Forandringsteori for viderekomne
|
|
|
- Robert Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forandringsteori for viderekomne Dansk Evalueringsselskab Kolding, Mikkel Møldrup-Lakjer Center for Data, Analyse og Metode Kontakt:
2 Work in progress Oplægget i dag fokuserer på: Genbesøg af motivationen for arbejdet med forandringsteori Systemmodellen og det terminologiske babylon Forskellige formgreb og anvendelser 2
3 Hvorfor nu så meget snak om teori 3
4 Forandringsteori og implementering Implementering forstås i som: En bevidst iværksættelse af aktiviteter, der holder energi i en proces, som medfører en permanent adfærdsændring. (jf. Fixsen) Altså en forandring i: adfærd, fx fra risikoadfærd til sikrere adfærd (borgere) faglig praksis, fx indførelse af en ny metode (fagfolk) men hvad er det egentlig, der kan få mennesker til at ændre adfærd? 4
5 There is nothing so practical as a good theory Kurt Lewin If you want truly to understand something, try to change it. 5
6 Kært barn - har mange navne: Forandringsteori Programteori Indsatsteori Logisk model Programlogik Interventionslogik Logical Framework (og flere endnu). 6
7 Hvis man vil skelne Logisk model Grafisk fremstilling af indsats og forandringer Overblik over indsatsens komponenter, aktiviteter og resultater Forbindelser mellem kasser i pilediagram Programteori Narrativ forklaring af årsagsvirkningssammenhænge Eksplicitering af antagelser om, hvordan indsatsen under disse betingelser skaber disse resultater for denne gruppe mennesker. Forklaring af pile i pilediagram NB: Oftest har vi brug for begge dele Den logiske model og programteorien kan betragtes som to forskellige fremstillingsformer for den samme forandringsteori. 7
8 Anvendelsesformer Forandringsteori er et analytisk værktøj som kan indgå i Design af indsatser eller modning af lovende praksis: forandringsteoretisk indsatsbeskrivelse og læringsramme resultatdokumentation og kvalitetsudvikling Procesbaserede evalueringsmodeller (virkningsevaluering): hvordan virker indsatsen? holdt forandringsteorien stik? Forandringsteori er mindre egnet til Dag til dag-styring af projektaktiviteter Overblik over alle projektets delaktiviteter og milepæle 8
9 Formulering af en forandringsteori 9
10 Afsættet for en forandringsteori kend din målgruppe Problem (fx funktionsevnenedsættelse) Virkeligt, eksisterende Nutidigt Gør ondt på eller begrænser målgruppens udfoldelsesmuligheder kan vi se Gør indsatsen relevant Vi kan ikke lyve om det Tjek: er behovet for støtte begrundet i et virkeligt, eksisterende problem? Undgå direkte og indirekte nægtelser, som fortæller, hvad der ikke eksisterer: mangel på, behov for osv. 10
11 Problemer og mål Hvilke mål skal opfyldes for at afhjælpe problemet? (Problemerne omformuleres til den ønskede situation) Problem (fx funktionsevnenedsættelse) Virkeligt, eksisterende Nutidigt Gør ondt på eller begrænser borgernes udfoldelsesmuligheder kan vi se Gør indsatsen relevant Vi kan ikke lyve om det Mål (fx mestring og udfoldelse) Ønskværdigt Fremtidigt Målgruppen får gavn af det - tror vi Afgrænser og fokuserer indsatsen Vi kan ikke se det endnu Jf. Mohr (1992), ch.: Outcomes and the Problem ; cp. Scriven (1991), opslag: Needs assessment.
12 Indsatsen som et system Grundmodel fra systemteorien Input Proces (forvandling) Output 12
13
14 Udvidet systemmodel: Resultater Input Proces (forvandling) Output Outcome Outcome = output + modtagernes egenressourcer (Pedersen & Draborg 1997) 14
15 Generisk model for det sociale område (?) Outcomes Input Proces Output Kort sigt Mellemlangt sigt Langt sigt 15
16 Generisk model for det sociale område (?) Outcomes Input Proces Output Kort sigt Mellemlangt sigt Langt sigt Outcome = output + modtagernes egenressourcer Weiss (1972): kognitiv-emotionel respons på output 16
17 The knowledge to action gap 17
18 Hvad kan forudsige en adfærdsændring? KASA: de seneste årtiers state of the art i evaluering af sociale indsatser men stadig ufuldkommen. Changes in Knowledge Attitudes Skills Aspirations (indre movitivation) Practice change Efter: Ohio State University Data Collection Method Whitepaper 18
19 COM-B system-modellen ( det nye sorte?) Knowledge Skills Review 83 behaviour change theories (Michie et al. 2011*) Attitudes Aspirations Social og faglig kontekst * 19
20 Kontekstbetingelser 20
21 Model for det sociale område Kort sigt Mellemlangt sigt Langt sigt (impact) Social indsats Forandringer i forudsætninger for adfærdsændring Fx Viden, Holdninger, Kompetencer Motivation Ændring i adfærd/ funktionsevne Fx Sociale færdigheder Jobparathed, Mestring, Risikoadfærd Ændring i status/ livssituation Fx Bolig, Job, Uddannelse, Lovlydighed, Sundhed Kontekstbetingelser Sociale normer Faglige fællesskaber Organisatoriske rammer
22 Monitorering og evaluering Kort sigt Mellemlangt sigt Langt sigt (impact) Social indsats Forandringer i forudsætninger for adfærdsændring Fx Viden, Holdninger, Kompetencer Motivation Ændring i adfærd/ funktionsevne Fx Sociale færdigheder Jobparathed, Mestring, Risikoadfærd Ændring i status/ livssituation Fx Bolig, Job, Uddannelse, Lovlydighed, Sundhed Målinger og indikatorer Dokumentation af progression mod delmål (inkrementel eller skala) Måling (skala) Registeranalyse Opfølgningsmåling eller registeranalyse af målopfyldelse (typisk ja/nej) Standardredskaber Suppleres med projektspecifikke tjeklister, måleredskaber og indikatorer Dokumentationsredskaber på Vidensportalen Validerede måleinstrumenter Registerbaserede indikatorer Validerede måleinstrumenter Registerbaserede indikatorer
23 Virkningsevaluering: Implementeringsfejl eller teorifejl? Det samfundsvidenskabelige ideal: Falsifikation af hypoteser Resultatet indtræffer Resultatet udebliver Indsatsen korrekt implementeret Teorien bestyrket Teorifejl Indsatsen ikke korrekt implementeret Implementeringsfejl (uændret tiltro til teorien) - alternative forklaringer på resultater Implementeringsfejl (og evt. også teorifejl) (Efter Dahler-Larsen 2003) Men mange af os har erfaret, at det er sværere end som så at afgøre, om der er tale om teorifejl eller implementeringsfejl. 23
24 Er der kongruens mellem forandringsteori og empiriske observationer? (Bearbejdet efter Funnell & Rogers 2011) Se: (47-51) 24
25 Hvordan skaber vi impact for borgerne? 25
26 Hvilke resultater kan man holdes ansvarlig for? Patricia Rogers (2005) argumenterer for smart accountability Accountability bør ikke blot vedrøre de umiddelbare resultater, som man har direkte indflydelse på, da det kan føre til målforskydning. Men det er heller ikke rimeligt at basere accountability håndfast på outcomes på længere sigt, som man har begrænset indflydelse på. Med smart accountability stilles i stedet krav om, at man: er bevidst om den kausale kæde, som programmet indgår i; aktivt forsøger at have en positiv effekt også på de led, som man ikke har direkte indflydelse på; udvikler programmet så sandsynligheden for positive outcomes er størst. 26
27 Forandringsteoretiske modeller 27
28 Projektopstart Projektafslutning Uddannelses- eller rådgivningsaktiviteter Konceptudvikling Fagligt koncept udviklet Fagfolk har fået kompetencer Implementerings plan er udarbejdet Ledere har fået rådgivning Styrkede indsatser Et bedre liv for borgerne Indsatsbeskrivelser reviderede Vidensprodukt udarbejdet Ny samarbejdsmodel udviklet
29 Forandringsteori i flere forbundne lag Input Proces Resultat Beskrivelse af vidensgrundlag, målgrupper og metoder. Kompetenceudviklingsforløb i Rådgivere har styrkede kompetencer til rådgivning om forebyggelse af kriminalitet Rådgivningskoncept Kompetenceudvikling i projektteam Input Proces Resultat Rådgivere med styrkede kompetencer vedr. forebyggelse af kriminalitet Rådgivningskoncept Rådgivning om forebyggelse i kommune Kommunale fagfolk har styrkede kompetencer til forebyggelse Kommunal handleplan Rådgivning, kompetence- og strategiudvikling hos kommuner Input Proces Kort sigt Længere sigt Ny praksis og organisering i kommuner Fagfolk med styrkede kompetencer til forebyggelse Kommunal handleplan Fagfolk anvender nye tilgange i arbejdet Nye tilbud og samarbejder i kommunen Unge modtager tidlige forebyggende tilbud Flere unge holder sig fri af kriminalitet og bandemiljøer
30 Kontinuerlig forbedring af forandringsteori i lokal kvalitetsudvikling For inspiration og eksempler på tilpasning af forandringsteori, se: Resultatdokumentation og Evaluering, kapitel 7 ( 2016) 30
31 Spørgsmål? Kommentarer? 31
Programteori: Fra indsats til virkning
Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner [email protected] Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed
projektimplementering projektrealisering
Mar 18 2011 12:45:04 - Helle Wittrup-Jensen 20 artikler. projekt enkeltstående arbejdsopgave, der har et klart mål, kræver planlægning og er afgrænset i forhold til tid og ressourcer Et projekt er en unik
Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense
Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,
Om evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING
GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING Er vi klar til evaluering? MÅLGRUPPE INDSATSEN PRÆSTATIO-NER (output) - kort sigt mellemlang sigt - lang sigt Den målgruppe som projektets aktiviteter direkte
Forandringsteori og virkningsevaluering. Nete K. Niss, Chefanalytiker, Oxford Research 21/
Forandringsteori og virkningsevaluering Nete K. Niss, Chefanalytiker, Oxford Research 21/11-2018 Plan Forandringsteori Virkningsevaluering Gruppearbejde med case Lidt om: Moderatorer Indikatorer og deres
Hvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?
Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.
Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation?
Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Evalueringskonsulent Mikkel Møller-Lakjer og specialkonsulent Nadia Jul Jeldtoft Center for Data, Analyse og Metode,
BRUG AF FORANDRINGSTEORI
BRUG AF FORANDRINGSTEORI PLAN Forandringsteori Virkningsevaluering Gruppearbejde med case Lidt om: Moderatorer Indikatorer og deres kvalitet 21-04-2016 2 HVORFOR BRUGE FORANDRINGSTEORI? Som supplement
Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi
Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi Olga Trolle, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU & NEUC 12-06-2018 2 Formål: At øve
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer
Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer Specialkonsulent Eva Pallesen Metodekonsulent Niels M. Søndergaard Danmarks Evalueringsinstitut Parallelsession 2,3. DES-konference 11. september
Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Bilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD
Effekter af fondsprojekter og regionale mål af Karin Jørgensen, KRU, Region Hovedstaden og Maria Rye Dahl, DAMVAD Sessionens program Præsentation og formål Stigende fokus på evaluering af resultater og
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Evaluering i en kompleks humanitær kontekst
Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver, Dansk Flygtningehjælp Page 1 Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2016 Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver Page
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
EVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Hvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI
EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst
FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)
FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver
PERFORMANCE MANAGEMENT
PERFORMANCE MANAGEMENT 01 05 04 06 03 Performance Management 01 Hvad er performance management og hvorfor bruge det? 03 Dokumentation og indikatorer 04 Ledelsesopgaven 02 Forandringsteori som redskab 02
Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer
Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte
MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Indsatsteori for Sundhedsfremme i socialpsykiatrien, Næstved kommune
for Sundhedsfremme i socialpsykiatrien, Næstved kommune Baggrund Evalueringen af satspuljen: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser foretages af Epinion, i samarbejde med CFK- Folkesundhed
Hvordan fremmer vi god implementering?
Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?
Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring
Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum
Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...
VELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori
En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer
Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer Oplæg i Dansk Evalueringsselskab, d. 16. maj 2017 Chefkonsulent Eva Husum Schmidt, Center for Data, Analyse og Metode, Socialstyrelsen
Innovativ evaluering i demensindsatsen
Innovativ evaluering i demensindsatsen DKDK Årskursus onsdag den 10. september 2014 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Implementering. Center for Kvalitetsudvikling
Implementering Britta Ravn, kontorchef Lea Nørgaard Bek, projektleder Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.cfk.rm.dk Center for Kvalitetsudvikling Etableret i januar 2007 Et videns- og
Kamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Hvor skal vi hen du? Driverdiagrammer i praksis LKT antibiotika, 1. læringsseminar 13. og 14. november 2017
Hvor skal vi hen du? Driverdiagrammer i praksis LKT antibiotika, 1. læringsseminar 13. og 14. november 2017 v/ Anne-Marie Blok Hellesøe, Specialkonsulent, Diagnostisk Center, Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Anvendelse og implementering af ny viden i praksis. Hvordan skabes gode vilkår for implementering af ændringer i hverdagen
Anvendelse og implementering af ny viden i praksis Hvordan skabes gode vilkår for implementering af ændringer i hverdagen Hvorfor fokusere på implementering af ny viden i praksis? Stk. 2. I professionsbacheloruddannelserne
Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning
Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation
GAVNER DET BORGEREN? Effektmåling af kommunale sundhedsindsatser udfordringer og erfaringer
Københavns Kommune GAVNER DET BORGEREN? Effektmåling af kommunale sundhedsindsatser udfordringer og erfaringer Berit Christensen Lene Christensen Afdeling for Data og Analyse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet [email protected] Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet [email protected]
Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker
Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?
Sundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Modning af sociale indsatser og metoder
Modning af sociale indsatser og metoder Af frugtavlerens håndbog DES Årskonference 2019 Mikkel Møldrup-Lakjer og Louise Glerup Aner Program for sessionen Oplæg Strategi for udvikling af sociale indsatser
4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril
4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet
EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI
EFFEKT OG MÅLSTYRING I EN UDDANNELSESKONTEKST STEFFEN BOHNI DAGSORDEN Hvorfor arbejde med effekt og målstyring i uddannelsesopgaven? Lidt teori Hvordan kan det gøres? Lidt praktik HVORFOR ARBEJDE MED EFFEKT
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Kapitel 12. Virkningsevaluering (Thomas Bredgaard, Julia Salado- Rasmussen og Stella Mia Sieling-Monas)
Under udgivelse i T. Bredgaard, red. Evaluering af offentlig politik og organisationer, Hans Reitzels forlag (udkommer primo 2016) Kapitel 12. Virkningsevaluering (Thomas Bredgaard, Julia Salado- Rasmussen
Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard
Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
