Alsidig personlig udvikling / sociale

Transkript

1 Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne) Dette læreplansmodul er en fundamental del af vores pædagogiske praksis. Alsidig personlig udvikling: Barnets identitet, selvopfattelse, selvoplevelse og selvtillid er vigtige i forhold til den generelle udvikling og barnets mulighed for at tilegne sig og lære nye ting. Derfor skal barnet føle sig værdsat og anerkendt som et selvstændigt individ og føle at det har indflydelse på egen dagligdag. 0-3 årig: Alsidige personlige udvikling foregår i stort omfang gennem imitation. Barnet hører, hvad de andre siger og ser, hvad de andre gør. Barnet skal have plads og mulighed for at udfolde sig, og opleve at kunne selv. Barnet får dermed mulighed for at udvikle sig som et selvstændigt, stærkt individ, der kan tage initiativ og have medbestemmelse. Færdigheder som barnet skal erhverve sig: Udvikle selvhjulpenhed. Tro på egne evner. At sidde og at kravle. At spise med hånden og drikke selv. At rejse sig op ved at støtte sig til genstande og begynde at gå. At begynde at spise med bestik. At udvise interesse og opmærksomhed for andre børn. At efterligne andres handlinger og sætte ord på enkelte handlinger. At lege ved siden af de andre, parallelleg. At lege simple rollelege og danne venskaber. Udvikle koncentration og fordybelse.

2 Sociale kompetencer: Overordnede mål: At kunne agere, samarbejde og indgå i sociale sammenhænge og fællesskaber er vigtigt i forhold til det enkelte barns udvikling. Derfor skal barnet have mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i relation med andre børn, således at barnet får følelsen af at kunne indgå i meningsfyldte fællesskaber. 0-3 årige Børnene skal udvikle evnen til at: At udtrykke følelser og se og forstå andres behov. At kunne skabe kontakt til andre og etablere gensidige relationer til andre børn og voksne. At kunne argumentere, forhandle og samarbejde om fælles mål i fx legen. At vide, hvordan man handler i forskellige situationer. At kunne danne kammeratskaber og indgå i venskaber. 0-5 år Udover ovenstående skal det 3-5 årige barn lære at: Kunne give udtryk for egen mening Fortælle om oplevelser Bidrage med forslag og idéer i hverdagen/fællesskabet. Sige til og fra Være nysgerrige Kunne føle og udtrykke medfølelse for andre. Være ansvarlig overfor sig selv og andre. Modtage og forstå en besked, både enkelvis og kollektivt Respekterer andres forskelligheder. Kunne aflæse en leg og invitere sig ind i et fællesskab. Gå på kompromis og tilsidesætte egne behov. Være aktive i fællesskabet med andre. Være omsorgsfulde og tage hensyn. Opbygge relationer og venskaber. Løse konflikter konstruktivt. bevidst omkring sproget men også for at skabe fælles fokus omkring samvær børn/børn og voksne imellem. Metode I perioden er der ekstra fokus på fællesskab og bevægelse derfor skal vi i vuggestuen arbejde med det enkelte

3 barns kompetencer. Vi skal tænke bevægelse ind i vores dagligdag. Vi fortsætter med Familiebogen hvor hver stue skal have et eksemplar og føre den ajour. Vi skal træne selvhjulpenhed dvs Børnene skal øve sig på selv at klare påklædning, borddækning, rydde op, kravle op. Ved hjælp af piktogrammer vil vi synliggøre selve processen. De voksne guider og viser undervejs og støtter det enkelte barn, anerkender dets gøren, og sætter ord på følelser. Børnene spejler sig i hinanden og hjælper / viser hvordan man er en god ven. På stuen italesættes børnenes følelser. Der læses og tegnes. I perioden er der bevægelse / rytmik. Børnene deles i tre grupper ( onsdag). I grupperne er der således børn fra alle stuerne. I grupperne kan der være forskelligt indhold med bevægelse. Tovholderne er i en gruppe hver. Der vil være læseleg på hver stue. Det skal foregå således at en voksen har læseleg med 3-4 børn på stuen hver tirsdag i to uger af gangen. Der anvendes metoden fra læseleg og der inddrages konkreter for at tydeliggøre indhold mm. Der startes med de største børn på stuerne. Herefter får nye børn og ny voksen mulighed for at prøve metoden i to uger o.s.v. De øvrige børn har stuedag/ leg/ aktivitet. I vuggestuen vil de største børn være samlet i en gruppe torsdag og indimellem får de besøg af en lille gruppe fra børnehaven, hvor der leges sammen. I forbindelse med Fastelavn pyntes, males og der leges med udklædning. Afsluttes med fastelavnsfest. Til påske arbejdes med tema inden hvor stuerne sår karse, maler og hygger med påskehare besøg. Evaluerings- spørgsmål Ser vi at børnene bliver mere selvhjulpne. Får børnene succes og mod på at prøve nye ting og udforske nye udviklingsmuligheder. Får de største børn skabt relationer i legen således at de ved børnehave start får bedre muligheder. Ser vi at børnene tilegner sig nye ord og bruger sproget som værktøj. Ser vi at der opstår nye legerelationer.

4 Udfordrer børnene sig selv motorisk i rytmik/bevægelses grupperne. Evaluerings-resultat Vi har tænkt bevægelse ind i dagligdagen. Blandt andet har vi omrokeret i fællesrummet og tilføjet nye redskaber, hvilket gør at børnene bevæger sig hver dag. Derudover har vi haft fokus på DGI i hverdagen, hvor vi voksne har fået nye redskaber til at støtte børnene i deres selvhjulpenhed samt bevægelse. Familiebøgerne er stadig under udvikling, og vi vil bestræbe os på at få dem færdige. Vi vil drøfte på personalemødet, vores problematik omkring forældre som ikke har ressoucerne til at medbringe billederne til bogen. I forhold til selvhjulpenhed har vi haft stort fokus på at lade børnene forsøge selv, guidet dem og givet tid og nærvær til at øve sig. Derudover har vores certificeringsproces i DGI inspireret personalet til at lade børnene være endnu mere selvstædige. Vi har lavet forskellige former for piktogrammer, som vi vil fortsætte med at arbejde med. I forhold til fokus på følelser, har vi tegnet forskellige ansigtsudtryk og talt meget om disse i hverdagen. Derudover har vi anerkendt og støttet børnenes følelser og signaler i hverdagen. Vores rytmikgrupper har fungeret rigtig godt, men vi er blevet opmærksomme på hvor vigtig planlægningen, struktureringen og forberedelsen er, for et vellykket rytmikforløb. I næste forløb, vil vi gerne inspireres af de fire årstider, og bruge udendørsrummet noget mere til forskellige aktiviteter. Vi har forsøgt at holde fast i, at rytmikken er blevet gennemført, selvom det kræver at alle stuerne er med hver især i planlægningen. Vores læseleg har fungeret rigtig fint, og børnene har haft stor glæde af at være med i de forskellige grupper. Vi skal have tydeligere instrukser i, hvordan læseleg skal forløbe, og i videre forløb skal det gerne foregå over to gange om ugen for at børnene får størst udbytte. F.eks. kunne fredag inden fællessamling være oplagt. Storegruppens fællesskab lader til at være blevet udviklet, og børnene har været meget på ture og på legepladsen. Det har givet dem en følelse af at være de store børn, hvilket forhåbentlig vil styrke dem i deres videre færden i institutionen. Fastelavn var en stor succes, og børnene lod til at have det sjovt og

5 hygge sig. Alle børn var klædt ud og alle deltog. Der var ro og god struktur. Derudover blev der lavet meget fastelavnspynt i form af f.eks. fastelavnstønden og diverse papirudklip på stuerne. Der kan godt bruges mere tid til påskeforberedelserne på stuerne, gerne en uge ekstra op til. Vores påskeleg skal kommunikeres bedre ud til hele personalegruppen, så alle ved hvad der skal ske. Derudover vil vi gerne revurdere om legen er den rigtige form, eller om den skal justeres/leges på en anden måde. Påskefrokosten var rigtig flot og dækket op til at være en særlig lejlighed. Dette vil vi gerne tage med til næste års påskefrokost, hvis det er muligt. Der er sket stor udvikling i forhold til børnenes selvhjulpenhed, de har fået mod på at øve sig, udfordre sig selv og prøve nye ting. Derudover har vi voksne fået øjnene op for, hvor meget børnene kan, og hvad det gør ved deres selvværd at blive i stand til at klare sig selv og turde prøve nye ting. Det har også styrket fællesskabet at børnene har skullet prøve selv. De har fået øjnene op for, at de kan hjælpe andre og at de kan spørge hinanden om hjælp. Det lader til at børnene i storegruppen har udviklet et stærkere fælleskab, dog mest dem der kender hinanden fra stuerne. Børnene lader til at have udviklet sproget, både i forhold til inspirationen fra læseleg samt vores fokus på følelser og anerkendelse. Børnene har derudover udviklet sig meget rent motorisk i vores rytmikgrupper, da de er blevet mødt der hvor de er, og fået lov til at deltage på deres præmisser. Vores fællesrum er blevet meget mere inspirerende for børnene og de bruger sig selv og deres kroppe i højere grad.