Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer
|
|
|
- Anders Christiansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Progressionsmålinger på velfærdsområdet muligheder og udfordringer Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Forskningscenter for Evaluering (FCE), Aalborg Universitet Charlotte Hansen, Senior Manager, Deloitte DES konference, 13. september 2014
2 Disposition 1.Hvad er progressionsmåling? 2.Hvorfor lave progressionsmålinger? 3.Eksempler på beskæftigelsesområdet 4.BeskæftigelsesIndikatorProjektet 5.Diskussion
3 Hvad er progressionsmåling? Dokumentation for de små skridt i borgerens udvikling Resultatbaseret styring Præstationsmåling Trappestiger og forandringsteori Interventionsteori, programteori, virkningsevaluering
4 Evalueringsmodeller Målsætningerr Intervention Præstation Effekter Målopfyldelsesevaluering
5 Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Effektevaluering
6 Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Præstationsevaluering
7 Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Procesevaluering/ Implementeringsevaluering
8 Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Virkningsevaluering
9 Evalueringsmodeller Målsætninger Intervention Præstation Effekter Progresssionsmåling
10 Hvornår er progressionsmåling en god ide? Når målet er uklart, men retningen er vigtig Når faglig refleksion er påkrævet Når faglig dialog med borgeren er vigtig Når borgeren har krav på at se sin udvikling Når det er muligt at måle og kvantificere progression
11 Eksempler på beskæftigelsesområdet Arbejdsevnemetoden Rambøll, Jobcenter Esbjerg og performance management/forandringsteori Rebild jobcenter og virkningsevaluering Schultz Progression Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP)
12 BIP kort fortalt Finansieret af Væksthuset en erhvervsdrivende fond Forskningsbaseret 4 forskningsmiljøer tilknyttet Udvikle evidensbaserede indikatorer for arbejdsmarkedsparathed 12 Landsdækkende projekt: 10 jobcentre medvirker og måler progression på ca aktivitetsparate borgere gennem 3 år. Måles indtil de kommer i job/uddannelse Forløbsstudie der siger noget om, hvilke indikatorer/delmål der er særligt vigtige at fokusere på i beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate borgere vi tester dem ift. sammenhæng med job/uddannelse Ph.d-studerende: laver kvalitative forløbsstudier, hvor ca. 30 borgere interviewes gentagne gange gennem to år. Belyser beskæftigelsesindsatsen og progression set fra et borgerperspektiv Projektet løber indtil udgangen af 2015 målinger har været gennemført i ca. 1,5 år for nogle vedkommende næsten 2 år Projektets hjemmeside:
13 Hovedformålet BIP arbejder dybdegående med at finde empirisk belæg for, hvilke indikatorer/delmål der har en dokumenteret sammenhæng med job Hvis vi kan finde dem, så kan de bruges fremadrettet på tværs af indsatser og over tid dvs. nogle mere universelle progressionsmål til at måle de mellemfristede mål
14 BIP s indikatorer 1. Koncentrationsevne og instruktionsforståelse 2. Borgers mestringsforventning ift. job 3. Beskæftigelsesmedarbejders forventning til at borger kommer i job 4. Målrettethed i forhold til arbejde 5. Evne til kontaktskabelse 6. Samarbejdsevner 7. Støtte fra netværk 8. Hverdagsmestring 9. Helbredsorientering og -mestring 10. Jobsøgningsadfærd- og kompetence 11. Kendskab til arbejdsmarkedet Faglige kompetencer Jobsøgning Identitet og mestring Arbejdsmarkedsparathed Fysisk og psykisk helbred Sociale kompetencer Personlige kompetencer Separate spørgsmål til borger og sagsbehandler Baseret på omfattende litteraturstudie af både internationale og nationale studier
15 Eksempler på progression på delmål 33% 34% 31% 24%
16 Hvad kan det bruges til på ledelsesniveau? Har vi tilstrækkelig volumen i indsatser, der kan skabe progression på de udfordringer mange af borgerne har? Hvilke indsatser er gode til hvad? Er vi gode til at lave bestillinger på de konkrete udfordringer, borger har? Hvorfor opnår kun ca. en tredjedel progression er vi tilfredse med det? Hvis progression udebliver for en stor gruppe hvad skyldes det (forkert match ml. borger og tilbud, mangel på de rette tilbud, behov for kompetenceudvikling mv.?) Hvilke indikatorers udvikling påvirker selvforsørgelse, FØP mv.? Hvilke aktivitetstyper fremmer hvilke indikatorer?
17 Hvordan bruge det på medarbejderniveau? 17
18 Dialog med borger Eksempler på spørgsmål til borger: Er vi på rette spor jeg kan se, at du har fremgang på delmål x, men tilbagegang på delmål y Hvilke delmål vil du gerne arbejde med? (fastholde højt niveau eller øge niveauet) Du vil gerne arbejde videre med delmål a og b så tager vi en snak med praktikstedet om, hvilke opgaver der vil være gode for dig at få, og hvad du specifikt skal træne. 18
19 Værdi for borger Synliggør hvilke delmål der skal arbejdes med Synliggør de små succes er og skaber mulighed for dialog om, hvad der skaber dem (og omvendt) Oplevelse af professionelt værktøj Hvis det bruges inddragende og som dialogværktøj, så skaber det ejerskab hos borger ift. indsats og det, der skal arbejdes med
20 Politisk niveau Skaber bedre beslutningsgrundlag for at vurdere, hvilke indsatser der virker og ikke virker Er der behov for udvikling af nye tiltag?
21 Hvornår virker det bedst? Når progressionsmåling anvendes som dialogværktøj Må ikke blive et instrumentelt redskab Borgers svar skal ikke forhandles med medarbejder det skal være borgers orientering og overbevisning der kommer frem Når medarbejderne kan se mening med redskabet og se, at det kan spille aktivt tilbage, ift. hvad der skal arbejdes med Når der arbejdes på både ledelses-, team- og medarbejderniveau med resultater fra målinger Når det betragtes som et redskab, der skal bidrage til at øge faglig refleksion ift. indsatserne
22 Hvordan gør vi? At arbejde med progressionsmålinger kræver: Ledelsesfokus og -prioritering Kompetenceudvikling af medarbejdere ift. at anvende redskabet Arbejde med at integrere det i dagligdagen ellers føles det som endnu en tung arbejdsbyrde Tovholderfunktion holde øje med registreringer, indsamle temaer til refleksion (ift. implementering, brug af målinger mv.) Det tager tid at indarbejde villighed til at investere i det 22
23 Diskussion Du får, hvad du måler Valg af og antal indikatorer Gøre det ikke-målbare målbart Objektive og subjektive mål Numeriske eller sproglige indikatorer Kontrol eller læring Progression, stilstand og regression Sagsbehandler eller borger foretager målingen Årsagsforklaringer Interventionen eller andre faktorer
BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion
BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold
PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5
PROGRESSIONS MÅLING SESSION 5 Charlotte Hansen Projekt- og Forskningschef Integrationstræf 16 DAGSORDEN PROGRAM 1. Progressionsmåling som koncept 2. Hvorfor og hvornår anvende progressionsmåling? 3. Eksempel
Fra endemål til delmål på vejen mod beskæftigelse en skærpet faglighed med afsæt i Beskæftigelsesindikator projektet
Fra endemål til delmål på vejen mod beskæftigelse en skærpet faglighed med afsæt i Beskæftigelsesindikator projektet V./ Leif Tøfting Kongsgaard Udviklingschef Væksthuset www.vaeksthuset.dk Beskæftigelses
Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling. Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016
Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016 Dagsorden Kort om BIP og datagrundlag Foreløbige resultater Perspektiver
BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Informationsmøde om projektet, september 2012
BeskæftigelsesIndikatorProjektet Informationsmøde om projektet, september 2012 25. september 2012 Program 1. Baggrund og formål med projektet 2. Præsentation af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed Kort
Integration af progressionsmåling i hele organisationen. Workshop A v. Charlotte Hansen, New Insight
Integration af progressionsmåling i hele organisationen Workshop A v. Charlotte Hansen, New Insight Formål med workshop A Hvad kan resultaterne give anledning til at diskutere på forskellige niveauer fra
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND BAGGRUND FOR Meget beskedne jobeffekter ift. udsatte borgere Rigsrevisionens rapport (2010) Negativ effekt
VEJEN TIL JOB FOR UDSATTE LEDIGE
FOR UDSATTE 06/04/2017 Forskningskonsulent Lea Egemose Grib PROGRAM Baggrund og formål med Beskæftigelses Indikator Projektet Hvad er vigtigt at skabe progression på, når udsatte ledige skal i job? Sagsbehandlerens
Flere udsatte ledige i job. Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset
Flere udsatte ledige i job Michael Rosholm Aarhus Universitet & Væksthuset Baggrund Beskæftigelsen stiger, ledigheden er faldet markant Alligevel, i september 2016: 60.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED
BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED HOVEDPOINTER FEBRUAR 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS BIP Indikatorer og jobsandsynlighed Hovedpointer Væksthusets
Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?
Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Sophie Danneris Jensen, Post doc, Aalborg Universitet og Væksthuset Lea Egemose Grib, Projekt- og forskningskonsulent,
Progression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse
Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017 Spørg ind til
Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet
Hvad betyder noget for borgernes beskæftigelseschancer? hvad betyder sagsbehandlerens tro på borgeren? Michael Rosholm Aarhus Universitet Baggrund Beskæftigelsen stiger, ledigheden er faldet markant Alligevel:
HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal
Erfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 27. september 2010 Erfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer Hovedpunkter God resultatstyring forudsætter gode data. Resultatstyringen
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Mødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.
5 Orientering om BIP forskningsresultater
5 Orientering om BIP forskningsresultater 5.1 - Bilag: BIP Indikatorer og jobsandsynlighed -Hovedpointer DokumentID: 6252801 BIP INDIKATORER OG JOBSAND- SYNLIGHED HOVEDPOINTER FEBRUAR 2017 AARHUS AU UNIVERSITY
Er du klar til at arbejde? Beskæftigelsesindsatsen set fra et borgerperspektiv. Sophie Danneris, ph.d. stipendiat Væksthuset & Aalborg Universitet
Er du klar til at arbejde? Beskæftigelsesindsatsen set fra et borgerperspektiv Sophie Danneris, ph.d. stipendiat Væksthuset & Aalborg Universitet BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN GIVER MENING bareikkefor borgerne
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Baggrund for udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. September 2012
Baggrund for udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Fra litteraturreview til operationalisering af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed...3
Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling
Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere
Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,
SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM
SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,
SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER
SAGS- BEHANDLERENS BETYDNING FOR UDSATTE BORGERES JOBCHANCER HOVEDPOINTER MARTS 2017 AARHUS AU UNIVERSITY BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS AND BUSINESS Sagsbehandlerens betydning for
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis?
Resultatstyret indsats (RBS) Hvordan i praksis? Resultatbaseret styring har stået højt på dagsordenen i de sidste års forvaltningspolitik i Danmark både i staten og kommunerne. Resultatbaseret styring
Empowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune
Empowerment og motivation pejlemærker for videre implementering i Halsnæs Kommune I jobcentret i Halsnæs Kommune har vi siden 2014 arbejdet fokuseret med empowerment og en ressourceorienteret tilgang til
Kamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Medarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde
Medarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde Socialområdets konference, Guldborgsund, 30 november 2017 Signe Groth Andersson, Socialt Udviklingscenter SUS [email protected], 61 68 72 45 Hvem er
Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer
Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af
Effektmåling i praksis
23-03-13 Effektmåling i praksis Effektmåling I praksis Tid Emne Bemærkninger.00 Introduktion til workshop Mikkel Christoffersen Program.1 Case 1: Esbjerg Kommune Projekt Indikator 2.0/FKO Kommuneløsning
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP. Forskningschef Charlotte Liebak Hansen Finsamkonference 26/03/2019
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET BIP Forskningschef Charlotte Liebak Hansen Finsamkonference 26/03/ FINSAM KONFERENCE PROGRAM Baggrund, metode og data Indikatorer der hænger sammen med øget jobsandsynlighed
Progression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.
Progression for udsatte ledige Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d. Motivation Ledige med problemer udover ledighed har en lav afgangsrate til job eller uddannelse Vores viden
Borgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune
Vestjylland J.nr. 039-00309 Ref. clafi Den 19. september 2014 Borgere i naturen Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune Konklusion: Projektenheden Struer og Naturstyrelsen
Bedre match mellem personer med bevægelseshandicap og arbejdsmarkedet. v. Thomas Bredgaard, Professor MSO
Bedre match mellem personer med bevægelseshandicap og arbejdsmarkedet v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Dagens program 9.00-10.00 Ankomst 10.00-10.15 Velkomst ved Jens Bouet (direktør for Dansk Handicap
FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET
SESSION 5 BESKÆFTIGELSESTRÆF 17 REND MIG I TRADITIONERNE FREMTIDENS KOMPETENCER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET v. Andreas Nikolajsen, partner, Deloitte Consulting Kristian Seerup, manager, Deloitte Consulting
Progression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
TILBUD OM SPARRING ØNSKER DIN KOMMUNE SPARRING OM DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INTEGRATIONSINDSATS?
TILBUD OM SPARRING ØNSKER DIN KOMMUNE SPARRING OM DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INTEGRATIONSINDSATS? TILBUD OM SPARRING TIL AT KOMME I MÅL MED INTEGRATIONSINDSATSEN 17 kommuner har siden 2016 arbejdet systematisk
EVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER
EVALUERING AF OFFENTLIG POLITIK OG ADMINISTRATION TENDENSER OG UDFORDRINGER T H O M A S B R E D G A A R D & J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N F O R S K N I N G S C E N T E R F O R E VA L U E R
Masterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
PRODUKTIONSSTYRING OG JOBRETTEDE SAMTALE. Netværksdag 21. november 2018
PRODUKTIONSSTYRING OG JOBRETTEDE SAMTALE Netværksdag 21. november 2018 HVOR STÅR VI PT. IFT. ARBEJDET MED SAMTALER? Tilbage i 2010 2014 var der massiv fokus på rettidigheden i samtaler I de seneste år
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen
Progression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014
Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,
STYRKET INDSATS MOD LANGSTIDSLEDIGHED I JOBCENTER SILKEBORG. Udvikling af en screeningsmodel og inddragelse af borgeren
STYRKET INDSATS MOD LANGSTIDSLEDIGHED I JOBCENTER SILKEBORG Udvikling af en screeningsmodel og inddragelse af borgeren INDLEDNING Inspiration til styrkelse af indsatsen mod langtidsledighed og til brugen
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem
Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.
Metoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter
Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der
Integro anden aktør. Resultat - det eneste der tæller. Begejstring - dette skaber resultater. Respekt - ha det for andre, ha det for dig selv
Integro anden aktør Vores opgave i livet Vi vil skabe arbejdslivsglæde. Sammenhæng mellem job og fritid, mellem det professionelle og private. Vi vil skabe helhed og mening. Harmoni og handling. Arbejdsglæde
Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice
Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring
Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Frokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse
Punkt 6. Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse 2012-3717 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til beskæftigelsesudvalget orientering evalueringen af Mentorforsøget til udsatte
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Resultatbaseret styring og Beskæftigelsesplanen Fuldmægtig Uffe Poulsen. Beskæftigelsesregion Syddanmark
Resultatbaseret styring og Beskæftigelsesplanen Fuldmægtig Uffe Poulsen HVORFOR RESULTATBASERET STYRING If you don t know where you are going - you will probably end up somewhere else Lewis Caroll: Alice
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
L. Hvad skal der til, for at vi synes, det er arbejdet værd! Udsagn fra en medarbejder og en leder fra Vejle... 19 M. Vær forberedt på at indførelse
Indhold Sådan bruger du startkittet... 3 Progressionsmålinger kan være et godt svar men det vigtigste er spørgsmålet Hvad vil vi med det?... 4 1. Eksempler på organisationer, der brænder for progressionsmålinger...
+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
