Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.1 Akutcenter Version 1

Transkript

1 Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.1 Akutcenter Version

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Overordnet koncept for akutcenter Afgræsning af patientgrundlag 3 4. Funktionsområder og intern patientlogistik Dimensionering af primære behandlingsrum.9 6. Diagnostik og interventionsfaciliteter i akutcenter Øvrige funktioner i akutcenter Rumtyper samt særlige forhold vedr. arbejdsmiljø Forskning, uddannelse og undervisning Arbejdsgruppens kommentarer.14 Bilag Bilag 0: Rumprogram. Bilag 1: Antal akutte indlæggelser i 2007 fordelt på afdelinger, antal overførte patienter samt forventet antal patienter i fælles akut modtagelse Bilag 2: Korrespondance

3 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Den tværgående arbejdsgruppe Akutcenter - er en af i alt 16 kliniske tværgående arbejdsgrupper som er nedsat med henblik på udarbejdelse af oplæg vedrørende struktur og koncepter for det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Denne arbejdsgruppe skal udarbejde et oplæg til konceptuel løsning samt rumprogram for fælles akut modtagelse på DNU. Opgaven for den tværgående arbejdsgruppe om fælles akut modtagelse skal ses som en naturlig forlængelse og konkretisering af det forudgående arbejde med konceptudvikling i forbindelse med en tidligere arbejdsgruppe (2006) og Region Midtjyllands krav og forventninger til udformningen af DNU (2007): Arbejdsgruppens rapport Organisering af akutmodtagelse i det fremtidige universitetshospital i Århus, 2006 Region Midtjyllands rapport Mål og rammer for Det Nye Universitetshospital, marts Forud for 1. møde i arbejdsgruppen blev der afholdt et inspirationsseminar den 1. september 2008 med en udvidet kreds af deltagere. Kommissorium Med udgangspunkt i det forudgående arbejde (nævnt ovenfor) skal arbejdsgruppen drøfte og komme med forslag til: Prognosticering af aktivitetstal og kapacitetsvurderinger. Diagnosticering, behandling og opholdstid i akutenheden og konsekvenser heraf for dimensionering. Nærhedsprincipper. Rumtyper. Intern og ekstern patient- og personalelogistik, funktionalitet i akutcentret o Patientflow i akutcentret o Opdeling af akutcentret i enheder o Ankomstforhold (patient og ambulance triage ind) o Udslusning (patient og ambulance) Arbejdsmiljømæssige udfordringer ved indretning af akutcentret. Særlige udfordringer for forskning, uddannelse og undervisning vedrørende akutcentret. Rumprogram. Anbefalinger og data udarbejdes i form af et egentligt delfunktionsprogram, som bl.a. skal indeholde et rumprogram. I det følgende fremlægges arbejdsgruppens arbejde. 1 S ide

4 Tidsplan og arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppen har afholdt 4 møder i efteråret Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Navn Titel Afdeling Claus Thomsen Formand Projektafdelingen Lægefaglig chef Bente Dam Sygeplejefaglig chef Projektafdelingen Birgitta Bælum Fuldmægtig Projektafdelingen Ole Mølgaard Overlæge Anæstesiologisk afd., AS Bent Erling Lindblad Overlæge Ortopædkirurgisk afd. E, Skadestuen Jens Møller Overlæge Medicinsk Endokrinologisk afd. Pernille Karlskov Afd. sygeplejerske Gastroenterologisk afd. L, KVA Hans Kirkegaard Overlæge Anæstesiologisk/Intensiv afd., SKS Frank Farsø Nielsen Ldn. Overlæge Ortopædkirurgisk afd. E Martha Lund/i stedet for Oversygeplejerske Kirugisk afd. P Lisbeth Majlund Jens Winther Jensen Overlæge Traumeenhed/AMK Anne Brøcker AC-konsulent Akutcenter projektledelse Erika Frischknecht Christensen Præhospital leder Præhospital og beredskab, Region Midt Else Marie Damsgaard Ldn. overlæge Geriatrisk afd. G Holger Møller Overlæge Klinisk Biokemisk afd., AS Lise Loft Overlæge Radiologisk afd., AS Jens Flensted Lassen Overlæge Hjertemedicinsk afd. B, SKS Klavs Hjorth Nielsen Sygehusplanlægger RG-DNU Søren Vestergaard Sygehusplanlægger RG-DNU Tina Sønnichsen Sygehusplanlægger RG-DNU Anne Underhaug Arkitekt RG-DNU 2. Overordnet koncept for akutcenter Akutcentret skal fungere som entydig indgang til hospitalet for alle akutte patienter og dækker: såvel akutte patienter med større skader/alvorlige sygdomme som patienter med lettere skader og mindre alvorlige medicinske lidelser. patienter på hovedfunktionsniveau (basisniveau) såvel som patienter til landsog landsdelsfunktioner. somatiske og psykiatriske patienter børn/unge og voksne 2 S ide

5 Akutcentret etableres iht. en diagnosticerings- og behandlingsmodel med følgende overordnede principper: Akutcentret funger i et samarbejde med regionale visiterende enheder (AMK, lægevagts- og skadesvisitation samt vagtcentral) og den lokale hospitalsvisitation, således at modtagelse af patienten til akut udredning og behandling i akutcentret kan ske optimalt med inddragelse af den del af udredning og behandling, der sker præhospitalt. Modtagelse, udredning og behandling i akutcentret sker iht. ensartede retningslinier og kriterier og varetages af personale, der er specialiseret i at stabilisere, prioritere, diagnosticere og behandle akutte patienter og foregår fysisk i et fælles akutområde. I akutcentret er der speciallæger, herunder akutlæger, således at der sikres en bred tværfaglig vurdering af den akutte patient. Akutcentret har faciliteter til billeddiagnostik (alm. rtg., MR, CT, ultralyd mv.), patientmonitorering, herunder kardiologisk monitorering, invasiv radiologi, akut skopi, døgndækket laboratoriefunktion mv. med henblik på at sikre faglig optimal og hurtig udredning. Derved sikres flow og aftræk fra akutcenter. Akutcenter har adgang til akut operationsfacilitet i akutblok. Akutcenter har faciliteter til avanceret livsunderstøttende behandling, således at ustabile patienter kan stabiliseres og afklares. Patienter hvis tilstand tilsiger observation inden afklaring eller patienter, som kan forventes afsluttet indenfor få dage kan forblive i visitations- og observationssenge i den fælles akutmodtagelse i op til ca. 72 timer. Patienter overføres som udgangspunkt kun fra fælles akut modtagelse til sengeafsnit på stamafdelinger i dagtid. 3. Afgrænsning af patientgrundlag Generelt: 1. Det forudsættes, at alle hospitalets kliniske funktioner involveres i akutcentret. 2. Der er dog aftalt, at afklarede og stabile patienter - f.eks. overførte fra andet sygehus eller præhospitalt afklarede patienter - kun bruger akutcentret som indgang til hospitalet (transit), men at den egentlige modtagelse foregår på specialafdeling. 3. Det er modtagende instans dvs. den fælles hospitalsvisitation/specialafdeling - der afgør om en patient er tilstrækkeligt afklaret og kan anvende fælles akutmodtagelse som transit. Kardiologi Afdelingsledelserne fra Kardiologisk afdeling B samt Medicinsk Kardiologisk afdeling A har lavet en konkret vurdering af afdelingernes patientgrundlag. Medicinsk Kardiologisk afdeling A vurderer, at akutte ptt. pr år med mistanke om kardiologisk lidelse kan modtages i den fælles akutmodtagelse. Kardiologisk afd. B vurderer, at patienter pr. år kan modtages i den fælles akutte modtagelse. Akutte kardiologiske patienter i øvrigt anvender den fælles akutmodtagelse som transit eller efter aftale med et pitstop for visse prøvetagning eller diagnostiske undersøgelser, således at prøvesvar er klar, når patienten ankommer til specialafdeling. Overførsel til specialafdeling sker således umiddelbart. 3 S ide

6 Arbejdsgruppen lægger vægt på, at afklarede kardiologiske patienter patienter fra andre sygehuse eller præhospitalt visiterede patienter ikke vil have gavn af egentlig modtagelse i akutområdet. Der dimensioneres ikke kapacitet til denne patientgruppe. Særligt vedrørende pædiatri: Det har været drøftet, i hvilket omfang børn og unge skal modtages i den fælles akutte modtagelse. Arbejdsgruppen har drøftet forskellige modeller, herunder: enstrenget modtagelse af alle akutte patienter, dvs. voksne samt børn og unge gennem én fælles modtagefunktion, ét sted på hospitalet, enstrenget modtagelse af akutte børn og unge placeret i én modtagefunktion i regi af børne- og ungehospital, og dermed adskilt fra den akutte modtagefunktion for voksne patienter samt opdelt modtagelse af akutte børn og unge med traumeptt. og skadespatienter i fælles akutmodtagelse i akutcenter og øvrige akutmodtagelser af børn og unge i modtagefunktion i børne- og ungehospital. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at der ikke må kunne opstå tvivl om, hvor akut syge og tilskadekomne børn og unge skal modtages, hvorfor modtagelsen af denne patientgruppe bør være enstrenget. Alle børn og unge anbefales derfor modtaget i samme akutmodtagelse uanset tilstand. Arbejdsgruppen vurderer, at bæredygtighed i de specialiserede funktioner i akutmodtagelsen kan være vanskelig at opnå ved etablering af to akutte modtageenheder. Volumen i Akutcenteret er essentiel ift. at sikre kvalitet og patientsikkerhed for gruppen. Desuden vurderes etablering af de nødvendige selvstændige beredskaber inden for intensiv, operation, anæstesi, kirurgi mv. inden for et børne- og ungehospital, at være meget ressourcekrævende denne problemstilling er imidlertid ikke uddybet i nærværende rapport. Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund én modtagelse af børn og unge med placering i akutcenteret. Det anbefales, at der i den fælles akutte modtagelse etableres et særskilt afskærmet område til modtagelse af akutte børn og unge. Såfremt styregruppen måtte beslutte, at der skal etableres en særskilt akutmodtagelse for børn og unge til indlæggelse, adskilt fra den fælles akutmodtagelse, anbefales denne med henvisning til ønsket om en enstrenget model - at omfatte alle børn og unge, inkl. traumer og skader. En sådan model vil forudsætte opbygning af selvstændige beredskaber i børne- unge hospitalet inden for anæstesiologi, intensiv, billeddiagnostik, kirurgi mv. Der blev i 2007 indlagt ca børn og unge (inkl. tidligt fødte) mellem 0-17 år på Århus Sygehus og Skejby. Aldersgruppen forventes i 2018 at give behov for en samlet sengekapacitet svarende til ca. 80 senge (ekskl. de for tidligt fødte). Følges princippet ovenfor vedr. 10 procent af den samlede sengekapacitet til akut modtagelse, vil der således være 8 af de 100 senge FAME, som forventes anvendt til børn og unge. 4 S ide

7 Særligt vedrørende gynækologi og obstetrik. Fødende er i princippet raske kvinder og henvender sig ved forestående fødsel direkte i fødeafdelingen. Gynækologiske patienter anbefales modtaget i den fælles akutte modtagelse. Afdeling Y har anført, at akutte gynækologisk/obstetriske patienter bør gå uden om akutcenteret. Arbejdsgruppen kan henvise til det generelle princip ovenfor, hvorefter alle akutte patienter inkl. gravide med akut sygdom skal gå gennem den fælles akutmodtagelse med mindre patienten er tilstrækkeligt afklaret og kan gå direkte til stamafdeling. 4. Funktionsområder og intern patientlogistik i akutcenter Funktionsområder i akutcenter: Område til AMK, vagtcentral, lægevagts- og skadesvisitation, præhospitale ordninger (lægebil, evt. helikopter) placeres i akutcenteret, så der kan trækkes på de nødvendige specialister Hospitalsvisitation. Reception med triageområder for gående patienter og bårepatienter. Ventearealer, adskilte for voksne, børn og psykiatriske patienter. Centralt undersøgelses- og behandlingsområde i nærhed til triagefunktioner med undersøgelses- og behandlingspladser, som er funktionelt differentieret i forhold til: o almen del/fast track for patienter med mindre skader/mindre alvorlige lidelser (lægevagt og skadestueområde) og o specialiseret del/main track for patienter med større skader og alvorlige akutte lidelser, herunder område til hyperakutte/abc-ustabilepatienter Udrednings- og interventionsfaciliteter i tilknytning til det centrale undersøgelses- og behandlingsområde, herunder o Billeddiagnostisk kapacitet. o Rum til kardiologisk og radiologisk intervention (PCI, KAG mv). o Rum til akut skopi. o Døgndækket laboratoriefacilitet. o Adgang til operationfacilitet placeret i akutblokken. Område med visitations- og observationssenge Nedenfor er der foretaget en skitsering af arbejdsgruppens model for patientforløb til akutcenter samt gennem de forskellige funktionsområder i akutcentret. 5 S ide

8 Præhospitalt forløb, ankomst og triage i akutmodtagelse Patientforløbet begynder for liggende patienter ved den første visitation på skadestedet/ i hjemmet. Under transport i ambulance gennemføres en dialog mellem ambulance og akutcenter med dataoverførsel, vurdering heraf og evt. ændret visitation før ankomst. Ankomst til akutcenter sker ved særskilt adgangsvej adskilt fra indgang for gående ptt. For gående patienter (visiterede og selvhenvendere) sker ankomst til akutcentret ved egen indgang adskilt fra adgangsvej for liggende patienter. Model: Præhospitalt forløb, ankomst og triage Præhospital visitation Triage Selvhenvendere Ambulance Observation Funktionsområder og opdeling i akutcenter I selve akutcentret opdeles det akutte modtageområde i to hovedområder, hhv. en almen del for patienter til lettere skadebehandling og konsultation samt en specialiseret del for patienter med tungere observations- og behandlingsbehov, herunder område for hyperakutte og/eller ABC-ustabile patienter. der etableres direkte, hurtig og sikker adgangsvej fra ambulanceområde til det hyperakutte område. 6 S ide

9 Model: Almen del Med. Specialiseret Kir. Lægevagt Triagefunktioner placeres i det centrale område ved akutcentrets indgange. Gående patienter modtages i fælles reception i den almene del, der foretages triage, som sikrer, at patienten er i korrekt regi (kvalificerer visitation/foretager primær visitation på selvhenvendere) og hurtigt sender ptt. til udredning og behandling i det almene funktionsområde (eller ved behov til den specialiserede del). Bårepatienter/ambulanceindbragte modtages i triagefunktion i den specialiserede del. Ved ankomst til akutcenteret gennemføres 2.visitation: kvalificering af visitationen (triage på hjul dvs. på selve båren) mhp. flowfordeling i akutcenteret. Der etableres direkte ambulancevisitationsadgang for traume og hjertepatienter. Patienter som er tilstrækkeligt afklarede og stabile kan efter aftale med hospitalsvisita-tion/specialafdeling anvende akutcenter alene som fysisk indgang og gå direkte gennem triagefunktion til modtagelse i specialafdeling. Patienter med behov for diagnosticering og/eller behandling i den specialiserede del sendes fra triagefunktion hurtigt direkte videre til det område af akutcentret, hvor den pågældende patients nærmere udredning og behandling skal foregå. 7 S ide

10 I det centrale modtageområde i tilknytning til triage etableres undersøgelses- og behandlingsrum efter følgende principper: o Der arbejdes som udgangspunkt med standard undersøgelses- og behandlingsrum, således at grænsen mellem den almene og specialiserede del kan flyttes afhængig af belastning. o En del af behandlingspladserne i den almene del indrettes dog til lettere skadesbehandling med flere lejer i samme rum/område, evt. med mulighed for fleksibel afskærmning. o Tilsvarende indrettes en del af rummene i den specialiserede del mulighed for udvidet monitorering, stabiliserende kirurgi samt livsunderstøttende behandling. Stabiliserende kirurgi foregår på den stue patienten opholder sig på. Model, specialiseret del Stabil Ustabil fx KVA Almen I periferien af den specialiserede del etableres observations- og visitationssenge til patienter med lettere observationsbehov inden videre beslutningtagen eller mulighed for hurtig udskrivning efter iværksat behandling. Der indrettes et specielt område til modtagelse af børn og unge samt psykiatriske patienter Der indrettes et center for voldtægtsofre. 8 S ide

11 5. Dimensionering af primære behandlingsrum I forhold til dimensionering af undersøgelses- og behandlingsrum, visitations- og observationssenge m.v., skal der findes en balance mellem senge i specialerne og kapaciteten i akutcenteret. Akutcenteret skal til en hver tid have tilstrækkelig kapacitet, som styres via de visitationsaftaler, som vil blive indgået mellem akutcenteret og specialerne. Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne for at finde evidens eller internationale erfaringer til brug for dimensionering af kapaciteterne i den fælles akutte modtagelse og har i den forbindelse fået præsenteret indretningsplaner for udvalgte akutmodtagelser, som rådgiver har haft kendskab til. Ligeledes har arbejdsgruppen været forelagt forskellige udtræk af data fra Århus Sygehus og Skejby vedr. opholdstider for akutte patienter. Arbejdsgruppen finder imidlertid ikke, at det inden for de rammer, som har været til rådighed har været muligt at foretage en kvalificeret vurdering af principper for dimensionering. Arbejdsgruppen har derfor uden nærmere efterprøvning og analyse - valgt, at lægge den anbefaling, som foreligger fra Danske Regioner vedr. dimensionering af akutmodtagelse til grund for drøftelsen af dimensioneringen (Rapport med forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekter, Danske Regioner, 5. maj 2008). Der anbefales fra Danske Regioner dimensioneret med: en sengekapacitet svarende til ca. 10 procent af sygehusets senge samt et antal undersøgelses- og behandlingsrum i tilknytning til det centrale modtage- og triageområde i akutmodtagelsen. Anbefalingen fra Danske Regioner giver en dimensionering svarende til ca. 100 somatiske observations- og visitationssenge. Der forudsættes en udnyttelsesgrad på 70 procent. I tillæg til de somatiske senge anbefales etableret 10 senge til akutmodtagelse af psykiatriske patienter Arbejdsgruppen har drøftet, om denne dimensionering er tilstrækkelig, og det er vurderingen, at 110 senge udgør et minimum i forhold til en hensigtsmæssig afvikling af de akutte forløb i den fælles akutte modtagelse, ikke mindst i forhold til målsætningen om hurtig afslutning af patienterne og minimering af unødige overflytninger mellem sengeafsnit i akutcenter og stamafdelinger. Arbejdsgruppen vurderer således, at sengetallet ikke kan reduceres uden væsentlige ulemper i forhold til målsætningerne for etablering af en fælles akut modtagelse. Arbejdsgruppen påpeger, at en øget procentsats på over 10 procent bør overvejes nærmere. Det er arbejdsgruppens vurdering, at de akutte funktioner ikke i samme grad vil kunne opnå samme effektiviseringsgevinst på sengekapaciteten, som de øvrige dele af DNU, og at 10% af en optimeret sengekapacitet i afdelingerne, derfor kan give underkapacitet. Således er en af forudsætningerne for en reduceret liggetid i stamafsnit et velfungerende akutcenter en betingelse herfor er bl.a. et tilstrækkeligt antal senge til de akutte patienter (i akutcenteret). 9 S ide

12 Dimensionering af observations- og visitationssenge Arbejdsgruppens anbefaler, at der etableres 12 senge/behandlingspladser i det specialiserede undersøgelses- og behandlingsområde centralt i akutmodtagelsen og bestykkes til udvidet monitorering med mulighed for stabiliserende kirurgi samt livsunderstøttende behandling. En del af disse stuer skal kunne anvendes til højt specialiseret traumemodtagelse og akutmodtagelse af kritisk syge patienter. De øvrige senge kan placeres mere perifert i forhold til det centrale undersøgelses- og behandlingsområde i akutmodtagelsen og anvendes til afklaring af patienter med lettere observationsbehov eller til færdigbehandling af patienter med mulighed for hurtig udskrivelse. Disse senge indrettes med 2 stuer med hver 4 senge til særligt observationskrævende patienter. Øvrige senge indrettes som 1 og 2-sengsstuer. Der henvises til bilag 1, for en oversigt over antal akutte indlæggelser (eksl. psykiatri) på afdelingerne, antal overførsler fra andre afdelinger samt det forventede antal akutte patienter, som skal modtages i den fælles akutte modtagelse. Det er ved beregningen af antal patienter til modtagelse i den fælles akutte modtagelse forudsat, at ca. 1/3 af alle patienter overført fra anden afdeling på sygehuset eller fra andre sygehuse vil skulle modtages i den fælles akutte modtagelse, dvs. ikke blot anvende denne som transit. Med udgangspunkt i denne forudsætning samt demografisk fremskrivning af antallet af akutte patienter i 2007 forventes i patienter til modtagelse i den fælles akutte modtagelse. Med 100 senge og en belægning på 70 procent giver dette mulighed for en gennemsnitlig opholdstid pr. patient på knap 18 timer. Dimensionering af behandlings- og undersøgelsesrum Som nævnt ovenfor er det arbejdsgruppens anbefaling, at undersøgelses- og behandlingsrum placeret i tilknytning til det centrale undersøgelses- og behandlingsområde ved triagefunktionerne bør indrettes som standardrum henblik på at sikre størst muligt fleksibilitet mellem hhv. den specialiserede og almene modtagefunktion. For at dimensionere kapaciteten er der dog behov for at tage udgangspunkt i de enkelte funktioner hhv. skadestue, lægevagt og modtagelse til indlæggelse. Der foreslås dimensioneret primærlejer til lettere skadebehandling med udgangspunkt i data for skader i skadestuen, Århus Sygehus, NBG, hvor der i 2007 blev behandlet skader. Heraf blev behandlet i dagtid. Ud fra en spidsbelastningsbetragtning, kan der anbefales etableret primærrum i skadestuen således, at ca. en tredjedel af antallet af skader i dagtid kan behandles samtidig. Dette svarer til 26 lejer. Vedrørende primærrum til lægevagt er der i afdelingsbrugergrupperegi oplyst behov for fire konsultationsrum. Antallet af rum skal i den videre proces kvalificeres i lyset af de muligheder, som der i det samlede akutcenter kan være for fælles brug af faciliteter. 10 S ide

13 Endelig skal der dimensioneres undersøgelses- og behandlingsrum til patienter, som skal håndteres i den specialiserede del med henblik på indlæggelse. Tages der udgangspunkt i en spidsbelastningsbetragtning parallelt til beregning af skadeslejerne - vil der skulle beregnes pladser således, at 1/3 af det gennemsnitlige antal akutindlæggelser i dagtid kan håndteres samtidigt i det centrale undersøgelsesog behandlingsområde på disse stuer. Der vil i givet fald skulle dimensioneres 13 stuer. En del af patienterne forventes imidlertid håndteret på de 12 senge/behandlingspladser, som er anbefalet placeret i det centrale modtageområde, og tilsvarende vil der være stabile patienter med lettere observationsbehov, som kan gå direkte til de mere perifert placerede observations- og visitationssenge. Arbejdsgruppen vurderer på den baggrund, at det er tilstrækkeligt at etablere 5 ekstra undersøgelses- og behandlingsrum i tillæg til de 26 lejer, som er dimensioneret ovenfor til patienter med lettere skader. Hertil kommer kapacitet til psykiatriske patienter, hvor afdelingsbrugergruppe har anbefalet etablering af 4 undersøgelsesrum til psykiatriske patienter. Antallet af rum skal i den videre proces kvalificeres i lyset af de muligheder, som der i det samlede akutcenter kan være for fælles brug af faciliteter. Sammenlagt er det således vurderingen, at der skal etableres følgende undersøgelses- og behandlingsrum: Dimensionering undersøgelses og behandlingslejer Ptt./pladser Antal skader, skadestue Antal skader, dagtid, skadestue 76 Antal skadeslejer ved spidsbelastning med 1/3 på samme tid 26 Antal akutpatienter, ekskl. overførsler, årligt Antal akutpatienter i dagtid 38 Antal U/B lejer, patienter til indlæggelse 13 Korrektion, brug af senge bestykket til ustabile patienter samt overførsel direkte til observations og visitationssenge 8 Antal undersøgelses og behandlingslejer, somatik 31 Antal konsulatationsrum, lægevagt 4 Antal konsulatationsrum, psykiatri 4 Øvrige rum 8 11 S ide

14 6. Diagnostik- og interventionsfaciliteter i akutcenter Der anbefales etableret følgende diagnostik- og interventionsfaciliteter i den fælles akutte modtagelse. Billeddiagnostik, alm. rtg, CT, MR samt ultralyd. Laboratoriefaciliteter, døgndækket samt adgang til point of care analyseudstyr. Faciliteter til stabiliserende operationer og traumeoperationer samt akut skopi Udvidet monitorering (herunder kardiologisk) og avanceret livsunderstøttende behandling i senge i det centrale akutområde. Interventionsstue. Endoskopistue. Der anbefales etableret billeddiagnostiske faciliteter, CT, MR, konventionel rtg. mv. centralt i det akutte modtageområde og i absolut nærhed til traumestuer. Arbejdsgruppen anbefaler, at der fra akutcentret er umiddelbar adgang til varetagelse af stabiliserende kirurgi på modtagestuer i den specialiserede del af det akutte område samt kirurgi på traumepatienter på operationsgang i akutblok. Arbejdsgruppen henviser for så vidt angår håndtering af den øvrige akutte kirurgi til det arbejde, som foregår i regi af den tværgående arbejdsgruppe vedr. operation og opvågning. Akutcentret skal desuden have kapacitet til varetagelse af akut skopi samt til kardiologisk og radiologiske interventionsprocedurer, herunder PCI og KAG. Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L - der behandler hovedparten af de alvorligt akut blødende ptt. med indikation for endoskopi har indstillet, at alle akutte blødende endoskopipatienter behandles på faciliteterne i akutcentret. Afdelingen peger i indstillingen på, at dette er nødvendigt af hensyn til at sikre den fornødne rutine i akutcentret til håndtering af de hyperakutte blødende patienter med behov for skopi, som ikke kan transporteres til facilitet i blok. Ud fra NIP-tal får afdelingen ca 170 ptt. med blødende ulcera årligt. Heraf er de ca 25 uopsættelige, dvs. skal have foretaget endoskopi og behandling < 3 timer. De øvrige inden for 24 timer. Herudover modtages også patienter med blødning fra åreknuder i spiserøret (indgår ikke i NIP). Ca. 25 ptt. per år vil være med "uopsættelig" behandling, så alt i alt ca. én uopsættelig per uge med øvre GI-blødning. Dette er for lille en aktivitet til at opretholde en tilstrækkelig rutine hos det assisterende personale. I 2008 opstod der kun behov for operation hos to patienter, som vil kunne transporteres til relevant OP-afsnit. Arbejdsgruppen indstiller derfor, at alle akutte blødningsskopier behandles i akutmodtagelsen. Der anbefales etableret decentral laboratoriefunktion i akutcentret. Der anbefales etableret et egentligt akutlaboratorium, som døgnet rundt betjener akutcentret og dels vil kunne fungere som back-up for hovedlaboratorium. 12 S ide

15 7. Øvrige funktioner i akutcenter, herunder AMK, hospitalsvisitation, indretning ift. beredskabssituationer AMK, hospitalsvisitation mv. Der pågår pt. ændringer i organiseringen af skadevisitation, vagtcentral, AMK og hospitalsvisitationen i RM. Skadevisitation foregår via egen læge/lægevagt suppleret med telefonvisitation til akutmodtagelser, som fungerer døgnet rundt. Den nærmere visitationsmodel er under nærmere afklaring med de praktiserende læger. Drift af ambulancetjenestens vagtcentral hjemtages, og der planlægges med integration af sundhedsfaglig personale i vagtcentralfunktionen. Det er hensigten, at der med udgangspunkt i det eksisterende i Århus etableres én fælles beredskab-amk for RM, som på sigt udvides i forhold til anbefalinger fra sundhedsstyrelsen. Region Midtjylland overvejer samordning af skadevisitation, vagtcentral og AMK, men der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til en eventuel placering i relation til DNU. RM har besluttet at hver fælles akutmodtagelse har én hospitalsvisitation. Arbejdsgruppen har indenfor den givne ramme ikke haft mulighed for at beskrive de nødvendige faciliteter i akutcenteret til ovenstående funktioner. Vedr. beredskabssituationer: Det vil i regi af det videre planlægningsarbejde på fagligt fællesskabsniveau ske en detailplanlægning af den fysiske indretning i akutcentret, herunder de forhold, som skal tilgodeses for at kunne håndtere en beredskabssituation. Der skal her blandt andet være fokus på mulighed for adskillelse af patientgrupper i akutcenteret, samt andre særlige faciliteter til håndtering af beredskabssituationer. 8. Rumtyper samt særlige forhold vedr. arbejdsmiljø Arbejdsgruppen har ikke inden for den afsatte ramme haft mulighed for detaljeret at drøfte og vurdere krav til de enkelte rumtyper i akutmodtagelsen, herunder også forholde sig til faciliteter og opholdsrum til personalet, der skal arbejde i akutmodtagelsen. Der er i vedlagte rumliste/rumprogram anvendt erfaringsbaserede arealstandarder leveret af rådgiver med henblik på beregningen af det samlede arealbehov til akutcenteret. Der vil senere i planlægningsprocessen og med inddragelse af relevante brugere blive gennemført rumstudier for de enkelte rumtyper samt udarbejdet et forslag til indretning af faciliteter og opholdsrum til personale mv. Det samme gælder i forhold til specifikke arbejdsmiljømæssige problemstillinger, herunder behov for hensyntagen i den fysiske indretning til flugtveje for personale, håndtering af store og tunge patienter, særlige faciliteter til krisehåndtering/debriefing mv. 13 S ide

16 9. Forskning, uddannelse og undervisning Akutcentrets funktioner indgår med stor tyngde i den præ- og postgraduate uddannelse, og der vil være behov for indretning af faciliteter til at huse disse funktioner. Udover særskilte rum til uddannelsesformål - herunder færdigheds laboratorier mv. - og arbejdsstationer til personale under uddannelse, skal den fysiske indretning sikre optimale vilkår for gennemførelse af bedside-undervisning. Dette forudsætter bl.a., at rummene er tilstrækkeligt store til at rumme personalet samt, at der er områder til supervision/debriefing. Herudover vil akut centret danne ramme for en bred vifte af forskningsaktiviteter dette område er nyt, idet man aktuelt på Århus Sygehus er ved at etablere en egentlig forskningsenhed tilknyttet et akutcenter. Der afsættes arealer til forskning, uddannelse og læring, som det er anbefalet i den tværgående gruppe for dette tema. 10. Arbejdsgruppens kommentarer 14 S ide

17 Bilag 0: Rumprogram Rumprogram, DNU Fælles akutmodtagelse Rumnavn Net m2 Funktionsområde Hovedrumtype Rumtype Rumspecifikation Antal Pr. rum I alt Ambulance Ambulancehal Incl lægebil Dekontamineringsrum Forrum-depot Dekontaminering Depot lægebil Depot-ambulancer Akutmodtag - indgang og triage Triage-reception Kontrolrum Triagerum Toiletter Toiletter Handicap AMK-central AMK-inkl. Hospitalsvisita Undersøgelse- og behandling Venterum Inkl. børneventeomr Venterum Sengeliggende Specialiseret del Akutte behandlingsrum Udv. monitorering/beh Specialiseret del Traumerum Opdelelig Specialiseret del Standard U/B 1. leje pr. rum Almen/specialiseret dskaderum, fleksibel U/B 1. leje pr. rum Almen del Skaderum - opdelelig 4 lejer pr. rum Mini-lab Gibsestue Samtalerum Lægevisitation Venteareal - lægevagten Konsultationsrum Lægevagten Center for voldtægtsofre Konsultationsrum, psyk Venteområde - psyk Skærmet Toiletter Patienter Toiletter Handicap Støtterum Medicinrum Afdelingsspl Depot - nicher forbrugsvarer Depot-nicher linned Skyllerum Depot - udstyr Toiletter Toiletter Handicap Radiologi Radiologi Inkl. intervention Manøvrerum Teknik Rum til akut skopi Skopi Fortsættes næste side. 15 S ide

18 Rumprogram, DNU Fælles akutmodtagelse Rumnavn Net m2 Øvrige behandlingspladser Sengerum 4-sengs-overvågning Sengerum 2-sengs Sengerum 1-sengs Børn Sengerum 1-sengs Psyk Sengerum 1-sengs Toilet/bad Patienter Undersøgelsesrum Depot - forbrugsvarer Tøj lager Medicinrum Afdelingsspl Reception Toilet-handicap Toilet Personale Opholdsstue Patient Køkken Skyllerum Depot - udstyr Rengøring Toilet -besøgende Handicap Toilet- besøgende Øvrige arealer Særlige rum Møderum/katestrofe Morsrum, 6 timersrum, fremvis Pårørenderum DOT-depot Kontor og personale (ikke behandlet af arbejdsgruppe, rådgiver har anslået typer og kvm) Sekretariat Større arbejdsbase, centralt akutområde læge/spl Større arbejdsbase, centralt akutområde læge/spl Arbejdsbase, centralt akutområde Inkl. teamrum Arbejdsbase, sengeafsnit Inkl. teamrum Konference/møderum, centralt akutområde Personalerum, centralt akutområde Inkl. thekøkken Hvilerum læger Personalerum, sengeafsnit Møderum, sengeafsnit Kontor-buffer, stabe Total Forskning, uddannelse og undervisning Optioner Akutlaboratorium S ide

19 Bilag 1: I nedenstående tabel er vist antal akutte patienter, antal overflytninger, antal forventede ptt. i fælles akutmodtagelse samt forholdsmæssig fordeling af senge på speciale. Akutte indlæggelser, overflytninger og forholdsmæssig sengefordeling Akutte Totale Korr. akut, Fremskrivning til indl. inkl. overflytninger inkl. 1/ børn i alt overflytninger, korr. kardiologi Akutte indlæg. i FAME 2018 Forsalg antal senge Anæstesiologisk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling E THG , Ortopædkirurgisk afdeling E, NBG , Kirurgisk gastroenterologisk afdeling L , Kirurgisk afdeling P , Urinvejskirurgisk afdeling K , Plastik kirurgisk afdeling Z , Neurokirurgisk afdeling NK , Øjenafdeling J , Kæbekirurgisk afdeling O , Hjerte lunge karkirurgisk afdeling T , Øre næse hals afdeling H , Geriatrisk afdeling G , Medicinsk endokrinologisk afdeling M , Medicinsk endokrinologisk afdeling C , Hæmatologisk afdeling R , Infektionssmedicinsk afdeling Q , Dermatologisk afdeling S , Reumatologisk afdeling U , Lever tarm medicinsk afdeling V , Nyremedicinsk afdeling C , Neurologisk afdeling F , Onkologisk afdeling D , Hjertemedicinsk afd. B , Lungemedicinsk afdeling B , Medicinsk kardiologisk afdeling A , Børneafdeling A , Gynækologi obstetrik, afdeling Y* , Total Note: Fremskrivningfaktor beregnet på alle patienter inkl. børn i hhv og *Ekskl. fødsler Det er indregnet, at ca. 1/3 af alle overførte patienter vil trække modtagekapacitet i den fælles akutte modtagelse. Med denne forudsætning ventes patienter modtaget i den fælles akutte modtagelse på DNU. Der er i dette tal foretaget konkret korrektion på det kardiologiske område, hvor i alt akutte hjertepatienter, forventes at kunne gå gennem fælles akut modtagelse. Desuden er akutte fødende forudsat modtaget uden om FAME. Den afsatte sengekapacitet giver med det forventede antal patienter mulighed for en gennemsnitlig opholdstid pr. patient på 18 timer. 17 S ide

20 Bilag 2: Korrespondance Jens Winther Jensen Du videresendte denne meddelelse den :30. Sendt: 12. december :18 Til: Bente Dam; Jens Flensted Lassen; Lars Christian Henriksen; Br? cker, Anne Erika Frischknecht; Damsgaard, Else Marie Pia Timm Hagmann; Karlskov, Pernille Kirkegaard, Hans Lindblad, Bent Erling Lund, Martha M? lgaard, Ole M? ller, Holger Jon M? ller, Jens Nagel, Lise Loft Nielsen, Frank Fars? Klavs H. Nielsen; Søren Vestergaard; Anne Underhaug; Wara, P? l [OVL07PW@as.aaa.dk] Cc: (gitte.rasmussen@dnu.rm.dk), Gitte Rasmussen; (Kaspar.Laursen@dnu.rm.dk), Kaspar Bo Laursen; (Pia.Stie-Svendsen@dnu.rm.dk), Pia Stie-Svendsen; conny.elmstroem@dnu.rm.dk; Henrik Praetorius; Simonsen, Marianne Skjekstad [Marianne. Simonsen@dnu.rm.dk]; Tina Sønnichsen Vedhæftede filer: ATT00001.bmp (643 KB ); ATT00002.bmp (119 KB ) Kære Kollegaer Jeg er imponeret over så langt vi er kommet med dette arbejde under stort tidspres, som f.eks. denne sidste høring. Det står dog klart, at der forestår et stort arbejde med det kommende Akutcenter på DNU. Som det fremgår af ref. havde jeg 3 områder vedr. dimensioneringen som jeg ønskede at drøfte på sidste møde. 1. Dimensionering med en sengekapacitet svarende til 10 procent af sygehusets samlede antal senge. 2. Hvorvidt de tolv pladser som placeres i den specialiserede del af centret er indeholdt i de 100 senge eller kan tillægges. 3. Hvor mange akutte patienter, der kan forventes gennem akutcenter. Der er kun konkluderet på punkt 3. Særlig punkt 1 svaner en konklusion. Jeg mener formanden for arbejdsgruppen efter drøftelserne på mødet konkluderede at vi skulle anbefale 12,5%. Det bør fremgå af ref., og af rapporten. Tilsvarende en række andre anbefalinger, kan styregruppen jo vælge at lade området undergå en nærmere bedømmelse. Til rapporten kan det konkret oplyses at den regionale beredskabs AMK er etableret per 1/10. Derfor skal følgende pind rettes: Det er hensigten at der med udgangspunkt i det eksisterende i Århus etableres én fælles beredskabs-amk for RM, som på sigt udvides i forhold til anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Mvh Jens Leder konst. overlæge Jens Winther Jensen Traumecenter og Akut Medicinsk Koordination Bygn. 7z 1. sal Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Telefon: Mobil: S ide

21 1.1 Akutcenter - Tværgående arbejdsgruppe - Vedr. dimensionering Pia Timm Hagmann Sendt: 16. december :19 Til: Cc: Anne Brøcker (annebroe@rm.dk); Anne Underhaug; Bent Erling Lindblad (belin@as.aaa.dk); Bente Dam (Bente.Dam@dnu.rm.dk); Birgitta Bælum (Birgitta.Baelum@dnu.rm.dk); Claus Thomsen (Claus.Thomsen@dnu.rm.dk); Else Marie Damsgaard (elsedam@ rm.dk) [elsedams@rm.dk]; Erika Frischknecht Christensen (Erika.Christensen@stab.rm.dk); Frank Farsø Nielsen (franniel@rm.dk); Hans Kirkegaard (hansk irk@rm.dk); Holger Møller (holgmoel@rm.dk); Jens Flensted Lassen (jens.lassen@ki.au.dk); Jens Møller (jenmoell@rm.dk); Jens Winther Jensen (Jwjen@as.aaa.dk); Klavs H. Nielsen; Lars Christian Henriksen (Lars.henriksen@dnu.rm.dk); Lise Loft (Lnage@as.aaa.dk); Martha Lund (marthlun@rm.dk); Ole Mølgaard (olemo@as.aaa.dk); Pernille Karlskov (PKARL@as.aaa.dk); Pål Wara (ovl07pw@as.aaa.dk); Søren Vestergaard; Tina Sønnichsen Henrik Praetorius; 'Marianne Simonsen (marianne.simonsen@dnu.rm.dk)'; 'Conny Elmstrøm (conny.elmstroem@dnu.rm.dk)'; 'Kaspar Bo Laursen (Kaspar.Laursen@dnu.rm.dk)'; 'Pia Stie-Svendsen (Pia.Stie-Svendsen@dnu.rm.dk)'; 'Tine Rosenmeier (Tine.Rosenmeier@dnu.rm.dk)'; 'Gitte Rasmussen (gitte.rasmussen@dnu.rm.dk)'; 'Lars Christian Henriksen (Lars.henriksen@dnu.rm.dk)' Kære Jens Winther Jensen og resten af arbejdsgruppen, Vi diskuterede på mødet om vi ikke skulle anbefale en højere %-sats end de 10; f.eks. 12.5%. Imidlertid udspandt diskussionen sig herefter også om den risiko, der kan ligge i en sådan anbefaling, såfremt totalantallet af senge i DNU falder. Vi vil derfor fastholde tekstens ordlyd med mindst 10% og har diskuteret med PA-ledelsen, at det er sengeantallet, der bør holdes fast, og ikke en %-andel Hvad angår de 12 senge konkluderede vi faktisk, at de 12 senge er inkluderet i summen, hvilket også fremgår af teksten. Jeg vil endnu en gang takke for et forbilledligt samarbejde i gruppen! På vegne af Claus Thomsen Med venlig hilsen Kind regards Pia Timm Hagmann Projektsekretær ARKITEKTFIRMAET C. F. MØLLER A/S CUBO ARKITEKTER A/S SØREN JENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA RAMBØLL DANMARK A/S ALECT IA A/S SCHØNHERR LANDSKAB K/S TEGNESTUEN HAVESTUEN NOSYKO AS LOHFERT & LOHFERT AS CAPGEMINI DANMARK A/S Tel Mob PT@rg-dnu.dk Projektkontor: Rådgivergruppen DNU I/S Hedeager Århus N 19 S ide

22 DNU, rumprogram kommentar Lise Loft Nagel Sendt: 18. december :17 Til: Søren Vestergaard Kommentar til referat fra sidste møde i den tværgående arbejdsgruppe 1.1 Akutcenter, - samt fremsendte reviderede rumprogram: Allerførst tak for samarbejde i en spændende møderække. Vdr. plads til diagnostisk radiologi i akutcentret. Som der også står anførti referatet, er der primært afsat for lidt plads til den diagnostiske radiologi i akutcentret. Hvis der bliver for lille kapacitet til udredning, vil patientflowet stase op. I det første rumprogram var anført i alt 225 m2, - rettet til 315 m2 i den reviderede rumplan, - hvilket fortsat er for lidt plads. Aktuelt har vi bare på NBG ca. 200 m2 i modtagelsen, - og det er for lidt og giver ofte anledning til kapacitetsproblemer, - nu vil man samle alle de akutte patienter fra 3 sygehuse og billeddiagnostisk udrede dem på lidt mindre end 100 m2 mere... En "dark horse" i planlægningen er også, hvor lang tid man vælger, at patienterne skal opholde sig i akutcentret, - alt op til færdigudredt(x antal dage) har været nævnt. Man må regne med, at der i hele det forløb, for mange patienters vedkommende, skal pågå en intensiv diagnostik, - så "ligge-tiden" er meget afgørende for hvor stor kapaciteten for den diagnostiske radiologi skal være. Til slut en kommentar til de undersøgelses-antal-tal, der er sat ind i den sidste udgave af rumprogram. Så vidt jeg kan, se er det udelukkende tal for NBG. Hvor NGB har ca akutte dagtidsundersøgelser har THG ca og tallene for Skejby kender jeg ikke (skulle være sendt derfra), - så hvis m2 antallet er beregnet ud fra de nævnte , bør man revurdere og indkludere tallene fra de øvrige matrikler. m.v.h. Lise Loft Nagel Radiologisk afd. NBG akutcenter og rumprogram Else Marie Damsgaard [elsedams@rm.dk] Du videresendte denne meddelelse den :01. Sendt: 10. december :06 Til: Søren Vestergaard Det er sikkert tænkt ind, men jeg kan bare ikke se det. Hvor er 1. rummet til Geriatriske følge-hjem teams de fylder meget med tlf., PC, de taler og støjer, men skal omvendt have arbejdsro. Der vil være 9-10 personer i dagtid og tre-fire personer udenfor dagtid. 2. IT station til telekommunikation med patienter i hjemmet 3. Depot til hjælpemidler både til at stable patienterne hurtigt på benene medens de opholder sig i akutcenteret og til at udlevere når de skal sendes hjem aften, nat, weekender m.m. De ville være fint, hvis det var specifikt nævnt ud for de rum, der er beregnet dertil. Mange hilsener Else Marie Damsgaard Geriatrisk afdeling 20 S ide

23 Kommentarer til rapportudkast, tværgående arbejdsgruppe: 1.1 Akutcenter 2: Overordnet koncept for akutcenter: Punkt 1 bør tilføjes: Med inddragelse af den del af udredning og behandling der sker præhospitalt. Punkt 4 bør tilføjes: Faciliteter til invasiv radiologi. Punkt 6 bør tilføjes: Således at ustabile patienter kan stabiliseres og afklares. Vi har i arbejdsgruppen været enige om at interne overflytninger af patienter fra et område i akutcenteret til et andet af sikkerheds- og ressource grunde skal begrænses mest muligt. 3: Afgrænsning af patientgrundlag: Punkt 3: Det bør være hospitalsvisitation der sammen med involverede specialafdelinger afgør om patienten er tilstrækkeligt afklaret og kan anvende den fælles akutmodtagelse som transit. Kardiologi linje 10: Det må være afklarede og stabile patienter der ikke har gavn af egentlig modtagelse i akutcenteret. 4: Funktionsområder og intern patientlogistik: Punkt 1: Alle visiterende funktioner bør samles i et rummeligt fælles koordineringscenter, herunder også hospitalsvisitationen og beredskabsledelse. Punkt 5: Under specialiseret del bør det fremgå at stabiliserende nødkirurgi foregår på den stue patienten nu ligger på hvilket stiller krav til lokalets størrelse og indretning. Præhospitalt forløb linje 6: Der kan være tvivl om det hensigtsmæssige i planlagt at modtage selvhenvendere, foreslår derfor betegnelsen eventuelle selvhenvendere. Funktionsområder og opdeling i akutcenter linje 8: Triagefunktionen kan med fordel være samlet og placeres mellem indgangene for gående og liggende. Funktionsområder og opdeling i akutcenter linje 19: Bør være Patienter som er tilstrækkeligt afklarede og stabile. 5: Dimensionering: Rapporten anvender betegnelserne undersøgelses- og behandlingsrum og visitaions- og observations senge. Vi har i arbejdsgruppen været enige om at der for at undgå interne overflytninger skal kunne foregå undersøgelse, behandling, visitation og observation i enhver seng i akutmodtagelsen rummene burde i stedet betegnes efter det område de tilhører. 6: Diagnostik Linie 36: Akutte skopier i selve akutmodtagelsen vil samtidigt kræve at man kan konvertere til åben kirurgi. Som jeg forstod seneste møde kunne skopierne lige så godt foregå på etagen ovenover på den akutte operationsgang hvor der er anæstesi- og operationsressourcer. 9: Forskning, uddannelse og undervisning: Hele akutmodtagelsen vil udgøre en stor uddannelsesfacilitet hvor mange personalegrupper skal have deres akutte kliniske uddannelse. Ud over deciderede uddannelseslokaler vil der være behov for et stort centralt område hvor uddannelsessøgende læger, sygeplejersker og speciallæger fra forskellige specialer kan konferere, rapportere og dokumentere. Det er vigtigt at give dette område så gode kvaliteter at det er et naturligt sted at mødes og man kan opholde sig der det meste af en arbejdsdag. Generelt: Vinderprojektet deler akutmodtagelsen mellem to etager og det har bekymret mange i arbejdsgruppen. Det er hensigtsmæssigt at ustabile patienter og de patienter der observeres på mistanke om at de kan blive ustabile samles i et område hvor der kan skabes overblik i situationer med mange ustabile patienter på samme tidspunkt. Samtidigt vil det være hensigtsmæssigt med en sammenhæng mellem triage af gående og liggende patienter, vi har i arbejdsgruppen ikke peget på en måde hvorpå akutmodtagelsen hensigtsmæssigt kan deles. Med venlig hilsen Overlæge Ole Mølgaard Anæstesiologisk afdeling, Århus Sygehus NBG 21 S ide

24 Fra: Erika Frischknecht Christensen Sendt: 22. december :57 Til: Søren Vestergaard; Pia Timm Hagmann; Anne Brøcker; Anne Underhaug; Bente Dam; Birgitta Bælum; Claus Heikki Paavo Thomsen; Else Marie Damsgaard; Frank Arne Farsø Nielsen; Hans Kirkegaard; Holger Jon Møller; Jens Møller; Klavs H. Nielsen; Lars Christian Henriksen; Martha Lund; Tina Sønnichsen Cc: Henrik Praetorius; Marianne Skjekstad Simonsen; Conny Overgaard Elmstrøm; Kaspar Bo Laursen; Tine Rosenmeier; Gitte Rasmussen Emne: SV: 1.1 Akutcenter - Tværgående arbejdsgruppe - Endelig rapport Kære alle Så kom der en flot rapport, tak for det. Jeg nåede desværre hverken at læse eller kommentere i tide, så derfor kommer mine kommentarer altså først nu. Som I kan forstå har den sidste måneds tid mild sagt stået i ambulanceudbuddets tegn ikke mindst de sidste par usikre, nervepirrende uger. Nedenfor mine kommentarer vedrører det præhospitale og AMK/vagtcentral. Carsten, du ville bringe problemstillingen om AMK/vagtcentral op i styregruppen hvad er der kommet ud af det? God jul og godt nytår, Erika Kommentarer vedrører det præhospitale og AMK/vagtcentral eller som det indtil videre kaldes Akut koordinations Center (AKC). 1. Selvom der ikke er endelige planer for at AKC skal placeres på/ved akutcenteret på DNU, så har jeg da bestemt forstået, at arbejdsgruppen er enig i at anbefale at denne enhed skal placeres ved/på akutcenteret DNU. Jeg gennemgik også på et af møderne perspektiverne med telemedicinsk kontakt mellem AKC, ambulancer og lægebiler og såvel FAME og specialafdelinger. Så jeg vil bede om at anbefalingen skrives ind i afsnit Jeg har for længe siden fremsendt den rapport, der er blevet lavet i Hospitalsplanlægning RM om AKC (til Birgitta Bælum), så jeg vil bede om at denne vedlægges som bilag alternativt at man laver et lille resume af det, og redegøre for at der ikke er taget endelig beslutning om den konkrete udformning. Jeg har ikke kunnet bidrage med nyt skriftligt, da der ikke endnu foreligger noget nyere færdigt materiale end dette. 3. Og så vil jeg som Jens Winther Jensen også gøre opmærksom på at AMK i Århus siden 1.10 er Region Midtjyllands beredskabs AMK, der koordinerer de samlede ressourcer i sundhedsvæsenets i situationer med aktiveret beredskab. Det må rettes i afsnit Er der i rumprogram taget højde for vagtlokaler og kontor til lægebilen? Lægen og lægeassistenten skal vel ikke sove ude i ambulancehallen? 5. Og hvordan sikrer vi nu at der arbejdes videre med ovenstående AKC og det præhospitale område? Det hører jo ikke hjemme i en mono specialegruppe. Så hvordan har DNU tænkt sig processen? 22 S ide