitutioner?
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereKostpolitik for Korsholm/Søften
Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereSanseSlottets Kost og måltids politik
SanseSlottets Kost og måltids politik Revideret juni 2015 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café...
Læs mereBØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK
BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej 7 2900 Hellerup Telefon: 39 62 08 60 E-mail: 37570@buf.kk.dk KOSTPOLITIK Jeg hedder Marina. Jeg kommer oprindeligt fra Rusland og har boet i Danmark siden 1993. Jeg er uddannet
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereHjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereKOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN
KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereBusters Verdens kostpolitik Orientering til forældre
Busters Verdens kostpolitik Orientering til forældre I Busters Verden har personalet og forældrerådet i fællesskab udarbejdet en vejledende kostpolitik med retningslinjer gældende for Busters Verden. Kosten
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereKOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS
KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereMad- og måltidspolitik
Børnehusene Buldervang Mad- og måltidspolitik BØRNEHUSENE BULDERVANG Hvorfor en Mad- og Måltidspolitik? Hvorfor en Mad- og Måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er en fælles vedtaget og nedskrevet
Læs mereMadmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at
Læs mereMad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen
Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereKostpolitik for Helsted Børnehus
Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereLanghøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.
Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereGuide til sundere mad i daginstitutionen
Guide til sundere mad i daginstitutionen Indhold Måltidet groft sagt, go mad side 3 Kom godt i gang Side 6 Basis på plads Side 9 Basisråvarer supplerende råvarer Side 10 Principper for madtilbud Side 12
Læs mereKostpolitik for Helsted Børnehus
Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,
Læs mere