Børneperspektiver og praksiseksempler

Transkript

1 Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018

2 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller. De inddrages måske, men de skal ofte passe ind i en logik, hvor deres stemme ikke nødvendigvis er medtænkt (Tanggaard, 2017:53) 2

3 Har du lyttet til børnene i dag? Børn gør voksne klogere Børns perspektiver styrker voksnes blik for pædagogisk kvalitet i de danske velfærdsinstitutioner også i SFO Børns perspektiver er ikke nødvendigvis de samme som de voksnes 3

4 Børne- ungesyn tilbage til 90 erne og frem igen En skifte i forståelse af børn og barndom fra novice til en forståelse af barnet som aktiv deltager. Fra becoming (passivt afventende voksenlivet) til being (social aktør) At betragte et andet menneske som being understreger, at mennesket er noget i sig selv, kan være et studie værd i sin egen ret. Barnet/den unge ses som værende og kompetent mere end bare på vej videre mod at tilegne sig det, der er væsentlige kompetencer for at indtræde i voksenlivet. 4

5 Fra børne- ungesyn til børneperspektiver Barnet kigger gennem kameraet ud på verden Vi stiller os i barnets sted Vi bestræber os på at forstå betingelser, som de tager sig ud fra barnets/den unges perspektiv Men hvad kræver det og hvordan? 5

6 Det kræver mod Mod til at stille sin pædagogik til skue Mod til at lytte til børnene og de unge Er villig til at bringe deres oplevelser i spil i den daglige pædagogiske praksis Hvordan sikrer vi, at vi giver børnene plads til at udtrykke sig, og at vi selv forholder os nysgerrigt imens? Hvordan sikrer vi, at vi udfordrer det, vi tror, vi ved, om børnene/de unge? Hvordan kan vi involvere børnene/de unge i analysen af det, vi mener at have forstået om dem? 6

7 Det kræver metode Klassiske metoder: - Observationer - Interviews Andre metoder: - Photovoice, snaplog Pointe Det er pejlemærket, der er med til at definere metoderne - Tegne- og værkstedsbaserede samtaler - Filmaften, lagkagediagrammer, rollespil, mapping, uformelle samtaler, rundvisninger, fremtidsværksteder osv. osv. 7

8 Et eksempel Pejlemærke 1 relationer og fællesskaber Venskaber. Sæt et kryds Ingen venner Få venner Er du sammen med nogen i sfo en? Sæt et kryds Aldrig Rigtig tit Hvad viser besvarelserne? Giver de anledning til at indhente yderligere viden? Hvordan kan børneperspektiver bidrage til yderligere at kvalificere svarene? 8

9 Et eksempel Pejlemærke 1 relationer og fællesskaber Hvad viser besvarelserne? Giver de anledning til at indhente yderligere viden? Hvordan kan børneperspektiver bidrage til yderligere at kvalificere svarene? Tegne- og værkstedsbaserede samtaler Særlige opmærksomhedspunkter: Vær opmærksom på, hvordan I taler om emnet med børnene. Er der nogen, der kan føle sig klemte Tal altid i generelle vendinger Gående interviews/snakke/samtaler Osv. 9

10 Et eksempel Pejlemærke 2 børns medbestemmelse Pejlemærket kalder således på drøftelser af, hvad børns medbestemmelse konkret betyder i praksis i vores SFO og som en del af vores skole. Det kalder på nysgerrighed i forhold til, hvordan børneperspektiver konkret og systematisk kan inddrages i de professionelles arbejde. (Roskilde kommune 2018) Hvordan kan vi blive klogere på børnenes oplevelser af medbestemmelse? Hvordan kan vi arbejde med at inddrage børns perspektiver i forhold til den pædagogiske udvikling af arbejdet med medbestemmelse? 10

11 Et eksempel Pejlemærke 2 børns medbestemmelse Indsamling af viden? Børnenes perspektiv: Rundvisninger, uformelle samtaler, fotos, tegninger De professionelles perspektiv: fx mødet i midten. Fremtidsværksted: Sætter deltagernes erfaringer og ønsker til fremtiden i centrum Børnenes perspektiver bidrager til at understøtte ideudvikling og problemløsning Børnene får indflydelse på egen dagligdag Børnene går fra at være objekter for undersøgelser til at være medundersøgere og medudviklere 11

12 Fremtidsværkstedets 3 faser Den kritiske fase: - børnene får mulighed for at kritisere alt, hvad de anser for at være problematisk i forhold til et bestemt fænomen. - fælles brainstorm, hvor man konsekvent er negativ - afstemning til sidst, hvor det vigtigste fra kritiksamlingen vælges ud Utopi fasen: - kritikken vendes til alternativer hvordan bør tingene være i fremtiden - alt kan lade sig gøre der er plads til fantasi plads til alle utopier - arbejdet koncentreres om ideudvikling og tydeliggørelse af initiativer og muligheder udvælgelse med afsæt i afstemning de mest centrale utopi-temaer Det allervigtigste spørgsmål - særligt i den sidste fase: HVORFOR IKKE? Realistiske fase: - utopierne konfronteres med virkeligheden - hvilke utopier kan realiseres på kort og på længere sigt - idekatalog over vejene til handlinger 12

13 Fra børneperspektiver til praksiseksempler - hvorfor og hvordan? A-ha oplevelser og ny viden Refleksion Handlinger på et informeret grundlag Kvalitet i pædagogisk arbejde og praksiseksempler Dette er pædagogisk udviklingsarbejde 13

14 Systematisk nysgerrighed Gør det pædagogiske arbejde bedre Kan styrke udsatte børn Mødereferater??? Seminarer, møder glider ind i en erindringsstrøm af uendelige møder Tavle: Hvilket pejlemærke er i fokus Hvilke resultater får I undervejs Hvad er de langsigtede visioner og planer 14

15 Tid til spørgsmål

16 Praksiseksempler og børneperspektiver det videre arbejde Drøftelser i skolegrupper Brug guiden til at komme i gang Og brug guiden i det videre arbejde 16

17 Gruppedrøftelse Ved bordene skal I reflektere og drøfte nedenstående punkter med udgangspunkt i pejlemærkerne og oplæggene: Hvad er vi blevet nysgerrige på i egen SFO og hvorfor er vi det? Hvilket pejlemærke er vi optaget af og hvorfor? Hvad er vi blevet inspireret til i forhold til børneperspektiverne? 17

18 Litteratur Clausen, L. T. & Schmidt, C., Det tegne- og fremtidsværkstedsbaserede interview. I: J. Kampmann & K. Rasmussen, red. Interview med børn. Hans Reitzels forlag. Hastrup, K., Rubow, C. & Tjørnhøj-Thomsen, T., Kulturanalyse; Kort fortalt. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Kampmann, J. & Rasmussen, K., Interview med børn. Hans Reitzels Forlag. Tanggaard, L., Har vi glemt børnene? Overvejelser angående analytiske perspektivers betydning?. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Bind 54. No. 2. Børnepersektiver; Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde Warming, H., Akademisk Forlag. Aagerup, L., Pædagogens undersøgelsesmetoder. Hans Reitzels Forlag. mmune.pdf 18

19 Tak for i dag og held og lykke med arbejdet Mette Høgh Stæhr mets@pha.dk oktober 2018