6. Produktivitetsindikatorer og nøgletal i psykiatrien

Transkript

1 6. Produktivitetsindikatorer og nøgletal i psykiatrien 6.1 Baggrund Arbejdet med løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehusvæsenet har været fokuseret på den somatiske del af væsenet. Det er besluttet, at der som en del af de løbende målinger af produktivitet i sygehusvæsenet for første gang skal opgøres produktivitetsindikatorer og nøgletal for det psykiatriske område. Der er således tale om en pilotundersøgelse på det psykiatriske område, hvor mulighederne for opgørelse af produktivitet afdækkes. Der har til dette formål været nedsat en særskilt arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra det psykiatriske miljø i de fem regioner. Danske Regioner har derudover deltaget i arbejdet. Formålet med at opgøre og offentliggøre produktivitetsindikatorer og -nøgletal på det psykiatriske område er tilsvarende formålene på det somatiske område. Opgørelserne udarbejdes bl.a. med det formål at lave en samlet oversigt over, hvor stor aktivitet og hvor store omkostninger, der er i de forskellige regioner på det psykiatriske område. Det er desuden et formål med de fælles opgørelser, at de forskelle, der identificeres i forbindelse med opgørelserne, er udgangspunkt for en diskussion af, hvad disse forskelle udtrykker. For at opgørelserne kan anvendes til dette formål er det centralt, at opgørelserne er så detaljerede som muligt for at synliggøre, hvor der eksisterer forskelle mellem regionerne. Kun ved at synliggøre forskelle bliver det muligt også for klinikere at diskutere, hvad disse forskelle er udtryk for. Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at opgørelserne ikke tager hensyn til behandlingskvaliteten. Opgørelserne i dette kapitel fokuserer udelukkende på, hvilket output, der skabes ved et bestemt input. Det er ligeledes et særskilt formål med offentliggørelse af målinger i psykiatrien at anvende - og give så mange som muligt adgang til - de mange oplysninger, der er i Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. En sådan løbende offentliggørelse af data vil ligeledes bidrage til at kvalitetssikre data og til en kontinuerlig forbedring af datakvaliteten. Der er således 66

2 inden for psykiatrien ikke en lige så lang og stor erfaring med registrering, som det er tilfældet inden for somatikken. Samlet set skaber opgørelserne på det psykiatriske sygehusområde udarbejdet i fællesskab mellem regionerne, Danske Regioner og de centrale sundhedsmyndigheder et fælles udgangspunkt for alle parter i drøftelser om omkostningseffektivitet på området. Boks 6.1. Beregning af de tilrettede driftsudgifter Hvad angår de tilrettede driftsudgifter opgøres disse ved anvendelse af regionernes regnskabsindberetninger på skemaerne 1 til 7. Skemaerne 1 til 4 udtrykker sygehusvæsenets totale udgifter til psykiatrien. De totale udgifter udtrykker de udgifter, der er knyttet direkte til behandling, herunder bl.a. også psykiatriens del af sygehusenes fællesudgifter. For at få et udtryk udelukkende for den del af udgifterne, der medgår til behandlingen af psykiatriske patienter fratrækkes summen af skemaerne 5 til 7. Disse udgifter vedrører bl.a. udgifter til leasing og huslejeudgifter samt andre udgifter, der ikke medgår til selve patientbehandlingen. Resultatet af skemaerne 1 til 4 fratrukket skemaerne 5 til 7 betegnes de de tilrettede driftsudgifter. Det er til denne første opgørelse af produktivitetsindikatorer og -nøgletal i psykiatrien valgt udelukkende at lave opgørelser på lands- og regionsniveau. Opgørelserne vil desuden i flere tilfælde være opdelt på henholdsvis voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, da denne specialeopdeling også anvendes i det daglige arbejde. Endvidere anvendes opdelingen i forbindelse med indberetning til Landspatientregistret. På det psykiatriske område afregnes der ikke med DRG-takster, som det er tilfældet på det somatiske område. I stedet afregnes der med cirkulærefastsatte takster. Taksterne er beregnet på baggrund af P/L fremskrivninger af basistaksten fra 1995, hvor taksten blev fastsat til 2000 pr. sengedag og 1000 pr. ambulant besøg. Den måde, hvorpå taksterne er dannet, betyder ligeledes, at der ikke er sammenhæng mellem omkostninger og aktivitet. På det somatiske område er denne sammenhæng søgt opnået, idet DRG-taksterne er beregnet på baggrund af de omkostninger, der medgår til behandlingen af patienterne. Det er på den baggrund, at der ikke i dette kapitel beregnes noget aktivitetsmål på basis af de cirkulærefastsatte takster. I stedet indeholder kapitlet andre mål for aktiviteten, såsom antal indlæggelser og antal ambulante besøg. 67

3 Hvad angår omkostningssiden anvendes der i opgørelserne de tilrettede driftsudgifter, som opgøres på baggrund af regionernes regnskabsindberetninger, jf. boks 6.1. Afsnit 6.3. vil nærmere diskutere de problemstillinger, der knytter sig til opgørelserne af produktivitetsindikatorer og andre produktivitetsnøgletal på psykiatriområdet. Da der er tale om en pilotundersøgelse, vil der ikke blive opgjort en produktivitetsbrøk, som det er tilfældet på det somatiske område. Årsagen hertil er, at arbejdsgruppen finder det væsentligt at understrege, at talmaterialet på det psykiatriske område stadig er under udvikling. Det er derfor vurderet som uhensigtsmæssigt at sammenfatte det seneste års arbejde med opgørelse af produktivitetsindikatorer og nøgletal i psykiatrien i ét enkelt udtryk for produktivitet. Organisering af psykiatrien i Danmark Psykiatrien er i alle regioner organiseret på nogenlunde samme måde. Der bliver i alle regioner arbejdet på at skabe en meget sammenhængende psykiatri. Herved muliggøres en overordnet koordination af den regionale psykiatriske behandling. Endvidere er formålet med at skabe en sammenhængende psykiatri at sikre en ensartet behandling og øge mulighederne for en omkostningseffektiv ressourceanvendelse. Dette giver sig også udslag i, at det i regionerne tilstræbes at opbygge mere specialiserede psykiatriske afdelinger, der skal beskæftige sig med og specialisere sig i forskellige specifikke psykiatriske diagnoser og dermed behandle forskellige patienttyper. Til eksempel er Region Hovedstaden organiseret i 10 almenpsykiatriske centre og tre tværgående, specialiserede centre for voksne samt tre børne- og ungdomspsykiatriske centre. De voksenpsykiatriske centre råder over i alt 15 ambulatorier, 30 distriktspsykiatriske enheder samt en række udgående teams. Desuden har alle de almenpsykiatriske centre undtaget Bornholm en skadestue. Der er således ni psykiatriske skadestuer i regionen. Ud over de specialiserede centre er der også en række forskellige specialiserede funktioner, som er integreret i centrene. Flere regioner arbejder endvidere på en fortsat udbygning af distriktspsykiatrien og udbygning af den udgående/opsøgende indsats samt ved stedvis omlægning af stationære behandlingstilbud til ambulante tilbud. Selve den psykiatriske behandling foregår som omtalt fysisk på en række forskellige matrikler i regionerne. Nedenfor er et overblik over, hvor mange sygehuse, der inden for hver region udfører psykiatrisk behandling og som derfor er medtaget i opgørelserne, jf. tabel 6.1. Det antal, der er anført i tabellen er ikke fuldstændigt identisk med antallet af matrikler, der udfører psykiatrisk behandling. Tabellen indeholder de såkaldte organisatoriske enheder, der er registreret med et sygehusnummer i Sundhedsstyrelsens sygehus- og afde- 68

4 lingsklassifikation. Nogle sygehusnumre vil imidlertid behandle på flere matrikler, hvorfor tabellen undervurderer antallet af behandlingssteder. Endvidere indeholder tabellen en opgørelse over befolkningsgrundlaget i de enkelte regioner. Tabel 6.1. Oversigt over antal psykiatriske sygehuse med eget sygehusnummer, der indgår i opgørelserne samt befolkningsgrundlaget i de enkelte regioner, Region Antal sygehuse med psykiatrisk aktivitet Befolkningsgrundlag Voksenpsykiatri Børne- og ungdomspsykiatri Total Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilder: Landspatientregistret pr. 10. december For Region Syddanmarks vedkommende er der tale om tal, regionen selv har oplyst. Behandlingskapacitet og aktivitet De psykiatriske hospitaler er naturligvis af varierende størrelse. For at få et overblik over behandlingskapaciteten i de fem regioner, er det i nedenstående tabel oplistet, hvor mange sengepladser, der er på regionsniveau, jf. tabel 6.2. Antallet er sengepladser er overordnet fordelt på henholdsvis voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Ligeledes er antallet af retspsykiatriske sengepladser oplistet. Endelig er det i den sidste kolonne opgjort, hvor mange sengepladser voksen, rets- eller børne- og ungepsykiatri -, der er i hver region pr indbyggere. Det fremgår af tabellen, at der i 2007 var i alt knap sengepladser i voksenpsykiatrien, mens der tilsvarende samlet set var lidt over 200 sengepladser i børne- og ungdomspsykiatrien. Det fremgår ligeledes af tabellen, at behandlingskapaciteten varierer betydeligt på tværs af regioner. Region Hovedstaden har således knap halvdelen af alle psykiatriske sengepladser i Danmark. Region Nordjylland har klart færrest sengepladser inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Det varierende antal sengepladser kan ses som udtryk for, at behandlingsbehovet er størst i de største regioner. Endvidere er det formentlig gældende, at behandlingsbehovet ligeledes er relativt størst i og omkring større byer. Region Hovedstaden har det relativt klart største antal sengepladser pr indbyggere, idet Region Hovedstaden har i nærheden af dobbelt så mange sengepladser pr. indbygger end hver af de øvrige regioner. 69

5 Tabel 6.2. Oversigt over antal sengepladser, psykiatrien 2007 Region Sengepladser voksenpsykiatri Sengepladser børne- og ungdomspsykiatri B&U andel totale sengepladser, pct. Antal sengepladser totalt pr indbyggere Total Retspsykiatri Retspsykiatrisk andel, pct. Nordjylland ,5 8 2,9 4,8 Midtjylland , ,3 4,4 Syddanmark ,6 48 8,2 4,9 Sjælland ,9 29 7,3 4,8 Hovedstaden ,4 69 4,6 9,2 Hele landet , ,4 6,0 Note: Aldersafgrænsningen af, hvornår en patient behandles i henholdsvis børne- og ungdomspsykiatrien eller voksenpsykiatrien er ikke identisk på tværs af regioner. Dette har naturligvis en indflydelse på antallet af sengepladser i de forskellige grupper. Regionernes afgrænsning af, hvornår en patient behandles i voksenpsykiatrien er som følger: Region Hovedstaden: Over 17 år Region Sjælland: Over 17 år (dog i dele af regionen over 19 år.) Region Syddanmark: Over 19 år (dog anvendes stadig forskellige aldersgrænser inden for de gamle amter) Region Midtjylland: Fra ca. 20 år. Region Nordjylland: Over 17 år. Kilde: Regionernes økonomi og aktiviteter på sundhedsområdet i 2007 publiceret af Danske Regioner. Tabel 6.2. viser ligeledes, at der på tværs af regioner er relativ stor forskel på, hvor stor en andel de retspsykiatriske sengepladser udgør. Region Midtjylland og Region Sjælland har den relativt største andel af retspsykiatriske sengepladser som andel af det samlede antal sengepladser i regionernes voksenpsykiatri. Retspsykiatriske patienter vil ofte tilhøre en gruppe af psykiatriske patienter, som er relativt dyre at behandle. Eksempelvis er Sikringen placeret i Region Sjælland som et behandlingssted med særligt omkostningstunge psykiatriske patienter. Dette er et eksempel på, at strukturelle forskelle mellem regionerne og den nationale psykiatriplanlægning kan have indflydelse på ressourceforbruget på regionsniveau. Nedenfor er en opgørelse af antallet af indlæggelser i psykiatrien i 2006 og 2007, jf. tabel

6 Tabel 6.3. Oversigt over antal indlæggelser, psykiatrien 2006 og 2007 Region Antal indlæggelser Voksenpsykiatri Udv , pct. Antal indlæggelser Børne- og ungdomspsykiatri Udv , pct. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregistret pr. 10. december Overordnet har der været en stigning i antallet af indlæggelser fra 2006 til Stigning har været på ca. én pct. i voksenpsykiatrien og på ca. 13 pct. i børne- og ungdomspsykiatrien. Disse ændringer på nationalt niveau dækker over relativt større ændringer inden for de enkelte regioner. Det fremgår bl.a., at der i Region Nordjylland har været en stigning i antallet af indlæggelser i voksenpsykiatrien på fem pct. fra 2006 til I samme periode er Region Midtjylland den eneste region, der har oplevet et fald i antallet af indlæggelser. Hvad angår børne- og ungdomspsykiatrien er ændringerne noget mere markante. Specielt Region Midtjylland har haft en voldsom stigning i antallet af indlæggelser fra 2006 til Antallet af indlæggelser kan stige ved at den samme patient indlægges flere gange, ligesom antallet af indlæggelser kan falde, hvis patienterne i gennemsnit indlægges færre gange. Netop det psykiatriske område er karakteriseret ved, at op til 80 pct. af patienterne der behandles er behandlet tidligere. Hertil kommer, at psykiatriske patienter har relativt lange indlæggelser og mange ambulante besøg sammenlignet med det somatiske sygehusområde, idet der generelt er tale om relativt længere behandlingsforløb på det psykiatriske område. I tabel 6.4. er der lavet en opgørelse, der viser henholdsvis antallet af unikke patienter, der har været indlagt henholdsvis været i ambulant behandling. 71

7 Tabel 6.4. Oversigt over antal indlagte patienter (unikke CPR-nr.) og antal personer, der har været behandlet ambulant eller i et ambulant forløb (unikke CPR-nr.), psykiatrien 2006 og 2007 Region Antal indlagte (unikke CPR) Udv , pct. Antal ambulante patienter (unikke CPR) Udv , pct. Nordjylland , ,3 Midtjylland , ,8 Syddanmark , ,0 Sjælland , ,8 Hovedstaden , ,3 Hele landet , ,0 Kilde: Landspatientregistret pr. 10. december Det fremgår af tabellen, at antallet af unikke indlagte patienter har ligget stabilt fra 2006 til Omkring forskellige patienter har således været indlagt på et psykiatrisk hospital i Det stigende antal indlæggelser, som fremgår af tabel 6.3., er således være udtryk for, at de patienter der behandles under indlæggelse typisk indlægges flere gange. Flere og flere patienter synes imidlertid at få berøring med det psykiatriske behandlingssystem, idet der har været en stigning i antallet af unikke patienter, der har haft minimum ét ambulant besøg på et psykiatrisk hospital. Udviklingen kan tages som udtryk for en bevidst strategi i regionerne om at behandle flest mulige patienter ambulant i stedet for under indlæggelse. Denne udvikling dækker over regionale forskelle, idet eksempelvis Region Nordjylland og Region Syddanmark har haft betydelige stigninger i antallet af patienter, der behandles ambulant, mens Region Midtjylland fra 2006 til 2007 har haft et mindre fald. Af tabel 6.3. fremgik det, at antallet af indlæggelser var stigende i både voksen- og børneog ungdomspsykiatrien. Det er naturligvis interessant nærmere at undersøge, om denne stigning modsvares af en stigning i antallet af sengedage på de psykiatriske behandlingssteder. Tabel 6.5. og 6.6. giver et overblik over antal sengedage og antal ambulante besøg i henholdsvis voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien fordelt på regioner. 72

8 Tabel 6.5. Oversigt over antal sengedage, psykiatrien 2006 og 2007 Region Voksenpsykiatrien Børne- og ungdomspsykiatrien Udv , pct Udv , pct. Nordjylland , ,4 Midtjylland , ,4 Syddanmark , ,7 Sjælland , ,1 Hovedstaden , ,5 Hele landet , ,3 Note: Aldersafgrænsningen for, hvornår en patient tilhører voksenpsykiatrien svarer til afgrænsningen, der fremgår af noten til tabel 6.2. Dog er aldersafgrænsningen i Region Midtjylland i denne opgørelse således, at patienter tilhører voksenpsykiatrien, hvis patienten er over 17 år, medmindre patienten er henvist til behandling inden sit 18 år. I disse tilfælde tilhører patienten børne- og ungdomspsykiatrien indtil patienten fylder 21 år. Kilde: Landspatientregistret pr. 10. december Det fremgår af tabel 6.5., at det samlede antal sengedage i voksenpsykiatrien er faldet fra 2006 til I modsætning hertil er antallet af sengedage i børne- og ungdomspsykiatrien steget med ni pct. fra 2006 til Igen er der imidlertid forskelle mellem regionerne. Region Syddanmark har som den eneste region haft flere sengedage i voksenpsykiatrien i 2007 end i Hvad angår børne- og ungdomspsykiatrien er der betydelige forskelle mellem regionerne. Mens Region Nordjylland har haft et markant fald i antallet af sengedage i børne- og ungdomspsykiatrien, har Region Midtjylland haft en markant stigning. Hvad angår faldet i Region Nordjylland kan dette henføres til, at der er blevet lukket et børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit. Der er samlet set tale om et svagt fald i antallet af sengedage i psykiatrien fra 2006 til 2007 på ca. en pct. Hvad angår antallet af ambulante besøg har der været et relativt stort fald i antal besøg inden for voksenpsykiatrien, mens der har været en mindre stigning i antallet af ambulante besøg inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Igen er der væsentlige forskelle mellem regionerne. Kun i Region Nordjylland kan der registreres en stigning i antallet af ambulante besøg inden for voksenpsykiatrien, mens det tilsvarende kun er i Region Hovedstaden, at der registreres et fald i antallet af ambulante besøg inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Årsagen til dette fald er primært, at der fra 2006 til 2007 er sket en ændring i registreringspraksis således, at fysio- og ergoterapi ikke længere registreres som ambulante besøg. 73

9 Tabel 6.6. Oversigt over antal ambulante besøg, psykiatrien 2006 og 2007 Region Voksenpsykiatrien Børne- og ungdomspsykiatrien Udv , pct Udv , pct. Nordjylland , ,8 Midtjylland , ,9 Syddanmark , ,6 Sjælland , ,3 Hovedstaden , ,0 Hele landet , ,3 Note: Noten til tabel 6.5. er ligeledes gældende for denne opgørelse. Kilde: Landspatientregistret pr. 10. december Sammenfattende om udviklingen i aktiviteten Samlet set er der derfor i psykiatrien tale om en lille stigning i antal indlæggelser primært inden for børne- og ungdomspsykiatrien og et samtidigt lille fald i antal sengedage fra 2006 til Samtidig er udviklingen i antallet af unikke indlagte patienter stabil fra 2006 til Antallet af unikke ambulante patienter er steget fra 2006 til Samtidig er antallet af ambulante besøg steget i børne- og ungdomspsykiatrien, mens der har været et fald i antallet af besøg i voksenpsykiatrien. Dette indikerer, at der behandles flere patienter, men at patienterne samtidig har færre kontakter med psykiatrien. Samlet er der indikation af, at der behandles flere patienter i det psykiatriske system. Der er samtidig en tendens til, at patienterne i stigende grad behandles ambulant i stedet for ved indlæggelse, en udvikling der også ses på det somatiske område. 6.2 Resultater: Produktivitetsindikatorer I foregående afsnit er udviklingen i behandlingskapacitet samt udviklingen i antal behandlinger fordelt på behandling under indlæggelse og ambulant behandling blevet beskrevet. I dette afsnit anvendes disse oplysninger til at værdisætte den behandlingsaktivitet, der har været Ligeledes opgøres de medgåede omkostninger til behandling og andre forhold, ligesom der opgøres forskellige produktivitetsindikatorer. 74

10 Boks 6.2. Afgrænsning af aktivitetsindikatorerne i psykiatrien Det er gældende, at psykiatriske patienter i gennemsnit har længere indlæggelser end somatiske patienter. I psykiatrien indberettes kontakter for indlagte, psykiatriske patienter ved indlæggelsen og opdateres herefter løbende. Kontakterne for indlagte somatiske patienter indberettes derimod først ved udskrivning. Udgifterne de tilrettede driftsudgifter -, der medgår til aktiviteten, opgøres for kalenderåret. For at sikre, at der er størst mulig overensstemmelse mellem aktivitet og medgåede omkostninger afgrænses opgørelserne således, at der til hvert år (2006 og 2007) medregnes det antal sengedage, der er forekommet i kalenderåret. For ambulante psykiatriske patienter henføres besøgene ligeledes til det kalenderår, de er forekommet i. Der er således tale om, at kalenderårets aktivitet sammenholdes med kalenderårets omkostninger. Det bør bemærkes, at denne metode adskiller sig fra den metode, der anvendes ved opgørelse af kommunal medfinansiering, hvor opgørelserne afgrænses til udskrivninger i det aktuelle kalenderår. Dette implicerer bl.a., at en patient, der har været indlagt over årsskiftet først afregnes, når patienten udskrives. Den opgørelsesmetode, der anvendes svarer derimod til metoden ved opgørelse af sengedage for færdigbehandlede psykiatriske patienter, hvor sengedagene ligeledes henføres til det relevante kalenderår. Data er endvidere afgrænset således, at kun validerede rekords indgår. Dette svarer til afgrænsningen ved produktivitetsanalyserne på det somatiske område. Der er i tabel 6.7. foretaget en opgørelse af forskellige mål for aktiviteten i psykiatrien. Disse aktivitetsmål er sat i forhold til udgifterne i Der er lavet opgørelser, der viser viser omkostningerne pr. behandlet patient, omkostningerne pr. kontakt, omkostninger pr. sengedag, ligesom der er lavet en opgørelse, der viser, hvor stor en andel indlagte patienter udgør af det samlede antal kontakter. Opgørelserne indikerer, om der er forskelle på regionernes ressourceforbrug ved behandling af psykiatriske patienter. 75

11 Tabel 6.7. Udgifter, udgifter pr. kontakt og udgifter pr. patient, psykiatrien Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele Landet Udgifter (1000 kr.) Totale sengedage Totale ambulante besøg Antal indlæggelser i alt Antal kontakter Behandlede patienter Indlæggelsers andel af samlede kontakter (pct.) 4,74 6,12 4,63 5,25 4,21 4,82 Udgifter pr. sengedag 2 4,96 6,51 5,59 6,05 4,77 5,37 Udgifter pr. kontakt (1000 kr.) 7,97 7,39 5,48 6,84 6,81 6,70 Udgifter pr. patient (1000 kr.) 61,0 54,0 40,5 58,5 69,7 56,8 Note 1: Antallet af behandlede patienter udtrykker antallet af unikke patienter, der enten har været behandlet under indlæggelse eller ambulant. Note 2: Det er ikke muligt at fordele udgifterne anvendt på henholdsvis indlagte og ambulante patienter. Derfor er udgifter pr. sengedag udtryk for de totale udgifter sat i forhold til det totale antal sengedage. Det betyder, at udgiften pr. sengedag kan forventes at blive påvirket af andelen af indlæggelser set ift ambulante besøg, således at en lav andel indlæggelser alt andet lige betyder en lav udgift pr. sengedag. Opgørelsen skal derfor tolkes med betydelig varsomhed, idet det faktiske udgiftsbillede pr. sengedag kan være et helt andet. Kilder: Landspatientregistret pr. 10. december De tilrettede driftsudgifter, Sundhedsstyrelsen. Det fremgår af tabel 6.7., at der er forskelle på, hvor store omkostninger, der medgår til behandling af de psykiatriske patienter. I gennemsnit behandles en patient i psykiatrien i 2007 for ca kr. Region Syddanmark placerer sig væsentligt under gennemsnittet, mens Region Hovedstaden placerer sig væsentligt over. Det fremgår endvidere, at udgifterne pr. kontakt indlæggelse eller ambulant besøg varierer med omkring 1000 kr. omkring et gennemsnit på kr. Ligeledes fremgår det af tabellen, at Region Hovedstaden har de mindste udgifter pr. sengedag, mens Region Midtjylland har de højeste udgifter. Begge mål skal dog tolkes med stor varsomhed, da disse mål påvirkes af fordelingen mellem stationære og ambulante patienter i den enkelte region. 76

12 Der er således betydelige tekniske vanskeligheder med beregningerne af udgifter pr. sengedag og udgifter pr. kontakt. Dette skyldes, at der i regionerne ikke laves fordelingsregnskaber mellem udgifter til ambulant behandling og stationær behandling. Udgiften pr. sengedag er således sat i forhold til de totale udgifter, hvilket reducerer værdien af opgørelsen. De tekniske problemer er nærmere beskrevet i afsnit 6.3. Opgørelsesmetoden bevirker, at udgifterne pr. sengedag i et vist omfang vil afhænge af forholdet mellem antal sengedage og antal ambulante besøg. Jo flere sengedage en region har i forhold til antallet af ambulante besøg, jo lavere vil omkostninger pr. sengedag tendere at være. Herudover er der forskelle mellem regionerne i patienttyngde, som kan spille en væsentlig rolle for opgørelsen af de tre udgiftsmål: Udgifter pr. sengedag, udgift pr. kontakt og udgift pr. patient. Som eksempler kan nævnes, at Region Hovedstaden har en overvægt af patienter med skizofreni, mens Region Midtjylland og Region Sjælland har en relativ større andel af retspsykiatriske sengepladser. Dette kan være medvirkende forklaringer på, at Region Hovedstaden har høje udgifter pr. behandlet patient, mens disse faktorer er med til at give Region Midtjylland og Region Sjælland højere udgifter pr. sengedag. I forhold til patienttyngde og påvirkning på udgiftsniveauer i de enkelte regioner er der kun begrænset viden. Samspillet i forhold til andre regioner og praktiserende speciallæger kan endvidere have stor betydning. Region Nordjylland køber relativt flere behandlingsydelser i andre regioner, mens Region Hovedstaden har relativt flere praktiserende speciallæger inden for området. Disse forhold spiller også en rolle i fortolkningen af de tre opstillede udgiftsmål. Udgifter pr. sengedag og udgifter pr. kontakt påvirkes også af behandlingstiden og det fagligt tilrettelagte patientforløb. I tabel 6.8 er vist det gennemsnitlige antal sengedage pr. indlæggelse og i tabel 6.9 er vist antal ambulante besøg pr. patient. Der er således stor variation mellem regionerne, når det kommer til indlagte patienters indlæggelsesvarighed, jf. tabel 6.8. Landsgennemsnittet er her ca. 25 dage i voksenpsykiatrien og godt 40 dage i børne- og ungdomspsykiatrien. Mens den gennemsnitlige psykiatriske voksenpatient i Region Nordjylland er indlagt i 34 dage, er gennemsnittet i Region Midtjylland 18 dage. Også Region Syddanmark og Region Sjælland ligger under den landsgennemsnitlige indlæggelsestid for voksne psykiatriske patienter. Samme billede er gældende for indlagte under det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, idet der også her er stor variation. Mens Region Midtjylland har den relativt laveste liggetid på 28 dage, er den tilsvarende liggetid i Region Hovedstaden på 64 dage. 77

13 Tabel 6.8. Oversigt over patienternes gennemsnitlige liggetid, psykiatrien 2007 Region Voksenpsykiatrien Børne- og ungdomspsykiatrien Antal sengedage Antal indlæggelser Sengedage pr. indlæggelse Antal sengedage Antal indlæggelser Sengedage pr. indlæggelse Nordjylland , ,7 Midtjylland , ,7 Syddanmark , ,1 Sjælland , ,4 Hovedstaden , ,4 Hele landet , ,8 Note 1: Noten til tabel 6.5. er ligeledes gældende for denne opgørelse. Note 2: Sengedage pr. indlæggelse udtrykker antal sengedage pr. indlæggelse inden for kalenderåret. Kilde: Landspatientregistret pr. 10. december Tabel 6.9. indeholder en opgørelse af det antal gange, hver patient har været i en eller anden form for ambulant behandling.. Tabel 6.9. Oversigt over antal ambulante besøg pr. patient, psykiatrien 2007 Region Voksenpsykiatrien Børne- og ungdomspsykiatrien Amb. Besøg Antal unikke patienter Antal besøg pr. unik pat. Amb. Besøg Antal unikke patienter Antal besøg pr. unik pat. Nordjylland , ,8 Midtjylland , ,2 Syddanmark , ,6 Sjælland , ,8 Hovedstaden , ,5 Hele landet , ,2 Note 1: Noten til tabel 6.5. er ligeledes gældende for denne opgørelse. Note 2: Ambulante besøg pr. cpr.nr. udtrykker besøg pr. cpr.-nr. inden for kalenderåret. Kilde: Landspatientregistret pr. 10. december Det fremgår, at den gennemsnitlige ambulante patient har knap ni ambulante besøg om året i voksenpsykiatrien og godt seks årlige besøg i børne- og ungdomspsykiatrien. Der er dog forskelle på tværs af regioner. Patienterne i Region Hovedstaden har relativt flest ambulante besøg pr. år. 78

14 Den typiske voksenpsykiatriske patient i Region Hovedstaden har således ca. 17 pct. flere besøg end den landsgennemsnitlige patient. Tilsvarende er den gennemsnitlige voksenpsykiatriske patient i Region Midtjylland ca. 16 pct. færre ambulante besøg end den landsgennemsnitlige patient. Tilsvarende forhold gør sig gældende på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Tallene bekræfter en positiv sammenhæng mellem niveauet for udgifter pr. kontakt/ udgifter pr. sengedag og længden af behandlingstiden. Sammenfattende om opgørelserne af produktivitetsindikatorerne Dette afsnit har indikeret relativt store forskelle mellem regionerne, hvad angår antallet af ambulante besøg pr. ambulant patient, indlagte patienters liggetid samt omkostningerne pr. behandlet patient. Ligeledes er der konstateret forskelle, når udgifterne sættes i forhold til antal kontakter eller antal sengedage, og i regionernes andel af indlæggelser i forhold til det totale antal kontakter. Der kan ikke laves håndfaste konklusioner om produktivitet på baggrund af de opstillede udgiftsmål: udgift pr. behandlet patient, udgift pr. kontakt og udgift pr. sengedag kombineret med oplysninger om patienternes gennemsnitlige liggetid og antal ambulante besøg pr. patient. Der kan imidlertid på baggrund af de opstillede produktivitetsindikatorer påbegyndes en dialog mellem regionerne om, hvad forskellene skyldes, og en dialog om, hvordan der kan udvikles mere entydige produktivitetsmål. 6.3 Opgørelsernes datakvalitet og metodeproblemer Som det også er nævnt hidtil i kapitlet, skyldes en del af de forskelle, der er identificeret i kapitlet sandsynligvis problemer med opgørelsesmetoderne og manglende sammenlignelighed på tværs af regionerne. Det er således vanskeligt at lave fuldstændigt sammenlignelige opgørelser på tværs af regioner. Dette skyldes flere forhold. For det første tages der ikke hensyn til, om der er systematiske forskelle mellem regioner på, hvornår man vælger at behandle patienter i det psykiatriske system. Givet enkelte regioner vælger at behandle patienter tidligt i sygdomsforløbet og patienter, der tilhører målgrupper inden for lettere sygdomstilstande, vil dette bidrage til, at omkostningerne til denne behandling er relativt mindre, end hvis behandlingen primært er rettet mod mere alvorlige sygdomstilfælde, eller når der er behov for indlæggelse. For det andet bygger eksempelvis opgørelsen med omkostninger pr. patient på en implicit antagelse om, at patienternes sengedage er lige behandlingskrævende og, at de ambulante besøg er lige ressourcetunge. Sådanne opgørelser er simple at opstille, men kan være 79

15 svære at oversætte i relation til behandlingspraksis. Antagelsen kan således ikke overholdes i praksis. Det er velkendt, at patienttyngden ikke er identisk over hele landet. Bl.a. er den tidligere nævnte Sikringen, der udelukkende behandler relativt tunge psykiatriske patienter, placeret i Region Sjælland. Det må generelt forventes, at koncentrationen af retspsykiatriske patienter har negativ indflydelse på opgørelserne. Tilsvarende bør det igen nævnes, at koncentrationen af psykiatriske patienter er relativt størst omkring større byer. Det er ligeledes gældende, at børne- og ungdomspsykiatriske patienter typisk er relativt dyrere end voksenpsykiatriske patienter. I psykiatrien anvendes i stigende grad opsøgende behandling, hvor behandlingen kommer til patienten i stedet for, at patienten kommer til behandling. I områder, hvor de geografiske afstande mellem behandlingssted og patient er relativt store, kan dette influere på mulighederne for at levere billig behandling. For det tredje er antallet af ambulante besøg opgjort efter definitionen for ambulante besøg, hvilket betyder, at antallet af besøg undervurderes for både voksenpsykiatrien samt børne- og ungdomspsykiatrien. Ydelser uden besøg, hvor f.eks. patienten ikke er til stede, hvilket kan være naturligt i forbindelse med samtale med forældre og lignende, indgår således ikke i opgørelserne, da disse ikke falder under definitionen af et ambulant besøg. Dette er naturligvis en potentiel fejlkilde, hvis der er betydelig systematisk forskel mellem regionerne på, i hvor høj grad man anvender ydelser uden besøg. Der kan fremadrettet arbejdes med denne problematik i forbindelse med forbedring og ensretning af opgørelser af regionens aktivitet. Ligeledes vil en ensartet indberetning af de tilrettede driftsudgifter være et fælles indsatsområde for regionerne så sammenligninger mellem regionerne gøres mulige. 6.4 Fremadrettet arbejde med opgørelser i psykiatrien Denne pilotundersøgelse er startskuddet på en løbende opgørelse af produktivitet også i den psykiatriske del af sygehusvæsenet. I denne opgørelse er der udelukkende opgjort produktivitetsindikatorer og produktivitetsnøgletal på nationalt og regionalt niveau. Opgørelserne bør fremadrettet ligeledes offentliggøres for sygehusniveauet. Hertil kommer, at der i næste års produktivitetsrapport ligeledes skal fremgå en opgørelse af udviklingen i produktivitet i psykiatrien fra 2007 til Målsætningen er i lighed med det somatiske område, at den årlige produktivitetsudvikling både på nationalt og regionalt niveau følges. Tilsvarende skal opgørelserne på specialeniveau henholdsvis voksen- og børne- og ungdomspsykiatri yderligere udvikles og forfines. 80

16 Fremadrettet skal der endvidere kontinuerligt arbejdes med at sikre, at opgørelserne kan sammenlignes på tværs af regioner. Dette kræver bl.a., at der, på linje med arbejdet på det somatiske område, løbende arbejdes med en ensretning af indberetningerne af de tilrettede driftsudgifter. Endelig skal der også fremadrettet arbejdes videre med at forbedre opgørelserne på aktivitetssiden på det psykiatriske område. 81