Friluftsliv. i idrætsundervisningen. Orientering Samarbejde og udfordring Adventure Race. Undervisningsforløb

Transkript

1 Friluftsliv i idrætsundervisningen Undervisningsforløb Orientering Samarbejde og udfordring Adventure Race

2 Navigation i dokumentet Friluftsliv i idrætsundervisningen er udarbejdet med henblik på digitalt brug, hvor du får hjælp til at navigere rundt i dokumentet. Fra indholdsfortegnelsen kan du klikke dig frem til den side du ønsker. Fra alle sider kan du klikke dig tilbage til indholsfortegnelse, samt til forrige eller næste side i dokumentet via navigationsbar i bunden af siden. Der er indlejret en række eksterne link til supplerende undervisningsmateriale, lovstof eller anden relevant information. Disse link er markeret med understregning i teksten. Friluftsliv i idrætsundervisningen Udgivet juni 2017 Udarbejdet af: Tina Noregren, UCSJ og Mikkel Rygaard Pedersen CFU Sjælland i et samarbejde mellem University College Sjælland og Friluftsrådet Tegnede illustrationer: Søren Schjøth Essendrop. Foto: Colourbox, side: 6, 40, 41 Ditte Valente, side: 7, Jacob Funder, side: 8, 17, 31 Møns Klint Adventure Race, side: Forside, 3, bagside Indhold: Introduktion...3 De 3 undervisningsforløb...3 Didaktik og overordnede mål...3 Forberedelse og organisering...4 Regler for færdsel i naturområder...4 Sikkerhed...5 Orientering...7 Lektion 1-2: Kort og kompas....9 Lektion 3-4: Pejlemærker i landskabet Lektion 5-6: Orienteringskort og pointløb i makkerpar Lektion 7-8: Digital navigation og orienteringsapps Lektion 9-10: Udfordringer i terrænet Samarbejde og udfordring Lektion 1-2: Tillid og strategi Lektion 3-4: Cykling og samarbejde Lektion 5-6: Stafetter på hjul...22 Lektion 7-8: Udfordring og forhindringsøvelse...23 Lektion 9-12: Kano (4 lektioner)...25 Adventure race Lektion 1-2: Lærerorganiseret adventure race Lektion 3-4: Eleverne lærer at organisere et løb...37 Lektion ): Gennemførelse af elevorganiserede løb...39 Lektion 9-12: Efterbearbejdning og justering Elevevaluering af idrætsforløbene

3 Introduktion Friluftsliv har både som fagområde og pædagogisk metode et stort potentiale til at fremme læringen i grundskolen. Naturoplevelser, kropslig læring og sanseindtryk kan skabe dybere forståelse, motivation og opbygge socialt sammenhold. Friluftsliv giver ofte mange sanseindtryk, og det er veldokumenteret, at sanseimpulser og oplevelser huskes bedre end traditionel klasseundervisning. Samtidig er der positive sundhedseffekter forbundet med, at børn og unge kommer ud og dyrker friluftsliv. Derfor søger Friluftsrådet at understøtte mere friluftsliv i undervisningen blandt andet med dette hæfte med konkrete undervisningsforløb til idrætsundervisningen. Friluftsliv er i denne idrætssammenhæng at opfatte som et bredt begreb, der er knyttet til fysisk aktivitet og bevægelse i naturen. Undervisningsforløbene er tilpasset idrætsfagets Fælles Mål. De 3 undervisningsforløb kan med fordel tænkes ind i alle 3 kompetenceområder samt i arbejdet med indholdsområdet Natur- og udeliv. Forløbene kan derved også ligge til grund for, at Naturog udeliv opgives som indholdsområde til afgangsprøven i Idræt. De 3 undervisningsforløb Undervisningsforløbene er opbygget omkring følgende 3 temaer: 1) Orientering 2) Samarbejde og udfordring 3) Adventure Race Undervisningsforløbene kan anvendes som selvstændige forløb, men de er opbygget med tanke på progression. Derfor kan de med fordel anvendes i kronologisk rækkefølge. Eksempelvis kan færdigheder og teknikker fra de to første forløb sættes i spil i tredje forløb og derved øge udbyttet af forløbet. Didaktik og overordnede mål Når friluftsliv inddrages i idrætsundervisningen kan følgende didaktiske mål tænkes ind: Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved at bevæge sig i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. Eleverne skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi samt som rum for både vilde og stille aktiviteter. Eleverne skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener og opleve naturen som et rum for at udforske verden. 3

4 Forberedelse og organisering Som lærer skal du overveje, hvordan der skabes og bibeholdes et overblik under hele forløbet. Når gruppen bevæger sig rundt, skal der så være en lærer foran og en bagved gruppen? Eller kan gruppen overskues på anden vis? Husk, at gruppen ikke kan bevæge sig hurtigere end den langsomste i gruppen. Ved aktiviteter udenfor skolens område bør der være minimum to kompetente undervisere til stede. Hvis uheldet er ude, skal den ene kunne forlade gruppen for at tage på hospitalet med en evt. tilskadekommen. Det skal aftales imellem alle parter, hvordan aktiviteten foregår. Hvordan følges gruppen ad? Hvornår stoppes der? Hvor og hvornår venter gruppen på hinanden? Hvilke signaler bruges til at kommunikere med? Hvem har mobiltelefon med? Hvor tit holdes pause? Hvad med mad og drikke? Der kan være flere aftaler, I bør lave inden, og hvor det er muligt, bør du lade eleverne være med i planlægning og beslutninger, da det øger ansvarsfølelsen. Regler for færdsel i naturområder Friluftsaktiviteter foregår ofte i naturområder, og i nogle tilfælde kræves der særlige tilladelser til at færdes i området. Tjek altid regler for området. For at sikre at du og eleverne færdes i naturen i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven, bør du have kendskab til regler herom f.eks. reglerne for færden på strande, i skove, på udyrkede arealer, på klitfredede arealer og på veje og stier. Langt de fleste steder må man færdes til fods og i kortere perioder: Miljøstyrelsens samlede oversigt over adgangsregler Alle adgangsregler med uddybning kan findes via dette link Naturstyrelsen/reservater Link til foldere om reservater Adgang til naturen Link til folderen: Naturen må godt betrædes 4

5 Sikkerhedsinstruks En sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer skal indeholde: 1. Identifikation af person eller det organ som har ejerskab af sejladsaktiviteterne. På en skole vil det typisk være skolelederen/forstanderen. 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteterne samt hvor og hvornår de må foregå. 3. Identifikation af risici. 4. Tiltag til at imødegå risici. 5. Beskrivelse af fartøjet og udrustning. 6. Beskrivelse af besætningen og dens kompetencer. 7. Operationelle forholdsregler som skal følges af besætning og passagerer. 8. Forholdsregler som sikrer, at alle kan reddes i tilfælde af ulykke. 9. Forholdsregler som sikrer, at der altid kan tilkaldes assistance ved ulykker. 10. Forholdsregler som sikrer, at oplysning om antallet af personer om bord er kendt og opbevares i land, og er let tilgængelig i tilfælde af en redningsaktion. 11. Forholdsregler som sikrer, at der altid afgives sikkerhedsinstruktion til nye ombordværende personer inden sejladsens start. 12. Forholdsregler som beskriver, hvordan der følges op på utilsigtede hændelser og ulykker. TIPS Sikkerhed Faget Idræt og i særdeleshed friluftslivsaktiviteter kan indeholde risikobetonede aktiviteter, hvilket kræver en særlig opmærksomhed på de sikkerhedsmæssige forhold for både elever og lærere. Hvis idrætsundervisningen varetages af eksterne undervisere, f.eks. instruktører fra diverse specialforbund eller foreninger, betyder det ikke, at ansvaret for elevernes sikkerhed overdrages til den eksterne instruktør. Det er stadig idrætslæreren og skolens ledelse, der har det formelle ansvar, og det er derfor også jer, der skal besidde den nødvendige viden og indsigt i kravene til den eksterne instruktørs kompetencer. Idrætslæreren skal samtidig være i stand til at foretage risikovurderinger for undervisningen. Der bør være førstehjælpsudstyr til stede ved friluftslivsaktiviteterne, og underviseren bør være uddannet i brugen heraf. Aktiviteter i og på vand er en del af faget idræt, og indgår i arbejdet med friluftsliv i idræt og kan i varieret omfang indgå i de 3 undervisningsforløb. Dette indebærer særlige regler og love, som det er vigtigt at have sat sig grundigt ind i. Sejlads Der er mange risici, når man bevæger sig ud på vandet. Hurtige og uforudsete skift i vejr, vind og vandstrømme er de største risici. Derfor er det vigtigt at kunne beherske teknikker og færdigheder i et større omfang af vejr- og farvandstyper. Sejlads skal foregå ved instruktører i den pågældende aktivitetsform f.eks. kano, og med korrekt antal instruktører ud fra antal elever på vandet. Det er skolen og skolelederens ansvar. Den enkelte skole eller institution er ifølge reglerne fra Søfartsstyrelsen forpligtet til at sikre, at sejladsen foregår sikkert, under de rette forhold og i det rette fartøj. Dette indebærer blandt andet, at skoler og institutioner skal udarbejde en sikkerhedsinstruks for skolens aktiviteter med sejlads. Gode sikkerhedsrutiner og redningsteknikker gør, at panik kan holdes på afstand, når de overraskende situationer opstår. En god tommelfingerregel er, at man ikke bør bevæge sig ud i farvande, man ikke er parat til at acceptere en badetur i. Se Søfartsstyrelsens hjemmeside for regler for sejlads med elever og udfyldelse af sikkerhedsinstruk 5

6 Badning og svømning Badning under ekskursioner og lignende, herunder badning i badelande, må kun finde sted, hvis det kan foregå under fuldt betryggende forhold, jf. 10 i bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni Hvis badning foregår på friland, skal læreren, inden badning tillades, have en sikkerhed for, at bund- og strømforhold m.v. ikke frembyder nogen fare. Badning bør kun foregå på et for eleverne nøje afgrænset område, som er let at overskue, og hvor alle kan bunde. Der bør være mindst to voksne, af hvilke den ene opholder sig på land, mens den anden deltager i badningen og markerer ydergrænsen for det tilladte område. Begge de ledsagende skal kunne svømme og kunne foretage livredning. Der bør ikke være mere end elever i vandet på samme tid, og eleverne bør have besked på at holde sammen to og to. Undervisning i svømning varetages af lærere eller andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Det anbefales, at der for hver påbegyndt 15 elever skal være en lærer eller anden voksen person, der opfylder sikkerhedsbestemmelserne, dvs. kan foretage livredning og betjene genoplivningsudstyr. Såfremt eleverne undervises i udspring, skal vanddybden være så stor, at der ikke opstår fare for eleverne, dvs. en dybde på mindst 1,5 til 2 meter ved siddende stilling og mindst 2 til 2,5 meter ved stående stilling. Det er skolelederens vurdering, om en medarbejder, som ikke er svømmelæreruddannet eller har livredderprøve, besidder tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage undervisningen i badning, svømning eller snorkling. I det tilfælde kan undervisningen gennemføres på skolelederens ansvar. 6

7 Orientering I dette undervisningsforløb arbejdes der med at bevæge sig rundt i forskelligt terræn. Der opøves kompasforståelse, og der trænes i at læse og følge kort, herunder at kunne læse landskabet undervejs. Der anvendes desuden forskellige tilgange til at finde vej igennem varieret terræn og landskab, blandt andet digitale redskaber. Forløbet lægger op til, at eleverne arbejder eksperimenterende og afprøvende med processerne, kritisk forholder sig til aktiviteterne og reflekterer over forbedringer og andre måder at gennemføre aktiviteterne på. Færdigheds- og vidensmål klassetrin: Samarbejde og ansvar Eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. Eleven har viden om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber. Eleven kan udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter. Eleven har viden om samarbejdsmetoder inden for alsidige idrætsaktiviteter. Normer og værdier Eleven kan vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Eleven har viden om udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Ordkendskab Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt målrettet læse og skrive idrætslige tekster (her inden for friluftsliv). Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt idrætslige teksters formål og struktur (her inden for friluftsliv). Natur- og udeliv Eleven kan vurdere kvaliteter ved friluftsaktiviteter. Eleven har viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter. Eleven kan udvikle friluftsaktiviteter. Eleven har viden om planlægning af friluftsaktiviteter. Eleven kan gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier. Eleven har viden om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier. 7

8 Lokalitet og årstid Anvend områder, der tilbyder varieret terræn. Til lektion 5-6 er det vigtigt at bruge områder, der er lavet orienteringskort til. Find område nær dig Orienteringsaktiviteter kan laves hele året rundt. Dog ikke på isglatte områder om vinteren. Tid 10 lektioner. 5 undervisningsgange á 2 lektioner pr. gang. Materiale Orienteringsskærme eller anden postmarkering, evt. med klippefunktion Kontrolkort Orienteringskort Kompas (klassesæt) GPS er (ca. 5 stk. en til hvert hold) eller smartphone med GPS-funktion og app, der kan anvendes til GPS-navigation, f.eks. Find2Learn. Eleverne medbringer Tøj og sko, der passer til vejret, terrænet og løbeaktiviteterne. Smartphones til digitale orienteringsaktiviteter. Ur til at holde tiden. Sikkerhed Eleverne kan fare vild ved løbsaktiviteter på større områder uden for skolen. Lav klare aftaler om mødesteder og procedure, hvis de farer vild i området, f.eks. et telefonnummer de så skal ringe til. Eleverne kan falde og komme til skade. Hav førstehjælpsgrej med, og instruér i procedure, hvis en elev kommer til skade under et løb. Hvad skal de andre elever gøre? Sørg for, at eleverne overholder at følges i grupperne, så ingen elever bliver efterladt alene i et større område under en løbsaktivitet. 8

9 Lektion 1-2: Kort og kompas I disse lektioner skal eleverne blive fortrolige med at arbejde med kort og kompas. Materialer Orienteringsposter (skærme og klipper). Kompas til hvert makkerpar. Kort med plads til at klippe ved posterne. Læringsmål på elevniveau Kan udpege de 4 verdenshjørner. Kan via kompas udtage simple kompaskurser mod de forskellige verdenshjørner. Har kendskab til kompassets grader, og hvordan de hænger sammen med verdenshjørnerne. Fremgangsmåde Kompas og verdenshjørner opøves igennem aktivitet, hvor der med udgangspunkt i en centralt placeret base opsættes 8 poster i en rundkreds om basen. Afstand mellem base og poster afgøres af sværhedsgraden. Hver post repræsenterer verdenshjørnerne N, S, Ø, V samt NØ, NV, SØ, SV. Eleverne opdeles i makkerpar. Hvert makkerpar trækker et kort med en kompasretning, de skal følge for at komme til posten. Eleverne skal løbe efter kompasretning og følge kompasnålen, imens de løber. Vælg eventuelt, at retning mod hvert verdenshjørne kræver forskellige bevægelser; eksempelvis skal man hoppe mod syd, lave gadedrengeløb mod nord osv. Lav en bane med 9 poster/kegler, og indtegn forskellige ruter på kort, der er lavet nordvendt, og som derfor kræver, at kortet læses efter verdenshjørnerne og ved brug af kompas. Lav mange kort med forskellige ruter, og lad makkerparrene gennemføre så mange ruter, de kan nå på tid. Eleverne må ikke stå stille; de skal læse kort, imens de løber/er i bevægelse. Se nærmere beskrivelse på Læringskort Orientering. Tegn på læring Kan udpege verdenshjørnerne ved hjælp af kompas. Kan retvende kort ved hjælp af kompas. Kan holde en præcis retning over længere afstande og ramme posten præcis, når posten ikke kan ses fra start. Kan navigere og finde vej ved hjælp af grader. 9

10 Vejledning til brug af kort og kompas Om at læse kort Linjer Nord/Syd meridianer/længdegrader Linjer Vest/Øst breddegrader Udgangspunkt stedet, du skal fra Slutpunkt (marchretning) stedet, du skal til 2 cm kort/1: cm = 1km 4 cm kort/1: cm = 1km Læg en kompasretning ind 1. Indstil gradantallet 2. Placer kompaslinealen langs udgangspunktet 3. Drej kompasset, så hjælpelinjer (på kompasset) og meridianer flugter 4. Kontroller, at den faste nordpil peger mod nord på kortet, samt at linealen stadig ligger på udgangspunktet 5. Tegn streg i marchpils retning 6. Orientér evt. kortet ved at få kompasnålen til at passe med den faste nordpil ved at dreje kortet TIPS Lektion 1-2: Variation Variation - som i de øvrige lektioner Orientering uden syn hørelsens betydning for bedømmelsen i orientering. Oplevelsen af skærpede sanser ved bevægelse uden syn. Flagermusleg Fangeleg ved ekko-lydeffekten. En elev udpeges som «flagermus» og får bind for øjnene. De andre elever fordeler sig inden for et afgrænset område og er «natsværmere». Når flagermusen siger «Bat», skal natsværmerne svare som et ekko med lyden «Nat». Flagermusen skal følge lyden og forsøge at finde sit bytte herved. Natsværmerne skal derfor stå stille i denne leg. Når en natsværmer bliver fanget, forvandles den til flagermus. Man kan lave legen med stigende antal flagermus, hvor legen slutter når alle er forvandlet til flagermus, eller med skiftende flagermus og evt. udvide med et større område, eller at natsværmerne må tage et skridt for hver gang, de har svaret med ekkolyden. Udtag en kompasretning 1. Placér kompaslinealen, så den flugter udgangspunkt og slutpunkt med marchpilen i marchretningen 2. Drej kompashuset, så hjælpelinjerne og medianerne flugter 3. Kontroller, at den faste nordpil peger mod nord på kortet 4. Aflæs gradantallet At udstikke en kompasretning 1. Indstil gradantallet 2. Drej dig selv, til kompasnålen passer med den faste nordpil 3. Kontroller, at kompasset ligger vandret, og at kompasnålen retter sig ind 4. Marchpilen peger nu i den rigtige retning 10

11 Lektion 3-4: Pejlemærker i landskabet I disse lektioner skal eleverne lære at lave rutebeskrivelser til at finde vej til poster ved orienteringsaktivitet. Efterfølgende skal eleverne gennemføre stjerneløbet og afprøve at følge deres beskrivelser. Herved skal eleverne vurdere beskrivelserne og opstille justeringer, der forbedrer orienteringsanvisningen og aktiviteten. Materialer Farvet karton, der lamineres (f.eks. 8 forskellige farver til 8 hold) Kompas Et område, der er variereret Læringsmål på elevniveau Kan anvende pejlemærker i landskabet til rutebeskrivelse og til at finde vej Kan samarbejde om at lægge en strategi for den bedste vej Kan anvende og orientere sig efter kompasretning og verdenshjørnerne Fremgangsmåde Eleverne opdeles i mindre grupper. Hver gruppe sætter 2 poster op og laver navigationsbeskrivelse hertil. Udgangsposition/startpunktet udstikkes af læreren. To grupper parres og afprøver hinandens løb. Herefter giver grupperne feedback til hinanden omkring navigationsbeskrivelsen. Bearbejdning og refleksion af navigationsbeskrivelsen er en væsentlig del af læringsprocessen. Eleverne skal reflektere over feedback og finde frem til justeringsmuligheder af deres navigationsbeskrivelser. Beskrivelserne justeres efter 1. runde, og løbet gennemføres igen med ny gruppe og den justerede navigationsbeskrivelse. Herved fremmes elevernes evne til at reflektere over de væsentligste elementer ved orienteringsaktivitet. Opgaven er primært at lave en beskrivelse af, hvordan man finder frem til posten. Beskrivelserne skal indeholde både kompaskurs samt inddrage beskrivelser af landskab og terræn og eventuelt også særlige mærker i området og afstande. Det kan være i skridt, meter eller omregnet til en måleenhed, der kræver udregning. Gruppen laver beskrivelser for vejen til posten. 11

12 Lektion 5-6: Orienteringskort og pointløb i makkerpar I disse lektioner skal eleven blive fortrolig med orienteringskort og herved få viden om og erfaring med signaturtyper samt orienteringssportens metodiske tilgang og løbsformer. På tid gennemføres en orienteringsbane i mindre hold, der samarbejder om at lægge en strategi for at nå så mange poster som muligt inden for en given tidsramme. Læringsmål på elevniveau Kan anvende et orienteringskort og kompas. Kan gennemføre en orienteringsbane under tidspres. Kan samarbejde om at planlægge en god rækkefølge af poster. Materialer Orienteringskort Poster Kontrolkort Hvert hold skal have et ur til at holde øje med tiden Fremgangsmåde Eleverne får hver især tildelt et orienteringskort. Kortet bliver gennemgået, og signaturer på kortet bliver forklaret. Lad gerne eleverne selv forklare, hvad signaturerne betyder. Regler for løbet udstikkes, og regler for færdsel i området forklares. Eleverne opdeles i makkerpar, der skal gennemføre banen sammen og lægge en plan for at nå så mange poster som muligt inden for en given tidsramme, f.eks. 45 minutter. Makkerparret får et kontrolkort, der skal klippes ved hver post. Der gives 10 point for hver post, der er fundet og klippet. Kommer man i mål, efter tiden er udløbet, giver hvert minut, man overskrider tiden, 10 strafpoint. Holdet med flest point, når tiden er udløbet, har vundet. Lav eventuelt zoneinddeling på kortet således, at de poster, der er længst væk, giver flest point. Her kan være zoner med 10, 20 og 30 points poster. Til slut tegner eleverne deres rute og beskriver rækkefølge af posterne på deres kort. De hænger kortene op og kigger på hinandens valg. I plenum snakker klassen om, hvilke justeringer eleverne måtte tage undervejs. Hvorfor måtte de ændre plan? Hvilke ændringer foretog de? Hvordan kunne de have opnået flere point? Hvad ville de gøre bedre næste gang? Få fat i orienteringskort igennem den lokale orienteringsklub eller på findveji.dk. Nogle områder har faste poster med klippetænger og med mulighed for at udskrive kontrolkort fra internettet. 12

13 Tegn på læring Orientere sig og lægge en strategisk god plan ved hjælp af orienteringskort og landskabsforståelse. Justere sin plan undervejs om nødvendigt, f.eks. lægge en ny rute, så tidsplanen overholdes, hvis det går langsommere end forventet. Variation Puslespilsdysten : Posterne kan være puslespilsbrikker, der er lagt i en plastiklomme, der hænges op en brik pr. puslespil på hver post. Lav lige så mange puslespil, som der er hold. Gerne i forskelligt farvet karton, der er lamineret. De forskellige farver gør det lettere for holdene at finde brikkerne og undgå, at de tager flere af samme slags brik til puslespillet. Rødt hold skal således kun samle røde brikker. Find inspiration til legende øvelser og aktiviteter med orientering på Læringskort til friluftsliv Orientering 13

14 Lektion 7-8: Digital navigation og orienteringsapps Eleverne får viden om og lærer at anvende digitale orienteringsredskaber og GPS-funktion. Læringsmål på elevniveau Kan anvende ét eller flere digitale værktøjer. Kan forklare GPS-koordinater i forhold til placering på kloden og vurdere koordinat i forhold til kompasretning og kurs. Har viden om de digitale redskabers potentialer og udfordringer og kan sammenligne med analoge orienteringsformer. Materialer GPS, der kan bestilles og lånes hos Center for Undervisningsmidler (CFU) Smartphones, hvor eleverne downloader apps fx Topos GPS Danmark på deres egen telefon Verdenskort med præcise længde- og breddegrader, Fremgangsmåde Eleverne får forklaret betydningen af GPS-koordinater i forhold til længde- og breddegrader, samt hvordan de digitale værktøjer får signal fra satellitter i rummet, med henblik på at kunne vurdere forhold for gode og præcise signalforbindelser. Vis på et verdenskort, hvordan der er sammenhæng mellem et GPS-koordinat og bredde- og længdegrader på kortet. Opstil flere eksempler på koordinater, som eleverne skal placere både globalt, nationalt og regionalt, så eleverne får fornemmelse af talrækkens betydning i et GPSkoordinat. Læg kortet på jorden, og del klassen op i grupper, der hver får 3 brikker/figurer og 3 koordinater udleveret, som de skal placere på kortet. Eleverne skal ud i området omkring skolen og finde vej ved hjælp af GPS-funktion. Eleverne opdeles i makkerpar eller mindre grupper. Grupperne får tildelt steder i området, som de skal finde GPS-koordinatet ved, f.eks. den lokale kirke, Brugsen, fodboldklubben, stendyssen eller andre velkendte steder i området. Grupperne nedskriver GPS-koordinatsættet på et kort, som skal overdrages til en anden gruppe. Tilbage på skolen bytter eleverne deres nedskrevne GPS-kooordinat med en anden gruppe. Eleverne skal herefter finde frem til stedet ved hjælp af GPS-kooordinatet og komme tilbage til skolen og få bekræftet, om de fandt frem til det korrekte sted hos den gruppe, der har givet dem GPS-koordinatsættet. Tegn på læring Eleven kan placere punkter på kort ved hjælp af et GPS-koordinat. Eleven kan navigere og finde vej ved hjælp af et GPS-koordinat. Eleven kan anvende et til flere forskellige digitale redskaber til navigation og orientering og kritisk vurdere det digitale redskabs muligheder. 14

15 Eksempler på kortsignaturer Højdekurve Jorddige Vej Sti TIPS Lektion 9-10: Udfordringer i terrænet I disse lektioner skal eleverne gruppevis udvikle opvarmningsaktiviteter, så alle de store muskelgrupper bliver opvarmet. Opvarmningsaktiviteterne skal foregå som udfordringer i området, der anvender terrænets og landskabets muligheder. Eleverne skal genkende og anvende signaturforklaringer på kort. 1 Læringsmål på elevniveau Kan udvikle idrætslige aktiviteter og indgå i konstruktive samarbejdsrelationer om dette. Kender signaturtyper på kort og forstår deres forskellige idrætslige muligheder. Materialer Orienteringskort Papir (gerne lamineret, så det tåler fugt og regn) samt tusch til at skrive og tegne med Snor til at hænge posten op Fremgangsmåde Gennemgå de tre største muskelgrupper: Lår & balder, skuldre & arme, mave & ryg samt kredsløbet. Eleverne opdeles i grupper, der får orienteringskort uddelt. Hver gruppe vælger og begrunder en signatur på kortet, som de mener vil passe til deres aktivitet og behov for fysisk udfordring. Den valgte signatur skal godkendes af læreren, inden eleverne kan sætte i gang. Stil spørgsmål til elevernes begrundelser for at vælge en given terræntype og aktivitetstype og deraf signaturtype, og lad dem formulere deres overvejelser. Vejled eleverne i, at de kan lave differentierede udfordringer ved posterne. Lav ruter, hvor eleverne udvælger punkter i området, der lægger op til fysiske opgaver i området. Ved hver post skal de udvikle en opvarmningsaktivitet til en af de tre største muskelgrupper eller én kredsløbsaktivitet. Ruten skal så vidt muligt tilbyde et varieret terræn, og opvarmningsaktiviteten skal anvende landskabet og terrænet. Eleverne skal placere deres udfordring som en post på et kort. Dette punkt registreres og sættes på lærerens masterkort, hvor alle grupper registrerer deres post. Efterfølgende skal alle grupperne finde vej ved hjælp af orienteringskort i et stjerneløb, hvor alle posterne indgår. Grupperne får kun udleveret et punkt for én post ad gangen og skal altså have et nyt punkt på kortet efter hver gennemført post. Således fremgår det, hvor mange poster holdet har nået på den tid, der var til rådighed. Efterfølgende evalueres der mundtligt i plenum på opvarmningsaktiviteterne var de for lette eller for hårde? Fik de fat i de rigtige muskelgrupper? Hvordan var landskabet og terrænet anvendt i aktiviteten? Var posterne lette at finde ved hjælp af kort? Hvordan var placering af posten? Hvilke signaturer var mest anvendt og hvilke ikke hvorfor? Regler og hensyn ved anvendelse af området? 1) Find konkret inspiration til øvelser i natur og uderum i bogen: Svinetræning rå og effektiv udetræning for alle. Af Bojsen-Møller, Jens & Løwenstein, Jens. Forlaget Turbine,

16 Tegn på læring Kan forklare terrænets potentialer i forhold til forskellige former for idrætslig udfoldelse. Kan udpege og forklare forskellige signaturer på kort. Kan samarbejde om at udvikle idrætslig aktivitet. Evaluering af undervisningsforløbet Efter undervisningsforløbet laves en mundtlig dialogbaseret evaluering, hvor læreren stiller åbne spørgsmål og søger efter elevernes tolkninger og forståelse i en samtaleform, der så vidt muligt foregår eleverne imellem. Læreren skal så vidt mulig undgå at være vurderende, men give plads til elevernes tolkning og dialog. Punkter til dialog og samtale: Hvilke signaturtyper på kort har I oplevet som vigtigst at kende til og tage højde for? Hvorfor? Hvilke oplevelser har I med de forskellige navigationsformer (kort, kompas, GPS, pejlemærker i området, verdenshjørnerne og solen)? Hvad er vigtigt at tænke over, når man laver poster og udfordringer/opgaver i et orienteringsløb? Hvordan sikrer man alsidige bevægelsesmuligheder i en orienteringsaktivitet? Hvilke overvejelser skal man gøre omkring at tilpasse tid, løbeafstande og sværhedsgrad i orienteringsløb, så det passer med f.eks. deltagernes udholdenhed og andre relevante vilkår? Hvorfor er det vigtigt at have kendskab til brug af naturområder? F.eks. brugergruppesammenstød (f.eks. mountainbikere og ryttere til hest), fredede eller forhistoriske steder, yngletid, privatejede områder, regler for færdsel i naturområder. 16

17 Samarbejde og udfordring Sociale grupper er vigtige for vores liv, og vi socialiseres og udtrykker os igennem grupper. Udfordringer og mestringsglæde opbygger selvværd og identitet, ligesom accept af forskellighed i færdigheder og fysiske evner er grundlag for at indgå i anerkendende fællesskaber. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i de sociale kvaliteter, der kan knyttes til anvendelse af naturen og friluftslivsrelaterede områder. Undervisningsgangene er som udgangspunkt tiltænkt 2 lektioner, dog er flere lektioner ofte en fordel. Til undervisningsgangen med kano bør beregnes mindst 4 lektioner gerne flere, f.eks. en heldagsekskursion med kano til nærliggende område med gode forhold for kanosejlads. Håndtering af grej og instruktion tager tid, og ved aktiviteter på vand skal der være god tid, så det foregår sikkert, og eleverne er fortrolige med de instruktioner, de får. Færdigheds- og vidensmål: Samarbejde og ansvar Eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. Eleven har viden om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber. Eleven kan udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter. Eleven har viden om samarbejdsmetoder inden for alsidige idrætsaktiviteter. Normer og værdier Eleven kan vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Eleven har viden om udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Ordkendskab Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt målrettet læse og skrive idrætslige tekster (her inden for friluftsliv). Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt idrætslige teksters formål og struktur (her inden for friluftsliv). Natur- og udeliv Eleven kan vurdere kvaliteter ved friluftsaktiviteter på land og i vand. Eleven har viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter på land og i vand. Eleven kan udvikle friluftsaktiviteter på land og i vand. Eleven har viden om planlægning af friluftsaktiviteter. Lokalitet og årstid Samarbejdsøvelserne kan laves året rundt. Dog med undtagelse af aktiviteter i og på vand. Tid 12 lektioner: 4 x 2 lektioner pr. undervisningsgang + 4 lektioner ved aktivitet på vand/kano 17

18 Materialer Adgang til forskellige naturmaterialer, der kan anvendes til udfordrende fysiske aktiviteter. Adgang til områder, der tilbyder en høj grad af variation og udfordringer i landskabet. Rafter og reb til at bygge tømmerflåde. Eleverne medbringer Cykel Cykelhjelm Sikkerhed Se link: 18

19 Lektion 1-2: Tillid og strategi Læringsmål på elevniveau Kan vurdere samspillet imellem eleverne for udførelse af idrætsaktiviteten Forstår betydningen af forpligtelser og tillid i idrætsfællesskab Kan udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætsaktiviteten Har viden om samarbejdsmetoder i idræt Robot race Grupper af 3 elever laver samarbejdsøvelse. Hver elev har en særlig rolle. Elev 1 er robotten og skal have bind for øjnene. Robotten skal finde den genstand, som de to andre i gruppen har gemt. Robotten skal finde genstanden ved hjælp af kommandoer fra kalderen. Elev 2 er kalderen og skal sidde med ryggen til robotten, så han/hun ikke kan se robotten. Kalderen råber aftalte koder til robotten, så robotten kan finde genstanden. Elev 3 er viseren. Han/hun må ikke tale eller flytte sig fra sin plads, hvorfra han/hun kan se, hvor robotten er. Viseren må kun give tegn med hænder og arme til kalderen, som så kan råbe tegnene til robotten. Gruppen aftaler kodesprog inden start. Find på simple koder. Det er kalderen, der sætter aktiviteten i gang, når alle er på deres pladser. Aktiviteten er slut, når robotten har fundet genstanden og placeret den i slutmål, f.eks. en spand eller ring på jorden. Derefter byttes roller, og genstanden gemmes et nyt sted 19

20 START SLUT 37 Trafikprop-øvelse Opgaven er en samarbejdsøvelse, der ikke kræver megen plads. Materialer: 9 pladser, som kan markeres med hulahopringe, kegler, sten. De lægges på en lang linje efter hinanden. Der laves 2 hold med 4 personer på hvert. De 4 personer på holdet står på række efter hinanden, og de 2 hold har ansigterne mod hinanden. Hver person står i en hulahopring eller ved siden af en kegle/sten som vist her: X X X X O Y Y Y Y Hold X kigger mod Y, og Y kigger mod X. Ringen i midten (O) imellem de to hold er en tom plads. Opgaven går nu ud på, at de to hold skal bytte plads. Kun én person kan bevæge sig ad gangen og kun ved at gå fremad. Man kan bevæge sig på 2 måder: 1) Ved at gå en plads fremad til den tomme plads, der er lige foran en person fra hold Y eller X. eller 2) Ved at en person må gå rundt om den person, der står lige foran den tomme plads, og træde ind på den tomme plads. Derved er der nu et nyt sted, hvor der er en tom ring/plads, og her gælder de samme to måder at flytte sig på. VIGTIGT: Man må kun bevæge sig fremad. Når en person er gået frem, kan personen ikke gå tilbage igen. Kommer man til et sted, hvor der er ikke er en løsning, går alle tilbage til udgangspositionen og starter forfra. Holdene må gerne snakke sammen. Jo bedre de er til at samarbejde og tale sammen, jo hurtigere løses opgaven. Da det er en opgave om teamwork, gælder det for læreren om ikke at hjælpe eleverne med en løsning, men i stedet at vejlede på samarbejdet, til eleverne selv kommer frem til løsningen. Der findes en løsning, og opgaven kan løses med de to måder, personerne kan bevæge sig på; det tager dog ofte en del forsøg, før man finder kombinationen. Instruktion til traffic jam øvelse: Øvelsen kan samles op med refleksionsspørgsmål til eleverne om de erfaringer, eleverne har fået ved at lave øvelsen. Hvad oplevede de? Har de oplevet noget lignede tidligere, og hvordan de kan bruge disse erfaringer næste gang, de prøver noget lignende? Udfordringsopgave Innovation i samarbejdsopgave Del derefter klassen op i grupper. Hver gruppe skal udtænke en lignende udfordring med kroppen i spil. Den skal løses i fællesskab med en anden gruppe. Opgaven skal kræve strategi og kommunikation i løsningen. Lad grupperne afprøve deres øvelse på hinanden og til slut give feedback på øvelserne til hinanden. 1) Inspireret af: Andreasen, Søs R. (2015): Samarbejdsøvelser. Trivsel og sociale kompetencer. Dansk psykologisk forlag 20

21 Lektion 3-4: Cykling og samarbejde I disse lektioner skal eleverne gennemføre en Bike n run aktivitet. Det betyder, at eleverne skiftes til at løbe og cykle i små hold i et naturområde. Læringsmål på elevniveau Kan samarbejde om kredsløbstræning, så alle parter får et godt træningsudbytte og en god træningsoplevelse Kan cykle/løbe, så de samtidigt økonomiserer med kræfterne Har viden om regler for cykling og færdsel i naturområder Eleverne medbringer Cykel og cykelhjelm Løbesko Fremgangsmåde Der etableres mindre grupper på 2-3 elever, der medbringer en cykel pr. hold. Eleverne deles, så gruppen har nogenlunde samme fysiske og konditionsmæssige niveau og kan dele samme cykelstørrelse. Området skal gerne have et varieret og kuperet terræn. Eleverne skiftes til at cykle og løbe. Intervalskifte kan være lærerstyret med f.eks. 2 minutters intervaller mellem skiftene eller præsenteres som en mere åben opgave, hvor de selv aftaler og justerer intervallerne i grupperne dette giver f.eks. plads til, at den, der er mest løbestærk, tager længere løbeture. Eleverne har deres cykelhjelm på, også under løb. Eleverne får uddelt et kort over området og skal planlægge en rute på ca. 5 km. Ruten skal gå gennem et varieret terræn og forskellige naturtyper, f.eks. ved at se efter signaturtyper og højdemeter på kortet. Eleverne sendes af sted på en rute i nærliggende naturområde. Det understreges, at de skal følge færdselsreglerne undervejs. Orienter også omkring de særlige færdsels- og benyttelsesmæssige forhold i skoven, f.eks. ensretning af mountainbikesporet, ridestier, der ikke må cykles på m.v. Eleverne skal gennemføre deres rute på tid. Til slut evaluerer klassen deres ruter og tider. De skal reflektere over, hvordan terrænet påvirker de fysiske udfordringer. Tegn på læring Samarbejder hensigtsmæssigt omkring træningen, skiftene og at finde vej Udviser glæde og begejstring ved træning i naturen Afpasser tempo til egen formåen og i samspil med sin gruppe Variationsmuligheder, se læringskort til friluftsliv på hjul FH13. 21

22 Lektion 5-6: Stafetter på hjul Til denne undervisningsgang medbringer eleverne deres egne redskaber/transportmidler på hjul, f.eks. waveboard, rulleskøjter/inliner, rullesko, skateboard, løbehjul, cykel, tandem, ethjulet cykel, mooncar, sæbekassebil m.v. Vær opmærksom på sikkerhed, bringer hjelm og knæ-, albue- og håndledsbeskyttelse ved aktiviteter, hvor det er påkrævet. Læringsmål på elevniveau Kan gebærde sig i et skatermiljø, f.eks. holde afstand og give tegn Kan tilpasse udfordringen, hastighed og gennemførelse til egne forudsætninger og niveau Kan arbejde med de særlige muligheder og udfordringer, som den valgte hjultype har Kan eksperimentere med forskellige hjultyper og finde frem til deres udfordringer og potentialer Hjælper og instruerer sine holdmakkere i at anvende forskellige hjultyper Materialer Materiale til at opbygge baner og gennemføre stafetterne. Fremgangsmåde Der dannes hold på 4 elever så vidt muligt med forskellige transportmidler/redskaber. Holdene skal dyste mod hinanden ved forskellige stafetter, der er sat op i skolegården eller andet asfalteret og trafiksikkert areal. Slalombaner I kan f.eks. lave en eller flere af nedenstående baner: Samle op fra jorden-bane Køre med noget i hånden-bane, f.eks. en ringridningsbane, der gennemføres som stafet Hop og rampe-bane, hvis det er til rådighed eller bygges forsvarligt Stafetten gennemføres 2-3 gange alt efter, hvad tiden tillader, og eleverne skal gennemføre stafetten på et nyt på hjul -redskab. Eleverne skal derfor være indstillede på at låne deres grej til en klassekammerat samt støtte og instruere vedkommende i, hvordan man gør og hjælpe vedkommende igennem øvelserne. Tegn på læring Tilpasser udfordringen til egen formåen Eksperimenterer med de forskellige hjultyper Viser motivation og glæde ved at afprøve sig selv på hjul Hjælper, instruerer og støtter sine holdmakkere ved de forskellige hjultyper Variationer Boldspil på hjul, f.eks.: Rullehockey med forskellige typer hjul (fx rulleskøjter, cykel, løbehjul), der spiller samtidig. For at være med på banen skal man være på en eller anden slags hjul. Street basket på hjul. 22

23 Lektion 7-8: Udfordring og forhindringsøvelse I disse lektioner skal eleverne gruppevis gennemføre forhindringer og udfordringer, der kræver samarbejde og fysisk indsats. Udfordringerne bør så vidt muligt være stedbaserede og anvende områdets potentialer. Til slut reflekteres der over udfordringerne/øvelserne med fokus på, hvordan kroppen kan trænes ved hjælp af naturen og landskabet. 1 Læringsmål på elevniveau Kan bruge naturen som træningsrum Kan tilpasse træningen efter sine egne træningsmål ved hjælp af naturen Kan udvikle en strategi til at gennemføre aktiviteterne Kan følge anvisninger Materialer F. eks. Reb..., sten, kævler, klodser, brug terrænet/bakker, kløfter, bække, spande med vand. Instruktion til at bygge en nødbåre Materialer: Sav, snor og grene. Gruppen skal lægge en strategi for at hente og bygge nødbåren og udføre redningen ud fra følgende retningslinjer: 1. Find to lange grene (ca. 2 meter) til bærestænger. Læg dem parallelt med ca. 40 cm imellem. 2. Find 10 grene/træstykker ca. 50 cm lange. Læg dem på tværs som bund og sæde, og bind dem fast. 3. Transporter en holdkammerat 200 meter på nødbåren. Vigtigt at transporten gennemføres på blødt græsunderlag. TIPS Forberedelse Eksempler på udfordrende træningsøvelser med naturen i spil: Flytte en tung stamme eller anden meget tung genstand, der kan trilles, og som de skal hjælpes ad med at flytte fra A til B Hoppe med samlede ben i siksak-bevægelse henover en træstamme 10 armhævninger i en stræk-gren eller et spær på legestativ eller bygning Kravle op og ned ad stejler skrænter Spydkast med gren Slyngekast med Squat med tung træstamme eller lignende som vægtbelastning. Skiftevis mellem højre og venstre ben, 10 på hvert ben Byg en nødbåre, og transporter et gruppemedlem Fremgangsmåde Eleverne deles op i hold på ca. 5-6 personer. Overvej gruppedynamik er det en fordel med spredt niveau og forskellige forudsætninger, eller er det hensigtsmæssigt med mere homogene grupper. Italesæt gruppeovervejelser over for eleverne. Holdene skal nu igennem opgaver i området, hvor de skal samarbejde og hjælpe hinanden med at gennemføre de forskellige øvelser. 1) Bojsen-Møller, Jens & Løwenstein, Peter (2014): Svinetræning - Rå og effektiv udetræning for alle. Forlaget Turbine 23

24 Tegn på læring Viser fortrolighed med at bruge naturen som træningsrum Tilpasser træningen efter sine egne træningsmål ved hjælp af naturen Finder strategier til at gennemføre de fysiske aktiviteter i naturen Følger let og ukompliceret anvisninger og instruktioner til øvelserne Variation Hvert hold skal lave et antal repetitioner, f.eks. 30 armhævninger ved en øvelse. Holdet vælger selv, hvor mange repetitioner hver enkelt deltager på holdet skal lave; dog skal alle deltage og lave en del af øvelsen. Eksempel på hold med 5 deltagere: Den stærke på holdet laver 14 armhævninger, de resterende 16 armhævninger fordeles på de 4 andre deltagere på holdet, der således laver 4 armhævninger hver. 24

25 Lektion 9-12: Kano (4 lektioner) anosam I disse lektioner skal eleverne arbejde med kanosejlads. De skal blive fortrolige med udvalgt kanoteknik og opnå viden om muligheder ved aktiviteter på vand samt få basisviden om at vurdere risici ved aktiviteter på vand i dansk vejr og klimaforhold. Aktiviteten bør kun foregå på beskyttet og kystnært farvand, og når vandtemperaturen er over 12 grader. Se yderligere information hos Kanosamrådet. Sejladsaktiviteter er underlagt særlige sikkerhedsregler. Se sikkerhedsafsnit. Læringsmål på elevniveau Kan demonstrere kanopadleteknik (på land eller vand) fremad-,bagud-, feje- og stoptag og forklare deres virkning. Kan vise og forklare de to padlestillinger almindelig siddestilling og trapperstilling og forklare fordele og ulemper ved dem. Kan forklare og demonstrere principperne for ind- og udstigning af en kano. Kan forevise korrekt løfteteknik. Kan samarbejde i gruppen om at padle og holde kursen samt foretage indstigning, udstigning og løft af kano. Materialer Kano og padler Svømmeveste Førstehjælp til vandaktiviteter. Se læringskort til kano-ka 03 Bold og frisbee Kegler Slynger 25

26 Fremgangsmåde Opdel eleverne i grupper på fire elever og to kanoer, evt. én kano som makkerparrene deles om at bruge til de forskellige øvelser. Det kan være en nødvendig løsning, hvis det kun er muligt at have ca. halvdelen af klassen på vandet på grund af for få instruktører eller kanoer. Der skal således være 2 kano-makkerpar, der skal følge hinanden og give hinanden støtte og feedback ved hver øvelse. PÅ LAND Lav en instruktion på land omkring bæreteknik, ind- og udstigning og padletagene, der skal læres. Bæreteknikken indøves; tag fat ved sæderne, ned i knæ, ret ryg og løft med benene stående helt tæt på kanoen. Løftet skal foretages samtidigt. Gå 10 meter med kanoen. Lad kano-makkerparret vurdere løftet og hjælpe til at give tegn til fælles løft. Derefter bytter kano-makkerparret roller. Korrekt indstigning og udstigning vises af instruktøren. Efterfølgende foretages øvelsen på samme måde først på land og med kano-makkerparret, der vurderer, støtter og giver feedback, hvorefter rollerne skiftes. Instruktion i siddestillinger og padlegreb. Afprøv de to forskellige siddestillinger og vurder dem, diskuter fordele og ulemper i gruppen. Instruktion i padletag vises af instruktør. Efterfølgende skal et makkerpar i kanoen, og det andet makkerpar skal lege vejviseren og fortælle dem, hvilken vej skal de padle (frem, højre, venstre, baglæns, sidelæns), og makkerparret i kanoen skal udføre de padletag, der passer til den vej, der instrueres i at ro. Bagefter bytter de roller. Læs mere om styretagene, læringskort ka08. 26

27 PÅ VAND Eleverne skal nu på vandet. De foretager korrekt løft, indstigning og vælger siddestilling og skal nu i gang med aktiviteter på vand. Sæt lege i gang, der opøver styretag: Kanostafet. Hvert hold, der består af to kanoer med to elever i hver, skal gennemføre en særlig bane på vandet med slalomsving af passende sværhedsgrad, hvor de skal runde en eller flere bøjer på vandet og evt. placere et antal genstande. Blindepadling, hvor den forreste person skal have bind for øjnene og styre kanoen med instruktion for den bagerste person. Fangeleg. Én kano starter med at være fanger (vælg gerne det hold, der er gode til at styre). De skal fange de andre, blot ved at røre deres kano. Bliver en kano taget, er de også fangere. Vinderkanoen er den sidste, der er tilbage uden at blive taget. Gentag øvelsen med ny kano som start-fanger. Ståtrold, med én til flere fanger-kanoer. En kano, der fanges, skal ligge stille på vandet, men kan dog befries af sit kano-makkerpar, hvis de når frem og lave en befrier ved at røre dem uden selv at blive fanget. Når begge kanoer i makkerparret fanges, er de døde. Det makkerpar, der er de sidste overlevende, har vundet. Sæt lege i gang, der opøver balancen: Byt plads. Den forreste og bagerste person skal bytte plads i kanoen, mens den ligger på vandet. Byt kano makkerparrene imellem. Stå op i kanoen. Den forreste står op i kanoen og holder balancen, imens den bagerste padler. Øg sværhedsgraden ved at stå på sædet (højere tyngdepunkt) eller ved at balancere på et bræt, der lægges på tværs af kanoen. I vandet makkerredning Øvelsen laves i kano-makkerparrene dvs. 2 kanoer. Den der har lyst og mod hopper i vandet, og de andre redder ham. Kanoerne lægges helt tæt ved siden af hinanden og bindes sammen med slynge, så kanoerne udgør en sikker flåde. Vedkommende, der skal reddes, kan stige ind ved hjælp af en stigbøjle. Øvelsen gentages med de andre, der vil prøve. Se læringskort ka07. Tegn på læring Kan demonstrere kanopadleteknik (på land eller vand) fremad-, bagud-, feje- og stoptag og forklare deres virkning. Kan vise og forklare de to padlestillinger almindelig siddestilling og trapperstilling og forklare fordele og ulemper ved dem. Kan forklare og demonstrere principperne for ind- og udstigning af en kano. Foreviser korrekt løfteteknik. Kan holde kursen. Foretage sikker og korrekt indstigning, udstigning og løft af kano. 27

28 Udfordringsopgave til udvidelse af forløbet Kano-partibold med frisbee: Kanoerne opdeles i to hold, der spiller mod hinanden. Der skal være 5 afleveringer af frisbee på holdet for at give point. Der skal spilles til en ny kano efter hver aflevering. Ryger frisbee en i vandet, skal holdet bare nå at hente den inden modstanderholdet, så tæller denne aflevering med. Kano-polo: Kanoerne opdeles i to hold med 4 kanoer på hvert hold. Der skal være en målmandskano, en chaser, der jagter bolden, og to fløj-kanoer, der bevæger sig i hver side af den afmærkede/udpegede bane på vandet og placerer sig, så de kan modtage bolden. Banen afmærkes på hver side af bredden eller mellem to bådebroer, der har en tilpas afstand. Sæt to kegler på bredden/bådebroen på hver side, som udgør det for målene på hvert hold. Er det ikke muligt at lave to baner, kan der spilles med ét mål og en bane. Det hold, der har bolden, er i angreb og det andet hold i forsvar. Holdet i forsvar må sætte målmandskano foran målet. Skifter bolden hold, skal der skiftes målmandskano til modsatte hold. Spil 12 minutter, hvorefter det hold med flest point har vundet. Det hold, der har tabt, går på land, og et nyt hold stiger i kanoerne, så en ny kamp kan begynde. Gå i dybden med forskellige øvelser og teknik i kano. Se Link. 28

29 Vandtemperatur. Vær opmærksom på, at nedkøling er den største fare ved aktiviteter i og på vand. Sørg for, at vandtemperaturen er i overensstemmelse med gældende regler. Sørg for, at eleverne har tørt tøj og håndklæde. Medbring varm drik til eleverne i tilfælde af nedkøling. Vanddybde. Eleverne skal kunne bunde. Vandet må maksimalt gå eleverne til mellem hofte- og brysthøjde efter lærerens vurdering. Vindstyrke og -retning. Stærk fralandsvind er ikke egnet til aktivitet på vand. Generel hård vind bør være anledning til aflysning af aktivitet i og på vand. Strømforhold. Stærke strømforhold er ikke egnet til aktiviteter i og på vand. Læreren skal være opmærksom på elevernes svømmefærdigheder og forhold til vand. TIPS Efterbearbejdelse af undervisningsforløbet Eleverne skal via internettet og evt. også gennem faglitteratur på biblioteket undersøge forskellige former for udfordrende idrætsdiscipliner, f.eks. adventure race, klatring, fos-kajak/kano, river rafting, dykning. De skal fordybe sig i den disciplin, som de synes lyder særligt interessant. Denne aktivitet skal beskrives i ord og billeder og lægges ud på en fælles opslagstavle, f.eks. i digital form på programmet Padlet (Skoletube). De kan eventuelt inddrage følgende punkter: Afhængighed af andre og at samarbejde i denne disciplin Nødvendigheden ved at have tillid til sin makker(e) i denne disciplin Fokus og tekniske kundskaber, der er centrale i denne disciplin Risici ved den valgte disciplin Hvordan mener eleven, at fare- og risiko-elementer har indflydelse på, at personer tiltrækkes denne disciplin Hvad betyder det farlige og risikofyldte for elevens motivation? Eleven skal vurdere sammenhæng mellem samfund og adventure-præget friluftsliv (forstået som risikobetonede friluftslivsaktiviteter) gerne ud fra egne forestillinger om sammenhæng samt ud fra tekster herom 1 Eleverne skal anvende idrættens fagsprog ved præsentationen. Sikkerhedsudstyr. Alle elever på vand skal udstyres med en godkendt svømmevest. Læreren skal sikre, at der er førstehjælpsgrej med alutæppe til stede ved aktiviteten, og gerne en redningskrans eller en redningsbøje. Bøjer til markering af øvelsesområder, så sikkerhedsforholdene overholdes. 1) Fra enkelt friluftsliv til adventure - refleksioner over kulturer og værdier i friluftsliv. Af Søren Andkjær, (2014) i: Idrættens værdier og kultur. KvaN, kap. 3, s

30 Forslag til evaluering Selvevaluering synlig læring, ud fra en taksonomi hvor: 1 betyder: Har meget svært ved det 2 betyder: Har lidt svært ved det 3 betyder: Kan nogenlunde forstå det/klare opgaven 4 betyder: Kan godt klare/forstå det, og klare/forstår det næsten altid helt fint. 5 Betyder: Kan sagtens klare/forstå det, og føler mig helt rustet til opgaven. Evaluering Jeg kan indgå i samarbejdsprocesserne omkring idrætsaktiviteterne give plads og tage plads, være opmærksom og tage hensyn. Jeg kan samarbejde om kredsløbstræning, så alle parter får et godt træningsudbytte og en god træningsoplevelse. Jeg tilpasser udfordringerne i øvelserne til mine egne forudsætninger og niveau, så jeg er tilpas udfodret. Jeg tør eksperimentere med forskellige hjultyper og kan finde ud af at bruge dem? Jeg er fortrolig med sikker udøvelse af kano, og kender principperne for basal paddel teknik og styring. Jeg har viden om regler og færdsel i naturområder. Jeg har viden om overvejelserne for at balancere benyttelse og beskyttelse af naturen Desuden kan forløbet afsluttes med en dialogbaseret fælles evaluering, hvor eleverne skal reflekterer over: Hvad betyder fysisk træning for selvværd og livskvalitet for mig? Hvorfor kan det være godt at bruge naturen til fysisk træning? Hvordan kan samarbejdet om idrætsaktiviteter i friluftsliv gøre det mere sikkert og sjovt? Hvornår og hvordan opstår det gode samarbejde? Eventuelle andre punkter knyttet til målene for forløbet? 30

31 Adventure race I dette forløb er formålet at arbejde med adventure race som idrætsdisciplin knyttet til friluftsliv. Det er en disciplin med enkelte retningslinjer og samtidig med brede og åbne muligheder for at skabe egne regler og finde nye måder at lave udfordringer, opgaver og løb på. Det kreative er et iboende element af adventure race som disciplin. Derfor vil en del af forløbet lægge op til, at eleverne får mulighed for at udvikle og skabe muligheder i eget adventure race. Eleverne skal herved igennem faserne med at idéudvikle, planlægge, gennemføre og reflektere over øvelserne og organiseringen. Forløbet kræver, at eleverne har tilegnet sig kompetencer knyttet til orientering, samarbejdsøvelse og udfordrende aktiviteter i naturen, f.eks. udviklet igennem forløbene Orientering og Samarbejdsøvelser og udfordringer med friluftsliv i idræt. Forberedelse og planlægning af undervisningsforløbet Adventure race kan bruges til, at eleverne udvikler sociale kompetencer, at skabe alsidige udfordringer og bevægelse i undervisningen, at eleverne lærer at handle under tidspres, og at de opbygger færdigheder i navigation og får viden om at færdes i naturen. I dette undervisningsforløb fokuseres på samarbejde, fysiske udfordringer, navigation/orientering, organisering og kendskab i at anvende et naturområde under hensyn til natur, kultur og andre. Det centrale ved adventure race er at favne: Det ukendte Nytænkende/innovative løsningsstrategier Det spændende eventyret og opdagelserne undervejs Teamsamarbejdet I arbejdet med adventure race er der flere faktorer, der skal tages højde for: Lokalitet områdets potentialer, tilladelser til at bruge området, udstyr til at anvende området, kort over området. Brug det bedste fra egen baghave. Man skal ud i området for at se mulighederne. Det kan ikke laves fra et skrivebord. Løbstype linjeløb (posterne tages i rækkefølge. Dette kan medføre flaskehalse ved posterne), stjerneløb (holdet vender tilbage til fast base efter hver gennemført post. Dette giver tryghed og overblik over holdene), free-order (holdet vælger selv posternes rækkefølge. Dette udfordrer elevernes strategiske tænkning), pointløb (f.eks. point efter hvor hurtigt de klarer hver post. Løbet afgøres af point frem for tid, evt. kombination). Det anbefales, at løbet er maksimalt 2,5-5 km langt ved afvikling over en dobbeltlektion. Der skal tages højde for, hvor lang tid det vil tage at løse opgaverne ved hver post. Formål er løbet baseret på konkurrence, sjov, udfordring eller læring. Deltagernes forudsætninger færdighedsniveau, alder, personer pr. hold. Præmis tid, sikkerhed, bemandet/ubemandet post. Navigation kort, kompas, GPS, app et digitalt redskab. Landskabsorientering navigation efter beskrivelser af landskabet og områdets pejlemærker. Transportform til fods (alle former), på hjul (cykel, løbehjul, mooncars, skateboard, rulleskøjter m.v.), til vands (på eller i vand OBS sikkerhedsregler for skoler). 31

32 Der vil som regel være 2-4 personer på et adventure race-hold. Der kan arbejdes med rollefordeling på holdet, hvor der almindeligvis vil en holdkaptajn, en navigatør og find evt. selv på flere rollefordelinger. Der bør arbejdes med at skabe et fællesskab på holdet inden løbet. Det kan blandt andet etableres ved: Holdnavn Holdflag/logo/symbol/maskot Holdkampråb Holdfarve Holdbeklædningsgenstand Holdsang Færdigheds- og vidensmål Samarbejde og ansvar Eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. Eleven har viden om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber. Eleven kan udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter. Eleven har viden om samarbejdsmetoder inden for alsidige idrætsaktiviteter. Normer og værdier Eleven kan vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Eleven har viden om udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur (her friluftsliv). Ordkendskab Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt målrettet læse og skrive idrætslige tekster (her inden for friluftsliv). Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt idrætslige teksters formål og struktur (her inden for friluftsliv). Natur- og udeliv Eleven kan vurdere kvaliteter ved friluftsaktiviteter på land og i vand. Eleven har viden om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter på land og i vand. Eleven kan udvikle friluftsaktiviteter på land og i vand. Eleven har viden om planlægning af friluftsaktiviteter. 32

33 Lokalitet og årstid Adventure race kan gennemføres hele året rundt. Dog kan aktiviteter i og på vand kun være i sommerperioden. Tid 10 lektioner fordelt over 5 undervisningsgange. Materialer Kort over område Kompas eller GPS Postmarkeringer og kontrolkort Tidtagerur Reb/tovværk Cykel/løbehjul/rulleskøjter/mooncars eller andre på hjul -transportmidler Derudover vil materialerne variere alt efter, hvilke poster man vælger at lave, og hvilke transportmetoder der anvendes i hvert adventure race. Eleverne medbringer Ur til at holde øje med tiden Tøj og sko til at kunne løbe i terrænet Cykel eller andet på hjul -redskab og sikkerhedsudstyr hertil Badetøj og håndklæde, hvis aktiviteter i/på vand indgår Sikkerhed Aktiviteter i og på vand kræver, at særlige regler for skoler overholdes, samt godkendelse af skolens leder. Se det indledende afsnit sikkerhed på s. 5 øverst. Sørg for, at der er en førstehjælpskasse til rådighed ved alle bemandede poster og/eller en lærer, der har samaritfunktion og kan tilkaldes ved tilskadekomst. Telefonnummer uddeles, og procedure omkring at tilkalde hjælp aftales inden start. Gennemførelse af forløbet Eleverne skal igennem dette forløb få erfaringer med adventure race som disciplin og herunder opnå viden om, hvordan man kan arbejde med fysiske udfordringer i naturen, og hvordan man kan organisere løbstyperne i adventure race. 33

34 Lektion 1-2: Lærerorganiseret adventure race I disse lektioner skal eleverne gennemføre et adventure race, der er organiseret af lærerne eller eventuelt en gruppe/klasse/klub, der har erfaring med adventure race. Det er nødvendigt, at eleverne har forudgående kendskab til kort, kompas og digitale medier i navigation ved enten at have gennemført undervisningsforløbet om orientering eller ved kort at repetere forløb om orienteringsløb, kort, kompas og digitale medier fra klasses idræt. Læringsmål på elevniveau Forbedrer balance, motorik og kondition Tager det ukendte og nye udfordringer med godt mod Samarbejder, støtter og hjælper hinanden Kan finde vej ved hjælp af kort og kompas Materialer Kort Kompas Poster Forskellige transportmidler på hjul Fremgangsmåde Holdene etableres med ca. 4 elever på hvert hold. Det er vigtigt at overveje grundlaget for holdfordeling. Lav evt. holdene så de repræsenterer forskellige styrker og evt. en jævn kønsfordeling. Herved styrkes sociale kompetencer som fællesskab og tolerance igennem aktiviteten. Der kan skabes fælles ånd på holdene ved, at hvert hold skal lave et holdnavn, kampråb eller skabe et fælles symbol, f.eks. et flag, beklædning, udsmykning, ansigtsmaling eller andet. Holdet kan med fordel have en ting, som skal transporteres med rundt og være med til mål, for at gennemførelse er godkendt. Det kan f.eks. være, at holdet skal lave et flag og male deres logo eller slogan herpå. Dermed etableres ejerskab og tilknytning til holdet. Målet er, at holdet skal samarbejde om at bringe tingen i mål for at have gennemført. Holdet er uadskilleligt under hele løbet. Alle skal følges ad og hjælpe hinanden gennem udfordringer undervejs. Herunder kommer et eksempel på et free-order-løb, hvor holdene starter samtidig og selv vælger posternes rækkefølge. Er en post optaget, skal man løbe videre til en anden, og derefter kan holdet vende tilbage. Opstart af løbet kan forgå ved en fiskestangs-opgave: Holdet skal fiske sit kort med en fiskestang, de selv skal bygge af 2-3 grene. Hver kort (lamineret) rulles og placeres 2-3 meter bag en linje (f.eks. en snor på græsset) eller på den anden side af en grøft. Holdet får 2-3 grene (hver gren ca. 1 meter lang) og snor, der skal bruges til at bygge en fiskestang, som holdet skal fange deres kort med. Når holdet har fanget deres kort, er opgaven løst, og de kan herefter begive sig ud på ruten mod første post. Denne opstart giver et spredt startfelt. 34

35 Sådan laver knobene: TIPS Efter de har løst fiskestangs-opgaven, og inden de begiver sig afsted efter rute på kort, skal gruppen vælge et transportmiddel på hjul, så de skal skiftes til at gøre på. De hold, der er først færdige med at fiske et kort, vil på den måde have bedre mulighed for at vælge det transportmiddel på hjul, som de foretrækker. Slipstik Et slet og simpelt knob, der let kan åbnes. Med rebet laves en løkke, hvor endnu en løkke sættes ind i, og den første løkke strammes om den anden løkke. Ved træk i rebenden løsnes dette knob lynhurtigt. Pælestik Pælestikket laves ved at der laves en løkke på rebet, som rebenden skal igennem nederfra og op, hvorefter rebenden føres rundt om rebet og tilbage i løkken oppefra og ned. Herefter kan løkken strammes om det der skal besnøres omkring. Pælestikket er stærkt og kan klare stærkt træk og samtidig være let at løsne efterfølgende. Dobbelthalvstik Med rebet laves to løkker oven på hinanden, den øverste løkke og den nederste løkke bytter plads, og rebet stramme om den ting der skal besnøres med det dobbeltehalvstik Se mere om knob på spejder.dk og på skoven-i-skolen.dk Posterne findes i den rækkefølge, holdet vælger, og dermed ikke i kronologisk rækkefølge. Pointsystem kan være ved, at posterne har flere kategorier, f.eks. 1, 3 og 5 point: 1 point for poster, der bare skal findes og giver et klip i kontrolkort. 3 point for opgaver, der skal løses tæt på start- og slutområde (point uddeles kun ved korrekt svar/udførelse). 5 point for poster, der skal løses langt fra start- og slutområde (point uddeles kun ved korrekt svar/udførelse). Således skal holdet tænke over en strategi for at finde poster på en måde, der sandsynligvis vil sikre de flest point. Eksempel 1 på en post med fokus på samarbejde (evt. med observatør): Ved posten er der papir og farver til at tegne med. Ca. 10 m derfra står en kasse med en tegning, som holdet skal kopiere. Dette sker ved, at deltageren løber frem og tilbage mellem de to stationer, og holdet skal nu lave en så god kopi som muligt af den tegning, der ligger 10 meter væk i kassen. Når tegningen er færdig, tager de tegningen med, eller de kan tage et billede af den med holdets navn på, som kan vises til konkurrencedommerne i målområdet. Herefter forsætter holdet til næste post. Eksempel 2 på en post med fokus på samarbejde (uden observatør): Gruppen skal binde 3 forskellige knob. Der er ophængt anvisning med de 3 forskellige knob, f.eks. ottetalsknob, pælestik, dobbelthalvstik. Link til Skoven i skolen. Anvisning til de udvalgte knob printes og lamineres til at hænge op. Ca. 5 meter fra knobanvisningerne hænger der 3 forskellige reb ned fra en gren. Holdet skal nu binde de tre knob på tre reb, der hænger fra grenen. Hvert knob skal dokumenteres med et billede, eleverne tager med en telefon på holdet. Holdet skal binde knob op bagefter, så rebet er klar til næste hold. Tegn på læring Kan træffe gode beslutninger i pressede situationer Kan hjælpe og støtte sine holdkammerater i pressede situationer Udviser holdånd og indgår i fællesskabet Kan forstå og læse et kort og finde vej herved Tør udfordre sig selv i nye og ukendte situationer (i et sikkert miljø) 35

36 Refleksionsspørgsmål efter forløbet Lav refleksionsspørgsmål efter løbet, der kan fremme elevernes læringsproces med henblik på, at de selv skal organisere et adventure race ved efterfølgende undervisningsgang. Disse spørgsmål kan også stilles ved opstart af efterfølgende undervisningsgang. Hvordan er man en god holdkaptajn? Hvad er vigtigt, når man skal finde vej? Hvad ville I gøre anderledes, hvis I skulle gennemføre løbet igen? Hvilke erfaringer vil I bruge fra dette løb, når I selv skal planlægge et adventure race? Find på andre spørgsmål, der er relevante for klassen. Variation Holdet skal medbringe en gymnastikbænk, som de sammen skal transportere rundt på hele løbet. Alle holdets deltagere skal holde på et ca. 4 meter langt tov, mens de løber. Ruten kan opdeles i zoner med forskellig point, f.eks m væk er 10 point pr. post, m væk er 20 point pr. post, og m væk er 30 point pr. post. Digital mulighed for navigation og postbeskrivelsesapp, f.eks. Find2Learn eller tilsvarende app. 36

37 Lektion 3-4: Eleverne lærer at organisere et løb Med udgangspunkt i elevernes kendskab til aktiviteter i uderummet skal de arbejde med at udvikle og planlægge aktiviteter i det fri (FFM). Læringsmål på elevniveau Kender til omfanget af at planlægge et projekt som et adventure race (tid/ressourcer) Sætter sig ind i opgaver, som kan styrke samarbejde og fællesskab i naturen Kan arbejde med en eller flere måder at orientere sig på i naturen Forstår vigtigheden af at være en god hjælper Har viden om at tage hensyn til natur og kulturminder i organisering af løb Kan bruge uderummets muligheder til fysisk udfordrende aktiviteter Materialer Materialerne vil variere alt efter område og lokalitetens muligheder samt klassens forudsætninger og praktiske muligheder. Fremgangsmåde Eleverne deles i to hold der skal forberede et adventure race for hinanden, over to efterfølgende undervisningsgange, hvor på skiftes til at væres løbsafviklerer og løbsdeltagerer. Eleverne skal planlægge et adventure race på 2,5-5 km. Her skal de kende til rammen, de kan arbejde i. Dvs. de skal kende området hvor løbet kan laves, hvor mange poster/opgaver de må lægge på ruten, lokale regler samt hvordan man passer på den lokale natur. Elevernes instrueres i at tænke terræn og omgivelser før opgaveindhold! Brug trapperne, brug højen/bakkerne, brug søen brug alt det terræn som ligger derude og indarbejd det i opgaverne på posterne. Holdene skal vælge en løbsform (navigationsform, pointform og evt. andre præmisser). Der skal altid indgå en navigationsform og rute, der sætter holdene på forskellige opgaver, der er (tilpas) udfordrende og som rummer forskellige måder at bevæge sig på mellem posterne, f.eks. på hjul -redskaber (løbehjul/rulleskøjter/cykel), løb, klatre, sejle/svømme eller helt andre bevægelsesformer som at orme sig på maven igennem et rør. 37

38 Punkter til eleverne for organisering af et adventure race Adventure bygges op om: Tid hvem er hurtigst (tilpas distancen, så det er realistisk for de fleste hold at nå at gennemføre) Navigation kort, GPS, punkter i landskabet eller andet (hvordan skal man finde vej på løbet) Samarbejdsopgaver lav opgaver, der skal løses i fællesskab Forskellige måder at transportere sig på som hold (holdet skal hele tiden holde sammen) Fysiske udfordringer der anvender naturen eller andre ting i området (f.eks. kravle igennem et gammelt drænrør, klatre i træ, parkourbane, der anvender stedets muligheder) Inspirer gerne eleverne til at overveje, hvordan holdene skal stilles opgaver, der vil styrke og etablere fællesskab, f.eks. ved at danne holdnavn, holdflag, holdfarve, beklædning, holdsang eller andet. Anvendes manuelle printede kort på papir, bør det være rigtige o-løbskort fra orienteringsklub. 1: fra kortforsyningen.dk eller k.pegel.dk kan også være en god måde at organisere løbet på. Kort og poster fra f.eks. Findveji.dk kan også anvendes. For at sikre at der er forskel på de to elevorganiserede adventure races, der skal organiseres og gennemføres over de to undervisningsgange, kan læreren stille forskellige krav til hvert hold og deres adventure races, f.eks. kan digital navigationsform og digital registrering være et krav til én gruppe, og til den anden gruppe kan der være krav om, at f.eks. mindst én holddeltager skal være på hjul hele tiden. Tegn på læring Samarbejder om at planlægge og organisere opgaverne Ser muligheder for samarbejde og fællesskab i naturen Kender til orientering i naturen Kender til regler for færdsel og hensyn i naturen, og det kommer til udtryk i måden at planlægge løbet på Bruger uderummets muligheder til de fysisk udfordrende aktiviteter i planlægningen Variation Klassen arbejder sammen om at organisere, planlægge og gennemføre et adventure race for en anden klasse eller målgruppe. Således kan der bruges 2 undervisningsgange på planlægning og udarbejdelse af kort og udfordringer, og den tredje gang afvikles adventure race for målgruppen. Denne variant har mere fokus på kompetenceområde for at planlægge og organisere idrætsaktivitet i naturen. Således øges kravene til planlægning, organisering og løbet. 38

39 Lektion 5-6 (hold 1) + lektion 7-8 (hold 2): Gennemførelse af elevorganiserede løb Over de 2 undervisningsgange afvikler og afprøver klassen på skift det adventure race, de har planlagt til hinanden. Lærerne er til rådighed som samaritter og praktiske hjælpere. Desuden observerer lærerne på elevernes evne til at organisere og lede processen. Læringsmål på elevniveau Kan anvende sin viden om planlægning af natur- og udelivsaktiviteter i et adventure race Har viden om kvaliteter og kendetegn ved adventure race Kan sætte sig ind i reglerne for færdsel med hensyn til naturen og kulturminder i udvalgt område Kan samarbejde, støtte og hjælpe hinanden om at gennemføre opgaverne Kan reflektere over andre løsningsmuligheder, der måske havde været bedre Kan sætte sig ind i den valgte løbstype og de uventede udfordringer og opgaver, de bliver mødt med Kan håndtere nye og uventede udfordringer Materialer Efter elevernes valg, løbstype og materialevalg. Tegn på læring Bruger natur- og lokalområdet i deres adventure race Opgaver og rute er i tråd med kendetegn ved adventure race Arbejder i tråd med gældende reglerne for færdsel med hensyn til naturen i området. Evaluering Efter de gennemførte løb reflekteres der over det netop gennemførte adventure race, og læreren stiller refleksionsspørgsmål, der er relevante i forhold til de observationer, lærerne gjorde under løbet. Sammenligning eventuelt med andre løb. Læreren samler 3-5 refleksionspunkter, som viser sig at være væsentlige for eleverne i deres refleksions- og evalueringsproces. Det er vigtigt, at fejl ikke opfattes som negativt, men som en anledning til at udtænke justeringsmuligheder. Disse punkter kan sættes i spil og anvendes i evaluering og refleksion frem imod den efterfølgende undervisningsgang, hvor de andre elever skal planlægge et adventure race og eventuelt kan justere løbet i forhold til refleksionspunkterne. Refleksionerne kan også stilles som punkter, der skal indgå i projektopgaven, * se lektion 9-12, eller de kan skrives ind på klassen idrætsblog. * se forslag til evaluering (afsluttende) 39

40 Lektion 9-12: Efterbearbejdning og justering teoretiske refleksioner Læringsmål på elevniveau Samarbejder, støtter og hjælper hinanden om at gennemføre opgaverne Finder løsningsmuligheder når noget er svært eller går anderledes end forventet Møder det nye og uventede med mod og højt humør Læringsmål på elevniveau Kan perspektivere adventure race til normer og værdier i friluftsliv Kan beskrive, hvordan adventure race aktiviteter kan styrke samarbejde og ansvar Kan vurdere kvaliteten af adventure race og uderummets muligheder i forhold til fysisk træning Har viden om kvaliteter, der kendetegner natur og udeliv Kan analysere og vurdere effekten af fysisk og psykisk aktivitet i adventure race i forhold til krop og identitet Materialer Digitale fremstillingsformer, f.eks. Prezi, program fra Skoletube, Padlet eller andet præsentationsprogram, eleverne er fortrolige med Billeder og film fra forløbene Teoretisk materiale specifik til adventure race og generelt til idrætsundervisning Se evt. link til emu.dk Fremgangsmåde Eleverne skal gruppevis udarbejde et digitalt produkt med ord, billeder og lyd evt. målrettet prøven i idræt efter 9. klasse. Produktet skal perspektivere udfoldelsesmuligheder i uderummet og glæden ved fysisk aktivitet i det fri samt vurdere kvaliteten ved friluftslivsaktiviteter på land og i vand. Produktet skal inddrage refleksioner fra alle aktiviteter i adventure race-forløbet gerne med inddragelse af samtlige løb med friluftsliv, der er gennemført. Produktet skal indeholde en beskrivelse af: Konkurrenceelementets og tidspressets indflydelse på jeres fysiske præstation og puls (høj puls og styrkelse af kredsløb) Regler og værdier omkring aktiviteter i naturen Analysere aktiviteternes effekt på konstruktivt samarbejde og fællesskab Fordele og ulemper ved en udvalgt navigationsform Konklusionen skal sammenfatte punkterne: Fysisk træning Samarbejde Navigation Glæde ved fysisk aktivitet i det fri Navigation Regler og hensyn i anvendelse af naturområder 40

41 Tegn på læring Viser viden om normer og værdier ved adventure race Beskriver, hvordan adventure race-aktivitet kan styrke samarbejde og ansvar Fortæller om kvaliteter, der kendetegner natur og udeliv Vurderer effekten af fysisk og psykisk aktivitet i adventure race i forhold til krop og identitet Laver en bevægelsesanalyse af en udvalgt aktivitet fra et adventurerace Forslag til udfordringsopgaver Udfordr en parallelklasse, således at klasserne organiserer løb for hinanden og gennemfører hinandens løb, eller lav et mini-adventure race for en yngre klasse, hvor poster og løbsformer justeres til målgruppen. Således kan klassen anvende refleksioner og erfaringer i adventure race til f.eks. en 5. klasse. Her skal hele klassen samarbejde om organisering og gennemførelse. Opfordr til at deltage i et rigtig adventure race, f.eks. igennem forældreorganisering, der deltager og står for transport. Se info og løbskalender på Dansk Adventure Race Union. Klassen laver en præsentation af adventure race i ord og billeder, f.eks. ved PowerPoint eller Prezi og laver en mundtlig præsentation af adventure race som disciplin på f.eks. en morgensamling, til forældrene ved et forældrearrangement eller over for en anden gruppe. Hvert hold skal fremlægge et punkt, så der er 3-4 personer, der sammen har forberedt, viser og fortæller om et punkt. Forslag til evaluering Dialogbaseret evaluering, hvor læreren har forberedt få spørgsmål, der knytter sig til: Hvilke elementer af forløbet eleverne oplevede som lærerige samt hvorfor? Hvordan forløbet har påvirket deres syn på at være i naturen og bruge naturen til motion og sport? Hvilke udfordringer eleverne kan se omkring adventure race hvad synes de, man skal være opmærksom på at huske og tage hensyn til? Find selv på flere. Lad eleverne selv formulere oplevelser og tolkninger. Evalueringen bør ikke være baseret på holdninger til rigtige og forkerte svar, men forholde sig til adventure race og disciplinens udfordringer og potentialer i en åben og tolkende form. Denne tilgang er i tråd med, at idrætskulturen omkring adventure race er dynamisk og formbar. Evalueringskort Hver elev skriver i 3 korte sætninger om, hvad adventure race er for dem. Hvis de har taget billeder undervejs, kan eleverne udvælge et billede med et særligt oplevelsesrigt minde og give billedet en titel, der passer til elevens minde. Begge dele kan indgå på klassens fælles idrætsblog. 41