Forældresamtaler som metode
|
|
|
- Simon Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave
2 Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen efter samværet Side 6 Guide: Konsulentens egen afrunding Side 7 4-trins cirklen: At sætte langsigtede mål Side 8 Forandringshjulet Side 10 Denne pixiudgave er et arbejdsredskab til samværskonsulenten, der beskriver redskaber, der kan anvendes i forældresamtalen. Redskaberne beskrives mere indgående i dokumentet Forældresamtaler som metode, hvor man også kan læse om forældresamtalens formål, målgruppe og grundtanke. I Forældresamtaler som metode kan man endvidere finde følgende redskaber til yderligere inspiration: Udviklingsskemaer (Skal ligge i hver sag og udfyldes hver 3. måned) Inspiration til aktiviteter Livshistorie og genogram Beskrivelse af Appreciative Inquiry 2
3 Forældresamtaler Ved at afholde forældresamtaler støttes forældrene i at gennemføre samværet, med henblik på at det bliver en positiv oplevelse for forældre og børn. Forældresamtalerne bidrager til at forældrene får indflydelse på samværssituationen og støtte i overgangene i samværet. Forældresamtalen bidrager desuden til at mindske spændinger i samværet mellem alle parter, ligesom forældrene får støtte til at gennemføre samværet til størst mulig gavn for barnet. Hertil kommer, at forventninger i samværet afklares, rollefordelingen i samværet tydeliggøres og forældrene støttes i at møde børnene med passende forventninger. Forældresamtaler rummer yderligere et udviklingsperspektiv, hvor forældrene gradvist styrkes i deres rolle som samværsforældre. Hvis forældresamtaler skal bruges som et udviklingsredskab, er det vigtigt, at der er en vis tydelighed omkring samværskonsulentens vurderinger. Omvendt er det vigtigt at forældrene ikke overvældes af krav om udviklingsmål og langsigtet udvikling, som de ikke har ressourcer til eller ønsker om. Den grundlæggende tilgang til forældrene og udvikling gennem forældresamtaler er inspireret af metoden Appreciative Inquiry som oversættes til Den værdsættende samtale. Udgangspunktet er: I enhver forælder ligger et ønske om at være en god forælder og have en god kontakt til sit barn udforsk og udvikl ønsket herom i stedet for fokus på problemer. Spørg ind til forældrenes tanker om, hvad det for dem vil sige at være en god forælder. Enhver forælder ønsker at følge med i sit barns liv og dagligdag undersøg hvilke oplysninger forældrene gerne vil have om deres børns liv. Kontakten mellem forældre og børn kan variere frem fokus på, hvornår forældrene oplever at det lykkes at have en god kontakt og hvad er det der gør, at det lykkes? På baggrund af ovenstående, støt forældrene i at have gode oplevelser med børnene i samværet. Bring flere perspektiver i spil i dialogen med forældrene: Hvordan oplever børn, samværskonsulent, plejeforældre mv. situationen? Vær ærlig og troværdig. Læs mere om Appreciative Inquiry i materialet Forældresamtaler som metode. 3
4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Rammer og vilkår for samværet: Er rammer og vilkår for samværet tydelige for dig og for forældrene? Hvis ikke de er kontroller disse. Noter fra sidst: Læs referatet fra sidste forældresamtale og rapport fra sidste samvær. Er der noget vi skal følge op på eller videreføre fra sidste samtale? Ro og rum: Skab ro og rum til forældresamtalen, overvej hvor den skal foregå og under hvilke vilkår. Inddragelse: Skal forældrene inddrages i, hvad der står i rapporten fra sidste samvær? I givet fald, hvad skal der siges? Er der noget jeg skal være særligt opmærksom på at få sagt til forælderen: Fx at forælderen ikke skal love barnet at tage kage med til næste samvær, hvis han/hun ikke er i stand til at overholde det. Hvilke redskaber vil være relevant at bringe i anvendelse til samtalen i dag: Firetrins-cirklen Forandringshjulet Er der behov for at du orienterer dig i forhold til udviklingsskemaerne? Hvad skal vi: Hvad skal jeg være opmærksom på? Tuning ind: Hvad er der sket siden sidst? Lyt til hvad der fylder hos forældrene. Hjælp forældrene med at komme til stede. Opfølgning på sidste samvær/ sidste eftersamtale: Hvordan gik sidste samvær? Hvad lykkedes og hvad skal vi arbejde videre med? Er der særlige episoder vi skal følge op på? Lad forældrene starte hvad har de oplevet og hvad synes de selv gik godt. Brug eksempelvis visuelle midler, hvis det kan støtte samtalen med forældrene. Bed fx forældrene om at markere på en skala fx fra 1 10 eller med smileys (sur, glad og midt i mellem), hvordan de synes samværet gik. Brug markeringen som udgangspunkt for samtalen spørg ind til markeringen fx hvad betyder god smiley for dig? Hvilken smiley/trin på skalaen vælger samværskonsulenten og hvorfor? Hvad (tror forælderen) at barnet vælger? Og hvorfor? Hvad tror du udgør forskellen? 4
5 Samtalen vedr. dagens samvær: Hvilke ønsker og forventninger har forælderen til dagens samvær? Hvad kan du som forælder gøre for at det bliver et godt samvær og hvilken hjælp vil du gerne have fra samværskonsulenten? Hvad kunne du tænke dig at lave I samværet i dag (find evt. inspiration i forslag til aktiviteter)? Hvad gør jeg, hvis jeg har brug for at skride ind? Hvad gør du, hvis du får brug for min hjælp undervejs? Fx aftale vedrørende intervention (et tegn). Har jeg informationer fx fra plejeforældrene el. lign. som forældrene skal have inden samværet? Ændringer eller andet? Kan forældrenes ønsker imødekommes indenfor rammerne? Er der behov for orientering til barnet? Rådgivning og vejledning: Er der noget forældrene har brug for viden om? Vejledning om børns udvikling ex: At være barn I dag Børn generelt Specifikke vanskeligheder At være plejebarn (loyalitet, barnets tilhørsforhold) Vejledning til forældrene i forhold til kontakt og dialog med barnet ex: At møde barnet hvor det er Sprogbrug Afstemning i forhold til stemningsleje Fysisk kontakt Barnets signaler Vejledning til forældrene om betydningen af at barnet kender sin livshistorie og forældrenes særlige betydning i den forbindelse. Vejledning til forældrene om vigtigheden af at undgå fragmentering i barnets liv (forældre/plejeforældre) ex. gensidig information om barnets liv i barnets påhør ex: Hvad skal plejeforældrene vide? Hvordan kan vi skabe sammenhæng så barnet lettest kan gå fra det ene til det andet? Hvordan siger vi goddag og farvel? Formidling af barnets ønsker og behov Har barnet ønsker til samværet? Fx særlige aktiviteter, dialog og fysisk kontakt? 5
6 Guide: Forberedelse til forældresamtalen efter samværet Opfølgning på samværet Følgende hjælpespørgsmål kan anvendes i forældresamtalen, som afholdes efter samværet: Hvordan gik samværet i dag opnåede du det du ville? Hvad lykkedes? Hvad skal vi arbejde videre med? Hvordan oplevede du det? Hvordan tror du dine børn oplevede det? Hvilke ønsker har forældrene til næste samvær? 6
7 Guide: Konsulentens egen afrunding Konsulentens afrunding Hvad siger samværskonsulenten: Tag din egen temperatur. Hvordan oplevede jeg samværet i dag? Var det svært at være i? Fx jeg var helt bombet og tænker over, hvordan barnet mon har det? Og hvordan har du det? Hvad lykkedes? Hvorfor tror du det lykkedes? Hvad skal du huske til næste gang? Lav et notat/rapport. 7
8 4-trins cirklen: At sætte langsigtede mål Forældresamtalerne efter Appreciative Inquiry har fokus på afdækning af: hvad der allerede fungerer godt. hvad der er medvirkende til at det fungerer godt. hvad kan denne viden åbne op for af ønsker til, hvad der yderligere kan udvikles og opnås. Med fokus på særligt gode situationer, ressourcer og gode erfaringer fremmes troen på, at udvikling er muligt og ønsket om at udvikle sig eller udvikle noget får næring. Konsulenten kan hente støtte og inspiration til ovenstående proces i nedenstående model inspireret af Appreciative Inquiry s 4 D model. (se evt. afsnit om Apreciative Inquery sidst i materialet). Nedenstående model (udforsk ønsk planlæg udfør) kan bruges i sin fulde form, eller som inspiration i forældresamtaler, hvor der er et udviklingssigte. Modellen kan medbringes ved forældresamtalen eller blot være en indre arbejdsmodel for konsulenten. 4 Udfør 1 Udforsk Udforsk de gode situationer i samværet 3 Planlæg Planlægning med fokus på hvordan succes fremmes 2 Ønsk Nye ønsker og muligheder 8
9 1. Udforsk og efterspørg forældrenes fortælling af de gode situationer i samværet a. Bed forælderen fortælle om de gode situationer i samværet. b. Udforsk forælderens opfattelse af hvad der var medvirkende til at skabe den gode situation. Spørg for eksempel om: Hvad tænker du var medvirkende til at netop denne situation blev god? Hvad gjorde du? Hvad sagde du? 4. Udførelsen Handlingen i samværet Fire-trins cirklen kan bruges igen og igen, til at sætte nye mål og forfølge nye ønsker og drømme. Den kan også bruges til at fastholde forældrenes fokus på at medvirke til et godt samvær henvis evt. til de ønsker og mål forældrene formulerede, når I følger op på samarbejdet. 2. Nye ønsker og muligheder Med fokus på det der virkede (ad 1b), hvad giver det af nye ønsker og muligheder? Spørg for eksempel om: Når du nu fortæller at ( ) virkede godt, hvad kunne du så ellers tænke dig at udvikle i samværet? 3. Planlægning Hvad øger sandsynligheden for at det bliver en succes. Spørg for eksempel om: Hvad er det præcist du gerne vil (tid og sted )? Hvad skal du være opmærksom på? Hvad har du brug for samværskonsulentens bistand til? 9
10 Forandringshjulet Forandringshjulet kan bruges på flere niveauer dels i forbindelse med hvert enkelt samvær og dels ved en opfølgning efter ca. 4 måneder. Forandringshjulet kan anvendes i stort set alle forældresamtaler. I forbindelse med hvert samvær: Forandringshjulet kan bruges i forbindelse med hvert samvær. Værktøjet er en god måde at få en dialog om det enkelte samvær i gang på, og til at hjælpe forældrene til at reflektere over deres egen rolle under samværet. Eksempler på spørgsmål under de enkelte punkter i forandringscirklen: Hvad skal udvikles: Er der noget du gerne vil arbejde videre med? Er der noget du gerne vil gøre mere af? Evt. forslag fra konsulenten? Hvad ser konsulenten af udviklingsbehov? Hvad skal fortsættes: Hvad synes du gik godt under samværet i dag? Hvad tror du har indflydelse på at det gik godt? Hvordan tror dit barn oplevede det? Konsulentens iagttagelser og vurderinger Hvad skal udvikles Hvad skal fortsættes Hvad skal ophøre 10
11 Hvad skal ophøre: Er der noget du vil gøre mindre af eller helt ophøre med? Konsulentens iagttagelse og vurdering af hvad forælderen skal gøre mindre af eller helt ophøre med? Opfølgning efter ca. 4 måneder: Med ca. fire måneders interval følges der op på forældrenes situation, rolle og kompetencer i forhold til samværet med deres børn. Opfølgningen tager udgangspunkt i udviklingsskemaerne (se side 8 15). Under opfølgningssamtalen anvendes forandringshjulet også og kan uddybes med konsulentens og forældrenes vurdering af status og udvikling over tid. Opfølgningssamtalen har fokus på børnenes trivsel under samværet, både i forhold til forældrenes vurdering og samværskonsulentens vurdering. Inden samtalen finder sted, kan samværskonsulenten revurdere forældrene i forhold til udviklingsskemaet, både deres relation i forhold til deres børn og til samarbejdsrelationen. Der kan vurderes i forhold til: Har forældrene rykket sig? Hvordan har forældrene rykket sig? Skal der ændres fokus i samarbejdet med forældrene? Kan der sættes nye mål for arbejdet med forældrene? Den nye vurdering danner udgangspunkt for en dialog med forældrene om, hvilke muligheder samværskonsulenten ser og hvad forældrene ønsker at bruge konsulenten til. 11
12 Center for Socialt Arbejde
STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE FORÆLDRESAMTALER SOM METODE
STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE FORÆLDRESAMTALER SOM METODE INDHOLD Indhold... 1 Hvad er formålet med forældresamtaler og hvem er målgruppen... 2 Grundtanke Hvorfor beskæftige sig med forældresamtaler...
STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR
STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR INDHOLD Projekt styrket samvær for børn og forældre... 2 Procedure ved opstart af en samværssag... 2 Den første kontakt
Kollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Vejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Tidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Hvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. [email protected]. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens
Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens Undervisere: Karin Juul Viuff, leder af Videnscenter for Demens, Esbjerg Kommune Jette Kallehauge, uddannelseskonsulent, Nationalt
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Sådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Ledelsesmæssig coaching
UDVIKLINGS- & RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED FORLAGET BIRKEDAL Ledelsesmæssig coaching LP s leder-til-leder-coaching September 2012 www.henriklarsen.as Syddanske Forskerparker Tel. 0045 40373825 Coaching En løbende
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.
Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i August 2009 BØRNEHUSENE I VRÅ Huset ENGBLOMMEN og Huset SPIREN Huset Engblommen Østergade 21-9760 Vrå tlf. 72 33 46 64 Indholdsfortegnelse 1. Researchdagene i Huset
Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Skab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Din personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Systematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Inspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
MUS SKEMA. Dette skema er udfærdiget af trivselsgruppen, der blev oprettet af lokaludvalget i Børneinstitution Højme sensommeren 2009.
MUS SKEMA Dette skema er udfærdiget af trivselsgruppen, der blev oprettet af lokaludvalget i Børneinstitution Højme sensommeren 2009. Velkommen til MUS Som forberedelse til din medarbejderudviklingssamtale
MUS. Vejledning til dig som leder
MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til
DEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT, [email protected]
MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT, [email protected] VI VIL EN MASSE MED FOLK. Hvordan får vi borger inddraget? Hvordan motiverer vi borger? Hvordan
RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger
RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017
Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. [email protected]. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
At dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Kognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU
Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn
Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit
Din tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Fælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Hvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Alsidig personlig udvikling / sociale
Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne)
Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside [email protected] Dusfællesleder Charlotte Dencker [email protected] Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
HVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT Ressourcer Målgruppe Mål Varighed Forberedelse Proces Opfølgning OBS Ressourcer KONTAKT Ressourcer Målgruppe Mål
Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?
3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Bilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Retningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Dialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Eksempel på Interviewguide plejefamilier
Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.
Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Ansættelse & velkomst
Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
udvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
AT FORSTÅ ADHDS INDVIRKNING PÅ ET BARN
AT FORSTÅ ADHDS INDVIRKNING PÅ ET BARN Dette kapitel giver indsigt i, hvilke problemer der kan opstå i familier, hvor et barn har ADHD. Der er afsnit om, hvordan tilstanden ser ud set med barnets øjne
Ungegrupper i Slagelse Kommune
Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative
Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet
Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet Fokus: At give konfirmanderne en oplevelse af, at de kan være med til at gøre en forskel i sognet/menigheden og dermed være en del af kirken. Med inspiration
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn
Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,
