Økologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder
|
|
- Egil Olesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder Mad Københavns Kommunes målsætning er, at alle institutioner tilsammen skal være omlagt til 90 % økologi inden udgangen af Københavns Madhus er af kommunen udpeget til at være drivkraften, der skal hjælpe alle institutioner i mål med dette arbejde. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Københavns Kommunes målsætning er, at alle institutioner tilsammen skal være omlagt til 90 % økologi inden udgangen af Delmålet om 75 % økologi inden udgangen af 2011 blev indfriet med over 75 %, og nu arbejder vi frem mod den endelige målsætning. Københavns Madhus er af kommunen udpeget til at være drivkraften, der skal hjælpe alle institutioner i mål med dette arbejde. Københavns Madhus bistod Københavns Kommunes institutioner og forvaltninger med at nå 75 % økologi før udgangen af Nu arbejder vi mod et politisk mål om 90 % økologi i I økologimålingen offentliggjort marts 2015 er kommunens institutioners økologiprocent i gennemsnit 83 %. Det svarer til, at ca kg ud af ca kg fødevarer, som kommunens institutioner årligt indkøber og serverer, er økologiske. Hvem får glæde af indsatsen? Miljøet Alle Københavns Kommunes institutioner Alle køkkenmedarbejderne i Københavns Kommunes institutioner Alle borgere, der spiser i kommunens institutioner
2 Ud over miljøet får omkring 680 institutioner, institutionernes køkkenmedarbejdere og de rigtig mange borgere, der hver dag spiser ca måltider. Hvor mange personer er berørt af indsatsen? Omkring 680 institutioner, ca køkkenmedarbejdere og de tilsammen ca spisende bliver berørt af indsatsen. Dertil bliver økologiske grosister, som leverer til køkkenerne berørt. I yderste led bliver landmændene berørt. Beskriv hvad I gerne ville opnå med indsatsen At omlægge alle Københavns Kommunes køkkener til 90 % økologi uden at øge kostbudgetterne. Hvad gik indsatsen ud på? Vi kalder det Omlægning i hoveder og gryder fordi, når vi omlægger til økologi, tager vi hul på en forandringsproces, der vil sætte spor i både hoveder og gryder. Gamle vaner bliver udfordret, og det er ikke kun maden i gryderne, der fornyes men også mentaliteten omkring måltidet. Gennem en ændring af vaner, både i forhold til madens sammensætning på tallerknerne, produktionen og måltidet som helhed, er det muligt at indføre økologiske varer uden øgede omkostninger. Sidegevinsterne Omlægning til økologi giver erfaringsvis ikke kun mere økologi i gryderne. Der følger også en masse sidegevinster med, der på mange måder er med til at gøre en økologisk omlægningsproces meningsfuld på mange flere niveauer end kun økologien. Nogle af de gennemgående sidegevinster er: Øget faglighed mere egenproduktion Større ejerskab Øget fokus på økonomi Højere kulinarisk kvalitet Faglig stolthed - gladere personale Tilfredse brugere Vores 10 økologiske omlægningsprincipper Når vi omlægger til økologi uden at sprænge budgettet, starter vi med at se på 10 omlægningsprincipper. Nedenfor er nævnt dem, der særligt er udviklet til plejehjem: 1. Gå konsekvent efter friske råvarer frem for frost, hel- og halvfabrikata. Tjek jeres fødevaresortiment kritisk med et blik for, om det er muligt at tilberede mere mad fra bunden? Fx hjemmelavet pålæg og leverpostej, mellemmåltider og brød. Er der typer af frugt/ grønsager, som I bruger fra frost/ konserves/ snitgrønt?
3 2. Varier grønsagerne. Brug friske grøntsager og friske kartofler. Vælger I kartofler og grønsager, som afspejler sæsonen, falder i de ældres smag og giver næring? 3. Brug kød med omtanke. Økologi og dyrevelfærd hænger sammen. Kan I bruge flere billige kødudskæringer? Fx skank, tykkam og indmad? Hakker I selv Jeres kød? Har I mulighed for at håndtere mere af det ferske kød selv? 4. Lad sæsonen og råvarerne styre menuen. Både når det gælder fisk, frugt og grønsager. Følger I sæsonen i Jeres indkøb og menuer? Bruger I fx agurker, tomater, salatblade i sommerhalv året og kål, knolde og rodfrugter i vinterperioden? Følger I den økologiske sæson, når I fx køber vindruer, blommer, melon, appelsiner og jordbær? 5. Bag brød og bagværk selv. Er det muligt at bage mere end I gør? Fx rugbrød, thebirkes, teboller og flutes. 6. Brug forskellige slags gryn, korn, bønner og linser. Kunne I fx blende tørrede kogte bønner og linser i egnede grønsagssupper og sovse? 7. Husk mellemmåltider og lav dem selv. Får borgerne tilbudt 3-5 små mellemmåltider i døgnets 24 timer, og spiser de dem? Er der flere af Jeres mellemmåltider I med fordel kunne lave fra bunden? 8. Hold hus - køb ind med omtanke. Forvalter I Jeres økonomi og indkøb med omtanke, og bruger I det som et styringsværktøj i produktionen? Kan I forenkle Jeres menuplaner og køkkenets tilbud? Har I bearbejdet Jeres menuplan, så både indkøb og madproduktion kan vandre gennem ugens dage? 9. Undgå madspild - der ligger penge i din skraldespand. Kunne I minimere Jeres madspild endnu mere? Har I overblik over Jeres fjernlagre ude i huset? Har I samarbejde mellem køkken og afdeling, der sikrer de rette portionstørrelser, så minimering af spild ikke sker på bekostning af beboernes behov? 10. Maden er først næring, når den er spist. Uanset hvad I gør for at sikre økologi, så er første prioritet, at de ældre får dejlig velsmagende og nærende mad, og at de spiser den. Borgerens egne traditioner, historik og smagspræferencer har stor indflydelse - også på den samlede måltidsoplevelse. Den mentale omstilling Det er ikke kun indholdet i gryderne, der undergår en forandringsproces, når der skal omlægges til økologi. Mentalt skal der træffes en beslutning, omlægningen skal prioriteres, hele køkkenet skal involveres, der skal fokus på økonomi, budgetter, indkøb og leverandører.
4 1. Træf en beslutning Vælg en strategi og beslut at nu skal omlægningen sættes i gang. Intet sker af sig selv - heller ikke et så omfattende projekt som at omlægge til økologi. Kom hurtigt over 50 % og beslut hvordan. 2. Prioriter omlægningen Afsæt tid og ressourcer. Heraf personalemæssige ressourcer og tid til kurser og efteruddannelse. 3. Find kostomlægningspotentialet Man skal kende sin kost og finde sine svage punkter. Kan man fx bage selv frem for at bruge dyrt bake-off? Kan man bruge stødt melis frem for sukkerknalder? osv. Vær opmærksom på ernæringsanbefalingerne; serverer I mere kød end anbefalet, for få grønsager, kartofler osv.? Lav gerne en kortlægning af forbrug og madvaner - herunder gerne en spildanalyse; hvor meget smides væk? Og kunne dette minimeres? 4. Ledelsesmæssig opbakning En kostomlægning involverer hele huset, og alle skal vide, at det er et vigtigt projekt, som køkkenet er i gang med og ikke mindst vide, hvorfor og hvad man er i gang med. Det er essentielt med en ledelsesmæssig opbakning. Ikke bare fra køkkenets ledelse men også institutionens ledelse. Den økologiske omlægning kræver måske øget køkkenfaglighed. Dvs. at køkkenet skal i centrum og have støtte. Måske skal der også ses kritisk på køkkenfaciliteterne og køkkentimerne. 5. Personalemæssig opkvalificering Økologisk omlægning er ikke et mål i sig selv, hvis ikke der også kommer skøn mad ud til de spisende. At arbejde med anderledes råvarer, opskrifter og måske øget egenproduktion kræver øget køkkenfaglighed. Efteruddannelse og tid til at lære er vigtigt. Erfaringer viser, at det i den sammenhæng er rigtig givtigt at komme væk fra de hjemlige gryder og vaner og på kurser, hvor man ruster sig til at skabe nyt. 6. Økonomisk styring og budgetoverblik Langt de fleste offentlige køkkener, der ikke har været gennem streng rationalisering, har råd til en økologisk omlægning inden for kostbudgettet. Ved en økologisk omlægning mister man sin normale pejling. Det er derfor vigtigt at have stort fokus på økonomi og have et tydeligt budgetoverblik. 7. Indkøb og leverandører En omlægning til økologi kræver måske, at I skifter leverandør, eller måske har Jeres normale grossist også økologiske varer. Som med konventionelle varer handler økologi også om at være kritisk og opmærksom på de varer, der stilles ved køkkendøren. Kvaliteten skal være i orden, og man skal kunne regne med at få de varer, man har bestilt og ikke halvdelen af dem i konventionelkvalitet i stedet. At finde leverandører og varer er en fælles opgave. Kommunen/staten skal muligvis være markedsskabende. I København er der lavet fælles indkøbsaftaler, der gør det muligt at have en økologisk produktion.
5 8. Husk de spisende De spisende er de ultimative smagsdommere. Det er for deres skyld vi laver mad. Brug en økologisk omlægning til også at sætte fokus på kvalitet fx ved at fokusere mere på råvarer og egenproduktion frem for færdigvarer. 7. Omlægning og forandring tager sin tid Hav tålmodighed, afsæt tid og det det tidsmæssige forbrug koster. Hvilke omkostninger havde indsatsen i udviklingsfasen og i daglig drift? Erfaringerne i København viser, at det er muligt at omlægge op til 75 % økologi, og i mange køkkener helt op til 90 % inden for eget budget. For at nå dertil er det dog nødvendigt at investere i tid til opkvalificering af køkkenets medarbejdere. Dette kan fx være i form af kurser i AMU-regi og dertil også etableringsomkostninger i køkkenet, hvis dette fx ikke er gearet til en øget egenproduktion af mad og håndtering af friske grønsager. Hvad er de faktuelle og de oplevede effekter af indsatsen? Hvis vi ser specifikt på ældremadsområdet, kan vi berette om følgende resultater: Ved andet kvartal 2015 er 6 af Københavns 30 plejehjem med eget produktionskøkken gået over til 90 % økologi. Gennemsnittet for alle 30 er 81 %. For de 14 plejehjem med modtagerkøkkener er den gennemsnitlige økologiprocent 73 %. Det store køkken på ældreområdet; Københavns Madservice a la carte, der blandt andet står for den kommunale udbringningsmad til hjemmeboende pensionister, havde ved udgangen af 2012 en økologiprocent på 18 %. Køkkenet er på to år gået til 61,5 %, hvilket er et meget flot resultat, der indfrier køkkenets såvel som Københavns Madhus ambition for, hvad der kan ske via en økologiomlægning, når køkkenet i forvejen er gennem rationaliseret. Skal det opnå samme høje procenter og fremdrift som de øvrige køkkener på ældreområdet, vil det kræve tilførsel af yderligere driftsmidler. I forhold til, hvordan det har påvirket de ældres livskvalitet, kan vi henvise til mere information fra: Bryggergården (video) Lynghuset (video) Rundskudagens Plejecenter
6 Er projektet forankret i hverdagen og hvordan? Det politiske mål om 90 % økologi for udgangen af 2015 har helt klart medvirket til, at økologiomlægningen er blevet prioriteret og forankret i Københavns Kommunes institutioner. Når institutionerne har gennemgået processen, er økologien blevet så fast en del af måden, der bliver tænkt og lavet mad på, at de holder fast i den. I Københavns Madhus er økologiomlægningerne et kerneområde, og vi har i de seneste år også arbejdet med køkkener uden for København som fx i Aarhus, Lejre, på Bornholm, i Hvidovre, i Kriminalforsorgen osv. Dette er bl.a. muliggjort af bevillinger fra EU og NaturErhvervstyrelsen. Har projektet udviklet redskaber og materialer, der kan anvendes af eller bruges som inspiration for andre? Der er et væld af kursusmaterialer ift. omlægning til økologi i offentlige køkkener, som ikke kan vedhæftes her. Se derfor hjemmesiden Er der erfaringer med selve indsatsen, der ville være gode at give videre til andre, der kunne være interesserede i at følge jeres gode eksempel? I forhold til, hvordan det har påvirket de ældres livskvalitet, kan vi henvise til mere information fra: Bryggergården (video) Lynghuset (video) Rundskudagens Plejecenter
Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune
Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne
Læs mereForløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode.
Aarhus d.8. sept. 2014 Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Formål Formålet med projektet er at medvirke til omlægning af Aarhus Kommunes
Læs mereEksempel på et omlægningstjek
Eksempel på et omlægningstjek December 2017 Dette omlægningstjek er til: Institutionens navn: Unavngivet Plejehjem Kontaktperson: Skriv her Telefonnummer: Skriv her E-mail: Skriv her Dette omlægningstjek
Læs mereKONFERENCE 4. OKTOBER 2016
KONFERENCE 4. OKTOBER 2016 2011 Projektet er skabt ud fra økologiresultaterne i København, fordi mere jord i DK skulle gøres økologisk. På baggrund af prognose på sammenhæng mellem kilo & hektar. Investering
Læs mereØkologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi
Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi Målsætning for Økologisk omlægning i Københavns Kommune Alle kommunens
Læs mereØKO LØFT. Resultaterne af økologisk omlægning af storkøkkener gennem Københavns Madhus omlægningsmetode
ØKO LØFT Resultaterne af økologisk omlægning af storkøkkener gennem Københavns Madhus omlægningsmetode Resultaterne af økologisk omlægning af storkøkkener gennem Københavns Madhus omlægningsmetode ØKOLØFT
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mere23. marts Sagsnr Afdækning af udfordringer ved at opnå 90 % økologi på plejecentre. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT 23. marts 2018 Afdækning af udfordringer ved at opnå 90 % økologi på plejecentre På baggrund af et medlemsforslag
Læs mereCentralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem
Læs mereKøkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet
Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereMuligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)
Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden
Læs mereV elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013
Velkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Repræsentantskabsmøde, Københavns Madhus, April 2013 2012 blev et år, hvor København for alvor viste, at anstændige måltider og kvalitetsfuld mad både er et politisk
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. maj 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 311 (Alm. del) af 7. april 2017
Læs mereEvaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016
Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016 Udarbejdet af Jane Vase, Kostfaglig Leder, Margit Christensen, kostkoordinator Øster Snede Plejecenter Lone Viktor, kostkoordinator
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereMenuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner
Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner Et elektronisk værktøj til daginstitutioner Menuplanen henvender sig til daginstitutioner, der ønsker et værktøj, der kan sikre, at maden på børnenes
Læs mereGuide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs merePortionerne i Menuplanen
Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Læs mereDer findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK
Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget Når børn, forældre og personale i landsbyens børnehave slagter hanekyllinger for efterfølgende
Læs mereNy madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder
Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,
Læs mereLeverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer
Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den
Læs mereOslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus
Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns
Læs mereKøbenhavn og Bornholm hvad kan vi sammen?
København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereLeverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer
Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereBilag 3: Status på mål for den Erhvervsdrivende Fond Københavns Madhus (EFKM)
Bilag 3: Status på mål for den Erhvervsdrivende Fond Københavns Madhus (EFKM) Borgerrepræsentationen besluttede d. 14.03.13 at EFKM i aftaleperioden fem til 31. maj 2016 skulle: Bidrage til at højne kvaliteten
Læs mereØkologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011
Økologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011 Indhold: Økologi og kvalitet i Københavns Kommune Sortiment og spørgsmål Københavns Madhus fokus i fødevareudbud Visioner for fremtidens
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende økologi og ældremad
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg Til Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende og ældremad Medlem af Borgerrepræsentationen Pia Allerslev
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereProgram. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning
Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne
Læs mereKøbenhavn som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?
København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner!
Læs mereØkologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.
UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage
Læs mereDagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.
2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet
Læs mereKøbenhavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen
Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De
Læs mereStrategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereDet økologiske spisemærke
Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereVelkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg
Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fazer Food & Co er stolte over at drive kantinen for Socialog sundhedsskolen Esbjerg. Herunder kan du møde vores køkkenteam på skolen. På de
Læs mereRådgiverens guide til omlægningstjek
Rådgiverens guide til omlægningstjek Koncept Rådgiveren har på forhånd modtaget kundens menuplaner, samt kostpolitik. Inden besøget skal rådgiveren bearbejde materialet, og indsætte kommentarer i omlægningstjekket
Læs mereDen økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard
Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter
Læs mereØkologisk omlægning af hoveder og gryder Anya Hultberg Københavns Madhus Oktober 2011
Økologisk omlægning af hoveder og gryder Anya Hultberg Københavns Madhus Oktober 2011 Indhold: Omlægningsprojektet i København: mål og resultater Økologisk omlægning i teori og praksis Målsætning for Økologisk
Læs mereKlimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Læs mereODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER
ODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER REHABILITERING, MAD OG MÅLTIDER Ældre- og Handicapforvaltningens transformation til en rehabiliterende forvaltning er kendt i hele Danmark, og udenlandske gæster kommer jævnligt
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Omlægning til økologisk madproduktion Nr. 47 804 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P. Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring Oktober 2013 1.
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereFrokost i børnehøjde
Frokost i børnehøjde DET VIRKER! Vi synes, børnemad er det vigtigste i hele verden, og derfor har vi gennem 10 år udviklet en frokostordning, der sikrer ordentlig børnemad til de institutioner, der ønsker
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 Forslag til Ældre- og Handicapforvaltningen mål og indsatser Økologisk mad I forvaltningens madproduktion og i øvrig madlavning udgør økologiske råvarer
Læs mereKostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.
Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereKursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Efterår 2014. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk
Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Efterår 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk ØKOLØFT AARHUS Vi har hermed den store glæde at kunne udbyde helt særlige inspirations arrangementer, og små
Læs mereDagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune
Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereOMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad
Læs mereKANTINE & PERSONALERESTAURANT
KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 30 Bilag 1 Offentligt B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Danmark er verdens førende på økologi i de offentlige køkkener Sådan har
Læs merefra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.
mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Læs mereHerlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer
Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,
Læs mereMad der smager af meget mere
Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereSkole madens mange muligheder
Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også
Læs mereSanseSlottets Kost og måltids politik
SanseSlottets Kost og måltids politik Revideret juni 2015 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café...
Læs mereSustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl
Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl Deltagere: Professionshøjskolen Metropol (Svend Skafte Overgaard, Michael Heasman
Læs mereKøbenhavns Madskole Kurser efterår 2014
Københavns Madskole Kurser efterår 2014 Københavns Madhus Bastbygningen www.kbhmadhus.dk KØBENHAVNS MADSKOLE Skal dine elever være de skarpeste knive i skuffen? Fra 1. september 2014 tilbyder Københavns
Læs mereMADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER
MADORDNINGER DER VIRKER OG ERFARINGER DER TÆLLER DET VIRKER! Vi synes, at børnemad er det vigtigste i hele verden, og derfor har vi brugt år på at specialisere og udvikle en frokostordning, der sikrer
Læs mereStatus på køkkenområdet
Status på køkkenområdet Program Status på plejeboligplanen køkkener i fremtiden Overskrifter Plejebolig plan i store træk på køkkenområdet ændringer, specialiseringer, Sølund, delkomponenter i fremtiden
Læs mereTilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener
Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge
Læs meretil vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.
Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen
Læs mereKort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereNotat: Anvendelse af økologiske fødevarer i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: sundhedsplanlægning Journal nr.: 17/36360 Dato: 27. november 2017 Udarbejdet af: Ulrich Jensen Notat: Anvendelse af økologiske fødevarer i Region Syddanmark Regionsrådet
Læs mereMad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune
Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end
Læs mereKONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen?
ØKOLOGI I KØKKENET KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ELLER OMLÆGNING? Rutiner og arbejdsgange skal ændres hvor det er muligt. Merpris hentes ved lav fra bunden ØKOLOGISK TOPSCORER REGIONSHOSPITALET
Læs mereNATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ
NATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ TILBEREDNING, DYRKNING & ØKOLOGI At leve sundt er et samspil af mange faktorer - det gælder din krop såvel som din psyke. TILBEREDNING På Kalø Økologisk
Læs mereMadproduktionen i Kobbelgaardens køkken
Madproduktionen i Kobbelgaardens køkken Evaluering efter 1. års produktion d. 01.10.18 På Social- og Omsorgsudvalgets møde d. 06-02-2017 blev det besluttet at etablere en køkkenfunktion på Kobbelgaarden
Læs mereI Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi indgår Ældre- og Handicapforvaltningen med seks bæredygtighedsmål og indsatser:
Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 Status 1. kvartal 2018 Ældre- og Handicapforvaltningen I Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 indgår Ældre- og Handicapforvaltningen med seks bæredygtighedsmål
Læs mereDER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE
DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereDET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE
DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE Kom med på mærkerne! Det Økologiske Spisemærke er et gratis statskontrolleret mærke der viser, hvor stor en procentdel af de råvarer, der anvendes i køkkenet, som er økologiske.
Læs mereDAGPLEJEN. Kostpolitik
DAGPLEJEN Kostpolitik Folderen er udarbejdet af: Dorte Ziegler, Marianne Hub og Ulla Koldkjær I samarbejde med dagplejere: Lise Nielsen Middelfart, Anne Marie Andersen Ejby og Anette Hansen Strib. Redigeret
Læs mereRedegørelse for økologi 2009. - Hvad skal der til for at nå målet om 75 pct. økologi i 2011?
Redegørelse for økologi 2009 - Hvad skal der til for at nå målet om 75 pct. økologi i 2011? Københavns Madhus juli 2009 Indhold 1. Konklusioner og anbefalinger... 5 1.1. Konklusioner:... 7 1.2. Anbefalinger:...
Læs mere