Åbent Referat. til. Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder

Transkript

1 Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 30. marts 2016 Mødetidspunkt: 8:00-13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødesalen, Bytoften Ann-Christina Dahlgaard, Jeanette Christensen, Vibeke Biltoft Hansen, Rikke Strunge, Bente Brun Jørgensen, Rigmor Jensen, Anette Førgaard, Gitte Eskesen, Thorkild Sloth Pedersen, Anette Filtenborg Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Mette Fuglsang Larsen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Status på Uddannelsesområdet Orientering fra Social og Sundhedsudvalget Status på omsorgssystemet og FMK Status fra demensområdet Den Elektroniske Håndbogs indhold Beslutning om natarbejde Mulighed for fællesspisning på plejecentre Fælles retningslinjer om istandgørelse af afdøde Evaluering af Seksualvejledningen Korrespondancer Orientering vedr. Ny Visitation til sygeplejeindsatser Evaluering af Madservice Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 1

3 1. Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Godkendt Side 2

4 2. Status på Uddannelsesområdet Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: wije Åben sag Sagsfremstilling Der gives en status på nyt fra SOSU og sygeplejerskeuddannelsen. Winnie Bejder deltager under mødet. Bilag: 1 Åben Information om uddannelserne på ledermøde d /16 Anbefaling -at status og orientering tages til efterretning. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Orientering givet. Status vedhæftet som bilag til referatet. Der blev rejst spørgsmål vedr. praktikvejledning fremover. Winnie kommer på et ledermøde med et oplæg, som skal drøftes. Efterfølgende nedsættes en gruppe til at kigge nærmere på en fremtidig model. Side 3

5 3. Orientering fra Social og Sundhedsudvalget Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Der gives en orientering fra udvalgsmødet for Social og Sundhedsområdet. Anbefaling -at orienteringen tages til efterretning Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Orientering givet. Væsentligste punkter: - Budgetoverførsler Budgetprocedure og sparekatalog Kompensation til fritvalgsleverandører. - Centralvask erstattes af vask i eget hjem. - Klippekortsordning udvidet til også at inkludere borgere, som har behov for støtte til varetagelse af aktiviteter i og udenfor hjemmet, der giver den enkelte livskvalitet og forebygger ensomhed. Der blev på ledermødet fremført et spørgsmål om, hvorvidt klippekortet kunne bruges til forebyggelse af, at borgere kommer ind i det kommunale omsorgssystem. Det er på nuværende tidspunkt ikke en mulighed, at benytte klippekortsordningen til borgere, som ikke i forvejen er tildelt indsatser. - Renovering af Lunden. - Værdighedspolitik sendes til høring i Ældrerådet. - Brugerundersøgelse igangsat op ældreområdet. - Status på arbejdet i Folkebevægelsen mod Ensomhed Side 4

6 4. Status på omsorgssystemet og FMK Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Kirsten Fauerby og Karen Träger giver en status på arbejdet med omsorgssystemet og FMK. Bilag: 1 Åben Notat om billeder og informeret samtykke.docx 41115/16 Anbefaling - At orienteringen tages til efterretning. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Det nye Nexus-omsorgssystem bliver installeret midt april. Derfor vil der d. 14. april fra kl ikke være mulighed for at benytte hverken Avaleo eller Nexus. Medarbejderne kan frem til 23. maj 2016 fortsat arbejde i begge systemer. Systemerne synkroniserer selv oplysningerne, så i denne periode har det ingen journalmæssig betydning, om man dokumenterer i Avaleo eller Nexus, men der opfordres til, at medarbejderne hurtigst muligt, bliver fortrolige med brugen af Nexus. Implementeringen af Nexus starter officielt slut april og Avaleo lukkes ned 23. maj. Der er udsendt en køreplan for processen og Nexus introduceres for superbrugerne mandag den 4/4. Referatet fra mødet sendes også til teamlederne Personalevejledningen bliver ændret. Arbejdet foregår i dokumentationsgruppen. Dokumentationsgruppen arbejder desuden med dokumentation af Samtykke og habilitet og opfølgning på skemaer Det er nu muligt at sætte udførerorganisation på hver bestilt indsats. Det er relevant i hjemmeplejevirksomhederne og det anbefales i første omgang at teste i en enkelt gruppe Derudover er det undersøgt, om det er lovligt at sende billede-mms er til læger. Det er lovligt, hvis der dokumenteres gyldigt samtykke. Man må gerne sende billede indeholdende de 6 første cifre af personnummer. Der medsendes en juridisk redegørelse med referatet. Side 5

7 5. Status fra demensområdet Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Der gives en status om arbejdet på demensområdet. Anbefaling - At orienteringen tages til efterretning. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Orientering om ministerbesøg. Orientering om besøg på Rådgivnings- og aktivitetscenteret Kallerupvej i Odense, og mulighederne for at placere et lign. i Varde. Der udarbejdes et nyhedsbrev til medarbejderne på ældre og sundhedsområdet, med informationer om tiltag ifm. at Varde er blevet en demensvenlig kommune. Side 6

8 6. Den Elektroniske Håndbogs indhold Dok.nr.: Sagsid.: 14/13389 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Det opleves, at vi generelt er udfordrede, når der skal fremsøges dokumenter af administrativ karakter. Det kan eksempelvis være funktionsbeskrivelser, principper for afregning m.m. Det er i første omgang blevet besluttet, at dokumenter af denne type ikke hører hjemme i håndbogen, da de ikke lever op til kriterierne om, at de indeholder nødvendig viden i arbejdet med borgerne. På baggrund af efterspørgslen, vil arbejdsgruppen dog gerne løfte debatten igen. Forvaltningens vurdering Det vurderes at opgaven, hvis den skal løses gennem håndbogen, kan løses på forskellige måder. Det kunne være ved at Håndbogen får et Administrativt spor, hvor dokumenterne lægges ind. Det kunne også være en mindre omfattende løsning, hvor der oprettes en dokumentoversigt, der beskriver hvilke dokumenter der findes inkl. oplysninger om dokumentnummer. I princippet, kunne dette overblik også administreres gennem et dokument i Acadre. Løsningerne kræver disciplin i forhold til opdatering hvis det skal fungere. Desuden bør det overvejes, om der skal sættes rammer for hvilke dokumenttyper der kan medtages, hvis det besluttes at åbne op for mere administrative dokumenter. Anbefaling Det anbefales; - at muligheden for et administrativt spor i håndbogen drøftes - at det, hvis det besluttes at der skal være et administrativt spor, drøftes hvordan det bedst udmøntes i praksis, og om der skal lægges rammer for, hvad der kan medtages. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Side 7

9 Det blev besluttet, at hver virksomhedsleder melder ind til Christina Bonde, hvilke dokumenter der mangler at blive ført ind i håndbogen. Vurderingen er, at håndbogen herved også dækker det administrative spor. Side 8

10 7. Beslutning om natarbejde Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Grundet viden om de sundhedsmæssige risici, som er forbundet med natarbejde, blev der primo 2015 nedsat en arbejdsgruppe, som havde til formål at kigge på, hvilken praksis der i Varde Kommune skulle være for natarbejde på social og sundhedsområdet. Grundlaget for nedsættelse af arbejdsgruppen var følgende offentliggjorte anbefalinger fra Videnscenter for Arbejdsmiljø: - at medarbejdere maksimalt bør have tre nattevagter i træk, - at der ved skift til anden vagttype bør rulles med uret, - at der tages højde for medarbejdernes ønsker om at have fri hele weekends og dermed også at skulle arbejde i hele weekends. En af de væsentligste sundhedsmæssige risici, der ligger bag anbefalingerne er, at der er konstateret en forhøjet risiko for brystkræft blandt personer, der arbejder om natten. Fordi grundlaget for anbefalingerne var svært at gennemskue, inviterede arbejdsgruppen Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som er en af de personer i Danmark, der har størst viden på dette felt. Ifølge Anne Helene Garde er der ikke belæg for at komme med så vidtgående anbefalinger, som Videnscenter for Arbejdsmiljø har fremført. På baggrund af anbefalingerne fra Anne Helene Garde anbefaler arbejdsgruppen; - at medarbejdere maksimalt bør have fire nattevagter i træk, - at antallet af skift mellem vagttyper begrænses, - at disse anbefalinger implementeres i forbindelse med udskiftninger i nattevagtskorpset. Arbejdsgruppen har endvidere drøftet de lovpligtige sundhedssamtaler, som nattevagter skal tilbydes hvert tredje år. I dag gennemføres disse samtaler af et eksternt arbejdsmiljøfirma (WorkLife). Arbejdsgruppens overvejelser går på, om disse samtaler skal tilbydes oftere fx årligt. Formålet hermed skulle være at øge opmærksomheden på opsporing af sundhedsmæssige risici forbundet med natarbejde, samt øge fokus på sundhedsfremmende tiltag, der kan foretages for og af medarbejderne. Næste skridt vil være en dialog med Varde Kommunes sikkerhedsleder om dette. Endelig har arbejdsgruppen besluttet at gennemføre et fyraftensmøde med Anne Helene Garde kollega om de sundhedsmæssige konsekvenser af natarbejde og alternativer til kontinuerligt natarbejde. Arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde for at drøfte fremtidige praksis for de lovpligtige sundhedssamtaler og for at følge de lokale erfaringer med omlægningen af natarbejdet til maksimalt at omfatte fire nattevagter i træk. Forvaltningens vurdering Det er vurderingen, at man med de nye anbefalinger tager højde for målet om at begrænse de sundhedsmæssige risici ved natarbejde på et grundlag, der er Side 9

11 forskningsmæssigt belæg for. Videre er det vurderingen, at anbefalingerne uden væsentlige problemer vil kunne implementeres i den daglige arbejdstilrettelæggelse, og man vil kunne tage hensyn til medarbejdernes rimelige ønsker om at kunne holde fri i hele weekends. Anbefaling - At denne beslutning implementeres på social og sundhedsområdet. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Orientering givet om beslutningen fra fælles-med om natarbejde. Ang. sundhedstjek ved WorkLife har Ann-Christina arbejdet med dette, og inviteres med i arbejdsgruppen om natarbejde. Fyraftensmøde for natarbejde inkluderer også det specialiserede område. Side 10

12 8. Mulighed for fællesspisning på plejecentre Dok.nr.: Sagsid.: 15/12530 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Det er et ønske, at de borgere som bor i eget hjem og modtager madservice, har mulighed for at spise deres mad på kommunens plejecentre. Formålet er at opnå et øget socialt fællesskab for de ældre borgere, reducering af ensomhed og styrket appetit. For at sikre kendskab til ordningen og arbejdsgangene omkring den blandt plejepersonale og myndighedspersoner, er der udarbejdet retningslinjer for ordningen. Bilag: 1 Åben Madservice for borgere i eget hjem på plejecentre 30898/16 Anbefaling - at ledergruppen gennemgår retningslinjerne, og at retningslinjerne efterfølgende lægges i den Elektroniske Håndbog. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Afmeldingsfrister: Hvis borgere i eget hjem ønsker at spise på plejecentre, er der tre dages afmeldingsfrist. Herefter må borgeren betale for maden. Korrigering: Ann-Christina og Jeanettes steder kan man komme og spise alle ugens dage. Beboerne skal som udgangspunkt være selvhjulpen ved måltidet samt selv kunne transportere sig. Alternativt laves en aftale med hjemmeplejen om hjælp. Vibeke melder tilbage til Anette Førgaard, om der kan spises alle dage på hendes plejecentre. Side 11

13 9. Fælles retningslinjer om istandgørelse af afdøde Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling I forlængelse af indførsel af den elektroniske håndbog for Ældre og Sundhed blev der afdækket et behov for en fælles retningslinje om istandgørelse af afdøde. Disse er nu udarbejdet og skal godkendes på ledermødet. Bilag: 1 *dødsfald* 1 Åben Dødsfald, istandgørelse af afdøde /15 Anbefaling - At retningslinjerne godkendes. Beslutning den Fraværende: Jeanette Christensen, Kirsten Myrup Punktet udskydes til næste gang. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Enkelte korrigeringer foretaget. Rigmor indarbejder disse i retningslinjen. Med rettelserne er retningslinjerne godkendt. Side 12

14 10. Evaluering af Seksualvejledningen Dok.nr.: Sagsid.: 13/3371 Initialer: sasc Åben sag Sagsfremstilling Seksualvejledningen for special- og ældreområdet blev godkendt af de to områders primo Her blev det samtidig aftalt at Seksualvejledningen skulle evalueres efter to år på de to. Seksualvejledningen er blevet skrevet af en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra både special- og ældreområdet. Forvaltningens vurdering Forvaltningen ønsker en drøftelse af, hvorvidt Seksualvejledningen har styrket arbejdet med seksualvejledning på ældreområdet samt en drøftelse af, hvorvidt der er behov for en revision af Seksualvejledningen. Bilag: 1 Åben Vejledning ift seksualitet.pdf 8069/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at ledermødet drøfter Seksualvejledningen både i forhold til områdets arbejde med seksualvejledning og om der er behov for en revision af Seksualvejledningen. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Ingen kommentarer til seksualvejledningen. Note: Sygeplejen har haft fyraftensarrangement med Rikke Torup, som var god formidler af området. Side 13

15 11. Korrespondancer Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: anfo Åben sag Sagsfremstilling Der gives en status på håndtering af korrespondancer. Status fra sidste møde: Tidspunktet for hvornår sygepleje, hjemmepleje og plejecentre skal have behandlet korrespondancer, der er markeret med organisationsenhed, er kl Herefter behandler visitationen korrespondancerne på ikke kendte borgere, samt borgere som kun har private leverandører. Anbefaling - At status tages til efterretning. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Visitationen rydder ikke længere op i korrespondancer. UTH er ikke steget som følge heraf. Udfordringerne ligger primært i at sygehuset ikke sender korrespondancer rettidig. Rigmor undersøger ved Akutsygeplejen, om de oplever en stigning i antallet af uhåndterede korrespondancer. Rigmor giver melding ved næste møde. Side 14

16 12. Orientering vedr. Ny Visitation til sygeplejeindsatser Dok.nr.: Sagsid.: 14/7229 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Arbejdsgruppen Ny Visitation for sygeplejeindsatser har afsluttet deres arbejde. Gruppen har løst de opgaver, som er beskrevet i kommissoriet. Implementeringen af de nye arbejdsgange er fortsat i gang og endnu er vi ikke helt i mål. Det er aftalt, hvordan der fremadrettet følges op ledelsesmæssigt på de udfordringer, som løbende kan komme. Næste skridt er at igangsætte en lignende proces for plejecentrene og de midlertidige boliger. Chefgruppen afklarer, hvornår processen på plejecentrene og på de midlertidige boliger startes op. Der udarbejdes et kommissorium svarende til gruppens her. Det forventes, at kommissoriet er klar til godkendelse på ledermødet i april, hvor sammensætningen af gruppen drøftes, der ønskes udpeget en ny formand. Orientering ved Rigmor Anbefaling - At orienteringen tages til efterretning Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Næste skridt er at udvide til plejecentrene. Projekterne udarbejder i samarbejde med Visitationen og Sygeplejen et kommissorium, som præsenteres på næste ledermøde. Øvrigt: Hjemmeplejen ønsker, at såkaldte "0-indsatser" også visiteres/tildeles, idet man hermed ikke risikerer, at indsatserne glemmes i planlægningen. Side 15

17 13. Evaluering af Madservice Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Den nye madserviceordning har nu kørt i 3 måneder, og der ønskes en tilbagemelding på, hvordan tingene fungerer både i hjemmeplejen og på plejecentrene. Anbefaling - At ledermødet giver en tilbagemelding. Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup Der opleves ingen negative tilbagemeldinger fra borgere og personale. Dog er der udfordringer med at få det nye bestillingssystem til at fungerer. Dialog med DDM er i gang mellem virksomhedslederne og DDM. Side 16

18 14. Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: 14/14722 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Ny tilsynspraksis på vej Beslutning den Fraværende: Kari Stork, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Kirsten Myrup - Nyt lovforslag på vej om udvidelse af tilsyn. Fremadrettet bliver der også tilsyn med hjemmeplejen, sygeplejen m.m. Tilsynet vil blive tilpasset efter en vurdering fra myndighederne. - Forslag til punkt til næste møde ift. rehabilitering. - Forslag til punkt på næste møde omhandlende udvælgelse af tema til kommende fælles lederseminar på ældre- og sundhedsområdet. Kunne være medicinhåndtering. - Tandplejeprojekt igangsat. Indebærer 2 timers undervisning og løbende e- learning for medarbejderne. Der er Kick-off d. 13. april Det specialiserede område begynder at benytte KMD Nexus fra efteråret. - I Sikre Hænder er et projekt som har kørt på det specialiserede område om medicinhåndtering. Vil gå i gang i løbet af efteråret. - TSP omtalte UTH, hvor cigaretskodder var smidt i skraldespanden, hvilket havde givet anledning til røgudvikling. Konklusion: Indskærp at der hældes vand over cigaretskodder, inden de kommes i skraldespanden. - Reklame for deltagelse i konference om samarbejdet med pårørende. Afholdes af Ældresagen 26. maj Midler fra task force puljen: Der er tildelt midler til opkvalificering til SSA uddannelserne, tandplejeprojekt samt projekt ved træning og rehabilitering. - Ny farmaceut begynder mandag d. 4. april. - Karina Berg er ansat som sundhedskonsulent i 3 måneder. - Uddannelsesforløb om sundhedspædagogiske uddannelsesforløb. Anette Filtenborg udsender endelig information når det foreligger. - Demensuddannelser ligeledes udbudt. Bringes ind i demensstrategigruppen. Side 17

19 - Tilbagemelding på relationel koordinering? Anette Filtenborg rykker for resultaterne. Det ønskes drøftet, hvordan vi kan holde gang i arbejdet med relationel koordinering. Side 18

20 Bilagsliste 2. Status på Uddannelsesområdet 1. Information om uddannelserne på ledermøde d (47673/16) 4. Status på omsorgssystemet og FMK 1. Notat om billeder og informeret samtykke.docx (41115/16) 8. Mulighed for fællesspisning på plejecentre 1. Madservice for borgere i eget hjem på plejecentre (30898/16) 9. Fælles retningslinjer om istandgørelse af afdøde 1. *dødsfald* () 1. Dødsfald, istandgørelse af afdøde (171561/15) 9. Fælles retningslinjer om istandgørelse af afdøde 1. *dødsfald* () 1. Dødsfald, istandgørelse af afdøde (171561/15) 10. Evaluering af Seksualvejledningen 1. Vejledning ift seksualitet.pdf (8069/14) Side 19

21 Underskriftsblad Ann-Christina Dahlgaard Jeanette Christensen Vibeke Biltoft Hansen Rikke Strunge Kari Stork Bente Brun Jørgensen Rigmor Jensen Preben Buus Madsen Anette Førgaard Lilian Lyngholm Berthelsen Margit Vest Thomsen Gitte Eskesen Thorkild Sloth Pedersen Kirsten Myrup Anette Filtenborg Side 20

22 Winnie Bejder Ledermøde for Ældre- og Sundhedsområdet d. 30. marts 2016 Sygeplejerskeuddannelsen Ny bekendtgørelse er i høring til 11. april Forventet opstart august Overgangsordninger så alle sygeplejerskestuderende fra 2017 uddannes efter ny bekendtgørelse lokale bestemmelser fra UD-Syd/UC-Lillebælt. Ændringen skal ses som en justering af uddannelsen. Alt hvad virker og som kan bibeholdes i uddannelsen forsøges bibeholdt. UC-syd vil foretage så meget kopiering af gammel uddannelse som muligt. Der hvor ændringerne kommer til at få indflydelse på klinikken, vil vi som kommune blive inddraget. Vi er et netværk af uddannelseskoordinatorer, som i samarbejde drøfter og tilpasser justeringerne i kommunerne. Pia Pedersen uddannelseskonsulent Esbjerg Kommune sidder i uddannelsesudvalget i UC og er vores direkte bindeled. Væsentlige ændringer: De nationale bekendtgørelser for professionsbachelorer ensrettes kraftigt. Der genindføres regionale studieordninger. Fælles elementer de første to år. Evt. skift fra UC til et andet UC skal gøres nemmere indenfor de 2 første studieår. De sidste 1½ år vil der være institutionsspecifikke variationer læringsudbyttet dog ens, men rækkefølgen kan variere. 7 semestre moduler afskaffes. Færre prøver som afholdes i afslutningen af et modul. 3 eksterne teoretiske i hhv. 2, 5 og 7. semester. 1 interne teoretisk og 2 kliniske i hhv. 2. og 6. semester. Større fokus på tværfaglighed. Sandsynligvis flere studerende i primær sektor for at matche det nære sundhedsvæsen. SOSU-uddannelserne Dimensionering for 2016 SSH SSA 72 jan, april, august og evt. november 16 marts, august og november KL, Danske Regioner og ministeriet arbejder frem imod at øge dimensioneringen på SSA-uddannelsen måske allerede i

23 Winnie Bejder Helt konkret kan det betyde ca. 2 ekstra SSA elever på novemberholdet Dimensioneringen for resten af 2016 og 2017 er endnu til forhandling. Kommunerne ønsker at dimensioneringen for SSA-elever hæves betragteligt og at der sker et væsentligt fald i dimensioneringen for SSH-elever. Vi har et flaskehalsproblem i forhold til den somatiske praktik, men en løsning kan være, at kommunerne ansætter flere SSA-elever og regionen færre, og at der etableres flere somatiske praktikpladser i kommunerne. Uddannelserne Ny bekendtgørelse fra august Trådte i kraft for SSH jan 2016, for SSA august Endnu en ny SSA-uddannelse på vej. Vi forventer, at den skal træde i kraft fra 2017 efter Grundforløb 2. Endnu uvist i forhold til SSH-uddannelsen, men den bibeholdes evt. i ændret form. Der forventes overgangsordninger gl. SSH-uddannelse til ny SSA-uddannelse. EUX- velfærd Erhvervsuddannelseseksamen. SSA med indbygget HF fag stilet mod mellemlange videregående uddannelser. Varighed 4 år og 7 måneder inklusiv Grundforløb 1 og Grundforløb 2, som hver er 20uger. EUX starter op på SOSU-Esbjerg august EUX-eleverne kan ansættes i hovedforløbet fra Frafald Desværre stort frafald på uddannelserne. Årsagerne er mangeartede. Blandt andet økonomi, personlige og private udfordringer, sygdom, svært ved at håndtere et fuldtidsarbejde, presset i uddannelsen, ikke uddannelsesparate og sprogbarrierer. Efteruddannelse af vejledere EPOS - Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet har netop lanceret ny efteruddannelse af praktikvejledere efter ny bekendtgørelse. SOSU-Esbjerg er i gang med at planlægge første vejlederuddannelse efterår

24 Notat om Informeret samtykke ved fremsendelse af billeder En effektiv og hurtig arbejdsmetode ved fx sårbehandling er optagelse af et eller flere billeder af såret. Typisk optages billedet med en mobiltelefon og sendes derefter til behandlende læge som sms/e mail. Følgende fremgangsmåde kan stærkt anbefales i forbindelse med billedoptagelse og fremsendelse til behandlende læge: Aftal billedoptagelse og fremsendelse med lægen telefonisk. Sundhedsloven 15, stk.1, jfr. 41, stk.1,kræver et informeret samtykke fra patienten. Hjemmesygeplejersken fortæller patienten, at hun gerne vil have lov til at tage et billede af såret og sende det til behandlende læge af hensyn til den fortsatte behandling. Det er vigtigt at undgå at patientensansigt eller andet, der gør patienten genkendelig, kommer med på billedet (med mindre der er tale om et sår i hovedet). Patienten kan give sit samtykke mundtligt, men det er særdeles vigtigt, at sygeplejersken indfører et notat herom i journalen. Lægen skal også notere det i sin journal. Patienten, der skal være mindst 15 år gammel, skal være habil, dvs. forstå betydningen af det informerede samtykke. For børn under 15 år samt for patienter, der ikke er habile, kan mundtligt informeret samtykke indhentes hos nærmeste pårørende (forældre, ægtefælle, samlever eller børn). Da billedet sendes indenfor sundhedssystemet (fra en autoriseret sundhedsperson til en anden autoriseret sundhedsperson) gælder reglerne om sikker post ikke. Der kan derfor anføres fødselsdato (undlad de sidste 4 cifre i cpr-nummeret, da disse cifre gør cpr-nummeret til beskyttet persondata) på billedfremsendelsen. Det er dog væsentligt, at sygeplejersken er absolut sikker på, at lægens telefonnummer er rigtigt. Det anbefales at taste lægens navn og telefonnummer ind som et fast nummer i telefonen. Det er vigtigt, at sygeplejersken noterer billedoptagelsen (gem gerne billedet også) i sin journal. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside ( findes en række afgørelser om emnet. Endvidere har Visinfosyd på Sundhed.dk udgivet Regler om videregivelse af patientoplysninger mellem sygehus-kommune-praksis. Konklusion Det er lovligt for en hjemmesygeplejerske at fotografere et sår og sende billedet til behandlende læge. Der skal indhentes informeret samtykke Fiha

25 [Skriv tekst] Madservice for borgere i eget hjem på plejecentre Borgere i eget hjem der er visiteret til Madservice. Målgruppe Det er vigtigt at være opmærksom på, at muligheden for at spise på plejecentrene kun gælder for borgere der har Det Danske Madhus som leverandør. Formål At sikre at borgere der bor i eget hjem, i videst muligt omfang gør brug af muligheden for at spise sammen med andre på plejecentrene, for at mindske ensomhed og styrke appetitten. Ønsker borgeren at spise på plejecentret, skal der altid rettes henvendelse til plejecentrets ledelse, som konkret vil undersøge om borgerens ønske kan imødekommes. Fremgangsmåde Det er plejecentret der retter henvendelse til Det Danske Madhus og bestiller maden til borgeren. Der sendes månedligt en opgørelse til Borgerservice over antallet af bestilte måltider. Borgeren kontakter plejecentret når vedkommende er forhindret, f.eks. ved sygdom. Vurderer plejecentret at borgeren ikke kan klare sig selv, orienterer plejecentret hjemmeplejen. Ved rettidig afbud (minimum 3 hverdage) bliver borgeren ikke faktureret for måltidet. På hvilke dage kan borgeren spise på plejecentrene? I udgangspunktet kommer borgere udefra til at spise sammen med daghjemmets brugere. De steder hvor beboerne spiser sammen i større grupper, spiser borgere udefra sammen med plejehjemsbeboerne. På de fleste plejecentre er udgangspunktet derfor også, at borgere udefra kun kan spise med på hverdage. På hvilke centre kan borgeren spise? Der er i begrænset omfang mulighed for, at borgere der bor i egen bolig kan spise deres visiterede måltid på plejecentrene. Skemaet nedenfor giver et vejledende overblik over mulighederne.

26 [Skriv tekst] Har borgeren ønsker der umiddelbart ikke kan imødekommes ifølge skemaet, undersøger visitationen gerne om der i det konkrete tilfælde er mulighed for at afvige fra udgangspunktet. Plejecenter Lyngparken Lyngparken - Demensenheden Søgården Sognelunden Ansager Carolineparken Tistrup plejecenter Helle Plejecenter Poghøj Skovhøj Møllegården Vinkelvejcentret Aktivitetscenter Ølgod Blåbjerg plejecenter Udarbejdet Kan borgere i eget hjem spise med? Ja- alle dage Ja-på hverdage Nej, ikke umiddelbart X X X X X X X X X X X X X X Februar 2016 Visitationen og plejecentrene Godkendt 2016 Ledermødet for ældreområdet Revidering Marts 2018 Visitationen og plejecentrene Acadre dok nr

27 [Skriv tekst]

28 RETNINGSLINJE Dok. nr /15 Titel Afdeling Formål Indhold/fremgangsmåde Dødsfald dødens konstatering og istandgørelse af afdøde Sygeplejen jvf. Indsatskatalog og kompetenceprofiler for Sundhedslovsindsatser Sikre at medarbejdere kan varetage opgaverne i forbindelse med dødsfald At afdøde istandgøregøres på en respektfuld og værdig måde Medvirke til en god afslutning for de efterladte Dødens konstatering Som udgangspunkt startes altid genoplivning hvis borger findes livløs jf Retningslinjen Genoplivning, basal Hvis dødens indtræden er åbenbar dvs. hvis selv ikke-sagkyndige personer ikke er i tvivl om, at døden er indtrådt - eller hvis borger har fravalgt livsforlængende behandling kan der afstås fra genoplivningsforsøg jf. Instruks Fravalg eller afbrydelse af livsforlængende behandling Forventet dødsfald Plejepersonale kan konstatere, at døden er indtrådt. Egen læge eller vagtlæge informeres af plejepersonale umiddelbart efter dødens konstatering, og der aftales besøg og tidspunkt for ligsyn. Der er ikke en 6- timers-regel længere. Det aftales med lægen om istandgørelsen kan finde sted inden ligsyn. Uventet dødsfald Er der tvivl om hvorvidt døden er indtruffet, ringes 112 og startes genoplivning af den, som finder patienten. Er dødens indtræden ikke forventet eller åbenbar kontaktes sygeplejersken. Hun kontakter læge eller vagtlæge med oplysninger om findesituationen, sygdomsbillede m.v. Der kan være ventetid på vagtlæge og servicemålet er, at et sygebesøg køres indenfor 4 timer. I visse tilfælde skal lægen indberette uventet dødsfald til politiet. Her må afdøde eller noget i hjemmet ikke røres eller fjernes, før politiet har givet tilladelse. Det sikres at hjemmet er aflåst. Information til pårørende Efter lægekontakt og aftaler i forbindelse hermed, kontaktes pårørende om de ønsker at se afdøde, og om de ønsker at deltage i istandgørelsen. Pårørende informeres om at afdøde ikke må flyttes fra hjemmet før der har været ligsyn. Såfremt vi ikke har noteret pårørende involveres poltiet mhp. at finde frem til dem. Ansvar og kompetencer Plejecentre Side 1 af 3

29 RETNINGSLINJE Dok. nr /15 Hvis SSH finder beboer død tilkaldes SSA. Det aftales, hvem der gør hvad i forbindelse med dødsfaldet, herunder kontakt til pårørende såfremt de ikke er til stede. Såfremt der ikke er pårørende til stede holdes tilsyn af afdøde, 1 gang i hver vagt, indtil ligsyn er foretaget. Hjemme- og Sygeplejen Hvis SSH finder afdøde tilkaldes SSA eller sygeplejerske. Det aftales, hvem der gør hvad i forbindelse med dødsfaldet, herunder kontakt til pårørende såfremt de ikke er til stede. Såfremt der ikke er pårørende tilstede holdes tilsyn af afdøde, 1 gang i hver vagt, indtil ligsyn er foretaget, medminde der gives anden besked. Istandgørelse af afdøde Istandgørelsen varetages ud fra afdødes ønsker, og pårørende inddrages i det omfang de ønsker. Religiøse handlinger, ceremonier og traditioner varetages af de pårørende. Den afdøde behandles respektfuldt, som var borger stadig til stede. Der er altid to personaler til at gøre afdøde istand og med afsæt i arbejdsmiljømæssige hensyn gøres følgende: Handsker anvendes Kateter, sonder, kanyler, dræn, høreapparat og lignende fjernes. Der sættes ny forbinding på eventuelle sår Afdøde vaskes efter behov og får ble på, negle efterses, mund rengøres og evt. barbering Afdøde lægges på borgers udbredte lagen Iklædes det aftalte tøj, eller andet pænt tøj Håret redes og evt. tandprotese sættes i og munden lukkes om muligt Øjnene lukkes evt. ved hjælp af fugtet vat på øjenlåg Smykker og ur beholdes på eller fjernes efter aftale med pårørende Afdøde lejres som hovedregel på ryggen, med hænderne placeret på maven, hovedet på pølle eller hovedpude hage kan evt. understøttes med et sammenrullet klæde eller hagebøjle Over afdøde lægges et lagen der foldes så skuldrene er frie eller dyne Affaldsposer fjernes, der luftes ud og skrues ned for varmen Der lægges evt. blomster ved den afdøde-pårørende opfordres hertil, og evt. klargøre et lille bord/sengebord med lys Bolig aflåses De pårørende vejledes i at tage kontakt til bedemand og evt. præst for aftale om det videre forløb og orienteres om aftaler vedr. ligsyn. Ved hjælpemidler i hjemmet udleveres tlf-nr til Hjælpemiddeldepotet til de pårørende for aftale om afhentning. (se referencer) Medicin tilhører boet. Pårørende opfordres til at aflevere det på Apoteket Hvis borger er på dosisdispensering, aftales med pårørende hvem der afmelder dette på Apoteket. Side 2 af 3

30 RETNINGSLINJE Dok. nr /15 Er der ingen pårørende (eller disse ikke vedkender sig afdøde) er kommunen, v. Borgerservice, forpligtet til at arrangere og betale begravelse. Som udgangspunkt istandgøres kun de afdøde borgere der er tilknyttet Hjemmeplejen/ Plejecentrene/Sygeplejen. I andre tilfælde er det bedemanden der står for istandgørelsen. Dokumentation i omsorgssystemet Lægekontakt, dødstidspunkt og omstændighederne/findesituation samt lægens stillingtagen -herunder aftaler for ligsyn m.v. Advis til samarbejdspartnere (inkl. madservice), ændre status til død og stoppe indsatser. Når opgaverne i hjemmet er færdige, afsluttes forløbet. Derudover dokumenteres enhver aktivitet og færden af personalet i borgerens hjem samt alle aftaler og kommunikation med pårørende efter mors. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring Udarbejdet af Lise Egholm Godkendelse Ledermøde for Ældre- og Sundhedsområdet Dato: Dato for næste revision Marts 2019 Referencer Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v. Hospice Djursland; november 2013 Retningslinjer omkring dødsfald Lægehåndbogen Død, istandgørelse af døde Hjælpemiddeldepotet tlf.: på hverdage fra kl eller pr. hjmdepot@varde.dk. Side 3 af 3

31 Seksualitet og borgere med funktionsnedsættelser En vejledning til arbejdet med seksualitet på ældre- og det specialicerede socialområde

32 1. INDLEDNING Varde Kommune skal tage vare på alle aspekter i livet omkring den enkelte borger med funktionsnedsættelser, hvilket naturligvis også omfatter seksualitet. Seksualitet skaber livskvalitet og er en basal del af alle menneskers behov, hvorfor det er nødvendigt at yde den støtte og vejledning, som borgere med funktionsnedsættelser har brug for. Følgende vejledning skal således sikre, at borgere kan leve et godt liv med deres seksualitet, ud fra de muligheder og begrænsninger, som en funktionsnedsættelse kan give. Det er væsentligt, at medarbejderne ved, hvordan de skal forholde sig, hvis borgere har behov for støtte og vejledning i forhold til deres seksualitet. Medarbejderne skal til enhver tid forholde sig professionelt til den enkelte borgers seksualitet og være opmærksomme på, at mennesker er forskellige og har forskellige ønsker og behov i forhold til seksualitet. Følgende vejledning er overordnet og omfatter Varde Kommunes generelle retningslinjer for arbejdet med seksualitet i forhold til borgere med funktionsnedsættelser. Vejledningen skal sikre, at der bliver skabt et positivt og anerkendende miljø omkring seksualitet, som bidrager til fælles faglig holdning og et fælles afsæt i forhold til arbejdet med seksualitet. Vejledningen skal således give viden og skabe tryghed for såvel medarbejdere og borgere i Varde Kommune. Bagerst i vejledningen findes et tillæg om fakta om og håndtering af seksuelle overgreb. Som bilag til vejledningen findes Varde Kommunes samtykkeerklæring vedrørende hjælp til seksualitet. Desuden findes der eksempler på udfyldelse af samtykkeerklæringen. Endvidere findes der som bilag en vejledning i at begrænse adgang til en mappe i Bosted, så kun bestemte personer har adgang til den. Det er desværre ikke muligt at oprette mapper med begrænset adgang i Omsorgssystemet. 1.1 Lige muligheder for handicappede Af Varde Kommunes Handicappolitik 1 fremgår det, at kommunen har valgt at lægge sig op ad FN s standardregler om lige muligheder for handicappede: Mennesker med handicap må ikke nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. [ ] Mennesker med handicap skal have samme adgang som andre til svangerskabsforebyggende midler samt til oplysning i tilgængelig form om deres seksuelle funktion (jf. standardregel 9, stk. 2). 2. DEFINITION AF SEKSUALITET Seksualitet forstås bredt, hvilket understøttes af WHO s definition: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed: mand, kvinde og barn. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje, det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og det er ikke summen af vores erotiske liv. Disse kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være det. Seksualitet er så meget mere: Det er energien, der driver os til at søge efter kærlighed, kontakt, varme og intimitet; den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved; det handler lige så meget om at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og interageren, og derved på vores mentale og fysiske sundhed. Og da sundhed er en fundamental menneskeret, så må seksuel sundhed også være en basal menneskeret. 2 Ovenstående definition pointerer, at: Seksualitet ikke kun handler om erotik, men i lige så høj grad handler om sensualitet, sanselighed, kontakt, varme og intimitet. Seksualitet omhandler menneskets kropsbevidsthed. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneske. 1 Der vil i foråret 2014 blive gennemført en revision af Handicappolitikken. 2 T. Langfeldt, M. Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings. World Health Organization. Side

33 3. TYPER AF RÅDGIVNING OG STØTTE Målet med at yde rådgivning og støtte i forhold til borgernes seksualitet er, at de bliver i stand til selv at praktisere deres seksualitet eller selv kunne definere, hvad de ønsker hjælp til. For at afdække medarbejdernes forpligtelser i forhold til rådgivning og støtte, tages der i det følgende udgangspunkt i den anerkendte PLISSIT 3 -model (jf. figur 1). PLISSIT-modellen tegnes som en omvendt pyramide for at illustrere antallet af mennesker med behov for de forskellige foranstaltninger. Forskellige niveauer for viden og kompetence i tilknytning til seksualitet SIGNALÉR ÅBENHED 3.2 Limited Information (begrænset information) Hjælp på dette niveau kan indebære, at rådgive om prævention rådgive om og evt. fremvise forskellige typer hjælpemidler informere og vejlede en eventuel partner gennem dialog hjælpe med at se muligheder og finde løsninger rådgive om den aktuelle funktionsnedsættelses konsekvenser for seksuallivet, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne. kontakte en sexarbejder. På dette niveau skal medarbejderne kunne kombinere almen viden om seksualitet med viden om almindelige følger af forskellige funktionsnedsættelser, aldersbetingede forandringer mv. Medarbejderne må her vurdere, om han/hun har brug for at trække på andre med større viden og erfaring, fx en seksualvejleder. Flere personer Permission Tilladelse Limited Information Begrænset information Specific Suggestions Specifikke forslag Intensive Therapy Intensiv terapi Inden der tages kontakt til en sexarbejder er det vigtigt, at medarbejderen vurderer, om der er behov for, at borgeren i samarbejde med en seksualvejleder udarbejder en konkret handleplan for samværet med sexarbejderen. Dette er fx nødvendigt, hvis borgeren ikke kan kommunikere med sexarbejderen. Det er lederens ansvar at sikre, at der kun benyttes sexarbejdere der udøver erhvervet lovligt samt at sikre sexarbejderens sikkerhed under besøget. Det vil ofte være en fordel at udfylde en samtykkeerklæring på dette niveau, men det er ikke et krav undtaget er dog kontakt til en sexarbejder, hvor der skal foreligge en skriftlig samtykkeerklæring. I bilag 2 findes der to eksempler på, hvordan en samtykkeerklæring for dette niveau kan se ud. 3.3 Specific Suggestions (specifikke forslag) Her gives direkte råd og anvisninger om, hvordan et konkret seksuelt problem kan løses. Der forudsættes et mere indgående kendskab til forskellige løsningsmodeller. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at trække på ekstern hjælp fra seksualvejledere eller andre. På dette niveau skal der foreligge en samtykkeerklæring inden hjælpen påbegyndes. I bilag 2 findes der et eksempel på, hvordan en samtykkeerklæring for dette niveau kan se ud. Figur 1: PLISSIT-modellen Færre personer 3.0 Ekstra element til modellen signaler åbenhed For at sikre at modellen indbyder til åbenhed omkring seksualitet, har vi valgt at udbygge modellen med et niveau ovenover Tilladelse som vi kaldes Signalér åbenhed. Det er vigtigt, at medarbejderne signalerer åbenhed i forhold til seksualitet således, at borgerne oplever et miljø, hvor det er legalt at være seksuel og italesætte seksualitet. Medarbejderne skal således ikke blot være imødekommende, når en borger selv henvender sig og gerne vil tale om sin seksualitet. Medarbejderne skal også selv spørge ind til borgernes seksualitet, ligesom de spørger ind til andre områder af borgernes liv, således at det bliver et naturligt emne at tale om. 3.1 Permission (tilladelse) Dette er modellens grundlæggende niveau, som indebærer, at der er åbenhed i omgivelserne, så der kan tales om seksualitet. Dvs. at medarbejderen vil lytte og fungere som fortrolig sparringspartner. De fleste seksuelle spørgsmål kan således besvares alene ved, at medarbejderen tilkendegiver, at det er tilladt at have et seksualliv og at han/hun godt vil snakke med borgerne om det, hvis denne har lyst til det. På dette niveau kræves der ingen specifikke faglige kompetencer og det forventes, at alle medarbejdere kan hjælpe. Udfyldelse af samtykkeerklæring er ikke nødvendigt på dette niveau, men vil ofte være en fordel. I bilag 2 findes der et eksempel på, hvordan en samtykkeerklæring for dette niveau kan se ud. 3.4 Intensive Therapy (intensiv terapi) På dette niveau hjælpes direkte med en konkret metode til at få brugernes seksuelle behov dækket. Dette indebærer, at der gives intensiv og specifik behandling af alvorligere seksuelle problemer. Hjælp på dette niveau kræver indgående kendskab til psykoterapi og sexologi. En sådan opgave vil typisk involvere eksterne specialister eller terapeuter. På dette niveau skal der foreligge en samtykkeerklæring. I bilag 2 findes der et eksempel på, hvordan en samtykkeerklæring for dette niveau kan se ud. De fire niveauer i PLISSIT modellen kræver naturligvis forskellige grader af viden og kompetencer. I figur 2 nedenfor er det illustreret, hvilke situationer alle medarbejdere forventes at beherske og i hvilke situationer, der kan/ skal trækkes på personer med større viden og kompetencer. Situationer under niveau 3.1 og 3.2 (tilladelse og begrænset information) forventes alle medarbejdere at beherske, men det kan i nogle tilfælde være en fordel at trække på hjælp fra andre. Specifikke forslag, niveau 3.3, vil i nogle situationer kræve større viden og kompetencer og det kan derfor være nødvendigt at få hjælp til situationen fra fx en seksualvejleder. Under niveau 3.4, intensiv terapi, er der behov for ekspertviden og det er derfor i disse situationer altid nødvendigt at trække på fx læger, psykologer og terapeuter PLISSIT står for Permission, Limited Information, Specific Suggestions, Intensive Therapy

34 FORSKELLIGE NIVEAUER FOR VIDEN OG KOMPETENCE I TILKNYTNING TIL SEKSUALITET Bør beherskes af alle (jf. niveau 3.1) Medarb. vurderer om andres hjælp kræves (jf. niveau 3.2) Kræver større viden og kompetence (jf. niv. 3.3) Kræver ekspertviden (jf. niveau 3.4) 6. TAVSHEDSPLIGT Personer, som er ansat i offentlig tjeneste, er underlagt reglerne om tavshedspligt i straffelovens 152 og forvaltningsloven 27. Det betyder, at man har tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger. Oplysninger om en borgers seksualitet er klart omfattet af fortrolighedsbegrebet og må derfor ikke videregives til andre uden vedkommendes udtrykkelige samtykke. Generel dialog, information, rådgivning og vejledning, fx: Være samtalepartner Give generel information Give råd og vejledning Bistand til aktiviteter i relation til seksualitet, fx: Foretage indkøb af fx seksuelle hjælpemidler, erotiske blade, film mv. Give hjælp til at borgeren føler sig attraktiv Generel dialog, information, rådgivning og vejledning, fx: Være samtalepartner Give generel information Give råd og vejledning Bistand til aktiviteter i relation til seksualitet, fx: Foretage indkøb af fx seksuelle hjælpemidler, erotiske blade, film mv. Give hjælp til at borgeren føler sig attraktiv Hjælpe med forberedende aktiviteter, fx lifte borgeren op i sengen til en anden, tænde for en film mv. Kontakt til en sexarbejder Specialiseret rådgivning og vejledning, fx: Give vejledning om den aktuelle funktionsnedsættelses konsekvenser for seksuallivet og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne Give vejledning om onani, samleje mv. Færdighedstræning, fx: Demonstrere og oplære i brug af seksuelle hjælpemidler Give hjælp til afprøvning af seksuelle hjælpemidler Give praktisk oplæring i selvtilfredsstillelse Særligt specialiseret rådgivning og vejledning, fx: Psykologiske og/eller sexologiske problemstillinger Terapeutiske forløb. Lægelig behandling. Overordnet set må medarbejderne således ikke udover det aftalte i samtykkeerklæringen: Drøfte en borgers konkrete seksualitet til møder. Skriftliggøre en borgers konkrete seksualitet. Videregive konkrete oplysninger om seksualitet ud af de enkelte institutioner. Drøfte en borgers konkrete seksualitet med pårørende. Det er imidlertid væsentligt at skelne mellem videregivelse af oplysninger og almindelig dialog med eksempelvis pårørende. Tavshedspligten forhindrer således ikke samtaler om seksualitet i generelle vendinger, f.eks. samtaler med forældre om vigtigheden af, at deres voksne søn/datter får seksuelle erfaringer i lighed med andre. Det anbefales dog, at sådanne samtaler sker sammen med borgeren eller med vedkommendes samtykke. Videregivelse af oplysninger kan undtagelsesvis ske, uden at der foreligger et samtykke, efter den såkaldte værdispringsregel. Denne regel kan finde anvendelse, når videregivelse af oplysninger overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelsen, herunder hensynet til den, som oplysningerne vedrører. For at tage undtagelsen i brug kræves således en afvejning af de modstående interesser. I praksis skal der dog meget til før værdispringsreglen tages i anvendelse, det kunne fx være i tilfælde af en forbrydelse, hvor man bryder sin tavshedspligt og går til politiet. Der skal således være meget tungtvejende interesser, der opvejer hensynet til borgeren. Man kan derfor absolut ikke anvende værdispringsreglen til at bryde sin tavshedspligt for at dele oplysninger med fx sine kolleger uden borgerens samtykke. 4. RESPEKT FOR DET PRIVATE RUM Figur 2. Inspireret af Mona Johansen m.fl.: Når seksualitet tages alvorligt Muligheden for et privatliv er en forudsætning for at have et seksualliv. Åbenhed og anerkendelse samt respekt for borgerens integritet er desuden med til at skabe et positivt miljø omkring seksualitet. Dette danner grundlag for, at borgerne kan udvikle deres seksualitet og føle sig trygge i forhold til at tale om deres tanker og eventuelle problemer omkring seksualitet. Medarbejderne skal således udvise respekt og tage hensyn til, at den enkelte borger har sit eget private liv. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne ringer eller banker på borgernes dør og afventer et svar, før de træder ind i den private sfære. I tilfælde af at borgeren ikke kan svare, når der bankes på døren, skal medarbejderen være opmærksom på, at den private sfære alligevel respekteres, dvs. at man går ud igen, hvis borgeren befinder sig i en privat situation. Hvis medarbejdere ser sig nødsaget til at indhente eller videregive oplysninger om en borger, skal vedkommende altid orienteres herom (jf. underretningspligt). 7. UDMØNTNINGEN AF VEJLEDNINGEN Det forventes, at alle afdelinger inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet i Varde Kommune følger ovenstående vejledning, som udstikker de generelle retningslinjer for arbejdet med seksualitet. Det anbefales i den forbindelse, at ledelsen i de enkelte afdelinger udbygger PLISSIT-modellen og tager stilling til medarbejdernes konkrete forpligtelser i forhold til rådgivning og støtte i forbindelse med borgernes seksualitet, herunder udarbejdelse af handleplaner for forskellige områder. 5. MEDARBEJDERNES SIGNALER, FREMTRÆDEN OG PÅKLÆDNING Det er væsentligt, at medarbejderne er opmærksomme på deres påklædning, bl.a. for at undgå at påklædningen kan udsende seksuelle signaler til borgerne og give unødvendig anledning til seksuelle tilnærmelser. I Varde Kommune er der således en forventning om, at medarbejderne møder på arbejde i hensigtsmæssig påklædning. En udfordrende påklædning eller fremtræden er således ikke acceptabel. 6 7

35 TILLÆG TIL VEJLEDNINGEN FAKTA OM OG HÅNDTERING AF SEKSUELLE OVERGREB Følgende afsnit indeholder en oplysende del om seksuelle overgreb eftersom borgere med funktionsnedsættelser har større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end den øvrige befolkning. Nogle borgere med funktionsnedsættelser har desuden problemer med intimitet og aflæsning af andres grænser, hvilket øger risikoen for, at de krænker andre. Det vurderes således væsentligt, at Varde Kommune forholder sig til problemstillinger og øger opmærksomheden på seksuelle overgreb. Definition af seksuelt overgreb Helt overordnet kan man tale om et seksuelt overgreb, når et menneske påtvinger et andet menneske en seksuel handling, som dette menneske ikke ønsker. Men når det omhandler seksuelle overgreb på mennesker med funktionsnedsættelser, er det vigtig at fremhæve, at der også kan være tale om et seksuelt overgreb i tilfælde, hvor vedkommende enten bliver presset til at give samtykke eller ikke er i stand til at give samtykke. Et seksuelt overgreb involverer som oftest en eller anden form for fysisk kontakt, herunder: Hvis krænkeren berører ofrets kønsdele Hvis krænkeren berører andre dele af ofrets krop f.eks. brysterne Hvis ofret tvinges til at berøre krænkerens kønsorganer Hvis ofret tvinges til samleje Udover fysiske seksuelle overgreb kan der være tale om et overgreb, selv om der ikke er fysisk kontakt mellem offeret og krænkeren, herunder: Hvis krænkeren blotter sig for ofret Hvis ofret tvinges til at klæde sig af Hvis ofret tvinges til at se pornografiske billeder Hvis ofret udsættes for sexchikane Seksuelle overgreb må ikke finde sted og medarbejderne skal være opmærksomme på forebyggelse og tegn på seksuelle overgreb. BILAG 1 SAMTYKKE VEDRØRENDE HJÆLP TIL SEKSUALITET Samtykket skal være frivilligt, specifikt og informeret: Frivilligt betyder, at det ikke må være givet under tvang. Specifikt betyder, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der konkret er givet samtykke til, samt hvilke typer af oplysninger, der må videregives til hvem og med hvilket formål. Informeret betyder, at den, der afgiver samtykke har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til. Beboerens navn: Der gives helt konkret samtykke vedrørende: Følgende skal som minimum udspecificeres: Konkret metode Antal gange Omfang og tidsrum Der må videregives oplysninger til: Formålet med at videregive oplysninger er: Beboerens underskrift (hvis muligt): I tilfælde af at beboeren ikke er i stand til at skrive under: Navn på og underskrift fra den/de personer, der har modtaget, og står inde for rigtigheden af samtykket: 8 9

36 BILAG 2 EKSEMPEL JF. PUNKT 3.1 TILLADELSE I VEJLEDNINGEN Samtykke vedrørende hjælp til seksualitet. Samtykket skal være frivilligt, specifikt og informeret: Frivilligt betyder, at det ikke må være givet under tvang Specifikt betyder, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der konkret er givet samtykke til, samt hvilke typer af oplysninger, der må videregives til hvem og med hvilket formål Informeret betyder, at den, der afgiver samtykke har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til. Beboerens navn: Jens Sørensen Der gives helt konkret samtykke vedrørende: Jeg ønsker at min kontaktperson, på mine vegne, køber følgende to pornofilm: Titel 1 og Titel 2. Købet finder sted på Internettet og betalingen foregår med mit debetkort, som min kontaktperson har sin egen NemID til. Der må videregives oplysninger til: Ingen Formålet med at videregive oplysninger er: Intet. Det er ikke nødvendigt. Beboerens underskrift (hvis muligt): I tilfælde af at beboeren ikke er i stand til at skrive under: Navn på og underskrift fra den/de personer, der har modtaget, og står inde for rigtigheden af samtykket: EKSEMPEL JF. PUNKT 3.2 BEGRÆNSET INFORMATION I VEJLEDNINGEN Samtykke vedrørende hjælp til seksualitet. Samtykket skal være frivilligt, specifikt og informeret: Frivilligt betyder, at det ikke må være givet under tvang Specifikt betyder, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der konkret er givet samtykke til, samt hvilke typer af oplysninger, der må videregives til hvem og med hvilket formål Informeret betyder, at den, der afgiver samtykke har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til. Beboerens navn: Jens Sørensen Der gives helt konkret samtykke vedrørende: Jeg ønsker at min kontaktperson, på mine vegne, kontakter en sexarbejder, og beder vedkommende komme og besøge mig i løbet af næste uge. Der må videregives oplysninger til: Den medarbejder, der er på arbejde den aften, hvor sexarbejderen kommer og besøger mig. Formålet med at videregive oplysninger er: Den medarbejder, der er på arbejde den aften, hvor sexarbejderen kommer, skal vise vedkommende ned til min lejlighed. Medarbejderen skal også hjælpe mig med at få min lejlighed til at se pæn og indbydende ud, og hjælpe mig med at finde mine penge frem, så jeg kan betale sexarbejderen. Beboerens underskrift (hvis muligt): I tilfælde af at beboeren ikke er i stand til at skrive under: Navn på og underskrift fra den/de personer, der har modtaget, og står inde for rigtigheden af samtykket: 10 11

37 EKSEMPEL JF. PUNKT 3.2 BEGRÆNSET INFORMATION I VEJLEDNINGEN: Samtykket skal være frivilligt, specifikt og informeret: Frivilligt betyder, at det ikke må være givet under tvang Specifikt betyder, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der konkret er givet samtykke til, samt hvilke typer af oplysninger, der må videregives til hvem og med hvilket formål Informeret betyder, at den, der afgiver samtykke har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til. Beboerens navn: Jens Sørensen Der gives helt konkret samtykke vedrørende: Udarbejde samt udføre punkterne beskrevet i handleplanen, som er aftalt med både Jens samt kæreste. Jens og kæresten kan under de rette omstændigheder selv udleve og varetage deres seksualitet og behov for dette. Når Jens og kæreste giver udtryk for at ønske seksuelt samvær med hinanden skal personalet gøre følgende - Hjælpe til at tage alt tøj af - Finde seksuelt hjælpemiddel frem - Lifte Jens op i sengen til kæresten eller omvendt - Sørge for at kald til personalet er bundet fast til hovedgæret - Aftale at de ringer efter personalet, når de ønsker hjælp til at komme op Når der ringes skal personalet - Rengøre hjælpemiddel (se vejleding) - Hjælpe med påklædning - Lifte ud af sengen og over i stolen igen - Give Jens og kæresten mulighed for alene tid efterfølgende Der må videregives oplysninger til: Personalet på afdelingen EKSEMPEL JF. PUNKT 3.3 SPECIFIKKE FORSLAG I VEJLEDNINGEN: Samtykke vedrørende hjælp til seksualitet. Samtykket skal være frivilligt, specifikt og informeret: Frivilligt betyder, at det ikke må være givet under tvang. Specifikt betyder, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der konkret er givet samtykke til, samt hvilke typer af oplysninger, der må videregives til hvem og med hvilket formål. Informeret betyder, at den, der afgiver samtykke har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til. Beboerens navn: Jens Sørensen Der gives helt konkret samtykke vedrørende: At jeg modtager oplæring i onani. Oplæringen vil finde sted i min lejlighed og vil blive varetaget af seksualvejleder Søren Jensen. Oplæring foregår ved at.(den konkrete metode beskrives).. Oplæringen finder sted maksimalt.(antal gange)..i perioden fra..(omfang og tidsrum præciseres), hvorefter det evalueres. Derefter tages der stilling til, om der er yderligere behov for oplæring. Der må videregives oplysninger til: min kontaktperson Mette Nielsen Formålet med at videregive oplysninger er: at Søren Jensen og Mette Nielsen sammen med mig kan evaluere om oplæringen er lykkedes og ellers at vi sammen kan finde ud af, hvad der så skal ske fremadrettet. Beboerens underskrift (hvis muligt): I tilfælde af at beboeren ikke er i stand til at skrive under: Navn på og underskrift fra den/de personer, der har modtaget, og står inde for rigtigheden af samtykket: Formålet med at videregive oplysninger er: At Jens og kæresten har mulighed for at dyrke deres intime forhold, når de har lyst og at personalet på arbejde har mulighed for at iscenesætte de rette rammer for dette. Beboerens underskrift (hvis muligt): I tilfælde af at beboeren ikke er i stand til at skrive under: Navn på og underskrift fra den/de personer, der har modtaget, og står inde for rigtigheden af samtykket: 12 13

38 EKSEMPEL JF. PUNKT 3.4 INTENSIV TERAPI I VEJLEDNINGEN: Samtykke vedrørende hjælp til seksualitet. Samtykket skal være frivilligt, specifikt og informeret: Frivilligt betyder, at det ikke må være givet under tvang. Specifikt betyder, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der konkret er givet samtykke til, samt hvilke typer af oplysninger, der må videregives til hvem og med hvilket formål. Informeret betyder, at den, der afgiver samtykke har forstået, hvad vedkommende giver samtykke til. BILAG 3 Opret en mappe i Bosted og begræns adgangen til mappen til bestemte personer 1. Gå ind i fanen dokumenter 2. Gå ind i fanen opret mappe 3. Nu kommer der et pop up vindue som vist på nedenstående billede 4. Giv mappen et navn Beboerens navn: Jens Sørensen Der gives helt konkret samtykke vedrørende: Jeg har i en samtale med min seksualvejleder givet udtryk for, at jeg ønsker at lære at kunne styre mine seksuelle hensigter og behov for at blotte mig og røre ved børn. Seksualvejlederen har vurderet, at jeg har et særligt behov for rådgivning fra en psykolog. Derfor laves følgende handleplan: - Jeg modtager psykologisk rådgivning omkring mine hensigter med fokus på at afhjælpe mit problem. - Vi har planlagt samtaler på følgende datoer. - Mål: At kunne færdes omkring børn uden at efterleve mine hensigter med at røre og blotte mig foran dem. Forløbet afsluttes og der laves, hvis der er behov for det, en ny handleplan. Der må videregives oplysninger til: Ingen Formålet med at videregive oplysninger er: Intet Beboerens underskrift (hvis muligt): I tilfælde af at beboeren ikke er i stand til at skrive under: Navn på og underskrift fra den/de personer, der har modtaget, og står inde for rigtigheden af samtykket: 5. Gå ind i fanen Adgang i pop up vinduet 6. Vælg de personer der skal have adgang til mappen 7. Husk at sætte hak i boksen til venstre for navnene 8. Vælg evt. at få notifikationer mm. ved at trykke ind på øvrige faner i vinduet Mappen er kun synlig for de personer man har valgt, der skal kunne se den