Interkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj

Transkript

1 Interkulturel kompetence på danske efterskoler Iben Jensen 9. maj

2 Plan Begrebet interkulturel kompetence En model og teorien bag Hvad er det eleverne skal mestre? Work in progress (vil gerne have jeres input) Undersøgelsens mål og design

3

4 Diskuter med nabo Hvilke elementer i denne cirkel er vigtigst? Hvilke to elementer kunne jeg bedst udelade? Hvad skal jeg tilføje?

5 Teoretisk baggrund for modellen Interkulturel kompetence i management Engagement (lysten) Kognitiv (viden) Emotionel (At acceptere andre roller) Handling (Metakommunikere) Disse elementer betones også i mangfoldighedsledelse

6 Interkulturel kommunikativ kompetence Michael Byram har lagt grunden inden for didaktik og interkulturel kompetence (Risager) Undersøger, hvordan man kan vurdere om eleverne har udviklet interkulturel kompetence Eksempel: Bad mine studerende om at udfylde disse

7 Byram: Portfolio; interkulturelle erfaringer Følelser; Nysgerrighed og følelser? Giv eksempler på situationer, hvor du blev opmærksom på din egen kultur Viden; Det vigtigste jeg nu ved om familien eller samfundet Handlinger; Eksempler hvor jeg selv måtte besvare de spørgsmål, jeg ikke fik (Lidt frit efter Byram 2000)

8 Byram: Selv-evaluering Hvor interesseret er jeg i at lære mennesker fra andre kulturer at kende? Hvor god er jeg til at indtage en anden position? Hvor god er jeg til at leve i en anden kultur? (Lidt frit efter Byram 2000)

9 Diskuter to og to Hvilke erfaringer har I med at evaluere hvorvidt jeres elever har tilegnet sig interkulturel kompetence? Ville disse spørgsmål indfange jeres elevers oplevelser/erfaringer?

10 Kulturel identitet Kulturel identitet som en samlebetegnelser for de identiteter vi danner i relation til andre mennesker Etnicitet, køn, alder, politisk overbevisning sociale medier (ekko kamre)

11 Affektive dimensioner At være bevidst om hvordan det føles for andre at blive kategoriseret eller talt om At være med til at udvikle et sprog sammen med minoriteter hvordan finder man en respektfuld måde at tale om oplevelser af andethed kan det gøres enkelt?

12 Den-affektive-runde Den engelske forsker Sarah Ahmed arbejder med et begreb om følelser, hvor hun viser at skammen klistrer sig til offeret og ikke til overgriberen Skammen klistrer til den fyrede, den mobbede, den voldtagede, den kolonialiserede ikke rationelt, men virkningsfuldt og handlingslammende Hvordan styrkes de unge til at modvirke dette?

13 Konflikthåndtering At kunne undersøge konflikter i et nutidigt og et historisk perspektiv Konflikter på samfundsplan (krige og kolonitid) Konflikter på gruppeplan (kategorisering) Konflikter på interpersonelt plan (positioneringsteori)

14 Perspektivskift Hvordan lærer vi at skifte perspektiv? Historisk I litteraturen Film/identifikation Interview med hinanden Diskussionsbaseret undervisning

15 Chimamanda Ardichie Nigeriansk forfatter

16 Hvad skal eleverne mestre? Respekt og forståelse for sig selv og andre menneskers ret til et godt liv Capabilities (kompetencer) til at begå sig i en globaliseret/medialiseret hverdag i uddannelse, arbejde og fritid

17 Forskningsprojektet Formålet med projektet er at undersøge og dokumentere, hvordan efterskolens organisering, undervisning i formelle og uformelle læringsrum, kan bidrage til elevernes tilegnelse og mestring af interkulturelle kompetencer.

18 Arbejdsspørgsmål Organisering af undervisningen i hverdagen? Rejser og studieture? Hvad siger tidligere efterskolelever om deres tilegnelse af interkulturel kompetence; hvilke rolle spillede hverdag og rejser på kort og på langt sigt?

19 Teori Pædagogisk tilgange (Transformativ læring, Dewey) Praksisteori (Schatzki, Kemmis) Teori om interkulturel kompetence/ reformulering i forhold til capability begrebet Postkolonial teori (mødet med den anden )

20 Metode I: Hvordan handles på området? a) policy dokumenter, b) værdigrundlag, c) pædagogiske undervisningsformer, d) undervisningsmaterialer, e) studieture, f) internationale ansatte og volontører og g) internationale elever på efterskolen.

21 Feltarbejde Feltarbejde; hvor jeg og to kandidatstuderende Ida Nilsson og Line Mohr tager på feltarbejde på udvalgte skoler, hvor vi observerer hvad I allerede gør i fht interkulturelle kompetencer (afgrænsning ikke foretaget endnu)

22 Elever som medforskere Elever som medforskere de skal interviewe på egne og på andre skoler Anden viden, (ung til ung) Undersøge om man kan bruge interview som læringsmetode Spiludvikling som metode?

23 Andre metoder Semi-kvantitative spørgeskemaer, dvs. simple spørgeskemaer (via nettet) til nuværende og tidligere elever og til lærere om deres opfattelse af egen interkulturelle kompetence Formelle interviews: individuelle og fokusgruppeinterviews med elever og tidligere elever.

24 Tidsplan Fase I: En uge i Juni: Fase II: Aug dec: Fase III: Januar: Fase IV: Januar maj: Fase V: Maj august: Pilot interview med elever og lærere Observationer, elever som medforskere, spørge-skemaer, analyser Tilbagemelding på første analyse Observationer af rejser Skrivning af bog

25 Produkt En bog som både rummer en etnografisk beskrivelse af hvordan man arbejder med interkulturel kompetence på efterskolerne og Case-beskrivelser, hvor vi peger på, hvordan man både i teori og praksis kan forklare, hvordan en praksis på skolen er understøttende for interkulturel kompetence En række formidlende eksempler på hvad man kan gøre og hvad man skal være opmærksom på

26 Hvad skal vi huske? Diskuter to og to: Hvad er din bedste erfaring med at skabe interkulturel kompetence (din forståelse) blandt dine elever? Hvad mener I, vi skal undersøge og dokumentere?

27 Tak for i dag Michael Byram, (2000) Sprogforum nr. 18 Iben Jensen, (2013) Grundbog i kulturforståelse 2. udgave nger_of_a_single_story?

28 Rights (det gode liv) & Nussbaum Life. At være i stand til at kunne leve sit liv til ende Body Health. At være i stand at have en sund krop inklusiv fertilitet Bodily integritet. At være i stand til at bevæge sig frit fra sted til sted uden overfald Senses, Imagination, and Thought. At være i stand til at udvikle og bruge sine sanser Emotions. At være i stand til at have følelser for ting og personer

29 Practical Reason. At være i stand til at have begreber om det gode og kritisk kunne reflektere over/planlægge sit liv Affiliation. (Tilknytning) At være I stand til at knytte sig til andre mennesker og at være i stand til at have selvrespekt Other species. At være i stand til at forholde sig til andre arter

30 Play. At være i stand til at le, lege og nyde rekreative aktiviteter Control over one's Environment. Politisk: At kunne deltage i politiske valg, ret til deltagelse i valg, ytringsfrihed Materialitet. At have ret til ejendom i lighed med andre mennesker