Vedr.: Faglige selskaber for fysioterapi

Transkript

1 Bilag 1 til forslag 1 Profession og kompetence Vedr.: Faglige selskaber for fysioterapi Beskrivelse af model Baggrund Tanken om faglige selskaber for fysioterapi har udviklet sig og taget form i Danske Fysioterapeuter i løbet af de sidst par år. Der er flere formål og begrundelser for at pege på faglige selskaber som organisatorisk forankring af faglig viden, ekspertise og udvikling i fysioterapiprofessionen. Alle viser de tilbage til, at fysioterapi gennem de seneste ca. 10 år har udviklet sig med stormskridt som professionel og anerkendt sundhedsprofession. Danske Fysioterapeuter arbejder målrettet ud fra en strategi, som skal sikre professionen optimale forudsætninger for at fortsætte denne udvikling og realisere visionen om fysioterapi som evidensbaseret sundhedspraksis. Fysioterapi er i dag godt på vej med udvikling af fysioterapirelevante forsknings- og udviklingsmiljøer, med udvikling af specialer og specialister i fysioterapi, og fysioterapeuters uddannelsesniveau er løftet markant i form af mulighed for uddannelse på master-, kandidat- og ph.d. niveau. Denne udvikling er foregået i tæt og naturlig sammenhæng med, at fysioterapi som øvrige sundhedsprofessioner bliver mødt med kravet om dokumentation for, at de ydelser, som borgerne tilbydes, er effektive, af høj kvalitet og baseret på nyeste viden. Forskning relateret til fysioterapi er i samme periode øget markant nationalt og internationalt. Men målet om evidensbaseret fysioterapi er ikke gjort med, at der kommer mere forskning. Der er i tillæg hertil behov for fokus på, at forskning anvendes og bidrager til bedst mulig kvalitet for borgerne. Der er med andre ord behov for, at fysioterapeuter sikres kompetencer og tilskyndelse til at arbejde evidensbaseret bl.a. gennem adgang til relevante udviklingsmiljøer, som kan støtte og stimulere afdelinger, institutioner og den enkelte til evidensbaseret klinisk praksis. Faglig viden, ekspertise og varetagelse af særlige faglige interesser har indtil nu været organisatorisk forankret i Danske Fysioterapeuter og de såkaldte forfora og faggrupper (Bilag 1). Om fagfora og faggrupper gælder det, at de formelt er en del af Danske Fysioterapeuter, pligtige til at overholde love og kollegiale vedtægter, ligesom fagfora og faggrupper ikke selvstændigt kan indgå aftaler med myndigheder og udtale sig om sager, der kan have betydning for professionens udvikling. Fagfora og faggrupper er på dette grundlag velfungerende, og understøtter professionens udvikling positivt. Danske Fysioterapeuter og fagfora og faggrupper vurderer imidlertid, at der er behov for en videreudvikling af fagfora og faggrupper målrettet opgaveprofil og organisering med henblik på at styrke det faglige område, som forudsætning for fortsat udvikling og politisk gennemslagskraft. I tillæg til ovenstående oplever Danske Fysioterapeuter i stigende grad, at der fra sundhedsmyndighedernes og pressens side stilles spørgsmålstegn ved Danske Fysioterapeuters legitimitet, når foreningen rådgiver og udtaler sig i faglige spørgsmål. Usikkerheden begrundes i den integration af faglig viden og interessepolitik, som i dag kendetegner foreningens arbejde. Danske Fysioterapeuter og fagfora og faggrupper vurderer derfor, at der Side 1 af 9

2 er behov for i en videreudvikling af det faglige område også at forholde sig til spørgsmålet om faglig legitimitet med henblik på at sikre fortsat anerkendelse af fysioterapi. De følgende afsnit beskriver: Udviklingsproces i et langsigtet perspektiv Model for faglige selskaber for fysioterapi Økonomi Udviklingsproces Fagfora og faggrupper i et langsigtet perspektiv Set i et langsigtet perspektiv er udviklingen af fagfora og faggrupper forløbet parallelt med vidensudvikling og specialisering af fysioterapi, og fagfora og faggrupper fungerer i dag som samlingspunkt for faglig viden og ekspertise med relation til centrale fysioterapeutiske fagområder. De første faggrupper blev etableret i 1970 erne. Disse havde primært til formål at skabe en organisering, hvor fysioterapeuter med interesse for et bestemt fagfelt kunne mødes og udveksle erfaring. I 2001 blev organiseringen revideret med det formål yderligere at understøtte udviklingen af fysioterapeutiske specialer. Resultatet blev en opdeling i fagfora og faggrupper, som vi kender den i dag. Som beskrevet ovenfor er den overordnede vision, at fysioterapi som vidensområde og klinisk praksis skal basere sig på videnskabelig evidens. Danske Fysioterapeuter og fagfora og faggrupper ser derfor et behov for at videreudvikle den nuværende organisering i en retning, som i højere grad en den nuværende understøtter denne. Specifikt er der fokus på etablering af strukturer, som kan stimulere til og understøtte anvendelse af forskning i klinisk praksis. I forhold til valg af fremtidig opgaveprofil og organisering har Danske Fysioterapeuter og fagfora og faggrupper ladet sig inspirere af organisering i beslægtede fag herunder læger og sygeplejersker. Medicin har forankret faglig viden og ekspertise i videnskabelige selskaber, mens sygepleje har forankret det faglige i sygeplejefaglige selskaber. Den foreslåede model med faglige selskaber for fysioterapi er valgt, fordi betegnelsen selskab for det første er på linje med andre fags organisering, og for det andet er kommunikerbar. Selskab/society også internationalt. Hvorvidt der skal være tale om videnskabelige selskaber eller faglige selskaber er et særskilt spørgsmål. Faglige selskaber er valgt, fordi betegnelsen faglig sætter fokus på det, som fysioterapeuter gerne vil være kendt på høj faglig standard og stor interesse for fagets udvikling. Indeholdt i betegnelsen faglig er, at fagligheden skal basere sig på et videnskabeligt grundlag og have afsæt i nyeste viden og forskning. I arbejdet med model har Danske Fysioterapeuter og fagfora og faggrupper forholdt sig til faglig legitimitet. Spørgsmålet om faglig legitimitet er som nævnt indledningsvis aktuelt, fordi myndigheder og presse i stigende omfang problematiserer den tætte relation, der er i Danske Fysioterapeuter mellem rollen som formidler af faglig viden og rollen som interessevaretager. Danske Fysioterapeuter og fagfora og faggrupper har drøftet forskellige modeller, herunder spørgsmålet om, hvorvidt faglige selskaber skal etableres som en selvstændig organisation uafhængig af Danske Fysioterapeuter. Fagfora og faggrupper har i dette spørgsmål været fortaler for, at faglige selskaber etableres selvstændigt med henblik på at fremme de enkelte selskabers mulighed for en stærk faglig profil og størst mulig faglig legitimitet. Danske Fysioterapeuter har imidlertid ønsket at holde fast i den tætte relation mel- 2/9

3 lem fagfora og faggrupper og forening med henvisning til det samspil og gensidighed, der er mellem faglig viden og politisk interessevaretagelse. Danske Fysioterapeuter peger på den baggrund på en model, hvor faglige selskaber knyttes tættere til foreningen og etableres som en del af foreningen men som en selvstændig organisatorisk enhed. Dette sikrer ikke til fulde den uafhængighed, som spørgsmålet om faglig legitimitet kunne sigte på. Men det skaber en ramme for det faglige område, som noget, der håndteres i regi af faglige selskaber, og det sikrer et afsæt for, at rollen som professionens faglige talerør fremover varetages af faglige aktører og ikke af politiske aktører. Danske Fysioterapeuter begrunder videre modellen med, at der er behov for en mellemstation, som giver Danske Fysioterapeuter og faglige selskaber mulighed for at modens fagligt, organisatorisk og politisk til en eventuel større uafhængighed af hinanden, ligesom Danske Fysioterapeuter på nuværende tidspunkt vurderes at være for stor usikkerhed i forhold til mulige organisatoriske, politiske og økonomiske konsekvenser af en fuldstændig adskillelse af faglige selskaber og Danske Fysioterapeuter. Mellemstationen vurderes imidlertid ikke at lægge hindringer i vejen for, at modellen på et senere tidspunkt kan videreudvikles, så faglige selskaber etableres som selvstændige selskaber. Nedenstående skitse illustrer det samlede langsigtede perspektiv for udvikling af fagfora og faggrupper. Faggrupper i regi af Danske Fysioterapeuter Fagfora og faggrupper i regi af Danske Fysioterapeuter Faglige selskaber og interessegrupper i regi af Danske Fysioterapeuter?? Selvstændige faglige selskaber og interessegrupper Formål, opgaveprofil og organisering af faglige selskaber for fysioterapi bliver uddybet i de følgende afsnit. Model for faglige selskaber for fysioterapi Formål Et fagligt selskab kan overordnet beskrives som en sammenslutning af fagpersoner med faglig viden, ekspertise, erfaring og tilknytning til et bestemt speciale eller fagområde. Et selskab funderer sit virke på en medlemsskare, som bidrager aktivt i forhold til selskabets aktiviteter. Et fagligt selskab udgør den organisatoriske ramme, indenfor hvilken faglig viden, faglig ekspertise og faglig udvikling i relation til et bestemt speciale kan udfolde sig og bidrage til professionens udvikling. Et fagligt selskab har udover egne medlemmer en bred vifte af interessenter, som følger selskabets arbejde og lader sig rådgive vedrørende best practice for det pågældende speciale. Som eksempler på interessenter kan nævnes andre sundhedsfaglige og videnskabelige selskaber, uddannelses- og forskningsinstitutioner, sundhedsmyndigheder, ministerier og ikke mindst borgerne, som via diverse medier følger med i udviklingen på sundhedsområdet. 3/9

4 De overordnede formål med etablering af faglige selskaber for fysioterapi er, at faglige selskaber med en ændret opgaveprofil og en ny organisering i højere grad end de nuværende fagfora og faggrupper kan bidrage til: At styrke de faglige miljøer i fysioterapi, så professionens vision om evidensbaseret fysioterapi realiseres At sikre faglig legitimitet, så fysioterapi anerkendes som specialiseret og evidensbaseret professionel ydelse. Et fagligt selskab bedriver ikke forskning, men selskabet bidrager til at gøre det nemt for fysioterapeuter i praksis at anvende forskning. De faglige selskaber skaber praktiske forudsætninger for, at forskningsresultater kan implementeres i klinisk praksis, ligesom selskaberne danner en organisatorisk ramme om fysioterapeuter, som ønsker at specialisere og fordybe sig indenfor et fagområde. Faglige selskaber etableres indenfor relevante fysioterapifaglige specialer med udgangspunkt i de nuværende fysioterapifaglige specialistområder (Bilag 2). Faglige selskaber bidrager til at øge kendskabet til fysioterapi og specifikt det pågældende speciale. I relationen til det øvrige Danske Fysioterapeuter som helhed har de faglige selskaber som formål og fokus at være tæt samarbejdspartner og sikre, at alle dele af foreningen har adgang til saglig specialefaglig og videnskabelig viden og ekspertise om fysioterapi, som kan skabe det fysioterapifaglige grundlag for foreningens politiske arbejde. Opgaver Faglige selskaber for fysioterapi har som sin konkrete opgave at samle, bearbejde og formidle viden. Samling af viden sker via tætte relationer til danske og internationale forsknings- og udviklingsmiljøer. Faglige selskaber interesserer sig for viden, som bidrager til bedre kvalitet i klinisk praksis, og som inspirerer med ideer og perspektiver til udvikling af det pågældende speciale. Bearbejdning af viden henviser til faglige selskaber som et refleksionsrum, hvor forskningsviden møder praksisviden. Faglige selskaber initierer gennemgang af relevant forskningslitteratur og forskningsresultater, diskussioner af kliniske problemstillinger med henblik på at pege på betydning for kliniske praksis og behov for fremtidig forskning. Bearbejdningen munder ud i, at selskabet formulerer anbefalinger om best practice. Formidling af viden sker ved, at selskabet er aktive med relevante faglige og videnskabelige aktiviteter. Selskabet kan f.eks. drive en hjemmeside, vejlede kolleger, afholde inspirationsmøder, kurser, temadage og konferencer, publicere artikler, debatoplæg og lignende. Som særligt fokusområde har selskabet kliniske retningslinjer, som centralt redskab i forhold til anvendelse af forskning i praksis. Formidlingen har til formål at sikre, at selskabets medlemmer får nem adgang til og mulighed for at handle i overensstemmelse med anbefalinger for best practice. Men formidling af viden går ikke kun fra forskning til praksis. Faglige selskaber formidler i sin dialog med forskning også vigtig viden fra praksis til forskning med henblik på at oplyse forskningen om behov for forskning og betydning af forskning. Som særskilt formidlingsopgave har faglige selskaber til opgave at fungere som professionens faglige talerør og stille sin faglige viden og ekspertise til rådighed f.eks. når myndigheder efterspørger høringssvar, og når pressen efterspørger udtalelser vedrørende faglige spørgsmål. Endelig bidrager faglige selskaber til udvikling af relevant efter- og videreuddannelse på det pågældende specialeområde. Specialefaglig efter- og videreuddannelse har dels til formål at sikre målrettet formidling af viden og dermed bidrage til evidensbasering af praksis. Men 4/9

5 efter- og videreuddannelse har også til formål at sikre videreudvikling af specialeområdet herunder muligheden for, at fysioterapeuter udvikler formelle specialistkompetencer og opnår godkendelse som specialist i det pågældende speciale. Organisering Faglige selskaber etableres i regi af Danske Fysioterapeuter som en særlig organisatorisk enhed med relation til afdelingen Profession og kompetence. Tanken er, at faglige selskaber og Profession og kompetence skal samarbejde tæt, idet der opretholdes en tydelig organisatorisk opdeling mellem de to enheder, som gør, at formidling af faglige viden og interessevaretagelse håndteres hver for sig. Relationen mellem faglige selskaber og Profession og kompetence er samtidig en gensidig støttefunktion, idet faglige selskaber støtter Profession og kompetences arbejde med nyeste specialefaglige viden. Profession og kompetence støtter faglige selskabers arbejde med fagligt konsulentfunktion samt administrativ/sekretariatsmæssig bistand. Den interne organisering i faglige selskaber er tredelt. De specialefaglige selskaber er den centrale og bærende del af faglige selskaber. Specialerne tegner til sammen den faglige profil for professionen fysioterapi over for omverdenen. Til organisatorisk støtte for de specialefaglige selskaber etableres henholdsvis et paraplyselskab, Dansk Selskab for Fysioterapi, og en række interessegrupper. Paraply-selskabet etableres med henblik på at skabe et samlende og koordinerende led for de specialefaglige selskaber. Paraply-selskabet tegner de specialefaglige selskaber og har en overordnet og koordinerende funktioner for de faglige selskaber, ligesom paraplyselskabet har selvstændige tværgående funktioner, som f.eks. specialistordning, web-side for måleredskaber, Videnskabeligt råd, Etisk udvalg osv. Paraplyselskabet består af en bestyrelse valgt af og blandt de faglige selskaber samt en sekretariatsfunktion, som i samarbejde med Profession og kompetence varetager de daglige opgaver. Jf. de nuværende faggrupper skal det være muligt at etablere sig som interessegrupper. Interessegrupper kan enten være deciderede undergrupper til et fysioterapeutisk speciale eller en selvstændigt fagfelt, som ikke er et speciale. Økonomi Det er på nuværende tidspunkt svært at give et komplet billede af de økonomiske forhold ved faglige selskaber sammenholdt med den nuværende organisering. Følgende skal derfor ses som en skitse, som over tid vil blive mere præcis. Med den nuværende organisering er der i store træk ikke noget økonomisk mellemværende mellem Danske Fysioterapeuter. Profession og kompetence har et mindre budget til samarbejde med fagfora og faggrupper, ligesom fagfora og faggrupper får administreret medlemsregistrering i foreningens sekretariat. Fagfora og faggrupper baserer deres hele virke på særskilte kontingentindbetalinger og indtægtsgenererende aktiviteter som f.eks. kursusvirksomhed. Udgangspunktet for økonomien i faglige selskaber bygger grundlæggende på samme principper. Specialefaglige selskaber og interessegrupper baserer deres virke på kontingentindbetalinger og andre former for indtægtsgenerende virksomhed. Men det forudses, at der vil være behov for derud over at tilføre området øgede midler såvel i forhold til den forestående udviklingsproces som i forhold til permanent drift at selskaberne. I forhold til udviklingsprocessen vil der være behov for faglig og organisatorisk bistand. Udviklingsprocessen kan med fordel tilrettelægges som et projekt, og der vil være behov for en projektleder, som styrer og koordinerer processen. Der vil endvidere være behov for at 5/9

6 vedkommende giver støtte og vejledning i forhold til de nye opgaver omkring vidensudvikling, herunder udvikling af samarbejde med udviklings- og forskningsmiljøer, formidling af viden osv. En projektlederfunktion kan etableres indenfor mulighederne af en fuldtids konsulentstilling. I forhold til den permanente drift af faglige selskaber efter udvikling og etablering vil det være relevant, at de allokerede midler til projektleder for udviklingsprocessen videreføres som permanent driftsgrundlag for sekretariatsfunktionen i paraply-selskabet med henblik på at sikre relevant varetagelse af daglige opgaver. Samlet set vil der være behov for: En fuldtidskonsulentstilling Udviklingsproces Der er store individuelle forskelle mellem de forskellige fagfora og faggrupper med hensyn til størrelse, aktiviteter m.v. Groft kan de eksisterende fagfora og faggrupper opdeles i tre grupper: Fagfora og faggrupper, som allerede er i gang med en udvikling, som svarer til karakteristika for faglige selskaber. Der er kontakter til forskningsmiljøer, der drives omfattende evidensbaseret uddannelsesvirksomhed, og der arbejdes målrettet med kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Fagfora og faggrupper, som er på vej, men som efterlyser flere ressourcer, bedre vilkår for udviklingsarbejde på arbejdspladserne og formelle kompetencer til at kunne udføre udviklingsarbejde. Fagfora og faggrupper, som ønsker mere vidensudvikling, men som p.t. har svært ved at skabe rammer og vilkår for det. Der er spredte tiltag, som med bedre koordinering kunne videreudvikles. Fagfora og faggrupper har på den baggrund individuelle udgangspunkter for at blive faglige selskaber eller interessegrupper. Tanken er, at fagfora og faggrupper følger forskellige strategier i processen, som for nogens vedkommende er kortere, for andre længere. Den foreløbige proces og dialoger mellem Danske Fysioterapeuter og fagfora og faglige selskaber ser således ud: Tidspunkt Aktivitet Indhold 2008 Individuelle dialogmøder med fagfora Orientere om ide om fagligt selskab Fælles refleksioner over muligheder og udfordringer August 2009 Fælles dialogmøde med alle fagfora og faggrupper Oplæg fra DASYS Tilbagemelding på første individuelle dialogmøder Drøftelse af første udkast til model for faglige selskaber (grundnotat) herunder skitser til faglige selskaber 6/9

7 Efterår 2009 Forår 2010 Status og drøftelse af model og overordnet organisering Drøftelse af plan for det videre forløb Nedsættelse af baggrundsgruppe Sommer 2010 Efterår 2010 Vinter 2010/ 2011 Bestyrelsesmøder i fagfora og faggruppers bestyrelser og på generalforsamlinger Fælles dialogmøde med fagfora og faggrupper Møder i baggrundsgruppen Repræsentantskabsmøde Fælles dialogmøde med fagfora og faggrupper Drøftelser af model for faglige selskaber bl.a. på baggrund af revideret grundnotat Revision af grundnotat og oplæg til repræsentantskabsmøde Forberede næste dialogmøde med fagfora og faggrupper Udkast til model for faglige selskaber drøftes Tilbagemelding fra repræsentantskabsmøde og plan for videre forløb Det vurderes, som nævnt ovenfor, nu opportunt at tilrettelægge den videre proces frem mod etablering af faglige selskaber indenfor rammerne af et projekt. Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse vil projektejer for et sådant projekt. 7/9

8 Bilag 1 Oversigt over nuværende fagfora og faggrupper Danske smerte og fysioterapi Fagforum for børnefysioterapi Fagforum for geronto-geriatrisk fysioterapi Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Fagforum for hjerte- og lungefysioterapi Fagforum for idrætsfysioterapi Fagforum for muskuloskeletal fysioterapi Fagforum for onkologisk fysioterapi Fagforum for palliativ fysioterapi Fagforum for psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi Fagforum for rådgivende fysioterapeuter i sundhedsfremme, forebyggelse og ergonomi Faggruppen for akupunktur Faggruppen for bassinterapi Faggruppen for lymfødembehandling Faggruppen for medicinsk træningsterapi Faggruppen for mekanisk diagnostik og terapi (McKenzie) Faggruppen for neurologisk fysioterapi Faggruppen for voksne udviklingshæmmede 8/9

9 Bilag 2 Oversigt over nuværende fysioterapifaglige specialistområder Geronto-geriatri Idrætsfysioterapi Muskuloskeletal fysioterapi Neurologi Psykiatri og psykosomatik Pædiatri Rehabilitering Sundhedsfremme og forebyggelse Hjerte- og lungefysioterapi 9/9