Plejehjemmet Lykkevalg

Transkript

1 STS+ Plejehjemmet Lykkevalg Tilsynsrapport Tilsynsbesøget er aflagt den 17. oktober 2017 Rapporten af udarbejdet af: Mitra Vatandoust Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe

2 Rapport vedrørende uanmeldt tilsynsbesøg Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af uanmeldt tilsynsbesøg jf. Lov om social service 151. Rapporten er blevet til på baggrund af interview, observationer og vurdering i forbindelse med tilsynsbesøget. Tilsynsrapporten afleveres til Forebyggelse og Visitation i Fagcentret Sundhed og Omsorg Tilsynsrapporten drøftes mellem Forebyggelse og Visitation og ledelsens for de enkelte plejehjem. 1. Stamoplysninger Tilbuddets navn Adresse Telefon Leder Pladser i alt Plejehjemmet Lykkevalg Lykkevalg 5 A, Korinth, 5600 Faaborg Plejecenter- lykkevalg@fmk.dk Børge Fugl Hansen 27 (20 2-rums og 7 1-rums lejligheder) 2. Oplysninger om datakilder Interviewet under tilsynet Borgere: 3 beboere, som personalet har udpeget med hensyn til at kunne udtrykke sig, i enkeltinterview. Alle interviewede beboere blev interviewet i deres egen lejlighed, med deltagelse af kun beboer og tilsynet. Dog sad beboers ægtefælle i et interview i deres stue. Tilsynet har ligeledes haft en kort samtale med en beboer i Naturstuen under rundvisning. Medarbejdere: 2 medarbejdere i gruppeinterview. 1 social og sundhedsassistent/demensrådgiver. 1 social og sundhedsassistent elev. Tilsynet har ligeledes haft en kort samtale med en fodterapeut hos en beboer. Ledere Telefoninterview med leder den 23. oktober Observation Observation af de fysiske rammer ved besøg i fællesarealer og 3 lejligheder. Herunder en 1 rums lejlighed og to 2-rums lejligheder. I en af 2- rums lejlighederne bor et ægtepar. Observation af medarbejdernes samspil med beboerne i stor fællesstue under fællesspisning og andre aktiviteter. Side 1 af 15

3 Eventuelt andet materiale Plejehjemmets hjemmeside Faaborg-Midtfyn Kommune. Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune. Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune. Mad og måltider på plejehjem. Kvalitetsstandard 2017 Samlet vurdering Det vurderes, at der overordnet ydes praktisk hjælp efter målene i kvalitetsstandarden. Der ud over bidrager pårørende med praktisk hjælp, ligesom medarbejderne laver ekstra rengøring efter behov. De beboere, der magter og har ressourcer kan vælge at lave en ekstra gang. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med den praktiske hjælp. Det vurderes, at der gives personlig hjælp efter målene i kvalitetsstandarden, og at der er fokus på at hjælpen tilpasses efter beboerens behov, samt at beboerne bliver inddraget i den udstrækning, de kan. Dog vurderes det, at ikke alle beboere oplever, at personalet yder personlig hjælp tilstrækkelig hurtigt til, at beboers behov opfyldes og respekteres. Det vurderes, at forplejningen overordnet opleves Det vurderes, at der er fleksibilitet i forhold til, hvor måltiderne indtages samt tidspunkter for spisning. Der er fokus på, at måltidet er rammen om sociale fællesskaber, ligesom der er fokus på ændring i den enkelte beboers spisevaner. Dog mente en interviewet beboer, at der ikke opleves, at der tilstrækkelig opmærksomhed på beboerens diabetes. Det vurderes, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende vurderes i ugentlige gruppemøder, samt drøftes og vurderes i årligt møder med pårørende og beboerne. Der ud over afholdes faciliteringsmøder efter behov med hensyn til ændring af beboernes handleplan. Det vurderes, at træningen udføres af forskellige terapeuter, og at træningen opleves tilfredsstillende, af medarbejdere og leder. Der kan tilbydes fysiske aktiviteter af personalet, som en del af klippekortordningen, og det vurderes, at der er fokus på at motivere beboerne til fysiske aktiviteter i hverdagen. Det vurderes, at de fysiske rammer af beboere, medarbejdere og leder generelt opleves Dog begrænses beboernes mulighed for at opholde sig i længere tid på gangene, da disse er for kolde om vinteren og for varme om sommeren. Det vurderes, at beboernes trivsel overordnet opleves tilfredsstillende af beboere, medarbejdere og leder. Dog udtrykker en beboer ønske mere respekt fra personalets side. Udviklingspunkter Det anbefales at undersøge, om der mulighed for at temperaturen på gangene bliver mere passende. Det anbefales af der arbejdes på, hvordan der fortsat kan gives beboerne oplevelse af at blive respekteret og værdsæt. Side 2 af 15

4 3. Bedømmelse og vurdering af kvalitet 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5. i meget høj grad 4. i høj grad 3. i middel grad 2. i lav grad 1 i meget lav grad Tema 1 Beboernes oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) opleves Bedømmelse 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad I bedømmelsen er der lagt vægt på, at 2 ud af 3 interviewede beboere giver udtryk for, at den praktiske hjælp opleves Den tredje beboer oplyser, at det er vanskeligt for vedkommende at udtale sig om kvaliteten af den praktiske hjælp, da denne er meget svagtseende. Alle 3 beboere fortæller, at der vaskes tøj ugentligt, og at der gøres rent hver 14. dag. Den ene beboer siger, jeg får vasket gulve, men har ikke regnet ud hvor tit. Beboer fortæller, at beboer selv tit fejrer og støver af. Vedkommende får vasket tøj. Den anden beboer siger, hjælpen er god- det er udmærket hjælp. Beboer fortæller, at datteren tit kommer på besøg og hjælper til. Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves Der er fokus på beboerens værdighed i Den tredje beboer fortæller, at der bliver gjort rent hver 14. dag, og der bliver ordnet vasketøj. Men vedkommende mener at betale for meget for vask. Lederen ville se på det, men det har taget lang tid for lederen at svare beboeren. Beboer ønsker, at tøjet hænges til tørre på et tøjstativ, i stedet for at tørres i tørretumbler, idet tørretumbler koster meget. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad 2 interviews med beboere, at de er tilfredse med graden af hjælpen. Den tredje beboer er diabetiker og svagtseende. Vedkommende mener ikke, at alle medarbejdere er opmærksomme på beboerens problematikker, og Side 3 af 15

5 levering af den personlige hjælp. Forplejningen (SEL 83) opleves hjælpen varierer efter, hvem der udfører den. Den ene beboer fortæller, at beboer selv går i bad hver dag, og kan få hjælp til at blive vasket på ryggen, når beboeren beder om det. Vedkommende er blevet undersøgt af en sygeplejerske for at se om beboeren er blevet dement, idet jeg ikke kan huske, hvor jeg lægger mine ting. Den anden beboer fortæller, at medarbejderne er gode til at hjælpe. Vedkommende beboer kan en masse selv, men får hjælp til bad, idet personalet er bange for, at beboeren skal falde. Beboer fortæller at komme i bad flere gange om ugen. Beboer fortæller, at beboernes ægtefælle, som er dement, får hjælp til at komme op og i tøjet hver morgen. Den tredje beboere fortæller, at beboer får bad en gang om ugen, jeg er gammel og ikke vant til at bade mere, jeg bliver ikke så beskidt nu. jeg får hjælp når det kan være. Der er ingen struktur på den daglige hjælp. Beboer har et kald og mener, at der kan gå lang tid før personalet kommer. Beboer har oplevet, at nogle personaler beder beboer om at gøre mange ting selv. jeg kan også selv, men nogle gange har jeg ikke kræfter. Dog fortæller beboer, at beboer får almindelig insulin 3x dgl., og om aftenen får desuden langtidsvirkende insulin. Der måles på blodsukker hver gang. Beboer fortæller endvidere, at det er svært at få hjælp til at måle blodsukker imellem de aftalte tidspunkter. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad interviews med beboerne, at de oplever forplejningen som Dog giver en beboer udtryk for, at beboer oplever, at ikke alle personalet tager hensyn til at beboeren er diabetikker. Den ene beboer fortæller, at de får afvekslende sund kost. Beboer er uddannet inden for ernæring og mener at vide, hvad sund kost er. Beboer spiser måltiderne sammen med sin ægtefælle i deres lejlighed. Den anden beboer siger, maden smager godt, vi får varm mad til aften, som kommer fra Tømmergården. Vedkommende beboer spiser i fællesskab med de øvrige beboere i fællesstuen. Tilsynet observerer at på beboers køleskabet står Husk drikke. Beboer fortæller, at beboer ikke drikker nok, derfor personalet har skrevet, at beboer husker det. Side 4 af 15

6 Den tredje beboer fortæller at vedkommende spiser morgenmad og aftensmad i lejligheden og frokost i fællesstuen. Beboer fortæller, at beboer er træt efter maden og kan næsten ikke gå, derfor deltager i fællesstuen i begrænset omfang. Beboer siger, maden smager godt, men jeg ved ikke om vi får sund mad. Der er ikke diabeteskost. Beboer prøver at undgå de madvarer, som beboer ikke kan tåle, og mener, at de fleste medarbejdere nu er opmærksomme på, at der er 2 ting beboeren ikke kan tåle, men nogle personaler mener, at det er skaberi. Vedkommende fortæller at få madpakke, som beboeren kan spise, i forbindelse med sin insulin om natten. Beboer fortæller endvidere, at der en gang blev pyntet op til fest to gange samme dag. Den dag kom maden ikke til tiden. Det var et problem fordi beboeren havde fået insulin og skulle have noget at spise. Træning (SEL 86) opleves Alle 3 beboere fortæller, at der bliver bagt brød i huset og til fødselsdag kan beboere bestemme, hvilken kage der skal bages. Frugt skal man selv købe. Pårørende hjælper beboerne til at købe de varer de ønsker. Alle beboere fortæller ligeledes, at beboerne har mulighed for at deltage ved madlavning, hvis de ønsker det, men at de ikke har kræfter til at hjælpe. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad interviews med beboerne, at der ingen træning er på tilbuddet. Den ene beboer fortæller, at beboer tidligere har været til stolegymnastik og nu laver det selv indimellem, men dette bliver ikke til så meget. Beboer fortæller endvidere, at beboer en enkelt gang er blevet kørt en tur ud i haven. Mandag formiddag bliver der læst op af avisen for vedkommende borger, idet vedkommende ikke selv kan læse længere på grund af synsnedsættelse. Dog beboer mener ikke, at vedkommende i tilstrækkelig grad bliver informeret om, hvad der sker i huset og omkring vedkommende. Den anden beboer fortæller, at personalet går tur med dem der sidder i kørestol, men ikke med vedkommende beboer, idet beboer selv kan gå. Beboer har en gang gået mange ture, men har oplevet at blive væk og blive fundet af politiet. Beboeren har nu fået en GPS, så personalet kan vide, hvor beboeren er. Beboer siger, siden har jeg ikke gået en lang tur. Den tredje beboer fortæller, at personalet går en lang tur Side 5 af 15

7 De fysiske rammer opleves tilfredsstillende med ægtefællen, idet ægtefællen er dement og kan falde eller blive væk. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad interviews med beboerne, at de overordnet oplever tilfredshed med de fysiske rammer. Dog fortæller en beboer, at lejligheden bliver meget varm, når solen står ind gennem vinduerne, og midtergangen er meget kold om vinteren. De interviewede beboere fortæller, at de selv har været med til at indrette lejligheden og deres pårørende har hjulpet dem til det. De fortæller, at de overordnet opholder sig i deres lejligheder. Den ene beboer siger, jeg flytter ikke før de smider mig ud, jeg er yderst tilfreds. Vedkommende beboer strikker mest i tiden i sin lejlighed. Den anden beboer siger, jeg har det bedste toilet i huset, hvor jeg kan sidde der i fred, uden at man kan se mig, heller ikke ude fra vejen. Beboer fortæller, at beboer ikke har kræfter til at gå til fællesstuen, men har en bænk ved lejlighedens dør i midtergangen, hvor beboeren mest af tiden sidder, så kan få kontakt til de øvrige beboere og personalet. Trivslen er Beboerne har indflydelse og medinddrages. Den tredje beboere bor sammen med sin ægtefælle og af hensyn til ægtefællen opholder sig mest i lejligheden. 4 Indikatoren bedømmes til at være i høj grad interviews med beboerne, at de overordnet oplever tilfredshed med trivslen. Dog savner de interviewede beboere at have nogen til at tale med, idet der er mange beboere der ikke kan udtrykke sig. En beboer fortæller, at beboer sidder mest af tiden på sin bænk uden for døren til lejligheden for at kunne snakke med de andre, når de kommer forbi. Beboer fortæller, at der er koldt om vinteren i midtergangen og radiatorerne er ikke tændt, derfor kommer ikke ret mange ud fra deres lejligheder. Dog fortæller beboer, at en beboer kommer på besøg hos vedkommende i sin lejlighed, og en medarbejder, gammel nabo fra tidligere, kommer og fortæller nyt fra vejen. Beboer fortæller endvidere at vedkommende oplever, at der er nogle medarbejdere, der ikke taler pænt til vedkommende. Side 6 af 15

8 de er ikke vant til, at beboerne siger noget til medarbejderne. Beboeren fortæller endvidere, at nattevagten kigger ind for at se om beboeren trækker vejret, men beboer er bekymret for at kunne nå at få fat i vagten, hvis beboeren vil sige noget. En anden beboer fortæller, at vedkommende sidder mest i sin lejlighed og strikker. Beboeren viser nogle nisser, som vedkommende har strikket. En tredje beboer fortæller at have mistet noget af sin frihed, især fordi ægtefællen ikke har det godt og kan ikke følge med i, hvad der sker. Vedrørende klippekort fortæller en beboer, at klippekortordningen administreres af personalet og vedkommende har ikke indflydelse på det. Beboer er utilfreds med, at beboer i forvejen skal sige, hvad beboer vil samle klip sammen til. Det fremgår af interviews med beboerne, at hver tirsdag er der fællessang og huset bager boller. Dette er bekræftet af tilsynsbesøget. En beboer, som tilsynet taler kortvarigt med i naturstuen fortæller, at beboer er yderst tilfreds med tilbuddet. Indsatsen for vedkommende er anderledes, idet beboer har mulighed for at tage hjem til sin ægtefælle og sine børn, når beboer har lyst til det. Vedkommende beboer kan selv transportere sig med kørestol. Beboer bor på tilbuddet, idet vedkommende har brug for pleje og omsorg. Den eneste beboeren savner, er at tale med andre beboere. Tema 2 Medarbejdernes oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) opleves Bedømmelse interview med medarbejdere, at der gøres rent hver 14. dag. Der er en rengøringsassistent der tager sig af alle lejligheder. Plejepersonalet tager fællesarealler, og små ting hos beboerne i hverdagen. Der tages hensyn til hver enkelte beboers behov og gøres rent med det samme, hvis og når der sker en uheldig episode eksempelvis urin Side 7 af 15

9 på gulvet. Det fremgår ligeledes af interviewet, at der vaskes tøj hos beboerne, den dag borgeren er i bad og efter behov. Beboerne er visiteret til 1x tøjvask ugl., men nogle beboere får rent tøj på flere gange om dagen. Medarbejdere fortæller, at op til 90% af beboerne udviser demenssymptomer i større eller mindre grad og har brug for den praktiske hjælp i et stort omfang. Der er lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at beboerne medinddrages efter deres ressourcer. Eksempelvis laver en beboer, som tidligere har været rengøringsassistent, næsten alt rengøring selv. Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves 5 Indikatoren bedømmes til at været i meget høj grad interview med medarbejdere, at den personlige hjælp tilpasses den enkelte beboer, eksempelvis at beboer kan stå op og komme i seng på tidspunkter efter eget ønske. Der er også lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at der arbejdes rehabiliterende Alt det beboerne kan selv, skal de gøre selv. Der guides verbalt. Medarbejderne fortæller, at personalet observerer, hvad der er behov for i forhold til den enkeltes hygiejne. Dette især i forhold til de beboere, der ikke selv kan give udtryk for et behov. Dog kan det være en gang imellem svært ved at motivere beboerne til at blive vasket. Personalet søger at respektere beboernes behov for hygiejne. En beboer, der ingen ting selv kan, får hjælp til hygiejne hver dag. Medarbejderne fortæller, at en stor del af beboerne får fodpleje efter eget ønske og egen betaling. Forplejningen (SEL 83) opleves I bedømmelsen er der lagt vægt på, at medarbejdere fortæller, at beboerne selv kan vælge at spise enten i egen lejlighed eller i fællesskabet. Der serveres mad til dem, der ønsker at blive i deres lejligheder. Nogle kan selv komme og hente mad og smøre til sig selv. Medarbejderne oplever, at mange af beboerne vælger at spise i fællesskab. Dette bliver bekræftet under tilsynsbesøget, hvor mange beboere spiser frokost i den fælles spisestue. Side 8 af 15

10 interview med medarbejderne, at der er stor fleksibilitet i forhold til forplejningen, og at beboerne spørges om ønsker vedrørende mad. Medarbejderne fortæller, at der er ansat en økonom der snakker med beboerne om menuen hver uge. Beboerne kan eksempelvis vælge, hvilken kage de vil have til deres fødselsdag. Medarbejderne fortæller, at beboerne forsøges at medinddrages i madlavning i det omfang de kan magte. Eksempelvis kan nogle beboere skrælle kartofler eller lave småkager, men generelt kan de ikke hjælpe så meget til. De beboere der kan, smører selv deres mad til frokost. Der er ligeledes lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at alle bliver screenet i forhold til kost/ernæring, når de flytter ind. Der laves ernæringsplan for hver enkelt beboer. Personalet holder øje med hver enkelt beboer, og hvis der sker ændring i beboernes tilstand, kontakter de sygeplejerske og økonoma for at lave kostplan. Hvordan sikres det, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboerens behov? Træning (SEL 86) opleves interviews med medarbejderne, at borgernes vaner kortlægges inden indflytning og pårørende er med til indflytningssamtale. Man kan eksempelvis ønske at stå op, når man vil, eller som man plejede hjemme. Praktisk og personlig hjælp samt madservice tilpasses efter den enkelte beboers behov. Medarbejderne fortæller, at aktuelt står den første op kl. 7 og den sidste ved middagstid. Køkkenet er åbent 24 timer i døgnet. Maden serveres efter hver enkelt beboers ønske og behov. Aftensmaden kommer udefra og serveres kl. 18, men beboerne kan få mad senere, hvis de vil det. Der kan varmes mad i mikrobølgeovne. Medarbejderne fortæller, at lige nu er der ikke så mange der spiser om natten, men det er en mulighed. En beboer får insulin om natten, derfor får vedkommende smørrebrød til natten. interview med medarbejdere, at beboerne tilbydes gåtur og der er motionscykel i huset. Der forsøges at motivere borgerne at komme udenfor, ud at gå. Nogle kan gå selv, nogle har GPS, som sender besked til telefonen så personalet kan finde dem igen. Side 9 af 15

11 Medarbejdere fortæller, at der ikke er mange udgange fra grunden, så beboerne bliver som regel på grunden. Fodterapeuten fortæller, at der mange beboere får fodterapi og fodpleje De fysiske rammer opleves tilfredsstillende Trivslen er Beboerne har indflydelse og medinddrages. 3 Indikatoren bedømmes til at være i middel grad interview med medarbejdere, at de overordnet oplever tilfredshed med de fysiske rammer, vi har et rigtigt hyggeligt plejehjem. Dog fortæller de, at midtergangen er tænkt som et udeareal fra arkitektens side, men gangene er (for) kolde om vinteren og (for) varme om sommeren. I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at der mangler lokaler, hvor medarbejderne kan snakke i fred og at holde personalemøder uden at blive afbrudt hele tiden. Der afholdes personalemøder i fællesstuen. interview med medarbejderne, at de oplever, at beboerne trives godt. Baggrunden for deres oplevelse er, at beboerne deltager i fællesskabet. Det ville de ikke gøre, hvis de mistrivedes. Som anden grund, fortæller medarbejderne, at ingen beboere er udadreagerende og de er opsøgende i forhold til personalet. Medarbejderne oplever et nærvær mellem medarbejdere og beboere og mener, at medarbejderne er åbne for at finde på ting, som er gode for den enkelte borger. Medarbejdere fortæller, at der anvendes klippekortordning i forhold til aktiviteter, og der er skrevet forslag til, hvad der kan laves med den enkelte beboer i IT- systemet Nexus. Der er en fast dag til 1:1 aktiviteter med hver beboer. Medarbejderne fortæller, at der kommer frivillige til de arrangementer der er på tilbuddet. De har/har haft Vild med dans, Høstefest, Andagt og besøg veteranbiler. Der kommer et par hundeejere med deres hunde på besøg. Ligesom der kommer en pony på besøg. Dagplejen kommer hver 14. dag og beboerne leger f.eks. ballonleg med børnene. Side 10 af 15

12 I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at medarbejderne fortæller, at der er en aktivitet hver dag hele ugen. F.eks. reminiscensdag, hvor man taler om gamle ting, og foregår i mindre gruppe efter interesse. Der læses avis højt for to- tre stykker hver mandag, og der læses alle sedler op om hvad der sker i huset til en beboer, der har synsnedsættelse. Tema 3 Ledelsens oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) opleves Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves Bedømmelse interview med leder, at der gøres rent efter kvalitetsstandard og hver 14. dag. Der er ansat en rengøringsassistent til at gøre rent i lejligheder. Vedkommende planlægger, hvordan rengøring under hensyn til kvalitetsstandard skal udføres. Der tages også hensyn til beboernes ønske. Der er mange demente beboere, og man forsøger at få ideer om, hvad beboernes ønske kan være. Der vaskes tøj efter behov. Medarbejderne har daglig kontakt med alle beboere og vurderer, hvornår der er brug for tøjvask hos den enkelte beboer. Sengetøj vaskes en gang om ugen. Beboerne betaler selv til tøjvask. Daglig oprydning udføres af personalet med respekt for hver enkelte beboers ønske. Leder fortæller, at standard på den praktiske hjælp er et emne, man taler om ved indflytning med beboerne og deres pårørende. Leder oplever, at de generelt er glade for standarden. Partshøring den 14. november 2017: Leder anfører, at vedrørende vasketøj har tilbuddet en undersøgelse i gang ved Boligselskabet, idet boligselskabet har ansvar for afregning af vasketøj. interview med leder, at der tages hensyn til kommunes standard og beboerne får tilbudt hjælp til bad ugentligt. Men det tages også hensyn til beboernes behov, idet nogle har brug for at få bad 2-3 gange om ugen. Side 11 af 15

13 I bedømmelsen er der ligeledes lagt vægt på, at leder fortæller, at der forsøges at medinddrage beboerne så vidt muligt. Der er meget individuelt, hvor meget og hvordan beboeren kan inddrages, men man har stort fokus på det. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at leder fortæller, at måltiderne foregår i fællesstuen, og der er opmærksomhed på at motivere beboerne til at komme i fællesstuen og spise deres mad. Udgangspunktet er at det er hyggeligt at være sammen med de andre. Der er samtidig mulighed for at spise måltiderne i lejligheder, og personale anretter maden og serverer i beboernes lejlighed, hvis det er ønsket, eller hvis beboeren er syg og dårlig og kan ikke komme til fællesstuen. Forplejningen (SEL 83) opleves Partshøring d. 14. november 2017: Leder anfører, at måling af blodsukker er en sundhedsfaglig ydelse, som leveres i henhold til lægeordination. Dette betyder, at tilbuddet ikke måler blodsukker imellem de ordinerede tider medmindre der vurderes en ændring eller forværring af borgerens almientilstand. interview med leder, at forplejningen gælder både fysisk og mental sundhed, og opleves Leder fortæller, at varm mad kommer fra Tømmergården og serveres om aften. Morgenbuffet og frokostbuffet ordnes af personalet. Der er ansat en økonoma og 2 husassistenter som sørger for den daglige kost. I bedømmelen er der ligeledes lagt vægt på, at leder fortæller, at de har en demensgruppe, som består af leder, sygeplejerske, demensrådgiver, en assistent og aktivitetsmedarbejder. De holder møde ugentligt med fokus på vurdering af beboernes fysisk og mental trivsel. Hvis der viser sig, at en beboers tilstand har ændret sig, kontakter de økonoma og i samarbejde med økonoma, beboerens kontaktperson og pårørende/beboer laves plan for, hvad de kan tilbyde beboeren. Leder fortæller, at de er påbegyndt et projekt, hvor kommunens diætist også er på banen. Projektet skal undersøge, hvilken betydning kosten har for demente, og hvordan man kan påvirke dementes livskvalitet med kost. Side 12 af 15

14 I bedømmelsen er der desuden lagt vægt på, at leder fortæller, at beboerne bliver inddraget i madlavning i den udstrækning, de kan og i henhold til fødevarelovgivningen og hygiejneforordningen. Beboerne kan eksempelvis skrælle kartofler og/eller skrælle æbler til æblekage, hvis de har ønske om det. Hvordan sikres det, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboerens behov? Træning (SEL 86) opleves Der er lagt vægt på, at leder fortæller, at der er faste tidspunkter til måltiderne af hensyn til dem der helst vil faste rutiner, men der er mulighed for at spise på andre tidspunkter, hvis beboer ønsker det. Leder oplever, at lang de fleste kommer til de faste tidspunkter og spiser i fællesstuen. Leder fremhæver, at der tages hensyn til beboernes spisevaner og ønsker. Spisevaner er blandt andet et emne, som drøftes med beboeren og pårørende inden indflytning. Eksempelvis kan den varme mad, der serveres til aften, nedkøles, så beboeren kan få den serveret på det tidspunkt, beboeren ønsker. Leder fortæller, at søndag er en specialdag, hvor man dækker bord på en anden måde, og der serveres øl og rødvin til aftensmad. interview med leder, at den praktiske og personlige hjælp løbende tilpasses beboernes behov på ugentligt gruppemøde. Desuden drøftes og evalueres tilpasning af hjælp også, i årligt møde, hvor beboeren og pårørende inviteres til. Det årlige møde afholdes, hvis beboeren/pårørende ønsker det. Der ud over indkaldes til et faciliteringsmøde, hvor pårørende/beboer, demenspersonale, leder og andre relevante eksterne samarbejdspartnere deltager, hvis der sker ændring ved beboerens tilstand. Her har man mulighed for at ændre handleplanen for beboeren. interview med leder, at beboerne visiteres til træning ved kommunen. Træning er terapeutisk arbejde og udføres af terapeuter, mens tilbuddet tilbyder daglige aktiviteter. Leder fortæller endvidere, at beboerne støttes og motiveres i forhold til deres træning. Der foregår typisk fodterapi hos mange beboere. Der kommer fysioterapeuter og ergoterapeuter til de beboer, der har brug for træning. Side 13 af 15

15 De fysiske rammer opleves tilfredsstillende Leder fortæller, at de selv har stolegymnastik, som tilbydes til alle beboere. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at det fremgår af interview med leder, at de fysiske rammer opleves Trivslen er Beboerne har indflydelse og medinddrages. Leder fortæller, at de fysiske rammer er handicapvenlige, og de har de nødvendige rammer til beboerne, blandt andet en stor spisestue/fællesstue, som har plads til beboerne. På hver gang er der en lille udestue (en naturstue, en lille tv-stue og en reminiscens stue). Leder fremhæver, at beboerne har mulighed for at få fred og ro i deres egen lejligheder samt i forskellige små stuer, og Tv- stuen, som er tæt på både fællesstuen og køkkenet, kan også benyttes til læsegrupper, bage kage m.m. interview med leder, at beboernes trivsel i meget høj grad opleves Dette skyldes af, at personalet har fantastiske kompetencer til at arbejde med beboerne, at lytte til deres ønsker og behov, at tage hensyn til hver enkelt beboers livshistorie og forsøger at give beboerne livskvalitet, fortæller leder. Ligesom det opleves, at beboerne efter meget kort tid får tryghed og falder relativ hurtigt til ro efter indflytning. Leder fortæller, at de er meget opmærksomme på beboernes sidste tid fra starten, og at de tilstræber at beboernes ønsker i meget høj grad opfyldes. Side 14 af 15