AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi

Transkript

1 AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E11s, Modul 14 Metodevejleder: Torben Broe Knudsen Ekstern vejleder: Dorte Melgaard Dato for aflevering: Antal tegn inkl. mellemrum: Bachelorprojektet er udarbejdet af: Anja Skov Harder Heidi Lunding Andersen Julie Damborg Tellefsen Katrina Herbers Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Forsidebillede tilgængelig fra: [Lokaliseret d ] [Skriv tekst]

2 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af fire ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen University College Nordjylland. Vi ønsker at sige tak til Torben Broe Knudsen, der har bidraget med kyndig vejledning igennem hele forløbet. Ligeledes vil vi sige tak til ekstern vejleder Dorte Meldgaard, der har været medvirkende til at præcisere bachelorprojektets overordnede emne samt været behjælpelig med at skabe kontakt til relevante informanter. Anja Skov Harder Heidi Lunding Andersen Julie Damborg Tellefsen Katrina Herbers 2

3 Resumé Problembaggrund: Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i en undersøgelse, der fokuserer på, hvilken betydning svimmelhed kan have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Dette findes væsentligt at belyse eftersom, at ældrebefolkningen i Danmark er i vækst, og en hyppig funktionsnedsættelse, der opleves her i blandt, er svimmelhed. Hertil antages det derfor, at der fremadrettet vil være flere ældre mennesker, der vil opleve denne funktionsnedsættelse og de problemstillinger, der følger. Problemformulering: Hvilken betydning kan svimmelhed have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter? Metode: Med henblik på indsamling af viden, til belysning af emnet, blev der arbejdet kvalitativt med afsæt i den fænomenologiske og hermeneutiske metodiske tilgang. Dette grundet ønsket om indsigt i ældre borgeres subjektive følelser og holdninger vedrørende svimmelhedens betydning for deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Med henblik på indsamling af empiri blev der foretaget semistrukturerede teoristyrede interviews med fire informanter, der alle oplever svimmelhed i hverdagen. Resultater: Resultatet af undersøgelsen påviste, at svimmelhed kan have en negativ betydning i henhold til et menneskes deltagelse i meningsfulde aktiviteter eftersom, at informanterne gav udtryk for at fravælge eller kompensere i aktivitetsdeltagelsen. Svimmelheden optrådte forskelligt hos de fire informanter, hvilket havde betydning for, hvordan deltagelsen i meningsfulde aktiviteter blev oplevet i henhold til den aktivitetsidentitet, de hver især ønskede at have. Konklusion: De udarbejdede resultater er sammenfattet på baggrund af informanternes udsagn sammenholdt med de ergoterapeutiske teorier af henholdsvis Ann A. Wilcock og Gary Kielhofner, som bidrager til belysning og forståelse af bachelorprojektets problemstillinger. På baggrund af bachelorprojektets indhold kan det konkluderes, at svimmelhed kan have en negativ betydning i henhold til deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Hertil kan det dog have positiv betydning for aktivitetsdeltagelsen, med henblik på hvorvidt de meningsfulde aktiviteter er adapteret i henhold til funktionsnedsættelsen, således den ønskede aktivitetsidentitet opnås. 3

4 Perspektivering: Bachelorprojektets undersøgelse bidrog til refleksioner i henhold til videre undersøgelser med afsæt i de belyste problemstillinger. Det kunne eksempelvis være relevant at foretage en kvalitetsmåling af borgerens aktivitetsudførsel, eller at undersøge betydningen af adaptationsbegrebet i forhold til ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter, når svimmelhed opleves. Derudover kunne det ydermere være relevant at undersøge, hvordan ergoterapi kan afhjælpe de problemstillinger, som ældre borgere med svimmelhed oplever. Søgeord: ældre, svimmelhed, meningsfuld aktivitet, almindelig daglig levevis. Kontaktoplysninger: Anja Skov Harder, [email protected] Heidi Lunding Andersen, [email protected] Julie Damborg Tellefsen, [email protected] Katrina Herbers, [email protected] Antal ord: 387 4

5 Abstract Background research: This thesis is a study focusing on the implications dizziness can have on elderly people's participation in meaningful activities. It is considered essential to illustrate this perspective since many of Denmark's elderly citizens experience dizziness and the elder population is growing in numbers, therefore more people will experience this problem. Research question: What implications can dizziness have for elderly people's participation in meaningful activities? Method: In order to gather information for the illustration of the study, a qualitative approach was found relevant with further use of the phenomenological and hermeneutical methodological approach. The study's purpose is to get insight into the nonobjective feelings and views of elderly people, when they experience dizziness while participating in meaningful activities. In order to collect information, a semi-structured interview was made with four informants, all experiencing dizziness. Results: The results of the study showed that dizziness has a negative effect on a person's participation in meaningful activities. This was expressed in the informants way of compensating in meaningful activities or choosing not to participate at all. Furthermore the dizziness appeared differently among the four informants, which had an impact on how the participation in meaningful activities was experienced according to the activity identity each individual wished to have. Conclusion: The results were concluded based on statements from the informants in conjunction with the occupational therapy theories by Ann A. Wilcock and Gary Kielhofner respectively, that contribute to the illustration and understanding of the research question. Based on the contents of the thesis, it is concluded that dizziness has significance according to participation in meaningful activities. In addition to this a positive impact on participation in meaningful activities can occur depending on whether the activities are adapted according to the disability so the desired activity identity can be achieved. Future perspective: The thesis contributed to reflections concerning further studies based on the illustrated problem definitions. For instance another study could be measuring the quality 5

6 of a person s performance in activities. It would also be relevant to explore how elderly people with dizziness adapt, when participating in meaningful activities. In relation to this it could be relevant to study how occupational therapy can remedy the issues people with dizziness experience. Keywords: aged, dizziness, meaningful activity, activity of daily living. Contacts: Anja Skov Harder, [email protected] Heidi Lunding Andersen, [email protected] Julie Damborg Tellefsen, [email protected] Katrina Herbers, [email protected] Words: 396 6

7 Læsevejledning Bachelorprojektet er redigeret efter gældende regler i henhold til de Redaktionelle krav til skriftlige opgaver ved sygeplejerskeuddannelsen og sundhedsuddannelserne, UCN januar Endvidere er Harvard anvendt som referencesystem. Forfatterne bag udformningen af dette bachelorprojekt refereres til som bachelorgruppen. Ydermere benævnes målgruppen, i bachelorprojektet, som henholdsvis mennesker og borgere. Der bliver refereret til mennesker, når det er med udgangspunkt i teori, og der bliver refereret til borgere, når det er på et samfundsmæssigt niveau. Der er foretaget interviews med fire borgere og, på baggrund af etiske overvejelser, er disse anonymiseret og refereret til som henholdsvis informant A, B, C og D. Når der i analysen tolkes på informanternes citater, foregår tolkningerne på baggrund af bachelorgruppens egne refleksioner og viden, sammenholdt med de anvendte ergoterapeutiske teorier. I analysen er citater ofte koblet sammen de steder, hvor den samme udtalelse bliver uddybet. Dette markeres: ( ). Denne markering henviser til, at der indgår uddybende spørgsmål og verbal aktiv lytning i samtalen mellem interviewer og informant. Indholdet af bachelorprojektet vil blive formidlet til bachelorkonference den på Professionshøjskolen University College Nordjylland. En plan for denne formidling vil være at finde som et bilag, sidst i bachelorprojektet. 7

8 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Resumé... 3 Abstract... 5 Læsevejledning Problembaggrund En ældrebefolkning i vækst Svimmelhed som funktionsnedsættelse Ergoterapeutisk perspektiv Emnets relevans Problemformulering Begrebsafklaring Betydning Svimmelhed Ældre borgere Deltagelse Meningsfulde aktiviteter Teori An Occupational Perspective of Health Doing Being Becoming Occupational imbalance Model of Human Occupation Vilje Vane Udøvelseskapacitet Adaptation Metode Litteratursøgning

9 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Den kvalitative tilgang Hermeneutik Fænomenologi Dataindsamling Interview Inklusionskriterier Udvælgelse af informanter Etiske overvejelser Analyse Analysestrategi Teoretisk analyse Doing Being Becoming Occupational imbalance Vilje Vane Udøvelseskapacitet Resumé af resultater Diskussion Metode Resultater Teori Konklusion Perspektivering Referenceliste BILAGSLISTE

10 1. Problembaggrund På baggrund af argumenter, fra et samfundsmæssigt og ergoterapeutisk perspektiv, vil bachelorprojektets hovedfokus defineres. Der vil blive redegjort for den valgte målgruppe, samt hvilke problematikker denne oplever i relation til deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. 1.1 En ældrebefolkning i vækst I Den Europæiske Union er borgere på 65 år og derover repræsenteret som den hurtigst voksende befolkningsgruppe (Tuunainen et al. 2013, s. 10). Et lignende mønster viser sig blandt den danske befolkning, der gennem de sidste hundrede år har fået en højere levealder. I år 1900 bestod befolkningen af cirka 10 % på 60 år og derover. I år 2002 var dette tal steget til 20 % af befolkningen. Endvidere viser tal, at der i samme år var cirka borgere på 85 år eller derover, hvorimod samme aldersgruppe, for hundrede år siden blot bestod af borgere (Hansen, Moe & Schroll 2002, s. 21). Ifølge Danmarks Statistik vil et fortsat mønster vise sig over de næste 40 år, hvor den danske befolkning, på 65 år og derover, vil kunne stige fra omkring til 1,49 millioner borgere (2006, s. 1). Eftersom, at befolkningens levealder er stigende, vil flere borgere også opleve fysiologiske forandringer i kroppen, da denne, i takt med alderen, netop bliver mere sårbar overfor både indre og ydre påvirkninger (Swane, Blaakilde & Amstrup 2002, s. 193). 1.2 Svimmelhed som funktionsnedsættelse Ifølge tal fra Den Europæiske Union oplever 30 % af ældre borgere, over 65 år, svimmelhed. Dette tal stiger til 60 % blandt borgere på 85 år og derover (Tuunainen et al. 2013, s. 10), hvilket klarlægger, at svimmelhed er en hyppig funktionsnedsættelse blandt ældre borgere. Svimmelhed opstår, grundet ubalance i henholdsvis det vestibulære apparat i indre øre, synet eller proprioceptorerne i led og muskler (Schulze & Schroeder 2011, s ). Når svimmelhed opleves, er det typisk de funktionelle bevægelser, som omfatter at dreje hovedet og at komme fra liggende eller siddende til stående stilling, der kan udløse svimmelheden (Albuquerque de Moraes et al. 2011, s. 696). Når ældre borgere oplever svimmelhed, kan det blandt andet forårsage utryghed for at falde, samt inaktivitet i aktivitetsmæssige sammenhænge. Inaktivitet kan yderligere føre til både fysiske, mentale og sociale konsekvenser, hvilket blandt andet kan skabe en følelse af uselv- Problembaggrund 10

11 stændighed og isolation (Lin & Bhattacharyya 2012, s. 1859). Hertil kan det yderligere have en sundhedsmæssig betydning for borgeres sundhed, eftersom at dette aspekt, ifølge World Health Organization (WHO), er defineret ved netop at være en tilstand af både fysisk, mentalt og socialt velvære (2006, s. 1). Ergoterapeuten har, i relation til disse oplevede problematikker, et ansvarsområde i henhold til at støtte borgeres mulighed for deltagelse i meningsfulde aktiviteter ved at skabe sammenhæng mellem borgeren, de ønskede aktiviteter samt de omgivelser, der deltages i (Ergoterapeutforeningen 2008, s. 6). 1.3 Ergoterapeutisk perspektiv I et aktivitetsmæssigt perspektiv kan svimmelhed, samt den eventuelle inaktivitet, få betydning for både deltagelse og aktivitetsudførsel. Gennem ubevidst håndtering af meningsfulde aktiviteter kan disse blive udført via uhensigtsmæssige kompenserende handlingsmønstre, og blive til ineffektive vaner i hverdagen for ældre borgere med svimmelhed. Dette kan endvidere medføre, at de almene hverdagsaktiviteter opleves som uoverkommelige at deltage i (Swane, Blaakilde & Amstrup 2002, s. 203). En undersøgelse, med 240 deltagere på 70 år og derover, har påvist, at op mod 20 % af deltagerne har oplevet, at svimmelhed har bevirket til begrænset deltagelse i hverdagsaktiviteter (Jung et al. 2007, s. 298). På baggrund af et ergoterapeutisk perspektiv er det en grundlæggende forståelse, at mennesket udvikles gennem deltagelse i selvvalgte meningsfulde aktiviteter. Er der ikke mulighed for at deltage i aktiviteter, grundet nedsat funktionsevne, kan det medføre aktivitetsmæssig ubalance, hvilket kan få betydning for den selvvurderede sundhed og trivsel (Townsend & Wilcock 2004, s. 81). At deltage i aktiviteter er drevet af et naturligt behov for at engagere sig i hverdagen, og det er på baggrund af selvvalgte meningsfulde aktiviteter, at et menneske netop motiveres for deltagelse i hverdagen (American Occupational Therapy Association 2002, s. 611). Det at vælge, samt deltage i, meningsfulde aktiviteter har betydning for et menneskes selvopfattelse, samt hvordan denne ønsker at repræsentere og realisere sig. Ligeledes har det betydning for følelsen af kontrol og organisering i eget liv gennem de vaner og handlingsmønstre, det enkelte menneske agerer på baggrund af (Townsend & Polatajko 2008, s. 88). Problembaggrund 11

12 1.4 Emnets relevans På baggrund af kritisk litteraturgennemgang af forskningsartikler ses et fysiologisk perspektiv som gennemgående hovedfokus. Dette i forhold til, hvordan fysisk genoptræning kan indvirke på en borgers mobilitet og dermed hverdagsliv. Dog har en metaanalyse påvist, at der ikke er fundet tilstrækkelig evidens for, at funktionstræning kan overføres til Almindelig Daglig Levevis-aktiviteter (ADL-aktiviteter), og dermed have en positiv indvirkning på udførelsen af meningsfulde aktiviteter (Coupar et al. 2010, s. 14). Denne metaanalyse er foretaget med udgangspunkt i borgere, der havde haft en apopleksi, men findes tilsvarende relevant i forhold til borgere med svimmelhed. På trods af, at apopleksi og svimmelhed opleves og indvirker forskelligt på borgeres hverdagsliv forårsager begge funktionsnedsættelser begrænset deltagelse i aktiviteter. Endvidere har en publikation fra Mandag Morgen, som sætter fokus på vækst og velfærd i Danmark, opmærksomheden rettet mod inddragelse af borgere, der gennemgår et behandlingsforløb. Denne publikation argumenterer blandt andet for væsentligheden ved at skabe en ligeværdig samarbejdsrelation, hvor borgeren inddrages i delprocesserne (2014, s. 9). På trods af, at flere studier havde til formål at forbedre borgeres deltagelse i ADL-aktiviteter, var ingen af studierne dybdegående i forhold til, hvilke ADL-aktiviteter, der blev påvirket for ældre borgere, som oplever svimmelhed, samt hvilken betydning dette kan have. Inddragelsen af de pågældende borgere, som samarbejdspartner, var altså ikke tydeliggjort i studierne i forbindelse med den behandling, der blev ydet. På baggrund af forskningsartikler, i relation til både det samfundsmæssige og ergoterapeutiske perspektiv, blev det fundet relevant at foretage en mere dybdegående undersøgelse i henhold til, hvilken betydning svimmelhed egentlig kan have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Problembaggrund 12

13 2. Problemformulering Hvilken betydning kan svimmelhed have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter? 2.1 Begrebsafklaring Begrebsafklaringen har til formål at uddybe de mest bærende begreber i problemformuleringen med henblik på at sikre en fælles forståelse Betydning Den betydning, der ønskes indsigt i, er den subjektive følelse en borger har omkring egen livshistorie sammenholdt med det at opleve svimmelhed (Brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 166) Svimmelhed Svimmelhed defineres som ( ) enhver fornemmelse af desorientering i rummet med eller uden bevægelsesillusion. Bevægelsesillusion opleves som en roterende eller gyngende fornemmelse. Svimmelhed kan både være en konstant oplevelse, men også optræde periodevis (Schulze & Schroeder 2011, s ) Ældre borgere De ældre borgere, der tages udgangspunkt i, er defineret som værende 65 år og derover. Denne aldersgruppe er et relevant udgangspunkt, for bachelorprojektets hovedfokus, eftersom, at tal, ifølge den Europæiske Union, har klarlagt, at 30% af ældre borgere på 65 år og derover oplever svimmelhed, og at denne problematik bliver mere udbredt i takt med den stigende alder (Tuunainen et al. 2013, s. 10) Deltagelse Begrebet deltagelse skal forstås ud fra et ergoterapeutisk perspektiv, og omhandler dermed et menneskes aktive deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Brandt, Madsen & Peoples 2013, s ) Meningsfulde aktiviteter At definere meningsfulde aktiviteter afhænger af den enkelte borgers subjektive følelse og holdning omkring, hvilke aktiviteter, der er berigende og meningsfulde at deltage i på baggrund af, hvilke indre behov og værdier, der haves (Ergoterapeutforeningen 2008, s. 6). Problemformulering 13

14 3. Teori I nedenstående afsnit beskrives relevant ergoterapeutisk teori, hvilket har til formål at understøtte og belyse bachelorprojektets problemformulering. Ann A. Wilcocks begreber, doing, being, becoming og occupational imbalance fra An Occupational Perspective of Health samt Gary Kielhofners begreber vilje, vane og udøvelseskapacitet, fra Model of Human Occupation (MOHO), findes anvendelige i analysemæssig sammenhæng med henblik på faglig uddybelse og forståelse af problemformuleringen. I relation til dette vil der blive redegjort for adaptationsbegrebet, som på baggrund af analysen, har vist sig at være et væsentligt begreb at operere med, i henhold til at udvide forståelsen for bachelorprojektets hovedfokus. 3.1 An Occupational Perspective of Health Den australske ergoterapeut Ann A. Wilcock har belyst An Occupational Perspective of Health via de teoretiske begreber doing, being, becoming og occupational imbalance. Disse begreber bidrager til vurdering af det hele menneske på baggrund af de aktivitetsmæssige udfordringer denne kan opleve. Hun finder det væsentligt, med henblik på at sikre det ergoterapeutiske perspektiv, at der til dels ses bort fra de fysiologiske problemstillinger, der kan være årsag til eventuelle aktivitetsproblematikker. Derimod bør det ergoterapeutiske arbejde rettes mod de aktivitetsmæssige årsager, der kan ligge til grund for de problemstillinger, der opleves i aktivitetsdeltagelsen (Wilcock 1999, s. 1-2). Ann A. Wilcock har udarbejdet flere begreber til at belyse den aktivitetsmæssige sundhed, men i dette bachelorprojekt, tages der udgangspunkt i de førnævnte, da disse giver mening i forhold til at skabe en forståelse med henblik på besvarelse af problemformuleringen Doing Begrebet doing omhandler det at gøre, hvilket henviser til et menneskes biologiske og naturlige evne og lyst for deltagelse i aktiviteter. Ergoterapeuter har et ansvar inden for dette område med henblik på muliggørelse af menneskets doing og hertil iværksætte interventioner, der kan medvirke til, at denne opnår større selvstændighed, hvad angår deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Wilcock 1999, s. 3-4). Mennesker med svimmelhed kan opleve begrænset aktivitetsdeltagelse, hvilket svarer til en begrænsning på doing. Dette kan forårsage understimulering i den oplevede hverdag grundet manglende meningsfulde aktiviteter at deltage i (Wilcock 2006, s. 106). Teori 14

15 3.1.2 Being Når et menneske oplever begrænsninger i forhold til doing vil det endvidere få betydning for dennes being. Dette begreb henviser til det at være, og omfatter dermed menneskets selvforståelse og identitet, på baggrund af de refleksioner samt værdier, der, for den enkelte, vægtes meningsfuldt. Når et menneske oplever en begrænsning i being, bliver det frie valg for deltagelse i selvvalgte meningsfulde aktiviteter ligeledes begrænset, hvilket kan få betydning for den aktivitetsidentitet, det enkelte menneske ønsker at have. Denne formes på baggrund af de indre ønsker og behov, et menneske har i forhold til deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Wilcock 1999, s. 4-5). Svimmelhed kan påvirke et menneskes handlen i aktiviteter, og når et menneske oplever, at valget for deltagelse i meningsfulde aktiviteter bliver frataget, kan det yderligere få betydning for den aktivitetsidentitet, der ønskes at have. Dette betyder, på baggrund af Ann A. Wilcocks teori, at mennesker med svimmelhed vil kunne opleve en svækket being grundet den begrænsning, der er i forhold til deltagelse i selvvalgte meningsfulde aktiviteter, som stemmer overens med de indre ønsker og behov, som den enkelte måtte have Becoming Begrebet becoming omhandler det at blive, og er dermed et fremadrettet perspektiv. Dette indebærer at kunne udnytte sit potentiale, og dermed sine muligheder for videre udvikling af færdigheder (Wilcock 1999, s. 5). Menneskets becoming har, ligesom doing og being, en begrænsning i sit potentiale eftersom, at svimmelhed kan påvirke et menneskes handleevne i aktiviteter. De tre begreber er sammenhængende, hvilket dermed betyder, at menneskers mulighed for at udnytte eget potentiale i et fremadrettet perspektiv kan være begrænset grundet den svimmelhed, der opleves i aktivitetssammenhænge Occupational imbalance Occupational imbalance, hvilket henviser til aktivitetsmæssig ubalance, kan opstå, når der er ubalance i de hverdagsaktiviteter, et menneske anser som værende meningsfulde at deltage i (Wilcock 2006, s. 170). Med udgangspunkt i begrebet occupational imbalance arbejdes der med to former for ubalance: under- eller overbeskæftigelse. Disse begreber skal forstås som henholdsvis understimule- Teori 15

16 ring eller overstimulering gennem de aktiviteter, der deltages i (Townsend & Wilcock 2004, s. 82). I relation til borgere med svimmelhed er det en gruppe, der er i risiko for at opleve underbeskæftigelse, da de kan opleve en begrænsning i forhold til deltagelse i aktivitet. Mennesket har brug for selvstændighed, hvad angår at foretage valg for de aktiviteter, der ønskes deltagelse i. Dette betyder, at de ikke i lige så høj grad, som borgere, der oplever occupational balance, hvilket henviser til aktivitetsmæssig balance, bliver udfordret på deres fysiske, mentale og sociale evner, hvilket endvidere har betydning for den oplevede sundhed og trivsel (Townsend & Wilcock 2004, s. 82). 3.2 Model of Human Occupation Den amerikanske psykolog og ergoterapeut Gary Kielhofner står bag udviklingen af MOHO, som er en model, der opererer med de tre begreber vilje, vane og udøvelseskapacitet. Begreberne illustrerer de komponenter et menneske består af, og forklarer hvordan mennesket udvælger, organiserer og deltager i aktiviteter (Kielhofner 2010, s. 26). Hensigten med MOHO er at se ud over en given funktionsnedsættelse, for derimod at skabe en forståelse af menneskets motivation, livsstil og sammenhæng med omgivelserne (Kielhofner 2010, s. 19). Modellen har dermed fokus rettet mod det enkelte menneske, og på at få en større forståelse af dennes perspektiv og situation (Kielhofner 2010, s. 18) Vilje Et menneskes vilje er sammenfattet af tre komponenter, der omfatter henholdsvis følelsen af handleevne, værdier og interesser. Disse tre aspekter indvirker på hinanden, da følelsen af handleevne er drevet af de værdier og interesser, der, for det enkelte menneske, haves i forhold til deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Kielhofner 2010, s. 44). Vilje omhandler, ligesom begrebet doing, et menneskes biologiske behov for deltagelse. Dog er et menneskes vilje i højere grad drevet mod meningsfulde aktiviteter på baggrund af de indre værdier og interesser, der haves. Det er på baggrund af et menneskes personlige kompetencer, i sammenhold med, hvad denne anser som værende meningsfuldt, at evner og færdigheder udvikles (Kielhofner 2010, s ). Opleves en funktionsnedsættelse kan det være nødvendigt at revurdere sine værdier og grundlæggende livssyn. Formås det hertil at udvide sine handlingsmønstre, kan det bidrage til dan- Teori 16

17 nelse af nye værdier, og funktionsnedsættelsen vil dermed blive mere integreret i menneskets liv og hverdag (Kielhofner 2010, s. 53) Vane Mennesket har tilbøjelighed til at agere på baggrund af vaner, som består af indarbejdede handlingsmønstre og rutiner i hverdagen. Vaner medvirker til, at handlingsmønstre bliver rutinemæssigt udført, hvilket bidrager til, at de opleves relativt ubesværede at udføre. Dette giver dermed mulighed for at kunne deltage i flere samtidige aktiviteter grundet den nedsatte opmærksomhed, der behøver at være i den vanlige aktivitet. På trods af, at vaner i høj grad bidrager til struktur og strategier for et menneskes aktivitetsudøvelse i hverdagen, kan de dog samtidig også fungere ineffektivt gennem uhensigtsmæssige kompenserende handlingsstrategier. Dette kan forårsage, at et menneske med en funktionsnedsættelse ikke længere oplever de daglige vaner og rutiner som værende overkommelige og ubesværede at deltage i (Kielhofner 2010, s ). Vaner afspejler i høj grad også de roller, som mennesket har gennem handlingsmønstre i relation til andre mennesker. Denne adfærd kan have indflydelse på, hvordan et menneskes sociale omgivelser anser én i aktivitetsmæssige sammenhænge samt hvilke forventninger, der haves til den pågældende rolle (Kielhofner 2010, s ) Udøvelseskapacitet Begrebet udøvelseskapacitet skal forstås som et menneskes evne til at foretage sig ting, og forstås ud fra to komponenter: en henholdsvis objektiv og subjektiv tilgang. Den objektive tilgang omhandler blandt andet det muskuloskeletale system, nervesystemet og hjerte- og lungesystemet. Den subjektive tilgang omhandler det pågældende menneskes oplevelse af udøvelseskapaciteten (Kielhofner 2010, s ). Det er denne, der hovedsageligt lægges vægt på i dette bachelorprojekt, da det netop er borgerens subjektive oplevelse og livsverden, der ønskes indsigt i og forståelse for. Den subjektive oplevelse, hos mennesket, omhandler blandt andet aktivitetsudførelsen, når udøvelseskapaciteten er påvirket grundet en funktionsnedsættelse (Kielhofner 2010, s. 31). 3.3 Adaptation På baggrund af analysen blev adaptationsbegrebet et væsentligt perspektiv at forholde sig til i henhold til at forstå og besvare problemformuleringen. Eftersom at dette begreb fremkom på baggrund af analysen er det ikke blevet inddraget i den teoristyrede interviewguide. Dog har Teori 17

18 begrebet stadig bidraget til belysning af de problemstillinger, som ældre mennesker med svimmelhed kan opleve. Adaptationsbegrebet omhandler et menneskes evne for tilpasning og graduering i henhold til de forandringer, der forekommer i hverdagslivet. Eftersom at en funktionsnedsættelse kan skabe forandring i hverdagslivet, samt have indflydelse på, hvordan aktivitetsdeltagelsen håndteres, er adaptation et centralt begreb i forhold til deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Dette med henblik på at skabe en hverdag, der opleves som mere overkommelig (Hagedorn 2001, s. 113). Teori 18

19 4. Metode I de følgende afsnit beskrives den anvendte metode til udarbejdelsen af bachelorprojektet. Først beskrives fremgangsmåden for litteratursøgningen, samt hvilke databaser, der er søgt forskningsartikler i. Herefter beskrives bachelorprojektets videnskabelige tilgang, samt hvorfor denne findes anvendelig til besvarelse af problemformuleringen. Ligeledes vil de etiske overvejelser for bachelorprojektet blive klarlagt. 4.1 Litteratursøgning Med udgangspunkt i litteratursøgningen blev det fundet væsentligt at skabe en struktureret søgning af forskningsartikler med henblik på at sikre validiteten af disse. Derfor blev nogle overordnede emneord fastsat (Bilag 1), i relation til bachelorprojektets hovedfokus. Disse emneord blev sidenhen oversat til engelsk ved hjælp af Gyldendals Røde Ordbog, og blev derefter indsat i databaserne CINAHL Plus with Full Text (figur 1) og PubMed (figur 2). Disse databaser blev fundet relevante, da de henviser til eksempelvis forskningsartikler og afhandlinger indenfor det sundhedsvidenskabelige fagområde (Henricson 2014, s. 99). Derudover blev der søgt i den ergoterapeutiske database OT-Seeker (Bilag 1) for at afdække det Metode 19

20 mere specifikke ergoterapeutiske fagområdes litteratur. Dog blev der ikke fundet anvendelige forskningsartikler i denne database. Det var et bevidst valg, at der blev søgt udover OT-Seeker. Dette med henblik på at sikre en bred søgning af forskningsartikler indenfor det sundhedsvidenskabelige område, og dermed ikke risikere at ekskludere anvendelige forskningsartikler fra andre sundhedsvidenskabelige faggrupper. Da der efterfølgende skulle skabes overblik over forskningsartiklerne, med henblik på relevans, i relation til besvarelse af problemformuleringen, blev disse sorteret over tre omgange. Første gang på baggrund af overskriftens relevans, dernæst på baggrund af resuméets indhold og med de tilbageværende forskningsartikler var det selve indholdet, der blev vurderet ved hjælp af kritisk litteraturgennemgang, i hensigten at sikre validiteten af studierne (Bilag 2). Dette blev gjort ved hjælp af Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier (Law et al 1998a, s. 1-4). 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Dette bachelorprojekt er udarbejdet med udgangspunkt i den humanvidenskabelige retning, i et kvalitativt perspektiv, eftersom, at det er borgeres adfærd og subjektive oplevelser, der ønskes indsigt i og forståelse for. En forståelse opnås, når denne kan formuleres og kommunikeres videre gennem vidensdeling med andre mennesker (Birkler 2005, s ). Med henblik på at opnå erkendelse tager bachelorprojektet ligeledes afsæt i den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang, da disse erkendelsesteorier medvirker til at sikre det humanvidenskabelige fokus Den kvalitative tilgang Den kvalitative tilgang findes relevant, da formålet herved er at opnå viden og livsnære informationer fra informanterne (Thagaard 2009, s. 17). Eftersom, at dette perspektiv typisk har fokus rettet mod at klarlægge et afgrænset område, er det ofte med afsæt i få informanter, at data bliver indsamlet (Thagaard 2009, s. 60). Dataindsamlingen foregår ofte i et socialt samspil, hvor både interviewer og informant er til stede (Kvale & Brinkmann 2009, s. 100) Hermeneutik Hans-Georg Gadamer er grundlægger af hermeneutikken (Henricson 2014, s. 343), hvilket er en metodisk tilgang, der omhandler fortolkningskunst og fortolkningslære. Disse fortolknin- Metode 20

21 ger anvendes i undersøgelsesmæssig sammenhæng, og i hensigten at fortolke, er det nødvendigt at inddrage forforståelsen, da denne har betydning for hvilken ny viden, der kan tilegnes (Henricson 2014, s ). Hermeneutikken anvendes både forud for og efter interviewsituationen, men bliver, i så stort et omfang det er muligt, tilsidesat under selve interviewsituationen. På trods af, at hermeneutikken er en nyttig metodisk tilgang i det kvalitative perspektiv, findes denne, og inddragelse af forforståelsen, ikke anvendelig i interviewsituationen, eftersom at det er informanternes subjektive oplevelser, der ønskes indsigt i. Bachelorprojektets hovedfokus er at opnå en forståelse for informantens subjektive udsagn i forhold til, hvilken betydning svimmelhed kan have for deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Til dette kan den hermeneutiske tilgang anvendes i analysemæssig sammenhæng, da de ergoterapeutiske teorier kan kobles på empirien i hensigten at skabe forståelse. Gennem fortolkning muliggøres revurdering af egen forforståelse, hvilket bidrager til en ny og bredere forståelse. Når den nye forståelse medvirker til revurdering af helhedsforståelsen, opstår en horisontsammensmeltning. Mennesker opnår ikke nødvendigvis identiske horisonter, men opnår hver især en ny viden ud fra den samme situation (Birkler 2005, s ). Forforståelsen er altså en forudsætning for, at den nuværende forståelse kan udvikle sig til en ny og bredere forforståelse (Henricson 2014, s ) Fænomenologi Edmund Husserl menes at være grundlægger af fænomenologien (Birkler 2005, s. 103), der er en metodisk tilgang, som bidrager til undersøgelse af menneskets subjektive oplevelse, med henblik på at skabe en dybere mening og forståelse (Thagaard 2009, s. 38). Den fænomenologiske tilgang anvendes i dette bachelorprojekt, da der ønskes at søge en ny viden omkring, hvordan svimmelhed kan have betydning for en borgers deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Det er i interviewsituationen, at denne metodiske tilgang findes relevant, da fænomenologien bidrager til, at forforståelsen, for så vidt muligt, tilsidesættes og tillader, at ny viden bliver belyst. Den mest anvendelige tilgang til informationerne er gennem informanternes subjektive oplevelser, samt den måde de anskuer verden på (Thagaard 2009, s. 38). Metode 21

22 I fænomenologien fokuseres der på, hvordan bestemte fænomener opleves og erfares af det enkelte menneske, men ikke nødvendigvis som fænomenerne fremstår i virkeligheden (Henricson 2014, s. 336). Et væsentligt begreb at operere igennem, med henblik på at opnå ny viden, er epoché, hvilket, i modsætning til den hermeneutiske tilgang, netop omhandler tilsidesættelse af forforståelsen. Dette grundet, at forforståelsen kan være præget af erfaringer eller anden faglig viden, som kan forårsage, at fordomme indvirker på forståelsen af det, der undersøges. Derimod forsøges det at se fænomenerne i deres rene form ud fra den virkelighed, som en borger fortæller på baggrund af sin subjektive oplevelse (Birkler 2005, s. 109). 4.3 Dataindsamling Interview Med udgangspunkt i det kvalitative perspektiv tages der endvidere afsæt i en induktiv tilgang gennem interviewsituationen, hvor intervieweren har fokus på informantens subjektive erfaringer. Dette med henblik på at forstå fænomener i hensigten at kunne drage konklusioner på baggrund af dataanalysen. Dog anvendes den deduktive tilgang ligeledes grundet inddragelsen af teori, i forhold til udarbejdelse af interviewguiden, samt den efterfølgende analyse (Thagaard 2009, s. 189). Interviewguiden blev udformet med afsæt i Ann A. Wilcocks begreber doing, being, becoming og occupational imbalance samt Gary Kielhofners begreber, vilje, vane og udøvelseskapacitet (Bilag 3). Disse teoretiske begreber blev inddraget i interviewguiden med henblik på efterfølgende at kunne analysere det indsamlede data og skabe en forståelse for bachelorprojektets problemformulering, i hensigten at kunne besvare denne. På trods af inddragelsen af teori i interviewguiden, blev der lagt vægt på en fænomenologisk tilgang i interviewsituationen, hvor informanternes subjektive oplevelser kunne belyses i henhold til det, som de fandt væsentligt at uddybe. Denne metodiske tilgang blev fundet anvendelig eftersom, at der gennem bachelorprojektets søgning af forskningsartikler ikke blev fundet tilstrækkelig viden i forhold til problemformuleringen. Hensigten var derfor at udforske det forholdsvist ukendte vidensområde, hvor kilden til denne viden var informanterne. Dog er det ikke muligt at ligge forforståelsen helt fra sig, da mennesket altid vil være påvirket af de erfaringer, samt viden, det tidligere har tilegnet sig (Birkler 2005, s. 97). Metode 22

23 At udarbejde en interviewguide kan ikke gøres uden at inddrage forforståelsen, da interviewguiden udformes på baggrund af spørgsmål og tanker i forhold til den aktuelle problematik, der ønskes belyst. I interviewsituationen blev der lagt vægt på at stille åbne spørgsmål. De åbne spørgsmål var anvendelige i denne situation, da de gav informanterne mulighed for uddybende beskrivelser og forklaringer, samt plads til at udtrykke egne tanker, følelser og oplevelser (Eide & Eide, 2007, s. 205). De åbne spørgsmål bidrog endvidere til bevarelse af den fænomenologiske tilgang, eftersom, at hensigten i interviewsituationen var at lade interviewet forløbe i den retning, som informanten gav udtryk for at have interesse for. Dette kunne bidrage til, at ny viden opstod, der dog ikke nødvendigvis stemte overens med den teoretiske baggrund, der lå til grund for interviewguidens udformning, men som samtidig kunne belyse et nyt relevant perspektiv i forhold til ældre borgere med svimmelhed. Efter udarbejdelse af interviewguiden blev der foretaget et pilotinterview, hvilket havde til formål at sikre, at alle spørgsmål var forståelige (Harboe 2011, s. 46). Til at foretage interviewene blev der valgt ét medlem fra bachelorgruppen til at gennemføre dem alle. Dette blev gjort på baggrund af refleksioner omkring styrkelse af bachelorprojektets reliabilitet, gennem ønsket om en fælles tilgang for spørgsmålenes formulering. Dette ville bidrage til, at interviewsituationerne ville ligne hinanden så meget som muligt, hvad angår fremgangsmåde. Ligeledes blev det fundet relevant, at der ved hvert interview deltog en observatør i form af et andet medlem fra bachelorgruppen. Dennes opgave var at have overblik over interviewsituationen, samt sikre, at alle spørgsmål blev stillet, i hensigten at få al relevant information indsamlet. I forbindelse med den videre analyse, blev interviewene optaget på diktafon med henblik på at kunne transskribere dem efterfølgende, og sikre at al materiale blev bearbejdet Inklusionskriterier Forud for udvælgelsen af informanter, blev der fastlagt nogle inklusionskriterier: - Informanterne skal opleve svimmelhed samt have modtaget behandling for dette. - Informanterne skal være hjemmeboende. - Informanterne skal være 65 år eller derover. - Informanterne skal for så vidt muligt være kognitivt velfungerende. Metode 23

24 Disse inklusionskriterier blev specificeret med henblik på at have en mere homogen målgruppe, hvor forudsætningerne for den oplevede svimmelhed var ens. Dette kunne bidrage til en mere sammenlignelig analyse af det udarbejdede data Udvælgelse af informanter I forbindelse med udvælgelsen af informanter satte den eksterne vejleder bachelorgruppen i kontakt med en ældremedicinsk afdeling, hvor ældre borgere med svimmelhed er tilknyttet. Herigennem blev bachelorgruppen sat i forbindelse med fire relevante informanter, der stemte overens med bachelorprojektets inklusionskriterier. Forud for interviewene tog bachelorgruppen telefonisk kontakt til informanterne, hvor detaljer, vedrørende besøget, blev planlagt. I relation til dette blev der udarbejdet et informationsbrev (Bilag 4) med tilhørende samtykkeerklæring (Bilag 5), der blev sendt til informanterne, med henblik på at klarlægge formål med deltagelse, samt rettigheder i forbindelse interviewsituationen. 4.4 Etiske overvejelser Med henblik på at sikre informanternes retsmæssige sikkerhed, blev de etiske overvejelser blandt andet gjort med inspiration fra Helsinki-deklarationen (Verdenslægeforeningen 2000). I forbindelse med interviewsituationen blev der udarbejdet en samtykkeerklæring, hvori formålet med interviewene stod beskrevet, samt hvorledes disse skulle foregå. Hertil blev informanternes rettigheder opridset med henblik på, at disse skulle føle sig velinformeret og trygge ved situationen. I relation til dette blev informanterne oplyst omkring anonymitet ved deltagelse, samt muligheden for efterfølgende at kunne trække informationer tilbage uden konsekvenser. Forud for interviewsituationerne blev der reflekteret over de fysiske omgivelser, hvori interviewene skulle foregå. Blev det eksempelvis i informantens eget hjem, kunne det bidrage til en mere tryg og hjemlig oplevelse, men omvendt kunne det også være grænseoverskridende for informanten at invitere fremmede mennesker ind i eget hjem. Derfor blev det fundet mest hensigtsmæssigt, at informanten selv måtte vælge, hvor interviewet skulle foregå. Det blev generelt fundet relevant, i forhold til informantens tryghed samt oplevelse af interviewsituationen, at bachelorgruppen indrettede sig på informanternes præmisser. Derfor blev der også reflekteret over, hvor mange medlemmer af bachelorgruppen, der skulle møde op til Metode 24

25 interviewene. Det blev fundet mest hensigtsmæssigt, at have én interviewer og én observatør til stede, med henblik på at give informanten de optimale betingelser for at føle sig tryg i situationen. I henhold til interviewsituationen blev der ligeledes gjort etiske overvejelser i forhold til interviewerens ageren. Blandt andet blev det fundet relevant at være aktivt lyttende i forhold til at kunne stille uddybende spørgsmål og hertil vise informanten sin respekt og engagement i samtalen (Eide & Eide 2007, s. 32). Metode 25

26 5. Analyse I nedenstående afsnit beskrives den anvendte analysestrategi i forbindelse med de fire transskriberede interviews (Bilag 6). Hertil belyses den rekontekstualisering, som lå til grund for den teoretiske analyses fremgangsmåde, i henhold til de anvendte ergoterapeutiske begreber. Afslutningsvis vil et resumé af analysens resultater blive klarlagt. 5.1 Analysestrategi Det var med inspiration fra Amedeo Giorgis analysestrategi (Henricson 2014, s ), at det indsamlede data fra interviewene, blev bearbejdet. Denne strategi består af fire analysetrin. Det første trin omhandler at skabe en helhedsforståelse for det indsamlede data. Hertil læste alle medlemmer af bachelorgruppen transskriptionerne igennem med henblik på at skabe en forståelse for indholdet. Andet trin omhandler en dekontekstualisering, hvor citater i teksten markeres med henblik på at skabe temaer. Bachelorgruppen valgte, ved hjælp af farvemarkering, at inddele citater fra transskriptionerne i teoribestemte temaer på baggrund af den ergoterapeutiske teori, og disse blev, som en del af dekontekstualiseringen, indsat i et skema (Bilag 7). Dette skema blev anvendt som arbejdsredskab i forhold til at skabe overblik over de meningsbærende citater med henblik på at kunne analysere indholdet. Trin tre omhandler en rekontekstualisering, hvor de meningsbærende citater blev sat ind i en ny sammenhæng med udgangspunkt i de anvendte teoribegreber. Dette med henblik på tydeliggørelse af de centrale og bærende citaters betydning. Som det fjerde, og afsluttende trin, bestemmes der, hvad fænomenet består af. I relation til dette var det derfor et gennemgående fokus at være tro mod informanternes udsagn, med henblik på at skabe en så valid forståelse som muligt, af de pågældende fænomener. Amedeo Giorgis analysestrategi er hovedsageligt fænomenologisk, men grundet, at der i bachelorprojektet analyseres på baggrund af teoretiske begreber, vil et hermeneutisk perspektiv også indvirke på forståelsen af informanternes udsagn (Henricson 2014, s ). Denne hermeneutiske tilgang bidrager til dragning af konklusioner, da informanternes udsagn bliver sammenholdt med de ergoterapeutiske teorier. Analyse 26

27 5.2 Teoretisk analyse Doing Doing omhandler et menneskes naturlige behov og evne for deltagelse i aktiviteter. Med udgangspunkt i dette begreb tolkes det, på baggrund af informanternes udsagn, at de hver især deltager i aktiviteter med henblik på at få hverdagen til at fungere. Informanternes doing indebærer eksempelvis aktiviteter såsom personlig hygiejne, madlavning, rengøring og lignende. Informant A og D fortæller, at deres aktivitetsdeltagelse er ændret grundet svimmelheden, hvilket blandt andet kommer til udtryk under rengøring. Informant A fortæller Altså der er nogle der kommer og ordner gulvene, men ellers så ordner jeg det selv. Ikke vinduer og sådan noget, det får jeg også én til (Bilag 6, linje 58-59). Til dette uddyber hun Jeg må tage lidt af gangen. Altså så tager jeg måske en halv time en dag, ik (Bilag 6, linje 86). Hun har altså, grundet svimmelheden, været nødsaget til at få rengøringshjælp udefra til dele af denne aktivitet, og det hun stadig selv formår at håndtere, bliver udført med inddragelse af pauser undervejs. Informant D fortæller, til spørgsmålet vedrørende, hvordan hun oplever svimmelheden indvirke i hverdagen, når hun gør rent Men ellers så skal jeg jo prøve at holde mit hjem (Bilag 6, linje 1107) og uddyber, i forhold til rengøring af badeværelset, Så bruger jeg kluden og børsten, så godt jeg kan til badeværelset (Bilag 6, linje 1158). På baggrund af disse to citater tolkes det, at informant D, grundet svimmelheden, oplever rengøring som en sværere aktivitet at håndtere i hverdagen end førhen. Informant D oplever yderligere en begrænsning i forhold til at se fjernsyn, som er en aktivitet, der kan fremkalde svimmelhed. Informant D fortæller Det kan også godt være hvis.. Jeg kan godt se lidt fjernsyn. Det kan være en håndboldkamp og noget dans, hvis det sådan flimrer og kører rundt, så kan det også blive for meget (Bilag 6, linje 1088). Dette er en aktivitet hun foretager sammen med sin mand, men grundet svimmelheden, oplever hun, at hun kun formår at deltage i et begrænset omfang. Informant B giver udtryk for lignende problematikker, blandt andet i forhold til at færdes udendørs. Her fortæller informant B Øøh hvis jeg skal ud i naturen. Så vil det altid være sammen med andre fordi jeg ikke kan være sikker på, at jeg kan komme op igen, hvis jeg væl- Analyse 27

28 ter (Bilag 6, linje ). Han er dermed, grundet svimmelhed, afhængig af andre mennesker for at kunne varetage denne aktivitet. Dette betyder ligeledes, at deltagelse i denne aktivitet afhænger af, hvornår hans omgangskreds har tid, og han må dermed indrette sig under andres præmisser. Ovenstående citater er eksempler på informanternes begrænsning af doing, forårsaget af svimmelhed. Med udgangspunkt i Ann A. Wilcocks teori, har doing en stor indflydelse på menneskets sundhed. Har mennesker muligheden for at respondere og reagere på det biologiske behov for doing, kan det medføre et større engagement i de aktiviteter, der gerne vil deltages i. Ligeledes kan det medføre energi til nye udfordringer og villighed til at udvikle sig igennem nye aktiviteter (Wilcock 2006, s. 106). I forhold til informanternes udsagn tolkes det, at de, grundet de kompenserende handlingsmønstre og til dels ufrivillige fravælgelser af aktiviteter, kan opleve konsekvenser heraf i egen hverdag. For at opnå en følelse af sundhed i eget liv kræver det, at mennesket har mulighed for at handle i de aktiviteter, som findes nødvendige med henblik på at opretholde den ønskede hverdag (Wilcock 2006, s. 107). På baggrund af informanternes udsagn, kan det tolkes, at de, til dels, ikke formår at opretholde deres evner for doing, hvilket kan medføre understimulering i den oplevede hverdag Being Being omhandler et menneskets selvforståelse og identitet, som bliver dannet på baggrund af de værdier og interesser, den enkelte har i forhold til aktivitet og deltagelse (Wilcock 1999, s. 4-5). Med udgangspunkt i informanternes udsagn kan det tolkes, at de, grundet svimmelhed, oplever udfordringer i henhold til at være tro mod indre værdier og interesser. Eksempelvis fortæller informant D Jeg har lavet mad hele mit liv, så meget jeg kunne. Men det er ikke så interessant, som det er at arbejde med blomster, synes jeg. Det kan nok hedde, at jeg ikke er engageret nok (Bilag 6, linje ). På baggrund af dette citat, tolkes det, at hun økonomiserer sine evner og færdigheder i forhold til at kunne deltage i den aktivitet, hun finder mest meningsfuld. Dette valg har dog den konsekvens, at det medfører nedprioritering af andre aktiviteter i hjemmet, såsom madlavning. Analyse 28

29 Hvor informant D giver udtryk for at økonomisere sine evner og færdigheder, giver informant A udtryk for at leve en kedelig og til dels ensom hverdag med få aktiviteter at deltage i. Hun fortæller Ja, man bliver sat lidt ud af spillet, ik ( ) Det er kedeligt! Og man bliver ensom ( ) Meget ensom. Det bliver man jo. Jeg kommer ingen steder, og der kommer ingen her (Bilag 6, linje ) og uddyber med Ja.. Altså i og med, at man er blevet så ensom og ikke kan noget som helst. Så.. Så gider jeg næsten ikke at leve mere (Bilag 6, linje ). Den understimulering hun oplever, grundet manglende aktiviteter at deltage i, kan skyldes svimmelhed, hvilket forårsager en hverdag i ensomhed og manglende lyst og mulighed for deltagelse. I modsætning til informant A og D, har informant B og C accepteret svimmelheden i hverdagen, og lader ikke denne funktionsnedsættelse definere dem som mennesker. Informant B fortæller vedrørende sine tanker omkring svimmelhedens konsekvenser Øøh det er ikke sådan, at jeg går og er nervøs for om jeg nu også kan holde balancen (Bilag 6, linje ) og uddyber i forhold til tanken om at falde Øøh jeg slår mig aldrig. Øøh øøh der er ikke så langt at falde (Bilag 6, linje 502). Med baggrund i disse citater, tolkes det, at informant B ikke oplever utryghed for de konsekvenser, som svimmelheden tidligere har medført. Endvidere fortæller han Og øøh, det har efterhånden også stået på så længe, at jeg ikke undrer mig over det eller ærgrer mig over det (Bilag 6, linje ). På trods af, at han oplever svimmelhed flere gange ugentligt, har han formået at integrere funktionsnedsættelsen, som en del af sin tilværelse. Han lader den tilsyneladende ikke have en negativ indvirkning i forhold til deltagelse i aktivitet. Ligeledes har informant C en lignende indstilling med hensyn til at forsøge ikke at lade sig påvirke af den indvirkning, som svimmelheden har for deltagelsen i aktiviteter. Hun fortæller Jamen nej, for jeg tænker ikke ret meget over sådan noget ( ) Det gør jeg ikke. Jeg siger bare til mig selv, at så er det sådan det kan være (Bilag 6, linje ). Med udgangspunkt i disse subjektive oplevelser kan det tolkes, at det er forskelligt, hvordan informanterne oplever svimmelheden indvirke på deres tilværelse i forhold til deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Analyse 29

30 Being omhandler det at være tro mod sig selv og på baggrund af Ann A. Wilcocks begreb, har det betydning for et menneskes sundhed og trivsel, at menneskets doing stemmer overens med dennes being (Wilcock 1999, s. 5). Eksempelvis er der symptomer hos informant A, der kunne tyde på depressive følelser. Dette i henhold til hendes udsagn omkring ensomhed og tanker omkring livet. Depressive symptomer omhandler blandt andet tristhed og nedtrykthed samt nedsat energi- og aktivitetsniveau (WHO, 1995, s. 86). Dog bør der, udover de fysiske symptomer, også tages højde for de oplysninger, der gives af en given borger, når det vurderes, hvilken sundhedsmæssig tilstand denne befinder sig i (Nyboe & Hvalsøe 2010, s. 99). Opleves tristhed og depressive tanker kan det blandt andet være en reaktion på forskellige tab og skuffelser (Renolen 2011, s. 164). Informant A har grundet svimmelhed oplevet tab af funktionsevne, hvilket kan være en medvirkende faktor i forhold til den skuffelse, hun oplever i henhold til den manglende eller begrænsede deltagelse i meningsfulde aktiviteter. På trods af, at informant A udviser symptomer på depressive tanker, er der dog også udsagn, der modstrider disse antagelser, og det kan dermed ikke med sikkerhed vurderes, hvorvidt hendes udsagn har været præget af følelsesmæssige påvirkninger af humøret Becoming Becoming er et fremadrettet perspektiv, der omhandler et menneskes evne til at udnytte sit potentiale med henblik på egen udvikling. Dette aspekt er også belyst i forhold til informanternes udsagn. Informant A fortæller, at hun gerne vil mere ud af både hjem og by, samt besøge venner og familie. Dette ønske finder hun dog svært at indfri, grundet den begrænsning hun oplever i henhold til doing og being. De begrænsninger, informant A oplever, bidrager til negative tanker vedrørende fremtiden, grundet hendes manglende tro på, at det bliver bedre. Informant A fortæller Jeg tror ikke på, at det går væk! Altså jeg har været sendt til så mange ting, ik. De kan åbenbart ikke finde ud af det (Bilag 6, linje ). I relation hertil uddyber hun sine følelser omkring dette med Jeg gider næsten ikke leve mere.. ( ) Det gør jeg ikke. Der er ikke noget ved noget. Der er fandeme ikke noget ved at sidde her og glo ud altid (Bilag 6, linje ). Analyse 30

31 Modsat informant A, fortæller informant B, C og D, at de ikke har gjort sig tanker om, hvordan svimmelheden fortsat vil kunne indvirke i et fremadrettet perspektiv. I relation til Ann A. Wilcocks teori har et menneskes becoming et potentiale i henhold til fremadrettet at kunne udvikle egne evner (Wilcock 1999, s. 6). På baggrund af informanternes udsagn, vedrørende den oplevelse de hver især har af svimmelheden, kan det konkluderes, at denne funktionsnedsættelse påvirker dem forskelligt. Endvidere kan den forskellige påvirkning være en medvirkende faktor i forhold til informanternes tanker vedrørende fremtiden. Umiddelbart har det betydning for aktivitetsudførslen, hvor integreret svimmelheden er i hverdagen, samt hvordan der formås at tilpasse deltagelsen i meningsfulde aktiviteter i forhold til egne evner og færdigheder. Eksempelvis kan det tolkes, at de informanter, hos hvem aktiviteterne ikke er tilpasset svimmelheden, oplever en større negativ indvirkning på den daglige deltagelse i meningsfulde aktiviteter, samt at dette kan have betydning for de tanker, der haves vedrørende fremtiden. Ligeledes kan det tolkes, at de informanter, der har integreret den oplevede funktionsnedsættelse, som en del af deres tilværelse, håndterer deltagelsen i aktivitet mere hensigtsmæssigt. Dette kan eventuelt medvirke til færre bekymringer for fremtiden og større deltagelse og engagement i hverdagen. Endvidere kan det have en sundhedsmæssig betydning i forhold til udvikling og forbedring af funktionsniveau i et fremadrettet perspektiv (WHO 2006, s. 1). I relation til dette, kan det tolkes, at informanterne oplever en sundhedsmæssig begrænsning, grundet svimmelhedens påvirkning af henholdsvis fysiske, mentale og sociale aspekter. Samtlige informanter er eksempelvis påvirket i henhold til det fysiske aspekt grundet svimmelheden. Derudover oplever flere af dem udfordringer i forhold til deltagelse i sociale sammenhænge. En enkelt informant oplever ligeledes, hvad der kunne tyde på depressive tanker, hvilket svarer til en mental begrænsning Occupational imbalance Occupational imbalance omhandler den aktivitetsmæssige ubalance, der kan opleves i et menneskes liv grundet begrænset deltagelse i aktiviteter (Wilcock 2006, s. 170). Denne uba- Analyse 31

32 lance opleves hos samtlige informanter. Dog er der væsentlig forskel på, hvorledes svimmelheden opleves, samt hvilken betydning det kan have for informanternes aktivitetsdeltagelse. Informant A fortæller, i forbindelse med sin oplevelse af svimmelhedens indvirkning i hverdagen, For jeg er jo begrænset fuldstændig. Jeg kan ikke komme nogen steder (Bilag 6, linje 29) og uddyber hertil Jeg kan ikke gå nogen steder fordi, at jeg er så svimmel (Bilag 6, linje 35). På baggrund af disse citater kan der tolkes på den sammenhæng, der er i forhold til informantens doing og dennes indflydelse på being og becoming, da dette er med til at skabe den aktivitetsmæssige ubalance, der gives udtryk for, hos informanten. Informant B oplever ligeledes, at svimmelheden indvirker i hverdagen og fortæller Og at gå op og ned af trapper uden gelænder, det er jeg ikke så glad ved (Bilag 6, linje 412). Dette bevirker til begrænsning af hans frie færden, da han er afhængig af gelændere såvel som mure og vægge at støtte sig til med henblik på at føle sig tryg. Ligeledes fortæller Informant B, vedrørende sin oplevelse af svimmelhedens indvirkning i hverdagen, Jo en ting jeg ikke kan mere er at cykle. For det var jo mit transportmiddel. Men det kan jeg ikke mere og det var ellers noget, som var en fast del af min dag (Bilag 6, linje ). Dette citat er ligeledes med til at underbygge en form for aktivitetsmæssig ubalance i informantens hverdag, som er opstået grundet svimmelhed. Informant C oplever en aktivitetsmæssig ubalance i forhold til sine evner for at gå. Hun fortæller i forhold til udendørsgang Men øhhm, men jeg ved ikke rigtig med den rollator, hvis ikke jeg havde den at gå med, så turde jeg ikke (Bilag 6, linje ). Disse tanker, i forhold til at gå, skaber utryghed for at falde. Hun fortæller Jamen øhhh, jeg vil egentlig ikke sige, at det er meget ubehag, men det er mere det her, at jeg er bange for at brække noget (Bilag 6, linje ). Informant D har oplevet at måtte give afkald på aktiviteter, hvilket er grundlag for den aktivitetsmæssige ubalance, hun oplever. Hun fortæller, i relation til dette, Så jeg laver ikke mad, for jeg har svært ved at stå ved komfuret ret længe af gangen (Bilag 6, linje 1104) samt Der havde jeg betalt kontingent til vandaerobic ( ) Ude i svømmehallen. Og så fik jeg den Analyse 32

33 her nedtur og så ville jeg jo prøve. Men så turde jeg ikke gå ud i det vand der på grund af svimmelheden ( ) Det opgav jeg ( ) Det måtte jeg opgive (Bilag 6, linje ). Informant D har, udover disse eksempler, oplevet, at hendes aktivitetsdeltagelse i flere andre aktiviteter, såsom at læse og gøre rent, har ændret karakter grundet den svimmelhed hun oplever. Dette kan være en medvirkende årsag til, at aktivitetsmæssig ubalance opstår, hvilket i dette tilfælde vil kunne opleves som underbeskæftigelse. Ifølge Ann A. Wilcock har aktivitetsmæssig ubalance en betydning for, hvordan hverdagen organiseres og derved giver mening, i forhold til deltagelse, for den enkelte (Townsend & Wilcock 2004, s. 82). Med udgangspunkt i informanternes udsagn kan det tolkes, at de alle har en aktivitetsmæssig ubalance i deres liv, som dog opleves på forskellig vis. Informant A og B oplever eksempelvis at have større brug for støttemuligheder i hverdagen med henblik på at kunne deltage i meningsfulde aktiviteter. Endvidere har informant C og D måtte give afkald på aktiviteter grundet den utryghed, der opleves ved deltagelse. At informanterne må kompensere eller give direkte afkald på meningsfulde aktiviteter, grundet svimmelhed, kan medvirke til følelsen af mindre selvstændighed i forhold til at foretage valg for deltagelse i aktivitet (Townsend & Wilcock 2004, s. 82). Samtlige informanter oplever endvidere en fælles problematik, hvad angår det at stå og gå. De giver udtryk for at have brug for støttemuligheder i aktivitetsudførslen, da den usikkerhed, der opleves, forårsager utryghed i aktivitetsdeltagelsen. På baggrund af den aktivitetsmæssige ubalance, samtlige informanter oplever, er det også væsentligt at være opmærksom på, hvordan svimmelheden opleves. I blandt informanterne oplevede nogle balanceproblemer, hvor andre oplevede en roterende og gyngende fornemmelse. Eftersom, at informanterne oplever svimmelheden i forskellige sværhedsgrader samt oplever dens indvirkning på forskellig vis, kan det have betydning for, evnerne for at adaptere meningsfulde aktiviteter i forhold til funktionsnedsættelsen. Udover svimmelhedens indvirkning har det ligeledes betydning, hvilke aktiviteter den enkelte finder meningsfuld, da det hyppigt er disse, der prioriteres at deltage i. Derfor antages det, at Analyse 33

34 der, grundet en funktionsnedsættelse, ikke vil kunne deltages i selvvalgte meningsfulde aktiviteter, hvilket kan få betydning for informantens aktivitetsidentitet. Derudover kan det endvidere tolkes, at det er af betydning, hvorvidt informanterne formår at adaptere de daglige aktiviteter i henhold til svimmelheden, og de forandringer denne funktionsnedsættelse medfører. Eksempelvis håndterer informant B og C svimmelheden gennem kompenserende handlingsstrategier og disse informanter har ligeledes formået at skabe nye interesser for deltagelse i meningsfulde aktiviteter således, de stadig kan deltage på baggrund af det, der findes meningsfuldt. Endvidere vil adaptationen medføre, at mennesket har mulighed for at respondere og reagere på de krav, aktivitetsudførslen stiller, på trods af funktionsnedsættelsen. Dermed forbedres og bevares muligheden for deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Hagedorn 2001, s. 114) Vilje Vilje omhandler et menneskes værdier og interesser i forhold til deltagelse i meningsfulde aktiviteter samt det at kunne engagere sig i disse (Kielhofner 2010, s ). Vilje ses hos informanterne på trods af den aktivitetsmæssige ubalance, de hver især oplever. På baggrund af udsagn fra informant A kan det være svært at uddrage egentlige eksempler på den vilje, der driver hende. Dette på baggrund af hendes udsagn omkring den ensomhed hun oplever samt manglende tro på fremtiden. Sammenholdt med Gary Kielhofners teori er det af betydning at integrere sin funktionsnedsættelse i hverdagen og, i relation til dette, revurdere sine værdier (Kielhofner 2010, s. 53). På baggrund af denne teori tolkes det, at informant A ikke har formået at integrere svimmelheden som en del af sin tilværelse, hvilket kan forårsage den svækkede vilje, hun tilsyneladende oplever. Informant B har, grundet svimmelhed, blandt andet været nødsaget til at opgive en meningsfuld aktivitet. Han gav udtryk for, at det at cykle var af stor værdi for ham, og da han, grundet svimmelhed, ikke længere kunne håndtere denne aktivitet, oplevede han at mangle det i sin hverdag. Han formåede dog at finde en ny interesse, som kunne erstatte cykelturen, ved at begynde at gå dagligt i fitnesscenter, for således at undgå at miste essensen af den meningsfulde aktivitet. Han fortæller Så har jeg fået et træningsprogram af en fysioterapeut med Analyse 34

35 hvilke maskiner jeg skal bruge og hvor meget jeg skal tage ved dem.. så øøh det bruger jeg noget tid på (Bilag 6, linje ). Et lignende eksempel ses på baggrund af udsagn fra informant D, der formår at graduere sin aktivitetsdeltagelse gennem pauser i aktiviteten, havearbejde, med henblik på stadig at kunne varetage denne. Hun fortæller Og så er det haven og blomster. Det står øverst ( ) Det er ikke fordi haven er så fin. Men jeg eksperimenterer med forskellige blomster og så videre (Bilag 6, linje ). Hun har så meget vilje for denne aktivitet, at hun vælger at nedprioritere andre aktiviteter med henblik på at kunne bibeholde det, hun finder mest meningsfuldt. Informant C giver udtryk for, at hendes vilje især er af drevet af sociale relationer. Hun fortæller Ja, og det er fordi, at jeg synes, at det er vigtigt at ha nogle venner (Bilag 6, linje 850). Hun fortæller i interviewet, hvordan hun ugentligt har flere aftaler med forskellige bekendtskaber, og at disse sammenkomster både foregår i eget såvel som i andres hjem. Vilje er drevet af et menneskes indre værdier og interesser samt følelsen af handleevne, og har dermed indflydelse på de valg, der foretages med henblik på deltagelse i meningsfulde aktiviteter (Kielhofner 2010, s. 44). Vilje er ligeledes med til at forme, hvordan muligheder og udfordringer håndteres i hverdagen (Kielhofner 2010, s. 57). Med udgangspunkt i informanternes udsagn tolkes det, at samtlige informanter har en vilje for deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Dog er det forskelligt, hvor stærk og drevet denne vilje er. Viljen styrkes alt afhængig af, hvor integreret svimmelheden er, for den enkelte informants tilværelse. Det er dermed af betydning at integrere funktionsnedsættelsen i hverdagen og i relation til dette, revurdere sine værdier, således at handlingsmønstre tilpasses de meningsfulde aktiviteter (Kielhofner 2010, s. 53). Informant A lader eksempelvis ikke til at have formået at integrere svimmelheden i sin daglige aktivitetsdeltagelse, hvilket kan være årsag til en svækket vilje. Derudover er det af betydning, for deltagelse i meningsfulde aktiviteter, hvorvidt der formås at graduere aktiviteter således, at de passer til den givne funktionsnedsættelse. Dette formår de resterende informanter, B, C og D, at efterleve, hvilket kan være medvirkende årsag til, at livskvalitet opnås. Analyse 35

36 Viljen har altså en betydning i forhold til de mål, der gerne vil opnås i aktivitetsmæssige sammenhænge, samt det at kunne efterleve disse. Indfries disse mål, kan det være en medvirkende faktor i forhold til at skabe harmoni og tilfredshed i livet (Kielhofner 2010, s. 57) Vane Vaner er de indarbejdede handlingsmønstre, et menneske agerer ud fra i hverdagen, og som medvirker til rutineprægede handlinger (Kielhofter 2010, s. 64). Samtlige informanter fortalte om nogle af de vaner og handlingsmønstre, de har i deres hverdag. Informant A deltager blandt andet i to vanemæssige aktiviteter ugentligt, som er henholdsvis indkøb og social sammenkomst med en veninde. Hun fortæller Jeg går over og handler lidt. ( ) Et par gange om ugen, ik. Med min rollator (Bilag 6, linje 31-33) og Så har jeg en sød dame, der bor skråt overfor, ik. Vi ser hinanden et par gange om ugen (Bilag 6, linje 162). Informant B har, grundet svimmelhed, opgivet en vane og oplevede denne som værende manglende i sin hverdag. Han fortæller Den daglige cykeltur til skolen, den manglede jeg. Rent ud sagt på grund af min form (Bilag 6, linje ). Dette blev grundlag for, at han dannede en ny vane for at gå i fitnesscenter med henblik på stadig at kunne få sin daglige motion. Informant C har vaner vedrørende deltagelse i sociale sammenhænge og fortæller hertil Og øhhm, jamen så har jeg jo den her ven, og ham får jeg jo besøg af hver mandag og hver onsdag.. og ja, hver mandag og onsdag ( ) Men så hver torsdag er vi oppe ved ham og om lørdagen er jeg også oppe ved ham (Bilag 6, linje ). Hun vægter det at have venskaber højt og bruger tid på at bevare disse. Informant D har et fast morgenritual med sin mand og fortæller ( ) Vi står op om morgenen og gør os klar og får morgenkaffe ( ) Og så prøver vi at komme i gang og får læst avisen, og så begynder jeg at gå rundt derude i udestuen og så ude at gå ( ) (Bilag 6, linje ). Gary Kielhofners teori fortæller, at vaner er medvirkende til, at aktiviteter bliver mere overkommelige samt ubesværede at deltage i (Kielhofner 2010, s. 65). Derfor kan det tolkes, at Analyse 36

37 informanternes vaner kan bidrage til mere overskud og energi i hverdagen og dermed have en positiv effekt på deres aktivitetsdeltagelse. Dermed kan vaner være medvirkende årsag til struktur i hverdagen samt bidrage til mere overskud i aktivitetssammenhænge. Dog tolkes det, at informanterne også har oplevet, at nogle vaner har ændret sig i takt med, at svimmelheden opstod, eftersom samtlige informanter gav udtryk for kompenserende handlingsstrategier i henhold til aktivitetsdeltagelse Udøvelseskapacitet Udøvelseskapacitet omhandler den henholdsvis subjektive og objektive tilgang til et menneskes evne til at foretage sig ting (Kielhofner 2010, s. 81). Med udgangspunkt i informanternes udsagn fokuseres der på den subjektive oplevelse af udøvelseskapaciteten i henhold til den daglige aktivitetsdeltagelse. Informant A oplever svimmelhed dagligt og stort set hele dagen, hvilket kan medføre kvalme. Den er til stor gene for hende og hun fortæller Jeg kan ikke gå nogen steder fordi, at jeg er så svimmel (Bilag 6, linje 35). Endvidere bevirker svimmelheden, at hun føler sig træt, hvilket forårsager nedsat udholdenhed i aktiviteter. Hun håndterer svimmelheden ved at ligge sig ned, holde pauser samt holde og støtte sig til genstande med henblik på stabilisering. Informant B oplever svimmelhed flere gange om ugen og oplever, at den påvirker balancen. Han fortæller Min svimmelhed påvirker min balance, øøøhm, jeg bliver ør i hovedet og det gør mig usikker på benene (Bilag 6, linje ). Han håndterer den, ligesom informant A, ved at støtte sig til genstande med henblik på at genvinde balancen. Informant C oplever svimmelhed næsten dagligt, og det opstår sporadisk. Hun får kvalme, der sommetider fører til opkast. Hun udtaler dog ikke nogen direkte håndteringsstrategier, i forhold til når svimmelheden opstår. Informant D oplever ligeledes svimmelhed dagligt og primært om morgenen, hvilket kan medføre kvalme og opkast. Hun kontrollerer og håndterer svimmelheden gennem pauser og ro i aktivitetsudførslen, hvilket kommer til udtryk i følgende citat ( ) Jeg synes jeg er blevet god til og kontrollere og holde den ro der skal til for inden det tager overhånd (Bilag 6, linje ). Analyse 37

38 På baggrund af udsagnene kan det tolkes, at de fire informanter oplever svimmelheden optræde på forskellig vis og under forskellige sværhedsgrader. Tre ud af de fire informanter oplever eksempelvis, at svimmelheden forårsager kvalme. Dette kan have betydning for, hvordan de hver især formår at håndtere svimmelheden, samt hvordan de lader den indvirke på deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Det kan tolkes, på baggrund af udsagnene, at en normal handlingsstrategi, for håndtering af svimmelhed, er at holde pauser og have støttemuligheder i sin aktivitetsdeltagelse. At være nødsaget til pauser samt være opmærksom på støttemuligheder i aktivitetsudførslen kan bevirke til, at hverdagsaktiviteter bliver mere uoverkommelige og besværede at deltage i. 5.3 Resumé af resultater På baggrund af analysen er det en generel forståelse, at samtlige informanter oplever svimmelhed indvirke i hverdagen, hvilket endvidere har betydning for deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Eftersom, at informanterne hver især har aktiviteter, de finder meningsfulde at deltage i, indvirker svimmelheden dermed også på forskellig vis. Ligeledes kan det tolkes, at flere af informanterne oplever, at svimmelhed forårsager en sundhedsmæssig begrænsning grundet de fysiske, mentale og sociale problematikker, der opleves (WHO 2006, s. 1). På trods af, at samtlige informanter har oplevet svimmelheden indvirke på hverdagsaktiviteter, kunne det dog tolkes, at det har betydning, hvorvidt svimmelheden er en integreret del af informantens liv. Dette har ydermere betydning for, hvordan de meningsfulde aktiviteter er adapteret til det givne funktionsniveau. De af informanterne, der havde formået dette gav udtryk for at have større overskud og engagement i deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Analyse 38

39 6. Diskussion I nedenstående afsnit diskuteres bachelorprojektets metodiske overvejelser, den ergoterapeutiske teori samt resultaterne af analysen, i hensigten at styrke den interne validitet. 6.1 Metode Dette bachelorprojekt er udarbejdet med afsæt i et kvalitativt perspektiv, da der herved søges en dybere forståelse af fænomeners subjektive betydning for det enkelte menneske (Thagaard 2009, s. 11). Hertil kan det diskuteres, hvorvidt den eksterne validitet kan være svækket i henhold til generaliserbarheden af de udarbejdede resultater. Eftersom, at der er udarbejdet data på baggrund af fire informanter, kan der ikke med sikkerhed drages konklusioner på den samlede målgruppe. Omvendt styrkes den eksterne validitet på baggrund af den forudgående litteratursøgning, der lå til grund for problembaggrunden, og bidrog til, at fokus blev rettet mod et aktuelt og relevant emne at arbejde med (Harboe 2011, s. 187). Hensigten med de udarbejdede resultater var at skabe antagelser i forhold til den betydning svimmelhed kan have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Med henblik på at styrke validiteten af resultaterne blev der gjort overvejelser og refleksioner i forhold til den interne validitet (Harboe 2011, s. 185). Validiteten af resultaterne kunne være styrket ved at foretage flere interviews med informanterne med henblik på at være udtømmende i forhold til dataindsamlingen, og dermed sikre, at denne var fyldestgørende og anvendelig i henhold til at besvare problemformuleringen. Eksempelvis kan det have en betydning, hvorvidt informanten, ved det enkeltstående interview, var følelsesmæssigt påvirket, da dette kan have indvirket på humøret og eventuelt haft betydning for dennes holdninger. I henhold til at styrke reliabiliteten for bachelorprojektet var det blandt andet med overvejelser vedrørende interviewsituationen. Her blev der valgt én person fra bachelorgruppen, til at foretage samtlige interviews, med henblik på at fokusere fremgangsmåden for interviewene så ensartet som muligt. Reliabiliteten kunne yderligere være styrket, hvis interviewene var udført med afsæt i en struktureret interviewguide, da dette kunne bidrage til gennemgang af spørgsmål uden afvigelser (Kvale & Brinkmann 2009, s. 272). Dette blev dog ikke fundet relevant, i henhold til problemformuleringens besvarelse, da der her ønskedes indsigt i ny viden, hvilket den semi- Diskussion 39

40 strukturerende interviewguide netop bidrog til, gennem den fænomenologisk tilgang. Dette var en udfordrende tilgang at bevare, da hermeneutikken og fænomenologien skulle afbalancere hinanden med henblik på indsamling af relevant viden. Grundet den teoristyrede interviewguide kunne forforståelsen ikke tilsidesættes helt eftersom, at det indsamlede data, i analysemæssig sammenhæng, skulle sammenholdes med de ergoterapeutiske teorier. Hertil blev der ligeledes lagt vægt på fænomenologien ved at være opmærksom på nye og tilsvarende anvendelige teoretiske aspekter med henblik besvarelse af problemformuleringen. Derved var bachelorgruppen opmærksom på, at selvom teorien fremstod relevant for besvarelse af problemformuleringen, var det samtidig nødvendigt at være opmærksom på, at informanternes udsagn ikke nødvendigvis stemte overens med de antagelser, der var i forbindelse med valg af teori. I henhold til den induktive og deduktive tilgang kan det styrke bachelorprojektets validitet, at der arbejdes med begge tilgange, da den induktive tankegang i sig selv ikke kan konkludere på resultater. Tages der udelukkende udgangspunkt i den induktive tankegang vil der hyppigt være behov for videre arbejde, hvor resultater anvendes og testes med henblik på at sikre validiteten af undersøgelsen. Her kan den deduktive tilgang styrke validiteten, da der arbejdes i henhold til egentlig teori med henblik på at fastslå fænomeners betydning (Thagaard 2009, s. 189). 6.2 Resultater Med henblik på resultatudarbejdning blev det, i henhold til dataindsamlingen, fundet relevant at tage udgangspunkt i fire informanter. Dette grundet overvejelser vedrørende muligheden for at opnå en datamængde, hvor det var muligt at sammenligne informanternes svar med henblik på skabe nogle så valide antagelser som muligt i relation til problemformuleringen. Havde der været færre informanter kunne det have været udfordrende at udarbejde valide resultater, da datamængden dermed ville have været mindre at analysere ud fra. Omvendt kunne flere informanter have bidraget til en større datamængde med flere perspektiver at belyse problemformuleringen med. Dermed kan det ikke udelukkes, at tilsvarende undersøgelser kan påvise yderligere betydninger af svimmelhedens indvirkning for deltagelsen i meningsfulde aktiviteter. Diskussion 40

41 Ligeledes kan det diskuteres, hvorvidt der kan være en sundhedsmæssig betydning i henhold til at opleve begrænsning i deltagelse i meningsfulde aktiviteter, forårsaget af de konsekvenser som svimmelheden medfører. Ifølge WHO er sundhed defineret, når et menneske oplever fysisk, mental og social velvære (WHO 2006, s. 1). Eksempler på denne manglende velvære ses i forbindelse med informanterne, hvor de alle oplever svimmelhed som funktionsnedsættelse og flere af dem ligeledes oplever besvær ved deltagelse i sociale sammenhænge. En enkelt af informanterne gav ligeledes udtryk for depressive tanker, hvilket yderligere bidrog til en forståelse af de sundhedsmæssige konsekvenser som svimmelhed kan medføre. 6.3 Teori Med henblik på at belyse bachelorprojektets problemformulering, samt relevansen af denne, blev det fundet relevant at tage udgangspunkt i de ergoterapeutiske teorier af henholdsvis Ann A. Wilcock og Gary Kielhofner. Da der i bachelorprojektet ønskedes belysning af den betydning, svimmelhed kan have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter, kunne Ann A. Wilcocks begreber doing, being, becoming samt occupational imbalance bidrage til et perspektiv omkring aktivitetsmæssig sundhed (Wilcock 2006, s. 190). Endvidere kunne begreberne vilje, vane og udøvelseskapacitet fra MOHO supplere til et mere dybdegående fokus, da denne model fokuserer på menneskets motivation, livsstil og omgivelser, samt hvordan aktiviteter håndteres i hverdagen (Kielhofner 2010, s. 19). De ergoterapeutiske begreber bidrog til indsamling af relevant data. Grundet den fænomenologiske arbejdstilgang, blev nogle begreber mere gennemarbejdet end andre. Dette grundet, at informanterne i høj grad fik lov at styre samtalen i den retning, de selv fandt væsentlig at fortælle om i relation til den oplevede funktionsnedsættelse. Hertil kan det dog diskuteres, hvorvidt nogle ergoterapeutiske begreber dermed kunne have været mere udtømmende og bidraget til andre perspektiver samt belysning af bachelorprojektets problemformulering. Det blev dog ikke fundet muligt grundet det bevidste valg omkring at følge den fænomenologiske tilgang. På trods af, at dele af den valgte ergoterapeutiske teori ikke blev uddybet tilstrækkeligt, bidrog den fænomenologiske tilgang til, at det teoretiske begreb og perspektiv adaptation blev Diskussion 41

42 belyst. Adaptationsbegrebet blev fundet væsentligt at forholde sig til, med henblik på at forstå svimmelhedsproblematikken samt den indflydelse funktionsnedsættelsen kan have på informantens deltagelse i meningsfulde aktiviteter. De informanter, der formåede at adaptere de meningsfulde aktiviteter, i henhold til svimmelheden, havde en mere positiv oplevelse af aktivitetsdeltagelsen. Dermed kan dette begreb også være et væsentligt fokus, at forholde sig til, i den ergoterapeutiske praksis i arbejdet med denne målgruppe. Diskussion 42

43 7. Konklusion I følgende afsnit konkluderes der på bachelorprojektets problemformulering sammenholdt med de ergoterapeutiske teorier og den metodiske tilgang, der har ligget til grund for undersøgelsens udformning. Dette bachelorprojekt blev indledt med en forforståelse vedrørende, at svimmelhed kan have en betydning for ældre borgeres aktivitetsdeltagelse. Derfor blev det fundet relevant, med afsæt i samfundsmæssige og ergoterapeutiske argumenter, at udvide denne forforståelse i hensigten at få klarlagt, hvilken betydning svimmelhed kan have for ældre borgeres aktivitetsdeltagelse. Med udgangspunkt i at opnå denne viden blev der arbejdet ud fra en fænomenologisk og hermeneutisk metodisk tilgang. Disse erkendelsesteorier har, med hver sin tilgang, fokus på menneskets subjektive oplevelse af fænomeners betydning. Med henblik på at opnå erkendelse har fire informanter været kilden til at opnå indsigt og forståelse for problemformuleringen. De anvendte ergoterapeutiske teorier af henholdsvis Ann A. Wilcock og Gary Kielhofner blev fundet anvendelige i henhold til belysning af de problematikker, som informanterne oplevede i forhold til svimmelhed. Ligeledes bidrog teorien til forståelse af den betydning som svimmelhed kan have for ældre menneskers deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Dog fremkom adaptationsbegrebet gennem analysen, som et resultat af den fænomenologiske tilgang, der i interviewsituationen blev arbejdet ud fra. Den fænomenologiske tilgang bidrog til, at forforståelsen for så vidt muligt blev tilsidesat, hvilket tillod belysning af nye aspekter i supplement til den ergoterapeutiske teori. I henhold til besvarelse af problemformuleringen, med afsæt i informanternes udsagn, tolkes det, at svimmelhed kan have en betydning for begrænset aktivitetsdeltagelse. I relation til dette findes der i analysen eksempler på sundhedsmæssige konsekvenser af svimmelhedens indvirkning i henhold til de fysiske, mentale og sociale udfordringer, som informanterne gav udtryk for at opleve. I problembaggrunden, var der, i de fundne forskningsartikler, fysiologiske perspektiver i henhold til den behandling, der blev ydet til borgere med svimmelhed. Dog kan det, på baggrund af dette bachelorprojekts undersøgelse, konkluderes, at informanterne oplevede svimmelhedens indvirkning på forskellig vis, hvilket endvidere betyder, at det også er forskelligt, hvor- Konklusion 43

44 dan svimmelhedens konsekvenser optræder. Dette grundet, at mennesker er individuelle væsener med forskellige værdier og interesser, hvilket ligeledes ses blandt de fire informanter, der hver især har aktiviteter, de finder meningsfulde at deltage i. Dermed er udelukkende fysiologisk behandling ikke optimalt eftersom, at oplevelsen af svimmelhed er så forskellig, og det dermed kan være nødvendigt at arbejde mere individuelt med disse borgere i et klientcentreret samarbejde. I henhold til informanternes udsagn havde deres evne til at adaptere aktiviteter, en positiv betydning for aktivitetsdeltagelsen. De der formåede at adaptere de meningsfulde aktiviteter til deres funktionsnedsættelse, oplevede ikke på samme måde svimmelhedens indvirkning i hverdagen, som dem, der ikke evnede at adaptere de meningsfulde aktiviteter. Disse refleksioner ligger til grund for, at adaptationsbegrebet kan være et væsentligt fokus at forholde sig til i den ergoterapeutiske praksis i arbejdet med denne målgruppe. Konklusion 44

45 8. Perspektivering I nedenstående afsnit beskrives perspektiveringer i forhold til videre undersøgelser, med henblik på dybdegående bearbejdning af bachelorprojektets problemstillinger. I dette bachelorprojekt har der været et subjektivt perspektiv i henhold til ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter og hvilken betydning svimmelhed kan have på disse. I relation til dette kunne et tilsvarende relevant perspektiv være at undersøge kvaliteten af en borgers aktivitetsudførsel, når svimmelhed opleves. Dette grundet, at der ved dette bachelorprojekts undersøgelse, ikke blev taget højde for de følelsesmæssige påvirkninger, der kunne have været i forhold til informanternes humør og endvidere haft indflydelse på deres udsagn. Ved en observation vil det objektive kunne sammenholdes med de subjektive oplevelser med henblik på at undersøge, hvorvidt der er en overensstemmelse mellem informanternes udsagn og den egentlige udøvelseskapacitet. Til dette kunne det standardiserede undersøgelsesredskab Assessment of Motor and Process Skills (AMPS) anvendes i henhold til en objektiv vurdering af en borgers aktivitetsudførsel og et interview kunne belyse det subjektive selvrapporterede perspektiv. Dette svarer umiddelbart til en kvalitativ undersøgelse. Skulle undersøgelsen foregå i et kvantitativt perspektiv, findes AMPS stadig brugbar, da dette redskab bidrager til deskriptiv data i relation til en borgers motoriske og processuelle færdigheder i henhold til kvaliteten af aktivitetsudførslen i ADL-aktiviteter. Hertil kan undersøgelsen stadig suppleres af et interview, men eftersom, at det er et kvantitativt fokus, bør interviewet da være struktureret eller i form af et spørgeskema eller lignende. Af andre undersøgelser kunne det ydermere være relevant at foretage et studie med et større fokus på adaptationsbegrebet, der fremkom i dette bachelorprojekt som et resultat af analysen. Dette grundet, at begrebet i denne undersøgelse viste sig at have indflydelse på den oplevelse, som ældre borgere havde af svimmelheden. Dog blev begrebet ikke anvendt i interviewguiden og dermed ikke bearbejdet i et mere udtømmende omfang, med henblik på at forstå det fulde omfang af et menneskes evner for adaptation. Perspektivering 45

46 Et andet studie, der ligeledes kunne undersøges, er den behandling, der bliver ydet til borgere med svimmelhed. I dette bachelorprojekt blev det påvist, at ældre borgere med svimmelhed oplever, at denne funktionsnedsættelse kan have betydning i forhold til deres aktivitetsdeltagelse. Dette kan ydermere have en sundhedsmæssig betydning i forhold til de begrænsninger, som opleves i henhold til de fysiske, mentale og sociale aspekter, der påvirkes. Hertil kan det være relevant at undersøge, hvordan ergoterapi kan have indflydelse på disse borgere, samt hvilke behandlingsmuligheder denne faggruppe kan tilbyde. Dette kunne eksempelvis undersøges i et kvantitativt perspektiv, med udgangspunkt i et førog-efter design, hvor en bestemt gruppe af borgere indgår i en undersøgelse med henblik på at undersøge dennes oplevelse af eget aktivitetsniveau, før og efter en given intervention (Law et al. 1998b, s. 4). Perspektivering 46

47 9. Referenceliste Albuquerque de Moraes, S. et al., Dizziness in community-dwelling older adults: a population-based study [Online]. Brazilian Journal of Otorhinolaryngology. årg. 77, nr. 6, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. American Occupational Therapy Association, Occupational Therapy Practice Framework: Domain and Process [Online], The American Journal of Occupational Therapy, årg. 56, nr. 6, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Axelsen, J., Dansk-Engelsk Ordbog. 10. Udgave, 5. Oplag. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. Birkler, J., Videnskabsteori en grundbog. København: Munksgaard Danmark. Brandt, Å., Madsen, A. J. & Peoples, H., Basisbog i ergoterapi. 3. udgave, 1. oplag. København: Forfatterne og Munksgaard. Coupar, F. et al., Simultaneous bilateral training for improving arm function after stroke (Review) [Online], The Cochrane Library, årg. 4, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks statistik. Publikation [Online]. København Ø: Danmarks Statistik. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Eide, T. & Eide, H., Kommunikation i praksis Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Forlaget Klim. Referenceliste 47

48 Ergoterapeutforeningen, Professionsgrundlag for ergoterapi en dokumentationssamling om mission, visioner, værdier faglig etik og samarbejde. Publikation [Online]. Kbh: Ergoterapeutforeningen. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Hagedorn, R., Foundations for Practice in Occupational Therapy. 3. Udgave. CHURCHILL LIVINGSTONE. Hansen, F. R., Moe C. & Schroll N., Geriatri. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark. Harboe, T., Metode og Projektskrivning En introduktion. Gylling: Samfundslitteratur. Henricson, M., Videnskabelig teori og metode fra idé til eksamination. Kbh.: Forfatterne og Munksgaard. Jung, J. Y. et al., Effect of vestibular rehabilitation on dizziness in the elderly [Online], American Journal of OTOLARYNGOLOGY Head and Neck Medicine and Surgery, årg. 5, nr. 30, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Kielhofner, G., MOHO modellen for menneskelig aktivitet. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. Kvale, S. & Brinkmann, S., InterView Introduktion til et håndværk. 2. Udgave, 3. Oplag. København: Hans Reitzels Forlag. Law, M. et al., Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier. Publikation [Online]. McMaster University. Tilgængelig fra: v.pdf [Lokaliseret ]. Referenceliste 48

49 Law, M. et al Retningslinjer til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvantitative undersøgelser. Publikation [Online]. McMaster University. Tilgængelig fra: r_06.pdf [Lokaliseret ]. Lin, H., W. & Bhattacharyya, N., Balance Disorders in the Elderly: Epidemiology And Functional Impact [Online], The Laryngoscope, årg. 122, nr. 8, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Mandag Morgen, Patienternes nye rejse Genvej til bedre sundhedsvæsen. Publikation [Online]. København K.: Mandag Morgen. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Nyboe, L. & Hvalsøe, B., Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark. Renolen, Å., Psykologi - for sundhedsprofessionelle. Bergen: Fagbokforlaget Vigmostad &Bjørke A/S. Schulze, S. & Schroeder, T. V., Basisbog i Sygdomslære. København: Munksgaard Danmark. Swane, C. E., Blaakilde, A. L. & Amstrup, K., Gerontologi Livet som gammel. Kbh.: Munksgaard Danmark. Thagaard, T., Systematikk og innlevelse En innføring i kvalitativ metode. 3. udgave. Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS. Referenceliste 49

50 Townsend, E. A. & Polatajko, H. J., Menneskelig aktivitet II En ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort mellem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard og Danmark. Townsend, E. & Wilcock, A. A., 2004 Occupational Justice and Client-Centered Practice: A Dialouge in Progess [Online]. Canadian Journal of Occupational Therapy, årg. 71, nr. 2, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Tuunainen, E. et al., Risk factors of falls in community dwelling active elderly [Online], Auris Nasus Larynx, årg. 1, nr. 41, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Verdenslægeforeningen, Helsinki-deklarationen. Publikation [Online]. Edinburgh, Scotland: Lægeforeningen. Tilgængelig fra: /ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN [Lokaliseret ]. WHO, Constitution of the World Health Organization. Forfatning [Online]. WHO. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. WHO, ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. København: Munksgaard. Wilcock, A. A., An Occupational Perspektive of Health. 2. Udgave. Thorofare, NJ: SLACK Incorporated. Wilcock, A. A., Reflections on doing, being and becoming [Online], Australian Occupational Therapy Journal, årg. 46, nr. 1, s Referenceliste 50

51 Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Anvendt referencesystem: Harvard Referenceliste 51

52 BILAGSLISTE Bilag 1 - Dosis-guide... 1 Bilag 2 - Kritisk litteraturgennemgang... 5 Bilag 3 - Interviewguide Bilag 4 - Informationsbrev vedrørende samtale med bachelorstuderende.. 28 Bilag 5 - Samtykkeerklæring Bilag 6 - Transskribering Bilag 7 - Dekontekstualisering Bilag 8 - Formidling Bilagsliste 52

53 Bilag 1 - Dosis-guide - guide 1. Beskriv dit emne DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning Titel: At leve med svimmelhed i hverdagen - Et kvalitativt bachelorprojekt i ergoterapi Problemstilling: Hvilken betydning kan svimmelhed have for ældre borgeres deltagelse i meningsfulde aktiviteter? Stikord på dansk: - Meningsfuld aktivitet - Almindelig Daglig Levevis (ADL) - Aktivitet - Ældre - Ambulant patient - Vestibulær - Svimmelhed - Vertigo Stikord på engelsk: - Meaningful Activity - Activity of Daily living - Activity - Aged - Outpatient - Vestibular - Dizziness - Vertigo 2. Beskriv din søgestrategi Database eller informationskilde CINAHL Plus with Full Text Begrundelse for valg af database eller informationskilde Stor sundhedsfagligdatabase med mange afhandlinger og forskningsartikler inden for sygepleje, fysioterapi og ergoterapi. Dato / periode for søgning Til PubMed Stor database med materiale inden for det sundhedsvidenskabelige fagområde Til [1]

54 OT-seeker En sundhedsvidenskabelig database inden for ergoterapi Beskriv din søgestrategi Tema 1 overskrift: Meningsfulde aktiviteter Tema 2 overskrift: Ældre mennesker Tema 3 overskrift: Svimmelhed Database 1 navn: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: CINAHL Plus with Full Text Activity of Daily Living Fritekst: Aged Fritekst: Dizziness Fritekst: Database 2 navn: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: PubMed Activity of Daily Living Aged Outpatients Dizziness Vertigo Fritekst: Fritekst: Fritekst: Database 3 navn: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: OT-seeker Activity of Daily Living Aged Dizziness Fritekst: Fritekst: Fritekst: [2]

55 4. Beskriv dine selektionskriterier AT LEVE MED SVIMMELHED I HVERDAGEN 2015 Publikationsår Sprog Aldersgruppe Publikationstype Database 1 navn: CINAHL Plus with Full Text - Dansk Engelsk Norsk Svensk and over - Database 2 navn: PubMed Database 3 navn: OT-Seeker - Dansk Engelsk Norsk Svensk - Dansk Engelsk Norsk Svensk Beskriv dine selektionskriterier (fortsat) Tilgængelighed Abstract Database 1 navn: - - CINAHL Plus with Full Text Database 2 navn: - - PubMed Database 3 navn: - - OT-Seeker 5. Søgeresultat Tema 1 overskrift: Meningsfulde aktiviteter Tema 2 overskrift: Ældre mennesker Tema 3 overskrift: Svimmelhed [3]

56 Database 1 navn: CINAHL Plus with Full Text Activity of Daily Living+: hits Aged+: hits Dizziness: hits Database 2 navn: PubMed Activity of Daily Living: hits Aged: OR Outpatients: hits Dizziness: OR Vertigo: hits Database 3 navn: OT-Seeker Activity of Daily Living: 122 hits Aged: 969 hits Dizziness: 17 hits 5. Søgeresultat (fortsat) F.eks. Tema 2 AND Tema 3 F.eks. Tema 1 AND Tema 2 AND Tema 3 F.eks. Tema 1 AND Tema 3 Database 1 navn: - 15 hits - CINAHL Plus with Full Text Database 2 navn: - 75 hits - PubMed Database 3 navn: 2 hits 1 hits 2 hits OT-Seeker [4]

57 Bilag 2 - Kritisk litteraturgennemgang Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Risk factors of falls in community dwelling active elderly Kommentarer STUDIETS FORMÅL: Var formålet tydeligt formuleret? Ja o Nej LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? Ja o Nej DESIGN: o RCT o Kohorte-studie o Single-case design o Før/efter o Case-control Tværsnits-us. o Case-study Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for ergoterapi og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Formålet med studiet var at klarlægge, hvilke faktorer, der forårsager fald hos ældre i bofællesskaber. Dette er relevant for det overordnede forskningsspørgsmål, da de beskriver, hvordan frygten for at falde kan påvirke en persons livskvalitet og aktivitetsdeltagelse. Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie. At klarlægge årsagerne til fald med henblik på at kunne forebygge dem. Beskriv studiets design. Var designet egent til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet, outcomes, etiske spørgsmål). Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke resultaterne. I studiet var der et sample på 98 deltagere. Der blev gjort brug af en metode der hedder EQ-5D, som kan klarlægge ens sundhedsrelaterede livskvalitet. På baggrund af undersøgelsen blev der udarbejdet [5]

58 statistik til at belyse det overordnede fokus. STIKPRØVE: N= 98 Blev stikprøven detaljeret beskrevet? o Ja Nej Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange, udvælgelseskriterier). Hvis der var mere end en gruppe, var der så ligheder mellem grupperne? Blev stikprøvens størrelse begrundet? o Ja Nej o Ikke relevant OUTCOMES: Var målemetoderne/ redskaberne reliable? o Ja o Nej Ikke beskrevet Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret samtykke? Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter, opfølgning). Outcome-områder Anvendte målemetoder/redskaber (fx egenomsorg, arbejde, fritid) Var målemetoderne/ redskaberne valide? o Ja o Nej Ikke beskrevet INTERVENTION: Blev interventionen detaljeret beskrevet? Ja o Nej o Ikke beskrevet Blev kontamination undgået? Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den, hvor ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i ergoterapeutisk praksis? Udover EQ-5D metoden blev der også lavet en fysisk test med henblik på at vurdere balanceevnen. Til dette skulle testpersonerne stå uden sko på, med knæene låst og armene krydsede. Dette foregik først med åbne øjne og derefter lukkede. [6]

59 Ja o Nej o Ikke beskrevet o Ikke relevant Blev samtidig intervention undgået? o Ja o Nej o Ikke beskrevet Ikke relevant RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der angivet statistisk signifikans? Ja o Nej o Ikke relevant o Ikke beskrevet Var analysemetoderne relevante? Ja o Nej o Ikke beskrevet Hvad var resultaterne? Var de statisk signifikante (fx p<0,05)? Hvis ikke, var studiet så tilstrækkelig stort til, at en eventuel vigtig forskel ville kunne vises? Hvis der var flere forskellige typer af outcomes, blev der så taget højde for det i de statiske analyser? Der blev registreret fald hos 30 ud af 96 deltagere. Vestibulære problematikker og postural stabilitet var hyppige problematikker associeret med fald. Blev den kliniske relevans beskrevet? o Ja Nej o Ikke beskrevet Hvilken klinisk betydning havde resultaterne? Var eventuelle forskelle mellem grupper klinisk meningsfulde? Blev der oplyst om frafald? o Ja Nej Var der frafald i studiet? Hvorfor? (Blev årsager til frafald angivet, og blev frafaldet håndteret relevant?) [7]

60 KONKLUSIONER OG KLINISKE IMPLIKATIONER: Var konklusionerne relevante set i forhold til studiemetoder og resultater? Ja o Nej Der bliver ikke oplyst om frafald. Hvad konkluderede man i studiet? Hvilke implikationer har disse resultater for ergoterapeutisk praksis? Hvad var studiets største begrænsninger og bias? Fald sker ofte som resultat af vestibulære problematikker og postural stabilitet og det blev tydeliggjort, at mange ældre ikke er klar over betydningen af disse problematikker og derfor ikke får behandling. Derfor er det vigtigt for fagfolk at være opmærksomme på denne problematik, så borgeren kan blive opmærksom på det. Oversat til undervisningsbrug af Kim Johansen, Maj 2005 Forslag til ændringer givet af Åse Brandt, 28. februar 2006, bl.a. på grundlag af Anette Jägers og Anette Sørensens oversættelse fra 2004 (Odense Universitetshospital). [8]

61 Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Balance Disorders in the Elderly: Epidemiology and Functional Impact Kommentarer STUDIETS FORMÅL: Var formålet tydeligt formuleret? Ja o Nej LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for ergoterapi og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Formålet med studiet var at sætte tal på forekomsten og bestemme betydningen af svimmelheds- og balanceproblematikker hos de ældre borgere. Der er desuden fokuseret på forskellen mellem mænd og kvinders forekomst af svimmelhed. Dette er relevant at undersøge, for dermed at se om det overordnede fokusområde for bachelorprojektet er relevant at fokusere på. Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie. Der er behov for dette studie, da svimmelhed er en af de mest almindelige kroniske problematikker blandt ældre borgere. Ja o Nej DESIGN: o RCT o Kohorte-studie o Single-case design o Før/efter o Case-control Tværsnits-us. o Case-study Beskriv studiets design. Var designet egent til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet, outcomes, etiske spørgsmål). Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke resultaterne. Der blev foretaget en tværsnitsundersøgelse af en national database. Men der er visse bias ved anvendelse af dette design, da det er umuligt at sikre sig, at alle væsentlige faktorer er afklaret i vurderingen. Derfor er det svært at konkludere på årsagen/virkningen til resultatet [9]

62 (Law et al. 1998, s. 5). STIKPRØVE: N= 37,3 millioner ± 0,9 millioner Blev stikprøven detaljeret beskrevet? o Ja Nej Blev stikprøvens størrelse begrundet? o Ja Nej o Ikke relevant OUTCOMES: Var målemetoderne/ redskaberne reliable? Ja o Nej o Ikke beskrevet Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange, udvælgelseskriterier). Hvis der var mere end en gruppe, var der så ligheder mellem grupperne? Der var kun én gruppe, hvor gennemsnitsalderen var på 74,4 år ± 0,1 år. Der var overtal af kvinder. Størrelsen på gruppen er ikke beskrevet og ikke fastlagt på forhånd, da de er taget ud fra en national database National Health Interview Survey Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret samtykke? Informeret samtykke er ikke nævnt i artiklen. Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter, opfølgning) Det er ikke beskrevet, da studiet tager udgangspunkt i en national database. Outcome-områder Anvendte målemetoder/redskaber (fx egenomsorg, arbejde, fritid) Var målemetoderne/ redskaberne valide? Ja o Nej o Ikke beskrevet Det er ikke beskrevet i artiklen, men det vurderes, at målemetoderne er både reliable og valide, da undersøgelsen inkluderer en stor population på 37,3 millioner ± 0,9 millioner. [10]

63 INTERVENTION: Blev interventionen detaljeret beskrevet? o Ja o Nej Ikke beskrevet Blev kontamination undgået? o Ja o Nej o Ikke beskrevet Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den, hvor ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i ergoterapeutisk praksis? Da det er en tværsnitsundersøgelse til beskrivelse af svimmelhed blandt ældre borgere, som er lavet på baggrund af en national database, er det ikke relevant med beskrivelse af en intervention. Ikke relevant Blev samtidig intervention undgået? o Ja o Nej o Ikke beskrevet Ikke relevant RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der angivet statistisk signifikans? o Ja o Nej Ikke relevant o Ikke beskrevet Det er ikke relevant med beskrivelse af om kontamination blev anvendt, da undersøgelsen ikke tager udgangspunkt i en intervention. Hvad var resultaterne? Var de statisk signifikante (fx p<0,05)? Hvis ikke, var studiet så tilstrækkelig stort til, at en eventuel vigtig forskel ville kunne vises? Hvis der var flere forskellige typer af outcomes, blev der så taget højde for det i de statiske analyser? Hvilken klinisk betydning havde resultaterne? Var eventuelle forskelle mellem grupper klinisk meningsfulde? Var analysemetoderne relevante? Ja o Nej o Ikke beskrevet Blev den kliniske relevans beskre- På baggrund af den store mængde data, er der blevet udregnet oplysninger i procenter. Denne analysemetode er anvendelig til at se, hvor stort omfanget af problemet er. Den kliniske relevans er opgjort i procenter, men er ikke [11]

64 vet? Ja o Nej o Ikke beskrevet yderligere diskuteret. Det bliver beskrevet, hvordan 20 % af undersøgelsen oplever problematikker med svimmelhed. Blev der oplyst om frafald? Var der frafald i studiet? Hvorfor? (Blev årsager til frafald angivet, og blev frafaldet håndteret relevant?) o Ja Nej KONKLUSIONER OG KLINISKE IMPLIKATIONER: Var konklusionerne relevante set i forhold til studiemetoder og resultater? Ja o Nej Oversat til undervisningsbrug af Kim Johansen, Maj 2005 I studiet er der taget udgangspunkt i en national database, og derfor er det ikke relevant med oplysninger om frafald. Hvad konkluderede man i studiet? Hvilke implikationer har disse resultater for ergoterapeutisk praksis? Hvad var studiets største begrænsninger og bias? Det konkluderes, at 20 % af befolkningen fra undersøgelsen oplever problematikker med svimmelhed. Dette er relevant, da det er en stor population, og det er tydeligt, at det er et stort område, med behov for yderligere fokus. Endvidere er det anvendeligt for den ergoterapeutiske praksis, da det beskrives, hvordan denne svimmelhed har indflydelse på borgerenes fysiske, psykiske, følelsesmæssige og sociale liv. Forslag til ændringer givet af Åse Brandt, 28. februar 2006, bl.a. på grundlag af Anette Jägers og Anette Sørensens oversættelse fra 2004 (Odense Universitetshospital). [12]

65 Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Effect of vestibular rehabilitation on dizziness in the elderly Kommentarer STUDIETS FORMÅL: Var formålet tydeligt formuleret? Ja o Nej LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for ergoterapi og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Formålet med studiet var at analysere effekten af vestibular rehabilitation hos ældre patienter, der oplevede svimmelhed. Der findes endnu ikke så mange studier omhandlede dette emne. Formålet var endvidere at analysere effekten af VRT (Vestibular Rehabilitation Therapy) Dette er relevant for den overordnede problemformulering, hvor fokus er rettet mod, hvordan ældre borgere med svimmelhed oplever den daglige aktivitetsdeltagelse. Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie. Der er ikke tidligere udført mange undersøgelser om dette emne, på trods af, at svimmelhed er et meget almindeligt og udbredt problem blandt ældre borgere. Ja o Nej DESIGN: o RCT Kohorte-studie o Single-case design o Før/efter o Case-control o Tværsnits-us. o Case-study Beskriv studiets design. Var designet egent til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet, outcomes, etiske spørgsmål). Der bliver ikke direkte beskrevet i studiet, hvilket design det har. Vi har derfor selv vurderet studiet til at været et kohorte-studie, ud fra hvordan beskrivelsen af studiet er skrevet. Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke resul- [13]

66 taterne. I alt blev 240 patienter (ældre end 70 år) med svimmelhed, som var i kontakt med et svimmelhedscenter på hospitalet fra , undersøgt. Der blev foretaget en del undersøgelser og evalueringer, og 87 blev valgt fra grundet eksklusionskriterier. Det efterlod 153 patienter. 103 af dem modtog VRT og 46 patienter modtog ikke behandling. Der blev foretaget opfølgning efter tre uger og efter tre måneder. STIKPRØVE: N= 240 Blev stikprøven detaljeret beskrevet? Ja o Nej Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange, udvælgelseskriterier). Hvis der var mere end en gruppe, var der så ligheder mellem grupperne? 240 patienter blev undersøgt fra år , og efter eksklusion af 87, modtog 103 patienter VRT og 46 patienter modtog ikke noget. Blev stikprøvens størrelse begrundet? o Ja Nej o Ikke relevant OUTCOMES: Var målemetoderne/ redskaberne reliable? Ja o Nej o Ikke beskrevet Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret samtykke? Artiklen nævner ikke noget om informeret samtykke. Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter, opfølgning) Der var opfølgning efter tre uger og igen efter tre måneder. Outcome-områder Anvendte målemetoder/redskaber (fx egenomsorg, arbejde, fritid) Var målemetoderne/ redskaberne valide? Ja o Nej o Ikke beskrevet INTERVENTION: Blev interventionen detaljeret be- Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den, hvor ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i ergoterapeutisk praksis? [14]

67 skrevet? Ja o Nej o Ikke beskrevet Der blev foretaget undersøgelser af specialister fra sygehuset blandt andet en øre-næse-hals læge. Derudover modtog gruppen, der fik behandling, instrukser i, hvordan de skulle lave VRT tre gange dagligt. Blev kontamination undgået? o Ja o Nej Ikke beskrevet o Ikke relevant Blev samtidig intervention undgået? o Ja o Nej Ikke beskrevet o Ikke relevant RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der angivet statistisk signifikans? Ja o Nej o Ikke relevant o Ikke beskrevet Var analysemetoderne relevante? Ja o Nej o Ikke beskrevet Blev den kliniske relevans beskrevet? Hvad var resultaterne? Var de statisk signifikante (fx p<0,05)? Hvis ikke, var studiet så tilstrækkelig stort til, at en eventuel vigtig forskel ville kunne vises? Hvis der var flere forskellige typer af outcomes, blev der så taget højde for det i de statiske analyser? Der bliver beskrevet en signifikant forskel hos deltagerne, der modtog VRT. Hvilken klinisk betydning havde resultaterne? Var eventuelle forskelle mellem grupper klinisk meningsfulde? Det var meningsfuldt, at der var forskel på de to grupper, i og med, at den ene modtog behandling og den anden ikke gjorde. Ja o Nej o Ikke beskrevet [15]

68 Blev der oplyst om frafald? Var der frafald i studiet? Hvorfor? (Blev årsager til frafald angivet, og blev frafaldet håndteret relevant?) Ja o Nej KONKLUSIONER OG KLINISKE IMPLIKATIONER: Var konklusionerne relevante set i forhold til studiemetoder og resultater? Ja o Nej Oversat til undervisningsbrug af Kim Johansen, Maj 2005 Der er et frafald på 87 personer, men årsagen dertil bliver ikke beskrevet. Hvad konkluderede man i studiet? Hvilke implikationer har disse resultater for ergoterapeutisk praksis? Hvad var studiets største begrænsninger og bias? Studiet konkluderer, at VRT er en effektiv behandlingsform til patienter, der oplever svimmelhed. Der kan dog være bias ved studiet. Det kan være svært at undersøge, om de to grupper er sammenlignelige på alle andre punkter, undtagen, at de alle oplever svimmelhed. Derfor kan man ikke være helt sikker på, at den signifikante forskel alene skyldes behandlingen, eller om andre faktorer kunne spille ind. Forslag til ændringer givet af Åse Brandt, 28. februar 2006, bl.a. på grundlag af Anette Jägers og Anette Sørensens oversættelse fra 2004 (Odense Universitetshospital). [16]

69 Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE Dizziness in community-dewelling older adults: a population-based study Kommentarer STUDIETS FORMÅL: Var formålet tydeligt formuleret? Ja o Nej LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? Ja o Nej DESIGN: o RCT o Kohorte-studie o Single-case design o Før/efter o Case-control Tværsnits-us. o Case-study Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for ergoterapi og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Formålet med studiet var at identificere forekomsten af svimmelhed og dens relaterede faktorer. Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie. Svimmelhed opstår hyppigt blandt den ældre befolkning og forekomsten af svimmelhed øges med alderen. Beskriv studiets design. Var designet egent til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet, outcomes, etiske spørgsmål). Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke resultaterne. Studiet blev foretaget som et biprojekt til netværket for undersøgelse af skrøbelige ældre mennesker (FIBRA), hvilket er et tværfagligt befolkningsbaseret netværk, der har til formål at undersøge funktionerne og forekomsten af skrøbelighed. Deltagerne i studiet blev undersøgt i to trin: [17]

70 - 1 trin: semistruktureret interviews - 2 trin: dataindsamling via forskellige undersøgelser. Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange, udvælgelseskriterier). Hvis der var mere end en gruppe, var der så ligheder mellem grupperne? STIKPRØVE: N= 513 Blev stikprøven detaljeret beskrevet? Ja o Nej Blev stikprøvens størrelse begrundet? o Ja Nej o Ikke relevant OUTCOMES: Var målemetoderne/ redskaberne reliable? o Ja o Nej Ikke beskrevet Var målemetoderne/ redskaberne valide? o Ja o Nej Ikke beskrevet I alt blev der 513 ældre borgere, på 65 år eller over, udtaget til studiet. 28 blev ekskluderet ud fra eksklusionskriterierne: - Tilstedeværelsen af hukommelse, opmærksomhed, orientering i rum og tid, kommunikationsfærdigheder. - Permanent eller midlertidig nedsat evne til at gå (stok, rollator er tilladte) - Nedsat muskelstyrke eller afasi pga. slagtilfælde - Alvorligt tab af bevægelse, sprog eller lignende pga. af Parkinson. - Alvorligt høretab eller andet der gør det vanskeligt at kommunikere - Døende. Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret samtykke? Deltagerne blev informeret om studiets formål og underskrev en samtykkeerklæring. Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter, opfølgning) Ej beskrevet. Outcome-områder Anvendte målemetoder/redskaber (fx egenomsorg, arbejde, fritid) Lawton s instrumental activities of daily living (IADL) Advanced activities of daily living (AADL) Falls Efficacy Scale International Geriatric Depression Scale CES-D Subjektive perception of health EPworth sleepiness scale [18]

71 Extended inquiry about falls and dizziness. INTERVENTION: Blev interventionen detaljeret beskrevet? o Ja Nej o Ikke beskrevet Blev kontamination undgået? o Ja o Nej Ikke beskrevet o Ikke relevant Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den, hvor ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i ergoterapeutisk praksis? De semistrukturerede interviews blev foretaget af erfarne interviewere. Dataindsamlingen blev foretaget af uddannet personale til de forskellige undersøgelser og tests. Blev samtidig intervention undgået? o Ja o Nej Ikke beskrevet o Ikke relevant RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der angivet statistisk signifikans? Ja o Nej o Ikke relevant o Ikke beskrevet Var analysemetoderne relevante? o Ja o Nej Hvad var resultaterne? Var de statisk signifikante (fx p<0,05)? Hvis ikke, var studiet så tilstrækkelig stort til, at en eventuel vigtig forskel ville kunne vises? Hvis der var flere forskellige typer af outcomes, blev der så taget højde for det i de statiske analyser? Der bliver beskrevet en signifikant forskel hos deltagerne. Forekomsten af svimmelheden lå hos 45%(N=176) af deltagerne. Ud af disse rapporterede 31,7% at de havde oplevet svimmelheden inden for de foregående to måneder. Omkring 70% af deltagerne, der klagede over svimmelhed, var i alderen år. Dem der klagede over svimmelhed, havde en større [19]

72 Ikke beskrevet Blev den kliniske relevans beskrevet? Ja o Nej o Ikke beskrevet chance for at blive ramt af mere end fem følgesygdomme. Disse deltagere scorede positivt inden for depression, overdreven behov for søvn, udmattelse, dårlig opfattelse af egen sundhed, problemer med hukommelse, tilbagevendende fald inden for det foregående år. 68,7% rapporterede, at svimmelheden havde udviklet sig over et år. 24,4% af disse rapporterede, at svimmelheden havde varet i mere end 5 år. Svimmelheden var konstant til stede hos 2,8% af deltagerne. Hos 4,5% af dem varede svimmelheden i flere dage. Hos 54,0% af deltagerne varede svimmelheden mindre end et minut og hos 30,7% varede svimmelheden fra 1 minut til to timer. Omkring 70% af deltagerne med svimmelhed rapporterede en følelse af at falde, og halvdelen en ubalance og ustabilitet når de går. Svimmelheden opstod sporadisk hos 71,6% af deltagerne, månedlig hos 11,4% af deltagerne og dagligt hos 13,1% af deltagerne. Halvdelen af deltagerne med svimmelhed rapporterede, at stående fra liggende fremprovokerende svimmelheden. Symptomer såsom tinnitus, angst, følelse af prop i øret, og hovedpine opstod i forbindelse med svimmelheden. Deltagerne med svimmelhed sammenlignet med dem, der ikke oplevede svimmelhed, var dårligere til at undgå fald, samt mere bekymret for at falde. Hvilken klinisk betydning havde resultaterne? Var eventuelle forskelle mellem grupper klinisk meningsfulde? Blev der oplyst om frafald? Var der frafald i studiet? Hvorfor? (Blev årsager til fra- [20]

73 Ja o Nej KONKLUSIONER OG KLINISKE IMPLIKATIONER: fald angivet, og blev frafaldet håndteret relevant?) Der bliver oplyst, at 94 borgere faldt fra undervejs i forløbet, men deltagerantallet endte på 391. Hvad konkluderede man i studiet? Hvilke implikationer har disse resultater for ergoterapeutisk praksis? Hvad var studiets største begrænsninger og bias? Studiet konkluderer, at svimmelhed er en almindelig lidelse Var konklusionerne relevante blandt ældre. Derudover foreslår studiet en tværfaglig indsats hos ældre borgere og deres intervention for at forbedre set i forhold til studiemetoder og resultater? de ældre borgeres fysiske kapacitet og forebygge. Ja o Nej Oversat til undervisningsbrug af Kim Johansen, Maj 2005 Forslag til ændringer givet af Åse Brandt, 28. februar 2006, bl.a. på grundlag af Anette Jägers og Anette Sørensens oversættelse fra 2004 (Odense Universitetshospital). [21]

74 Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Simultaneous bilateral training for improving arm function after stroke (Review) Kommentarer Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for ergoterapi og/eller dit eget kliniske spørgsmål? STUDIETS FORMÅL: Var formålet tydeligt formuleret? Ja o Nej Formålet med dette studie var at fastlægge, om der var en effekt af bilateral træning i forhold til at forbedre armens funktion efter et slagtilfælde. Dette var relevant for bachelorprojektets problemformulering, da det var en interessant vinkel at undersøge om funktionstræning har en overførelsesværdi i forhold til forbedring af ADL-aktiviteter. LITTERATUR: Blev relevant baggrundslitteratur gennemgået? Ja o Nej Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie. Slagtilfælde er den største årsag til permanente, komplekse og længerevarende invaliditet hos voksne, og har endvidere konsekvenser for både patienter, pårørende og samfundet. Derfor er det et relevant område at fokusere på dette område, da der ikke på nuværende tidspunkt findes en kurativ rehabiliteringsintervention til denne patientgruppe. DESIGN: RCT o Kohorte-studie o Single-case design o Før/efter Beskriv studiets design. Var designet egent til at undersøge forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet, outcomes, etiske spørgsmål). Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke re- [22]

75 o Case-control o Tværsnits-us. o Case-study sultaterne. Dette studie er et litterært review, hvor der tages udgangspunkt i 18 studier, men i alt 549 deltagere. 14 af de 18 studier er RCT-studier. Dog var der bias ved dette studie, da flere af studierne ikke havde så mange deltagere, og derfor kunne resultatet ikke fuldstændig konkluderes. STIKPRØVE: N= 549 Blev stikprøven detaljeret beskrevet? Ja o Nej Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange, udvælgelseskriterier). Hvis der var mere end en gruppe, var der så ligheder mellem grupperne? Studiet inkluderer deltagere, som alle har haft et slagtilfælde. Da studiet tager udgangspunkt i 18 andre studier, bliver det også beskrevet, at patienter, med neurologiske problematikker blev inkluderet, hvis bare 75 % af deltagerne i studiet var patienter med slagtilfælde. Det er ikke relevant at begrunde stikprøvens størrelse, da der er taget udgangspunkt i 18 studier, hvor antallet af patienter er lagt sammen. Blev stikprøvens størrelse begrundet? o Ja o Nej Ikke relevant Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret samtykke? Det nævnes ikke, om informeret samtykke er indhentet. Men da det er et review på baggrund af 18 studier, nævnes det heller ikke, om patienterne gav deres samtykke til det studie, de har deltaget i. OUTCOMES: Var målemetoderne/ redskaberne reliable? Ja Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter, opfølgning) To af de beskrevne studier beskriver, hvordan der har været opfølgning efter 18 uger og efter seks måneder. Men disse data er ikke anvendt i dette review. Outcome-områder Anvendte målemetoder/redskaber (fx egenom- [23]

76 o Nej o Ikke beskrevet sorg, arbejde, fritid) Var målemetoderne/ redskaberne valide? Ja o Nej o Ikke beskrevet INTERVENTION: Blev interventionen detaljeret beskrevet? O Ja Nej o Ikke beskrevet Blev kontamination undgået? Ja o Nej o Ikke beskrevet o Ikke relevant Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den, hvor ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i ergoterapeutisk praksis? De inkluderede studier har alle inkluderet bilateral træning, og de studier, som havde samtidig intervention blev ekskluderet. Selve interventionerne er beskrevet i bilagene. Men da studiet er et review, der beskriver 18 tidligere studier, har det ikke relevans for dette studie. Blev samtidig intervention undgået? Ja o Nej o Ikke beskrevet o Ikke relevant RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der angivet statistisk signifikans? o Ja Nej o Ikke relevant Hvad var resultaterne? Var de statisk signifikante (fx p<0,05)? Hvis ikke, var studiet så tilstrækkelig stort til, at en eventuel vigtig forskel ville kunne vises? Hvis der var flere forskellige typer af outcomes, blev der så taget højde for det i de statiske analyser? Hvilken klinisk betydning havde resultaterne? Var eventuelle forskelle mellem grupper klinisk meningsfulde? [24]

77 o Ikke beskrevet Var analysemetoderne relevante? Der er ikke signifikant statistik, der fortæller, at den bilaterale træning har en overførelsesværdi til forbedring af ADL-aktiviteter. Ja o Nej o Ikke beskrevet Blev den kliniske relevans beskrevet? Ja o Nej o Ikke beskrevet Blev der oplyst om frafald? o Ja Nej Var der frafald i studiet? Hvorfor? (Blev årsager til frafald angivet, og blev frafaldet håndteret relevant?) Som nævnt tages der udgangspunkt i 18 tidligere studier, og derfor bliver der ikke oplyst om frafald i dette review. KONKLUSIONER OG KLINISKE IMPLIKATIONER: Var konklusionerne relevante set i forhold til studiemetoder og resultater? Hvad konkluderede man i studiet? Hvilke implikationer har disse resultater for ergoterapeutisk praksis? Hvad var studiets største begrænsninger og bias? Dette studier konkluderer, at der i øjeblikket er utilstrækkelig evidens for, at man kan konkludere på den relative effekt af bilateral træning, sammenlignet med placebo, ingen behandling eller sædvanlig behandling. Derudover konkluderer studiet også, at den bilaterale træning ikke har en signifikant effekt på udførelsen af ADL-aktiviteter. Ja o Nej Som nævnt tidligere er der bias i dette studie, i form af, at der tages udgangspunkt i 18 tidligere studier, hvor der ikke nødvendigvis var et stort sample, og derfor kan det være vanskeligt at konkludere på. Oversat til undervisningsbrug af Kim Johansen, Maj 2005 Forslag til ændringer givet af Åse Brandt, 28. februar 2006, bl.a. på grundlag af Anette Jägers og Anette Sørensens oversættelse fra 2004 (Odense Universitetshospital). [25]

78 Bilag 3 - Interviewguide - Fortæl om en typisk hverdag for dig - Hvilke ting laver du i løbet af din hverdag? - Hvilke rutiner har du? - Hvilke fritidsinteresser har du? o Hvad er der ved de her interesser, som du godt kan lide? Nu ved vi jo, at du døjer med svimmelhed og er interesseret i dine følelser heromkring - Har du tidligere haft ting i din hverdag som du ikke længere deltager i grundet svimmelheden? o Hvis ja, hvorfor? o Får du hjælp i hverdagen (personlig pleje, hjælpemidler)? Hvis ja, hvorfor? - Er der fritidsinteresser/hobbyer som du har måttet give afkald på igennem tiden grundet svimmelhed? o Hvis ja, hvorfor? - Foretager du dig noget i løbet af dagen uden for hjemmet? Vi ønsker at forstå, hvem du er som menneske og hvad, der betyder noget for dig, så hvis du gør dig tanker omkring ting i din hverdag, der driver og motivere dig - Er der noget i din hverdag du især nyder at bruge tid på? (værdier, behov, sociale sammenhænge, aktiviteter) o Hvad gør de her ting specielle for dig? - Er der mennesker i din hverdag som du bruger tid sammen med? (familie, venner) - Har du oplevet at måtte give afkald på noget af dette grundet din svimmelhed? Med henblik på fremtiden - Er der aktiviteter/opgaver/mennesker eller lignende, som du savner at have i din hverdag? - Hvordan har du haft det med at måtte give afkald på dele af din hverdag? - Har du gjort dig tanker omkring hvordan svimmelhed fortsat vil påvirke dig fremadrettet? [26]

79 - Har du nogle ønsker i forhold til, hvilke opgaver eller lignende som du gerne vil kunne fortsætte med at deltage i? Det er jo med udgangspunkt i din svimmelhed, at vi ønsker at forstå dit liv og situation - På baggrund af det vi netop har siddet og snakket om, hvordan føler du så, at svimmelheden generelt har indvirket på din hverdag? - Hvor lang tid har du oplevet svimmelhed? - Hvor ofte er du svimmel? - Hvilke opgaver i din hverdag udløser det? Er der nogle særlig tidspunkter på dagen, hvor du oplever svimmelhed? - Hvordan oplever du din svimmelhed, når den optræder? Hvordan håndterer du den (medicin, sidde/ligge ned)? [27]

80 Bilag 4 - Informationsbrev vedrørende samtale med bachelorstuderende Kære Vi er fire ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen University College Nordjylland, der i øjeblikket er i gang med at skrive vores afsluttende bachelorprojekt, hvor vi interesserer os for svimmelhed blandt ældre borgere. Derfor vil vi meget gerne have en samtale med dig omkring, hvordan du oplever, at din hverdag påvirkes af svimmelhed, samt om du føler nogle begrænsninger i forhold til, hvilke opgaver du ønsker at varetage i løbet af dagen. Vi vil under samtalen primært komme ind på dine daglige rutiner, dine sociale relationer, samt spørgsmål vedrørende din svimmelhed. Vi regner med at samtalen kommer til at vare cirka en times tid. Endvidere vil vi informere dig om, at vi har tavshedspligt, og at dine oplysninger ikke vil blive anvendt i andre sammenhænge end i bachelorprojektet, samt at alle dine personlige oplysninger vil blive anonymiseret. Som udgangspunkt vil vi gerne have lov til at optage samtalen på diktafon, for at kunne sikre, at vi kan gengive det vi sammen snakker om, så korrekt som muligt i vores bachelorprojekt. Denne samtale vil naturligvis blive slettet efter brug i bachelorprojektet. Du kan læse mere om dine rettigheder i den vedlagte samtykkeerklæring. Mange tak for din deltagelse. Vi glæder os til at tale med dig den Med venlig hilsen Katrina, Julie, Anja & Heidi Ergoterapeutstuderende [28]

81 Bilag 5 - Samtykkeerklæring Jeg giver hermed samtykke til at medvirke i et interview, samt tilladelse til at dette interview må optages og efterfølgende anvendes i forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekt. Der vil som udgangspunkt blive anvendt diktafon til optagelsen og denne optagelse vil blive slette umiddelbart efter prøven er afsluttet. Bachelorprojektet omhandler, hvilken betydning svimmelhed kan have for ældre borgere i deres hverdag, og dermed vil interviewet omhandle dette. Jeg er blevet informeret om: - At deltagelse er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. - At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. - At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. - At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter, at prøven er afsluttet. - At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn Underskrift Dato [29]

82 Bilag 6 - Transskribering Indledende samtale med informanter er ikke transskriberet. A, B, C og D: svarer til de fire informanter. I: Interviewer Doing: blå Being: rød Becoming: orange Occupational imbalance: lilla Vilje: grøn Vane: lyserød Udøvelseskapacitet: grå Interview med informant A I: Øhm, ja. Vores opgave handler jo om mennesker med svimmelhed og hvordan det har indflydelse på deres hverdag. Og der har vi fået at vide, at du har haft svimmelhed. A: Frygteligt! I: Har du det stadigvæk? A: Også forfærdeligt! I: Årh nej! Hvor ofte døjer du med det? A: Jeg døjer med det altid. Undtagen når jeg sover. I: Så det er faktisk dagligt hos dig? A: Hva? I: Det er dagligt du oplever det? A: Ja ja ja ja.. I: Okay.. Og hvor lang tid har du oplevet det? Hvor lang en periode? A: Det har stået på i flere år. I: Okay. A: Og det bliver værre. Værre og værre! I: Okay, så du ved om noget (bliver afbrudt af A) A: Jeg troede ikke, at det kunne bliver værre, men det kunne det altså. Det er virkelig slemt! [30]

83 I: Okay. Jamen så er det jo også meget for din skyld, at vi kan lave den her opgave. For det er jo også for, at vi kan forstå det bedre. A: Ja. I: Så som det første, så vil jeg gerne høre om en typisk hverdag for dig. A: Hvabehar? I: En typisk hverdag. A: En typisk?. Hvordan sådan fra du står op og.. (bliver afbrudt af A) A: Den er simpelthen så røv kedelig I: Nå.. A: For jeg er jo begrænset fuldstændig. Jeg kan ikke komme nogen steder. I: Nej.. A: Det eneste sted jeg kommer. Jeg går over og handler lidt. A: Et par gange om ugen, ik. Med min rollator.. A: Jeg kan ikke gå nogen steder fordi, at jeg er så svimmel. I: Nå, det er på grund af svimmelheden? A: Ja. I: Hvordan oplever du din svimmelhed? Hvordan følelses den når det sker? A: Jaaa, ligesom, at jeg er lidt beruset.. A: Altid.. Og så slinger jeg jo, når jeg går. Hvor langt væk er det du handler ind? Hvor er det din butik ligger? A: Arg, det ligger lige herovre. I: Okay. A: Der er fem minutter at gå derover. I: Ja okay. Øhm, hvilke ting laver du så ellers i løbet af din dag? Så er du meget herhjemme? A: Jeg er her altid. A: Altid! I: Og hvad er det.. Hvad er det for nogle opgaver, du varetager? [31]

84 A: Så sidder jeg og gætter lidt kryds og tværs, og så ligger jeg inde i min seng og ser fjernsyn. A: Og så, altså, så holder jeg sådan nogenlunde pænt og rent her. I: Så du står selv for rengøringen? A: Ikke for gulvvask. I: Nej. A: Altså der er nogle der kommer og ordner gulvene, men ellers så ordner jeg det selv. Ikke vinduer og sådan noget, det får jeg også én til. A: Men ellers så ordner jeg det selv. I: Så du, ja.. Du varetager det meste selv herhjemme? A: Ja. I: Okay. Også sådan noget som madlavning? A: Det gør jeg også selv. Men jeg laver ikke varmt mad hverdag. I: Nej. A: Altså jeg gør det et par gange om ugen, og så laver jeg til to dage. Okay Øhm, når du laver de her aktiviteter, er det noget, der nogen gange fremkalder svimmelhed? Oplever du nogen gange svimmelhed i de her aktiviteter? A: Jeg er svimmel lige fra jeg står ud af min seng. I: Okay. Hvordan påvirker det så din dag? Og dine aktiviteter? A: Jeg har ingen aktiviteter jo! Det er helt slut for jeg kan ikke gå nogle steder. Jeg kan ikke engang tage til København og besøge mine børn.. Så du er også utryg ved offentlig transport så? A: Ja, det kan jeg ikke. I: Nej. Og det er udelukkende på grund af din svimmelhed? A: Ja.. I: Okay. A: Og så er jeg træt, jeg er dødtræt. Og det er også svimmelheden, der forårsager det? A: Ja, det tror jeg. Jeg ved det ikke, men det tror jeg. I: Nej, okay. Øhm, men nu siger du jo, at du varetager meget af de opgaver i hjemmet selv. A: Jamen det gør jeg. Der kommer ikke nogen og laver det for mig. Det gør jeg selv. [32]

85 I: Hvordan påvirker det så.. Altså, hvordan er svimmelheden så i forehold til det? Kan du godt komme igennem det, eller? A: Jeg må tage lidt af gangen. Altså så tager jeg måske en halv time en dag, ik. I: Ja A: Eller et kvarter. I: Okay. Ja, så du deler det lidt op og tager nogle pauser. A: Ja, det er jeg nødt til. I: Ja, okay. Øhm, hvad med.. Sådan tidligere, er der noget du har varetaget, før svimmelheden, som du ikke kan længere? A: Jaaa. I: Har du oplevet det? A: Ja. Altså jeg har været meget aktiv. Altså med.. Altså jeg har gået til gymnastik, og jeg har gået til svømning, og jeg har gået.. været oppe i kirkens korshær og.. og ekspedere og sådan noget, ik. I: Okay. A: Jeg kan ingenting mere. I: Så det er noget, du har opgivet på grund af svimmelheden? A: Ja. I: Okay. Så det må været noget, der er sket inden for de sidste par år? Eller hvordan? A: Flere år! A: Det stod på i flere år. I: Okay. Øhm, hvad med.. Hvad med opgaver i hjemmet, nu siger du, at du får lidt hjælp til rengøring ind imellem, er det også noget som er kommet så? Som for at hjælpe dig med at.. Med svimmelheden? A: Altså for at få.. Nej altså, det er jo nok nogen, der kommer og vasker gulvene. I: Ja, er det for at hjælpe dig fordi, at du har svimmelhed? A: Ja, det er det.. For det kan jeg ikke selv. I: Okay. Ja, så kan man godt høre, at det har haft sin påvirkning. A: Det har sine konsekvenser, ja det har det altså. I: Ja for søren. Øhm.. Er der nogen af de har opgaver, som for eksempel i hjemmet, som du godt gad og kunne varetage igen? Hvordan har det været for dig at måtte give afkald på det? [33]

86 A: Det er sgu da ikke sjovt, altså at nogen skal gøre noget for en, vel.. I: Nej.. Det er en meget normal følelse at have. A: Ja, ja, ja.. Men jeg er da taknemmelig for det. A: Selvfølgelig da. I: Ja for det er jo en stor hjælp. A: Ja det er det. I: Men det betyder også tit noget, at man er nødt til at få.. (Bliver afbrudt af A) A: Ja, man bliver sat lidt ud af spillet, ik.. I: Også hvis du siger, at du er en aktiv dame, øhm.. Ja, hvordan er det for eksempel også at skulle dele noget op over dage og holde de der pauser? A: Hvordan det er? A: Det er kedeligt! Og man bliver ensom. I: Okay.. A: Meget ensom. Det bliver man jo. Jeg kommer ingen steder, og der kommer ingen her. I: Okay.. A: Altså min overbo kommer ned engang imellem og kigger til mig, ik. Og hele min familie bor på Sjælland.. Og der kan du ikke komme til? A: Nej.. I: Nej, så du har heller ikke bil, går jeg ud fra? A: Nej jeg har ikke bil. For mit kørekort lod jeg gå fordi, at jeg har fået for meget medicin, ik. I: Jo.. A: Så tænkte jeg, det får jeg nok ikke igen. Og jeg kunne heller ikke køre. Det er ikke forsvarligt, når man ikke er frisk. I: Nej det er klart. Men ja, det var også noget jeg gerne vil høre lidt ind til. Sådan.. Øhm. Hvilke mennesker du ser i din hverdag. Nu for eksempel din familie, der har du meget på Sjælland? A: De bor alle samme på Sjælland. I: Hvordan.. Ja nu siger du, at du ikke kan se dem så meget, fordi du ikke kan komme med toget. [34]

87 A: Det kan jeg jo ikke, når jeg ikke kan tage derover. Og de gider ikke komme herop. I: Det er jo en lang tur også. Men, øhm. Har det været anderledes før i tiden? Besøgte i hinanden mere der? A: Altså nu er jeg jo fra København, så ik. Inden jeg kom. Jeg har været heroppe i tolv år, tretten år tror jeg. Så der så vi jo hinanden meget. A: Det er klart. I: Så det er noget du har.. Ja gør i et mere begrænset omfang nu så. A: Meget begrænset ja. I: Okay. Og det er det samme med, ja, venner? Nu har du et forhold til din overbo. I ser lidt hinanden. Er der andre der kommer og besøger dig, eller er der nogen du tager ud og besøger? A: Så har jeg en sød dame, der bor skråt overfor, ik. Vi ser hinanden et par gange om ugen. A: Sidder og gætter lidt kryds og tværs og ordner verdenssituationen og sådan noget, ik. I: Tager du på besøg hos hende? A: Jaa. For hun er ikke én der går ind til folk. I: Nej, så hun kommer ikke herover? A: Nej! En enkelt gang, hun var til min fødselsdag jo. A: Ellers så, nej.. Hun vil hellere have, at jeg kommer derover. I: Så noget som at have gæster, er det noget du har gjort meget før i tiden? Inviteret folk over? Nu så jeg, at du var så flink at give mig kaffe og småkager. A: Det er jo snart mange år siden, at man havde noget selskab. Dengang var jeg jo også gift, nu er jeg skilt. I: Okay. A: Så der havde vi noget.. Venner og bekendte, der kommer og fik noget at spise og sådan noget, ik. Men øh, hvad så. Nu er det jo set i kontrasten her til før svimmelheden og med svimmelheden.. (Bliver afbrudt af A). A: Hvad for noget? I: Nu er det jo set i kontrasten, men nu har du svimmelhed og det havde du ikke før. A: Jeg kan ikke forstå det hele, hvad du siger. [35]

88 I: Nej, øh.. A: Men jeg har også høreapparat, men jeg har det ikke på. I: Nej, men jeg skal nok prøve at gøre det mere klart. Øh. Ja, øh. Føler du, at du havde flere sociale sammenkomster, før du havde svimmelhed? A: Jaaa! Ja, ja. I: Og hvordan har det så.. (Bliver afbrudt af A) A: Jeg gik jo til så mange ting. I: Det var meget mere med at komme ud af hjemmet? A: Ja og jeg kom ovre i skoven, der var noget, der stadigvæk hedder fredagsbaren. A: Med kvinder. Altså hvor man mødtes fredag eftermiddag og sidder bare og har det skæg og drikker et glas vin eller en kop kaffe eller sådan noget, ik. Hvorfor er det så helt præcist, at du ikke gør det? Er det ubehaget eller utrygheden? A: Det er ubehageligt, når man ikke har det godt. I: Ja, det er jo klart. A: Så er det en hel overvindelse at gå nogle steder, ik. I: Jo. Hvordan, øh. Bliver det værre af at bevæge sig? Hvordan håndterer du det, når du bliver svimmel? A: Så ligger jeg mig. I: Så der har du brug for at ligge dig ned? A: Ja.. I: Ja, jamen så er det selvfølgelig også svært, hvis at man er ude. A: Det kan jeg jo ikke! I: Nej. Okay, øhm.. A: Jeg tager lige min sodavand, ik. I: Det skal du bare gøre! A: Gud, din kaffe blive helt kold! I: Nej, nej. Den er stadig ikke drikkeklar endnu. A: Vil du ikke have en småkage eller sådan noget? I: Jo, tak. A: De smager godt. (Pause) A: Du skal bare spise. [36]

89 I: Tak. Du forkæler os. A: Neeej. I: Øhhhm Nu skal jeg lige se, hvor jeg var.. Det er også et lidt stort spørgsmål, men hvilke tanker har du generelt om din svimmelhed? Hvordan har det haft betydning for dit liv, sådan helt generelt? Ja, hvis du kan sige nogle ord omkring det? A: Ja.. Altså i og med, at man er blevet så ensom og ikke kan noget som helst. Så.. Så gider jeg næsten ikke at leve mere. I: Nå.. Ej, det er jo også.. (bliver afbrudt af A) A: Det gør jeg ikke. I: Voldsomt, at det har haft så stor betydning for dig. A: Ja. I: Nu var du i behandling på sygehuset, oplevede du, at det hjalp? A: Næ! I: Det blev ikke bedre? A: Overhovedet ikke! I: Nu skal jeg.. Kan du huske hvordan det i det hele taget opstod? Hvordan startede det? A: Nej, det kan jeg ikke. Det er kommet så gradvist, ik. I: Ja, du siger, at det bliver værre. A: Ja, det er det altså. I: Så du ved ikke, om der er noget bestemt, der har udløst svimmelheden? A: Nej. I: Nej.. A: Altså jeg troede jo.. Fordi jeg har også fået scannet min hjerne og sådan noget, ik. Og så fik jeg besked på, at jeg havde nogle kroniske forkalkninger, så troede jeg, at det var deraf det kom. Men det sagde fysioterapeuten, som har sendt jer herud, ik, hun sagde, det har alle mennesker.. Jamen hold da op. Øhh.. Ja nu sagde du også, at du føler dig ensom. A: Ja det er klart. I: Hvordan?.. Det er så også kommet her med årene? A: Ja.. I: Og det er fordi, du (bliver afbrudt af A) A: Fordi jeg ikke kan komme ud.. Ikke orker at komme nogle steder. Så din hverdag har ændret sig rigtig meget de sidste par år? [37]

90 A: Ja, ændret sig? Ja meget. I: Okay. Men er det mest svimmelheden, der gør, at du ikke kommer ud? A: Og træthed. Jeg er så træt. Ved du om trætheden den kommer af svimmelheden? A: Det aner jeg ikke.. I: Nej.. A: Og så har jeg simpelthen så ondt i min.. Heroppe i det her nakke parti. Ja I: Har du oplevet.. Ja nu siger du, at du er svimmel hver dag, og det er næsten fra du står op. Men er der noget, der udløser det? Er der noget, der gør det værre? A: Altså jeg er svimmel der, også når jeg kommer op. Men så ind imellem så ryger jeg altså en cigaret. Og det hjælper ikke på det. I: Nå, det gør det værre, eller? A: Det gør det ikke bedre! Men jeg kan ikke helt lade være, for det er også sådan en form for kedsomhed og rastløshed, ik. I: Jo.. Nu siger du kedsomhed, det nævnte du også tidligere. Så du føler, at du keder dig? A: Jeg sidder ikke og skrubkeder mig, det gør jeg ikke, for jeg har et fjernsyn ik. Både her og inde i soveværelset. Så jeg ligger kabaler og gætter kryds og tværs. Og jeg kan også læse lidt, og sådan. Men øh.. I: Det er nogle ting du også hygger dig med? A: Hva? I: Så du hygger dig med at sidde og lave kryds og tværs og se fjernsyn. A: Det er for at få tiden til at gå... Hvad, øh. Hvad betyder allermest for dig i hverdagen? Kan du sætte ord på det? Det er jo også et stort spørgsmål, men er der noget, du især nyder at lave herhjemme? A: Det er nok at se fjernsyn. I: Det er noget, du nyder at bruge tid på? A: Ja det kan jeg godt lide. I: Var det også sådan før i tiden? Eller var der noget du rigtig godt kunne lide at lave dengang? A: Jamen der kom jeg jo rundt omkring. Og jeg kendte også en del.. En masse mennesker her omkring. Men de er sgu døde efterhånden. De dør jo de gamle, ik. I: Jo.. [38]

91 A: Jeg ved ikke, der er nok en syv, otte, ni stykker, der er døde, som jeg ellers kom sammen med, ik. I: Jo. Ja, det ændrer sig jo, selvfølgelig meget med årene. A: Det er jo mange ældre mennesker, der bor heroppe, eller gamle mennesker. I: Men før i tiden, inden du blev svimmel, hvad var det du nød allermest at lave der? Var det sådan noget som at tage ud og besøge mennesker og øhh.. ja, tage ud.. Eller kan du sætte ord på det? A: Altså dengang var jeg jo også gift, og vi kunne godt lide at tage ud og spise. I: Altså ud og spise jer to? A: Ja.. Så tog vi og kørte til forskellige byer og spiste. I: Ja okay. Og ja, kan du huske andre ting, som du især nød at lave dengang? A: Næ.. I: Nej.. Øh.. Og så nu, nu nyder du at se fjernsyn. Er der andre ting i hjemmet, for eksempel sådan noget som at lave dine egne måltider, eller A: Jeg nyder det ikke.. Jeg gør det fordi jeg syntes, at ind imellem skal man jo have noget mad, ik. Noget varmt mad, ik.. Nej, det er ikke noget, der interesserer mig! I: Okay. A: Men jeg gør det da et par gange om ugen. I: Ja, nu spurgte jeg lige omkring om der var nogle ting, som udløste svimmelheden. Nu tænker vi for eksempel det at gå i bad eller lave mad eller gøre rent. Der er ikke noget der.. (Bliver afbrudt af A). A: Ja.. Jeg er da også svimmel, når jeg går i bad, det er da klart. Men så må jeg jo bare klamre mig til blandingsbatteriet, eller sådan noget, ik.. I: Er der noget, der gør det værre, sådan? A: Det gør det ikke værre at gå i bad. Nej, nej.. I: Nej.. Det er det samme sådan? A: Ja. I: Du føler dig svimmel hele tiden? A: Ja jeg føler, at jeg har en lille brandert på. I: Okay. A: Sådan så det snurrer rundt oppe i hovedet. Hvordan gør du så når du oplever, at du bliver svimmel? A: Altså for eksempel når jeg skal.. Jeg gider ikke at gå med stok heroppe, vel. [39]

92 I: Nej.. A: Så.. Øh. Jeg finder altid et eller andet som jeg lige kan sætte fingerspidserne på, ik. Så jeg holder balancen. Så jeg ikke svimler alt for meget, ik. I: Men du kan godt blive stående? Så holder du bare lige fat i noget. A: Ja, jeg behøver bare lige at støtte mig til noget, ikke. Så kan jeg gå videre, ik.. Okay, øhm.. Hvad er dine.. Ja det er også et stort spørgsmål. Men hvad er dine tanker generelt om fremtiden, med hensyn til den svimmelhed som du oplever nu? A: Jeg tror ikke på, at det går væk! Altså jeg har været sendt til så mange ting, ik. De kan åbenbart ikke finde ud af det. I: Nej.. Og hvad betyder det så for dig hvis ja.. Hvis du føler, at det ikke komme til at gå væk. Hvordan.. Hvilke tanker har du? A: Jeg gider næsten ikke leve mere.. I: Nej.. A: Det gør jeg ikke. Der er ikke noget ved noget. Der er fandeme ikke noget ved at sidde her og glo ud altid. I: Nej.. Men, jeg syntes så at det er dejligt at høre, at du nyder at se fjernsyn og kryds og tværsen. Man har jo nogle små ting. A: Ja, ja. Altså det er ikke sådan, at jeg tænker, neeej bare den dag snart var gået. Sådan er det ikke. Sådan keder jeg mig ikke, vel. I: Hvis du ikke havde svimmelheden, hvad ville du så, i løbet af en uge, bruge mere tid på? A: Altså for det første så ville jeg tage over til København, til min familie, ik.. A: Det ville jeg. I: Det er det, du savner allermest? A: Ja.. Og så ville jeg også rejse lidt. I: Rejse? Ud for Danmarks grænser? A: Jaaa, men jeg har rejst så meget. I: Ja okay. A: Jeg har været mange, mange steder. Men det er jo også slut, når man ikke har det godt, ik.. I: Jo, jo.. Så det stoppede i takt med, at du blev dårlig? A: Ja.. Det stoppede allerede, da jeg flyttede hertil, der for fjorten år siden, tolv, fjorten år siden. [40]

93 I: Okay.. Ja, så du vil gerne mere ud? Du føler dig (Bliver afbrudt af A) A: Jeg vil gerne være lidt mere aktiv, se nogle mennesker, og.. snakke med nogle mennesker. I: Ja, komme lidt mere ud.. Herfra, og måske også bare ud af hjemmet, ud af byen. Er det rigtigt forstået? A: Hvad for noget? I: Ja, at du gerne vil mere ud af hjemmet og måske ud af byen? A: Jaaa! Der er sgu ikke så spænende her i byen altså. I: Hvad med andre opgaver, ting i din hverdag, er det noget du der også savner sådan og gå mere i dybden med? Og kunne sidde og hygge dig med? Måske bare her inden for hjemmet. Er der noget du savner og kunne lave der? A: Altså sådan noget som håndarbejde, det har jeg jo gjort før i tiden, men det gider man heller ikke mere. I: Okay. Nå, så det har du alligevel ikke lyst til? A: Nej.. I: Nej.. A: Man kan købe noget, der er meget pænere end det man selv kan lave. I: Ej det kan nu godt være hyggeligt alligevel. Øhm Hvis vi må spørge sådan. Ved du, hvor lang tid, at du har haft den svimmelhed her? Kan du huske hvornår det startede? A: Nej det kan jeg ikke. Som jeg sagde, det er kommet gradvist. I: Ja, det er over nogle år? A: Ja, det er det. I: Okay. A: For jeg har både været sendt til ørelæge for at se, om det var noget med balancenerven. Åh, det er flere år. I: Okay. Øhm.. Jeg tror faktisk, at vi har fået alt det vi skal bruge. A: Okay. I: Og du har simpelthen været en stor, stor hjælp. A: Synes du det? Det er lige præcist det her vi gerne vil sætte os ind i og forstå. Og ud fra din synsvinkel, for det er det vi mangler viden omkring. Så du har været en stor hjælp, og vi er taknemmelige for at du har ville hjælpe os. A: Nå, det var godt! Jeg tænkte ellers, da fysioterapeuten ringede, at det kan jeg da ikke hjælpe nogen med. [41]

94 I: Åh jo. Er der en sidste kommentar du har i forhold til svimmelhed. Et eller andet du synes vi skal vide? A: Næ.. I: Nu er jeg lidt nysgerrig. Har du nogensinde været utryg for at falde. Altså har det været så slemt, at du nogle gange har været bange for at falde? A: Ja, jeg er faldet en eneste gang og det var før jul, så det er snart et år siden, ik Der lå jeg lige pludselig på gulvet, vågnede og tænkte hvad laver jeg her, ik. Nej, ellers så falder jeg ikke. I: Så for dig der er det mest ubehaget ved at gå med det hele tiden? A: Ja.. Ej, jeg kan også godt få noget kvalme af det.. Nåh ja, er det noget du oplever dagligt? A: Næsten dagligt.. Jo, jeg tror det er dagligt. I: Ja, for det må jo også have en betydning for dig? A: Det er modbydeligt!. Jamen, det var i hver fald alt vi havde. Vi er simpelthen så.. Det har været en stor hjælp og så ønsker vi dig alt det bedste fremover, og håber at du får noget afklaring med det. Interview med informant B I: Først vil jeg gerne lige forstå, hvordan det er du oplever svimmelhed. Gør du stadig det? B: Min svimmelhed påvirker min balance, øøøhm, jeg bliver ør i hovedet og det gør mig usikker på benene I: Så det er især balanceproblemer du oplever? Hvad kommer det af? B: Det øøh det ved jeg ikk. Øøhm for det begyndte i år 2002 for der var jeg igennem et par større operationer og øøhm, hvis det er det, kan man sige, der har rokket ved tyngdepunktet i min krop, det ved jeg ikke. I: Okay B: det er min læge, der siger det kunne have noget med det at gøre. I: Ja, okay. B: Men det ved jeg altså ikke. Balance er jeg ikke særlig god til. Jeg er blevet så glad for gelændere. B: Og at gå op og ned af trapper uden gelænder, det er jeg ikke så glad ved [42]

95 I: Hvordan oplever du det så ellers, sådan i din hverdag? B: Til hverdag kan jeg stå fredeligt og smørre mine madder, øøh øøh, og så skal jeg lige pludselig træde et skridt tilbage B: For ikke at vælte. I: Okay, så det er noget du oplever dagligt måske? Eller hvor tit oplever du det? B: Om ikke dagligt så i hvert fald flere gange om ugen. I: Okay, ja det er alligevel ret ofte da. Øøhm og det har du oplevet siden år 2002? B: Det var der, det startede. I: Det er jo også en del år B: Ja. I: Så vil jeg gerne, det er jo ligesom med det her udgangspunkt vi skal snakke om vores spørgsmål her, så jeg vil gerne høre dig om, hvordan en typisk hverdag ser ud for dig? Har du nogen faste rutiner? B: Ja øøh det har jeg jo altså fordi øøh øøh jeg står op og går i bad og spiser morgenmad og det er jeg så.. det er jeg så færdig med lidt over 7. I: Okay. B: og så har jeg et udmærket motionscenter og de åbner halv 8, så der går jeg også. I: Dagligt? B: Ja. I: Det var friskt. B: Altså ikke i weekenden I: Nej. B: De har lukket lørdag og søndag, så det har jeg også. I: Okay, det er jo også meget forståeligt. B: Og så, øøhm øøhm. Og jo rent ud sagt, så kunne jeg næppe, da jeg holdte op med at undervise og det gjorde jeg fordi jeg fik en attest, så jeg holdte op lidt før tid. Den daglige cykeltur til skolen, den manglede jeg. Rent ud sagt på grund af min form. B: Og så tænkte jeg, når der nu ligger sådan et (Motionscenter) lige ved, og øøh det koster 700 kr for et halvt år, øøh så var det ikke så meget, at det kunne vælte budgettet I: Nej. [43]

96 B: Og øøh og så begyndte jeg til det.. og så har jeg fået et træningsprogram af en fysioterapeut med hvilke maskiner jeg skal bruge, og hvor meget jeg skal tage ved dem.. så øøh det bruger jeg noget tid på B: Og øøh. I: Hvor lang tid er du derovre om dagen? B: Øøhm, en lille time. I: Det var også friskt. B: Fra halv 8 til halv 9. Hvad så derefter og resten af dagen? B: Øøh det er som, jo. Jeg har jo så mange bøger, og det tager jo lang tid at læse dem I: Mmmh. B: Og de fleste bøger læses jo bedst siddende B: Øøh og de der ligger på bordet der (peger på et rundt bord), det er dem jeg ikke har læst endnu. I: Okay ja der er også noget at gå i gang med. Så du læser altså meget? B: Jeg læser meget. Hvis ikke jeg kan få læst bøger og aviser en dag, så er det helt forkert. I: Okay? B: Så.. så øøh så jeg ved præcis, hvordan narkomaner har det. I: Ja det er selvfølgelig rigtigt B: Jeg kan få helt abstinenser. I: Ja fordi det er noget, man har rigtig meget lyst til. I: Okay, hvad med de opgaver der er i hjemmet; holder du for eksempel selv dit hjem? B: Det er en af de luksusting jeg betaler mig fra. Der kommer en dame hvert 14. dag øøh et par timer og tager køkken og bad, hver gang grundigt, fordi det er det, der bliver beskidt rent ud sagt.. øøh og så træder hun ellers til der, hvor der er brug for at blive gjort rent.. I: Ja okay. Hvad så meget sådan noget som madlavning? B: Det laver jeg selv I: Det laver du selv? Dejligt. Så kan man jo også selv bestemme hvad man gerne vil have B: Præcis. Og plads til eksperimenter. I: Ja det er jo også vigtigt. B: Man behøver ikke at spørge nogen om lov. [44]

97 I: Hvad så med andre opgaver i hjemmet som for eksempel at bade og sådan noget; det klarer du også selv? B: Ja. I: Du får kun hjælp til rengøring? Okay. I: Hvordan synes du så i forhold til dine svimmelheds eller balanceproblemer, at de har indvirkning eller indflydelse på de her opgaver, som du har i løbet af en dag? B: Øøh nej det synes jeg ikke det har. Altså rengøringshjælpen er jo et spørgsmål om dovenskab. Øøh øøh ej ved du hvad? Jeg vil hellere vaske op i tre timer end at gøre rent i én time. I: Jamen det er jo også fint at bede om hjælp til det, som man ikke selv synes man skal bruge tid på. Øøhm du fortalte tidligere, at du somme tider kan stå og smørre en mad og så opleve, at balancen den skrider B: Ja. I: Øøhm hvornår sker det ellers? At balancen den skrider. Hvis det er noget der kommer pludseligt, hvornår oplever du det så sker? B: Jamen altså det er noget, der ofte sker, når jeg bare står I: Ja? B: Det er også sket, hvor jeg bare stod her i stuen, og så væltede jeg I: Okay? B: Aldeles uden forvarsel.. og så kunne jeg ikke komme op. Øøh og øøh jeg kravlede rundt og jeg var ved at blive sindssyg nærmest, og så tog jeg mod til mig og ringede 112. Det var en sygeplejerske, jeg snakkede med og der var altså hjemmehjælpere lige i nærheden, som hun så sendte ud til mig og de fik mig så stablet op.. Øøh og så snart de fik mig op og sidde på en stol, så var der ingen ko på isen, og så var alt ganske normalt. I: Ja B: Øøh jeg slår mig aldrig. Øøh øøh der er ikke så langt at falde. Så det fik de ordnet meget hurtigt.. Øøh øøh og såå Dagen efter så kom der så lige en person ud for at se, om jeg var i orden.. I: Ja ja B: Det var sådan set vældig betryggende at B: At øøh at øøh, at hun ville komme. I: Ja at mærke, at man bliver passet på B: Ja præcis, at man bliver passet på. [45]

98 I: Øøh ja nu har du så prøvet at vælte, hvad er dine tanker så omkring det? For du siger jo, at det opstår lidt pludseligt, er det så noget der påvirker dig nogle gange? B: Det tror jeg egentligt ikke.. Øøh det er ikke sådan, at jeg går og er nervøs for om jeg nu også kan holde balancen. B: For øøh det er en af de fordele, der følger med at være gammel øøhm eller oppe i årene. Der er enormt mange mennesker, der er overbærende over for en B: Og og øøøhm når jeg for eksempel har været ude og rejse, øøhm jamen så spørger jeg bare en, om jeg må bruge ham som gelænder, og så er der ingen ko på isen. Hvis jeg lige har brug for støtte til noget ganske kortvarigt jamen altså I: Jaa folk er søde til at hjælpe. B: Simpelthen. I: Men altså før 2002, før du ikke havde svimmelhedsproblemer, er der så nogle ting, du ikke deltager i mere eller? B: Ikke som følge af det. Jo en ting jeg ikke kan mere er at cykle. For det var jo mit transportmiddel. Men det kan jeg ikke mere og det var ellers noget, som var en fast del af min dag. I: Okay men ud over det, har der ikke været den store ændring i din hverdag? B: Nej.. nej I: Okay. Øøhm B: Øøh, altså selvfølgelig så kan man så sige, at øøh en af grundene til, at jeg blev opereret var øøhm, at jeg var ved at falde sammen I: Falde sammen hvordan? B: (Viser med fagter, at det var hans overkrop, der var ved at falde sammen). I: Nårh ja okay. B: Sådan, at øøhm mit hjerte og mine lunger blev presset sammen. B: Og det vil sige, at jeg bliver meget meget let forpustet. Jeg kan huske da fysioterapeuten ringede om jer, øøh øøh, så skulle jeg derfra og så derhen (peger fra den ene ende af stuen til den anden ca. 7 meter) for at tage telefonen. Og det første hun så siger, er har du løbet?. Og det vil så sige, at jeg bliver forpustet af sådan en tur. Og øøhm det er så ensbetydende med, hvad jeg så kan overkomme I: Okay. [46]

99 B: Og øøh, det har efterhånden også stået på så længe, at jeg ikke undrer mig over det eller ærgrer mig over det. I: Har det indflydelse på din balance? B: Nej. I: Okay. B: Altså tidsmæssigt falder det sammen, men øøhm det er det hele. I: Altså dine svimmelhedsproblemer gør, at det går langsommere? Eller bruger du mere tid på noget? B: Nej, det tror jeg ikke. I: Nej, okay. Øøhm. Men altså så sådan generelt. Nu fortalte du, at du dyrker lidt sport derovre (motionscenteret). B: Jeg vil ikke kalde det sport. Det vil sportsfolk slet ikke have. I: Hvad er det, du laver derovre? B: (Viser med fagter, hvad der ligner styrketræning). I: Lidt styrketræning? B: Ja. I: Okay. Men ud over det, er der så ellers noget du nyder at bruge tid på? Noget som.. ja du nyder jo at læse bøger kan jeg forstå. B: Også at gå til koncerter og i biografen og øøhm det er nok meget underligt fordi der kan gå 2 måneder hvor jeg ikke er i biografen og så lige pludselig kan der komme sådan en klump af film, altså for voksne mennesker og ikke bare for teenagere. Altså bare her inden for de sidste 14 dage der har jeg været i biografen 4 gange, tror jeg. I: Jamen det lyder da også hyggeligt. Men det er altså B: Kvinden der forsvandt, den skal I se! Den er god. I: Jamen det er da også altid godt med en anbefaling. B: Den er med Ben Affleck I: Okay. Jamen det er også hyggeligt at gå i biografen og godt med en anbefaling B: Der er en ulempe ved at gå i biografen, og det er stanken af popcorn. Men den må jeg så tage med. I: Ja det er man jo nødt til. Men jeg synes nu også den er okay. B: Det skal du så have lov til. I: Hvordan kommer du til biografen? B: Jeg går [47]

100 I: Er det sådan du generelt kommer rundt? B: Øøh, ja. Jeg har jo også min bil, så hvis jeg skal på storkøb eller et eller andet, for eksempel hvis jeg skal på biblioteket, så tager jeg bilen. I: Så det at komme uden for hjemmet er heller ikke noget, du kan opleve som værende utrygt eller besværligt? B: Øøhm nej. Altså, jeg skal jo gerne have noget at støtte mig til som noget gelænder eller sådan noget. Men nej det synes jeg ikke. I: Okay, hvad så meget sådan noget som at besøge familie? Er det noget du bruger tid på? Eller invitere familie hjem til dig? B: Øøhm mest det første. Og der er jeg nok blevet lidt mere tilbageholdene sådan at forstå, at jeg har en bror inde i Aalborg og hvis jeg skal meget længere end det så hopper jeg normalt på hos dem og kører med dem. I: Hvordan kan det være? Det har du måske ikke altid gjort? B: Nej øøhm det tror jeg bare er her de sidste par år. Jeg har også en søster i Lemvig. Det er et godt stykke vej og øøhm der kan jeg ikke hoppe på i Aalborg, så der kommer jeg ikke så meget men det er måske i bund og grund også dovenskab. I: Jamen det er jo også en lang tur. B: Ja det er det. Der er nogle, der bliver trættere af at køre bil end andre og jeg har en Fiesta. Den er ikke så stor, og man bliver trættere af små biler end store biler. Min bror har en Jaguar, så han bliver ikke så træt af at køre bil. I: Men altså nu giver du jo udtryk for, at du håndterer dine svimmelhedsproblemer fint, men er der alligevel nogle steder hvor du synes, det påvirker dig eller har noget betydning eller noget, hvor du tænker lidt ekstra over det? B: (lang tænkepause) Jeg tror det egentlig ikke fordi, som jeg sagde før, jeg får aldrig noget forvarsel om, det er ved at gå galt. Så der er aldrig nogle situationer, hvor jeg kan sige det der skal du vist ikke. Måske hvis øøh (lang tænkepause).. hvis jeg skal nogle steder hen, hvor øøh hvor der ikke er støttemuligheder. Som jeg sagde før så er jeg glad for gelændere B: Jeg er glad for vægge og mure, og øøh hvis der ikke er noget der øøh hvis jeg skal ud i naturen. Så vil det altid være sammen med andre fordi jeg ikke kan være sikker på, at jeg kan komme op igen, hvis jeg vælter. I: Nej det er rigtigt, og det har du jo oplevet. Okay øøhm. Jamen det var faktisk umiddelbart, det jeg havde at spørge om. [48]

101 Interview med informant C I: Vi tager jo udgangspunkt i mennesker, der oplever svimmelhed, og hvad det kan betyde for deres hverdag. C: Ja. I: Først vil jeg gerne høre lidt om, hvordan din svimmelhed den optræder. Er du stadig svimmel? C: Ja, men det er mest om morgenen. I: Mest om morgenen? Okay. C: Jeg har.. altså jeg skal passe på, når jeg går herinde. C: Lige pludselig så styrer en fod imod et eller andet, og så er jeg altså lige ved at være der. I går, der havde jeg en veninde heroppe sammen med min ven, og vi sad og spillede kort, og så var jeg ude at hente kaffekanden, og så kommer jeg ind, og der havde jeg jo rykket stolen ud, og så var jeg lige ved at falde over den. C: Og der sagde min ven nemlig, at det kunne knageme have gået rent galt. Det kunne det nemt. C: Men altså.. Men jeg er hurtig til at reagere. Jeg har aldrig haft noget brækket. Det synes jeg, er det mest mærkelige. I: Det er sejt, det er dejligt. C: Ja, det er det da. I: Øhhm, hvor tit oplever du så svimmelhed? C: Åhhh.. I: Er det dagligt? Eller nogle gange om ugen eller om måneden? C: (Tænkepause) Det er næsten dagligt. I: Næsten dagligt? C: Ja, næsten dagligt. I: Og så var det mest om morgenen? C: Ja. I: Hvordan føles det så, når du har det? Hvordan oplever du det? [49]

102 C: Øhhhh. Jamen det er sådan, øhhh (tænkepause) jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, for jeg har nemlig tænkt på, hvad jeg skulle sige til jer. Det er sådan sporadisk. Det er ikke sådan noget, der bliver ved og ved og ved. I: Nej. C: Men så kan jeg sidde, øhh.. ude ved køkkenbordet, og så lige pludselig, så får jeg det sådan, men det er ikke noget, der har med det svimmelhed at gøre. Det er fordi jeg er opereret i hovedet. Så får jeg sådan ligesom, at det kører rundt for mig, og så, så er jeg lige ved at kaste op. I: Okay. C: Det har ikke noget med det her at gøre. I: Nej C: Men hvad har det med at gøre? Det ved man jo aldrig. I: Nej. Men ja, når du så oplever det, altså, hvilket ubehag giver det dig? C: (Tænkepause) Jamen øhhh, jeg vil egentlig ikke sige, at det er meget ubehag, men det er mere det her, at jeg er bange for at brække noget. I: Okay. Så du er bange for at falde måske? C: JA! Det er jeg fordi der var jo en overgang, der faldt jeg jo søreme.. øhh.. ja, der var nogle år, der faldt jeg flere gange. C: Og (tænkepause). Jeg kan ikke.. (pause, mens der grines) Jeg synes altså, at det er så komisk det hele, og det er så fjoget at snakke om, men jeg faldt inde i soveværelset. Så står min seng herovre. C: Og så træder jeg ud på gulvet, og så var det mørkt, og så har jeg sådan en stang, jeg har stået og øvet med derinde, dengang jeg fik en ny hofte. C: Så stod jeg derinde, og den stand, den skulle jeg have fat i, og så skulle jeg sådan skynde mig på wc, og så javede jeg ud efter den, og den får jeg ikke fat i, så tog jeg sådan en hel tur udenom sengen, og så faldt jeg ned over i det hjørne der (peger med armene i retningen af hjørnet). I: Hold da op. C: Ja. I: Det var da voldsomt. [50]

103 C: Ja, og det.. ja, det var ikke fordi jeg slog mig. I: Nej. C: Og jeg faldt med ryggen ind mod den trekant, og så sad jeg der, men jeg var nær aldrig kommet op igen. For jeg har jo noget med mine knæ. C: Så.. I: Var det fald på grund af svimmelhed? Eller (bliver afbrudt). C: Jamen, nej.. eller det ved jeg ikke. Det tror jeg egentlig ikke. Men det var fordi jeg skulle sådan skynde mig ud på toilettet (Griner lidt). C: Og så skal jeg jo her ind igennem, og derud (viser retningen rundt i hjemmet). Jamen og så, kunne jeg jo nok mærke, at det hastede, jamen jeg ved det ikke. Jeg tænkte også ved mig selv, jamen herre Gud (tænkepause) altså.. C: Og en gang, der faldt jeg inde på værelset (griner) der stod jeg og jamen jeg var ved at (tænkepause), det kan være, at I ikke rigtig kan forstå det, men jeg stod og tog noget op af fryseren, og så har jeg et stort skab lige bagved, og der var skabslågerne skubbet til side, og så vil jeg lige sådan, at så drejer jeg lige sådan her på det yderste af foden, og så faldt jeg. Helt ind i skabet. I: Hold da op. C: Og der sad jeg. I: Ja, så du har oplevet, du har haft nogle trælse situationer. C: JA! Jamen altså én gang jeg var oppe.. det er flere år siden.. der var jeg oppe og skulle øhh, der skulle jeg (tænkepause) jeg havde tænkt mig, at jeg ville gå op og finde nogle graner, der var skåret af, eller tage nogle graner, fordi jeg ville gerne have nogle af blomsterne derude dækket til, og det var jo i november måned også. Så tager jeg, jeg kiggede hver eneste gang jeg var ude at køre, så tænkte jeg, der ligger skidda nogle dér, dem må jeg have lov at tage, for de var klippet af. Nå. Så kørte jeg op. Det var meningen jeg ville køre op og tage dem. Men der var sådan en høj skrænt, og det var heroppe ved, jeg kørte tværs over, der ved, I ved, øhh.. svømmehallen. C: Og så kørte jeg derop, og jeg havde ikke mere end lige drejet før det var lige ned til højre, og så var der sådan nogle stejle skrænter dernede. [51]

104 C: Så tænkte jeg, nå, du må vist hellere sørge for at få din mobiltelefon med, og den tog jeg i min lomme, og (tænkepause) og det gik fint. Jeg fik en masse samlet i en sort pose, jeg havde, og jeg var så tilfreds med det hele. Men så skulle jeg op igen, og I ved ikke hvor mange gange, jeg prøvede på at komme op. Det var ganske forfærdeligt. Jeg kunne ikke komme op, og hver gang, det var sådan et fedtet føre, ik? og, og hver gang jeg var lige ved at komme op, så gled jeg ned igen. Så stod der et træ lige midt i, og det slog jeg mig jo på hver gang. C: Så tænkte jeg, nej det dur ikke, det dur ikke det der. Du er nødt til at, hvis du skal op, så er du nødt til at skal udenom det træ (griner). Og det gjorde jeg. C: Men jeg kom ikke op. Og så havnede jeg i sådan en dynge rosenbuske. I: Hold da op. C: Og de var også klippet af. C: Så lå jeg der. Så tænkte jeg, hvad gør jeg? (tænkepause), jamen, du har da din mobil, ja, men hvad, den øhh, den har ikke bil, og den kan ikke komme og så noget, så tog jeg og ringede til 114, til politiet. C: Og så rykkede de ud. Og de var ved at dø af grin (griner). I: (griner). C: Min bil stod jo lige oppe ved vejen. C: Så de kunne jo sagtens finde mig. Og så grinede vi. I: Jamen det er da altid godt at kunne grine af det, hvis det kommer til det. C: Jaaa, I: Så letter det jo lidt. C: Jamen der er jo ikke andet at gøre, vel? I: Nej. C: Oj, jamen!! I: Du har da haft nogle oplevelser. C: Det har jeg (griner). Ja. I: Men okay, nu har vi lidt en forståelse for din situation. [52]

105 C: Ja. I: Og også din svimmelhed. C: Men det er også sjovt nok, fordi jeg er ikke faldet i lang tid. I: Nej, og det er jo bare dejligt. C: Det er ligesom det har hjulpet, at jeg har været oppe på sygehuset, jeg ved ikke hvorfor. C: Jeg fik jo to piller for det her, øhh rystesyge, jeg havde jo det her med, at hvis ikke jeg fik nogle piller, så gjorde det sådan her (viser med benet, hvordan det rystede) i hele siden. Og det var bare, det kan jeg godt sige jer, at det er det værste jeg har været med til. Det er værre end at have ondt. C: Det kan jeg godt sige jer. Det er så slemt. Nåå!! Og så, der fik jeg to piller, der hedder Sifrol, én om middagen, og én om aftenen. Men så kunne jeg nok mærke, at det var ikke rigtig nok. Når jeg kom herind og sidde, så begyndte det sommetider inden jeg skulle have pillen. Så tænkte jeg, jeg tager bare én til, men så var jeg helt oppe og, øhh, og ville gerne have fire, og så tænkte jeg, nej, den går altså ikke. Jeg må hellere komme ud til min læge (tænkepause). Der var jeg så, og så siger han det skal du ikke, det øhh, tror jeg heller du skal. Øhhm (tænkepause), hvad var det så vi blev enige om? Så tror jeg nok, at vi blev enige om, at øhh, (tænkepause) nej, det var ikke ham, der var involveret i det. Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan det var. Men i hvert fald, du kan tage én ekstra, hvis det er helt tosset. I: Mmmmm C: Men så varede det jo så længe inden jeg kom derud igen, og så var han der ikke næste gang. Så var det hende lægen (pudser næse), og hun er nu så rar, og hun forstår sig rigtig på folk. Nå, så sagde hun: ved du hvad? Jeg tror du skal ha, foruden de to Sifrol, så skal du ha nogle andre piller, og det er én om morgenen, én om middagen, én om aftenen og én inden du går i seng. Og det er altså.. det er jeg evig taknemmelig for. I: Ja, det var dejligt at få styr på det. C: Ja. Men det har slet ikke.. for så sagde jeg til hende: kan jeg ikke bare tage nogle flere af de Sifrol? Nej, det kan du ikke sagde hun. For de andre her, de har overhovedet ikke noget med det samme at gøre, og helbrede for. I: MmmMmm. C: Det er noget med beta og så noget. I: Nå. Men det var da i hvert fald godt, at I fik styr på det. [53]

106 C: Jaaa!!! Det er jeg godt nok glad for. Det er helt sikkert. I: Men så, øhhm.. igen i forbindelse med din svimmelhed, så var det jo, at vi gerne ville høre, hvordan sådan en typisk dag for dig er. Sådan, det behøver ikke være detaljeret, men sådan groft, hvordan en dag for dig forløber. Om du har nogle faste rutiner eventuelt? C: (griner) Nu kan jeg godt nok ikke lade være med at grine, for jeg har ingen faste rutiner. I: Nej? C: Jeg gør noget, hvis jeg kan nå det, og hvis ikke jeg kan nå det, og hvis jeg har lyst til at gå ind og sove, så sover jeg, og så går jeg ud.. altså. I: Det lyder da også dejligt. C: Men jeg keder mig aldrig. I: Nej. C: Aldrig. I: Nej? Hvad laver du så i løbet? hvad kan du godt lide at bruge tid på? C: (tænkepause) ja.. ja nu for eksempel kl. otte, så kommer det her gymnastik, og har jeg lyst til at gøre det, så går jeg ind og gør det, ellers venter jeg til kl. 10. Så går jeg ud og spiser min morgenmad, læser min avis og så går jeg måske op en tur omkring fyret. C: Og så øhhm, nogen gange tager jeg bilen ned, det sker også at jeg går helt ned til byen. C: Med rollator. Men jeg (tænkepause) jeg vil gerne snyde med det. For den tur om omkring fyret, den er knap så lang. Og det kniber, når jeg skal hjem. C: Det gør det godt nok. Men jeg gør det godt nok sommetider. C: Og øhhm, jamen så har jeg jo den her ven, og ham får jeg jo besøg af hver mandag og hver onsdag.. og (trækker på det) ja, hver mandag og onsdag. I: Mmmm C: Men så (tænkepause) hver torsdag er vi oppe ved ham og om lørdagen er jeg også oppe ved ham. Søndagen er vi ikke sammen, så.. men, så kan I nok se, at man skal ordne det hele, men det gør jeg nu ikke. Jeg kan overhovedet ikke lave noget. Intet! I: Hvad mener du med det? At du ikke kan lave noget? C: Jeg kan ikke, altså jeg kan slet ikke, nu for eksempel i går, der tog jeg lige støvsugeren og ville tage lidt af det, der lå derude på gulvet. [54]

107 C: Men det skidt. Det kan jeg slet ikke. Jeg kan SLET ikke lave noget, så bliver jeg så træt, så træt, så træt. I: Okay, så det er på grund af træthed? C: Ja. I: Okay. C: Jeg kan ikke. I: Nej. C: Men så kan jeg sidde her og se lidt fjernsyn. I: Har du oplevet, at din svimmelhed, øhh har haft indflydelse på nogen af de her ting? C: Nej, det ved jeg ikke. I: Det kan du ikke sige? C: Nej. I: Okay. C: Det kan jeg faktisk ikke. I: Øhh,, men nu siger du, at du bruger meget tid sammen med ham din ven. C: Ja. I: Er det noget, der er vigtigt for dig? Er det noget du nyder at bruge tid på? C: Det er det jo. Det er det jo godt nok. Men øhh (tænkepause) så. Han er jo over 80, og jeg er 78, så vi er jo ikke sådan alt for (griner). Men vi sidder i hver sin stol og ser fjernsyn. I: Det er da også skønt. C: Og så spiller vi kort. C: Ja. Så det.. det er faktisk, hvad der foregår. I: Er der andre mennesker, som du bruger tid sammen med? C: Ork ja, ork, ork, ork, I: (Griner). C: Der var én her og spille kort i går. C: Og så har jeg været nede ved en anden én, og drikke kaffe her til morgen. Og det fast, de to. [55]

108 C: Og så øhhm.. så har jeg en tredje veninde, og hendes søn, ham har jeg lige snakket med, og hun får vist en dårlig besked. De mener hun har kræft i begge lunger. I: Nååh C: Så hende har jeg sådan.. jeg ringer til sønnen, når der er noget. C: Og øhhm, hvem har jeg så? Så har jeg en anden veninde. Øhhm, det er også sådan én, som jeg kommer lidt sammen med. Hvis jeg lige kører forbi, så kommer jeg efter, at jeg lige skal ind og se til hende. C: Og så har jeg en anden én også, og det er det samme. Så jeg har sådan set nok at gøre. I: Ja, du har mange mennesker i dit liv. C: Ja, og det er fordi, at jeg synes, at det er vigtigt at ha nogle venner. C: Det er meget værd. C: Det er det altså. Det er (tænkepause). Ja. I: Har du.. altså hvordan er det med familie? Ser du også det? Nu ser du jo så mange mennesker. C: Nej (trækker på det), familien er.. det er egentlig ikke fordi, ja. Hele familien er jo faktisk væk. I: Okay. C: De er døde. Men jeg har en datter, der arbejder i en bank, og så har jeg en søn, der er ejendomsmægler. Men ja (trækker på det) de har så travlt. De ringer en gang imellem, og så er de hjemme en 3-4 gange om året. Så det er altså, det er ikke sådan fordi I: Nej, men du har mange venner i hvert fald så. C: Det har jeg, og dem tror jeg nok, at jeg holder ved. I: Så igen i forbindelse med din svimmelhed, har du oplevet, at det på nogen måde har begrænset dig i forhold til at tage ud og besøge venner eller invitere folk herhjem? C: Nej. I: Det har ikke været noget problem? C: Nej, det synes jeg ikke. I: Okay. Hvad med i forbindelse med, nu nævnte du, at du støvsugende i går, og det blev du træt af. [56]

109 C: Ja det kan jeg altså ikke, og jeg får ondt over lænden. Jeg kan slet ikke. Bare det at komme ned og løfte den. I: Men hvilke opgaver har du herhjemme? Hvilke ting varetager du selv af sådan nogle pligter? C: Åh!! I: Madlavning for eksempel, står du selv for det? C: Ja, det gør jeg. I: Okay. C: Jeg laver mad, og jeg stopper i opvaskemaskinen og jeg tager ud af opvaskemaskinen, og vasker alt muligt. Hvad med badeværelset og selv at kunne bade og sådan? C: Det gør jeg også. Det kan jeg sagtens. I: Det kan du sagtens? C: Ja, det kan jeg. I: Det lyder dejligt. C: Ja. I: Men har du så, igen i forbindelse med din svimmelhed, oplevet, at noget af det her er blevet sværere eller, at der er sket nogle ændringer? C: Nej, det synes jeg egentlig ikke, at der er. I: Okay. Øhhm, hvilke tanker har du generelt omkring din svimmelhed i din hverdag? Du siger, at det optræder om morgenen og det er meget utrygheden for at falde, der fylder. C: Ja, det er faktisk det eneste, som jeg spekulerer på, og holde ved og tage fra (griner) ja. I: Ja, okay. Men hvis du så skal gøre dig tanker om, ja altså frygten for at falde kan jo være stor i sig selv, men har du ellers nogle tanker om, hvordan det, har ændret dit liv eller indvirket i dit liv? C: Nej. I: I forhold til før du blev svimmel? C: Jeg siger bare, nååh jamen, du er jo gammel tænker jeg. Det spekulerer jeg ærlig talt ikke på, og heller ikke død og alt så noget. Det spekulerer jeg ikke ret meget på. I: Nej, det skal man heller ikke. C: Nej. I: Så du har ikke oplevet nogle store forskelle i din hverdag, i forhold til før du fik din svimmelhed og så til nu? [57]

110 C: Nej, nej. Jeg har haft det i mange år. I: Okay, hvor lang tid har du haft de? C: Ork. Det kan jeg ikke huske, men jeg har i hvert fald haft det i (tænkepause) ja, i over 10 år. I: Kan du huske dengang du begyndte at få det, hvordan du oplevede det? Sådan de første gange du fik det, hvad dine tanker var omkring det? C: Jamen nej, for jeg tænker ikke ret meget over sådan noget. I: Nææh. C: Det gør jeg ikke. Jeg siger bare til mig selv, at så er det sådan det kan være. I: Det er nok også bare en sund tilgang til det. Men hvad så med i forhold til fremtiden? Har du nogle tanker i forhold til det der? C: Øhh (griner) Kun om jeg kan få pengene til at slå til (griner). Nå, jeg tror jeg vil have et par stykker af dem her (rækker ud efter chips på bordet). I: Det skal du have lov til. C: Men nej, det gør jeg mig faktisk ikke rigtig nogen tanker om. I: Nej. C: Fordi øhh (spiser chips), jo det gør jeg nok, men det er fordi min ven der.. I: Mmm. C: Han har en søn, som er hjerneskadet, og han ryger ud og ind af sygehuset. C: Men han vil ikke tage den medicin, de ordinerer ham. I: Nå. C: Nej, den vil han ikke tage, og hver gang de udskriver ham, så nægter han at tage det, og så kommer han jo derud igen. Det er klart. C: Så, altså, nu spekulerer jeg jo bare på, hvem af os tre, der går væk først. For hvis det bliver min ven, som jeg kommer sammen med, så bliver han fuldstændig tosset, for han har ikke andre end ham. I: Nej. C: Og så kan I nok se (tænkepause) det er de eneste tanker jeg har om det. Men jeg er ikke bange for at dø, nej. I: Det er en god tilgang at have til det, vil jeg mene. Det er jo ikke noget, man skal tænke så meget over. [58]

111 C: Nej, det er det ikke. Såå.. I: Men øhh,, det er jo også dejligt at høre, at svimmelheden, den ikke, at du ikke lader den fylde mere. C: Ja ja. I: Men har du alligevel nogle generelle tanker omkring, hvordan den har indvirket i dit liv. Det er selvfølgelig også noget andet, når man har haft det i, var det 10 år? C: Ja. I: Så er det jo efterhånden blevet en del af hverdagen. C: (Spiser chips) nej, det gør jeg mig ikke tanker om. Jeg har en rengøringshjælp, og hende har jeg hver 14. dag. C: Og så har jeg en havemand, og ham har jeg, når jeg ringer til ham. I: Okay, og det er jo også okay at be om hjælp. C: Jamen det.. I: Okay. C: Men det er der jo ikke noget at gøre ved. Det tror jeg ikke. Ja, det ved jeg ikke, jeg gør jo gymnastik og går. I: Ja, og det er jo i hvert fald sundt.. C: Ja. I: og holde ved lige. Øhhm, ved du om der er nogle opgaver eller ting du laver, der kan udløse svimmelheden? Er der nogle situationer, hvor det opstår oftere? C: Jeg ved det ikke. I: Nej. C: Det ved jeg faktisk ikke (tænkepause). I: Okay. C: Det er.. lige pludselig så kommer det, og så ja, så ligger jeg der. I: Hvad så med så noget som, øhh, ja nu siger du, at du nogen gange har gået helt ned til byen. C: Ja. I: Og du er jo lidt utryg for, hvis du kunne falde. C: Ja. I: Hvordan er det så at tage sådan en lang gåtur? Eller tage ud at handle ind? C: Jamen øhh, jamen hvis jeg skal have en rigtig meget handlet, så tager jeg bilen. [59]

112 C: Hvis jeg bare skal have en 2-3 ting, så har jeg en veninde, der bor lige nede ved kroen, og hende går jeg op til og får en kop kaffe. I: MmmmMmmm C: Og så er jeg frisk til at gå hjem igen. Jeg skal bare sidde et øjeblik. C: Så kan jeg vel nok gå hjem igen. I: Okay. C: Med min rollator. I: Så hvis du bliver svimmel, så er det meget godt lige at sidde ned? C: Nej, der er ikke fordi, det er ikke fordi jeg er svimmel. I: Nej. C: Men øhhm, men jeg ved ikke rigtig med den rollator, hvis ikke jeg havde den at gå med, så turde jeg ikke. I: Nej. C: Men så har jeg min mobiltelefon med. Det er også nogle gode tanker lige at ha. C: Ja, og det har jeg også hvis jeg går op omkring fyret. Jeg kan jo ikke blive ved med at regne med, at der er så mange mennesker der oppe omkring. I: Nej. Det lyder i hvert fald til, at du har en meget sund tilgang til det, synes jeg. C: Jamen øhh, det tror jeg også, at jeg har (griner). I: Øhhm, jeg tror umiddelbart, at det var de spørgsmål jeg havde. Tusind tak fordi du ville svare på dem. C: Jaaa (trækker på det). Det ville jeg nok, ja Interview med informant D: I: Jamen det handler jo, vi er jo ved at skrive dette her store projekt, fordi vi er færdiguddannede om 2 måneder, og det handler om mennesker, der oplever svimmelhed og hvilken betydning det kan have for dem. Så det første vi egentlig gerne vil forstå er din svimmelhed. Er det noget du stadigvæk døjer med? D: Altså igen. D: Jeg blev så frisk, så frisk. Kan I.. øh.. Er det godt nok, at jeg snakker vendelbomål? [60]

113 I: Ja vi skal nok prøve at følge med. D: Ja.. Jeg blev så frisk henover sommeren, og så fik jeg en nedtur her omkring d. 1 oktober, hvor jeg både kastede op og besvimede. Og så det ligesom morgensvimmelheden, der er jeg kommet lidt igen. I: Øhm. Det der opkast og så noget. Var det på grund af svimmelheden? D: Hvabehar? I: Var det på grund af svimmelheden, du fik det dårligt? D: Nej det kom som et lyn fra en klar himmel. I: Nå. D: Jeg kastede op og det var maven. Og det var maveonde, det ved jeg ikke. D: Jeg blev ved med at kaste op. D: Og så var der nogen fra plejen her at hjælpe mig op og i seng, og de ringede efter vagtlægen og så fik jeg en indsprøjtning. Og så var der sådan set ikke mere. I: Hmm. D: Men det var sådan set. Øhh.. Efter jeg holdt op oppe ved fysioterapeuten. D: Så det blev så fint efter jeg har været deroppe. I: Ja okay. Men øh. Så er det kommet tilbage nu? D: Ja. Men ikke så slemt. I: Nej. D: Men det er da lidt om morgenen stadigvæk. I: Okay. Øhm. Hvordan optræder det hos dig, når du bliver svimmel? D: (Pause) Jaa. (Pause) Det er bare sådan noget jeg mærker. Jeg synes, jeg er blevet god til og kontrollere og holde den ro, der skal til for inden det tager overhånd. D: Og så er det jo godt at komme lidt i gang hen af vejen. Ud. Også ud. D: Ud, det er så godt at komme ud. I: Okay. Øhm.. Er der nogle opgaver eller ting du laver, der fremkalder det. D: Nej. Altså når vi sover om natten. Så sover vi. Så begynder jeg at få ondt i.. i mine muskler. [61]

114 D: Både arme og ben. Især højre side tror jeg nok, det er og så.. Og så er det ligesom når jeg kommer op så skal jeg ligesom have det hele i gang. D: Også det med svimmelheden. D: Så nu er der. Nu er det væk. Jeg er i mit træningstøj. Fordi jeg trænede i formiddags. I: Det var friskt. D: Ja, to gange om ugen. D: I fitnesscenteret på plejehjemmet herude. D: Adgang for pensionister. I: Okay. Er det to gange ugen, du gør det? D: Ja. I: Det var da friskt, synes jeg. D: Sammen med min mand. D: Han har også været syg. Så.. I: Okay. Øhm. Nu siger du det går bedre med din svimmelhed. Før du sådan kom i gang hos fysioterapeuten, hvordan føltes det der? D: Altså før jeg begyndte hos fysioterapeuten? D: Der havde jeg det lidt dårligt. Jeg var igennem en lang undersøgelse på sygehuset. For der var jeg faldet om ude i.. i Super Brugsen. I: Fordi du var blevet svimmel? D: Det kom igen som et lyn fra en klar himmel. D: Og blev selvfølgelig kørt på sygehuset og var der i et døgn. Og. Og der fik jeg noget på, jeg lå med om natten, om hjertet. Om hjertet det gik. Men nu er jeg hjemme. Noget til at regulere hjertet. [62]

115 D: Og de fandt ikke ud af andet end, at jeg skulle trænes ved fysioterapeuten og det. Der var jeg altså noget med at gå og stå. Jeg kunne jo næsten ikke stå. I: Hmm. D: Altså ikke stå uden, uden at holde ved. D: Ja. Ja. I: Okay. D: Så begyndte vi jo. Så der endte vi med, at nåede vi dertil, at jeg begyndte at træne. Det. Til at begynde med synes jeg slet ikke, at det hjalp. Men. Men det hjalp. I: Det var godt. D: Vi dansede. D: Rundt og rundt. Og så siger fysioterapeuten til mig: Du klemmer mine fingre hun kunne nok mærke, når jeg begyndte at klemme fingre, og så var jeg jo ved at begynde at knibe heroppe (peger på hovedet). Så når du oplever din svimmelhed er det.. Er det noget oppe i hovedet som bliver rundtosset eller trykket eller? D: Ja det er sådan ligesom, at det er heroppe i hovedet. D: Det kan også godt være hvis.. Jeg kan godt se lidt fjernsyn. Det kan være en håndboldkamp og noget dans, hvis det sådan flimrer og kører rundt, så kan det også blive for meget. I: Okay. D: Ja. I: Så er det måske, er det dine øjne, der kan blive forstyrret eller? D: Ja. I: Okay. D: Det kan godt blive øjnene. D:Ja. I: Okay. Øhm. Jamen nu har vi lidt en forståelse af for svimmelheden. Øhm, Så vil vi egentlig også gerne høre, hvordan en typisk hverdag for dig ser ud. Er der nogen ting i en normal dag for dig, som du godt kan lide at bruge tid på? [63]

116 D: Ja. Altså jeg har jo været dårlig til at stå op og min mand har fået diabetes og andre skavanker, så vi får mad udefra. D: Så jeg laver ikke mad, for jeg har svært ved at stå ved komfuret ret længe af gangen. Det sker, når jeg har det bedst, kan jeg finde på at bage en kage stadigvæk. D: Men ellers så skal jeg jo prøve at holde mit hjem, og så er det haven og blomster. Det står øverst. D: Det er ikke fordi haven er så fin. Men jeg eksperimenterer med forskellige blomster og så videre. I: Så du nyder at bruge tid på din have og blomster og sådan noget? D: Ja. I: Okay. Nu siger du, at du ikke kan holde til at stå ved komfuret særlig lang tid ad gangen. Hvordan kan det være? Hvorfor er det, det bliver hårdt for dig? D: Jamen det er ligesom svimmelheden. Det.. Jeg bliver måske. Jeg har lavet mad hele mit liv, så meget jeg kunne. Men det er ikke så interessant, som det er at arbejde med blomster, synes jeg. Det kan nok hedde, at jeg ikke er engageret nok. D: Men øh. I: Men så er det også med at vælge ja at bruge kræfter på det, som man rigtig gerne vil kunne klare. D: Det er da ikke fordi vi sidder hjem hele tiden, men vi har nogen rimelige regelmæssige hverdage. I: Mmm. D: Med hvordan vi.. Vi står op om morgenen og gør os klar og får morgenkaffe. D: Og så prøver vi at komme i gang og får læst avisen, og så begynder jeg at gå rundt derude i udestuen og så ude at gå. D: At gå nogen ture. Min mand går nogen forfærdelige lange ture, men det har jo ikke noget med det her at gøre. Men øh så træner vi to gange om ugen, og så går vi lidt på besøg. [64]

117 D: Og vi er næsten hjemme hver aften, og så er der lidt med fjernsyn og lidt at læse. Jeg er ikke så god til at læse, som jeg var. I: Okay. D: Jeg har arbejdet på et bibliotek i 16 år. Der læste jeg meget og har gjort det før. Men det er ligesom. Det er nok øjnene igen. I: Ja okay. Er det.. ja er det. Der kan du godt igen få den der svimmelhed eller hvordan, hvis dine øjne de bliver forstyrret? D: Ja. I: Okay. Øhm. Ja for nu.. Nu har du allerede fortalt ja lidt, at mad er noget du ikke så godt kan lave mere. Er der andre opgaver, hvor du netop har oplevet, at svimmelheden har gjort det mere svært for dig at kunne klare? D: Jamen altså, hvis jeg nu går ud i haven og bukker ned og laver noget. Så kan det godt blive galt. Så er jeg nødt til holde op den næste halve time i stolen, når det er godt vejr. Det har været godt vejr hele sommeren og kan sidde i med mellemrum. Men Øh. Ja så. I: Så du.. Så du kan ikke så godt stå foroverbøjet? D: Nej det ikke sådan. I: Okay. D: Min mand havde. Nu kommer der rengøring her i morgen. De kommer hver tredje uge. D: Nu går jeg måske foran det I skal spørge om? I: Nej det er fint. Du skal bare fortælle. D: Men øh. Det er hver tredje uge. Så er der noget vi skal lave der imellem. Min mand han bruger støvsugeren. D: Så bruger jeg kluden og børsten, så godt jeg kan til badeværelset. D: Og sådan noget. I: Så øh. Sådan noget som rengøringen. Øh. Får.. får I hjælp til det på grund af svimmelheden eller er det bare generelt for at få lidt aflastning? D: Jamen det var jo sygdom, der spillede ind. Altså jeg blev jo indlagt med blodprop Det er 4 år siden. Jeg var kommet ind i oktober måned. D: Og det tog jo sin tid, og så blev jeg trænet op. [65]

118 I: Hmm. D: I sundhedscenteret. Og så gik jeg et stykke tid og så faldt jeg tilbage igen. I: Okay. D: Så. så fik min mand. Han blev alvorlig syg. Dels havde han diabetes. Men han havde også prostatakræft. I: Ja D: For de havde så travlt med, at han skulle klare rengøringen. Og han havde passet hans landbrug hele sit liv. Så han havde aldrig taget del i det huslige. I: Nej. D: Men så var der først en.. en ergoterapeut herude. D: Og hun afgjorde med det samme, at det var en fysioterapeut, der skulle se på ham. For det var bestemt, at jeg ikke kunne gøre rent. I: Nej. D: Så skulle han jo kunne. Men det blev også aflyst, at han kunne. Han havde også noget. Han gik til genoptræning oppe på sygehuset. D: På det lokale sygehus. I: Okay. Øhm. Nu er jeg så igen interesseret i.. nu fortalte du for eksempel med madlavning, at det ikke er noget du så godt kan klare mere. Er det noget som øh. Er det noget du savner at kunne klare? Er det noget du brugte meget tid på førhen. Hvordan har du med ikke at kunne klare det mere? D: Jeg har det fint med ikke at kunne klare det mere. Jeg tror slet ikke kræfterne kunne slå til. Jeg bliver jo også ældre. I: Ja selvfølgelig. D: Jeg runder noget om fjorten dage. I: Okay. Øhm. D: Om ti dage tror jeg det er. Øh er der ellers ting, hvor.. hvor svimmelheden den har haft sin indvirkning på din hverdag? Nogen ting du ikke længere kan klare. Noget som du måske oplever, er mere besværligt end det har været før på grund af svimmelheden? D: Jo det er jo lidt besværligt det hele. Men øh. Det var også en overgang med at blive vasket. I: Okay. [66]

119 D: Så har jeg hjælp til at blive vasket. D: Og det vil jeg ikke rigtigt have. Jeg vil jeg jo helst selv. D: Og så fik jeg nogen hjælpemidler og det har været fantastisk, så nu går det fint. I: Dejligt. Var det fordi, at du kunne opleve den svimmelhed ude i badet? D: Jeg var jo ude af stand til at stå. D: I brusekabinen. Og der i brusekabinen, vi har, er der sådan en kant ved den. D: Så jeg fik en badestol. Der kunne den ikke stå deri. D: Så nu har de sat sådan noget sæde op jeg kan sidde på. Det der med at stå op, det har altså været et problem. I: Okay. D: Og så skifter de også på sengene nu. D: Vasker. Jeg vasker. Jeg er god til at vaske. I: Af tøj og linned og sådan? D: Ja jeg vasker. D: Af sengelinned og sådan og ting og sager. I: Okay. Hvor lang tid er det du har haft din svimmelhed? Er det noget der går mange år tilbage eller? Kan du huske det? D: Altså det kom jo efter blodproppen. I: Okay og det var i 2010? D: Ja. Det var 2010 og jeg var ikke så svimmel lige til at begynde med synes jeg ikke. For jeg blev. Og de sagde at jeg slæbte på mit ene ben, men det gav jo ingen svimmelhed. Men det var ligesom det blev.. D: Værre. Så vidt jeg husker. I: Så kan du huske den øh.. Ja. Ja den omvæltning det så har været på.. på din dag?. D: Ja. Da jeg kom hjem fra sygehuset, der brugte jeg rollator herinde. [67]

120 D: Det er jeg da heldigvis holdt op med. I: Nå Det behøver du ikke mere? D: Nej slet ikke herinde. Den står ude i garagen. I: Mmm. D: Og hvis jeg går over og handler, så har jeg den med for at have varerne deri. Men i går der gik jeg en tur. D: Med en stok. I: Okay. D: Men herinde i huset der bruger jeg ikke. Ingenting.. I: Hvad med når du er ude at gå ture med din mand, har du stok med der? D: Ja. I: På nogen af jeres gåture. D: Vi følges aldrig ad. I: Nå okay (begge griner) Men der har du stokken med når du er ude at gå så? D: Ja når jeg går lidt længere. D: Men jeg kan nemt løbe en tur her. Altså her er haven, der går lidt. Jeg kan nemt gå lidt omkring. Rundt omkring stakittet og uden at have stokken med. I: Mmm. D: Men så er problemet jo, at jeg ikke kunne gå ordentligt. Jeg bøjede i knæene, når jeg gik og det skulle jeg jo træne og det blev fysioterapeuten jo ved med at træne mig med, at jeg skulle strække benene. D: Og det træner jeg også på løbebåndet og laver min træning rigtig. For det ser jo også dumt ud. For sommetider bliver det sådanne nogen bette kort trin. Nu har jeg gået med stokken som det var i går, så lige pludselig, så finder jeg ud af at gå med de her små trin, du kommer ingen vegne. Du skal tage nogen længere trin og så rette dig op. I: Mmm. Okay. D: Men det var lidt med at vænne mig til. Ja sådan er det jo tit. Øhm. Kan du huske om der er noget, du føler du direkte har måtte give afkald på.. På grund af svimmelheden. Noget som du simpelthen føler, der ikke [68]

121 er sikkert eller er for besværligt eller er for ubehageligt for dig fordi du har din svimmelhed? D: Altså. Da svimmelheden begyndte for nogen år siden? D: Der havde jeg betalt kontingent til vandaerobic. I: Okay. D: Ude i svømmehallen. Og så fik jeg den her nedtur og så ville jeg jo prøve. Men så turde jeg ikke gå ud i det vand der på grund af svimmelheden. I: Mmm. D: Og også gå. Der skal man jo bade og så gå på de her glatte gulv og i vandet. I: Mmm. D: Det opgav jeg. D: Det måtte jeg opgive. I: Okay. D: Det var jeg ellers glad ved, for så går alle skavankerne væk. I: Var det noget du havde gået til før også? D: Ja ja. I: Det var noget du.. D: Det var noget jeg var vant til. I: Okay. Hvor lang hvor ofte gik du til det? Var det flere gange om ugen eller en enkel gang om ugen? D: Det var én gang om ugen. Øhm. Nu fortæller du også at du også går i fitness og generelt rører dig. Er det noget der betyder meget for dig det der? D: Ja. I: At kunne være fysisk aktiv? D: Ja. For på et tidspunkt ude i fitnesscenteret, der var der et eller andet, jeg ved ikke rigtigt om, der tror jeg at jeg ikke rigtigt kunne finde ud af det, og så siger en ældre mand til mig: du begyndte for sent. I: Nå. D: Så siger jeg til ham, at jeg har gået til gymnastik siden jeg var seks år. I: Mmm. [69]

122 D: Og det er rigtig. Næsten hele mit liv. Gymnastik har betydet rigtigt meget. D: Og det tror jeg også gavner mig nu, fordi de der ting, som jeg altid har haft i kroppen. Dem har jeg jo glæde af nu. D: Når jeg ligesom har besvær med og. Ja med nogen ting Det er også. Jeg synes det er dejligt at høre, at du er så aktiv. Det er jo.. det er også rigtig dejligt at have i sin hverdag, at man kan bevæge sig lidt. D: For nu var jeg jo derude i dag og sagde en fysioterapeut i fitnesscenteret. Jeg fortalte at I skulle komme. Og det sagde hun, at hun synes var så godt, at der var nogen, der ville medvirke. D: Men hvad skulle hun ellers sige? (Begge griner) I: Jamen vi er rigtig glade for det. Det skal du virkelig vide. D: I skal til at til eksamen nu? I: Ja, vi er færdig om to måneder. Det her er vores sidste store opgave, som vi skal til eksamen i. D: Så må vi jo håbe, at I kan bruge noget. I: Det kan vi i hvert fald. Øhm. D: Nå de her er sådan nogen tunge tunge stole vi fik købt, da vi da vi flyttede herned. Vi har vi har haft landbrug. Det har været vores erhverv. D: Og vi har tre børn. Men øh.. Siden de blev store så blev.. så fik min mand noget regnskab i mange år, og jeg fik noget biblioteksarbejde så.. så sådan klarer vi vores tilværelse.. D: Her skal I se. Det er så træningsprogrammet jeg ved ikke.. Hvem.. Om det har noget interesse. Det er træningsprogram. I: Nej, du har nogen forskellige ting? D: Ja, jeg har trænet. I: Er det.. D: Jeg har. I: Er det noget mod svimmelhed her eller. Eller er det noget..? [70]

123 D: Nej det der.. det der.. det er det.. Hvad er det vi kalder det? Det er altså.. Jeg fik fjernet livmoderen og æggestokkene og æggelederen. D: Og så så ville lægen Og så blev jeg henvist til et andet sygehus. Det er altså det er derude fra. I: Okay. D: Det er noget jeg har hentet for nogen nakkeøvelser, det er længe siden. De her cykleøvelser. Det har du ikke noget problem med eller? D: Nej. I: Det kan du godt? D: Ja, jeg cykler da derude i fitnesscenteret. I: Okay. D: Jeg cykler til 10 altså. D: 10 minutter. D: Det fik jeg at vide deroppe i sundhedscenteret. I: Mmm. D: Da vi startede op der var, der skulle vi cykle 10 minutter. Jeg brokkede mig, så at jeg kunne ikke cykle 10 minutter.. Men jeg kan cykle lidt længere. D: Men så har vi én, vi træner sådan op og ned (gestikulerer med armene) og en frem og tilbage med fødderne, og så er der jo løbebåndet. Og så var der jo en stepmaskine. I: Mmm. D: Der.. der gik i stykker. I: Nå. D: Men så måtte vi jo gøre det selv. D: Op på skamlen og ned igen og sådan noget. I: Mmm. Du er en aktiv dame i hvert fald, det lyder det til. Øhm. Nu tænker jeg i forbindelse med, at du fortalte, at I nogen gange tager ud på besøg. Er det noget I ofte gør? generelt tager ud og besøger venner eller inviterer folk herhjem? D: Altså lige så snart vi kom herned? det er 11 år siden. [71]

124 D: Der blev min mand kasserer i pensionistforeningen, og der har vi jo været aktive. D: Og så var vi aktive i landbrug, seniorklub og tog med. Vi har set næsten hele Danmark. De små og store steder. D: Vi har også været lidt i udlandet men.. Men øh.. Landbrug foreningen, det har vi droppet igen fordi de begyndte at tage til Kina og til USA, og det, det har vi ikke rigtigt hverken råd til eller. I: Nej, det er jo rigtigt. D: Der havde vi jo banken, der tog nogen af vores penge det var også træls. D: Men det er ikke det, I kommer for.. for at vide. I: Men altså ja så generelt øh.. Så er I meget sammen med mennesker? D: Så.. Så har jeg jo en del damer. Der er mange enlige damer hernede.. D: Og dem vil jeg jo gerne se til. Men det kniber med at holde det kørekort gangbart. I: Nå. D: For de ser jo, at.. at jeg kan ikke her.. Nå, det kan også nok være rigtigt nok. Men øh.. Jeg kan ikke gå helt hen. Så skal min mand køre. Og han skal nemt nok køre, men ikke på alle de damebesøg. Men så så har vi jo børnene. D: Jeg har en søn hernede. Han bor alene. Han er flittig til at stikke ind og hjælpe med at slå græs. D: Og den slags ting. I: Det var godt. D: Og så vi en søn i vores tidligere hjem og så har vi en datter i en anden by og barnebarn. De små drenge der (peger på billeder bag hende). I: Hmm. D: Dem er vi alle forældre til. I: Ja, hold da op. D: Nu skal de jo komme til min 80 års fødselsdag. [72]

125 I: Hmm.. D: De er de nærmeste og så har min mand en søster. Hun har ingen familie, så hun kommer tit, og hende besøger vi også tit. I: Hmm. D: Hvis vi er tilpas til det. I: Okay. D: Men øh I: Men er det rigtigt nok forstået.. (bliver afbrudt af D) D: Jeg har I: Hvad siger du? D: Otte søskende. I: Hold da op. Nå. D: Og nu er kun de tre tilbage, og de to er rigtigt hårdt ramt af Parkinson. D: Den ene bor i Vestjylland og den anden på Fyn. Og så ham, der er ældst han bor i Midtjylland. Og han har været lærer derude. Og han kommer forhåbentlig sammen med sin datter når. Det ville da være rart nok, når jeg skal holde lidt fødselsdag, så der var lidt nu når vi har været så mange.. Ja. Det er altså noget af en rund fødselsdag D: Ja. I: Øhm.. D: Men det er ikke noget I kan bruge? I: Øhm hvor tit ser du sådan familie. Er I.. Er I.. Besøger du tit dem eller kommer de til jer? D: Ja det er nok en gang om ugen. I: Årh det var alligevel også meget. D: Drengene én gang. Altså sønnerne engang om ugen. D: Det kan godt være min datter med de tre børn. Hun har.. Hun har en søn i København også, det er knap så tit. Hun har nok. De har jo hver deres arbejde. Sådan er det. I: Hmm. Ja.. Ja. D: Men hun har også lidt flittig til at komme. Hun er flink til at komme med lidt bagværk også fordi min mand er diabetiker, men vi kan da sagtens skaffe en bolle det er da ikke det. [73]

126 Øhm nu fortalte du ja at.. At.. Er det rigtigt forstået du er utryg ved at køre bil eller er det svært at få fornyet kørekortet på grund af svimmelheden? D: Ja det er det sidste. D: Da jeg fik turen i Der blev det sagt, at jeg ikke måtte køre bil i så og så lang tid. D: Og så udløb. Når man er over 70 så udløber det jo hver andet år. D: Så bliver det jo for gammelt. D: Så.. så prøver jeg. Jeg har svært ved at få det. Så fik jeg igen. D: Men så gentager det sig nu. Og det betyder så, at det kan være sværere at komme rundt? D: Ja så.. så var lægen jo ikke på, at det dur, hvis jeg ikke kan flytte fødderne, og hvis jeg ikke kunne huske noget. Men jeg kunne afprøve det, og det har vi jo så og nu har jeg faktisk fået kørekortet. I: Mmm. D: I 2 år fordi jeg ikke er 80. D: For når man er 80, så skal man have det hvert år og det jo også dyrt. D: Så vi behøver ikke at blive ved med at have kørekort begge to. Men så er det hvem af os det.. D: Det er sommetider konen, der har ladt det gå og så bliver hun hjemme og så er hun ærlig. Men jeg skal jo ikke køre, hvis jeg har noget svimmelhed. I: Nej. D: Det skal jeg i hvert fald ikke. I: Nej det er i hvert fald til at forstå. Øhm men i forbindelse. Ja så det med at komme ud at besøge og sådan noget der, der har svimmelheden en lille smule påvirket dig med i at komme rundt, hvis det betyder bilen. Har det ellers haft betydning for ja, at det at komme ud og [74]

127 besøge nogen. Har du oplevet, at din svimmelhed har, ja gjort det mere begrænset i at komme ud at besøge venner eller invitere folk herhjem? D: Ja, det er jo mere begrænset og så alt den stund, at min mand var i menighedsrådet og vi gik i kirke, men det her, hvor der er mange mennesker samlet og der skal snakkes med mange. D: Så påvirker svimmelheden. I: Okay. D: Det der med at snakke med mange for hvis vi ser en hel mundfuld her. D: Det er nok hørelsen D: Så kan jeg ingenting høre. I: Okay. Ja sådan nogen store forsamlinger det kan godt være lidt voldsomt i hensyn til svimmelheden? D: Ja det er voldsomt. I: Okay. Så tænker jeg i forbindelse med sådan.. Nu siger du det, at det vender en lille smule tilbage svimmelheden i forhold til der fysioterapeuten fik faktisk gjort det bedre.. D: Ja. I: Sammen med dig. Og nu er det kommet lidt tilbage? D: Ja lidt, men det er ikke så slemt. I: Nej det er godt. Men har du nogen tanker omkring fremtiden og den her svimmelhed og hvordan det kan påvirke dig. Har du tænkt over det? D. Ja jeg tænker da nok over det. Men jeg synes sådan set ikke det.. Øh(pause) Ja hvad skal man sige.. Man kan nok spekulere om.. Om man lige pludselig er væk. D: Det kan man da godt, hvis det er noget oppe i hjernen. Men de har jo ikke undersøgt hjernen. For jeg jo så gennemundersøgt for det ville jo ikke hjælpe noget, jeg har også været udsat for at komme på sygehuset og blevet sendt hjem igen med det samme. De fandt et par lange herre underbukser, de ville have mig i hjem. For jeg var faldet om på toilettet og var ikke rigtigt i tøjet og blev kørt derop men øh.. I: Okay. D: Men jeg er altså undersøgt. I: Ja det lyder det til. [75]

128 D: Jeg skal over og have tjekket. De skal tage nogen blodprøver og det er nok. Jeg har fået så meget blod som med medicin og blodfortyndende og nogen hjerterytmer og så videre, og jeg skal have tjekket, og så skal der lige snakket med lægen om det. I: Okay Ja. Øhm vi er faktisk ved at være igennem mine spørgsmål nu. Øhm noget sidste det kunne være om der generelt er noget du øh.. Ja tænker i forbindelse med din svimmelhed eller nogen opgaver og ting her i din hverdag som du ville ønske ikke blev påvirket af svimmelheden. Har du nogen sidste ord? D: Ja jeg ville da godt være lidt bedre til at pudse vinduer. Min datter kommer og hjælper mig i gang, men det er da ikke så tit, hun har rigelig at se til. Men øh de er flinke. I: Mmm. Det er godt at have nogen.. D: Ja. I: Nogen søde mennesker til at hjælpe sig. D: Og så er det jo galt (bevæger fingrene). I: Ja med fingrene. D: Jeg kan ikke sy. I: Nej. D: Jeg kan ikke engang sy en knap i, og jeg kan næsten heller ikke skrive. I: Nej D: Og det ved ikke om det er svimmelheden, eller hvad det er. I: Nej. Det er i hvert fald klart, at det kan være irriterende D: Så tænker jeg på. Men det kommer ikke det her ved. For to af mine søskende er rigtigt hårdt medtaget af Parkinson og så tænker jeg godt nok, er det en familie svaghed? Jeg har både fætre og kusiner, der også er ramt. Er det det der ved at begynde? Det ved jeg nok ikke. D: Nej det kan I jo ikke vide. I: Men det er da ja det er da lidt pudsigt at have så mange omkring sig der har det men.. D: Nej. I: Men nej det ved jeg ikke. D: Men det vi kan tænke på, det er om vi kan blive her. Det er jo et stort hus vi har fået. D: Det går da rigtigt godt og min mand er også blevet meget flink og meget bedre end han har været men.. Men han er jo midt i firserne, så ham kan vi ikke regne med, at han kan klare det hele. [76]

129 I: Nej det kan også være, at man bare skal tænke på, at jo længere det jo går godt, så er det jo bare super dejligt, at I kan I kan være her. I har i hvert fald et rigtigt hyggeligt hjem synes jeg. D. Ja men det vil vi også. Det er også en stor frihed i at være selv. Helt sikkert. D: Ja. Det var ikke så lang tid siden der holdt jeg helt op med at cykle. Men det er da heller ikke en grund til at cykle rundt. I: Nej. Okay. D: Jeg skal træne i at gå. Jeg har også været gående til Vesterhavet. D: Dengang jeg havde det bedst der i sommers. Skulle lige ned og se Vesterhavet og kunne gå her bagom og komme hen og se havet. I: Indvirker svimmelheden, når du går? Er det noget der kan optræde sammen? At du bliver svimmel imens du går? D: Jamen så meget har jeg.. Nu jeg har haft det så meget så har jeg ligesom en fornemmelse og det er ikke lige sådan, at jeg er ved at falde væk, det er bare sådan det er. D: Hvis jeg har rollatoren med, så kan jeg sætte mig lidt på den. I: Ja det er rigtigt D: Og så jeg skal gerne have det sådan, at jeg kan gå hjem igen. D: Hvis jeg er gået ud. Min mand kunne sagtens følges med mig, men han går så hurtigt! I: Okay. Øhm jeg er faktisk kommet omkring spørgsmålene. Du har i hvert fald været meget behjælpelig, det kan vi i hvert fald fortælle dig. Tusind tak! [77]

130 Bilag 7 - Dekontekstualisering Nedenstående skema indeholder citater fra de fire transskriptioner af interviewene. I dekontekstualiseringen er citater ofte koblet sammen de steder, hvor den samme udtalelse bliver uddybet. Dette markeres: ( ). Denne markering henviser til, at der indgår uddybende spørgsmål og verbal aktiv lytning i samtalen mellem interviewer og informant. Informanter A DOING Det eneste sted jeg kommer. Jeg går over og handler lidt (Bilag 6, linje 31). Så sidder jeg og gætter lidt kryds og tværs, og så ligger jeg inde i min seng og ser fjernsyn ( ) Og så, altså, så holder jeg sådan nogenlunde pænt og rent her (Bilag 6, linje 52-54). Altså der er nogle der kommer og ordner gulvene, men ellers så ordner jeg det selv. Ikke vinduer og sådan noget, det får jeg også én til (Bilag 6, linje 58-59). Det gør jeg også selv. Men jeg laver ikke varmt mad hverdag ( ) Altså jeg gør det et par gange om ugen, og så laver jeg til to dage (Bilag 6, linje 65-67). Jamen det gør jeg. Der kommer ikke nogen og laver det for mig. Det gør jeg selv (Bilag 6, linje 83). Jeg må tage lidt af gangen. Altså så tager jeg måske en halv time en dag, ik (Bilag 6, linje 86). Sidder og gætter lidt kryds og tværs og ordner verdenssituationen og sådan noget, ik (Bilag 6, linje 164). Jeg sidder ikke og skrubkeder mig, det gør jeg ikke, for jeg har et fjernsyn ik. Både her og inde i soveværelset. Så jeg ligger kabaler og gætter kryds og tværs. Og jeg kan også læse lidt, og sådan (Bilag 6, linje ). B Jeg nyder det ikke.. Jeg gør det fordi jeg syntes, at ind imellem skal man jo have noget mad, ik. Noget varmt mad, ik.. Nej, det er ikke noget, der interesserer mig! (Bilag 6, linje ). Ja øøh det har jeg jo altså fordi øøh øøh jeg står op og går i bad og spiser morgenmad og det er jeg så.. det er jeg så færdig med lidt over 7 ( ) og så har jeg et udmærket motionscenter og de åbner halv 8, så der går jeg også (Bilag 6, linje ). Øøh, ja. Jeg har jo også min bil, så hvis jeg skal på storkøb eller et eller [78]

131 andet, for eksempel hvis jeg skal på biblioteket, så tager jeg bilen (Bilag 6, linje ). C Øøh hvis jeg skal ud i naturen. Så vil det altid være sammen med andre fordi jeg ikke kan være sikker på, at jeg kan komme op igen, hvis jeg vælter (Bilag 6, linje ). I går, der havde jeg en veninde heroppe sammen med min ven, og vi sad og spillede kort (Bilag 6, linje ). Ja.. ja nu for eksempel kl. otte, så kommer det her gymnastik, og har jeg lyst til at gøre det, så går jeg ind og gør det, ellers venter jeg til kl. 10. Så går jeg ud og spiser min morgenmad, læser min avis og så går jeg måske op en tur omkring fyret ( ) Og så øhhm, nogen gange tager jeg bilen ned, det sker også at jeg går helt ned til byen (Bilag 6, linje ). Men vi sidder i hver sin stol og ser fjernsyn ( ) Og så spiller vi kort (Bilag 6, linje ). Ja, det gør jeg ( ) Jeg laver mad, og jeg stopper i opvaskemaskinen og jeg tager ud af opvaskemaskinen, og vasker alt muligt (Bilag 6, linje ). Det gør jeg også. Det kan jeg sagtens ( ) Ja, det kan jeg (I forbindelse med personlig hygiejne) (Bilag 6, linje ). D Jeg gør jo gymnastik og går (Bilag 6, linje ). Jeg er i mit træningstøj. Fordi jeg trænede i formiddags (Bilag 6, linje 1043). Det kan også godt være hvis.. Jeg kan godt se lidt fjernsyn. Det kan være en håndboldkamp og noget dans, hvis det sådan flimrer og kører rundt, så kan det også blive for meget (Bilag 6, linje ). Det sker, når jeg har det bedst, kan jeg finde på at bage en kage stadigvæk (Bilag 6, linje ). Men ellers så skal jeg jo prøve at holde mit hjem (Bilag 6, linje 1107). Jeg har lavet mad hele mit liv så meget jeg kunne. Men det er ikke så interessant som det er at arbejde med blomster, synes jeg. Det kan nok hedde, at jeg ikke er engageret nok (Bilag 6, linje ). Det er da ikke fordi vi sidder hjem hele tiden, men vi har nogen rimelige regelmæssige hverdage ( ) Med hvordan vi.. Vi står op om morgenen og gør os klar og får morgenkaffe ( ) Og så prøver vi at komme i gang og får læst avisen, og så begynder jeg at gå rundt derude i udestuen og så ude at gå (Bilag 6, linje ). ( ) og så går vi lidt på besøg ( ) Og vi er næsten hjemme hver aften, [79]

132 og så er der lidt med fjernsyn og lidt at læse (Bilag 6, linje 1134). Så bruger jeg kluden og børsten, så godt jeg kan til badeværelset (Bilag 6, linje 1158). Vasker. Jeg vasker. Jeg er god til at vaske ( ) Ja jeg vasker ( ) Af sengelinned og sådan og ting og sager (Bilag 6, linje ). Og hvis jeg går over og handler, så har jeg den med for at have varerne deri. Men i går der gik jeg en tur (Bilag 6, linje ). Og det træner jeg også på løbebåndet og laver min træning rigtig (Bilag 6, linje 1258). Da vi startede op der var, der skulle vi cykle 10 minutter. Jeg brokkede mig, så at jeg kunne, ikke cykle 10 minutter.. Men jeg kan cykle lidt længere (Bilag 6, linje ). Informanter A BEING Ja. Altså jeg har været meget aktiv. Altså med.. Altså jeg har gået til gymnastik, og jeg har gået til svømning, og jeg har gået.. været oppe i kirkens korshær og.. og ekspedere og sådan noget, ik (Bilag 6, linje 95-97). Det er sgu da ikke sjovt, altså at nogen skal gøre noget for en, vel (Bilag 6, linje 117). Ja, man bliver sat lidt ud af spillet, ik ( ) Det er kedeligt! Og man bliver ensom ( ) Meget ensom. Det bliver man jo. Jeg kommer ingen steder, og der kommer ingen her (Bilag 6, linje ). Det er jo snart mange år siden, at man havde noget selskab. Dengang var jeg jo også gift, nu er jeg skilt (Bilag 6, linje ). Ja.. Altså i og med, at man er blevet så ensom og ikke kan noget som helst. Så.. Så gider jeg næsten ikke at leve mere (Bilag 6, linje ). Fordi jeg ikke kan komme ud.. Ikke orker at komme nogle steder (Bilag 6, linje 247). Det gør det ikke bedre! Men jeg kan ikke helt lade være, for det er også sådan en form for kedsomhed og rastløshed, ik (Bilag 6, linje ). B Ja, ja. Altså det er ikke sådan, at jeg tænker, neeej bare den dag snart var gået. Sådan er det ikke. Sådan keder jeg mig ikke, vel (Bilag 6, linje ). Og så tænkte jeg, når der nu ligger sådan et (Motionscenter) lige [80]

133 ved, og øøh det koster 700 kr for et halvt år, øøh så var det ikke så meget, at det kunne vælte budgettet (Bilag 6, linje ). Det er en af de luksusting jeg betaler mig fra. Der kommer en dame hvert 14. dag øøh et par timer og tager køkken og bad, hver gang grundigt, fordi det er det, der bliver beskidt rent ud sagt.. øøh og så træder hun ellers til der, hvor der er brug for at blive gjort rent.. (Bilag 6, linje ). Altså rengøringshjælpen er jo et spørgsmål om dovenskab. Øøh øøh ej ved du hvad? Jeg vil hellere vaske op i tre timer end at gøre rent i én time (Bilag 6, linje ). Øøh jeg slår mig aldrig. Øøh øøh der er ikke så langt at falde (Bilag 6, linje 502). Det tror jeg egentligt ikke.. Øøh det er ikke sådan, at jeg går og er nervøs for om jeg nu også kan holde balancen (Bilag 6, linje ). For øøh det er en af de fordele, der følger med at være gammel øøhm eller oppe i årene. Der er enormt mange mennesker, der er overbærende over for en ( ) Og og øøøhm når jeg for eksempel har været ude og rejse, øøhm jamen så spørger jeg bare en, om jeg må bruge ham som gelænder, og så er der ingen ko på isen. Hvis jeg lige har brug for støtte til noget ganske kortvarigt jamen altså (Bilag 6, linje ). Og øøh, det har efterhånden også stået på så længe, at jeg ikke undrer mig over det eller ærgrer mig over det (Bilag 6, linje ). C Men jeg keder mig aldrig (Bilag 6, linje 783). Ja, og det er fordi, at jeg synes, at det er vigtigt at ha nogle venner ( ) Det er meget værd (Bilag 6, linje ). Jeg siger bare, nååh jamen, du er jo gammel tænker jeg. Det spekulerer jeg ærlig talt ikke på, og heller ikke død og alt så noget. Det spekulerer jeg ikke ret meget på (Bilag 6, linje ). D Jamen nej, for jeg tænker ikke ret meget over sådan noget ( ) Det gør jeg ikke. Jeg siger bare til mig selv, at så er det sådan det kan være (Bilag 6, linje ). Og det tror jeg også gavner mig nu, fordi de der ting, som jeg altid har haft i kroppen. Dem har jeg jo glæde af nu (Bilag 6, linje ). Ja men det vil vi også. Det er også en stor frihed i at være selv (Bilag 6, linje 1531). Jeg har lavet mad hele mit liv, så meget jeg kunne. Men det er ikke så interessant, som det er at arbejde med blomster, synes jeg. Det kan nok hedde, at jeg ikke er engageret nok (Bilag 6, linje ). [81]

134 Informanter A BECOMING Jeg tror ikke på, at det går væk! Altså jeg har været sendt til så mange ting, ik. De kan åbenbart ikke finde ud af det (Bilag 6, linje ). Jeg gider næsten ikke leve mere.. ( )Det gør jeg ikke. Der er ikke noget ved noget. Der er fandeme ikke noget ved at sidde her og glo ud altid (Bilag 6, linje ). Altså for det første så ville jeg tage over til København, til min familie, ik. ( ) Ja.. Og så ville jeg også rejse lidt (Bilag 6, linje ). B C D Jeg vil gerne være lidt mere aktiv, se nogle mennesker, og.. snakke med nogle mennesker (Bilag 6, linje 348). Det tror jeg egentligt ikke.. Øøh det er ikke sådan at jeg går og er nervøs for om jeg nu også kan holde balancen (i forbindelse med tanker omkring fald) (Bilag 6, linje ). Men nej, det gør jeg mig faktisk ikke rigtig nogen tanker om (I forbindelse med tanker om fremtiden) (Bilag 6, linje 919). Jeg tror slet ikke kræfterne kunne slå til. Jeg bliver jo også ældre (Bilag 6, linje ). Ja jeg tænker da nok over det. Men jeg synes sådan set ikke det.. Øh (pause) Ja hvad skal man sige.. Man kan nok spekulere om.. Om man lige pludselig er væk (Bilag 6, linje ). Ja jeg ville da godt være lidt bedre til at pudse vinduer. Min datter kommer og hjælper mig i gang, men det er da ikke så tit, hun har rigelig at se til (Bilag 6, linje ). Jeg skal træne i at gå (Bilag 6, linje 1536). Informanter A OCCUPATIONAL IMBALANCE For jeg er jo begrænset fuldstændig. Jeg kan ikke komme nogen steder (Bilag 6, linje 29). Jeg kan ikke gå nogen steder fordi, at jeg er så svimmel (Bilag 6, linje 35). Jeg har ingen aktiviteter jo! Det er helt slut for jeg kan ikke gå nogle steder. Jeg kan ikke engang tage til København og besøge mine børn (Bilag 6, linje 72-73). Jeg kan ingenting mere (Bilag 6, linje 99). Nej jeg har ikke bil. For mit kørekort lod jeg gå fordi, at jeg har fået for meget medicin, ik (Bilag 6, linje ). Det kan jeg jo ikke, når jeg ikke kan tage derover. Og de gider ikke [82]

135 komme herop (Bilag 6, linje 150). B Jeg gik jo til så mange ting. ( ) Ja og jeg kom ovre i skoven, der var noget, der stadigvæk hedder fredagsbaren. ( ) Med kvinder. Altså hvor man mødtes fredag eftermiddag og sidder bare og har det skæg og drikker et glas vin eller en kop kaffe eller sådan noget, ik (Bilag 6, linje ). Og at gå op og ned af trapper uden gelænder, det er jeg ikke så glad ved (Bilag 6, linje 412). Den daglige cykeltur til skolen, den manglede jeg. Rent ud sagt på grund af min form (Bilag 6, linje ). Jo en ting jeg ikke kan mere er at cykle. For det var jo mit transportmiddel. Men det kan jeg ikke mere og det var ellers noget, som var en fast del af min dag (Bilag 6, linje ). C Jeg er glad for vægge og mure, og øøh hvis der ikke er noget der øøh hvis jeg skal ud i naturen. Så vil det altid være sammen med andre fordi jeg ikke kan være sikker på, at jeg kan komme op igen, hvis jeg vælter (Bilag 6, linje ). Jeg har.. altså jeg skal passe på, når jeg går herinde (Bilag 6, linje 619). Jamen øhhh, jeg vil egentlig ikke sige, at det er meget ubehag, men det er mere det her, at jeg er bange for at brække noget (Bilag 6, linje ). Ja, det er faktisk det eneste, som jeg spekulerer på, og holde ved og tage fra (griner) ja (Bilag 6, linje 893). Jeg har en rengøringshjælp, og hende har jeg hver 14. Dag ( ) Og så har jeg en havemand, og ham har jeg, når jeg ringer til ham (Bilag 6, linje ). D Men øhhm, men jeg ved ikke rigtig med den rollator, hvis ikke jeg havde den at gå med, så turde jeg ikke (Bilag 6, linje ). Så jeg laver ikke mad, for jeg har svært ved at stå ved komfuret ret længe af gangen (Bilag 6, linje 1104). Jeg er ikke så god til at læse, som jeg var (Bilag 6, linje ). Så er jeg nødt til holde op den næste halve time i stolen, når det er godt vejr (I forbindelse med havearbejde) (Bilag 6, linje 1146). Jo det er jo lidt besværligt det hele. Men øh. Det var også en overgang med at blive vasket ( ) Så har jeg hjælp til at blive vasket ( ) Og det vil jeg ikke rigtigt have. Jeg vil jeg jo helst selv (Bilag 6, linje ). [83]

136 Det der med at stå op, det har altså været et problem (Bilag 6, linje ). Der havde jeg betalt kontingent til vandaerobic ( ) Ude i svømmehallen. Og så fik jeg den her nedtur og så ville jeg jo prøve. Men så turde jeg ikke gå ud i det vand der på grund af svimmelheden ( ) Det opgav jeg ( ) Det måtte jeg opgive (Bilag 6, linje ). Jeg kan ikke engang sy en knap i, og jeg kan næsten heller ikke skrive (Bilag 6, linje 1511). Informanter A B VILJE Det er nok at se fjernsyn (I forbindelse med hvad informant A nyder at bruge tid på) (Bilag 6, linje 273). Altså dengang var jeg jo også gift, og vi kunne godt lide at tage ud og spise ( ) Ja.. Så tog vi og kørte til forskellige byer og spiste (Bilag 6, linje ). Og øøh og så begyndte jeg til det.. og så har jeg fået et træningsprogram af en fysioterapeut med hvilke maskiner jeg skal bruge, og hvor meget jeg skal tage ved dem.. så øøh det bruger jeg noget tid på (Bilag 6, linje ). Jeg læser meget. Hvis ikke jeg kan få læst bøger og aviser en dag, så er det helt forkert (Bilag 6, linje 462). Det laver jeg selv ( ) Præcis. Og plads til eksperimenter ( ) Man behøver ikke at spørge nogen om lov (I forbindelse med madlavning) (Bilag 6, linje ). C D Også at gå til koncerter og i biografen og øøhm det er nok meget underligt fordi der kan gå 2 måneder hvor jeg ikke er i biografen og så lige pludselig kan der komme sådan en klump af film, altså for voksne mennesker og ikke bare for teenagere. Altså bare her inden for de sidste 14 dage der har jeg været i biografen 4 gange, tror jeg (Bilag 6, linje ). Det er det jo. Det er det jo godt nok. Men øhh (tænkepause) så. Han er jo over 80, og jeg er 78, så vi er jo ikke sådan alt for (griner). Men vi sidder i hver sin stol og ser fjernsyn ( ) Og så spiller vi kort (Bilag 6, linje ). Ja, og det er fordi, at jeg synes, at det er vigtigt at ha nogle venner (Bilag 6, linje 850). Og så er det haven og blomster. Det står øverst ( ) Det er ikke fordi haven er så fin. Men jeg eksperimenterer med forskellige blomster og så videre (Bilag 6, linje ). Jeg har lavet mad hele mit liv, så meget jeg kunne. Men det er ikke så [84]

137 interessant, som det er at arbejde med blomster, synes jeg (Bilag 6, linje ). Jamen altså, hvis jeg nu går ud i haven og bukker ned og laver noget. Så kan det godt blive galt. Så er jeg nødt til holde op den næste halve time i stolen, når det er godt vejr (Bilag 6, linje ). Gymnastik har betydet rigtigt meget (Bilag 6, linje 1299). Så.. Så har jeg jo en del damer ( ) Og dem vil jeg jo gerne se til (Bilag 6, linje 1378). Informanter A VANE Jeg går over og handler lidt. ( ) Et par gange om ugen, ik. Med min rollator (Bilag 6, linje 31-33). Så har jeg en sød dame, der bor skråt overfor, ik. Vi ser hinanden et par gange om ugen (Bilag 6, linje 162). Men jeg gør det da et par gange om ugen (i forbindelse med madlavning) (Bilag 6, linje 298). Jeg finder altid et eller andet som jeg lige kan sætte fingerspidserne på, ik. Så jeg holder balancen. Så jeg ikke svimler alt for meget, ik (Bilag 6, linje ). B Så ligger jeg mig (I forbindelse med hvordan hun takler sin svimmelhed) (Bilag 6, linje 201). Balance er jeg ikke særlig god til. Jeg er blevet så glad for gelændere (Bilag 6, linje ). Jeg står op og går i bad og spiser morgenmad og det er jeg så.. det er jeg så færdig med lidt over 7 (Bilag 6, linje ). Og så har jeg et udmærket motionscenter og de åbner halv 8, så der går jeg også (Bilag 6, linje 430). Den daglige cykeltur til skolen, den manglede jeg. Rent ud sagt på grund af min form (Bilag 6, linje ). En lille time. ( ) Fra halv 8 til halv 9 (i forbindelse med den daglige træning) (Bilag 6, linje ). Altså, jeg skal jo gerne have noget at støtte mig til som noget gelænder eller sådan noget (Bilag 6, linje ). Måske hvis øøh (lang tænkepause).. hvis jeg skal nogle steder hen, hvor øøh hvor der ikke er støttemuligheder. Som jeg sagde før så er jeg glad for gelændere ( ) Jeg er glad for vægge og mure (Bilag 6, [85]

138 C D linje ). Og øhhm, jamen så har jeg jo den her ven, og ham får jeg jo besøg af hver mandag og hver onsdag.. og (trækker på det) ja, hver mandag og onsdag ( ) Men så (tænkepause) hver torsdag er vi oppe ved ham og om lørdagen er jeg også oppe ved ham (Bilag 6, linje ). Der var én her og spille kort i går ( ) Og så har jeg været nede ved en anden én, og drikke kaffe her til morgen. Og det fast, de to (Bilag 6, linje ). Jeg er i mit træningstøj. Fordi jeg trænede i formiddags ( ) Ja, to gange om ugen (Bilag 6, linje ). Med hvordan vi.. Vi står op om morgenen og gør os klar og får morgenkaffe ( ) Og så prøver vi at komme i gang og får læst avisen, og så begynder jeg at gå rundt derude i udestuen og så ude at gå ( ) At gå nogen ture. Min mand går nogen forfærdelige lange ture, men det har jo ikke noget med det her at gøre. Men øh så træner vi to gange om ugen, og så går vi lidt på besøg (Bilag 6, linje ). Ja det er nok en gang om ugen ( ) Drengene én gang. Altså sønnerne engang om ugen (I forbindelse med, hvor ofte hun ser sin familie) (Bilag 6, linje ). Informanter UDØVELSESKAPACITET A Jeg døjer med det altid. Undtagen når jeg sover (Bilag 6, linje 8). Jeg kan ikke gå nogen steder fordi, at jeg er så svimmel (Bilag 6, linje 35). Det har stået på i flere år. ( ) Og det bliver værre. Værre og værre! ( ) Jeg troede ikke at det kunne bliver værre, men det kunne det altså. Det er virkelig slemt! (Bilag 6, linje 14-18). Jaaa, ligesom at jeg er lidt beruset. ( ) altid.. Og så slinger jeg jo når jeg går (i forbindelse med hvordan svimmelheden opleves) (Bilag 6, linje 39-41). Og så er jeg træt, jeg er dødtræt (Bilag 6, linje 79). Ja.. Ej, jeg kan også godt få noget kvalme af det ( ) Næsten dagligt.. Jo, jeg tror det er dagligt (Bilag 6, linje ). Jeg er svimmel lige fra jeg står ud af min seng (Bilag 6, linje 70). Det er sgu da ikke sjovt, altså at nogen skal gøre noget for en, vel.. ( ) Ja, man bliver sat lidt ud af spillet, ik (i forbindelse med at man er nødt til at få hjælp i hverdagen) (Bilag 6, linje ). Så ligger jeg mig (i forbindelse til hvad hun gør når hun oplever [86]

139 svimmelhed) (Bilag 6, linje 201). Det er kommet så gradvist, ik (i forbindelse til hvordan svimmelheden opstod) (Bilag 6, linje 232). Ja.. Jeg er da også svimmel når jeg går i bad, det er da klart. Men så må jeg jo bare klamre mig til blandingsbatteriet, eller sådan noget, ik.. ( ) Det gør det ikke værre at gå i bad. Nej, nej (Bilag 6, linje ). Ja jeg føler at jeg har en lille brandert på. ( ) Sådan så det snurrer rundt oppe i hovedet (i forbindelse med hvor tit hun oplever svimmelhed og hvordan det føles) (Bilag 6, linje ). Altså for eksempel når jeg skal.. Jeg gider ikke at gå med stok heroppe, vel. ( ) Så.. Øh. Jeg finder altid et eller andet som jeg lige kan sætte finger spidserne på, ik. Så jeg holder balancen. Så jeg ikke svimler alt for meget, ik. ( ) Ja, jeg behøver bare lige at støtte mig til noget, ikke. Så kan jeg gå videre, ik (i forbindelse med hvad hun gør hvis hun oplever svimmelhed) (Bilag 6, linje ). Jeg tror ikke på at det går væk! Altså jeg har været sendt til så mange ting, ik. De kan åbenbart ikke finde ud af det (Bilag 6, linje ). Ja, jeg er faldet en eneste gang og det var før jul, så det er snart et år siden, ik Der lå jeg lige pludselig på gulvet, vågnede og tænkte hvad laver jeg her, ik. Nej, ellers så falder jeg ikke (i forbindelse med om hun nogensinde er faldet) (Bilag 6, linje ). B Altså jeg er svimmel der, også når jeg kommer op. Men så ind imellem så ryger jeg altså en cigaret. Og det hjælper ikke på det (Bilag 6, linje ). Min svimmelhed påvirker min balance, øøøhm, jeg bliver ør i hovedet og det gør mig usikker på benene (Bilag 6, linje ). Balance er jeg ikke særlig god til (Bilag 6, linje 409). Og at gå op og ned af trapper uden gelænder, det er jeg ikke så glad ved (Bilag 6, linje 412). Til hverdag kan jeg stå fredeligt og smørre mine madder, øøh øøh, og så skal jeg lige pludselig træde et skridt tilbage ( ) For ikke at vælte (Bilag 6, linje ). Jamen altså det er noget, der ofte sker, når jeg bare står (i forbindelse med hvordan svimmelheden optræder) (Bilag 6, linje 492). Og og øøøhm når jeg for eksempel har været ude og rejse, øøhm jamen så spørger jeg bare en, om jeg må bruge ham som gelænder, og så er der ingen ko på isen. Hvis jeg lige har brug for støtte til noget ganske [87]

140 kortvarigt jamen altså (Bilag 6, linje ). Jo en ting jeg ikke kan mere er at cykle (Bilag 6, linje 526). Og det vil sige, at jeg bliver meget meget let forpustet (Bilag 6, linje 538). Altså, jeg skal jo gerne have noget at støtte mig til som noget gelænder eller sådan noget (Bilag 6, linje ). C Måske hvis øøh (lang tænkepause).. hvis jeg skal nogle steder hen, hvor øøh hvor der ikke er støttemuligheder. Som jeg sagde før så er jeg glad for gelændere (Bilag 6, linje ). Lige pludselig så styrer en fod imod et eller andet, og så er jeg altså lige ved at være der (Bilag 6, linje 621). Men altså.. Men jeg er hurtig til at reagere. Jeg har aldrig haft noget brækket. Det synes jeg, er det mest mærkelige (Bilag 6, linje ). Det er næsten dagligt (I forbindelse med, hvor ofte hun oplever svimmelhed) (Bilag 6, linje 636). Det er sådan sporadisk. Det er ikke sådan noget, der bliver ved og ved og ved (Bilag 6, linje ). Men så kan jeg sidde, øhh.. ude ved køkkenbordet, og så lige pludselig, så får jeg det sådan, men det er ikke noget, der har med det svimmelhed at gøre. Det er fordi jeg er opereret i hovedet. Så får jeg sådan ligesom, at det kører rundt for mig, og så, så er jeg lige ved at kaste op (Bilag 6, linje ). Jeg gør noget, hvis jeg kan nå det, og hvis ikke jeg kan nå det, og hvis jeg har lyst til at gå ind og sove, så sover jeg, og så går jeg ud.. altså (Bilag 6, linje ). Ja.. ja nu for eksempel kl. otte, så kommer det her gymnastik, og har jeg lyst til at gøre det, så går jeg ind og gør det, ellers venter jeg til kl. 10. Så går jeg ud og spiser min morgenmad, læser min avis og så går jeg måske op en tur omkring fyret ( ) Og så øhhm, nogen gange tager jeg bilen ned, det sker også at jeg går helt ned til byen ( ) Med rollator. Men jeg (tænkepause) jeg vil gerne snyde med det. For den tur om omkring fyret, den er knap så lang. Og det kniber, når jeg skal hjem (Bilag 6, linje ). Nej, nej. Jeg har haft det i mange år. (I forhold til, hvor længe hun har haft svimmelhed) (Bilag 6, linje 905). Det er.. lige pludselig så kommer det, og så ja, så ligger jeg der (Bilag 6, linje 963). [88]

141 D Ja.. Jeg blev så frisk henover sommeren og så fik jeg en nedtur her omkring d. 1. oktober hvor jeg både kastede op og besvimede. Og så det ligesom morgensvimmelheden der er jeg kommet lidt igen (Bilag 6, linje ). (Pause) Jaa. (Pause) Det er bare sådan noget jeg mærker. Jeg synes jeg er blevet god til og kontrollere og holde den ro der skal til for inden det tager overhånd (Bilag 6, linje ). Der havde jeg det lidt dårligt. Jeg var igennem en lang undersøgelse på sygehuset. For der var jeg faldet om ude i. I Super Brugsen. ( ) Og de fandt ikke ud af andet end at jeg skulle trænes ved fysioterapeuten og det. Der var jeg altså noget med at gå og stå. Jeg kunne jo næsten ikke stå.( ) Altså ikke stå uden, uden at holde ved. ( ) Så begyndte vi jo. Så der endte vi med, at nåede vi dertil, at jeg begyndte at træne. Det. Til at begynde med synes jeg slet ikke at det hjalp. Men. Men det hjalp (Bilag 6, linje ). Ja. Altså jeg har jo være dårlig til at stå op (I forbindelse med at være oprejst) (Bilag 6, linje 1101). Ja det er sådan ligesom at det er heroppe i hovedet (Bilag 6, linje 1086). Da vi startede der var, der skulle vi cykle 10 minutter. Jeg brokkede mig, så at jeg ikke kunne cykle 10 minutter.. men jeg cykle lidt længere (Bilag 6, linje ). Og det vil jeg ikke rigtigt have. Jeg vil jeg jo helst selv. Og så fik jeg nogen ( ) hjælpemidler og det har været fantastisk så nu går det fint. ( ) Jeg var jo ude af stand til at stå.( ) Så nu har de sat sådan noget sæde op jeg kan sidde på. Det der med at stå op det har altså være et problem (I forbindelse med personlig hygiejne) (Bilag 6, linje ). Men herinde i huset der bruger jeg ikke. Ingenting (Bilag 6, linje 1243). Men jeg kan nemt løbe en tur her. Altså her er haven der går lidt. Jeg kan nemt gå lidt omkring. Rundt omkring stakittet og uden at have stokken med (Bilag 6, linje ). Og det træner jeg også på løbebåndet og laver min træning rigtig. For det ser jo også dumt ud. For sommetider bliver det sådanne nogen bette kort trin. Nu har jeg gået med stokken som det var i går så lige pludselig så finder jeg ud af at gå med de her små trin du kommer ingen vegne. Du skal tage nogen længere trin og så rette dig op (Bilag 6, linje ). [89]

142 Bilag 8 - Formidling Hensigten med formidlingen af bachelorprojektets empiri er at belyse de problemstillinger, der ligger til grund for selve undersøgelsens relevans. Eftersom, at målgruppen for formidlingen er ergoterapeutstuderende, findes det væsentligt at påbegynde med en uddybelse af problembaggrunden samt få tydeliggjort bachelorprojektets hovedfokus. Derudover vil den metodiske tilgang til bachelorprojektets undersøgelse blive klarlagt, da validiteten af denne er medvirkende i forhold til at understøtte de udarbejdedes resultaters relevans. I relation til dette vil der kort blive redegjort for den ergoterapeutiske teori, der er medvirkende i forhold til forståelse af dataindsamlingen, da det ydermere er med afsæt i denne, at der kan konkluderes på problemformuleringen. Konklusionen vil være det afsluttende aspekt af formidlingen med henblik på tydeliggørelse af besvarelsen af bachelorprojektets problemformuleringen. [90]