AiH. Referat af møde for interessegruppe for nye bo-grupper. 12. nov. 2017

Transkript

1 AiH. Referat af møde for interessegruppe for nye bo-grupper. 12. nov Næste møde: 28. januar Dagsorden følger. Udsendt program for 12. nov. 2017: 09:00-9:45 En lille rundvisning, hvor nytilkomne og interesserede bliver vist rundt i AiH. Start ved Petersborg, Gammel Kirkevej 116A. 09:30-10:00 Morgenkaffe og boller i bogruppe 3's fælleshus 10:00-10:30 Julie laver et kort oplæg om de erfaringer, der er med fællesskabet i AiH. Oplægget er lavet på baggrund af interviews med beboere fra alle bogrupper i AIH. Her vil hun bl.a. komme ind på erfaringer med planlægnings- og byggeprocesser. 10:30: - 12:30 Workshop Introduktion - Benediktinertale, en kort øvelse i at tale og lytte til hinandens drømme og visioner. Fælles billeddannelse af det fremtidige (bo)fællesskab i grupper: Fællesskabets demografi kan have stor betydning. Hvor meget skal aldersspredningen på grunden planlægges? Hvordan er gruppens drømme fordelt på forskellige typologier? Hvor meget har vi lyst til at dele - have/fælleshus/stue/indgang/udestue? Opsamling: I fællesskab opsættes de vigtigste visioner. Disse visioner skal i fremtiden bruges som pejlemærke i forbindelse med en hensitsmæssig planlægnings - og byggeproces. 12:30-13:15 Frokost, alle tager noget med til fælles buffet. 13:15-15:15 arbejdsgrupper har tid til at mødes :30 Opsamling i plenum og aftale om det næste skridt bl. a. hvem vil være med til at planlægge det næste fællesmøde/workshop. Vi har ikke inddraget fælleskabsgruppen i planlægningen af denne workshop, og det var en fejl. Vi håber, at gruppen vil stå for en fremtidig workshop. 16:30 Information om venteliste for interesserede i lejeboliger. Referat Pierre bød velkommen og gav kort resume fra de første møder. Aarhus kommune foretager målinger på hjørnegrunden, da der er en mulig udfordring omkring vand på grunden. Men ingen konklusion endnu. Slutning af 2018 forventes lokalplan at være færdig. Her skal vi være klar til at købe parcellerne. I bedste fald kan de første huse bygges om 2 år realistisk 3 4 år. Fra Steen kom der forslag om at danne en forening, der strukturerer det nødvendige arbejde. En forening er også nødvendig for at vi kan handle juridisk. Desuden kom der forslag fra Troels om at undersøge mulighederne for at danne en andelsforening.

2 Vi har følgende grupper med disse tovholdere og kontaktpersoner Fælleshus: Annemarie (Fælleshus er med i budgettet) Fællesskab: Jesper Andelsforening: Troels (Kaj og Lisa Lærke) Byggematerialer: Bjarne (Dorte og Bendix) Energiforsyning: Bjarne (Palle Ladekarl og Bendix) Danne en forening for hjørnegrunden: Steen Lejegruppe: Lisa Bilde Udearealer: Lene (udearealer skal være med i budgettet) Lokalplan gruppe: Jes, Marie og Susanne Ny gruppe dannet af Dorte: Børn og unge gruppe der undersøger hvad der skal til for at tiltrække børn/børnefamilier og unge. Oplæg af Julie Julie fortalte om fællesgruppens arbejde ved sidste møde. Bilag 1. Benediktiner-metode ved Anne og Julie: Dybdefilosofere, lytte interesseret og tale med engagement (kun sige det der er vigtigt) Spørgsmål: Hvad betyder fællesskab for mig? % af svar handler om fællesspisning. At mødes omkring det at spise et måltid sammen og at der opstår et fællesskab omkring det, gode snakke, ideer udvikles mm Vandring som fællesskab. Arbejde som fællesskab. Være sammen om noget fælles tredje, en opgave bliver løst. Fællessang. -!!! Lad os starte med fælleshuset!! - Derefter kan man også se hvad ens egen bolig skal indeholde. Gruppernes svar på spm. Gruppe 1 Ét fælleshus 3-længet gård attraktiv Gruppe 2 Flere fælleshuse

3 Stor variation på beboere, mangfoldighed!!, også bebyggelse, måske er det mere typologien der bestemmer hvem der kommer til at bo sammen. Hvordan kan man bygge fællesskabet ind i husene? Gerne gamle og unge Gruppe 3 Kan man bygge sig ud af ejer / lejer opdelingen? Fx 3 ejere går sammen om at bygge en 4. bolig som er lejer. Eller fx en børnefamilie bor sammen med en lejer. Få det blandet så meget som muligt. Gruppe 4 Alment boligbyggeri udfordringer. Boligforeningens regler gælder, eks: man kan ikke beslutte omkring brug af vaskemidler (øko / allergivenlig). Evt én privat udlejer (som i Hallingelille hvor Egen Vinding og Datter har købt / bygget hus til udlejning af seniorboliger) - Og vedkommende giver regelbestyrelsen til lejere Ca. 20 boliger per bo-gruppe Gruppe 5 Sikre både alders- og KØNS-fordeling i den nye bo-gruppe, fx et kvindefællesskab. Både interesse for rækkehuse og enkelthuse. Rækkehuse giver mere plads til fælleshus og arealer Et fælleshus kan være modulopbygget, så man ikke nødvendigvis behøver at varme hele huset op. Gruppe 6 Gerne boliger for én bo-gruppe, giver god kommunikation indbyrdes Måske 3 forskellige størrelse boliger, vil tiltrække forskellige aldersgrupper Mangfoldighed, også gerne andre etniske baggrunde, andre udfordringer her i livet Gerne både aktivitetssteder og et stille sted. Fx stole i stedet for bænke på fællesarealer. Gruppe 7 Stor betydning omkring fælleshuset med mange forskellige rum og funktioner, værksteder, vaskeri, værelser til udlån, café mm. Hvordan rækker vi ud til dem vi gerne vil have med andre aldersgrupper mm. Oplæg med udgangspunkt i interviews of 4 spørgsmål til den 5000 m2 store grund: 1) Hvilken størrelse har en velfungerende gruppe? Og hvordan opdeler man grupperne? minimum 10 bo-enheder

4 familier / bo-enheder personer pr. bo-gruppe bo-grupper 1 eller 2 fælleshuse Vi vil hellere snakke om hvor mange personer fremfor hvor mange boliger. størrelsen på bo-grupperne afhænger af antallet at personer i hver enhed, måske er bo-grupper med familier mindre fordi hver bolig beboes af flere, mens bo-grupper med mindre enheder til en eller to kan være flere enheder. små bo-grupper med stort fællesskab 2) Hvor meget skal aldersspredningen på grunden planlægges? JA, aldersspredningen skal planlægges, overvejes. Nogle grupper behøver ikke at blive skabte efter alder. Seniorer og helt unge kan have fælles boligbehov og økonomi. De to grupper kunne godt have et enhedsstørrelse fællesskab Hvis man planlægger områder med forskellige boligstørrelser sikrer man højst sandsynligt en større aldersspredning end hvis ikke man planlægger størrelserne. f.eks. kunne man have områder med 3 forskellige størrelser. Seniorboliger skal være billige, ikke dyrere end almindelige lejeboliger Vi ønsker ungdomsboliger! Hvordan skaber vi en balance i kønsfordelingen? Mangfoldighed. Fx anden etnicitet. 3) Hvordan er den nuværende gruppes drømme fordelt på forskellige typologier? Fritliggende en-families huse, boligforening, rækkehus, tre-længet gård, halmhuse, helårs kolonihaver, dobbelthuse, blandet ejer/lejer, meget tæt osv. Senior / unge / blandet (x2) 3-4 værelser, i 1 plan (evt. trelænget gård struktur) (x3) 2 værelses lejeboliger i 1 plan (egen indgang) (x5) Ejer/Lejer blandet (x2) Små kolonihave inspirerede boliger (med et fælleshus med flere funktioner) (x3) Små kolonihave inspirerede boliger som er ens for at gøre dem billige (x2) Bolig til en landmandsfamilie Boliger til mennesker med særlige behov Udflytningsboliger (til unge?) 50 % privat 50 % dele (gerne dele køkken, bad, opholdsrum, evt. andelsstruktur Rækkehuse (x2) Fritliggende enfamiliehuse (x2) Ungdomsboliger

5 Lejerboliger med flexibel ruminddeling Hybrid mellem kollektiv og bofællesskab / fælleskøkken 4) Hvor tæt forventer vi os at vi kan bo, og hvor meget har vi lyst til at dele i forhold til hvor meget vi har privat? Fælleshuset bygges først. Hverdagsfælleshus Fælleshuset skal have mindre rum, indbyde til at man i hverdagen kan lide at være der og lave hyggelige ting sammen/alene fælleshus der ikke er så stort at det ikke kan varmes op hurtigt Fælles vaskeri Ét samlet hus som samler alle (bo)grupper på hjørnegrunden Plads til at være privat for at kunne være fælles Føler mænd sig trængt i det kollektive lille rum? Værksted, værksted, værksted Stilleareal med stole og beplantning Et hybrid kollektiv med fx. 5-8 boligenheder med min. 2 store gode rum + bad, i en samlet bygning som deler et stort køkken? Brugbart for både gamle og unge. Øvrige kommenterer fra rummet: Banken kan stille krav om at det bebyggede areal koster mindst det dobbelte af grundens pris. RealDania har interesse i at afprøve nye boformer. Peter fra AiH vil gerne komme og fortælle om sine erfaringer fra sit husbyggeri, der er et aktivt hus => producerer mere energi end det forbruger. Referater fra arbejdsgrupperne: Andelsgruppen: Troels, Kaj og Lisa Lærke Bo-gruppe 7 og 8 var langt fremme om dannelse af andelsforening. Dem vil de kontakte og få mere information fra. Byggemateriale-gruppen: Bjarne, Dorte og Bendix Gruppen vil kontakte interessante personer i deres netværk for at komme på et møde med alle interessegruppens medlemmer og give oplæg om byggematerialer. Gruppen udarbejder et produktkatalog, hvorfra medlemmer kan vælge hvilke økologiske byggematerialer de ønsker. Vi bygger fællesskab bliver navnet, temaet og visionen for gruppens arbejde. Fællesskab skal komme til udtryk i den måde vi bygger på. Bjarne indkalder til skypemøde.

6 Energiforsyningsgruppen: Bjarne, Palle og Bendix. Gruppen nåede ikke at holde et samlet møde på dagen, da deltagerne i gruppen var aktive i andre gruppemøder. Telefon eller skypemøde planlægges. Bjarne indkalder. Fællesskab-gruppen Gruppen fællesskab har ikke noget større referat, men vi påtog os at arrangere det næste møde den 28. januar Vi skriver ud til alle tovholdere inden vi planlægger dagen, samt naturligvis til AiH-folkene. Vi vil satse på at det bliver i Petersborg. Emnet foreningsdannelse blev ifølge Steen lagt ind i denne gruppe, og vi arbejder videre med det i mellemtiden. Vi mener det er noget af det vigtigste, der skal med på mødet 28. januar. Lejegruppen: Lisa Bilde m.fl. Referat fra arbejdsgruppen lejeboliger. Der blev udvekslet erfaringer om at bo til leje dels i almennyttige lejeboliger og dels hos private. Gruppen besluttede at arbejde med følgende - Sende et motiveret brev til rette rådmand vedrørende mulig dispensation / genovervejelse af kommunens beslutning - ikke flere almennyttige boliger i Hjortshøj og omegn. Kopi af brevet sendes til alle i byrådet. - I Hallingelille har byggefirmaet Egen Vinding og Datter bygget lejeboliger. Hvorledes arbejder dette firma finansiering m.m. - Hente erfaringer fra Rumlepotten - et bofællesskab i almennyttige lejeboliger. - Hvorledes har andre økosamfund muliggjort lejeboliger almennyttigt eller på anden vis. - Få helt styr på hvad det er for undersøgelser Realdania støtter, som evt. kan gavne vores processer. Næste møde i gruppen er lørdag d. 27/ fra Lisa Udeareal-gruppen: Deltagere: Regitze Sonne, Lene Nielsen, Lene Drewsen, Karina Bundgaard, June Kolbye Nielsen Regitze: Vigtigt at bebyggelsen tænkes ind i landskabet fra starten. Se på landskabet, hvad det inviterer til i forhold til bebyggelse. Hvad udtrykker byggegrunden? Øvrige bemærkninger: Vand er vigtigt, og vandløb kan og skal tænkes ind som klimasikring. Fælles arealer udlægges som skovhave, med flerårige spiselige urter. Dvs. at der ikke skal graves og luges, men at der hvert forår kommer spiselige urter frem af bedet, Flerårige bede beholder Co2 i jorden. Vigtigt med beplantning som tiltrækker fugle, biodiversitet vigtigt. Tages hensyn til fugtighed i jorden, samt nord/syd placering. Fra mødet den Deltagere: Dorte: kanten@live.dk Lene N: le.nielsen@ mail.dk Peter: myattpeter@hotmail.com

7 Lene D: Ikke tilstede: Regitze Sonne: June: Vi skrev følgende overordnede ideer ned: Børneområde Stilleområde Boldbane Kolonihaveområde, med afstand til beboelserne Fugle og dyrevenlig beplantning. Skabe læ Eng/blomsterengomtåder Parkeringsareale i forbindelse med bebyggelsen Stiforbindelser/ stisystemer i området og til resten af AIH Private haver Afskærmning mod parkeringspladsen Jordfordeling i forbindelse med byggeri, skabe læ og bakker Brandveje Den vilde spiselige have (minus parkanlæg) Klimasikring (evt. Tilskud) Udearealerne skal tidligt ind i processen og i budgettet, så det ikke står tilbage, når alle pengene er brugt.

8 Bilag 1:

9

10

11