Referat. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 Referat Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Møde nr.: 10/2017 Dannet den: Onsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00-18:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Britta Nielsen (hjbrni) F Rikke Hedegaard (rho) V Lisbeth Andersen (hjlika) A Timo Jensen (tije) V Daniel Nørhave (hjdan) O Per Flor (pefl) A Jan Jakobsen (jja) Ø Fraværende Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 19. december Integrationspris Orientering om Gældsrådgivningen Handicapprisen Sociale akuttilbud Strategi og handleplaner for Sundhedspolitikken Årsberetning 2016 fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Kvalitetsstandarder 2018 på voksenområdet Parkering i forbindelse med nyt Sundhedshus på KLC Orientering fra formand og direktør - december

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 19. december 2017 Åben sag Sagsid: 13/28032 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt

4 Side 3 2. Integrationspris 2018 Lukket sag Sagsid: 17/23652 Sagen afgøres i: Byrådet

5 Side 4 3. Orientering om Gældsrådgivningen 2017 Åben sag Sagsid: 14/26666 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Årlig evaluering Ringsted.pdf (134422/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Gældsrådgivning blev etableret i et samarbejde imellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk, under en bevilling på budgettet for Forbrugerrådet udarbejder en årlig evaluering af gældrådgivningen i 2. halvår, som fremlægges til orientering. Beskrivelse af sagen Gældsrådgivningen er en frivillig rådgivning er primært tænkt til Ringsteds socialt udsatte borgere, men alle borgere, også uden for Ringsted kommune, kan ansøge om anonym rådgivning, hvis deres gæld bliver uoverskuelig. At andre kommuners borgere også kan benytte sig af tilbuddet skyldes, at Forbrugerrådet Tænk s interne retningslinier og principper for projekter som dette tilsiger, at de ikke afviser nogen borgere, hvis de selv aktivt henvender sig. Det er dog aftalt, at Ringstedborgere vil, ved en ventetid i gældsrådgivningen på mere end 2 måneder, blive prioriteret først. Rådgivningen er uafhængig, fortrolig, uvildig og gratis for brugerne. I det første år af rådgivningens funktionsperiode er der gennemført knap 100 rådgivningsforløb, og i det seneste år fra august 2016 til juli 2017 er der gennemført i alt 115 rådgivningsforløb, heraf er en del rådgivningsforløb for par. Det samlede antal borgere, der har modtaget rådgivning, er således højere end det angivne antal forløb. De frivillige gældsrådgivere kan blandt andet hjælpe med at kortlægge borgerens økonomiske situation, samt informere om rettigheder. Der tages udgangspunkt i borgerens behov ved en kortlægning af borgerens økonomiske situation, en vurdering af borgerens betalingsevne og hjælp til bl.a. udarbejdelse af budget og afdragsplaner, og herunder hjælp til dialog med kreditorer og sager om offentlig gældssanering. Rådgiverne modtager løbende kurser og opkvalificering for at kunne imødekomme borgernes behov for rådgivning og hjælp til gældshåndtering. Antallet af frivillige rådgivere er øget fra 6 til 8 personer i 2017, som følge at den høje søgning, og Ringsted borgere har første prioritet ved lange ventetider. Der er således også erfaring for, x

6 Side 5 at flere Ringsted borgere end borgere fra øvrige kommuner, faktisk møder op til rådgivningen efter den første indledende kontakt. Der arbejdes i samarbejde med kommunen på at udbrede kendskabet til rådgivningen og sikre, at alle borgere med behov for rådgivning, får kendskab til tilbuddet. Som led i samarbejdet bidrager kommunen med oplæg for de frivillige i gældsrådgivningen omkring regler og rammer for modtagelse af kontanthjælp, optjening af løntimer, m.v. Brugerprofil for ansøgerne Typiske årsager til henvendelse til gældsrådgivningen er på landsplan: arbejdsløshed, skilsmisse, og sygdom, samt som noget nyt: forbrugslån. Der er en overvægt af henvendelser fra personer mellem 30 til 39 år, og en ligelig fordeling mellem kønnene, mens 7 pct. er par. Gældsrådgivningens brugerevaluering viser, at borgere, der har modtaget rådgivning, overvejende er meget tilfredse og oplever en lettelse af deres situation, og halvdelen af borgeren oplever, at de har fået mere overskud til at blive klar til at håndtere deres job eller til at søge job. Der er fra Arbejdsmarkedscentret udsendt en opfordring til kommunens sagsbehandlere om i højere grad at informere borgeren om muligheden for vejledning i gældsrådgivningen. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Gældsrådgivningen har gennemført en brugerevaluering i juli-august 2017, som viser, at borgerne oplever at få et bedre overblik over deres økonomi, og dermed opnår bedre overskud til at håndtere deres liv og jobsituation. Brugerevalueringen kan ses i vedhæftede bilag. Det vurderes ligeledes på baggrund af Arbejdsmarkedscentrets kontakt med de borgere, der har anvendt tilbuddet om gældsrådgivning, at de deltagende borgere får meget ud af rådgivningen, de udtrykker, at de oplever at få et større overblik over deres økonomi og deres gæld, hvilket giver mere dem overskud i hverdagen. Samlet vurderes det, at gældsrådgivningen opfylder den forventede funktion om at bistå udsatte borgere med at få et bedre overblik over deres økonomi og dermed opnå en øget mulighed for at øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vurderes derfor, at formålet med budgetbevillingen dermed er opfyldt. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning

7 Side 6 4. Handicapprisen 2018 Lukket sag Sagsid: 17/21368 Sagen afgøres i: Byrådet

8 Side 7 5. Sociale akuttilbud Åben sag Sagsid: 17/18368 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet har ønsket at få forelagt en sag, som uddyber muligheder og problemstillinger i forhold til at etablere et socialt akuttilbud for personer i psykisk krise. Beskrivelse af sagen Byrådet har den 13. november 2017 behandlet en udvalgssag om en række ændringer af serviceloven. Et af de nye elementer i serviceloven er en kan-bestemmelse om sociale akuttilbud. Det vil sige, at det er op til den enkelte kommune, om det ønskes at etablere et sådant tilbud. Hvad er et socialt akuttilbud Et socialt akuttilbud er typisk et aften- eller døgnåbent tilbud, hvor borgere i akut psykisk krise og med akut behov for social støtte kan henvende sig uden forudgående visitation eller aftale. Hidtil har kommuner kunnet etablere sociale akuttilbud på forsøgsbasis og med støtte fra satspuljen. På den baggrund har 23 kommuner i perioderne og etableret akuttilbud. For at få støtte fra satspuljen var der krav om, at tilbuddet skulle omfatte både en døgnåben akuttelefon, døgnåben adgang til støtte ved personligt fremmøde og mulighed for overnatning. Med de nye bestemmelser om sociale akuttilbud i serviceloven stilles ikke samme krav til tilbuddets omfang og åbningstider, og et akuttilbud kan eksempelvis godt etableres som en akuttelefon, der er åben i dele af døgnet. Nuværende tilbud om akut hjælp Ringsted Kommune: På nuværende tidspunkt kan borgere med psykiske lidelser og andre med akut behov få støtte fra kommunen på flere måder uden foregående visitation: Det opsøgende team i Socialpsykiatrien, hvor man som oftest vil kunne få støtte og rådgivning samme dag eller den næste hverdag. I Bjælken, som er et værested for bl.a. borgere med psykiske lidelser, og hvor der er åbent i hverdage, heraf to dage indtil kl. 20. Ved behov for akut støtte eller kontakt på andre tider af døgnet eller i weekenden, bliver man henvist til hjemmeplejen. Hjemmeplejen oplever ikke et højt antal af akuthenvendelser på grund af psykisk krise eller lignende. Det skønnes, at der tale om

9 Side 8 cirka en opringning om ugen i gennemsnit fra borgere eller pårørende. I perioder er der desuden enkelte borgere, der er kendte i hjemmeplejen og i Socialpsykiatrien, som har behov for gentagen tryghedskontakt i aften og nattetimerne. I de konkrete tilfælde samarbejder Socialpsykiatrien og hjemmeplejen om støtte til borgerne. Regionen: Region Sjælland har psykiatriske akutmodtagelser for borgere med psykisk sygdom, der har akut brug for hjælp. Pårørende kan også henvende sig. Region Sjællands Psykiatriske Akutmodtagelse i Slagelse har døgnåbent for både fremmøde og telefoniske henvendelser. Derudover er der mulighed for at henvende sig i Lægevagten. Akutmodtagelse på forsorgshjem: Forsorgshjem modtager borgere akut, dvs. også i aften og nattetimerne, når der er tale om borgere med betydelige sociale problemer og som ikke har en bolig (hjemløs) eller ikke kan opholde sige i deres bolig (funktionel hjemløs). I Ringsteds nabokommuner er der forsorgshjem i Slagelse, Lejre og Næstved. Frivillige telefontjenester mv.: Udover de offentlige tilbud, findes også en række landsdækkende, frivillige telefonlinjer til personer med akut behov for rådgivning og støtte på grund af sindslidelser eller andre former for socialpsykiatriske problemstillinger. Nogle eksempler er: Psykiatrifondens telefonrådgivning, der yder anonym rådgivning til personer med psykiske sygdomme og personer i krise. Rådgivningen modtager ca henvendelser om året. Linjen er åben indtil kl. 23 i hverdage og indtil kl i weekenden. Psykiatrifonden yder også støtte og rådgivning via chat. Linien er en telefonlinje, som tilbyder en medmenneskelig og støttende samtale til alle, der har brug for én at tale med. Linien modtager hvert år omkring opkald fra psykisk sårbare mennesker, ensomme, mennesker i krise og fra pårørende, der er bekymrede for en af deres nærmeste. Linien er åben alle dage kl Der findes også særlige frivillige telefonlinjer til personer, der er selvmordstruede, personer ramt af depression, personer med selvskadende adfærd og personer med angst. Blandt andre kommuner ses eksempler på, at de på deres hjemmeside har samlet oplysninger om de forskellige muligheder for psykisk førstehjælp på deres hjemmeside, herunder også informationer og links til frivillige telefonlinjer og regionens tilbud. Muligheder for at etablere socialt akuttilbud i samarbejde med nabokommuner Andre steder i landet findes eksempler på, at kommuner samarbejder om sociale akuttilbud. Blandt andet Akuttilbuddet i Lyngby, der yder støtte og kriserådgivning til borgere fra fem andre kommuner ud fra to modeller. Den ene model er blot en krisetelefon, hvor der ydes herog-nu krisehjælp til borgere fra tre andre kommuner. Den anden model er et mere omfattende tilbud til borgere fra to andre kommuner, idet der også er mulighed for krisehjælp ved personligt fremmøde og overnatning i krisesituationer. Akuttilbuddet går også i et vist omfang ind i et samarbejde med borgerens hjemkommune om det videre forløb. Blandt Ringsteds nabokommuner er der som led i satspuljen etableret akuttilbud i Holbæk Køge og Næstved. Holbæk Kommune fik støtte til akuttilbuddet i den første projektperiode og akuttilbuddet består i dag af en telefonlinje med kriserådgivning, der er åbent dagligt fra kl Køge og Næstved Kommuners akuttilbud er mere omfattende og omfatter døgnåben telefonlinje, mulighed for personlig henvendelse samt overnatning.

10 Side 9 Der er således mulighed for at indlede en dialog med en eller flere af disse nabokommuner om at samarbejde om et socialt akuttilbud for Ringsteds borgere. Køge Kommune har tidligere vist interesse for at samarbejde med andre kommuner om deres akuttilbud. Muligheder for at etablere eget akuttilbud i Ringsted Det vil også være muligt at etablere et eget akuttilbud i Ringsted Kommune ved at bygge videre på kommunens eksisterende tilbud. Administrationen har udarbejdet følgende modeller for at etablere et akuttilbud: Model Beskrivelse Estimeret ekstra udgift 1. Aften akutlinje Hverdage til kl kr. weekend 8.00 til kl Døgn akutlinje Døgndækket telefonlinje kr. 3. Døgn fremmøde Døgndækning og mulighed for borgerfremmøde kr. Modellerne er baseret på, at tilbuddene sker som en udvidelse af kommunens eksisterende tilbud i Socialpsykiatrien, dvs. at udgifterne kun knytter sig til fagpersonale i de dele af døgnet, der ikke allerede er bemandet med fagpersonale i det opsøgende team og socialvejlederteamet, der kan yde krisehjælp og støtte til personer med psykiske lidelser mv. Bevæggrunden for model 1 er, at erfaringen fra de satspuljestøttede akuttilbud viser, at flest henvender sig i tidsrummet mellem kl og Forventet efterspørgsel på et socialt akuttilbud i Ringsted Baseret på erfaringer fra andre kommuner, estimeres et døgnåbent akuttilbud for Ringsted Kommunes borgere at medføre 1-2 henvendelser i døgnet i gennemsnit. Eksempelvis har Køge Kommune opgjort, at de pr. år har fået 19,3 henvendelser pr indbyggere, hvilket svarer til 1,8 henvendelse i døgnet i Ringsted Kommune. Antallet af akutte indlæggelser inden for psykiatrien Et af formålene med at etablere akuttilbud er at forebygge psykiatriske indlæggelser. Blandt Ringsted kommunes borgere har der været 93 psykiatriske akutindlæggelser i aften- og nattetimerne i løbet af de første 8 måneder af Det svarer til niveauet af indlæggelser på landsplan og er lidt lavere end antallet af indlæggelser af borgere fra Køge og Næstved, som er de nabokommuner, der har etableret sociale akuttilbud (kilde: Data fra Sundhedsdatastyrelsen). Sundhedsdata viser også, at der blandt borgere fra Ringsted er relativt få psykiatriske genindlæggelser. Antallet af genindlæggelser i 2015 var halvt så stort som forventet ud fra patientsammensætningen i kommunen. Inddragelse og høring Til høring i Ældreråd og Handicapråd. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at behovet for et socialt akuttilbud er begrænset. Baseret på andre kommuners erfaringer vil der være 1-2 henvendelser i et døgnåbent akuttilbud, og en del af de henvendelser bliver allerede i dag modtaget af kommunens eksisterende tilbud, herunder ikke mindst af det opsøgende team i Socialpsykiatrien.

11 Side 10 Administrationen vurderer endvidere, at der på nuværende tidspunkt er gode muligheder for at få støtte og hjælp, hvis man befinder sig i en akut psykisk krise. Dels via kommunens egne tilbud, dels via regionens akutmodtagelser og de frivillige telefonlinjer. Administrationen vurderer derfor ikke, at et socialt akuttilbud i særlig vidt omfang vil kunne nå ud til nye borgere, der ellers ikke kan få støtte og hjælp. Administrationen vurderer på den baggrund samlet set ikke, at udgifterne til at etablere et socialt akuttilbud til Ringsted Kommunes borgere står mål med de forventede effekter. Administrationen vurderer dog samtidig også, at informationen om de eksisterende tilbud om akut psykisk krisehjælp for Ringsted Kommunes borgere kunne være bedre. Andre kommuner har samlet oplysningerne om de forskellige muligheder for psykisk førstehjælp på deres hjemmeside, herunder også links til frivillige telefonlinjer og oplysning om regionens akutmodtagelse. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der ikke arbejdes videre med at etablere et socialt akuttilbud. 2. at der sikres bedre information om de eksisterende muligheder for akut psykisk krisehjælp. Beslutning i Handicaprådet den DH-siden påtænker at afgive et høringssvar. Supplerende sagsfremstilling Handicaprådet har den 15. december 2017 meddelt, at de ikke afgiver høringssvar i denne sag. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anbefaler, at indstillingen godkendes med bemærkning om, at Ældrerådet vil følge området. Ej til stede: Inge Jørgensen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Sagen udskydes med henblik på at SIND spørges til deres holdning til sagen.

12 Side Strategi og handleplaner for Sundhedspolitikken Åben sag Sagsid: 16/12359 Sagen afgøres i: Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 BILAG 1 Strategier og handleplaner for Sundhedspolitikken i Ringsted Kommune pdf (152391/17) 2 Bilag 2 Oversigt over mål til Sundhedsstrategien (152551/17) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering X X X X Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I forlængelse af Byrådets vedtagelse af Sundhedspolitikken den 6. juni 2017, forelægges et udkast til Strategi og handleplaner for udmøntningen af politikken. Beskrivelse af sagen Byrådet godkendte den 6. juni 2017 Ringsted Kommunes Sundhedspolitik. Til hver af kommunens politikker knytter sig en strategi med mål, der konkretiserer, hvordan politikken kan føres ud i livet, samt hvilke initiativer, der sættes i gang. Administrationen har udarbejdet et udkast til Strategier og handleplaner for Sundhedspolitikken, som beskriver en række eksempler på, hvordan Ringsted Kommune vil arbejde strategisk og konkret med initiativer og aktiviteter, der understøtter politikkens intentioner om at udnytte og forbedre de tilbud og rammer, der er for det sunde liv i Ringsted Kommune bilag 1. De beskrevne initiativer kan både udmøntes lokalt og på tværs i kommunen. Strategien er ikke udtryk for en fuldkommen liste over opgaver inden for det sundhedspolitiske område, da der i forvejen bliver udført en lang række aktiviteter bilag 2. Nogle af initiativerne og aktiviteterne er allerede iværksat, mens andre vil blive det enten på kort sigt (inden udgangen af 2018) eller på længere sigt (frem mod 2021). Indholdet af Strategi og handleplaner for Sundhedspolitikken Initiativerne er beskrevet i forhold til de fire temaer, som er defineret i Sundhedspolitikken. De fire temaer er: 1. Sundhedstilbud og trygge rammer 2. Det sunde liv for børn og unge 3. Det sunde arbejdsliv 4. Rehabilitering, genoptræning og behandling. X

13 Side 12 Under hvert tema er der eksempler på henholdsvis tværgående og lokale initiativer. Hvert af de medtagne eksempler på initiativer er beskrevet med henholdsvis 1-årige og 4-årige mål, så der årligt kan følges op, som besluttet af Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af Sundhedspolitikken. De 1-årige mål beskriver, hvad der skal nås inden udgangen af 2018, og de 4-årige mål, hvad der forventes opnået inden udgangen af De 4-årige mål er udtryk for idealtilstanden eller visionen inden for dette felt, det vil sige hvad der ønskes opnået på længere sigt. Der lægges op til at arbejdet med strategierne, bliver fulgt op første gang i november Resultatet af den årlige status og evaluering af målene skal bidrage til kvalitetssikring og til fortsat udvikling og fastholdelse af de vedtagne Strategier og handleplaner for Sundhedspolitikken i Ringsted Kommune. Inddragelse og høring Der er ikke foretaget høring eller inddragelsesinitiativer i forbindelse med udviklingen af strategier og handleplaner for Sundhedspolitikken. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at de Strategier og handleplaner, der foreligger, er gode eksempler på, hvordan Sundhedspolitikken kan udmøntes i Ringsted Kommune. Administrationen vurderer, at strategien opstiller mål, der er med til at udmønte Sundhedspolitikken, og som er realistiske at nå inden for perioden Administrationen vurderer endvidere, at der er sikret det nødvendige fokus på implementering af strategien i form af den årlige opfølgning på de fire temaer og målsætninger her inden for. Indstilling Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at Strategier og handleplaner for Sundhedspolitikken godkendes. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Line Lynnerup Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Indstillingen blev godkendt efter afstemning. F Britta Nielsen (hjbrni) F V Rikke Hedegaard (rho) V A Lisbeth Andersen (hjlika) A V Timo Jensen (tije) V O Daniel Nørhave (hjdan) O A Per Flor (pefl) A Ø Jan Jakobsen (jja) Ø

14 Side 13 For x x x x x x Imod x Undlod Jan Jacobsen ønskede sagen behandlet i Byrådet i henhold til standsningsretten.

15 Side Årsberetning 2016 fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase Åben sag Sagsid: 17/25390 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 DPSD Årsberetning for 2016.pdf (147871/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 12, stk. 5 skal Byrådet senest 6 måneder efter Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggørelse af årsrapporten indberette, om denne har givet anledning til iværksættelse af initiativer. Beskrivelse af sagen I september 2017 offentliggjorde Styrelsen for Patientsikkerhed, Årsberetning 2016 fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase (bilag 1). Styrelsen for Patientsikkerhed består af Patientombuddet og Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner, som arbejder for, at det skal være trygt at være patient i Danmark. Patientsikkerhedslov nr. 913 af 13. juli 2010 definerer, at utilsigtede hændelser er kendte eller ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten har skadet eller kunnet have haft skadet patienten, men forinden blev afværget eller ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Utilsigtede hændelser skal indberettes til sundhedsvæsenets rapporteringssystem, Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Indberetningen kan foretages af personale, patienter og pårørende. For kommunernes vedkommende drejer det sig f.eks. om hændelser på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, sociale botilbud og træning. Rapporteringen af utilsigtede hændelser bidrager til kvalitetsudvikling i det sundhedsfaglige felt og hermed forbedret patientsikkerhed. Indberetning af utilsigtede hændelser På landsplan blev der i 2016 i alt rapporteret utilsigtede hændelser. Det var flere end i Stigningen skyldes primært flere indberetninger af utilsigtede hændelser fra kommunerne.

16 Side 15 I Ringsted Kommune blev der i 2016 indberettet hændelser, det var 134 færre end i Alle indberettede hændelser er gennemgået og drøftet i Hjemmeplejen, Aleris Omsorg, Sygeplejen, på Plejecentrene, Træningsenheden, Sociale Botilbud og i Socialpsykiatrien, med henblik på at skabe sikre arbejdsgange. I forbindelse med rapporteringen af den utilsigtede hændelse skal graden af alvorlighed beskrives. Beskrivelsen tager udgangspunkt i, hvor alvorlig hændelsen faktuelt var for borgeren. I denne tabel ses definitionerne for alvorlighedsgraderne. Alvorlighed Skade Ingen skade Ingen skade. Mild Lettere forbigående skade, som ikke kræver øget behandling eller øget plejeindsats. Moderat Forbigående skade, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejeindsats. Alvorlig Permanente skader, som kræver indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge eller øget plejeindsats eller andre skader, som kræver akut livreddende behandling. Dødelig Dødelig udgang. Nedenstående er opgørelsen for Ringsted Kommune over antallet af utilsigtede hændelser og alvorlighedsgrad for 2015 og År/alvorlighedsgrad Ingen Mild Moderat Alvorlig Dødelig skade Opgørelsen viser, at størstedelen af indberetningerne ikke har medført skade, samt at der fortsat er fald i antallet af moderate og alvorlige hændelser og ingen med dødelig udgang. De 2 alvorlige hændelser, der har været i kommunen, er fejl i forbindelse med: Manglende refleksion og måling af blodsukker. Her blev borgeren akut indlagt og fik stabiliseret sit blodsukker og fik ændret sin insulindosering. Borger havde nægtet at indtage sin ordinerede medicin. Her blev borgeren akut indlagt på Psykiatrisk afdeling, og gennem langt behandlingsforløb, motiveret til at tage ny medicin. De 34 Moderate hændelser har primær været fejl i forbindelse med medicin og sektorovergang, som ved udskrivelser fra sygehusene. Dette har krævet opfølgning på borgerens ordineret medicin og kontakt til egen læge, samt i få tilfælde betydet midlertidige ændringer i hjælpen. I Ringsted Kommune arbejdes der med alle utilsigtede hændelser i et læringsperspektiv, hvor formålet er at forbedre systemer og arbejdsgange. I 2016 har der været et særligt fokus på følgende områder:

17 Side 16 Udarbejdelse af pjece, der sammenfatter informationer til medarbejdere og borgere og pårørende, om indberetningsprocessen af utilsigtede hændelser. Pjecen præsenteres på uge/månedsmøder og for nye medarbejdere. Kommunen har haft inviteret embedslægeinitiationen og praktiserende læger til fællesmøde om håndtering af håndskøbsmedicin og naturlægemidler, hvor der blev udarbejdet fælles aftaler, som er indarbejdet i en instruks for medicinvejledning i kommunen. Der er udarbejdet og implementeret en ny og revideret instruks for medicinhåndtering. Løbende dialog og refleksion mellem ledere og medarbejdere omkring de indberettede utilsigtede hændelser. Kompetenceudvikling indenfor neurorehabilitering. Deltagelse i den Tværsektorielle Patientsikkerhedsgruppe. Ringsted Kommune har redegjort for det lokale patientsikkerhedsarbejde til Styrelsen for Patientsikkerhed i foråret Inddragelse og høring Til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at håndteringen af utilsigtede hændelser i 2016 har fulgt de gældende retningslinjer, og der fortsat er fokus på læringsperspektivet. Administrationen vurderer endvidere, at fokusområderne i 2016 har medvirket til, at medarbejderne sammen med lederne, har stor opmærksomhed på utilsigtede hændelser og omsætter fokusområderne til konkrete handlinger og udviklingsarbejde. Administrationen vurderer, at det arbejde, der foregår i forbindelse med blandt andet håndtering af medicin og sektorovergange, at læringsperspektivet spænder bredt og at det har haft en positiv effekt, idet der generel ses en faldende tendens i alle kategorierne af indberettede utilsigtede hændelser, med i alt 134 færre indberetninger i Administrationen vurderer derfor, der ikke er behov for at iværksætte yderligere initiativer. Indstilling Direktionen indstiller, at årsberetningen 2016 fra Styrelsen for Patientsikkerhed godkendes med bemærkning om, at den ikke har givet anledning til at iværksætte yderligere initiativer. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet har ingen bemærkninger. Beslutning i Ældrerådet den Anbefales godkendt. Ej til stede: Inge Jørgensen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt

18 Side Sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2018 Åben sag Sagsid: 17/24173 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 revideret bilag 1 (151578/17) 2 høringssvar fra Handicaprådet Høringssvar sagsbehandlingsfrister.pdf (161491/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ifølge Lov om retssikkerhed og administration 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder. Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt. Beskrivelse af sagen På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2 at fastsætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede bilag, hvor der er angivet om fristen er ændret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbestemte frister til oplysning for politikerne og borgerne. Administrationen foreslår få ændringer i sagsbehandlingsfristerne: Lov om social pension: Ansøgninger om personligt tillæg og helbredstillæg behandles af Borgerservice, ikke af Arbejdsmarkedscentret som tidligere angivet. Det er en fejl, at det ikke er blevet rettet tidligere. Lov om aktiv socialpolitik: Samlivsreglen i 26 er ophævet ved lov. Reglen i 34a og b om hjælp til undervisningsmateriale og deltagerbetaling er ophævet ved lov. 75 og 75a samt 75v var oprettet under en forkert lov og er derfor flyttet. Lov om social service: Børne- og Familierådgivningen ønsker sagsbehandlingsfristerne på henholdsvis merudgifter ( 41), tabt arbejdsfortjeneste ( 42) og aflastning ( 44) sat op for at tilnærme fristerne til voksenområdet. Det er desuden svært at nå at sagsbehandle sagerne indenfor den frist, der er i dag. Det skyldes, at det ofte er nødvendigt at indhente status fra

19 Side 18 forskellige sygehuse/speciallæger, og sagsbehandlingstiden hos disse ofte er lang. Dette betyder, at 8 ugers frist er for kort. Endvidere forslås indsat følgende nye frister: Lov om integration af udlændinge i Danmark: Der foreslås indført frist i sager om pligt for unge under 25 år til at tage uddannelse ( 16a). Der er tale om ny lovgivning. Lov om social service: Der foreslås indført frist i sager om eget valg af hjælper til 83-ydelser (personlig pleje og praktisk hjælp) efter 94. En del af disse sager omhandler handicappede unge, der fylder 18 år, og som f.eks. ønsker en forælder ansat som hjælper. Disse sager bør forberedes i god tid, inden den unge fylder 18 år og dermed overgår til reglerne på voksenområdet. Sagsbehandlingsfristen foreslås på 12 uger, da der kan være tale om komplicerede sager. Bekendtgørelse om retssikkerhed: Det foreslås, at der i oversigten på hjemmesiden indsættes de særlige regler om frister for genvurdering ved klager, idet der for visse områder gælder en særlig kort lovbestemt frist. Administrationen foreslår fristerne indsat i oversigten til oplysning for politikere og borgere. Disse frister er alle lovbestemte. Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 13. marts 2017 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på overholdelse af fristerne. Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger: Borgerservice: Alle frister overholdes, og der laves opfølgning gennem ledelsestilsyn. Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden: Kommunen anvender det oprindelige kommunale fagsystem, KMD, ved udbetaling af ydelser. Dette system er over 30 år gammelt, og der har i flere år været arbejdet centralt på udvikling af nye systemer. Indtil disse er tilgængelige sker opfølgningen på sagsbehandlingsfrister på ydelsesområdet via ledelsestilsynets stikprøvekontroller, som gennemføres på alle ydelsesområder som sagsgennemgang af tilfældigt udvalgte borgersager. Listen med sagsbehandlingsfrister omfatter endvidere frister for tilbud til borgere under lovgivningen på beskæftigelsesområdet, som kun er søgbare på den enkelte borgers cprnummer. Disse frister indgår ligeledes i ledelsestilsynets stikprøvekontroller. Resultatet af opfølgningen kan ikke opgøres statistisk, men det er erfaringen fra ledelsestilsynet, at der generelt er stor opmærksomhed på sagsbehandlingsfristerne, og at fristerne overholdes. Endelig foretager revisionen årligt en sagsgennemgang af udvalgte sager på alle ydelsesområder, som også vil omfatte kontrol af overholdelse af sagsbehandlingsfrister, hvilket ikke hidtil har givet anledning til bemærkninger. Børne- og Familierådgivningen: Fristerne sikres overholdt ved ledelsestilsyn i DUBU, som er fagsystemet på børneområdet. Socialpsykiatrien: Fristerne overholdes, således at der normalt træffes afgørelse inden for få dage.

20 Side 19 Myndighedsenheden: Der er pr. 1. juli 2017 etableret et system, således at der månedsvis laves statistik for overholdelse af sagsbehandlingsfristerne. Fristerne overholdes med en variation på mellem 86 og 100 % i gennemsnit. Der følges op månedsvist. For områderne biler, hjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler er gennemsnittet for overholdelse mellem 96 og 100 %, mens man på området merudgifter har haft et gennemsnit på 86 %, da der har været en måned, hvor én sag ikke blev behandlet rettidigt. Der er her tale om et område med meget få sager. For området social myndighed har registreringen i systemet ikke været korrekt fra starten, men der arbejdes på, at alle sager registreres korrekt. I de få situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, informeres borgeren om dette, og borgeren oplyses om begrundelse herfor samt oplyses en ny frist for, hvornår sagen er færdig behandlet. Sagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside. Administrationen fremlægger ultimo 2018 en opfølgning på sagsbehandlingstiderne, samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfrister for Inddragelse og høring Sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at der er tale om få ændringer og tilretninger i forhold til listen med sagsbehandlingsfrister, som blev godkendt i Byrådet den 13. marts Sagsbehandlingen foretages altid hurtigst muligt, og sagsbehandlingsfristerne er derfor ikke et udtryk for, hvor lang tid en sagsbehandling vil komme til at tage i alle tilfælde, men alene et udtryk for den normale maximale sagsbehandlingstid. Administrationen vurderer, at de foreslåede ændringer inden for lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik er i overensstemmelse med realiteterne (ændret lovgivning og præciseringer af gældende regler). Ændringerne inden for lov om social service på børneområdet vurderes at være nødvendige, idet det ofte er vanskeligt at overholde de gældende frister på grund af lang sagsbehandlingstid hos eksterne samarbejdspartnere, f.eks. speciallæger og sygehuse. Indstilling Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalget, at de ændrede sagsbehandlingsfrister vedr. Børne- og Familierådgivningen godkendes. Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget samt Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet for 2018 jf. bilaget godkendes. Beslutning i Handicaprådet den DH-siden påtænker at afgive høringssvar. Supplerende sagsfremstilling Handicaprådet har den 15. december 2017 sendt høringssvar i sagen. Det er vedhæftet som bilag.

21 Side 20 Supplerende sagsfremstilling Integrationsrådet har haft sagen i skriftlig høring fra den 8. til den 14. december og har ingen bemærkninger. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales udskudt til næste Børne- og Undervisningsudvalgsmøde, for at afvente dialogmøde med en gruppe af forældre. Udvalget ønsker derudover, at administrationen afholder et opfølgende møde med forældre i sommeren Opsamling fra mødet forelægges udvalget. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert Beslutning i Ældrerådet den Anbefales godkendt. Ej til stede: Inge Jørgensen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Udsættes med henblik på afholdelse af møde med familier på børneområdet og med henblik på en vurdering af om sagsbehandlingsfrister der går på tværs af børne- og voksenområdet kan ensartes og forkortes. Sagsbehandlingsfristerne på de pågældende områder hvor der ønskes udvidelse sammenlignes med andre kommuner og herunder om sagsbehandlingsfristerne overholdes i andre kommuner.

22 Side Kvalitetsstandarder 2018 på voksenområdet Åben sag Sagsid: 17/20467 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 kvalitetsstandarder med rettelser i en fil (146782/17) 2 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.docx_dok_ _v1.pdf (146711/17) 3 Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre.docx_dok_ _v1.pdf (146710/17) 4 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp.docx_dok_ _v1.pdf (146709/17) 5 Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring._dok_ _v1.pdf (146708/17) 6 Kvalitetsstandard for støtte til bil.docx_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140934/17) 7 Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med h_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140932/17) 8 Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hje_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140931/17) 9 Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje.docx_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140930/17) 10 Kvalitetsstandard for nødkald.docx_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140929/17) 11 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sundhedsl_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140928/17) 12 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg.doc_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140926/17) 13 Kvalitetsstandard for dagtilbud til demente.docx_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140925/17) 14 Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere me_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140924/17) 15 Kvalitetsstandard for aflastning og afløsning.docx_dok_ _v1 - Kopi.pdf (140923/17) 16 Kvalitetsstandard for træning.docx_dok_ _v1.pdf (140918/17) 17 Kvalitetsstandard for tildeling af plejebolig.docx_dok_ _v1.pdf (140917/17) 18 Kvalitetsstandard for tildeling af handicapegnet b_dok_ _v1.pdf (140916/17) 19 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold.docx_dok_ _v1.pdf (140915/17) 20 Kvalitetsstandard for madservice med udbringning.d_dok_ _v1.pdf (140914/17) 21 Kvalitetsstandard for klippekortet.docx_dok_ _v1.pdf (140913/17) 22 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.docx_dok_ _v1.pdf (140911/17) 23 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter.docx_dok_ _v1.pdf (140910/17)

23 Side 22 Indledning Sagsgang Orientering 24 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assis_dok_ _v1.pdf (140909/17) 25 Kvalitetsstandard for 95 kontanttilskud.docx_dok_ _v1.pdf (140908/17) 26 Kvalitetsstandard for hjælpemidler til personlig p_dok_ _v1.pdf (140902/17) 27 Kvalitetsstandard for forbrugsgoder.docx_dok_ _v1.pdf (140901/17) 28 Kvalitetsstandard for boligindretning.docx_dok_ _v1.pdf (140900/17) 29 Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler.docx_dok_ _v1.pdf (140899/17) 30 Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler.doc_dok_ _v1.pdf (140898/17) 31 Kvalitetsstandard for inkontinenshjælpemidler.doc_dok_ _v1.pdf (140897/17) 32 Kvalitetsstandard for opsøgende social arbejde.doc_dok_ _v1.pdf (140709/17) 33 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter._dok_ _v1.pdf (140707/17) 34 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botil_dok_ _v1.pdf (140704/17) 35 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud.docx_dok_ _v1.pdf (140701/17) 36 Kvalitetsstandard for forsorgshjem.docx_dok_ _v1.pdf (140697/17) 37 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud_dok_ _v1.pdf (140691/17) 38 Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud_dok_ _v1.pdf (140676/17) 39 Kvalitetsstandard for ledsagerordning.docx_dok_ _v1.pdf (140674/17) 40 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmi_dok_ _v1.pdf (140672/17) 41 kvalitetsstandarder 2018 uden rettelser i en fil (146792/17) 42 oversigt over ændringer i kvalitetsstandarder (139033/17) 43 Rehabilitering i Ringsted Kommune (147464/17) 44 Når dit hjem bliver en arbejdsplads for hjemmeplejen.pdf (144230/17) 45 Høringssvar fra Handicaprådet Høringssvar aflastning.pdf (161501/17) BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x Beslutning x

24 Side 23 BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kvalitetsstandarderne på voksenområdet skal revideres årligt. Byrådet besluttede den 20. juni 2017, at den årlige revision skal ske efter det vedtagne budget. De lovændringer, der træder i kraft pr. 1. januar 2018, er blevet indarbejdet i kvalitetsstandarderne. De reviderede kvalitetsstandarder fremlægges hermed med henblik på politisk behandling. Beskrivelse af sagen Formålet med kvalitetsstandarder er at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne om, hvilket serviceniveau de kan forvente i Ringsted Kommune. Kvalitetsstandarderne fungerer også som opslagsværk for medarbejdere og ledelse i Socialog Sundhedscentret. Kvalitetsstandarderne er senest vedtaget af Byrådet den 20. juni For at følge kadencen i forbindelse med budgetvedtagelse og lovændringer forelægges kvalitetsstandarderne til ny godkendelse allerede nu, efter at de har virket i ca. ½ år. I forbindelse med vedtagelsen den 20. juni 2017 blev kvalitetsstandarderne gjort mere læsevenlige, idet de er delt op i en borgerrettet del og en del, som primært er til brug for medarbejderne. Begge dele fremgår af kommunens hjemmeside. Kvalitetsstandarder der indeholder lovændringer og dermed også serviceændringer (Byrådet er orienteret om lovændringerne på møde den 13. november 2017, pkt. 12): Merudgifter Borgerstyret personlig assistance (BPA) 95 kontant tilskud Mobilitetshjælpemidler Hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet Forbrugsgoder Ophold på kvindekrisecenter Ophold på forsorgshjem Kvalitetsstandarder der indeholder foreslåede serviceændringer: Hjælp på plejecentre (indførelse af klippekort) har ikke været beskrevet i kvalitetsstandarden tidligere Madservice med udbringning (indførelse af fritvalgsbevis) med baggrund i Byrådets beslutning den 9. oktober 2017, pkt. 18 Forbrugsgoder (indeholder også lovændringer) (el-scootere forslås kun bevilget, hvis kørselsbehovet ikke kan dækkes på anden vis) Kvalitetsstandarder der kun indeholder præciseringer og sproglige rettelser (f.eks. flytning af afsnit eller ensretning af sprogbrug):

25 Side 24 Aflastning og afløsning Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet beskæftigelse Boligindretning Daghjem til ældre borgere med fysisk handicap Dagtilbud til borgere med demens Forebyggende hjemmebesøg Genoptræning efter Sundhedslovens 140 Hjemmesygepleje Inkontinenshjælpemidler Klippekortet Kropsbårne hjælpemidler Ledsagerordning Længerevarende ophold i botilbud Midlertidigt ophold på plejecenter Midlertidigt ophold i botilbud Nødkald Omsorgstandpleje Opsøgende socialt arbejde Pasning af døende i eget hjem Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem Personlig pleje og ernæring Praktisk hjælp Social behandling for stofmisbrug Socialpædagogisk støtte Støtte til bil Tildeling af handicapegnet bolig Tildeling af plejebolig Træning Nye kvalitetsstandarder: Aflastning og afløsning af pårørende til handicappede over 18 år Behandling af personer med alkoholproblemer Særligt vedrørende den nye kvalitetsstandard for aflastning og afløsning af pårørende til handicappede over 18 år skal det bemærkes, at KLK i deres sagsaudit vedr. voksenområdet bl.a. har anbefalet, at kvalitetsstandarderne gøres mere tydelige. Derfor foreslås, at der fastsættes et udgangspunkt for maximalt antal aflastningsdage pr. år. Det foreslås, at der skelnes mellem de yngste borgere (18-25 år) og borgere over 25 år. Begrundelsen er, at det må forventes, at pårørende til borgere under 25 år har et større behov for aflastning, og at borgere over 25 år er klar til at flytte hjemmefra til et botilbud eller anden bolig. Den nye kvalitetsstandard for behandling af personer med alkoholproblemer medfører ingen serviceændringer på området. Administrationen forslår denne kvalitetsstandard for at få dækket såvel stofmisbrugs- som alkoholmisbrugsbehandling. Indholdet i kvalitetsstandarden for social behandling af stofmisbrug er reguleret i en bekendtgørelse, mens der ikke er særlige regler for indhold i kvalitetsstandard for behandling af personer med alkoholproblemer.

26 Side 25 Kvalitetsstandarder for visiteret kørsel er vedtaget i oktober På grund af den meget korte tid, der er forløbet siden vedtagelsen, forelægges disse ikke til fornyet vedtagelse nu, men vil blive forelagt igen sammen med de øvrige kvalitetsstandarder på voksenområdet ultimo 2018 eller i forlængelse af kørselsprojektet, hvis det fører til forslag om ændringer i kvalitetsstandarderne. Følgende bilag er knyttet til sagen: Bilag 1-40: Den foreslåede version af kvalitetsstandarderne med markering af, hvad der er slettet, og hvad der er tilføjet. Denne version vedhæftes både i enkeltbilag (i alt 39 bilag) og som én samlet fil. Læsevejledning: Tekst skrevet med rødt er tilføjet eller flyttet fra andet afsnit. Tekst skrevet med olivengult og med overstregning er slettet eller flyttet til andet afsnit. I kommentarerne i højre side er anført, hvis der er tale om lovændring eller andet. Øvrige ændringer er sproglige. Bilag 41: Den foreslåede version af alle kvalitetsstandarder uden markeringer i én samlet fil. Heri er også indsat de to nye kvalitetsstandarder. Bilag 42: Oversigt over hvilke typer rettelser, der er foretaget i de enkelte kvalitetsstandarder (sproglige, lovgivningsmæssige, serviceændringer) Bilag 43: Generel skrivelse om rehabilitering, som der linkes til i de relevante kvalitetsstandarder. Bilag 44: Revideret skrivelse om arbejdsmiljø i borgers hjem: Når dit hjem bliver til en arbejdsplads. Der indsættes nyt link til denne i de relevante kvalitetsstandarder. I skrivelsen er afsnittet om indkøb udgået, idet der tilbydes hjælp til indkøb via indkøbsordning. Feedback Det har været muligt for borgerne at give feedback til kvalitetsstandarderne på kommunens hjemmeside siden vedtagelsen i juni Der er ikke indkommet feedback. Årlig revidering af kvalitetsstandarderne Kvalitetsstandarderne vil blive forelagt for Byrådet igen ultimo 2018 med henblik på vedtagelse af eventuelle ændringer. Byrådet besluttede den 20. juni 2017, at mindre tilretninger, der foretages på baggrund af f.eks. nye principafgørelser og ny lovgivning, ikke forelægges løbende igennem året, men først ved den årlige revidering. Der er ikke foretaget tilretninger af kvalitetsstandarderne i perioden fra den 20. juni 2017 til nu. Inddragelse og høring Sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at kvalitetsstandarderne med de foreslåede ændringer lever op til lovgivningen, som den ser ud pr. 1. januar Kvalitetsstandarderne er endvidere blevet gennemgået sprogligt. Der er desuden foreslået enkelte serviceændringer, som ikke er

27 Side 26 foranlediget af lovændringer. Administrationen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at indføre de to nye kvalitetsstandarder, idet det er anbefalet af KLK (aflastning på handicapområdet), og at såvel stofmisbrugs- som alkoholmisbrugsområdet bliver dækket af kvalitetsstandarder. Det er administrationens vurdering, at man ved at indarbejde en henvisning til skrivelse om rehabilitering i de relevante kvalitetsstandarder kan gøre borgerne opmærksom på de særlige forhold, der gælder for rehabilitering. Dermed kan borgeren være forberedt på, at der vil blive stillet krav om aktiv medvirken fra borgerens side, når borgeren søger om hjælp. Indstilling Direktionen indstiller, at kvalitetsstandarderne jf. bilag 41 godkendes. Beslutning i Handicaprådet den DH-siden påtænker at afgive et høringssvar. Supplerende sagsfremstilling Handicaprådet har den 15. december 2017 sendt høringssvar i sagen. Det er vedhæftet som bilag. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet har følgende bemærkninger til kvalitetsstandarderne: Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre : Under afsnittet Hvem kan få hjælp? Ældrerådet ønsker at følgende afsnit slettes: Klippekortet tilbydes som en del af Værdighedspuljen Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring : Ældrerådet ønsker en mere uddybende beskrivelse af hverdagsrehabilitering. Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecentre : Under afsnittet Øvrige relevante oplysninger Ældrerådet er uforstående overfor, at man selv skal sørge for transport til akutstue. Kvalitetsstandard for klippekort : Ældrerådet ønsker at det fremgår, at klippekortet er for hjemmeboende borgere. Det fremgår, at klippekort kun kan anvendes på hverdage mellem kl Ældrerådet finder der skal være mulighed for større fleksibilitet både i forhold til tidspunkt på dagen, samt det skal være muligt at anvende dem i weekenderne. Som en generel bemærkning til kvalitetsstandarderne ønsker Ældrerådet, at det er muligt for borgerne at søge om hjælp pr. brev. Ej til stede: Inge Jørgensen Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkningen om, at der laves en evaluering af indførelsen af kvalitetsstandarden vedrørende aflastning og afløsning af pårørende til handicappede over 18 år.

28 Side Parkering i forbindelse med nyt Sundhedshus på KLC Åben sag Sagsid: 17/24632 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1_Adgang til fremtidig parkeringsplads til Ringsted ny Sundhedshus.pdf (153493/17) 2 Bilag 2_Scenarier for valgt parkeringsplacering.pdf (153511/17) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Kommunes Byråd vedtog i juni 2017 at igangsætte etableringen af et nyt Sundhedshus på Knud Lavard Centeret (herefter benævnt KLC). Med nærværende sagsfremstilling ønskes der politisk behandling, af den endelige parkeringsplacering som indgår i projektet og udbuddet. Beskrivelse af sagen Byrådet vedtog d. 20. juni 2017 at igangsætte realiseringen af Ringsteds nye Sundhedshus, Scenarie A, som omfatter et byggeri på bruttoetage m². Med vedtagelsen af scenarie A beløber den samlede anlægssum sig til 46,6 mio. Denne anlægssum er over EU s tærskelværdier og medføre at projektet skal i EU-udbud. Administrationen har efter byrådsbeslutningen bearbejdet udbudsmaterialet, således at dette kan benyttes dertil. Omfanget af bearbejdningen har medført, at det forventede tidspunkt for aflevering af byggeriet er udskudt til november 2019, hvor det i forbindelse med tidligere tidsplan blev forventet august Materialet sendes i udbud medio december Udbuddet af det nye Sundhedshus gennemføres som totalentreprise i omvendt licitation. Som grundlag for tilbudsgiveres arbejde, er der af Ringsted Kommune udarbejdet et byggeprogram. I dette beskrives de krav som tilbudsgivere skal levere, herunder parkeringspladser. Endvidere beskrives det diagrammæssigt (se nedenstående illustration), at kernen i Sundhedshuset skal være et aflangt Borger- og venteområde der forbinder husets funktioner. Dette område får indgange fra det fri, på både vest- og østsiden. Vestsidens indgang skal fortsat være den officielle hovedindgang til Sundhedshuset. Ny indgang mod øst fører direkte til Borger- og venteområdet og fungerer som indgang til ny lægepraksis.

29 Side 28 I byrådsbeslutningen indgik, at der af den samlede anlægssum, bruges 2 mio. kr. på etablering af ekstra parkeringspladser. Disse skal placeres på enten det vestlige eller det østlige grønne areal, som støder op til KLC (se nedenstående illustration). I vedlagte bilag 1 er der skitseret sammenhængen mellem adgang til Sundhedshuset og placeringen af nye parkeringspladser, mod vest eller øst. Realiseringen af det nye Sundhedshus kan ikke gennemføres inden for bestemmelserne i den eksisterende lokalplan 144. Primært fordi at lokalplanens byggefelter ikke kan rumme