Referat. Ældre- og Genoptræningsudvalget

Transkript

1 Referat Ældre- og Genoptræningsudvalget Møde nr.: 6/2017 Dannet den: Torsdag den Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 16:30-17:30 Mødested: Harhoff Medlemmer Benny Christensen (bsbech) A Line Lynnerup (lily) V Per Roos (hjpero) V Anders Weber (anwe) O Pia Fussing (piaf) O Lisbeth Andersen (hjlika) A Kisser Franciska Lehnert (hjkile) Fraværende Anders Weber (anwe) O Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 14. juni Forslag til rehabiliteringsstrategi Orientering om resultater af analyse på træningsområdet Tekniske ændringer til budget Budget til KL's Ældrekonference Udviklingssamarbejde med Movia om udbud af visiteret kørsel (SAMU, ÆGU, KMU, BUU, KTU) Kvalitetsstandarder på voksenområdet Orientering om udmøntning af forebyggelsespuljen Orientering fra formand og direktør - juni Evaluering af de politiske dagsordner...31

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 14. juni 2017 Åben sag Sagsid: 14/340 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Godkendt Ej til stede: Anders Weber

4 Side 3 2. Forslag til rehabiliteringsstrategi Åben sag Sagsid: 16/27527 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: 1 Udkast Rehabiliteringsstrategi rettet version.pdf (74336/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Beslutning x x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ældre- og Genoptræningsudvalget har den 21. marts 2017 besluttet at der skal udarbejdes et forslag til rehabiliteringsstrategi for Ældreområdet, herunder tids- og procesplan for omlægningsprocessen I denne sag fremlægges forslag til rehabiliteringsstrategi for ældre-, social- og arbejdsmarkedsområdet samt forslag til tids- og procesplan for implementering af strategien. Beskrivelse af sagen Rehabiliteringsstrategien skal ses som en udmøntning af kommunes vision Ringsted midt i mulighederne, hvor blandt andet nærhed, medansvar, medbestemmelse, mangfoldighed og omsorg er bærende værdier og udgangspunkt for, at de, der har behov, får hjælp gerne hjælp til selvhjælp. Strategien udmønter desuden Ældre- og værdighedspolitikken (2016), hvor ambitionen er, at borgere gennem rehabilitering får den nødvendige støtte og hjælp til at kunne klare mest muligt selv. I politikken er blandt andet livskvalitet og muligheden for at kunne bestemme over sin egen tilværelse på trods af funktionstab centrale temaer sammen med kvalitet gennem faglighed og tværfaglighed samt koordinerede, sammenhængende forløb. Rehabiliteringsstrategien skal desuden ses i sammenhæng med Politik for voksne med særlige behov (2014) og Sundhedspolitikkens (2017) værdier samskabelse og tidlig, forebyggende indsats og temaet Rehabilitering, genoptræning og behandling. Endelig skal rehabiliteringsstrategien ses i sammenhæng med Beskæftigelsespolitikken samt Kommunikation & borgerinddragelsespolitikkens bærende principper Rettidig, Dialogbaseret og Gennemsigtig. Rehabilitering har været dagsordensat som velfærdsområde og som begreb gennem flere år. Blandt andet med Hvidbog om rehabilitering i Danmark (2004), hvor målgruppen for rehabilitering defineres alene i relation til borgerens funktionsevne og dermed uafhængig af diagnose.

5 Side 4 Rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og drømme. Derfor bliver rehabilitering et fælles udgangspunkt på tværs af kommunens indsatser på ældre-, social- og arbejdsmarkedsområdet. På arbejdsmarkedsområdet har blandt andet Førtidspensions- og Fleksjobreformen (2013) og Sygedagpengereformen (2015) sat rehabilitering på dagsordenen gennem blandt andet etablering af tværfaglige rehabiliteringsteams samt fokus på forebyggende og tidligere indsatser. På socialområdet tager blandt andet den igangværende revision af Serviceloven og senest KL s udspil Fælles om fremtidens socialpolitik (2017) afsæt i rehabiliteringsbegrebet i forhold til alle borgere. Også borgere, der er født med betydelig og varig nedsat funktionsevne som har behov for livslang støtte. Tilsvarende har lovgivning (Lov om Social Service 83a, 2015), nationale strategier (Den nationale handleplan for den ældremedicinske patient m.fl.) og prioriteringer (Ældrepuljen og Værdighedspuljen ) på ældreområdet sat rehabilitering højere og højere på dagsordenen. Formålet med forslag til en fælles rehabiliteringsstrategi for ældre-, social- og arbejdsmarkedsområdet (bilag) er at fremme den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt, værdigt og meningsfuldt liv ved at sikre målrettede, sammenhængende og effektive rehabiliteringsforløb. Strategien skal skabe en fælles ramme for rehabiliteringsindsatsen hvor der sikres: En rehabiliterende tilgang i arbejdet på tværs af kommunens enheder og faggrupper At rehabilitering sker i en samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende og fagfolk At der er sammenhæng og koordination i rehabiliteringsforløbene Målrettede og effektive forløb Målgruppen for rehabilitering Målgruppen for kommunal rehabilitering er: Borgere med potentiale for at udvikle funktionsevne (rehabiliteringspotentiale) og/eller Borgere med nedsat eller risiko for nedsat funktionsevne som følge af ledighed, fysisk eller psykisk sygdom, medfødt handicap, misbrug, social marginalisering eller alderdomssvækkelse Grundlæggende antagelser Det er en grundlæggende antagelse i rehabiliteringsstrategien, at vi tror på at alle borgere er motiverede for selv at kunne bestemme eller blive i stand til at bestemme mest muligt i eget liv og klare sig selv mest muligt. Derfor er tilgangen til rehabilitering tredelt i forhold til ansvar og samarbejde: borgerens eget ansvar for eget liv, borgerens og kommunens samarbejde og fælles ansvar for rehabiliteringsindsatsen og kommunens ansvar for kompenserende hjælp til borgere, der har behov for denne Rehabiliteringsstrategiens strategiske fokusområder Rehabiliteringsstrategien udtrykker Ringsted Kommunes ambitioner inden for fem strategiske fokusområder. Hvert fokusområde består af en række konkrete handlinger, der beskriver hvordan vi vil arbejde med fokusområdet. Fokusområderne er prioriteret på baggrund af Hvidbog for rehabilitering, faglig evidens, andre kommuners erfaringer med rehabilitering samt

6 Side 5 viden og erfaring om implementering af større projekter, hvor bl.a. kultur- og adfærdsændring er et centralt element. For hvert fokusområde er der formuleret konkrete handlinger De strategiske fokusområder er: En samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende, netværk og fagprofessionelle Målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede forløb Sammenhæng og koordination af tværfaglige forløb med borgeren i centrum Forebyggende og sundhedsfremmende møde mellem borger og kommune Kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur Strategiens fire første fokusområder handler om ambitionerne for samarbejdet mellem borger og kommune og den fælles, faglige tilgang til rehabiliteringsindsatser og rehabiliteringsforløb af høj kvalitet. Det strategiske fokuspunkt Kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur er grundlaget for, at kunne lykkedes med en omlægning fra kompenserende hjælp og arbejdsform (servicekultur) til rehabiliterende hjælp og arbejdsform (rehabiliterende forbedringskultur). Erfaringerne fra andre kommuner er, at en sådan adfærdsændring sker ikke fra den ene dag til den anden. En fælles kultur og en fælles forståelse af, hvordan vi i Ringsted Kommune arbejder rehabiliterende kræver en høj grad af systematisk, ledelsesmæssigt fokus, engagement og kompetence. Både ledere og øvrige medarbejdere får en helt afgørende rolle i at sikre, at omlægningen fra kompenserende hjælp og arbejdsform til rehabiliterende hjælp og arbejdsform lykkedes. En fælles kultur og en fælles forståelse af, hvordan vi i Ringsted Kommune arbejder rehabiliterende sikrer, at det er enkelt og entydigt at formidle, hvad borgeren kan forvente af rehabiliteringsforløbet. Implementering og evaluering af strategien Strategien implementeres gennem handleplaner for henholdsvis ældreområdet, socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. Handleplanerne omsætter den overordnede strategi og forholder sig til de behov, som det enkelte område oplever i forhold til strategien. Det foreslås, at rehabiliteringsstrategien implementeres i to tidsmæssigt forskudte spor og over en periode på fire år. For begge spor indgår en årlig erfaringsopsamling og tilpasning af implementeringsplanen for det efterfølgende år (se forslag til tids- og procesplan nedenfor). I første spor udarbejdes handleplan samt forslag til finansiering af omlægning på ældreområdet mhp. politisk behandling i oktober Opstart og implementering af handleplaner på ældreområdet igangsættes fra januar 2018 og rullende. Inddragelse, klargøring mv. vil dog igangsættes umiddelbart efter den politiske behandling i oktober. I andet spor udarbejdes handleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet mhp. politisk behandling i juni Forslag til finansiering af omlægning på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet følger budgetprocessen for budget 2019 med forventet vedtagelse af budget i oktober Opstart og implementering af handleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet igangsættes fra januar 2019 og rullende. Forslag til tids- og procesplan for implementering af fælles rehabiliteringsstrategi April-maj 2017 Forslag til fælles rehabiliteringsstrategi og tids- og procesplan udarbejdes

7 Side 6 Juni 2017 Oktober 2017 Januar 2018 à (rullende) Januarseptember 2018 Politisk behandling af forslag til fælles rehabiliteringsstrategi samt tids- og procesplan* Politisk behandling af forslag til handleplan på ældreområdet, herunder forslag til finansiering af handleplan Opstart og implementering af handleplan for ældreområdet Handleplaner for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet udarbejdes Forslag til finansiering af handleplaner udarbejdes og følger budgetprocessen for budget 2019 Oktober 2018 Politisk behandling af forslag til handleplaner for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet Politisk behandling af budget 2019, herunder forslag til finansiering af handleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet Januar 2019 à (rullende) Januar-maj 2021 Juni 2021 Opstart og implementering af handleplaner for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet Evaluering af rehabiliteringsstrategi mhp. politisk behandling Politisk behandling af status og evaluering af rehabiliteringsstrategi Oktober 2021 Politisk behandling af eventuelle budgetforslag til budget 2022 *Bemærkninger fra ekstraordinært CMU-møde i Arbejdsmarkedscenteret og Social- og Sundhedscenteret vil indgå i den politiske behandling som supplerende sagsfremstilling Inddragelse og høring Høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at forslag til rehabiliteringsstrategi for ældre-, social- og arbejdsmarkedsområdet understøtter kommunens vision samt udmønter Ældre- og værdighedspolitikken (2016), Politik for voksne med særlige behov, Sundhedspolitik (2017), Beskæftigelsespolitik samt Kommunikation & borgerinddragelsespolitikkens bærende principper. Herunder særligt den enkelte borgers mulighed for et selvstændigt, meningsfuldt og værdigt liv. Administrationen vurderer, at den tværgående tilgang til rehabilitering giver mulighed for, at kommunens indsatser og tilbud i endnu højere grad end i dag kan tage udgangspunkt i borgerens ressourcer og ønsker.

8 Side 7 Forslaget til rehabiliteringsstrategi understøtter desuden kommunens arbejde med at implementere nationale strategier, handleplaner og målsætninger på tværs af de tre områder. Herunder blandt andet De nationale mål for sundhed ( ), Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (2016), Fælles om fremtidens socialpolitik (2017), revision af serviceloven, Sammenhængsreformen (2017) mv. KLK har i analyse af træningsområdet (Ældre- og Genoptræningsudvalget d. 14. juni 2017) anbefalet, at Ringsted Kommune udarbejder en samlet rehabiliteringsstrategi, der udmønter Ældre- og værdighedspolitikken. Administrationen vurderer, at det strategiske fokuspunkt Kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur er afgørende for at kunne lykkedes med omlægningen fra servicekultur til en rehabiliterende forbedringskultur. Herunder at systematisk og vedvarende ledelsesmæssigt fokus er afgørende for at lykkedes med at realisere rehabiliteringsstrategiens potentialer. Forslaget til implementering af rehabiliteringsstrategien i to faser over en fireårig periode giver mulighed for at indarbejde erfaringer og evaluering fra implementeringen på ældreområdet til handleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. Samtidig giver forslaget til tids- og procesplan mulighed for finansiering af omlægningen via henholdsvis puljemidler på ældreområdet og budget Indstilling Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: 1. at forslag til rehabiliteringsstrategi godkendes 2. at forslag til tids- og procesplan for implementering af rehabiliteringsstrategien for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet godkendes Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget: 1. at forslag til rehabiliteringsstrategi godkendes 2. at forslag til tids- og procesplan for implementering af rehabiliteringsstrategien for ældreområdet. Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet bakker op om at arbejde med den rehabiliterende tilgang. Ej til stede: Torben Lollike, Christina D. Wandel Supplerende sagsfremstilling CMU Social- og sundhedscentret har på deres møde den 6. juni 2017 drøftet Rehabiliteringsstrategien og har flg. bemærkninger: CMU Social- og sundhedscentret finder der er tale om en god Rehabiliteringsstrategi, som vil kunne fungere som et godt grundlag til at udarbejde en handleplan på ældreområdet, socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. CMU gøre opmærksom på, at det er vigtigt at Rehabiliteringsstrategien gøres forståeligt og vedkommende for borgerne. CMU ser frem til, at der i Social- og sundhedscentret arbejdes med et fælles tanke-sæt og metode i rehabiliteringen, men gør opmærksom på at kulturforandringer tager tid. CMU finder det er vigtigt, at der opstilles pejlemærker i handleplanerne, så det er muligt at følge forandringsprocesserne og sikre at rehabiliteringsstrategien implementeres i hele centret.

9 Side 8 CMU Arbejdsmarkedscentret har på deres møde den 6. juni 2017 drøftet Rehabiliteringsstrategien og har flg. bemærkninger: CMU tager positivt imod oplægget til rehabiliteringsstrategien. Værdigrundlaget sådan møder vi borgeren bør sammenholdes med rehabiliteringsstrategien. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anbefaler at rehabiliteringsstrategien godkendes. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Godkendt Ej til stede: Anders Weber

10 Side 9 3. Orientering om resultater af analyse på træningsområdet Åben sag Sagsid: 17/13140 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: 1 KLK's analyse af Ringsted Kommunes træningsområde. PDF (69505/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet har den 21. juni 2016 ved udmøntning af tilskud til en mere værdig ældrepleje afsat midler til at gennemføre en analyse af det samlede træningsområde. I denne sag fremlægges analysens resultater til orientering. Beskrivelse af sagen Formålet med analysen er, at skabe grundlag for at træffe beslutning om eventuelle varige prioriteringer på baggrund af viden om hvor borgeren får det største udbytte af træningsindsatsen. Analysen er gennemført i perioden 1. marts 2017 til 31. maj 2017 af KL s Konsulentvirksomhed (KLK). KLK s rapport er vedlagt sagen som bilag. På baggrund af den samlede analyse er det KLK s overordnede vurdering, at der leveres en god og effektiv træningsindsats i Ringsted Kommunes Træningsfunktion. Ressourcemæssigt står indsatsen fint mål med sammenlignelige kommuner og landsgennemsnittet, Træningsfunktionen følger gældende kvalitetsretningslinjer og forløbsprogrammer. og der hersker en god og livlig stemning, og borgene er glade for at komme i centret (bilag, side 6) samt der er potentiale for udvikling af en række punkter i Træningsenheden for at øge effektiviteten og styrke den rehabiliterende tilgang. Sammenfatning af KLK s anbefalinger KLK anbefaler at 1. Ringsted Kommune udarbejder en samlet rehabiliteringsstrategi, der udmønter Ældreog værdighedspolitikken (2016),

11 Side styrke det systematiske samarbejde og samarbejdsflader mellem Træningsteam og Sundhedsteam, Myndighedsenhed og Hjemmepleje, 3. andelen af terapeuternes arbejdstid til borgerrettede aktiviteter øges fra de nuværende cirka 38 procent til cirka 50 procent, 4. undersøge mulighederne for at gennemføre tiltag, der fremmer omsorgssystemets brugervenlighed, 5. gennemføre systematisk og målrettet undervisning af omsorgssystemets brugere og styrke medarbejdernes systematik i forhold til dokumentation i borgers journal, 6. træningsteamets fokus på at nedbringe ventetider fastholdes, 7. nedbringe antallet af afbud fra borgere og i højere grad tage højde for omfanget af afbud i holdplanlægningen, 8. supplere økonomistyringsmodellen med et budgetsimuleringsværktøj, 9. anskaffe et opgaverelateret tidsregistreringssystem samt at 10. der løbende gennemføres systematiske borgertilfredshedsundersøgelser Som led i rapporten er der udarbejdet en prognose for behovet for træning efter serviceloven der konkluderer, at behovet for træning vil stige med 33 procent fra 468 personer årligt i 2016 til 622 personer årligt i Fremskrivningen tager alene højde for ændringer i befolkningens antal og aldersfordeling og dermed ikke eventuelle ændringer i borgernes helbred eller kommunens serviceniveau. Allerede iværksatte initiativer på træningsområdet På træningsområdet arbejdes der løbende med at forbedre udnyttelsen af ressourcer, træningstilbuddenes kvalitet samt nedbringe ventetid mv. Med blandt andet budgetudvidelsen i 2016 samt Pulje til nedbringelse af ventetid på genoptræning (Byrådet den 6. februar 2017) er der planlagt og gennemført en række indsatser i 2016, 2017 og 2018, der skal medvirke til blandt andet pukkelafvikling/reducere ventetid, øge andelen af træningsforløb på hold samt forbedre dokumentation, arbejdsgange mv. Analysen viser, at der er behov for at styrke og anlægge flere perspektiver på dette arbejde. Ventetiden på træning er reduceret efter analysens dataindsamling som følge af allerede igangsatte initiativer. Antallet af borgere der ventede længere end kvalitetsmålet på træning efter Serviceloven er således reduceret fra knap 25 procent i 2016 til ti procent i de første fire måneder af Tilsvarende er antallet af borgere der ventede længere end målet i Sundhedsaftalen på træning efter Sundhedsloven reduceret fra knap 33 procent i 2016 til ni procent i de første fire måneder af I foråret 2017 er der etableret et tværgående udskrivnings- og rehabiliteringsteam samt udarbejdet forslag til nye kvalitetsstandarder og servicedeklarationer som blandt andet forventes at medvirke til at styrke samarbejde og koordination af borgerforløb med Sundhedsteam, Myndighedsenhed og Hjemmepleje. Inddragelse og høring Orientering i Ældrerådet Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser Vurdering Administrationen lægger vægt på at analysen positivt fremhæver, at Træningsteamet følger gældende standarder, kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer på de forskellige områder inden for træning og genoptræning og at der leveres træning, der er sammenlignelig i forhold til mængde, ressourcer og udgifter med lands- og regionsgennemsnit samt sammenlignelige kommuner. Administrationen lægger desuden vægt på, at budgetstyringen er velfungerende,

12 Side 11 at Træningsteamet har få borgerklager og at ventetiden på træning efter både Serviceloven og Sundhedsloven reduceret som følge af allerede iværksatte initiativer. Administrationen vurderer samlet set, at træningsområdet i det daglige fungerer og at der allerede er iværksat og planlagt relevante initiativer, der imødekommer flere af analysens anbefalinger. Der er dog behov for, at styrke og anlægge flere perspektiver i allerede planlagte aktiviteter og handleplaner ved at indarbejde analysens resultater og anbefalinger. Herunder i handleplaner igangsat som led i Pulje til nedbringelse af ventetid på genoptræning for at udnytte eksisterende ressourcer endnu bedre end i dag. Administrationen vurderer desuden, at en samlet rehabiliteringsstrategi på ældreområdet i høj grad vil understøtte fokus på den rehabiliterende arbejdsform i alle indsatser. Med en samlet rehabiliteringsstrategi på ældreområdet vil Træningsteamet skulle arbejde med en væsentlig del af analysens anbefalinger. Herunder blandt andet samarbejde og koordination af borgerforløb mellem Træningsteam, Sundhedsteam, Myndighedsenhed og Hjemmepleje til gavn for borgerne samt dokumentation, arbejdsgange, rehabiliterende indsatser og tilbud. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning Ej til stede: Anders Weber

13 Side Tekniske ændringer til budget Åben sag Sagsid: 16/27891 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Notat om tekniske ændringer til budget (69116/17) 2 Ringsted befolkningsprognose rapport marts 2017 (44686/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet behandle en befolkningsprognose som kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af det tekniske budgetforslag for 2018 og overslagårene Prognosen vedlægges som bilag. Beskrivelse af sagen På driftsområderne dagtilbud, sundhedspleje, skoler og ældre varierer kommunens udgifter med antallet af borgere i de aldersgrupper områderne omfatter. Hvert år i marts måned bliver der udarbejdet ny befolkningsprognose som bygger på kommunens egne forventninger til boligudbygning i budgetperioden og den faktiske befolkningsudvikling i de foregående år vedrørende fødselsrate, til- og fraflytninger m.v. I indledningen til vedlagte befolkningsprognose fremgår forudsætninger og metode for udarbejdelse af prognosen. Prognosen anvendes som grundlag for regulering af budgetrammerne til dagtilbud, skoler, sundhedspleje og ældre. Forslag til budgetændringer for budget 2018 og overslagårene foreligger nu og sendes til behandling i de berørte fagudvalg inden forelæggelse i Økonomiudvalget og Byråd. Sagen behandles endvidere i Byplan- og Boligudvalget, idet byplanudvikling og boligprogram henhører under dette udvalg. Bilag vedlagt. Herudover anvendes prognosen i forbindelse med budgettering af indtægter fra indkomstskat og tilskud fra staten i årene Resultatet heraf vil først foreligge når der er indgået aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2018, og vil blive fremlagt i forbindelse med behandling af det tekniske budgetforslag i september måned. Befolkningsudviklingen i den senest udarbejde befolkningsprognose viser for næsten alle aldersgrupper en lavere befolkningsudvikling end den prognose der blev udarbejdet i marts 2016 og blev anvendt i budgettet for Årsagen hertil er primært, at tilflytningen af indvandrere og flygtninge blev overvurderet i forbindelse med udarbejdelse af befolkningsprognosen i marts 2016 samt, at antallet i de ældste aldersgrupper viser en lavere vækst end i prognosen fra marts 2016.

14 Side 13 De samlede budgetændringer er vist i nedenstående tabel. Der henvises til det vedlagte bilag. Vurdering Det vurderes, at den udarbejdede befolkningsprognose bygger på et realistisk skøn over boligudbygning i de kommende år i Ringsted Kommune, og at de foreslåede budgetændringer vil gøre det muligt at opretholde det nuværende serviceniveau på områderne dagtilbud, sundhedspleje, skoler og ældre. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at det godkendes at befolkningsprognosen benyttes til udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag at de beregnede demografireguleringer indarbejdes i budgetforslaget for som tekniske ændringer. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Ad 1. Anbefales godkendt Ad 2. Anbefales godkendt. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Anders Weber

15 Side Budget til KL's Ældrekonference 2017 Åben sag Sagsid: 17/13222 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet besluttede den 14. april 2016, at budget for udvalgsture skal godkendes i fagudvalg. I denne sag skal budgettet til KL s Ældrekonference den 25. september godkendes. Beskrivelse af sagen Ældre- og Genoptræningsudvalget har mulighed for at deltage i KL s Ældrekonference den 25. september Titlen er Det gode ældreliv trods sygdom Program fremgår af følgende link Budget Deltagerpris 9x1.995, Transport kommunens bus ialt pr. person Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling Direktionen indstiller, at budgettet for KL Ældrekonference den 25. september godkendes. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Godkendt Ej til stede: Anders Weber

16 Side Udviklingssamarbejde med Movia om udbud af visiteret kørsel (SAMU, ÆGU, KMU, BUU, KTU) Åben sag Sagsid: 15/29847 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I nærværende sag forelægges forslag til proces for det kommende udbud af den visiterede kørsel til godkendelse. Beskrivelse af sagen På møde i økonomiudvalget den 3. april 2017 blev det besluttet at forlænge de eksisterende kontrakter på kommunens Flexrute kørsel til udgangen af september 2018, med henblik på at sikre tid til gennemførsel af udbud af den visiterede kørsel. Ringsted Kommune skal således det næste år gennemføre udbud på den visiterede kørsel. Udbuddet skal kunne gå i drift primo oktober Ringsted Kommune har årligt udgifter til visiteret kørsel på omkring 15 mio. Herudover har kommunen udgifter til skolebuskørsel, der varetages indenfor rammerne af den kollektive trafik. I forbindelse med udbud af den visiterede kørsel kan kommunen vælge selv at gennemføre udbud af kørslen eller indgå samarbejde med det lokale trafikselskab, Movia, om udbud af kørslen. Movia har tilbudt Ringsted Kommune at indgå i et udviklingssamarbejde om udbud af den visiterede kørsel og udvikling af Movias forretningsmodel. Formålet er blandt andet at skabe grundlag for bedre vognmæssig samordning på tværs af al visiteret kørsel i Ringsted Kommune og at undersøge muligheden for eget kørselskontor indenfor rammerne af Movias produkter. Herudover skal udviklingssamarbejdet se på mulighederne for at skabe bedre kapacitetsudnyttelse på tværs af den kollektive trafik og den visiterede kørsel. Movia har lanceret et nyt produkt, Kommunebus, der gør det muligt at samordne kørsel på tværs af de offentlige busser og den visiterede kørsel, idet kommunebussen både kan køre offentlig bus og lukket kørsel. Eksempelvis kan de busser, der alene varetager skolekørsel morgen og eftermiddag, anvendes til andre opgaver i den mellemliggende periode.

17 Side 16 Da udviklingssamarbejdet og udbuddet af kørslen kommer til at berøre mange af kommunens serviceområder foreslås nedsat en politisk følgegruppe bestående af et medlem fra hvert af fagudvalgene Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ældre- og Genoptræningsudvalget, Børneog Undervisningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget. Udbuddet vedrører i særlig høj grad opgaver, der henligger under disse udvalg. Formålet med følgegruppen er at sikre stærk politisk forankring og ejerskab, dialog på tværs og at sikre et fælles perspektiv, hvor service og indsatser kan koordineres og tilpasses på tværs. Følgegruppen skal følge planlægning og gennemførelse af udviklingssamarbejdet i de forskellige projektfaser. Der vurderes at være et økonomisk potentiale i forbindelse med udviklingssamarbejdet og udbud. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre omfanget af potentialet, idet det afhænger af blandt andet prioriteringer og tilpasning af serviceniveau, analyse af muligheder for samordning af kørsel og resultat af udbudsprocessen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet udviklingssamarbejdet vil kunne gennemføres indenfor de eksisterende bevillingsmæssige rammer. Vurdering Der åbnet sig nye muligheder i samarbejdet med Movia om udbud af den visiterede kørsel, som ikke har været til rådighed tidligere. Movia og Ringsted Kommune har samlet en række erfaringer siden det seneste udbud i 2013, som ligger til grundlag for ønsket om en udvikling af Movias produkter så de stemmer bedre overens med behov og vilkår i kommunerne. Det vurderes derfor samlet at være mest hensigtsmæssigt, at gennemføre udbuddet i et udviklingssamarbejde med Movia. Det skal ses i sammenhæng med de muligheder og fordele, der åbner sig med samarbejdet, som er: Movia varetager udbuddet for Ringsted Kommune. Kommunen sparer således betydelige ressourcer og Movia har stor erfaring med udbud af kørsel. Tilbudsgivende vognmand kan kombinere med kørsel til andre institutioner i andre kommuner og kørsel i regi af Region Sjælland. Fx med kørsel i Sorø Kommune, der også udbyder gennem Movia med påbegyndt drift af udbud primo oktober Movia kan sikre løbende information om kørselsaktivitet og økonomi, og sikrer opfølgning på kontrakter og løbende genforhandling af afregningsgrundlag. Med udviklingsprojektet åbnes op for at der kan ske egen planlægning af kørsel (kørselskontor), hvor det giver mening, og bedre vognmæssig samordning på tværs af områder/institutioner ved udformning af udbud. Movia har lanceret et koncept (kommunebus), der gør det muligt at udnytte potentiale for bedre kapacitetsudnyttelse på tværs af kollektiv trafik og visiteret kørsel. Movia kan etablere samkørsel på tværs af målgrupper, hvis Ringsted Kommunen ønsker det. Denne mulighed vil der ikke være ved eget udbud, da kun Movia lovgivningsmæssigt udfører kørslen som almindelig rutekørsel. Ulemperne ved samarbejdet med Movia er: Kommunen skal betale administrationsgebyr til Movia. I 2016 var gebyret til Flex Rute kr. Ved udbud af kørsel gennem trafikselskabet er der særlige vilkår i udbudsbetingelserne, som er besluttet af Movias bestyrelse, og som derfor ikke kan ændres (bl.a. CSR-politikken). Kommunen skal afsætte interne projektressourcer til gennemførsel af udviklingsprojekt.

18 Side 17 Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der etableres udviklingssamarbejde med Movia om udbud af den visiterede kørsel og bedre kapacitetsudnyttelse på tværs af den kollektive trafik og den visiterede kørsel. 2. at der etableres en politisk følgegruppe bestående af et medlem fra hvert af fagudvalgene Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ældre. og Genoptræningsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkningen om, at Britta Nielsen indstilles som Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets kandidat til følgegruppen. Ej til stede: Daniel Nørhave og Rikke Hedegaard Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Ikke behandlet idet der ikke er visiteret kørsel på udvalgets område. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt. Benny Christensen indstilles som repræsentant til den politiske følgegruppe. Ej til stede: Per Roos og Lisbeth Andersen Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at udvalget indstiller udvalgsformanden for Klimaog Miljøudvalget som medlem af følgegruppen. Ej til stede: Britta Nielsen Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Ad1. Anbefales godkendt Ad2. Anbefales godkendt. Formanden for udvalget blev valgt til at deltage i følgegruppen. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard Beslutning i Økonomiudvalget den Sendes tilbage med henblik på at der udarbejdes et kommissorium vedrørende følgegruppens funktion. Ej til stede: Daniel Nørhave Supplerende sagsfremstilling NY Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x Beslutning x

19 Side 18 BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Økonomiudvalget besluttede den 2. maj 2017, at sagen vedrørende udviklingssamarbejde med Movia om udbud af den visiterede kørsel sendes til genbehandling i fagudvalgene med henblik på, at der ved behandling kan indgå kommissorium for den politiske følgegruppe. Indstillingen vedr. etablering af følgegruppen er initieret af administrationens dialog med Movia, som efter deres vurdering havde givet et godt resultat i relation til en lignende proces i en anden kommune. I forbindelse med udarbejdelsen af et kommissorium for følgegruppen har administrationen gjort sig en række yderligere overvejelser vedrørende organiseringen af projektet. Det har vist sig svært, at rammesætte en politisk følgegruppes præcise rolle i projektet. Hertil kommer, at det er vurderingen at der kan være mange forskellige synspunkter og perspektiver på de formentlig mange forskellige muligheder og spor som projektet vil afdække. En følgegruppe vil ikke nødvendigvis være den bedste måde, at få alle disse perspektiver frem. På baggrund af ovenstående overvejelser indstiller administrationen derfor, at der i stedet for en følgegruppe afholdes 2-3 temamøder for hele Byrådet undervejs i udviklingssamarbejdet, med henblik på information og uformel dialog om de forskellige muligheder, spor og afledte konsekvenser der arbejdes med. Hermed sikres et bredt funderet videns grundlag der kan understøtte den politiske stillingtagen, når Byrådet i sidste ende skal tage stilling til sagen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der etableres udviklingssamarbejde med Movia om udbud af den visiterede kørsel og bedre kapacitetsudnyttelse på tværs af den kollektive trafik og den visiterede kørsel. 2. at der ikke etableres en politisk følgegruppe. 3. at der afholdes 2-3 temamøder med Byrådet undervejs i udviklingssamarbejdet med henblik på at sikre information og dialog om de forskellige scenarier der arbejdes med. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Udvalget anbefaler, at indstillingens punkt 1 følges. Udvalget anbefaler, at indstillingens punkt 2 og 3 ikke følges, men at det fastholdes, at der nedsættes en følgegruppe, og at der udarbejdes et kommissorium til denne. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Udvalget anbefaler, at indstillingens punkt 1 følges. Udvalget anbefaler, at indstillingens punkt 2 og 3 ikke følges, men at det fastholdes, at der nedsættes en følgegruppe, og at der udarbejdes et kommissorium til denne. Ej til stede: Jan Jakobsen Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Udvalget anbefaler, at indstillingens punkt 1 følges. Udvalget anbefaler, at indstillingens punkt 2 og 3 ikke følges, men at det fastholdes, at der nedsættes en følgegruppe, og at der udarbejdes et kommissorium til denne.

20 Side 19 Ej til stede: Anders Weber

21 Side Kvalitetsstandarder på voksenområdet Åben sag Sagsid: 16/24296 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 udkast til politisk behandling.pdf (69117/17) 2 Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter udkast til politisk behandling.pdf (69119/17) 3 Kvalitetsstandard for kontanttilskud 95 udkast til politisk behandling.pdf (69123/17) 4 Kvalitetsstandard for støtte til bil udkast til politisk behandling.pdf (69125/17) 5 Kvalitetsstandard for aflastning og afløsning udkast til politisk behandling.pdf (69238/17) 6 Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere med fysisk handicap udkast til politisk behandling.pdf (69344/17) 7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til demente udkast til politisk behandling.pdf (69347/17) 8 Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud udkast til politisk behandling.pdf (69575/17) 9 Kvalitetsstandard for for tildeling af handicapegnede boliger udkast til politisk behandling.pdf (69582/17) 10 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg udkast til politisk behandling.pdf (69587/17) 11 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje udkast til politisk behandling.pdf (69591/17) 12 Kvalitetsstandard for klippekort udkast til politisk behandling.pdf (69595/17) 13 Kvalitetsstandard for madservice med udbringning udkast til politisk behandling.pdf (69599/17) 14 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold udkast til politisk behandling.pdf (69604/17) 15 Kvalitetsstandard for nødkald udkast til politisk behandling.pdf (69608/17) 16 Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen udkast til politisk behandling.pdf (69613/17) 17 Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem udkast til politisk behandling.pdf (69620/17) 18 Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem udkast til politisk behandling.pdf (69623/17) 19 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp udkast til politisk behandling.pdf (69626/17) 20 Kvalitetsstandard for tildeling af plejebolig Udkast til politisk behandling.pdf (69629/17) 21 Kvalitetsstandard for træning udkast til politisk behandling.pdf (69631/17) 22 Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre udkast til politisk behandling.pdf (69634/17)

22 Side 21 Indledning Sagsgang Orientering 23 Kvalitetsstandard for boligindretning udkast til politisk behandling.pdf (68960/17) 24 Kvalitetsstandard for forbrugsgoder udkast til politisk behandling.pdf (68968/17) 25 Kvalitetsstandard for hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet udkast til politisk behandling.pdf (68975/17) 26 Kvalitetsstandard for Inkontinens-hjælpemidler udkast til politisk behandling.pdf (69049/17) 27 Kvalitetsstandard for kropsbårrne hjælpemidler udkast til politisk behandling.pdf (69050/17) 28 Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler udkast til politisk behandling.pdf (69055/17) 29 Kvalitetsstandard for aktivitets og samværstilbud udkast til politisk behandling.pdf (68664/17) 30 Kvalitetsstandard for ledsagerordning udkast til politisk behandling.pdf (68668/17) 31 Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde udkast til politisk behandling.pdf (68670/17) 32 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte udkast til politisk behandling.pdf (68674/17) 33 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling udkast til politisk behandling.pdf (68686/17) 34 Kvalitetsstandard Forsorgshjem udkast til politisk behandling.pdf (68711/17) 35 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre udkast til politisk behandlig.pdf (68724/17) 36 Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse udkast til politisk behandling.pdf (68662/17) 37 Skitse til implementeringsplan2.pdf (69657/17) 38 Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring udkast til politisk behandling.pdf (72632/17) 39 Kvalitetsstandard for Midlertidigt ophold i botilbud udkast til politisk behandling2.pdf (77012/17) 40 Kvalitetsstandard for genoptræning udkast til politisk behandling2.pdf (77011/17) 41 Kvalitetsstandarder på voksenområdet samlet dokument2.pdf (77014/17) BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

23 Side 22 Det blev i budgetaftalen for 2015 vedtaget, at kommunens sociale kvalitetsstandarder for ældre- og socialområdet skal revideres. Byrådet vedtog den 9. januar 2017 model og principper for revidering af kvalitetstandarderne. De reviderede kvalitetsstandarder fremlægges her. Beskrivelse af sagen Formålet med kvalitetsstandarderne er at give Byrådet mulighed for, at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser som kommunen levere. Desuden bruges kvalitetsstandarderne som information til borgerne, så forventninger i forhold til service- og kvalitetsniveau er afstemt. Beskrivelsen skal også kunne fungere som opslagsværk for medarbejdere og ledelse i Socialog Sundhedscenteret. Den 9. januar 2017 vedtog Byrådet en ny model for revidering af de sociale kvalitetsstandarder. Modellen består af en todelt model. Kvalitetsstandarder, der i form og sprog, primært retter sig mod borgerne og en faglig uddybning, der særligt retter sig mod medarbejderne. Begge dele vil være tilgængelige for borgerne Der blev desuden truffet beslutning om, at der i revideringen skal tages udgangspunkt i principperne om styring, kommunikation og indhold. De nye kvalitetsstandarder Formålet med revideringen har således ikke været at ændre serviceniveauet, men at præcisere det. Ligeledes er standarderne blevet revideret, så de er fagligt og lovgivningsmæssigt er up to date og skrevet i et sprog, der gør kvalitetsstandarderne mere tilgængelige for borgerne. Der vil efterfølgende blive arbejdet med designet af kvalitetsstandarderne, så forskellen mellem den borgerettede og den medarbejderrettede del af standarderne, bliver mere tydeliggjort. Som et led i revideringen er behovet for at udvikle nye kvalitetsstandarder blevet synliggjort, det for at sikre et ensartet serviceniveau. I denne sag skal træffes beslutning om 39 standarder på ældre- og socialområdet. som er: Kvalitetsstandardard for beskyttet beskæftigelse Kvalitetsstandard for forsorgshjem Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Kvalitetsstandard for kvindekrisecenter Kvalitetsstandard for ledsagerordning Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Kvalitetsstandard midlertidigt ophold i botilbud Kvalitetsstandard for længevarende ophold i botilbud Kvalitetsstandard for støtte til bil Kvalitetsstandard for dækning af merudgifter

24 Side 23 Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Kvalitetsstandard for tildeling af plejebolig Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for nødkald Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold Kvalitetsstandard for madservice med udbringning Kvalitetsstandard for klippekort Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard for tildeling af handicapegnet bolig Kvalitetsstandard for daghjem for demente Kvalitetsstandard for ældre borgere med fysisk handicap Kvalitetsstandard for træning Kvalitetsstandard for aflastning og afløsning Kvalitetsstandard for boligindretning Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder udgår til fordel fem nye kvalitetsstandarder. Det betyder, at de enkelte grupper af hjælpemidler nu er beskrevet i en selvstændig kvalitetsstandard: Kvalitetsstandard for forbrugsgoder Kvalitetstandard for Inkontinenshjælpemidler Kvalitetstandard for mobilitetshjælpemidler Kvalitetstandard for hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler Kvalitetstandard for BPA udgår til fordel for to nye kvalitetstandarder, hvor der bliver skelnet mellem de forskellige typer af ordninger, der er indeholdt i borgerstyret personlig assistance: Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Kvalitetstandard for 95 kontanttilskud Der er desuden blevet udarbejdet to nye kvalitetstandarder på et område, hvor der ikke har været en standard, hvorfor der er opstået et behov at få serviceniveauet beskrevet Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem Kvalitetsstandard for pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i eget hjem Der er udarbejdet en standard for genoptræning efter Sundhedsloven, der beskriver de ydelser borgerne får, når de modtager en genoptræningsplan fra sygehuset. Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedsloven

25 Side 24 Kvalitetstandarderne er vedhæftet som bilag. Implementering af kvalitetstandarderne Kvalitetsstandarderne er tilgængelige på kommunens hjemmeside, fra de bliver godkendt i Byrådet. Kvalitetstandarderne gælder frem til december 2017, hvor kvalitetstandarderne for 2018 skal behandles. Revideringen af kvalitetstandarderne er blevet gennemført i et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra Myndighedsenheden og relevante nøglepersoner fra de decentrale tilbud. Ligeledes er Ældre- og handicaprådet løbende blevet inddraget. Dette arbejde vil blive fulgt op af en række decentrale møder på Social- og Sundhedscenterets institutioner, hvor de nye kvalitetsstandarder vil blive præsenteret. Udkast til skitse til implementering er vedhæftet til denne sag. Borgerne skal i denne proces have mulighed for, at komme med en tilkendegivelse af om kvalitetsstandarderne er forståelige for dem og om de har fået den nødvendige information af at læse standarderne. Der arbejdes derfor hen i mod, at der ved siden af kvalitetsstandarderne, indsættes et form for link, hvor borgerne har mulighed for at fortælle om deres oplevelse af kvalitetsstandarderne. Årlig revidering af kvalitetsstandarderne Som besluttet af Byrådet den 9. januar 2017 vil der fremover blive gennemført en årlig revidering af kvalitetsstandarderne. Det betyder, at kvalitetsstandarderne følger kadencen med det vedtagne budget og afledte lovændringer på baggrund af finanslovsforhandlinger. Der kan dog være tilfælde, hvor ændringer i lovgivning eller principafgørelser gør, at der er enkelte kvalitetstandarder, der må tilrettes og behandles på andre tidspunkter af året. Det foreslås dog, at det godkendes, at mindre tilretninger af kvalitetstandarderne, der foretages på bagrund af f.eks. nye principafgørelser, fremover ikke foreligges de politiske udvalg løbende, men først ved den årlige revurdering. Forslag til redigering af kvalitetstandarderne for 2018 Der vil frem til drøftelsen af kvalitetstandarderne for 2018 ske en yderligere revidering af kvalitetstandarderne, det foreslås, at det sker på baggrund af følgende tiltag: Ændringer af Lov om Social Service Der vil gældende fra januar 2018 ske en ændring af Lov om Social Service, der har betydning for Ringsted Kommunes serviceniveau og på denne baggrund vil de relevante kvalitetstandarder blive revideret. Rehabiliteringsstrategi Såfremt rehabiliteringsstrategien og de handleplaner, der skal udarbejdes i den forbindelse godkendes, vil disse indgå i revideringen af kvalitetsstandarderne fra KL s Sagsaudit på det specialiserede område

26 Side 25 KLK har i sit statusnotat pointeret vigtigheden af, at kvalitetsstandarderne understøtter den faglige - og dermed også økonomiske - styring af området. Konklusionerne fra KL s sagsaudit skal indgå i den videre redigering af kvalitetsstandarderne. Inddragelse og høring Sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at med de nye kvalitetstandarder får Ringsted Kommunes borgere bedre mulighed for at orientere sig om, hvilke ydelser de kan forvente at kunne modtage, samt niveauet herfor. Beskrivelsen kan medvirke til en forventningsafstemning og dermed til en konstruktiv dialog med kommunens medarbejdere i bestræbelserne på at iværksætte de indsatser, som bedst kan løse borgernes problemstillinger. Det er administrationens vurdering, at det fokus på rehabilitering og fleksibilitet, der er i kvalitetsstandarderne vil være med til at understøtte det værdige liv og at borgerne kan gøre nogle af de ting, der har betydning for den enkeltes livskvalitet. Målet om at vedligeholde og styrke borgernes fysiske og psykiske færdigheder så længe som muligt, kan være med til at imødegå nogle af de demografiske udfordringer. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at kvalitetsstandarderne godkendes 2. at det godkendes, at mindre tilretninger af kvalitetstandarderne, der foretages på bagrund af f.eks. nye principafgørelser, fremover ikke foreligges de politiske udvalg løbende, men først ved den årlige revurdering. 3. at forslag til implementering tages til orientering Beslutning i Handicaprådet den DH-siden i Handicaprådet finder det positivt, at kvalitetsstandarderne er formuleret, så de er målrettet borgerne. DH-siden anbefaler, at der kommer fokus på borgernes brug og tilfredshed med kvalitetsstandarderne i den fremadrettede justering af kvalitetsstandarderne. Der blev gjort opmærksom på, at i den faglige uddybning i kvalitetsstandarden for midlertidige botilbud handler teksten om længerevarende botilbud. Ej til stede: Torben Lollike. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet anbefaler at kvalitetsstandarderne godkendes. Ældrerådet ønsker, at få forelagt resultatet af borgernes tilbagemeldinger om deres oplevelser af kvalitetsstandarderne, via det påtænkte link på hjemmesiden. Supplerende sagsfremstilling Handicaprådet har gjort opmærksom på, at i den faglige uddybning i kvalitetsstandarden for midlertidige botilbud handler teksten om længerevarende botilbud, denne er nu tilrettet. Herudover har administrationen tilrettet standarden for genoptræning efter sundhedsloven. Standarderne er nu blevet tilrettet jfr. nedenstående: