SELVCENSUR, MORAL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Transkript

1 SELVCENSUR, MORAL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ DSR KREDS HOVEDSTADEN 9. MAJ 2017 PELLE KORSBÆK SØRENSEN PHD I SAMFUNDSVIDENSKAB

2 HANDLESTRATEGIER OG DIALOG OM VINKLER INDEN FOR PSYKISK ARBEJDSMILJØ Til modtagerne af disse slides Dette oplæg skal danne baggrund for en dialog om nogle særlige problematikker i det moderne arbejdsliv En del af de berørte emner skriver jeg om i min phd-afhandling, som jeg forsvarede i I denne var hovedomdrejningspunktet en arbejdslivsanalyse af psykisk arbejdsmiljø, deltagelse og retfærdiggørelsesprocesser blandt højtuddannede vidensarbejdere. Desuden inddrages pointer fra relevante undersøgelser, som jeg har været med til, og der trækkes på mulige paralleller til andre faggrupper Andre dele trækker på andres relevante undersøgelser og anden relevant international og skandinavisk forskning. I det mundlige oplæg bliver dette tydeliggjort

3 YTRINGSFRIHED OG ARBEJDSLIV Ytringsfrihed: Krydsfeltet mellem ytringsfrihed og arbejdslivet, åbenhedskultur/tavshedskultur Arbejdsliv: Spirende nye perspektiver på det psykiske arbejdsmiljø En utilfredshedsundersøgelse?

4 VÆRDIER I ARBEJDSLIVET Baggrund: Når medarbejdere har et værdisæt, der bygger på deltagelse og brug af viden Dilemma: Hvis de moralske fordringer ikke kan udleves Spørgsmål: Hvilken betydning for arbejdsmiljøet kan dette have? Og er der i sidste ende også tale om en demokratisk problematik?

5 KRITISABLE FORHOLD Hvilke kritisable forhold? Fx Dårligt psykisk arbejdsmiljø, Dårlig ledelse, Nedskæringer, der går ud over kvaliteten af ens arbejde, Nedskæringer, der går ud over borgere, klienten, eleven etc.

6 HANDLESTRATEGIER VED OPLEVELSEN AF KRITISABLE FORHOLD I ARBEJDSLIVET - BASERET PÅ VÆRDIER Adfærd Effekt Exit Forlade arbejdspladsen 'At stemme med fødderne'!? Stemme A Ytringer på arbejdspladsen Intern kritik!? Stemme B Kritik videre i systemet Ytringer til offentligheden?? Loyalitet Stilhed / afventende Fortsætte arbejdet Oversigten er inspireret af Albert O. Hirschmans teori om Exit, voice and loyalty. Egen tegning: Pelle Korsbæk Sørensen. Disse strategier er blevet undersøgt i Pelle Korsbæk Sørensens phdafhandling (2015), hvor en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blev udsendt i samarbejde med Magisterbladet og Dansk Magisterforening til erhvervsaktive medlemmer medlemmer besvarede dette spørgeskema (svarprocent 30%)

7 KRITISABLE FORHOLD Når medarbejderen oplever et kritisabelt forhold eller uholdbare situationer på arbejdspladen. Oplevelsen af et fald i kvalitet (Hirschman 1970) Velfærdssamfundets frontmedarbejdere og de offentligt ansatte sidder inde med særlig viden om konsekvenserne ved den førte politik

8 STRATEGIER I ARBEJDSSLIVET Stemme: Man bruger sin ytringsfrihed til at komme med kritik internt på arbejdspladsen, videre i (samarbejds-)systemet eller i offentligheden Exit: Man forlader projektet, teamet, arbejdspladsen eller faget, hvis forholdene ikke lever op til forventningen. Lydløs handling Loyalitet: Man afventer bedre forhold og fortsætter arbejdet Resignation: Man lider i stilhed og trækker sig væk fra deltagelse/ engagement på arbejdspladsen Kynisme: Man udfører kyniske handlinger og søger at distancere sig Kilde: Pelle Korsbæk Sørensen, Phd. Tilrettet af Trine Vinther Larsen, journalist på Børn&Unge. Inspireret af Hirschmans bog Exit, voice and loyalty.

9 SPØRGSMÅL Er disse handlestrategier genkendelige? Hvilke strategier - og kombinationer - ser I være i brug? Hvordan får man tavs viden frem?

10 BEVÆGELSE VÆK FRA DELTAGELSE Hvad er det for en viden, der strander på baggrund af selvcensur og resignation? Hvordan får man den bedste viden frem om fx effekten ved reformer, omstruktureringer og nedskæringer?

11 MORALSKE DILEMMAER? Det klassiske dilemma: At vælge mellem A eller B Oplevelsen af at begrænse sig selv i disse valg På grund af ydre påvirkninger (tidspres, krydspres, frygt for at fremstå konkurrencesvag) På grund af organisatoriske eller organisationskulturelle forhindringer : frygt, arbejdspladskultur, karriere

12 SKANDINAVISK OG INTERNATIONAL FORSKNING Interessant skandinavisk og international forskning undersøger det, der på engelsk beskrives som: moral distress og moral stress Flere videnskabelige studier beskæftiger sig med det, som individet kan opfatte som moralsk ubehag, moralsk belastning eller moralsk bekymring. Særlig faggrupper, der arbejder med mennesker er undersøgt, og især inden for sygeplejen (Se sidste slide for henvisninger) Kan dette kombineres med spørgsmål om ytringsfrihed i arbejdslivet? Stemme/voice

13 MORAL DISTRESS OG MORAL STRESS Skønt den direkte oversættelse er svær, kan begreberne forstås nærmest intuitivt Moralsk -ubehag og -stress kan opstå i de situationer, hvor medarbejdere har en afgjort holdning til, hvad de bør gøre, men ikke føler, at de kan udføre denne handling (Se fx Jameton (1984) eller Lützén, Cronqvist, Magnusson & Andersson (2003) for en beskrivelse af begrebets tilblivelse) Note: Disse udtryk er selvsagt ikke mine, de er hentet i og inspireret fra skandinavisk og international forskning i arbejdsmiljø, særligt med blik for sygeplejersker - men også andre grupper. Særligt vil jeg anbefale jer at søge på det engelske udtryk moral distress, da det dækker bredt og er yderst relevant. Yderligere perspektiver kan fx findes i den offentlige og den videnskabelige norske og svenske debat, der er præget af interessant brug af udtrykket 'moralsk stress' blandt ansatte i sundhedssektoren. Se fx den forskning som Kim Lützén eller Reidun Førde har deltaget i. Se også sidste slide for flere referencer

14 MORALSKE DILEMMAER PÅ TO NIVEAUER - PÅ VEJ MOD EN NY ANALYSE? Første led: Hverdagsdilemmaer bundet til arbejdet og professionen Andet led: Dilemmaer bundet til begrænsninger i organisationen. Er der en åbenheds- eller lukkethedskultur (tavshedskultur)

15 STEMME I ARBEJDSLIVET To paradokser Styrkes argumenterne eller er der tale om ventiler eller shock absorberende former? Tavshed kan ikke aflæses via de formelle kanaler. Tavshed efterlader ingen spor? Rasmus Willig har blandt andet i sin bog Umyndiggørelse arbejdet med begrebet ventiler for kritik og kritikkens infrastruktur Den amerikanske sociolog Arlie Hochschild undersøger disse mekanismer i hendes forskning

16 Paradoks: Er den demokratisk indstillede medarbejder særligt udsat?

17 MENING I ARBEJDSLIVET Spørgsmål: Hvordan står mellemlederen, der har viden, men også frygter for repressalier? Mod: Det kræver også mod for lederne at turde lytte til kritikken, og bringe den videre i systemet, men det kan være det værd

18 LITTERATUR (UDVALG) - FTF (2012). FTF Dokumentation 7: Ytringsfrihed i en krisetid - Hirschman, Albert (1970). Exit, Voice, and Loyalty: Responses to Decline in Firms, Organizations, and States. Cambridge, MA.: Harvard University Press - Jameton, A. (1984) Nursing practice : the ethical issues, Englewood Cliffs, N.J. : Prentice-Hall - Lützén, Kim., Agneta Cronqvist, Annabella Magnusson & Lars Andersson (2003). Moral Stress: Synthesis of a Concept. Nursing Ethics, 10(3): Martinsen, Kari (2012). Løgstrup & sygeplejen. Aarhus: Klim - Pateman, Carole (1974/1970). Participation and Democratic Theory. Cambridge: Cambridge University Press. - Reynolds, Scott J., Bradley P. Owens & Alex L. Rubenstein (2012). Moral Stress: Considering the Nature and Effects of Managerial Moral Uncertainty. Journal of Business Ethics, 106(4): Sørensen, Pelle Korsbæk (2015). Moralsk stress : En arbejdslivsanalyse af psykisk arbejdsmiljø, deltagelse og retfærdiggørelsesprocesser blandt højtuddannede vidensarbejdere i Danmark - Walzer, Michael. Spheres of justice: A defense of pluralism and equality. Basic Books, Willig, Rasmus. Afvæbnet kritik. Hans Reitzels Forlag, Willig, Rasmus. Umyndiggørelse. Hans Reitzels Forlag, Willig, Rasmus, and Pelle Korsbæk Sørensen. Kapitel 14: Kritik som etik - neoliberalt nysprog som umyndiggørelsesproces i Pædagogers Etik. BUPL, 2010 (red. Aabro, C.) For spørgsmål eller flere kilder skriv til Pelle Korsbæk Sørensen