Plejehjemmet Tingager

Transkript

1 STS+ Tingager Tilsynsrapport Tilsynsbesøget er aflagt den 12. juni 2019 Rapporten er udarbejdet af: Lena Birch Christiansen Socialtilsyn Syd+ Lindevej 5A 5750 Ringe

2 Rapport vedrørende uanmeldt tilsynsbesøg Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af uanmeldt tilsynsbesøg jf. Lov om social service 1. Rapporten er blevet til på baggrund af interview, observationer og vurdering i forbindelse med tilsynsbesøget. Tilsynsrapporten afleveres til Forebyggelse og Visitation i Fagcentret Sundhed og Omsorg Tilsynsrapporten drøftes mellem Forebyggelse og Visitation og ledelsens for de enkelte plejehjem. 1. Stamoplysninger Tilbuddets navn Adresse Tingager Østre Ringvej 7-9, 5750 Ringe Telefon plejecenter-tingager@fmk.dk Leder Pladser i alt Lene Jelbert 58 lejligheder. (4 afdelinger: Marguritten, Kornblomsten, Violen, Solsikken) 2. Oplysninger om datakilder Interviewet under tilsynet Borgere: 2 beboere i enkeltinterview Medarbejdere: 3 medarbejdere i gruppeinterview (ergoterapeut, plejehjemsassistent, social- og sundhedsassistent) Ledere: Leder i enkeltinterview Observation Eventuelt andet materiale Tilsynet har i forbindelse med interview besøgt to beboere i deres lejligheder og set dele af fællesarealerne. s hjemmeside Kvalitetsstandard Praktisk hjælp SEL 83 stk. 1, nr.2 Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje SEL 83 stk. 1, nr.1 Kvalitetsstandard Mad og måltider på plejehjem/rehabiliteringscenter/botilbud SEL 83 stk. 1, nr.3 Kvalitetsstandard Genoptræning SEL 86, stk.1. Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning SEL 86, stk.2 Tilsynsrapport vedrørende uanmeldt tilsynsbesøg den. maj 2018 Mail fra leder vedr. demenskurser ( ). Høringssvar modtaget 1. juli Side 1 af

3 Samlet vurdering Det vurderes, at den praktiske hjælp ydes efter kvalitetsstandarden, og at beboerne er tilfredse med den praktiske hjælp. Det vurderes, at der er fokus på, at beboerne medinddrages i vides muligt omfang, men at der er uoverensstemmelse i oplysninger fra leder og medarbejdere i forhold til beboernes mulighed for at blive medinddraget ved rengøring i egen lejlighed. Det vurderes, at personlig hjælp ydes efter kvalitetsstandarden. Det vurderes, at der er uoverensstemmelse mellem medarbejdere/leders og nogle beboers beskrivelse af mulighed for bad flere gange ugentligt. Det vurderes, at beboerne inddrages ud fra den enkelte beboers ressourcer. Det vurderes, at forplejningen af alle interviewede parter opleves Maden produceres på plejehjemmet, og det vurderes, at der af og til laves mad i afdelingskøkkenerne, ligesom der arrangeres dame- og herremiddage med henblik på at skabe hyggelige miljøer omkring forplejningen. Det vurderes, at der på plejehjemmet er et stort fokus, at spisesituationer skal foregå i et roligt miljø. Det vurderes, at der er fokus på medinddragelse, men at leder udtrykker, at der kunne være yderligere medinddragelse i spisesituationen, hvis der var tidsmæssig mulighed derfor. Det vurderes, at praktisk og personlig hjælp samt forplejning tilpasses den enkelte beboer ved at lytte til beboernes ønsker og behov og gennem tilpasning på månedlige møder eller ad hoc ved behov. Det vurderes, at der på plejehjemmet er fokus på at vedligeholde beboernes fysiske færdigheder som en integreret del af plejen, samt at der i hverdagen kan iværksættes småaktiviteter, hvori bevægelse indgår. Det vurderes, at interviewede beboere og leder samstemmende vedrørende træning udtrykker, at træningsindsats kunne øges, hvis der var tidsmæssig mulighed derfor. Det vurderes, at der arbejdes efter personcentreret tilgang, hvor der arbejdes med udgangspunkt i den enkelte beboers vaner og ønsker. Det vurderes, at der arbejdes med Blomstringsuniverset, og at der faciliteres ved behov. Det vurderes, at næsten alle medarbejdere har demenskursus 1-2, og at lid over 1/3 har demenskursus 3-4. Det vurderes vedrørende samskabelse, at dels plejehjemmet samarbejder med dels en venneforening dels frivillige. Desuden har plejehjemmet regelmæssigt besøg af dagplejen, ligesom der arrangeres aktiviteter, hvor også borgere fra det omgivende samfund deltager. Det vurderes, at plejehjemmet i nogen grad benytter teknologiløsninger, som fremmer borgernes selvhjulpethed. Udviklingspunkter Efter tilsynsbesøget kan følgende anbefales: Et fortsat fokus på aktiviteter, der indeholder træning af fysiske færdigheder. Side 2 af

4 At plejehjemmet overvejer, om øget brug af teknologiløsninger kan fremme beboernes selvhjulpethed. 3. Bedømmelse og vurdering af kvalitet 'Bedømmelse' på indikatorniveau angivet på følgende skala: 5 i meget høj grad tilfredsstillende 4 i høj grad tilfredsstillende 3 i middel grad tilfredsstillende 2 i lav grad tilfredsstillende 1 i meget lav grad tilfredsstillende Tema 1 Beboernes oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) opleves Bedømm else Interviewede beboere udtrykker samstemmende, at de er tilfredse med den praktiske hjælp. En beboer fortæller, at beboer får gjort rent og vasket tøj. Beboerne fortæller, at beboeren ikke er klar over, hvor ofte der gøres rent, men føler sig godt tilpas med rengøringsstandarden, og at der i hverdagen tørres op, hvis noget bliver spildt f.eks. En beboer fortæller, at beboer ikke er helt klar over, om det er hver 8. dag, der gøres rent i lejligheden, at badeværelser gøres rent efter beboerens bad, og at beboeren føler, der er rent og pænt i lejligheden. Det fremgår samstemmende af interview med beboerne, at de ikke er medinddraget i det praktiske arbejde grundet deres manglende fysiske ressourcer. Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves Der er fokus på beboerens værdighed i levering af den personlige hjælp. 4 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj En interviewet beboer fortæller, at beboer er tilfreds med den personlig hjælp, hvor beboer får hjælp til bad en gang om ugen og der ud over klarer at vaske sig selv de øvrige dage samt selv tager tøj på. Beboeren fortæller, at der i den personlige hjælp tages hensyn til beboerens ønsker, og at beboer føler sig velsoigneret. Side 3 af

5 En beboer fortæller, at beboer meget gerne ville i bad hver dag, og at personalet ved dette, men at det ikke er en mulighed. Beboer fortæller, at beboer bliver klatvasket og får rent tøj på hver dag, og beboeren mener, der er bad mere end en gang om ugen, men udtrykker også, at beboer ikke altid føler sig velsoigneret. Beboeren fortæller, at hjælpen til peronlig pleje er fin, og at beboer ikke inddrages, da beboer ikke kan ret meget og er tilfreds med, at personalet gør det. Beboer fortæller, at beboer kan snakke med personalet om mange ting, men ikke snakker med dem om f.eks. at være ked af det eller lignende. Ved behov derfor snakker beboer med sine pårørende. Forplejningen (SEL 83) opleves Interviewede beboere fortæller samstemmende, at der serveres god mad på plejehjemmet. Begge interviewede beboere fortæller, at de spiser i fællesarealet, men at de har mulighed for at vælge, om de ønsker at spise i lejligheden eller i fællesarealet. Adspurgt om det er hyggeligt at spise i fællesarealet, svarer en beboer både og og uddyber, at nogle beboeres adfærd er meget forskellig fra andres adfærd, og at der er enkelte, men ikke så mange, beboeren kan tale med under måltidet. En beboer fortæller, at der på plejehjemmet arrangeres damefrokost, hvor damer på tværs af afdelingerne mødes og spiser sammen i salen en gang i mellem. Beoerne fortæller samstemmende, at de ikke kan være med til at lave noget i forbindelse med måltiderne, og at de ikke savner det eller har lyst til at bidrage. En beboer fortæller, at maden er fin både til hverdag og i weekender, og en beboer fremhæver, at beboere, der har fødselsdag kan vælge menuen, som serveres på hele plejehjemmet. Til fødselsdage er der rundstykker om morgenen, lagkage til eftermiddagskaffen samt den ønskede menu til middag, og da der bor mange beboere på plejehjemmet er der mange festdage, fortæller beboer. Side 4 af

6 Træning (SEL 86) opleves 3 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i middel En beboer fortæller, at beboer mangler at få hjælp til at gå, og at der ikke er tilstrækkelig tid fra personalet til at træne med beboeren. Beboerne er genoptrænet på Beakkegården og fortæller, at personalet på plejehjemmet er flinke og gør, hvad de kan, men at de ikke har så meget tid til at træne med beboeren, som der var på Bakkegården. Beboer fortæller, at der er tilbud om stolegymnastik og aktiviteter, hvori indgår småøvelser, men at det ikke siger beboren noget. En beboer fortæller, at beboer har gået til gymnastik i salen og skal gå til det igen. For tiden træner beboer ved at gå en tur. Beboer fortæller, at personalet ikke i hverdagen har tid til at lave småøvelser med beboerne. Personalet er dygtige til at hjælpe beboerne, men har meget at lave, fortæller beboeren. Personcentreret tilgang (Blomstringsmodellen) s kompetenceniveau ift. Demens 1-2 og 3-4. Beboerne fortæller samstemmende, at personalet har en god og venlig omgangstone med beboerne, og at personalet tager hensyn til den enkelte beboers ønsker og behov. En beboer fortæller vedrørende at kunne bevare vaner, at det går meget godt. Personalet spørger beboeren vedrørende sengetid, og vi snakker om det, siger beboeren, der tilføjer, at beboer er godt tilfreds med at være på plejehjemmet. En beboer fortæller, at beboer bliver hjulpet af tøjet og i nattøjet, at det er lidt tidligt, men at beboer derefter kan sidde i morgenkåbe og se fjernsyn, indtil beboer har lyst til at gå i seng, da beboer går i seng uden hjælp fra personalet. Om morgenen får beboeren hjælp, og beboer siger: Vi finder ud af det, hvis en anden vil op på samme tid. Samskabelse ift. det omkringliggende samfund Side 5 af

7 /børnehaver/skoler/ungdo msklubber/ venneforeninger/frivillige organisationer. Beboerne fortæller samstemmende, at der kommer besøg af børn på plejehjemmet. Den ene beboer fortæller, at beboer ikke altid ønsker at deltage i børnenes besøg. En beboer fremhæver besøg af små ponyer, og de sjove billeder, der hænger fremme deraf. Beboerne fortæller også samstemmende om aktiviteter såsom ludo, og en beboer fortæller, at aktiviteterne foregår sammen med frivillige. En beboer fortæller, at beboeren har fortalt sin Livshistorie, men at beboeren ikke finder det interessant med Livshistoriefortælling. IT løsninger- teknologi i hvor høj grad anvendes nuværende teknologiløsninger, som fremmer borgernes selvhjulpethed. 1 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i meget lav En af de to interviewede beboere benytter rollator og der ud over ingen hjælpemidler, fortæller de. Tema 2 Medarbejdernes oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) opleves Bedømm else 4 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj Medarbejderne fortæller, at beboerne får praktisk hjælp, som beskrevet i kvalitetsstandarden. Medarbejderne supplerer, at der er rengøring i lejlighederne hver 14. dag ved en husassistent, badeværelsesrengøring hver uge ved plejepersonalet efter beboeren har været i bad, og tøjvask ugentligt eller efter behov. Der er navn i tøjet, der indsamles og vaskes sammen med andre beboeres tøj. Hvis der inden for den 14 dages periode med rengøring er behov for lettere rengøring, udføres det af plejepersonalet, og ved indflytningssamtale bliver det fortalt, at såfremt der ønskes mere rengøring end hver 1. dag er det muligt at tilkøbe ydelsen udefra, fortæller medarbejderne. Vedrørende at bidrage og medinddragelse fortæller medarbejderne, at beboerne inddrages ved rengøring i Side 6 af

8 gruppernes fællesrum, som varetages af plejepersonalet. Beboerne kan f.eks. være med til at støve af, og nogle beboere lægger vasketøj sammen. I forhold til rengøring i egne lejligheder er inddragelse svært, idet rengøringsassistenten har begrænset tid til opgaven og ikke har uddannelse i forhold til borgerinddragelse, fortæller medarbejderne, der også tilføjer, at mange beboere ikke har ønske om at deltage meget i den praktiske hjælp. Medarbejderne fortæller, at de har stor fokus på den rehabiliterende tilgang, hvor beboerne vokser ved at kunne mestre ting selv og gøre noget meningsfuldt i deres hverdag. Der er ligeledes fokus på, at opgaverne skal passe til beboerens funktionsniveau, og at opgaverne skal gradueres ned, hvis funktionsniveauet bliver dårligere. Nogle beboere tørrer borde af efter middagsmaden eller fejer gulvet, fortæller medarbejderne, der også kommer med konkret eksempel på, hvordan opgaver tilpasses beboerens funktionsniveau. Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves Medarbejderne fortæller, at beboerne i udgangspunktet tilbydes bad en gang om ugen, men at der efter behov kan tilbydes bad op til tre gange om ugen. Hvis beboeren har ønske om bad mere ens en gang om ugen, tages det op, i hvor høj grad det kan efterkommes. Medarbejderne supplerer, at beboere ofte er så alment svækkede, når de flytter ind på plejehjemmet, at de ikke har været vant til at gå i bad oftere end højest ugentligt og heller ikke har behov for det. Det medfører også, at nogle beboere ikke ønsker at komme i bad, hvor medarbejderne motiverer beboeren til bad med f.eks. sang og dans. Medarbejderne fortæller, at beboerne i forhold til personlig hjælp kan bevare den værdighed, de havde tidligere. Medarbejderne fortæller, at hver beboer har fast badedag i hverdagene, og at badedagene overholdes, men at der godt kan gives bad i weekenden, hvis en beboer har specielt ønske eller behov derfor. Vedrørende medinddragelse og at bidrage fortæller medarbejderne, at de giver sig tid til, at den enkelte beboer bidrager og medinddrages, og at hjælpen tilpasses den enkelte beboers funktionsniveau. Nogle beboere varetager selv funktionerne ved hjælp af guidning fra Side 7 af

9 personalet. Medarbejderne nævner konkrete eksemler på medinddragelse. Vedrørende psykisk pleje fortæller medarbejderne, at der arbejdes efter Blomstringsuniverset, og at det er en integreret del af hverdagen, at medarbejderen tager sig tiden til at snakke med en beboer, der er ked af det eller på enden måde har behov for at snakke. Forplejningen (SEL 83) opleves Medarbejderne fortæller, at maden fremstilles i plejehjemmet køkken, hvilket bevirker, at især de beboere der bor tættes på køkkenet kan få duftoplevelser derfra. Sædvanligvis kommer personale fra køkkenet ud i afdelingerne og laver mad en gang i mellem, men dette er ikke sket i en periode siden november, da plejehjemskøkkenet er blevet renoveret, hvorfor maden er blevet produceret på Åløkkeparken. Medarbejderne fortæller, at der på plejehjemmet er en måltidsgruppe, hvor der er beboer repræsenteret, og at beboerrepræsentant kan bibringe ønsker vedrørende forplejningen ind på måltidsgruppemøderne. Der ud over kan beboere vælge menu på deres fødselsdage, og generelt er det dejligt mad der serveres i den faste månedsplan, og beboerne har ikke så meget initiativ i forhold til forplejningen. Er der noget den enkelte beboer ikke ønsker at spise, serveres der en alternativ ret til dem, og køkkenet er meget samarbejdsvillige f.eks. i forhold til at tilberede sandwich, når der arrangeres ture ud af huset. Medarbejderne spiser ikke med sammen med beboerne, men der er fokus på, at måltidet skal være roligt og hyggeligt. De medarbejdere, der deltager i spisesituationen sidder ned og hjælper beboerne, fjernsynet er slukket, og det er aftalt, at personalet ikke skyller tallerkener af, medens der spises, ligesom personale ikke går igennem spisestuen, medens der spises. Vedrørende tygge- og synkefunktion fortæller medarbejderne, at de henviser til en ergoterapeut, der vurderer behovet for evt. specialkost. Medarbejderen tilføjer, at kostændring kan foretages meget hurtigt, fordi køkkenet er på plejehjemmet. Side 8 af

10 Hvordan sikres det, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboerens behov? Medarbejderne fortæller, at det sikres at praktisk og personlig hjælp samt forplejning tilpasses beboernes behov ved at lytte til den enkelte beboer og de pårørende dels i indflytning samtalen dels løbende. Desuden er der plejemøder månedligt hvor personalet snakker og får udvekslet observationer og ændringsforslag. Træning (SEL 86) opleves Medarbejderne fortæller, at de arbejder bevidst med at vedligeholde beboernes fysiske færdigheder i den daglige ADL, ligesom der arbejdes med langsomt at genoptræne beboeren efter en sygdomsperiode. Det vurderes kontinuerligt, hvad den enkelte bebor kan magte. Medarbejderne nævner konkrete eksempler. Medarbejderne fortæller, at der er tilbud om ældregymnastik sammen med borgere udefra, men at ikke mange beboere går til det. I hverdagen, når alle beboere er kommet op, er der tid til at iværksætte aktiviteter, hvori kan indgå fysiske aktivitet, fortæller medarbejderne, der tilføjer, at der også kan indgå fysiske aktiviteter, når der er børnehavebørn på besøg. Personcentreret tilgang (Blomstringsmodellen) s kompetenceniveau ift. Demens 1-2 og 3-4. Medarbejderne fortæller, at der lyttes til den enkelte beboers ønsker og vaner, og at disse i høj grad imødekommes. Medarbejderne nævner konkrete eksempler. Der er opmærksomhed på, at beboerne i så stor udstrækning som muligt skal have mulighed for valg i hverdagen og på månedlige plejemøder italesættes Stjernestunder Ukrudt og ture til månen, ligesom Side 9 af

11 det også er et fokuspunkt, om nogle beboere bliver overstimulerede, fortæller medarbejderne. Medarbejderne fortæller, at der arbejdes meget ud fra Blomstring, og at benævnelser fra Blomstring benyttes, ligesom der faciliteres, hvis der er problematikker omkring en beboer. Der foregår facilitering næsten månedligt, hvor det faste personale fra den pågældende afdeling deltager i 3 timers facilitering, fortæller medarbejderne. Alle nyansatte får en times undervisning vedr. demens og blomstring, fortællere medarbejderne. Samskabelse ift. det omkringliggende samfund /børnehaver/skoler/ungdo msklubber/ venneforeninger/frivillige organisationer. Medarbejderen fortæller, at der arbejdes med en Venneforening og med frivillige, hvor vennerne står for de større arrangementer, medens de friville laver daglige aktiviteter, koordineret af ergoterapeuten. På plejehjemmet foregår aktiviteter, hvor også borgere udefra deltager f.eks. sangeftermiddage og gudstjeneste, og der er gymnastik i salen for borgere udefra, hvor også nogle beboere fra plejehjemmet deltager. Fast en gang om måneden kommer dagplejen ud i afdelingerne. IT løsninger- teknologi i hvor høj grad anvendes nuværende teknologiløsninger, som fremmer borgernes selvhjulpethed. 2 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i lav Medarbejderen nævner, at en meget svagtseende beboer har et ur, der siger klokken højt. Tema 1 Ledelsens oplevelse af kvaliteten Indikator Den praktiske hjælp (SEL 83) opleves Bedømm else Side 10 af

12 Leder fortæller i interview, at beboerne får hjælp som beskrevet i ydelseskataloget, og at beboerne overordnet kan bevare værdigheden med den ydende praktiske hjælp. Der er rengøring af lejlighederne hver 14. dag, og rengøring af badeværelset ugentligt, tilføjer leder. Tøjvask varetages af personalegruppen, der opdeler beboernes tøj i poser, for at adskille det fra hinanden. Vedrørende inddragelse fortæller leder, at det foregår i det omfang, det er muligt, men at kun et fåtal af beboerne vil kunne deltage i f.eks. at tørre vindueskarme af eller lægge tøj sammen. Rengøringsassistenten er instrueret i, at beboerne i videst mulig omfang skal inkluderes i opgaverne, og tager sig tiden til det, fortæller leder. Den personlige hjælp og pleje (SEL 83) opleves Leder fortæller at kvalitetsstandarden overholdes, at beboerne kan bevare deres værdighed, at det er muligt at få bad 2-3 gange om ugen, og at beboerne udtrykker tilfredshed med standarden. Leder tilføjer, at mange beboere udtrykker, at de ikke behøver så mange bade. Vedrørende psykisk pleje fortæller leder, at der er meget fokus på dette specielt i forhold til at tiltagende mange beboere er svært demente. Fokus på den psykiske pleje er ud fra Blomstringsuniverset, hvor der ud fra Livshistorier tages udgangspunkt i det enkelte menneske, og hvordan beboerens behov kan komplementeres, fortæller leder, der nævner konkrete eksempler med flere gåture dagligt og brug af sansehaven. Forplejningen (SEL 83) opleves Leder fortæller, at beboerne udtrykker stor tilfredshed med maden, der er varieret, og hvor beboerne kan komme med ønsker til menuen. Til fødselsdage bestemmer fødselaren menuen. Side 11 af

13 Leder fremhæver vedrørende forplejning, at det er nemt at få alternativ eller tilpasset menu til beboerne, fordi køkkenet er på plejehjemmet. Nogle gange laves der mad i afdelingskøkkenerne, og af og til er der mande- og damecafe, hvor der gøres lidt ekstra ud af serveringen og serveres øl eller vin til maden. Leder beskriver såvel cafeerne som mad i afdelingskøkkenerne som store hit hos beboerne. Leder fortæller også om campingvognen, der hvert år i sommerperioden placeres på plejehjemmets udeareal. Campingvognen, med det tilhørende campingmiljø, stimulerer beboernes erindringer og motiverer også beboere, der ellers spiser alene i egen lejlighed til at spise i fællesskabet, fortæller leder. Leder fortæller, at beboere kan vælge at spise i egen lejlighed, og fortæller også, at der ikke er forskel på forplejningen i hverdage og weekender. Leder fortæller, at i spisesituationen kunne beboerne medinddrages mere, hvis der var mere tid, idet beboerne i højere grad kunne opfordres til at spise selv. Flere beboere skal have sondeernæring eller mades på grund af dysfagi, hvilket tager forholdsmæssigt lang tid, fortæller leder. Det er nemt at komme i kontakt med ergoterapeuten vedrørende vurdering af synkeevne og evt. behov for gratinkost eller blød kost, fordi ergoterapeuten er på plejehjemmets matrikel, fortæller leder. Hvordan sikres det, at praktisk og personlig hjælp samt madservice løbende tilpasses beboerens behov? Træning (SEL 86) opleves Leder fortæller, at der er plejemøder en gang om måneden, og at det derud over tages op ved behov. 4 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj Leder fortæller, at personalet har opmærksomhed på stille og roligt at genoptræne beboere, der har været sengeliggende i en periode. Desuden inddrager fysioterapeuter personale i den visiterede fysioterapi med henblik på, at personalet efterfølgende skal fortsætte nogle af øvelserne med beboerne, men at der ikke altid er den fornødne tid dertil. Side 12 af

14 Den vedligeholdende træning indgår som en integreret del af plejen ved f.eks. at beboere går og står i det omfang i kan, fortæller leder. Desuden foregår det ved leg iværksat af ergoterapeuten, bl.a. når børnehaven er på besøg, og endelig er der også små stunder, hvor der kan iværksættes aktiviteter som f.eks. at gå ud og se til hønsene. Personcentreret tilgang (Blomstringsmodellen) s kompetenceniveau ift. Demens 1-2 og 3-4. Leder fortæller, at der er to facilitatorer på plejehjemmet, og at der faciliteres efter behov, men at faciliteringmodellen er under omarbejdelse med henblik på et mindre tidsforbrug til facilitering. Der har være ca. to faciliteringer i løbet af foråret, og hver gang er der medarbejdere med fra alle vagtlag, fortæller leder. Leder fortæller, at der bliver beskrevet Livshistorie ved indskrivningen, og at Livshistorien, der skrives ind i plejeplanen, benyttes som baggrund for aktiviteter og forståelse af den enkelte beboer. Beboerne kan bevare deres vaner. F.eks. er det muligt at komme i bad om eftermiddagen, fortæller leder. I plejeplanerne er det beskrevet, hvordan den enkelte beoers pleje skal være, og alle undtagen helt nyansattehar være på Blomstringskursus, fortæller leder, der tilføjer, at betegnelser fra Blomstringsuniverset benyttes. Af fremsendte oplysninger fremgår følgende vedrørende demenskurser: Demenskursus 1-2: 44 medarbejdere ud af 47 fastansatte og uddannede ansatte har demenskursus 1-2. Demenskursus 3-4: 17 medarbejdere har demens 3-4. Desuden oplyses det, at der er planlagt yderligere kurser i løbet af året, så det er planlagt, at alle i løbet af 2019 har demens 1-2, og at demens 3-4 primært har været forbeholdt de plejehjem der er certificerede. Af interview med leder fremgår det, at nyansatte internt på plejehjemmet undervises i elementær viden om demens. Side 13 af

15 Samskabelse ift. det omkringliggende samfund /børnehaver/skoler/ungdo msklubber/ venneforeninger/frivillige organisationer. Leder fortæller, at der er god kontakt med det omgivende samfund. Der er aktiviteter for beboere og udefra kommende borgere f.eks. bankospil, og der er samarbejde med skoler, hvor elever kommer med henblik på opgaveskrivning eller kommer i praktik. Desuden er der besøg af dagplejebørn hver måned, hvor der er aktiviteter med børnene, og der er aftale med besøgshund. Leder fortæller også, at der er samarbejde med en venneforening, der laver arrangementer og også har financieret plejehjemmets bus, og at der er samarbejde med frivillige, de hjælper ved forskellige aktiviteter og arrangementer. IT løsninger- teknologi i hvor høj grad anvendes nuværende teknologiløsninger, som fremmer borgernes selvhjulpethed. 4 Indikatoren bedømmes til at være opfyldt i høj Leder fortæller, at der ikke benyttes teknologiløsninger som fremmer beboernes selvhjulpethed, og at der ikke er økonomi dertil. Leder nævner, at der benyttes senge, der kan eleveres og el- kørestole. Leder oplyser i høringssvar modtaget 1. juli 2019: Vi bruger absolut alverdens teknologiske hjælpemidler i forhold til borgerens selvhjulpenhed og mulighed for at kunne færdes frit Jeg kan nævne: at flere beboere har elkørestole, så de også kan færdes ude Vi har motor til at påsætte kørestole, så de bliver lettere at håndtere til ture ude Nødkald også to vejs Træde måtter (giver signal hvis de betrædes) altså mulighed for at give borgeren bevægelsesfrihed og signal hvis de går Carendobadestole Vendlet (til at blive vendt i sengen) Stålift loftlift Taletavle m.m. Side 14 af

16 Side af