Hillerød Kommunes Handleplan for sundhed og forebyggelse

Transkript

1 Hillerød Kommunes Handleplan for sundhed og forebyggelse

2 Indholdsfortegnelse Sunde rammer for alle Side 4 Sundheden i Hillerød Side 6 Udvikling i sundhed Side 7 Kost Side 7 Rygning Side 8 Fysisk aktivitet Side10 Trivsel Side mål for Hillerød Kommune Side 12 Temaer i Handleplan for sundhed og forebyggelse Side 14 Gode rammer Side 14 Det nære sundhedsvæsen - sammenhængende forebyggelse og behandling Side 17 Gode vaner Side 19 Lighed i sundhed Side 22 2

3 Handleplan for sundhed og forebyggelse tager udgangspunkt i den eksisterende viden om sundhedstilstanden i Hillerød Kommune (Region Hovedstadens Sundhedsprofil, skolernes Termometerundersøgelse og andre trivselsundersøgelser), evidens om metoder samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. 3

4 Sunde rammer for alle I Hillerød Kommune arbejder vi med en bred sundhedsindsats, det fysiske, sociale og psykiske helbred, en sundhedsindsats for alle - for de unge og for de ældre, for de raske og for dem, der er ramt af sygdom. Det betyder, at der skal være rammer, som gør det nemt og sjovt for alle at træffe sunde valg. Alle livets forhold har indflydelse på det enkelte menneskes oplevelse af sundhed og trivsel. Både det fysiske helbred og sygdom spiller en rolle. Også de sociale og kulturelle faktorer er med til at påvirke vores oplevelse af sundhed og livskvalitet. I Hillerød Kommune er sundhed en fælles indsats, på tværs af kommunens afdelinger og medarbejdere. Alle afdelinger arbejder med at gøre det nemt og sjovt at træffe sunde valg. Når sundhed indarbejdes i alle kommunens institutioner og tilbud, gavner det andet end blot borgernes sundhed. Sunde børn lærer bedre end børn, som hverken spiser sundt eller dyrker motion, ligesom andelen af borgere der cykler, indvirker positivt på både miljøet i Hillerød og den enkeltes helbred. Du har også selv et ansvar for din sundhed sammen med din familie og i de fællesskaber, du færdes både på din arbejdsplads og i fodboldklubben. Idrætsforeninger, sociale foreninger og patientforeninger repræ Principperne for sundhed og forebyggelse i Hillerød Kommune er: Ansvar for og indflydelse på eget liv Forebyggelse og mindst mulig indgribende indsats Udvikling og fokus på effekt for den enkelte borger Helhedsorienteret og tværfaglig indsats Deltagelse i fællesskaber og samarbejde med nærmiljø og netværk. 4

5 Idrætsforeninger, sociale foreninger og patientforeninger repræsenterer alle fællesskaber, som bidrager til, at borgerne etablerer sunde vaner, opnår kendskab til eget helbred og sygdom og indgår i sociale relationer. Til sammen kan dette være med til at forebygge livsstilssygdomme, depression, ensomhed mm. Vi ved, at livsstil og vaner har stor betydning, ikke bare på livskvalitet i nuet, men også for om man senere i livet får livsstilssygdomme og dermed færre udfoldelsesmuligheder. Et sundere liv giver flere gode leveår. I Hillerød Kommune ønsker vi at samarbejde om din sundhed og at give dig øget indflydelse på de forhold, der påvirker din sundhed. God læselyst, Borgmester Dorte Meldgaard Sundheds- og Socialudvalgsformand Christina Thorholm Regeringens nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år, Sundere liv for alle, og det store fokus på lighed i sundhed, lægger den overordnede ramme for Handleplan for Sundhed og Forebyggelse Anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker inden for områderne Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mental sundhed, Seksuel sundhed, Indeklima på skoler, Solbeskyttelse, Overvægt, Stoffer samt Mad og måltider, udgør den praktiske ramme for sundhedsindsatserne. 5

6 Sundheden i Hillerød Kommune Sundhed i Hillerød Kommune handler om adfærd i forhold til alkohol, rygning, fysisk aktivitet, kost og om, hvad de største sundhedsudfordringer er, f.eks. hvor mange der har en kronisk eller psykisk sygdom. I Sundhedsprofilen er de danske kommuner opdelt i fire grupper. Hillerød Kommune er klassificeret som kommune socialgruppe 2. Det betyder, at Hillerødborgerne gennemsnitligt har en længere uddannelse og højere indkomst end gruppe 3 og 4. Der er sammenhæng mellem sociale forhold, sundhed og sygdom (Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013, s. 42). Målene afspejler derfor ambitionen om, at borgere i Hillerød Kommune skal have en højere sundhed end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Udvikling i sundhed Udviklingen i Hillerødborgernes sundhed fra kan læses på næste side. 6

7 Hillerød 2010 Hillerød 2013 Region Hovedstaden 2013 Kost Borgere med meget usunde vaner 10 % 10 % 10 % Borgere, der ikke spiser 6 stykker frugt og grønt dagligt Rygning 84 % 85 % 87 % Dagligrygere 17 % 14 % 15 % Rygning i hjem med børn Alkohol 8 % 2 % 6 % - Borgere med risikabel alkoholadfærd 25 % Borgere med storforbrug (mere end hhv. 14 og 21 pr. uge) 10 % 10 % 15 % - Borgere, der rusdrikker Fysisk aktivitet 11 % 9 % 10 % Borgere der ikke er moderat/hårdt fysisk aktive i 30 min om dagen Borgere, der hverken går eller cykler til arbejde Helbred generelt: 32 % 34 % 36 % 33 % 32 % 22 % Dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred 14 % 12 % 13 % Fysisk helbred 10 % 9 % 12 % Borgere, som har et dårligt mentalt helbred 9 % 9 % 12 % Borgere, som har et højt stressniveau Kost Der er lige så mange borgere med usunde kostvaner i Hillerød Kommune som i Region Hovedstaden, nemlig 10 %. Med henvisning til, at Hillerød Kommune er klassificeret kommunesocialgruppe 2, var forventningen, at Hillerød Kommune lå lidt bedre end regionsgennemsnittet. Herudover er der ingen ændring sket fra 2010 til Da vi ved, at flere og flere er overvægtige, er fokus på kost et relevant indsatsområde, særligt på børne- og ungeområdet. Målet for 2017 er, at andelen af borgere med meget usunde kostvaner skal falde til 9 %. Indsatsen til at opnå dette fald vil være implementeringen af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker f.eks. sund mad i dagtilbud og institutioner og en dialog med private aktører om f.eks. sunde alternativer i sportsklubber og idrætsanlæg. Desuden er målet, at andelen af svært overvægtige borgere skal falde til 11 %, som er regionsgennemsnittet. Det skal ske gennem særligt målrettede tilbud % 17 % 21 %

8 Rygning Der er færre dagligrygere og færre borgere, der udsættes for passiv rygning i Hillerød Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden. I Hillerød Kommune er antallet af daglige rygere faldet fra 20 % i 2007 til 17 % i 2010 og 14 % i Vi ved, at de fleste begynder at ryge i ungdomsårene. Målet i 2017 er, at andelen af dagligrygere falder til 12 %, rygning i hjem med børn falder til 1 % og andelen af elever, der ryger i 9 klasse, skal falde til 5 %. Fald i andel, der ryger dagligt og i hjem med børn, forventes at afspejle den nationale udvikling. I forhold til unge, der begynder at ryge, forventes faldet at kunne opnås ved, at rygeloven slår igennem. Samarbejde med ungdomsuddannelserne om at grundlægge gode og sunde vaner vil yderligere bidrage til, at målet nås. Fokus på trivsel i folkeskolen er en succes i forhold til forebyggelse af risikoadfærd, og det vil vi gerne udbrede til ungdomsuddannelserne. 8

9 Alkohol Der er færre storforbrugere og færre, der rusdrikker i Hillerød Kommune sammenlignet med regionen. Rusdrikkeri er indtagelse af fem genstande eller mere ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. I Hillerød Kommune er andelen af storforbrugere fortsat 10 %, og andelen af rusdrikkere er faldet fra 11 % til 9 %. Andelen af rusdrikkere er størst blandt de årige, men også blandt denne gruppe er der tegn på fald. Målet for 2017 er, at andelen af borgere, der har et storforbrug skal falde til 9 %, og andelen, der rusdrikker til 8 %. Begge mål afspejler en fortsat positiv udvikling samt et fortsat fokus på unges alkoholdebut og sociale normer i trivselsarbejdet på skolerne såvel som ved afholdelse af KRAM-fester for 7.- og 8.- klasserne. 9

10 Fysisk aktivitet Der er færre, der er moderat til hårdt fysisk aktive dagligt i Hillerød Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden. I 2010 var der 32 %, og i 2013 er der 36 %, som bevæger sig mindre end 30 minutter om dagen i Hillerød Kommune. Faldet i andelen af fysisk aktive borgere matcher dårligt med det fokus, der er på bevægelse og bevægelse i naturen (Det grønne motionsrum). Der er dog sket en lille stigning i borgere, der går eller cykler til arbejde. Derfor er målet i 2017, at det kun er 31 %, som bevæger sig mindre end 30. min om dagen. Andelen, der hverken går eller cykler til arbejde/uddannelsessted, er faldet til 31 %. Målet for andelen af børn, der går eller cykler i skole, er på mellemtrinnet, at 55 % altid går eller cykler og for 30 % er det tit. For udskolingen er målet, at 65 % altid går eller cykler og for 25 % er det tit. Etablering af cykelstier, løberuter og samarbejde med fritids- og idrætslivet er eksempler på skabelsen af fysiske og sociale rammer, som kan motivere til fysisk aktivitet. Skolereformen, hvor bevægelse og idræt bliver prioriteret højt, vil være med til at understøtte, at det enkelte barn får bevæget sig tilstrækkeligt i dagligdagen. 10

11 Trivsel Færre Hillerødborgere vurderer, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred sammenlignet med Region Hovedstaden. I Hillerød Kommune var der 12 % i 2013, og i 2010 var der 14 %, som vurderede, at de havde et dårligt helbred. Målet for 2017 er, at andelen af borgere over 16 år, som vurderer, at de har et dårligt helbred, skal falde til 10 %. Andelen af borgere, der føler sig stressede, falder til 16 %. Børn (4.-9. kl.), der altid eller tit er glade for at gå i skole skal stige til 80 %. Fysisk helbred, stress og sociale relationer er vigtige parametre for, hvor godt man selv synes, man har det. For at øge trivslen arbejder vi med at understøtte fællesskaber i f.eks. folkeskolen og på de kommunale arbejdspladser. Samarbejdet med de frivillige organisationer og foreninger er vigtige i forhold til at forebygge og bryde ensomhed og i forhold til at skabe meningsfulde fritidsaktiviteter. 11

12 2017 mål for Hillerød Kommune Overskrifterne for målene i 2017 er områder, som der måles på i Region Hovedstadens Sundhedsprofil. Kost, rygning, alkohol og motion, de såkaldte KRAM-faktorer, er helt centrale i arbejdet med sundhed og forebyggelse, f.eks. i forhold til rammer og vaner, som skal skabe en bedre og mere lige sundhed i Hillerød. De konkrete mål er et udtryk for, at Hillerød Kommune gerne vil arbejde for en bedre sundhed for alle. De enkelte mål er sat i forhold til, hvor Hillerød Kommune som kommunesocialgruppe 2 burde være placeret. Målene er de slutresultater, som skal være opfyldt i Målene evalueres ved Sundhedsprofil 2017, med mindre andre kilder er nævnt under målene. Vejen til at nå målene er de indsatser, som de politiske udvalg, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, vælger at arbejde med. Endelig afspejler målene også Regeringens ønske til danskernes sundhed i Sundere liv for alle mål Kost Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Helbred generelt Andelen af borgere med meget usunde kostvaner skal falde til 9 % Andelen af borgere, der er svært overvægtige skal falde fra 13 % til minimum nuværende regionsniveau på 11 %. Andelen af borgere, der ryger dagligt, skal falde til 12 % Andelen af borgere, der ryger i hjem med børn, skal falde til 1 % Andelen af elever, der ryger i 9. klasse skal falde til 5 % (7 % i SSP undersøgelse 2013) Andelen af borgere, der er storforbrugere af alkohol, skal falde til 9 % og andelen der rusdrikker skal falde til 8 % Andelen af borgere som bevæger sig mindre end 30 min er faldet til 31 % Borgere, som hverken går eller cykler til arbejde eller uddannelsessted, er faldet til 31 % Andel af børn der altid/tit går eller cykler til skole falder til hhv. 55 %/30 % i mellemtrin og 65 % /25 % i udskoling (DCUM) Andelen af borgere over 16 år med dårligt selvvurderet helbred skal falde til 11 % Andelen af borgere, som er stressede er faldet til 16 % Andelen af børn fra kl., der altid/ tit er glade for at gå i skole, er steget til 80 % (Termometeret DCUM) Andel af børn, der ikke er glade for at gå i skole, er 3 % (Termometeret DCUM) 12

13 Regeringens mål for danskernes sundhed de næste 10 år Færre børn skal være overvægtige Andelen af overvægtige årige reduceres med 10 % Andelen af børn mellem år, som er hårdt fysisk aktive i mindst fire timer om ugen skal stige med 10 % (til 33 % af pigerne og 47 % af drengene) Flere skal vælge et røgfrit liv Andelen af daglige rygere reduceres med en tredjedel (til ca. 11 %) Andelen af danskere, der ryger 15 eller flere cigaretter dagligt reduceres med en tredjedel (til ca. 6 %) Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug, og alkoholdebuten udskydes blandt unge Andelen af danskere, der drikker over 14/21 genstande om ugen reduceres med en tredjedel (til 7-8 %) Andelen af 15-årige, der har været fulde, før de fylder 15 år, reduceres med en tredjedel (til 31 %) Flere skal bevæge sig i dagligdagen Andelen af danskere på 16 år eller derover, der er moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, skal øges med en tredjedel Andelen af danskere på 16 år eller over, der bevæger sig i fritiden, skal øges med 10 % Flere børn og voksne skal trives og have god mental sundhed Andelen af børn mellem år med lav livstilfredshed skal reduceres med 15 % (er 14 % i dag) Andelen af børn der mobbes reduceres (i dag er det 6 %) Andelen af danskere over 16 år med nedsat livskvalitet reduceres med 10 % Andelen af ensomme danskere over 16 år reduceres med 10 % 13

14 Temaer i Handleplan for sundhed og forebyggelse Handleplan for sundhed og forebyggelse har fire overordnede temaer, nemlig gode rammer, det nære sundhedsvæsen, gode vaner og lighed i sundhed. De fire temaer er valgt, fordi de på hver deres måde bidrager til at gøre det sunde valg nemmere gennem tilbud, pleje og de omgivelser, Hillerødborgerne færdes i. Under hvert tema er givet nogle eksempler på, hvordan der allerede arbejdes med temaet i praksis. Gode rammer Sundhed skal være en del af alle Hillerødborgeres hverdag, og det er vigtigt, at kommunen stiller gode rammer for at etablere gode og sunde vaner. Uanset økonomisk og social status skal alle borgere have adgang til tilbud om fysisk aktivitet, sundere kost og sundere vaner i forhold til alkohol og rygning også de som lever med f.eks. en fysisk og psykisk sygdom. På tværs af områder og afdelinger vil vi som kommune løfte denne opgave gennem forskellige tiltag, så borgerne, uanset om de er vokset op med sunde vaner eller ej, oplever, at det er nemt at tage det sunde valg. Rammer, der fremmer gode vaner, handler om at skabe muligheder i dagligdagen og gerne så tidligt i livet som muligt. Sundhedsplejens besøg hos gravide og spædbørnsfamilier, SFO ernes idrætscertificering såvel som fokus på idræt og bevægelse i dagtilbud og skoler, er alle tilgange til etablering af gode rammer. Gode rammer handler også om at skabe rum, hvor de gode vaner kan udvikles. Et fokus på trivsel er med til at forebygge, at færre begynder at ryge og drikke. Derfor er trivselsarbejdet i folkeskolen i højsæde, og vi vil have udbredt fokus på trivsel til ungdomsuddannelserne i de kommende år. 14

15 Eksempler på arbejdet med at skabe gode rammer Fysisk aktivitet Kommunens børn, unge, ældre og ansatte skal have en dagligdag med mulighed for bevægelse, ligesom der også skal være tilbud og gode udfoldelsesmuligheder i fritiden. Alle kommunens SFO er og flere daginstitutioner er idrætscertificerede. Etableringen af cykelstier, som binder by, land og mindre bysamfund sammen, er en måde at understøtte den daglige bevægelse til arbejde og skole. Endelig er der fokus på Det grønne motionsrum. Hvert år arbejdes der med at udvikle de nuværende legefaciliteter samt løbe-, cykel- og motionsruter. Kost Den kost, som Hillerød Kommune tilbyder kommunens børn, unge og ældre, skal leve op til de nationale anbefalinger for sund mad. Herudover er der fokus på, at forældrene har indflydelse på den enkelte institutions kostpolitik. Det betyder bl.a., at der ikke længere er adgang til sodavandsmaskiner på skolerne, og at kommunen er i løbende dialog med fritidsområdet om sunde alternativer. Alkohol Hillerød Kommune ønsker, at alkoholvaner og kultur er et fokusområde blandt alle aldersgrupper. Det nationale fokus på alkoholvaner støttes gennem dialog om ansvarlig udskænkning og samarbejde med ungdomsuddannelserne om festkultur. Tobak Der skal fortsat være færre borgere, der ryger. I dag må der ikke ryges på de kommunale matrikler, hvor der færdes børn og unge. På skole- og ungdomsområdet arbejdes der aktivt med sociale normer som et forebyggelsestiltag. Endelig er der også fokus på tilbud til borgere, der har brug for at stoppe med at ryge, f.eks. borgere med en kronisk sygdom, således at de på bedst mulig vis kan leve et aktivt og selvstændigt liv med deres sygdom. 15

16 Som borger i Hillerød Kommune kan du forvente At der er fokus på den helt tidlige indsats i hver ny familie. At der tilbydes fysiske og praktiske rammer, der sikrer, at børn bevæger sig en time om dagen i kommunens dagog skoletilbud. At der hele tiden arbejdes for bedre cykelmuligheder i kommunen. At bevægelse tænkes ind i alle fremtidens byggeprojekter og byudvikling. At der samarbejdes med og skabes gode rammer for frivillige - sammen med Frivilligcenter Hillerød, foreninger og organisationer med henblik på at tilbyde fritids- og bevægelsesaktivi teter for Hillerød KOmmunes borgere. At der er klare retningslinjer for rygning og alkohol på alle kommunens arbejdspladser - især på de arbejdspladser, hvor børn og unge har deres daglige gang. At der er tilbud om rådgivning og behandling af unge og voksne, der har en risikoadfærd, herunder misbrugsproblemer. At der er tæt samarbejde omkring behandling og tilbud til syge borgere. At der er tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladserne i Hillerød Kommune. At der er sunde madtilbud i både de kommunale institutioner såvel som på ungdomsuddannelser og fritidstilbud. 16

17 Det nære sundhedsvæsen sammenhængende forebyggelse og behandling Det nære sundhedsvæsen handler om, at kommunerne, hospital og egen læge skal samarbejde om borgernes sundhed. Koordinering, kvalitet og synlighed er vigtigt i dette samarbejde, som både handler om forebyggelse (rammer) og sundhedsfremme (borgerens indflydelse på egen sundhed). Kommunen er en aktiv medspiller i forhold til det danske sundhedsvæsen. Det stiller høje krav til de kommunale ressourcer og kompetencer. Det, at kommunens medarbejdere arbejder tæt sammen med borgerne, giver god mulighed for at forebygge bredt i nærmiljøet. Den kommunale sygepleje i hjemmeplejen, på plejecentrene, på sundhedscentret og i sundhedsplejen er kernen i at skabe sammenhængende forebyggelse og behandling. Det nære sundhedsvæsen handler om råd og støtte og om undervisning, pleje, behandling og kommunikation. Sundhedsplejen besøger alle familier i den første tid efter, de har fået barn. Herudover deltager de i arrangementer i daginstitutionerne og følger barnets udvikling i skolen. På kommunens sundhedscenter er der undervisning for borgere med kronisk sygdom, en sygeplejeklinik, en træningssektion og en rehabiliteringsafdeling. Sidstnævnte er der, hvor man bliver genoptrænet efter en hospitalsindlæggelse, før man kan klare sig i eget hjem, eller hvor man kan få et ophold, hvis man er fysisk svækket, men ikke har brug for en egentlig hospitalsindlæggelse. 17

18 18 Eksempler på arbejdet med sammenhængende forebyggelse En koordineret indsats En sygemeldt borgers udvikling er afhængig af den enkeltes potentialer og udfordringer. Forløb for borgere med lænde-ryg lidelser er et eksempel på, hvordan Jobcentrets personale og Træningssektionens fysioterapeuter samarbejder med borgeren om, hvordan borgeren kan komme tilbage i arbejde. Tidlig opsporing Kommunens medarbejdere skal sikre en løbende opfølgning på den enkeltes fysiske og psykiske velbefindende. Når en borger f.eks. er faldet, skal sygeplejerskerne i samarbejde med borgeren finde ud af, om faldet skyldes f.eks. manglende ernæring, væskemangel, fysisk svækkelse eller medicinering, og hvad der skal til, for at denne borger kan blive frisk igen. Velfærdsteknologi Hillerød Kommune arbejder aktivt med velfærdsteknologi, der kan bidrage til egenomsorg og bedre livskvalitet for borgerne, herunder tilgængelighed for borgere med handicap og funktionsnedsættelser. Har borgere behov for sårpleje, kan kommunens sygeplejersker tage et billede af såret og sende det direkte til Hillerød Hospital. Sygeplejersken iværksætter i samarbejde med hospitalet behandling i borgerens eget hjem, så borgeren undgår ventetid og undgår at møde op på hospitalet. Teknologiske løsninger bidrager til at støtte medarbejderne i at gribe tidligt ind, hvis borgeren oplever problemer med sit helbred. På plejecentret Skovhuset er installeret sensorgulv i alle værelser. Falder en borger, bliver personalet orienteret med det samme via deres telefon. Aktiv i din hverdag Aktiv i din hverdag er Hillerød Kommunes navn for hverdagsrehabilitering, en særlig tilgang til at styrke den enkeltes ressourcer. Formålet er at gøre borgeren mest mulig selvhjulpen. Sammen med borgeren sammensættes et forløb ud fra borgerens behov. Selv at kunne tage sine støttestrømper på, er et eksempel på, hvordan en lille støtte kan betyde en stor selvstændighed for den enkelte som ikke længere hver dag er afhængig af at vente på hjælp.

19 Som borger i Hillerød Kommune kan du forvente: At alle familier tilbydes rådgivning om sundhed. At der er fokus på nærhed i plejen f.eks. ved etablering af observationspladser og akutteam. At der er aktiv støtte til genoptræning efter indlæggelse og sygdom. At der er opfølgende hjemmebesøg til sårbare borgere, der har været indlagt. At sygeplejerskerne arbejder tæt sammen med hospital og læger. At der arbejdes aktivt med medicinhåndtering for borgere i botilbud, på plejehjem, på rehabiliteringsafdelingen samt for borgere i eget hjem. At der samarbejdes på tværs af afdelinger og fagligheder i kommunen og især i forhold til borgere med problemstillinger som ledighed, psykisk sårbarhed og misbrug. At der arbejdes med tidlig opsporing. At der er tilbud til borgere med psykisk eller fysisk sygdom. At der indføres telemedicinske løsninger, som kan støtte den enkelte i at leve med sin sygdom, handicap. At sundhedsplejen understøtter familier til gode vaner gennem individuelle besøg og gruppetilbud. Gode vaner Gode vaner betyder en sund livsstil i forhold til krop og sind. Gode vaner handler om mad og mængde, bevægelse i det daglige, om alkohol og tobak, samt trivsel. Gode vaner hos den enkelte kan være med til at forebygge udviklingen af sydom, psykosociale problemer og ulykker, samt at øge sundheden og trivslen generelt. Gode vaner giver flere gode år, større trivsel og medvirker til, at den enkelte kan udfolde sit potentiale socialt, fysisk og mentalt. Alle livets forhold har indflydelse på den enkeltes oplevelse af sundhed og trivsel fysisk, psykisk og socialt. Derfor fokuserer Hillerød Kommune bredt på KRAM-faktorerne, nemlig kost, rygning, alkohol og motion, på udfordringer som ensomhed, manglende sociale familiemæssige 19

20 Det handler om at skabe rammer, som giver den enkelte handlerum og dermed mulighed for at leve et godt og meningsfuldt liv. De gode vaner opbygges, vedligeholdes og udvikles på arbejdspladsen, i skolen, i vuggestuer og børnehaver, i fritiden, i hjemmet, i lokalsamfundet, i forskellige netværk og foreninger. I kommunens sundhedsarbejde handler det om en sundhedspædagogisk påvirkning, om rehabilitering og den motiverende samtale. Derudover skal der samarbejdes på tværs af sektorer, f.eks. med erhvervsliv, foreninger, praktiserende læger og hospitalet. Allerede fra fødslen rådgives nyfødtes forældre om sund kost, bevægelsens indflydelse på trivslen og i vigtigheden i at grundlægge gode vaner tidligt i livet for så varer de gode vaner ved. 20

21 Eksempler på arbejdet med at motivere til gode vaner I dagligdagen Daginstitutionernes og skolernes fokus på sjov bevægelse er med til at grundlægge glæden ved gode bevægelsesvaner tidligt i livet. Skoleelever inddrages i undervisningen i de landsdækkende kampagner som Alle Børn Cykler og Store Cykeldag med hensyntagen til deres individuelle forudsætninger. I fritiden Hillerød Kommune støtter de frivillige foreninger og organisationer i deres arbejde med at skabe aktivitet og relationer i lokalområdet. Kommune og idrætsforeninger samarbejder om at skabe en by med idrætsfaciliteter, der motiverer til bevægelse på tværs af generationer. Gennem kommunikation på hjemmeside og årlige events som Store Cykeldag og Naturens dag, forsøger Hillerød Kommune at formidle bredt om de mange muligheder for bevægelse i den skønne natur. KRAM fester for 7. og 8. klasserne er én vej til at skabe en ungdomskultur baseret på sundere adfærd. Som borger i Hillerød Kommune kan du forvente At der motiveres til en god fest- og ungdomskultur gennem undervisning, rollemodeller og KRAM-fester. At tilbud i og information om Det grønne motionsrum udvikles i samarbejde med Naturstyrelsen og de frivillige foreninger og organisationer. At der arbejdes for bedre cykelmuligheder, og at Hillerød Kommune kan udvælges som Cykelkommune. At der støttes op om forenings- og fritidsliv, samarbejde om fælles kapacitetsopbygning og samskabelse gennem fælles projekter og dialogmøder. At der skabes opmærksomhed om aktiviteter, tilbud og indsatser, som kan være med til at støtte op om borgernes gode vaner. At der motiveres til sunde vaner, også til borgere, der er blevet syge, eller som af andre grunde er sårbare. 21

22 Lighed i sundhed I Danmark er den sociale ulighed i sundhed steget de seneste 20 år, på trods af at det danske sundhedsvæsen er gratis, og at alle i teorien har samme adgang til sundhedsvæsnet. I Hillerød Kommune har vi et særligt fokus på at skabe mere lighed i sundhed. Uligheden i sundhed hænger sammen med, at mennesker er forskellige og har forskellige forudsætninger for at leve et sundt liv. Der er en sammenhæng mellem sundhedstilstand og sociale og økonomiske forudsætninger, og den enkeltes sundhedstilstand er forskellig afhængig af uddannelse, indkomst og arbejdsforhold. Derfor tager vi hensyn til denne forskellighed og målretter tilbuddene til den enkelte. Netværk og sociale fællesskaber spiller en stor rolle i forhold til at inkludere mennesker med social og psykisk sårbarhed i lokalsamfundet, på arbejdsmarkedet og i en positiv sundhedsadfærd. Derfor er det hverdagslivet, der skal være i centrum for, at borgerne føler medansvar og ejerskab. Sundhed skabes ikke for borgeren, men med borgeren. 22

23 Jo bedre mulighed der er for at få sunde vaner naturligt og tidligt ind i børnenes hverdag gennem bevægelse og gode madordninger, jo større er muligheden for at mindske ulighed. Er man ramt af sygdom, så handler lighed i sundhed om at tilbyde de indsatser, der kan støtte den enkelte i at tackle sin sygdom i forhold til privat- og arbejdsliv. Jo bedre ressourcer den enkelte har, jo bedre benyttes social- og sundhedstilbud. I Hillerød Kommune er lighed i sundhed et fælles ansvar, og der arbejdes med sundhed på tværs af ansvarsområder i Hillerød Kommune. F.eks. handler psykiske lidelser ikke kun om sundhed. De sociale konsekvenser af alvorlige psykiske lidelser samt misbrug kan blive så alvorlige, at mennesker bliver socialt udsatte og udstødte fra arbejdsmarkedet, boligmarkedet, familieliv og måske fra sociale forsikringsordninger. 23

24 Det er nødvendigt at sætte ind på tværs af dagtilbud og skole, de sociale tilbud, beskæftigelsestilbuddene, den fysiske planlægning og miljøindsatsen. Anbefalingerne i forebyggelsespakkerne er et godt redskab til at sikre tværfagligheden og differentiering i tilbuddene. 24 Eksempler på arbejdet med at skabe lighed i sundhed Tidlig indsats Hillerød Kommune vil gerne fra start sikre så lige vilkår som muligt. Derfor besøger Sundhedsplejen alle gravide og nybagte forældre og informerer og motiverer til at skabe sunde rammer og vaner for de nyfødte. Øget lighed kan også skabes gennem Tandplejens forebyggende arbejde, da tandsundhed er nært forbundet med vaner og sygdom. Børn, unge, ældre og psykisk og fysisk svækkede borgere er i målgruppen. Særlig indsats Hillerød Kommune har fokus på at understøtte, at ældre sårbare borgere, borgere med kronisk sygdom og borgere med psykiske lidelser eller handicap og funktionsnedsættelser indgår i sociale netværk og træningsaktiviteter lokalt. Hillerød Motionsvenner er et eksempel på en forening, som sammen med kommunens ansatte, gør det nemmere for borgere med særlige behov at dyrke motion. Herved modvirkes det, at de isolerer sig og bliver ensomme. Et andet eksempel er det opsøgende gadeplansarbejde over for f.eks. hjemløse borgere med helbredsproblemer i forhold til at skabe kontakt til læge eller hospital. Hillerød Kommune har et særligt fokus på psykisk sårbare unge under 30 år. Jobcentret har nedsat et rehabiliteringsteam, som med et helhedsbillede på det unge menneskes situation skal få den unge i job eller anden meningsfuld beskæftigelse.

25 Som borger i Hillerød Kommune kan du forvente At der er et særligt fokus på børns tidlige udvikling gennem sundhedsplejens graviditets- og barselsbesøg hos alle. At sunde vaner tidligt i livet er et indsatsområde i dagtilbud og skoler. At der arbejdes målrettet med trivsel som indsats imod risikoadfærd på skoler og ungdomsuddannelser, for på den måde at bidrage til at flest muligt får en uddannelse. At der arbejdes aktivt med De fælles kommunale målsætninger for psykiatriområdet, herunder sysyematisk medicingennemgang, særlig fokus på fødselsdepression, screening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen og systematisk udredning af borgernes funktionsniveau inden afgørelse. At der er tilbud til borgere med særlige behov (f.eks. handicap, psykisk så vel som kronisk sygdom) således, at borgeren på bedste vis kan have et aktivt arbejds- og privatliv. At der i samarbejde med frivillige organisationer og foreninger støttes op om netværk og tilbud i nærmiljø. At der arbejdes målrettet med tilbud til socialt udsatte uden for arbejdsmarkedet. At der på alle botilbud arbejdes med handleplaner for den enkelte borgers sundhed. 25

26 26