Ikke alle sar er synlige

Transkript

1 Ikke alle sar er synlige Et ergoterapeutisk, kvalitativt studie af aktivitetsproblematikker hos soldater med PTSD og ergoterapeutiske behandlingsmuligheder Bachelorprojekt University College Nordjylland Eva Boel Graversen, Maja Riisberg, Mai-Britt Tetsche Jensen, Louise Mønsted Andersen E07v, 7. semester Vejleder: Stinne Bruhn Olsen Ekstern vejleder: Merete From Jeppesen Aflevering: Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af

2 Resume Uddannelsessted: University College Nordjylland Hold: E07v Titel: Ikke Alle Sår er Synlige Nøgleord: PTSD, posttraumatisk belastningsreaktion, ergoterapi; soldater, (krigs)veteraner, behandling aktivitet, Tværfagligt samarbejde. Problemformulering: Hvordan oplever hjemvendte soldater med PTSD dét at have aktivitetsproblematikker i hverdagen? - Og hvordan kan ergoterapi bidrage til behandling af hjemvendte soldater med PTSD? Resumé: Tidligere undersøgelser af veteraner med posttraumatisk Stress Disorder (PTSD) har vist, at disse veteraner oplever aktivitetsproblematikker i deres hverdag. Formålet med dette projekt var at undersøge aktivitetsproblematikker hos danske veteraner med PTSD, og hvordan disse påvirker deres hverdag, samt hvordan ergoterapi kan bidrage til behandlingen. Desuden ønsker vi at skabe yderligere viden indenfor området. I dette projekt har vi brugt en kvalitativ metode med en fænomenologisk tilgang og hermeneutiske fortolkninger. Tre individuelle interviews, der omfattede to (veteran) deltagere med PTSD og en ergoterapeut med erfaring indenfor behandling af PTSD, blev gennemført. Soldaterne beskrev, at de oplever aktivitetsproblematikker indenfor både personlige og sociale aspekter i deres liv. Dette oplever de, at de har svært ved at stole på andre, svært ved at omstille sig til livet efter hjemkomst, svært ved at færdiggøre aktiviteter og har apatisk opførsel overfor andre. Videre opbygger de facader for ikke at vise følelser og oplever en utryg hverdag ved mangel på struktur. Ergoterapeuten beskriver mange af de samme aktivitetsproblematikker og behandlingsmuligheder hos hendes patienter, hvorfor vi sammenholder hendes og soldaternes udtalelser. Konklusionen af sammenholdelsen er, at den ergoterapeutiske behandling vil være gavnlig for veteraner med PTSD. Forfattere: Eva Boel Graversen Maja Riisberg Mai-Britt Tetsche Jensen Louise Mønsted Andersen Kontaktperson: [email protected]

3 Abstract Education institution: University College Nordjylland Class: E07v Title: Not All Wounds Are Visible Keywords: PTSD, Post Traumatic Stress Disorder, Occupational Therapy, (war) veteran, soldiers, rehabilitation, activity; teamwork, cooperation, interdisciplinary work Problem definition: How do veteran soldiers with PTSD experience activity problems in everyday life? - And how can occupational therapy contribute to the treatment of veterans with PTSD? Abstract: Previous studies of veteran soldiers with Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) have shown that these veterans experience occupational performance issues in their everyday lives. The purpose of this project was to study occupational performance issues that Danish soldiers with PTSD experience, and how these issues affected their everyday lives, and how occupational therapy can contribute to the treatment of the veterans with PTSD. Furthermore, we want to create additional knowledge in the area. In this project, we used a qualitative method with a phenomenological approach and a hermeneutic interpretation. Three individual interviews, which involved two veteran participants with PTSD and an occupational therapist with experiences of the treatment of PTSD, were conducted. The soldiers described that they experience occupational performance issues regarding both personal and social aspects of their lives. They experience difficulties in areas such as: relying on others, difficulties in adjusting to life after returning to Denmark, completing activities, and apathetic behaviour towards others. Furthermore, they have built up facades so as not to show their emotions, and they are experiencing an insecure existence with a lack of structure. The occupational therapist describes several of the same occupational performance issues and methods of treatment of her patients which is why we compare and analyze the opinions of the veterans with those of the occupational therapist. The conclusion of the comparison is that occupational therapy treatment will be beneficial to veteran soldiers with PTSD. Authors: Eva Boel Graversen Maja Riisberg Mai-Britt Tetsche Jensen Louise Mønsted Andersen Contact person: [email protected]

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund Emnets relevans i et samfundsperspektiv PTSD Nuværende behandling Ergoterapeutisk relevans Problemformulering Teoretisk tilgang Metode Videnskabsteoretisk tilgang Undersøgelsesmetode Metode til indsamling af data Materiale Interviewguide Interviewsituationerne Etiske overvejelser Transskription Analysestrategi Analyse Præsentation af deltagere Soldaterne Aktivitetsproblematikker Behandling Ergoterapeuten Aktivitetsproblematikker Behandling Opsummering af fund

5 6.5 Sammenholdelse og diskussion af fund Konklusion Diskussion Diskussion af teori Diskussion af metode og analysestrategi Perspektivering Formidling Forfatteransvarlig Referenceliste Bilagsliste

6 1.0 Baggrund Projektet indledes med et baggrundsafsnit, hvor emnets relevans i et samfundsmæssigt perspektiv beskrives. Derefter skildres både det historiske og nuværende billede af Post Traumatic Stress Disorder (PTSD) både overordnet og direkte relateret til PTSD hos hjemvendte soldater. Til slut beskrives den ergoterapeutiske relevans. 1.1 Emnets relevans i et samfundsperspektiv Danmark er det land, der mister flest soldater i Afghanistan set i forhold til indbyggertal (1). Gennem de seneste år har ca danskere været udsendt i henholdsvis Irak, Afghanistan og på Balkan. Blandt de udsendte danske soldater ses en stigning i antallet, der udvikler psykiske lidelser, især i form af PTSD (2), som påvirker soldaterne i forhold til deltagelse i hverdagslivet og i sociale aktiviteter ((3, s. 28, 29-31), (4, s )). I USA og Canada beskrives PTSD som et samfundsmæssigt problem ((5, s. 2), (4, s. 221)), hvor udgifterne blandt andet omfatter tab af arbejdsevne, sygemeldinger, somatisk behandling og pensioneringer ((6, s. 2143), (7, s. 427, )). Problematikken består i, at hjemvendte soldater med PTSD har svært ved at finde og varetage et job, samtidig med at de har et større forbrug af de primære sundhedsydelser. Det større forbrug kan skyldes, at hver tredje hjemvendte soldat med PTSD ikke kommer i behandling, hvilket kan medføre en forværring af lidelsen (8, s. 31). Samtidig ses det i det danske samfund, at psykisk sygdom samlet set koster mere end 30 mia. kr. årligt. Alene udgifter til de personer, som fik tilkendt førtidspension i 2008 grundet en psykisk lidelse, løb op på 1 mia. kr. (9, s. 7). Figur 1 viser, at 50 % af alle, der fik tilkendt førtidspension i 2008, fik den tilkendt på baggrund af en psykisk lidelse, hvilket er en af årsagerne til den store samfundsmæssige udgift (9, s. 3). Ifølge Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet har mennesker med sindslidelser behov for særlig hjælp til at få et meningsfuldt liv. Samfundet besidder et ansvar for at give sindslidende mennesker tilbud om behandling, og dermed give større potentiale for et meningsfuldt liv, hvor de bliver tilbudt de samme muligheder som andre mennesker. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind i sygdomsforløbet, da uopdagede problemer hos en langtidssygemeldt kan resultere i nedsat livskvalitet, samt i risiko for at helbredet forværres, når den sygemeldte ikke er i stand til at gennemføre sit job, sine hverdagsaktiviteter eller aktiveringstilbud (10, s. 4-5). 3

7 Figur PTSD PTSD har længe været en kendt lidelse og er især beskrevet i tilknytning til krige. Nogle af de første beskrivelser af tilstanden blev beskrevet under første verdenskrig, hvor den blandt andet blev betegnet som granatchok. Det var først efter Vietnamkrigen, at diagnosen PTSD begyndte at tage sin nuværende form, da man blev opmærksom på, at mange amerikanske soldater beskrev enslydende symptomer ((11, s. 427), (12, s. 163)). I 1980 blev der opstillet nogle klare diagnostiske kriterier for PTSD i The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), som i dag er reviderede og opdaterede i DSM-IV. I Danmark arbejdes primært ud fra International Classification of Diseases (ICD- 10), som er World Health Organisation s (WHO) internationale klassifikation af sygdomme, under betegnelsen posttraumatisk belastningsreaktion (11, s. 427), (bilag 1). Diagnosen PTSD er ofte kædet sammen med en lang række andre psykiske lidelser såsom misbrug, depression, personlighedsforstyrrelser og angstlidelser ((13), (14, s. 375, s. 403)). Under langvarige forløb af PTSD vil mange, én eller gentagende gange, udvikle depressioner, og mange vil ændre personlighed, hvormed de kan blive irritable, fjendtlige, mistroiske og få tendens til social tilbagetrækning (11, s. 428). Det er ofte svært at skelne mellem PTSD og depression (15, s. 598), og hos soldater med PTSD er depression den mest udbredte komorbide diagnose, efterfulgt af alkoholmisbrug og antisociale forstyrrelser (16, s. 166). 4

8 I Danmark er PTSD mest udbredt blandt grupper af flygtninge og asylansøgere på grund af oplevelser i forbindelse med krig, forfølgelse og tortur (17). PTSD ses dog også i stigende grad hos hjemvendte soldater, som har været udsat for eksempelvis direkte beskydning, set kammerater blive såret, haft nærkontakt med fjenden eller haft nærdødsoplevelser (18). Arbejdsskadestyrelsen anslår, at antallet af anmeldte psykiske lidelser fra Forsvarets egne ansatte i perioden 2001 til 2007 er næsten firedoblet. Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) beskriver også, at de oplever en voldsom forøgelse i antallet af soldater med PTSD (2). I flere artikler nævnes det, at mange af de hjemvendte soldater ikke opsøger behandling eller tager imod de tilbud, de får. Ofte er begrundelsen, at de er bange for stigmatisering og bange for at åbne op over for det sundhedsfaglige personale ((4, s. 222), (19, s )). I hverdagen har PTSD stor betydning for den enkelte, og grundet symptomerne ved PTSD får soldaterne ofte problemer med at udføre hverdagens aktiviteter ((3, s. 28, 33), (4, s. 221), (20,s. 770)). I 2009 blev PTSD-Foreningen oprettet i Danmark for at udbrede kendskabet til PTSD, og for at hjælpe de berørte og deres pårørende. Dette medvirker til et øget fokus på lidelsen, og afspejler samtidig et stigende behov for at have et samlingssted og et forum, hvor mennesker med PTSD kan udtrykke deres meninger, følelser og holdninger om deres sygdom, historie og behandlingsforløb (21). Et halvt år efter soldaternes hjemkomst sender Forsvaret dem et spørgeskema, hvorefter psykologer kigger på besvarelserne. Derudover tilbydes alle soldater en samtale med en psykolog, umiddelbart efter de er kommet hjem (22). I artiklen Mange hjemvendte til psykolog, beskrives det, hvordan Forsvaret i 2007 sendte over breve ud til tidligere soldater med tilbud om psykologhjælp, og 167 tidligere udsendte tog herefter imod tilbuddet (23). 16 % af de hjemvendte soldater antages at ville udvikle PTSD, hvilket svarer til, at der ud af de modtagere, vil være soldater med PTSD. Derfor kan det udledes, at der er mangelfuld kommunikation mellem de hjemvendte soldater og Forsvaret (24). Der er en del diskussion om, hvad der kan forårsage denne stigning i antallet af personer med PTSD. En årsag kan være, at den nuværende behandling ikke opfylder den enkeltes behov for rehabilitering, og at det derfor skal overvejes, hvilke suppleringsforslag eller ændringer der kan foretages for at imødekomme behandlingsbehovet ((4, s.221), (8, s ), (25, s. 12)). Øvrige årsager kan være, at soldaterne ikke bliver forberedt tilstrækkeligt, inden de drager i krig (26, s. 324), eller at krigene bliver mere voldsomme og brutale (1). 5

9 1.3 Nuværende behandling Traditionelt set er det psykiatere og psykologer, der arbejder med PTSD, og i behandlingen af PTSD anses antidepressiva og samtaleterapi for at være de primære behandlingsmetoder. Antidepressiva kan kun gives i en kortere periode, idet mennesker med PTSD har en øget risiko for at udvikle misbrug, samt at disse påvirker de kognitive funktioner (11, s. 428). Da det er væsentligt for personer med PTSD at åbne op omkring det oplevede (12, s. 164), søger man gennem kognitiv terapi at lægge vægt på, hvilke tanker den enkelte gør sig om de angstprægede situationer. Med afsæt i dette forsøger man at påvise, at det ikke er situationen i sig selv, der skaber angsten, men at det er den enkeltes egen fortolkning af situationen som værende farlig (14, s. 377). Videre søger man, i den psykiatriske behandling, at lære mennesker med PTSD at blive bedre at håndtere ubehagelige følelser. Man søger også, at lære dem at mindske den fysiske stresstilstand, der kan være til stede, og som forværres i forbindelse med en genoplevelse af traumet (11, s. 428). For at opnå den bedst mulige behandling er det vigtigt, at intensiteten af behandlingen tilpasses graden af PTSD. Under tilrettelæggelsen af behandling er det derfor vigtigt at se på den enkelte, samt at vurdere dennes behandlingsbehov for at opnå de bedste resultater ((27, s. 1059), (8, s )). Et tidligere bachelorprojekt har påvist, at nogle ergoterapeuter ikke benytter sig af egentlige ergoterapeutiske metoder i forbindelse med udredning og behandling af mennesker med PTSD. I projektet er der stor forskel på, hvilke referencerammer der blev anvendt hos de givne ergoterapeuter, og der foreligger ikke retningslinjer for, hvilke metoder der kan bruges (28, s. 9-10). 1.4 Ergoterapeutisk relevans I ergoterapi er der fokus på sammenhængen mellem menneskets sundhed og aktiviteter. Forskning viser, at sundhed er stærkt påvirket af, hvad vi som enkelte individer gør, arbejder og beskæftiger os med i vores dagligdag. Evnen til at kunne kontrollere sit eget liv indikerer graden af følelse af sundhed i dagligdagen (29, s. 33). En rapport fra Brøndby Kommune fastslår, at der i denne kommune lever flere hundrede mennesker med PTSD. Projektets ledende ergoterapeut indgår i et tværfagligt team, hvis primære opgave er at lave fremtidige handleplaner. Disse handleplaner skal inkludere mangesidig aktivitet, der skal hjælpe denne gruppe og deres familier. Flere undersøgelser bekræfter, at selv svært PTSD-ramte personer kan profitere af aktivitet i forhold til lidelsens symptomer. (25, s. 12). Et af symptomerne ved PTSD er undgåelsesadfærd (bilag 1), hvor der ses en tendens til emotionel afstandtagen til omgivelserne, hvilket især kan påvirke forholdet til venner og nære familiemedlemmer. Disse kan ofte føle sig afvist af personen med PTSD (3, s. 28), og kan opfatte vedkommende som 6

10 tilbagetrukken. Mennesket med PTSD kan have så stærke symptomer, enten udadreagerende eller indadreagerende, at symptomerne kan overføres til de nære omgivelser, som kan være dennes egen familie, hvilket også benævnes som sekundær PTSD (20, s. 770). Hos mennesker med PTSD ses der oftest aktivitetsproblematikker i forhold til daglige og sociale aktiviteter gennem deres roller og omgivelser. De daglige aktiviteter påvirkes, da personer med PTSD ofte oplever en nedsat lyst til at deltage i aktiviteter, som de tidligere fandt meningsfulde, og de oplever nedsat livskvalitet ((3, s. 28), (11, s. 435)). Der ses også problemer med koncentrationsbesvær, nedsat stresstolerance og søvnforstyrrelse, hvilket kan påvirke personen med PTSD (11, s. 435), (bilag 1). Da PTSD ofte også medfører irritabilitet og overfølsomhed over for høje lyde, trange rum, steder med mange mennesker, mørke korridorer eller lignende, undgår de ofte sociale begivenheder og daglige gøremål. Symptomerne fra PTSD medfører derfor ofte, at personer, der lider af diagnosen, oplever problemer med at udføre vante aktiviteter (3, s. 27, 28). Der er foretaget videnskabelige undersøgelser, der påviser, at nogle af de største aktivitetsproblematikker hos de hjemvendte soldater er, at de enten har svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet (7, s. 428, 434), eller også begraver de sig meget i deres arbejde (3, s. 29). Videre har nogle mennesker med PTSD en tendens til at isolere sig i hjemmet, hvormed deres sociale netværk nedbrydes (3, s. 28), og der kan opstå problemer i ægteskabet ((4, s. 221), (20, s. 766)). Ovenstående litteratur peger på, at der er et videnshul i forhold til hjemvendte soldaters egen oplevelse af at have PTSD, og om hvorvidt ergoterapi kan bidrage til behandlingen. Vi ønsker at undersøge og forstå soldaternes egne oplevelser af deres aktivitetsproblematikker i hverdagen og deres behandlingsforløb, for derigennem at skabe en beskrivelse og en senere fortolkning af disse. Herefter undersøger vi ergoterapeutiske behandlingsmuligheder for til sidst at sammenholde fundene fra de aktivitetsproblematikker og behandlingsmuligheder, som to soldater og en ergoterapeut beskriver. Ud fra de førnævnte problematikker har vi fundet frem til nedenstående problemformulering. 2.0 Problemformulering Hvordan oplever hjemvendte soldater med PTSD dét at have aktivitetsproblematikker i hverdagen? - Og hvordan kan ergoterapi bidrage til behandling af hjemvendte soldater med PTSD? 7

11 3.0 Teoretisk tilgang I dette afsnit vil vi gøre rede for vores anvendelse af den teori, som vi senere vil benytte i analysen. For at undersøge hvordan PTSD kan påvirke den daglige aktivitetsudøvelse hos hjemvendte soldater, benytter vi os af den ergoterapeutiske model Model Of Human Occupation (MOHO). Vi anvender hovedsageligt begreberne vilje, vane og udøvelseskapacitet. Vi har en formodning om, at vilje, vane og udøvelseskapacitet bliver påvirket af en funktionsnedsættelse. Sker der en ændring i disse, har mennesket en evne til at kunne adaptere sig til nye aktivitetsmønstre. Ud fra MOHO tolkes funktionsnedsættelse som tabet af evne og følelse af kapacitet i udøvelsen af meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Ifølge MOHO er viljen til aktivitet drevet af de individuelle tanker og følelser, og denne dækker over følelsen af egen handleevne, værdier, personlig overbevisning, interesse, glæde og nydelse. Når man ser på viljen, søger man derfor at finde en forklaring på motivationen for valg af aktiviteter hos den enkelte (30, s ). Når mennesket oplever en funktionsnedsættelse, påvirkes dets følelse af handleevne. Herunder er følelsen af personlig kapacitet, som er den selvvurdering, man har om sine egne evner, og oplevelsen af egen virkekraft, som er tankerne om den effektivitet, hvormed man opnår sine mål i livet. En funktionsnedsættelse kan ændre menneskets syn på sig selv, hvormed man lever ikke op til den ønskede følelse af kapacitet og virkekraft. Videre påvirker følelsen af handleevne motivationen til at foretage sig noget (30, s. 48). Som menneske har man en følelse af forpligtelse over for sig selv og sine omgivelser. Man har en stærk følelsesmæssig tilbøjelighed til at følge det, der af sig selv og omgivelserne, opfattes som de rigtige måder at handle på (30, s ). Vaner kan defineres som tillærte tendenser til at handle på bestemte måder i kendte omgivelser eller situationer. Der er altså tale om gentagelsesmønstre i hverdagslivets aktiviteter. I vanerne ligger også andres forventninger til de roller, den enkelte indtager i en given aktivitet, og rollerne påvirker adfærden (30, s. 21). Vi har en forventning om, at der kan ske ændringer i vanemønsteret, når et menneske får en funktionsnedsættelse. Genkendeligheden i hverdagens aktiviteter kan forsvinde, og man må tilpasse sig og danne nye mønstre. Gary Kielhofner definerer begrebet internaliserede roller, som når en person påtager sig en identitet, tankegang og handling, som tilhører den pågældende rolle (30, s.21-22, 76). Det vil sige, at man igennem handlemønstre og erfaringer identificerer sig med de forventninger, som omgivelserne stiller til ens givne rolle. Det er altså menneskets subjektive oplevelse, der er med til at definere roller i samspil med omgivelsernes forventninger (30, s ). 8

12 En person med en psykisk lidelse, hvilket ifølge MOHO betegnes som en ikke-synlig funktionsnedsættelse, kan have vanskeligheder med at udføre forskellige roller i forbindelse med arbejdslivet. Når et behandlingsforløb startes op, kan personen med PTSD blive pålagt en sygerolle, hvor det blandt andet forventes, at man indretter sig efter behandlerens, samt det øvrige sundhedspersonels, råd og vejledning for at kunne få det bedre. Endvidere kan det, i forbindelse med en langtidssygdom, blive pålagt at udvise føjelighed, når man befinder sig i sygerollen (30, s.81). Funktionsnedsættelser kan være medvirkende til, at man selv påtager sig en sygerolle, hvorfor evnen til at varetage et job ikke længere er forenelig med egne forventninger eller forventningerne fra omgivelserne (30, s ). Det kan endvidere være svært for individet at skulle omdefinere rolleforventningerne til sig selv, imens det også skal forholde sig til at have en ikke-synlig funktionsnedsættelse. Dette kan medføre, at omgivelserne kan opfatte personen, som en, der spiller syg, og derfor får denne oplevelsen af at besidde en afvigende rolle (30, s ), samt at der opstår tab af roller, som denne førhen ikke havde problemer med at udfylde. Den pågældendes udøvelseskapacitet, som er evnen til at udføre aktiviteter, stemmer derfor ikke overens med omgivelsernes eller egne forventninger til også fremover at kunne udfylde ønskede roller (30, s. 80). Uden tilstrækkelige roller mangler mennesket identitet, formål og struktur i hverdagslivet. En væsentlig rolle i voksenlivet er at have et arbejde, hvilket ofte er med til at forme og skabe mening i hverdagen (30, s. 81). Begrebet udøvelseskapacitet benyttes til at forstå, hvordan en begrænsning af aktivitetsudøvelse og funktioner opleves og kan påvirke den enkeltes præstationer. Den vurderes ud fra, at evnen til at udføre aktivitet, eller vanskeligheden ved det, er skabt af disse komponenter og den subjektive oplevelse (30, s. 86). Alle omgivelser byder på et antal muligheder, ressourcer, krav og begrænsninger. Hvordan disse påvirker den enkelte persons adfærd, afhænger af dennes aktuelle værdier, interesser, følelse af handleevne, roller, vaner og udøvelseskapacitet. Når omgivelserne stiller krav, der ligger under kapaciteten, kan det resultere i en negativ effekt og kedsomhed. Hvis kravene derimod overstiger kapaciteten, kan det fremme nervøsitet og mindske troen på sig selv (30, s ). Aktivitetsidentiteten betegner en sammensat følelse af, hvem man er, og hvem man ønsker at være som aktivitetsvæsen. Det er en følelse, der er skabt af aktivitetsdeltagelsen gennem livet, hvilket er en persons involvering og engagement i forskellige aktiviteter. Oplevelsen af aktivitetskompetence, som afspejler aktivitetsidentiteten, afgør, om mennesket kan opnå aktivitetsadaptation. Aktivitetsadaptation er opbygningen af en positiv aktivitetsidentitet og aktivitetskompetencen (30, s ). Når en person lider af en psykisk invaliderende lidelse som PTSD, hvor store dele af selvet på- 9

13 virkes, kan aktivitetsidentiteten påvirkes i en negativ retning, således at personen ikke længere har en fornemmelse af, hvem man er, og hvor man vil hen (30, s. 128). Når der arbejdes ud fra MOHO, anvendes begreberne fra denne til at identificere aktivitetsproblematikker. De oplysninger, man får, bruges i indsamlingen som rettesnor til at arbejde klientcentreret. Der skabes målsætninger for behandlingsforløbet, hvilke sættes ud fra den enkeltes situation og ønsker. Hver person ses altså som et unikt individ, hvorfor det er vigtigt at tilpasse forløbet til den enkelte (30, s ). 4.0 Metode I dette afsnit redegøres der for valg af videnskabsteoretisk tilgang i undersøgelsen, hvorefter der redegøres for overvejelser i forbindelse med udvælgelse af deltagere, samt udformningen af interviewguiden. Derudover redegøres der for metodiske og etiske overvejelser, samt de valg vi har foretaget i forhold til indsamling og bearbejdning af datamateriale. 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang Dette projekts undersøgelse beskæftiger sig inden for det humanvidenskabelige felt. Indenfor den humanistiske tilgang arbejdes der med mennesket som subjekt, og altså som et tænkende, følende, handlende og kommunikerende væsen. Der arbejdes dermed ud fra et ideografisk forskningsideal, hvor individet sættes i centrum; Målet for forskningen er at give en så nøjagtig og udtømmende redegørelse som muligt for det enkelte tilfælde, en redegørelse, der netop søger at gribe fænomenet i dets individualitet, snarere end i dét, det har fælles med andre. (31, s. 29). Vi har benyttet os af et fænomenologisk studiedesign, da vi har søgt at udforske deltagernes levede erfaringer. I den fænomenologiske tilgang søger man dermed efter menneskets egne oplevelser, og hvad der er virkeligt for den enkelte. Fokus er på, hvordan man erkender sin livsverden, og fordrer dermed til refleksion over de valg, man tager. Steinar Kvale og Svend Brinkmann siger om dette: Når det drejer sig om kvalitativ forskning, er fænomenologi i almindelighed et begreb, der peger på en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. (32, s. 44). Vi har ønsket at beskrive, hvordan soldater med PTSD oplever fænomener i deres livsverden, med fokus på aktivitetsproblematikker og behandlingstilbud, samt en ergoterapeuts holdning til, hvordan ergoterapeutisk intervention kan bidrage til behandlingen af mennesker med PTSD. 10

14 Selv om vi har bestræbt os på at arbejde ud fra en fænomenologisk tilgang, og dermed forsøgt at holde beskrivelser fri af vores forforståelse, har vi været opmærksomme på, at de til enhver tid har kunnet påvirke eller misfarve vores tolkninger (33, s. 47). Efterfølgende har vi anlagt en hermeneutisk, fortolkende tilgang til problemformuleringen, idet vi har anvendt vores teori til at forstå og fortolke de fænomener, deltagerne oplever. Dermed har vi søgt at skabe meningssammenhænge og forståelse for, hvad PTSD kan betyde for udvikling af aktivitetsproblematikker. Når man benytter sig af et interview, lægges der - set ud fra de hermeneutiske videnskabelighedskriterier - vægt på følsomhed frem for præcision, og intervieweren skal derfor være opmærksom på modsigelser, udsagn og usikkerhed. Dermed skabes fortolkninger frem for objektive målinger (33, s. 45). 4.2 Undersøgelsesmetode I belysningen og besvarelsen af problemformuleringen har vi benyttet et kvalitativt forskningsstudie, idet vi har ønsket at afdække menneskers livsverden (32, s. 19), samt at udforske et fænomen i dybden (33, s.23). Vores hovedvægt har været på den information, vi har kunnet få fra de personer, som har erfaringer omkring vores emne. Det kvalitative studie er egnet til at undersøge, hvordan mennesker oplever og reflekterer over deres egen situation. Denne type studie bruges til at få viden om personers handlinger, udsagn, intentioner og perspektiver (33, s. 19). Da vi ikke har fundet brugbare forskningsresultater omkring vores emne, har vi valgt det kvalitative studie til at udforske området eksplorativt. Styrken ved at anvende denne type studie til vores emne har været, at vi har ladet os inspirere af den fænomenologiske tilgang, som har tilladt os at gå i dybden på et smalt område og forsøgt at tage udgangspunkt i den enkeltes oplevelse for herefter at fortolke ud fra en hermeneutisk tilgang (33, s. 19). Den kvalitative forskningsproces er kendetegnet ved fleksibilitet, hvorfor vi som forskere har haft mulighed for at korrigere fokus undervejs i processen, efterhånden som vi har indsamlet ny viden; Som forskere har vi rett og plikt til å lære av våre erfaringer, og til å korrigere kursen i prosjektet i samsvar med det vi erkjenner underveis. (34, s. 74). Dette har også medvirket til, at problemformuleringen undervejs i processen har kunnet blive mere præcis (34, s. 74). En ulempe ved det kvalitative studie er, at det kan være svært at generalisere ud fra, idet så få personer interviewes, og disses holdninger er subjektive. Det kan dermed være svært at vurdere reliabilitet og validitet i de kvalitative studier, da det undersøgte fænomen ikke er stabilt, men dynamisk (33, s. 31), og ofte kan man ikke vide, om udsagn fra én person kan udelukke alternative forklaringer (33, s. 45). Anselm Strauss og Juliet Corbin har omdefineret generalisationsbegrebet, så det kan bru- 11

15 ges af kvalitative forskere. I stedet for at generalisere til befolkningsgrupper, generaliseres der til de betingelser, der udløser en specifik reaktion. Hvis der opstår nye betingelser, mener de, at generalisationsområdet er blevet udvidet (33, s. 45). Det er vigtigt at have in mente, at forskeren selv bliver en del af studiet, idet denne på forhånd har en forforståelse angående fænomenerne og deltagerne. Man skal ikke prøve at eliminere dette, men huske at identificere påvirkningen og drøfte betydningen af denne (34, s ) Metode til indsamling af data Vi har fundet vores litteratur til baggrunden gennem en systematisk litteratursøgning i tidsskrifter, bøger og databaser (bilag 2), og vi har lavet kritisk litteraturlæsning på tre af artiklerne (bilag 3). Vi har valgt at interviewe to hjemvendte soldater med diagnosen PTSD og en ergoterapeut med erfaring inden for behandling af mennesker med PTSD. Vi har indsamlet viden til interviewene ved, at soldaterne forud for interviewet har fået tilsendt et engangskamera og en logbog. Deltagerne skulle bruge kameraet og logbogen til, i en uge, at beskrive og illustrere de daglige aktivitetsproblematikker, når de opstod. Disse informationer, samt dataindsamlingen, har vi anvendt til at forme temaerne til interviewguiden ud fra. Interviewene af deltagerne er foregået enkeltvis, da vi har søgt at beskrive og forstå temaer og aktivitetsproblematikker i den enkelte soldats hverdag, samt en ergoterapeuts behandling af PTSD. Vi har ønsket at undersøge den daglige livsverden ud fra soldaternes egne perspektiver og ergoterapeutens erfaring med aktivitetsproblematikker og behandling indenfor PTSD. Samtidig har vi ønsket at fortolke betydningen af disse, hvorfor vi har benyttet os af et semistruktureret forskningsinterview (32, s. 19, 45). I forbindelse med brugen af et semistruktureret forskningsinterview er der forskellige parametre, vi har været opmærksomme på. Forskningsinterviewet er baseret på dagliglivets samtaler, men er ikke en samtale mellem ligestillede parter, da intervieweren definerer og strukturerer situationen (32, s. 19). Derfor har vi valgt at indtage forskellige roller under de forskellige interviews, hvilket beskrives under afsnittet Interviewsituationen. Som forsker skal man være opmærksom på nogle af de kendetegn, der er ved den kvalitative forskning, såsom åbenhed og intimitet. Hvis der ikke er klare rammer for disse, kan dette være medvirkende til, at deltageren kan ende med at sige ting, som denne senere vil fortryde (32, s. 92). Da der ikke findes standardiserede procedurer omkring det kvalitative interview, har vi benyttet os af muligheden for at tilpasse vores interviewguide til hver enkelt deltager. Dette har krævet stor forberedelse, hvor vi blandt andet har sendt logbøger og et engangskamera ud til de hjemvendte soldater. Disse redskaber skulle deltagerne benytte i en uge for at beskrive og illustrere de daglige aktivitets- 12

16 problematikker. Informationerne herfra, samt dataindsamlingen, har vi anvendt til at udforme temaerne til interviewguiden. Dette uddybes yderligere i afsnittet Interviewguide. Endnu en fordel ved den valgte interviewform har været, at åbenheden har kunnet resultere i, at vi har fået relevante informationer omkring vores deltagere, som vi ikke selv havde overvejet (32, s. 49). Dermed har redskaberne kunnet bidrage positivt til vores analyseafsnit. Vi har valgt at optage dialogen på diktafon under vores tre interviews. Diktafonen har ligget diskret på bordet under alle interviews. Vi har ønsket lydoptagelsen, således at vi har kunnet få en permanent version af interviewet, og dermed har haft muligheden for at lytte til interviewene flere gange. Dette har endvidere givet os muligheden for at koncentrere os om interviewets dynamik og emne (32, s. 201). Vi har vurderet, at de auditive data har været tilstrækkelige for vores undersøgelse. En af grundene har været, at vi kun har interviewet én deltager ad gangen, sådan at det kun har været den nonverbale interaktion imellem os og deltageren, som er gået tabt Materiale Ud fra vores baggrund og vores viden omkring PTSD har vi udarbejdet nogle kriterier for at sikre størst mulig sandsynlighed for at kunne få fat i deltagere, som ville være i stand til både at belyse emnets relevans og være i stand til at deltage i et interview. Vi har ønsket, at deltagerne skal have været udsendt af det danske forsvar mindst én gang. De skal have diagnosen PTSD samt være eller have været under behandling for PTSD. Dette har vi valgt, da vi har ønsket at beskrive deltagernes egen oplevelse af deres behandlingsforløb, for senere at sammenholde dem med ergoterapeutisk intervention. I dette projekt har vi ikke ønsket at inddrage deltagere, der er i den akutte fase af PTSD, da disse ikke har været igennem et behandlingsforløb, og da det derfor ville være etisk uforsvarligt at interviewe dem. Ydermere kan de have svært ved at svare på spørgsmål omkring deres aktivitetsproblematikker, idet de muligvis ikke har den nødvendige selvindsigt. Deltagerne skal være fyldt 18 år, og de skal kunne tale, læse og forstå dansk for at sikre, at de kan forstå informationsbrevet (bilag 4, 5) og for at sikre kvaliteten af interviewet. Vi har fravalgt specifikke geografiske områder for udsendelser, da vores fokus har været på de hjemvendte soldaters oplevede problematikker i hverdagen og deres behandlingsforløb, og ikke på, hvor og hvordan deres traume er opstået. For ergoterapeuten gælder det, at denne skal have beskæftiget sig med eller have arbejdet med mennesker med PTSD. Ud fra vores kriterier og det emne, vi har ønsket at undersøge, har vi udarbejdet et brev, en folder og en samtykkeerklæring til deltagerne (bilag 4, 5, 6). Vi har brugt internettet til at finde frem til organisationer og foreninger, som efter vores vurdering kunne hjælpe os med at etablere kontakt til mulige deltagere. Derudover har vi taget kontakt til en 13

17 psykolog inden for Forsvaret i håb om, at hun kunne være behjælpelig med at formidle kontakt til nogle relevante personer derinde. Dette har dog vist sig at være en svær opgave. Tilbagemeldingen har været, at Forsvaret ikke ønskede at deltage i et sådan projekt. Vi blev derfor henvist til at opsøge forskellige støtteforeninger for hjemvendte soldater (bilag 7). Efterfølgende har vi sendt informationsbreve i papirform ud til foreninger med det formål, at disse kunne agere kontaktled til soldaterne med PTSD. På den måde har ingen af personerne med PTSD været nødsaget til at opgive personlige oplysninger. Det har således været deres eget valg, hvorvidt de har ønsket at tage kontakt til os. Parallelt med kontakten til de forskellige foreninger har vi skabt kontakt via det online sociale mødested Facebook. Her har vi fundet en gruppe for soldater med PTSD, og vi har taget kontakt til gruppens medlemmer ved både at skrive til hver enkelt og på gruppens væg. På denne måde har medlemmerne kunnet tage kontakt til os, såfremt de har ønsket yderligere oplysninger om projektet. Igennem Facebook har vi således fået skabt kontakt til flere mulige deltagere, og en af disse viste stor interesse. Han gav senere samtykke til at deltage, hvorimod andre ikke svarede inden for vores tidsramme. Den anden deltager har vi fået skabt kontakt til, da to af gruppens medlemmer havde kendskab til denne person Interviewguide I udarbejdelsen af vores interviewguides har vi valgt at lade os inspirere af Kvale og Brinkmann, og Emil Kruuse ((32), (33)). Interviewguiden har fungeret som et script eller en guide, som har indeholdt en oversigt over de temaer, vi har ønsket at belyse, samt forslag til spørgsmål, som har kunnet benyttes under interviewet (32, s. 151). Vi har valgt at udforme en interviewguide til hvert enkelt interview for at sikre, at vi har fået afdækket de områder, vi har ønsket. Vi har valgt det semistrukturerede forskningsinterview, så der både var opstillet spørgsmål i interviewguiden, men der samtidig var der plads til, at der kunne fremkomme uventede og spontane informationer undervejs i interviewene (32, s. 151). Gennem et semistruktureret forskningsinterview kan man få uddybet interviewsvarene, og dermed få mere fuldstændige og sikre oplysninger (33, s. 141). I udarbejdelsen af interviewguiden har vi været opmærksomme på at begynde med overordnede spørgsmål for senere at spørge ind til mere personlige emner. Denne fremgangsmåde beskriver Kruuse som en tragt, hvor der startes bredt og senere snævres ind ((32, s. 151), (33,s. 157)). Dette har vi gjort for at skabe et tillidsbånd og en alliance imellem deltager og interviewer, og for at undgå, at der hos deltageren vil opstå en pludselig uvilje mod at svare. Vi har opbygget vores interviewguide, således at spørgsmålene var konstrueret ud fra vores indsamlede data fra soldaterne selv samt ud fra teori og den indsamlede baggrundsviden for at sikre, at vi 14

18 har opnået de ønskede data. For at belyse vores problemformulering har vi valgt at anvende vores teoretiske begreber i udarbejdelsen af interviewguides. Her har vi taget udgangspunkt i vilje, vane og udøvelseskapacitet, hvor fokus har været på roller, omgivelser og aktivitet. Videre har vi vægtet viden om behandling og hverdagen højt (bilag 8) Interviewsituationerne Vi har gjort os overvejelser omkring, hvor mange der skulle være til stede under de to interviews med deltagerne med PTSD. Vi har besluttet, at vi ikke alle fire skulle være til stede under de to interviews, da det kan virke overvældende at skulle give personlige oplysninger med så mange tilstedeværende. Da to fra gruppen har kendskab til den ene deltager, har vi vurderet, at det ville være bedst, hvis ingen af de tilstedeværende deltagere kendte interviewpersonerne. På denne måde har vi mindsket risikoen for, at der ville blive tilbageholdt informationer, eller at deltageren ville komme til at give oplysninger i fortrolighed, som denne senere ville fortryde. Vi har også sikret, at interviewet foregik ud fra et neutralt udgangspunkt. Den ene deltager har dog givet udtryk for, at alle i gruppen gerne måtte være til stede. Vi har derfor valgt at være tre, både for at kunne styre interviewet bedre og for at sikre, at alle forstod situationen ens, hvilket kunne medvirke til en forhøjet kvalitet. Inden interviewets start har vi uddelt forskellige roller; interviewer, assistent og observatør. Intervieweren stillede spørgsmål, og strukturerede og styrede interviewet, mens assistenten støttede intervieweren i, at denne fik stillet alle de nødvendige spørgsmål. Assistentens opgave var først og fremmest at assistere intervieweren, såfremt denne gik i stå under interviewet. Videre hjalp assistenten med at bevare fokus på interviewguidens emner ved at lede intervieweren og deltageren tilbage til interviewguiden, hvis disse havde bevæget sig for meget ud over denne. Hvis interviewet kom ud af problemstillingens fokus, hvilket er en af risiciene ved semistrukturerede interviews, kunne assistenten få samtalen tilbage på sporet. Observatøren stod for diktafonen, tiden, supplerende og uddybende spørgsmål, samt for at skrive notater hvis dette var nødvendigt. Efter endt interview havde både assistenten og observatøren mulighed for at stille spørgsmål, der var opstået undervejs. Da det ikke har været den samme interviewer hver gang, har vi været opmærksomme på, at det har kunnet ske, at spørgsmålene ikke blev stillet på den samme måde. Vi har prøvet at begrænse dette ved, at intervieweren har haft en interviewguide at holde sig til. En af projektdeltagerne har været til stede under hvert interview for at have et gennemgående overblik og for at sikre, at der har været en gennemgående kontinuitet. Resten af projektdeltagerne har hver især prøvet nogle af rollerne. For at ensarte interviewene har der under disse været en observatør fra forrige interview til stede. 15

19 Deltagerne valgte selv, om de ville interviewes på University College Nordjylland (UCN), i deres eget hjem eller i en offentlig bygning. På denne måde har vi forsøgt at sikre, at vi ikke har overtrådt deltagernes personlige grænser ved alene at foretage interviewene på vores præmisser. Begge soldater har ønsket at blive interviewet på skolen, og på denne måde har vi forsøgt at sikre, at vi har bibeholdt en professionalisme ved at befinde os i lokaler med neutrale faciliteter og omgivelser. Ergoterapeuten har ønsket at blive interviewet på sin arbejdsplads, hvor der blev stillet et mødelokale til rådighed Etiske overvejelser Ifølge Kvale og Brinkmann mener Birch et al., at; Etiske problemer i interviewforskning opstår især på grund af de komplekse forhold, der er forbundet med at udforske menneskers private liv og lægge beskrivelser offentligt frem. (32, s. 80). I forbindelse med et forskningsinterview skal man derfor være opmærksom på etiske og moralske spørgsmål, da der kan være negative konsekvenser i forhold til interaktionen med mennesker. Disse skal tænkes ind undervejs gennem hele processen, og ikke kun i interviewsituationerne (32, s. 79). Vi har, fra projektets start, haft etiske overvejelser omkring vores arbejde. To af vores deltagere lider af PTSD, og derfor har vi overvejet, om de ville opleve unødige følelsesmæssige belastninger i forbindelse med deres deltagelse i vores projekt. En måde, hvorpå vi kunne sikre minimal risiko for psykiske men har været, at de blev oplyst om projektets formål, hvad det indebar, og om, hvad ergoterapi er (bilag 4, 5). Ved udleveringen af kamera og logbog blev det understreget, at brugen af disse var helt frivillig, men at redskaberne ville kunne hjælpe os i udformningen af interviewguiden. Derudover har der været megen selvbestemmelse i forhold til, hvad de ønskede at tale om under interviewet, da interviewguiden blev udarbejdet på baggrund af deres egne oplysninger. Vi har oplyst alle tre deltagere om reglerne omkring tavshedspligt, anonymisering og lydoptagelse i forbindelse med projektet. Lydoptagelserne vil blive destrueret efter transskriberingerne. Videre har vi oplyst dem om samtykkeerklæring og fortrolighed, samt at de på ethvert tidspunkt havde ret til at trække erklæringen tilbage, uden at det ville få konsekvenser for dem. Vi har også oplyst deltagerne om, at de til enhver tid kan få indsigt i projektet, hvis de har interesse i dette. Vi har vurderet, at deltagerne ikke ville kunne lide skade af denne indsigt, samt at det ville være rimeligt for deltagerne at få indblik i måden, hvorpå vi har behandlet og analyseret de indsamlede data. Vi har haft overvejelser omkring, hvorvidt soldaternes deltagelse i projektet kan have negative psykiske følger for dem. Vi har vurderet, at risikoen for dette er lille, idet vores deltagere har gennemgået et behandlingsforløb, og, efter eget udsagn, er afklarede med deres egen situation. For at anonymisere deltagerne har vi tildelt hver enkelt et fiktivt navn, frem for deltagernumre, da vi mener, det er lettere for læseren at danne sig et billede af deltagerne, når disse har navne. 16

20 4.2.6 Transskription Vi har valgt at opstille skriftlige instruktioner for transskribering for at lette processen og sikre ensartede transskriberinger af alle interviews (Bilag 9), samt for at sikre den bedste kvalitet af transskriptionerne (32, s. 203). Det har ikke været den samme person, der har foretaget transskriberingerne, men vi har forsøgt at sikre pålideligheden ved, at alle gruppemedlemmer har deltaget i bearbejdningen af alle interviews, ud fra de skriftlige instruktioner (32, s. 203). Ifølge Kirsti Malterud skal man nøje overveje transskriberingsprocedurerne med det formål at sørge for, at meningsindholdet omsættes til tekst på en pålidelig måde (34, s. 78). Det er her vigtigt at bemærke, at en transskribering er en fortolkningsproces, hvor talesprog oversættes til skriftsprog (32, s ). Der vil naturligvis altid være dele i den nonverbale kommunikation, samt i indforståetheden mellem interviewer og informant, som ikke kan gengives i teksten (34, s.78). Samtidig har vi under transskriberingen været opmærksomme på, at deltagernes udtalelser er blevet behandlet objektivt og loyalt, således at udtalelser ikke fremstår som nedladende eller respektløse (32, s. 210). Vi har dermed stræbt imod, at teksten skal stemme overens med det oprindelige materiale, og at informanternes erfaringer og meninger gengives korrekt. 5.0 Analysestrategi I dette afsnit har vi valgt at benytte en todelt analysestrategi. Den første del består i, at vi arbejder med data ud fra en fænomenologisk tilgang, inspireret af Giorgis fire trin, beskrevet af Malterud. Herefter benytter vi os af en hermeneutisk tilgang, inspireret af Kvale, hvor vi tolker ud fra vores ergoterapeutiske teorier. Vi har, i den første del, det deskriptive fokus som ideal, idet vi forsøger at holde vores forforståelse udenfor bearbejdningen af fundene, og først anvende vores teoretiske viden i den sidste fortolkende del. Gennem følgende proces har vi ønsket at organisere, systematisere og fortolke de indsamlede informationer. Giorgis analyse består af en systematisk tekstkondensering ud fra fire trin (34, s ); 1. At få et helhedsindtryk I det første trin har vi søgt at danne os et helhedsindtryk og overblik over informanternes udsagn, hvor vi har fundet temaer. Vi har hver især gennemlæst transskriberingerne og markeret de steder, hvor vi fandt temaer. Efterfølgende har vi sammenholdt dette og diskuteret det, for i fællesskab at ende ud med de overordnede temaer. Vi har valgt at udføre processen på denne måde, for at sikre at interviewene blev bearbejdet så grundigt som muligt. 17

21 Disse temaer har udgjort vores midlertidige ideer om de forskellige vinkler af vores problembaggrund, der skulle tydeliggøres. Vi har set på empirien med vores ergoterapeutiske viden, men vi har forsøgt at undgå at lade vores valgte teorier og forforståelse påvirke, hvilke temaer og koder der opstod. På denne måde har vi opnået et mere åbent og eksplorativt blik på empirien. Tilgangen kan dog aldrig blive helt fænomenologisk, da vi altid vil være påvirket af vores ergoterapeutiske baggrundsviden og spørgsmålene fra interviewguiden. 2. At identificere meningsbærende enheder Ud fra temaerne har vi fundet meningsbærende enheder, der består af citater. Disse repræsenterer de tekststykker, der har noget til fælles, og som er relevante for belysningen af vores problemformulering. Dette har vi gjort ved, at vi i fællesskab har gennemlæst transskriptionerne igen, for derefter at have udvalgt de relevante citater med henblik på at sikre, at de meningsbærende enheder belyser vores problemformulering. Gennem en systematisering af disse har vi skabt koder, eller kategorier, som har taget udgangspunkt i at klassificere de meningsbærende enheder. Under udviklingen af kodningen har vi, gennem systematisk dekontekstualisering, udplukket relevant materiale fra dets oprindelige sammenhæng, og sammensat det med andre tekststykker, der har samme betydning. Samtidig har vi under kodningen frasorteret det materiale, som efter vores mening ikke har kunnet belyse vores problemformulering. Vi har opstillet materialet i matricer for at få et overblik over forskellige temaer samt koder til senere brug i analyseafsnittet (bilag 10, 11). 3. At kondensere indholdet i de enkelte meningsbærende enheder I forrige afsnit har vi sorteret materialet, og her har vi kondenseret indholdet fra de enkelte meningsbærende enheder i subgrupper. Vi har læst matricerne igennem, og har herudfra lavet subgrupperne, som også understøtter vores problembaggrund. Subgrupperne er altså prægede af det perspektiv, vi har læst vores materiale ud fra. Vi har omskrevet alle citaterne til kunstige citater, for at deltagernes udtalelser bliver så tydelige som muligt. Dermed har vi kunnet få en mere præcis og korrekt sammenhæng, og vi har kunnet sammenføje de citater, som refererer til det samme. Efter at have lavet de kunstige citater, har vi sendt disse tilbage til deltagerne, som har bekræftet, at citatet udtrykker deres oprindelige holdning. Subgrupperne, som fremgår af figur 2 nedenfor, er opstået under bearbejdningen af temaerne og de meningsbærende enheder. 18

22 Pia Koder Behandling PTSD Aktivitetsproblematikker Koder Aktivitetsproblematikker Behandling Hverdagen PTSD Redskaber og strategier Subgrupper - Generel behandling - Monofaglig behandling - Tværfaglig behandling og andre faggrupper - PTSD generelt - Soldater med PTSD - Generelt hos flygtninge med PTSD Sten og Ole Subgrupper - Sociale problematikker - Personlige problematikker - Professionel behandling - Omgivelsernes og familiens støtte - Forslag til relevant behandling - Vaner og rutiner - Aktiviteter og interesser - Symptomer - Værdier - Sekundære følger af PTSD - Forsvarsmekanismer (opretholde disciplin og facade, beskytte sig selv) - Redskaber fra behandlingen - Personlige strategier Figur 2 4. At sammenfatte betydningen af dette Gennem rekontekstualisering, hvor data fra de tre interviews sættes i forbindelse med vores problemformulering, har vi skabt en sammenhæng imellem de meningsbærende enheder og vores ergoterapeutiske teorier. På denne måde har vi bestræbt os på, at fundene så vidt muligt kan almengøres til andre soldater med PTSD, der oplever de samme aktivitetsproblematikker, og dermed gøres brugbare i ergoterapeutisk praksis. Efter opdeling i subgrupper og matricer har vi gennemgået vores materiale for at sikre os, at alle citater belyser vores problemformulering. Samtidig har vi været opmærksomme på, om der var meningsbærende enheder, der lagde op til nye kritiske spørgsmål i forhold til vores problemstilling. 19

23 Efter gennemgangen af materialet kom vi frem til, at der ikke var grundlag for at lave en ny analyserunde, da matricerne bidrager til besvarelsen af vores problemstilling, og ikke modsiger denne. Samtidig bidrager matricerne med nye dimensioner. 6.0 Analyse I dette afsnit bearbejdes de rekontekstualiserede meningsbærende enheder. Vi har valgt at lægge fokus på de temaer, der belyser vores problemformulering mest hensigtsmæssigt. Da der er opstået temaer, som har vækket yderligere interesse, bearbejdes nogle af disse i diskussionen og perspektiveringen. Der henvises til bilag 10 ved Ole og Sten og bilag 11 ved ergoterapeuten. Der refereres desuden til Stens logbog i bilag 12. De samlede transskriptioner kan ses i bilag 13. Først præsenteres deltagerne, og derefter beskrives og analyseres deres udsagn om aktivitetsproblematikker og behandling, hvor det er fundet muligt i forhold til den valgte teori. Til sidst sammenholdes fundene fra soldaterne og ergoterapeuten. 6.1 Præsentation af deltagere I nedenstående afsnit præsenteres først soldaterne, Sten og Ole, og derefter ergoterapeuten, Pia. Sten Sten har tidligere arbejdet som langturschauffør. På nuværende tidspunkt er han arbejdsløs, men arbejder frivilligt i en genbrugsbutik. Sten bor alene i en lejlighed, er fraskilt og har tre børn, som han har begrænset kontakt til. Sten har seks udsendelser bag sig, den sidste i Efter eget udsagn mener han selv at have mærket symptomer efter sin første udsendelse, men han er først blevet udredt for PTSD efter sin seneste udsendelse. Sten har taget imod alle behandlingstilbud, hvilke udelukkende har været fra psykologer og psykiatere. Ole Ole er fuldtidsstuderende på en videregående uddannelse, han modtager handicap SU, og han bor sammen med sin kæreste i en lejlighed. Ole har været udsendt to gange, senest i 2007, og tre måneder før interviewet fik han stillet diagnosen PTSD. Han har modtaget behandling fra en psykolog og psykiater. Han har taget imod al tilbudt behandling, men har ikke været i kontakt med andre faggrupper. 20

24 Pia Pia er uddannet ergoterapeut i 2004, og hun har arbejdet i to år på et center for traumatiserede flygtninge med PTSD, hvor der blev lagt vægt på tværfagligt samarbejde og individuelt tilrettelagte handleplaner Soldaterne I dette afsnit beskrives soldaternes aktivitetsproblematikker og behandling, og vores teori benyttes til at analysere deltagernes udsagn Aktivitetsproblematikker Både Sten og Ole udtrykker problemer med at stole på folk, og med hvordan omgivelserne påvirker deres hverdag. Sten fortæller, at han har svært ved at være steder, hvor der er mange mennesker, samt med mennesker, han ikke kender: Jeg undgår store forsamlinger og trækker mig tilbage. Jeg kan ikke være steder, hvor jeg ikke stoler på folk. (Sten, L , ). Ole beskriver, at han ikke bryder sig om at være steder, hvor der er berusede mennesker, og steder hvor der mange fremmede: Jeg undgår steder, hvor der er stive mennesker, og hvor jeg ikke kender så mange. (Ole, L , ). Sten og Ole har begge gennemgået nogle rolleændringer. Disse ændringer påvirker deres aktivitetsidentitet i en negativ retning, og begrænser aktivitetsdeltagelsen, da de ikke længere kan relatere sig til, hvordan de skal agere i bestemte situationer. Sten og Ole kan ikke tilpasse sig, når de befinder sig i situationer, hvor de ikke føler sig trygge. Derfor vælger de begge at undgå situationer, hvor de ikke kan adaptere sig grundet deres ændrede aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence. Sten giver udtryk for, at han opretholder en facade over for sine omgivelser: Jeg har en facade, som ikke alle får lov at komme ind bag. Det er ikke altid, at folk kan forstå, at jeg ikke vil fortælle om mig selv. Hvis nogen presser mig, selvom jeg har sagt fra, overskrider de mine grænser, og jeg bliver vred. (Sten, L , , ). Ole beskriver også, hvordan han opretholder en facade både over for venner og familie for at beskytte disse og sig selv: Man kommer med undskyldninger, fordi man ikke har lyst til at vise, at man har det skidt indeni. Hvis familien ringer og spørger, hvordan det går, kan jeg skjule det bag en facade, for jeg ved, de også får det skidt, hvis jeg har det skidt. (Ole, L , , ). Facaden kan være et udtryk for påtagede roller og, for at leve op til deres egne og omgivelsernes forventninger til dem. Med facaden forsøger de at bevare kontrollen over livet og skjule deres problemer for omgivelserne, fordi de føler, at de er forpligtede til at signalere, at de har det godt. 21

25 Mens Ole var i Forsvaret, blev struktur og orden en vane for ham. Han har haft svært ved at omstille sig til de uskrevne regler, der er i samfundet, såsom omgangstonen mellem undervisere og studerende: Det var svært i starten, da jeg kommer fra et system, hvor der er disciplin, og hvor man holder mund, når de andre taler. Folk havde tendens til at snakke, imens læreren snakkede, og det irriterede mig rigtig meget. (Ole, L ). Det kan være svært for Oles omgivelser, når han forsøger at overføre sin tillærte struktur til dem: Jeg tror ikke, det påvirker mig så meget, som det påvirker min kæreste. Hun hader mig grænseløst engang imellem, fordi at jeg har en tendens til at påføre hende det. For eksempel hvordan tøj skal lægges sammen, hvordan der skal støvsuges og så videre. (Ole, L ). Stens beskriver hvordan hans selvstændighed er blevet påvirket af udsendelserne og af hans symptomer, hvorfor han selv mener, at han er blevet fremmedgjort over for sin familie: Under mine udsendelser havde jeg en mere stresset hverdag, på trods af at der blev sørget for alt. Da jeg kom hjem, var der andre forventningerne til mig, hvilket jeg ikke kunne udfylde, og derfor tog min ekskone magten over børnene. (Sten, L ). Efter at Ole og Sten kom hjem, var genkendeligheden i hverdagen, de kendte fra før udsendelsen, forsvundet. Derfor blev de nødt til at skabe nye vane- og rollemønstre. Idet både Sten og Ole har en ikke-synlig funktionsnedsættelse, kan det være svært for dem at omdefinere deres rolleforventninger. De kan derfor ikke leve op til deres egne og omgivelsernes underforståede forventninger, og kan altså ikke udfylde de internaliserede roller, hvilket påvirker deres udøvelseskapacitet. Med andre ord lever de ikke op til deres egne og omgivelsernes forventninger til deres adfærd, hvilket ses i forbindelse med Oles skolegang og struktur i hjemmet, samt ved Stens faderrolle over for børnene. Derfor kan de miste status og identitet, idet de ikke kan påtage sig rollerne på en tilfredsstillende måde. Da Sten og Ole vendte hjem fra deres udsendelser, havde de svært ved igen at omstille sig til livet i Danmark. Dette bevirkede, at de havde svært ved at kommunikere med menneskerne omkring dem, hvilket kunne skræmme disse væk. Sten beskriver, at han skrev med en tidligere veninde: Jeg kunne kun skrive om det, der var sket. Jeg var egoistisk, og så var forholdet overstået. (Sten, L ). Hans følelser over for selv hans nærmeste familie ændrede sig: Jeg var en kold skid, og jeg havde ingen følelser. Selv overfor mine børn var jeg ligeglad. (Sten, L ). Videre havde han meget svært ved at udtrykke sine følelser, og trak sig væk herfra gennem arbejdet: Da jeg kom hjem, var jeg meget ked af det. Jeg arbejdede som en hest, og jeg var sjældent inde hos familien. (Sten, L ). Ole havde svært ved at begrænse, hvilke ting han fortalte til andre mennesker, da han kom hjem: Jeg var lidt i et adrenalinsus, da jeg kom hjem. Snakkede meget over mig, og fik fortalt nogle ting, som kunne skræmme mange mennesker. (Ole, L , ). 22

26 Både Ole og Sten oplevede at skubbe andre mennesker væk fra sig, fordi de fortalte åbent om deres krigsoplevelser. Under udsendelserne befandt de sig i et forum eller en kultur, hvor det, grundet værdierne, var socialt acceptabelt at tale om, hvad de deltog i, og hvor man muligvis ikke snakkede om skyldfølelse og sorg. Grundet de tillagte kollektive vaner, kunne de ikke vurdere, hvad der var socialt acceptabelt at tale om, da de kom hjem, og de kunne ikke forstå, hvorfor omgivelserne ikke kunne sætte sig ind i fortællingerne, og blev skræmte af dem. Sten har problemer med at magte aktiviteter, hvis han kommer i gang med noget, som er for stor en opgave: Jeg flyttede i et hus, som var for stor en mundfuld for mig. Jeg fik kun malet halvdelen af mit køkken, og der manglede gulvlister. Før havde jeg gjort det hele færdigt, men nu kunne jeg ikke fuldende ting. (Sten L , ). Ole kan ikke overskue hverdagens aktiviteter, hvis han har for mange opgaver, eller hvis hans struktur bliver ødelagt: Det er et spørgsmål om disciplin. Det rammer derfor også det hårdere, når der kommer nogle uventede ting, fordi så bliver man vinklet helt ud af den. (Ole, L ). Videre fortæller han: Problemet er, at jeg kommer ind i en ond cirkel, hvis jeg får for mange opgaver. Så får jeg ikke lavet lektier, så bliver jeg irriteret på mig selv over det, sidder indtil klokken lort om natten, får ikke sovet, kommer ikke op, får ikke morgenmad, får ikke løbet en tur, og så starter det forfra igen. (Ole, L , 41-44, 83-87). Sten beskriver, at hverdagen i lejligheden blev værre og værre, og at han til sidst blev nødt til at komme ud: Jeg havde ingen interesser, og nogle gange glemte jeg at spise. Til sidst gik jeg ned til en genbrugsforretning og fik arbejde der, for mine vægge dræbte mig lige så stille. (Sten, L ). Sten og Ole oplever problemer med deltagelse i hverdagslivets aktiviteter, og de har begge brug for megen struktur og orden for at kunne agere i en aktiv hverdag. De har et stort behov for at have en struktureret hverdag for at kunne få den til at fungere, og vanerne er nu vigtigere for dem, end før de fik PTSD. Et brud på strukturen kan påvirke hele deres dagligdag negativt. Sten og Oles vilje til aktivitet påvirkes af ovennævnte struktur, eller mangel på samme, og de har svært ved at være udholdende igennem aktiviteter i deres hverdag. Deres manglende udholdenhed og kapacitet opleves som besvær med at udføre de aktiviteter, som er betydningsfulde for dem. Deres lave følelse af handleevne påvirker motivationen for at deltage i bestemte aktiviteter. Ole og Sten bliver følelsesmæssigt påvirket af de ting, der sker i deres omgivelser. Ole beskriver, hvordan han har dårlig samvittighed over de ting, som er sket under udsendelserne: "Jeg bøvler rigtig meget med at nyde de ting, som jeg har været tvunget til at tage fra andre." (Ole, L ). Sten fortæller, hvordan han i dagligdagen kan blive påvirket af, hvad han ser. En dag så han en mand slå en kvinde: Denne lille episode fik mig til at holde ind i flere timer, hvor jeg hulkede og græd. Jeg 23

27 så hele tiden en speciel torturscene for mig, og først over midnat kunne jeg starte op igen og køre hjem. Jeg gik direkte i seng, men kunne ikke falde i søvn, jeg turde ikke. (bilag 12). Ole og Sten begrænses i deres aktivitetsudøvelse, da de påvirkes af det, der sker i omgivelserne. Begge fokuserer på begrænsninger frem for ressourcer, hvilket kommer til udtryk igennem deres aktivitetsproblematikker i hverdagen. Ole har eksempelvis taget livet fra en anden, og har dårlig samvittighed over at nyde de ting i hverdagen, som han har berøvet nogen. Sten har været vidne til en del voldsepisoder, som gør, at han får flashbacks til udsendelserne, og undgår derfor steder, hvor dette kan ske, hvilket begrænser hans aktivitetsmuligheder Behandling Ole blev ved hjemkomsten tilbudt psykologsamtaler af Forsvaret, men fortæller, at samtalen blev tilbudt på en uhensigtsmæssig måde: Der sidder en åndssvag psykolog, og udenfor sidder hele regimentet. De sidder og kigger på døren. (Ole L ). Sten beskriver, hvordan den første samtale blev tilbudt alle de hjemvendte på én gang: De første psykologsamtaler, vi fik tilbudt, sad vi halvfems mand samlet. Hvem rejser sig op og siger, jeg har et problem. Det er der ingen, der gør. (Sten, L ). Der et sæt af værdier i Forsvaret samt nogle forventninger om, at soldaterne kan tåle det, de bliver udsat for. Derfor handler de ud fra en følelse af forpligtelse for at opfylde de forventninger, der er til dem, hvorfor ingen af dem rejser sig op og beder om hjælp. Begge har modtaget et spørgeskema ved hjemkomsten, og Ole fortæller: Så får jeg et spørgeskema på 180 sider. Det var uoverskueligt, og jeg kom aldrig igennem det. Jeg smed det ud (Ole, L ). Sten fortæller, at spørgeskemaet ikke hjalp ham, og han foreslår, at familien skal modtage spørgeskemaet, da de er udenforstående og derfor bedre kan se, hvis der er nogle problemer hos den hjemvendte: I spørgeskemaet svarede jeg nej hver eneste gang. Jeg havde intet problem. Det var da ikke mig, der skulle have den seddel, det var min kone og børn. (Sten, L ). Fælles for Sten og Ole er, at de begge har oplevet, at deres familier har haft afgørende betydning for, at de har fået den rette hjælp. Sten fik hjælp af ekskonen: Det var min ekskone, som fik gang i mit forløb ved at kontakte min læge. Min ekskone pressede på og fik mig til med det samme. Havde det ikke været for min ekskone, havde jeg ikke siddet her i dag. (Sten, L ). Ole har, ligesom Sten, også fået støtte af familien til komme i behandling, og hans forældre hjalp ham med personlig pleje i en periode, hvor han ikke var i stand til selv at varetage denne: Det var mine forældre, der var oppe og hive tøjet af mig, fik mig i bad og stod og holdt mig oprejst under bruseren. Det har da været grænseoverskridende at have mine forældre til at hjælpe mig med bad og så videre. 24

28 Men jeg kunne slet ikke. Min mor fik desuden opstartet behandling ved psykolog. (Ole, L , ). Hverken Ole eller Sten var i stand til at modtage den hjælp, de blev tilbudt fra start, og senere var de ikke i stand til selv at spørge. De er derfor afhængige af hjælp og støtte fra omgivelserne, og må benytte sig af de ressourcer og muligheder, de får stillet til rådighed her. For begge gælder det, at de har fået følelsesmæssig og praktisk hjælp, samt hjælp og støtte til at påbegynde et behandlingsforløb. Både Sten og Ole har oplevet, at de tilbud om behandling, som de har fået fra Forsvaret, efter de er kommet hjem, har været utilstrækkelige. Begge har også oplevet at få stillet en forkert diagnose og blive behandlet for denne. Sten beskriver: Jeg var ved lægen og fik at vide, at jeg havde en depression. Jeg blev behandlet i distriktspsykiatrien. Og så fik jeg en håndfuld piller. Og der skete ikke noget. Når jeg kom psykolog, var jeg fyldt helt op med problemer. Da jeg gik derfra, var jeg stadigvæk fyldt op. (Sten, L ). Ole fortæller: Ham, jeg var i terapi hos før, brugte teknikken med at sidde og snakke, hvilket ikke virkede for mig. Jeg skal mere aktivt i gang. (Ole L , ). Sten fortæller, hvordan han fik åbnet op for at fortælle om sine problemer til andre i samme situation: Jeg røg med på en kammeratstøttetur til Norge, hvor vi så skulle sidde og snakke om vores problemer. De andre snakkede kun i et par timer, men jeg snakkede i to aftener. (Sten, L ). Hverken Sten eller Ole har været motiveret til at deltage aktivt i den ovenstående behandling, som de er blevet tilbudt. De har begge følt, at behandlingen ikke har været tilpasset deres behov, og ikke har stemt overens med deres udøvelseskapacitet. Ole og Sten anvender forskellige redskaber og strategier for at få tanker og problemer ud. De beskriver, at det hjælper at lave en tankeudrensning ved at skrive sine tanker og følelser ned og få dem ud på den måde. Sten fortæller: Jeg benytter mig af tankeudrensning, hvor man sidder ved computeren og skriver i tyve minutter, og så læser man det højt for sig selv. (Sten, L , L ). Sten beskriver også, hvilke redskaber han ellers bruger i hverdagen: Jeg snakker et sprog, der ikke findes, for at få sagt alt det, jeg ellers brænder inde med. Jeg skriver desuden jævnligt i min dagbog. (Sten, L , L ). Begge tegner for at give udtryk for deres følelser og de ting, de har oplevet. Ole fortæller: Jeg tegner mig ud af tingene, blandt andet omkring følelser og tanker. (Ole, L ). Samtidig fortæller Ole, at fysisk træning har hjulpet ham: Det har virket for mig at træne, og det har hjulpet mig til at komme ovenpå. (Ole, L. 22, 352). 25

29 Både Sten og Oles interesser, værdier og følelse af handleevne påvirkes af deres PTSD og de medfølgende aktivitetsproblematikker. Gennem disse motiveres de til at bruge deres ressourcer i aktiviteter, som de finder meningsfulde. De anvender altså de kreative og fysiske aktiviteter som strategier og redskaber i hverdagen til selv at bearbejde deres oplevelser, følelser og tanker. 6.3 Ergoterapeuten I dette afsnit beskrives ergoterapeutens udsagn om aktivitetsproblematikker og behandling Aktivitetsproblematikker Pia fortæller, at hun oftest så aktivitetsproblematikker i de daglige aktiviteter hos flygtningene: Det er et problem, at de ikke kan holde hus og hjem, altså få gjort rent og støvsuget. (L ). De har desuden en manglende struktur i hverdagen: Hverdagen fungerer slet ikke. De har brug for hjælp til at komme videre i deres liv. (L ). Flygtningene har brug for hjælp til at skabe og opbygge nogle vanemønstre, så der kan komme genkendelighed og struktur i hverdagen. De kan ikke leve op til deres egne eller omgivelsernes forventninger til livsførelse, omsorg og de daglige aktiviteters udførelse. De skal have skabt en ny aktivitetsidentitet igennem aktivitetsdeltagelsen i den nye kultur, da den nye hverdag er fremmed for dem. Grundet ugenkendeligheden i hverdagen kan flygtningene have svært ved at adaptere sig til de fremmede aktiviteter, hvilket kan være medvirkende til, de udvikler en negativ aktivitetsidentitet. Derfor er det vigtigt, at ergoterapeuten hjælper dem med at opbygge struktur i den nye hverdag, hvor der bliver sat fokus på de daglige aktiviteter, da det netop er her, deres problemer oftest ligger. Pia beskriver: De har rigtig svært ved at sove på grund af mareridt, og derfor bliver deres døgnrytme ødelagt. (L ). Når døgnrytmen bliver ødelagt, kan de også have problemer med at overskue madlavningen: Det er færdigmad. De ved godt, at det ikke er god kost, og at det ikke er sundt for børnene, men det er det, de magter. De vil rigtig gerne lave et solidt måltid mad, men det kræver bare enormt meget. (L ). Flygtningene vil gerne have et velfungerende hverdagsliv, hvor de drager omsorg for deres børn og familie, men de kan ofte ikke overskue det. De oplever en manglende udholdenhed til at udføre de aktiviteter, som er meningsfulde for dem, og de har svært ved at påbegynde og gennemføre aktiviteterne. Deres handleevne kan være påvirket af, at de mangler ressourcer, og at deres følelse af personlig kapacitet og virkekraft er præget af negative tanker. 26

30 Symptomerne spillede en stor rolle for dem selv, og de påvirkede aktivitetsudøvelsen i hverdagen: Mange af flygtningene have også angst og depressionssymptomer. Andre oplevede flashbacks, imens de befandt sig i centret. Aktiviteter kunne være enormt krævende og svære, fordi de både havde problemer med hukommelsen og at koncentrere sig. (L , ). Ovennævnte symptomer påvirker deres udøvelseskapacitet, som påvirker deres aktivitetsudøvelse. Dette gør, at de har sværere ved at udføre ønskede aktiviteter Behandling Pia fortæller, at der er behov for længerevarende behandlingsforløb: Et forløb tog cirka et par år. Afklaringsforløbet var sat til tre måneder, hvor vi efterfølgende gik i gang med behandlingsforløbet. Efter endt behandlingsforløb var de langt fra velfungerende. Vi har dog hjulpet flere til et flexjob i samarbejde med kommunen. (L ). Der skal tilrettelægges individuelle handleplaner og behandlingsforløb, da hver enkelt har forskellige behov: Nogle har haft gavn af at snakke om konkrete hverdagsaktiviteter. Her er der blevet sat fokus på, hvordan de igen, kan få styr på hverdagen. (L ). Samtidig er det nødvendigt at skabe en tryghed for den enkelte, for at behandlingen kan tilrettelægges bedst muligt: Først handlede det om at få den enkelte til at føle sig tryg ved stedet. Ellers startede et forløb hos os med en afklaring af deres behov, hvor alle faggrupperne vurderede personen, og der blev lagt et ugeskema. (L , 60-62). Flygtningene havde gavn af at kunne hjælpe og snakke med hinanden, hvorved de fandt støtte og fik succesoplevelser: De havde god gavn af hinanden og fandt meget støtte der. Det var også en vigtig ting, at de kunne bruge hinanden. (L ). Når de lærer af hinanden og har små succeser, kan de indtage nogle nye, internaliserede roller, inspireret af de mennesker, der er omkring dem på centeret. Både personale og de andre deltagere. Dette er medvirkende til at skabe genkendelighed i hverdagen, og det medvirker til at give dem oplevelsen af at være i trygge omgivelser. Generelt havde flygtningene brug for støtte til ADL-aktiviteter og hjælp til at strukturere hverdagen: De har brug for støtte i hverdagen til blandt andet at få skabt struktur, få købt ind, madlavning og få vasket tøj. De skal altså have hjælp til at få skabt et overblik og få sat tingene i system. (L ). Der var stor forskel på, hvor megen støtte flygtningene skulle have, samt hvordan støtten skulle gives: Nogle var nærmest pakket ind i vat, da de var sårbare og skrøbelige. Ved nogle kunne der gå flere måneder, før der blot var små fremskridt, hvorfor man her skulle tage et lille skridt ad gangen. (L , ). Gennem hele forløbet var det vigtigt for Pia at få skabt en alliance med flygtningene: Jeg har benyttet de jeg-støttende principper, først og fremmest for at få skabt en alliance. (L. 69, 539). 27

31 Pia arbejder klientcentreret, hvorved hun har været opmærksom på at tilpasse behandlingen til den enkelte, og hun har dermed opnået bedst mulige resultater i det individuelle behandlingsforløb. Pia har haft en del udfordringer inden for behandlingen af flygtningene med PTSD. Der var ikke tidligere ergoterapeutiske erfaringer på hendes arbejdsplads, hvilket både har været positivt og negativt: Jeg har prøvet mig frem, og det har ofte været rigtig frustrerende, at der ikke har været andre ergoterapeuter inden for området. (L , ). Omvendt har hun også haft gavn af de nye muligheder: Jeg har haft frie tøjler til at gøre, nærmest hvad jeg ville. Det var fedt og en kæmpe udfordring. (L , ). Pias tilgang var meget baseret på observation af flygtningene i forskellige aktiviteter: Meget af min arbejdstid har jeg brugt på at observere i forhold til deres sociale færdigheder, evner til problemløsning, samt evner til at have overblik og strukturere en opgave. (L , ). Pia brugte Canadian Occupational Performance Measure (COPM) til udgangspunkt for en samtale for at finde frem til aktivitetsproblematikker hos den enkelte: Jeg har taget udgangspunkt i det canadiske materiale, specielt COPM. COPM ville også være et godt redskab til hjemvendte soldater med PTSD, fordi den præciserer aktivitetsproblematikkerne. (L , ). Når der var sat ord på aktivitetsproblematikkerne, skulle der findes aktiviteter, som var meningsfulde for den enkelte, og som kunne gradueres til både individuelle og fælles aktiviteter: Hvis der var flere, som oplevede de samme problematikker og havde de samme interesser, lavede jeg for eksempel ADL træning i form af køkkenaktiviteter, da denne aktivitet var let at graduere. (L , ). Ergoterapeuten arbejder her holistisk og helhedsorienteret med afsæt i det canadiske materiale, hvor hun kan identificere aktivitetsproblematikker og finde graduerbare aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte. Pia observerede flygtningene i hverdagen, hvilket ofte gjorde, at hun kendte dem bedre end de andre faggrupper: Jeg var omkring dem flere timer om dagen, og så derfor rigtig mange ting, som andre faggrupper ikke så i deres behandling. Jeg så, hvordan de begik sig og fungerede socialt, hvor ressourcerne var. (L ). Hun samarbejdede med fysioterapeuter, lærere, tolke, socialrådgivere og psykiatere, blandt andet gennem tværfaglige konferencer. Det var rigtigt godt med den der vekselvirkning imellem de forskellige faggrupper, hvor vi delte vores viden. Vi havde tværfaglig konference en gang om ugen, hvor vi skiftedes til at have patienter på dagsordenen. (L ). Pia understreger vigtigheden af, at behandlingen fortsætter i eget hjem, da: "Det jo er der, livet skal leves, og problemerne er. De har brug for at få skabt struktur i hverdagen med blandt andet at få klaret madlavning, indkøb og få vasket tøj. De har jo brug for livslang terapi. (L , 347). 28

32 Hun understreger endvidere vigtigheden af at fortsætte behandlingen i en tværfaglig kontekst: Jeg synes, det er enormt relevant og meningsgivende at fortsætte med ergoterapi og anden behandling, idet de får mulighed for at vende tilbage til noget af den dagligdag, de havde tidligere. (L ). Hun fremhæver, at ergoterapi, efter hendes mening, ville være fordelagtigt for soldater med PTSD, såvel som for de flygtninge, hun har arbejdet med: Det er bestemt relevant med ergoterapi til soldater med PTSD, da de oplever mange af de samme problematikker som flygtningene. Derfor vil det være relevant at graduere interventionen i forhold til soldaterne og møde dem der, hvor de oplever problemer, og hvor det giver mening for dem. (L ). 6.4 Opsummering af fund I nedenstående figur 3 opstilles og fremhæves de vigtigste fund for at skabe et overblik over disse. Aktivitetsproblematikker Sten og Ole Flygtningene Sten og Ole Deltagerne Sten og Ole oplever problemer med at: Stole på andre mennesker, både i de nære og perifere omgivelser Opbygge facader for ikke at lukke familie og venner for tæt ind på livet og på deres problemer Magte hverdagen, hvis de mister kontrol og struktur Omstille sig til livet efter hjemkomst i forhold til deres roller Have apati i forhold til deres omgivelser Færdiggøre og overskue for store eller for mange aktiviteter Blive følelsesmæssigt påvirket af deres omgivelser Ergoterapeuten Pia beskriver flygtninges aktivitetsproblematikker: Mangel på struktur i hverdagen på grund af problemer med deres symptomer og udførelse de daglige aktiviteter, såsom rengøring, at sove og at lave mad Behandling Deltagerne Sten og Ole oplever at: Behandlingstilbuddet kom på en uhensigtsmæssig måde Familien skulle have været inddraget for at være med i vurderingen af behandlingen Omgivelserne var af afgørende betydning i forhold til at komme i gang med behandlingen De har haft god gavn af at få nogle redskaber, de selv kunne udtrykke sig 29

33 igennem såsom at tegne, skrive eller fysisk aktivitet Flygtningene Pia beskriver behandlingen af flygtningene: Det skal være længerevarende behandlingsforløb, som kan være nødvendig at fortsætte livet igennem De havde gavn af hinandens erfaringer og fællesskabsfølelse Støtte til ADL-aktiviteter og fokus på klientcentrering Mangel på ergoterapeutisk viden på området for PTSD Hun har gjort brug af COPM og de jeg-støttende principper Anvendelse af meningsfulde aktiviteter, der kan gradueres Tværfagligt samarbejde Ergoterapeuten har et mere indgående kendskab til den enkelte, da hun ser dem i mange timer og i mange sammenhænge, såsom socialt sammen med andre, i aktivitet og individuelt Figur Sammenholdelse og diskussion af fund I dette afsnit sammenholdes hvordan soldaterne oplever at have aktivitetsproblematikker i hverdagen, samt hvordan ergoterapi kan bidrage til behandling af hjemvendte soldater, og fundene fra soldaternes og ergoterapeutens udtalelser diskuteres. De symptomer og aktivitetsproblematikker, som de traumatiserede flygtninge og soldaterne oplever, er i høj grad de samme. De har alle problematikker omhandlende ADL-aktiviteter, manglende struktur og rytme i hverdagen samt problemer med sociale aktiviteter. Angst og flashbacks påvirker ligeledes både flygtningene og soldaterne i deres daglige aktivitetsudøvelse. Begge grupper er meget motiverede for at deltage i behandling og for at få løst deres aktivitetsproblematikker. Ovenfor har vi identificeret, at begge grupper oplever de samme aktivitetsproblematikker, og har stor motivation for at deltage i meningsfuld behandling. Derfor mener vi, at den behandling, Pia har anvendt til flygtningene, er relevant at overføre til soldaterne, da flygtningene har haft gavn af behandlingen. Soldaterne beskriver, hvordan behandlingstilbuddene ikke blev tilbudt på en hensigtsmæssig måde, samt at de ikke var tilpassede deres behov. Her er det fordelagtigt at tilpasse hvert forløb individuelt, ligesom Pia beskriver. Dermed vil det, under individuelle samtaler, kunne klarlægges, hvilke aktivitetsproblematikker den enkelte har. Ved brug af COPM er der mulighed for, at aktivitetsproblematikkerne senere kan revurderes, således at aktiviteterne og behandlingen fortsætter med at være rele- 30

34 vante og meningsgivende for den enkelte. Aktiviteter bør gradueres efter soldaternes behov og ergoterapeutens vurdering. Vi mener, at det derudover også vil være fordelagtigt at inddrage MOHO i den daglige behandling af personer med PTSD, da aktivitetsproblematikker inden for vilje, vane og udøvelseskapacitet vil blive klarlagt og behandlet. Analysen taget i betragtning, bør behandlingen vare mange år, da PTSD ofte er en kronisk lidelse, og det er den enkelte, der skal motiveres til at leve sit liv på en tilfredsstillende måde. Det er vigtigt, at forløbet ikke afsluttes for tidligt, da der så kan ske et tilbagefald eller en forværring af deres sygdom. Behandlingen kan, som ergoterapeuten beskriver, være en kombination af individuelle samtaler og aktiviteter samt observationer og gruppeaktiviteter. Formålet med denne type behandling er, at soldaterne kan få bearbejdet deres vanemønstre, rolleforventninger og aktivitetsidentitet. Herudover kan de få et overblik over deres situation, og de kan hjælpes til at få den hverdag, de ønsker. Ud fra vores analyse ses det, at soldaterne begge mener, at deres familie og pårørende har haft en støttende og afgørende betydning i deres sygdoms- og behandlingsforløb. Derfor mener vi, at det vil være fordelagtigt, hvis soldaternes omgivelser bliver inddraget i behandlingen. I den individuelle behandling kan soldaterne få forskellige redskaber fra ergoterapeuten, som de kan arbejde selvstændigt med, såsom fysisk træning, føre dagbog eller strukturere hverdagen ved hjælp af et ugeskema. Ud fra Pias udtalelser ses, hvordan flygtningene havde gavn af hinanden i gruppeaktiviteter. Vi mener, at dette kan overføres til soldaterne, da Sten eksempelvis beskriver, hvordan han drog fordel af at kunne dele sine erfaringer med en kammeratstøttegruppe. Derfor finder vi, at gruppeaktiviteter giver en fællesskabsfølelse, hvor de kan dele erfaringer med andre med samme problematikker. Pia har opnået et dybdegående kendskab til den enkelte, da hun er i kontakt med flygtningene i mange timer og i mange sammenhænge. Soldaterne føler, at psykologerne ikke har haft mulighed for at opnå et tilstrækkeligt kendskab til deres behov. Derfor mener vi, at det også vil være fordelagtigt at tilbyde soldaterne ergoterapi gennem tværfagligt samarbejde, med blandt andet psykologer, idet behandlingen tilpasses den enkelte gennem den nære kontakt. Her mener vi, at en af ergoterapeutens store forcer er, at der er fokus på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, og hvor der tænkes bredt og kreativt for at finde meningsfulde aktiviteter, og der tænkes på ressourcer frem for begrænsninger. Som ergoterapeuter har vi, gennem vores syn på mennesket og vores redskaber, også nogle kompetencer i forhold til observation af borgerne, hvorved vi kan opnå et bredt kendskab til den enkelte og derved tilpasse indsatsen. Ligesom Pia mener vi, at der burde være flere ergoterapeuter, som bidrager til et tværfagligt samarbejde inden for dette område, da ergoterapi har en positiv effekt på personer med PTSD. Ud fra sol- 31

35 daternes udsagn og baggrundslitteraturen, vurderer vi, at de ville have gavn af ergoterapi som supplerende behandling til deres nuværende behandling, da de har brug for tilpasset og konkret støtte i de daglige aktiviteter. 7.0 Konklusion I dette afsnit konkluderes på vores ovenstående fund med udgangspunkt i vores problemformulering. Ud fra vores sammenholdelse og diskussion af analysen, ses der mange paralleller mellem soldaternes og flygtningenes aktivitetsproblematikker og behandling. Det er påvist, at den behandling, soldaterne får, ikke stemmer overens med alle deres behov. Derfor ville det være optimalt at tilpasse behandlingsforløbene til hvert individ, hvilket Pia gør gennem sin behandling af flygtningene. Vi kan derfor konkludere, at Pias behandling af flygtninge med PTSD kan overføres til soldater med PTSD, da de har de samme mønstre i deres aktivitetsproblematikker og behov for behandling. Det understøtter videre vores fund i baggrundslitteraturen og belyser en del af det videnshul, som er beskrevet i problembaggrunden. Vi har fundet, at de to interviewede soldater oplever problemer med at få hverdagen til at fungere på grund af de aktivitetsproblematikker, som rammer dem på både personlige og sociale områder. Dette kommer specielt til udtryk i de daglige aktiviteter. De oplever, at de har mistet kontrollen over hverdagen, og har derfor et stort behov for struktur. Når soldaterne ikke selv kan klare hverdagen, oplever de at have brug for, at andre støtter dem og varetager deres behov, men ellers distancerer de sig fra omgivelserne. Vi vurderer, at ergoterapi kan hjælpe til at få fokus på aktivitet og deltagelse i behandlingen, samt til hvordan behandlingen kan tilpasses omgivelsernes krav og udfordringer. Gennem den ergoterapeutiske intervention kan personerne med PTSD få struktureret deres hverdag, så de igen kan få en meningsfuld tilværelse. Vi konkluderer derfor, at ergoterapi kan bidrage til behandlingen af hjemvendte soldater med PTSD igennem et tværfagligt samarbejde og individuelt tilpassede behandlingsforløb. 8.0 Diskussion I nedenstående afsnit diskuteres de refleksioner og overvejelser, som vi har haft i forbindelse med projektet. Først diskuteres vores valgte teori og dernæst vores metode og analysestrategi. 32

36 8.1 Diskussion af teori I vores analyse har vi anvendt MOHO som referenceramme, med henblik på at belyse vilje, vane og udøvelseskapacitet. Disse er tre af primærområderne, hvor soldaterne oplever aktivitetsproblematikker. Som udgangspunkt ønskede vi at antage et ergoterapeutisk perspektiv, for derefter at belyse problembaggrunden ud fra et psykologisk og sociologisk teoretisk perspektiv. Vi fravalgte imidlertid disse tilgange, da vi vurderede, at vi, ved kun at lægge fokus på det ergoterapeutiske perspektiv, bedst kunne undersøge emnet i dybden. Styrken ved at have anvendt MOHO er, at vi har kunnet få et meget grundigt indblik i soldaternes aktivitetsproblematikker, ved både at have undersøgt deres vilje, vane og udøvelseskapacitet. Gennem MOHO har vi set på mennesket som individ og i samspil med dets omgivelser, samt hvad der kan motivere den enkelte til deltagelse i behandling og aktivitet. Vi kunne have valgt at benytte flere teorier, for dermed muligvis at opnå mere omfattende og præcise fund, men vi fandt at MOHO var fyldestgørende i dette projekt. 8.2 Diskussion af metode og analysestrategi Da vi har anvendt et kvalitativt studie og lavet interviews, har det været en fordel at kunne inddrage ny viden, da problemformuleringen ikke har været låst fast. Dette kom os blandt andet til gode, da der i starten af vores forløb blev offentliggjort et bachelorprojekt, der belyste nogle af de samme emner, som vores daværende problemformulering omhandlede. Herefter kunne vi redigere vores problemformulering, således at den blev mere dybdegående og omfangsrig. Videre har det kvalitative studie været en fordel, da vi har ønsket at få hver enkelt deltagers egne beskrivelser af, hvordan de har oplevet aktivitetsproblematikker og behandlingsmuligheder. Det kvalitative studie har også givet os mulighed for at bruge hermeneutikken til at fortolke vores fund, frem for et kvantitativt studie som ville give os mulighed for at systematisere og måle vores resultater. En af udfordringerne ved det kvalitative studie har været, at det er svært at generalisere ud fra vores fund, idet vi kun har interviewet få personer. Havde vi derimod anvendt et kvantitativt studie, ville vi have inddraget en større population, hvorved vi havde fået en anden type viden, som ville have været mere generaliserbar i forhold til flere og større grupper af mennesker med PTSD. I bearbejdningen af vores interviews har vi forsøgt at lægge vores teori og baggrundsviden bag os for at arbejde så fænomenologisk som muligt. Vi har dog været opmærksomme på, at vi er præget af vores forforståelse, hvorfor det ikke har været muligt at arbejde ud fra en fuldstændig fænomenologisk tilgang. Idet vi er præget af vores teori og baggrundsviden, kan det diskuteres, hvorvidt vi i virke- 33

37 ligheden har arbejdet hermeneutisk gennem hele projektet. Endvidere er vi opmærksomme på, at vores deltagere har forskellige motiver for at deltage i projektet, hvorfor vores fund kan være påvirkede af disse. Da vi har valgt at interviewe deltagerne enkeltvis, er vi opmærksomme på, at vi er gået glip af den verbale og nonverbale interaktion, der kunne opstå mellem flere deltagere i et fokusgruppeinterview. Her ville deltagerne have kunnet bruge hinanden som sparringspartnere, lade sig inspirere af hinanden, og dermed ville der muligvis kunne være kommet flere interessante emner frem. Der var uddelt forskellige roller under hvert interview, og det var ikke den samme, der var interviewer hver gang. Vi er ikke i tvivl om, at havde den samme person udført alle interviews, havde muligheden for ensartethed været større, hvilket ville have sikret en højere kvalitet af interviewene. Vi lod deltagerne bestemme, hvor interviewene skulle finde sted. Hvis interviewene med soldaterne var blevet udført i deres eget hjem, ville vi muligvis også have fået nogle visuelle oplysninger omkring deres dagligdag, samt de ville være i kendte og trygge rammer. Modsat ville det kunnet have virket grænseoverskridende at blive interviewet i eget hjem, hvorfor vi vurderede, at det vigtigste var at deltagerne selv kunne vælge. Vi havde valgt nogle anderledes dataindsamlingsmetoder for at få et helhedsindtryk af deres hverdag og et bedre indblik i deres aktivitetsproblematikker. Vi tilsendte deltagerne en logbog og et kamera, hvoraf kun logbogen blev brugt. Dette kan skyldes at hensigten med kameraet ikke var blevet tilstrækkeligt forklaret, eller at den metode ikke passede til de to deltageres måde at udtrykke sig på. Fordelen ved at anvende logbogen var, at den gav deltagerne mulighed for, at reflektere over deres problematikker i hverdagen, imens de oplevede disse. På denne måde kan de være blevet mere bevidste omkring deres problematikker, og de kunne dermed eventuelt nemmere svare på vores spørgsmål under interviewet. Hermed gav det os endvidere gode forudsætninger for at tilpasse interviewguiden til den enkelte. Vi har efter transskriberingerne diskuteret, hvorvidt det har påvirket transskriptionerne af interviewene, at en person som ikke var til stede under interviewet, var med i bearbejdningen af disse. Vi mener, at vi har opnået at få flere synsvinkler på interviewene, da vi både har haft objektive og subjektive vurderinger af disse. Fordelen ved at anvende Malterud i analysen har været, at vi har haft en meget præcist beskrevet proces at tage udgangspunkt i. Ved at anvende Malterud, har vi gennemgået alt materiale systematisk og grundigt, hvorved vi måske har undgået at overse vigtige elementer. Malterud lægger vægt på, at det er vigtigt ikke at låse sig fast på én bestemt problemformulering, men at man skal lade sig 34

38 inspirere af, og være åben over for ny viden. Dette har vi følt, har stemt godt overens i forhold til brugen af det kvalitative forskningsinterview. Vi har samtidig diskuteret om Malterud var det bedste valg til vores analysestrategi, og om vi har været kritiske nok over for brugen af de fire trin. På trods af, at vi kun har valgt at inddrage elementer fra Malterud, har det været en meget tidskrævende proces, og vi har ikke inddraget elementer fra andre analysestrategier, da vi har været meget låst fast på brugen af Malterud. Ved omskrivning til kunstige citater kan viden misforstås eller gå tabt, idet vores fortolkning vil påvirke citaterne. Dog sikrer en omskrivning, at læseren forstår meningen bag og i hvert enkelt citat, samt at den centrale viden i citatet kommer frem. Når vi ser tilbage på vores opdeling af temaer og subtemaer, havde vi inddraget en del materiale i vores matricer, der ikke var relevant for vores problembaggrund. En af grundene til, at vi har brugt så mange citater, har været, at vi ville sikre os, at vi havde mest mulig relevant materiale med. Samtidig har vi også erfaret, at vores emne var bredere end forventet, hvorfor vi fandt det svært at skelne imellem spændende materiale og materiale til belysning af vores problemformulering. Det mest relevante og vedkommende af det overskydende materiale bliver brugt i perspektiveringen. For at sikre, at der var faglig sammenhæng mellem vores problembaggrund og analyse, samt sammenholdelse af fund, sendte vi materialet til en ergoterapeut som har arbejdet med mennesker med PTSD. Ergoterapeuten brugte vi som ekstern vejleder, og hun gennemlæste stoffet og gav konstruktiv feedback. På denne måde mener vi, at vi har forsøgt at sikre, at vores fund er pålidelige. Under udarbejdelsen af projektet, har vi selv skabt en arbejdsmetode, som er beskrevet i bilag 14. Dette har været nyt for os alle, og har givet os mange spændende og uventede udfordringer gennem hele projektet. Vi har fra start udarbejdet arbejdsplaner, og vi fandt det i denne proces også naturligt at udarbejde en tidsplan, samt en logbog over kontakt med deltagere og kontaktpersoner (bilag 7). Videre udarbejdede vi en model for vores tilgang til, og disposition for, projektets indhold gennem hele processen (bilag 14). Dette har vi gjort for at have en rettesnor, samt for at sikre den bedst mulige arbejdsproces, og vi har haft stor gavn af en struktureret arbejdsgang. 9.0 Perspektivering I dette afsnit perspektiveres ud fra ovenstående viden i forhold til brugbarhed og betydning i praksis og fremtiden. Videre beskrives andre perspektiver, som kan være relevante for området, samt hvad der kan være interessant for videre studier. Gennem projektet mener vi, at der skal skabes et større fokus på en mulig ergoterapeutisk behandling af soldater med PTSD. Ud fra vores undersøgelse ses det, at mange elementer fra den ergotera- 35

39 peutiske behandling af flygtninge med PTSD kan overføres til soldater med PTSD, hvorfor vi mener, at denne viden bør udbredes i fremtiden. Vi lægger stor vægt på vigtigheden af den tværfaglige indsats, og vi mener, at den ergoterapeutiske praksis kan implementeres i behandlingen af soldater og andre grupper med PTSD. En mulighed kan være at skabe centre med forskellige tilbud om behandling, der eventuelt kan kombineres med eksisterende behandlingsmuligheder for andre med psykiske lidelser. Vi har blandt andet identificeret, at der mangler generelle retningslinjer i den ergoterapeutiske praksis, hvorfor vi finder, at der er brug for yderligere vidensudvikling på feltet. Vi mener derfor, at vores projekt lægger op til fremtidige studier inden for området, da dette kan skabe en mere evidensbaseret viden og dermed et bedre grundlag for ergoterapeutisk og tværfaglig indsats. Herved kan der skabes en mere effektiv behandling af soldater med PTSD, hvorved den samfundsmæssige udgift til eventuelle følgesygdomme muligvis også kan nedsættes. Gennem vores projekt har vi fundet, at det var et meget bredt og uudforsket område, hvorfor vi har været nødsaget til at vælge mange, ellers interessante, emner fra. Nogle af vores udeladte emner omhandler symptomerne på PTSD, samt konsekvenserne og forebyggelsen af sekundær PTSD. En dyberegående undersøgelse af disse vil muligvis kunne finde frem til flere PTSD relaterede aktivitetsproblematikker, og hvordan disse bliver overført til de nære omgivelser. Da der nationalt og internationalt set bliver flere og flere soldater, som udvikler PTSD, vil det i fremtiden være en fordel at udføre større kvantitative studier, for at måle effekten af ergoterapi på deres aktivitetsproblematikker Formidling Det budskab, vi ønsker at formidle med dette projekt udspringer af, at der generelt mangler fokus på soldater med PTSD, som er en ofte overset gruppe i samfundet. Derfor er det nødvendigt, at der kommer et øget fokus på PTSD, og de aktivitetsproblematikker der følger, samt behandlingen heraf. For at formidle vores fund, har vi blandt andet været i kontakt med PTSD-Foreningen og givet dem et referat af vores projekt, som de kan vælge at lægge ud på deres forum, så alle deres brugere kan læse om fundene. Det er vores forhåbning, at de vil kunne genkende nogle elementer herfra og derefter opsøge hjælp hos en psykolog eller sagsbehandler, som videre kan referere til relevante faggrupper, herunder en ergoterapeut. Vi har haft kontakt til en gruppe på Facebook for soldater med PTSD. Vi ønsker at afrunde kontakten ved, at de får indblik i vores fund, så vi på den måde kan skabe interesse for at deltage i fremtidige projekter og behandlingstiltag. 36

40 Vi har besvaret en kritisk artikel af Gunnar Gamborg i Jyllands-Posten, der omhandler det stigende antal ubehandlede soldater med PTSD (35). Denne artikel vil vi gerne følge til dørs ved at kontakte ham videre og oplyse ham om vores resultater, hvorved den eksisterende og nye viden kan blive formidlet til en bredere gruppe af ergoterapeuter. Videre vil vi efter eksamen publicere vores opgave på Ergoterapeutforeningens hjemmeside, således alle ergoterapeuter kan få muligheden for at læse om fundene. Vi vil lave et oplæg til de kommende bachelorstuderende, hvor vi vil råde og vejlede om et bachelorforløb, samt fortælle om vores proces og arbejdsmetode. Yderligere vil vi holdt et foredrag på UCN gennem en bachelorkonference, hvor studerende og ergoterapeuter fra praksis vil deltage, og hvor de kan blive inspireret til at søge yderligere viden om emnet og tænke det ind i praksissituationer. 37

41 11.0 Forfatteransvar I fordelingen af forfatteransvaret, har vi ligeligt fordelt problembaggrunden og metoden mellem os. Resten af opgaven har vi fælles forfatteransvar for. Fordeling af forfatteransvar på problembaggrund og metode Mai-Britt Tetsche Jensen 1.4 Ergoterapeutisk relevans Interviewguide Interviewsituationerne Maja Riisberg 1.3 Nuværende behandling Etiske overvejelser Transskription Eva Boel Graversen 1.1 Emnets relevans i et samfundsperspektiv Metode til indsamling af data Materiale Louise Mønsted Andersen 1.2 PTSD 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang 4.2 Undersøgelsesmetode 38

42 12.0 Referenceliste 1. DR nyheder, Danmark mister flest soldater i Afghanistan. 15. feb DR. [ ] Lokaliseret på: 2. Kvale N. Soldater ender på førtidspension. 3. jun DR. [ ] Lokaliseret på: 3. Otter L, Currie J. A long time getting home: Vietnam Veterans experiences in a community exercise rehabilitation programme. Faculty of Health Sciences, Australian Catholic University, DISABILITY AND REHABILITATION. 2004; 26, (1): Litz B. Research on the Impact of Military Trauma: Current Status and Future Directions. MILITARY PSYCHOLOGY. 2007; 19(3): Hoge C, Auchterlonie J, Milliken C. Mental Health Problems, Use of Mental Health Services, and Attrition From Military Service After Returning From Deployment to Iraq or Afghanistan. JAMA. 2006; 295(9): Frueh C, Grubaugh A, Elhai J, Buckley T. US Department of Veterans Affairs Disability Policies for Posttraumatic Stress Disorder: Administrative Trends and Implications for Treatment Rehabilitation, and Research. AJPH. 2007; 97 (12): Resnick S, Rosenheck R. Posttraumatic stress disorder and employment in veterans participating in Veterans Health Administration Compensated Work Therapy. JRRD. 2008; 45(3); Emerson Communication Inc. Environmental Scan In Support of a Broader Strategic Policy Framework Canadian Association of Occupational Therapists. Emerson Communication. CAOT. 2008, 1-44 (Fyldestgørende informationer ikke tilgængelige). 9. Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet Debatoplæg. Tryk: Danske Regioner Beskæftigelsesministeriet og socialministeriet. Nye veje til arbejde hjælp til sindslidende og andre udsatte grupper. København. Kailow Graphic Abel Y, Andersen C, Andersen J, Andersen L, Birket-Smith M, Bohen R et al. Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark;

43 12. Vestergaard P, Sørensen T, Kjølbye M, Videbech P. Psykiatri En lærebog om voksnes psykiske sygdomme. 3. udgave, 1. oplag. København: FADL s forlag; Sørensen J. Komorbiditet og faktorer i udviklingen af PTSD Traume.dk. [ ] Lokaliseret på: Hauge L, Brørup M (red.). Gyldendals Psykologi håndbog. 3. udgave, 2. oplag. København: Nordisk Forlag A/S; Richardson J, Long M, Pedlar D, Elhai J. Posttraumatic Stress Disorder and Health-Related Quality of Life Among a Sample of Treatment- and Pension-Seeking Deployed Canadian Forces Peacekeeping Veterans. Can J Psychiatry. 2008; 53(9): Kozarid-Kovačid D, Hercigonja D, Grubišid-Illid M. Posttraumatic Stress Disorder and Depression in Soldiers with Combat Experiences. CMJ 2001; 42(2): Om PTSD PTSD Foreningen. [ ] Lokaliseret på: Nielsen T. Soldaters psykiske krigsskader kommer af kampsituationer DR. [ ] Lokaliseret på: _kampsituationer 19. Nayback A. Health Disparities in Military Veterans with PTSD Influential Sociocultural Factors. MSN. 2008; 46 (6): Evans L, McHugh t, Hopwood M, Watt C. Chronic posttraumatic stress disorder and family functioning of Vietnam veterans and their partners. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry. 2003; 37: Om PTSD PTSD Foreningen. [ ] Lokaliseret på: Lindskov L. Lille stigning af gener trods hårde kampe Forsvaret. 40

44 [ ] Lokaliseret på: sh%c3%a5rdekampe.aspx 23. Mange hjemvendte til psykolog Forsvaret. [ ] Lokaliseret på: vendte%20til%20psykolog.aspx 24. Gamborg G. Hjemvendte soldater svigtes Ergoterapeutforeningen. [ ] Lokaliseret på: 5D=5&tx_ttnews%5Btt_news%5D=1932&tx_ttnews%5BbackPid%5D=22&cHash=a32aed064f 25. Beskæftigelse- Social- og Sundhedsforvaltningen. PROJEKT PÅ TVÆRS-PTSD- EN HÅNDBOG FOR AKTØRER I BRØNDBY KOMMUNE. Brøndby Kommune Dyer C. Veterans sue Ministry of Defence over post-traumatic stress disorder. BMJ. 2002; 324(7337): Forbes D, Louis V, Parslow R, Hawthorne G, Creamer M. Naturalistic comparison of models of programmatic interventions for combat-related post-traumatic stress disorder. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry. 2008;42: Juul A, Vittinghus H, Reime M. Bachelorprojekt. Post Traumatic Stress Disorder En undersøgelse af den ergoterapeutiske behandling. Ergoterapeutuddannelsen København Townsend E, Stanton S, Law M, Polatajko H, Baptiste S, Thompson-Franson T et al. Fremme af menneskelig aktivitet ergoterapi I et canadisk perspektiv. 1. udgave. 5. oplag. København: FADL s forlag; Kielhofner G. MoHO - Modellen for menneskelig aktivitet Ergoterapi til uddannelse og praksis. 3. udgave. København: FADL s forlag; Flor J, Gregersen F, Helles R, Jacobsen B, Jensen B, Kristensen J, et. al. Humanistisk Videnskabsteori, Viborg: Danmarks DR Multimedie; Kvale S, Brinkmann S. Interview Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 1. oplag. København: Hans Reitzels Forlag; Kruuse E. Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. 6. udgave. Dansk psykologisk Forlag

45 34. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 2. udgave. Oslo: Universitetsforlaget; Gamborg G. Hjemvendte soldater svigtes Jyllands-Posten. [ ] Lokaliseret på: Andet materiale Artikler Engel C, Oxman T, Yamamoto C, Gould D, Barry S, Stewart P, et al. RESPECT-Mil: Feasibility of a Systems-Level Coliaborative Care Approach to Depression and Post-Traumatic Stress Disorder in Military Primary Care. MILITARY MEDICINE. 2008; 173(10): Oakley F, Caswell, S, Parks R. The Issue Is Occupational Therapists Role on U.S. Army and U.S. Public Health Service Commissioned Corps Disaster Mental Health Response Teams. Am J Occup Ther. 2008; 62(3): Schnurr P, Friedman M, Foy D, Shea M, Hsieh F, Lavori P et al. Randomized Trial of Trauma- Focused Group Therapy for Posttraumatic Stress Disorder. Arch Gen Psychiatry. 2003;60(5): Bøger Borg T, Runge U, Tjørnov J. Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark; Jones D, Blair S, Hartery T, Jones R. Sociology and Occupational Therapy - An integrated approach. Churchill Livingstone; Jørgensen U, Mathiasen S (red.). At overleve vold Om psykisk traumatisering, mestring og behandling. 1. Udgave. Århus: KLIM; Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. 4. udgave, 2. oplag. København: Munksgaard Danmark; Kielhofner G. Research in Occupational Therapy - Methods of Inquiry for Enhancing Practice. Philadelphia: F. A Davis Company;

46 Rienecker L, Jørgensen P. Den Gode Opgave- Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 3. Udgave, 2. Oplag. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur; Sørensen L. Smertegrænsen Traumer, tilknytning og psykisk sygdom. 1. udgave, 2. oplag. Danmark: Psykologisk forlag; Wilcock A. An occupational perspective of health. 2. udgave. New Jersey: SLACK Incorporated; Referencer fra internettet Helt tæt på Vores Krig. Tv2.dk [ ] Lokaliseret på: Hærens operative kommando. Hold fem klar til Afghanistan Forsvaret; [ ] Lokaliseret på: 0til%20Afghanistan.aspx Schultz J. Afgang Afghanistan. Forsvaret. [ ] Lokaliseret på: Schultz J. Et unikt uddannelsessted en hel ualmindelig arbejdsplads. Forsvaret. [ ] Lokaliseret på: x "TV 2 dok." sætter fokus på et overset problem. Tv2.dk [ ] Lokaliseret på: 43

47 13.0 Bilagsliste Bilag 1 Kriterier for diagnosen PTSD a. Diagnostiske kriterier ifølge DSM-IV Side 1 b. Diagnostiske kriterier ifølge ICD-10 Side 3 Bilag 2 SCVUA guide Side 4 Bilag 3 Kritisk litteraturlæsning a. A long time getting home: Vietnam Veterans experiences in a community exercise rehabilitation programme Side 11 b. Posttraumatic Stress Disorder and Depression in Soldiers with Combat Experiences Side 18 c. Posttraumatic Stress Disorder and Health-Related Quality of Life Among a Sample of Treatment- and Pension-Seeking Deployed Canadian Forces Peacekeeping Veterans Side 25 Bilag 4 Informationsbrev; Praktisk information Side 33 Bilag 5 Folder Side 34 Bilag 6 Samtykkeerklæring Side 35 Bilag 7 Logbog over kontakt til deltagere Side 36 Bilag 8 Interviewguides a. Sten Side 41 b. Ole Side 44 c. Pia Side 46 Bilag 9 Transskriberingsretningslinjer Side 48 Bilag 10 Matrice for Sten og Ole Side 49 Bilag 11 Matrice for Pia Side 71 Bilag 12 Stens logbog Side 85 Bilag 13 CD med samlede transskriptioner Side 87 Bilag 14 Arbejdsmetode Side 88 44

48 Bilag 1

49 Bilag 1 Diagnostiske kriterier ifølge DSM-IV A) Personen har været udsat for en traumatisk begivenhed, der var kendetegnet ved de to nedennævnte forhold: 1. Personen oplevede, var, vidne til eller blev konfronteret med en begivenhed eller begivenheder, som indebar eller var en trussel om død eller alvorlig kvæstelse, eller trusler mod egen eller andres integritet. 2. Personens reaktion involverede intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel. Bemærk: Hos børn kan dette i stedet udtrykket som disintegritet eller agiteret adfærd. B) Den traumatiske begivenhed bliver til stadighed genoplevet på én (eller flere) af følgende måder: 1. Gentagne invaderende og belastende erindringer om det skete såsom billeder, tanker eller perceptioner. Bemærk: hos børn kan der forekomme gentagelser i leg, hvori temaer eller aspekter ved traumet udtrykkes. 2. Gentagne belastende drømme om begivenheden. Bemærk: Hos børn kan der forekomme mareridt uden genkendeligt indhold. 3. Handler eller føler om den traumatiske begivenhed som gentager sig (inkluderer en følelse af at gennemleve begivenheden igen, illusioner, hallucinationer og dissociative flash back episoder, inkluderet dem som opstår ved opvågning eller ved beruselse). Bemærk: Hos yngre børn kan traume specifik oplevelse udspilles igen og igen. 4. Intens psykisk stress ved udsættelse for interne eller eksterne cues, som symboliserer eller ligner et aspekt ved den traumatiske begivenhed. 5. Fysiologisk reaktivitet ved udsættelse for interne eller eksterne cues som symboliserer eller ligner et aspekt ved den traumatiske begivenhed. C) Vedvarende forsøg på at undgå stimuli, der er forbundet med traumet og en følelsesmæssig tilbagetrækning i forhold til den generelle lydhørhed (som ikke var til stede før traumet), karaktiriseret ved tre (eller flere) af følgende symptomer: 1. Forsøg på at undgå tanker, følelser eller samtale forbundet med traumet. 2. Forsøg på at undgå aktiviteter, steder eller mennesker der kan fremkalde erindringer om traumet. 3. Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet. 1

50 Bilag 1 4. Tydelig nedsat interesse eller deltagelse i vigtige aktiviteter. 5. Følelse af afsondrethed eller fremmedgørelse fra andre. 6. Begrænsning i det følelsesmæssige spektrum (f.eks. er ikke i stand til at nære kærlige følelser). 7. En oplevelse af, at fremtidsmuligheder er begrænsede (f.eks. forventer ikke at få en karriere, et ægteskab, børn eller et normalt livsforløb. D) Vedvarende symptomer på forøget arousal (som ikke var til stede før traumet), karakteriseret ved to (eller flere) af følgende symptomer: 1. Vanskeligheder ved at falde i søvn eller sove igennem. 2. irritabilitet eller vredesudbrud. 3. Koncentrationsvanskeligheder. 4. Følelse af at være på vagt. 5. Reagerer overdrevent på forskrækkelse ( startle response ) E) Tilstedeværelse af forstyrrelsen (symptomer kriterium B,C og D) har været til stede i mere end 1 måned. F) Forstyrrelsen forårsager signifikant klinisk forstyrrelse eller forringelse i sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige funktionsområder. Specificer hvis: Akut: Hvis symptomerne har været til stede i mindre end 3 måneder. Kronisk: Hvis symptomerne har været til stede i 3 måneder eller mere. Forsinket: Hvis symptomerne opstår mindst 6 måneder efter stressoren. (Kilde: Attachment & Trauma s. 145) 2

51 Bilag 1 Diagnostiske kriterier ifølge ICD-10 A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter). B. 1. Tilbagevendende genoplevelse af traumet i flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt eller 2. Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder der minder om traumet. C. Undgåelse af alt der minder om traumet D. 1. Delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse eller 2. Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med 2 af følgende a. Ind- eller gennemsovningsbesvær b. Irritabilitet eller vredesudbrud c. Koncentrationsbesvær d. Hypervigilitet e. Tilbøjelighed til sammenfaren E. Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse. (Kilde: Psykiatri en lærebog om voksnes psykiske sygdomme, figur 7.10 side 165) 3

52 Bilag 2

53 Bilag 2 SCVUA-guide Søgeguide og søgehistorie: Navn: Eva Boel Graversen, Maja Riisberg, Louise Mønsted Andersen, Mai-Britt Tetsche Jensen Hold/semester: E07v, 7. semester Uddannelse: Ergoterapeutuddannelsen Vejleder: Stinne Bruhn Olsen 1. Emne/problemformulering Titel: Ikke alle sår er synlige. Problemformulering: Hvordan oplever hjemvendte soldater med PTSD at have aktivitetsproblematikker i hverdagen? - Og hvordan kan ergoterapi bidrage til behandling af hjemvendte soldater med PTSD? Stikord: Veteran; Soldat, krig, militær, forsvar, krigshandlinger, udsendelse PTSD; Post Traumatic Stress Disorder; posttraumatisk belastningsreaktion. Traume, depression, angst, bidiagnose. Activity; Aktivitet, hobby, arbejde, livskvalitet, fritidsaktivitet, ergoterapi, ADL, deltagelse. Approach; psykologi, sociologi, psykiatri, holistisk menneskesyn, fænomenologi, tværfaglig. 2. Valg af informationskilder Database / informationskilde PubMed Begrundelse for valg af database / informationskilde Sundhedsfaglig information (primært artikler) med fokus på medicin med indeholder også støttefag til medicin. 4

54 Bilag 2 Biblioteksdatabasen UCN Cinahl Psycinfo Materialer ved University College Nordjylland, biblioteket, sundhedsuddannelserne. Sundhedsfaglig information (primært bøger) med fokus på bl.a. ergoterapi. Materialerne er umiddelbart tilgængelige. De fleste af artiklerne er Peer-Reviewed, hvor artiklerne er kritisk gennemgået af specialister indenfor det det pågældende fagområde. Videre er der fuld tekst adgang til flere af artiklerne. Indeholder artikler og informationer indenfor det sundhedsfaglige område med fokus på viden om adfærd samt mentalt helbred. Psykologi og sociologi. 3. Valg af søgetermer FACET 1 VETERAN: Her er søgetermerne kombineret med OR Databasenavn: PubMed Kontrollerede emneord: Veterans, Pensions+, Combat disorders, War, Military Personel Fritekst: Veteran?, Pension?, Combat?, War?, Military?, Soldier? Databasenavn: CINAHL Kontrollerede emneord: Veterans+, post traumatic stress disorder, combat disorder, war crimes+, military deployment+ Fritekst: Veteran?, combat, war, military FACET 2 - PTSD: Her er søgetermerne kombineret med OR Databasenavn: PubMed Kontrollerede emneord: Stress Disorders, Post-Traumatic, depressive disorder, anxiety disorders, complications+, Fritekst: PTSD?, trauma?, depress?, anxiet?, sequelae?, comorbid? Databasenavn: CINAHL Kontrollerede emneord: Post Traumatic Stress Disorder, depression+, trauma+, anxiety+, comorbidity Fritekst: Post Traumatic Stress Disorder, trauma?, comorbid? 5

55 Bilag 2 Databasenavn: Biblioteksdatabasen Kontrollerede emneord: Krig, militær, forsvar Fritekst: Soldat, veteran, krig, militær, udsendelse Databasenavn: Biblioteksdatabasen Kontrollerede emneord: Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, traume, depression, angst Fritekst: Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, traume, depression, angst Der er brugt AND mellem facetterne FACET 3 - ACTIVITY: Her er søgetermerne kombineret med OR Databasenavn: Pubmed Kontrollerede emneord: Hobbies, motor activity, work, quality of life, leisure activities+, occupations, occupational therapy, Activities of Daily Living Fritekst: FACET 4 APPROACH: Her er søgetermerne kombineret med OR Databasenavn: Pubmed Kontrollerede emneord: Psychology, sociology, psychiatry Fritekst: Psycholog?, psychiatr?, holism?, treatmen? Hobb?, activit?, work?, quality of life, leisure?, occupation?, participat?, occupational therap?, ADL? Databasenavn: CINAHL Kontrollerede emneord: Hobbies+, leisure activities+, occupation, occupational therapy+, quality of life+, ADL+, participation, work Fritekst: Hobb?, leisure activit?, occupation?, occupational therapy, ADL, participation, work Databasenavn: CINAHL Kontrollerede emneord: Psychology+, sociology+, psychiatry, holistic care+, phenomenology Fritekst: Psycholo?, sociolo?, psychiatry, holism, phenomenology 6

56 Bilag 2 Databasenavn: Biblioteksdatabasen Kontrollerede emneord: Aktivitet, arbejde, livskvalitet, fritidsaktiviteter, ergoterapi, ADL, deltagelse Fritekst: Aktivitet, hobby, arbejde, livskvalitet, fritidsaktiviteter, ergoterapi, deltagelse Databasenavn: Biblioteksdatabasen Kontrollerede emneord: Psykologi, sociologi, psykiatri, fænomenologi, tværfaglig Fritekst: Psykologi, sociologi, psykiatri, holistisk menneskesyn, fænomenologi, tværfaglig 4. Inklusions- og eksklusionskriterier Informationskilde SCVUBA Cinahl PubMed Kriterier Publikationsår Efter 2000 Efter 2000 Efter 2000 Sprog Dansk, engelsk, svensk, norsk Engelsk Engelsk Geografi Publikationstype Faglitteratur, artikler Artikler Artikler Undersøgelsesdesign Kvantitativ, kvalitativ Kvantitativ, kvalitativ Krav til: Krav til tidsskriftet Peer-reviewed Peer-reviewed Krav til artiklen Abstract Abstract Krav til Websitet Troværdigt ophav Troværdigt ophav Troværdigt ophav Krav til forfatter 1. hånds kilder 1. hånds kilder 7

57 Bilag 2 Krav til tilgængelighed Tilgængeligt inden for max. 3 dage Elektronisk tilgængeligt eller på skolens bibliotek Elektronisk tilgængeligt eller på skolens bibliotek 5. Søgning og udvælgelse af relevant information Database / Informationskilde Biblioteksdatabasen Cinahl PubMed Antal hits / (antal relevante hits) (jf. pkt. 4) Facet (Veteran) Facet (PTSD) Facet (Activity) Facet (Approach) Kombinationer: facet 1 AND facet facet 1 AND facet Facet 1 AND facet Facet 2 AND facet Facet 2 AND facet

58 Bilag 2 Facet 3 AND facet Facet 1 AND facet AND facet 3 Facet 1 AND facet AND facet 4 Facet 1 AND facet AND facet 4 Facet 2 AND facet AND facet 4 Facet 1 AND facet AND facet 3 AND facet 4 6. Find den udvalgte information Database / Informationskilde Biblioteksdatabasen Cinahl PubMed Find det udvalgte (angiv antal) Trin 1: Via bibliotekets fysiske materialesamling Lærebog i psykiatri, At Overleve Vold 9

59 Bilag 2 Trin 2: Via bibliotekets elektroniske tidsskrifter Trin 3: Via gratis kilder på Internet -Post traumatic stress disorder and employment in veterans participating in veterans health administration compensated worktherapy. - US Department of veterans affairs disability polices Kroatiske soldater Trin 4: Smertegrænsen, Fjernlån via biblioteket 7. Revidering af søgestrategi og søgning Vi har ønsket at udføre en målrettet, afgrænset og struktureret søgning i forhold til vores valgte emne. Vi har derfor i starten af forløbet justeret og tilpasset vores søgning, for at være så præcise i vores ordvalg som mulig. 10

60 Bilag 3

61 Bilag 3 Kritisk litteraturlæsning A long time getting home: Vietnam Veterans experiences in a community exercise rehabilitation programme LEANNE OTTER and JANET CURRIE*. Faculty of Health Sciences, Australian Catholic University, NSW, Australia. Accepted for publication: September STUDIETS FORMÅL Var formålet tydeligt formuleret? O Ja X o Nej LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? o Ja X o Nej Beskriv kort studiets formål. Formålet var lave et kvalitativt studie for at evaluere erfaringerne fra en gruppe på 14 mandlige australske Vietnam veteraner, der deltager i et 40-ugers motionsprogram. Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie Hvordan passer studiet til ergoterapi og/eller dit forskningsspørgsmål? Der er før blevet lavet undersøgelser på, hvordan motion hjælper på psykiske sygdomme, men ikke direkte i forbindelse med australske hjemvendte soldater fra vietnamkrigen. I Australien har Vietnam veteranerne ikke et lige så sundt helbred som resten af den australske befolkning på deres alder. Artiklen fastslår videre, at veteranerne har en tendens til at isolere sig selv fra sociale aktiviteter i kraft af en undgåelsesadfærd, samt har en tendens til at lægge emotionel afstand til deres omgivelser især venner, ægtefælle/partner samt øvrig familie. Dette resulterer ofte i, at omgivelserne føler sig afvist. Undgåelsesadfærden munder ud i, at de ikke ønsker at komme i situationer, som kan minde dem om det oplevede 11

62 Bilag 3 traume. Sådan kan en social isolation starte, hvor personen stopper med at tage aktiv del i begivenheder, som han førhen har nydt. Denne reaktion kan være årsag til social isolation, en begyndende depression samt familiære problemer. Det er relevant for vores studie, da fokus er,(koma skal væk)at arbejde med soldaters oplevede aktivitetsproblematikker i hverdagen. Ud fra et ergoterapeutisk syn er omgivelserne en del af synet på det hele menneske Arbejde: De Omtaler sig selv som arbejdsnarkomaner på grund af behovet for at komme væk fra alting (omgivelserne), så de kun skal (sådan de kun skulle) koncentrere sig om deres arbejde. Hvilke ergoterapeutiske områder blev undersøgt? o egenomsorg o arbejde X o fritid X o aktivitetsudførelseskomponent o omgivelseskomponent o aktivitet X Fritid/aktivitet: Hele gruppen var enige om, at Vietnam veteraner ikke er involveret i sociale aktiviteter, da: normally the won t come out of their shell. De finder det heller ikke normalt for veteraner at deltage i et sådan (et) motionsprogram i deres fritid, som de selv har indvilliget i. Der blev primært beskrevet om det aktivitets/sportsprogram, som veteranerne deltog i. Desuden var der fokus på deltagernes motivation for generel aktivitet. Der beskrives også diverse symptomer indenfor PTSD og depression, som giver negativt udslag i dagligdags aktiviteter. 12

63 Bilag 3 STUDIEDESIGN: Hvilket design blev anvendt: o etnografisk o grounded theory X o aktionsforskning o fænomenologisk o andet X Blev der identificeret et teoretisk perspektiv? o Ja X o Nej Anvendte metoder: Hvilket design havde studiet? Studiet er eksplorativt. Bruger elementer fra Grounded Theory et fænomen der studeres. Var designet egnet til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet på området, etiske spørgsmål). Ja. Dette eksplorative design vælges ofte, når der er meget lidt viden/forskning indenfor et område, eller når et problem endnu ikke er blevet klart defineret (Wikipidia.com). Dette er her tilfældet. I artiklen beskrives det, at der kun er blevet lavet to studier specifikt designet til Vietnam veteraner med PTSD og andre livsstils problemer. Beskriv studiets teoretiske perspektiv. At motion har en positiv indvirkning (på det mentale og fysiske) på folk med sindslidelser. o Deltagerobservation o Interviews X o Historiske o fokusgrupper X o andre Beskriv de metoder, der blev anvendt til at besvare forskningsspørgsmålet? Grounded theory: Blev brugt i analyseprocessen for at fortolke det kvalitative indsamlet fra fokusgrupperne. På denne måde opstod der temaer, som resten af artiklen er delt ind i f.eks. motivation, arbejde og livsstil osv.. Fokusgruppeinterview: Fokusgruppemetoden hjalp dem til at forstå adfærden hos disse veteraner uden forudgående kategorisering. Blev også anvendt til at få feedback på motionsprogrammet. Fokusgruppeinterviewene fandt sted ved 10. uge, 25. uge samt ved afslutningen af studiet efter 40 uger. 13

64 Bilag 3 UDVÆLGELSE AF UNDERSØGELSESDELTAGERE: Processen med at finde et formålstjenligt udvalg blev beskrevet o Ja X o Nej Undersøgelsesdeltagerne blev inkluderet i studiet, indtil data var mættede o Ja X o Nej o Ikke beskrevet Blev der indhentet informeret samtykke? o Ja o Nej o Ikke beskrevet X DATAINDSAMLING Klarhed i beskrivelser Tydelig og fuldstændig beskrivelse af: Sted: Nej. Deltagere: Nej. Forskerens kvalifikationer: Nej. Forskerens rolle og forhold til deltagerne: Nej. Identifikation af forskerens forforståelse: Ja. Beskriv anvendte metoder til udvælgelse at undersøgelsesdeltagere. Blev der udvist fleksibilitet i udvælgelsesprocessen? Deltagerne i udøvelsesprogrammet var forpligtet til at gennemgå en helbredsundersøgelse og få henvisning fra en læge før påbegyndelse af programmet. Fem deltagere var diagnosticeret med PTSD, og alle deltagere identificerede til at opleve mindst ét associeret symptom. Der var besøgende med til nogle af interviewene, men disse fik lov at blive for ikke at ødelægge deltagernes vilje til at gennemføre interviewet dog var det kun deltagernes udsagn der kom med i sidste ende. Beskriv etiske procedurer. Der er valgt en udefrakommende fitness-instruktør, der har ca. samme alder som veteranerne. Denne skal under træningen tage udgangspunkt i veteranernes interesser; fx i forhold til musikvalg. Undersøgelsen fik etisk samtykke fra University Human Research Ethics Committee Beskriv studiets kontekst: Var den tilstrækkeligt beskrevet for forståelse af helheden? Sat fokus på motionsterapi, da denne form for terapi har været et anerkendt redskab gennem årtier i forhold til den positive effekt, den har på det mentale helbred. Der blev oprettet et fitness program for veteranerne, for at disse skulle få et mere aktivt liv, som skulle smitte af på resten af deres hverdag. Desuden skulle forsøget forbedre deres sociale netværk. 14

65 Bilag 3 Procedure-stringens Der blev udvist stringens i forhold til dataindsamlingen: o Ja o Nej o Ikke beskrevet X Beskriv hvorledes forskellige elementer i studiet blev dokumenteret. Manglede der noget? Fokusgruppeinterviewene blev optaget for derefter at blive transskriberet. Aerobic timerne havde et specifikt program, hvor der blev lagt vægt på samme ting hver gang. I forhold til aerobic timer er der ikke beskrevet, hvorvidt de skulle deltage, hvor mange gange om uge timerne fandt sted, eller hvor stort fraværet var. Indholdet blev dokumenteret gennem referencer til litteraturen. Beskriv dataindsamlings-metoder. På hvilken måde var data repræsentative for helhedsbilledet? Der blev foretaget analyse og konklusion ud fra fokusgruppeinterviewene. Dataindsamlingen ophørte da der ikke længere fremkom ny information eller temaer. Det er ikke beskrevet, hvem der laver disse analyser. Beskriv om der blev udvist fleksibilitet ved dataindsamlingsprocessen? Ja, der var tilladt pårørende ved nogle af interviewene. Det var ikke alle der var diagnosticeret med PTSD, nogle havde kun symptomer derpå. ANALYSE AF DATA Analytisk præcision Dataanalysen var induktiv o Ja X (der beskrives et specifikt emne, som bredes ud til det generelle, men selve ordet er ikke nævnt?) o Nej Beskriv dataanalyse-metode(r). Var metoderne relevante? Der blev brugt elementer fra grounded theory for at analysere fokusgruppeinterviewene ud fra transskriberingerne. Det er relevant, da det tager udgangspunkt i en undersøgelsesmetode, hvor forskeren går ind og undersøger et fænomen i dette tilfælde Vietnam veteraner i forhold til deres helbred. Analysedelen er ikke grundigt beskrevet; artiklen springer fra 15

66 Bilag 3 o Ikke beskrevet dataindsamlingen til diskussionen/konklusionen. Resultaterne var i overensstemmelse med og afspejlede data: o Ja o Nej o Ikke beskrevet X Efterprøvningsmuligheder: Beslutningsveje og regler beskrevet o Ja o Nej o Ikke beskrevet X Transformation af data til temaer/koder blev relevant beskrevet o Ja o Nej o Ikke beskrevet X Teoretiske sammenhænge: Fremkom der et meningsfuldt billede af det undersøgte fænomen? Hvilke alternative forklaringer blev undersøgt? Ingen. Dog angives der bias og forslag til hvad der i fremtiden kan gøres for denne målgruppe indenfor forskningen. Veteranerne gav blandt andet udtryk for, at de ville have været mere motiveret til at dyrke motion, hvis deres ægtefæller havde været en aktiv del af undersøgelsen. Beskriv forskerens beslutninger m.h.t. transformation af data til temaer/koder. Der er lavet citater i artiklen, hvor man ser enkelte transskriptionskoder. Temaer: Livskvalitet, livsstil før forsøget, arbejde, social isolation og motivation. Disse blev lavet på baggrund af transskriberingen af fokusgruppeinterviewene. Beskriv grundlaget for udvikling af temaer. Fokusgruppeinterview. Transskriberinger samt elementer fra grounded theory. Hvordan blev de undersøgte begreber og disses relationer tydeliggjort? Alle temaer blev udformet på baggrund af indsamlede data. Alle temaer blev sat i relation til forsøget. o Ja X o Nej 16

67 Bilag 3 KONKLUSION: Motionsprogrammet har hjulpet denne gruppe Vietnam veteraner til at få et bedre selvværd, til at udvikle venskaber og til få personlig velvære. Studiet har bragt en gruppe mænd sammen, som kan identificere og relatere sig til hinanden grundet ligelige oplevelser og baggrunde. Programmet har været med til at give veteranerne et bedre mentalt samt fysisk helbred gennem motion. Fem af deltagerne vedligeholdte kontakt efter studiet var afsluttet, og de lavede sociale aktiviteter sammen såsom grillaftener og en tur tilbage til Vietnam. 17

68 Bilag 3 Kritisk litteraturlæsning Posttraumatic Stress Disorder and Depression in Soldiers with Combat Experiences Dragica Kozaric-Kovacic, Dubravka Kocijan Hercigonja, Mirjana Grubišic-Ilic. Croatian Medical Journal, 2001, vol. 42(2), s STUDIETS FORMÅL: Var formålet tydeligt formuleret? o Ja X o Nej LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? o Ja X o Nej DESIGN: o RCT o Kohorte-studie o Single-case design o Før/efter o Case-control o Tværsnits-us. X o Case-study Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for ergoterapi og/eller dit eget kliniske spørgsmål? At sammenligne psykologiske, medicinske og traumerelaterede variabler, hos veteraner med PTSD relateret til kamp-erfaring (CR-PTSD) og med depression som bidiagnose, og veteraner der kun havde CR-PTSD. Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie. I deres litteratur beskriver de tidligere studiers resultater og understreger behovet for dette studie hermed. De mener at have fundet et videnshul omkring menneskers sårbarhed for udvikling af PTSD og depression, når de bliver udsat for ekstreme traumer eller krigshandlinger. I begrundelsen skriver de også, at der mangler viden omkring risikofaktorerne ang. disponering for lidelsen. Beskriv studiets design. Var designet egent til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet, outcomes, etiske spørgsmål). De har anvendt et epidemiologisk studie til at producere detaljeret viden, idet de har dokumenteret en helbredsmæssig omstændighed. Tværsnitsstudiet er anvendt til at lave statistik ud fra stikprøven af soldater, som de mener kan være repræsentativt for andre soldater der lider af CR-PTSD. De undersøger mange forskellige variabler og anvender mange forskellige undersøgelsesredskaber til dette. 18

69 Bilag 3 (eks. bidiagnoser, familiens sygdomshistorie mv.) Den indsamlede data blev analyseret ved sammenligning af de forskellige variabler. Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke resultaterne. Der er i studiet gjort store bestræbelser på at undgå bias; man har dobbelt-undersøgt med forskellige redskaber, og sikret sig at resultaterne stemte overens. Idet diagnosen kan være svær at stille, risikeres forkerte resultater af undersøgelserne. (en del af deltagerne viste sig, ikke at have PTSD alligevel, trods tidligere diagnose) Der skal tages højde for enormt mange variabler; eks. har soldaterne været udsat for meget forskellige traumatiske oplevelser og der er forskel i prædisponeringen hos dem. Ofte kan ofret have svært ved at huske den traumatiske hændelse, hvilket udgør en bias i forhold til denne variabel. Der kan være opstået bias, idet der er symptomer i PTSD som overlapper dem i depressionen. Det kan dermed være svært at sige, hvilken lidelse der forsager symptomet. Man har ikke undersøgt alderens påvirkning af resultaterne. 19

70 Bilag 3 STIKPRØVE: N = 346 Blev stikprøven detaljeret beskrevet? o Ja X o Nej Blev stikprøvens størrelse begrundet? o Ja X o Nej o Ikke relevant Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange, udvælgelseskriterier). Hvis der var mere end en gruppe, var der så ligheder mellem grupperne? Stikprøven blev udvalgt, ud af 420 mænd, som har søgt om kompensation, efter at have været udsendt i de væbnede styrker i Kroatien og alle havde oplevet kampe og traumer. Alle deltagere havde modtaget behandling for deres følger efter tjenesten. Kun de veteraner, som ud fra undersøgelserne fik diagnosen PTSD ud fra DSM- IV, blev inkluderet i den sammenlignende analyse. Veteranernes journaler blev suppleret med data fra familierne mv. og socialrådgivere indsamlede detaljerede data omkring bl.a. tidligere og nuværende sociale funktionsevne. Kun 346 mænd opfyldte DSM-IV kriterierne. I analysen skelnede de imellem de som kun havde PTSD og de som havde PTSD samt bidiagnose. Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret samtykke? Blev ikke nævnt i artiklen. OUTCOMES: Var målemetoderne/ redskaberne reliable? o Ja X (man har dobbelttjekket) o Nej o Ikke beskrevet Var målemetoderne/ redskaberne valide? Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter, opfølgning) Ikke beskrevet. Man må antage, at de har indsamlet data og til sidst foretaget målingerne. Outcome-områder (fx egenomsorg, arbejde, fritid) Der måltes på PTSD og depression. o Ja X (de gav den ønskede data) o Nej o Ikke beskrevet Anvendte målemetoder/redskaber Måleredskaber/undersøgelsesredskaber: 1. Mississippi Combat Related Stress Disorder Scale 20

71 Bilag 3 (M-CR-PTSD) 2. Watson s PTSD Questionaire INTERVENTION: Blev interventionen detaljeret beskrevet? o Ja o Nej X o Ikke beskrevet Blev kontamination undgået? o Ja o Nej o Ikke beskrevet X o Ikke relevant 3. Minnesota Multiphasic Personality Inventoryversion 201 (MMPI-201) 4. Traume-spørgeskema baseret på Harvard Trauma Questionaire Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den, hvor ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i ergoterapeutisk praksis? Der blev ikke gennemført en egentlig behandlende intervention, men snarere mange undersøgelser. Der er i studiet ikke beskrevet, hvorvidt der er taget højde for, hvor undersøgelserne er foretaget. Der er ikke taget højde for ydre faktorer som kan have påvirket deltagerne under undersøgelserne. Der er ikke nærmere beskrevet hvem der har foretaget undersøgelserne og hvordan deres forudsætninger kan have påvirket resultaterne. Blev samtidig intervention undgået? o Ja o Nej o Ikke beskrevet X o Ikke relevant RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der angivet statistisk signifikans? o Ja X o Nej o Ikke relevant o Ikke beskrevet Hvad var resultaterne? 24, 2 % opfyldte kun kriterierne til PTSD, og 61,9 % opfyldte kriterierne for PTSD med bidiagnoser. Videre blev det fundet, at 13,9 % af veteranerne ikke opfyldte nogle af de diagnostiske kriterier for PTSD eller andre diagnoser, selvom denne diagnose var i deres lægejournal. I diskussionen forklarer de dette med, at der 21

72 Bilag 3 Var analysemetoderne relevante? o Ja X o Nej o Ikke beskrevet Blev den kliniske relevans beskrevet? o Ja X o Nej o Ikke beskrevet enten har været tale om fejldiagnosticering, eller at der har været en succesfuld behandling (ud af de 402). Den mest udbredte bidiagnose var major despression (31%), alkoholmisbrug/ afhængighed (16%) og dysthymic disorder (15%). Det blev fundet, at der ikke var forskel i krigs (oplevelse/erfaring), antallet af traumatiske hændelser, alder, periodelængde for arbejdsløshed, sygeorlov, uddannelse eller civilstand i de to grupper. Det blev også fundet, at de to grupper havde forskellige (før-trauma) faktorer; heriblandt mentale forstyrrelser før krigsoplevelser, psykiatriske sygdomme i familien, tidligere major despression og hospitalsindlæggelser. Ud af PTSD og major depressive-gruppen havde 35 % en positiv psykistrisk familiehistorie, 40% havde tidligere haft psykiatriske forstyrrelser før de traumatiske krigsoplevelser, 3% havde været indlagt før krigen og 6% havde tidligere (previos primary major depression). Var de statisk signifikante (fx p<0,05)? Signifikansen var sat til p<0,01 og langt de fleste variabler viste sig signifikante. Hvis der var flere forskellige typer af outcomes, blev der så taget højde for det i de statiske analyser? Der er taget højde for dette, idet der er beregnet mange p-værdier ud fra de ovenstående redskaber. Hvilken klinisk betydning havde resultaterne? Det er i studiet blevet bevist at diagnoser såsom depression og angst kan præ-disponere en person til at udvikle PTSD. 22

73 Bilag 3 Ved at interviewe patienter om dees tidligere psykiatriske forstyrrelser, ders tidligere og nuværende traumatiske oplevelser, deres reaktion after traumer, kan hjælpe til at skelne PTSD fra andre psykiske sygdomme. Personerne med CR-PTSD viser på normal vis stigninger i MMPI Clinical Scale. Det blev fundet, at antallet af traumatiske oplevelser ikke havde betydning for, hvorvidt veteranerne havde udviklet PTSD eller PTSD med bidiagnoser. Persons with CR-PTSD commonly show elevations on MMPI clinical scales (27). Profile 2-8 or 8-2 is frequently seen, reflecting patient's depression or alienation from his or her own painful images and emotions, which are reluctantly communicated (28). Also, MMPI offers more promise in detecting persons who exaggerate their symptoms. MMPI is the most validated psychological test to obtain information on functioning, as well as on certain malingered mental illness (29). Where possible, expert evidence should include the use of the MMPI and other methods of evaluations in addition to the clinical interview. (Citat fra teksten side 168, 2. spalte, 2. afsnit) Var eventuelle forskelle mellem grupper klinisk meningsfulde? Ja (Se ovenfor). 23

74 Bilag 3 Blev der oplyst om frafald? o Ja o Nej X Var der frafald i studiet? Hvorfor? (Blev årsager til frafald angivet, og blev frafaldet håndteret relevant?) (Der er ikke angivet, hvorvidt der er frafald i studiet. Der er kun angivet, hvor mange der blev ekskluderet). KONKLUSIONER OG KLINISKE IMPLIKATIONER: Var konklusionerne relevante set i forhold til studiemetoder og resultater? o Ja X o Nej Hvad konkluderede man i studiet? Det er nødvendigt med forskellige vurdereingsmetoder med kompensationsrelaterede formål i ekspertundersøgelser af krigserfarne soldater med PTSD, for at etablere den endelige diagnose og undgå muligheden for fejldiagnosticering. Krigsevnevurdering bør omfatte en vurdering af tidligere psykiatriske forstyrrelser af soldater og deres familier. Hvilke implikationer har disse resultater for ergoterapeutisk praksis? Studiet viser, hvor vigtigt det er, at man ser på soldaterne med et holistisk menneskesyn, hvor man også ser på dennes omgivelser heriblandt familien og pårørende. Hvad var studiets største begrænsninger og bias? Den største bias er klart, at diagnosen PTSD er svær at stille. Samtidig, har de i studiet ikke taget højde for, hvorvidt de 13,9 % af veteranerne, der ikke opfyldte de diagnostiske kriterier for PTSD var fejldiagnosticeret af dette studie. 24

75 Bilag 3 Kritisk litteraturlæsning Posttraumatic Stress Disorder and Health-Related Quality of Life Among a Sample of Treatment- and Pension-Seeking Deployed Canadian Forces Peacekeeping Veterans J Don Richardson, MD, FRCPC1; Mary E Long, MA, MS2; David Pedlar, PhD3; Jon D Elhai, PhD4, La Revue canadienne psychiatrie, september 2008, vol. 53, no 9. STUDIETS FORMÅL: Var formålet tydeligt formuleret? o Ja X o Nej LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? o Ja o Nej X Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for ergoterapi og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Kvantitativ undersøgelse af helbredsrelateret livskvalitet hos canadiske fredsbevarende styrkers veteraner med PTSD. Da studiet går ind og ser på helbredsrelateret livskvalitet, er det relevant for ergoterapi. Relaterer til vores emne, da det går det ind og understreger behovet for intervention til veteraner og fredsbevarende styrker med PTSD. Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie. Studiet laves ud fra hypotesen om, at veteraner med svære symptomer af PTSD og depression har svære psykiske og mentale problemer. Videre ønsker de at forstå veteraners funktionsnedsættelser for dermed at kunne bidrage til rehabilitering. De mener, det er vigtigt at inddrage måling af livskvalitet i en omfattende evaluering af veteraner for bedre at kunne forstå deres behandlingsbehov. 25

76 Bilag 3 DESIGN: o RCT o Kohorte-studie o Single-case design o Før/efter o Case-control o Tværsnits-us. X o Case-study Beskriv studiets design. Var designet egent til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet, outcomes, etiske spørgsmål). Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke resultaterne. Cross-sectional Gældende for alle analyser af soldaterne var det første skridt at kontrollere alder, derefter sværhedsgraden af PTSD (CAPS) og til sidst depressionssværhedsgrad(hdrs) For at undgå type 1 og type 2 fejl, har man sat en lav p- værdi; P < Bias: Variablerne blev screened for manglende data, hvilke der ikke var mange af. De manglende data blev erstattet med, hvad der var højst sandsynlighed for, hvad der passede bedst. Der er mange variabler der skal tages højde for, deriblandt alder, PTSD og depression. Det er svært at skelne mellem en primært depression og primært PTSD. PTSD sværhedsgrad var ikke signifikant sammenhængende med fysisk helbredsnedsættelse, men denne uoverensstemmelse kan evt. skyldes sample bias da den canadiske gruppe var meget yngre end den amerikanske vaterangruppe (inkluderede også pensionssøgendende veteraner). Det kunne også være relateret til arten af den traumatiserende begivenhed; I de fredsbevarende styrker, har nogle af veteranerne overværet grusomheder, hvor de var ude af stand til at gribe ind, 26

77 Bilag 3 frem for traumaticerende begivenheder der er relateret til fysisk skade, som det ofte er tilfældet hos kampsoldater. En begrænsning I dette studie er, at det ikke kan generaliseres da det kun inkluderede mandlige veteraner, som søgte behandling for en psykisk sygdom eller pension. Idet HRQOL var baseret på selvrapporteringer i forbindelse med vurdering af pensionsret, kan der være opstået en systematisk bias i observationen af sammenhængen mellem PTSD (og depresion) og HRQOL. STIKPRØVE: N = 125 Blev stikprøven detaljeret beskrevet? o Ja o Nej X Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange, udvælgelseskriterier). Hvis der var mere end en gruppe, var der så ligheder mellem grupperne? Deltagerne var alle mænd, og veteraner fra canadiske fredbevarende styrker. Alle havde en dysfunktion, som var blevet pådraget under service, hvilket begrænsede generaliserbarheden. Blev stikprøvens størrelse begrundet? o Ja o Nej X o Ikke relevant Veteranerne havde en gennemsnitsalder på years (SD 8.12). Størstedelen befandt sig i et ægteskab (n = 89, 71.2%). Gennemsnittet for militær service malt i år var = (SD 7.54), with 73.4% var fritaget fra service og 26.6% var stadigvæk aktive i det canadiske militær. En gruppe fra arbejdsløse (n = 41, 32.8%), men størstedelen havde et betalt job 64% (n =80) eller blev omskolet eller gik i skole. Steder hvor deltagerne havde været udsendt var Balkan states (Bosnia, Croatia, the former Yugoslavia, and 27

78 Bilag 3 Kosovo; n = 60, 48%). Omkring 82.9% (n = 102) Havde været udsat direkte kamp eller været inde i krigszoner under deres udsendelse. Andre almindelige traumatiske oplevelser var, overgreb med våben såsom at blev truet med kniv, skydevåben eller bombe eller stukket ned (n = 97, 78.9 %); fysisk overgreb (n = 93, 76.9 %); bilullykke (n = 81, 65.9 %); og udsættelse for giftige substanser (n = 73, 60.3 %). Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret samtykke? Informeret samtykke er ikke beskrevet. OUTCOMES: Var målemetoderne/ redskaberne reliable? o Ja X o Nej o Ikke beskrevet Var målemetoderne/ redskaberne valide? o Ja X o Nej o Ikke beskrevet Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter, opfølgning) Outcome-områder Anvendte målemetoder/redskaber (fx egenomsorg, arbejde, fritid) 21-item HDRS: Reabiliteten af dette redskab er fyldestgørende. Reabiliteten er fra to 0.9 (??) SF-36: Validiteten og reabiliteten er blevet veldokumenteret i store undersøgelser lavet ud fra den almindelig befolkning, inklusiv veteraner og patienter med mentale og medicinske helbredsproblemer. Anvendte måleredskaber: CAPS: Bliver anvendt til at diagnostisere og måle graden af PTSD. Montgomery-Asberg Depression Rating Scale Bruges til at undersøge veteranernes depressionsgrad. SF-36: Måling af livskvalitet på et fysisk og psykisk niveau. Validiteten af dette redskab er også stort se ovenstående punkt om SF-36. Sociodemografisk karaktiristika, militærtjeneste 28

79 Bilag 3 baggrund/historie, væsentlige livsbegivenheder og nuværende stress blev også undersøgt I opstartsfasen. Pearson correlations (assess relations between PTSD (CAPS total score)) INTERVENTION: Blev interventionen detaljeret beskrevet? o Ja o Nej X o Ikke beskrevet Blev kontamination undgået? o Ja o Nej o Ikke beskrevet X o Ikke relevant Blev samtidig intervention undgået? o Ja o Nej o Ikke beskrevet X o Ikke relevant Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den, hvor ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i ergoterapeutisk praksis? Først blev forholdet mellem PTSD og depression undersøgt. Grundet det store sammenhæng der er mellem disse to sygdomme veteraner imellem. Som forventet var CAPS og HDRS signifikant relateret (r = 0.76, P = 0.01). For at kunne vurdere den funktionelle skade forårsaget at PTSD, blev der undersøgt forskellen i HRQOL blandt veteranerne med og uden PTSD. Blev ikke beskrevet hvilke faggrupper der foretog hvilke undersøgelser samt hvilke faggrupper der deltog i selve undersøgelsen. Dog kunne ergoterapeuter godt have været en del af undersøgelsen, da vi også benytter SF-36 som undersøgelsesredskab. 29

80 Bilag 3 RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der angivet statistisk signifikans? o Ja X o Nej o Ikke relevant o Ikke beskrevet Var analysemetoderne relevante? o Ja X o Nej o Ikke beskrevet Hvad var resultaterne? Resultaterne demonstrerer at veteraner med PTSD har store funktionsnedsættelse (lavere SF-36 scores), hvilket illustrerer den signifikante sammenhæng mellem PTSD og HRQOL (livskvalitet) Især på skalaen der måler følelsesmæssigt helbred. Studiet viser yderligere at angsttilstande som PTSD, er associeret med nedsat livskvalitet Yderligere studier vil være nødvendigt for at kunne fastslå, hvorvidt behandling af PTSD blandt veteraner vil resultere i en betydelig forbedring i forhold til HRQOL, som var demonstreret af Malik et al. Blev den kliniske relevans beskrevet? o Ja X o Nej o Ikke beskrevet Var de statisk signifikante (fx p<0,05)? Målet var at få en samlet p-værdi på p<0,01. Dette mål er blevet opflydt. Se figur 1 -vitality (t = 5.78, df = 123, P < 0.001, d = 0.54) - social functioning (t = 5.54, df = 123, P < 0.001, d = 0.52) -role emotional (t = 5.81, df = 123, P < 0.001, d = 0.53) -mental health (t = 7.28, df = 123, P < 0.001, d = 0.70) -general health (t = 2.78, df = 123, P = 0.006, d = 0.23) Se også tabel 1 på s

81 Bilag 3 Hvis der var flere forskellige typer af outcomes, blev der så taget højde for det i de statiske analyser? Ja Hvilken klinisk betydning havde resultaterne? Observationerne kan have store kliniske konsekvenser i veteran befolkningen, specielt når de søger om pension for psykiske problemer/sygdomme. Her kan HRQOL blive nødvendig for i tilstrækkelig grad at vurdere funktionsnedsættelser. De følelsesmæssige/psykiske funktionsnedsættelser viser ikke kun nedsat livskvalitet hos den enkelte veteran, men også de sociale/personlige omkostninger ved ikke at have arbejde, sygedage, social isolation og interpersonal violence. Det er også muligt at de lavere HRQOL scores hos veteraner med PTSD er associeret med mere behandling og derfor også højere omkostninger i forbindelse med behandling (health care). Var eventuelle forskelle mellem grupper klinisk meningsfulde? Ja Blev der oplyst om frafald? o Ja o Nej X Var der frafald i studiet? Hvorfor? (Blev årsager til frafald angivet, og blev frafaldet håndteret relevant?) Ikke angivet. KONKLUSIONER OG KLINISKE IMPLIKATIONER: Var konklusionerne relevante set i forhold til studiemetoder og resultater? o Ja X o Nej 31

82 Bilag 3 Hvad konkluderede man i studiet? Artiklen fastslår at vurdering af livskvaliteten er vigtig for den nyere generation af veteraner i forbindelse med den psykiske evaluering for bedre at kunne finde rehabiliteringsbehovet. Desuden fastslår undersøgelsen at der er en sammenhæng mellem angstlidelser og nedsat livskvalitet specielt på det følelsesmæssige område. Yderligere fastslår undersøgelsen også, at der er en sammenhæng mellem depression og PTSD. Det er vigtigt at være opmærksom på begge parametre, da det ofte går hånd i hånd, hvor den ene lidelse kan udløse den anden. Der skal dog tages højde for, at det er svært at skelne mellem primær PTSD og primær depression. Hvilke implikationer har disse resultater for ergoterapeutisk praksis? I og med der skal laves yderligere undersøgelser omkring rehabilitering af veteraner med PTSD (og depression), kan ergoterapeuter være en af faggrupperne, som kan indgå i sådan et team. 32

83 Bilag 4

84 Bilag 4 Praktisk information Hvad indebærer det at deltage? Vi ønsker at skabe kontakt til hjemvendte soldater med diagnosen PTSD, som kan medvirke i vores undersøgelse og deltage i et interview. Ca. to uger inden interviewet finder sted, vil du få tilsendt samtykkeerklæring, en lille notesbog og et engangskamera. Formålet er, at du kan skrive problemerne ned, imens de opleves, og har mulighed for at illustrere disse med billeder. Notaterne fra dagbogen og billederne vil hjælpe os meget, og vil blive anvendt til at udforme vores interview. Det er dog valgfrit, hvorvidt du ønsker at benytte dig af kameraet og dagbogen, samt i hvilket omfang disse benyttes. Som deltager har du på alle tidspunkter i forløbet ret til at tilbagetrække dit samtykke til undersøgelsen, og alle dine informationer vil herefter blive slettet. Interview Vi aftaler i fællesskab et mødested, hvor interviewet vil blive udført med udgangspunkt i, hvor du finder det relevant at mødes. Interviewet vil finde sted engang i marts eller april. Efter vi har modtaget dit bekræftende brev på, at du ønsker at deltage, vil vi tage kontakt til dig, for at fastsætte en præcis dato og tidspunkt for interviewet. Interviewet vil have en varighed på ca. en time. Diktafonoptagelse Vi optager interviewet på diktafon til senere transskribering/nedskrivning, således vi kan analysere informationerne efterfølgende. Disse optagelser er forbeholdt gruppens medlemmer og slettes straks efter projektet er afsluttet. Indsigt Såfremt du ønsker at deltage, stille spørgsmål til projektet eller ønsker yderligere indsigt, er du velkommen til at kontakte et af nedenstående gruppemedlemmer eller kontakte os på nedenstående mail. Vi håber meget at høre fra dig. Venlig hilsen Mai-Britt T. Jensen Maja Riisberg Louise M. Andersen Eva B. Graversen Fællesmail: [email protected] Svardato senest 5. marts

85 Bilag 5

86 Bilag 5 Folder til deltagerne 34

87 Bilag 6

88 B i l a g 6 S A M T Y K K E E R K L Æ R I N G Dags dato Denne samtykkeerklæring gælder et interview der skal foretages d. Undertegnede bekræfter hermed at være mundtligt og skriftligt informeret om at interviewet foretages i forbindelse med og til anvendelse i bachelorprojektet omkring ergoterapi og hjemvendte soldater med PTSD. Undertegnede giver hermed tilladelse til, at nedenstående personer må anvende de oplysninger, der bliver givet under interviewet på nedenstående vilkår: Jeg giver hermed tilladelse til, at oplysningerne fra notesbøger og engangskameraer må bruges til udformningen af interviewspørgsmål, samt i projektet. Jeg giver hermed tilladelse til, at oplysningerne fra interviewet kan anvendes i bachelorprojektet, og i forbindelse med eventuel efterfølgende publicering af projektets resultater. Interviewet optages på diktafon og vil efter eksamination blive slettet. Den interviewede vil i bachelorprojektet blive anonymiseret, og kun nævnt med henvisning til funktion/rolle. Den interviewede kan på ethvert tidspunkt fortryde og meddele, at denne ikke ønsker at deltage. Alle informationer vil herefter blive slettet. Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage i et interview på ovenstående betingelser. Dato og interviewedes underskrift Nedenstående ergoterapeutstuderende sikrer, at ovenstående betingelser overholdes. Eva B. Graversen Maja Riisberg Mai-Britt T. Jensen Louise M. Andersen 35

89 Bilag 7

90 Bilag 7 Logbog over kontakt til deltagere Dato Kontaktperson/kontaktadresse Vedr. Kontaktvej 12. jan PTSD-Foreningen; Azra (formand) og Christine (næstformand) Oplysning om vores emne. Vil høre, om de kan hjælpe med formidling til respondenter. Mail. 12. jan. 2010: Christine fra PTSD-Foreningen svarer pr. mail. Hun fortæller, hun er tilknyttet til forsvaret og mener, vi skal tage kontakt til Institut for Militær Psykologi (IMP) ved Forsvarsakademiet, Svanemøllens Kaserne! En kontakt dér kunne være Trine, som er psykolog og dybt involveret i krisehjælp i misionsområderne og støtte til hjemvendte soldater. Videre fortæller hun, at vores henvendelse vil blive behandlet, næste gang der er bestyrelsesmøde. Personligt er jeg ikke et sekund i tvivl om at ergoterapi (med den begrænsede viden jeg har om området...) kan anvendes positivt i forbindelse med behandling af PTSD og dermed soldatens re-integration i familie- og arbejdsliv efter en mission. 13. Jan. 2010: Vi takker for mail og spørger, hvornår bestyrelsesmødet finer sted. 17. Jan. 2010: Christine svarer pr. mail; næste bestyrelsesmøde er d. 3. feb jan Institut for Militær Psykologi (IMP) ved Forsvarsakademiet, Svanemøllens Kaserne; Trine (psykolog og dybt involveret i krisehjælp i misionsområderne og støtte til hjemvendte soldater) Henvisning fra PTSD- Foreningen. Vil høre, om hun kan hjælpe med formidling til respondenter. Mail. 19. jan. 2010: Trine ringer til Louise: Fortæller at forsvaret ikke kan hjælpe, da de ikke mener at kunne forsvare, at henvise os til hjemvendte soldater med PTSD. 21. jan. 2010: Trine ringer igen til Louise: Hun fortæller, at hun finder vores emne interessant, men at hun stadig ikke kan hjælpe. Hun henviser os til HKKF. Allan Poulsen 14. jan De Blå Baretter; Bjarne Hesselberg (formand). Der tages kontakt efter henvisning fra Allan. Vi oplyser om vores emne og om ønsket Mail. 36

91 Bilag jan Janne (privat praktiserende psykolog. Arbejder bl.a. i forskellige krise-teams, hvor de arbejder med hjemvende soldater med PTSD) 22. jan Danske Dragonforeningers Sammenslutning, Danske Feltartilleriforeninger, Danske Gardehusarforeninger, Danske Livregiments Soldaterforening, De Blå Baretter, De Danske Garderforeninger, De Danske Pionerforeninger, Dronningens Livregiments Soldaterforening, Falsterske Fodregiments Soldaterforening, Hærens Tekniske Korps Soldaterforening (HTK), Intendanturforeningen, Kystartilleriforeningen, Luftværns- Artilleri-Foreningen, Militærpolitiforeningen i Danmark, Prinsens Livregiments, Soldaterforening, Sjællandske Livregiments Soldaterforening, Slesvigske Fodregiments Soldaterforening, Telegraf-Regimenternes Soldaterforening, Trænregimentet Jyske Trænregiments Soldaterforening, Flyvevåbnets Soldaterforening, Forsvarsbrødrene, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Marineforeningen, Soldaterportalen, Dansk Institut for Militære Studier, Folk & Forsvar. om formidling af kontakt til respondenter. Vi har sendt vores foreløbige respondentbrev til Janne, så hun kan læse det igennem og give respons på dette. Der er taget kontakt til alle de foreninger, vi kunne finde. Vi ønsker hjælp til at formidle kontakt til respondenter. Vi har medsendt vores foreløbige respondentbrev. Telefon og mail. Mail. 22. jan. 2010: HTK s soldaterforening, Ole Breitenstein, svarer på mail. Han kan desværre ikke hjælpe os, da han ikke kender til, at nogle af medlemmerne hos HTK har diagnosen PTSD. Han henviser os til 4 andre foreninger (vi har allerede kontaktet disse). 25. jan. 2010: Vi takker pr. mail HTK for deres hurtige svar. 37

92 Bilag jan. 2010: Luftværns-Artilleri-Foreningen; John Martin Christiansen (bestyrelsesmedlem) svarer på mail. Han kender ikke til medlemmer med diagnosen PTSD. Han henviser os til (Danske soldaterforeningers Landsraad). 25. jan. 2010: Vi takker pr. mail Luftværns-Artilleri-Foreningen foreningen 27. jan. 2010: Kammeratstøtteordningen (KOS); Hans Høg svarer på mail. Han vil gerne hjælpe med formidling, hvis vi ikke kan finde andre veje. 28. jan. 2010: Vi svarer KOS på mail. Vi ønsker, at Hans Høg skal hjælpe med formidlingen og foreslår ham, at vi kan sende respondentbreve i papirform, så han kan videregive dem til mulige respondenter. 22. jan Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF). Konsulent Yvonne. Arbejdsområde: Psykiske efterreaktioner, netværksdannelse Efter henvisning fra Trine, tages der kontakt til HKKF. Vi har medsendt vores respondentbrev. Mail. 02. feb. 2010: Louise ringede til Yvonne Tønnesen, for at høre om hun havde modtaget vores mail. Hun undskyldte mange gange og ville gerne hjælpe med at sende breve ud til mulige respondenter for os. Vi aftalte at vi ville sende ca. 20 breve i frankerede konvolutter til hende, som hun så skulle sende videre for os. (Kan evt. sende flere, for at være sikre på at der kommer tilbagemeldinger). 27. jan Soldater og PTSD; Facebook-gruppe. Vi sætter opslag op på deres gruppe-væg, hvor vi informere om vores projekt og ønske om respondenter. Vægopslag. 01. feb. 2010: Vi skriver til enkelte personer fra gruppen. 01. feb. 2010: Svar fra en af enkeltpersonerne. Han har ikke diagnosen PTSD, men er bestyrrelsesmedlem i PTSD-Foreningen. Han foreslår, at vi kan oprette os som brugere i deres forum, hvor der er et underforum for personer (forskere, journalister m.m.), der gerne vil i forbindelse med PTSD-ramte. Han siger, at der på dette forum er en del soldater. 04. feb. 2010: Svar fra endnu to personer fra Facebook gruppen Soldater og PTSD der virker interesseret i at deltage. 04. feb. 2010: Svar fra ledelsessekretariatet i Forsvarets Personeltjeneste, som henviser os til at tage kontakt til HKKF. Vi sender svarmail hvor vi beder om adr. således at vi kan sende brev/folder. Der er svar fra den ene, hvorefter vi sender materialet. Mail. 05. feb. 2010: Mail fra mulig respondent med adresse. Brev og folder sendes. 38

93 Bilag feb. 2010: Vi modtager komplet dagbog over krigsoplevelser/traumer fra en mulig respondent. 23. feb. 2010: Svar fra en enkeltperson fra gruppen Soldater og PTSD på Facebook, som meget gerne vil deltage i projektet. 23. feb. 2010: Vi modtager adresse og telefonnummer fra en mulig respondent. 8. marts 2010: Vi får bachelorprojekt tilsendt om behandling af PTSD ramte flygtninge. 9. marts 2010: Vi kontakter en fysioterapeut, Dorthe, som vi har fundet frem til arbejder med PTSD. 9. marts 2010: Vi kontakter en ergoterapeut, Annette, for at høre om hvorvidt hun arbejder med PTSD og om hvorvidt MTV om behandling og rehabilitering af PTSD - herunder traumatiserede flygtninge" er trådt i kraft. Mail. Vi sender svarmail hvor vi beder om adr. hvorefter vi sender brev/folder. Brev og folder sendes. Mail. Mail vi får dog returmail om at hun er på barsel, men henviser os videre til to andre fysioterapeuter. Mail. Annette svarer tilbage samme dag, hvor hun henviser os til hendes fys. Kollega Lone og ergotp. Merethe, som har arbejdet med PTSD o.lign. i 10 år. MTV rapporten er taget i brug. Hun tilbyder endvidere at vi meget gerne må besøge CETT og se afdelingen. 10. marts 2010: Telefonisk kontakt til Lise Lotte, som er ergoterapeut til Brøndby, som henviste os til en bachelorgruppe, der havde skrevet om den behandlende del af PTSD. 11. marts 2010: Telefonisk kontakt til Merethe (ergoterapeut), som arbejder på en psykiatrisk afdeling og har tidligere arbejdet specifikt med PTSD-ramte. 22. marts 2010: Vi ser en artikel af Gunnar Gamborg på Jyllandspostens hjemmeside omhandlende danske soldater med PTSD og behandlingen af disse. 22. marts 2010: Interview af ergoterapeut omkring behandling og aktivitetsproblematikker af PTSD-ramte. Telefon. Telefon. Vi sender efterfølgende brev og folder, samt uddybende brev om vores projekt og hensigten med et interview. Besvarelse under artiklen ece Interview. 25. marts 2010: Interview af den første hjemvendte soldat Interview. 39

94 Bilag 7 med PTSD. 31. marts 2010: Interview af den anden hjemvendte soldat med PTSD. 2. april 2010: Karina J. fra skriver på Facebook, at hun er meget interesseret i vores projekt og vores kontakt til soldaterne, da hun og bl.a. en ergoterapeut er ved at starte et projekt op for netop denne målgruppe. Interview. Mail. Vi vil meget gerne høre mere om projektet, og informerer om at vores projekt bliver offentliggjort. 40

95 Bilag 8

96 Bilag 8 Interviewguide Sten Introduktion - Vi præsenterer os selv - Vi præsenterer vores roller under interviewet; en der interviewer, en moderator, (evt. en observatør) - Fortrolighed, anonymitet og tavshedspligt, samtykkeerklæring - Optagelse på diktafon - Ret til ikke at svare, hvis bliver stillet spørgsmål du ikke har lyst til at svare på - Fokus er på dine oplevelser omkring aktivitetsproblematikker og behandling, og der findes ikke forkerte svar - Vi vil gerne stille spørgsmål, men du må meget gerne komme med eksempler fra hverdagen (aktivitetsproblemer hvordan kommer de til udtryk, hvem var til stede, hvad skete der, hvad gjorde de/gjorde ikke osv.) Her tænker vi på lignende eksempler, som du beskriver i din logbog. - Vi vil stoppe dig, hvis du taler om informationer, vi allerede har eller som ikke er aktuelle for interviewet - Tidsramme. Der er afsat ca. 1 ½ time, hvoraf 1 time er til interview - Pauser hvis du har brug for det - Har du nogle spørgsmål inden vi går i gang? Lidt om dig selv og Forsvaret: - Vil du kort præsentere dig selv? (Navn, alder, familieforhold) - Hvor længe har du arbejdet indenfor militæret og hvor lang tid var du udsendt? - Hvilken jobfunktion havde du under din udsendelse? - Beskriv en typisk dag (evt. ud fra notesbogen) PTSD og hverdagen (aktivitetsproblematikker): - Hvordan var det at komme hjem til Danmark og hverdagen efter udsendelsen? - Hvordan er din hverdag anderledes i dag, i forhold til før du var udsendt? - Er der nogle aktiviteter, du ikke længere udfører (eller som er blevet sværere) og hvis ja, hvilke? Og hvorfor tror du? - Hvordan påvirker det dig at du ikke kan udføre de før nævnte aktiviteter? - Hvilke fritidsaktiviteter dyrker du? Hvis ingen, hvad er grunden til det? - Har du fået nye interesser, som er meningsfulde for dig? 41

97 Bilag 8 - Hvor aktiv er du på arbejdsmarkedet? (aktiv eller førtidspensionist?) - Hvordan oplever du aktivitetsproblematikker i forhold til det at kunne udføre et arbejde? - Kan du mærke, at der er noget i hverdagen der betyder mere for dig nu, end inden du fik diagnosen PTSD? (Evt. hvad var vigtigt i din hverdag inden, du fik PTSD og hvad er vigtigt i din hverdag nu) - Har dine vaner i hverdagen ændret sig? (mønstre, måder at gøre tingene på) I din dagbog nævner du problematikker såsom din søvnrytme, flashbacks hvordan påvirker dette din hverdag? (Kan du give flere eksempler på ændrede vaner?) - Hvis ja, hvordan har din hverdag ændret sig? - Hvordan takler du PTSD i hverdagen? (taktikker, strategier, måder at håndtere hverdagens problemer) Dit forhold til PTSD: - Hvornår og hvordan opdagede du, at du havde PTSD? - Hvilke symptomer på PTSD oplevede du? Du nævner flashbacks og generelt besvær med at sove hvornår begyndte disse symptomer, har du fået hjælp for disse symptomer, og har du andre? Du nævner at dine sanser er blevet skærpede under visse omstændigheder (film d. 16/3) hvordan påvirker det din hverdag? - Hvilke oplevelser, tror du, kan have haft indflydelse på at du har udviklet PTSD? - Hvad er din diagnose? Har du nogle bidiagnoser? - Hvilken behandling har du modtaget? Og hvilke faggrupper har du været i kontakt med? Hvordan er din oplevelse/erfaringer med behandlingssystemet hvad kunne du have manglet? (Han har givet et eksempel i sin dagbog hvor han ikke bliver taget alvorligt af sin psykiater/psykolog) - Er du blevet tilbudt noget behandling, som du ikke har taget imod? Dig og dine omgivelser: - Hvordan oplever du problematikker i sociale sammenhæng/arrangementer? - Er der nogle sociale sammenhænge du ikke deltager i længere? Og hvorfor? (ubehag, smerter, sveden?) Du beskriver i din dagbog et eksempel på hvor du er ved et genbrugscenter den 10. marts hvor du fik det ubehageligt grundet andre mennesker. Du beskriver yderligere hvordan du bliver påvirket af en film med vold (tirs. 16.3), går det ud over andre sociale aktiviteter (f.eks. biografture, videoaftner, computerspil el. lign.) - Hvordan er din omgangskreds blevet påvirket af din sygdom? 42

98 Bilag 8 - Hvilke personer er blevet påvirket mest? - Hvordan oplever du, at tingene har forandret sig i forhold til dine omgivelser? (Familie, venner, omgangskreds, lokalsamfundet) - Hvordan oplever du at dine roller har ændret sig? (far, kæreste, søn, ven, arbejdstager) Eventuelle ekstra spørgsmål: - Hvorfor valgte du at komme i Forsvaret? - Hvorfor valgte du at blive udsendt? Forslag: Udskriv evt. hans logbog for at have den ved siden af, hvis der skal uddybes videre end de eksempler der allerede gives? 43

99 Bilag 8 Interviewguide Ole Introduktion - Vi præsenterer os selv - Vi præsenterer vores roller under interviewet; en der interviewer, en assistent. - Fortrolighed, anonymitet og tavshedspligt, samtykkeerklæring. - Optagelse på diktafon. - Ret til ikke at svare, hvis bliver stillet spørgsmål du ikke har lyst til at svare på - Fokus er på dine oplevelser omkring aktivitetsproblematikker og behandling, og der findes ikke forkerte svar - Vi vil gerne stille spørgsmål, men du må meget gerne komme med eksempler fra hverdagen (aktivitetsproblemer hvordan kommer de til udtryk, hvem var til stede, hvad skete der, hvad gjorde de/gjorde ikke osv.) - Vi vil stoppe dig, hvis du taler om informationer, vi allerede har eller som ikke er aktuelle for interviewet - Tidsramme. Der er afsat ca. 1 ½ time, hvoraf 1 time er til interview - Pauser hvis du har brug for det - Har du nogle spørgsmål inden vi går i gang? Lidt om dig selv og Forsvaret: - Vil du kort præsentere dig selv? (Alder, familie) - Beskriv en typisk dag (evt. ud fra notesbogen) PTSD og hverdagen (aktivitetsproblematikker): - Hvordan var det at komme hjem til Danmark og hverdagen efter udsendelsen? - Hvordan er din hverdag anderledes i dag, i forhold til før du var udsendt? - Er der nogle aktiviteter, du ikke længere udfører (eller som er blevet sværere) og hvis ja, hvilke? Og hvorfor tror du? F.eks. nævner du i din logbog at du har svært ved at overskue at have et arbejde ved siden af skolen, er der andre aktiviteter du også føler er blevet sværere? - Hvordan påvirker det dig at du ikke kan udføre de før nævnte aktiviteter? - Hvilke fritidsaktiviteter dyrker du? Hvis ingen, hvad er grunden til det? - Har du fået nye interesser, som er meningsfulde/betyder noget for dig? - Hvordan oplever du det at kunne opfylde rollen som studerende? 44

100 Bilag 8 - Kan du mærke, at der er noget i hverdagen der betyder mere for dig nu, end inden du fik diagnosen PTSD? (Evt. hvad var vigtigt i din hverdag inden, du fik PTSD og hvad er vigtigt i din hverdag nu) - Har dine vaner i hverdagen ændret sig? (mønstre, måder at gøre tingene på) - Hvis ja, hvordan har din hverdag ændret sig? - Hvordan takler du PTSD i hverdagen? (taktikker, strategier, måder at håndtere hverdagens problemer) - Du nævner i din logbog at du er mere rolig nu her, har du nogle bestemte strategier? Dit forhold til PTSD: - Hvornår og hvordan opdagede du, at du havde PTSD? - Har det haft nogen betydning at få stillet diagnosen (frem for ikke at vide noget)? - Hvilke symptomer på PTSD oplevede du? - Har du nogle bidiagnoser? - Hvilken behandling har du modtaget? Og hvilke faggrupper har du været i kontakt med? - Er du blevet tilbudt noget behandling, som du ikke har taget imod? Dig og dine omgivelser: - Hvordan oplever du problematikker i sociale sammenhæng/arrangementer? - Er der nogle sociale sammenhænge du ikke deltager i længere? Og hvorfor? (ubehag, smerter, sveden?) - Hvordan er din omgangskreds blevet påvirket af din sygdom? - Hvilke personer er blevet påvirket mest? - Hvordan oplever du, at tingene har forandret sig i forhold til dine omgivelser? (Familie, venner, omgangskreds, lokalsamfundet) - Hvordan oplever du at dine roller har ændret sig? (kæreste, søn, ven, arbejdstager) - Ud fra den folder du har modtaget fra os, med information om ergoterapi, hvordan tænker du så, at ergoterapi ville kunne bidrage til behandlingen af PTSD, og hvordan kunne det evt. have hjulpet dig? - Hvordan har dine oplevelser været med at skrive i logbogen? Og hvordan kan det være du fravalgte at bruge kameraet? 45

101 Bilag 8 Interviewguide Pia Problemformulering Hvordan oplever hjemvendte soldater med PTSD at have aktivitetsproblematikker i hverdagen? - Og hvordan kan ergoterapi bidrage til rehabilitering af hjemvendte soldater med PTSD? Introduktion - Tak fordi du vil hjælpe, vi håber at vi alle får et udbytte ud af interviewet - Vi præsenterer os selv og vores roller under interviewet; en interviewer, en moderator, to observatører - Fortrolighed, anonymitet og tavshedspligt, samtykkeerklæring - Optagelse på diktafon - Tidsramme 1 time til interviewet - Fokus for interviewet aktiviteter og behandling - Vi vil gerne have dine erfaringer oplevelser og fortællinger fra praksis. Holdningerne evt. til sidst - Vil du præsentere dig? (hvor har du arbejdet med PTSD og hvor længe? Hvilket område indenfor PTSD?) - Vil du beskrive stedet du arbejdede med mennesker med PTSD? - Samarbejdede du med andre ergoterapeuter og har du kendskab til andre terapeuter der arbejder med mennesker med PTSD? Aktivitetsproblematikker hos personerne - Hvilke aktivitetsproblematikker har du typisk set hos personerne med PTSD? - Hvilke særlige typer af aktivitetsproblemer, har du arbejdet mest med? - Hvordan er der kommet ergoterapeutisk fokus på disse problematikker, i forhold til behandling? (observation, samtale mv.) - Er der ofte tale om personer med bidiagnoser? Hvilke? Behandlingsmetoder og teknikker - Vil du beskrive et typisk behandlingsforløb? (Eksempler på situationer - hvordan hun gør og hvorfor?) - Hvilke redskaber/metoder/interventionsformer har du benyttet i behandlingen? (ergoterapeutiske/tværfaglige) - Har der været nogle retningslinjer for hvilke redskaber der skulle anvendes i behandlingen? - Hvilke behandlingsmetoder kunne du forestille dig kunne benyttes i fremtiden? 46

102 Bilag 8 - Foregår behandlingen oftest i grupper eller er det individuel behandling? - Hvor længe varer et typisk behandlingsforløb? - Hvilke resultater er der kommet ud af disse behandlingsforløb? - Hvilke andre faggrupper arbejdes der sammen med? - Hvis personerne modtog anden behandling, hvilken var det så? Afrundende spørgsmål - Hvilke elementer fra den behandling du har givet forestiller du dig, ville kunne overføres til eksempelvis behandlingen af soldater med PTSD? - Har du forslag til konkrete ergoterapeutiske redskaber som kan anvendes i behandlingen? - Vi vil meget gerne have lov at kontakte dig med henblik på at få din respons på vores analyse af interviewet, samt vores diskussion af resultaterne 47

103 Bilag 9

104 Bilag 9 Retningslinjer for transskription af interviews Inspireret af bl.a. Kvale (s. 204), er der opstillet følgende retningslinjer for transskription, for at sikre reliabiliteten (Kvale s. 206): Da det ordret transskriberede mundtlige sprog kan virke som usammenhængende og forvirret tale, skrives ordene ud (ik = ikke). Ellers skrives så ordret som muligt, for at sikre validiteten ved senere brug af citater i opgaven. Ord som øhm, mmm mv. udelades i transskriberingen da dette ikke har betydning for forståelsen af det sagte. Alle personer, steder, institutioner og datoer sikres fortrolighed ved anonymisering (Kvale s. 209). Intervieweren betegnes som I, informanten med IF, assistenten med A og observatører med O1 og O2. Pauser i talen markeres med tre punktummer ( ) Utydelig tale angives med en tom parentes ( ) Latter eller nonverbalt sprog, som er relevant for interviewet angives i parentes [ ] Når flere taler i munden på hinanden eller afbryder, markeres det med parantesklammer Kursiv Når informanten lægger tryk på ord markeres dette med kursiv skrift X Egenavne samt andre stedord er angivet med et X for at sikre anonymitet 48

105 Bilag 10

106 Bilag 10 KODER STEN OLE Aktivitetsproblematikker Sociale problematikker Jeg var med til noget beachparty, lige dengang det var startet nede ved X, der har måske været en personer. Jeg vil hjem. Der var rigeligt for mig. Jeg ved ikke hvad jeg vil gøre hvis det var i dag, for der er en og det er samme plads hvor der var 300. Så det der med jeg har altid undgået store forsamlinger, altid trukket mig tilbage. Og jeg supermarkedet, det turde jeg ikke gå ind i (), i hvert fald de to første måneder efter jeg kom hjem fordi det var farligt. Fordi der var gamle koner, og de er onde. (L ) Efter jeg kom hjem fra den første tur, der har jeg ikke været på værtshus og jeg drikker så og sige ikke øl det er jeg vil være sikker på mig selv. Jeg har da drukket øl, men altså, jeg vil ikke ud og købe en øl, det vil jeg ikke. Og fordi når jeg kommer ind de steder, jeg stoler ikke på folk, og så kan du heller ikke være der. (L ) Jeg ved bare, at jeg kan ikke være på fabrik det der med stadig at have ryggen fri og der tager jeg altså en kold tyrker, fordi at der skal jeg ned og sidde et eller andet sted, og så () og så have ryggen imod folk der, det lykkes sådan nogle gange. Så kan jeg godt spise et måltid eller få en kop kaffe og det skal jeg gøre det er min egen kamp. (L ) Nej, før der var jeg sådan set ligeglad men i dag, der er det facaden først, fordi det er ikke alle der får lov at komme bag ved den facade. Jeg har en afstand til folk, og selv dem jeg har været ude og date med på nettet, de kender mig ikke og stille og roligt, jamen så går jeg gider ikke det der med byture særlig meget jeg drikker ikke længere holder mange ting meget tæt i forhold til, hvad jeg plejer (Linje 28 29) Jeg har til gengæld smadret en del møbler kommoder og jeg har slået hånden igennem en dør, fordi man går jo hinanden på engang imellem. Og hvis jeg så har fået lidt at drikke, så kan jeg ikke styre det og så ender det med, jeg slår døren og hun går og så bliver jeg endnu mere sur og så er det noget hø. (L ). Jeg var lidt i et adrenalin sus, da jeg kom hjem. Snakkede meget over mig og fik fortalt nogle ting som kunne skræmme mange mennesker. (L ). Det var svært i starten. Det var meget svært i starten, fordi jeg kommer fra et samfund eller system, hvor der er disciplin og man holder kæft, når de andre taler, og det havde jeg sgu lidt svært ved, at folk ikke gjorde. Folk havde tendens til at snakke, mens læreren snakkede og det irriterede mig rigtig meget i starten og det tog mig lige et halvt års tid, for ligesom at vænne mig til at det er ikke sådan længere. Så det er svært at komme ud af X og så ind på studiet og studielivet igen ikke. (L ). Jeg tror ikke de påvirker mig så meget, de påvirker min kæreste meget hun hader mig grænseløst engang imellem, fordi at jeg har en tendens til at hvad hedder sådan noget altså påføre det på hende altså for eksempel hvordan tøj skal lægges sammen og hvordan der skal støvsuges, vaskes gulv og sådan noget. (L ). 49

107 Bilag 10 det jo i sig selv, fordi at, jeg er jo en kedelig person, når jeg ikke vil fortælle og når folk de spørger ind så er de jo rigtigt onde, fordi de bliver ved med at bore ind i tingene, og jeg har sagt pas, så er det altså pas. Og det kan folk ikke fatte. Så jeg er også skeptisk der, men altså jeg skal jo have et ud af hovedet, og det skal jo snakkes om og så videre, men du kan jo ikke knytte nogen til dig med den baggrundsviden jeg har og give dem min film også fordi så går det jo op i hat og briller, og det tør jeg ikke. (L ). Nu er vi i gang med at finde ud af. Hvad står der i det sorte kartotek. Så det er sådan nogle ting der og det er en dame med X navn, der skriver til mig. Jeg har et problem med X. Jeg stoler ikke på dem. (L ). Jeg tror nok, at hvis jeg havde haft en eller anden til at gå til hånde eller stå ved siden af. Hvis vedkommende havde blevet ved med at sagt, bliv nu færdig. Så havde hænderne siddet løst på mig. Fordi det kunne jeg godt finde på, på det tidspunkt. Altså Du er i en eller anden mærkelig situation hvor du siger. Jamen, du overkommer det ikke. Og så kommer der en og bliver ved Jeg har samme problem med min ekskone, fordi at jeg fik jo en fobi med breve. Jeg havde meget svært ved at åbne breve. Selvom når der () og så videre. Og så sad hun stille og roligt og, altså hvorfor kan du ikke åbne. Og der havde hun overtrådt den tærskel jeg havde Men. Jeg tør jo ikke at gøre noget overfor hende. (L ) Og der havde jeg så en veninde der jeg skrev med. Og jeg kunne kun skrive om det () nu sket, fordi jeg havde ikke noget kontakt noget Jeg skal kæmpe lidt med mig selv, kæmpe min kamp for at komme ud af døren, kæmpe for at komme ned og træne altså jeg ved, hvordan jeg har det bagefter jeg skal stadigvæk lige jeg har en tendens til at undgå de der hvad hedder sådan noget hvis det er sådan folk får brug for mig, hvis de gerne vil have mig, lave et eller andet med mig for eksempel, hvis jeg har nogle veninder eller kammerater fra klassen, som holder fest. Jeg vil rigtig gerne ()..når det så kommer til stykket, så har jeg meget svært, ved at komme ud af døren og så har jeg en tendens til at finde på nogle jamen, jeg skal lige nå noget med min familie, jeg skal lige ligesom sådan, fordi man ikke rigtig har lyst til at vise, at man ikke rigtig har det særlig godt og jeg har været meget god til at gemme det her bag facaden de dage hvor man smiler, er faktisk oftest der, hvor den er værst Men det er oftest faktisk også de dage, hvor man er allermest glad, det er oftest der hvor man egentlig har det værst inden i hvis jeg er meget neutral, så kan man forvente, at jeg har det (L ). Det er til gengæld også et problem, ja, fordi når mor og far ringer og spørger, nå hvad så, hvordan har du det. Når jeg så sidder en dag, hvor jeg bare tænker, okay jeg er da bare møg ramt, så sidder jeg stadigvæk og laver en, jeg har det fint super og der bygger jeg facaden op igen og det er ikke godt, det er noget lort. (L ). 9 ud af 10 gange hvor jeg har det dårligt, når de ringer så så spiller jeg sådan lidt, nej ved du nu hvad, det er fint, jeg er lige på vej ud og løbe, men så sidder jeg hjemme og drikker varm kakao under dynen eller er lige i gang med noget med en kammerat, så sidder jeg måske for mig selv altså. (L ). 50

108 Bilag 10 som helst. Så var jeg egoistisk og. Så var det overstået. Jeg kunne kun skrive om mig selv og det var bare ærgerligt. Og så... var det jeg krakelerede bagefter. (L ). Jeg er ikke god til at være ked af det overfor folk, men det er opdragelse, der gør det. Min far er militærmand, gammel jæger og det det har så det har nok båret lidt for meget præg på mig. Det der med han er heller ikke () følelser og sådan noget. Sådan er det også for mig, at det kan jeg ikke. Det er måske sådan lidt stenalder over, men manden, det er sgu ham, som er den stærke, det er ham der er søjlen. Så kan kvinden sgu græde alt det hun vil. (L ). Personlige problematikker Ja, det var en mere stresset hverdag, fordi jeg havde jo stille og roligt dernede, der blev sørget for mig jeg fik mad og alt det, det var sørget for os og skulle jeg jo tage en beslutning. Men på grund af at jeg havde de der udsendelser, så havde min ekskone taget magten over børnene. (L ). Og der havde jeg et sovehjerte, som du kunne smække en Jeg undgår steder, hvor der er masse af stive mennesker jeg undgår steder, hvor der jeg ikke kender så mange, hvis jeg ikke har særlig mange kammerater med, så tager jeg ikke i X det gør jeg så slet ikke længere. (L ). Også med hensyn til at stole på, jeg stoler på meget få folk og når jeg endelig stoler på dem, så er det jo bare 100 procent, så er der ingen steder, som bliver lukket af men der skal heller ikke særlig meget til, før hvis de så falder, så kommer jeg aldrig til det igen det er både godt og skidt det er det. Jeg er blevet meget privat i mange af mine ting, hvor jeg før hen, bare var sådan lidt smider bare tøjet og løber ned gennem gaden der er jeg blevet meget mere reserveret på mange punkter. (L ). og sådan en som i dag for eksempel, hvor jeg af sted på skadestuen med en kammerat, det kan fuldstændig ødelægge () sådan en cirkel jeg har beskrevet som den onde cirkel hvis man ikke lige får morgenmad, hvis man ikke lige får det hele så går det galt det har jeg ikke lige fået i dag. (L ). Problemet ligger nok mest i, hvis jeg har haft en lidt stresset dag, så får jeg 51

109 Bilag 10 papirspose ved siden af, jeg vågnede slet ikke. Og i dag, der skal jeg bare høre snakken, eller bare nogen der løber på trappen, så. (L ). Jeg fik kun malet halvdelen af mit køkken, der hvor jeg boede. Og der manglede gulvlister, altså de der ting, hvor før der havde jeg gjort det hele færdigt, men jeg kunne ikke fuldende ting. (L ). Jeg havde ikke kunnet formulere mig før. Jeg havde kunnet skrive en side, jeg kunne ikke komme videre. Jeg kunne ikke komme over kanten på den første side. (L ). Og flyttede ud i et hus så jeg kunne ikke lade være med at Jeg skulle aldrig have taget det, men det var for stor en mundfuld til mig, det hus der. Selvom det ikke var der var ikke ret meget beboet areal. Men der var så meget dårligdom ved det Tidligere beboere der havde lavet ting og sager og loftet det var fyldt med hygiejnebind ikke nye. Og i den dur. Jeg skulle tømme for bare at komme til at bo anstændigt. Og et at værelserne, havde de malet med lort op ad væggene og sådan nogle ting der. () Det fik jeg da det værelse det blev ordnet. () Køkken, det fik jeg aldrig nogensinde gjort færdigt. Jeg fik lavet de andre vægge, men aldrig det rum der. Det var () jeg opholdt mest. (L ). ikke sovet ordentligt og så kommer jeg for sent op dagen efter, så får jeg ikke ordentlig morgenmad, så får jeg ikke løbet en tur og vælger man lidt, hvad der er vigtigt for en så det er sådan set, sådan det hænger sammen (L ). der kunne jeg ikke rigtig finde ud af, hvad der skete en time frem og det var sådan skal vi i skole i dag eller skal vi ikke i skole i dag tage det som det kommer. Der var ikke rigtig noget, som sådan holdte system på det det er der kommet rigtig meget. (L ). Så altså det er et spørgsmål om disciplin og sørge for, at. det ligger lidt på rygraden der er ikke det store i det. Det er også derfor, det rammer lidt hårdere, når det er sådan, at der kommer nogle ting, fordi så bliver man lige vinklet helt ud af den (L ). Problemet ligger i, hvis jeg får for meget..så igen så ødelægger det det mønster, jeg er kommet ind i, for at holde mig i gang så når jeg ikke lektierne, så bliver jeg irriteret på mig selv over, jeg ikke når lektierne og så sidder jeg indtil klokken lort om natten så får jeg ikke sovet så kommer jeg ikke op, så får jeg ikke morgenmad og så får jeg ikke løbet en tur så starter den der cirkel igen. (L ). så det er meget sådan altså nydelse altså forårsduften, kender i den selv altså det at man nyder solskinnet det har man ligesom taget fra en anden. Det synes jeg, er lidt skræmmende, fordi jeg har altid set mig selv som den lille glade dreng. (L ). Det gør så til gengæld også, at stressfaktoren kan være meget let at ramme, hvis jeg sådan ikke lige 52

110 Bilag 10 Behandling Professionel behandling Fordi det er der mange af os, der gør fordi så kommer en af psykologerne ind, eller hvem det nu er og guider en videre (L ). Jeg var jo ved lægen, og så fik jeg at vide at jeg havde en depression. Og det var jo så også i orden, og så skulle jeg behandles for den. () distriktspsykiatri i X. Og de kunne jo hjælpe mig med, lugten af død, og voldtægten, fordi det havde de jo den der fra falck af, og politiet og hvad det nu var. Og når jeg nu kom til det der møder der så, jamen så fik jeg () det var synd for hende () jo det var det, hvordan har du det ellers. Og så fik jeg en håndfuld piller. Og, der skete ikke noget hverken frem eller tilbage. Når jeg kom derned så var jeg fyldt helt op med problemer. Når jeg gik derfra, så var jeg stadigvæk fyldt op. (L ). Og så, gik han igennem det der skema, han havde på skærmen. Og til sidst så sagde han, du har ikke depression, du har PTSD. () Og, så blev det jo meldt til arbejdsskadestyrelsen, og min tidligere fagforening fik også at vide, at jeg havde det her problem nu. Og, jeg røg med på en kammeratstøttetur til Norge, hvor vi så skulle sidde og snakke om, problemer. Og de andre de, vi var otte, de havde en halv times problem. Jeg havde to aftener. Så jeg var fyldt op. (L ). Og når jeg fik, den officielle skrivelse fra forsvaret. Den fik jeg tilsendt. Har du problemer, næh. Er du syg, næh. Og så Det var svaret nej hver rammer den rigtige dag og igen hvis det lige går galt for morgenstunden af. (L ). Jeg får noget der hedder Sertralin mange de kalder dem lykkepiller for ligesom at åbne lidt op. (L ). Altså jeg har gået til psykolog i 3 år nu og først nu her han har ligesom sporet sig lidt ind på, hvad det er og han siger, jeg lider lidt af det der hedder kontrol freak. (L ). De siger stadigvæk, der er noget galt med mig, det giver jeg dem ret i. (L. 261) Problemer ligger i, at jeg faktisk først fik min diagnose for 2 3 måneder siden inden det så var der formodninger om PTSD og det er jo så ikke så godt så det har været sådan lidt, er det måske en depression, er det PTSD, er det bare sådan lidt følelses emotionelt ramt eller er det sådan lidt, du har lidt frygt for mange mennesker. Der var sådan mange ting inden over, hvor jeg sad og snakkede med psykologen omkring, hvad der skete og det var sådan lidt sært, fordi han fangede mig ikke sådan rigtigt og alligevel gjorde han det er lidt svært at forklare og så skiftede jeg faktisk her op til for en måned siden eller for 3 måneder siden hedder det han sagde, vi skal sgu have gjort noget ved det her og der røg jeg til en psykiater, som så lavede sådan en hvad hedder det undersøgelse, hvor hun () det her er PTSD frem for det og det der er mange som siger, de ikke vil sættes i en boks, men det var utroligt sådan hold kæft hvor er det egentligt dejligt (L ). Der gik jeg til sådan en psykiater Han stillede mig mange sære spørgsmål omkring, om jeg var blevet mishandlet 53

111 Bilag 10 eneste gang. Jeg havde ingen problem. Det var da ikke mig der skulle have den seddel. Det var lillemor, det var børnene der skulle have (). Og så () fundet os, der nu er røget ned. (L ) Du nævner, du har været i behandling hos psykologer, to styks. Har du ellers sådan været i kontakt med nogle faggrupper..sådan indenfor behandlingssystemet? Overhovedet ikke. Overhovedet ikke. (L ) Er du nogensinde blevet tilbudt noget behandling, som du så har takket nej til? Aldrig. (L ) Jamen, de første psykologsamtaler vi fik, der sad vi halvfems mand. Samlet. Hvem rejser sig op og siger, jeg har et problem. Det er der ingen der gør, nej. Men havde det været i dag, så havde jeg sgu stået op. (L ) efter endt behandling, så bliver de tabt, og så er de tilbage. Og hende jeg har nu hun er stædig, hun bliver ved med at () på altså, selvom vi ikke har lavet aftaler, så bliver jeg ringet op, hvordan det går og så videre, fordi hun vil ikke tabe mig (L ) jeg havde jo ikke rigtig et problem indtil den dag, hvor en læge, han siger, du har PTSD og så videre og så fik jeg ringet. Ellers havde jeg jo ikke gjort det. Og så havde jeg taget den sidste udvej, fordi det det var gjort klar (L ). som barn og altså sådan noget, om min far havde seksuelt misbrugt mig..det var fuldstædig sygt altså jeg må indrømme, jeg har prøvet mange grænseoverskridende ting ikke men det her, at der sidder sådan en mand og spørger omkring mega sære ting, det var sådan lidt specielt. Men det var sådan set den vej igennem, jeg fik det, fordi jeg forklarede hvad, der var sket og han var sådan lidt paf, da jeg fortalte ham omkring nogle af tingene men der gav han mig igen den formodning om PTSD, måske med hvad hedder det en stressrelateret depression, som det hed dengang og igen, der kan man se, at det glider meget ind over hinanden, så var det faktisk meget rart, at kunne komme til en psykiater, der laver at det er det her, der er galt og det er det, du fejler. Så man fik simpelthen sådan en, det er sgu smart og så kan man sige, det er det og jeg har papirerne på det så man kommer uden om mange af de der problemer, hvor folk laver den der Så det var utrolig ikke opløftende hvad hedder det det hedder sådan hvad hedder der, når man lige tager en pust ja, meget befriende, at man ligesom nu ved jeg sgu, hvad det er så kan man gøre noget ved det igen der kom kontrol ind over det. (L ). Jeg har så, fordi jeg har gået til den forkerte altså der er 3 former for psykolog hjælp den der trænende, så er der ham der snakker og så der er noget der hedder EMDR og EMDR er så det, jeg får nu sådan noget movement, som betyder, den der forbindelse mellem, det der egentlig er og det man egentlig tror, der er sket underbevidstheden bliver konfronteret, det er sådan lidt specielt. Men ham jeg var til inden, det var en af dem, hvor man bare sad og 54

112 Bilag 10 snakkede omkring, hvad der var galt og man sad og tænkte det ligesom at tage ventilen sådan at kroppen kommer ned til kanten igen og så gik der noget tid, så flød den over igen og det var ikke så godt. Det har så fremprovokeret, at jeg gik meget ned med flaget, sådan at jeg fik depressionsagtige symptomer og lignende. Så på grund af min PTSD, har jeg faktisk måske haft en lille depression også oven i det hele og det er jo også derfor, man får det der Sertralin. (L ). Så var jeg til en samtale med ham psykologen, det virkede også lidt og så kom jeg her op og fik så skiftet til ham, som er her inde i byen, og det var helt vildt altså det som jeg har brugt 2 ½ år på og udrette med psykologen, det er ingenting i forhold til, det jeg har brugt de sidste 3 måneder på det er bare gået stærkt det er bare han er psykolog han er virkelig virkelig dygtig og det er bare gået så stærkt, der er så meget fremgang det ja, hvad der virker på folk og det er jo ofte som man siger, hvis man ikke har den rigtige kemi med det er noget med, hvis man påvirker venstre side, så er det højre side, så er det venstre side af hjernen, man rammer og omvendt, så sidder han og slår en på benene og så danner man jo nogle forbindelse imellem..og det gør også, når man sidder samtidig og tænker på den situation, så kommer der alt det der op, som man lige har tænkt over, det bliver ligesom kastet rundt og så bliver det bundet til realitet i stedet for kun ens fantasi. (L ). For der er nogle, de kan bare sidde og snakke og så er det fint, andre skal lidt mere aktivt i gang. (L ). Så sidder der sådan en åndssvag psykolog udenfor sidder der hele 55

113 Bilag 10 rækken af regimentet ikke også de sidder og kigger på døren og så sidder han, hvordan har du det så og så sidder man sådan lidt, jeg har været hjemme i halvanden uge, så skal sgu ud og feste i stedet for, vi skal af sted til kompagnifest i aften man tænker slet ikke over det. Det er forkert tidspunkt, ja og de lavede også en, vi sidder en kæmpe stor auditorium, er der nogle af jer, der har brug for at snakke med en psykolog og man sidder sådan lidt. Ja, det var det jo faktisk. vi fik tilbuddet der oppe eller tilbud det er noget man skal til det der men det er et forkert tidspunkt, fordi man er stadigvæk helt oppe i gear og man har ikke ramt Danmark endnu mentalt slet ikke (), sådan en ordentlig lap () og det er jo skide fint, at de følger på det, men man kan jo ikke gå hen og stemme dørklokker, men nu kender I jo PTSD det har svært ved at komme i gang, man har svært ved at lave noget, man har ligesom man gider ikke rigtig noget. Så får jeg et spørgeskema på 180 sider, hvor der er sådan noget feltafkrydsning, hvordan har du det på en skala fra 1-5, hvor tænker du fra 1-5 og så videre alle dem som har det godt, kan vel svare, dem som har det mindre godt, kan måske svare på lidt af det, dem der har det ad helvedes til, de sidder og kigger på den der og den er bare fuldstændig uoverskuelig for dem, det kan de jo slet ikke. Jeg kunne i hvert fald ikke engang og jeg er jo ikke engang særlig slemt ramt vel jeg sad bare og kiggede, det der kommer jeg bare aldrig igennem, smider det ud og så fuck det. (L ). Er du blevet tilbudt noget behandling, du ikke har taget imod? Nej, jeg har faktisk været godt til bare at tage og tage og tage. (L ). det eneste jeg har skrevet, det er 56

114 Bilag 10 faktisk sådan noget som hedder tankeudrensning, jeg ved ikke, om i kender det. Når man kommer hjem, så sætter man sig ned og så skriver man bare i () minutter og så indrammer man hele lortet og så sletter man det, ligesom for alle de der tanker, man får ud ligesom hvis man ikke kan sove, så kører tankerne alt det, man skal bruge noget papir og så skal man bare ud men det er det eneste, jeg sådan har gjort og det er igen et redskab, jeg har fået af en psykolog, ham som jeg er kommet her op til det synes jeg, det er rigtig godt. Det gør at, det hjælper mig til at jeg kan sove i stedet for man ligger og tænker på alt muligt mærkeligt så er sådan lidt det er det eneste tidspunkt, jeg har skrevet lidt ned. (L ). Ja, meget. Det hold lige efter os (), der kommer kaptajnen ind der nede fra kompagnichef. Han laver en, ved du hvad, han havde det egentligt skide godt, men han starter til psykolog alligevel, bare for at få renset ud og det var sådan lidt alle hans soldater, de lavede sådan hvad fanden sker der her ikke altså det er ligesom om, () han beviste, det ikke var tabu, så gør folk det også. Vis du hopper i vandet, så hopper alle med dig det er selvfølgelig basalt ikke men altså, sådan er det i Forsvaret. Hvis sergenten går forrest, så følger hans gruppe efter. Kaptajnen går forrest, så kommer sergenterne det er så godt, at de begyndt med alt det der nu og så må X sgu bare betale for det så. men det er også kommet mere og mere op i medierne også med det der, med selvmordsforsøg ikke at der er sgu mange soldater, som kommer hjem med problemer, så det er kommet mere op i fokus i X. Vi skal sgu sørge for, det ikke bare er træning, udsendelse og så kan de det er sgu træning, udsendelse og så skal de sgu 57

115 Bilag 10 Omgivelsernes og familiens støtte Og, nåh ja, men altså. Så fik hun fat i mig og jeg fik afleveret pillerne til lægen og startede så stille og roligt () jeg kom til psykolog. Jeg ringede til min eller til X. Og fik at vide at jeg skulle lige snakke med en af overlægerne. Og det er jo helt i orden. Jamen jeg skulle så til licitering og de regnede med at jeg kunne komme over om tre-fire måneder. Og så faldt jeg igennem en gang mere. Så fik jeg at vide () at jeg skulle blive ved telefonen, og en time efter så ringede hun og sagde at du skal til X, den og den dag. Og der var alle tiders, og der Og så begyndte () stille og roligt () køre for mig. Havde jeg ikke Altså. Havde min kone ikke, eller ekskonen, ikke været der. Jamen så havde jeg ikke siddet her i dag. (L ). Det er stædighed, det er min ekskones vilje om at jeg skulle fortsætte, og så er jeg blevet stædig (L ) holde øje med den der fanger de så lige lidt ekstra og det er jo (L ). Det var min far, der oppe og hive tøjet af mig og få mig ud i bad og stod og holdte mig oprejst under bruseren, for jeg havde, altså jeg havde kræfterne () træning jo, men hvordan skal man forklare det, det virkede i hvert fald ikke, og jeg kunne bare men altså, min mor og far de var helt ude af den, fordi altså der var ingenting der () så er det heldigt, at min mor er hjemmehjælper og det har da været sådan lidt grænseoverskridende, at have min mor til hun har skulle hjælpe mig men jeg kunne slet ikke (Linje ).HV Det var ligesom min far, det var ham som hev mig op ad sengen og fik mig i bad og sådan noget der og så var jeg derinde og så gik jeg i gang med at træne og spille squash og sådan noget og det hjalp faktisk meget på det. Men det hjalp på det fysiske, sådan det hjalp ikke så meget på tankerne og de der følelser jeg havde og sådan noget der og så var det så, man kom af sted til psykolog så og blev sygemeldt. (L ). Altså jeg gik ned den X. marts, der knækkede spolen for mig men den X. marts der gik det galt for mig ikke og der kom jeg til en psykolog, sådan en fra X nej fra X hed han var der den X. marts, for at sige det er det og det og det og vi skal have fundet en tid til dig hos en psykolog og det var så () og så gik der () uger, som gik stærkt og der gik en uge og der skete ikke en skid der fik min mor fat i en oberst og så fik han bare den største skider og han () simpelthen hun er meget beskyttende ligesom en hønemor ikke Han fik den største skider og så sagde han ja, han ringede lige tilbage om 5 minutter, og jeg tror, der gik en 58

116 Bilag 10 Forslag til relevant behandling Der er sgu et eller andet der skal og ikke bare vissevasse vissevasse [ja]. Altså, forsvaret de har fået så mange vink, af os der har været udsendt, at vi skulle jo være hentet ind til en samtale eller (L ) 10 til et kvarter eller sådan noget, så fik vi en besked, ja, du har en tid klokken 11 ved den psykolog og det blev bare sparket igennem og så kørte den faktisk derfra. (L ). Har du nogle tanker omkring, hvad så kan gøre for Jeg har faktisk luftet dem for dem at efter et halvt år skulle man, altså det skulle være med i kontrakten, at lige meget om du går ud af X, når du kommer hjem eller om du fortsætter i X. Efter et halvt år skulle der være en () så skal der være sådan en, hvor man lige kommer ind og får snakket det igennem en halv time altså at der står i kontrakten, at hvis du ikke møder op, så kommer MP, og henter dig for så fanger man sgu alle de der, der ender med at sidde hjemme i deres deres værelser og for eksempel dem, som vælger, at sprænge deres familier i luften der er flere soldater der dør eller som slår sig selv ihjel, når de kommer hjem, end der dør under udsendelse altså og det viser jo lige præcis, hvor mange der ligesom får lov til at komme igennem det her lort altså hvor mange der smutter igennem det er sgu ikke godt. (L ). Jeg tænker noget adfærdsterapi, nogle adfærdsændringer jamen, men så tror jeg, man skal ind og tænke på den måde, jeg bruger min tid på altså ikke OCD (latter), men det der med, man står og klapper på døren 10 gange eller hvad kan man sige. (L ). Jamen, alt kunne bruges der ikke altså når man er længst nede, så er det der man griber ud efter alt, hvad man kan nå ikke og der tror jeg helt klart, hvad jeg har læst, så kunne det helt klart være super, men jeg tror også stadigvæk, hvis jeg fik en ergoterapeut hjem til mig, som skulle kigge på mig i () så ville hun kigge på mig, som om 59

117 Bilag 10 Hverdagen Vaner og rutiner Det er at jeg står op kvart over tre, kvart over fire, fordi der starter min underbo, så kan jeg lige så godt stå op og, men det forløber jo sådan stille og roligt, og sker der ingenting, så går jeg i selvsving Og det vil sige at så begynder jeg at tænke på dumme tanker og så kører jeg ned til X hvor jeg går ned som frivillig hjælper bare for at snakke med folk og se noget andet og blive misbrugt af de der gamle mennesker som kan bedre ting og sager () bare for at få tankerne væk, så, jamen så er jeg hjemme ved fem tiden, fem halv seks og ser jeg fjernsyn til otte stykker ikke noget voldeligt eller noget som helst, for det kan jeg heller ikke. Og så går jeg tidligt til ro på grund af min underbo så vi følges sådan stille og roligt ad og det er der ikke ret mange der kan leve med på den måde som jeg lever og når han holder kæft dernede, jamen så får jeg lov til at sove længe, altså () så har jeg en god dag, men primært så er det sådan stille og roligt det hele og det Og det har jeg levet med i mange år nu og det er normalt for mig så jeg kan godt være oppe der, to tre døgn og så sover jeg fem seks timer og så () vækket af underboen. (L ). Man blev, selvom man sagde at man lige var kommet hjem fra Kosovo, der skete ingenting, men nu var jeg jo kommet ind i den der rytme med seks udsendelser, så kender ens nærmeste, de ved jo godt, jamen altså, så er han bare hjemme igen, og så kører dagligdagen. (L ). Det tager sin tid, og så har jeg ikke haft nogle interesser, det jeg har () jeg var åndssvag. (L ). Det er rimelig vigtigt, at jeg når det hele (L. 32). Men det plejer, at jeg står op kl. 6 og så. får jeg morgenmad og løber gerne en tur, inden jeg tager i skole kommer der ud går i skole selvfølgelig en gang om ugen, skal jeg så på arbejde bagefter i et par timer hjemme så laver jeg lektier sørger for at få noget ordentligt at spise, kan man sige og lige rydde det værste op, sådan der er rent og pænt og rettet ind til højre der hjemme, så forsøger jeg på, at komme ordentlig tid i seng. (L ). Jeg får så handicap SU, så det er ikke fordi jeg har problemerne med pengene. Det gør så, man kan slappe lidt af på et andet punkt. Men jeg arbejder kun om mandagen. (L ). Man kan også sige der har været nogle rolleskrift og sådan Altså som min søster siger, hun føler, jeg har fundet roen i mig selv inden i jeg synes selv, jeg har fundet ud af, hvor jeg skal være henne... så jeg nyder hver gang der ligesom er et eller andet (L ). 60

118 Bilag 10 Aktiviteter og interesser PTSD Symptomer slået dem op i computeren og sådan scannet dem ind, og så er jeg gået i seng. Nogle gange sad jeg og spiste og andre gange så glemte jeg at spise, men sådan var min hverdag indtil, januar, der gik jeg ned til X, og sagde, nu vil jeg gøre noget andet, fordi de vægge de dræber mig stille og roligt. (L ). jeg scanner billeder ind, men det er jo ikke rigtigt en fritidsinteresse, det er bare et job, men ellers så har jeg ikke noget fritidsinteresse endnu jeg har givet mig selv den opgave, at jeg skal lære at sy på symaskine, så det er det næste projekt og jeg skal lave ting og sager i min hverdag, altså. (L ). Der hygger jeg mig gevaldigt nede, også med de gamle koner der, fordi de er godt nok stygge dernede, men altså, men vi har det sjovt. (L ). og så når jeg endelig sover og hører lyde eller gør () og de film jeg kører med om natten der, der skal ikke ret meget til så vælter det så kører det over til det der område, som jeg ikke vil være i og så får jeg ikke sovet. (L ) Jeg beholdte samme hjemkomst alle gangene, ved at, ikke at stole på folk, og være bange for det der skete bag ved mig og være utryg ved store forsamlinger. (L ) Og så kigger han på mig, da jeg kom ind der. Jeg var den sidste patient den dag, og drejede hovedet, og så havde han hendes ansigt, hende der Jeg træner meget jeg træner rigtig meget ikke sådan, at man tænker, nu skal man være stor, men sådan løber Jeg er blevet meget glad for børn (L ). Nu kan jeg sagtens sidde en lørdag aften sammen med en kammerat og spille Playstation eller bruge en lørdag på at gå og lave mad sammen med en kammerat eller bruge en lørdag på at lave til mine forældre og så kan de komme og så sidder vi og spiller spil og snakker til langt ud på natten jeg føler selv, jeg er blevet mere livsglad, hvis man kan kalde det en interesse der er så mange ting, som er blevet så vigtige, at man når at nyde det. (L ). Og så var det jo ligesom, det gik galt derefter et par uger, hvor jeg så der blev hejst et flag på skolen nej ikke på skolen på kasernen og så knækkede spolen engang (L ) Og da jeg kom hjem fra X af, der havde jeg mange problemer med, at styre mit temperament og jeg havde meget problemer med at... ligesom om at tage af sted fra alle de ting, som var sket. Så render vi ind i nogle derover, som synes det er sjovt at provokere soldater og det endte med jeg brækkede armen på to og brækkede næsen på den tredje og det er jo ikke en god idé. Det var ikke så godt. Og jeg har haft det sådan, når jeg får noget at 61

119 Bilag 10 var blevet voldtaget, og hendes øjne. Og der faldt mit låg af. Og det kan godt være den gør igen (). Og der snakkede jeg i en-en-halv time. Kun dårligdomme. (L ). Og så stille og roligt, så krakelerede min verden mere og mere og mere. Og så gik jeg direkte ned med flaget. Og der var () min ekskone fik mig op der, fordi der tænkte jeg på, de der piller () vi fik af distriktspsykiatrien. Dem havde jeg. [Ja] man må kun tage tredive af dem () så er benene væk. Jeg havde lidt over 200. (L ). Og det rørte mig ikke dengang overhovedet. Jeg var en kold skid, for at sige det rent ud. Jeg var Jeg havde ikke noget altså. Havde ingen følelser. Og om jeg, kom til at træde en ældre dame over knæet, det var jeg ligeglad, eller over tæerne, det var jeg ligeglad med. Det var mig. Og jeg var altså absolut (). Og det Da jeg så sidder og så så mig selv på den måde der, efter at man var faldet igennem Jamen sådan er jeg jo ikke. Jeg skal have vendt om. Jeg skal være høflig. Jeg skal være flink. Det er hårdt. Det er hårdt at og blive flink igen, når man er kommet derover hvor man er ligeglad. Selv overfor mine børn har jeg været ligeglad (L ). Ligeglad. Jamen altså. Jeg fulgte bare med strømmen Ellers så ville jeg aldrig have taget imod den der telefonsamtale om morgenen. Og så taget af sted om eftermiddagen. (L ). Og Kunne ikke røre ved nogen. Og altså siden den dag så har jeg ikke kunnet gøre noget ved andre. Så jeg har sådan nogle mærkelige ansigter foran mig lige pludseligt og drikke jeg bliver ikke aggressiv, jeg bliver bare sådan, hvis folk prikker til mig, så bliver jeg hidsig. (L ). Til gengæld er det også meget skræmmende fordi de ting jeg nyder, det er ligesom noget, man har været tvunget til at tage fra andre og det er selvfølgelig ikke så rart og det er jeg tackler... bøvler rigtig meget med. (L ). og det at man kan gå så langt, at komme til at gøre dét det havde jeg aldrig nogensinde selv forestille mig, at jeg kunne gøre så men når man er presset til ekstremer, gør man ekstreme ting. (L ). Altså hvis i bare ville, kunne i sagtens få mig til at sidde og smile, mens tårerne bare trillede ud ad hovedet på mig, hvis det bare var, man snakkede om noget følelsesladet så jeg føler på nogle punkter, at jeg ikke rigtig har kontrol over mig selv tit også det der med at være sådan meget hidsig der mister jeg kontrollen. (L ). jeg kan bare huske, jeg gik ned ad en trappe og så kom der en og sparkede min kammerat i hovedet, så han faldt ned ad trappen og så det næste jeg ser, er at jeg står hen over en og har ved hans krave og slår ham i hovedet ikke det var sådan lidt Det gik bare i sort for en og det er jo hvad kan man sige det er ikke mig og det har det aldrig været og det er jo bare tanken, at man handler så ekstremt altså, det var så også derfor, det gik op for mig, der er et eller andet galt ja, at der var noget galt altså bare at jeg havde ændret mig ekstremt ikke. (L ). For I kender det jo selv, hvis det er sådan, tænker et eller andet man kan køre den fuldstændig vildt ud, hvis det 62

120 Bilag 10 det er hendes ansigt (L ) Fordi jeg var ligeglad. Fordi, at jeg havde givet op. De sidste to udsendelser jeg havde. Havde jeg ikke ammunition i mit våben. Jeg gik ikke med skudsikker vest. Jo jeg havde en vest på, men jeg havde ikke det der skulle være i den. Og () mange der har gjort også. Altså, det der med at gå rundt dernede altså uden beskyttelse. (L ). Men vi sidder bare og hygger os og nå, men nu kommer der en granat ikke, okay men det er da hyggeligt. Sad midt ude på en åben plads og kiggede på artilleri-granater, skyde efter vores lejr. (L ). Og når man så sidder og kigger på billeder. Så lige pludselig så kan man jo huske lidt mere og de billeder jeg har om natten dér, så kommer der også noget der, så det er jo sød-suppe om dagen og dumme ting om natten. Og mange gange, så bliver det blandet sammen om natten. Og så, hvad fanden var det lige der foregik her fordi, det har jeg ikke oplevet. (L ). Og det var en massegrav. Da sad jeg i to døgn, og græd Det vidste jeg ikke. Den der scene. Jeg havde alle lugtene og ting og sager og det ødelagde jo, stille og roligt (L ). Men mens jeg var i massegrav, der røg jeg hash, fordi det fandt vi ud af her i X at pludselig kunne jeg smage den der (). Jamen jeg røg hash. Jeg havde glemt det. () Lige pludselig så kom den der følelse, jeg kunne lige pludselig se hvordan, vi gik rundt med sådan en klump, vi havde det hver, jamen den lå bare nede i lommen. (L ). er sådan fantasien får lov til at slippe. Og det er det, som jeg ligesom stopper ved det og vender dem i stedet for, sådan at de oplevelser jeg har haft, har været slemme, men min fantasi har gjort dem værre og værre og værre, fordi i stedet for de er blevet ødelagt eller der er blevet slået hul på dem, så der er bare lige blevet taget toppen af det og så har de fået lov til bare at gro, det er ikke så godt. Det er jo så ()..men igen, det kommer an på, hvem man er. (L ). Adrenalinen kører helt oppe ikke så når man kommer hjem, så er man sådan, det kører med 180 i timen hele tiden, du når ikke ligesom at sætte dig ned og lave den, nå hvordan har jeg det i dag, hvordan føler jeg det og hvordan mærkes det. (L ). Altså jo længere tid man bevarer skaden, jo længere tid tager den der () eller hvad den hedder ikke så jeg tror, det kun var en god ting, at jeg havde mine forældre så tæt på altså men jeg har det da også lidt dårligt med det, fordi de skulle igennem det hele, altså igen man har jo altid været den der, hey vi skal vi ud sommeren, ud i solen, nu skal vi lave ballade ikke og så ligger man bare som sådan en grøntsag altså. (L ). Jamen, der var jo det der med lige i begyndelse var der knald på. Lige pludselig, altså den 23. der altså jeg har følt mig svag før, men det var sådan, jeg kunne ikke få kroppen til at fungere altså, jeg lå bare i min seng altså altså den 23., der græd jeg. Jeg græd hele vejen hjem fra byen, hvor de så sagde, du bliver sgu hjemme i morgen, du skal ikke komme. Da jeg lå der hjemme, der gik jeg i seng og så sov jeg i jeg tror, jeg sov lidt over et døgn og så var jeg jo helt væk. Min mor og far var sådan oppe og kigge til 63

121 Bilag 10 Værdier Sekundære følger af PTSD Der er mange der lukker sig inde i en skal og jeg vil godt have, at min facade er i orden og sådan, mit værelse, mit soveværelse, det er mit fristed, der er ikke nogen der kommer ind overhovedet. (L ). så havde jeg en interesse med at bore huller i min den bil jeg havde før i bagruden og så i forruden, et lille hul (), fordi det var der ståltråden skulle hænge, så var det overstået. Så langt var jeg henne. Jeg havde gjort klar. (L ). Så de der destruktive tanker, dem har jeg ikke mere, nu er jeg kommet over det område. Indtil videre. Og jeg vil ikke gå tilbage. Og det er der mange der gør (L ). Hvad for nogle personer er blevet påvirket mest af din sygdom? Det er min egen familie (L ). Fordi da jeg kom hjem. Da var jeg meget ked af det. Og altså, jeg arbejdede som en hest, og var ude at ordne have og lave ting og sager. Jeg var meget sjældent inde. (L ) mig, hvor jeg var det kunne ikke vække mig, jeg var fuldstændig ude, det var ligesom om hele mit system var lukket ned engang og da jeg så vågnede der, det var onsdag, jeg kom hjem. Da jeg så vågnede der om fredagen, der jeg kunne slet ikke noget det er sådan lidt sløret for mig, men () jeg kan ikke huske så meget, de første par uger der (L ). Jeg nyder livet meget mere rigtig meget mere og der og det der med, du snakker om værdier, de har selvfølgelig ændret sig. Inden der var det jo venner og alkohol og penge. (L ). Det der har ændret sig, det er, at nu ved jeg, hvordan jeg selv havde det, da jeg kom hjem og det vil jeg faktisk gerne undgå for andre. (L ). så skriver hun til mig, at hun kunne ikke genkende mig, fordi jeg havde ændret mig så meget, så hun så faktisk helst, at jeg ikke snakkede med hende længere. Det var selvfølgelig sådan lidt hårdt, men selvfølgelig det er hendes eget valg, det må man så lære at acceptere. (L ). Men jeg tror, at hende min veninde som bor her oppe, det er helt klart på grund af det der posttraumatisk stress. Det er fordi jeg havde det altså vejen gik to veje for mig og jeg kunne ikke rigtig styre det og havde ikke rigtig fanget den der med, jeg var kommet hjem, så man snakker bare videre, som man gjorde kammeraterne mens man 64

122 Bilag 10 Redskaber og strategier Forsvarsmekanismer (opretholde disciplin og facade, beskytte sig selv) Det er at komme ud, altså. At min facade skal være i orden. Jeg har snakket med mange, der har været udsendt, hvor jeg siger, jamen du krakelerer snart. Og når jeg besøgte dem, jamen der de har ingenting. Så de har en seng, de har en kommode og et computerbord og så en skærm, og der lever de i det der og så ude i køkkenet, der står det bare op i stakke ikke, altså der, har jeg min facade, hvis den dag jeg får besøg, så skal man kunne komme ind til mig, og det er der jeg bibeholder. Så det der med at tage billeder af en opvask, der havde stået i tre uger, det kunne jeg ikke, fordi det skal væk når man er færdig (L ). Jeg har skyklapper. Jeg har det ligesom de der gamle heste, jeg skal ikke se det der er derude, jeg skal se fremad. Og det dur ikke at se al den dårligdom der er, fordi det har jeg ikke brug for overhovedet. Men ellers så, det med at sidde alene, det er hårdt. () Når man sidder alene, så tænker man tanker. Og er man destruktiv, så tænker man endnu mere. (L ). Du ser fjernsynet, du ser Tv-avisen, der er billeder og så kommer teksten. Der er skud, og så der hvor de skyder, jamen okay, så kører jeg min film. Jeg hører ikke efter hvad der bliver sagt, fordi jeg er i den var udsendt og det var jo ikke helt optimalt men jeg tænker, der også er gode ting til det her posttraumatisk stress ikke (L ). så jeg tror det er der, påvirkningen er størst det er dem, der er sammen med mig. Mine kammerater har så bare lært, at stikke mig fingeren og så men (L ). fik da renset ud i omkring 75 procent af mine venner, så de blev bare skåret fra. (L ). Jeg har valgt at skære mange af dem fra, fordi folk laver tit den der har du så slået folk ihjel og det er sådan lidt det gider man ikke rigtig snakke om og hvis de så bliver ved med at spørge om det, så lader man til sidst være med at snakke med dem. (L ). Jeg har lært mine egne begrænsninger at kende og jeg er da glad for, jeg har fået luset lidt ud i de der lidt halvfalske venner ikke. (L ). og det kan jeg ikke have og jeg tror, den overfører jeg så, på det jeg kan kontrollere og det er jo så tøj, opvask, rengøring den slags ting. (L ). men den bliver ikke vendt om igen, der bearbejder jeg det selv ligesom og gå og træne og så ned til en boksepude og så får jeg bare tævet løs på den der altså det hober sig op, men jeg er god til at gemme det. (L ). Jeg undgår at lukke folk for tæt på, når det kommer til sådan noget der. Jeg undgår det ved jeg ikke, jeg tror, det er sådan noget i den stil altså... Hvis jeg synes folk er nogle sådan idioter, så undgår jeg dem, så gider jeg ikke snakke med dem. (L ). 65

123 Bilag 10 larm, jeg har den lugt, jeg har krudtlugten, jeg har alle de ting der, der nu er. Så jeg ser ikke nyheder i dag, jeg ser ikke dansk fjernsyn, eller jo, jeg ser tv3, tv3 plus fordi der er Simpsons, og sådan nogle ting der, og ellers så er det dvd. Fordi jeg tør ikke se nyheder. (L ). Redskaber fra behandlingen Og min psykolog her oppe fra X han lærte mig at, man skulle snakke et sprog der ikke findes, og det kan man jo gøre i en lastbil, for folk de tror at man har sådan en mærkelig en i øret, og man snakker bare et mærkeligt sprog. Fordi det man er tæt på om morgenen, det er væk når man er færdig med det snak. Ellers sidde og skrive på computeren i tyve minutter, og så skulle man læse det højt for sig selv, man skal være alene. () Gå en tur, komme tilbage igen, læse op, gå en tur, drikke kaffe, og så ender det så med at man sletter det bagfra (). Men jeg snakker mig ud af det, så når jeg er færdig heroppe i terapi, så snakker jeg hele vejen til X. Det var sådan et godt værktøj at bruge på at få tankerne væk og det gjorde jeg når jeg var ude at køre. og jeg skældte ud på politiet og jeg alt muligt. (L ). Det der med at skrive. Det var det han snakkede om, ham psykologen her fra X. At skrive, det der er i dig i 25 minutter. () lige gyldigt hvad det er. Bare sidde og skrive. Og, så gå den der tur og få frisk luft til hjernen og kom ind og læse det igen. Læse højt. Og tagen en kop kaffe og slappe af, gå ind igen og så læse op og så, slette bagfra. Og det er da helt i orden at jeg skriver om de ting () så det blev min dagbog, jeg sad og skrev på. Og når jeg så havde en eller anden dum nat. Jamen så havde jeg været inde i det område Så gik jeg ind i det afsnit og skrev videre på 66

124 Bilag 10 Personlige strategier det. I to-tre timer. Og så var det overstået. (L ). Jeg tegner mig ud af nogle af tingene og skriver bemærkninger. virkelig, og det er nogle af de ting der er i hovedet hele tiden og igen og på den måde har jeg så har jeg så styret det med at tegne det ned stille og roligt, og det er jo ikke det man forventer. (L. 1-6). for når jeg er ude at køre har jeg ingen problemer overhovedet, fordi jeg har alt. (L ). Det er mit fristed, fordi jeg er alene og jeg nyder det der udenfor. Jeg har ikke noget dårligdom (L ). Jeg skal prøve grænser af, fordi prøver du ikke grænser af, så har du opgivet. Og så får X jo æren af det. Det samme med min dagbog (L ). Altså før jeg gik ned med flaget, der fik jeg at vide, at det var sådan en standard ting, det var at dem der havde de her dårligdomme i hovedet, aldrig blev færdige den skal jeg ikke have på mig den der, så hvis jeg skal gøre noget, så skal det være færdigt, og det er den der stædighed igen, fordi jeg vil ikke bare følge med strømmen. (L ). Man skal selv arbejde med dig selv, og det er det jeg har gjort og jeg har været ude på skoler også og snakke om det (L ). De er alle tiders dem jeg har. Og dem bruger jeg jævnligt, og skriver jævnligt i min dagbog. Og det er dem hvor jeg kommer videre, og dagligdagen, der er det min stædighed, der gør at jeg skal ikke ligge dernede jeg skal fortsætte, for kom i gang med at træne rigtig meget som så fik mig ovenpå (L. 22). Jeg skal koncentrere mig rigtig meget om, at sørge for, jeg har et godt mønster i dagen Jeg skal koncentrere mig rigtig meget om, at sørge for, jeg har et godt mønster i dagen ikke sådan, hvad hedder det, at der er OCD men det er lidt vigtigt at jeg kommer op og får morgenmad det er vigtigt, jeg får trænet i hvert fald en 3-4 gange om ugen. Det er rimeligt vigtigt, jeg ligesom holder et godt system, sådan jeg har styr på, hvad der sker, hvis der kommer nogle ting, som er helt uforventede. (L ). Det er bare indlæring og disciplin der er ikke jeg fik rettet ryggen ind til højre () startede forfra sådan lidt en bavian inden og man lærte sådan set, at man skulle op tidligt skulle ud og løbe vi skal ordne det og gøre det og det () sætter det op i hoved, beregne en tidsplan om hvad der skal gøre, hvad der skal laves de og de dage ikke (L ). Men bliver jeg ligesom nødt til at indpasse mig de ting der sker det er så det jeg har gjort. (L ). Man lærer ligesom sine begrænsninger at kende og så lader jeg bare være med at drikke. (L ). Men jeg tror, det, at der ikke er så meget disciplin i skolen, det bærer nag på det, jeg har der hjemme. Det gør at, jeg sørger for, den disciplin jeg er vant til, den holder jeg i gang der hjemme i stedet for altså med oprydningen og opvasken og tøj og hvordan det skal ligge og sådan nogle ting, det tro jeg, at i stedet for at tage det med på 67

125 Bilag 10 jeg har været i det område, og det skal jeg ikke være, jeg kører videre. (L ) Og så om aftenen () det er i orden ikke, og så kommer vi videre derfra. For man har en tilfredshed, med sig selv. Fordi, det sprog man nu snakker. Det kan være et eller andet volapyk af forskellige genrer og det men det skal snakkes højt. Man skal ikke () i sig selv fordi der så er der ikke nogen der hører efter. (L ). Men det der værktøj er et sprog der ikke findes. At det er ramasjangsprog, eller hvad man nu kan kalde det. Men på den måde, så kan man, få tanker væk. Og få den der ondskab væk fra hovedet af, og så få det sorteret. Og det er jo en af de bedste ting jeg har brugt. Det er det der. (L ). Nu kørte jeg jo så lastbil, og der er jeg jo så fysisk aktiv, derude når jeg skulle tømme og læsse, den der satans vogn der. Men.. det de ture jeg havde i lastbilen. Der var jo alle tiders terapi til mig også. Fordi der skete noget andet. (L ). arbejde, som jo er skolen ikke der har jeg det der hjemme i stedet for det er både godt og skidt. Igen i starten, der var det lidt sært og lidt svært med det der disciplin, at folk de bare snakkede men det har man sådan vænnet sig til, at koncentrere sig om sit eget og sørge for, man selv kommer igennem nogle gange andre gange skal man jo hjælpe hinanden. Men jeg tror, jeg har vendt den om, sådan at fritiden det bliver ligesom der, hvor jeg holder styr på, hvad der sker og skolen det er så lidt lalle. (L ). Så jeg tror, den disciplin jeg ikke har her i skolen, den har jeg i fritiden og den sætter meget præg på, hvad jeg laver. Igen ikke sådan OCD mindet, men der er meget system i det, jeg laver altså fordi jeg er jeg sikker på jeg når at lave det hele. Og sådan har jeg altid lært at gøre det eller sådan jeg lært at gøre det, efter jeg kom i X. (L ). så jeg tror altså i bund og grund er det et spørgsmål om, at have kontrol over situationen fordi før hen har jeg haft kontrol over mine følelser, det kan jeg ikke nu (L ). Men jeg har aldrig været i tvivl, når jeg () ind i en konfrontation før, det lærer man jo forfra, når der kommer nogen til en, så skal man bare rette ryggen og stille sig an ikke men det er jo både godt og skidt altså hvis folk de hvis jeg hører folk snakke om mig, så går jeg til dem og siger, ved du hvad, det gider jeg sgu ikke og så tager jeg, de knobs der kommer der. (L ). Jeg prøvede først, bare selv at kæmpe med det og træne det virkede lidt. (L. 353). Det og så at mikse med en masse 68

126 Bilag 10 træning, det er sådan set den bedste kur eller behandling, jeg kan komme på. (L ). Jamen, det var i forbindelse med træning () så jeg ikke så godt til at sidde og kigge på, så jeg startede inde i X lige efter, jeg ligesom var kommet op og i gang. (L ). Det er igen, det der med disciplin jeg har fanget i X. Altså hold kæft mand () fredag, du har drukket dig i hegnet om torsdagen ikke så kommer du sgu stadigvæk op klokken 6 om morgenen, går i bad, børster tænder, barberer dig og så af sted ud og løbe og sådan er det bare og selvfølgelig nogle gange glipper det og det kan så () mærke det igen, med man rammer lidt ind i nogle ting ikke, men jeg føler ligesom, jeg tvinger mig selv til at holde mig i gang, hvordan skal man forklare det på en bedre måde strategierne det er bare høj disciplin, fordi jeg ved, hvordan jeg selv vil have det, hvis det var sådan, at jeg går ned igen og jeg ved hvordan min familie får det og det er sådan jeg elsker min niece over alt på jorden. (L ). at jeg tænker, det er sgu værd, at kæmpe for, det er sgu værd at holde sig i gang og sørge for man ligesom holder sig oven på til det ja, altså helt klart (L ). så har jeg en kammerat, som jeg har kendt i mange år, som jeg så har mistet, som jeg så har rendt ind i. Han bor faktisk lige ved siden af mig og det er sådan lidt, hvad fanden sker der som jeg så sidder og snakker med og han er super god til det og han forstår mig altid og han ikke været i det overhovedet. (L ). Jeg er så blevet bedre til at åbne lidt op overfor de gamle og sige, ved I 69

127 Bilag 10 hvad, jeg har det sgu ikke så godt. (L ). Når det er sådan, jeg kan mærke, jeg bliver ked af det, så går jeg en tur i stedet for eller tager over til en kammerat eller siger til hende, at jeg skal over og ordne nogle lektier og så tager jeg og ()..og tager ned til X lidt og slapper af lidt for mig selv og ja, overfor hende ja der er så godt, jeg har min kammerat at ham kan jeg sgu ikke stikke af fra (L ). Ellers så tegner jeg meget i stedet for jeg tegner rigtig meget følelser og tanker og sådan (L ). 70

128 Bilag 11

129 Bilag 11 KODER Behandling Generel behandling Pia Integrations og rehabiliteringscenter for traumatiserede flygtninge. et bestillingsarbejde som vi lavede, som kommunen henvendte sig til os, med de her personer som de nærmest ikke rigtig vidste, hvad de skulle gøre ved, og som havde brug for, et afklaringsforløb, hvad kan de, hvor er deres funktionsniveau henne og så videre behandlingsforløb hos dem, hvor vi vurderede, at de var egnede til det (L ). Så det endte simpelthen med at vi gik konkurs, fordi der ikke længere blev bestilt arbejde fra kommunen. Så det var rigtig ærgerligt, at de ikke ville prioritere det højt længere (L ). Det var jo et sted som fungerede i dagtimerne. De personer vi havde med at gøre de boede selv, og kom ind om morgenen og var der i løbet af dagen til forskellige aktiviteter, der blev stykket et skema sammen til den enkelte, ud fra den plan der blev lagt (L ). Fordi at et forløb hos os det er, jamen starter ud med en, selvfølgelig en snak om omkring hvad deres behov er, altså hvad der ligesom er målet for, at de skulle have et forløb hos os. Og til en start, jamen så var det simpelthen et afklaringsforløb, hvor vedkommende skal rundt til alle i huset, alle faggrupper, hvor vi så hver især kunne byde ind med hvad ser vi, og hvad vurderer vi så i forhold til den her person. Men der blev lagt et skema for vedkommende til en start, hvor der var forskellige, ja, de forskellige samtaler. En ugentlig samtale med en fys og en ergo og psykolog og dansktimer, med derudover, så var der lagt en masse værksteds, eller aktivitetstimer ind, hvor jeg udover også at (L ). Og til en start, der handler det jo meget om at få dem til at lande i huset og få dem til at blive trygge (L ). de havde god gavn af hinanden og fandt meget støtte der, og det var jo også rigtig godt, det var jo også en vigtig ting for os, at de kunne bruge hinanden (L ). Men omvendt har der også været nogen, der har haft rigtig god gavn af at tale om noget konkret, altså tale om hverdagen, altså, og få fortalt om at det er rigtig rigtig svært, og hvordan får de overhovedet, ja, styr på den hverdag igen (L ). Så det er simpelthen en sejer for dem faktisk () overhovedet at møde op hos os, komme af sted til det, komme i tøjet og måske få sendt deres børn i skole, og få sig selv transporteret 71

130 Bilag 11 (L ). Så nogen, de altså, de sad med deres kop the, og fik måske snakket lidt og gik måske ned til værkstedet uden egentligt at lave noget, men for dem var det nok og havde egentligt en lang dag, bare med det (L ). Så det var virkeligt at starte rigtig rigtig nede i de små ting. Ja, og ikke fokusere på, at nu skal vi bare skabe en masse, fordi det var virkelig virkelig op ad bakke hos rigtig rigtig mange, altså, der kunne godt gå flere måneder, før der overhovedet var et lille fremskridt hos nogen () (L ) Så har vi også planlagt nogle ture ud af huset, og det har jo så været for de mest velfungerende, som har kunnet tage med der. Vi har været () i svømmehallen, cirka en gang i måneden. Også netop for at præsentere noget som de kan lave sammen med deres børn og vise hvordan man kan gøre det, altså. Og de har de nydt rigtig rigtig meget. Både at komme ned i vandet og bruge deres krop og være i varmtvandsbassin og mærke, hvordan kroppen slapper mere og mere af og så har vi taget af sted på fisketure. Der er rigtig mange der har fisket tidligere i deres liv, så det oplever de som værende en god ting de har med sig fra tidligere, som de kan bruge til noget positivt () Museumsbesøg (L ). og der er nogen der gode til dansk og så er der nogen der kan hjælpe hinanden til at oversætte for hinanden, altså dem som er bedre og. Ja, så får de også en succesoplevelse med det (L ). Ja lang tid, altså, der taler vi jo et par år. Et afklaringsforløb, som vi starter ud med ved hver person, der er der sat tre måneder af. Og det kan jo også lyde af rigtig lang tid. Men det har vi simpelthen vurderet at der var nød til at være tid og ro, også fordi at det til en start også bare tager tid at lande i huset og til at blive tryg. Så det kunne der sagtens gå, jamen de første fjorten dage med og måske bare lære at komme der () til og være der et par timer og så skulle hjem igen, og lære os at kende og de andre borgere. Så det har egentlig været typisk afklaringsforløb på tre måneder, og så er der jo sat et, altså lavet en plan for et behandlingsforløb og det har jo været, jamen det har strækket sig over, ja, og nogen har jo også, der er det også blevet forlænget hen af vejen fordi vi har set, jamen der er stadigvæk noget vi kan gøre. men op til et par år, og nogle mere. Altså, det er jo virkelig de lange, lange forløb, fordi der netop er langt i mellem fremskridtene. Rigtigt, rigtigt langt. Og man kan også sige, efter et behandlingsforløb, jamen så er det jo ikke fordi at de er så velfungerende, så de 72

131 Bilag 11 kan gå ud og tage et arbejde. Men der er flere, som vi har hjulpet ud i et flexjob hvor vi så har samarbejdet med kommunen, og ud fra vores funktionsbeskrivelser også sagt, jamen hvad kan vedkommende magte og hvad skal der være opmærksomhed på. Og så lige så langsomt lavet en udslusning, sådan så kommunen er kommet på banen i forhold til at overtage vedkommende og komme ud. Så vi har nogle rigtigt, vi har nogle succeshistorier, og det er jo også dem vi har kunnet leve højt på, fordi der er rigtig, rigtig mange af de historier, hvor de er blevet tabt igen, altså, hvor der ikke er sket nogen opfølgning efter vi har sluppet dem, og så det er jo rigtigt trist. Ja, og nogle som vi er blevet nød til at skulle slippe før vi egentlig synes vi var færdige fordi kommunen har vurderet, jamen, der er ikke økonomi til mere (L ). Monofaglig behandling have individuelle snakke med personerne (L ). Men selve mit arbejde i forhold til Det tager jo lang tid, først og fremmest at få skabt en alliance med dem (L ). Altså jeg har jo taget udgangspunkt meget i det canadiske materiale. Altså det er den, som jeg har haft meget med mig og taget udgangspunkt i COPM en, for netop at komme omkring de forskellige ting men jeg har ikke brugt den i forhold til at sætte til på, for det har de overhovedet ikke kunnet forholde sig til så vi har godt kunnet få skrevet nogle aktivitetsproblemer ned, men det er så massivt (L ). Så det er rigtig rigtig svært også lidt at kunne gå med listesko (L ). Og så, jeg har jo også prøvet mig lidt frem, fordi det netop er sådan et felt, som jeg ikke havde erfaring med, og jeg har været rigtig frustreret over, at jeg ikke kunne sparre med nogen andre ergoterapeuter inden for området, fordi jeg har virkelige følt, at jeg har stået rigtig meget selv med mange af tingene Så det har været en stor udfordring, og jeg syntes, det er rigtig ærgerligt, at der ikke er flere ergoterapeuter, der arbejder inden for det, fordi det er netop så relevant, tænker jeg, fordi hele deres hverdag er jo fuldstændig, fuldstændig krakeleret. Så jeg har faktisk haft frie tøjler til at gøre nærmest hvad jeg ville, og det er jo også fedt og en kæmpe udfordring. Så jeg har prøvet mig meget frem og sagt til mig selv, ej, det her fungerede sgu ikke lige, altså. Nu må jeg prøve noget andet og det handler jo så også nogle gange om, jamen hvem er det lige, jeg sidder med, fordi det kan være noget der godt for én, men så kan det være noget som () en anden person, der skal have en hel anden tilgang. Det er meget individuelt (L

132 Bilag ). Altså jeg har haft nogle med i køkkenet, hvor vi har prøvet at lave noget, men så har vi simpelthen sat os ved bordet, fordi det var lidt nemmere at sidde med noget, skære noget salat ud, altså, i stedet for at skulle stå op (L ). Jeg har lavet noget bustræning også med nogle af dem (L ). Ja, det har jeg. Og så med med de værkstedsaktiviteter vi har lavet, men det har primært handlet om () en del af det, at lave noget afledning. Simpelthen lave nogle rare ting med dem og få dem til at tænke på noget andet, men så også at observere dem i situationen. Hvordan magter de egentlig at lave et eller andet kreativ aktivitet, og nogen af dem er det jo fuldstændig fremmed at lave sådan noget, de har jo aldrig nogensinde siddet med et lærred, eller skulle lave et kort eller skulle, klippe et eller andet ud efter et mønster eller så bare det, jamen hvordan de håndterer de det, har de overblikket over det, og hvordan strukturerer de sådan en opgave. Hvor længe kan de koncentrere sig ad gangen egentlig (L ). Hvordan begår de sig socialt, altså sidder de og taler med andre imens, og hvordan problemløser de og... Så der er rigtig mange ting som man kan observere der også. Så det er nærmest halvdelen af mit arbejde har været i forhold til det (L ). og det skal også tales igennem det de har oplevet (L ). Ja, det var den individuelle, i hvert fald med samtaledelen Så det var individuelt samtaledelen, og så praktisk, jamen, () der kunne vi godt være flere sammen som jeg vurderede kunne fungere, for eksempel i køkkenet. Hvis det var nogenlunde de samme ting der var svære for dem, jamen så var det rigtigt fint at være flere i køkkenet og samarbejde om at lave, ja noget mad, ja også noget som de egentlig kunne se var rigtig, rigtig rart egentligt at være sammen om det og dele det og de kunne også bruge det bagefter og tale om det. På den måde og hjælpe hinanden og støtte hinanden og de ved at det egentligt er de samme ting de synes er svære, men det var jo meget små, altså, det var jo ikke (), meget små opgaver. I forhold til gruppeopgaver, jamen, så at møde dem i forhold til, jamen hvad er det de har med sig af erfaring, altså (L ). Hvad kan de bidrage med i køkkenet, altså. Har de noget de 74

133 Bilag 11 rigtigt godt kan lide at lave af mad, eller som de også kan lære noget af, altså, både det, fordi så er det meningsfyldt for dem, det som de egentlig skal lave og de får en god oplevelse af at både at kunne lære os det men også ja, at lave noget rart fra det de egentlig kommer fra og det de har med, altså, nogle af de positive ting. Jeg forsøgte at møde dem meget der hvor de var, altså, og finde frem til hvad er det de har med sig og hvad vil de gerne, altså, netop så det bliver så meningsfyldt for dem som muligt. Så i køkkenet, der var vi som regel en gruppe sammen, og så på værkstedet, jamen der sidder vi jo også sammen i en gruppe og () nogen gange var der tema på, hvor vi så lavede det samme, men andre gange var det syv forskellige ting, som der blev siddet med alt efter, hvad de havde lyst til at lave og, ja, hvad de lige havde orket at lave, andre de sad måske bare med en kop kaffe og bare var med i det sociale, de havde ikke lige overskud til at gå i gang med noget, eller, ja. Der blev lappet rigtigt meget tøj, eller repareret tøj. De har jo ikke ret mange penge, så der blev lagt bukser op og der blev, ja, sat lapper på, så det gav dem rigtig god mening, at få lavet de ting også, ja, så det kunne blive brugt, så de ikke skulle ud og købe noget nyt. Det er jo vigtigt. (L ). Altså jeg ser det jo som meget meningsgivende at ergoterapeuter () er koblet på også efter sådant et behandlingsforløb hos os, fordi vi jo slipper dem på et tidspunkt hvor de jo stadigvæk er rigtig sårbare og hvor deres hverdag stadigvæk hænger i en tynd tråd. Der synes jeg, det kunne give enormt meget mening og følge dem i mere ambulante, eller hvad skal man sige, hjemme hos dem selv, hvor det jo er der at livet skal leves, og det er der problemerne er (L ). De har jo brug for nogen, der kan komme ind og støtte dem i det og være med til at strukturere opgaverne og hjælpe dem til at få klaret de ting, og indkøb, og madlavning, og få vasket tøjet, og være med ind over og måske få det sat lidt i system eller hjælpe dem til at få overblikket. Selvfølgelig kan de ikke hjælpe dem til at få energien til at gøre det (L ). For det giver jo også, jamen, en glæde at egentlig kunne magte nogle ting og vende tilbage til noget af den dagligdag de har haft tidligere trods alt. Så helt sikkert. Jeg synes da det ville være enormt meningsgivende at fortsætte med ergoterapi. Men derudover synes jeg også det er relevant, at de fortsætter med noget anden behandling (L ). Ja, men jeg tænker da som udgangspunkt er en COPM jo rigtig, rigtig god, netop fordi den præciserer aktivitetsproblemerne, 75

134 Bilag 11 hvor det er henne, at de oplever det er svært. Så den er jo rigtig god at tage udgangspunkt i, og så få prøvet nogle af de ting af med soldaterne og snakke med dem om hvordan det er at gøre de her ting, der nu er svære og jeg tænker da også at man sagtens kan bruge tallene ved dem og vurdere betydningen af aktiviteten og hvordan de egentlig udfører den og hvor tilfredse de er med det, netop så for at kunne sammenligne efterfølgende, og fordi det bliver så synligt hvor svært det er og hvordan de så synes de kan udføre det, og det tror jeg sagtens de kan klare, den konfrontation. Men jeg tænker at det er rigtigt jeg har i hvert fald god gavn af at få afprøvet det og få set vedkommende i den aktivitet, der er svær og så få taget udgangspunkt i det og hjælpe vedkommende, gennem det man ser og snakke om, hvor er det lige præcis det er svært henne, og få talt det igennem med vedkommende og snakke om, hvordan kan det gøres på en anden måde, eller. Jamen det kommer også meget an på hvad det er der er svært () jeg synes det er lidt svært () at gøre det så konkret. Og det er jo meget hvad det lige er der gør, at det er svært, men virkelig få det pillet fra hinanden for at finde ud af, hvad er det der gør, at det er så svært? Er det fordi at du ikke kan overskue denne her opskrift med det her mad du skal i gang med at lave eller er det fordi du ikke kan finde hvor tingene er henne, eller er ja, det handler meget om, hvad det er vedkommende oplever som det der er svært. Ja, og så tage udgangspunkt i det ja, og så det der giver mening jo. Det er jo det allervigtigste. Det skal være meningsgivende jo (L ). så er det jo godt altså netop sådan nogle som Jer for eksempel, som laver sådan en opgave her, altså, som sætter fokus på det, og jeg ved også at der tidligere også har været noget i fagbladet om nogen der har skrevet () om det også, altså sådan nogle ting (latter) det er jo også bare, altså skide godt. Vi prøvede virkelig også at få udbredt, det vi nu lavede (L ). For det første, så har jeg jo set vedkommende mange flere timer end nogle af de andre (L. 492). Også praktisk med en opgave som de blev stillet overfor, ja, og jo ADL generelt, hvordan de egentlig netop hvordan de fungerede rent kunne klare sig (L ). Det har været mest de jeg-støttende principper, men de har ikke været så bevidste for mig, altså det er ikke sådan at jeg kan sige at jeg har brugt et eller andet bestemt, grænsesætning eller verbalisering (L ) 76

135 Bilag 11 nogle er blevet virkeligt støttet under vejs og nærmest pakket ind i vat fordi de er så sårbare og skrøbelige, så selvfølgelig har vi det os med os at de har skullet ja, passes på hen af vejen og støttes hvor det har været nødvendigt. Så det er ikke noget jeg kan sige at jeg har gjort bevidst (L ). Både og. Fordi det er jo en kæmpe stor udfordring og vildt spændende og komme ind og sætte sit eget præg på hvordan man som ergoterapeut kan gå ind og bidrage med sin faglighed.. Men også enormt frustrerende nogen gange det har været rigtigt, rigtigt svært, netop fordi jeg har stået i nogle situationer, hvor jeg har tænkt hvordan fanden kommer jeg videre...hvad skal jeg gøre her, fordi der er bare, jamen fordi det er så tungt, det er jo sådan nogle tunge (L ). Og det er virkeligt, virkeligt svært at komme ind og, ja, løfte nogle af de ting. Så jeg kan da godt mærke at jeg også har været bærer af deres frustrationer nogle gange, og revet mig i håret, og tænkt, for fanden da, altså. Jo så jeg synes det har været har været både og Men jeg synes primært at det har været enormt fedt og enormt spændende og rigtigt lærerigt Det synes jeg. Jeg har prøvet at bruge det på en konstruktiv måde og en god måde (L ). Tværfaglig behandling og andre faggrupper Stedet. Det var nyt for dem at få en ergoterapeut ansat. Der var en fysioterapeut som tidligere arbejdede med ergoterapeuter, og hun ville rigtig gerne have en ergoterapeut ind....en værkstedsmedarbejder, som jeg havde rigtig meget samarbejde med, og to fysioterapeuter og to psykologer, en psykiater som kom ind en gang om ugen til at snakke om medicin og ændringer og det. Så var der en dansklærer, fordi det var jo flygtninge, vi havde med at gøre, og mange af dem kunne faktisk ikke tale dansk, så det var jo også en stor udfordring. Ja, så var der nogle praktiske medarbejdere også på centeret (L ). så var jeg meget tilknyttet det her aktivitetssted, værksted som vi kaldte det, hvor det var meget hobbypræget aktiviteter og kreative aktiviteter vi sad og lavede, og også derigennem kunne observere en masse ting deres funktionsniveau(l ). Der var tolke ansat (L. 78). men det jeg egentlig ikke rigtig skulle gå så meget ind i, fordi det har der været andre til at tage sig af (L ). Der er nogen som er i gang med at få medicin, som vi også 77

136 Bilag 11 følger op på og sætter dem enten på noget ny medicin eller øger dosis i samarbejde med den psykiater som vi har haft hos os en gang om ugen. Derudover så er der nogen som, ja, har haft et forløb hos en psykolog i byen som kommunen måske har startet med at sige, jamen så skal vedkommende der, men så har de hurtigt vurderet, jamen det er noget andet der skal sættes ind, altså det er sådan meget mere massivt tilbud der skal til for overhovedet at, ja, forhåbentligt at vende tilbage til tilværelsen. Så det er egentligt, jeg synes ret hurtigt de er blevet henvist til os, så det er det der () behandling. Der er også nogen der har gået ved en fysioterapeut i byen eller, ja Jamen det er nok primært det. Der er jo også nogen der har været indlagt på psykiatrisk afdeling fordi de har været så dårlige, altså indtil de så er blevet udskrevet igen og så blevet henvist til vores center (L ). og det er jo en opgave som kommunerne skal løfte når det ikke længere er i regionens regi, altså, når det ikke længere er sygehuset, der er involveret og når det er vedligeholdende træning. Så er det jo kommunerne der skal tage sig af den del af det. Mange kommuner er jo trængte og prøver jo at spare penge. Det gør de jo over det hele. Men det er bare uheldigt at det er økonomien, der egentligt skal sætte grænsen for, hvad de forskellige personer kan få af støtte og hjælp Og måske får de noget hjemmehjælp, men så er det jo nogen der går ind og gør tingene for dem og det er jo ikke meningen...(l ). så kan de få hjemmehjælpen til at gøre nogle af tingene og så kan de få støtte til selv at tage sig af nogle andre ting, sådan at det bliver, så de ikke bliver frataget det hele (L ). enten af psykolog eller psykiater eller for at få talt det hele ud, altså, at få og det er jo ikke sikkert at de overhovedet kommer af med det, eller det tror jeg aldrig nogensinde at de kommer af med det de har oplevet. Men man kan jo lære at leve med det, men de har brug for at snakke om det og fysioterapi har de også brug for helt sikkert (L ). Så det har jo bare været øvelser og afspænding, hvor de selv har lavet øvelser og så bassintræning hvor de har været i svømmehallen og sådan noget, så. Men hen af vejen tror jeg da også de kunne have gavn af at få noget massage, og få løsnet op, og lære nogle øvelser de kunne lave derhjemme. Så der er jo, jeg tænker at det er hele vejen rundt har de brug for hjælp (L ). Socialrådgiver og alle de sociale problemstillinger ja, med økonomi, og bolig, og børn, og ja og det er der jo ligeså 78

137 Bilag 11 meget brug for efterfølgende også, fordi deres kommunale sagsbehandler har jo hundrede sager () der bliver ikke gjort nok i hvert fald (L ). tolke. Og de fungerede jo rigtigt meget som også det sociale bindeled, altså som simpelthen, jamen sad og snakkede rigtig meget med dem og var gode rollemodeller i forhold til, jamen de er jo også kommet fra krigslandene, men som måske er blevet knapt så hårdt ramt, altså, som godt kan fungere, og som har en hverdag og har et liv. De er jo rigtigt, rigtigt gode til også bare at være og fungere socialt sammen med dem (L ). Der er jo noget der var mindre indgribende og det der danskundervisning opfattede jeg også, at det var jo noget helt andet, altså, de kunne jo være fuldstændigt baldrede efter at have været inde ved en behandling hos en psykolog og så skulle ned til dansk. Og det er jo en helt anden måde at være i gang på og forholde sig til det på, altså (L ). det var rigtigt godt med den der vekselvirkning mellem de forskellige faggrupper som vi var (L ). vi havde jo ugentlige konferencer og behandlermøder. Vi havde jo tværfagligt konference en gang om ugen, hvor vi skiftedes til at have patienter på alt efter hvornår der skulle afleveres en status til kommunen. det var jo meget vigtigt for os egentlig og få lavet det arbejde hvor vi hver især bød ind med, hvor er vi henne og hvad arbejder vi med lige i øjeblikket. For at få hele puslespillet til at falde på plads. Så det havde vi ugentligt, men der udover holdte vi også løbende møder med hinanden alt efter hvad der var relevant, det er jo ikke nødvendigvis alle der skulle høre om en problematik hos en patient, jamen så kunne man aftale løbende med hvem det nu var relevant at lige snakke om, hvad gør vi lige her, eller oplever du det samme inde hos dig, eller ja (L ). af det skema som var blevet lagt for den her person var hos mig og mine kollegaer på værkstedet dernede hvor vi jo, ja, var omkring vedkommende mange timer om dagen, og så rigtig mange ting som mange ikke havde med fra deres behandlingsrum. De andre de sad meget inde bag den lukkede dør og havde den der dialog med patienten, hvor vi jo så, jamen hvordan fungerer de rent socialt og hvordan begår de sig. Kan man få et smil frem, har de rent faktisk humor et eller andet sted eller, altså, hvor er ressourcerne også henne, som vi jo så kunne fortælle om og bidrage til og få det hele stykket sammen. Så jeg synes virkelig vi så nogle andre ting end de 79

138 Bilag 11 andre de kunne bidrage med (L ). de andre faggrupper. Altså så mener jeg psykolog og fysioterapeut og psykiater, som typisk havde en time om ugen bag lukket dør, hvor de så snakkede om hvad de nu havde på dagsordenen den dag, altså, og hvor de ikke måske lige har øje for hvordan vedkommende begår sig rent socialt for eksempel eller hvordan de praktisk klarer sig (L ). Vores socialrådgiver, hun det var mest hende der var inde ovre familien og hvordan familien den fungerede sammen, og hun havde også samtaler, hvor pårørende var med Så jamen vi jo godt har vidst, jamen hvad er der egentligt af støtte fra familien og fra baglandet. Kan vi egentligt regne med at der er noget opbakning derfra Fordi det er jo også vigtigt at forholde sig til, jamen hvad kan vi forvente af dem og hvad kan vi regne med at de kan gå ind og bidrage med og eller støtte op omkring, altså. Der er jo bare ikke ret mange ressourcer at komme efter (L ). Det var der helt klart fokus på. Og sager også hvor vi blev nød til at indberette til kommunen i forhold til nogle børn som vi oplevede jamen der led under omsorgssvigt Men ikke hvor vi decideret har været inde og lavet () samtaler med børnene eller arbejdet den vej. Men fortælle om at der altså et problem her og der bliver nød til at blive taget hånd om det og forholde sig til det (L ). PTSD PTSD generelt Ja, der er rigtig mange som ikke er rene PTSD er, altså. Der er rigtig mange som både har en angst inde over, og som har depression inde over, der er også rigtig mange hvor der er noget psykotisk at spore, hvor de ser og hører ting som ikke er der. Så der er rigtig meget de skal forholde sig til udover det, altså, og så udover at være ja deres fysiske tilstand er også Mange har også konstant hovedpine, de skal leve med, ja, fysiske smerter. Der er også mange, () det hører så under PTSD, at de får de der erindringsoplevelser af traumet, de der flashbacks som de og der havde vi jo nogle stykker. Altså midt i at vi sidder og laver noget så kan de pludselig, jamen blive væk, fuldstændigt væk og råbe og skrige og slå og sparke forbi de oplever et eller andet fra tidligere og det kan også være en person der går ind som lige pludselig tricker noget som minder dem om en oplevelse de har haft hvor de bare, ja, bare går ind i den oplevelse de har haft. Og det kan virkelig, virkelig være voldsomt ja, også for de andre og opleve at de bliver så dårlige og det kan jo kan jo faktisk godt tage noget tid før de vender tilbage til virkeligheden igen, og så er de jo fuldstændigt trætte, altså, fuldstændigt udmattede (L

139 Bilag ). men der skal ikke ret meget til *nej+ for at de bliver trickede. Men helt klart er der mange der har andre diagnoser også ind over, som spiller ind, som gør det meget vanskeligt (L ). undervejs er der jo også nogen der er blevet indlagt, fordi de er blevet for dårlige til at kunne fungere [ja] eller har været selvmordtruede (L ). De har brug for lige at få en break eller timeout hvor de så Nogen har haft gavn af en indlæggelse i en kortere periode(l ). De har jo brug for, jamen måske livslang terapi (L. 349). enormt krævende og enormt svært fordi de både har problemer med hukommelsen, og koncentrere sig, og (L ). personer der virkelig, virkelig er tynget og som har det bare så svært, og som nærmest har lyst til at sætte sig ned og dø, der ikke oplever en mening med noget som helst (L ). Soldater med PTSD Ja. Jeg synes da helt sikkert at det er rigtigt relevant for soldater netop fordi at jeg tænker at de står mange af de samme ting hvor at det er rigtigt svært at overskue en normal hverdag igen. Jeg tænker så ikke at de er nær så traumatiserede som dem som jeg har haft med at gøre, men det kan være fordi jeg ikke kender nogen eller ved noget om det, hvad de kommer hjem med. De kan jo selvfølgelig også have haft nogle voldsomme oplevelser med. Men jeg tænker helt sikkert at de har brug for og få hjælp til at få hverdagen til at fungere og sikkert også få lysten tilbage til at skulle klare de der daglige opgaver fordi de har jo sikkert også samme symptomer med, jamen nedsat lyst og interesse, og manglende overblik over det, og manglende initiativ til overhovedet at få taget hul på det. Men jeg tænker helt sikkert at det vil være yderst relevant også møde dem, hvor de oplever at der er problemer. Og møde dem der, hvor de ser det giver mening og lave noget behandling og det kan jo være at, jamen det kan jo være mange ting, altså det kan jo være bare at få det sat i system og få snakket om at i dag er det eneste, du egentlig skal, jamen det er at få sat en vask over, eller få handlet ind til at få lavet et måltid mad, eller (). Jeg tænker måske at man kan starte et andet sted, at de trods alt har noget funktionsniveau tilbage, så de egentlig har lidt 81

140 Bilag 11 flere ressourcer og bruge af og måske lidt færre begrænsninger. Men det ved jeg ikke () og så graduere i forhold til hvor de er henne og så med den støtte og hjælp de har brug for. Ja, det tænker jeg helt sikkert (L ). Aktivitetsproblematikker Generelt hos flygtninge med PTSD mange af dem havde rigtig svært at decideret indgå i et længere behandlingsforløb, fordi at de var rigtig rigtig dårlige (L ). de har det rigtig rigtig svært med nye steder, med fremmede personer, og forholde sig til nye, og ja, at blive tryg ved et sted og finde ud af, jamen vi vil jer godt, og vi vil jer ikke noget ondt (L )....rigtig mange har jo svært ved overhovedet at sætte nogen ord på, hvordan deres hverdag fungerer, fordi alt er jo bare sort, og trist, og jamen rigtig svært ved overhovedet at være til. Alt er jo ramlet fuldstændig for dem og hverdagens gøremål er jo, som jeg jo har spurgt meget ind til, jamen der har jo ikke været noget, der overhovedet har fungeret, altså. Det har været en god dag, hvis de har nået at få lavet noget mad eller få vasket tøj, altså (L ). Altså det er rigtig rigtig svært for dem at prioritere og vælge ud, og også rigtig konfronterende, fordi det rent faktisk er inden for alle områder, hvor der bare ikke r noget, der fungerer(l ). fordi de er så sårbare, og der ikke skal ret meget til før de krakelerer mange af dem har også behov for at tale om hvad de har oplevet og snakke om det (L ). har svært ved at sove, altså får vendt op og ned på døgnrytmen. De har rigtig mange mareridt, når de så endelig falder i søvn, som gør at de er rigtig trætte, når de så vågner igen, altså, har bare brug for at sove hele tiden, og kan ikke har så svært ved at holde sig vågen og holde sig i gang, altså, nedsat lyst og interesse og energi, der forlader kroppen (L ). der er jo rigtig mange, som har mistet overblikket over jamen stort set alt, altså, og det er jo typisk, jamen overhovedet at få Mange vil jo virkelig det bedste for deres børn, så mange af taler rigtig meget om deres børn, og om at det er vigtigt for dem, at få ()dem af sted om morgenen, og få dem gjort færdig, og få dem hentet igen, og have overskud til at give dem noget kærlighed og alt det, som forældre de vil gøre. Så rigtig mange taler om, at børn er deres et og alt, og 82

141 Bilag 11 det er rigtig rigtig svært for dem at være der for deres børn, og give dem oplevelsen af, at at være nogle forældre som er der for dem og som vil det hele, men de har ikke rigtig noget at give, for de har ikke selv overskud til det Og de får det forkerte at spise, fordi det er de nemme løsninger. Det er færdigmad, og det er pommes frites, og det er, altså De ved godt, at det ikke er en god kost, og at det ikke er det, der er sundt for børnene at få, men det er det, som de magter. For de skal have noget at spise, pengene er jo også små, så det bliver () eller også bliver det et eller andet morgenmadsprodukt eller noget () og det er jo ikke, de ved jo godt, at det ikke er i orden, men de magter ikke at gøre det anderledes, men de vil det rigtig gerne. De vil rigtig gerne lave et solidt måltid mad, men det kræver bare enormt meget, det gør det. Så det er det, som mange har sagt (L ). Derudover, så er det jo bare at få holdt hus og hjem, altså få gjort rent, altså. For eksempel sådan noget som at støvsuge (L ). Mange de har jo ikke nok med at de lider psykisk, jamen så har de simpelthen fysiske smerter. Voldsomme fysiske smerter. Nogle af dem jo også fordi de har været udsat for fysisk overgreb, altså tortur, så de simpelthen har fået smadret ryggen eller () er blevet slået, eller hængt op i benene og, altså Men også fordi at deres traume sidder fysisk i kroppen, altså deres psykiske oplevelser har simpelthen sat sig som en kronisk fysisk nedsættelse, nærmest, altså, at de simpelthen har så ondt, og også er så anspændte hele tiden, og de er jo latente. Hele tiden i alarmberedskab, altså, fordi, hvad sker der. De har jo simpelthen været udsat for så mange ting, så de bliver nødt til at være i alarmberedskab hele tiden, og det kan kroppen altså ikke holde til. Så det, at den er sådan fuldstændig anspændt hele tiden, det gør bare også, at der sætter sig en masse i kroppen (L ). Så det er også rigtig rigtig svært for dem at bare at gå med en støvsuger og få bukket sig ned efter et eller andet på gulvet, eller, altså de små ting. Og så at stå op, hvis de skal stå og lave et eller andet mad, kan være rigtig svært (L ). Så har det jo også været rigtig svært for nogle at tage turen hjemme fra dem selv og ud til os (L ). Bare det at skulle færdes uden for at skulle fra A til B, at forholde sig til en busplan, jamen hvornår er det lige busserne kører, og overhovedet få, jamen hvordan kigger man i sådan en, og komme af sted med den rigtige bus, at komme ind og skifte bus ud til os, og så det har også været et stort 83

142 Bilag 11 aktivitetsproblem(l ). der er jo nogen der ikke kan ret længe og så bliver de simpelthen nød til at forlade rummet eller (L ). alle deres opgaver de kommer hjem til eller som de prøver på at magte og for nogen der bliver det lige pludseligt for meget (L ). Mange har jo ikke engang kunne modtage manuel fysioterapi, altså det har jo ikke engang været sådan at der har været hænder på for de kan ikke () altså de kan ikke klare hænder. Hvis de er blevet fysisk tortureret er hænder jo onde (L ). Mange af dem tager rigtigt mange smertestillende måske kan der være et lille misbrug af smertestillende. Men ellers ikke (L ). deres hverdag den fungerer jo bare slet ikke, og de har brug for struktur i den, og hjælp til at komme videre i deres liv (L ). 84

143 Bilag 12

144 Bilag 12 Stens logbog Når jeg har mine ture lægger jeg mig i min seng og trækker et tæppe over mig. Denne gestus gør at jeg føler mig lidt sikker da jeg ikke kan se noget og det dæmper den udendørs støj en lille smule. Torsdag 4 marts. Gik tidlig i seng og ved 22 tiden vågnede jeg op med at det bankede på min dør. Samtidig blev der råbt og talt højt ude på trappeopgangen på arabisk. Dem der boede øverst oppe i opgangen havde fest og det var deres børn som rendte op og ned. Den banken drømte jeg også og havde et kæmpe problem med at stå op for at tjekke i min dørspion. Der var ingen men hele kroppen havde denne pulsende fornemmelse i kroppen og kunne ikke falde i søvn grundet skræk. Søndag 7 marts. Kl. 02 vågnede jeg op med et sæt. En lyd udefra og en af mine onde drømme gjorde at jeg lå og drømte en drøm der løb løbsk og så kunne jeg ikke finde hvile. Turde ikke stå op for at skifte sengetøj eller bare at sætte mig ind i stuen. Bare det at lukke øjnene var også besværligt. Havde hele tiden den mærkelige fornemmelse at der skulle ske noget drastisk ligesom i Kroatien når vores lejr blev beskudt af artilleri. Kl. 11 ringede min telefon og jeg måtte anstrenge mig for at åbne den og samtidig stod jeg op og efter samtalen var fornemmelsen i kroppen væk. Onsdag 10 marts. Skulle ved det genbrugscenter hvor jeg hjælper til for at se og møde andre mennesker. Hjælpe til med en handel hvor de ikke kunne snakke dansk eller engelsk. De kunne snakke tysk og da vi havde snakket i et stykke tid fandt jeg ud af at de var fra Bosnien. Da de begyndte at snakke nedsættende til os på deres eget sprog begyndte jeg igen at få denne utrygge fornemmelse i kroppen. Da jeg kom hjem en time efter lagde jeg mig i sengen og forsøgte at lukke alt ude men kunne ikke. Efter et stykke tid fik fornemmelsen mig til at få tårer og græd samtidig med at jeg havde mine flash back. Fredag 12 marts Ved 20 tiden om hold tilbage for et ungt par der skulle over gaden da manden uden videre slog pigen i nakken således at hun faldt forover. Denne lille episode fik mig til at holde ind i flere timer hvor jeg hulkede og græd. Så hele tiden en speciel torturscene for mig fra Kroatien. Først over midnat kunne jeg starte op igen og fortsætte de sidste 2 km. hjem. Da jeg kom hjem gik jeg direkte i seng og kunne ikke falde i søvn. Turde ikke. 85

145 Bilag 12 Tirsdag 16 marts. Da jeg så i fjernsynet 2 sek. film hvor der blev vist vold mod sagesløse. Da kunne jeg kun gå ind og lægge mig under tæppet og frygte nattens mareridt. For jeg fortsatte det jeg havde set. Det er så nemt at se den slags i fjernsynet men jeg har lugtene, lydene og alle mine sanser kører på højtryk. Da jeg startede nede ved Kirkens korshærs Genbrug havde jeg ikke fået sovet. 86

146 Bilag 13

147 Bilag 13 Transskriptioner 87

148 Bilag 14

149 Bilag 14 Arbejdsmetode Grundet en stor geografisk afstand til et af gruppemedlemmerne, og et ønske om at udfordre os selv og teste den tilgængelige teknologi, har vi fra projektets start valgt en utraditionel arbejdsmåde. Vi har primært kommunikeret hjemmefra over Skype, idet vi har valgt, ikke at mødes fysisk hver dag. Ved forløbets start oprettede vi derfor et konferencerum på Skype s netværk, hvor vi alle fire var opkoblet og mødtes hver dag. Vi har benyttet os af to arbejdsmåder, når vi har arbejdet over Skype; I starten uddelegerede vi mange opgaver og arbejdede med disse imens vi var online, så vi kunne få fat i hinanden enten via chatsystemet eller ved telefonisk kontakt. Senere i forløbet har vi benyttet os meget af at være i telefonisk kontakt med hinanden via Skype, imens vi har rettet eller skrevet i opgaven. Her har vi haft hvert vores dokument på vores egen computer, og et gruppemedlem har stået for at lave rettelser, samt tilføjelser. Vi har sikret os, at vi har siddet med det samme dokument ved at bruge Gmail, hvor vi alle har haft adgang til al gruppens materiale. Vi har forsøgt at benyttet os af google-dokumenter, hvor det skulle være muligt at arbejde flere i det samme dokument. Dette fungerede dog ikke så godt som når vi anvendte Skype. Derfor fandt vi det nemmere, at vi sad med hvert vores dokument og skiftedes til at havde ansvaret for det originale dokument. De 3 gruppemedlemmer som er bosat i og omkring Aalborg har mødtes ude på skolen efter behov. Dette kunne være i forbindelse med vejledning, seminarer eller anden undervisning. Her har det 4. gruppemedlem forsøgt at være med mest muligt. De gange det ikke har kunnet lade sig gøre, har det 4. medlem, så vidt det har været muligt, været med over Skype. I perioder har det 4. gruppemedlem været i Aalborg, i længere tid ad gangen for at lave opgaver, som vi har vurderet blev løst bedst, når vi alle var fysisk tilstede. Dette har blandt andet været ved udarbejdelse analyse og diskussion. I de perioder, hvor vi alle har været samlet, har vi også været opmærksomme på, at fortage os noget socialt sammen, for at skabe en endnu bedre fællesskabsfølelse. Det har været en god og til tider krævende øvelse at kommunikere og arbejde over Skype. Vi har eksempelvis været meget opmærksomme på, ikke at afbryde hinanden, hvilket til tider har været svært, da vi ikke har kunnet aflæse hinandens nonverbale sprog. Det har været en meget effektiv arbejdsmetode, da der ikke har været megen udenoms snak. Dette kan muligvis være på grund af, at vi ikke har været fysisk sammen. Derud over har det været effektivt, da processen har været meget struktureret i forbindelse med eksempelvis at afholde pauser, hvilke vi har været gode til at overholde. Endvidere har det været en god 88

150 Bilag 14 proces, da vi har sparet megen tid på transport til skolen. For eksempel blev gruppens arbejde slet ikke berørt, da der denne vinter var meget sne og al udkørsel blev frarådet i flere dage. Før vi gik i gang var kvaliteten af forbindelsen over Skype en af vores store bekymringer. Der har indimellem været problemer med forbindelsen, hvilket har besværliggjort kommunikationen i perioder, men overordnet set har der ikke været store problemer. I begyndelsen af forløbet, var det vigtigt for os, at vi fik skabt en fælles forståelse for, hvordan vi ville arbejde med vores projekt. Vi udarbejdede derfor en model for vores tilgang til projektet som en helhed, og til de enkelte afsnit. Denne har vi brugt som rettesnor for at sikre, at vores projekt er opbygget på en ensartet og struktureret måde. Vi har skabt modellen ud fra en tanke om, at vores projekt, og afsnittene hver især heri, skal have en funktion som en tragt. Hermed mener vi, at vi altid begynder med en overordnet og bred beskrivelse, for senere at indsnævre emnet. I bearbejdningen og implementeringen af vores model, har vi lavet to figurer som illustrerer vores forsøg på at skabe denne tragt-effekt. Den første figur (opgavetragten) viser, hvordan vi har arbejdet med opgavens opbygning, ud fra tragten. Den illustrerer således projektets udvikling fra at beskæftige sig med det overordnede, for senere at blive mere specifik. I selve tragten er også afbildet, hvordan hvert enkelt område også anskues ud fra tanken om tragten. I den anden figur (baggrundstragten) ses vores tanker om udformningen af baggrunden. Denne var med til at sikre os, at baggrunden ledte frem til vores problemformulering, og således var målrettet og præcis. 89

151 Bilag 14 Opgavetragten Problembaggrund - Præsentation Problemstilling Metodevalg udgangapunkt for opgaven Teoriafsnit teoretiske grundlag Dataindsamling Valg af respondenter Analyse Sammenfatning/konklusion Diskussion Perspektivering 90

152 Bilag 14 Baggrundstragten Emnets relevans i et Samfundsperspektiv - Herunder økonomi og PTSD s påvirkning af denne PTSD - Herunder soldater med PTSD Behandling generelt Ergoterapi og teorier - Oprindelse, videnshul, mangel på ET omkring emnet, Wilcock, MoHo Hypotese/problemformulering 91